NOTAT
J.nr. DEP 311-00006
Ref.
EU-koordinationen
Internationalt område
Redegørelse til Folketinget for rådsmøde (miljø), den 20. februar
2007
1. Udkast til rådets konklusioner vedrørende Klimaændringer
EU’s mål for den videre udvikling af det internationale klimaregime efter 2012
Rådet vedtog konklusioner om EU’s strategi for indsatsen mod klimaændring. For-
manden kunne konstatere, at alle medlemsstater kunne godkende formandskabets
forslag om et 30 % mål for CO2 reduktion i 2020 som EU’s bidrag til en global aftale
og at ingen medlemsstater modsatte sig formandskabets forslag om en ubetinget for-
pligtelse for EU til at reducere emissionerne af drivhusgasser med mindst 20 % i 2020
i forhold til 1990. En række medlemsstater udtrykte forbehold overfor forslaget om en
ubetinget EU reduktionsforpligtelse på 20 % i 2020, og foreslog i stedet en formule-
ring, der angiver at EU ”overvejer” at påtage sig en forpligtelse. To medlemsstater –
herunder Danmark - anbefalede, at EU reducerer med 30 % i 2020 og Danmark til-
kendegav, at hvis man skulle acceptere formandskabets forslag, kunne man ikke ac-
ceptere en udvanding af teksten.
Danmark fremhævede det væsentlige i at koblingen til virkemidlerne i fællesskabets
klima- og energipakker var blevet præciseret til både at gælde for 20 % og 30 % må-
let.
Formanden konstaterede, at der var tilslutning til formandskabets kompromisforslag
om byrdefordelingskriterier. En række medlemsstater havde insisteret på, at konkrete
kriterier for byrdefordelingen skulle nævnes i konklusionerne, mens andre lande –
herunder Danmark – havde understreget, at specifikke kriterier ikke bør omtales i
rådskonklusionerne, da byrdefordelingen er en meget kompliceret sag, som bør hånd-
teres i en efterfølgende proces. Danmark tilkendegav, at såfremt formandskabet øn-
skede at medtage specifikke kriterier i rådets konklusioner, ville det være afgørende
for Danmark, at man også henviser til medlemslandenes hidtidige indsats.
I kompromisforslaget fjernes de specifikke kriterier og erstattes med en anerkendelse
af, at gennemførelsen af reduktionsmålene vil blive baseret på fællesskabspolitikker