PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
KOM (2007) 0844 Bilag 1
Offentligt

13. marts 2008

SA/BKJ/JNI/VVN/UR

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPUDVALG OG MILJØ- OG PLAN-

LÆGNINGSUDVALG

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv - Integreret forebyg-

gelse og bekæmpelse af forurening (IPPC) (omskrivning af IPPC-direktivet m.fl.)

KOM (2007) 844 final

Resume

EU-kommissionens forslag til et nyt IPPC-direktiv sammenskriver IPPC-direktivet med 6

andre overlappende industridirektiver til et enkelt direktiv om industrielle emissioner. IPPC-

direktivet handler om at forebygge og begrænse luft-, vand- og jordforurening fra industrielle

kilder i Europa. En lang række store virksomheder er omfattet af direktivet og skal miljøgod-

kendes efter direktivets principper om BAT (bedste tilgængelige teknik).

Formålet med forslaget er at styrke de gældende regler for bl.a. at sikre en mere ensartet an-

vendelse af det nugældende IPPC-direktiv, idet det indskærpes, at afgørelser, der fastsætter

godkendelsesvilkår uden for BAT-området, skal begrundes og dokumenteres. Endvidere

strammes de nuværende mindstekrav til emissionsgrænseværdier for kraftvarmeværker og

store fyringsanlæg for at sikre de fremskridt, der er nødvendige for at nå målene i temastrate-

gien for luftforurening. Desuden indføres der minimumsbestemmelser for tilsyn, revision af

godkendelsesvilkår og virksomhedernes egenkontrol. Der tages også højde for miljøinnovati-

on og støtte til etablering af pionerområder. Endelig udvides IPPC-direktivets anvendelsesom-

råde med visse aktiviteter (f.eks. fyringsanlæg mellem 20 og 50 MW) og tydeliggøres i visse

sektorer (f.eks. affaldsbehandling) for at gøre den aktuelle godkendelsespraksis mere ensartet

og sammenhængende.

1. Status

Kommissionen sendte den 21. december 2007 ovennævnte forslag til Rådet. Rådssekretariatet

sendte forslaget til medlemslandene på engelsk den 8. januar 2008. Direktivet forelå på dansk

den 29. januar 2008. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, og skal derfor vedtages af Rå-

det med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Kommissionen har anvendt en såkaldt ”Recast-teknik”, der indebærer, at kun væsentlige æn-

dringer til den oprindelige tekst er åben for diskussion. Væsentlige ændringer er fremhævet

med grå farve i forslaget.

Europa Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er ikke tidligere oversendt grundnotat om sagen til FMPU og FEU.

Det slovenske formandskab har umiddelbart ikke tænkt sig at bringe sagen op i Rådet under

deres formandskab.

2. Formål og indhold

Kommissionen angiver følgende hovedårsager til revisionen:

- Behovet for juridisk klarhed (”Better regulation”, jf. Lissabon Processen): Det over-

ordnede formål er at revidere og samle syv eksisterende direktiver om industriemissio-

ner i ét enkelt direktiv, herunder IPPC-direktivet. Ud over IPPC-direktivet drejer det

sig om forbrændingsdirektivet (2000/76), direktivet om store fyringsanlæg (2001/80),

direktivet om emission af organiske opløsningsmidler (1999/13) og tre direktiver rettet

mod titanium-dioxid-industrien (78/176, 82/883 og 92/112). De tre sidstnævnte er ikke

relevante for Regeringen. Kommissionen påpeger, at interaktionen mellem disse lov-

givninger rejser en række spørgsmål vedr. omfanget, definitioner, operative krav,

overvågning og rapportering fra medlemslandene.

Fokus på at styrke implementeringen og gennemførelsen af de eksisterende industridi-

rektiver i medlemslandene for at opnå et højere miljøbeskyttelsesniveau. Kommissio-

nen peger bl.a. på, at kun ca. 50 % af de europæiske virksomheder, der er omfattet af

IPPC-direktivet, er godkendt i overensstemmelse med direktivet. I Danmark er alle

IPPC-virksomheder godkendt. Dvs. der kan opnås store miljø- og sundhedsmæssige

effekter ved at få de sidste 50 % med. Ved at præcisere særlige lovgivningsmæssige og

tekniske spørgsmål vil forslaget desuden kunne bidrage til, at medlemsstaterne faktisk

lever op til de tematiske strategier på vand- og luftområdet, ligesom der lægges op til

at skabe incitamenter til nye teknologier.

En generel målsætning om regelforenkling. Kommissionen peger på, at det er muligt at

reducere de administrative byrder for virksomheder og myndigheder bl.a. ved at for-

enkle rapporteringsforpligtelser og kravene til egenkontrol.

Direktivet indeholder følgende væsentlige forslag:

A. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) styrkes.

I 1996 vedtog EU IPPC-direktivet om godkendelse af større industrianlæg og intensive svine-

og fjerkræbrug. Hovedprincippet i dette direktiv er, at forureningen fra virksomhederne skal

begrænses til det, der er muligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, også kaldet

“BAT-princippet”. Det betyder, at godkendelsesmyndigheden skal sikre, at de vilkår, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bliver stillet i godkendelsen, er baseret på den tilgængelige viden om bedste tilgængelige tek-

nik (BAT). BAT-vurderingen baseres ikke mindst på de informationer og det materiale, der

udsendes fra EU-Kommissionen i form af de såkaldte BREF-dokumenter (BAT-

referencedokumenter). Disse dokumenter er resultatet af en omfattende informationsudveks-

ling for hver enkelt branche, der samordnes af Det Europæiske IPPC-kontor i Sevilla. BREF-

dokumenterne anbefaler ikke en bestemt teknologi.

Efter det gældende IPPC-direktiv

skal

disse dokumenter tages i betragtning ved myndigheder-

nes godkendelse og senere revurdering af den enkelte virksomhed.

Kommissionen foreslår, at BREF-dokumenterne gøres bindende. BREF-dokumenterne er i

praksis blevet anvendt meget forskelligt i Europa – ikke alle medlemslande har taget dem lige

seriøst. Derfor foreslås det, at det klart og utvetydigt fremgår, at myndighederne skal anvende

BREF-dokumentets anbefalinger om BAT, og at de som hovedregel ikke må fastsætte emissi-

onsgrænseværdier, der overstiger de niveauer, som er forbundet med anvendelse af BAT som

beskrevet i BREF-dokumenterne, og at der ikke skal tages lokale og individuelle hensyn.

Samtidig foreslås det, at Kommissionen fastsætter kriterier for, i hvilke tilfælde det er muligt

at fravige BREF-dokumenterne. Eventuelle fravigelser skal desuden dokumenteres og gøres

tilgængelige for offentligheden.

B. Skærpede minimumskrav til store fyringsanlæg.

Kommissionen foreslår, at for både nye og eksisterende fyringsanlæg med en samlet indfyret

effekt på mere end 50 MW, som hovedregel skal gælde

skrappere minimumskrav

end de krav

der gælder i dag. Minimumskravene afhænger af anlæggets alder og den samlede kapacitet.

Som noget nyt for ældre anlæg foreslås, at når røggas fra to eller flere særskilte fyringsanlæg

udledes gennem én fælles skorsten, så anses denne kombination af anlæg for at være et enkelt

fyringsanlæg, og emissionsgrænserne skal fastsættes ud fra den samlede kapacitet.

C. Skærpede minimumskrav til affaldsforbrændingsanlæg.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes en europæisk

standard

for kontinuerte målinger for

alle anlæg med mulighed for at lempe målekravene under visse betingelser. Desuden foreslås

det, at anlæg, der medforbrænder affald, skal leve op til skærpede minimumskrav for udled-

ning til luften.

D. Listen over IPPC-virksomheder udvides.

Kommissionen foreslår, at listen over godkendelsespligtige virksomheder bl.a. udvides med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mindre fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt fra 20 – 50 MW,

alle anlæg til forgasning eller likvifaktion (fortætning) af brændsler,

drift af ikke-jernholdige metalstøberier

kemiske anlæg, der anvender biologiske processer ved fremstillingen af kemikalier,

kemiske anlæg, der fremstiller brændstoffer og smøreolier,

anlæg til forbrænding af slam og andet ikke-farligt affald end husholdningsaffald,

anlæg til nyttiggørelse af ikke-farligt affald (dvs. biologiske behandlingsanlæg, fy-

sisk/kemiske behandlingsanlæg, slaggebehandlingsanlæg, anlæg til forbehandling af affald

til medforbrænding og anlæg til behandling af metalskrot),

anlæg til bortskaffelse af farligt affald samt udvidelse af antallet af anlæg, der nyttiggør

farligt affald,

produktion af træbaserede elementer som spånplader og fiberplader undtagen krydsfiner

anlæg, der fremstiller dyrefoder,

træimprægneringsvirksomheder

et mindre antal fjerkræbrug.

Kommissionen skønner, at ændringerne vedrører ca. 4.400 virksomheder i EU.

E. Ændring af reglerne om den løbende revurdering af IPPC-virksomheder.

Efter de gældende regler skal godkendelser til IPPC-virksomheder løbende og mindst hvert

10. år tages op til revision og justeres i lyset af den teknologiske udvikling.

Kommissionen fastholder princippet om, at godkendelserne løbende skal revurderes, men

foreslår for det første, at godkendelserne til IPPC-virksomheder skal revurderes senest 4 år

efter at et BREF-dokument udsendes eller revideres. BREF-dokumenterne opdateres ca. hvert

6.-8. år.

For det andet foreslås det, at godkendelsesmyndigheden skal tage en meddelt godkendelse op

til revision, hver gang der sker udviklinger i BAT, der muliggør betydelige nedbringelser af

emissionerne, i modsætning til i dag, hvor godkendelsesmyndigheden kun er forpligtet til at

tage godkendelsen op til revurdering ved

væsentlige

ændringer i BAT.

Endelig foreslås det, at godkendelsesmyndigheden skal tage en meddelt godkendelse op til

revision, når det er nødvendigt at skærpe kravene i forhold til nye og skærpede miljøkvalitets-

krav.

F. Krav til kortlægning af jordforurening.

Kommissionen foreslår, at virksomheder, der anvender farlige stoffer, skal foretage undersø-

gelser af kvaliteten af jord og grundvand, inden produktionen går i gang. Den dag produktio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nen ophører, skal virksomheden oprense jord og foretage eventuelle afværgeforanstaltninger,

således at stedet mindst bringes tilbage til det niveau, der blev målt ved produktionens start.

Desuden skal disse virksomheder løbende og mindst hvert 7. år udtage jord- og grundvands-

prøver.

G. Virksomhedernes egenkontrol og afrapportering til myndighederne.

Kommissionen foreslår, at alle virksomhederne hvert år skal indsende en rapport til tilsyns-

myndighed, der dokumenterer, at virksomheden overholder godkendelsens vilkår. I den rap-

port skal virksomheden desuden beskrive, hvordan virksomhedens indretning og drift forhol-

der sig til det til enhver tid gældende BREF-dokument.

H. Krav til tilsynsmyndighedernes tilsyn

Kommissionen foreslår, at myndighederne forpligtes til følgende:



Myndighederne skal udarbejde en

tilsynsplan

for alle virksomhederne, der omfatter en

lang række specifikke vurderinger af bl.a. miljømæssige forhold, en vurdering af om-

givelserne, krav til de rutinemæssige tilsyn, procedurer for ikke-rutinemæssige tilsyn.

På baggrund af tilsynsplanen fastlægges et

program

for tilsynet, herunder frekvensen

for tilsyn på den enkelte virksomhed. Hver virksomhed skal som minimum have et fy-

sisk tilsyn hvert år, medmindre frekvensen kan nedsættes, hvis en konkret risikovurde-

ring af det enkelte anlæg giver belæg for det.

Desuden foreslås det, at der skal foretages

”uplanlagte”

tilsyn i forbindelse med kla-

ger og forud for hver revurdering. Tilsynsmyndigheden udarbejder en rapport om til-

synet, som offentliggøres.



I. Mulighederne for at anvende generelle regler som supplement til godkendelsen.

Kommissionen foreslår, at det tydeliggøres, at det er muligt at erstatte vilkårene i en godken-

delse med bindende

standardvilkår,

under forudsætning af, at standardvilkårene er baseret på

BREF-dokumenterne, og at standardvilkårene revideres senest 4 år efter at en ny BREF-note

vedtages.

J. Innovative teknologier fremmes

Kommissionen foreslår, at medlemslandene skal etablere

incitamenter,

der fremmer udviklin-

gen af nye teknologier på virksomhederne. Kommissionen vil i den forbindelse fastlægge de

nærmere redskaber til at fremme denne udvikling, ligesom Kommissionen vil opstille vejle-

dende målsætninger for medlemslandene. For at fremme udviklingen af ny teknologi på virk-

somhederne foreslås det desuden, at virksomhederne i kortere perioder får lov til at afprøve ny

teknologi, også selvom det medfører overskridelser af de gældende emissionskrav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

K. Adskillelse mellem dyrket areal og IPPC-husdyrbrug

Kommissionen foreslår, at det tydeliggøres, at der kan fastsættes generelle regler for udspred-

ningsarealer af husdyrgødning på dyrkningsarealer, som ikke er en del af selve IPPC-

husdyrbruget (staldanlægget).

L. Komité-procedure

Kommissionens forslag lægger op til at anvende komitologi til at fastsætte



kriterier for at opnå undtagelser for brug af BAT ved miljøgodkendelse.

kriterier til at bestemme frekvensen for de periodiske kontrolmålinger på IPPC-

virksomheder

kriterier for indhold i ”baseline rapport” om kvalitet af jord og grundvand for virk-

somheder, der anvender farlige stoffer

kriterier for vurdering af miljømæssige risici i forbindelse med tilrettelæggelse af til-

syn

retningslinier for medlemsstaternes incitamenter for at fremme innovative teknologier

krav til medlemslandenes rapportering til kommissionen

ændringer i en lang række tekniske bilag på basis af BAT.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen begrunder for det første forslag med, at de fleste industriemissioner (for ek-

sempel til luft og vand) er grænseoverskridende, og at de enkelte medlemslande ikke kan løse

forureningsproblemerne alene. Forslaget viderefører derfor, at der skal fastsættes minimums-

krav for begrænsning af de væsentligste industriemissioner overalt i Fællesskabet.

For det andet er et af hovedformålene med forslaget at forenkle de gældende regler, således at

de enkelte medlemslande bedre kan gennemføre og overholde direktiverne i praksis. Forslaget

indeholder de overordnede rammer for reguleringen af industriemissioner, men overlader det

til medlemsstaterne at finde den bedst egnede form i hvert enkelt medlemsland, under forud-

sætning af at minimumskrav overholdes.

Kommissionen konkluderer på denne baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Regeringens nærhedsvurdering

Da forslaget vedrører potentielt grænseoverskridende forurening samt vedrører ændringer og

tilpasninger af allerede gældende EU regulering på området, finder Regeringen, at forslaget er

i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og kan således tilslutte sig Kommissionens vur-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dering.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende ret

De potentielt mest forurenende virksomheder i Danmark, herunder IPPC-direktivets husdyr-

brug, skal miljøgodkendes. Kommunerne godkender og fører tilsyn med hovedparten af virk-

somhederne, mens de nye statslige miljøcentre har ansvaret for de mest miljøtunge af indu-

strivirksomhederne.

Godkendelsespligtige virksomheder må ikke etableres, ændres eller udvides uden en miljø-

godkendelse. Godkendelsen fastlægger de detaljerede vilkår for virksomhedens drift og for

virksomhedens emissioner af eksempelvis støj, røg og spildevand etc. Herudover fastsættes

vilkår for virksomhedens egenkontrol, dvs. vilkår der pålægger virksomheden at dokumentere,

at virksomheden overholder miljøgodkendelsens emissionsgrænseværdier eller støjkrav f.eks.

i form af løbende eller årlige målinger.

Godkendelsessystemet er opdelt i tre niveauer:



Bilag 1-virksomheder skal igennem den mest omfattende procedure og vurdering.

Bilag 2-virksomheder er omfattet af et forenklet godkendelsessystem.

For visse bilag 2-virksomheder er der udarbejdet standardvilkår.

Bilag 1-virksomhederne, der bl.a. omfatter IPPC-virksomhederne (de (i)-mærkede virksom-

heder), skal godkendes på baggrund af en integreret vurdering af alle påvirkninger (affald,

forurening af luft, vand og jord, støj, risici ved større oplag etc.). For at få en godkendelse

kræves det, at der anvendes den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at bindende miljøkvali-

tetsnormer ikke overskrides. Herudover gælder der specielt for de (i)-mærkede virksomheder,

at BAT-vurderingen skal tage udgangspunkt i de såkaldte BREF-dokumenter, at offentlighe-

den skal inddrages forud for godkendelsen, og at godkendelserne regelmæssigt og mindst

hvert 10 år skal revurderes.

Bilag 2-virksomhederne er omfattet af det forenklede godkendelsessystem, der udmærker sig

ved, at virksomhederne bl.a. ikke skal fremsende en omfattende teknologiredegørelse.

For en række af Bilag 2-virksomhederne er der udarbejdet standardvilkår baseret på BAT,

som erstatter den individuelle vurdering, som kommunerne ellers skulle foretage.

Den væsentligste retsvirkning af en miljøgodkendelse er, at virksomheden opnår retsbeskyt-

telse i en fredningsperiode på 8 år mod nye krav. Skærpelser af vilkårene kan dog finde sted

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

inden udløbet af retsbeskyttelsesperioden, hvis det f.eks. viser sig, at der med ny teknologi kan

opnås væsentlige miljøforbedringer for meget lave omkostninger.

Affaldsforbrændingsanlæg og store fyringsanlæg, der er omfattet af IPPC-direktivet, er under-

lagt BAT-princippet på linie med andre IPPC-virksomheder, men for disse er der herudover

fastsat krav for indretning og drift, herunder emissionsgrænseværdier for luftemissioner, der

som minimum skal lægges til grund ved reguleringen af disse anlæg.

For en lang række anlægstyper er der krav om, at udslippet af organiske opløsningsmidler skal

begrænses mest muligt. Kravet gælder både for godkendelsespligtige virksomheder og virk-

somheder, der ikke skal godkendes, men som reguleres med påbud.

De husdyrbrug, der er omfattet af IPPC-direktivet, skal godkendes efter den såkaldte ”husdyr-

godkendelseslov”, der trådte i kraft den 1. januar 2007. For disse husdyrbrugs vedkommende

gælder tilsvarende regler som nævnt ovenfor for de (i)-mærkede virksomheder.

De 7 omfattede direktiver er gennemført således i Danmark:

IPPC-direktivet (96/61):

Hovedprincippet i direktivet er, at en række industrielle aktiviteter, som er nærmere specifice-

ret i direktivets bilag I, ikke må etablere sig eller foretage udvidelser eller ændringer, før de

har fået en miljøgodkendelse. Ved denne forhåndsgodkendelse skal virksomhedens forurening

vurderes samlet og i sammenhæng, således at der kan træffes de bedste valg for miljøet som

helhed, og således at man ikke bare flytter rundt på problemerne. Godkendelsen skal omfatte

emissionsgrænseværdier for forurenende stoffer, og emissionsgrænseværdierne skal baseres

på, at virksomheden anvender den bedste tilgængelige teknik (BAT). Den danske godkendel-

sesordning for miljøgodkendelser indeholder krav, der sikrer at de virksomheder, der er om-

fattet af direktivet, også godkendes efter direktivets principper.

Direktivet er gennemført i Danmark med

- Lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 (miljøbeskyttelsesloven)

- Bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed

(godkendelsesbekendtgørelsen)

- Lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug.

- Bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni 2007 om tilladelse og godkendelse mv. af husdyr-

brug.

Forbrændingsdirektivet (2000/76):

Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald fastsætter regler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om indretning og drift af forbrændingsanlæg og medforbrændingsanlæg, herunder emissions-

grænseværdier, forbrændingsbetingelser og målemetoder. Direktivet er gennemført i bekendt-

gørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald. Bekendtgørelsen sikrer, at

miljømyndighederne lægger direktivets krav til grund ved udstedelse af anlæggenes miljøgod-

kendelser.

Direktivet om store fyringsanlæg (2001/80)

Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende

emissioner fra store fyringsanlæg fastsætter emissionsgrænseværdier og egenkontrolvilkår for

store fyringsanlæg. Direktivet er gennemført i bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003

om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Bekendtgørelsen

sikrer, at miljømyndighederne lægger direktivets krav til grund ved udstedelse af en miljøgod-

kendelse.

Direktivet om emission af organiske opløsningsmidler – VOC-direktivet (1999/13)

Rådets direktiv 1999/13/EF om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser

fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-direktivet)

forpligter Danmark til at begrænse luftforurening med flygtige organiske forbindelser. Direk-

tivet skal mindske udslippet af flygtige organiske forbindelser ved at begrænse industriens

anvendelse af organiske opløsningsmidler. VOC-direktivet er gennemført med bekendtgørelse

nr. 350 af 29. maj 2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra

anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg.

Tre direktiver rettet mod titanium-dioxid-industrien (78/176, 82/883 og 92/112)

Rådets direktiv 92/112/EØF af 15. december 1992 om fastsættelse af nærmere regler for har-

monisering af programmer for nedbringelse af forureningen fra affald fra titandioxidindustrien

med henblik på at bringe den til ophør er gennemført ved bekendtgørelse nr. 832 af 15. okto-

ber 1993 om forbud mod tilførsel og udledning af affald fra titandioxidindustrien til offentlige

spildevandsanlæg, vandløb, søer eller havet.

De to andre direktiver er ikke gennemført i Danmark, da vi ikke har denne type virksomhed i

Danmark.

Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget griber i et vist omfang ind i det gældende danske godkendelsessystem, og forslaget

må forventes at skulle medføre følgende ændringer:

- Udvidelse af listen over IPPC- virksomheder.

- Flytning af en række affaldsbehandlende virksomheder og kraftvarmeproducerende an-

læg mellem 20-50MW fra det forenklede godkendelsessystem til bilag 1 på godken-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delsesbekendtgørelsen.

Ændring af reglerne om revision af godkendelser til bestående virksomheder.

Væsentlig indskrænkning eller om nødvendigt ophævelse af de gældende regler om

retsbeskyttelse.

Udbygning af godkendelsesvilkår med krav om tilbageføring af virksomhedens areal

til den oprindelige tilstand ved ophør af drift.

Skærpede emissionskrav for store fyringsanlæg

En lang række lovtekniske ændringer i øvrigt.

Forslaget griber i et vist omfang ind i de danske regler om grønne regnskaber, idet forslaget

om årlig afrapportering fra virksomhederne ligger meget tæt op af de danske grønne regnska-

ber. Forslaget har muligvis også sammenhæng med den gældende jordforureningslov.

Forslaget må antages at medføre, at følgende love og bekendtgørelser skal ændres:

- Lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 af bekendtgørelse af lov om miljø-

beskyttelse.

- Lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug.

- Bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed.

- Bekendtgørelse nr. 1515 af 14. december 2006 om visse virksomheders pligt til at ud-

arbejde grønne regnskaber

- Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald

- Bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenen-

de emissioner fra store fyringsanlæg

- Bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 om begrænsning af emissionen af flygtige or-

ganiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og

anlæg

- Bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af

nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid mv. fra motorer og

turbiner.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:

Kommissionen har ikke angivet de samlede økonomiske konsekvenser af forslaget. Kommis-

sionen har koncentreret sig om en cost –benefit analyse på effekten af at stramme grænsevær-

dierne for luftforurening fra store fyringsanlæg samt om at opgøre de administrative byrder og

lettelser for erhvervslivet og medlemsstaterne. Andre økonomiske konsekvenser er forsøgt

beskrevet i Impact Assessment, men ikke i deres helhed. For alle typer af anlæg, som medta-

ges som nye anlægstyper under direktivet argumenter kommissionen med, at gevinsterne er

større end omkostningerne. Man har dog kun for energianlæg fra 20MW-50MW forsøgt at

beregne nettogevinsterne under forskellige forudsætninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen angiver, at de samlede administrative lettelser til 105-255 mio. € pr. år som

følge af direktivforslaget samt en handlingsplan, som skal lette medlemslandenes administra-

tive byrder. Det vil dog variere fra medlemsland til medlemsland. Det skal bemærkes, at selve

direktivforslaget isoleret set vil øge de administrative byrder for medlemslandene.

Kommissionen beregner, at der samlet vil kunne opnås en reduktion i de administrative byrder

for virksomheder og myndigheder på i alt 32 mio. € pr. år i EU ved at gennemføre forslaget

om at anvende kombinerede miljøtilladelser og strømlining af rapportering.

Forslaget om at udvide antallet af virksomheder omfattet af direktivet øger de administrative

omkostninger for både virksomheder og myndigheder med knapt 20 mio. € pr. år, i alt 37 mio.

€ pr. år.

Forslagets dele om øget indsats for implementering af IPPC-direktivet samt øget tilsyn mv.

beregnes til i alt 40 mio. € pr. år i EU, heraf ventes de 14 mio. € at belaste erhvervene.

Forslaget er koblet med en handlingsplan, der skal støtte medlemslandene i at reducere de

administrative byrder på miljøområdet. Kommissionen vurderer, at der på EU-niveau kan spa-

res 25 % eller 150-300 mio. € årligt i unødvendige administrative byrder. Endelig anfører

Kommissionen, at en generel reduktion af erhvervenes administrative byrder på 25 % vil om-

sættes i en øget vækstrate i EU-landene.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes kun at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser. Det er dog ud fra

en forventning om, at det danske differentierede tilsyn kan opretholdes, og at kravet om mere

fleksibel revurdering af virksomheder ikke vil ændre den samlede mængde revurderinger af

miljøgodkendelser over tid.

Staten

Staten vil få en engangsudgift til at ændre love og bekendtgørelser, som vurderes til 1 års-

værk. Direktivforslagets omdrejningspunkt er at gøre BREF-noterne juridisk bindende ved

udarbejdelse af miljøgodkendelser. Indsatsen for at udarbejde og formidle BREF-noterne har

været meget nedprioriteret i de seneste år. Der er behov for at styrke den centrale indsats for

udarbejdelse og formidling af BREF-noter med 5 årsværk pr. år.

Kommunerne

Forslaget om at

udvide antallet af virksomheder omfattet

af direktivet vurderes til at berøre

maksimalt ca. 500 bestående virksomheder i DK. De pågældende virksomheder har alle i for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vejen en godkendelse. Derfor vil de øgede administrative byrder, der primært indbefatter for-

udgående offentlighed i forbindelse med revurdering eller en ny godkendelse, påhvile de

kommunale myndigheder. Det vurderes samlet til 3-4 mio. kr. i overgangsperioden på 4-5 år,

indtil alle de pågældende anlæg har fået en godkendelse efter IPPC-direktivet. Såfremt stan-

dardvilkår for de omfattede virksomheder kan videreføres evt. i modificeret form, vil det be-

tyde at ekstraudgifterne for godkendelsesmyndighederne vil kunne reduceres.

Erhvervsadministrative konsekvenser

Forslaget lægger op til øgede erhvervsadministrative omkostninger i form af øget rapporte-

ring, som dog i Danmark vurderes at kunne indeholdes i de eksisterende grønne regnskaber

for de virksomheder, som er omfattet heraf. Men der vil være øgede udgifter for virksomhe-

der, der i dag ikke er omfattet af denne pligt. Det skønnes, at dette ca. er 1000 virksomheder

(især husdyrbrug og energianlæg 20-50MW). Kommission har angivet de administrative om-

kostninger til 8 timer svarende ca. 3.900 kr. pr. rapport. Skønnet udgift ca. 4 mio. kr. pr. år.

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

Kommissionen har udarbejdet en vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af dele

af forslaget. Især forslaget om at skærpe grænseværdierne for store fyringsanlæg vil netto

medføre en positiv cost-benefit (7-128 mia.€ pr. år i EU).

Cost -benefitrapporten for store fyringsanlæg angiver, at Danmark har NOx-

reduktionsomkostninger på ca. 650 mio.kr. årligt i forhold til direktivets krav. Der er ingen

reduktionsomkostninger til SO

og partikler, da Danmark allerede overholder de foreslåede

krav.

For at vurdere om Kommissionens rapport er dækkende for danske forhold, har COWI for

Miljøstyrelsen vurderet de samfundsøkonomiske fordele og omkostninger ved strammere

NOx-krav for store fyringsanlæg (>50 MW indfyret brændsel) med udgangspunkt i data for de

enkelte el- og varmeanlæg. Størrelsen af omkostninger og benefits er dog forbundet med stor

usikkerhed på det foreliggende datagrundlag.

COWI vurderer, at forslaget med stor usikkerhed vil bidrage til en selvstændig NOx-reduktion

på omkring 1.700 tons NOx årligt fra 2016. Reduktionsomkostningerne er vurderet til ca. 40

mio. kr. årligt. Den gennemsnitlige enhedsreduktionsomkostning knyttet hertil er beregnet til

omkring 23 kr. pr. kg. NOx ved benyttelse af såkaldte DeNOx-anlæg.

Følsomhedsanalyser viser, at reduktionsomkostningerne varierer mellem 30-50 mio.kr. årligt

og benefit mellem ca. 30-110 mio. kr. årligt. Benefit er værdisat ud fra EU’s CAFE-studie

med en enhedsværdi på ca. 33 kr. pr. kg NOx baseret på værdien af tabt leveår. Der vil være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en nettobenefit ved at gennemføre de skærpede grænseværdier for NO

for store fyringsanlæg

i Danmark.

Samlet set er konklusionen, at Kommissionens vurdering af årlige NOx-

reduktionsomkostninger på 650 mio.kr. for Danmark synes betydeligt overvurderet. Den ud-

førte analyse - på det foreliggende grundlag - peger på, at de reelle omkostninger snarere er 5-

10 pct. heraf, nemlig i størrelsesordenen 30-50 mio.kr årligt. Heri indgår ikke virkningen af en

evt. NO

x afgift

. Der vil samlet set være en nettogevinst for Danmark ved at gennemføre de

skærpede grænseværdier for store fyringsanlæg, da især reducerede emissioner i vores nabo-

lande af SO

, partikler og NO

vil give en gevinst for Danmark.

Virksomhederne

De økonomiske omkostninger til at udarbejde en baseline rapport for jord og grundvandstil-

stand for visse virksomheder er ikke opgjort af Kommissionen. Dette kan dog være en betyde-

lig engangsudgift for virksomheden. Det er vanskeligt at opgøre, hvad udgifterne vil være for

danske virksomheder, da det ikke er defineret, hvad tilstandsrapporten skal indeholde og da

definitionen af hvilke virksomheder, der er omfattet, er uklar. Det tilsvarende gælder for ana-

lyseudgifter til den periodiske jord og grundvandsmonitering mindst hver 7. år, som Kommis-

sionen foreslår.

Omkostninger til reduktion af NO

-udledning er som ovenfor nævnt overvurderet i Kommis-

sionens cost-benefit rapport. COWI vurderer, at de reelle omkostninger for store fyringsanlæg

er i størrelsesorden 30-50 mio.kr. årligt.

Borgerne

De økonomiske konsekvenser for borgerne vil ikke være mærkbare.

Beskyttelsesniveau:

Det forventes, at Kommissionens forslag – specielt de øgede krav til reduktion af emissioner-

ne til luft fra forbrændingsanlæg – vil have positive virkninger på miljøet i Danmark. En væ-

sentlig del af denne effekt vil komme via reducerede emissioner i vore nabolande.

6. Høring

Rammenotatet har været udsendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. miljø med frist

til den 6. marts 2008. Der er indkommet følgende bemærkninger:

Dansk Industri, OFR og Bryggeriforeningen understreger, at bindende BAT-noter ikke må

medføre, at myndighederne pålægger virksomhederne at anvende en bestemt teknologi. Der

bør fortsat være metodefrihed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Industri og Bryggeriforeningen understreger, at det er afgørende for virksomhederne, at

virksomhederne kan foretage investeringer og afskrivninger i tillid til en langsigtet tidshori-

sont. Hvis virksomhederne risikerer nye eller skærpede krav med kort varsel eller hyppige

ændringer, vil det i sig selv medføre en tilbageholdenhed med at foretage større og langsigtede

investering.

DAKOFA og Landbrugsrådet ønsker præciseret i indstillingen, at BREF-dokumenterne får en

sådan udformning, at de bliver operationelle for virksomhederne og godkendelsesmyndighe-

derne. Endvidere ønsker Landbrugsrådet, at det tydeliggøres, at BREF’erne udarbejdes i et

samarbejde mellem industri og myndigheder.

Affald Danmark udtrykker bekymring over selve den juridiske procedure for vedtagelse af

BREF-dokumenterne og anmoder om, at Regeringen lægger vægt på, at bindende bestemmel-

ser bør være genstand for en demokratisk kontrolmekanisme.

Landbrugsraadet udtrykker forbehold overfor at medtage kvægbrug som aktivitet under direk-

tivet. Endvidere mener Landbrugsraadet, at Regeringen bør fokusere på de administrative byr-

der, ved at virksomhederne hvert år skal rapportere, om de lever op til BAT.

Forslaget blev udsendt i almindelig høring til 108 interessenter den 9. januar 2008. Ved hø-

ringsfristens udløb den 6. februar 2008 er der modtaget høringssvar fra 14 høringsparter: En-

viNa Danmark (EN), Landbrugsraadet (LR), Dansk Landbrug (DL), Affald Danmark (AD),

Force Technologi (FT), Bryggeriforeningen (BF), Dansk Energi (DE), Plastindustrien (PI),

Dakofa (DA), Det Økologiske Råd (DØR), Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR),

Dansk Fjernvarme (DFV), Dansk Industri (DI), Kommunernes Landsforening (KL).

Kommentarerne kan inddeles som følger:

Generelle bemærkninger fra høringsparterne.

DØR støtter forslaget.

PI støtter som udgangspunkt intentionerne om at forenkle eksisterende regler og sikre en bedre

implementering af BAT og håndhævelse af reglerne i alle medlemslande. PI mener dog, at

forslaget vil betyde stramninger i forhold til det danske godkendelsessystem og dermed betyde

ekstra administrative og økonomiske byrder for virksomhederne. PI opfordrer derfor den dan-

ske regering til at arbejde videre med forslaget ud fra den forudsætning, at det veletablerede

danske godkendelsessystem kan fastholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DI støtter Kommissionens ønske om at styrke implementeringen af IPPC-reglerne i andre

medlemslande ud fra det synspunkt, at det er helt uacceptabelt, at 50 % af de europæiske

IPPC-virksomheder endnu ikke er godkendt, mens Danmark ligger helt i front med flest mil-

jøgodkendte virksomheder. DI konstaterer, at forslaget bringer EU på omgangshøjde med

Danmark, men understreger samtidig, at Dansk Industris tilslutning til forslaget er betinget af,

at reglerne rent faktisk gennemføres og håndhæves i de øvrige EU-lande. DI kan således ikke

støtte, at der stilles endnu skrappere krav, som risikerer kun at blive fuldt gennemført i lande

som Danmark, der i forvejen er længst fremme med gennemførelsen. DI mener i øvrigt ikke,

at der med styrkelsen af IPPC-direktivet er brug for de 6 sektordirektiver, som derfor foreslås

ophævet med henblik på en yderligere forenkling af reglerne. DI tilslutter endvidere intentio-

nen om at forenkle de eksisterende regler, men mener ikke, at forslaget i sig selv medfører

administrative lettelser for virksomhederne, snarere tværtimod.

DE støtter Kommissionen i, at bedre styring af emissionerne fra europæiske IPPC-anlæg kan

bidrage til, at målet om bedre luftkvalitet i Europa lettere nås. Dansk Energi er imidlertid ikke

enig i hovedfilosofien i forslaget om at gøre BREF-dokumenterne juridisk bindende.

EN støtter forslaget, men med det forbehold, at en lang række problemer omkring udarbejdel-

sen af næste generation af BREF-er skal løses.

LR og DL støtter intentionerne i forslaget om at forenkle og afbureaukratisere reglerne, men

mener at der ikke bør pålægges europæiske virksomheder så store krav, at det skader konkur-

renceevnen i forhold til resten af verden. Trods de gode intentioner mener LR og DL, at for-

slaget burde lægge op til højere grad af forenkling end tilfældet er.

AD og OFR støtter Kommissionens intentioner om at sikre en mere ensartet implementering

af de gældende direktiver, men sætter bl.a. spørgsmålstegn ved, om reduktionen af retsakter i

sig selv bidrager til en bedre lovgivning. AD frygter snarere, at en så omfattende retsakt vil

hæmme den teknologiske udvikling, fordi senere ændringer af direktivet er meget tidskræven-

de.

BF afviser forslaget med den begrundelse, at en sammenskrivning af 7 direktiver til ét ikke ses

som en fordel i sig selv, ligesom der heller ikke ses nogen forenklinger eller lettelser for er-

hvervslivet i forslaget.

Ad A. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) styrkes.

DI støtter forslaget om at styrke BAT-princippet under forudsætning af, at BREF-

dokumenterne får en bedre kvalitet, og at den individuelle vurdering af godkendelsesvilkårene

for den enkelte virksomhed ikke svækkes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LR, DL og BF afviser forslaget om at styrke BREF-dokumenternes status, dels fordi virke-

ligheden er mere kompleks end hvad der kan sammenfattes i BREF-dokumentet – flere af

BREF’erne er i dag meget omfangsrige og derfor meget uoverskuelige -, dels fordi BREF-

dokumenterne som juridisk bindende dokumenter modvirker den teknologiske udvikling.

KL afviser også forslaget om, at BREF-noterne gøres bindende, og mener, at det bør fasthol-

des, at myndighederne har mulighed for at tage hensyn til lokale og individuelle forhold, ikke

mindst fordi BREF-dokumenterne ikke kan være tilpasset forholdene i alle lande.

LR og DL påpeger endvidere, at der flere steder i forslaget er fjernet gældende tekst om, at der

ved fastsættelsen af BAT skal tages hensyn til økonomi og den sandsynlige miljøeffekt.

BF afviser den foreslåede procedure for vedtagelse af BREF-dokumenterne, hvor Kommissio-

nen selv rent administrativt kan vedtage og opdatere dokumenterne.

AD, FT, DA og DE afviser Kommissionens forslag om at tillægge BREF-dokumenterne juri-

disk bindende karakter. Afvisningen begrundes bl.a. med, at BREF-dokumenternes reference-

niveauer, dvs. de niveauer, der kan opnås ved anvendelse BAT, vil blive anvendt som emissi-

onsgrænseværdier, hvilket vil medføre risiko for overskridelser af udledningskravene med

deraf følgende krav om, at driften skal lukke ned, også i tilfælde hvor problemet kunne løses

uden nedlukning.

EN afviser umiddelbart at gøre BREF-dokumenterne bindende, medmindre en lang række

forhold tydeliggøres, herunder, at det præciseres i direktivforslaget, at BREF-dokumenterne

skal forsynes med standardiserede målemetoder.

Ad B. Skærpede minimumskrav til store fyringsanlæg.

DFV støtter forslaget om skærpede krav for anlæg over 50 MW, da de gælder alle anlæg i EU.

DE og DFV afviser forslaget om, at de gældende regler om, at anlæg, der kan benytte en fæl-

les skorsten, regnes som et enkelt anlæg, udvides til også at omfatte eksisterende anlæg. Des-

uden afvises forslaget om, at små fyringsanlæg med fælles skorstensføring fremover skal mat-

che samme emissionskrav som de store og højeffektive forbrændingskedler.

DE ønsker endvidere lempelser i grænseværdierne for NO

for halmfyrede kedler og hjælpe-

dampkedler, da disse ikke umiddelbart kan opgraderes med de-NOx-anlæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad C. Skærpede minimumskrav til affaldsforbrændingsanlæg.

DA støtter muligheden for at lempe målekravene under visse betingelser. Endvidere anføres,

at betydningen af ændrede værdier til beregning af grænseværdier for medforbrændingsanlægs

samlede emission bør vurderes i forhold til intentionerne om øget medforbrænding af affald

på kulfyrede kraftværker.

Ad D. Listen over IPPC-virksomheder udvides.

DØR støtter forslaget om at udvide listen, men ønsker herudover, at kvægbrug og minkfarme

af en vis størrelse skal omfattes af direktivet. Det skyldes, at visse kvægbrug og minkfarme

udleder mere ammoniak end de svine- og fjerkræbrug, som er omfattet af direktivet.

AD og DA støtter udvidelsen af listen med flere affaldsbehandlende anlæg.

DFV støtter udvidelsen af listen med energianlæg mellem 20-50 MW under forudsætning af,

at disse anlæg får lempeligere miljøkrav end BAT, da disse anlæg ikke vil kunne leve op til

samme krav som anlæg større end 50 MW. Anlæggene anvendes normalt kun som reserve- og

spidslastanlæg og har derfor begrænset drift, men de er væsentlige i forhold til det samlede

billede af miljøeffektiv varmeproduktion i Danmark.

BF, DL og LR afviser forslaget om at inddrage energianlæg mellem 20-50 MW, fordi forsla-

get inddrager visse bryggerier og malterier, som i dag er omfattet af det forenklede godkendel-

sessystem, og gartnerier med decentrale kraftvarmeværker under IPPC-reglerne.

DL afviser endvidere forslaget om at reducere grænsen for, hvornår fjerkræproduktion er om-

fattet.

KL gør opmærksom på, at udvidelsen af listen vil have afgørende betydning for den måde

godkendelsesordningerne er organiseret på i Danmark. Udvidelsen vil også få økonomiske

konsekvenser for kommunerne, såfremt der fremover skal foretages flere individuelle godken-

delser i stedet for at anvende standardvilkår for udvalgte brancher.

Ad E. Ændring af reglerne om den løbende revurdering af IPPC-virksomheder.

DL, LR, BF, DE, OFR og AD afviser forslaget om, at godkendelsesbetingelserne skal tages op

til fornyet overvejelse inden 4 år efter offentliggørelsen af et nyt eller revideret BREF-

dokument, og foreslår i stedet, at forslaget justeres, således at den danske retsbeskyttelse på 8

år bibeholdes.

DI påpeger, at forudsætningen for at udvikle BREF-dokumenterne dynamisk er, at de gælder

ved nyanlæg og efter en konkret vurdering for større anlægsændringer eller udvidelser, men

ikke for bestående anlæg, som lever op til BAT-niveauet på anlægstidspunktet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KL peger på, at kravet om hyppigere revurderinger, flere tilsyn samt udarbejdelse af planer og

programmer for tilsynene vil medføre en betragtelig større opgavebyrde for kommunerne,

hvilket må kompenseres kommunerne økonomisk.

Ad F. Krav til kortlægning af jordforurening

BF, PI, DI, OFR, LR og DL afviser både forslaget om udarbejdelse af en tilstandsrapport

(baseline

rapport)

for jord og grundvand for nye og eksisterende virksomheder, som håndterer

farlige stoffer, samt de periodiske målinger. DI anfører bl.a., at forslaget næppe har hjemmel i

EU-traktaten, at det vil være uden miljøeffekt, og at det vil flytte virksomhedernes ressourcer

fra miljøbeskyttelse til formålsløse jordforureningsundersøgelser. Endvidere anføres, at alle

relevante industrigrunde i Danmark allerede er jordforureningskortlagt på vidensniveau 1 og

DI foreslår, at reglerne fjernes fra forslaget, eller at der som minimum åbnes mulighed for at

fravige dem ved at etablere tilsvarende beskyttelse i nationale regler. DL foreslår, at det speci-

elt for den primære landbrugssektor præciseres, at dyrkningsfladen ikke er omfattet af reglerne

om baseline rapport og periodiske målinger.

Ad G. Virksomhedernes egenkontrol og afrapportering til myndighederne.

PI er betænkelige ved forslaget om, at virksomhederne årligt skal rapportere om overholdelse

af samtlige godkendelsesvilkår, herunder BAT, idet forslaget opfattes som en stramning og

ekstra byrde for virksomhederne. Desuden vil det kunne modarbejde det danske arbejde med

at forenkle bl.a. de grønne regnskaber.

AD, DL og LR afviser kravet om, at virksomheden årligt skal rapportere, om de lever op til

BAT. AD fremhæver især affaldsforbrændingsanlæg, idet netop disse anlæg på trods af posi-

tive bidrag til integrerede affaldshåndteringssystemer mødes af stor modstand i mange med-

lemsstater.

Ad H. Krav til tilsynsmyndighedernes tilsyn

BF afviser forslaget om, at tilsynsrapporter skal offentliggøres, da rapporterne kan indeholde

konkurrencefølsomme oplysninger.

PE afviser forslaget om, at der skal gennemføres et fysisk tilsyn på virksomhederne hver 12.

måned med henvisning til, at det strider mod det differentierede tilsyn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad I. Mulighederne for at anvende generelle regler som supplement til godkendelsen.

DI støtter forslaget om at fremme brugen af generelle regler/ standardvilkår som supplement

til godkendelsen og ser det som en klar mulighed for at forenkle de danske godkendelser yder-

ligere.

Ad J. Innovative teknologier fremmes

Ingen bemærkninger hertil.

Ad K. Adskillelse mellem dyrket areal og IPPC-husdyrbrug

LR og DL støtter forslaget om, at medlemsstaterne kan vælge at lade det dyrkede areal, hvor

der udspredes husdyrgødning der er produceret på et IPPC-husdyrbrug, være reguleret af gene-

relle regler.

Ad L. Komité-procedure

KL og DI finder det bekymrende, at direktivforslaget giver kommissionen en lang række be-

myndigelser til at udfylde væsentlige punkter i direktivet gennem komitologiproceduren. KL

og DI finder en række af disse beføjelser unødvendige, og finder ikke, at proceduren sikrer, at

væsentlige interessenter får mulighed for at bidrage til, at reglerne kan fungere i praksis.

AD afviser forslaget om, at kriterier for fravigelse af BAT fastlægges gennem komitologi.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment især de elementer, der sikrer et højere

miljø- og sundhedsbeskyttelsesniveau i EU. Regeringen kan overordnet støtte hovedprincip-

perne i forslaget.

9. Tidligere forelæggelser fra Folketingets Europaudvalg

Der er ikke tidligere oversendt grundnotat om sagen til FMPU og FEU.