PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2787 - økofin Bilag 1
Offentligt

16. februar 2007

6. kontor

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 27. februar 2007

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Stabilitetsprogrammer

- Rådsudtalelser

KOM-dokument findes ikke

Konvergensprogrammer

- Rådsudtalelser

KOM-dokument findes ikke

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Polen

- Rådshenstilling

KOM (2007) 142

side 3

side 58

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 8.-9. marts 2007

Key Issues Paper

- Godkendelse

KOM-dokument findes ikke

Opdatering af overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG)

- Færdiggørelse af udkast

KOM(2006) 816

Bedre regulering

- Rådskonklusioner

KOM (2007) 23

side 64

side 66

side 68

Revisionsrettens årsberetning for 2005

- Rådshenstilling

KOM-dokument findes ikke

side 74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansielle tjenesteydelser

Clearing og afvikling – Code of Conduct

- Fremskridtsrapport

KOM-dokument findes ikke

Clearing og afvikling – Target 2 Securities

- Rådskonklusioner

KOM-dokument findes ikke

side 82

side 84

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1a og 1b:

Vurdering af opdaterede konvergens-

og stabilitets-programmer for Tyskland, Frankrig,

Nederlandene, Italien, Cypern, Slovenien, Slovakiet,

Danmark, Finland, Luxembourg, Ungarn, Malta, Ir-

land, Polen, Portugal, Estland, Grækenland, Sverige,

Storbritannien og Litauen.

Resumé

Som led i udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten skal Rådet (ECOFIN) den 27. febru-

ar 2007 behandle de opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for Tyskland, Frankrig,

Nederlandene, Italien, Cypern, Slovenien, Slovakiet, Danmark, Finland, Luxembourg, Un-

garn, Malta, Irland, Polen, Portugal, Estland, Grækenland, Sverige, Storbritannien og Litau-

en.

Baggrund

Eurolandene og EU-landene uden for euroen skal årligt udarbejde henholdsvis

stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer til EU. Det enkelte land frem-

lægger i sit program mål og økonomisk-politiske tiltag i relation til udviklingen i de

offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål og tiltag i relation til fi-

nanspolitikkens langsigtede holdbarhed. EU-landene uden for euroen redegør

endvidere for deres penge- og valutakurspolitik.

ECOFIN vedtager og offentliggør en udtalelse om det enkelte lands program på

baggrund af vurderinger fra Kommissionen og drøftelse i Den Økonomiske og

Finansielle Komité (EFC).

Processen vedrørende stabilitets- og konvergensprogrammer er et led i gennemfø-

relsen af Stabilitets- og Vækstpagten i overensstemmelse med Rådets forordnin-

ger nr. 1466/97 og 1467/97 som ændret ved Rådets forordninger 1055/2005 og

1056/2005 samt den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergenspro-

grammer, jf. reformen af Pagten.

Den reformerede Pagts centrale ændring mht. stabilitets- og konvergenspro-

grammer vedrører reglerne for den mellemfristede budgetmålsætning (Medium-

Term Objective, MTO). Den reformerede Pagt fastholder den grundlæggende

målsætning om budgetter ’tæt på balance eller i overskud’, men som noget nyt

differentieres målsætningen i lyset af det enkelte lands udfordringer. Målsætningen

for det enkelte lands strukturelle saldo (saldoen renset for konjunktureffekter og

engangstiltag) bør således være mere ambitiøs desto højere gæld og desto lavere

potentiel vækst (målsætningen skal på et senere tidspunkt efter vedtagelse i Rådet

differentieres i lyset af den samlede finanspolitiske holdbarhed på lang sigt).

Det enkelte lands målsætning bør opfylde tre generelle formål, 1) sikring af en

tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske

underskud, 2) sikring af hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed, og 3)

sikring af et budgetmæssigt råderum.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det enkelte land bør gøre fremskridt i forhold til at opfylde sin mellemfristede

målsætning, idet indsatsen bør være større i gode tider, men kan være mere be-

grænset i dårlige tider. Et land kan afvige fra sin mellemfristede målsætning eller

tilpasningen hertil, i det omfang landet gennemfører strukturreformer, der styrker

de offentlige finanser på lang sigt.

Når det gælder eurolande og ERMII-lande bør den mellemfristede målsætning

være et underskud på højst 1 pct. af BNP for lande med lav gæld / høj potentiel

vækst og sigte på ’balance eller overskud’ for lande med høj gæld / lav potentiel

vækst. De lande, der endnu ikke opfylder deres mellemfristede mål, bør sikre årli-

ge strukturelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP.

På rådsmødet (ECOFIN) den 27. februar 2007 behandles de opdaterede stabili-

tets- og konvergenssprogrammer for Tyskland, Frankrig, Nederlandene, Italien,

Cypern, Slovenien, Slovakiet, Danmark, Finland, Luxembourg, Ungarn, Malta,

Irland, Polen, Portugal, Estland, Grækenland, Sverige, Storbritannien og Litauen.

Indhold

Stabilitetsprogram for Tyskland

Den tyske Forbundsregering anfører i sit stabilitetsprogram, at Tysklands mellem-

fristede finanspolitiske strategi har som overordnet mål at sikre finanspolitisk

holdbarhed på lang sigt, og at dette mål skal nås gennem fortsat budgetkonsolide-

ring i sammenhæng med styrkelse af betingelserne for vækst og beskæftigelse.

Stabilitetsprogrammet vurderer, at

underskuddet på de offentlige finanser

blev reduceret

fra 3,2 pct. af BNP i 2005 til 2,1 pct. af BNP i 2006, og at underskuddet vil falde

til et niveau på 1�½ pct. af BNP i både 2007 og 2008 og herefter gradvist vil falde

yderligere til ca. �½ pct. af BNP i 2010. Underskuddet blev således bragt ned under

Traktatens 3-procentsgrænse ét år før 2007-fristen i Rådets pålæg under artikel

104.9, der blev rettet til Tyskland den 14. marts 2006. Den væsentlige forbedring

af de offentlige finanser i 2006 skyldes i høj grad uventet store skatteindtægter,

særligt selskabsskatter, samt lavere udgifter til overførsler i lyset af den markante

fremgang i den økonomiske aktivitet.

Tysklands

offentlige gældskvote

skønnes efter flere år med stigninger at have stabilise-

ret sig på knap 68 pct. af BNP i 2006 og ventes herefter i takt med nedbringelsen

af underskuddet og moderate vækstrater at falde gradvist til ca. 64�½ pct. af BNP i

2009.

Den tyske konsolideringsplan, der i programperioden skal forbedre saldoen med

ca. 1,5 pct. af BNP (fra de godt 2 pct. i 2006 til �½ pct. i 2010), baseres på en lø-

bende reduktion af den offentlige

udgiftskvote

på godt 2�½ procentenheder, der

mere end opvejer et ventet fald i den offentlige

indtægtskvote

på omtrent 1�½ pro-

centenheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

F.s.v.a. de offentlige udgifter ventes en gradvis reduktion af udgifterne til især

overførsler, herunder i lyset af en ventet højere beskæftigelse og lavere ledighed.

F.s.v.a. de offentlige indtægter ventes det samlede fald i indtægtskvoten frem mod

2010 at dække over et fald i indtægterne fra sociale bidrag, blandt andet som følge

af en reduktion i bidragssatsen fra 2007, der er større end en skønnet moderat

stigning i skatteindtægterne. Skatteindtægterne styrkes af forhøjelsen af den gene-

relle momssats fra 16 til 19 pct. fra 2007, men svækkes omvendt af en planlagt

reform af selskabsbeskatningen med virkning fra 2008.

I relation til Tysklands løbende arbejde med en reform af det føderale system vil

nye reforminitiativer kunne omfatte en styrkelse af de institutionelle rammer for

de offentlige finanser, herunder de finanspolitiske relationer mellem Forbundsre-

geringen og delstaterne.

Programmets budgetplaner er baseret på den forudsætning, at den årlige

BNP-

realvækst

– efter at være kommet op på ca. 2,3 pct. i 2006, hvor den indenlandske

efterspørgsel endelig ydede et væsentligt vækstbidrag i tillæg til eksportens bidrag

– midlertidigt vil falde til 1,4 pct. i 2007, inden en ny vækstfremgang til ca. 1¾ pct.

i de følgende år (et vækstgennemsnit på ca. 1,8 årligt i perioden 2006-2010). Pro-

duktionen ventes at komme op på sit potentielle niveau, idet output gap, der i

2006 skønnes indsnævret med ca. 1 procentenhed til -0,3 som følge af den høje

vækst, forudsættes at være svagt negativt i år og næste år for herefter at blive luk-

ket i 2009.

Tysklands

strukturelle saldo

– saldoen korrigeret for konjunktureffekter og en-

gangstiltag – skønnes i 2006 at have udgjort ca. 2 pct. af BNP, en forbedring på

over �½ procentenhed, svarende til over halvdelen af forbedringen af den faktiske

saldo. Den strukturelle saldo ventes fra og med 2006 at udvise stort set samme

niveauer og år-til-år ændringer som den faktiske saldo. Struktursaldoen ventes

således forbedret med i alt knap 1�½ procentenheder fra 2006 til 2010, hvor den

ventes at udgøre ca. -�½ pct. af BNP i 2010, og styrkes ligesom den faktiske saldo

med ca. �½ procentenhed om året, pånær i 2008, idet der både i 2007 og 2008 ven-

tes faktiske og strukturelle underskud på ca. 1�½ pct. af BNP.

Tysklands

mellemfristede målsætning (MTO)

angives at være balance på den strukturel-

le saldo. MTO-målet ventes således ikke realiseret inden for programperioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.1

Makroøkonomiske nøgletal for Tyskland

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo:

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo (Komm.)

1,2

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Tyskland)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

2006

43,5

45,5

-2,1

0,5

67,9

-0,3

-2,0

n.a.

2007

43,5

45,0

-1,5

1,0

67,0

-0,3

-1,5

n.a.

2008

42,5

44,5

-1,5

1,0

66,5

-0,2

-1,5

n.a.

2009

42,5

43,5

-1,0

1,5

65,5

0,0

-1,0

n.a.

2010

42,0

43,0

-0,5

2,0

64,5

0,0

-0,6

n.a.

43,5

46,8

-3,2

-0,5

67,9

-1,2

-2,6

-2,7

n.a.

0,9

1,9

-0,6

9,5

2,3

1,8

0,6

8,9

1,4

2,2

0,6

8,4

1,75

1,2

0,6

7,8

1,75

n.a.

1,75

n.a.

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og en-

gangstiltag.

3) Kommissionens prognose af november 2006.

Kilde: Stabilitetsprogram for Tyskland af december 2006.

Kommissionen noterer i sin vurdering, at det tyske underskud ventes at have ud-

gjort omtrent 2 pct. af BNP i 2006 i overensstemmelse med Rådets pålæg om

korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2007.

Kommissionen finder, at Tysklands mellemfristede mål om strukturel budgetba-

lance er passende i forhold til Pagtens regel om, at målet bør afspejle det enkelte

lands aktuelle bruttogæld og estimerede potentielle vækst på lang sigt. Det skøn-

nes, at den gennemsnitlige årlige strukturelle budgetforbedring i perioden 2006-

2010 udgør lidt mindre end 0,5 pct. af BNP – hovedreglen for euro- og ERMII-

lande, der er i EDP-procedure og/eller endnu ikke har nået deres MTO – herun-

der skønnes struktursaldoen forbedret med lidt mere end 1 pct. af BNP samlet i

2006-2007 (i overensstemmelse med Rådets pålæg til Tyskland). Det konstateres,

at denne tilpasning finder sted i en relativt favorabel konjunktursituation, hvor

reglen tilsiger budgetforbedringer på mindst 0,5 pct. af BNP årligt. Det vurderes,

at programmets manglende budgetforbedring i 2008 delvist skyldes den planlagte

selskabsskattereform.

Kommissionen finder, at der er visse risici knyttet til det tyske program. Det vur-

deres, at risiciene er balancerede i 2007, men at budgetresultaterne kan blive min-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dre gunstige end skønnet i programmet efter 2007. Kommissionen påpeger, at

budgetforbedringerne afhænger af implementering af planerne for udgiftsstyring

baseret på en afdæmpning af udgifter til overførsler, der muligvis ikke vil kunne

opnås uden yderligere tiltag, og henviser til, at programmet selv peger på behovet

for reformer af arbejdsmarkedet og den sociale sikring. Endvidere er der en vis

budgetmæssig risiko knyttet til reformen af selskabsbeskatningen i 2008.

Kommissionens vurdering i lyset af risiciene er, at finanspolitikken og de struktu-

relle budgetforbedringer er konsistente med en korrektion af det uforholdsmæs-

sigt store underskud i 2006, et år før fristen, og at budgetstillingen fra og med

2007 synes at kunne sikre en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til at undgå

nye overskridelser af 3-procentsgrænsen under normale lavkonjunkturer, dog med

en vis usikkerhed knyttet til 2008. Kommissionen finder, at programmets tilpas-

ning i retning af strukturel budgetbalance burde styrkes i overensstemmelse med

0,5-procentsreglen, og påpeger at det mellemfristede mål i givet fald ville kunne

efterleves inden for programperioden, d.v.s. i 2010. Der er endvidere risiko for, at

gældskvoten udvikler sig mindre favorabelt end planlagt og ud fra en generel vur-

dering ikke falder tilstrækkeligt hurtigt mod referenceværdien på 60 pct. af BNP.

Kommissionen finder, at Tyskland er i mellemrisikogruppen med hensyn til sik-

ring af den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt. Det vurderes på grundlag af

Kommissionens og EU-landenes fælles antagelser og fremskrivninger af aldersre-

laterede udgifter, at stillingen på de offentlige finanser i 2006 indebar et behov for

en permanent strukturel budgetforbedring på omtrent 3,3 pct. af BNP for at være

konsistent med holdbarhed på lang sigt. Det vurderes endvidere, at stramningsbe-

hovet vil blive reduceret med omkring 1,5 procentenheder, hvis programmets

økonomisk-politiske planer bliver realiseret.

De senere års reformer af især pensionssystemet har bidraget til en afdæmpning af

det fremadrettede udgiftspres og der ventes yderligere et bidrag fra det foreliggen-

de udkast til lov, der skal hæve den almindelige pensionsalder med to år fra 65 til

67 i kraft af en gradvis og flerårig indfasning fra 2012. Tyskland har endvidere

plan om en sundhedsreform.

Stabilitetsprogram for Frankrig

Det franske stabilitetsprogram bygger på en overordnet strategi udtrykt ved ”nati-

onal forpligtelse til gældsreduktion”. Det er i programmet formuleret som et fler-

årigt program med sigte på balance på den offentlige saldo og nedbringelse af den

offentlige gæld til under referenceværdien på 60 pct. af BNP i 2010.

I forlængelse af nedbringelsen af underskuddet på de offentlige finanser fra 3,7

pct. i 2004 til 2,9 pct. i 2005 – som medførte at ECOFIN i januar 2007 ophævede

proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud – opererer program-

met med en gradvis forbedring af den

faktiske budgetsaldo

fra -2,7 pct. af BNP i

2006 til balance i 2010. Budgetforbedringen ventes realiseret gennem en reduktion

af de

offentlige udgifter

fra 53,3 til 50,4 pct. af BNP mellem 2006 og 2010, mens ud-

viklingen de

offentlige indtægter

trækker modsat i kraft et fald fra 50,6 pct. af BNP i

2006 til 50,3 pct. af BNP i 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af den samlede udgiftsreduktion på knap 3 pct.enheder af BNP ligger de 2,5

pct.enheder i 2008-10, mens skattenedsættelserne – som giver anledning til faldet i

indtægtskvoten – ligger i de første år af programperioden. Konsolideringen af de

offentlige finanser er således betydeligt back-loaded. Udgiftsreduktionen baseres

primært på strengere regler for udgiftsvæksten i staten, således at nul-realvækst-

reglen gradvist strammes til en nul-nominel vækst regel i 2010. Gradvis implemen-

tering af den nye budgetlov samt potentielle besparelser og øget produktivitet i

relation til den statslige moderniseringsproces er de primære instrumenter til

strammere udgiftskontrol. I det forrige stabilitetsprogram var også lagt op til ud-

giftsregler for andre offentlige delsektorer (lokale myndigheder og sociale fonde),

men der er endnu ikke sket konkrete fremskridt hermed. Dog er udgiftsloftet i

sundhedssektoren, som blev implementeret i 2005, nu bindende.

På linje med 2005 vil reduktionen af underskuddet også i 2006 og 2007 afhænge af

engangsindtægter og midlertidige tiltag, dog kun i et omfang af 0,05-0,25 pct. af

BNP i henhold til Kommissionens vurdering. Stabilitetsprogrammet indeholder –

i strid med code of conduct – ikke nærmere oplysninger om disse elementer for

perioden 2007-2010.

Frankrigs

offentlige gæld

ventes at falde fra 64,6 pct. af BNP i 2006 til 58 pct. af

BNP i 2010.

Programmets budgetskøn er baseret på en antagelse om en årlig

realvækst

i BNP i

intervallet 2,0-2,5 pct. i 2006-07 og på 2¼ pct. i hvert af årene 2008-10. BNP-

væksten vil dermed ligge lidt over det estimerede potentielle niveau, således at

outputgabet gradvist indsnævres fra -0,6 pct. af BNP i 2006 til -0,3 pct. i 2010 i

henhold til Kommissionens beregninger.

Frankrigs

konjunkturrensede saldo

– opgjort efter den fælles EU-metode – vurderes

forbedret fra -2,4 pct. af BNP i 2006 til 0,2 pct. af BNP i 2010. Den

strukturelle

saldo

– hvor der korrigeres for effekten af engangstiltag – ventes forbedret stort set

tilsvarende. Frankrigs

mellemfristede målsætning (MTO)

er sat til en strukturel offentlig

saldo på 0,0 pct. af BNP i 2010, hvilket således opfyldes i programmets scenario.

Programmets MTO er mere krævende end ”minimum benchmark” på ca. -1�½

pct. af BNP.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.2

Makroøkonomiske nøgletal for Frankrig

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo (Komm.)

1,2

Øvrige nøgletal (pct.):

1,2

1,9

0,3

9,7

2,0-

2,5

2,0

0,8

2,0-

2,5

1,9

1,1

2¼

1¾

0,6

2¼

1¾

0,5

2¼

1¾

0,5

50,9

53,8

-2,9

-0,2

66,6

-0,8

-2,5

-3,0

50,6

53,3

-2,7

-0,1

64,6

-0,6

-2,4

-2,5

50,4

52,9

-2,5

0,1

63,6

-0,6

-2,2

50,2

52,0

-1,8

0,7

62,6

-0,5

-1,6

50,3

51,1

-0,9

1,7

60,7

-0,4

-0,7

50,3

50,4

0,0

2,5

58,0

-0,3

0,2

2006

2007

2008

2009

2010

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Stabilitetsprogram for Frankrig af 6. december 2006 samt Kommissionens vurdering af

programmet.

Kommissionen vurderer, at Frankrigs MTO på passende vis afspejler Frankrigs

aktuelle bruttogæld og estimerede potentielle vækst på langt sigt. De planlagte

årlige strukturelle budgetforbedringer over programperioden vurderes generelt at

være i overensstemmelse med bestemmelserne i Stabilitets- og Vækstpagten – der

som hovedregel tilsiger forbedringer i den strukturelle saldo på �½ pct. af BNP om

året for lande i EDP-procedure og/eller som endnu ikke har nået deres MTO. I

2007 vurderes tilpasningen dog kun at udgøre 0,3 pct. af BNP, hvilket ikke er i

overensstemmelse med Pagten, da den økonomiske situation ikke kan karakterise-

res som ”dårlige tider” (hvor strukturelle forbedringer på mindre end �½ pct. af

BNP kan accepteres).

Kommissionen finder, at de risici, der knytter sig til programmets korte sigt, gene-

relt er balancerede. Den nye budgetlov og den statslige moderniseringsproces

understøtter således den statslige budgetkontrol, mens udgiftstrenden i de lokale

myndigheder omvendt indebærer visse risici. For den senere del af programperio-

den vurderer Kommissionen, at der er risiko for, at udviklingen med hensyn til

den offentlige saldo og gældsreduktion bliver mindre positiv end angivet i pro-

grammet. En så kraftig konsolidering vil således formentlig kræve yderligere tiltag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

end angivet i programmet, og erfaringerne med offentlige udgiftslofter samt

manglen på mekanismer til at håndhæve dem i særligt kommunerne giver en over-

vægt af negative risici.

Kommissionen vurderer på den baggrund, at finanspolitikken muligvis ikke vil

være tilstrækkelig til at sikre, at MTO’en vil blive opfyldt i 2010, men at finanspoli-

tikken dog under normale konjunkturudsving synes at give en sikkerhedsmargin i

forhold til 3-procentsgrænsen i slutningen af programperioden.

Kommissionen vurderer, at Frankrig befinder sig i gruppen med medium risiko

for holdbarheden af de offentlige finanser på langt sigt. Det aldringsrelaterede

udgiftspres er mindre end EU-gennemsnittet, herunder som følge af tidligere pen-

sionsreformer, men de offentlige finansers stilling pt. indebærer betydelige risici,

illustreret ved et beregnet stramningsbehov på 3,2 pct. af BNP for at opnå finans-

politisk holdbarhed. En konsolidering af de offentlige finanser som forudsat i

programmet ville reducere det udestående stramningsbehov til 0,6 pct. af BNP.

Kommissionen vurderer, at den økonomiske politik i Stabilitetsprogrammet gene-

relt er i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske retningslin-

jer.

Stabilitetsprogram for Nederlandene

Nederlandenes

faktiske budgetsaldo

skønnes ifølge det nederlandske stabilitetspro-

gram at have udgjort 0,1 pct. af BNP i 2006. Der er dog indikationer på, at over-

skuddet i 2006 ved den endelige opgørelse vil vise sig at have været større. I 2007

ventes overskuddet øget til 0,2 pct. af BNP, mens det ifølge programplanen ven-

tes at udgøre 0,9 pct. af BNP ved slutningen af programperioden,

jf. tabel 1.3.

Ifølge stabilitetsprogrammet er den største udfordring for Nederlandene de øgede

omkostninger i forbindelse med befolkningens aldring. Med henblik på at imøde-

gå denne udfordring, har Nederlandenes økonomiske politik fokus på yderligere

konsolidering af de offentlige finanser.

Den ventede stigning i den offentlige budgetsaldo i programperioden skyldes især

et ventet fald i de offentlige udgifter på 1,0 pct. af BNP, som blandt andet kan

tilskrives faldende renteudgifter på den offentlige gæld. De offentlige indtægter i

pct. af BNP ventes at øges med 0,2 pct.-enheder.

Den

offentlige gæld

ventes at falde 6 pct.-enheder i programperioden fra omkring 50

pct. af BNP i 2006 til omkring 44 pct. af BNP i 2009. Nederlandene opfylder så-

ledes kravet om maksimal gæld på 60 pct. af BNP.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.3

Makroøkonomiske nøgletal for Nederlandene

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo (Komm.)

1,2

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

1,5

1,3

6,5

3¼

1�½

0,5

5�½

1¾

0,3

4�½

1¾

0,2

4�½

1¾

0,2

4�½

45,2

45,5

-0,3

2,1

52,7

-1,9

0,8

46,4

46,3

0,1

2,4

50,2

-0,5

0,4

45,8

45,6

0,2

2,4

47,9

0,6

-0,1

45,9

45,6

0,3

2,4

46,3

0,6

0,0

46,2

45,3

0,9

2,9

44,2

0,3

0,7

0,4

2006

2007

2008

2009

2010

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Konvergensprogram for Nederlandene af 22. november 2006.

Programmets budgetskøn baseres på, at

realvæksten i BNP

vil udgøre ca. 2,4 pct. i

gennemsnit i programperioden – med kraftigere vækst end gennemsnittet i 2006

og 2007 på 3¼ henholdsvis 3 pct., og en vækst på 1¾ pct. i 2008 og 2009. Kom-

missionen vurderer, at vækstforløbet, der ligger til grund for stabilitetsprogrammet

i 2006 og 2007 er plausibelt, mens skønnene for 2008 og 2009 er forsigtige og

noget lavere end det forventede i Kommissionens efterårsprognose. Outputgabet

er ifølge Kommissionens beregninger -0,5 pct. in 2006, som stiger til 0,3 pct. i

2009.

Inflationen

ventes at blive 1�½ pct. i 2006 og 1¾ pct. i de resterende år.

Overskuddet på den

strukturelle budgetsaldo

skønnes at falde fra 0,4 pct. af BNP i

2006 til omkring 0 pct. af BNP i 2007 og 2008, hvorefter der ventes en stigning til

0,4 pct. af BNP i 2009. Nederlandenes mellemfristede budgetmålsætning er angi-

vet til et strukturelt underskud på mellem 0,5 og 1 pct. af BNP, og målsætningen

forventes derved opfyldt i hele programperioden.

Kommissionen vurderer, at Nederlandenes finanspolitiske strategi er tilstrækkelig

til at sikre overholdelse af programmets mellemfristede budgetmålsætning. Kom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

missionen bemærker, at Nederlandene med en målsætning, der er mere ambitiøs

end minimum benchmark på -1 pct. af BNP, har tilvejebragt en sikkerhedsmargin

i forhold til overskridelse af underskudsreferenceværdien på 3 pct. af BNP.

Kommissionen vurderer, at Nederlandene er i en god position i forhold til målet

om at sikre kvalitet og holdbarhed i de offentlige finanser på langt sigt. Dette

blandt andet som følge af det gode budgetmæssige udgangspunkt og forventede

øgede indtægter fra beskatning af pensioner. Omvendt er effekten af befolknin-

gens aldring på de offentlige finanser større i Nederlandene end EU-

gennemsnittet.

Kommissionen vurderer, at den økonomiske politik i Stabilitetsprogrammet gene-

relt set er i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske retnings-

linier.

Stabilitetsprogram for Italien

Italiens

faktiske budgetunderskud

skønnes ifølge stabilitetsprogrammet at være blevet

forværret fra 4,1 pct. af BNP i 2005 til 5,7 pct. af BNP i 2006. Forværringen skyl-

des primært engangseffekter, herunder en dom fra EF-domstolen som indebærer,

at Italien skal refundere moms for årene 2003-2005 svarende til ca. 1,3 pct. af

BNP

, samt annullering af gæld (vedr. et højhastighedsprojekt) for det statsejede

jernbaneselskab svarende til 0,9 pct. af BNP. Forværringen modsvares delvist af

højere skatteindtægter på ca. 0,5 pct. af BNP.

Den italienske budgetstrategi er – som anbefalet i Rådets anbefaling af 28. juli

2005 – fokuseret på at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2007,

hvor programmet sigter på en offentlig saldo på -2,8 pct. af BNP. Den offentlige

saldo forventes herefter løbende forbedret og forventes i 2011 at blive positiv og

udgøre 0,1 pct. af BNP.

Frem til 2007 er forbedringen i den offentlige saldo primært baseret på permanen-

te tiltag, som bidrager til stigende

offentlige indtægter.

Efter 2007 er informationen

vedrørende korrektionen af underskuddet begrænset, da Italien definerer tiltagene

til at opnå budgetmålene år til år i landets finanslov.

For 2006 vurderer Kommissionen, at budgetudviklingen kan blive bedre end for-

ventet. Det skyldes blandt andet, at det offentlige underskud, ifølge det italienske

statistiske bureau, for de første ni måneder af 2006 er det samme som for samme

periode i 2005, selvom data allerede inkluderer kapitaludgifterne forbundet med

momstilbagebetalingen. For 2007 vurderer Kommissionen, at der er balancerede

risici i forhold til at opnå den skønnede budgetudvikling, dog er der risici forbun-

det med effektiviteten af nogle af tiltagene i 2007-budgettet. Kommissionen vur-

EF-domstolen dømte den 14. september 2006 imod en italiensk lov, som undtager virksomheders ret til at fratrække

moms på specifikke bil- og brændstofindkøb. Dommen indebærer, at den italienske stat skal refundere moms indbetalt i

årene 2003-2005, samt lavere momsrevenu for den italienske stat fra 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

derer, at budgetudviklingen efter 2007 kan blive værre end forventet, hvilket

blandt andet skyldes gentagne overskridelser af budgettet til sundhedsudgifter.

Programmets budgetskøn er baseret på, at

realvæksten i BNP

vil udgøre 1,6 pct. i

2006, hvilket er højere end i 2005, og falde til 1,3 pct. i 2007. Fra 2007 og til ud-

gangen af programperioden forventes realvæksten at stige svagt til 1,7 pct. Årsa-

gen til Italiens svage BNP-vækst er blandt andet svag konkurrenceevne og struk-

turelle svagheder, der medfører lav produktivitetsvækst. Med hensyn til

beskæftigel-

sen

har Italien oplevet robust vækst siden 2000, og arbejdsløshedsraten er faldet

markant. Kombineret med den lave BNP-vækst understreger væksten i beskæfti-

gelsen imidlertid Italiens produktivitetsproblem.

Outputgabet

skønnes fra 2006 til

2011 at blive reduceret fra -0,9 til -0,5.

Tabel 1.4

Makroøkonomiske nøgletal for Italien

2005

Offentlige finanser (pct. af

BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo

(Komm.)

1,2

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Italien)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyr-

ken)

0,0

2,2

-0,4

7,7

1,6

2,2

1,0

6,9

1,3

2,1

0,5

6,7

1,5

1,7

0,7

6,3

1,6

1,5

0,7

6,0

1,7

1,5

0,7

5,9

1,7

1,5

0,7

5,7

44,0

48,1

-4,1

0,7

106,6

-1,3

-3,5

45,0

49,9

-5,7

0,0

107,6

-0,9

-5,3

46,2

49,0

-2,8

2,3

106,9

-0,9

-2,3

46,0

48,9

-2,2

2,8

105,4

-0,8

-1,8

45,9

48,6

-1,5

3,5

103,5

-0,7

-1,2

45,7

48,0

-0,7

4,3

100,7

-0,5

-0,4

45,4

47,5

0,1

5,1

97,8

-0,5

0,3

2006

2007

2008

2009

2010

2011

-4,0

-3,9

-2,5

-1,9

-1,2

-0,4

0,3

-3,2

-4,1

-2,1

-1,5

-0,9

-0,1

0,7

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

3) Fuldtidspersoner i stedet for personer.

Kilde: Stabilitetsprogram for Italien af december 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den

strukturelle saldo

forventes forbedret med 4,2 procentpoint over programperi-

oden – i 2006 forventes en strukturel saldo på -3,9 pct. af BNP og i 2011 0,3 pct.

af BNP. Samlet set er den planlagte strukturelle korrektion fra 2005-2007 på 1,5

pct. af BNP omtrent i overensstemmelse med Rådets anbefalinger, som opfordre-

de Italien til at korrigere den strukturelle saldo med 1,6 pct. af BNP fra 2005 til

2007. I modsætning til Rådets anbefalinger er korrektionen imidlertid ”backloa-

ded”, da korrektionen i 2006 kun skønnes at udgøre 0,1 pct. af BNP (mod anbefa-

let mindst 0,8 pct. af BNP), og korrektionen i 2007 skønnes at udgøre 1,4 pct. af

BNP. Der er endvidere risici forbundet med tilpasningen i 2007, jf. ovenfor.

Den

offentlige gæld

forventes i 2006 at stige til 107,6 pct. af BNP fra 106,6 pct. af

BNP i 2005. Gælden forventes dog at falde efterfølgende og skønnes i 2011 at

udgøre 97,8 pct. af BNP. Udviklingen i gælden i 2006 kan blive bedre end forven-

tet på grund af en positiv udvikling i det offentliges lånebehov. I 2007 forventes

risici forbundet med gældsudviklingen at være balancerede, mens der er negative

risici forbundet med den planlagte gældsreduktion efter 2007 pga. manglende de-

taljer vedrørende tilpasningsstrategien. I lyset af denne risikovurdering er det mu-

ligt, at gælden ikke vil aftage tilstrækkeligt mod referenceværdien på 60 pct. af

BNP.

Programmet angiver, at det

mellemfristede mål (MTO)

for den strukturelle saldo er et

balanceret budget i slutningen af programperioden (2010). Da Italiens MTO er

mere krævende end landets ’minimum benchmark’ på ca. -1,5 pct. af BNP, vil

opnåelsen af MTO indebære, at sikkerhedsmarginen bliver overholdt. ’Minimum

benchmark’ vil dog først blive opnået i 2009. Programmets tilpasning mod MTO

efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud (i 2007) er generelt i

overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten.

Med hensyn til at sikre

de offentlige finansers holdbarhed

på lang sigt vurderer Kom-

missionen, at risikoen for Italien er middel. Den forventede stigning i aldersrelate-

rede udgifter frem til 2050 er moderat, men udviklingen afhænger af en fuld im-

plementering af pensionsreformerne, herunder gennemførsel af den planlagte

periodiske justering af pensionsrettighederne i forhold til forventet levetid. Første

tilpasning var oprindeligt planlagt gennemført i 2005, men er endnu ikke foreta-

get. Den høje gæld og svage budgetposition udgør endvidere risici for den langsig-

tede holdbarhed.

Konvergensprogram for Cypern

Rådet (ECOFIN) vedtog den 11. juli 2006 en rådsbeslutning om ophævelse af

proceduren for uforholdsmæssigt store underskud for Cypern, idet det

faktiske

budgetunderskud

i 2005 (på -2,3 pct. af BNP) blev bragt ned under Stabilitets- og

Vækstpagtens referenceværdi på 3 pct. af BNP. Cyperns faktiske budgetsaldo

skønnes ifølge det opdaterede konvergensprogram at blive forbedret yderligere

over de kommende år, således at underskuddet mindskes fra 1,9 pct. af BNP i

2006 til 1,6 pct. af BNP i 2007. Underskuddet forventes gradvist nedbragt til 0,1

pct. af BNP i 2009,

jf. tabel 1.5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Rådets udtalelse af 14. marts 2006 i forbindelse med behandlingen af det opdate-

rede konvergensprogram for 2005-2009, blev Cypern opfordret til at fastholde

implementeringen af de planlagte tiltag samt til at sikre en fortsat faldende gælds-

rate og gennemførelsen af reformer på pensions- og sundhedsområdet med det

formål at sikre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser.

Den finanspolitiske konsolideringsplan, som igangsattes i 2004 og som frem mod

2010 forventes at sikre balance på Cyperns faktiske budgetsaldo, er for de kom-

mende år alene baseret på et fald i de

offentlige udgifter

(på 1¾ pct.-enheder), idet de

offentlige indtægter

forventes at holde sig konstante frem mod 2010. Faldet i de of-

fentlige udgifter skyldes dels et fald i det offentlige forbrug dels et fald i renteud-

gifterne. De offentlige indtægter forventes konstante frem mod 2010 på trods af

en mindre stigning i skatteindtægterne.

Den

offentlige bruttogæld

er faldet over de senere år og udgjorde 64,7 pct. af BNP i

2006, hvilket er en smule over Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 60 pct. af

BNP. Gælden skønnes at falde yderligere med over 18 pct.-enheder til 46,1 pct. af

BNP i 2010. Den faldende gæld skal bl.a. ses i lyset af udviklingen i budgetsaldo-

en, den relativt høje BNP-vækst samt afhændelse af akkumulerede aktiver i såkald-

te ”sinking funds”. Sidstnævnte vurderes at reducere gældskvoten med mere end 6

pct.-enheder.

Programmets budgetskøn baseres på, at

realvæksten i BNP

vil udgøre omkring 4

pct. i gennem hele programperioden, hvilket af Kommissionen vurderes plausi-

belt. Ifølge Kommissionen ventes det negative

outputgab

(-1,0 pct. af BNP i 2006)

at forblive negativt frem mod 2010.

Inflationen

der i 2006 endte på 2,4 pct. skønnes i de kommende år at holde sig rela-

tivt konstant, hvorefter inflationen vil falde gradvist og stabilisere sig omkring 2

pct. i slutningen af programperioden. Cypern trådte ind i ERM II den 2. maj 2005

og deltager med et standard udsvingsbånd på

15

pct. omkring euro-

centralkursen. Cyperns konvergensprogram bekræfter landets mål om at indtræde

i euroområdet den 1. januar 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.5

Makroøkonomiske nøgletal for Cypern

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo (Komm.)

1,2

Konjunkturrenset budgetsaldo (Cypern)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

3.9

2.0

2.6

5.3

3.7

2.4

1.4

4.8

3.9

2.5

1.2

4.8

4.1

2.4

1.2

4.7

4.1

2.0

1.3

4.6

4.1

2.0

1.3

4.4

41.2

43.6

-2.3

1.1

69.2

-0.9

-2.0

-3.3

-1.6

42.1

44.0

-1.9

1.4

64.7

-1.0

-1.5

-1.9

-1.2

42.2

43.8

-1.6

1.4

60.5

-1.1

-1.2

-1.0

42.3

43.0

-0.7

2.1

52.5

-1.1

-0.3

42.3

42.7

-0.4

2.1

49.0

-1.1

0.0

-0.1

42.1

42.2

-0.1

2.2

46.1

-1.1

0.3

-0.1

2006

2007

2008

2009

2010

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Kommissionens Assessment for Cypern af. 22. januar 2007.

Cyperns

strukturelle saldo

forventes gradvis at blive forbedret fra -1,9 pct. af BNP i

2006 (-3,3 pct. af BNP i 2005) til -0,1 pct. af BNP i 2009. Dette svarer til en gen-

nemsnitlig konsolidering på omkring 0,6 pct.-enheder pr. år.

Programmet angiver et

mellemfristet mål (MTO)

for den strukturelle saldo på -0,5

pct. af BNP, som forventes at blive opnået i 2008. Cypern forventer således at

opnå sit MTO et år tidligere end hidtil antaget (jf. Cyperns konvergensprogram fra

2005). Målet for den strukturelle saldo ligger inden for MTO-intervallet fra -1 pct.

af BNP til ” balance eller overskud”, som kræves af euro- og ERM II-landene. Da

Cyperns MTO er mere krævende end landets ’minimum benchmark’ på ca. -2 pct.

af BNP, vil opnåelsen af MTO indebære, at sikkerhedsmarginen bliver overholdt.

Kommissionen vurderer således, at programmets MTO er passende og i tilstræk-

kelig grad afspejler gældskvote og potentiel vækst på lang sigt.

Kommissionen vurderer at risiciene forbundet med konvergensprogrammets

budgetmæssige prognoser er balancerede og at Cyperns strategi for de offentlige

budgetter er i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske ret-

ningslinier (BEPG). Kommissionen vurderer dog, at der er risiko for skred i de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

offentlige udgifter, idet der ikke er mekanismer til at sikre overholdelse af udgifts-

lofterne. Cyperns hidtidige erfaringer med styring af de offentlige udgifter er dog

gode.

Med hensyn til at sikre de offentlige finansers

holdbarhed på langt sigt

vurderer

Kommissionen, at risikoen for Cypern er høj. Den offentlige gæld er på nuværen-

de tidspunkt stadig over grænseværdien på 60 pct. af BNP og det vurderes at de

budgetmæssige konsekvenser af den aldrende befolkning i Cypern frem mod 2050

er iblandt de højeste i EU. Skønt konvergensprogrammet forventer budgetmæssig

konsolidering og faldende gældsbyrde, påpeger Kommissionen nødvendigheden

af dels stramt at fortsætte den planlagte konsolidering af de offentlige finanser,

herunder stram kontrol med offentlige pensionsudgifter, dels at gennemføre væ-

sentlige reformtiltag på pensions- og sundhedsområdet. Cypern oplyser i konver-

gensprogrammet at sådanne reformtiltag er igangsat, men Kommissionen er af

den vurdering, at hastigheden i implementeringen af reformerne, særligt grundet

strandede forhandlinger med arbejdsmarkedets parter, er utilstrækkelig.

Stabilitetsprogram for Slovenien

Sloveniens

faktiske budgetunderskud

skønnes ifølge stabilitetsprogrammet at være

blevet forværret fra 1,4 pct. af BNP i 2005 til 1,6 pct. af BNP i 2006. Forværrin-

gen skyldes blandt andet, at de offentlige indtægter er faldet mere end forventet på

trods af en forbedret økonomisk situation.

Både de

offentlige indtægter

og de

offentlige udgifter

forventes at falde over programpe-

rioden som følge af den igangværende skattereform samt en række udgiftsbespa-

rende tiltag. Faldet i de offentlige udgifter forventes at overstige faldet i de offent-

lige indtægter, hvilket medfører en forbedring af den faktiske budgetsaldo til -1,0

pct. af BNP i 2009.

Kommissionen vurderer, at risici er balancerede i forbindelse med den skønnede

budgetudvikling, dog er der risiko for, at budgetunderskuddet i 2009 bliver større

end skønnet. Det skyldes bl.a. manglende specifikation af de tiltag, der skal bidra-

ge til nedskæringen i de offentlige udgifter i 2009, samt en meget høj andel faste

offentlige udgifter, som dog er aftagende.

Den

offentlige gæld

forventes i 2006 at stige til 28,5 pct. af BNP fra 28,0 pct. af BNP

i 2005. Gælden forventes dog at falde svagt over programperioden til 27,7 pct. af

BNP i 2009.

Programmets budgetskøn er baseret på, at

realvæksten i BNP

vil udgøre 4,7 pct. i

2006, hvilket er højere end i 2005, og falde til 4,3 pct. i 2007. Fra 2007 og til ud-

gangen af programperioden forventes realvæksten at falde svagt til 4,1 pct.

Output-

gabet

skønnes over perioden fra 2006 til 2009 ændret fra -0,5 i 2006 til 0,3 i 2009.

Programmet angiver, at det

mellemfristede mål (MTO)

for den strukturelle saldo er et

underskud på 1,0 pct. af BNP, der planlægges nået i 2009. Det er et år senere end

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

angivet i Sloveniens konvergensprogram fra december 2005. Udskydelsen afspej-

ler en stor offentlig investering i jernbaneinfrastrukturen, som skønnes at medføre

en budgetforringende effekt på henholdsvis 0,4 pct. af BNP i 2007, 0,5 pct. af

BNP i 2008 og 0,2 pct. af BNP i 2009, samt nogle udgifter af midlertidig karakter.

Da Sloveniens MTO er mere krævende end landets ”minimum benchmark” på ca.

-1,5 pct. af BNP, vil opnåelsen af MTO indebære, at sikkerhedsmarginen bliver

overholdt.

Tabel 1.6

Makroøkonomiske nøgletal for Slovenien

2005

Offentlige finanser (pct. af

BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo

(Komm.)

1,2

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Slovenien)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyr-

ken)

4,0

2,5

0,3

6,5

4,7

2,7

0,9

6,4

4,3

2,7

0,8

6,4

4,2

2,5

0,9

6,4

4,1

2,2

0,7

6,3

45,8

47,2

-1,4

0,4

28,0

-1,2

-0,9

45,1

46,6

-1,6

0,1

28,5

-0,5

-1,4

43,6

45,1

-1,5

-0,1

28,2

-0,3

-1,4

42,7

44,4

-1,6

-0,3

28,3

-0,1

-1,6

41,7

42,6

-1,0

0,3

27,7

0,3

-1,1

2006

2007

2008

2009

2010

2011

-0,9

-1,4

-1,6

-1,1

-1,2

-1,7

-1,6

-1,8

-1,0

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Stabilitetsprogram for Slovenien af december 2006.

Den

strukturelle saldo

forventes forbedret med 0,3 procentpoint over programperi-

oden – i 2006 forventes en strukturel saldo på -1,4 pct. af BNP og i 2009 -1,1 pct.

af BNP. Programmets tilpasning mod MTO er således, selv om Slovenien ikke er

langt fra målet, ikke i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten, der fo-

reskriver en årlig forbedring af den strukturelle saldo på 0,5 pct. af BNP som

”benchmark” for eurolande og lande, der deltager i ERMII, og mere end 0,5 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af BNP i ”gode tider”. Kommissionen anbefaler derfor en stærkere tilpasning af

den strukturelle saldo.

Slovenien argumenterer for afvigelsen med henvisning til bl.a. den omfattende

skattereform, som gennemføres over programperioden, samt den store offentlige

investering i jernbaneinfrastrukturen. Reformer kan ifølge den reformerede Stabi-

litets- og Vækstpagt og den nye ”Code of Conduct” forsvare en afvigelse fra

”benchmark”, fx hvis de har en tydelig positiv indvirkning på de offentlige finan-

sers holdbarhed. Kommissionen vurderer imidlertid, at betingelserne ikke er op-

fyldt, bl.a. er det vanskeligt at verificere, at jernbaneinvesteringen har positiv ind-

virkning på den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser.

Med hensyn til at sikre

de offentlige finansers holdbarhed

på lang sigt vurderer Kom-

missionen, at risikoen for Slovenien er høj pga. en forventet betragtelig stigning i

pensionsudgifterne. Kommissionen vurderer, at selvom der er gennemført tiltag,

er der behov for en stærkere konsolidering af de offentlige finanser samt yderlige-

re reformer rettet mod at begrænse stigningen i de aldersrelaterede udgifter.

Kommissionen vurderer endvidere, at den svage strukturelle forbedring over pro-

gramperioden ikke vil være tilstrækkelig til at begrænse den forventede budgetef-

fekt af den demografiske udvikling på lang sigt.

Konvergensprogram for Slovakiet

Slovakiets

faktiske budgetsaldo

skønnes ifølge konvergensprogrammet at være blevet

forværret fra -3,1 pct. af BNP i 2005 til -3,7 pct. af BNP (inkl. omkostningerne

ved pensionsreformen) i 2006. Slovakiet forventer – som anbefalet i Rådets hen-

stilling af 5. juli 2004 – at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2007,

hvor programmet sigter mod en saldo på -2,9 af BNP. Underskuddet ventes her-

efter yderligere reduceret med i alt 1 procentenhed til -1,9 pct. af BNP i 2009,

jf.

tabel 1.7.

Der planlægges en tilsvarende reduktion af underskuddet på den primære saldo –

givet omtrent konstante renteudgifter på knap 2,0 pct. af BNP – der i programpe-

rioden ventes nedbragt med i alt 1,7 procentenheder til -0,2 pct. af BNP i 2009.

Konsolideringsplanen baserer sig primært på en løbende reduktion af de offentlige

udgifter

(skønnes reduceret med i alt 3,2 procentenheder af BNP i perioden 2006-

2009). Der ventes et mindre fald i de offentlige

indtægter

på 1,5 procentenheder af

BNP fra 2006 til 2009.

Kommissionen vurderer, at risici ved budgetfremskrivningerne i det store hele

synes balancerede. Det bemærkes dog, at programmet ikke tydeligt anfører, hvilke

konkrete tiltag Slovakiet vil gennemføre for at understøtte den finanspolitiske

konsolidering (efter 2007), samt at der ikke er fastsat en bindende mellemfristet

udgiftsramme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den

offentlige gæld

udgør 33,1 pct. af BNP i 2006 og ventes reduceret med 3,4 pro-

centenheder til 29,7 pct. af BNP i 2009, bl.a. som følge af den bedre likviditetssty-

ring.

Programmets budgetskøn baseres på, at

realvæksten i BNP

vil stige fra 6,6 pct. i

2006 til 7,1 pct. i 2007 og derefter falde til henholdsvis 5,5 pct. og 5,1 pct. i 2008

og 2009. På baggrund af de høje vækstrater skønnes outputgabet ifølge Kommissi-

onens beregningsmetode at stige fra -0,9 i 2006 til 1,9 i 2009.

Slovakiets

strukturelle saldo

– opgjort efter den fælles EU-metode – skønnes at blive

forbedret fra -3,5 pct. af BNP i 2006 til -2,5 pct. af BNP i 2009. Forbedringen på

henholdsvis 0,3 pct. af BNP fra 2007 til 2008 og 0,4 pct. af BNP fra 2008-2009 er

under benchmark på 0,5 pct. af BNP årligt på et tidspunkt, hvor konjunktursitua-

tionen skønnes at ville være forholdsvis favorabel.

Tabel 1.7

Makroøkonomiske nøgletal for Slovakiet

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

Komm.)

Strukturel budgetsaldo (Komm.)

1,2

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Slovakiet)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

6,1

2,8

1,4

16,3

6,6

4,4

2,6

14,3

7,1

3,1

1,5

13,3

5,5

2,0

0,9

12,9

5,1

2,4

n.a.

33,9

37,1

-3,1

-1,4

34,5

-2,2

-2,4

-1,6

-1,7

32,6

36,3

-3,7

-1,9

33,1

-0,9

-3,4

-3,5

-2,7

31,7

34,6

-2,9

-0,9

31,8

1,0

-3,2

-2,0

31,2

33,6

-2,4

-0,6

31,0

1,6

-2,9

-1,4

31,1

33,1

-1,9

-0,2

29,7

1,9

-2,5

-0,7

n.a.

2006

2007

2008

2009

2010

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

3) Kommissionens efterårsprognose 2006.

Kilde: Konvergensprogram for Slovakiet af november 2006.

Slovakiets overordnede mellemfristede finanspolitiske mål angives at være langsig-

tet finanspolitisk holdbarhed i 2010, især ved realisering af den

mellemfristede mål-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sætning (MTO)

for den strukturelle saldo på -0,9 pct. af BNP. Da Slovakiets MTO

er mere krævende end landets ”minimum benchmark” (estimeret til ca. -2 pct. af

BNP) burde opnåelsen af MTO indebære, at sikkerhedsmarginen i forhold til ek-

sistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud overholdes. Kommissionen vur-

derer imidlertid, at programmets budgetstrategi efter 2007 muligvis ikke vil være

tilstrækkelig til at opnå MTO i 2010 og opfordrer derfor – i lyset af de opjusterede

vækstskøn og de økonomisk ”gode tider” – til øget strukturel konsolidering for at

nå målet.

Med hensyn til at sikre de offentlige finansers holdbarhed på langt sigt vurderer

Kommissionen, at Slovakiet befinder sig i en delvis risikabel position. På trods af

en offentlig gæld, der ligger betydeligt under 60 pct. af BNP, samt den vedtagne

pensionsreform, som bidrager til, at effekten af aldring er begrænset, indebærer

det nuværende høje strukturelle budgetunderskud risici i forhold til den langsigte-

de holdbarhed. Kommissionen påpeger, at en konsolidering af de offentlige finan-

ser vil kunne bidrage til at mindske risici i forhold til holdbarheden.

Konvergensprogram for Danmark

Danmarks Konvergensprogram 2006 (KP06) er baseret på en mellemfristet frem-

skrivning til 2010. Fremskrivningen tager udgangspunkt i konjunkturvurderingen i

Økonomisk Redegørelse, august 2006,

der dækker årene 2006-07. Konjunkturvurderin-

gen er baseret på forslaget til finanslov for 2007 (fremlagt 29. august 2006) og

aftalerne med de kommunale parter for 2007 (indgået i juni 2006).

Den 6. december 2006 blev der offentliggjort en ny konjunkturvurdering, jf.

Øko-

nomisk Redegørelse, december 2006,

der dækker årene 2006-08, hvor den vedtagne

finanslov og de kommunale budgetter for 2007 er indarbejdet.

Den nye vurdering indebærer blandt andet højere BNP-vækst i 2006-08 end lagt

til grund for KP06.

Blandt andet afledt af den højere økonomiske aktivitet ventes

der højere offentlige overskud i 2006-08. I forhold til KP06 er overskuddet opju-

steret med 6¼ mia.kr. i 2006 (0,4 pct. af BNP), 8¼ mia.kr. i 2007 (0,5 pct. af

BNP) og 12¾ mia.kr. i 2008 (0,7 pct. af BNP).

Den nye vurdering kunne ikke indarbejdes i KP06, som blev sendt til Kommissi-

onen den 30. november 2006.

Forløbet i KP06 er i overensstemmelse med de overordnede mellemfristede mål

for finanspolitikken. Konvergensprogrammet indeholder:

Den seneste konjunkturvurdering indebærer en opjustering af skønnet for BNP-væksten i 2006 fra 2,7 pct. til 3,3 pct.,

mens væksten i 2007 er ændret fra 2,0 pct. til 2,2 pct. Mht. 2008 indeholder KP06 en beregningsteknisk forudsætning om

en BNP-vækst på 0,7 pct., mens der skønnes en vækst på 1,2 pct. i den seneste konjunkturvurdering. Den relativt lave

vækst i 2008 ifølge KP06 afspejler, at det beregnede positive outputgab i 2007 på godt 1�½ pct. af BNP i KP06-

fremskrivningen beregningsteknisk forudsættes gradvist lukket frem mod 2010. Den nye konjunkturvurdering har været til

rådighed for Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af bemærkningerne til konvergensprogrammet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Makroøkonomisk fremskrivning, der i store træk opfylder kravet om fi-

nanspolitisk holdbarhed – uden, at der forudsættes nye tiltag på arbejdsmar-

kedet. Det er første gang i 2010-planens historie. Den såkaldte holdbarheds-

indikator er beregnet til -0,2 pct. af BNP.

Fremskrivningen indregner virkningerne af velfærdsaftalen og den seneste

befolkningsprognose, som indebærer væsentlig større stigning i levetiden og

i antallet af ældre end tidligere lagt til grund.

Det holdbare forløb forudsætter, at de store offentlige overskud i disse år

anvendes til at nedbringe den offentlige gæld. Den nuværende konjunktursi-

tuation med høj aktivitet kræver også tilbageholdenhed i finanspolitikken.

Med velfærdsaftalen er der skabt betydelig større sikkerhed om finansierin-

gen af den offentlige velfærd i mange år fremover, når levetiden stiger, og

der bliver flere ældre. Det skyldes især justeringerne af tilbagetrækningsreg-

lerne – herunder ikke mindst beslutningen om, at aldersgrænserne for efter-

løn og pension øges i takt med restlevetiden for 60-årige på længere sigt.

De strukturelle overskud på de offentlige finanser (korrigeret for suspension

af SP-bidraget) er beregnet til 1,4 pct. af BNP i gennemsnit for perioden

2005-2010. Det er i den øvre ende af det såkaldte målinterval på �½-1�½ pct.

af BNP, som er identisk med Danmarks MTO (’medium term objective’).

Det er med til at sikre en holdbar finanspolitik.

Den offentlige ØMU-gæld (ekskl. fradrag for ATP’s beholdning af statsob-

ligationer) skønnes nedbragt fra ca. 36 pct. af BNP i 2005 til ca. 19 pct. af

BNP i 2010.

Skattestop frem mod 2010 (efter 2010 anvendes beregningstekni-

ske forudsætninger, hvor skattebelastningen fastholdes konstant i pct. af

skattegrundlaget for de enkelte skatte og afgiftstyper).

Moderat vækst i de offentlige udgifter – herunder er der forudsat en real-

vækst i det offentlige forbrug på ca. 1 pct. om året i 2007-10. Der har tidli-

gere været forudsat en realvækst på �½ pct. i 2007-2010. Hertil kommer nu

virkningen af Velfærdsaftalen – herunder den såkaldte globaliseringspulje og

arbejdsmarkedsinitiativerne.

Lav og stabil inflation i underkanten af 2 pct. om året.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.8

Makroøkonomiske nøgletal for Danmark

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

- heraf skatter

Offentlige udgifter

Offentlig saldo (nationalregnskabsform)

Nettorenteudgifter

Primær saldo

Offentlig saldo (EDP-form ekskl. ATP)

Offentlig saldo (EDP-form inkl. ATP)

Strukturel offentlig saldo (korr. for suspensi-

onen af SP)

Strukturel budgetsaldo (Komm.)

2,3

Konjunkturrenset budgetsaldo (Komm.)

Offentlig ØMU-gæld (inkl. ATP)

Offentlig ØMU-gæld (ekskl. ATP)

Offentlig nettogæld

Nettogæld i stat og kommuner

Outputgab

Outputgab (Komm.)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Beskæftigelsesvækst

Arbejdsløshed (pct. af arbejdsstyrken)

Do., EU-definition

Forbrugerprisindeks (HICP)

Rente (10-årig statsobligation)

3,6

1,1

5,4

4,8

1,7

3,4

2,7

1,2

4,4

3,8

2,0

4,0

2,0

0,3

4,1

3,5

1,8

4,4

0,7

-0,3

3,9

3,3

1,7

4,7

0,7

-0,4

4,1

3,5

1,8

4,9

0,6

-0,5

4,5

3,9

1,7

5,2

1,3

3,5

3,8

35,9

36,2

8,8

8,9

0,9

0,3

1,4

2,2

3,5

28,6

29,8

5,3

5,4

1,6

0,9

1,5

1,9

2,2

24,6

25,8

2,2

2,3

1,6

0,9

1,5

2,7

21,5

22,7

-2,0

-1,9

1,1

-0,3

1,4

2,6

19,3

20,5

-3,7

0,6

-1,3

1,2

2,7

17,8

19,0

-4,8

-4,7

0,0

-2,3

55,5

49,7

51,6

3,9

1,3

5,2

4,0

4,9

53,5

48,0

50,5

3,1

1,0

4,1

3,1

4,0

52,7

47,5

49,9

2,8

0,9

3,7

2,8

3,8

52,1

46,9

49,7

2,5

0,2

2,7

2,5

3,5

51,8

46,6

50,1

1,8

0,0

1,8

2,8

51,8

46,4

50,6

1,2

0,1

1,1

1,2

2,2

2006

2007

2008

2009

2010

1) I november 2006 blev det samlede offentlige overskud af Danmarks Statistik oprevideret til 4,6

pct. af BNP i 2005.

2) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

3) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og diskretionære

engangstiltag, hvilket primært dækker over suspensionen af SP-bidraget i 2004-2007.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger, jf. Danmarks Konvergensprogram 2006, novem-

ber 2006.

I øvrigt henvises til selve konvergensprogrammet, der i forbindelse med fremsen-

delsen til Kommissionen også blev sendt til Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens vurdering og udkastet til Rådets udtalelse

Kommissionen og udkastet til Rådets udtalelse vurderer:



Dansk økonomi har udviklet sig forholdsvis godt i det seneste tiår. Ar-

bejdsmarkedet er forbedret og fleksibelt. Ledigheden er historisk lav og be-

skæftigelsesgraden den højeste i EU.

De offentlige finanser er sunde som følge af succesfulde økonomiske re-

former og den mellemfristede strategi for finanspolitikken med fokus på

holdbare offentlige finanser og udgiftsdisciplin.

Danmark er godt rustet i forhold til aldringens virkninger på de offentlige

finanser. Velfærdsaftalen, der ventes at øge arbejdsudbuddet på langt sigt,

har øget mulighederne for at håndtere virkningerne af aldringen.

I forbindelse med vurderingen af 2006-udgaven af det nationale reformpro-

gram (NRP) blev Danmark bl.a. opfordret til at fokusere på arbejdsudbud-

det på mellemfristet sigt, jf. den nuværende konjunktursituation med pres

på arbejdsmarkedet.

De forudsete vækstrater for perioden 2008-10 forekommer ret forsigtige og

ligger et stykke under Kommissionens skøn for den potentielle vækst.

De mellemfristede mål sigter mod at opretholde strukturelle offentlige over-

skud på �½-1�½ pct. af BNP og en hurtig nedbringelse af den offentlige gæld,

der sikrer holdbar finanspolitik på langt sigt. Strategien er blandt andet base-

ret på udgiftsdisciplin – herunder offentlig forbrugsvækst på 1 pct. om året

(mod tidligere �½ pct.) i perioden 2007-10 – og skattestop.

Sammenlignet med KP05 indebærer KP06 større offentlige overskud i åre-

ne 2006-08, men lavere overskud i slutningen af programperioden.

Den strukturelle saldo beregnet med EU’s metode udviser overskud på 2

pct. af BNP eller mere i hele programperioden.

Det mellemfristede budgetmål (MTO), der tilsiger strukturelle overskud på

1�½-2�½ pct. af BNP frem mod 2010, er uændret i forhold til KP06.

MTO’en vurderes at opfylde målet om at sikre en sikkerhedsmargin i for-

hold til 3-procentsgrænsen for det faktiske underskud, jf. at den såkaldte

’minimum benchmark’ af Kommissionen er beregnet til -�½ pct. af BNP

MTO’en er signifikant mere krævende, end hvad gældskvoten og den po-

tentielle vækst på længere sigt tilsiger. Det er i programmet forklaret, at

MTO’en er fastlagt for at sikre en holdbar finanspolitisk.

Usikkerhedsmomenterne omkring fremskrivningen af den offentlige saldo

peger overvejende i positiv retning, idet højere vækst end lagt til grund i

KP06 vil bidrage til større offentlige overskud end forudsat i perioden 2008-

2010. De forsigtige vækstforudsætninger vurderes mere end at opveje risi-

koen for højere udgiftsvækst.

Finanspolitikken og de offentlige finanser i KP06 er fuldt ud på linje med

Stabilitets- og vækstpagten.

ØMU-gælden (ekskl. ATP) på ca. 30 pct. af BNP i 2006 er mærkbart under

referenceværdien på 60 pct. af BNP og ventes reduceret markant frem mod

2010.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Velfærdsaftalen sigter mod at udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarke-

det og bidrager til at modgå øgede offentlige udgifter knyttet til aldringen af

befolkningen. Derfor forbedrer velfærdsaftalen finanspolitikkens holdbar-

hed. Samtidig bidrager den nuværende meget favorable udgangsposition for

de offentlige finanser til at modgå udfordringerne fra aldringen i årene

fremover. De mellemfristede udsigter for den offentlige saldo bidrager til, at

Danmark vurderes at have lav risiko i relation til de offentlige finansers

holdbarhed.

Konvergensprogrammet indeholder en kvalitativ vurdering af de overord-

nede virkninger af implementeringen af det nationale reformprogram. KP06

indeholder desuden systematisk information om den direkte virkning på de

offentlige finanser af de største reformer, som indgår i NRP.

Samlet er den beskrevne strategi for de offentlige finanser på linje (’broadly

consistent’) med EU’s overordnede økonomisk-politiske retningslinjer

(’broad economic policy guidelines’).

Mht. datakravene i ’code of conduct’ indeholder KP06 alle obligatoriske

data og de fleste valgfri data.

Den overordnede konklusion er, at Danmarks mellemfristede budgetpositi-

on er sund, og at strategien for de offentlige finanser er et godt eksempel på

finanspolitik i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten. Der ven-

tes ikke afgivet direkte anbefalinger til Danmark.

Stabilitetsprogram for Finland

Det opdaterede finske stabilitetsprogram for perioden 2006-10 tager udgangs-

punkt i en finanspolitisk strategi, som skal sikre stabile og holdbare offentlige fi-

nanser, herunder balance i statens finanser under normale konjunkturforhold. En

forpligtelse til at begrænse eventuelle offentlige underskud i tilfælde af konjunktur-

tilbagegang til maksimalt 2¾ pct. af BNP samt flerårige statslige udgiftslofter ud-

gør væsentlige elementer i strategien.

I programmet ventes en gradvis reduktion af overskuddet på den

faktiske budgetsal-

fra 2,9 pct. af BNP i 2006 til 2,4 pct. af BNP i 2010, hvoraf hovedparten ventes

at finde sted fra 2009 til 2010,

jf. tabel 1.9.

I forhold til det forrige stabilitetspro-

gram er der tale om en opjustering af overskuddet på ca. 1 pct.enhed over hele

programperioden. Det afspejler primært en videreførelse af et større overskud end

ventet i 2005 samt indtægtsvirkninger fra højere vækst i økonomien i 2006.

Forringelsen af den faktiske budgetsaldo afspejler fortrinsvis de fremadrettede

virkninger af den gradvise implementering af besluttede skattelettelser frem til

2007, som ikke helt opvejes af begrænset udgiftsvækst. De

offentlige indtægter

redu-

ceres således i programmet fra 51,9 pct. af BNP i 2006 til 50,8 pct. af BNP i 2010,

mens de

offentlige udgifter

falder fra 49,0 til 48,4 pct. af BNP i samme periode.

Den

offentlige bruttogæld

ventes at falde fra 39,1 pct. af BNP i 2006 til 33,7 pct. af

BNP i 2010. Finland opfylder dermed med betydelig margin gennem hele pro-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gramperioden kravet i Stabilitets- og Vækstpagten om en offentlig gæld på mak-

simalt 60 pct. af BNP.

Programmets budgetskøn er blandt andet baseret på en

realvækst

i BNP, som

skønnes reduceret fra et cyklisk toppunkt på 4�½ pct. i 2006 (oprevideret til knap 6

pct. af det finske finansministerium i december 2006, dog uden effekt på vækst-

skøn for andre år og på budgetskøn) til godt 2 pct. i 2010. Baseret på Kommissio-

nens skøn for den potentielle vækstrate medfører det, at output-gabet vender fra

svagt positiv til -¾ pct. i 2010. Inflationen ventes efter et kort dyk i 2007 at stige

til 1¾ pct. i 2008-10. Overordnet finder Kommissionen, at programmet er baseret

på plausible vækstantagelser, dog med 2006 og 2010 på den forsigtige side, mens

inflationsantagelser anses for realistiske.

Den

konjunkturrensende (og strukturelle) budgetsaldo

ventes ifølge Kommissionens be-

regningsmetode baseret på informationerne i programmet at holde sig forholdsvis

stabilt omkring 2¾ pct. af BNP. Dermed opfyldes den

mellemfristede målsætning

(MTO)

i programmet på 2 pct. af BNP gennem hele programperioden. Program-

mets MTO er væsentligt mere krævende end Finlands ”minimum benchmark” på

ca. -1¼ pct. af BNP, og opnåelse heraf vil således tilvejebringe en betydelig sik-

kerhedsmargin mod uforholdsmæssigt store underskud. Den ambitiøse MTO skal

ses i sammenhæng med målet om at sikre holdbare offentlige finanser, og at be-

folkningsaldringen sætter ind forholdsvis tidligt i Finland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.9

Makroøkonomiske nøgletal for Finland

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo (Komm.)

1,2

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

2,9

0,9

1,5

8,4

4,5

1,5

7,7

3,0

1,3

0,7

7,4

2,9

1,7

0,6

6,7

2,6

1,7

0,5

6,1

2,1

1,7

0,1

5,9

52,4

49,9

2,7

3,9

41,3

-1,3

3,3

51,9

49,0

2,9

4,5

39,1

0,1

2,9

51,4

48,6

2,8

4,3

37,7

0,2

2,7

51,1

48,4

2,7

4,2

36,2

0,1

2,7

50,9

48,2

2,7

4,1

35,0

-0,2

2,8

50,8

48,4

2,4

3,7

33,7

-0,8

2,8

2006

2007

2008

2009

2010

1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Stabilitetsprogram for Finland af 30. november 2006 samt Kommissionens vurdering af

programmet.

De budgetmæssige risici vurderes generelt af Kommissionen at være balancerede.

Afvigelser fra det ventede vækstforløb kan dog have stor virkning på de offentlige

finanser, og der er risici relateret til udgiftsvæksten i kommunerne.

Kommissionen vurderer endvidere, at risikoen for holdbarheden af de offentlige

finanser på langt sigt er lav. Budgetpositionen i udgangspunktet bidrager betyde-

ligt til at håndtere udgiftspresset fra befolkningsaldringen, og fastholdelse af store

primære overskud over programperioden vil bidrage til at begrænse holdbarheds-

risici. Det langsigtede udgiftspres er generelt større end EU-gennemsnittet, men

pensionsreformer har medvirket til at begrænse stigningen i pensionsudgifterne,

og akkumuleringen af aktiver i den offentlige pensionsfond vil finansiere en del af

pensionsudbetalingerne. Et omfattende program for at øge produktiviteten i den

offentlige sektor kan medvirke til at håndtere det aldringsrelaterede efterspørg-

selspres.

Kommissionen vurderer, at den økonomiske politik i Stabilitetsprogrammet gene-

relt er i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske retningslin-

jer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stabilitetsprogram for Luxembourg

Underskuddet på Luxembourgs

faktiske budgetsaldo

skønnes ifølge stabilitetspro-

grammet at have udgjort 1,5 pct. af BNP i 2006 og ventes reduceret til 0,9 pct. af

BNP i 2007. Ifølge programplanen ventes underskuddet vendt til et overskud på

0,1 pct. af BNP ved slutningen af programperioden,

jf. tabel 1.10.

Konsolideringen af de offentlige finanser skal hovedsageligt foregå gennem reduk-

tion af de offentlige

udgifter

i pct. af BNP. Reduktionen vil bl.a. indebære effektivi-

sering af det offentlige forbrug og optimering af de offentlige investeringer. Ud-

giftsniveauet faldt med 1,2 procentpoint fra 2005 til 2006 på baggrund af redukti-

on i udgifterne til sociale overførsler samt en reduktion i det offentlige forbrug og

investeringer i pct. af BNP. De offentlige

indtægter

i pct. af BNP ventes samtidig at

falde i programperioden. Dette skyldes til dels, at elasticiteten af de indirekte skat-

ter ift. BNP generelt er mindre end en, hvilket også var medvirkende til faldet i

indtægtsniveauet på 1,7 procentpoint fra 2005 til 2006. De offentlige udgifter og

indtægter ventes at falde med hhv. 3,8 og 2,1 procentpoint i perioden 2006 til

2009.

Den

offentlige gæld

er med et niveau på 7,5 pct. af BNP i 2006 en af de laveste i EU.

Den ventes at stige med et procentpoint i programperioden. Luxembourg opfyl-

der således kravet om maksimal gæld på 60 pct. af BNP med meget betydelig

margin.

Programmets budgetskøn er baseret på, at

realvæksten i BNP

udgør 4-5,5 pct. i

programperioden. Kommissionen vurderer, at de bagvedliggende antagelser for

vækstforløbet er rimelige.

Inflationen

skønnes halveret fra 2,9 pct. i 2006 til 1,4 pct.

i 2007 for derefter at stige til 2 pct. i resten af perioden, hvilket ifølge Kommissio-

nens vurdering synes at være realistisk.

Kommissionen vurderer, at Luxembourgs finanspolitiske strategi synes tilstrække-

lig til at sikre overholdelse af programmets mellemfristede budgetmålsætning

(MTO) på -0,8 pct. af BNP i 2007. Kommissionen bemærker, at Luxembourg har

tilvejebragt en sikkerhedsmargin i forhold til overskridelse af underskudsreferen-

ceværdien på 3 pct. af BNP. Målsætningen er endda lidt mere ambitiøs end mini-

mum benchmark på -1 pct. af BNP. Strategien lever fuldt ud op til retningslinier-

ne i Stabilitets- og vækstpagten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.10

Makroøkonomiske nøgletal for Luxembourg

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo (Komm.)

1,2

Strukturel budgetsaldo (Luxembourg)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

4.0

3.8

2.9

4.5

5.5

2.9

3.8

4.6

4.0

1.4

3.7

4.4

5.0

2.0

3.6

4.1

4.0

2.0

42.2

43.2

-1.0

-0.8

6.1

-1.6

-0.2

n.a.

40.5

42.0

-1.5

-1.3

7.5

-0.3

-1.3

n.a.

39.2

40.1

-0.9

-0.8

8.2

-0.8

-0.5

n.a.

39.0

39.4

-0.4

-0.2

8.5

-0.5

-0.1

n.a.

38.4

38.2

0.1

0.3

8.5

-1.6

0.9

n.a.

2006

2007

2008

2009

2010

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

3) Kommissionens efterårsprognose 2006.

Kilde: Kommissionens Assessment for Luxembourg pr. 19. januar 2007.

Kommissionen vurderer, at risiciene forbundet med programmets budgetmæssige

prognoser synes balancerede henover perioden. Det er endda sandsynligt, at det

budgetmæssige udfald bliver bedre end forventet, da de skattemæssige prognoser

er temmelig forsigtige. Luxembourg har ofte tidligere opnået et bedre end forven-

tet provenu.

Kommissionen vurderer endeligt, at Luxembourg er i en middel position i forhold

til målet om at sikre kvalitet og holdbarhed i de offentlige finanser på lang sigt.

Den skønnede stigning i aldersrelaterede udgifter er blandt de højeste i EU, hvil-

ket især kan henføres til pensionsudgifterne. Kommissionen opfordrer derfor

Luxembourg til at implementere strukturelle reformer for at sikre den langsigtede

holdbarhed, især på pensionsområdet.

Det er Kommissionens vurdering, at den økonomiske politik i stabilitetspro-

grammet delvist er i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske

retningslinier (BEPG).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konvergensprogram for Ungarn

Det

offentlige budgetunderskud

skønnes i det ungarske konvergensprogram til 10,1

pct. af BNP i 2006. Ifølge den fremlagte konsolideringsplan vil underskuddet blive

nedbragt med 3,3 procentenheder til 6,8 pct. af BNP i 2007, og med yderligere 4,1

procentenheder til 2,7 pct. af BNP i 2010. Ifølge programmet vil reduktionen af

underskuddet på den primære saldo (-6,2 pct. af BNP i 2006) være af samme stør-

relsesorden i perioden 2006 til 2010,

jf. tabel 1.11.

ECOFIN vedtog den 8. marts 2005 en henstilling under Traktatens artikel 104.7

til Ungarn om at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud i 2008. En forny-

et rådshenstilling til Ungarn – der udskyder fristen for korrektionen af underskud-

det fra 2008 til 2009 – blev vedtaget på ECOFIN den 10. oktober 2006. Ungarn

angiver i programmet et budgetmål på 3,2 pct. af BNP i 2009, der fortsat oversti-

ger 3 pct.-grænsen.

Konsolideringsplanen er baseret på, at næsten halvdelen af budgetforbedringen vil

blive gennemført i 2007. Den budgetmæssige tilpasning over programperioden

ventes opnået dels ved stigende offentlige

indtægter

på knap 1 procentpoint af BNP

primært som følge af en udvidelse af skattebasen, begrænsninger i omfanget af

skatteunddragelse samt forhøjelse af momssatsen fra 15 til 20 pct. dels ved fal-

dende offentlige

udgifter

på 6,5 procentpoint af BNP. Udover de allerede beslutte-

de budgetreduktioner og udgiftsstop har Ungarn iværksæt en række tiltag med

henblik på styrket udgiftskontrol og forbedrede institutionelle rammer for finans-

politikken. I programmet præsenteres endvidere strukturelle reformer til gennem-

førelse særligt i den sidste del af programperioden.

Programmets budgetskøn er baseret på en antagelse om, at den årlige

realvækst i

BNP

vil falde fra 4,0 pct. i 2006 til 2,2 pct. i 2007 og derefter stige til 2,6 pct. i

2008 og godt 4 pct. i hhv. 2009 og 2010.

Ifølge Kommissionens beregningsmetode reduceres

outputgabet

fra ca. 1 pct. af

BNP i 2006 til knap -0,5 pct. af BNP i 2007. Den ungarske økonomi skønnes at

ville være i en mindre favorabel konjunktursituation i 2007 og 2008, hvorefter

økonomien ventes forbedret.

Det

strukturelle underskud

angives til 9,8 pct. af BNP i 2006 og skønnes i løbet af

programperioden reduceret til knap 3 pct. af BNP i 2010.

I programmet er forudsat at Kommissionen og Rådet i forbindelse med vurderingen af Ungarns uforholdsmæssigt store

underskud vil tage højde en del af de årlige udgifter (20 pct.), der er forbundet med pensionsreformen svarende til 0,3 pct.

af BNP i 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den offentlige

bruttogæld

udgjorde knap 67,5 pct. af BNP i 2006, hvilket er over

Traktatens referenceværdi på 60 pct. af BNP. Gælden skønnes at stige til ca. 71

pct. af BNP i 2008 for herefter at falde tilbage til samme niveau som i 2006.

Tabel 1.11

Makroøkonomiske nøgletal for Ungarn

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo (Komm.)

1,2

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Ungarn)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

4,2

3,6

0,0

7,2

4,0

3,9

0,2

7,3

2,2

6,2

-0,2

7,7

2,6

3,3

0,1

7,7

4,2

3,0

n.a.

4,3

2,8

n.a.

42,2

50,0

-7,8

-3,7

61,7

0,5

-8,0

-8,1

41,9

52,0

-10,1

-6,2

67,5

0,9

-10,5

-9,8

-10,4

43,1

49,9

-6,8

-2,4

70,1

-0,4

-6,6

-5,6

-6,7

43,0

47,2

-4,3

0,0

71,3

-1,2

-3,8

-3,7

-3,9

43,4

46,6

-3,2

0,9

69,3

-0,5

-3,0

-2,8

42,8

45,5

-2,7

1,1

67,5

0,4

-2,9

-2,5

2006

2007

2008

2009

2010

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Konvergensprogram for Ungarn af december 2006.

Programmet anfører, at Ungarns

mellemfristede målsætning (MTO)

for den strukturel-

le saldo er -0,5 pct. af BNP, som ikke forventes realiseret inden for programperi-

oden. Kommissionen konstaterer, at dette er mere ambitiøst end i det forrige op-

daterede program (MTO på -0,5 til -1 pct. af BNP). Da Ungarns MTO er mere

krævende end landets ”minimum benchmark” (estimeret til et strukturelt under-

skud på ca. 1,5 pct. af BNP) burde opnåelsen af MTO indebære, at sikkerheds-

marginen i forhold til eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud over-

holdes. Kommissionen vurderer imidlertid, at lavere vækst end forventet særligt i

den sidste del af programmet vil kunne føre til et større budgetunderskud end

planlagt. Det bemærkes således, at der bl.a. fortsat er nogen usikkerhed om effek-

tiviteten i implementeringen af de planlagte udgiftsstop, samt at der fortsat (trods

beslutning om påbegyndelse af reformer vedrørende den offentlige administrati-

on, prissubsidier samt sundheds-, pensions- og uddannelsessystemet) mangler

specificering af implementering af strukturelle reformtiltag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen anfører endvidere, at den budgetmæssige stilling i programmet

overordnet set vurderes at være i overensstemmelse med en korrektion af det

uforholdsmæssigt store underskud i 2009, såfremt Ungarns fremlagte konsolide-

ringsplan implementeres fuldt ud, samt at tilpasningen mod MTO fra 2010 bør

styrkes.

Kommissionen vurderer, at der er store risici knyttet til udsigterne for den langsig-

tede finanspolitiske holdbarhed i Ungarn som følge af markant stigende pensions-

udgifter som andel af BNP på lang sigt. Der er allerede taget væsentlige skridt,

men Kommissionen påpeger, at der – som anført i programmet – bør iværksættes

flere reformtiltag med henblik på at nedbringe de aldersrelaterede udgifter. En

yderligere konsolidering af de offentlige finanser vil ligeledes kunne bidrage til at

mindske risici i forhold til holdbarheden.

Konvergensprogram for Malta

Maltas

underskud på den faktiske budgetsaldo

skønnes at udgøre 2,6 pct. af BNP i

2006 mod 3,2 pct. af BNP i 2005, hvilket vurderes at være i overensstemmelse

med Rådets henstilling under EU-traktatens artikel 104(7) fra juli 2004 om at

bringe budgetunderskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2006. Underskuddet på

budgetsaldoen i 2006 er mindre end forventningerne i Kommissionens efterårs-

prognose fra efteråret 2006 – primært som følge af højere BNP-vækst.

Konsolideringsplanen, der fra 2006-2009 skal forbedre budgetsaldoen med 2,7

procentenheder og sikre et balanceret budget i slutningen af programperioden, er

primært baseret på en reduktion af de

offentlige udgifter.

Reduktionen skønnes at

blive 6,3 pct.-enheder af BNP, hvoraf reduktionen af de primære udgifter bidrager

med 5¾ pct.-enheder. Desuden ventes renteudgifterne at falde over programperi-

oden. Reduktionen i de offentlige udgifter opvejes delvist af et fald i de

offentlige

indtægter

på 3,7 pct. af BNP – primært som følge af lavere tilførsler fra Italien (The

Italian Financial Protocol) samt lavere skatteindtægter.

Den

offentlige gæld

ventes at udgøre 68,3 pct. af BNP i 2006, hvilket er over Stabili-

tets- og Vækstpagtens referenceværdi på 60 pct. af BNP. Skønnet for gælden viser

dog et fald på 8,9 pct.-enheder over programperioden - til 59,4 pct. af BNP i

2009. Den offentlige gæld ventes således ved programperiodens udløb, akkurat at

komme under referenceværdien på 60 pct. af BNP. Kommissionen vurderer dog,

at det skønnede fald i gældskvoten med nogen sandsynlighed kan vise sig for op-

timistisk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.12

Makroøkonomiske nøgletal for Malta

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Konjunkturrenset budgetsaldo (Malta)

Strukturel budgetsaldo (Komm.)

1,2

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

2,2

2,5

1,5

7,3

2,9

3,1

0,9

7,0

3,0

2,2

1,1

6,5

3,1

2,1

0,9

6,4

3,1

2,0

0,9

6,2

44,2

47,4

-3,2

0,8

74,2

-2,8

-2,2

-2,3

-3,8

43,8

46,4

-2,6

1,1

68,3

-2,1

-1,8

-1,9

-2,9

43,9

46,2

-2,3

1,1

66,7

-1,3

-1,8

-2,0

41,8

42,7

-0,9

2,5

63,2

-0,3

-0,8

-1,0

40,1

0,1

3,2

59,4

0,9

-0,2

-0,3

-0,4

2006

2007

2008

2009

2010

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Kommissionens Assessment for Malta af. 29. januar 2007.

Det maltesiske konvergensprograms budgetskøn baserer sig på, at

realvæksten

BNP stiger en smule fra 2,9 pct. i 2006 (2,2 pct. i 2005) til 3,1 pct. i både 2008 og

2009. Det negative outputgab skønnes at blive forbedret og vendt over program-

perioden,

jf. tabel 1.12.

Kommissionen vurderer at vækstforløbet, der ligger til

grund for budgetskønnene i konvergensprogrammet, er optimistiske for 2007 og

udpræget optimistiske for de efterfølgende år. Særligt vurderer Kommissionen at

de maltesiske forventninger til eksportdrevet vækst i BNP er optimistiske

Det forventes, at

inflationen

fra sit nuværende niveau på 3,1 pct. i 2006 nærmer sig

2 pct. mod slutningen af perioden, hvilket stemmer overens med Kommissionens

skøn. Det primære mål for den maltesiske pengepolitik er at sikre prisstabilitet

gennem et fastkursregime overfor euroen. Konvergensprogrammet gentager målet

om maltesisk indtræden i euro-området primo 2008.

Den

strukturelle saldo

- beregnet af Kommissionen på basis af informationer i pro-

grammet - vurderes at blive forbedret fra et underskud på 2,9 pct. af BNP i 2006

til 0,4 pct. af BNP i 2009. Konvergensprogrammet angiver som

mellemfristet mål

(MTO)

en strukturel saldo i balance i 2009, hvilket er et år senere end i sidste års

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

program. Malta forventes ikke at være i stand til at opnå sit MTO i indeværende

programperiode. Da Maltas MTO er mere krævende end landets ”minimum

benchmark” på -1¾ pct. af BNP, vil en opnåelse af MTO indebære, at sikker-

hedsmarginen for overtrædelse af 3 pct. grænsen for offentlige budgetunderskud

bliver overholdt.

Af risici forbundet med konvergensprogrammet påpeger Kommissionen – for-

uden det optimistiske vækstskøn i 2007-09 (jf. ovenstående) – at konsolideringstil-

tagene ikke er tilstrækkeligt specificeret for perioden 2008-2009. Kommissionen

vurderer at programmet er foreneligt med korrektion af det uforholdsmæssige

store underskud 2006, samt at programmets konsolideringsstrategi sikrer tilstræk-

kelige fremskridt mod opfyldelse af sit MTO – om end dette ikke ventes opfyldt i

denne programperiode.

Endelig vurderer Kommissionen, at risikoen for holdbarheden af de offentlige

finanser i Malta er middelstor. Gælden er fortsat over referenceværdien på 60 pct.

af BNP, og det nuværende strukturelle budgetunderskud vil - såfremt det ikke

nedbringes - forhindre den nødvendige reduktion af gælden. Kommissionen på-

peger således nødvendigheden af yderligere konsolidering af de offentlige budget-

ter, som det er foreskrevet i det maltesiske program. Det maltesiske program

fremhæver en række vedtagne reformer af bl.a. det offentlige pensionssystem og

indkomstbeskatningen, som forventes implementeret i løbet af 2007. Kommissio-

nen påpeger dog, at programmet ikke indeholder detaljeret information om im-

plementering af strukturforbedrende reformer efter 2007.

Stabilitetsprogram for Irland

Irlands

faktiske budgetsaldo

skønnes ifølge det irske stabilitetsprogram at have ud-

gjort 2,3 pct. af BNP i 2006. I 2007 ventes overskuddet mindsket til 1,2 pct. af

BNP, mens det ifølge programplanen ventes at udgøre 0,6 pct. af BNP ved slut-

ningen af programperioden,

jf. tabel 1.13.

Den irske budgetstrategi er at holde den

offentlige (strukturelle) budgetsaldo på balance.

Halveringen af overskuddet i 2007 i forhold til 2006 skyldes højere planlagte ud-

gifter, især til sociale overførsler. Indtægterne bidrager via et lille fald også til det

mindre overskud. Set over hele programperioden ventes udgifterne i pct. af BNP

at øges med 0,4 pct.-enheder, mens indtægterne i pct. af BNP ventes at falde med

1,3 pct.-enheder.

Den

offentlige gæld

ventes at falde 3 pct.-enheder i programperioden fra omkring 25

pct. af BNP i 2006 til omkring 22 pct. af BNP i 2009. Irland opfylder således kra-

vet om maksimal gæld på 60 pct. af BNP.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.13

Makroøkonomiske nøgletal for Irland

2005

Offentlige finanser (pct. af

BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo

(Komm.)

1,2

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyr-

ken)

5,5

2,2

4,7

4,3

5,4

2,7

4,4

5,3

2,6

3,5

4,4

4,6

2,0

2,1

4,5

4,1

1,7

1,6

4,6

35,2

34,1

1,1

2,1

27,4

-0,4

1,3

36,8

34,6

2,3

3,3

25,1

-1,2

2,8

36,6

35,4

1,2

2,3

23,0

-1,2

1,8

36,0

35,1

0,9

1,8

22,4

-2,2

1,8

35,5

35,0

0,6

1,6

21,9

-2,5

1,6

2006

2007

2008

2009

2010

1,6

2,7

1,8

1,6

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Stabilitetsprogram for Irland af 6. december 2006.

Programmets budgetskøn baseres på, at

realvæksten i BNP

vil udgøre ca. 5,4 pct. i

2006 og 5,3 pct. i 2007. I 2008 og 2009 ventes væksten at aftage gradvist til hen-

holdsvis 4,6 og 4,1 pct.. Kommissionen vurderer, at vækstforløbet, der ligger til

grund for stabilitetsprogrammet for hele programperioden, er plausibelt. Output-

gabet er ifølge Kommissionens beregninger -1,2 pct. i 2006, og gabets størrelse

øges yderligere til -2,5 pct. i 2009. Kommissionen anfører, at opgørelsen af out-

putgabet i Irlands tilfælde er særligt usikkert, og at økonomien reelt ikke ventes at

præstere hverken væsentligt over eller under det potentielle niveau i programperi-

oden.

Inflationen

ventes at blive lige over 2�½ pct. i 2006 og 2007 og omkring 2 pct. i 2008

og 2009.

Overskuddet på den

strukturelle budgetsaldo

skønnes at nærme sig 3 pct. af BNP i

2006 og skønnes herefter at falde til lige under 2 pct. af BNP i 2007 og 2008 og til

1�½ pct. i 2009. Som en konsekvens af de ovenfor nævnte usikkerheder ved det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opgjorte outputgab, bør også den konjunkturrensede og dermed den strukturelle

saldo betragtes med stor forsigtighed.

Kommissionen vurderer, at Irlands finanspolitiske strategi er tilstrækkelig til at

sikre overholdelse af programmets mellemfristede budgetmålsætning. Den mel-

lemfristede målsætning er at holde den offentlige budgetsaldo på balance. Kom-

missionen bemærker, at Irland med en målsætning, der er mere ambitiøs end mi-

nimum benchmark på -1 pct. af BNP, har tilvejebragt en sikkerhedsmargin i for-

hold til overskridelse af underskudsreferenceværdien på 3 pct. af BNP.

Kommissionen vurderer endvidere, at risiciene forbundet med stabilitetspro-

grammets budgetmæssige prognoser synes balancerede henover programperioden.

Kommissionen vurderer, at Irland er i en god position i forhold til målet om at

sikre kvalitet og holdbarhed i de offentlige finanser på langt sigt, idet det irske

budgetmæssige udgangspunkt er gunstigt. Omvendt er effekten af befolkningens

aldring på de offentlige finanser større i Irland end EU-gennemsnittet, især som

følge af relative høje stigninger i pensionsudgifterne i de kommende årtier.

Det er Kommissionens vurdering, at den økonomiske politik i Stabilitetspro-

grammet generelt set er i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-

politiske retningslinier. Ligeledes er strategien et godt eksempel på finanspolitik i

overensstemmelse med Stabilitets- og vækstpagten.

Konvergensprogram for Polen

Polen anfører i sit konvergensprogram, at

underskuddet på de offentlige finanser

blev

reduceret med ca. 0,6 procentenheder til 1,9 pct. af BNP i 2006, og at underskud-

det vil blive reduceret yderligere til 1,4 pct. af BNP i 2007 for herefter at falde

med 0,4 procentenheder årligt i de to følgende år og således udgøre 0,6 pct. af

BNP i 2010.

I disse tal er imidlertid inkluderet en overgangsordning i forhold til Eurostat-

beslutningen af 2. marts 2004: overgangsordningen indebærer, at Polens individu-

elle aktuariske fondsbaserede pensionsordninger – indført i kraft af en pensionsre-

form i 1999 – kan medregnes i de offentlige finanser til og med 2006, men at de

ikke længere må medregnes fra og med 2007 (de nationale indberetninger vedr.

offentlige finanser i april 2007). Pensionsreformen vil styrke de offentlige finan-

sers holdbarhed på lang sigt, men skønnes at forringe saldoen med omtrent 2 pro-

centenheder årligt på kort sigt, så længe ordningerne udviser overskud fordi ind-

betalingerne er større end udbetalingerne.

Programmet indebærer således, at det faktiske underskud vil udgøre 3,4 pct. af

BNP (og ikke 1,4 pct. af BNP) i 2007, hvor Polen har frist for at korrigere sit

uforholdsmæssigt store underskud ifølge Rådets henstilling fra 2004.

Rådet vedtog den 28. november 2006 en beslutning under artikel 104.8, der slog

fast, at de polske tiltag i opfølgning på henstillingen viser sig at være utilstrækkeli-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ge. Beslutningen var blandt andet baseret på Kommissionens seneste prognose,

der skønnede et 2007-underskud på 4,0 pct. af BNP inklusive effekterne af pensi-

onsreformen.

Det polske program anfører – med reference til bestemmelserne i den reformere-

de Stabilitets- og Vækstpagt

– at der i vurderingen af det ventede 2007-underskud

på 3,4 pct. af BNP kan tages højde for 60 pct. af effekterne af pensionsreformen

på ca. 2,0 pct. af BNP dette år, dvs. ca. 1,2 pct. af BNP. Programmet gør således

gældende, at den korrigerede saldo, som er relevant i forhold til den polske EDP-

procedure, vil udvise et underskud på ca. 2,2 (3,4-1,2) pct. af BNP i 2007.

Tabel 1.14

Makroøkonomiske nøgletal for Polen

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo:

40,9

43,3

-2,5

-4.3

0,1

41,9

47,3

-0,4

-2,4

-2,3

2006

41,8

43,7

-1,9

-3,9

0,5

42,0

48,9

0,5

-2,1

-1,9

2007

42,4

43,8

-1,4

-3,4

1,0

42,1

50,0

0,5

-1,6

-1,4

2008

41,6

42,6

-1,0

-3,1

1,4

41,4

50,3

0,3

-1,1

-1,0

2009

40,0

40,6

-0,6

-2,9

1,7

40,6

50,2

0,4

-0,7

Inkl. effekterne af pensionsrefor-

men / Eurostat-beslutningen

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Inkl. effekterne af pensionsrefor-

men / Eurostat-beslutningen

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo (Komm.)

1,2

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Polen)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

3,5

2,2

n.a.

17,7

5,4

1,4

3,3

13,9

5,1

2,1

1,2

12,2

5,1

2,5

0,7

11,6

5,6

2,5

n.a.

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og

engangstiltag.

3) Kommissionens prognose af november 2006.

Rådet skal i sine vurderinger af underskud, som er over men tæt på 3 pct. af BNP, tage højde for effekterne på de offent-

lige finanser af pensionsreformer, som indfører individuelle aktuariske fondsbaserede pensionsordninger. Der skal tages

højde for effekten af reformen i en overgangsperiode på 5 år (5 år efter reformen, eller 5 år efter 2004 for lande, der allere-

de har gennemført en sådan reform), idet der i de 5 år tages højde for hhv. 100, 80, 60, 40, og 20 pct. af effekten. Der skal

også tages højde for effekterne på de offentlige finanser af sådanne pensionsreformer i forbindelse med beslutninger om

ophævelse af en procedure, hvis underskuddet er nedbragt væsentligt og kontinuert og er kommet tæt på 3 pct. af BNP.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kilde: Konvergensprogram for Polen af december 2006.

Polens

offentlige gældskvote

skønnes inklusive effekterne af pensionsreformen at have

udgjort ca. 50 pct. af BNP i 2006 og at ville stige svagt i de følgende år.

Den polske konsolideringsplan, der i programperioden fra 2006 til 2010 skal for-

bedre saldoen med ca. 1,3 pct. af BNP – svarende til kun 1 procentenhed inklusi-

ve effekterne af pensionsreformen, der stiger lidt i løbet af perioden – baseres på

en løbende reduktion af den offentlige

udgiftskvote

på godt 3 procentenheder, der

mere end opvejer et ventet fald i den offentlige

indtægtskvote

på knap 2 procenten-

heder. I 2007 ventes der dog stort set konstante udgifter og en stigning på ca. 0,6

procentenheder i indtægterne.

Reduktionen af de offentlige udgifter ventes nogenlunde ligeligt fordelt på offent-

ligt forbrug og udgifter til overførsler, som ventes reduceret i takt med en fortsat

gunstig konjunkturudvikling og nedbringelse af den høje ledighed. Reduktionen af

de offentlige indtægter skyldes en nedsættelse af sociale bidrag og tilpasninger i

indkomstskattesystemet, der kun i mindre grad modgås af stigninger i visse indi-

rekte skatter, særligt den løbende tilpasning af tobaksafgifterne til EU-

minimumsniveauet i 2009.

Programmets budgetplaner er baseret på den forudsætning, at den årlige

BNP-

realvækst,

der steg markant til omtrent 5�½ pct. i 2006, vil dæmpes til et fortsat højt

niveau på godt 5 pct. i de to følgende år for så igen at stige til omtrent 5�½ pct. i

2009. Den aktuelle vækstfremgang skønnes at have ændret output gap fra ca. -�½

pct. i 2005 til ca. �½ pct. i 2006, og det gunstige fremadrettede vækstforløb ventes

stort set at kunne fastholde produktionen ca. �½ pct. over sit potentielle niveau

gennem perioden frem til 2009.

Polens

strukturelle saldo

– saldoen korrigeret for konjunktureffekter og engangstil-

tag, men ikke for effekterne af pensionsreformen – skønnes at have udgjort ca. -2

pct. af BNP i 2006, en moderat forbedring på 0,3 procentenheder, svarende til

halvdelen af forbedringen af den faktiske saldo. Det strukturelle underskud ventes

fra og med 2006 at være 0,1-0,2 procentenheder større end det faktiske underskud

og udvise stort set de samme år-til-år forbedringer. Struktursaldoen ventes således

forbedret med ca. 0,5 pct. af BNP årligt i 2007 og 2008 og lidt mindre i 2009, hvor

den skønnes at ville udgøre ca. -0,7 pct. af BNP.

Polens

mellemfristede målsætning (MTO)

angives at være et underskud på 1 pct. af

BNP på den strukturelle saldo. Programmets plan for struktursaldoen indebærer

et strukturelt underskud på omtrent 3 pct. af BNP, når der tages højde for pensi-

onsreformen. MTO-målet ventes således ikke realiseret inden for programperio-

den.

Kommissionen noterer i sin vurdering, at Polen sigter mod korrektion af det

uforholdsmæssigt store underskud i 2007 – under den polske antagelse om at ville

opfylde betingelserne for, at Rådets vurdering af underskuddet kan tage højde for

pensionsreformens effekt på de offentlige finanser – men henviser til Rådets arti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kel 104.8-beslutning og konkluderer på grundlag af konvergensprogrammet, at de

hidtidige og planlagte tiltag synes at være utilstrækkelige til at sikre en korrektion.

Kommissionen vurderer således, at 2007-underskuddet givet de polske tiltag kan

blive bragt ned på ca. 3,7 pct. af BNP inklusive effekterne af pensionsreformen.

Kommissionen har derfor fremlagt en henstilling om en ny rådshenstilling under

artikel 104.7 (jf. særskilt punkt på dagsordenen for ECOFIN den 27. februar

2007).

Kommissionen finder, at Polens mellemfristede mål (MTO) om et strukturelt

underskud på 1 pct. af BNP er passende i forhold til landets aktuelle bruttogæld

og estimerede potentielle vækst, men konstaterer kritisk, at de offentlige finanser i

det mellemfristede forløb ikke vil efterleve MTO-målet og heller ikke vil sikre en

sikkerhedsmargin i forhold til at undgå overskridelser af 3-procentsgrænsen for

det faktiske underskud under normale lavkonjunkturer. Kommissionen finder i

forlængelse heraf, at Polen i lyset af de konjunkturmæssigt gode tider burde sikre

større strukturelle budgetforbedringer i retning af MTO-målet.

Kommissionen finder, at Polen er i lavrisikogruppen med hensyn til sikring af den

finanspolitiske holdbarhed på lang sigt. Det vurderes på grundlag af Kommissio-

nens og EU-landenes fælles antagelser og fremskrivninger af aldersrelaterede ud-

gifter, at stillingen på de offentlige finanser i 2006 var konsistent med langsigtet

holdbarhed, endda med en margin på knap 1�½ pct. af BNP, som vil blive styrket

med godt 1 procentenhed, hvis programmets økonomisk-politiske planer bliver

realiseret.

Denne vurdering er baseret på fremskrivninger, som omfatter en reduktion af de

offentlige udgifter til pension på ca. 6 pct. af BNP, hvilket forudsætter, at Polens

pensionsreformtiltag implementeres i overensstemmelse med planerne. Den pol-

ske regering har imidlertid gennemført undtagelser fra det reformerede pensions-

system og udvidet rettighederne til tidlig tilbagetrækning for udsatte erhvervs-

grupper, særligt minearbejdere, som ikke er lagt ind i fremskrivningerne. Frem-

skrivningerne indebærer endvidere et væsentligt fald i pensionernes kompensati-

onsgrad. Kommissionens helhedsvurdering indebærer således, at Polens langsig-

tede udfordringer muligvis er større end angivet af de aktuelle beregninger.

Stabilitetsprogram for Portugal

Portugals

faktiske budgetunderskud

skønnes ifølge stabilitetsprogrammet at være

blevet forbedret fra 6,0 pct. af BNP i 2005 til 4,6 pct. af BNP i 2006. Forbedrin-

gen skyldes lavere offentlige udgifter, herunder lavere sociale overførsler samt

lavere udbetaling af subsidier.

Portugals budgetstrategi er – som anbefalet i Rådets anbefaling af 20. september

2005 – fokuseret på at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2008,

hvor programmet sigter på en offentlig saldo på -2,6 pct. af BNP efterfulgt af

yderligere forbedringer i 2009 og 2010 til henholdsvis -1,5 pct. af BNP og -0,4 pct.

af BNP.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbedringen af den offentlige saldo fra 2006 til 2010 er primært baseret på et fald

i de

offentlige udgifter

på 4,8 pct. af BNP over programperioden. De offentlige udgif-

ter forventes at falde for stort set alle primære udgiftskategorier, dog særligt for

sociale overførsler samt det kollektive forbrug. En betydelig del af faldet er base-

ret på permanente tiltag, herunder reformering af den offentlige administration

samt ændringer i pensions- og sundhedssystemerne. De

offentlige indtægter

forventes

at falde svagt med 0,6 pct. af BNP fra 2006 til 2010.

Kommissionen vurderer, at der er risiko for, at budgetsaldoen særligt i 2008 og

frem kan udvikle sig ringere end skønnet i programmet, hvilket skyldes usikkerhed

forbundet med effektiviteten af de planlagte tiltag til at mindske de offentlige ud-

gifter. Endvidere er vækstskønnene noget optimistiske, særligt i de sidste år af

programperioden.

Den

offentlige gæld

forventes i 2006 at stige til 67,4 pct. af BNP fra 64,0 pct. af BNP

i 2005. Efter en svag stigning i 2008 til 68,0 pct. af BNP forventes gælden at falde

til 62,2 pct. af BNP i 2010.

Programmets budgetskøn er baseret på, at

realvæksten i BNP

vil udgøre 1,4 pct. i

2006, hvilket er højere end i 2005, og stige til 1,8 pct. i 2007. Fra 2007 og til ud-

gangen af programperioden forventes realvæksten at stige til 3,0 pct.

Outputgabet

skønnes over perioden at stige fra -2,6 til 0,2.

Programmet angiver, at det

mellemfristede mål (MTO)

for den strukturelle saldo er et

underskud på 0,5 pct. af BNP, der forventes nået i 2010. Da Portugals MTO er

mere krævende end landets ”minimum benchmark” på ca. -1,5 pct. af BNP, vil

opnåelsen af MTO indebære, at sikkerhedsmarginen bliver overholdt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.15

Makroøkonomiske nøgletal for Portugal

2005

Offentlige finanser (pct. af

BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo

(Komm.)

1,2

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Portugal)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyr-

ken)

0,4

2,5

0,0

7,6

1,4

3,2

0,9

7,6

1,8

2,2

1,0

7,5

2,4

2,2

1,2

7,2

3,0

2,1

1,5

6,6

3,0

2,1

1,5

6,3

41,7

47,8

-6,0

-3,3

64,0

-2,5

-4,9

41,7

46,3

-4,6

-1,7

67,4

-2,6

-3,4

41,7

45,4

-3,7

-0,7

68,0

-2,4

-2,6

41,4

44,0

-2,6

0,4

67,3

-1,8

41,2

42,7

-1,5

1,5

65,2

-0,7

-1,2

41,1

41,5

-0,4

2,5

62,2

0,2

-0,5

2006

2007

2008

2009

2010

2011

-4,9

-3,4

-2,6

-1,8

-1,2

-0,5

-4,9

-3,4

-2,6

-1,8

-1,3

-0,5

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Stabilitetsprogram for Portugal af december 2006.

Den

strukturelle saldo

forventes forbedret med 2,9 procentpoint over programperi-

oden – i 2006 forventes en strukturel saldo på -3,4 pct. af BNP og i 2010 -0,5 pct.

af BNP. Da den gennemsnitlige årlige tilpasning udgør ca. ¾ pct. af BNP, og

hvert år er på mindst 0,5 pct. af BNP, er programmets tilpasning mod MTO i

overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen vurderer dog,

at der er risici forbundet med tilpasningen, jf. ovennævnte risici forbundet med

budgetudviklingen, og påpeger, at der kan opstå behov for at styrke de planlagte

tiltag, for at tilpasningen mod MTO vil være i overensstemmelse med Stabilitets-

og Vækstpagten.

Med hensyn til at sikre

de offentlige finansers holdbarhed

på lang sigt vurderer Kom-

missionen, at risikoen for Portugal er høj. Portugal har for nyligt vedtaget en pen-

sionsreform, som trådte i kraft 1. januar 2007, og programmets skøn tyder på, at

reformen vil bidrage til en markant mindre stigning i de aldersrelaterede udgifter,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

men udgifterne vil stadig være betydelige. Den høje gæld og svage budgetposition

udgør endvidere risici for den langsigtede holdbarhed.

Konvergensprogram for Estland

Overskuddet på Estlands

faktiske budgetsaldo

skønnes ifølge stabilitetsprogrammet

at have udgjort 2,6 pct. af BNP i 2006, men det ventes reduceret til 1,2 pct. af

BNP i 2007. Ifølge programplanen ventes overskuddet at udgøre 1,5 pct. af BNP

ved slutningen af programperioden,

jf. tabel 1.16.

Årsagen til det reducerede overskud skyldes et fald i de

offentlige indtægter

på 2,5

procentpoint fra 38,3 pct. af BNP i 2006 til 35,8 pct. af BNP i 2010. Dette fald

skal dog ses i lyset af en ekstraordinær stor stigning fra 2005 til 2006 på næsten tre

procentpoint, hovedsageligt på baggrund af ekstraordinært høje indtægter fra indi-

rekte skatter og skat på arbejdsindkomst. Der er således tale om en tilpasning fra

et højt niveau. De

offentlige udgifter

ventes samlet at falde med 1,3 procentpoint over

programperioden.

Den

offentlige gæld

er med et niveau på 3,7 pct. af BNP i 2006 det laveste i EU. Den

ventes halveret i programperioden og derved at udgøre 1,9 pct. af BNP i 2010.

Estland opfylder således kravet om maksimal gæld på 60 pct. af BNP med meget

betydelig margin.

Programmets budgetskøn er baseret på, at

realvæksten i BNP

udgør 7,5-11 pct. i

programperioden. Antagelserne for vækstforløbet vurderes at være fuldt ud på

linie med Kommissionen og det makroøkonomiske scenario for 2007 og 2008

skønnes endda at være forsigtigt antaget, hovedsageligt mht. væksten i privatfor-

bruget og investeringerne. BNP-væksten ventes at aftage til 7,6 pct. og 7,5 pct. i

hhv. 2009 og 2010, hvilket resulterer i et negativt outputgab på 0,3 pct. og 0,7 pct.

af BNP.

Inflationen

ventes at ligge på omkring 4,4 pct. i 2006 til 2008 og derefter

falde til 3,2 pct. i 2010. Kommissionen vurderer, at inflationsforventningerne er

realistiske.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.16

Makroøkonomiske nøgletal for Estland

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo (Komm.)

1,2

Strukturel budgetsaldo (Estland)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

10.5

4.1

2.0

7.9

11.0

4.4

6.3

5.6

8.3

4.3

1.0

5.2

7.7

4.4

0.3

5.3

7.6

3.5

0.1

5.5

7.5

3.2

0.1

5.4

35.5

33.2

2.3

2.5

4.5

0.2

2.2

2.1

38.3

35.6

2.6

2.8

3.7

2.0

1.4

1.7

37.8

36.5

1.2

1.4

2.6

1.2

0.8

0.4

0.6

36.9

35.5

1.3

1.4

2.3

0.2

1.2

36.2

34.6

1.6

1.7

2.1

-0.3

1.7

1.6

35.8

34.3

1.5

1.6

1.9

-0.7

1.7

1.6

2006

2007

2008

2009

2010

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Kommissionens Assessment for Estland pr. 6. februar 2007.

Kommissionen vurderer, at Estlands finanspolitiske strategi synes tilstrækkelig til

at sikre overholdelse af programmets mellemfristede budgetmålsætning (MTO) på

0,0 pct. af BNP i hele programperioden. Kommissionen bemærker, at Estland har

tilvejebragt en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til overskridelse af under-

skudsreferenceværdien på 3 pct. af BNP. Målsætningen er endda mere ambitiøs

end minimum benchmark, som er et underskud på omkring 2 pct. af BNP.

Kommissionen vurderer, at risiciene forbundet med programmets budgetmæssige

prognoser synes balancerede henover perioden og det budgetmæssige resultat i

2007 vurderes endda at kunne blive bedre end forventet i programmet. De største

risici udspringer fra en mulig overophedning af økonomien. Kommissionen op-

fordrer Estland til at sigte efter et højere overskud i 2007 bl.a. med henblik på at

sikre makroøkonomisk stabilitet. Kommissionen vurderer, at en reduktion af

overskuddet fra 2006 til 2007 i ”gode økonomiske tider” er udtryk for en procyk-

lisk finanspolitik.

Kommissionen vurderer endeligt, at Estland er i en lavrisiko position i forhold til

målet om at sikre kvalitet og holdbarhed i de offentlige finanser på lang sigt. Est-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

land er et af de få lande i EU, der har udsigt til faldende aldersrelaterede udgifter

frem til 2050. Denne udvikling skyldes hovedsageligt faldende udgifter til pension,

hvilket kan tillægges resultaterne af en omfattende pensionsreform i 2002.

Det er Kommissionens vurdering, at den økonomiske politik i stabilitetspro-

grammet er i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske ret-

ningslinier (BEPG) samt på linie med det nationale reformprogram (NRP).

Kommissionen fremhæver desuden, at Estlands budgetmæssige strategi er et godt

eksempel på finanspolitik i overensstemmelse med Stabilitets- og vækstpagten

(SGP).

Stabilitetsprogram for Grækenland

Grækenland vurderer i sit stabilitetsprogram, at

underskuddet på de offentlige finanser

blev halveret fra 5,2 pct. af BNP i 2005 til 2,6 pct. af BNP i 2006, og at under-

skuddet således blev bragt ned under Traktatens 3-procentsgrænse i overens-

stemmelse med Rådets pålæg under artikel 104.9 af 17. februar 2005. Underskud-

det ventes nedbragt yderligere til 2,4 pct. af BNP i år for herefter at falde gradvist

til ca. 1,2 pct. af BNP i 2009.

Den kraftige forbedring af den offentlige saldo i 2006 (2,6 procentenheder) blev

opnået dels på udgiftssiden (0,9 procentenheder) i form af lavere udgifter til ren-

tebetalinger på gælden og offentlig forbrug m.v., og dels på indtægtssiden (0,9

procentenheder) i form af engangsindtægter samt en forøgelse af visse punktafgif-

ter og selskabsskatter og bidrag fra gunstige konjunkturforhold.

Den fremadrettede konsolidering, der i perioden skal forbedre saldoen med knap

1,5 pct. af BNP (fra de -2,6 pct. i 2006 til de -1,2 pct. i 2009), er ligeligt fordelt på

dels en faldende

udgiftskvote,

primært lavere renteudgifter, mens et vist fald i det

offentlige forbrug stort set opvejes af en stigning i overførsler til især pensioner,

og dels en stigende

indtægtskvote,

især højere indirekte skatter og sociale bidrag

samt styrket indsats mod skatteunddragelse.

Programmets budgetplaner er baseret på den forudsætning, at den årlige

BNP-

realvækst,

vil ligge nogenlunde konstant på ca. 4 pct., lidt over det estimerede po-

tentielle niveau, i hele perioden fra 2006 til 2009. Produktionen ventes ligeledes at

ligge ca. 1 pct. over sit potentielle niveau frem mod 2009, hvor output gap ventes

at stige til ca. 1,5 pct. af BNP.

Grækenlands

offentlige gældskvote

skønnes at have udgjort ca. 104 pct. af BNP i 2006

og ventes reduceret væsentligt til lidt over 90 pct. af BNP i 2009 i takt med ned-

bringelsen af de store underskud og de fortsat høje vækstrater.

Grækenlands

strukturelle budgetunderskud

– saldoen korrigeret for konjunktureffek-

ter og engangstiltag – skønnes i 2006 at have udgjort knap 3,5 pct. af BNP, en

forbedring på over 2 procentenheder, en væsentlig del af forbedringen af den fak-

tiske saldo. Den strukturelle saldo ventes fra og med 2007 styrket med ca. 0,5 pro-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

centenheder årligt, således at det strukturelle underskud bringes ned under 2 pct.

af BNP i 2009. Den strukturelle forbedring på godt 0,5 procentenheder i 2007

dækker over bortfald af engangsindtægter på ca. 0,4 pct. af BNP i 2006, der kom-

penseres i kraft af mere permanente tiltag.

Grækenlands

mellemfristede målsætning (MTO)

angives at være balance eller overskud

på den strukturelle saldo. MTO-målet ventes således ikke realiseret inden for pro-

gramperioden.

Tabel 1.17

Makroøkonomiske nøgletal for Grækenland

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo:

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo

(Komm.)

1,2

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Grækenland)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyr-

ken)

3,7

3,5

1,3

9,8

40,5

45,7

-5,2

-0,4

107,5

0,9

-5,6

2006

42,2

44,8

-2,6

2,0

104,1

1,0

-3,0

-3,4

2007

42,1

44,5

-2,4

2,0

100,1

0,9

-2,8

-2,7

2008

42,5

44,3

-1,8

2,4

95,9

1,1

-2,3

-2,2

2009

42,9

44,1

-1,2

2,9

91,3

1,5

-1,8

-1,6

2010

n.a.

4,0

3,3

1,4

9,3

3,9

3,0

1,3

8,9

4,0

2,8

1,3

8,6

4,1

2,6

1,8

6,5

n.a.

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og en-

gangstiltag.

Kilde: Konvergensprogram for Grækenland af december 2006.

Kommissionen noterer i sin vurdering, at udviklingen i Grækenlands offentlige

finanser synes at være konsistent med Rådets pålæg, idet det uforholdsmæssigt

store underskud synes korrigeret i 2006. Grækenland vurderes ligeledes at have

gennemført de anbefalede effektive tiltag, idet der skønnes at være sikret en for-

bedring af den strukturelle saldo på mindst 2,5 og over 2 pct. af BNP i hhv. 2005

og 2006.

Kommissionen finder, at der er visse risici knyttet til det græske program. Det

vurderes, at risiciene er balancerede i 2007, men at budgetresultaterne kan blive

mindre gunstige end skønnet i programmet i 2008 og 2009, hvor de forudsatte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vækstskøn synes relativt favorable, og hvor der er utilstrækkelig information om

de tiltag, der skal sikre gennemførelsen af den planlagte konsolidering.

Kommissionen finder, at Grækenlands mellemfristede mål om balance eller over-

skud på den strukturelle saldo er passende i forhold til Pagtens regel om, at målet

bør afspejle det enkelte lands aktuelle bruttogæld og estimerede potentielle vækst

på lang sigt. Den græske struktursaldo vil imidlertid ikke efterleve MTO-målet og

vurderes heller ikke at indebære en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-

procentsgrænsen. Kommissionen finder – i lyset af de gunstige konjunkturforhold

– at tilpasningen i retning af MTO-målet bør styrkes, hvis den skal være i overens-

stemmelse med Pagtens hovedregel for euro- og ERMII-lande, der tilsiger struk-

turelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP årligt og mere i

gode tider. Det vurderes i lyset af de nævnte risici, at gældskvoten vil falde til-

strækkeligt hurtigt mod referenceværdien på 60 pct. af BNP, men muligvis ikke så

hurtigt som planlagt i programmet.

Kommissionen finder, at Grækenland er i højrisikogruppen med hensyn til sikring

af den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt. Kommissionen påtaler, at Græken-

land ikke har udarbejdet langsigtede fremskrivninger af pensionsudgifterne, men

vurderer i lyset af tidligere skøn, at der ved gældende og endnu ikke reformerede

regler vil blive tale om betydelig stigning i pensionsudgifterne. Stillingen på de

aktuelle offentlige finanser må således vurderes at indebære et behov for en mar-

kant permanent strukturel budgetforbedring for at være konsistent med holdbar-

hed på lang sigt. Grækenland præsenterer ikke nogen pensionsreformer, men har

nedsat en komité, som har til opgave at analysere udfordringerne og forberede

forslag til reformer af social sikring og pension.

Konvergensprogram for Sverige

Det opdaterede svenske konvergensprogram for perioden 2006-09 tager udgangs-

punkt i en finanspolitisk strategi, som skal sikre holdbare offentlige finanser og

give plads til at lade de automatiske stabilisatorer virke fuldt ud under en konjunk-

turnedgang uden at bryde Stabilitets- og Vækstpagtens reference på 3 pct. for

maksimale underskud på den offentlige budgetsaldo. De primære elementer i stra-

tegien er en målsætning om gennemsnitlige overskud på den faktiske budgetsaldo

på 2 pct. af BNP over konjunkturcyklen (reformuleres i foråret 2007, når den

fondsbaserede del af det offentlige pensionssystem udgår af opgørelsen for den

offentlige sektor), flerårige udgiftslofter i staten samt krav om balancerede budget-

ter i kommunerne.

I programmet ventes overskuddet på den

faktiske budgetsaldo

reduceret fra 3,0 pct.

af BNP i 2006 til 2,4 pct. af BNP i 2007 for efterfølgende gradvis at blive styrket

til 3,1 pct. af BNP i 2009,

jf. tabel 1.18.

I forhold til det forrige konvergensprogram

er der tale om en markant opjustering af overskuddet på 1-2 pct.enhed gennem

programperioden, hvilket primært afspejler videreførelsen af et større overskud

end ventet i 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forringelsen af den faktiske budgetsaldo i 2007 afspejler fortrinsvis indkomstskat-

telettelser, som ikke helt opvejes af begrænset udgiftsvækst. De

offentlige indtægter

reduceres således i programmet fra 58,2 pct. af BNP i 2006 til 56,1 pct. af BNP i

2007, mens de

offentlige udgifter

samtidig falder fra 55,2 til 53,7 pct. af BNP. Frem til

2009 falder indtægtskvoten yderligere til 55,3 pct. af BNP, men det mere end op-

vejes af en reduktion af udgiftskvoten til 52,2 pct. af BNP i 2009. Reduktionen af

udgiftskvoten i 2007 og 2008 kan primært henføres til en kraftig trimning af den

aktive arbejdsmarkedspolitik, mens udløb af tidsbegrænsede udgiftsprogrammer

forklarer hovedparten af faldet i 2009.

Den

offentlige gæld

ventes at falde fra 46,5 pct. af BNP i 2006 til 33 pct. af BNP i

2009. Sverige opfylder dermed med betydelig margin gennem hele programperio-

den kravet i Stabilitets- og Vækstpagten om en offentlig gæld på maksimalt 60 pct.

af BNP. Udover høje primære overskud og stærk nominel BNP-vækst understøt-

tes gældsreduktionen også af den svenske regerings privatiseringsplaner.

Programmets budgetskøn er blandt andet baseret på en

realvækst

i BNP, som i

kraft af kapacitetsbegrænsninger skønnes gradvist reduceret fra et toppunkt på 4,1

pct. i 2006 til ca. 2¾ pct. i 2009. Baseret på Kommissionens skøn bliver output-

gabet svagt positiv i perioden 2007-09. Inflationen ventes at ligge omkring 2 pct. i

programperioden, dog med et kort dyk til 1,5 pct. i 2008 grundet importprisfald

relateret til en antagelse om en styrkelse af den svenske krone. Inflationen vil

dermed ligge omtrent på linje med den svenske centralbanks – Riksbanks – mål på

2 pct. Overordnet finder Kommissionen, at programmet er baseret på plausible

vækstantagelser, og at inflationsantagelserne er realistiske.

Den

konjunkturrensende (og strukturelle) budgetsaldo

ventes ifølge Kommissionens be-

regningsmetode baseret på informationerne i programmet reduceret med ¾

pct.enhed af BNP i 2007 for efterfølgende gradvist at bevæge sig tilbage til ni-

veauet i 2006 på 3 pct. af BNP. Dermed opfyldes den svenske regerings over-

skudsmål og den deraf udledte

mellemfristede målsætning (MTO)

på 2 pct. af BNP

gennem hele programperioden. Programmets MTO er væsentligt mere krævende

end Sveriges ”minimum benchmark” på omkring -1 pct. af BNP, og opnåelse

heraf vil således tilvejebringe en betydelig sikkerhedsmargin mod uforholdsmæs-

sigt store underskud. Med forbehold for usikkerhed knyttet til betydelige udsving i

provenuet fra kapitalafkastbeskatningen vurderer Kommissionen på baggrund af

reduktionen i overskuddet på den strukturelle budgetsaldo i 2007, at der er risiko

for, at finanspolitikken dette år er procyklisk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.18

Makroøkonomiske nøgletal for Sverige

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

1,2

Strukturel budgetsaldo (Komm.)

1,2,3

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

2,7

1,3

0,8

6,0

4,0

1,9

1,7

5,6

3,3

2,2

1,5

5,8

3,1

1,5

1,0

5,0

2,7

1,9

0,6

4,3

59,0

56,0

3,0

4,6

50,3

-0,7

3,4

3,0

58,2

55,2

3,0

4,5

46,5

0,0

3,0

56,1

53,7

2,4

4,1

41,5

0,3

2,2

55,6

52,9

2,7

4,2

37,4

0,3

2,5

55,3

52,2

3,1

4,6

33,0

0,3

3,0

2006

2007

2008

2009

2010

1) Den fondsbaserede del af det offentlige pensionssystem udgår fra og med foråret 2007 i opgø-

relsen af den offentlige sektor. Virkningen er en reduktion af opgørelsen af saldostørrelserne med

ca. 1 pct.enhed i alle år og en forøgelse af opgørelsen af bruttogælden med ca. �½ pct.enhed.

2) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

3) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Konvergensprogram for Sverige af 7. december 2006 samt Kommissionens vurdering af

programmet.

De budgetmæssige risici vurderes generelt af Kommissionen at være balancerede,

dog tyder ny information om statens likviditetsbevægelser på, at overskuddet i

2006 kan blive i omegnen af �½ pct.enhed af BNP større. Udgiftsmålsætningerne

understøttes af udgiftslofterne for staten, mens der er nogen usikkerhed i forhold

til provenuet fra kapitalafkastbeskatningen.

Kommissionen vurderer endvidere, at risikoen for holdbarheden af de offentlige

finanser på langt sigt er lav. Den stærke budgetposition i udgangspunktet bidrager

betydeligt til at håndtere udgiftspresset fra befolkningsaldringen gennem yderlige-

re nedbringelse af bruttogæld og akkumulering af aktiver. Det langsigtede udgifts-

pres er noget lavere end EU-gennemsnittet, primært i kraft af 1998-reformen af

det offentlige pensionssystem. Eksklusiv den fondsbaserede del af pensionssyste-

met falder pensionsudgifterne således med knap 1 pct.enhed af BNP frem til

2050. Stigningen i sundhedsudgifterne er også mindre end EU-gennemsnittet,

mens stigningen i udgifter til ældrepleje omvendt er blandt de højeste i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vurderer, at den økonomiske politik i konvergensprogrammet

generelt er i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske ret-

ningslinjer.

Konvergensprogram for Storbritannien

UK’s opdaterede konvergensprogram for perioden 2006/07-2011/12 (budgetåret

går fra 1. april til 31. marts) indebærer en forbedring af den

faktiske budgetsaldo

fra

-2,8 pct. af BNP i budgetåret 2006/07 til -2,3 pct. af BNP i 2007/08. Frem til

2011/12 angives i programmet en yderligere reduktion af det offentlige underskud

til -1,4 pct. af BNP,

jf. tabel 1.19.

Den fremadrettede forbedring af den faktiske budgetsaldo kan forklares ved både

stigende indtægter og faldende udgifter som andel af BNP. Tilpasningen på ind-

tægtssiden finder sted i programmets første år med en stigning i de offentlige ind-

tægter på 0,7 procentpoint af BNP fra 2006/2007 til 2008/2009 som følge af bl.a.

en stigning i den indirekte beskatning af flytrafik og et skønnet højere provenu

ved beskatning af finansielle selskaber (under antagelse om højere profitrater). De

offentlige udgifter

ventes at falde med 0,6 procentpoint af BNP i perioden 2008/2009

til 2011/2012.

Der planlægges en tilsvarende forbedring af den

primære saldo

– givet omtrent kon-

stante renteudgifter på ca. 2,0 pct. af BNP – der i programperioden ventes forbed-

ret med i alt 1,3 procentenheder fra -0,6 pct. af BNP i 2006/2007 til 0,7 pct. af

BNP i 2011/2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.19

Makroøkonomiske nøgletal for UK

05/06

Offentlige finanser (pct. af

BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo:

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo

(Komm.)

2,3

Konjunkturrenset budgetsaldo

(UK)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyr-

ken)

1,75

2,0

1,0

4,7

38,6

41,5

-2,9

-0,8

42,7

-0,5

-2,7

-3,0

-2,6

06/07

07/08

08/09

09/10

10/11

11/12

39,3

42,0

-2,8

-0,6

43,7

-0,6

-2,5

39,8

42,1

-2,3

-0,2

44,1

-0,6

-2,1

-2,2

40,0

42,0

-1,9

0,1

44,2

-0,6

-1,7

-1,9

40,0

41,8

-1,7

0,3

44,2

-0,5

-1,5

-1,7

40,0

41,6

-1,6

0,5

44,0

-0,4

-1,4

n.a.

40,0

41,4

-1,4

0,7

43,6

-0,3

-1,3

n.a.

2,75

2,5

0,8

5,3

2,75

2,0

0,8

5,0

2,5

2,0

0,5

4,8

2,5

2,0

n.a.

2,5

2,0

n.a.

2,5

2,0

n.a.

Anm.: 1) UKs budgetår går fra 1. april til 31. marts.

2) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

3) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og en-

gangstiltag.

4) Beskæftigelsesvækst og ledighedsprocent følger kalenderåret.

Kilde: Konvergensprogram for UK af december 2006.

Den

offentlige bruttogæld

ventes i programmet øget fra 43,7 pct. af BNP i 2006/07 til

44,1 pct. af BNP i 2007/08 for efterfølgende at falde til 43,6 pct. af BNP i

2011/12. UK overholder således med god margin kravet i Stabilitets- og Vækst-

pagten om en offentlig gæld på maksimalt 60 pct. af BNP.

Konvergensprogrammets fremskrivning af udviklingen i de offentlige finanser og

gæld er blandt andet baseret på en

realvækst i BNP

på 2,75 pct. årligt i hhv.

2006/2007 og 2007/2008 faldende til 2,5 pct. årligt i resten af programperioden.

Outputgabet

er uændret på -0,6 pct. frem til 2008/2009 og ventes herefter indsnæv-

ret til -0,3 pct. i 2011/12. Overordnet vurderer Kommissionen, at programmet er

baseret på plausible vækstantagelser.

Inflationen

ventes at falde fra 2,5 pct. i 2006/2007 til 2,0 pct. i 2007/2008 og frem.

UK’s officielle inflationsmål er 2 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den

strukturelle budgetsaldo

ventes ifølge Kommissionens beregningsmetode baseret

på informationerne i programmet at blive forbedret fra -2,5 pct. af BNP i 2006/07

til -1,3 pct. af BNP i 2011/12.

Programmet angiver ikke en kvantitativ mellemfristet målsætning (MTO) for den

strukturelle balance men henviser til indenlandske finanspolitiske målsætninger,

der er konsistente med en stabilisering af gældskvoten på et relativt lavt niveau og

kun i nogle tilfælde vil sikre en sikkerhedsmargin i forhold til grænsen på 3 pct. af

BNP for det offentlige budgetunderskud.

Kommissionen vurderer, at risici ved budgetfremskrivningerne overordnet set

synes balancerede frem til 2007/2008, men at budgetudviklingen herefter kan

blive værre end angivet i programmet afhængig af implementeringen af udgifts-

kontrollen. Størstedelen af reduktionen i udgiftsvæksten fra 2008/2009 og frem er

endnu ikke understøttet af besluttede konkrete budgetmæssige tiltag.

Kommissionen vurderer endvidere, at UK’s budgetmæssige stilling i det store hele

vil være i overensstemmelse med Rådets henstilling til UK af 24. januar 2006 om

at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2006/2007.

Kommissionen bemærker samtidig, at budgetstrategien først i 2009/2010 synes at

give en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til at overskride 3 pct.-grænsen for

offentlige underskud og opfordrer derfor UK til øget budgetmæssig konsolidering

i den sidste del af programperioden.

Med hensyn til at sikre de offentlige finansers holdbarhed på langt sigt vurderer

Kommissionen, at UK befinder sig i en delvis risikabel position. Ifølge Kommis-

sionens beregninger har UK et udestående stramningsbehov på godt 4 pct. af

BNP i forhold til de offentlige finansers stilling i 2006 og på 3 pct. af BNP, når

den i programmet angivne konsolidering indregnes. UK har fremlagt forslag om

en pensionsreform, der indebærer styrkede incitamenter til privat pensionsopspa-

ring, en gradvis forhøjelse af den offentlige pensionsalder samt øgede offentlige

pensionsudbetalinger (ved at overgå fra pris- til lønindeksering af pensionsret-

tigheder i det offentlige system).

Ifølge Kommissionen indebærer den nuværende budgetmæssige stilling – trods

forbedringer siden 2005 – stadig risici i forhold til den langsigtede holdbarhed,

såfremt en reduktion af budgetunderskuddet ikke finder sted på mellemlang sigt.

Kommissionen påpeger, at en konsolidering af de offentlige finanser vil kunne

bidrage til at mindske risici i forhold til den langsigtede holdbarhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konvergensprogram for Litauen

Underskuddet på Litauens

faktiske budgetsaldo

skønnes ifølge stabilitetsprogrammet

at have udgjort 1,2 pct. af BNP i 2006, og det ventes reduceret til 0,9 pct. af BNP

i 2007. Ifølge programplanen ventes den faktiske budgetsaldo at være i balance

ved slutningen af programperioden,

jf. tabel 1.20.

Konsolideringen af de offentlige finanser skal hovedsageligt foregå gennem en

stigning i de

offentlige indtægter.

Baggrunden for denne stigning skal hovedsageligt

findes i øgede indtægter fra indirekte skatter som følge af bedre skatteadministra-

tion samt en forventning om øget støtte fra EU. De

offentlige udgifter

ventes også at

stige i programperioden, om end i et mindre omfang. Årsagen til stigningen skyl-

des til dels et offentligt investeringsprogram samt øget investeringsstøtte fra EU.

De offentlige indtægter og udgifter ventes at stige med hhv. 2,6 og 1,4 procentpo-

int i perioden 2006 til 2009.

Den

offentlige gæld

er opgjort til 18,4 pct. af BNP i 2006, hvilket er under gennem-

snittet for EU-landene. Den ventes samlet at falde med 0,7 procentpoint i pro-

gramperioden, men fra 2006 til 2007 er der udsigt til en stigning til 19,2 pct. af

BNP. Litauen opfylder således kravet om maksimal gæld på 60 pct. af BNP med

betydelig margin.

Programmets budgetskøn er baseret på, at

realvæksten i BNP

udgør 4,5-7,8 pct. i

programperioden. Antagelserne for vækstforløbet vurderes at være rimelige og det

makroøkonomiske scenario fra 2007 og frem skønnes endda at være forsigtigt.

Inflationen

ventes at stige fra 3,9 pct i 2006 til 4,7 pct. i 2007, hovedsageligt på bag-

grund af højere priser på naturgas, og derefter falde til 3,1 pct. i 2009. Ifølge

Kommissionen er der imidlertid risiko for højere-end-forventet inflation i perio-

den 2007 til 2009 som følge af højere lønstigninger, kreditvækst samt muligheden

for et højere-end-forventet outputgab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.20

Makroøkonomiske nøgletal for Litauen

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo (Komm.)

1,2

Strukturel budgetsaldo (Litauen)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

7.6

2.7

2.6

8.3

7.8

3.9

3.2

5.3

6.3

4.7

0.5

4.9

5.3

3.4

0.3

4.9

4.5

3.1

0.3

4.9

33.0

33.6

-0.5

0.3

18.7

1.9

-1.0

33.3

34.5

-1.2

-0.4

18.4

2.4

-1.8

-2.0

33.9

34.8

-0.9

0.0

19.2

1.6

-1.3

-1.7

34.5

35.0

-0.5

0.4

19.0

0.1

-0.5

-1.0

35.9

0.0

0.8

17.7

-1.9

0.5

-0.2

2006

2007

2008

2009

2010

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Kommissionens Assessment for Litauen pr. 6. februar 2007.

Kommissionen vurderer, at Litauens finanspolitiske strategi muligvis ikke er til-

strækkelig til at sikre overholdelse af programmets mellemfristede budgetmålsæt-

ning (MTO) på -1,0 pct. af BNP i 2008. Det vurderes dog at være muligt fra 2009.

Kommissionen bemærker, at Litauen har tilvejebragt en tilstrækkelig sikkerheds-

margin i forhold til overskridelse af underskudsreferenceværdien på 3 pct. af

BNP, idet minimum benchmark er angivet til at være et underskud på omkring 2

pct. af BNP.

Kommissionen vurderer, at risiciene forbundet med programmets budgetmæssige

prognoser synes balancerede frem til 2007, men at de budgetmæssige resultater fra

2008 vurderes at kunne blive værre end forventet i programmet. Kommissionen

bemærker desuden, at manglen på deltaljeret information resulterer i en betydelig

usikkerhed mht. opnåelsen af de budgetmæssige mål fra 2008 og frem. Kommis-

sionen opfordrer Litauen til at udnytte de ”gode tider” til at sigte efter et mindre

underskud i 2007 i lyset af muligheden for et bedre-end-forventet underskud i

2006 samt at opjustere tilpasningen mod MTO.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vurderer, at Litauen er i en lavrisiko position i forhold til målet

om at sikre kvalitet og holdbarhed i de offentlige finanser på lang sigt. Den lang-

sigtede budgetmæssige effekt af en aldrende befolkning, herunder udgifter til pen-

sion, er mindre end EU-gennemsnittet, bl.a. som følge af de vedtagne pensionsre-

former. Desuden forventes yderligere ændringer i pensionssystemet til gavn for

den langsigtede holdbarhed, bl.a. en stigning i pensionsalderen

Det er Kommissionens vurdering, at den økonomiske politik i stabilitetspro-

grammet er i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske ret-

ningslinier (BEPG) samt er konsistent med det nationale reformprogram (NRP).

Kommissionen bemærker dog, at målene for underskuddet på den faktiske bud-

getsaldo i programmet er signifikant mindre end i NRP.

Rådsudtalelser

Rådet ventes at vedtage udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne for

Tyskland, Frankrig, Nederlandene, Italien, Cypern, Slovenien, Slovakiet, Dan-

mark, Finland, Luxembourg, Ungarn, Malta, Irland, Polen, Portugal, Estland,

Grækenland, Sverige, Storbritannien og Litauen, der bl.a. anbefaler, at:



Tyskland

1) drager fordel af de gode tider og i 2008 og derefter styrker de

strukturelle budgetforbedringer i retning af det mellemfristede mål om bud-

getbalance gennem fastholdelse af stram udgiftskontrol og sikring af, at den

planlagte reform af selskabsskattesystemet ikke sætter budgetkonsoliderin-

gen over styr, 2) - i lyset af den aktuelle offentlige gæld og den skønnede

fremadrettede stigning i aldersrelaterede udgifter - styrker finanspolitikkens

langsigtede holdbarhed ved at nå op på den mellemfristede målsætning og

implementere reformer, særligt af sundhedssystemet, 3) forbedrer de bud-

getmæssige rammer med henblik på at styrke budgetdisciplinen på alle ni-

veauer i den offentlige sektor, særligt i forbindelse med implementeringen af

planerne vedrørende reformen af det tyske føderale system;

Frankrig

udnytter de solide vækstudsigter og den positive basiseffekt fra et

bedre udfald i 2006 end ventet til at fremrykke tilpasningen til den mellem-

fristede budgetmålsætning, særligt i 2007, med henblik på som planlagt at nå

målsætningen i slutningen af programperioden og dermed reducere gælden

og forbedre holdbarheden af de offentlige finanser, samt styrker overvåg-

ningen og håndhævelsen af udgiftsregler for alle dele af den offentlige sek-

tor for at sikre overholdelse af de ambitiøse flerårige udgiftsregler;

Der ventes ikke givet anbefalinger til

Nederlandene.

Det ventes, at udtalelsen

vil fremhæve, at Nederlandenes finanspolitiske situation er gunstig. Samtidig

ventes udtalelsen at indikere, at Nederlandene bør holde en stærk budget-

mæssig situation i de kommende år for at undgå pro-cyklisk finanspolitik;

Italien

opnår den planlagte konsolidering i 2007 for at korrigere det ufor-

holdsmæssigt store underskud i 2007; Italien sikrer passende tilpasning mod

MTO efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud og sikrer,

at gælden reduceres tilsvarende; Italien, i lyset af det høje gældsniveau, fuldt

ud implementerer de vedtagne pensionsreformer, herunder den periodiske



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



justering af pensionsrettighederne i forhold til forventet levetid, for at undgå

markante stigninger i de aldersrelaterede udgifter; Italien forbedrer budget-

processen ved at øge gennemsigtigheden, specificerer budgettiltagene mere

detaljeret og med et længere tidsperspektiv og effektivt implementere me-

kanismer til overvågning og kontrol af udgiftsudviklingen, specielt udviklin-

gen i sundhedsudgifterne

Cypern

– set i lyset af den høje gældskvote og de stigende aldersbetingede

udgifter – fører stram kontrol med de offentlige pensionsudgifter samt im-

plementerer yderligere reformer på pensions- og sundhedsområdet;

Slovenien

udnytter den gode økonomiske situation, herunder den bedre end

forventede budgetudvikling i 2006, til at fremskynde opnåelsen af MTO.

Desuden opfordres Slovenien til at forbedre den langsigtede holdbarhed af

de offentlige finanser, særligt ved at styrke den igangværende pensionsre-

form med yderligere tiltag, specielt tiltag til at øge beskæftigelsen for ældre

samt skabe incitament til bevægelse mod en større anvendelse af private

pensionsordninger;

Slovakiet

bør udnytte de stærke vækstudsigter til at styrke de strukturelle

tilpasninger for at sikre korrektionen af det uforholdsmæssigt store under-

skud i 2007 med en større margin og øge fremskridtet mod MTO, samt for-

stærke den bindende karakter af de mellemfristede statslige udgiftslofter;

Der ventes ikke afgivet direkte anbefalinger til

Danmark.

Udtalelsen ventes

fremhæve, at Danmarks mellemfristede budgetposition er sund, og at stra-

tegien for de offentlige finanser er et godt eksempel på finanspolitik i over-

ensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten.

Der ventes ikke givet anbefalinger til

Finland.

Udtalelsen ventes at fremhæ-

ve, at Finlands budgetposition på mellemlangt sigt er sund, og at budgetstra-

tegien er et godt eksempel på finanspolitik i overensstemmelse med Stabili-

tets- og Vækstpagten. Dog ventes fremhævet, at udgiftsbegrænsning vil væ-

re vigtig i de kommende år, når den ventede afkøling af økonomien reduce-

rer væksten i skattebaserne, og virkningen af befolkningsaldringen begynder

at kunne mærkes;

Luxembourg

bør implementere strukturelle reformer for at sikre den langsig-

tede holdbarhed, især på pensionsområdet;

Ungarn

stramt implementerer budgettet for 2007 og iværksætter de nødven-

dige tiltag for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2009, om

nødvendigt gennem ekstra tiltag, og sikrer at den offentlige bruttogældskvo-

te stramt bringes på en nedadgående bane, helst inden 2009; Ungarn for-

bedrer udgiftskontrollen ved at forstærke budgetreglerne og styrke de insti-

tutionelle rammer for de offentlige finanser, byggende på de tiltag, der er in-

troduceret i budgettet for 2007; Ungarn styrer udgifterne permanent gen-

nem vedtagelse og hurtig implementering af den annoncerede modernise-

ring af den offentlige administration og sundhedssystemet samt af den plan-

lagte reform af uddannelsessystemet; Ungarn i lyset af gældsniveauet og

stigningen i de aldersrelaterede udgifter forbedrer den langsigtede finanspo-

litiske holdbarhed ved at tage tilstrækkelige skridt mod MTO’en og som an-

nonceret tage initiativ til ekstra reformtiltag på pensionsområdet;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Malta,

som foreskrevet i programmet, gør tilstrækkelige fremskridt mod

opfyldelse af sit MTO og i overensstemmelse dermed reducerer sin gælds-

kvote. Desuden bør Malta tydeligt forklare sin langsigtede strategi for de of-

fentlige budgetter – herunder særligt udgiftssiden. Endelig anbefales det, at

Malta, i lyset af sin gældskvote og de forventede stigende aldersbetingede

udgifter, forbedrer holdbarheden af de offentlige finanser ved at opfylde sit

MTO samt ved at gennemføre reformer på sundhedsområdet;

Der ventes ikke givet anbefalinger til

Irland.

Det ventes, at udtalelsen vil

fremhæve, at Irlands finanspolitiske situation er gunstig og i overensstem-

melse med Stabilitets- og Vækstpagten;

Polen

1) sikrer korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2007

i overensstemmelse med Rådets henstilling under artikel 104.7 til Polen, 2)

drager fordel af de gode tider og anvender ekstraindtægter til at nedbringe

underskuddet og styrker tilpasningen til det mellemfristede mål (MTO) ved

at specificere og implementere de supplerende tiltag, særligt på udgiftssiden,

der er nødvendige for at opnå den tilsigtede tilpasning, 3) sikrer realisering

af pensionsreformens tilsigtede resultater;

Portugal

implementerer de planlagte strukturelle tiltag for at korrigere det

uforholdsmæssigt store underskud i 2008 og er klar til at styrke disse tiltag

for at mindske budgeteffekten af en eventuelt lavere økonomisk vækst.

Endvidere opfordres Portugal til at gennemføre den planlagte tilpasning

mod MTO og sikre, at den offentlige gæld mindskes. Desuden opfordres

Portugal til at fremme den igangværende reform af den offentlige sektor.

Endelig opfordres Portugal til at forbedre den langsigtede holdbarhed for

de offentlige finanser ved at opnå MTO samt sikre og eventuelt fremme ef-

fekterne af den vedtagne pensionsreform;

Estland

bør sigte efter et højere end planlagt budgetmæssigt overskud i 2007

for at sikre makroøkonomisk stabilitet og fortsætte korrektionen af de eks-

terne ubalancer;

Grækenland

1) drager fordel af de gode tider og – efter korrektionen af det

uforholdsmæssigt store underskud – styrker tilpasningen i retning af det

mellemfristede mål om strukturel balance eller overskud og sikrer en tilsva-

rende reduktion af den offentlige gæld, 2) fortsat styrker budgetprocessen

ved at øge gennemsigtigheden yderligere og fastlægge en strategi med et

langsigtet perspektiv samt at gennemføre mekanismer til overvågning og

kontrol med de primære udgifter, 3) styrker de offentlige finansers langsig-

tede holdbarhed ved at efterleve den mellemfristede budgetmålsætning og

sikre kontrol med pensions- og sundhedsudgifter gennem reformer; Græ-

kenland bør snarest muligt udarbejde komplette langsigtede fremskrivninger

af aldersrelaterede udgifter;

Der ventes ikke givet anbefalinger til

Sverige.

Udtalelsen ventes at fremhæve,

at Sveriges budgetposition på mellemlangt sigt er sund, og at budgetstrategi-

en er et godt eksempel på finanspolitik i overensstemmelse med Stabilitets-

og Vækstpagten. Det vil dog være vigtigt at sikre, at forringelsen af den

strukturelle saldo i 2007, som knytter sig til arbejdsudbudsfremmende struk-

turreformer, ikke videreføres til senere år; samt at risikoen for procyklisk fi-

nanspolitik minimeres;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Storbritannien

fremmer den budgetmæssige konsolidering over programperi-

oden, særligt ved at implementere de skønnede reduktioner i udgiftsvæksten

efter 2007/2008, og yderligere styrker den budgetmæssige stilling med hen-

blik på at adressere risici i forhold til den langsigtede finanspolitiske hold-

barhed, samt forbedre overholdelsen af de i adfærdskodeksen for stabilitets-

og konvergens-programmerne specificerede retningslinier for data;

Litauen

bør udnytte de ”gode tider” og sigte efter et mere krævende mål for

underskuddet i 2007 i lyset af muligheden for et bedre-end-forventet resul-

tat i 2006 samt bør opjustere tilpasningen mod MTO – med henblik på sik-

re, at den årlige forbedring på den strukturelle budgetsaldo er på 0,5% af

BNP som benchmark – og den forventede forbedring ud over MTO. Litau-

en bør desuden forbedre de mellemfristede rammebetingelser mht. plan-

lægning og kontrol af de offentlige finanser.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Danmarks eget konvergensprogram forventes fremlagt på rådsmødet den 27. fe-

bruar 2007.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om de opdaterede

konvergens- og stabilitetsprogrammer fra 2006 for Tyskland, Frankrig, Nederlan-

dene, Italien, Cypern, Slovenien, Slovakiet, Danmark, Finland, Luxembourg, Un-

garn, Malta, Irland, Polen, Portugal, Estland, Grækenland, Sverige, Storbritannien

og Litauen. Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergenspro-

grammer blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 11.

oktober 2005.

Holdning

Dansk holdning

Fra regeringens side vil man generelt kunne støtte Rådets udtalelser i den form,

der kan opnås enighed om.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte udkast til rådsudtalelser om stabilitets- og

konvergensprogrammerne for Tyskland, Frankrig, Nederlandene, Italien, Cypern,

Slovenien, Slovakiet, Danmark, Finland, Luxembourg, Ungarn, Malta, Irland, Po-

len, Portugal, Estland, Grækenland, Sverige, Storbritannien og Litauen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1c:

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

vedr. Polen

Resumé

Rådet ventes at vedtage en henstilling under artikel 104.7, der – i lighed med Rådets første

henstilling til Polen fra juli 2004 og i opfølgning på Rådets beslutning om utilstrækkelig opfølg-

ning fra november 2006 – anbefaler Polen at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i

2007 og at sikre en strukturel budgetforbedring på mindst 0,5 pct. af BNP i 2007 for at nå

dette mål.

Baggrund

Rådets henstilling under Traktatens artikel 104.7 om at bringe situationen med et uforholds-

mæssigt stort underskud til ophør (5. juli 2004).

Polens offentlige budgetunderskud for 2003 blev primo 2004 opgjort til 4,1 pct. af

BNP (senere revideret til 4,7 pct. af BNP). ECOFIN vedtog derfor den 5. juli

2004 en beslutning om eksistens af et uforholdsmæssigt stort underskud i Polen,

jf. Traktatens artikel 104.6, og en henstilling til Polen om at bringe situationen

med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør, jf. Traktatens artikel 104.7.

Rådets vedtog endvidere en udtalelse om det polske konvergensprogram.

En henstilling skal fastsætte en frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt sto-

re underskud, som bør gennemføres i året efter, at det er konstateret, medmindre

der foreligger særlige omstændigheder. Kommissionen og Rådet fandt, at der i

tilfældet vedrørende Polen forelå sådanne særlige omstændigheder i lyset af, at

underskuddet ved indtrædelsen i EU lå signifikant over 3-procentsgrænsen og i

lyset af den strukturelle omstilling til markedsøkonomi.

Kommissionen og Rådet fandt derfor, at Polens konvergensprogram (program-

met fra maj 2004 og efterfølgende opdateringer) – med planer om at bringe un-

derskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2007 (1,5 pct. af BNP) – samt Rådets udta-

lelser herom burde udgøre grundlaget for korrektionen af det uforholdsmæssigt

store underskud

. Henstillingen til Polen anbefalede således flg.:



de polske myndigheder bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort

budgetunderskud til ophør hurtigst muligt, og iværksætte tiltag inden for en

mellemfristet finanspolitisk ramme for at nå myndighedernes mål om at brin-

ge underskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2007 på en troværdig og holdbar

måde, i overensstemmelse med planen for reduktion af underskuddet specifi-

ceret i Rådets udtalelse om det polske konvergensprogram (5,7 pct. af BNP i

2004, 4,2 pct. i 2005, 3,3 pct. i 2006 og 1,5 pct. i 2007)

de polske myndigheder bør iværksætte effektive tiltag for at nå målet for bud-

getunderskuddet i 2005 senest den 5. november 2004, og opfordres til at an-



Rådet traf tilsvarende afgørelser for andre lande, som havde uforholdsmæssigt store underskud, da de blev optaget i EU

den 1. maj 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vende eventuelle ekstra provenuer til at reducere budgetunderskuddet og sikre

at stigningen i gældskvoten bringes til ophør.

Rådets beslutning under Traktatens artikel 104.8 om utilstrækkelig opfølgning på henstillingen

(28. november 2006).

Rådet vedtog den 28. november 2006 en beslutning, der fastslår, at Polens finans-

politiske tiltag i opfølgning på rådshenstillingen under artikel 104.7 af 5. juli 2004

viser sig at være utilstrækkelige.

Eurostats beslutning vedrørende pensionsordninger af 2. marts 2004 indebærer, at

individuelle aktuariske fondsbaserede pensionsordninger ikke medregnes i de of-

fentlige finanser. Polen gennemførte i 1999 en pensionsreform med delvis om-

lægning til sådanne fondsbaserede ordninger. Polen har en overgangsordning i

forhold til Eurostat-beslutningen, som indebærer, at de pågældende polske pensi-

onsordninger kan medregnes i de offentlige finanser til og med 2006, men at pen-

sionsordningerne ikke længere må medregnes fra og med 2007 (de nationale ind-

beretninger vedr. offentlige finanser i april 2007). Pensionsreformen vil styrke de

offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, men skønnes at forringe de offentlige

finanser med omtrent 2 procentenheder årligt på kort sigt, så længe ordningerne

udviser overskud fordi indbetalingerne er større end udbetalingerne,

jf. tabel 1.

Tabel 1: Polens offentlige finanser

2004

Saldoen på de offentlige finanser

Anbefalet saldo i henstillingen af 5. juli 2004 /

Polens første konvergensprogram af maj 2004

Polens konvergensprogram af november 2004

Polens konvergensprogram af januar 2006

Inkl. effekterne af pensionsreformen / Eurostat-beslutningen

Polens skøn i 2007-budgettet

-5,7

-5,4

-3,8

(-5,6)

-3,9

-4,2

-3,9

-2,9

(-4,7)

-2,5

-3,3

-3,2

-2,6

(-4,6)

-2,1

-1,5

-2,2

(-2,2)

-4,1

-1,7

(-1,9)

-3,7

-1,2

-0,5

2005

2006

2007

2008

2009

Kommissionens skøn i prognosen af 6. nov. 2006

Inkl. effekterne af pensionsreformen / Eurostat-beslutningen

-3,9

(-5,7)

-3,9

(-5,7)

-2,5

(-4,4)

-2,5

(-4,4)

-2,2

(-4,2)

-1,9

(-3,9)

0,3

(-2,0)

-4,0

(-1,4)

-3,4

0,5

0,2

0,5

(-1,8)

-3,9

(-1,0)

-3,1

0,5

0,3

0,4

Polens seneste konvergensprogram af november

2006

Inkl. effekterne af pensionsreformen / Eurostat-beslutningen

(-0,6)

-2,9

0,4

Strukturelle budgetforbedringer

Polens seneste konvergensprogram af november 2006

Kommissionens seneste skøn i prognosen af 6. nov. 2006

Output gap: konvergensprogrammets skøn

1,7

-0,4

0,0

0,5

Pensionsreformen / Eurostat-beslutningen skønnedes at ville forringe saldoen med ca, 1,6 procentenheder årligt

Pensionsreformen / Eurostat-beslutningen skønnedes at ville forringe saldoen med ca, 1,5 procentenheder årligt

skønnedes at forringe saldoen med 1,8% in 2004, 1,8% in 2005, 2,0% in 2006, 1,9% in 2007 og 1,8% in 2008

skønnes at forringe saldoen med 1,8% in 2004, 1,9% in 2005, 2,0% in 2006, 2,0% in 2007 og 2,1% in 2008

skønnes at forringe saldoen med 1,8% in 2004, 1,9% in 2005, 2,0% in 2006, 2,0% in 2007 og 2,1% in 2008 samt 1,3% i 2009

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det første polske program (maj 2004) fremlagde planen om reduktion af under-

skuddet fra 5,7 pct. af BNP i 2004 til 1,5 pct. af BNP i 2007, der blev godkendt i

rådets udtalelse og anbefalet i rådets henstilling. I lyset af pensionsreformen og

Eurostat-beslutningen (der på det tidspunkt skønnedes at ville forringe saldoen

med ca. 1,6 procentenheder) vurderede udtalelsen imidlertid, at programmets

budgetmål muligvis ikke var tilstrækkelige til at bringe underskuddet ned under 3

pct. af BNP senest i 2007.

Det andet polske program (november 2004) ændrede 2007-budgetmålet fra -1,5 til

-2,2 pct. af BNP. I lyset af pensionsreformen og Eurostat-beslutningen (der på det

tidspunkt skønnedes at ville forringe saldoen med ca. 1,5 procentenheder) vurde-

rede Rådet i sin udtalelse, at Polen – baseret på programmet og i fravær af budget-

forbedrende tiltag – ikke ville være i stand til at bringe underskuddet ned under 3

pct. af BNP i 2007. Udtalelsen anbefalede således Polen at styrke budgettilpasnin-

gen og at fastlægge et mål om et mindre underskud i 2007.

Det tredje polske program (januar 2006) fastholdt 2007-budgetmålet på -2,2 pct.

af BNP i modstrid med Rådets anbefaling, på trods af stadig mere favorable skøn

for de offentlige finanser i 2004-2006 i lyset af en høj vækst, og på trods af en

opjustering af skønnet for effekterne af pensionsreformen og Eurostat-

beslutningen, hvormed 2007-målet om et underskud på 2,2 pct. af BNP ville svare

til et underskud på over 4 pct. af BNP. Rådet vurderede således i sin udtalelse, at

de polske planer ikke fulgte rådets anbefalinger og var forbundet med en række

risici samt at en væsentlig budgetforbedrende indsats ville være nødvendig for at

bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2007.

Udtalelsen konkluderede således, at programmet indebar nogle fremskridt, men

ikke en effektiv korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2007 i over-

ensstemmelse med henstillingen. Udtalelsen noterede endvidere, at Kommissio-

nen havde til intention at anbefale yderligere skridt under proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud som påkrævet af Pagten.

Kommissionens seneste prognose fra november 2006 peger på et polsk under-

skud på 2,0 pct. af BNP i 2007. Polens udkast til 2007-budget præsenterede et nyt

og forbedret mål for 2007-underskuddet på 1,7 pct. af BNP. Det budgetterede

2007-underskud var imidlertid fortsat højere end det anbefalede underskud på 1,5

pct. af BNP, trods en uventet favorabel økonomisk udvikling i de forudgående år.

Polens 2007-budgetmål vil svare til et underskud på ca. 3,7 pct. af BNP, mens

Kommissionens 2007-skøn vil svare til et underskud på ca. 4,0 pct. af BNP, når

der tages højde for implementeringen af Eurostat-beslutningen i 2007, der nu

skønnes at forringe saldoen med ca. 2 procentenheder.

ECOFIN vedtog på denne baggrund en rådsbeslutning under artikel 104.8, der

- konkluderer, at Polen har forbedret sine offentlige finanser og hidtil mere end

realiseret sine budgetmål, men at den nuværende information tilsiger et 2007-

underskud på mere end 3 pct. af BNP, hvilket ikke er i overensstemmelse med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådets henstilling om en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i

2007

- fastslår, at Polens finanspolitiske tiltag i opfølgning på Rådets henstilling under

artikel 104.7 af 5. juli 2004 ikke er tilstrækkelige til at korrigere det uforholds-

mæssigt store underskud inden for henstillingens frist i 2007.

Da Polen ikke deltager i euroen, er Polen ikke omfattet af artikel 104.9. Rådet kan

– i opfølgning på en beslutning under artikel 104.8 om manglende efterlevelse af

en henstilling under artikel 104.7 – således ikke beslutte at pålægge et land at træf-

fe foranstaltninger til at rette op på det uforholdsmæssigt store underskud. Rådet

kan for lande uden for euroen i stedet vedtage en ny henstilling under artikel

104.7, der bekræfter den gældende henstillings frist eller fastsætter en ny frist for

korrektion af det uforholdsmæssigt stort underskud.

Indhold

Kommissionen har den 7. februar fremlagt en henstilling om en rådshenstilling

under artikel 104.7 til Polen.

Kommissionen finder, at den nye henstilling til Polen bør fastholde 2007 som frist

for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. De faktiske underskud i

perioden 2004-2006 har været klart under budgetmålene i den første henstilling og

der er udsigt til en fortsat favorabel konjunkturudvikling i 2007, hvorfor der ikke

er grundlag for at udskyde fristen.

Kommissionen henviser til, at Polen har fremlagt et nyt konvergensprogram (jf.

særskilt punkt på dagsordenen for ECOFIN den 27. februar 2007). Programmet

angiver en ny mellemfristet plan for de offentlige finanser, herunder et skønnet

underskud på 1,4

1,0 og 0,6 pct. af BNP i hhv. 2007

2008 og 2009, svarende til

3,4

3,1 og 2,9 pct. af BNP inklusive effekterne af pensionsreformen,

jf. tabel 1.

Kommissionen noterer, at det polske program sigter mod korrektion af det ufor-

holdsmæssigt store underskud i 2007, idet programmet anfører – med reference til

bestemmelserne i den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt

– at der i vurderin-

gen af det ventede 2007-underskud på 3,4 pct. af BNP kan tages højde for 60 pct.

af effekterne af pensionsreformen på ca. 2,0 pct. af BNP dette år, dvs. ca. 1,2 pct.

af BNP. Programmet gør således gældende, at den korrigerede saldo, som er rele-

Den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt (forordning 1467/97 som ændret ved forordning 1056/2005, artikel 2.7)

fastslår, at Rådet i sine vurderinger af underskud, som er over men tæt på 3 pct. af BNP, skal tage højde for effekterne på

de offentlige finanser af pensionsreformer, som indfører individuelle aktuariske fondsbaserede pensionsordninger. Der skal

også tages højde for effekterne på de offentlige finanser af sådanne pensionsreformer i forbindelse med beslutninger om

ophævelse af en procedure, hvis underskuddet er nedbragt væsentligt og kontinuert og er kommet tæt på 3 pct. af BNP.

Adfærdskodeksen præciserer, at der skal tages højde for effekten af reformen på de offentlige finanser i en overgangsperio-

de på 5 år (5 år efter reformen, eller 5 år efter 2004 for lande, der allerede har gennemført en sådan reform), idet der i de 5

år tages højde for hhv. 100, 80, 60, 40, og 20 pct. af effekten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vant i forhold til den polske EDP-procedure, vil udvise et underskud på ca. 2,2

(3,4-1,2) pct. af BNP i 2007.

Kommissionen konstaterer, at det er en nødvendig betingelse for gyldigheden af

denne regel, at underskuddet er nedbragt væsentligt og kontinuert og er kommet

tæt på 3 pct. af BNP. Kommissionen vurderer, at underskuddet er nedbragt væ-

sentligt og kontinuert i løbet af perioden 2004-2006, og at 2007-underskuddet og

de fremadrettede udsigter derfor vil være afgørende for om reglen kan anvendes i

forhold til Polen.

F.s.v.a. dette års saldo vurderer Kommissionen i lyset af den seneste information,

herunder et uventet lille underskud i 2006 (nu skønnet til ca. 1,9 pct. af BNP), at

underskuddet i 2007 sandsynligvis vil udgøre omkring 1,7 pct. af BNP – svarende

til 3,7 pct. af BNP inklusive effekterne af pensionsreformen – d.v.s. bedre end

Kommissionens seneste prognose og tilsvarende ringere en Polens skøn.

Kommissionen finder, at der er endvidere er risici knyttet til budgetmålene for

2008 og 2009, da planerne er baseret på relativt favorable vækstskøn og da der

mangler information om de tiltag, som skal sikre den forudsatte udgiftskontrol

m.v.

ECOFIN ventes – på grundlag af Kommissionens vurdering og i sammenhæng

med udtalelsen om det polske konvergensprogram – at vedtage en henstilling, der

anbefaler, at de polske myndigheder:

bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud til

ophør senest i 2007

bør nedbringe underskuddet på troværdig og holdbar vis og med henblik på

at nå dette mål sikre en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,5

pct. af BNP fra 2006 til 2007.

gennemfører effektive tiltag i overensstemmelse med denne henstilling se-

nest den 27. august 2007.

Rådet træffer afgørelse med et flertal på to tredjedeles af sine medlemmers vægte-

de stemmer, idet Polens stemmer dog ikke medregnes.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Iværksættelsen

af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud over for Polen og

Rådets henstilling under artikel 104.7 blev forelagt Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forud for ECOFIN den 5. juli 2004 til forhandlingsoplæg, og Rådets beslutning

under artikel 104.8 om utilstrækkelig efterlevelse af henstillingen blev forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 28. november 2006.

Holdning

Vedrørende dansk holdning

Fra dansk side støttes den ventede henstilling under artikel 104.7 til Polen. Polen

burde udarbejde en konsolideringsplan, som sikrer en klar korrektion af det ufor-

holdsmæssigt store underskud i 2007, som er holdbar i 2008 og fremadrettet, og

som sikrer en mellemfristet styrkelse af de offentlige finanser i retning af struktu-

rel balance inden for rammerne af en samlet strategi, der realiserer det massive

potentiale for øget vækst og velstand og sundere finanser fra en meget stor be-

folkningsandel uden for arbejdsmarkedet

Vedrørende andre landes holdning

Der ventes enighed om en rådshenstilling under artikel 104.7, der anbefaler Polen

at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2007 og at sikre en strukturel

budgetforbedring på mindst 0,5 pct. af BNP i 2007 for at nå dette mål. Der ventes

ikke taget stilling til spørgsmålet om korrektion af saldoen for effekterne af den

polske pensionsreform før det eventuelt kan blive relevant i forbindelse med en

vurdering af betingelserne for ophævelse af proceduren i lyset af faktiske tal for

2007 og nye skøn for saldoen efter 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2a:

Forberedelse af DER den 8.-9. marts 2007:

Key Issues Paper

Resumé

Som led i forberedelsen af ECOFIN’s bidrag til DER forårstopmødet har det tyske formand-

skab udarbejdet et revideret udkast til Key Issues Paper efter orienteringsdebatten på ECOFIN

den 30. januar.

Baggrund og indhold

Som oplæg til DER forårstopmødet udarbejder ECOFIN et Key Issues Paper

(KIP), der skitserer en række hovedemner til diskussion på DER. Et første udkast

til KIP blev behandlet på ECOFIN den 30. januar, og et revideret udkast vil blive

behandlet på ECOFIN den 27. februar.

I det nye udkast er der sket en udbygning og præcisering af teksten på en række

områder, mens andre emner (bedre regulering) er overført til en selvstændig

ECOFIN-konklusionstekst. Blandt de primære budskaber i KIP’en er en anbefa-

ling om, at medlemslandene udnytter de gunstige konjunkturforhold pt. til at fort-

sætte konsolideringen og forbedre kvaliteten og holdbarheden af deres offentlige

finanser samt gennemføre strukturreformer. Der udtrykkes særligt behov for en

styrket indsats i forhold til holdbarheden af de offentlige finanser, arbejdsmar-

kedsreformer, forskning, udvikling og innovation, energimarkedernes funktions-

måde samt konkurrence, herunder særligt inden for netværksindustrierne og ser-

vicesektoren. I forbindelse med den videre implementering af de nationale re-

formprogrammer og Fællesskabets Lissabon-program samt opfølgning på forsla-

get til opdaterede landespecifikke anbefalinger lægger KIP’en op til, at der særligt

fokuseres på:



Sikring af succesen med euroen på længere sigt gennem en balanceret fi-

nanspolitik og yderligere strukturreformer i eurolandene samt effektiv koor-

dinering af den økonomiske politik.

Forbedring af holdbarheden og kvaliteten af de offentlige finanser gennem

konsolidering og gældsnedbringelse, reform af sociale sikringssystemer, bed-

re incitamentsstrukturer i skatte- og overførselssystemer, alternative finan-

sieringsmetoder, større effektivitet i allokeringen af offentlige midler.

Forbedring af det indre marked gennem tiltag på EU niveau i forhold til

virksomhedsbeskatning.

Integration af finansielle markeder i EU med fokus på blandt andet et fælles

betalingssystem i EU og bedre overvågning af udviklingen på de finansielle

markeder.



I forhold til det videre arbejde lægges der desuden op til, at gennemgangen og om

nødvendigt opdateringen af de integrerede retningslinjer i 2008 både omfatter den

overordnede politik og en rationalisering af planlægnings- og afrapporteringssy-

stemet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Konsekvenser for gældende dansk ret

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien.

Fortsat samarbejde om den økonomiske politik vil imidlertid have betydelige positive

effekter for både dansk og europæisk økonomi.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet (ECOFIN) den 30. januar.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter overordnet det tyske formandskabs reviderede udkast til Key

Issues Paper. Der er sket en række forbedringer i forhold til det første udkast, her-

under om sammenhængen mellem makro- og strukturpolitikker samt udbredelse til

flere emneområder med relevans for DER forårstopmødet. Desuden fremstår beho-

vet for strukturreformer nu ikke som noget, der særligt relaterer sig til eurolandene.

Fra dansk side lægges vægt på, at behandlingen af skattepolitik holder sig inden for

igangværende arbejde på skatteområder, som er vedtaget ECOFIN ansvarsområ-

de.

Andre landes holdninger

Der ventes generelt tilslutning til papiret, om end en række lande har været skeptiske

over for afsnittet om skattepolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2b:

Forberedelse af DER den 8.-9. marts 2007:

Opdatering af de overordnede økonomisk-politiske

retningslinier (BEPG)

Resumé

Kommissionens årlige rapport om fremskridt med Lissabon-strategien fremlagt 12. december

2006 indeholdt Kommissionens bud på opdaterede landespecifikke anbefalinger som supplement

til de horisontale integrerede retningslinjer. Disse anbefalinger er efterfølgende behandlet i diverse

rådsformationer (EPC, EFC, EMCO) samt på ECOFIN den 30. januar.

Baggrund og indhold

Kommissionen har i sin årlige rapport om fremskridt med Lissabon-strategien

fremlagt 12. december 2006 udarbejdet forslag til deciderede landespecifikke an-

befalinger som supplement til IG’erne. Der henvises til kommenteret dagsorden i

forbindelse med rådsmødet (ECOFIN) den 30. januar for en nærmere gennem-

gang af indhold og karakter af anbefalingerne. Forslaget til anbefalinger er efter-

følgende behandlet i EPC, EFC og EMCO.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Konsekvenser for gældende dansk ret

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien.

En fortsat gennemførelse af reformpolitikken vil imidlertid have betydelige positive

effekter for både dansk og europæisk økonomi.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet (ECOFIN) den 30. januar 2007.

Holdning

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen har valgt at fremlægge forslag til

bredt formulerede landespecifikke anbefalinger, som sikrer udstrakt rum for med-

lemsstaterne til at fastsætte de konkrete initiativer og ændringer i den økonomiske

politik i forbindelse med den praktiske politikimplementering. Det vil kunne styrke

Lissabon-strategien og landenes reformarbejde via mere målrettede evalueringer,

benchmarking og mere effektiv peer pressure. Et centralt element i overvågnings-

processen er udpegningen af de primære indsatsområder i de enkelte lande – disse

indsatsområder vil typisk afvige landene imellem og kræver derfor landespecifikt

fokus. Denne proces skal blandt andet bidrage til, at landene fører en sund makro-

økonomisk politik, som understøtter overholdelse af Stabilitets- og Vækstpagtens

bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdninger

Der ventes generelt tilslutning til supplering af BEPG’erne med landespecifikke an-

befalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2c:

Forberedelse af DER den 8.-9. marts 2007:

Bedre regulering

Resumé

Som led i forberedelsen af Det Europæiske Råd i marts 2007 ventes ECOFIN at vedtage

rådskonklusioner om initiativerne i Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for admini-

strative lettelser i EU.

KOM(2007) 23

Baggrund

ECOFIN udtrykte i oktober 2004 støtte til udviklingen af en fælles metode til

måling af de administrative byrder, som EU-regulering pålægger erhvervslivet

samt til at fastsætte kvantitative reduktionsmål på bestemte områder inden for

erhvervsreguleringen. Kommissionen iværksatte i april 2005 en række pilotprojek-

ter med henblik på at teste anvendeligheden af en fælles målemetode. Den 20.

oktober 2005 præsenterede Kommissionen en meddelelse om en fælles metode

(baseret på den såkaldte Standard Cost Model

) til måling af de administrative

byrder i EU.

Det Europæiske Råd (DER) opfordrede den 15.-16. december 2005 Kommissionen

til at begynde at måle de administrative byrder fra januar 2006. Kommissionen op-

fordrede i en meddelelse op til DER i foråret 2006 alle medlemsstater til at måle de

administrative byrder inden udgangen af 2007.

Det blev på DER den 15.-16. juni 2006 konkluderet, at der var gjort fremskridt på

alle områder inden for bedre regulering. DER opfordrede Kommissionen til at frem-

sætte passende forslag senest i begyndelsen af 2007 forud for DER’s forårsmøde. I

konklusionerne fra ECOFIN den 10. oktober 2006 opfordrede Rådet bl.a. Kommis-

sionen til at fokusere forenklingsarbejdet på at reducere administrative byrder inden

for prioritetsområder identificeret af medlemslandene.

ECOFIN havde den 30. januar 2007 en indledende drøftelse af Kommissionens

meddelelse om en strategisk gennemgang af programmet for bedre regulering i EU

og Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for administrative lettelser i

EU.

Indhold

ECOFIN ventes på mødet den 27. februar 2007 at vedtage konklusioner vedrørende

initiativerne i Kommissionen meddelelse om en handlingsplan for administrative

lettelser i EU.

I Danmark går SCM under betegnelsen AMVAB (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder).

Ved denne metode måles – via kortlægning af private virksomheders tidsforbrug – erhvervslivets administrative omkost-

ninger ved at efterleve erhvervsrettet regulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Handlingsplan for administrative lettelser i EU

Kommissionens handlingsplan med fokus på måling og reduktion af administrati-

ve byrder som følger af EU-regulering indeholder særligt tre centrale initiativer: 1)

Fastsættelse af kvantitative reduktionsmål, 2) Udvælgelse af prioritetsområder for

forenklingsindsatsen og 3) ”Fast track” forenklingsforslag.

For så vidt angår fastsættelse af

kvantitative reduktionsmål,

foreslår Kommissionen,

at DER på forårstopmødet 2007 fastsætter et overordnet politisk mål om at redu-

cere europæiske virksomheders administrative byrder med 25 pct. i 2012. Desu-

den foreslår Kommissionen, at der igangsættes målinger af 13 udvalgte prioritets-

områder i foråret 2007. På baggrund heraf vil der efterfølgende blive fastsat speci-

fikke reduktionsmål på de udvalgte prioritetsområder. Disse reduktionsmål vil

afhænge af, hvor byrdefulde de udvalgte direktiver og forordninger viser sig at

være.

Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, om 25 pct. målet skal omfatte både

EU-regulering og national regulering samt om målet også vil inkludere de admini-

strative byrder, som følger af ny regulering frem mod 2012. I lyset af drøftelsen på

ECOFIN den 30. januar 2007 er det overvejende sandsynligt, at 25 pct. målet

alene vil komme til at omfatte regulering med oprindelse i EU.

Kommissionen har udvalgt de

prioriterede indsatsområder

på baggrund af en sammen-

ligning af resultaterne fra målinger af de administrative byrder i udvalgte lande

(DK, NL, UK og CZ), der allerede har målt virksomheders administrative byrder.

De 13 særligt byrdefulde områder er følgende:



Selskabsret

Medicinallovgivning

Arbejdsmiljø/ansættelsesforhold

Skattelovgivning/moms

Statistik

Landbrug/ landbrugsstøtte

Fødevaresikkerhed

Transport

Fiskerilovgivning

Finansielle ydelser

Miljø

Samhørighedspolitik (strukturfonde)

Offentligt udbud

Indenfor disse 13 områder udpeges konkrete direktiver og forordninger, som ind-

satsen skal fokuseres om (jf. bilag 2 i KOM(2007)23). Kommissionen foreslår, at

de administrative byrder, som følger af disse konkrete direktiver og forordninger,

måles ved hjælp af en målemetode, der er baseret på Standard Cost Modellen (den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

internationale variant af AMVAB) og som har fået betegnelsen ”EU SCM”. På

baggrund af disse målinger vil der blive gennemført forenklinger på de 13 regule-

ringsområder.

Kommissionen foreslår endvidere, at der sideløbende med disse mere langsigtede

forenklingstiltag tages initiativ til 10

”fast track” forenklingsforslag.

Dette skal sikre, at

der opnås hurtige resultater af konkrete forenklingsforslag allerede i første halvdel

af 2007. De 10 forenklingsforslag vedrører specifikke direktiver og forordninger

og er fulgt af en beskrivelse af, hvordan forenklingen kan gennemføres (jf. bilag 3

i KOM(2007)23). De 10 forenklingsforslag ligger indenfor følgende områder:



Selskabsret

Landbrug

Statistik

Transport

Fødevarehygiejne

For at muliggøre administrative lettelser med så kort tidshorisont opfordrer Kom-

missionen Rådet og Europa-Parlamentet til at prioritere forenklingsforslagene i den

interinstitutionelle beslutningsproces ved hjælp af ”fast track” tiltag, der skal sikre,

at der hurtigere kan træffes beslutning om de enkelte forenklingsforslag.

For at sikre mærkbare lettelser for europæiske virksomheder er der behov for, at

der ud over forenklingsindsatsen på EU-niveau også ydes en

indsats på nationalt

niveau.

Kommissionen ønsker derfor, at DER på forårstopmødet 2007 opfordrer

medlemslandene til at:



støtte Kommissionen med målingen af de administrative byrder, der

relaterer sig til EU-lovgivning og gennemførelse heraf.



opstille reduktionsmål på nationalt niveau inden oktober 2008.



afrapportere årligt – fra oktober 2007 – om fremgangen i måling og re-

duktion af administrative byrder i den nationale strategi for vækst og

beskæftigelse (Lissabon strategien).

Rådskonklusioner

Der ventes vedtaget rådskonklusioner, hvori ECOFIN særligt:



understreger, at administrative lettelser ikke må ske på bekostning af de

politiske formål med regulering.



støtter principperne for at reducere de administrative byrder, som ligger

til grund for handlingsplanen, herunder fokus på prioriterede indsatsom-

råder og ”fast track” forenklingsforslag.



anbefaler Kommissionen systematisk at anvende ”EU SCM” metoden til

at måle de administrative byrder inden for de prioriterede indsatsområ-

der, og inviterer Kommissionen til at begynde målingerne i foråret 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



opfordrer DER til at fastsætte et kvantitativt reduktionsmål for regulering

med oprindelse i EU.



opfordrer medlemslandene til at arbejde for at reducere de administra-

tive byrder på nationalt niveau.



anmoder Kommissionen og medlemslandene om løbende at afrappor-

tere om fremgangen i måling og reduktion af administrative byrder.



opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for også at

skabe administrative lettelser for borgere og nationale myndigheder.

Nærhedsprincippet

Omkring 40 pct. af danske virksomheders administrative byrder kan relateres til

EU og den nationale implementering af EU-lovgivning. Regeringens mål om at

reducere byrderne med op til 25 pct. i 2010 gør det derfor relevant både at fokuse-

re på byrder som følge af danske love og regler og byrder afledt af EU-regulering.

Regeringen finder, at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret

Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for administrative lettelser i EU

vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for

Danmark. Gennemførelsen af konkrete regelforenklinger i EU kan derimod med-

føre både lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for Danmark, men

konsekvenserne må vurderes fra sag til sag. Hvis der bliver tale om medfinansie-

ring fra medlemsstaterne til målinger på europæisk niveau, vil dette kunne medfø-

re begrænsede merudgifter for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for administrative lettelser i EU

vil ikke medføre direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Gene-

relt vil administrative lettelser for virksomheder have positive samfundsøkonomi-

ske konsekvenser for Danmark.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for administrative lettelser i EU

medfører ikke direkte administrative konsekvenser for erhvervslivet. Hovedfor-

målet med at gennemføre konkrete regelforenklinger i EU er at reducere europæi-

ske virksomheders administrative byrder.

Høring

Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for administrative lettelser i EU

har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

frist den 29. januar 2007. Høringssvarene fremgår af samlenotat vedr. Rådsmøde

(Konkurrenceevne) den 19. februar 2007.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Bedre regulering har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for en række rådsmøder (Indre Marked, Forbruger og Turisme, Kon-

kurrenceevne og ECOFIN). Senest blev sagen forelagt forud for rådsmødet

(ECOFIN) den 30. januar 2007 samt forud for rådsmødet (Konkurrenceevne)

den 19. februar 2007. Folketingets Europaudvalg har desuden modtaget tre

grundnotater om Kommissionens meddelelser (bedre regulerings-pakken) den 8.

august 2002, et grundnotat vedr. Kommissionens meddelelse om bedre regulering

i marts 2005 samt listen med danske EU forenklingsforslag i juni 2005.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU. Arbejdet ligger i na-

turlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i

Danmark.

Danmark støtter, at den fælles målemetode til måling af de administrative byrder i

EU tages i anvendelse snarest muligt på de mest byrdefulde områder, da måleme-

toden er et godt udgangspunkt for systematisk regelforenkling. Danmark lægger

vægt på, at metoden anvendes til både konsekvensvurdering af nye regler og for-

enkling af eksisterende regulering.

For at sikre fortsat fremdrift i arbejdet med bedre regulering, har man fra dansk

side arbejdet for bl.a. at få indført et kvantitativt mål for reduktionen af de admi-

nistrative byrder for de europæiske virksomheder. Danmark støtter, at der fastsæt-

tes et fælles overordnet politisk reduktionsmål på 25 pct. og at de medlemslande,

der allerede har opnået byrdereduktioner, vil blive krediteret herfor. Danmark

støtter desuden, at der på de mest byrdetunge reguleringsområder opstilles kvanti-

tative mål for reduktionen af de administrative byrder i EU.

Danmark støtter, at et kvantitativt reduktionsmål ikke forhindrer gennemførelse

af ny velbegrundet regulering på EU-niveau. Dette kan eksempelvis være i tilfæl-

de, hvor ny EU-regulering aflaster national regulering.

Danmark mener, at det sideløbende med det mere langsigtede forenklingsarbejde,

er vigtigt at få skabt nogle hurtige og mærkbare resultater for at sikre en bred op-

bakning til forenklingsindsatsen fremadrettet. Danmark støtter således indsatsen

for de såkaldte ”fast track” forenklingsforslag. Man vil fra dansk side vurdere de

konkrete forenklingsforslag fra sag til sag.

Danmark støtter, at bedre regulering sker ud fra en balanceret og integreret til-

gang, som ikke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugerbeskyttelsen eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sundhedsstandarder. Danmark ser endvidere bedre regulering som en mulighed

for også at kunne forbedre beskyttelsesniveauet.

Andre landes holdninger

Der er generelt støtte til indsatsen for at måle og reducere de administrative byr-

der i EU. Nogle lande er imidlertid skeptiske i forhold til fastsættelsen af kvantita-

tive reduktionsmål. Det gælder særligt reduktionsmål på nationalt niveau. Der

ventes bred opbakning til rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Resumé

Revisionsrettens årsberetning for 2005

På mødet i ECOFIN den 27. februar 2007 forventes Rådets henstilling til Europa-Parlamen-

tet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for 2005 vedtaget.

I revisionserklæringen anfører Revisionsretten atter, at regnskabet - med visse reservationer grun-

det svagheder ved Kommissionens regnskabsførelse - generelt giver et retvisende billede af Fælles-

skabernes indtægter og udgifter samt dets finansielle stilling. Revisionsretten ser sig dog fortsat

ikke i stand til at afgive en samlet revisionserklæring uden forbehold for, om de underliggende

transaktioner, der ligger til grund for regnskabets betalinger, som helhed er lovlige og formelt rig-

tige.

Efter dansk opfattelse er det klart utilfredsstillende, at Revisionsretten atter må afgive en revisi-

onserklæring med væsentlige forbehold for gennemførelsen af EU’s budget. Baseret på allerede

opnåede og forventede yderligere fremskridt i den finansielle forvaltning og kontrol af budgettet er

der dog grund til forsigtig optimisme, hvad angår muligheden for at opnå en revisionserklæring

med gradvist færre forbehold.

Fra dansk side har man siden Rådets decharge 2002-behandling fremlagt og fået tilslutning til

en række forslag, der kan medvirke til at forbedre gennemførelsen af EU’s budget og informatio-

nen herom. Forslagene har alle haft til formål at styrke det tværgående samarbejde - og dermed

fremme en mere kvalificeret og oplyst dialog - om den finansielle styring og kontrol af Fællesska-

bets betalinger mellem Kommissionen, medlemsstaterne og Revisionsretten. I forlængelse heraf har

man fra dansk side fremlagt en række temaer og forslag der bør indgå i Rådets decharge 2005-

henstilling til Parlamentet. De danske initiativer er i tilfredsstillende omfang indarbejdet i det fo-

religgende udkast til rådshenstilling.

På denne baggrund forventes, at man fra dansk side kan tilslutte sig Rådets henstilling til Eu-

ropa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for

2005.

Baggrund og indhold

Decharge-proceduren

På mødet i ECOFIN den 7. november 2006 præsenterede Revisionsretten sin års-

beretning for regnskabsåret 2005 med tilhørende revisionserklæring. Herefter er

årsberetningen blevet behandlet i Rådets budgetudvalg med henblik på udarbej-

delse af henstilling fra Rådet til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til

Kommissionen for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276, stk. 1 i EF-trakta-

ten. Henstillingen forventes vedtaget i ECOFIN den 27. februar 2007. Det be-

mærkes, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen

for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276, stk. 2 i EF-traktaten. Rådets hen-

stilling, der indeholder en række anbefalinger og synspunkter, indgår som en del af

Parlamentets beslutningsgrundlag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen skal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efter-

komme bemærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om

decharge, jf. artikel 276, stk. 3 i EF-traktaten.

Revisionsrettens revisionserklæring

Generelt om årsberetningen og revisionserklæringen

Revisionsrettens årsberetning, der omhandler samtlige indtægter og udgifter i Fæl-

lesskabet, offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Beretningen har for-

inden været oversendt til Fællesskabets øvrige institutioner med henblik på ind-

hentning af besvarelser til Revisionsrettens bemærkninger, jf. artikel 248, stk. 4 i

EF-traktaten.

Som en vigtig del af beretningsarbejdet har Revisionsretten siden 1995 afgivet en

revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for disse institutioners

behandling af EF’s regnskab og dermed Kommissionens gennemførelse af bud-

gettet, jf. også EF-traktatens artikel 248, stk. 1. Revisionserklæringen omtales ty-

pisk som DAS’en, der er en forkortelse for ”la déclaration d’assurance”, som di-

rekte oversat betyder forsikrings- eller sikkerhedserklæringen. Erklæringen hviler

på Revisionsrettens kontrol af regnskabernes rigtighed og de underliggende trans-

aktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Regnskabernes rigtighed

Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører for at kunne afgive en erklæ-

ring om regnskabernes rigtighed, er at få rimelig sikkerhed for, at alle Fællesska-

bets indtægter og udgifter og hele dets formue er registrerede, og at regnskaberne

giver et retvisende billede af den finansielle stilling ved regnskabsårets udgang. I

den forbindelse efterprøves følgende aspekter ved regnskaberne: Fuldstændighed,

faktisk forekomst (herunder tilstedeværelse og ejendomsret), målbarhed (herunder

værdiansættelse), regnskabsopstilling samt offentliggørelse.

revisionserklæringen for 2005

anfører Revisionsretten, at regnskabet - med visse

reservationer grundet svagheder ved Kommissionens regnskabsførelse - generelt

giver et retvisende billede af Fællesskabernes indtægter og udgifter samt dets fi-

nansielle stilling ved regnskabsårets udgang. Revisionsretten påpeger, at beløbet

for aktiverne vedrørende enkelte poster er ansat for højt både på åbningsbalancen

og slutbalancen i forbindelse med omstillingen fra et kasseregnskabsprincip til et

periodiseringsregnskabsprincip.

De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører for at kunne afgive en erklæ-

ring om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, er at til-

vejebringe tilstrækkeligt mange direkte og indirekte revisionsbeviser som doku-

mentation for, at de transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne, er i over-

ensstemmelse med de gældende regler og kontrakter, og at beløbet for disse trans-

aktioner er beregnet korrekt. I den forbindelse efterprøves, om de enkelte transak-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tioner er gennemført i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og om

der på det givne tidspunkt var bevillinger på budgettet til at dække transaktionen.

revisionserklæringen for 2005

anfører Retten, at på områder, hvor overvågnings- og

kontrolsystemerne er gennemført på en sådan måde, at de sikrer en passende risi-

kostyring, er de transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne, taget under ét

lovlige og formelt rigtige. Det gælder hele indtægtssiden, alle indgåede forpligtelser

samt betalingerne inden for det administrative område og førtiltrædelsesstrategien

med undtagelse af Sapard-programmet. Hvad angår den fælles landbrugspolitik vi-

ser Rettens revision, at Det Integrerede Forvaltnings- og Kontrolsystem (IFKS),

når det anvendes korrekt, er et effektivt system til begrænsning af risikoen for

uretmæssige udgifter. IFKS dækker 56% af udgifterne under den fælles land-

brugspolitik.

Hvad angår de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed på de

øvrige områder af budgettet konstaterer Revisionsretten, at der stadig er fejl defi-

neret som transaktioner, der er bogført ukorrekt, eller som ikke er i overensstem-

melse med gældende love og forskrifter. Der sondres i øvrigt mellem to typer af

fejl: Substansfejl, der indvirker på beløbene for de transaktioner, som ligger til

grund for betalingerne, og formelle fejl uden kvantificerbar beløbsmæssig effekt

på de underliggende transaktioner.

Retten understreger som tidligere, at konstaterede fejl ikke kan anvendes som in-

dikator for omfanget af formodet eller konstateret svig (forsætlig handling eller

undladelse) mod fællesskabsbudgettet, idet svig er en kriminel adfærd, der først

kan kvalificeres som sådan efter en retlig procedure. I de tilfælde, hvor der fore-

tages fejludbetalinger, er der derfor primært tale om, at den økonomiske forvalt-

ning og kontrollen hermed ikke fungerer effektivt nok. Konstaterede fejludbeta-

linger søges i øvrigt inddrevet ved brug af finansielle korrektioner eller sanktioner,

således at de økonomiske tab for EU’s kasse formindskes mest muligt.

Retten tager forbehold for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed på følgende områder:

a) De udgifter til den fælles landbrugspolitik, som ikke er omfattet af Det Inte-

grerede Forvaltnings- og Kontrolsystem (IFKS), eller hvor IFKS ikke anven-

des rigtigt, eller hvor systemet først lige er blevet indført, er forbundet med

større risiko, fordi kontrolsystemerne er mindre effektive. Godkendelsessy-

stemerne og kontrollen af landbrugsstøtte, som ikke er omfattet af IFKS, og

som foretages efter, at udbetalingen har fundet sted, giver ikke rimelig sikker-

hed for, at fællesskabslovgivningen er overholdt. Retten konkluderer, at der

stadig er fejl, som indvirker væsentligt på landbrugsudgifterne taget under ét.

b) For strukturforanstaltningerne konstaterer Retten igen, at Kommissionens og

medlemsstaternes kontrol ikke er tilstrækkelig til at sikre, at der ikke godtgøres

udgifter, som enten er ansat for højt eller ikke er støtteberettigede. For begge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de to programmeringsperioders vedkommende (1994-1999 og 2000-2006)

konstaterer Retten, at udgifterne ikke er fri for væsentlige uregelmæssigheder.

Nogle af programmerne for perioden 1994-1999 var blevet afsluttet, uden at

Kommissionen havde et tilstrækkeligt solidt grundlag herfor.

c) For de interne politikkers vedkommende viser Rettens revision, at der på

trods af de fremskridt, der er gjort på nogle områder, er svagheder i overvåg-

nings- og kontrolsystemerne, som har resulteret i en væsentlig fejlfrekvens i

betalingerne til modtagerne. Fejlene skyldes hovedsageligt det komplicerede

system for godtgørelse af omkostninger og de uklare procedurer og instrukser

for de forskellige programmer.

d) Hvad angår foranstaltningerne udadtil, har forbedringerne af Kommissionens

overvågnings- og kontrolsystemer endnu ikke haft nogen effekt i de organisa-

tioner - NGO’er, modtagerregeringer og internationale organisationer - der

gennemfører aktionerne, hvor der fortsat er en væsentlig fejlfrekvens. Der er

ikke anlagt en samlet strategi for overvågning, kontrol og revision af disse or-

ganisationer, hvilket kan forklare fejlfrekvensen.

Revisionsrettens omtale af Danmark

Retten har i forbindelse med revisionen af regnskabet for 2005 besøgt Danmark

fem gange i anledning af fire forskellige revisioner. Rettens besøg gav anledning til

kritiske bemærkninger i forbindelse med to sager om revisionen af henholdsvis

eksportrestitutioner (under den fælles landbrugspolitik) og et program for perio-

den 1994-1999 til forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet (under struk-

turfondsforanstaltningerne).

Under revisionen af eksportrestitutioner har Retten revideret fysiske kontroller

og/eller ombytningskontroller i 11 medlemslande i perioden 2004-2006. På den

baggrund konkluderer Retten, at bl.a. Danmark ikke systematisk har overholdt det

grundlæggende krav om, at eksportører ikke på forhånd må få information om de

kontroller, der vil blive foretaget på lastestedet. Retten bemærker også, at Dan-

mark tidligere har anvendt en særlig procedure for anbringelse af toldsegl, som

dog ikke var i strid med gældende lovgivning.

Hvad angår revisionen af det tidligere program til forbedring af landbrugsstruktu-

rernes effektivitet påpeger Retten, at en række danske landmænd ikke var blevet

informeret om, at støtten var medfinansieret af EU og derfor omfattet af særlige

regler for støtteberettigelse.

Derudover er Danmark omtalt i en række af årsberetningens tabeller og figurer.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets decharge-henstilling

som indledningsvist nævnt indgår som en del af Parlamentets beslutningsgrundlag.

Parlamentet forventes at træffe sin decharge-beslutning ultimo april 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af budgettet fo-

retages på fællesskabsniveau, og regeringen skønner derfor, at sagen er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten, jf. EF-traktatens artikel 248, stk. 3. Dette indebærer bl.a., at Rigsrevisi-

onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespon-

dance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen. Rigsrevisor har på denne bag-

grund udarbejdet et faktuelt notat af 1. december 2006 til statsrevisorerne om Den

Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret

2005. Formålet med dette notat er at orientere statsrevisorerne om Rettens revisi-

onserklæring samt hovedresultaterne af den revision, Retten har gennemført på de

enkelte forvaltningsområder og i Danmark.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Revisionsrettens årsberetning for 2005 har tidligere været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering den 3. november 2006 forud for mødet i

ECOFIN den 7. november 2006.

Holdning

Dansk holdning

Fortsat ”negativ DAS” - men også fremskridt

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten gennem alle årene - si-

den revisionserklæringen blev indført - med visse forbehold har anset EU´s regn-

skaber for at give et retvisende billede af Fællesskabernes indtægter og udgifter

samt finansielle stilling. Denne del af revisionserklæringen har med andre ord som

helhed betragtet været positiv gennem alle årene.

Regeringen finder det dog klart utilfredsstillende, at Revisionsretten igen i år har

måttet afgive en revisionserklæring med

væsentlige forbehold for budgetgennemførelsen.

Det drejer sig hovedsageligt om de dele af udgiftsbudgettet, hvor forvaltningen er

delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne (den fælles landbrugspolitik og

strukturforanstaltningerne). Når det gennem årene har vist sig så vanskeligt at

gennemføre EU-budgettet på en fuldt tilfredsstillende måde i praksis, kan dette

efter regeringens opfattelse ikke ses uafhængigt af særligt følgende aspekter ved

EU-budgetgennemførelsen:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



EU’s budget er gennem årene vokset særligt som følge af Unionens udvidelse,

senest med de 10 nye medlemslande den 1. maj 2004 (og yderligere 2 lande

den 1. januar 2007).



Såvel forvaltningen som kontrollen af EU’s budget er en vanskelig opgave.

For det første er de mange tilskudsordninger baseret på (yderst) komplicerede

regelsæt. For det andet er budgettet fordelt på mange forskelligartede og geo-

grafisk spredte organer, der rækker fra Kommissionens centrale forvaltning

over national, regional og lokal forvaltning til det meget store antal lokale støt-

temodtagere (institutioner, enkeltpersoner m.m.) på de forskellige politikom-

råder.



De nævnte træk ved budgetgennemførelsen forstærkes af den store variation i

medlemsstaternes administrations- og regnskabskulturer, traditioner og prak-

sis, hvilket vanskeliggør reguleringen af den samlede budgetgennemførelse og

dermed brugen af relativt ensartede forvaltnings-, kontrol-, korrektions- og

sanktionsmekanismer.

Der er dog ikke tale om nogen fastlåst og dermed statisk situation, idet Revisions-

retten - trods de gennem årene gentagne forbehold i revisionserklæringen - aner-

kender de

fremskridt i den finansielle forvaltning og interne kontrol af EU’s budget,

der har

fundet sted i de seneste år og som også fremgår af Rettens årsberetning for 2005.

Det drejer sig i hovedsagen om følgende fremskridt:



Revisionsretten har i sine seneste årsberetninger anerkendt Kommissionens

gennemgribende modernisering af sin forvaltning og kontrol af Fællesskabets

midler som led i den interne reformproces, der blev påbegyndt i år 2000. Et

vigtigt element i reformprocessen er den nu næsten afsluttede modernisering

af Kommissionens regnskabssystemer og regnskabsaflæggelse, herunder over-

gangen til et periodiseringsregnskabsprincip.



Revisionsretten har ligeledes i de seneste år udtalt sig positivt om de stedfund-

ne forbedringer i Kommissionens årlige aktivitetsrapportering, der indgår som

et vigtigt element i Kommissionens interne finansielle kontrolsystem. Det gæl-

der også generaldirektørernes årlige ledelseserklæringer om budgetgennemfø-

relsens kvalitet, selvom erklæringerne endnu ikke i tilstrækkeligt omfang kan

indgå i Revisionsrettens arbejde.



I revisionserklæringen for 2004 noterer Revisionsretten sig de fremskridt,

Kommissionen har gjort for at reformere sit interne kontrolsystem og den po-

sitive effekt heraf på lovligheden og den formelle rigtighed af Kommissionens

interne udgiftsforvaltning. Der skal imidlertid efter Rettens opfattelse stadig

gøres en yderligere indsats for at få reformen til at fungere effektivt. I årsbe-

retningen for 2005 noterer Revisionsretten sig den fortsatte forbedring af

Kommissionens interne kontrolsystem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Retten kan i sin revisionserklæring for såvel 2004 som 2005 fastslå, at Kom-

missionens og medlemsstaternes arbejde med at få gennemført Det Integre-

rede Forvaltnings- og Kontrolsystem (IFKS) har givet positive resultater.

IFKS er det vigtigste redskab til forvaltning og kontrol af arealstøtten og dyre-

præmieordningerne og dækker over halvdelen af udgifterne under den fælles

landbrugspolitik. Rettens revision viste, at IFKS, når det anvendes korrekt, er

et effektivt system til begrænsning af risikoen for uretmæssige udgifter.



Endelig anføres det i revisionserklæringen for såvel 2004 som 2005, at de

transaktioner, der ligger til grund for regnskabet, som helhed betragtet er lov-

lige og formelt rigtige, for så vidt angår førtiltrædelsesstrategien (bortset fra et

enkelt programs gennemførelse i 2005),

Det er opmuntrende, at Revisionsretten - ihukommende EU-budgetgennemførel-

sens kompleksitet - trods alt har kunnet konstatere fremskridt i EU-budgetgen-

nemførelsens kvalitet. Efter regeringens opfattelse er det imidlertid helt nødven-

digt, at der fortsat leveres et langt og sejt træk fra alle involverede parter, førend

man vil kunne se en tydelig bevægelse hen imod en revisionserklæring med færre

eller ingen forbehold (en mere ”positiv DAS”). Baseret på Rettens gentagne kri-

tikpunkter - særligt af fejl i betalingerne på det endelige støttemodtagerniveau - er

der

behov for yderligere fremskridt både i Kommissionens egen budgetgennemførelse og i medlems-

staternes forvaltning og kontrol af fællesskabsbetalingerne.

På denne baggrund har man

fra dansk side

siden Rådets decharge 2002-behandling

fremlagt og fået tilslutning til en række forslag, der kan medvirke til at forbedre

gennemførelsen af EU’s budget og informationen herom. Forslagene har alle haft

til formål at få styrket det tværgående samarbejde - og dermed fremme en mere

kvalificeret og oplyst dialog - om den finansielle styring og kontrol af Fællesska-

bets betalinger mellem Kommissionen, Rådet (medlemsstaterne) og Revisionsret-

ten. De danske initiativer er derfor overvejende blevet udformet med henblik på

at opnå større gennemsigtighed i Kommissionens og Rettens afrapportering af

kontrol- og revisionsresultaterne og de bagvedliggende forudsætninger herfor.

Derudover har vi fra dansk side konsekvent arbejdet for at styrke Rådets - og

dermed medlemsstaternes - engagement og ansvarsfølelse i spørgsmål vedrørende

den finansielle styring og kontrol af budgettet.

Grundlag for forsigtig optimisme

I den aktuelle situation vil de væsentligste

bidrag til fortsatte fremskridt

i den finansiel-

le forvaltning og interne kontrol af EU’s budget i hovedsagen skulle hidrøre fra

følgende foranstaltninger:



Gennemførelsen af en mere ensartet intern kontrol og revision af Fællesska-

bets bevillinger på alle forvaltningsniveauer, således som det er foreslået i Re-

visionsrettens udtalelse om etableringen af ”én enkelt revisionsmodel” - den

såkaldte ”single audit”. Udtalelsen er fulgt op af Kommissionens køre- og

handlingsplan for indførelsen af en integreret struktur for intern kontrol, der

gerne skulle løfte kvaliteten af budgetgennemførelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Gennemførelsen af den nyligt reviderede finansforordning for EU’s budget,

der dels indebærer en mere enkel, fleksibel og gennemsigtig budgetforvaltning,

og dels udmønter dele af Kommissionens køre- og handlingsplan for ind-

førelsen af en integreret struktur for intern kontrol.



En bedre præsentation af de overordnede kontrolresultater, der fremlægges i

Kommissionens årlige aktivitetsrapporter og erklæringer samt i Revisionsret-

tens årlige beretninger om budgetgennemførelsen. I den forbindelse bør der

offentliggøres fejlprocenter for betalingerne på udgiftsbudgettets hovedområ-

der, så de skønnede finansielle konsekvenser af konstaterede fejl fremgår.



Et styrket samarbejde mellem Revisionsretten og de nationale overordnede

revisionsorganer (i Danmark Rigsrevisionen), hvis EU-relevante revisionsre-

sultater i størst muligt omfang bør indgå i Rettens egen revision og erklærings-

afgivelse.

Særligt gennemførelsen af den ny finansforordning og den fortsatte udmøntning

af Kommissionens plan for en bedre og mere ensartet intern kontrol med budget-

gennemførelsen på alle niveauer giver grundlag for en forsigtig optimisme for så

vidt angår muligheden for at opnå en revisionserklæring med gradvist færre for-

behold fra Rettens side.

I øvrigt bemærkes, at vi fra dansk side gennem årene aktivt har støttet de forslag

vedrørende finansiel forvaltning og kontrol, Kommissionen har fremlagt og som

efter vores opfattelse kan medvirke til at løfte budgetgennemførelsens kvalitet.

Andre landes holdninger

Det er først og fremmest de gamle medlemslande (EU 15), der har tilkendegivet

holdninger til Revisionsrettens årsberetning og Rådets reaktion herpå, mens de

nye lande (EU 10) har spillet en mere tilbagetrukket rolle under decharge-behand-

lingen i Rådets budgetudvalg. De gamle medlemslande deler sig i hovedsagen i to

grupper mht., hvor aktivt Rådet bør forholde sig til Revisionsrettens kritik: En

mindre ”nordeuropæisk” landegruppe, der i varierende grad lægger vægt på sna-

rest muligt at opnå en revisionserklæring med færre forbehold (en mere ”positiv”

DAS) og ønsker, at medlemsstaterne skal gøre en aktiv indsats herfor, og en større

”sydeuropæisk” landegruppe, der lægger mere vægt på Kommissionens formelle

ansvar for den samlede gennemførelse af EU-budgettet end de enkelte medlems-

staternes faktiske ansvar for budgetgennemførelsens kvalitet. Disse lande er her-

udover generelt ikke voldsomt bekymret over Revisionsrettens gentagne kritik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4a:

Resumé

Clearing og afvikling – ”Code of conduct”

En "Code of Conduct" vedrørende clearing og afvikling af værdipapirhandel blev underskrevet af

markedsdeltagere og Kommissæren d. 7. november 2006. I henhold til rådskonklusioner vil

Kommissionen på det kommende møde rapportere om, hvorledes den vil overvåge implementerin-

gen og effekten af denne kodeks. Det forventes endvidere, at Kommissionen vil orientere om, at

kodeksen allerede har ført til øget gennemsigtighed på markedet.

Baggrund og indhold

For at opnå større efficiens og bedre integration på det europæiske kapitalmarked

opfordrede Kommissær McCreevy i 2006 markedsdeltagerne til at implementere en

”code of conduct”. Dette ledte til at interesseorganisationerne for henholdsvis de

europæiske børser, de centrale clearingmodparter og værdipapircentraler – FESE,

EACH, og ECSDA – den 7. november 2006 vedtog en "European Code of Con-

duct for Clearing and Settlement", som også Kommissæren underskrev.

Det er Kommissær McCreevys opfattelse, at de udfordringer, der er på området,

bedst løses af markedsdeltagerne, og at regulering på nuværende tidspunkt kan

være en hindring for processen. McCreevy pegede på behovet for, at løsninger

gennemføres hurtigt. Kommissæren har endvidere påpeget, at såfremt markedet

ikke selv løfter opgaven og skaber de nødvendige ændringer og resultater inden

for de angivne frister, vil Kommissionen senere udarbejde de nødvendige tiltag

ved eventuel regulering.

På det kommende ECOFIN forventes Kommissionen at beskrive hvorledes den

vil overvåge implementeringen og effekten af kodeksen, som aftalt i rådskonklusi-

onerne fra ECOFIN d. 28. november 2006.

Det forventes endvidere, at Kommissionen vil orientere om de foreløbige erfarin-

ger med indførelsen af kodeksen. Kodeksen træder i kraft i 3. etaper. Første etape,

der vedrører foranstaltninger til gennemførelse af større prisgennemsigtighed er

trådt i kraft pr. 31. december 2006.

Kommissionen har oplyst, at der allerede er kommet en større gennemsigtighed i

markedet som følge af offentliggørelse af priser på internettet. Kommissionen

forventer, at gennemsigtigheden øges yderligere ved at oplysningerne standardise-

res således at oplysninger fra forskellige udbydere lettere kan sammenlignes.

Kommissionen vil løbende overvåge udviklingen.

Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens meddelelser har tidligere været behandlet i Europa-Parlamentet, der

har støttet Kommissionens synspunkter.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Udsendelsen af kodeksen samt oplysning om evaluering heraf berører ikke i sig selv

gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kodeksen har til formål at lette gennemførelsen af det indre marked for handel med

værdipapirer og ventes herigennem at medføre en samfundsmæssig gevinst.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Hensigten med udsendelsen af kodeksen blev omtalt i Folketingets Europaudvalg

forud for ECOFIN-mødet den 10. oktober 2006 og en kommenteret dagsorden blev

forelagt Europaudvalget forud for ECOFIN den 28. november 2006.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støtter man Kommissionens tilgang på området, herunder også at

udviklingen følges tæt. Det vil endvidere være hensigtsmæssigt med en løbende dia-

log mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Når der tegner sig et mere sikkert

billede af reguleringsbehovene i lyset af erfaringerne med kodeksen, kan spørgsmålet

om et direktiv tages op på ny.

Andre landes holdninger

Medlemslandene har generelt støttet Kommissionens linje i sagen. Der har ikke

været bemærkninger til Kommissionen foreløbige undersøgelse og konklusionen

om, at der er skabt større gennemsigtighed, efter at kodeksen er trådt i kraft.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4b:

Resumé

Clearing og afvikling – Target 2 Securities

ECB og Eurosystemet overvejer at etablere en teknisk platform for afvikling af handel med værdi-

papirer i EU. Et af formålene hermed er at billiggøre og fremme den grænseoverskridende afvikling i

EU. På det kommende ECOFIN vil ECB uddybe sine overvejelser. Det forventes at der vedtages

rådskonklusioner.

Baggrund og indhold

De senere års internationalisering har ifølge Kommissionen skabt et øget behov for,

at værdipapirer kan handles sikkert og effektivt, herunder omkostningseffektivt, på

tværs af grænserne. Forskelle i lokale markeder og lovgivning besværliggør og fordy-

rer den grænseoverskridende clearing og afvikling

af værdipapirhandler.

Kapitalmarkederne har i et vist omfang påbegyndt en konsolideringsproces, hvor

clearing- og afviklingssystemer ved samarbejde og/eller fusioner søger at imødegå de

problemer, som forskelle i teknik, markedspraksis og lovgivning fører med sig.

Kommissionen har i 2006 opfordret markedsdeltagerne til at fremme denne proces i

overensstemmelse med en af Kommissionen fastsat tidsplan. Markedsdeltagernes

vedtagelse af en kodeks er et eksempel herpå.

Den Europæiske Centralbank (ECB) ønsker at understøtte denne udvikling.

ECB og de europæiske centralbanker i euro-området (kaldet Eurosystemet) har i dag

et system, der håndterer

betalinger i euro mellem centralbankerne,

det såkaldte TARGET-

system. Danmarks Nationalbank deltager i systemet men på særlige vilkår som

følge af, at Danmark ikke deltager i euro-samarbejdet.

TARGET systemet er i sin nuværende form baseret på en sammenkobling af de

enkelte landes systemplatforme, men vil i løbet af 2007-8 blive erstattet af TAR-

GET2, der er ét system baseret på en fælles platform.

Den Europæiske Centralbank meddelte i juli 2006, at Eurosystemet i tilknytning

til TARGET2 overvejer at udvikle og etablere et fælles system hvor værdipapir-

centraler kan

afvikle værdipapirer

denomineret i euro, det såkaldte TARGET2-

Securities (T2S). Det vil formentlig også blive muligt at afvikle i andre valutaer

end euro.

Der forventes tidligst at ville blive truffet bestemmelse om, hvorvidt T2S skal

gennemføres i ECBs styrelsesråd i marts i år. I givet fald kan systemet tidligst ven-

tes i drift i 2013.

ECB ventes at uddybe initiativet på det kommende ECOFIN. Formandskabet har

udarbejdet et foreløbigt udkast til rådskonklusioner.

Afviklingen omfatter selve udvekslingen af penge og værdipapirer. Herefter er transaktionen endelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Om T2S

ECB fremhæver, at markedet for afvikling af værdipapirer i dag er karakteriseret

ved en sammenblanding af netværk og udbydere, hvilket hindrer den grænseover-

skridende konkurrence, således at markederne i EU overvejende forbliver nationa-

le.

ECB påpeger, at det på dette område – som i andre sektorer, hvor der er store

omkostninger forbundet med at skabe netværk – vil øge konkurrencen at adskille

netværket (afvikling af værdipapirer) fra serviceudbuddet.

En fordel ved etablering af T2S er således, at euro-værdipapirer vil kunne afvikles

på tværs af grænser i EU på én platform, hvorved en væsentlig del af netværket

adskilles fra udbyderne.

Herudover vil etableringen af T2S ifølge ECB også have andre fordele, herunder:



at markedsdeltagerne kun behøver at investere i én teknisk platform, uanset

hvor de ønsker at opbevare deres værdipapirer



at der vil blive flere modparter at vælge imellem, hvis alle afvikler via den

samme platform, hvilket vil føre til større likviditet i de enkelte værdipapirer



at systemet skal drives på en omkostningsdækkende og non-profit basis



at værdipapiroverførsel og betaling sker på samme platform.

I dag sker clearing og afvikling af euro-denominerede værdipapirer hovedsagelig i

de lande, hvor værdipapirerne er udstedt. Den værdipapircentral, hvorigennem

værdipapirerne er udstedt, fungerer typisk også som clearingcentral i forbindelse

med afviklingen.

Da værdipapircentralerne oftest varetager en række funktioner i forhold til udste-

der og investorer, der i vidt omfang er relateret til særlige lovgivningsmæssige for-

hold, der ikke er harmoniserede i EU, vil T2S primært varetage afvikling. Registre-

ringen af værdipapirerne vil således fortsat varetages af de nationale værdipapir-

centraler. Det er således fortsat de nationale værdipapircentraler, der giver delta-

gerne adgang til platformen, og de forudsættes at beholde deres aktiviteter i for-

hold til investorer, depotbanker og udstedere.

ECB bemærker, at initiativet understøtter en række af Kommissionens tiltag og

anbefalinger.

Vedtagelse af rådskonklusioner

Formandskabet har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner, hvori Rådet noterer

sig, at ECB planlægger en høring af markedsdeltagerne, og opfordrer ECB til,



at foretage grundige forundersøgelser trin for trin,



at sikre, at forretningsgrundlaget skal være forsvarligt vurderet og beskrevet,



at omkostningerne skal være lavere end de laveste omkostninger i dag,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at deltagelse skal være frivillig, og at ikke-deltagere fortsat skal kunne afvikle

i centralbank-penge

at projektet opfylder de konkurrenceretlige grundsætninger om lige konkur-

rencevilkår for den private sektor,

at alle berørte parter inddrages i processen,

at T2S bliver åben for værdipapircentraler i ikke-euro-lande,

at der tages højde for interessemodsætninger, og

at tilsynet med værdipapircentralerne forbliver sikkert og effektivt, samt at

T2S´s indvirkning på tilsynet undersøges nærmere.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om projektet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Regler om registrering, clearing og afvikling af værdipapirer findes i værdipapirhan-

delsloven.

Høring

Initiativet er drøftet i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor. I udvalget var

der tilslutning til at følge initiativet tæt med henblik på, at Danmark opnår størst

mulig indflydelse.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Initiativet i sig selv har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser. De videre undersøgelser af forslagets rækkevidde m.m. omfatter også eventuelle

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ifølge ECB vil T2S gøre det væsentlig billigere for markedsdeltagerne at foretage

grænseoverskridende værdipapirhandler i Europa. Dette må forventes at øge den

grænseoverskridende handel med værdipapirer i EU – som i dag er relativt be-

grænset - og dermed fremme konkurrencen på handelen med værdipapirer.

De nationale værdipapircentraler kan få ekstra omkostninger til systemudvikling

for at blive tilsluttet T2S. Over for dette står ifølge ECB, at de fleste værdipapir-

centraler i forvejen bruger en del midler til systemudvikling. For dem, der skal i

gang med eller lige er startet på sådan systemudvikling, mener ECB, at T2S kan

blive en billigere løsning end egenudvikling.

Afvikling i centralbank-penge betyder, at der afvikles via konti i en centralbank. Afviklingen af penge er dermed uden

kreditrisiko.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Emnet blev berørt i samlenotatet, der blev forelagt Europaudvalget forud for ECO-

FIN den 10. oktober 2006.

Holdning

Dansk holdning

Det bemærkes, at Danmark formelt ingen indflydelse har i denne sag, fordi Danmark

ikke deltager i Euro-samarbejdet.

Fra dansk side støttes imidlertid princippet om effektivisering af handelen med vær-

dipapirer i Europa.

Fra dansk side arbejdes for der særligt for at muliggøre og afklare:

inddragelsen af ikke-euro lande i T2S

muligheden for afvikling i andre valutaer end euro i T2S

samspillet mellem T2S og de nationale værdipapircentraler

organisering og styring af T2S.

Langt størstedelen af handelen med værdipapirer i Danmark foregår i dansk valuta,

kun ca. 5 pct. af de samlede registreringer af værdipapirer i Værdipapircentralen A/S

er denomineret i euro

. For Danmark er det vigtigt, at værdipapirer i andre valutaer

end euro får mulighed for at blive omfattet af initiativet.

Herudover er det væsentligt, at samspillet mellem T2S og de nationale værdipapir-

centraler bliver håndteret, så en sikker og stabil løsning findes.

Endelig skal en styringsmodel og organiseringen af T2S udvikles, så tilsynet med

værdipapircentraler og T2S varetages på forsvarlig vis.

Andre landes holdninger

Nogle lande er overvejende positive overfor initiativet, mens andre lande har bedt

ECB uddybe forskellige aspekter af forslaget.

Det drejer sig om

konkurrenceaspektet, dvs. behovet for at etablere et ”offentligt” system, der

skal konkurrere med de eksisterende ”kommercielle” systemer

håndtering af eurolande vs. ”udelande”

Sikring af stabiliteten i et system, der skal fungere sammen med mange for-

skellige værdipapircentraler

Sikring af indflydelse for deltagerne i systemet, således at væsentlige sy-

stemmæssige behov kan imødekommes

Det juridiske fundament

Svarende til 140 mia.kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eventuelle interessekonflikter for ECB.

ECB har leveret svar på disse spørgsmål. Der synes imidlertid fortsat at være uaf-

klarede forhold og indsigelser. ECB har tilkendegivet, at såvel værdipapircentraler,

centralbanker som markedsdeltagere vil blive inddraget i udviklingsprocessen.