2. februar 2007
6. kontor, SMJ
Referat af rådsmødet (ECOFIN) den 30. januar 2007
Dagsordenspunkt:
Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN for 1.
halvår 2007
Det nye formandskab (Tyskland) fremlagde sit arbejdsprogram vedrørende ECO-
FIN’s arbejde for 1. halvår 2007.
Rådet og Kommissionen hilste arbejdsprogrammet velkommen og udtrykte gene-
rel opbakning til de emner formandskabet prioriterer.
Dagsordenspunkt:
Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud –
rådsbeslutning om ophævelse af proceduren for
Frankrig
Rådet vedtog en rådsbeslutning (jf.
vedlagte bilag)
under Traktatens artikel 104.12,
der ophæver proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i forhold
til Frankrig.
Dagsordenspunkt:
Forberedelse af DER: Key Issues Paper, Lissabon-
strategien, Kommissionens fremskridtsrapport og
opdatering af de overordnede økonomisk-politiske
retningslinjer (BEPG)
Rådet drøftede ECOFIN’s input til Det Europæiske Råds (DER) forårstopmøde,
herunder det tyske formandskabs udkast til Key Issue Paper.
Rådet udtrykte generel opbakning til formandskabets udkast og fremhævede bl.a.
reformer på de finansielle markeder, arbejdsmarkederne og bedre rammevilkår for
erhvervslivet som vigtige indsatsområder. Ministrene lagde desuden vægt på at
landene konsoliderer de offentlige finanser i lyset af den generelt bedre økonomi-
ske situation.
Dagsordenspunkt:
Forberedelse af DER: Bedre regulering
Rådet havde på baggrund af en præsentation ved Kommissionen en indledende
drøftelse af to meddelelser om bedre regulering, herunder Kommissionens med-