Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0717
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Den
. december 2007.
Spørgsmål nr. 6 af 10.
december 2007 (omtryk den
14. december 2007) fra
Folketingets Europaudvalg til
udviklingsministeren.
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
KOM (2007) 0717
Forslag til Rådets forordning om anvendelse af de ordninger for varer med oprindelse i
bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i
aftaler om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af
økonomiske partnerskabsaftaler.
Spørgsmål 6:
”Ministeren bedes – som lovet på europaudvalgsmødet den 7. december 2007 – sende udvalget
en oversigt over hvilke lande, der er indgået partnerskabsaftaler med, hvilke overgangsord-
ninger der er tale om, samt indholdet og omfanget af disse overgangsaftaler.”
Svar:
Europakommissionen forhandler fortsat med AVS-lande om indgåelse af vareaftaler. Der kan
således ikke gives noget endeligt svar på spørgsmålet. Indtil den 13. december 2007 er der ifølge
oplysninger fra Europakommissionen indgået vareaftaler med følgende AVS-lande: Botswana,
Burundi, Comoerne, Elfenbenskysten, Fiji, Ghana, Kenya, Lesotho, Madagaskar, Malawi,
Mauritius, Mozambique, Papua New Guinea, Rwanda, Seychellerne, Swaziland, Tanzania,
Uganda og Zimbabwe.
Eksport til EU fra disse lande vil derfor blive omfattet af markedsforordningen, der skal gælde
for visse AVS-lande fra den 1. januar 2008. Det indebærer, at disse AVS-lande vil have
markedsadgangsvilkår i EU, der svarer til ”Alt undtagen våben” toldpræferencerne. Det vil sige
told- og kvotefri markedsadgang for alle varer med undtagelse af våben og med
overgangsordninger for ris og sukker. I forordningen er der endvidere bestemmelser om
administrativt samarbejde og en sikkerhedsklausul. I et bilag til forordningen er der foreløbige
oprindelsesregler, der skal finde anvendelse indtil de afløses af mere permanente
oprindelsesregler i de færdige aftaler med AVS-landene.