Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0836 Bilag 3
Offentligt
Kulturminister Brian Mikkelsen
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K.
13. maj 2008
Dok. 58933/ms
Kære Brian Mikkelsen,
Vi skriver til dig, da vi er opmærksomme på, at hhv. Kulturudvalget og
Europaudvalget i indeværende uge skal behandle
Kommissionens meddel-
else om kreativt onlineindhold på det indre marked, KOM (2007)836,
jf. Rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 21.-22. maj 2008.
I den forbindelse vil Forbrugerrådet gerne fremkomme med nogle
bemærkninger - særligt i relation til den del af meddelelsen, der vedrører
Kommissionens overvejelser i relation til det franske tiltag om at lukke for
internetforbindelsen hos franske forbrugere, der kan have hentet ulovligt
materiale fra nettet – også kaldet ”3 strikes and you’re out-princippet”.
Kommissionen overvejer således i øjeblikket, om man – med den franske
model som forbillede – skal lovgive generelt om at kunne lukke
internetforbindelsen hos EU’s 500 mio. forbrugere.
Vi anser den franske model for at være et groft overgreb mod centrale dele
af forbrugernes borgerrettigheder. Forbrugerrådet er selvfølgelig enig i, at
alle skal følge loven, men her er sanktionerne helt ude af proportioner med
det, som forbrugerne – måske – har gjort forkert. ”Måske” – fordi der bl.a.
er lagt op til, at sanktionerne kommer, uden at sagen har været prøvet ved en
domstol. Det stiller den enkelte forbruger så godt som retsløs.
Forbrugerrådet er således også imod, at gøre internetudbyderne til et privat
internet-politi. Det svarer til, at postvæsenet skulle have ansvaret for
indholdet af de breve, som folk sender, eller at mobilselskaberne skal
forbyde folk at tale i mobiltelefon, hvis de diskuterer noget kriminelt.
1/3