Miljøministeren (Connie Hedegaard):
Det er dejligt at kunne konstatere, at alle partier har taget godt imod forslaget, og også, at der er så bred en opbakning til det, der er sigtet med lovforslaget. Det er jo nemlig, at vi skal passe på vores natur. Naturen er ikke en lodseplads, som man sådan kan behandle efter forgodtbefindende, og det kan ikke passe, at folk ikke kan finde ud af at rydde op efter sig, når de har brugt den fælles natur. Det er ikke i orden, og det er i særdeleshed heller ikke i orden, hvis virksomheder og erhvervsvirksomheder ikke kan finde ud af at følge de fælles spilleregler.
Det er bl.a. noget af det, regeringen gerne vil markere med lovforslaget her, og det er så i øvrigt led i en længere række af håndhævelsesinitiativer, som vi har iværksat på natur- og miljøområdet. Formålet er at sikre, at vi passer godt på vores fælles natur og vores fælles miljø. Så er det altså også vigtigt, at folk kan se, at der også er lidt konsekvens, hvilket jeg tror den forrige ordfører fik sagt. Man kan ikke forlange, at mennesker skal gøre en ekstra indsats, hvis de oplever, at andre kører på fribillet, uden at det har konsekvenser, og at de slipper godt fra at se stort på love og regler. Det er grundlæggende derfor, at vi har sat en håndhævelse på dagsordenen.
Det er derfor, at regeringen med lovforslaget foreslår, at gengangere så skal straffes ekstra hårdt. Anden gang, en person eller en virksomhed begår den samme overtrædelse, skal bøden være dobbelt så høj som første gang. For de, der begår det for anden gang, ved jo, at de handler i strid med loven, og så skal hammeren falde ekstra hårdt.
Vi har som sagt taget en række initiativer på håndhævelsesområdet. I oktober 2005 afholdt ministeriet en konference om håndhævelse. Vi har opdateret hele vores håndhævelsesvejledning til brug for kommunernes tilsyn, og der er blevet taget vældig godt imod den rundtomkring hos dem, der skal bruge den. Vi har nedsat et samarbejdsforum om miljøstraffesager, hvor blandt andre KL og Rigsadvokaten deltager. Og så kan jeg sige til hr. Ole Glahn, der var optaget af det med det holdningspåvirkende, at jeg sidste år i november indkaldte alle aktører og interessenter på det her område til et større møde i Miljøministeriet, hvor vi aftalte, hvordan der kan laves et fælles samarbejde mellem kommuner, skovejere, grønne organisationer og en lang række interessenter om det holdningsbearbejdende og om oplysningskampagner, som skal følge i kølvandet på det her. Der får jeg inden for den næste måneds tid, forventer jeg, et bud på de kommende kampagner, der skal følge op på det her.
Så vi har altså en stærk fokus på, at der skal være gode værktøjer til rådighed for myndighedernes arbejde med at håndhæve lovgivningen, og nu er det så bødestørrelserne, der er temaet i dag. Flere har nævnt Gorm Toftegaard Nielsens undersøgelser af praksis, som jo altså har vist, at den udmålte straf på en række områder ikke står i det rette forhold til overtrædelsens alvor, og det gælder, viser det sig, særlig i de mindre sager.
Jeg kan f.eks. nævne en sag, hvor der blev udmålt en bøde på 5.000 kr. og tvangsbøder for at have opkøbt 100 biler til reparation og videresalg uden miljøgodkendelse og for ikke at efterkomme myndighedernes påbud om oprydning. Sådan noget er ikke i orden. I den slags tilfælde skal hammeren altså falde hårdere.
Jeg kan også nævne en sag, hvor den samme person i to tilfælde havde smidt en større mængde byggeaffald i en skov. Samlet blev sagen afgjort med en bøde på 2.000 kr., og det er heller ikke i orden. Det er for billigt sluppet, når man ser på ulempen for os alle sammen, når man ser på ulempen for fællesskabet.
Så regeringen mener, at der er behov for en generel skærpelse af bødeniveauet i de mindre alvorlige sager om overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven, og det gælder altså både virksomheders og privates overtrædelser.
Derfor er der to bærende piller i det her lovforslag. For det første, at vi indfører en regel om, at det ved bødeudmåling skal betragtes som en skærpende omstændighed, at en overtrædelse er begået i forbindelse med udøvelsen af erhverv, og for det andet, at vi foreslår et vejledende bødeniveau, så den præventive virkning af bødestraffene for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven styrkes.
Samtidig foreslås der særlig høje bøder for visse overtrædelser, og f.eks. bør det altså koste mindst 50.000 kr. at drive en forurenende virksomhed uden miljøgodkendelse. Jeg tror, at det var hr. Morten Homann, der nævnte det her aspekt og gerne så bøden sat endnu højere op. Jeg vil bare sige, at der altså er tale om en mangedobling i forhold til den nuværende praksis.
Jeg skal ikke gennemgå de forskellige bøder, for dem har man kunnet læse om i lovforslaget, men bare til sidst gøre det klart, at lovforslaget selvfølgelig ikke ændrer ved, at det er domstolene, der i sidste instans afgør, hvilken bøde der skal udmåles for den konkrete overtrædelse. Bøden kan derfor også blive højere eller lavere end det vejledende bødeniveau, alt efter om der i sagen er skærpende eller formildende omstændigheder.
Så jeg mener, at lovforslaget vil være med til at sikre, at det fremover ikke kan betale sig at overtræde miljøbeskyttelsesloven.
Jeg vil lige knytte en kommentar til det, hr. Ole Glahn var inde på, også omkring Peter Paghs kritik, og Rigsadvokaten blev også nævnt. Jeg synes måske, det er lidt underligt, at hr. Ole Glahn på den ene side taler om behovet for holdningspåvirkning og så alligevel lægger sig lidt i slipstrømmen af Peter Pagh, der har sagt, at man jo bare lige kunne være gået til Rigsadvokaten og så have kørt det ind ad den vej. Der er vel en idé med, at vi her fra Folketinget klart og tydeligt sender det signal, at det her ikke er i orden. Men jeg kan naturligvis berolige hr. Ole Glahn med, at sådan et lovforslag jo ikke kommer frem, uden at Rigsadvokaten både har været hørt og i øvrigt også er enig i lovforslaget og i den form, det har. Og når lovforslaget er vedtaget, vil Rigsadvokaten udsende en ny meddelelse om sagsbehandlingen af miljøstraffesager, hvor bødekataloget er indarbejdet, og det vil så være med til at understøtte en mere ens udformning af bødepåstande og ensrette praksis.
Endelig skal jeg bare sige til dem, der måske har tænkt på noget af den kritik, der er kommet, også mod et vejledende bødeniveau, at det altså allerede findes i havmiljøloven og husdyrloven og også på andre områder, og inden for andre ressortområder kender man det, bl.a. dyreværnsloven og arbejdsmiljøloven. Så det er en fuldstændig kendt lovmodel.
Tak for de positive bemærkninger. Jeg ser frem til arbejdet i udvalget.