Europaudvalget 2006-07
2786 - beskæftigelse m.v. Bilag 3
Offentligt
353921_0001.png
Notat
Folketingets Europaudvalg
Kopi:
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
Folketingets Socialudvalg
Folketinget Politisk-Økonomiske Udvalg
RMH
JAIC
Referat af rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 22.
februar 2007
Referat:
Et forholdsvis kort og effektivt møde med to væsentlige punkter på
dagsordenen. Nøglebudskaberne til forårstopmødet blev vedtaget: Flere af
landene fremhævede behovet for forøget fokus på EU’s sociale dimension
under henvisning til en erklæring om Det Sociale Europa, som ni lande havde
fremsat forud for mødet. Belgien opfordrede i den forbindelse til en styrket
koordinering, flere kontrolinstrumenter og fælles minimumsløn.
Storbritannien kommenterede som det eneste land, der ikke var
medunderskriver erklæringen, initiativet og bakkede op om intentionerne
vedrørende et socialt Europa samtidig med at understrege betydningen af
fleksibilitet og høj beskæftigelse. Storbritannien nævnte eksplicit, at man ikke
på EU-niveau burde udvikle nye sociale minimumstandarder, men at man i
stedet burde fokusere på implementering af de eksisterende Lissabon-mål.
Debat om de demografiske udfordringer i EU: Enighed om at de
demografiske udfordringer inddrages som et led i Lissabon-processen
herunder i de nationale fremskridtsrapporter. De fleste lande bakkede
formandskabets initiativ til en europæisk alliance for familier op.
Traditionelle social- og beskæftigelsespolitiske temaer var dominerende i
bordrunden. Betydningen af ligestilling mellem kønnene og særligt
kvindernes erhvervsfrekvens blev også fremhævet af de fleste.
Fra behandlingen af de enkelte punkter kan følgende fremhæves:
Forberedelse af forårstopmødet - vedtagelse af nøglebudskaber mm.: Den
tyske arbejds- og socialminister og vicekansler Franz Müntefering indledte
som formand for Rådet med at understrege, at Lissabon-processen nu
begyndte at vise synlige resultater. Han understregede vigtigheden af
balancen mellem økonomisk udvikling, beskæftigelse og social sikring og
fremhævede også, at øget fleksibilitet var et vigtigt element i at få flere i
arbejde.
Kommissær Spidla glædede sig over den positive udvikling i Europa, men
understregede at der var lang vej til at Lissabon-målsætningerne. Han
nævnte, at ledigheden var faldet med 3 mio. mennesker under den
nuværende Kommissions virke (fra 20 mio. til 17 mio. arbejdsløse). Han
opfordrede landene til at efterleve Kommissionens henstillinger,
understregede betydningen af ligestilling og påpegede, at beskæftigelse var
nøglen til at sikre social integration.
26. februar 2007
Sag nr. 7113-0015
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
353921_0002.png
En række lande udtrykte ønske om et forøget fokus på EU’s sociale
dimension og henviste til en erklæring fra Belgien, Bulgarien, Cypern,
Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg, Spanien og Ungarn om Det
Sociale Europa, der var fremsat forud for rådsmødet. Indlæggene opfordrede
generelt til at puste nyt liv i debatten om et socialt Europa uden dog at
tilsidesætte nationale kompetencer. Belgien markerede sig dog ved et markant
indlæg, hvori man argumenterede for at styrke koordineringen i EU på det
sociale område, flere kontrolinstrumenter og fælles minimumsløn.
Storbritannien kommenterede som eneste ikke-afsenderland direkte på
erklæringen. Man støttede et socialt Europa og bakkede op om de svage
grupper og udtrykte tilfredshed med præciseringen om, at landene selv skulle
finde nationale løsninger. Som kommentar til balancen i erklæringen
understregede man dog behovet for fleksibilitet på arbejdsmarkedet og
behovet for at fjerne barrierer for arbejdstageres mobilitet. Det blev
understreget, at man ikke så behov for yderligere sociale
minimumsstandarder, men at man snarere burde fokusere på implementering
af de eksisterende Lissabon-mål.
Malta afgav et indlæg, hvori man, uden direkte at referere til erklæringen,
slog fast, at der ikke var én social model i EU, men flere, og at EU netop var
bygget på forskellighed. Der var en række fælles værdier i EU, men man
understregede, at det ville være uklogt at forsøge at presse én europæisk
model ned over alle lande.
Hverken formanden eller Kommissær Spidla kommenterede erklæringen
om Det Sociale Europa fra de ni lande.
Flere lande samt kommissær Spidla understregede tillige betydningen af at
bekæmpe børnefattigdom og at sikre "lige muligheder for alle børn uansat
social baggrund".
Nøglebudskaberne, den fælles beskæftigelsesrapport, fællesrapport om
social beskyttelse og social inklusion samt Kommissionens anbefalinger
blev vedtaget.
De demografiske udfordringer i Europa og vedtagelse af rådskonklusioner
om ældres bidrag til økonomisk og social udvikling: Formandskabet ved
familieminister Ursula Van Der Leyen understregede, at der i forhold til den
demografiske forandring i Fællesskabet var fire områder, der politisk burde
fokuseres på: Bedre rammebetingelser for familierne, bedre samfundsvilkår
for alle børn, bedre udnyttelse af de ældre som en del af arbejdsstyrken samt
øget fokus i forhold til de offentlige finansielle midler. Formandskabet
pointerede, at drøftelsen af den demografiske forandring skulle munde ud i,
at Rådet (EPSCO) kunne sende et signal til Det Europæiske Råd om,
hvordan man indenfor Fællesskabet fremover skulle håndtere den
demografiske udfordring.
Kommissær Spidla bifaldt i høj grad formandskabet prioritering af
diskussionen om de demografiske udfordringer, idet han også henviste til
Kommissionens initiativer på området herunder meddelelsen fra oktober
s. 2/3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
353921_0003.png
2006 og etableringen af en højniveau-gruppe af eksperter, der skal drøfte
familiepolitik og demografi.
Stort set alle medlemsstater understregede under bordrunden – der tog
udgangspunkt i formandskabets spørgsmål i det fremlagte diskussionsoplæg
– at der på fællesskabsniveau fremover bør fokuseres på den demografiske
forandring samt gav konkrete bud på, hvilke samfundselementer i den
sammenhæng, der bør forsøges ændret.
Blandt medlemsstaterne var der generelt enighed om, at reaktioner på de
demografiske udfordringer skulle ses i sammenhæng med Lissabon-
processen, og at Lissabon-strategien og den åbne koordinationsmetode
udgjorde en tilstrækkelig ramme for støtte til medlemsstaterne i den
forbindelse. Der blev lagt vægt på inddragelse af alle relevante aktører samt
bedre udnyttelse af allerede etablerede fora, frem for iværksættelse af nye
processer.
Endvidere var der bred opbakning til formandskabets initiativ om etablering
af "Den
Europæiske Alliance for Familier".
Udover Danmark udtrykte også
Spanien, Holland, Østrig, Polen, Slovakiet, Storbritannien, Frankrig og
Tjekkiet støtte til initiativet. Flere af disse lande (Holland og Frankrig)
understregede, at en væsentlig betingelse for at få kvinderne til at tage del i
arbejdsmarkedet – også mens de er mødre – bl.a. var, at samfundet stillede
kvalificerede pasningstilbud til rådighed for familierne, og at arbejdstiden
var fleksibel.
Formandskabet takkede for medlemsstaternes konstruktive bidrag i forhold
til demografidrøftelsen, idet man fastslog, at man ville vende tilbage til
emnet i forbindelse med Det Europæiske Råd, og at Rådet (EPSCO) også
ville vende tilbage til demografidrøftelsen ved det kommende rådsmøde i
maj.
Forslaget til rådsresolution blev enstemmigt vedtaget af Rådet, idet
Kommissionens fremsatte erklæring kom til at indgå i resolutionen. Ingen
tog ordet i forbindelse med vedtagelsen.
Arbejdsprogrammer for EMCO og SPC: De to formænd præsenterede deres
arbejdsprogrammer i overensstemmelse med, hvad der var opnået enighed
om i komitéerne. Det blev taget til efterretning.
Arbejdsmiljøstrategi 2007-2013: Kommissær Spidla afgav et kort indlæg,
hvori han særligt understregede effektiviteten af strategien for 2000-2006,
hvor man gennem forebyggelse havde sparet både menneskeliv og ulykker,
der førte til handicaps. Den nye strategi arbejdede derfor videre på dette
grundlag, samtidig med at der blev taget højde for nye arbejdsformer, ny
teknologi og den forøgede stressrisiko på arbejdsmarkedet. Spidla nævnte
endvidere, at arbejdsmiljøstrategien skulle ses i lyset af Lissabon-strategiens
målsætninger om en forøgelse af arbejdsudbuddet.
s. 3/3