Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L 2 - Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 11 og 12 af 11. oktober 2007.
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL).
Kristian Jensen
                                                                / Birgitte Christensen
L 2 spørgsmål 11:
Ministeren anmodes om at lave et skøn over det samlede beløb som pensionister, arbejdsløse, dagpengemodtagere og andre grupper, der modtager overførselsindkomster akkumuleret set mister i årene 2008-2015 med "Lavere skat på arbejde" sammenlignet med en fortsættelse af de gældende regler og med samme forudsætninger, som ligger til grund for svaret på L 2, spm. 9. Der ønskes desuden et skøn for alle grupper samlet og for hver hovedgruppe for sig.
L 2 spørgsmål 12:
Ministeren anmodes desuden om at opgøre, hvad det samlede beløb som alle hovedgrupper af pensionister, arbejdsløse, dagpengemodtagere og andre grupper, der modtager overførselsindkomster mister i året 2015?
Svar:
Der kan opstilles uendeligt mange forudsætninger og udarbejdes et tilsvarende antal beregninger, uden at det giver et mere retvisende billede af virkningen af Lavere skat på arbejde for forskellige grupper af befolkningen, end de beregninger, der allerede er forelagt for Skatteudvalget.
Som det fremgår af en række af besvarelserne af Skatteudvalgets spørgsmål til lovforslag L 220 fra 6. september 2007 og til det foreliggende lovforslag og yderligere af mine bemærkninger til hr. Frank Aaens ordførerindlæg og supplerende spørgsmål under 2. behandlingen af lovforslaget i Folketingssalen den 11. oktober 2007, er der ingen pensionister eller andre modtagere af overførselsindkomster, der vil opleve en nedgang i deres disponible indkomst som følge af Lavere skat på arbejde.
Som jeg pointerede under 2. behandlingen er der ganske vist tale om forholdsvis beskedne stigninger i de disponible indkomster for modtagere af overførselsindkomster i årene frem til 2015, men for alle kategorier bliver der tale om en større disponibel indkomst i alle årene i forhold til de regler, der gælder i dag. Ikke et tab, som antydet i spørgsmålene.
Med Lavere skat på arbejde har regeringen vist rettidig omhu ved at gennemføre en justering af skattepolitikken til gavn for arbejdsudbuddet. En kortsigtet løsning med blot at lade stå til og videreføre gældende regler ville ikke kunne bidrage med tilsvarende positive effekter på arbejdsudbuddet.
Lavere skat på arbejde vil således have positive økonomiske konsekvenser for samfundsøkonomien til fordel for hele befolkningen – også for pensionister og andre modtagere af overførselsindkomster som eksempelvis ledige, som kommer i arbejde fremover og dermed vil opleve markante indkomstfremgange i forhold til kontanthjælp eller dagpenge.
Disse positive afledte effekter for samfundsøkonomien af Lavere skat på arbejde er ikke medregnet i sammenligningen af konsekvenserne på individniveau for forskellige typer modtagere af overførselsindkomster af henholdsvis Lavere skat på arbejde og en situation, hvor arbejdsmarkedsbidraget forudsattes nedsat til 7,5 pct. i alle årene frem til 2015, der fremgik af besvarelsen af spørgsmål 9.
Et retvisende billede af, hvordan det samlet set ville gå for forskellige grupper af modtagere af overførselsindkomster frem til 2015, kan således ikke alene baseres på en usikker forudsætning om udviklingen i procentsatsen for arbejdsmarkedsbidraget, men må suppleres med en række forudsætninger om ledighed, demografisk udvikling, udmøntninger af satspuljen, ændringer i overførsler mv., som der ikke umiddelbart foreligger oplysninger om.