Civil- og Politiafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
Det Internationale
Kontor
2007-155-0249
MJO40579
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 13. juni 2007 fra Folketingets Euro-
paudvalg (KOM(2007)0051).
Spørgsmål nr. 2:
”Ministeren bedes – som lovet på Europaudvalgets møde den
8. juni 2007 – sende udvalget en redegørelse for de forfat-
ningsmæssige konsekvenser af Kommissionens forslag til
fælles regler for miljøstraffe herunder spørgsmålet om suve-
rænitetsafgivelse efter grundlovens § 20.”
Svar:
Justitsministeriet har tidligere i flere sammenhænge redegjort for betyd-
ningen af EF-Domstolens afgørelse i den såkaldte miljøsag.
Der kan herved bl.a. henvises til Justitsministeriets notat af 13. oktober
2005, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg (og Retsudvalg)
den 13. oktober 2005.
I det pågældende notat (punkt 4) er der redegjort for det danske forbehold
på området for retlige og indre anliggender. Som det bl.a. fremgår af no-
tatet, er det væsentligt at være opmærksom på, at der ikke med dommen
er tale om, at et samarbejde, der hidtil har henhørt under det mellemstats-
lige samarbejde efter EU-Traktaten, er blevet overflyttet til det overstats-
lige samarbejde i EF-Traktaten, således som det skete med hensyn til det
udlændinge- og civilretlige område ved Amsterdam-Traktaten i 1997.
Det, der er tale om, er i stedet, at EF-Domstolen har taget stilling til den
nærmere rækkevidde af det fællesskabsretlige samarbejde inden for mil-
jøområdet, som Danmark hele tiden har deltaget i, og som Danmark har
tiltrådt efter den særlige bestemmelse om suverænitetsafgivelse i grund-
lovens § 20. På dette punkt har Domstolen lagt en anden forståelse af EF-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk