UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 26. januar 2007
REFERAT
Rådsmøde (almindelige anliggender
og eksterne forbindelser) den 22.-
23. januar 2007.
1. Lissabon-strategien: Præsentation af Kommissionens årlige fremskridtsrapport
Kommissionen gav en kort præsentation af hovedelementerne i Fremskridtsrapporten med
betoning af bl.a. behovet for yderligere reformer. Udviklingen i økonomierne i EU var i rette
gænge, og medlemslandene var generelt indstillet på at implementere strukturreformer, hvilket
var baggrunden for Kommissionens beslutning om at præsentere landespecifikke anbefalin-
ger. Efterfølgende indlæg fra medlemslande viste en positiv holdning til Fremskridtsrapporten.
Formandskabet understregede, at man ville vende tilbage til emnet på de næstkommende to
rådsmøder med henblik på forberedelse af Det europæiske Råd i marts måned d.å.
2. Den Europæiske Naboskabspolitik
Kommissionen præsenterede sin meddelelse af 4. december 2006 om styrkelse af Den Europæ-
iske Naboskabspolitik. Der var general opbakning blandt medlemslandene til Kommissionens
meddelelse. Flere lande kom med indlæg om, hvordan de ønsker, at Den Europæiske Nabo-
skabspolitik skal udformes, så der opnås den rette balance mellem EU’s naboer i syd og øst.
Den Europæiske Naboskabspolitik ventes at blive drøftet på Gymnich-mødet den 30.-31. marts
2007. Formandskabet ventes at aflægge en rapport til Det Europæiske Råd i juni om fremskridt
inden for Den Europæiske Naboskabspolitik.
3. Det vestlige Balkan
Rådet drøftede udviklingen i Vestbalkan med særlig fokus på parlamentsvalget i Serbien. Rådet
bød den ordentlige og fredelige afholdelse af valget velkommen og noterede, at de reformorien-
terede partier samlet havde fået flest mandater. Rådet opfordrede til en hurtig dannelse af en
regering, der fastholder Serbiens europæiske vej og er rede til at håndtere de udfordringer, Ser-
bien står over for, i konstruktivt samarbejde med det internationale samfund. Endelig bekræf-
tede Rådet, at EU fortsat er rede til at støtte Serbiens europæiske perspektiv.
4. Mellemøsten
Rådet drøftede den aktuelle situation i Mellemøsten og vedtog rådskonklusioner, hvori Rådet
bl.a. udtrykker sin fulde støtte til præsident Abbas samt gentager, at EU er parat til at samarbej-
de med den legitime palæstinensiske regering, hvis grundlag reflekterer mellemøstkvartettens 3
principper. Der var desuden bred enighed om, at EU i tæt samarbejde med USA skal spille en