PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07, Finansudvalget 2006-07
2778 - økofin Bilag 1, FIU Alm.del Bilag 76
Offentligt

18. januar 2007

6. kontor

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 30. januar 2007

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN for 1. halvår 2007

- Præsentation

side 2

KOM-dokument findes ikke

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud – rådsbeslutning om op-

hævelse af proceduren for Frankrig

side 24

- Rådsbeslutning

KOM-dokument findes ikke

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 8.-9. marts 2007

Key Issues Paper

- Rådskonklusioner

KOM-dokument findes ikke

Lissabonstrategien, Kommissionens fremskridtsrapport

side 28

- Orienterende drøftelse

KOM (2006) 816

side 30

Opdatering af de overordnede økonomisk-politiske retningslinier

(BEPG)

side 30

- Orienterende drøftelse

KOM (2006) 816

Bedre regulering

side 36

- Rådskonklusioner

KOM (2006) 689, KOM (2006) 690, KOM (2006) 691

side 42

Konvergensrapporter fra Kommissionen og ECB

- Præsentation

KOM (2006) 762

Sloveniens indførelse af euroen den 1. januar 2007

side 47

- Statusrapport

KOM-dokument findes ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN for 1.

halvår 2007

Resumé

Det nye formandskab (Tyskland) har forud for rådsmødet (ECOFIN) den 30. januar 2007,

som det er normal praksis, fremlagt sit arbejdsprogram vedrørende ECOFIN’s arbejde.

Baggrund og Indhold

ECOFIN-arbejdsprogrammet for det tyske formandskab tager udgangspunkt i

formandskabets eget arbejdsprogram, som blev offentliggjort i december 2006,

samt det fælles 18-måneders arbejdsprogram, som Tyskland, Portugal og Sloveni-

en har udarbejdet i overensstemmelse med Sevilla-konklusionerne fra 2002.

Formandskabet har følgende overordnede prioriteter for ECOFIN’s arbejde:

Økonomisk-politisk samarbejde

EU’s budget

Finansielle tjenesteydelser

Skatter og afgifter

Bedre regulering

1. Økonomisk-politisk samarbejde

Fra årsskiftet indførte Slovenien euroen, hvilket udvidede euroområdet til 13 lan-

de og flere af de nye medlemslande kan forventes at ansøge om optagelse i euroen

i løbet af 2007. Under det tyske formandskab ventes ECOFIN at følge Sloveniens

implementering af euroen

tæt, ligesom man fra formandskabets side vil bistå eventuelle

fremtidige medlemmer af ERMII-samarbejdet i deres ansøgningsforberedelser.

ECOFIN ventes i foråret 2007 at evaluere medlemslandenes

stabilitets- og konver-

gensprogrammer.

Her lægges der fra formandskabets side op til, at landenes pro-

grammer grupperes efter fælles karakteristika og drøftes under ét samt at der i

evalueringerne lægges særlig vægt på landenes forskellige udfordringer. ECOFIN

forventes at behandle stabilitets- og konvergensprogrammerne på rådsmøderne i

februar, marts og maj 2007.

Implementeringen af

den reviderede Stabilitets- og Vækstpagt

forventes fortsat i løbet

af 1. halvår af 2007, både vedr. den forbyggende og den korrigerende del, herun-

der vurderinger af landenes opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer.

Det tyske formandskab lægger i denne forbindelse op til øget fokus på den lang-

sigtede holdbarhed i medlemslandenes offentlige finanser.

Som led i forberedelserne af Det Europæiske Råd den 8.-9. marts 2007, ventes

formandskabet at fremlægge et ”Key Issues Paper”, som skal danne grundlag for

prioriteterne for ECOFIN’s fremtidige arbejde for at sikre beskæftigelse, vækst og

velstand. Formandskabet fremhæver følgende prioriteter: kvalitet af de offentlige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finanser, øget finansiel integration, bedre regulering, harmonisering af skattesy-

stemerne samt forbedrede betingelser for iværksætteri og innovation.

I forlængelse af Lissabon-strategien og medlemslandenes nationale reformpro-

grammer, som behandledes i november 2006, ventes ECOFIN under det tyske

formandskab at drøfte Kommissionens fremskridtsrapport og de opdaterede

overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG), herunder landespecifik-

ke anbefalinger.

2. EU’s budget

Kommissionen ventes på rådsmødet den 8. maj 2007 at præsentere ECOFIN for

et foreløbigt udkast til EU’s budget for 2008. ECOFIN ventes forud for dette at

drøfte rådets overordnede prioriteter for budgettet for 2008. Budgettet for 2008

ventes endeligt vedtaget under det kommende portugisiske formandskab i 2. halv-

år 2007.

Som opfølgning på aftalen om EU’s finansielle perspektiver 2007-13 udestår enig-

hed om rådsafgørelsen om egne indtægter, som bl.a. fastlægger de tekniske be-

stemmelser for medlemslandendes bidrag til EU-budgettet, herunder bestemmel-

serne vedr. rabatter. Formandskabet ventes at skulle arbejde videre med dette med

henblik på at søge at opnå enighed.

På rådsmødet den 7. november 2006 præsenterede Revisionsretten sin års-

beretning for regnskabsåret 2005 med tilhørende revisionserklæring. Beretningen

ventes behandlet i Rådets budgetudvalg og Coreper med henblik på udarbejdelse

af en henstilling til Europa-Parlamentet. Henstillingen ventes drøftet i ECOFIN

den 27. februar 2007.

3. Finansielle tjenesteydelser

For så vidt angår det finansielle område ventes det tyske formandskab i 1. halvår

af 2007 at fortsætte arbejdet med implementeringen af handlingsplanen for de

finansielle markeder samt at følge op på Kommissionens hvidbog vedrørende den

fremtidige politik for finansielle tjenesteydelser for perioden 2005-2010. For-

mandskabet vil således fortsætte og fremskynde det arbejde der pågår i Rådets

arbejdsgrupper, særligt vedrørende tiltag til udbygningen af et effektivt fælles beta-

lingsområde i euro.

Formandskabet forventes ligeledes at fortsætte bestræbelserne på at lette struktu-

rerne i tilsynet af det finansielle marked, idet et effektivt tilsyn kan øge den finan-

sielle integration mellem medlemslandene. Således ventes ECOFIN i det 1. halvår

af 2007 at prioritere bedre regulering af den finansielle sektor og øget konvergens

i tilsynspraksis højt. I den forbindelse ventes ECOFIN at behandle den planlagte

rapport vedr.

”Lamfalussy-processen”

på rådsmødet i maj 2007. Derudover ventes

ECOFIN at arbejde videre på forbedring af virksomhedernes markedsadgang i

forhold til grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb i den finansielle

sektor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I ECOFIN ventes endvidere en drøftelse af Kommissionens meddelelse om ind-

skydergaranti samt en drøftelse af behovet for større gennemsigtighed vedr. hedge

fonde. Ydermere forventes ECOFIN i 1. halvår af 2007 at støtte Kommissionens

arbejde på et ”Solvency II” direktivforslag, som skal øge forsikringsinstitutters

finansielle stabilitet og konkurrenceevne samt øge beskyttelsen af forsikringstage-

re.

Endelig ventes ECOFIN i løbet af det tyske formandskab at drøfte Kommissio-

nens hvidbog om investeringsforeninger.

4. Skatter og afgifter

Formandskabet ventes at fortsætte strategien om forenkling og modernisering af

afgiftssystemet med det mål at bekæmpe skattesvig. Det tyske formandskab vil i

den forbindelse støtte initiativer til indførelse af generel omvendt betalingspligt på

moms, ligesom arbejdet på en forenkling af reglerne for handel med afgiftspligtige

varer inden for det indre marked, ventes fremskyndet.

Der ventes på ECOFIN i 1. halvår af 2007 en videre drøftelse af en række allerede

fremsatte momsrelaterede forslag indeholdt i den såkaldte ”momspakke”, herun-

der beskatning af grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private (B2C) og

virksomheder (B2B) og administrative forenklingsforslag (One Stop Shop og 8.

momsdirektiv).

Formandskabet ventes desuden at fortsætte arbejdet med harmonisering af skatte-

systemerne, således at de administrative byrder i forbindelse med selskabers græn-

seoverskridende aktiviteter reduceres. Formandskabet vil derfor arbejde for frem-

skridt i det tekniske arbejde vedr. en fælles konsolideret selskabsskattebase i EU,

der ventes drøftet på ECOFIN i juni 2007.

Endelig ventes ECOFIN at drøfte yderligere harmonisering af energibeskatning

(beskatning af diesel anvendt til kommercielle formål) samt medlemslandenes

fortsatte efterlevelse af adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning.

5. Bedre regulering

Formandskabet ventes – i tæt samarbejde med Kommissionen og Europa-

Parlamentet – at fortsætte arbejdet i ECOFIN og Rådet (konkurrenceevne) med

bedre regulering. Udgangspunkt for arbejdet er de seks foregående formandska-

bers initiativer for bedre regulering (2004-2006). Det ventes, at formandskabet vil

fokusere på fortsat styrkelse af konsekvensvurderinger, udveksling af ”best prac-

tice” medlemslandene imellem samt udvikling af konsistent metodologi til måling

af de administrative byrder.

Kommissionen ventes ligeledes med opbakning fra formandskabet at fortsætte

arbejdet med udvikling af kvantitative mål og med at integrere en fælles metode til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

måling af administrative byrder i de reviderede retningslinier vedrørende konse-

kvensvurderinger.

Endelig ventes ECOFIN på rådsmødet i januar 2007 at drøfte en ekstern evalue-

ring af Kommissionens konsekvensvurderingssystem.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Præsentationen af det tyske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke

umiddelbart statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det tyske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke tidligere været fore-

lagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte det tyske formandskabs arbejdsprogram

for ECOFIN i 1. halvår af 2007.

Andre landes holdninger

Rådet ventes at udtrykke generel støtte til det tyske formandskabs arbejdsprogram

for ECOFIN i 1. halvår af 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Oversigt over løbende ECOFIN-sager og initiativer

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Det tyske formandskabs ECO-

FIN-arbejdsprogram

Det tyske formandskab ventes at præsentere sit arbejdsprogram

for det økonomiske og finansielle område på ECOFIN den 30.

januar 2007. Kommissionen offentliggjorde sit arbejdsprogram

for 2007 ultimo oktober 2006, herunder for ECOFIN’s arbejde.

Den centrale procedure i den økonomisk-politiske samordning i

EU.

Processen følger den nye koordinationsprocedure, hvorefter

Rådet på baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner skal

vedtage ”et sæt integrerede retningslinier bestående af to ele-

menter: de overordnede økonomisk-politiske retningslinier

(BEPG) og retningslinierne for beskæftigelsen (EG). Da BEPG

er det generelle instrument for samordning af de økonomiske

politikker, bør de fortsat omfatte hele viften af makro- og

mikroøkonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne, for

så vidt der er et samspil mellem disse og de økonomiske politik-

ker”. Dette er et led i midtvejsevalueringen af Lissabon-

strategien, der blev gennemført på forårstopmødet i marts 2005,

hvor det bl.a. blev besluttet, at reorganisere hele strategien efter

en treårig cyklus, inklusive den samlede pakke af retningslinier

bestående af BEPG’erne og EG’erne. Den første periode i den

nye cyklus er 2005-2008.

Som en del af de integrerede retningslinier blev BEPG’erne for

2005-2008 udarbejdet af ECOFIN i første halvår af 2005. Ret-

ningslinierne blev forelagt Det Europæiske Råd den 16.-17. juni

2005 og endeligt vedtaget af ECOFIN den 12. juli 2005.

ECOFIN udarbejdede som led i forberedelsen af Det Europæi-

ske Råd den 23.-24. marts 2006 et ”key issues” papir indehol-

dende forslag til fremadrettede prioriteringer i forhold til de

overordnede økonomisk-politiske retningslinier og de nationale

reformprogrammer.

ECOFIN ventes under det tyske formandskab – på baggrund af

Kommissionens årlige fremskridtsrapport fra december 2006

om de nationale reformprogrammer – at arbejde videre med

opdatering BEPG’erne. Der lægges heri op til, at de generelle

De overordnede økonomisk-

politiske retningslinier (BEPG)

Traktatens artikel 99 EF

(kvalificeret flertal)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEPG’er ledsages af landespecifikke anbefalinger.

Traktatens artikel 104 EF

(kvalificeret flertal)

Proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud og

Stabilitets- og Vækstpagten.

Eurolandene afleverer stabilitetsprogrammer og de øvrige med-

lemslande konvergensprogrammer. De opdaterede stabilitets-

og konvergensprogrammer forventes behandlet af ECOFIN på

møderne i februar, marts og maj 2007.

ECOFIN opnåede på et møde den 20. marts 2005 enighed om

en aftale om ’forbedring af implementeringen af Stabilitets- og

Vækstpagten’ i form af en rapport, som efterfølgende blev en-

dosseret på Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005. Rap-

porten er herefter udmøntet i konkrete justeringer af Pagtens

forordninger mv. Rådets forordninger nr. 1466/97 og 1467/97,

som ændret ved Rådets forordninger 1055/2005 og 1056/2005,

blev endelig godkendt den 27. juni 2005.

Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergens-

programmer blev godkendt i ECOFIN den 10. oktober 2005.

ECOFIN ventes under det tyske formandskab at fortsætte im-

plementeringen af den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt,

herunder at vedtage udtalelser om medlemslandenes opdaterede

stabilitets- og konvergensprogrammer. Fra formandskabets side

vil der blive lagt særlig vægt på langsigtet bæredygtighed i med-

lemslandenes offentlige finanser.

Samarbejde om økonomisk poli- ECOFIN drøftede den 17. februar og den 8. marts 2005 Kom-

tik – løbende

missionens synteserapport vedr. Lissabon-strategien som et led i

ECOFIN’s bidrag til Det Europæiske Råd den 22.-23. marts

Traktatens artikel 99 EF (kvalifi- 2005. Konklusionerne fra topmødet fremhæver nødvendighe-

ceret flertal)

den af at effektivisere og rationalisere de årlige strukturpolitiske

afrapporteringer således, at medlemsstaterne udarbejder ét nati-

onalt reformprogram, der både inkluderer de strukturpolitiske

initiativer, landet

har

taget, og dem det påtænker at tage i fremti-

den.

Som led i implementeringen af den relancerede Lissabon-

strategi behandlede ECOFIN den 28. november 2006 de opda-

terede nationale reformprogrammer. Dette skete på baggrund af

Kommissionens årlige fremskridtsrapport om de nationale re-

formprogrammer, som offentliggjordes i december 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Makroøkonomisk dialog

(Køln-processen)

Møde med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN, Rådet

(social- og arbejdsministre), ECB og arbejdsmarkedets parter.

Dialogen afholdes i forbindelse med ECOFIN to gange årligt.

EU’s budget for 2008: Kommissionen ventes på rådsmødet den

8. maj 2007 at præsentere ECOFIN for et foreløbigt udkast til

EU’s budget for 2008 inden for rammerne af de finansielle per-

spektiver og de fastlagte retningslinier for budgettet. ECOFIN

foretager sin første læsning af budgetforslaget den 13. juli og

den anden læsning i november. Den endelige aftale om budget-

tet for 2008 ventes indgået med Europa-Parlamentet i december

under det portugisiske formandskab.

Egne indtægter: Som opfølgning på aftalen om EU’s finansielle

perspektiver 2007-2013 udestår at opnå enighed om rådsafgø-

relsen om egne indtægter, som bl.a. fastlægger de tekniske be-

stemmelser for medlemslandendes bidrag til EU-budgettet, her-

under bestemmelserne vedr. rabatter. Formandskabet vil skulle

arbejde videre med disse med henblik på at søge at opnå enig-

hed.

På mødet i ECOFIN den 7. november 2006 præsenterede Revi-

sionsretten sin årsberetning for regnskabsåret 2005 med tilhø-

rende revisionserklæring. Herefter behandles beretningen i Rå-

dets budgetudvalg og Coreper med henblik på udarbejdelse af

henstilling fra Rådet til Europa-Parlamentet om meddelelse af

decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet, jf.

artikel 276, stk. 1 i EF-traktaten. Henstillingen forventes drøftet

i ECOFIN den 27. februar 2007.

Budgetsager

Den Europæiske Investerings-

bank (EIB)

ECOFIN nåede den 28. november 2006 til enighed om fornyel-

sen af EIB’s eksterne lånemandat for perioden 2007-2013. Det

eksterne lånemandat omfatter rammen for udlån til 3. lande,

herunder kandidatlande, naboer i Øst- og Centraleuropa, Mid-

delhavslande, Asien, Latinamerika samt Sydafrika.

Det nye eksterne lånemandat for 2007-13 er på 27,8 mia. euro,

hvoraf 2 mia. euro kan allokeres i 2010 betinget af en positiv

midtvejsevaluering.

De 25,8 mia. euro under hovedmandatet fordeles med 8,7 mia.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

euro til før-tiltrædelseslande, 12,4 mia. euro til EU’s nabo- og

partnerlande, 3,8 mia. euro til Asien og Latinamerika samt 900

mio. euro til Sydafrika.

Udvidelse af euroområdet

ECOFIN drøftede den 7. juni 2006 Kommissionens og ECB’s

rapporter vedrørende konvergenssituationen i Slovenien og

Litauen samt Kommissionens forslag om Sloveniens optagelse i

eurosamarbejdet. Der var her generel enighed om, at Slovenien

opfylder konvergenskriterierne og derfor ville kunne optages i

eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007. Den formelle optagelse af

Slovenien blev vedtaget på ECOFIN den 11. juli 2006.

ECOFIN forventes under det tyske formandskab at følge den

praktiske indførelse af euroen i Slovenien tæt og forventes på

ECOFIN den 30. januar 2007 at blive orienteret af Kommissio-

nen om seneste status for indførelsen.

Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) har den

5. december 2006 fremlagt konvergensrapporter for medlems-

landene uden for euroområdet (eksklusiv Danmark og Storbri-

tannien) med henblik på behandling i ECOFIN den 30. januar

2007.

Cypern og evt. Malta ventes i løbet af foråret 2007 at ansøge om

optagelse i ØMU’en. I så fald vil ECB og Kommissionen aflæg-

ge beretning for ECOFIN om, hvorvidt disse lande opfylder

konvergenskriterierne.

Bedre regulering

ECOFIN ventes i 1. halvår af 2007 at fortsætte det arbejde med

bedre regulering som de seks tidligere formandskaber (Irland,

Nederlandene, Luxembourg, UK, Østrig og Finland) igangsatte

i december 2004.

Det ventes, at formandskabet vil fokusere på fortsat styrkelse af

konsekvensvurderinger, styrkelse af forenklingsprogrammet

samt følge den eksterne vurdering af Kommissionens konse-

kvensvurderingssystem, som offentliggjordes ultimo 2006.

Kommissionen ventes ligeledes med opbakning fra formand-

skabet at fortsætte arbejdet med udvikling af kvantitative mål og

med at integrere en fælles metode til måling af administrative

byrder i de reviderede retningslinier vedr. konsekvensvurderin-

ger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bedre regulering ventes drøftet på ECOFIN den 30. januar

2007 og den 27. februar 2007.

Globalisering

I forbindelse med uformelt økonomi- og finansministermøde

den 9.-10. september 2005 bad ministrene om en rapport om

globalisering, som særligt skulle behandle 1) øget fleksibilitet på

arbejdsmarkedet gennem yderligere reformer, 2) fuldførelse af

det indre marked, herunder for så vidt angår serviceydelser, 3)

yderligere reguleringsmæssige reformer, og 4) øget ekstern han-

delsåbenhed.

Rapporten udarbejdet af Den Økonomisk-Politiske Komité

(EPC) blev fremlagt for ECOFIN ved mødet den 6. december

2005. Der blev i den forbindelse vedtaget konklusioner om

håndtering af udfordringerne ved globalisering.

Globaliseringsdrøftelserne har været fortsat i 1. halvår af 2006,

herunder på uformelt økonomi- og finansministermøde den 7.-

8. april 2006 samt på ECOFIN den 7. juni 2006 som led i for-

beredelsen af EU-USA-topmødet.

ECOFIN drøftede på ECOFIN den 28. november 2006, på

baggrund af rapporten fra EPC’s globaliseringsgruppe, effekter-

ne af globalisering og de øgede faktorbevægelser. Rådet opfor-

drede Kommissionen til at analysere de nationale regulerings-

forhindringer for øgede intra-EU investeringer samt at belyse de

afgørende økonomiske faktorer for migration – særligt for højt-

uddannet arbejdskraft. Kommissionen forventes at forelægge

resultaterne for ECOFIN i løbet af 2. halvår 2007.

Statistik

Der blev på ECOFIN den 8. november 2005 opnået politisk

enighed om forslag til forordning til ændring af forordning

3605/93 – herunder tre annekser – og vedtaget konklusioner

vedrørende kvaliteten af statistiske data, prioritering af statisti-

ske behov, Udvalget for Penge- Kreditmarkeds- og Betalingsba-

lancestatistik (CMFB), Eurostats uafhængighed og Statusrapport

om Informationskravene i ØMU’en. Der blev ligeledes opnået

enighed om et mandat for en ny rådgivende ”høj-niveau” grup-

pe med henblik på at fremme Eurostats uafhængighed, integritet

og pålidelighed.

På ECOFIN den 28. november 2006 vedtog rådet, på baggrund

af den Økonomiske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport

på statistikområdet, konklusioner som fremhæver nødvendighe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den af reduktioner af de administrative byrder forårsaget at sta-

tistikrapportering i EU. Desuden opfordrede ECOFIN til, at

Kommissionen fortsætter sine analyser af mulighederne for at

overgå til et ”Single Flow”-system for intern varehandel i EU,

således at handler mellem to EU-lande alene afrapporteres af

det eksporterende land. Resultatet af disse analyser forventes at

foreligge i oktober 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteområdet

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Skattepakken

Traktatens artikel, 94EF (en-

stemmighed)

EU-landene indgik den 1. december 1997 principaftale om skat-

tepakken, dvs.

Beskatning af opsparing (rentebeskatningsdirektivet)

Beskatning af renter og royalties og

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.

ECOFIN vedtog skattepakken (rentebeskatningsdirektivet og

rente-/royaltydirektivet samt en rådsresolution om rentebeskat-

ning og adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning) den 3. juni

2003.

Rentebeskatningsdirektivets (Direktiv 2003/48/EF) ikraft-

træden afhænger af aftaler dels mellem EU og fem tredjelande

(herunder Schweiz) og dels mellem hvert EU-land og ti områder

tilknyttet UK og Nederlandene. ECOFIN konstaterede den 7.

juni 2005, at forudsætningerne for direktivets ikrafttræden den

1. juli 2005 var opfyldt, og alle 40 parter i direktivet og rentebe-

skatningsaftalerne vil anvende direktivet med virkning fra denne

dato.

For punkt 2 og 3 henvises til nedenfor.

Renter og royalties

Traktatens artikel 94EF (en-

stemmighed)

Rente-/royaltydirektivet blev vedtaget af ECOFIN den 3. juni

2003 som led i vedtagelsen af den samlede skattepakke, jf. oven-

for.

Kommissionen har fremsat et forslag til ændring af rente-

/royaltydirektivet om rente-/royaltybetalinger mellem forbund-

ne selskaber i forskellige EU-lande. Kommissionen foreslår en

præcisering af direktivet, således at et EU-land undlader kildebe-

skatning af renter og royalties på betingelse af, at det selskab,

der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet af en

effektiv beskatning i dette land.

ECOFIN kunne ikke den 7. juni 2005 opnå enighed om æn-

dring af rente/royaltydirektivet, idet ét enkelt medlemsland ikke

kunne acceptere ændringsforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2007.

Adfærdskodeks for er-

hvervsbeskatning

Mellemstatslig aftale af 1. de-

cember 1997.

Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre

skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen,

varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at

EU-landene ophæver eller ændrer deres ordninger, som er i

strid med kodeksen (Rollback), og at EU-landene ikke indfører

nye ordninger i strid med kodeksen (Standstill). Desuden har

gruppen set på EU-landenes regler og praksis for transfer pri-

cing og udveksling af information.

ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdsko-

deksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af eksiste-

rende skadelige ordninger. Rådet godkendte, at ændringerne –

som beskrevet i rapporten – var tilstrækkelige og gav tilladelse

til tidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger efter den prin-

cipielle afviklingsfrist ved udgangen af 2005.

ECOFIN har efterfølgende løbende modtaget rapporter om

arbejdet i adfærdskodeksgruppen den 25. november 2003, den

7. december 2004, den 7. juni og 6. december 2005, den 7. juni

2006 og senest den 28. november 2006.

Der forventes en ny afrapportering fra adfærdskodeksgruppen

til ECOFIN i løbet af 1. halvår 2007.

Selskabsbeskatning

Traktatens artikel 94

EU-kommissionen udsendte i 2001 en meddelelse på baggrund

af undersøgelser af selskabsbeskatningen i EU.

Økonomi- og finansministrene havde på deres uformelle møde i

september 2004 en generel drøftelse vedr. mulighederne for en

fælles selskabsskattebase. Det blev i den forbindelse besluttet at

nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighe-

der for og konsekvenser ved etablering af en fælles konsolideret

selskabsskattebase i EU (Common Consolidated Corporate Tax

Base (CCCTB)).

Kommissionen præsenterede på ECOFIN den 28. november

2006 en meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen

og planerne for det videre arbejde.

Sagen ventes drøftet på ECOFIN ved udgangen af 1. halvår

2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelser om Kommissionen har sendt Rådet tre meddelelser af 19. december

direkte beskatning

2006 om Koordinering af medlemsstaternes systemer for direk-

te beskatning i det indre marked (KOM(2006)823,

KOM(2006)824 og KOM(2006)825).

I den første meddelelse redegør Kommissionen for baggrunden

for meddelelserne. Personer og selskaber, som har grænseover-

skridende aktiviteter, kan blive udsat for diskrimination, dob-

beltbeskatning eller øgede administrative omkostninger. Det

udgør en hindring for grænseoverskridende etablering, aktivitet

og investering. En fælles konsolideret selskabsskattebase

(CCCTB), jf. ovenfor, er en systematisk måde til at fjerne disse

grundlæggende skattehindringer på. Imidlertid vil CCCTB ikke

omfatte personer og ikke nødvendigvis alle selskaber og/eller

alle EU-lande og derfor er behov for mere målrettede tiltag på

kort og mellemlangt sigt. Der er bl.a. behov for at sikre, at EU-

landenes skattesystemer fungerer bedre sammen, både for at

undgå de skattemæssige hindringer for grænseoverskridende

aktivitet mv. og for at hindre en udhuling af EU-landenes skat-

tegrundlag.

Desuden er der efter Kommissionens opfattelse behov for vej-

ledning om betydningen af de principper, der følger af EF-

domstolens afgørelser, for så vidt angår direkte beskatning.

De to andre meddelelser vedrører to områder, hvor de nuvæ-

rende skattesystemer kan medføre sådanne skattemæssige hin-

dringer, nemlig

den skattemæssige behandling af underskud i grænse-

overskridende tilfælde,

fraflytningbeskatning, dels når en person flytter fra et

EU-land til et andet, dels når et selskab flytter aktiver fra

anvendelse i et EU-land til et andet.

I den førstnævnte meddelelse foreslår Kommissionen en under-

søgelse af mulighederne for en effektiv og bindende mekanisme

til løsning af problemer med international dobbeltbeskatning

inden for EU.

Sagen ventes drøftet på ECOFIN 27. marts 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Momspakken

ECOFIN har på flere møder i løbet af 2006 drøftet et udkast til

en samlet ”momspakke” omfattende:



B2B/B2C-reglerne om beskatningssted for grænseover-

skridende tjenesteydelser

”One Stop Shop” mv.

Særordningen for gældende e-handelsydelser til 3.lande.

På ECOFIN den 28. november 2006 blev der opnået enighed

om forlængelse af den eksisterende særlige One Stop Shop for

3. landes salg af e-handelsydelser til private i EU fra den 1. ja-

nuar 2007 til den 31. december 2008, men ikke om pakkens

øvrige elementer, der ventes behandlet på ECOFIN under det

tyske formandskab med henblik på en samlet aftale i juni 2007.

For så vidt angår de enkelte delementer henvises til nedenfor.

Grænseoverskridende salg af

tjenesteydelser:

Grænseoverskridende salg af

tjenesteydelser mellem

momspligtige, B2B

Grænseoverskridende salg af

tjenesteydelser til private,

B2C

Kommissionen har i 2003 fremlagt en opdatering af sin strategi

fra 2000 for udviklingen i EU’s momsregler og forslag til revisi-

on af 6. momsdirektiv. Kommissionen foreslår, at reglerne for

beskatningssted ændres således, at hovedreglen bliver forbrugs-

landsbeskatning. I første omgang for handel mellem momsplig-

tige virksomheder (B2B) og derefter for handel til private

(B2C).

Kommissionen fremsatte i juli 2005 forslag om, at beskatnings-

stedet for visse grænseoverskridende ydelser (B2C) inden for

EU ændres fra oprindelsesland til forbrugsland.

B2B- og B2C-forslagene har senest været behandlet på ECO-

FIN den 28. november 2006 som del af en samlet ”momspak-

ke”.

Forhandlingerne ventes fortsat 1. halvår af 2007.

Forslag til momsforenklinger

’One Stop Shop’ mv. (herunder

nyt 8. momsdirektiv og harmoni-

serede fradragsretsregler)

Kommissionen har fremlagt et nyt forslag i 2004, der sigter på

at reducere administrative byrder for virksomheder med græn-

seoverskridende salg. Det gælder særligt de virksomheder, der

ikke er etablerede i de lande, hvor de har momspligtige aktivite-

ter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget blev præsenteret på ECOFIN 16. november 2004.

Forslaget er en del af ”momspakken” og blev senest drøftet på

ECOFIN den 28. november 2006.

Forhandlingerne ventes fortsat i 1. halvår 2007.

Direktiv om E-handel

Forslaget blev fremsat den 15. maj 2006 og blev knyttet til

”momspakken”.

Da den øvrige del af momspakken ikke er forhandlet færdig

besluttede man på ECOFIN den 28. november 2006 endnu en

gang at forlænge det det eksisterende direktiv om E-handel til

31. december 2008 (Direktivet vedrører en særordning for 3.

lands virksomheders afregning af moms af elektroniske ydelser,

der sælges til private i EU).

Nedsat moms

Der blev uden drøftelse på rådsmødet (miljø) den 22. december

2003 vedtaget konklusioner om forlængelse af forsøgs-

ordningen for nedsat moms på arbejdskraftintensive tjeneste-

ydelser (6. momsdirektivs bilag K). ECOFIN traf den 10. fe-

bruar 2004 formel beslutning om en to-årig forlængelse med

udløb 31. december 2005.

ECOFIN har løbende drøftet Kommissionens forslag til revisi-

on af 6. momsdirektivs bilag H, der lister de varer og ydelser,

hvor medlemslandene har mulighed for at anvende nedsat

moms, og af anvendelsesområdet for nedsat moms generelt,

herunder mulige skadevirkninger på det indre marked, senest på

rådsmøderne den 8. november og 6. december 2005.

Der blev indgået en politisk aftale om nedsat moms på ECO-

FIN den 24. januar 2006. Som opfølgning herpå vedtog ECO-

FIN den 14. februar 2006 uden drøftelse en ændring af direkti-

vet om nedsat moms, der bl.a. indebærer, at ordningen vedrø-

rende reducerede momssatser for arbejdskraftintensive ydelser

(bilag K) forlænges til den 31. december 2010, at alle medlems-

lande fik mulighed for at søge om anvendelse af bilag K inden

31. marts 2006, samt at Kommissionen inden udgangen af juni

2007 opfordres til at præsentere ECOFIN og Europa-

Parlamentet for en rapport om virkningerne af nedsat moms på

lokale tjenesteydelser med hensyn til beskæftigelse, økonomisk

vækst og indre marked. Analyserne skal gennemføres af en uaf-

hængig økonomisk tænketank.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Moms på rejsebureauer

Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og

2003. Forhandlingerne forventes ikke genoptaget i 1. halvår

2007.

Rådets Fiskalgruppe har indledt behandlingen af forslaget 2.

halvår 2003. Der har i 1. halvår 2004 været afholdt et enkelt

møde om forslaget. Kommissionens forslag går ud på at ophæ-

ve fritagelsen i det 6. momsdirektiv vedr. det offentlige postvæ-

sens ydelser. Forslaget forventes ikke drøftet i 1. halvår 2007.

Kommissionen har den 2. juni 2006 fremsendt en meddelelse til

bl.a. ECOFIN om behovet for at udvikle en koordineret strate-

gi mod den fiskale svig. På ECOFIN den 28. november 2006

vedtoges konklusioner, som lægger vægt på vigtigheden i at

bekæmpe skattesvig og som anerkender behovet for en fælles

anti-svig strategi som kan komplementere de nationale bestræ-

belser på dette område. Rådet opfordrede Kommissionen til

inden juni 2007 at forberede en sådan strategi med vægten lagt

på en styrkelse af medlemslandes sanktionsmuligheder over for

svindlere, bedre beskyttelse af medlemslandenes momsindtæg-

ter samt bedre og hurtigere informationsdeling medlemslandene

imellem.

ECOFIN drøftede ligeledes mulighederne for en generel æn-

dring af momsreglerne, herunder muligheden for generel om-

vendt betalingspligt. Rådet forventes at vende tilbage til sagen i

forbindelse med rådsmødet i juni 2007.

Postmoms

Svigsbekæmpelse

Generalisering af undtagelser fra

de generelle momsopkrævnings-

regler (artikel 27 undtagelser i 6.

momsdirektiv)

Kommissionen har marts 2005 fremsat forslag om, at visse

momsundtagelser, som Rådet har tiltrådt for forskellige med-

lemslande gennem årene, generaliseres, så alle medlemslande

kan anvende dem.

Forslaget blev endelig vedtaget på rådsmødet (Retlige og Indre

Anliggender) den 24. juli 2006.

Registreringsafgift og årlig ejeraf- Kommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om har-

gift for motorkøretøjer

monisering af visse regler om ejerafgift og registreringsafgift af

biler. Rådets Fiskalgruppe har behandlet forslaget på et enkelt

møde i 2. halvår 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Drøftelserne forventes under det tyske formandskab fortsat på

arbejdsgruppeniveau og muligvis i forbindelse med det uformel-

le ECOFIN-møde i april 2007.

Fjernsalgsdirektivet

Kommissionens forslag til ændring af direktiv om fjernsalg af

harmoniserede punktafgiftspligtige varer har senest været be-

handlet i rådsarbejdsgruppen primo 2005. Der kunne ikke op-

nås enighed om reglerne for indførsel. Direktivet har ikke været

forhandlet siden.

I øjeblikket drøftes en ændring af hele cirkulationsdirektivet

(92/12) – dvs. den generelle ordning for punktafgiftspligtige

varer – i en arbejdsgruppe under Kommissionen, og det forven-

tes, at man i den forbindelse genoptager forhandlingen vedrø-

rende fjernsalgsforslaget. Drøftelserne forventes fortsat på ar-

bejdsgruppeniveau i løbet af 1. halvår 2007.

Beskatning af alkohol

Traktatens artikel 93 (enstem-

mighed)

På ECOFIN den 28. november 2006 drøftedes forslag til juste-

ringer af minimumssatserne for alkoholbeskatning, som grundet

flere års inflation har vist sig faldende i realværdi. Desuden

drøftedes muligheden for vedtagelse af en mekanisme for au-

tomatisk inflationskorrektion. Skønt der med få undtagelser var

generel tilslutning til en justering af minimumssatserne, lykkedes

det ikke at opnå enighed.

Rådet opfordrede således Kommissionen til at udfærdige en

analyse af alkoholbeskatning, herunder udviklingen i konkur-

rencesituationen og niveauet for alkoholpriser og -afgifter. Ana-

lysen skal også se på en mere smidig procedure for regelmæssi-

ge beslutninger der kan inflationskorrigere minimumssatsen.

Kommissionens analyse forventes præsenteret i løbet af 1. halv-

år 2007, og ventes drøftet på arbejdsgruppeniveau.

Revision af rejsegodsdirektivet

På ECOFIN den 28. november 2006 opnåedes der politisk

enighed om det finske formandskabs kompromisudspil til revi-

sion af rejsegodsdirektivet 69/169.

Det endelige kompromis indebærer en forhøjelse af beløbs-

grænsen for indførelse af varer til 430 euro for flyrejsende og

skibsrejsende samt 300 euro for alle øvrige rejsende. Beløbs-

grænsen gælder for alle, der rejser til et EU-land fra tredjelande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det reviderede direktiv forventes endeligt vedtaget på et kom-

mende ECOFIN.

Nyt samlet momsdirektiv

Kommissionen fremsatte i april 2004 et forslag til et nyt samlet

momsdirektiv, som går ud på at samle de forskellige momsdi-

rektiver – herunder de mange ændringer af det 6. momsdirektiv

i årenes løb – i ét samlet momsdirektiv. Forslaget er et led i be-

stræbelserne på at forenkle fællesskabslovgivningen og gøre den

klarere.

Forslaget blev vedtaget af ECOFIN den 28. november 2006

uden drøftelse.

Fiscalis-programmet

Det nuværende Fiscalis-program dækker perioden 2003-2007.

Programmet har til formål at forbedre beskatningssystemernes

virkemåde i det indre marked bl.a. ved informationsudveksling

mellem medlemsstaterne om bedste administrative praksis.

Kommissionen har den 17. maj 2006 fremsat forslag om et nyt

Fiscalis-program dækkende frem til 2013. Drøftelserne indled-

tes i juli 2006 og forventes fortsat i 1. halvår 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det finansielle område

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Handlingsplanen for de finansiel- Kommissionens handlingsplan for de finansielle markeder

le markeder

(1999-2004) indeholder 42 forslag, hvoraf 41 er vedtaget eller

politisk godkendt. Forslag til 14. selskabsdirektiv (grænseover-

skridende flytning af hjemsted), som er det eneste af de 42 for-

slag, der endnu ikke er fremsat, indgår nu i anden fase af Kom-

missionens selskabsretlige handlingsplan, jf. nedenfor.

ECOFIN vedtog den 5. maj 2006 rådskonklusioner vedrørende

Kommissionens hvidbog om den fremtidige politik for finan-

sielle tjenesteydelser 2005-2010.

I hvidbogen fremlægger Kommissionen behovet for nye EU

initiativer om finansielle tjenesteydelser samt udformningen af

nye initiativer. Kommissionen lægger i hvidbogen op til at for-

mueforvaltning og detailmarkedet for finansielle tjenesteydelser,

herunder realkreditmarkedet, er områder der vil blive fokuseret på

i den fremtidige politik på det finansielle område.

Direktivet om markedet for fi- MiFID-direktivet skal være gennemført i medlemsstaternes lov-

nansielle instrumenter (MiFID) givning den 1. februar 2007. Den nationale lovgivning skal træ-

de i kraft den 1. november 2007, således at værdipapirmarke-

derne får ni måneder til at indrette sig på de nye regler.

’Clearing og afvikling’

ECOFIN drøftede den 10. oktober 2006 Kommissionens be-

slutning om at lade de finansielle markeder selv sørge for den

nødvendige integration og effektivisering på området for handel

med værdipapirer understøttet af en ”code of conduct” frem for

gennem egentlig lovgivning. Der var generel opbakning til

Kommissionens tilgang.

Aktørerne på det finansielle marked nåede den 7. november

2006 til enighed om en ”Code of Conduct” og ECOFIN brie-

fedes den 28. november 2006 om arbejdet med implementerin-

gen af denne.

ECOFIN forventes at fortsætte arbejdet med clearing og afvik-

ling af værdipapirhandelen i løbet af 1. halvår 2007 – herunder

TARGET2-betalingssystemet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14. selskabsdirektiv

Forslaget har til formål at give selskaber med hjemsted i ét med-

lemsland mulighed for at flytte hjemstedet til et andet medlems-

land og specificerer betingelserne herfor. Forslaget indgår nu i

anden fase af Kommissionens selskabsretlige handlingsplan.

Handlingsplanen har været i fornyet høring under det østrigske

formandskab. En stor del af høringssvarene er positive i relation

til behovet for et direktiv om flytning af hjemsted, og det for-

ventes, at Kommissionen – som led i opfølgningen på høringen

– vil fremsætte et forslag til direktiv under det tyske formand-

skab.

Kommissionen udsendte den 26. juli 2005 et forslag til forordning

vedr. oplysninger om indbetaler ved en elektronisk penge-

overførsel. Forordningen skal gennemføre den internationale

organisation til bekæmpelse af hvidvask og finansieringen af

terrorisme - FATF´s - særlige anbefaling nr. VII, herunder især

en tilhørende fortolkende note om den nærmere implemen-

tering af anbefalingen. Forslagets formål er at sikre, at oplysnin-

ger om indbetaler ved en elektronisk pengeoverførsel er tilgænge-

lige for de myndigheder, der har til opgave at bekæmpe hvidvask

af penge og finansiering af terrorisme, således at arbejdet hermed

lettes.

ECOFIN opnåede politisk enighed om forslaget den 6. decem-

ber 2005. Forordningen trådte i kraft den1. januar 2007.

Forslag til forordning om gen-

nemførelse af FATF’s særlige

anbefaling nr. VII

Direktiv om betalinger i det in-

dre marked

Kommissionen har den 1. december 2005 udsendt et forslag til

direktiv om betalinger i det indre marked samt om ændring af

direktiverne 97/7/EF, 2000/12/EF og 2002/65/EF.

Formålet med forslaget er at skabe et indre marked for betalings-

tjenester, således at grænseoverskridende betalingstransaktioner

sker lige så hurtigt og billigt som tilsvarende indenlandske beta-

lingstjenester. Forslaget skal skabe den lovgivningsmæssige ramme

for opbygningen af et ”Single Euro Payment Area” (SEPA) beta-

lingsformidlingssystem, der skal kunne gennemføre grænseover-

skridende betalingstransaktioner.

ECOFIN fik den 28. november 2006 fremlagt en statusrapport

for arbejdet på et betalingsdirektivforslag. Arbejdet med direk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tivforslaget forventes fortsat under det tyske formandskab.

Direktiv om solvenskrav til for-

sikringsselskaber

Direktivforslag om erhvervelse

af større aktieposter i finansielle

virksomheder

Kommissionen ventes i juni 2007 at fremsætte direktiv om sol-

venskrav (Solvens II).

Kommissionen fremsatte den 12. september 2006 et forslag til

ændring af 3. skadesforsikringsdirektiv (92/49/EF), livsforsik-

ringsdirektivet (2002/83/EF) og direktivet om markedet i fi-

nansielle instrumenter - MIFID (2004/39/EF), genforsikrings-

direktivet (2005/68) og af direktiv om adgang til at optage og

udøve virksomhed som kreditinstitut (2006/48/EF).

Forslaget omfatter ændring af direktiver, der regulerer finansiel-

le tjenesteydelser mht. bestemmelser om erhvervelse af større

aktieposter i finansielle virksomheder, herunder ændring af reg-

ler, kriterier og tidsfrister, for proceduren i forbindelse med

tilsynsgodkendelse for større aktieerhvervelse for kreditinstitut-

ter, forsikringsselskaber, investeringsforvaltningsselskaber samt

fondsmæglere. Formålet er at opnå en mere effektiv og transpa-

rent godkendelsesproces således, at barriererne for konsolide-

ringen på tværs af grænser i den finansielle sektor nedbrydes.

Direktivforslaget forventes vedtaget i løbet af 1. halvår 2007.

”Lamfalussy-processen”

Lamfalussy-processen vedrørende finansielle tjenesteydelser

forventes evalueret i 2007, herunder på ECOFIN-mødet den 8.

maj 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvidbog om ”asset manage- Kommissionen offentliggjorde den 15. november 2006 en

ment”

hvidbog om investeringsfonde (i Danmark anvendes betegnel-

sen investeringsforeninger). I hvidbogen opridser Kommissio-

nen en række forslag til fremme af det indre marked for investe-

ringsfonde.

Udgangspunktet i hvidbogen er, at der ikke i øjeblikket er et pres-

serende behov for en gennemgribende revision af EU-

reguleringen. Der vurderes dog at være behov for en revision af

EU-reguleringen på enkelte områder.

ECOFIN ventes at drøfte sagen om hvidbogen den 8. maj

2007.

Indskudsgaranti

Kommissionen har den 27. november 2006 udsendt en meddelel-

se om indskydergarantiordninger. Her vurderes det, at der i mange

tilfælde kan gennemføres forbedringer af indskudsgarantiordnin-

gerne, uden at der på kort sigt er behov for at ændre det gældende

direktiv.

ECOFIN ventes at drøfte sagen den 8. maj 2007.

Hedge fonde

Formandskabet lægger op til en drøftelse af hedge fonde og

disse indvirkning på de finansielle markeder, herunder øget

gennemsigtighed, investorbeskyttelse og beskyttelse af marke-

dets integritet.

ECOFIN ventes at drøfte sagen den 8. maj 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

– rådsbeslutning under artikel 104.12 om ophævelse

af proceduren for Frankrig

Resumé

ECOFIN ventes at vedtage en beslutning under Traktatens artikel 104.12, der ophæver proce-

duren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i forhold til Frankrig.

Baggrund

Frankrigs efterlevelse af landets forpligtelser i forhold til proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud vurderes på basis af ECOFINs afgørelse af 18.

januar 2005. ECOFIN behandlede her Kommissionens meddelelse af 14. decem-

ber 2004 om håndteringen af proceduren for Frankrig (og Tyskland) i lyset af

dommen fra Domstolen af 13. juli 2004. Dommen annullerede de konklusioner,

som Rådet den 25. november 2003 vedtog i stedet for Kommissionens henstilling

om et pålæg, der blev fremlagt i lyset af, at Frankrig ikke havde levet op til den

oprindelige henstilling om effektive tiltag og korrektion af uforholdsmæssigt store

underskud under artikel 104.7 af 3. juni 2003.

Kommissionens meddelelse tog til efterretning, at Frankrigs handlinger fra tids-

punktet for Rådets konklusioner til tidspunktet for Domstolens dom var baseret

på den forudsætning, at tidsfristen for korrektion af de uforholdsmæssigt store

underskud i realiteten var ændret fra 2004 til 2005 (jf. fristen i Rådets konklusio-

ner og Kommissionens henstilling om pålæg). I lyset af den særlige situation skabt

af dommen fandt Kommissionen således, at en tilfredsstillende løsning på Frank-

rigs budgetmæssige problemer krævede, at vurderingen af landets tiltag for at

bringe de uforholdsmæssigt store underskud til ophør burde referere til 2005 som

den relevante tidsfrist, idet Frankrig ikke kunne ændre sin finanspolitik med tilba-

gevirkende kraft.

Kommissionen fandt endvidere, at Frankrigs finanspolitiske tiltag i det store hele

synes at være konsistente med korrektion af det uforholdsmæssigt store under-

skud i 2005, og konkluderede således, at det ikke på det givne tidspunkt var nød-

vendigt med yderligere skridt i proceduren, om end budgetsituationen var sårbar.

På grundlag af sagens behandling i ECOFIN den 18. januar 2005 offentliggjorde

formandskabet konklusioner, der støttede Kommissionens meddelelse og anførte,

at Rådet i samarbejde med Kommissionen var rede til at tage passende skridt in-

den for rammerne af proceduren.

Indhold

ECOFIN ventes på rådsmødet den 30. januar 2007 at træffe en beslutning under

traktatens artikel 104.12, der ophæver Rådets beslutning om eksistens af ufor-

holdsmæssigt store underskud i Frankrig af 3. juni 2003. Kommissionen har den

29. november 2006 fremlagt en henstilling om en sådan rådsbeslutning om ophæ-

velse af proceduren for Frankrig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen noterer, at Frankrigs offentlige underskud blev nedbragt fra 3,7

pct. af BNP i 2004 til 2,9 pct. af BNP i 2005 ifølge Frankrigs indberetninger og

Eurostats verifikation heraf i april 2006,

jf. tabel 1.

Reduktionen af underskuddet

på 0,8 pct.-enheder i 2005 skyldtes en stigning i indtægterne på 1,3 pct.-enheder,

som mere end opvejede en stigning i udgifterne på 0,5 pct.-enheder. Den under-

liggende konjunkturrensede budgetforbedring vurderes at have udgjort ca. 1,2

pct.-enheder i 2005, svarende til en strukturel budgetforbedring på 0,6 pct.-

enheder, når der fratrækkes éngangsindtægter på 0,6 pct. Rådets anbefaling var en

underliggende budgetforbedring på 0,7 pct.-enheder. Den samlede strukturelle

(dvs. ekskl. éngangsindtægter) budgetforbedring i 2004-2005 vurderes imidlertid

under ét at have udgjort ca. 1 pct.-enhed (0,4 i 2004 og 0,6 i 2005), svarende til

Rådets anbefaling til den underliggende budgetforbedring.

Udviklingen i de offentlige finanser i 2005 var således konsistent med Rådets an-

befalinger om et underskud på højst 3 pct. af BNP og en konjunkturrenset bud-

getforbedring på 0,7 pct.-enheder. Kommissionens prognose af 8. maj 2006 pege-

de imidlertid på, at underskuddet ville stige marginalt til 3,0 pct. af BNP i 2006 og

3,1 pct. i 2007, hvorfor Frankrigs procedure ikke blev ophævet i foråret 2006.

Tabel 1: Frankrig – Rådets anbefalinger samt faktisk og skønnet udvikling i de offentlige finanser

2003

Pct. af BNP

2004

2005

2006

Kom

FRA

2007

Kom

FRA

2008

Kom

FRA

Rådets anbefalinger (ECOFIN 18. jan. 2005)

Offentlig saldo

Konjunkturrenset saldo

Konjunkturrenset budgetforbedring

Offentlig gæld

Faktisk og skønnet udvikling (Kommissio-

nen)

Offentlig saldo

Engangstiltag

Konjunkturrenset saldo

Konjunkturrenset budgetforbedring

Strukturel saldo

Strukturel budgetforbedring

Realvækst, BNP

Outputgab

Offentlig gæld

1,1

-0,1

62,4

-4,1

-4,2

0,0

-4,1

-3,7

0,1

-3,7

0,4

-3,8

0,4

2,3

0,0

64,4

-2,9

0,6

-2,5

1,2

-3,1

0,6

1,2

-0,8

66,6

-2,7

0,2

-2,3

0,2

-2,6

0,5

2,2

-0,8

64,7

-2,7

0,2

-2,7

-0,2

-2,9

0,2

2-2�½

-0,4

64,6

-2,6

0,05

-2,3

0,0

-2,3

0,3

2,3

-0,7

63,9

-2,5

0,0

-2,3

0,4

-2,3

0,6

2,3

-0,6

63,6

-2,2

0,0

-1,8

0,5

-1,8

0,5

2,1

-0,9

63,3

-1,8

0,0

-1,5

0,8

-1,5

0,8

2,3

-0,8

62,6

63,7

-4,1

-3,8

-3,7

-3,5

0,3

64,9

-3,0

-2,8

0,7

65,5

1: Offentlig saldo renset for konjunktureffekter og engangstiltag.

2: Kommissionens prognose af 6. november 2006.

3: Frankrigs budget for 2007 (saldo og gæld) og stabilitetsprogram 2005/2006 (Kommissionens beregninger på grundlag af Frankrigs program).

En ophævelse af proceduren forudsætter således, at det pågældende land gennem-

fører en troværdig og holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store under-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skud, hvor underskuddet også fremadrettet skønnes at ville udgøre under 3 pct. af

BNP.

Kommissionens seneste prognose af 6. november 2006 bekræfter, at Frankrigs

underskud udgjorde 2,9 pct. af BNP i 2005 og fremlægger skøn for konjunktur-

forhold og offentlige finanser for 2006 og frem, der er mere favorable end den

forrige prognose. Kommissionen skønner således, at underskuddet blev nedbragt

til 2,7 pct. i 2006 og igen vil falde marginalt til 2,6 pct. i 2007, mens underskuddet

på basis af den nuværende politik skønnes at ville falde yderligere til 2,2 pct. i

2008.

F.s.v.a.

2006

skyldes den ventede reduktion af underskuddet på 0,2 pct.-enheder

til 2,7 pct. af BNP et skønnet fald i udgifterne, særligt udgifter til sociale overførs-

ler og sundhed i lyset af højere aktivitet og effekter af sundhedsreformen fra 2004,

ligesom staten vurderes at have overholdt målet om nul real udgiftsvækst, hvilket

har kompenseret for fortsatte udgiftsstigninger hos de lokale myndigheder. Ind-

tægterne skønnes at have udvist et svagt fald i 2006, idet højere indtægter som

følge af øget aktivitet og dermed skatteprovenu blev opvejet af et fald i engangs-

indtægterne fra de 0,6 pct. af BNP i 2005 til 0,2 pct. i 2006. Uden engangsindtæg-

ter ville underskuddet således have udgjort 2,9 pct. af BNP i 2006, ligesom i 2005.

Den strukturelle budgetforbedring i 2006 skønnes at have udgjort 0,5 pct.-

enheder.

F.s.v.a.

2007

skyldes det ventede marginale fald i underskuddet på 0,1 pct.-

enheder til 2,6 pct. af BNP, der er baseret på 2007-budgettet og en skønnet svag

konjunkturfremgang, at udgifterne ventes at falde lidt mere end indtægterne, ca.

0,3-0,4 pct.-enheder. Udgifterne til sociale overførsler skønnes nedbragt i takt med

stigende beskæftigelse, og udgifterne i staten ventes at udvise et realt fald på ca. 1

pct. som følge af en planlagt løbende stramning af det statslige udgiftsloft (fra nul

realvækst til nul nominel vækst frem mod 2010), mens der ventes nye udgiftsstig-

ninger hos de lokale myndigheder. Det ventede indtægtsfald skyldes især ind-

komstskattenedsættelser svarende til ca. 0,2 pct.-enheder. Den strukturelle budget-

forbedring i 2007 skønnes at ville udgøre 0,3 pct.-enheder.

F.s.v.a.

2008

er det ventede fald i underskuddet på 0,4 pct.-enheder til 2,2 pct. af

BNP baseret på en antagelse om uændret økonomisk politik og en mindre kon-

junkturafmatning, der i givet fald vil indebære en strukturel budgetforbedring på

0,5 pct.-enheder.

Frankrigs offentlige gæld

skønnes at have toppet med ca. 66,6 pct. af BNP i 2005, det

højeste niveau nogensinde, og ventes at nå ned på ca. 64 pct. i 2007. Frankrigs mål

er at bringe gælden ned under 60 pct. af BNP i 2010.

Kommissionens vurderinger i holdbarhedsrapporten til ECOFIN den 7. novem-

ber 2006 peger på, at stillingen på de offentlige finanser i Frankrig indebærer be-

hov for en permanent strukturel budgetforbedring på ca. 4 pct. af BNP for at

være konsistent med holdbarhed på lang sigt. De senere års reformer af pensions-

og sundhedssystemerne har bidraget til en afdæmpning af det fremadrettede ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

giftspres, men der er behov for konsolidering og yderligere reformer, herunder

styrket styring af udgifterne til social sikring og i de lokale myndigheder.

Kommissionen konkluderer samlet, at Frankrig har korrigeret sit uforholdsmæs-

sigt store underskud, idet underskuddet blev bragt under 3-procentsgrænsen til

Rådets frist i 2005 og også fremadrettet skønnes at ville overholde denne grænse.

Kommissionens henstilling lægger op til en rådsbeslutning under artikel 104.12,

der – på basis af præmisser i lighed med Kommissionens vurdering – gør gælden-

de, at 1) en helhedsvurdering tilsiger at situationen med et uforholdsmæssigt stort

underskud i Frankrig er blevet korrigeret, og 2) Rådets beslutning under artikel

104.6 af 3. juni 2003 er ophævet.

ECOFIN – der formelt træffer afgørelser vedrørende artikel 104.12 med et flertal

på to tredjedele af sine medlemmers vægtede stemmer, idet stemmer afgivet af det

berørte land dog ikke medregnes – ventes at vedtage 104.12-beslutningen i enig-

hed.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedrørende Kommissionens henstilling om ophævelse af proceduren vedrø-

rende uforholdsmæssigt store underskud for Frankrig har ikke tidligere været forelagt

Folketingets Europaudvalg. Sager i relation til proceduren vedrørende uforholds-

mæssigt store underskud for Frankrig har tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg, herunder forud for ECOFIN den 3. juni 2003, ECOFIN den 25. novem-

ber 2003 samt ECOFIN den 18. januar 2005.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støttes en rådsbeslutning om at Frankrig har korrigeret sit ufor-

holdsmæssigt store underskud, idet man fra dansk side noterer, at Frankrig med

fordel kunne styrke den fremadrettede konsolidering og således sikre hurtigere

fremskridt mod Frankrigs mellemfristede mål om budgetbalance og mod langsig-

tet finanspolitisk holdbarhed.

Andre landes holdninger

ECOFIN ventes at vedtage en beslutning under Traktatens artikel 104.12, der

ophæver beslutningen om eksistens af uforholdsmæssigt store underskud af 3. juni

2003 og således ophæver proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store under-

skud i forhold til Frankrig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3a:

Resumé

Forberedelse af DER: Key Issues Paper

Som led i forberedelsen af ECOFIN’s bidrag til DER forårstopmødet har det tyske formand-

skab udarbejdet et udkast til Key Issue Paper. Udkastet fokuserer snævert på udvalgte ECO-

FIN-relaterede emner.

Baggrund og indhold

Som oplæg til DER forårstopmødet udarbejder ECOFIN et Key Issue Paper

(KIP), der skitserer en række hovedemner til diskussion på DER. Det tyske for-

mandskabs udkast til KIP behandles første gang på ECOFIN den 30. januar.

I lighed med budskabet i Kommissionens rapport om fremskridt med Lissabon-

strategien anbefaler KIP’en, at medlemslandene udnytter de gunstige konjunktur-

forhold pt. til at fortsætte konsolideringen og forbedre kvaliteten og holdbarheden

af deres offentlige finanser samt gennemføre strukturreformer. I den forbindelse

bydes Kommissionens fremskridtsrapport velkommen, og der udtrykkes i det

store og hele opbakning til dens budskaber. Trods en lovende start med imple-

menteringen af de nationale reformprogrammer (NRP) og Fællesskabets Lissa-

bon-program (CLP) understreges i KIP’en, at der er behov for en styrket indsats i

forhold til holdbarheden af de offentlige finanser, arbejdsmarkedsreformer, forsk-

ning, udvikling og innovation, energimarkedernes funktionsmåde samt konkur-

rence, herunder særligt inden for netværksindustrierne og servicesektoren. I for-

bindelse med den videre implementering af NRP’er og CLP samt opfølgning på

forslaget til opdaterede landespecifikke anbefalinger lægger KIP’en op til, at der

særligt fokuseres på:



Sikring af succesen med euroen på længere sigt gennem en balanceret fi-

nanspolitik og yderligere strukturreformer i eurolandene samt effektiv koor-

dinering af den økonomiske politik.

Forbedring af holdbarheden og kvaliteten af de offentlige finanser gennem

konsolidering og gældsnedbringelse, reform af sociale sikringssystemer, bed-

re incitamentsstrukturer i skatte- og overførselssystemer, alternative finan-

sieringsmetoder, større vægt på vækstfremmende udgiftskategorier i de of-

fentlige budgetter samt større effektivitet i allokeringen af offentlige midler.

Koordination af direkte beskatning.

Integration af finansielle markeder i EU med fokus på blandt andet et fælles

betalingssystem i EU og bedre overvågning af udviklingen på de finansielle

markeder.

Bedre regulering med fokus på implementering af konsekvensvurderinger

og simplificering af lovbestemmelser.



I forhold til det videre arbejde lægges der desuden op til, at gennemgangen og om

nødvendigt opdateringen af de integrerede retningslinjer i 2008 både omfatter den

overordnede politik og en rationalisering af planlægnings- og afrapporteringssy-

stemet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Konsekvenser for gældende dansk ret

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien.

Fortsat samarbejde om den økonomiske politik vil imidlertid have betydelige positive

effekter for både dansk og europæisk økonomi.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter overordnet det tyske formandskabs udkast til Key Issue Paper.

Generelt kunne der imidlertid ønskes en udbredelse af temaer til flere ECOFIN-

relevante områder, herunder energi og klima, samt mere fokus på politikkonklusio-

ner. Papiret kunne desuden indeholde flere specifikke overvejelser om strukturre-

former, ligesom behovet for strukturreformer i den aktuelle situation kan knyttes

klarere til hensynet til at undgå kapacitetsbegrænsninger. Strukturreformer er vigtige

for alle medlemslandene og ikke i særlig grad euroområdet. Endelig kunne ønskes en

præcisering af indholdet under de enkelte punkter, herunder om direkte beskatning

og bedre regulering.

Andre landes holdninger

Der ventes generelt tilslutning til papiret, om end en række lande har udtrykt ønsker

på linje med dansk holdning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3b og 3c: Forberedelse af DER:

Lissabon-strategien, Kommissionens fremskridts-

rapport og opdatering af BEPG

Resumé

Kommissionen har den 12. december 2006 fremlagt sin årlige rapport om fremskridt med Lis-

sabon-strategien. Overordnet vurderes at være sket vigtige fremskridt med landenes reformproces-

ser, om end der fortsat er nogen vej til 2010-målene i strategien. Der er også væsentlige forskelle i

landenes reformiver. Kommissionen fremhæver, at den forholdsvis gunstige konjunktursituation

bør udnyttes til videre implementering af de nationale reformprogrammer. Rapporten indeholder

Kommissionens bud på opdaterede landespecifikke anbefalinger som supplement til de horisontale

integrerede retningslinjer. Kommissionens vurdering af den danske reformproces er generelt overor-

dentlig positiv med fremhævelse af dens omfattende, integrerede og inddragende karakter. Særligt

aftalerne om velfærdsreformer roses.

Baggrund og indhold

Som led i den relancerede Lissabon-strategi udarbejder Kommissionen hvert år en

rapport om fremskridt med reformarbejdet på fællesskabsplan og i medlemslandene.

Rapporten er baseret på en evaluering af implementeringen af de nationale reform-

programmer (NRP) samt Fællesskabets Lissabon-program (CLP), og den danner

grundlag for drøftelserne om Lissabon-strategien på forårstopmødet den 8.-9. marts

2007.

Kommissionens overordnede vurdering

Kommissionen anlægger generelt en positiv vurdering af fremskridt med Lissa-

bon-strategien. Mange reformer er gennemført, og de begynder at vise resultater.

Særligt identificerer rapporten væsentlige fremskridt med bedre regulering og til-

vejebringelse af et gunstigere erhvervsklima samt fremme af forskning, udvikling

og innovation. Også i forhold til sikring af finanspolitisk holdbarhed har der været

vigtige fremskridt. Implementeringsrapporterne tyder ifølge Kommissionen på, at

landene i højere grad anlægger en mere integreret og vidtspændende tilgang, hvor

makroøkonomiske politikker og strukturelle reformer er gensidigt forstærkende.

Der er imidlertid store forskelle på dybden og hastigheden i landenes reformpro-

cesser. Og trods fremskridtene er der fortsat behov for øget momentum i lande-

nes reformimplementering, hvis Lissabon-strategiens 2010-mål skal nås. I den

forbindelse fremhæves den pt. gunstige konjunktursituation som et ”window of

opportunity” for videre fremskridt. Særligt er der behov for styrket indsats inden

for områder som finanspolitisk holdbarhed, arbejdsmarkedsreform, forskning og

udvikling, klima- og energipolitikker og -innovation samt konkurrence inden for

særligt forsyningssektoren og serviceydelser.

Den makroøkonomiske dimension

Forøgelsen af momentum i EU-økonomierne over de seneste par år vurderes –

med forsigtighed – delvist at kunne henregnes til effekten af strukturreformer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Blandt andet har en række lande med udsigt til aldrende befolkninger og betydeli-

ge udfordringer i forhold til at sikre finanspolitisk holdbarhed konsolideret deres

offentlige finanser og gennemført reformer af pensions- og sundhedssystemer –

en proces forstærket af Stabilitets- og Vækstpagten. Der er dog fortsat et betyde-

ligt behov for øget indsats for at sikre holdbare offentlige finanser.

Den mikroøkonomiske dimension

EU-strategien for bedre regulering er generelt godt på vej, og der har været bety-

delige fremskridt i forhold til at måle og nedbringe administrative byrder samt

udarbejde konsekvensvurderinger. Erhvervsklimaet er forbedret og forsknings- og

udviklingsindsatsen (FoU) er øget, om end EU-målet om FoU-investeringer på 3

pct. af BNP i 2010 ikke er inden for rækkevidde med landenes nuværende natio-

nale målsætninger. Kommissionen fremhæver imidlertid, at det væsentlige er at

omsætte FoU investeringer til nye produkter og serviceydelser, hvilket afhænger af

de rette rammebetingelser for innovation. Blandt andet fremhæves behovet for

bedre samarbejde mellem erhvervsliv og forskningsinstitutioner, modernisering af

højere uddannelsesinstitutioner, effektiv konkurrence og lave barrierer for mar-

kedsadgang. Generelt vurderer Kommissionen, at der har været utilstrækkelige

fremskridt med sikring af effektiv konkurrence og implementering af EU-

lovgivning i en række sektorer samt fremme af mere omstillingsparate arbejds-

markeder. Der er heller ikke sket nogen særlig nedbringelse af statsstøtte, om end

en større andel nu har horisontal karakter. Trods øget fokus på klimaudfordringer

mv. har fremskridt i forhold til landenes egne mål for elektricitetsproduktion fra

vedvarende energikilder, opfyldelse af Kyoto-forpligtelserne samt internalisering

af miljømæssige omkostninger også været utilstrækkelige.

Beskæftigelsesdimensionen

Strukturelle forbedringer på arbejdsmarkederne i EU vurderes at være en del af

forklaringen på den gradvise forbedring af beskæftigelse og ledighed de senere år.

Særligt vurderes pensions- og sundhedsreformer at have bidraget væsentligt til de

store observerede stigninger i erhvervsfrekvensen for ældre aldersgrupper. Refor-

mer vurderes også at have bidraget til en aftagende trend i den strukturelle ledig-

hed over de seneste 5 år. EU er imidlertid fortsat et stykke fra at opnå 2010-

målene for beskæftigelsesfrekvensen totalt (70 pct.). Kommissionen fremhæver

blandt andet behov for yderligere tiltag til at mindske tidlig afgang fra uddannel-

sessystemet, tilvejebringelse af børnepasningsmuligheder samt skabelse af reelle

jobmuligheder for ældre. Medlemslandene viser en betydelig interesse for ”flexicu-

rity”, men mere fokus bør ifølge Kommissionen rettes på fremme af livslang læ-

ring, modernisering af lovgivning for beskæftigelsesbeskyttelse (jobbeskyttelse)

samt reform af overførselssystemer. Sidstnævnte bør også i højere grad anvendes

til at øge incitamenterne til at arbejde, hvor landene hidtil primært har fokuseret

på lavere skat på arbejdsindkomst.

Fremdrift med Fællesskabets Lissabon-program

Kommissionen anfører, at 75 pct. af de annoncerede tiltag er leveret fra Kommis-

sionens side. Af succeser nævnes blandt andet vedtagelsen af servicedirektivet og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye rammer for statsstøtte til FoU og innovation samt aftale om det 7. ramme-

program for forskning og teknologisk udvikling. En række væsentlige forslag til

EU-love er imidlertid fortsat til behandling i Europaparlamentet og Rådet, herun-

der om overførsel af pensionsrettigheder og indførelse af et system for intellektuel

ejendomsret.

Fremdrift inden for de fire hovedfokusområder

Kommissionen vurderer, at der er behov for øget indsats inden for de fire priori-

tetsområder fra forårstopmødet 2006, herunder i forhold til de særlige tiltag til

implementering inden udgangen af 2007.



Flere investeringer i viden og innovation: Kommissionen fremhæver, at

øgede FoU-investeringer skal gå hånd i hånd med etablering af de rette

rammebetingelser til at støtte innovation, herunder moderniserede højere

uddannelsesinstitutioner og stærke forbindelser mellem erhvervsliv, univer-

siteter og forskningscentre. Der skal desuden arbejdes videre med EU’s in-

novationsstrategi. Der skal følges op på Fælles Teknologiinitiativer, Det Eu-

ropæiske Institut for Teknologi, intellektuelle ejendomsret, standarder, fø-

rende markeder (”lead market”-strategi) og offentlig indkøb.

Frigøre erhvervspotentialet, særligt i små og mellemstore virksomheder:

Kommissionen anbefaler, at der på forårstopmødet fastsættes et fælles mål

for reduktion af administrative byrder på 25 pct. i 2012, samt at de foreslåe-

de særlige fokusområder, pakken af ”lavthængende frugter” for administra-

tive reduktioner og den foreslåede metode til måling af omkostninger tiltræ-

des. Kommissionen vil foretage analyser af nøgleområder på vare- og ser-

vicemarkeder for at identificere særlige hindringer for effektiv konkurrence.

Forårstopmødet anbefales at tilskynde medlemslandene til hurtig og effektiv

implementering af servicedirektivet i tæt samarbejde med Kommissionen.

Større omstillingsparathed på arbejdsmarkederne baseret på ”flexicurity”:

Kommissionen vil efter konsultation med arbejdsmarkedets parter fremlæg-

ge en meddelelse om flexicurity medio 2007 med henblik på at opnå enig-

hed om nogle fælles principper i EU. Medlemslandene bør i 2007: 1) sikre at

unge, der forlader skolen tidligt, får tilbudt job, træning eller anden beskæf-

tigelsesmulighed inden 6 måneder, 2) styrke børnepasningsmuligheder, 3)

gennemføre målrettede initiativer til at forlænge arbejdslivet.

Energi og klimaændringer: Kommissionens har i januar fremlagt sin strate-

giske energiredegørelse og meddelelsen om klimaudfordringerne, som vil

danne grundlag for forårstopmødets drøftelse af disse emner.



Blandt de oplistede initiativer i rapporten – som hovedsagelig er en gentagelse af

tidligere formulerede initiativer – indgår et forslag om en ny kvantitativ målsæt-

ning i form af reduktion af de administrative byrder med 25 pct. frem til 2012. I

forlængelse af Lahti-topmødet er også forslaget om etablering af ”lead markets”

inkluderet. Hertil kommer det parallelle arbejde med nye målsætninger på energi-

og klimaområdet, jf. Kommissionens udspil hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ejerskab af Lissabon-strategien

Kommissionen vurderer, at der er behov for styrket ejerskab i medlemslandene

frem mod næste treårige periode for Lissabon-strategien, der igangsættes i 2008.

Endvidere skal medlemslandene fortsat udveksle erfaringer og identificere best

practices.

Kommissionens forslag til landespecifikke anbefalinger

I forlængelse af den nye 3-årige cyklus i Lissabon-strategien har Kommissionen

ikke fremlagt forslag til nye horisontale integrerede retningslinjer (IG – som udgø-

res af de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, BEPG, og beskæftigel-

sesretningslinjerne, EG). Men som opfølgning på de landespecifikke vurderinger i

sidste års fremskridtsrapport har Kommissionen i år udarbejdet deciderede lande-

specifikke anbefalinger som supplement til IG’erne.

De landespecifikke anbefalinger fremgår i konklusionsteksten for hver landevur-

dering og afspejler Kommissionens vurdering af, hvor der for det enkelte land

ligger særlige udfordringer og er behov for øget indsats til håndtering af disse.

Konklusionsteksten omfatter desuden en overordnet bedømmelse af landenes

reformfremskridt og udpeger en række fokusområder for landenes videre reform-

arbejde. Kommissionen har indstillet, at den samlede konklusionstekst for hvert

land tiltrædes på DER som supplement til IG’erne.

Den overordnede bedømmelse af fremskridt med implementering af de nationale

reformprogrammer er formuleret som ”meget gode fremskridt”, ”gode frem-

skridt”, ”nogle gode fremskridt”, ”fremskridt” og ”begrænsede fremskridt”. Seks

lande er tildelt topkarakter, herunder Danmark, og for disse lande har Kommissi-

onen ikke foreslået landespecifikke anbefalinger. Kommissionens forslag til nye

landespecifikke anbefalinger for de øvrige lande er – på linje med tidligere lande-

specifikke anbefalinger – generelt bredt formulerede, således at der inden for de

enkelte områder er frihed for landene i den praktiske politikimplementering.

Landeanbefalingerne er særligt fokuseret på forbedringer af uddannelses- og træ-

ningssystemer. Mere end halvdelen af EU-landene får således anbefalinger knyttet

til dette område, herunder særligt fremme af livslang læring. En række andre anbe-

falingsområder med tilknytning til arbejdsmarkedet er også fremherskende, blandt

andet reformer af skatte- og overførselssystemer, modernisering af jobbeskyttel-

sesregler samt styrket aktiv arbejdsmarkedspolitik. Forbedring af finanspolitisk

holdbarhed, styrket forskning og udvikling samt forbedring af konkurrencen på

produkt- og servicemarkeder figurerer også i anbefalingerne for en lang række

lande.

Kommissionen har for alle lande angivet en række fokusområder for fremtidige

reformtiltag. Disse er generelt lige så bredt formulerede som anbefalingerne og

angives af Kommissionen som potentielle fremtidige anbefalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens vurdering af den danske implementeringsrapport

Vurderingen af Danmarks reformarbejde er meget positiv. Særligt fremhæves dets

omfattende, integrerede og inddragende karakter, som udgør en ”benchmark” for

andre lande. Kommissionen konkluderer, at der er gjort meget store fremskridt

med gennemførelsen af det nationale reformprogram og med opfølgning på kon-

klusionerne fra forårstopmødet i 2006. Her fremhæves særligt aftalerne om vel-

færdsreformer. Kommissionen udpeger som fokusområder for videre opfølgning

på reformprogrammet følgende:



Tiltag til at øge beskæftigelsen på mellemlangt sigt (til 2015), herunder tiltag

rettet mod at forbedre beskæftigelsesincitamenterne og øge integrationen på

arbejdsmarkedet af ældre og immigranter

Gennemførelse af de foreslåede ændringer af konkurrencelovgivningen og

sikring af, at myndighederne udnytter de nye muligheder fuldt ud

Yderligere tiltag til at styrke kapaciteten på energiforbindelserne til udlandet

Identificere yderligere emissions-reducerende politikker og tiltag

Styrket indsats for at forbedre primær og sekundær uddannelse og øge an-

tallet af unge med ungdoms- og videregående uddannelser, hvis de eksiste-

rende tiltag viser sig utilstrækkelige.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Konsekvenser for gældende dansk ret

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien.

En fortsat gennemførelse af reformpolitikken vil imidlertid have betydelige positive

effekter for både dansk og europæisk økonomi.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Den danske rege-

rings rapport om fremskridt med det nationale reformprogram blev sendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 10. oktober 2006.

Holdning

Regeringen hilser Kommissionens fremskridtsrapport velkommen og noterer sig

med tilfredshed den meget positive vurdering af implementeringen af Danmarks

NRP. Regeringen finder det positivt, at Kommissionen helt overvejende fokuserer

på implementering og fremskridt mod eksisterende målsætninger, og den deler vur-

deringen af vigtigheden af at udnytte de aktuelle gunstige konjunkturforhold til at

øge momentum i reformer. Regeringen støtter også fremhævelsen af, at det væsentli-

ge er at få omsat resultaterne fra FoU til markedsparate innovationer, og at dette

særligt kræver gode rammebetingelser for innovation. Endvidere finder regeringen

det positivt, at Kommissionen har valgt at fremlægge forslag til bredt formulerede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

landespecifikke anbefalinger, som sikrer udstrakt rum for medlemsstaterne til at fast-

sætte de konkrete initiativer og ændringer i den økonomiske politik i forbindelse

med den praktiske politikimplementering. Det vil kunne styrke Lissabon-strategien

og landenes reformarbejde via mere målrettede evalueringer, benchmarking og mere

effektiv peer pressure. Et centralt element i overvågningsprocessen er udpegningen

af de primære indsatsområder i de enkelte lande – disse indsatsområder vil typisk

afvige landene imellem og kræver derfor landespecifikt fokus. Denne proces skal

blandt andet bidrage til, at landene fører en sund makroøkonomisk politik, som un-

derstøtter overholdelse af Stabilitets- og Vækstpagtens bestemmelser.

Andre landes holdninger

Der ventes generelt tilslutning til Kommissionens fremskridtsrapport og supplering

af BEPG’erne med landespecifikke anbefalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3d:

Resumé

Forberedelse af DER: Bedre regulering

ECOFIN ventes på baggrund af en præsentation ved Kommissionen at have en indledende

drøftelse af to meddelelser om bedre regulering, herunder Kommissionens meddelelse om en strate-

gisk gennemgang af programmet for bedre regulering i EU og Kommissionen ventede meddelelse

om en handlingsplan for administrative lettelser i EU.

KOM(2006) 689, KOM(2006) 690, KOM(2006) 691

Baggrund

ECOFIN udtrykte i oktober 2004 støtte til udviklingen af en fælles metode til

måling af de administrative byrder, som EU-regulering pålægger erhvervslivet

samt til at fastsætte kvantitative reduktionsmål på bestemte områder inden for

erhvervsreguleringen. Kommissionen iværksatte i april 2005 en række pilotprojek-

ter med henblik på at teste anvendeligheden af en fælles målemetode. Den 20.

oktober 2005 præsenterede Kommissionen en meddelelse om en fælles metode

(baseret på den såkaldte Standard Cost Model

) til måling af de administrative

byrder i EU.

Det Europæiske Råd (DER) opfordrede den 15.-16. december 2005 Kommissionen

til at begynde at måle de administrative byrder fra januar 2006. Kommissionen op-

fordrede i en meddelelse til DER i foråret 2006 alle medlemsstater til at måle de ad-

ministrative byrder inden udgangen af 2007.

Det blev på DER den 15.-16. juni 2006 konkluderet, at der var gjort fremskridt på

alle områder inden for bedre regulering. DER opfordrede Kommissionen til at frem-

sætte passende forslag senest i begyndelsen af 2007 forud for DER’s forårsmøde. I

konklusionerne fra ECOFIN den 10. oktober 2006 opfordrede Rådet bl.a. Kommis-

sionen til at fokusere forenklingsarbejdet på at reducere administrative byrder inden

for prioritetsområder identificeret af medlemslandene.

Konkurrenceevnerådet noterede sig den 4. december 2006 Kommissionens medde-

lelse om en strategisk gennemgang af programmet for bedre regulering i EU.

Indhold

På ECOFIN den 30. januar 2007 ventes Kommissionen at præsentere to meddelel-

ser om bedre regulering. Dels meddelelsen om en strategisk gennemgang af pro-

grammet for bedre regulering i EU af 14. november 2006 (KOM(2006)689). Dels

en meddelelse om en handlingsplan for administrative lettelser i EU, som forventes

fremsat den 24. januar 2007.

I Danmark går SCM under betegnelsen AMVAB (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder).

Ved denne metode måles – via kortlægning af private virksomheders tidsforbrug – erhvervslivets administrative omkost-

ninger ved at efterleve erhvervsrettet regulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strategisk gennemgang af programmet for bedre regulering i EU

Kommissionens meddelelse indeholder en status for det hidtidige arbejde med bed-

re regulering i EU og forslag til at udbygge programmet for bedre regulering med

en række initiativer i forhold til regelforenkling, administrative lettelser, konse-

kvensanalyser, tilbagetrækning af forslag, implementering og kodificering. Medde-

lelsen er ledsaget af to særskilte arbejdsdokumenter om regelforenkling og admini-

strative lettelser (KOM(2006)690 og KOM(2006)691).

Regelforenkling

I Kommissionens meddelelse afrapporteres om det seneste års regelforenklingsind-

sats. Samtidig præsenteres nye mål for arbejdet. Som et nyt element vil forenklings-

initiativerne blive inkluderet i Kommissionens lov- og arbejdsprogram for 2007.

Kommissionen lancerede i 2005 et større rullende regelforenklingsprogram, der blev

udviklet på baggrund af interessenter og medlemslandenes bidrag. I første omgang

dækkede regelforenklingsprogrammet perioden 2005-2008 med over 100 initiativer

vedrørende f.eks. toldkoder, affaldsrammedirektiv og betalingsservice.

I meddelelsen opdateres det rullende forenklingsprogram for perioden 2006-2009. I

dette program har Kommissionen identificeret yderligere 43 nye forenklingsinitiati-

ver på områder som f.eks. landbrug, mærkning og statistik.

Administrative lettelser for virksomheder

Kommissionen annoncerer at ville fremsætte et forslag til en handlingsplan om

måling af administrative omkostninger og reduktion af virksomheders administra-

tive byrder primo 2007, jf. nedenfor.

Kommissionen foreslår, at DER på forårstopmødet 2007 – med udgangspunkt i

denne handlingsplan – godkender:



Et fælles reduktionsmål for virksomhedernes administrative byrder på 25

pct. inden 2012. Målet skal gælde for EU og medlemsstaterne i fællesskab

Prioriterede reguleringsområder – både på europæisk og nationalt niveau –

for måling og reduktion af de administrative byrder

Den fælles målemetode og metodologien

En række konkrete tiltag, hvor en betydelig fremgang hurtigt vil kunne kon-

stateres.

Konsekvensanalyser af ny regulering

Kommissionen foreslår, at der oprettes en særlig enhed – Impact Assessment Board

– til at kvalitetssikre Kommissionens konsekvensvurderinger. Denne enhed vil skulle

operere på tværs af Kommissionens tjenestegrene og derfor referere direkte til

Kommissionsformanden. Enheden skal tilbyde rådgivning og afgive holdninger om

de gennemførte analyser. Enheden skal endvidere generelt medvirke til at sikre, at

analyserne er af høj kvalitet, at der analyseres forskellige muligheder, og at de er an-

vendelige i den videre beslutningsproces.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilbagetrækning, screening og kodificering

Kommissionen har gennemgået alle de forslag, der afventer en beslutning i Rådet og

Europa-Parlamentet og er blevet fremsat før Kommissionens tiltrædelse i november

2004 for at vurdere om forslagene er i overensstemmelse med vækst- og beskæftigel-

sesprioriteterne eller om de er forældede. Det har til dags dato ført til, at 68 forslag er

blevet trukket tilbage og det foreslås, at yderligere 10 forslag trækkes tilbage fra ar-

bejdsprogrammet for 2007.

Endvidere vil Kommissionen i løbet af 2007 foreslå nye initiativer til at hindre

problemer i forbindelse med implementering af EU-lovgivning på nationalt plan.

Endelig vil Kommissionen gøre en større indsats for at kodificere lovgivning

herunder præsentere omkring 350 kodificeringsinitiativer inden 2008.

Handlingsplan for administrative lettelser i EU

Kommissionens handlingsplan med fokus på måling og reduktion af administrative

byrder som følger af EU-regulering ventes at indeholde 1) Udvælgelse af prioritets-

områder for forenklingsindsatsen 2) Fastsættelse af kvantitative reduktionsmål og 3)

En strategi for øjeblikkelige forenklingstiltag.

Efter at have konsulteret medlemslande og andre interessenter forventes Kommissi-

onen at fremsætte forslag til, hvilke

prioritetsområder

forenklingsindsatsen skal fokusere

på.

For så vidt angår fastsættelse af

kvantitative reduktionsmål

ventes Kommissionen som

nævnt at foreslå, at DER på forårstopmødet 2007 fastsætter et overordnet politisk

mål om at reducere europæiske virksomheders administrative byrder med 25 pct. i

2012. Efterfølgende ventes Kommissionen med hjælp fra medlemslandene at

igangsætte målinger af de administrative byrder, der er relateret til EU-regulering

og opstille forenklingsforslag på disse reguleringsområder. Dette skal ske samtidig

med, at medlemslandene måler og reducerer administrative byrder i national og

regional regulering. Det ventes, at Kommissionen på basis af målingerne vil opstille

specifikke kvantitative delmål på de prioriterede områder, alt afhængig af lettelsespo-

tentialet inden for de udvalgte sektorer.

Det forventes, at handlingsplanen vil indeholde initiativer, som skal gennemføres

øjeblikkeligt, dvs. under det tyske EU-formandskab. For at realisere administrative

lettelser med så kort en tidshorisont ventes Kommissionen at opfordre Rådet og

Europa-Parlamentet til at overveje en ”fast-track” procedure for vedtagelsen af disse

initiativer i EU.

Nærhedsprincippet

Omkring 40 pct. af danske virksomheders administrative byrder kan relateres til

EU og den nationale implementering af EU-lovgivning. Regeringens mål om at

reducere byrderne med op til 25 pct. i 2010 gør det derfor relevant både at fokuse-

Kodificering omfatter vedtagelse af en ny retsakt, som sammenarbejder og erstatter de retsakter, der ligger til grund for

kodificeringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re på byrder som følge af danske love og regler og byrder afledt af EU-regulering.

Regeringen finder, at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret

Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Hverken Kommissionens meddelelse om en strategisk gennemgang af program-

met for bedre regulering eller Kommissionens ventede meddelelse om en hand-

lingsplan for administrative lettelser i EU vil have lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark. Gennemførelsen af konkrete regelforenklin-

ger i EU kan derimod medføre både lovgivningsmæssige og statsfinansielle kon-

sekvenser for Danmark, men konsekvenserne må vurderes fra sag til sag. Hvis der

bliver tale om medfinansiering fra medlemsstaterne til målinger på europæisk ni-

veau, vil dette kunne medføre begrænsede merudgifter for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Hverken Kommissionens meddelelse om en strategisk gennemgang af program-

met for bedre regulering eller Kommissionens ventede meddelelse om en hand-

lingsplan for administrative lettelser i EU vil medføre direkte samfundsøkonomi-

ske konsekvenser for Danmark. Generelt vil administrative lettelser for virksom-

heder have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Hverken Kommissionens meddelelse om en strategisk gennemgang af program-

met for bedre regulering eller Kommissionens ventede meddelelse om en hand-

lingsplan for administrative lettelser i EU medfører direkte administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Hovedformålet med at gennemføre konkrete regelfor-

enklinger i EU er at reducere europæiske virksomheders administrative byrder.

Høring

Kommissionens meddelelse om en strategisk gennemgang af initiativet om bedre

regulering i EU samt de to arbejdsdokumenter om henholdsvis regelforenkling

samt måling og reduktion af administrative byrder i EU har været sendt i høring i

Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst med frist den 17. november 2006.

Høringssvarene fremgår af samlenotat vedr. Rådsmøde (Konkurrenceevne) den

4.-5. december 2006 oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24. november

2006.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Bedre regulering har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 12. marts 2001,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 26. november 2001,

forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 21. maj 2002, forud

for rådsmøde (Generelle anliggender) den 17. juni 2002, forud for rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 30. september 2002, forud for rådsmødet (Konkurrence-

evne) den 14.-15. november 2002, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3.

marts 2003, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 17. - 18. maj 2004, for-

ud for rådsmødet (ECOFIN) den 21. oktober 2004, forud for rådsmødet (Kon-

kurrenceevne) den 25.-26. november 2004, forud for rådsmødet (Konkurrenceev-

ne) og (ECOFIN) henholdsvis den 7. og 8. marts 2005, forud for rådsmødet

(ECOFIN) og (Konkurrenceevne) henholdsvis den 12. og 18. april 2005, forud

for Konkurrenceevnerådsmødet d. 6.-7. juni 2005, forud for rådsmødet (ECO-

FIN) den 8. november 2005, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 29. maj

2006, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 10. oktober 2006 samt forud for råds-

mødet (Konkurrenceevne) den 4. december 2006. Folketingets Europaudvalg har

desuden modtaget tre grundnotater om Kommissionens meddelelser (bedre regu-

lerings-pakken) den 8. august 2002, et grundnotat vedr. Kommissionens medde-

lelse om bedre regulering i marts 2005 samt listen med danske EU forenklingsfor-

slag i juni 2005.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU. Arbejdet ligger i na-

turlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i

Danmark.

Danmark støtter, at den fælles målemetode til måling af de administrative byrder i

EU tages i anvendelse snarest muligt på de mest byrdefulde områder, da måleme-

toden er et godt udgangspunkt for systematisk regelforenkling. Danmark lægger

vægt på, at metoden anvendes til både konsekvensvurdering af nye regler og for-

enkling af eksisterende regulering.

For at sikre fortsat fremdrift i arbejdet med bedre regulering, har man fra dansk

side arbejdet for bl.a. at få indført et kvantitativt mål for reduktionen af de admi-

nistrative byrder for de europæiske virksomheder. Danmark støtter, at der fastsæt-

tes et fælles overordnet politisk reduktionsmål på 25 pct. Danmark støtter desu-

den, at der på de mest byrdetunge reguleringsområder opstilles kvantitative mål

for reduktionen af de administrative byrder i EU.

Danmark støtter Kommissionens forstærkede indsats og gennemførelse af det nye

rullende forenklingsprogram, at der udvælges nogle fokusområder for forenklings-

indsatsen, samt at der udarbejdes en strategi for øjeblikkelige forenklingstiltag, som

skal sikre hurtige og mærkbare forenklingsresultater. Danmark støtter ligeledes

Kommissionens screening af ventende forslag med henblik på at vurdere deres

fortsatte relevans samt indflydelse på konkurrenceevnen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark hilser det velkomment, at Kommissionen etablerer en central enhed til

bedre koordinering og styring af arbejdet med konsekvensanalyser på tværs af

Kommissionens tjenestegrene. Dette vil kunne sikre, at der opbygges fornødne

kompetencer og kritisk masse i forhold til konsekvensanalyserne. Danmark lægger

vægt på, at der bliver udarbejdet grundige konsekvensanalyser forud for al lovgiv-

ning og politikformulering med fokus på at sikre omkostningseffektive løsninger.

Danmark støtter, at bedre regulering sker ud fra en balanceret og integreret til-

gang, som ikke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugersikkerheden eller

sundhedsstandarder. Danmark ser endvidere bedre regulering som en mulighed

for også at kunne forbedre f.eks. miljøbeskyttelsesniveauet.

Andre landes holdninger

Der er generel støtte til indsatsen for at måle og reducere de administrative byrder

i EU. Enkelte lande er imidlertid skeptiske i forhold til fastsættelsen af kvantitative

reduktionsmål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4:

Resumé

Konvergensrapporter fra Kommissionen og ECB

På rådsmødet (ECOFIN) den 30. januar 2007 ventes en drøftelse af Kommissionens og

ECB’s rapporter vedrørende konvergenssituationen i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Un-

garn, Malta, Polen, Slovakiet og Sverige. Kommissionen vurderer, at der på nuværende tids-

punkt ikke bør ændres i landenes status som medlemslande med dispensation.

Baggrund og indhold

I henhold til Traktatens artikel 122 stk. 2 skal Kommissionen og Den Europæiske

Centralbank (ECB) mindst hvert andet år, eller på anmodning fra et land med

dispensation, aflægge beretninger til ECOFIN (konvergensrapporter), der blandt

andet undersøger, hvorvidt landet med dispensation opfylder adgangskravene

vedrørende konvergenskriterierne og lovgivningens forenelighed med Traktaten

og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB)/ECB.

Beslutningen om optagelse af et land i eurosamarbejdet træffes af ECOFIN med

kvalificeret flertal på baggrund af konvergensrapporterne og efter høring af Euro-

pa-Parlamentet samt drøftelse i Rådet af stats- og regeringschefer.

På nuværende tidspunkt udgør lande med dispensation Danmark, UK, Sverige,

Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovakiet, Ru-

mænien, og Bulgarien. Danmark og UK har en særlig status som følge af forbe-

holdene overfor ØMU’ens tredje fase og er således ikke genstand for en evalue-

ring af ECB og Kommissionen i deres respektive konvergensrapporter.

Konvergensrapporterne af 5. december 2006 indeholder ikke en vurdering af Slo-

venien og Litauen, da Slovenien er blevet optaget i eurosamarbejdet pr. 1. januar

2007, og Litauen blev vurderet i maj 2006. Da Rumænien og Bulgarien først er

blevet optaget i EU den 1. januar 2007, indgår disse lande heller ikke i rapporter-

ne.

Ifølge Traktatens artikel 121 stk. 1 skal de ni lande vurderes på fem kriterier:

Den nationale lovgivnings forenelighed med Traktaten og ESCB/ECB-

statutten

Prisstabilitet

Holdbare offentlige finanser (inkluderer både vurdering af budgetsaldoen og

den offentlige gæld)

Valutakursstabilitet

Rentekonvergens

Status for de ni landes opfyldelse af konvergenskriterierne fremgår af tabel 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Status for opfyldelse af konvergenskriterierne i landene med dispensation

Offentlig

saldo

(pct. af

BNP,

2005)

Tjekkiet

Estland

Cypern

Letland

Ungarn

Malta

Polen

-3,6

2,3

-2,3

0,1

-7,8

-3,2

-2,5/-4,4

Offentlig

gæld

(pct. af

BNP,

2005)

30,4

4,5

69,2

12,1

61,7

74,2

42,0/47,3

2,2

4,3

2,3

6,7

3,5

3,1

1,2

3,8

4,1

3,9

7,1

4,3

5,2

(Deltager ikke

endnu)

28. juni 2006

2. maj 2007

(Deltager ikke

endnu)

2. maj 2007

(Deltager ikke

endnu)

28. november

2007

(Deltager ikke

endnu)

Nej

(Ja)

(Nej)

Nej

(Nej)

Nej

Inflation

(nov. 2005-

okt. 2006)

Renteniveau

(nov. 2005-

okt. 2006)

Dato for ERM

II-deltagelse i

to år

Lovgivnings-

forenelighed

Slovakiet

-3,1

3,0/2,0

34,5

50,4/50,9

4,3

Nej

Sverige

1,5

3,7

Nej

Anm.: Fed skrift markerer, at kriteriet er opfyldt. Inflationskriteriet er beregnet til 2,8 pct. og ren-

tekriteriet til 6,2 pct.

1) Estland har ikke langfristede statsobligationer. I stedet beregnes en rentesatsindikator baseret på

bankudlånsrenter. Data er for oktober 2005 til september 2006.

2) Polen har en overgangsordning i.f.t. Eurostats pensionsbeslutning (beslutningen indebærer, at

individuelle, aktuariske, fondsbaserede pensionsordninger ikke medregnes i de offentlige finanser).

Polen ønskede en sådan overgangsordning i lyset af en pensionsreform med omlægning til fonds-

baserede ordninger, som – givet Eurostat-beslutningen – ville forringe saldoen. Sådanne over-

gangsordninger ophører fra og med 2007, således at de pågældende polske pensionsordninger ikke

længere kan medregnes i de offentlige finanser, hvilket vil forringe saldoen med ca. 2 pct. af BNP.

Kommissionens aktuelle skøn indebærer dermed, at underskuddet vil udgøre ca. 4 pct. af BNP i

2007, hvor Polen har frist for at bringe sit underskud under 3 pct. af BNP ifølge Rådets henstilling

til Polen. Polen ventes således snarest at få en ny henstilling, evt. med en ny og forlænget frist.

Overgangsordninger er også gældende for Sverige og Danmark samt Ungarn og Slovakiet, der dog

ikke længere gør brug heraf.

3) Lovgivningen i Estland er i overensstemmelse med Traktaten samt ESCB/ECB-statutten, givet

at valutaloven og loven om sikkerhed for den estiske kroon ophæves på tidspunktet for indførelse

af euroen.

4) Der er fremsat lovforslag, som fjerner uoverensstemmelserne.

Kilde: ECB’s og Kommissionens konvergensrapporter 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Lovgivningens forenelighed med Traktaten og ESCB/ECB-statutten

Et af kravene for at blive optaget i eurosamarbejdet er, at centralbanklovgivningen

i en medlemsstat skal være i overensstemmelse med Traktatens artikel 108 (vedr.

ECB’s og nationale centralbankers uafhængighed) og artikel 109 (vedr. tilpasning

af national lovgivning om centralbanker) samt ESCB/ECB-statutten.

Kommissionen og ECB vurderer, at lovgivningen i Estland er i overensstemmelse

med Traktaten samt ESCB/ECB-statutten, givet at valutaloven (”Currency Law”)

og loven om sikkerhed for den estiske kroon (”Law on the Security of the Esto-

nian Kroon”) ophæves på tidspunktet for indførelse af euroen. Lovgivningen på

Cypern og Malta er på nuværende tidspunkt ikke i overensstemmelse med artikel

109 i Traktaten samt ESCB/ECB-statutten, men i begge lande er der fremsat lov-

forslag, som fjerner uoverensstemmelserne. De øvrige lande opfylder ikke kravet

om lovgivningsforenelighed.

2. Prisstabilitet

Kravet om prisstabilitet indebærer, at landenes gennemsnitlige inflationstakt be-

tragtet i en periode på et år før undersøgelsen ikke må overstige inflationstakten i

de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til pris-

stabilitet, med mere end 1,5 procentpoint. Inflationskriteriet i rapporten er bereg-

net for perioden november 2005 til oktober 2006 og udgør 2,8 pct. (beregnet ud

fra inflationen i Polen (1,2 pct.), Finland (1,2 pct.) og Sverige (1,5 pct.) plus 1,5

procentpoint).

Af de ni lande opfylder Tjekkiet, Cypern, Polen og Sverige inflationskriteriet, jf.

tabel 1. Inflationen i Estland, Letland, Ungarn og Slovakiet forventes at forblive

over referenceværdien i den kommende tid, mens inflationen på Malta i den

kommende tid forventes at aftage til et niveau tæt på referenceværdien.

3. Holdbare offentlige finanser

Kriteriet om holdbare offentlige finanser indebærer, at et medlemsland skal have

opnået en offentlig budgetstilling, der ikke udviser et uforholdsmæssigt stort un-

derskud, som fastslået i Traktatens artikel 104, stk. 6. Det indebærer, at det offent-

lige budgetunderskud ikke må overstige 3 pct. af BNP, med mindre underskuddet

er faldet væsentligt og vedvarende og har nået et niveau tæt på 3 pct., eller under-

skuddet er exceptionelt og midlertidigt og ligger tæt på 3 pct. Endvidere må den

offentlige gæld ikke overstige 60 pct. af BNP, med mindre gældskvoten mindskes

tilstrækkeligt og nærmer sig 60 pct. af BNP med en tilfredsstillinde hastighed.

Konvergenskriteriet for den offentlige budgetsaldo indebærer, at medlemsstaterne

ikke må have et budgetunderskud, der overstiger 3 pct. af BNP. I 2005 opfyldte

fire af landene dette kriterium (Estland, Cypern, Letland og Sverige), jf. tabel 1.

De øvrige lande – Tjekkiet, Ungarn, Malta, Polen og Slovakiet – er underlagt pro-

ceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Malta havde frist for at korrigere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sit underskud i 2006, Polen og Slovakiet har frist i 2007, Tjekkiet i 2008 og Un-

garn i 2009.

Med hensyn til den offentlige gæld er det kun Cypern, Malta og Ungarn, der over-

skrider referenceværdien på 60 pct. af BNP med en gæld på hhv. 69,2 pct., 74,2

pct. og 61,7 pct. af BNP, jf. tabel 1.

4. Valutakursstabilitet

Kravet om valutakursstabilitet indebærer, at et medlemsland skal have deltaget i

ERMII i mindst to år uden alvorlige spændinger. Estland har deltaget i ERMII

siden den 28. juni 2004 og er således det eneste af landene, der opfylder kriteriet

om valutakursstabilitet. Cypern, Malta og Letland har deltaget i ERMII siden den

2. maj 2005 og Slovakiet siden den 28. november 2005. De øvrige lande deltager

endnu ikke i ERMII-samarbejdet.

5. Rentekonvergens

Kriteriet om rentekonvergens indebærer, at en medlemsstat over en periode på et

år før undersøgelsen skal have haft en gennemsnitlig langfristet nominel rentesats,

som ikke overstiger den tilsvarende rentesats i de højst tre medlemsstater, der har

nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end to procentpo-

int. Rentekriteriet i oktober 2006 er således bestemt ud fra renteniveauet i Polen,

Finland og Sverige og udgør 6,2 pct. Med en rente på 7,1 pct. er Ungarn det ene-

ste land, der ikke opfylder kriteriet, jf. tabel 1.

Samlet set konkluderer Kommissionen, at der på nuværende tidspunkt ikke bør

ændres i de ni landes status som medlemslande med dispensation.

ECB vurderer endvidere, at mange af de betragtede lande har gjort fremskridt

med hensyn til økonomisk konvergens, men at der for at fremme en høj grad af

vedvarende konvergens kræves yderligere, betydelige bestræbelser i landene. Det

gælder først og fremmest behovet for at opnå og fastholde prisstabilitet i sam-

menhæng med faste valutakurser over for euroen og behovet for at opnå og fast-

holde sunde offentlige finanser.

På rådsmødet (ECOFIN) den 30. januar 2007 ventes en præsentation af Kommis-

sionens og ECB’s konvergensrapporter.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen forventes ikke at blive drøftet i Europa-Parlamentet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Konvergensrapporterne fra 2004 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring den 3. december 2004.

Holdning

Dansk holdning

Danmark er enig i Kommissionens vurdering af, at der på nuværende tidspunkt ikke

bør ændres i landenes status som medlemslande med dispensation.

Andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslandene er enige i Kommissionens vurdering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5:

Sloveniens indførelse af euroen den 1. januar 2007 -

statusrapport

Resumé

På rådsmødet (ECOFIN) den 30. januar 2007 ventes Kommissionen at præsentere en rapport

om status for Sloveniens overgang til euroen den 1. januar 2007. Overgangen er forløbet hurtigt

og fleksibelt.

Baggrund og indhold

På rådsmødet (ECOFIN) den 11. juli 2006 blev et forslag om Sloveniens optagel-

se i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007 endeligt vedtaget. Euroen blev således

indført i Slovenien den 1. januar 2007.

Kommissionen har udarbejdet en statusrapport for indførslen af euroen i Sloveni-

en. Ifølge rapporten er pengeombytningen fra slovenske tolar til euro gået hurtigt

og godt. Kommissionen anfører blandt andet følgende:



Den 1. januar 2007 kl.4 var 2/3 af alle Sloveniens pengeautomater omstillet

til at udbetale euro, og ved udgangen af samme dag var 93 pct. af automa-

terne omstillet. Omstillingen blev fuldendt den 3. januar.

Den 4. januar 2007 blev over halvdelen af alle kontantbetalinger i Slovenien

foretaget i euro. To dage senere var tallet 3/4, og den 12. januar foregik

stort set alle kontante betalinger i euro.

Den 4. januar var mere end halvdelen af de slovenske sedler (i værdi) retur-

neret til bankerne og trukket ud af cirkulation, og den 11. januar var 85 pct.

returneret. Det er gået mere langsomt med at returnere de slovenske møn-

ter.

Euroen har cirkuleret side om side med den slovenske tolar frem til 14. januar

2007, hvorefter kun euroen er lovligt betalingsmiddel i Slovenien. De slovenske

borgere kan gratis veksle tolar til euro i forretningsbankerne frem til 1. marts

2007. Herefter kan tolarmønter veksles gratis i Sloveniens nationalbank frem til

2016, mens tolarsedler kan veksles gratis i nationalbanken i en ubegrænset perio-

de.

Kommissionen anfører, at der på nuværende tidspunkt ikke er tegn på, at intro-

duktionen af euroen har ført til en generel stigning i inflationen. Spørgsmålet har

stor bevågenhed i de slovenske medier, særligt i lyset af, at der ved introduktionen

af euroen i 2002 blev rapporteret om prisstigninger på enkelte varer, selvom det

ikke gav udslag i generelle samlede inflationsstigninger i euroområdet.

Det slovenske statistikbureau har konstateret, at der i december 2006 har været

prisstigninger på ydelser fra bl.a. restauranter, barer og kaffehuse, som ikke har

været observeret i de foregående år. Hertil kan bl.a. anføres, at det ikke i sig selv er

et udtryk for, at introduktionen af euroen har medført højere inflation, da prisud-

viklingen kan være et udslag af, at forretninger og virksomheder har timet almin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delige pristilpasninger med introduktionen af euroen. For at kunne vurdere, om

introduktionen af euroen har haft en påvirkning på prisudviklingen i Slovenien, er

det således nødvendigt at betragte prisudviklingen over en længere periode.

På rådsmødet (ECOFIN) den 30. januar 2007 ventes Kommissionen at præsente-

re statusrapporten.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets holdning

Sagen forventes ikke at blive drøftet i Europa-Parlamentet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Da det forventes, at Sloveniens introduktion af euroen blandt andet vil bidrage til

visse effektivitetsgevinster samt et gennemsnitligt lavere slovensk rentespænd og

heraf afledt højere økonomisk aktivitet i Slovenien, skønnes isoleret set en (svag)

positiv effekt på den økonomiske aktivitet i Danmark.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sagen om Sloveniens optagelse i eurosamarbejdet blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg den 6. juni 2006.

Holdning

Dansk holdning

Danmark tager Kommissionens rapport til efterretning.

Andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslandene er enige i at tage Kommissionens rapport til

efterretning.