Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0836 Bilag 4
Offentligt
12. maj 2008
Forbrugernes rettigheder i den digitale verden
Udelukkelse fra internettet – også kaldet ”3 strikes and you’re out” –
er i strid med forbrugernes basale rettigheder!
Forbrugernes rettigheder og retssikkerhed er under voldsomt pres i den digitale ver-
den. Forbrugerrådet appellere til, at man ikke glemmer forbrugerne i kampen mod
digitalt pirateri og opfordrer de danske politikere til at arbejde for, at den franske mo-
del -”3 strikes and you’re out”- IKKE bliver udbredt til resten af EU.
Krav:
Der er brug for at man anerkender og beskytter forbrugernes rettigheder og retssikkerhed i
den digitale verden.
Forbrugerrådet er imod at gøre internetudbyderne til et privat internet-politi.
Den franske model - også kaldet ”3 strikes and you’re out” - er i strid med forbrugernes basa-
le rettigheder. Udelukkelse fra Internettet umuliggør deltagelse i det moderne samfund.
Den franske model – eller en lignende ordning – bør IKKE indføres i Danmark, og de danske
politikere opfordres til at arbejde for, at den franske model IKKE bliver udbredt til resten af
EU !
EU-Kommissionen overvejer ”3 strikes and
you’re out”
Et aktuelt eksempel på, hvordan forbrugernes
rettigheder og retssikkerhed helt tilsidesættes i
den digitale verden, er det franske tiltag om at
lukke for internetforbindelsen hos franske
forbrugere, der kan have hentet ulovligt mate-
riale fra nettet – også kaldet ”3 strikes and
you’re out”. Et tiltag, der er udviklet i for-
ening mellem branchen, industrien og rege-
ringen – men uden inddragelse af forbruger-
organisationer.
Forbrugerrådet er en uafhængig forbrugerorganisation, der varetager forbrugernes interesser overfor erhvervsliv og myndigheder. Vi er en paraplyor-
ganisation, som består af 27 landsdækkende organisationer og fem lokale forbrugergrupper. Besøg vores website på adressen www.fbr.dk, og tilmeld
dig det daglige nyhedsbrev: www.fbr.dk/nyhedsmail/. Forbrugerrådet udgiver Danmarks førende forbrugermagasin Tænk: www.taenk.dk.
Side 1 af 3