PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2792 – økofin Bilag 1
Offentligt

14. marts 2007

6. kontor

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 27. marts 2007

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Stabilitetsprogrammer

- Rådsudtalelser

KOM-dokument findes ikke

Konvergensprogrammer

- Rådsudtalelser

KOM-dokument findes ikke

side 2

Rådets prioriteter for EU’s budget 2008

- Rådskonklusioner

KOM-dokument findes ikke

Finansielle tjenesteydelser

Direktivforslag om erhvervelse af store aktieposter i finansielle virksomheder

- Politisk enighed

KOM(2006) 507

Betalingsdirektivet

- Generel tilgang

KOM(2005) 603

side 15

side 18

side 23

Kommissionens handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol

- Statusrapport

KOM(2007) 86

side 30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1a og 1b:

Vurdering af stabilitets- og konver-

gensprogrammer for Belgien, Spanien, Letland, Bul-

garien og Rumænien.

Resumé

Som led i udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten skal Rådet (ECOFIN) den 27. marts

2007 behandle de opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for Belgien, Spanien, Let-

land, Bulgarien og Rumænien.

Baggrund

Eurolandene og EU-landene uden for euroen skal årligt udarbejde henholdsvis

stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer til EU. Det enkelte land frem-

lægger i sit program mål og økonomisk-politiske tiltag i relation til udviklingen i de

offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål og tiltag i relation til fi-

nanspolitikkens langsigtede holdbarhed. EU-landene uden for euroen redegør

endvidere for deres penge- og valutakurspolitik.

ECOFIN vedtager og offentliggør en udtalelse om det enkelte lands program på

baggrund af vurderinger fra Kommissionen og drøftelse i Den Økonomiske og

Finansielle Komité (EFC).

Processen vedrørende stabilitets- og konvergensprogrammer er et led i gennemfø-

relsen af Stabilitets- og Vækstpagten i overensstemmelse med Rådets forordnin-

ger nr. 1466/97 og 1467/97 som ændret ved Rådets forordninger 1055/2005 og

1056/2005 samt den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergenspro-

grammer, jf. reformen af Pagten.

Den reformerede Pagts centrale ændring mht. stabilitets- og konvergenspro-

grammer vedrører reglerne for den mellemfristede budgetmålsætning (Medium-

Term Objective, MTO). Den reformerede Pagt fastholder den grundlæggende

målsætning om budgetter ’tæt på balance eller i overskud’, men som noget nyt

differentieres målsætningen i lyset af det enkelte lands udfordringer. Målsætningen

for det enkelte lands strukturelle saldo (saldoen renset for konjunktureffekter og

engangstiltag) bør således være mere ambitiøs desto højere gæld og desto lavere

potentiel vækst (målsætningen skal på et senere tidspunkt efter vedtagelse i Rådet

differentieres i lyset af den samlede finanspolitiske holdbarhed på lang sigt).

Det enkelte lands målsætning bør opfylde tre generelle formål, 1) sikring af en

tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske

underskud, 2) sikring af hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed, og 3)

sikring af et budgetmæssigt råderum.

Det enkelte land bør gøre fremskridt i forhold til at opfylde sin mellemfristede

målsætning, idet indsatsen bør være større i gode tider, men kan være mere be-

grænset i dårlige tider. Et land kan afvige fra sin mellemfristede målsætning eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilpasningen hertil, i det omfang landet gennemfører strukturreformer, der styrker

de offentlige finanser på lang sigt.

Når det gælder eurolande og ERMII-lande bør den mellemfristede målsætning

være et underskud på højst 1 pct. af BNP for lande med lav gæld / høj potentiel

vækst og sigte på ’balance eller overskud’ for lande med høj gæld / lav potentiel

vækst. De lande, der endnu ikke opfylder deres mellemfristede mål, bør sikre årli-

ge strukturelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP.

På rådsmødet (ECOFIN) den 27. marts 2007 behandles de opdaterede stabilitets-

og konvergenssprogrammer for Belgien, Spanien, Letland, Bulgarien og Rumæni-

en.

Indhold

Stabilitetsprogram for Belgien

Belgiens

faktiske budgetsaldo

skønnes ifølge stabilitetsprogrammet at vise balance i

2006. Udgifterne i 2006 var som forventet, mens indtægterne var mindre end for-

ventet på trods af at konjunktursituationen i 2006 var bedre end forventet. De

lavere end forventede indtægter er delvist blevet opvejet af brugen af engangstil-

tag. Den strukturelle saldo (som blandt andet er korrigeret for engangstiltag) viser

derfor et underskud på 0,4 pct. af BNP i 2006.

Hovedmålet i den belgiske budgetstrategi er at sikre en løbende gældsnedbringel-

se. Den belgiske offentlige gæld ventes at falde fra omkring 90 pct. af BNP i 2006

til omkring 75 pct. i 2010. Gældsnedbringelsen skal sikres via en løbende styrkelse

af den faktiske budgetsaldo i programperioden til 0,9 pct. af BNP i 2010. Den

forbedrede saldo i programperioden skyldes lavere offentlige udgifter (et fald på

1¼ pct. af BNP fra 2006 til 2010). Over halvdelen af dette fald udgøres af falden-

de rentebetalinger. Stabilitetsprogrammet for årene efter 2007 ser ud til delvist at

være baseret på forudsætninger om brug af yderligere engangstiltag.

Kommissionen vurderer, at budgetudviklingen kan blive en anelse værre end for-

ventet, specielt for 2007. Vurderingen er begrundet med at budgettet tenderer til

at være på den optimistiske side, og at betydningen af visse tiltag (især engangstil-

tag såsom frasalg af offentlige bygninger og overtagelse af pensionsforpligtelser

fra offentlige selskaber) ikke er beskrevet.

Programmets budgetskøn er baseret på, at

realvæksten i BNP

vil udgøre 2,7 pct. i

2006, og vil udgøre omkring 2,2 pct. i resten af årene i programperioden. Kom-

missionen vurderer, at vækstforløbet, der ligger til grund for stabilitetsprogram-

met, er plausibelt. Outputgabet er ifølge Kommissionens beregninger omkring

-0,4 pct. i hele programperioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.1

Makroøkonomiske nøgletal for Belgien

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

50,0

52,2

0,1

Faktisk budgetsaldo

-2,3

4,3

Primær budgetsaldo

1,9

91,5

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo (Komm.)

Strukturel budgetsaldo (Komm.)

1,2

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

1,2

2,5

0,9

8,4

2,7

2,4

1,0

8,6

2,2

1,9

1,1

8,4

2,1

1,8

0,8

8,3

2,2

1,8

0,8

8,2

2,2

1,9

0,8

8,0

93,2

-0,8

0,8

-1,6

-0,4

0,1

49,1

0,0

48,9

48,6

0,3

48,9

48,4

0,5

48,8

48,1

0,7

48,7

47,8

0,9

2006

2007

2008

2009

2010

4,1

87,7

89,4

-0,3

0,2

4,2

83,9

85,6

-0,4

0,5

4,1

80,4

82,1

-0,4

0,7

4,1

76,6

78,3

-0,4

0,9

4,2

72,6

74,3

-0,3

1,1

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

3) Fuldtidspersoner i stedet for personer.

4) Tallene for underskuddet i 2005 i Belgiens stabilitetsprogram følger ikke den europæiske

nationalregnskabsdefinition ESA95 med hensyn til behandlingen af en tilbagebetaling af gæld

i det statslige belgiske jernbaneselskab SNCB. Tallene er derfor korrigeret af Kommissionen.

5) Stabilitetsprogrammet beskriver ikke betydningen af engangstiltag i 2008-2010, hvorfor

det ikke er muligt at opgøre den strukturelle saldo for disse år.

Kilde: Stabilitetsprogram for Belgien af december 2006.

Idet engangstiltag fra 2008 og frem ikke er beskrevet i stabilitetsprogrammet, er

det ikke muligt at opgøre den

strukturelle saldo.

Med en mekanisk antagelse om at

engangstiltag efter 2007 vil have samme relative omfang som i årene inden, har

Kommissionen dog opgjort, at den strukturelle saldo vil styrkes fra -0,4 pct. af

BNP i 2006 til 0,7 pct. i 2010.

Belgiens

mellemfristede budgetmålsætning (MTO)

er angivet til et strukturelt overskud

på 0,5 pct. af BNP, som ventes opnået i 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vurderer, at Belgiens finanspolitiske strategi er tilstrækkelig til at

sikre overholdelse af programmets mellemfristede budgetmålsætning. Kommissi-

onen bemærker, at målsætningen er mere ambitiøs end minimum benchmark på

-1¼ pct. af BNP, og bemærker, at hvis Belgien lever op til målsætningen, er der

tilvejebragt en sikkerhedsmargin i forhold til overskridelse af underskudsreferen-

ceværdien på 3 pct. af BNP.

Med hensyn til at sikre

de offentlige finansers holdbarhed

på lang sigt vurderer Kom-

missionen, at risikoen for Belgien er medium. Den forventede stigning i aldersre-

laterede udgifter frem til 2050 er større end EU-gennemsnittet, men dette mod-

svares delvist af et relativt godt budgetmæssigt udgangspunkt.

Stabilitetsprogram for Spanien

Spaniens overskud på den

faktiske budgetsaldo

ventes at udgøre 1,4 pct. af BNP i

2006 mod et overskud på 1,1 pct. af BNP i 2005. På grund af højere indtægter end

forventet steg overskuddet i 2006 med 0,5 pct. af BNP i forhold til forventningen

i stabilitetsprogrammet fra december 2005. Overskuddet på saldoen ventes at

blive omkring 1 pct. af BNP i resten af programperioden. Programmet definerer

en mellemfristet budgetmålsætning for den strukturelle saldo (MTO) på 0,0 pct. af

BNP.

Der ventes en reduktion i de

offentlige indtægter

på 0,2 pct. af BNP i perioden 2006

til 2009, mens de

offentlige udgifter

ventes at stige med 0,2 pct. af BNP. De offentlige

udgifter ville stige med 0,5 pct. af BNP i perioden 2006-2009, hvis ikke renteud-

gifterne samtidig skønnedes at falde.

Spaniens

offentlige gæld

ventes at falde fra 39,7 pct. af BNP i 2006 til 32,2 pct. af

BNP i 2009.

Programmets budgetskøn baseres på, at

realvæksten i BNP

udgjorde 3,8 pct. i 2006

og vil udgøre 3,3 pct. i gennemsnit i resten af programperioden.

Outputgabet

ventes

forøget fra -0,9 pct. af BNP i 2006 til -1,6 pct. af BNP i 2009.

Inflationen

skønnes

at falde fra 3,5 pct. i 2006 til 2,5 pct. i 2008. Således ventes den spanske inflation

fortsat at ligge højere end i euroområdet samlet set. Kommissionen vurder, at

programmet er baseret på plausible makroøkonomiske forudsætninger.

Spaniens

konjunkturrensede saldo

– beregnet af Kommissionen på basis af informa-

tioner i programmet – vurderes at vise et overskud på 1,8 pct. af BNP i 2006 og

derefter falde til omkring 1,5 pct. af BNP i resten af programperioden

Idet programmet ikke angiver engangstiltag i 2006 til 2009, er den

strukturelle saldo

lig den konjunkturrensede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.2

Makroøkonomiske nøgletal for Spanien

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo (Komm.)

Strukturel budgetsaldo (Komm.)

1,2

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

3,5

3,4

3,1

9,2

3,8

3,5

3,1

8,3

3,4

2,7

2,6

7,8

3,3

2,6

2,4

7,7

3,3

2,5

2,3

7,6

39,4

38,2

1,1

2,9

43,1

-0,9

1,5

39,8

38,4

1,4

3,0

39,7

-0,9

1,8

39,6

38,6

1,0

2,5

36,6

-1,2

1,5

39,5

38,6

0,9

2,3

34,3

-1,5

1,6

39,5

38,6

0,9

2,2

32,2

-1,6

1,6

2006

2007

2008

2009

2010

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

3) Fuldtidspersoner i stedet for personer.

Kilde: Stabilitetsprogram for Spanien af december 2006.

Kommissionen vurderer, at Spaniens finanspolitiske strategi er tilstrækkelig til at

sikre overholdelse af programmets mellemfristede budgetmålsætning i program-

perioden. Kommissionen bemærker, at Spaniens MTO om et balanceret struktu-

relt budget er mere ambitiøst end minimum benchmark på -1¼ pct. af BNP,

hvorfor MTO-målet giver en tilstrækkelig sikkerhedsmargin under normale kon-

junkturforhold i forhold til overskridelse af underskudsreferenceværdien på 3 pct.

af BNP.

Samlet vurderer Kommissionen, at den spanske budgetstrategi repræsenterer et

godt eksempel på finanspolitik i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpag-

ten.

Kommissionen vurderer, at risikoen for holdbarheden af de offentlige finanser i

Spanien er medium. Effekten af befolkningens aldring på de offentlige finanser er

større i Spanien end EU-gennemsnittet, især som følge af relative høje stigninger i

pensionsudgifterne i de kommende årtier. Det opvejes delvist af det gode bud-

getmæssige udgangspunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konvergensprogram for Letland

Underskuddet på Letlands

faktiske budgetsaldo

skønnes ifølge stabilitetsprogrammet

at have udgjort 0,4 pct. af BNP i 2006, og underskuddet ventes forværret til 1,3

pct. af BNP i 2007. Ifølge programplanen ventes underskuddet på den faktiske

budgetsaldo i slutningen af programperioden at være på 2006-niveauet,

jf. tabel 1.3.

offentlige indtægter

udgifter

ventes begge at stige med 1,5 procent af BNP i pe-

rioden 2006 til 2009. De offentlige indtægter ventes at stige med 0,4 procent i

både 2008 og 2009, mens de offentlige udgifter holdes i ro i samme periode, hvil-

ket resulterer i en konsolidering i slutningen af programperioden. Baggrunden for

stigningen i de offentlige indtægter skal hovedsageligt findes i øgede midler fra

EU, mens stigningen i de offentlige udgifter kan henføres til øgede offentlige in-

vesteringer og lønstigninger i den offentlige sektor.

Den

offentlige gæld

er opgjort til 10,7 pct. af BNP i 2006, hvilket er under gennem-

snittet for EU-landene. Den ventes samlet at falde med 1,3 procentpoint i pro-

gramperioden, men faldet ventes først at finde sted fra 2008 til 2009. Letland op-

fylder således kravet om maksimal gæld på 60 pct. af BNP med betydelig margin.

Programmets budgetskøn er baseret på, at den

reale BNP-vækst

udgør 7,5-11,5 pct.

i programperioden. Antagelserne for vækstforløbet vurderes at være rimelige, men

der er samtidig en signifikant risiko for en mindre gunstig makroøkonomisk ud-

vikling på baggrund af store eksterne ubalancer og en overophedet økonomi.

Infla-

tionen

ventes at falde marginalt fra 6,6 pct. i 2006 til 6,4 pct. i 2007, men derefter

forventes et gradvist fald på omkring 1 pct. i både 2008 og 2009. Inflationen ven-

tes således at udgøre 4,2 pct. i 2009. Ifølge Kommissionen er der dog risiko for

højere-end-forventet inflation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.3

Makroøkonomiske nøgletal for Letland

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo (Komm.)

1,2

Strukturel budgetsaldo (Letland)

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

10.2

6.9

1.8

8.7

11.5

6.6

5.0

6.9

9.0

6.4

1.5

6.6

7.5

5.2

1.0

6.3

7.5

4.2

0.5

6.0

36.2

36.0

0.1

0.7

12.1

0.0

0.1

37.5

37.9

-0.4

0.2

10.7

1.8

-0.9

38.2

39.5

-1.3

-0.8

10.5

1.3

-1.7

38.6

39.5

-0.9

-0.4

10.6

-0.5

-0.8

39.0

39.4

-0.4

0.1

9.4

-2.0

0.2

2006

2007

2008

2009

2010

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Kommissionens Assessment for Letland pr. 27. februar 2007.

Kommissionen vurderer, at Letlands finanspolitiske strategi muligvis ikke er til-

strækkelig til at sikre overholdelse af programmets mellemfristede budgetmålsæt-

ning (MTO) på -1,0 pct. af BNP i 2008. Kommissionen bemærker, at Letland dog

har tilvejebragt en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til overskridelse af un-

derskudsreferenceværdien på 3 pct. af BNP, i det minimum benchmark er angivet

til at være et underskud på omkring 2 pct. af BNP.

Tilpasningen mod MTO er generelt i overensstemmelse med Stabilitets- og

vækstpagten, bortset fra 2007, hvor der ventes en forværring i den strukturelle

budgetsaldo på 0,8 procentpoint. Der er derved tale om en afvigelse fra tilpasnin-

gen til at nå MTO, men det er også et udtryk for procyklisk finanspolitik i ”gode

økonomiske tider”.

Kommissionen vurderer, at risiciene forbundet med programmets budgetmæssige

prognoser synes balancerede frem til 2007, men at de budgetmæssige resultater fra

2008 vurderes at kunne blive værre end forventet i programmet. Kommissionen

opfordrer derfor Letland til at foretage en stærkere strukturel tilpasning. Det kan

hertil bemærkes, at Letland netop har fremlagt en plan for finanspolitiske stram-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ninger, som bl.a. indeholder reviderede budgetmål, herunder et balanceret budget

i 2007 og 2008 og et overskud fra 2009 og frem. Planen sigter desuden efter at

bekæmpe inflationen.

Kommissionen vurderer, at Letland er i en lavrisiko position i forhold til målet

om at sikre kvalitet og holdbarhed i de offentlige finanser på lang sigt. Den lang-

sigtede budgetmæssige effekt af en aldrende befolkning, herunder udgifter til pen-

sion, er mindre end EU-gennemsnittet, bl.a. som følge af en reform af pensions-

systemet.

Det er Kommissionens vurdering, at den økonomiske politik i stabilitetspro-

grammet kun delvist er i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-

politiske retningslinier (BEPG). Dette skyldes særligt, at den finanspolitiske strate-

gi ikke bidrager tilstrækkeligt til større bæredygtighed på betalingsbalancens lø-

bende konto. Finanspolitikken er dog konsistent med det nationale reformpro-

gram (NRP).

Konvergensprogram for Bulgarien

Bulgariens første konvergensprogram skønner at den

faktiske budgetsaldo

i 2006

udgjorde 3,2 pct. af BNP. I 2007 ventes overskuddet reduceret til 0,8 pct. af BNP,

hvorefter det forventes at stabilisere sig omkring 1,5 pct. af BNP mod slutningen

af programperioden,

jf. tabel 1.4.

Den kraftige finanspolitiske lempelse, som i 2007 ventes at reducere budgetover-

skuddet med 2,4 pct.-enheder, er primært forårsaget af en stigning i de

offentlige

udgifter

(på 2¾ pct.-enheder), herunder en stigning i Bulgariens EU-bidrag (1¼

pct.-enheder). De

offentlige indtægter

ventes at holde sig relativt konstante frem mod

2009, hvilket ventes opnået via mere effektiv skatteopkrævning, som vil opveje

effekten af de planlagte lettelser i 2007 af indkomst- og selskabsbeskatningen.

I 2006 udgjorde den

offentlige bruttogæld

i Bulgarien 25,3 pct. af BNP. Gælden skøn-

nes at falde yderligere med omkring 4 pct.-enheder til 21,1 pct. af BNP i 2009, i

lyset af udviklingen i budgetsaldoen og en høj BNP-vækst.

Programmets budgetskøn baseres på, at

realvæksten i BNP

vil forblive på omkring

6 pct. igennem hele programperioden, hvilket af Kommissionen vurderes plausi-

belt. Ifølge Kommissionen ventes det positive

outputgab

(0,1 pct. af BNP i 2006) at

udvikle sig hen imod et negativt outputgab på -1,0 pct. af BNP i 2009.

Inflationen,

som i 2006 lå på 7,4 pct., skønnes at falde kraftigt i de kommende år for

derefter at stabilisere sig omkring 3 pct. i slutningen af programperioden.

Bulgariens

strukturelle overskud,

som angiver overskuddet på de offentlige finanser

renset for konjunktureffekter og engangstiltag, forventes at blive forværret fra 3,0

pct. af BNP i 2006 (2,1 pct. af BNP i 2005) til blot 1,0 pct. af BNP i 2007. I 2008

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og 2009 ventes overskuddet øget til omkring 2,0 pct. af BNP. Det strukturelle

overskud følger således samme udvikling som det faktiske overskud, jf. ovenfor.

Konvergensprogrammet angiver et

mellemfristet mål (MTO)

på balance på den

strukturelle saldo, hvilket ventes opfyldt med stor margin igennem hele program-

perioden. Da Bulgariens MTO er mere krævende end landets ’minimum bench-

mark’ på ca. -1¼ pct. af BNP, vil opfyldelsen af MTO indebære, at sikkerheds-

marginen i forhold til uforholdsmæssigt store underskud overholdes. Program-

mets MTO vurderes ligeledes mere krævende end hvad gældskvoten og den po-

tentielle vækst på lang sigt tilsiger.

Tabel 1.4

Makroøkonomiske nøgletal for Bulgarien

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Konjunkturrenset budgetsaldo (Bulgari-

en)

Strukturel budgetsaldo (Komm.)

1,2

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

5,5

5,0

1,5

10,1

5,9

7,4

2,6

9,0

5,9

4,0

0,8

8,6

6,2

3,0

0,6

8,3

6,1

3,0

0,5

8,0

42,4

40,1

2,4

3,9

29,8

0,5

2,1

41,5

38,2

3,2

4,6

25,3

0,1

3,2

41,8

41,0

0,8

2,2

22,7

-0,4

1,0

41,8

40,2

1,5

2,8

22,3

-0,8

1,9

41,7

40,2

1,5

2,7

21,1

-1,0

2,0

2006

2007

2008

2009

2010

2,4

2,1

2,9

3,2

0,4

1,0

1,1

1,9

1,1

2,0

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Kommissionens Assessment for Bulgarien af 26. februar 2007.

Det er Kommissionens vurdering, at overskuddet i 2007 kan blive større end pro-

grammet angiver, men at risiciene forbundet med de budgetmæssige prognoser

for 2008 og 2009 i øvrigt er balancerede. Bulgariens strategi for de offentlige bud-

getter vurderes at være delvis i overensstemmelse med de overordnede økono-

misk-politiske retningslinier (BEPG), idet finanspolitikken risikerer at være pro-

cyklisk i 2007, hvilket kan øge det allerede relativt store betalingsbalanceunder-

skud (16 pct. af BNP i 2006). En særlig lov, som kan tilbageholde 10 pct. af de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

budgetterede udgifter, kan bringes i anvendelse for at undgå yderligere forværring

af betalingsbalanceunderskuddet. På den baggrund vurderes det i programmet, at

et overskud på den faktiske saldo i 2007 på 2 pct. af BNP er sandsynligt.

Selvom der i programmet ikke gives en detaljeret konsolideringsstrategi for 2008

og frem, er det Kommissionens vurdering, at Bulgariens strategi for de offentlige

udgifter generelt er plausibel – forudsat at den faktiske saldo forbedres i 2007.

Som følge af at fremskrivninger af de langsigtede aldersbetingede udgifter ikke

foreligger, giver Kommissionen ikke en decideret risikovurdering af Bulgariens

offentlige finansers

langsigtede holdbarhed.

Kommissionen vurderer dog, på bag-

grund af den demografiske sammensætning i Bulgarien, at en signifikant aldrings-

effekt ikke kan afvises. De nuværende strukturelle overskud i Bulgarien bidrager

imidlertid til at stabilisere gældskvoten inden effekterne af den aldrende befolk-

ning begynder at vise sig.

Kommissionens overordnede vurdering er, at Bulgariens offentlige finanser er

sunde og et eksempel på finanspolitik i overensstemmelse med Stabilitets- og

vækstpagten.

Konvergensprogram for Rumænien

Rumæniens første konvergensprogram skønner at den

faktiske budgetsaldo

i 2006

udgjorde -2,3 pct. af BNP. I 2007 ventes underskuddet at stige en smule til 2,7

pct. af BNP, hvorefter det ventes at falde til 2,0 pct. af BNP mod slutningen af

programperioden,

jf. tabel 1.5.

Den marginale forbedring af den faktiske saldo, som ifølge Kommissionen er

back-loaded, er baseret på en større stigning i de

offentlige indtægter

(4 pct.-enheder)

end i de

offentlige udgifter

(3�½ pct.-enheder). Indtægtsforøgelsen ventes tilvejebragt

via højere skatteindtægter og tilgang af flere EU-midler, medens en signifikant

stigning i de offentlige investeringer ventes at være primær årsag til de stigende

offentlige udgifter. Forventningerne til den offentlige saldo vurderes at være langt

mindre ambitiøse end i Rumæniens økonomiske før-tiltrædelsesprogram fra de-

cember 2005 – på trods af relativt uændrede vækstbetingelser.

I 2006 udgjorde den

offentlige bruttogæld

i Rumænien 12,8 pct. af BNP. Gælden

skønnes over perioden at falde med omkring 1 pct.-enhed til 11,7 pct. af BNP i

2009.

Programmets budgetskøn baseres på at

realvæksten i BNP,

som i 2006 var på 8,0

pct., vil falde gradvist til 5,9 pct. i 2009, hvilket af Kommissionen vurderes plausi-

belt. Kommissionen venter at det nuværende positive

outputgab

på 2,0 pct. af BNP

i 2006 vil lukkes en smule over perioden til 1,1 pct. af BNP i 2009.

Efter en række år med kraftigt faldende

inflation

til 6,6 pct. i 2006, skønner kon-

vergensprogrammet en fortsættelse af den positive trend, således at inflationen i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2009 ventes at blive på 3,2 pct. Dette vurderes som et optimistisk skøn, da det

ifølge Kommissionen forudsætter fortsat lavere kreditvækst og lavere vækst i pri-

vatforbruget.

Det

strukturelle underskud

ventes at blive forværret fra 3,0 pct. af BNP i 2006 (1,5

pct. af BNP i 2005) til 3,4 pct. af BNP i 2007, hvorefter det i de efterfølgende år

ventes forbedret gradvist til 2,3 pct. af BNP i 2009.

Rumæniens

mellemfristede mål (MTO)

for de offentlige finanser angives i konver-

gensprogrammet til at være et strukturelt underskud på 0,9 pct. af BNP, hvilket

ikke ventes opfyldt i indeværende programperiode. Da MTO’et er mere krævende

end Rumæniens ’minimum benchmark’ på ca. -1¾ pct. af BNP, vil en opfyldelse

af målet indebære, at sikkerhedsmarginen i forhold til uforholdsmæssigt store un-

derskud overholdes. Rumæniens MTO vurderes at være i overensstemmelse med

hvad gældskvoten og den potentielle vækst på lang sigt tilsiger.

Tabel 1.5

Makroøkonomiske nøgletal for Rumænien

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Konjunkturrenset budgetsaldo (Rumæ-

nien)

Strukturel budgetsaldo (Komm.)

1,2

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

4,1

9,1

0,2

7,2

8,0

6,6

0,6

6,8

6,5

4,5

0,3

6,7

6,3

4,3

0,3

6,6

5,9

3,2

0,2

6,5

32,1

33,6

-1,5

-0,4

15,9

0,2

-1,5

33,9

36,2

-2,3

-1,2

12,8

2,1

-3,0

36,5

39,2

-2,7

-1,6

13,5

2,2

-3,4

37,1

39,6

-2,6

-1,5

12,6

1,9

-3,2

37,8

39,8

-2,0

-1,0

11,7

1,1

-2,3

2006

2007

2008

2009

2010

-1,7

-1,5

-2,9

-3,0

-3,4

-3,3

-3,2

-2,4

-2,3

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Kommissionens Assessment for Rumænien.

Kommissionen vurderer, at risiciene forbundet med de budgetmæssige prognoser

for 2007 er balancerede, men at underskuddene i de efterfølgende år risikerer at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blive større end planlagt. Fra 2008 og frem finder Kommissionen at strategien for

forbedring af de offentlige finanser er utilstrækkeligt specificeret, herunder at

stramningstiltagene i 2009 er uunderbyggede. De seneste års skred i de offentlige

udgifter sammenholdt med en vis usikkerhed vedr. bl.a. kompensationer for nati-

onaliseringer og eksproprieringer under Rumæniens kommunistiske fortid, giver

ifølge Kommissionen risiko for budgetoverskridelser. Kommissionen peger desu-

den på, at en del af de budgetterede midler til offentlige investeringer risikerer at

blive kanaliseret over i offentligt forbrug, hvilket vil få en negativ effekt på kvalite-

ten af de offentlige udgifter.

Rumæniens tilpasning mod sit MTO er ifølge Kommissionen utilstrækkelig, hvor-

for yderligere tiltag er nødvendige for at leve op til Stabilitets- og Vækstpagtens

anbefalinger om strukturelle konsolideringer i ”gode tider”. Konvergenspro-

grammets plan for den offentlige saldo efterlader ikke tilstrækkelig sikkerhedsmar-

gin i forhold til risikoen for uforholdsmæssigt store underskud.

Som følge af manglende konsistente fremskrivninger af de langsigtede aldersbe-

tingede udgifter, giver Kommissionen ikke en decideret risikovurdering af Rumæ-

niens offentlige finansers

langsigtede holdbarhed.

Kommissionen vurderer dog, på

baggrund af den nuværende demografiske sammensætning, at en signifikant ald-

rings-effekt ikke kan afvises, og at det nuværende strukturelle underskud i Rumæ-

nien øger holdbarhedsrisikoen. En forbedring af den strukturelle saldo på mellem-

langt sigt vil bidrage til at reducere holdbarhedsrisikoen.

Kommissionens vurderer overordnet, at Rumæniens konvergensprogram er i del-

vis overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske retningslinier

(BEPG), men at den utilstrækkelige budgetkonsolidering mod MTO er back-

loaded og indeholder procykliske finanspolitiske lempelser i 2007. Desuden vur-

deres der at være risiko for, at budgetmålene for 2008 og frem ikke nås.

Rådsudtalelser

Rådet ventes at vedtage udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne for

Belgien, Spanien, Letland, Bulgarien og Rumænien, der bl.a. anbefaler, at:



Der ventes ikke givet anbefalinger til

Belgien.

Det ventes, at udtalelsen vil

fremhæve, at der er nogen risiko for, at de budgetmæssige mål ikke nås, og

at Belgien bør styrke de offentlige finanser og undgå yderligere engangstil-

tag. Ligeledes bør der implementeres reformer for at styrke de offentlige fi-

nansers langsigtede holdbarhed;

Spanien

implementerer yderligere tiltag, der kan modvirke de negative effek-

ter af en aldrende befolkning;

Letland

reducerer risikoen for makroøkonomisk ustabilitet ved uden tøven

at implementere midler til at opnå et signifikant bedre budgetmål for 2007

end forudset i programmet, som del af en bredere reformstrategi. Letland

bør samtidig hurtigst muligt implementere midler til at styrke konsoliderin-

gen ud over MTO i de efterfølgende år. Letland bør desuden etablere en



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



klarere og mere bindende mellemfristet ramme for planlægningen og kon-

trollen af de offentlige finanser;

Bulgarien

1) forbedrer sit overskud i 2007 i forhold til det planlagte og efter-

følgende opretholder en stærk finanspolitisk position for at sikre makro-

økonomisk stabilitet samt for at dæmme op for underskuddet på betalings-

balancen; 2) styrker effektiviteten af de offentlige udgifter, særligt gennem

en reform på sundhedsområdet;

Rumænien

1) udnytter de ”gode tider” til at fremrykke tilpasningen til MTO

ved at sætte mere ambitiøse og krævende mål for de offentlige budgetter i

2007 og efterfølgende år; 2) begrænser den forventede stigning i de offentli-

ge udgifter, forbedrer vækstpotentialet gennem omprioritering af disse, samt

forbedrer planlægning og gennemførelse af de offentlige udgifter inden for

en mellemfristet ramme.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Danmarks eget konvergensprogram blev fremlagt på rådsmødet den 27. februar

2007.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om de opdaterede

konvergens- og stabilitetsprogrammer fra 2006 for Belgien, Spanien, Letland, Bul-

garien og Rumænien. Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konver-

gensprogrammer blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den

11. oktober 2005.

Holdning

Dansk holdning

Fra regeringens side vil man generelt kunne støtte Rådets udtalelser i den form,

der kan opnås enighed om.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte udkast til rådsudtalelser om stabilitets- og

konvergensprogrammerne for Belgien, Spanien, Letland, Bulgarien og Rumænien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Resumé

Rådets prioriteter for EU’s budget 2008

Rådet vil have en drøftelse af Rådets prioriteter for næste års budget, således at disse kan fremfø-

res i god tid, før Kommissionen fremlægger sit budgetforslag for 2008 i maj måned. Konklusio-

nerne har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Baggrund og indhold

Rådet vil have en drøftelse af Rådets prioriteter for næste års budget, således at

disse kan fremføres i god tid, før Kommissionen fremlægger sit budgetforslag for

2008 i maj måned.

Overordnet forventes Rådet i konklusionerne at bekræfte, at den inter-

institutionelle aftale (IIA’en) fra 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig

økonomisk forvaltning danner grundlag for fastlæggelse af 2008-budgettet. Her-

udover ventes understreget betydningen af at sikre overensstemmelse med de

finansielle perspektiver for 2007-2013.

En væsentlig prioritet vil være at sikre budgetdisciplin, som det også sker i med-

lemslandene. Således skal de finansielle perspektiver overholdes med tilstrækkelig

margen i hver udgiftskategori til uforudsete udgifter, hvilket ses som udtryk for

god finansforvaltning, ligesom der skal ske en retvisende og realistisk budgette-

ring. Omprioritering og omfordeling forventes også understreget som et væsent-

ligt instrument til at sikre opfyldelsen af aktuelle og fremtidige behov.

Vedr. både betalings- og forpligtelsesbevillingerne forventes understreget, at disse

skal afspejle reelle og veldefinerede behov med inddragelse af absorptionskapaci-

tet samt tidligere budgetgennemførelse og ligge inden for rammerne af de finan-

sielle perspektiver.

Vedr. betalingsbevillingerne (der er bestemmende for medlemslandenes faktiske

EU-bidrag) forventes Rådet at understrege Kommissionens ansvar for budgette-

ringen og vigtigheden af at holde bevillingerne under stram kontrol, herunder via

konstant overvågning og forbedring af budgetgennemførelsen.

Rådet forventes herudover at drage specifikke konklusioner på en række konkrete

områder på 2008-budgettet:

Strukturfonde:

Det forventes, at Rådet vil erindre om Kommissionens forpligtelse til

at sikre tilstrækkelig information om gennemførelsen af strukturfonds-

programmerne, idet Rådet samtidig vil understrege behovet for forbedring af bud-

getgennemførelsen med henblik på at undgå den betydelige overbudgettering, som

kendetegnede begyndelsen af den foregående budgetperiode fra 2000-2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug:

Som i tidligere år lægges der vægt på, at Kommissionen foretager et rea-

listisk skøn for udgifterne til EU’s landbrugsordninger, herunder særligt at der

sker en retvisende budgettering af betalingsbevillinger til landdistriktsstøtte.

Eksterne politikker:

Rådet forventes at understrege, at det er meget afgørende at

sikre en tilstrækkelig margin indenfor denne udgiftskategori, således at EU vil væ-

re i stand til at handle hurtigt og effektivt i tilfælde af uforudsete behov og kriser.

Der forventes i den forbindelse erindret om, at bevillingerne til FUSP (den fælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik) afspejler det aftalte i forbindelse med IIA’en.

Administration:

Rådet forventes at understrege behovet for, at der løbende sker

effektiviseringer, som det også sker i medlemslandene. Rådet forventes i forlæn-

gelse heraf at gentage vigtigheden af, at alle institutioner samt et uafhængigt organ

fremlægger dækkende analyser af institutionernes administrative ressourcer. Her-

udover opfordres Kommissionen til at præsentere et klart billede af de samlede

administrative udgifter, herunder for agenturer.

Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Høring

Sagen har været sendt i høring i Specialudvalget for EU’s budget.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konse-

kvenser. De statsfinansielle konsekvenser af EU’s budget for 2008 afhænger af det

endelige budget, som forventes vedtaget i december 2007.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

De forventede konklusioner kan støttes, idet der fra dansk side lægges stor vægt

på budgetdisciplin, herunder overholdelse af udgiftslofterne i de finansielle per-

spektiver og sikring af en tilstrækkelig margen til uforudsete udgifter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdninger

Det forventes, at alle lande kan støtte konklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3a:

Direktivforlag om erhvervelse af større aktieposter i

finansielle virksomheder

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til ændring af de direktiver, der regulerer finansielle tjeneste-

ydelser med hensyn til bestemmelser om erhvervelse af større aktieposter i finansielle virksomhe-

der. Forslaget har til formål at lette erhvervelsen af større aktieposter på tværs af EU’s grænser.

Det forventes, at Formandskabet på det kommende ECOFIN vil konstatere, at der er et kvali-

ficeret flertal for forslaget og at Europa-Parlamentet forventes at ville vedtage forslaget i "1. læs-

ning".

Regeringen forelagde forslaget for Folketingets Europaudvalg med forhandlingsoplæg forud for

ECOFIN-mødet den 28. november 2006.

Forslag til direktiv blev fremsat den 12. september 2006. Forslagets hjemmel er Traktatens

artikel 47, stk. 2 og 55(vedtagelse med kvalificeret flertal).

KOM(2006)507.

Baggrund

Ministrene opfordrede på det uformelle ECOFIN-rådsmøde den 11. september

2004 Kommissionen til at undersøge mulige hindringer for grænseoverskridende

fusioner og virksomhedsovertagelser i den finansielle sektor. Kommissionen of-

fentliggjorde den 25. oktober 2005 et arbejdsdokument

, hvori resultaterne af dens

undersøgelse vedr. grænseoverskridende konsolidering i den finansielle sektor og

barriererne herfor blev præsenteret. Undersøgelsen påpeger, at der er barrierer for

grænseoverskridende fusioner i den finansielle sektor.

Som en barriere fremhæver Kommissionen processen i forbindelse med tilsyns-

godkendelse af erhvervelse af større aktieposter. Kommissionen bemærker, at

visse nationale tilsynsmyndigheder fortolker de gældende egnethedskriterier hos

erhververen restriktivt og at sagsbehandlingen hos visse tilsynsmyndigheder er

uigennemsigtig og tager lang tid.

Kommissionen har foretaget sine undersøgelser med udgangspunkt i Kreditinsti-

tutdirektivets artikel 16 (direktiv 2000/12/EF). Artikel 16 foreskriver, at enhver

fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at komme i besid-

delse af en "kvalificeret andel" i et kreditinstitut, forinden skal underrette de kom-

petente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte kapital-

andel.

SEC(2005)1398.

Kommissionen har påpeget, at der gennem de senere år har været konkrete eksempler på, at

nogle EU-landes nationale tilsynsmyndigheder har forhindret fusioner og opkøb på tværs af EU’s

grænser på baggrund af uigennemsigtige og tvivlsomme argumenter.

I Danmark udgør en kvalificeret andel mindst 10 %.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der skal ligeledes gives meddelelse, hvis det påtænkes at forøge en besiddelse, så

den når op på eller overstiger 20%, 30% eller 50%

, og hvis en finansiel virksom-

hed bliver datterselskab.

De kompetente myndigheder skal efter de gældende regler inden for en frist af

højst 3 måneder behandle en ansøgning om tilladelse til at erhverve en aktiepost.

Tilladelsen til erhvervelse eller forøgelse skal nægtes, hvis myndigheden under

hensyn til nødvendigheden af at sikre en sund og forsvarlig forvaltning ikke er

overbevist om de nævnte personers hæderlig- og egnethed, det såkaldte "fit-and-

proper"-princip. Denne beføjelse giver de finansielle tilsynsmyndigheder brede

skønsmæssige beføjelser, herunder mulighed for at stille betingelser og i sidste

ende at modsætte sig, at en udenlandsk finansiel virksomhed overtager en finansiel

virksomhed i det pågældende land.

Indhold

På grundlag af undersøgelserne har Kommissionen fremsat et forslag, hvori ram-

merne - herunder bl.a. regler, kriterier og tidsfrister - for proceduren i forbindelse

med tilsynsgodkendelse for større aktieerhvervelse ændres for kreditinstitutter,

livs-, skades- og genforsikringsselskaber, investeringsforvaltningsselskaber samt

fondsmæglere. Formålet er at opnå en mere effektiv og transparent godkendelses-

proces således, at barriererne for konsolideringen på tværs af grænser i den finan-

sielle sektor nedbrydes.

Efter forslaget skal godkendelsesprocessen gøres mere gennemsigtig og smidig

ved, at der indføres en maksimal frist på 30 arbejdsdage for behandlingen af an-

søgninger om erhvervelse af større aktieposter og regler om tilsynsmyndigheder-

nes mulighed for at modsætte sig overdragelsen. Ønsker myndigheden flere op-

lysninger, skal dette meddeles senest 5 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgnin-

gen. Oplysningerne skal gives til tilsynsmyndigheden inden 10 arbejdsdage. Fristen

for behandlingen af ansøgningen forlænges med denne periode. Anmodninger om

yderligere oplysninger forlænger ikke behandlingsfristen.

Kommissionen foreslår, at hvis der ikke er truffet en afgørelse inden fristen er

udløbet, skal dette betragtes som en godkendelse af erhvervelsen.

Ansøgningen skal indgives til tilsynsmyndigheden i det land, hvor den virksom-

hed, hvis aktie ønskes erhvervet, er registreret.

Kriterierne, der lægges til grund for den tilsynsmæssige vurdering af aktieerhver-

velsen, er:

I medlemslandenes selskabslovgivning findes forskellige grænser for aktiebesiddelsen i et selskab

og den indflydelse, som aktiebesiddelsen giver. Fx kan 10 pct. af aktierne (stemmerne) blokere for

tvangsindløsning medens 33 pct. blokerer for vedtægtsændringer i den danske aktieselskabslov.

Grænserne i Kommissionens forslag finder anvendelse som supplement til disse grænser og berø-

rer alene godkendelse af aktieopkøbet set fra en tilsynsmæssig vinkel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erhververens omdømme

omdømme af og erfaring hos de personer, som i fremtiden skal lede den

finansielle virksomhed

finansiel bæredygtig, dvs. en vurdering af om erhververen er velfunderet set

i lyset af den pågældende type finansiel virksomhed, hvori der søges aktieer-

hvervelse

om det "overtagne selskab" fortsat vil kunne opfylde sine forpligtelser i for-

hold til sektorregler mv., og

om der ved overtagelsen foreligger en øget mistanke om hvidvask eller fi-

nansiering af terrorisme.

Myndighederne skal offentliggøre en liste med de oplysninger, som vil blive kræ-

vet i forbindelse med behandlingen af ansøgningen. Kravene til oplysninger må

ikke være mere omfattende end nødvendigt. Hvis der behandles flere ansøgninger

om aktieerhvervelse i samme selskab skal erhververne behandles på en ikke-

diskriminerende måde.

Der indføres desuden en procedure for, hvordan medlemslandenes myndigheder

skal samarbejde. Tilsynsmyndighederne i aktieerhververens hjemland og i det land,

hvor den finansielle virksomhed har fået tilladelse til at drive virksomhed (hjem-

landet), skal arbejde tæt sammen. Herunder skal de på anmodning udveksle alle

relevante oplysninger. Når erhververen kommer fra et 3. land, skal værtslandet

som hidtil alene behandle ansøgningen.

Nærhedsprincippet

De gældende direktiver om finansielle tjenesteydelser indeholder allerede regler

om godkendelse af større aktieoverdragelser. Formålet med forslaget er, at lette

grænseoverskridende virksomhedsopkøb i den finansielle sektor, hvilket ikke kan

opnås af medlemslandene alene.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet behandler forslaget. Parlamentets ændringsforslag er indar-

bejdet i forslaget, således at det vil være muligt at vedtage forslaget i 1. læsning.

Parlamentets ændringsforslag har ikke medført væsentlige substansmæssige æn-

dringer af forslaget

Gældende dansk ret

I medfør af § 61, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal enhver fysisk eller juri-

disk person, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel

på 10 % eller derover, jf. § 5, stk. 3, i en finansiel virksomhed eller en finansiel

holdingvirksomhed, på forhånd underrette Finanstilsynet. Finanstilsynet skal god-

kende den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved en forøgelse af den kvali-

ficerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige

en grænse på henholdsvis 20 %, 33 % eller 50 % af selskabskapitalen eller stem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

merettighederne, eller medfører, at den finansielle virksomhed eller den finansielle

holdingvirksomhed bliver en dattervirksomhed.

En tilsvarende regel findes i § 10, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.

Forslaget berører ikke forbrugerbeskyttelsesniveauet og miljø i Danmark.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

De foreslåede kriterier, der skal anvendes ved behandlingen af ansøgninger, samt

tidsfrister skal indarbejdes i Lov om finansiel Virksomhed og Værdipapirhandels-

loven. Procentgrænserne for godkendelse af erhvervelse af aktieposter i Lov om

finansiel Virksomhed skal justeres.

Godkendelsesproceduren for indenlandske aktieerhvervelser i finansielle virk-

somheder påvirkes ikke af forslaget.

Forslaget medfører ikke øgede omkostninger for Finanstilsynet ved behandlingen

af ansøgninger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formålet med forslaget er at nedbryde barriererne for den grænseoverskridende

konsolidering i den finansielle sektor med henblik på at fremme det indre marked.

Herved øges konkurrencen i den finansielle sektor på tværs af grænserne, hvilket

ventes at medføre en samfundsøkonomisk gevinst.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionen anfører, at forslaget ikke medfører nye administrative byrder. An-

givelsen af de kriterier, som myndighederne skal lægge til grund samt listen med

dokumentationskrav vurderes at indebære en lettelse for aktieerhververne og de-

res udarbejdelse af ansøgningen. Særligt fastlæggelsen af en samarbejdsprocedure

for tilsynsmyndighedernes godkendelse af aktieoverdragelser vil kunne betyde en

lettelse.

Høring

Forslaget har været forelagt EU-Specialudvalget for den finansielle sektor, som

har støttet forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Regeringen forelagde forslaget for Folketingets Europaudvalg forud for ECO-

FIN-mødet den 28. november 2006 med forhandlingsoplæg.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter generelt Kommissionens bestræbelser på at fjerne hindringer for

grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb og støtter generelt Kommis-

sionens forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdninger

Der er et bredt ønske om at forlænge fristerne for behandlingen om erhvervelse af

større aktieposter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3b:

Resumé

Betalingsdirektivet

Formålet med forslaget er at skabe de juridiske rammer for et indre marked for detailbetalinger.

Det skal ske ved at harmonisere reglerne for udbydere af betalingstjenester i EU og for brugen af

betalingsinstrumenter. Direktivet vil bl.a. understøtte arbejdet i den europæiske banksektor med

at opbygge infrastrukturen for et fælles detailbetalingsområde i euro - Single Euro Payment Area

- SEPA. Det tyske formandskab forventes at søge mandat til at indgå en aftale med Europa-

Parlamentet om en vedtagelse af forslaget i "1. læsning".

Forslaget blev fremlagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 3. november

2006.

KOM(2005)603

Baggrund og indhold

Kommissionen har beregnet, at omkostningerne ved de nuværende betalingsformid-

lingssystemer udgør op til 2-3 % af medlemslandenes BNP. Kommissionen henviser

til beregninger, der viser, at omkostningerne til betalingsformidling er 8 gange højere

i det medlemsland, hvor formidlingen er mindst effektiv i forhold til det mest effek-

tive medlemsland.

Den økonomiske og teknologiske udvikling har skabt øget mu-

lighed for effektive og moderne betalingssystemer. Effektivisering på området skal

bl.a. ske ved overgang fra transaktioner med kontant betaling og betaling med checks

til elektroniske betalinger, herunder kreditoverførsler (konto-til-konto-overførsler),

betalingsservice og kortbetalinger.

Det er således Kommissionens hensigt at fremskynde den markedsmæssige opbyg-

ning af et indre marked for betalinger, hvorigennem stordriftsfordele og konkurrence

nedbringer omkostningerne ved betalingssystemet.

Kommissionen har den 1. december 2005 udsendt et forslag til direktiv om beta-

lingstjenester i det indre marked samt om ændringer af direktiverne 97/7/EF,

2000/12/EF og 2002/65/EF. Forslagets hjemmel er Traktatens art. 47, stk. 2 og art.

95 (vedtagelse efter den fælles beslutningstagning – art. 251).

Forslaget skal ses som et led i udmøntningen af den europæiske bankindustris arbej-

de med at opbygge en ny infrastruktur for et fælles detailbetalingsområde i euro -

Single Euro Payment Area - SEPA. Formålet med SEPA er, at grænseoverskri-

dende betalingstransaktioner gennemføres mindst lige så hurtigt og billigt som inden-

landske betalingstjenester. Direktivet skal understøtte denne proces ved at skabe de

lovgivningsmæssige rammer for betalinger i detailleddet, således at der ikke eksiste-

rer nationale regler eller standarder, der gør det vanskeligere at foretage grænseover-

34 euro i Nederlandene og 252 euro i Italien om året for en "gennemsnitlig” bruger af betalingstjenester. I nogle lande

opkræves op til 5 % af forretningernes omsætning ved betaling med betalings-kreditkort.

Kommissionen har udsendt en "impact assessment" om forslaget:

http://ec.europa.eu/internal_market/payments/docs/framework/sec_2005_1535_en.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skridende betalinger i forhold til nationale betalinger. Direktivet vil regulere beta-

lingstjenester mellem udbydere af disse tjenester (betalingsformidlere) og brugere.

Overordnede bestemmelser

Direktivets anvendelsesområde:

Geografisk afgrænsning:

Forslaget omfatter både indenlandske og grænseoverskri-

dende elektroniske betalingstjenester, hvor både betalerens og modtagerens beta-

lingsformidler er beliggende i EU.

Beløb og valutaer:

Forslaget omfatter betalinger i euro og andre EU-valutaer.

Type af udbydere af betalingstjenester:

Forslaget omfatter virksomheder, som udfører

elektroniske betalingstjenester, særligt kreditinstitutter, udstedere af elektroniske

penge og postgiro"institutter". Endvidere indføres en ny type betalingsformidlere

kaldet ”betalingsinstitutter”. Denne gruppe formidlere omfatter fx udstedere af kre-

ditkort og teleselskaber, der udfører betalingstjenester. Medlemslandene skal fastsæt-

te regler og mindstekapital, krav til "driftskapital" og særlige regler om regnskabsaf-

læggelse for betalingsinstitutter.

Virksomheder, der ikke er omfattet af direktivet

Udbydere af betalingstjenester, der er geografisk afgrænset (f.eks. et butikscenter),

eller som kun udbydes til en udbyders egne kunder (såkaldte "begrænsede netværk")

er ikke omfattet af direktivet. Medlemslandene har mulighed for helt eller delvist at

undtage virksomheder, der udfører betalingstjenester, der beløber sig til mindre end

2,5 mio. euro om måneden fra reglerne for betalingsinstitutter.

Harmonisering:

Forslaget bygger på fuld harmonisering af bestemmelserne, som regulerer retten til at

udbyde betalingstjenester samt af bestemmelserne om informationsforpligtelser samt

rettigheder og forpligtelser i forbindelse med udbud af betalingstjenester.

Særligt gælder det fx, at der som udgangspunkt ikke er begrænsninger på de aktivite-

ter, som et betalingsinstitut fra et andet medlemsland udfører i værtslandet på grund-

lag af en tilladelse fra virksomhedens hjemland. Medlemslandene kan dog fastsætte

nationale regler om bl.a. forbud mod overvæltning af gebyrer på brugerne af beta-

lingskort, begrænsning af "betalerens" tab som følge af misbrug af betalingsmidlet og

kortere frister for gennemførelse af indenlandske betalinger.

Principper og mål

Retten til fri udveksling af betalingstjenesteydelser:

Efter forslaget opnår betalingsinstitutter ved meddelelse af tilladelse i et EU-land ret

til at drive grænseoverskridende virksomhed med betalingstjenesteydelser i hele EU.

Udbydere af betalingstjenester skal have adgang til betalingsformidlingssystemer efter

regler, som er objektive, proportionale, ikke-diskriminerende og ikke begrænser ad-

gangen mere, end det er nødvendigt for at beskytte systemet mod økonomiske tab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grænseoverskridende virksomhed skal anmeldes til hjemlandets tilsynsmyndighed,

som oplyser værtslandets myndigheder (det land hvor tjenesteydelsen leveres) om

"anmeldelsen".

Gennemsigtighed og informationskrav, herunder gebyrregler:

Forslaget indeholder krav til den information bl.a. vedr. gebyr, rentesatser mv., som

udbyderne af betalingstjenester skal give deres kunder. En udbyder skal som ud-

gangspunkt stille oplysninger til rådighed gratis. Ønsker brugeren supplerende oplys-

ninger fx i form af flere kontoudtog end standardaftalen kan der dog kræves gebyr

for disse. Gebyrer skal være rimelige og omkostningsbaserede. Endvidere må der

ikke opkræves betaling for udførelsen af pligter, som efter forslaget påhviler udbyde-

ren, og betaling for tjenester skal være på linje med de faktiske omkostninger.

Udbydere af betalingstjenester må som udgangspunkt ikke forhindre betalingsmod-

tagere (forretninger) i at overvælte gebyrer eller yde prisnedslag for brugen af et beta-

lingsinstrument. Men medlemslandene kan forbyde overvæltning af gebyrer på bru-

gerne grundet konkurrence- eller effektivitetshensyn. Denne bestemmelse giver med-

lemslandene mulighed for at fastholde den nuværende finansieringsstruktur af natio-

nale betalingskort, herunder dankortet.

Regler om forbrugerbeskyttelse:

Forslaget indeholder en række bestemmelser om brugere af betalingsmidlers ret-

tigheder og pligter, herunder om de oplysninger, som udbyderne skal give deres

kunder.

Medlemslandene kan opretholde de gældende nationale ansvarsregler i forbindelse

med en svigagtig eller groft uagtsom handling

, og herunder særligt tage hensyn til

betalingsmidlets sikkerhedsniveau og tilknyttede personlige sikkerhedsforanstaltnin-

ger.

Nærhedsprincippet

Kommissionen peger på, at betalinger reguleres gennem en række nationale rets-

akter, som ofte forhindrer oprettelsen af europæiske betalingsstandarder, konven-

tioner og infrastrukturer.

Manglende retssikkerhed for udbydere og brugere af betalingstjenester og en

manglende harmonisering af de centrale rettigheder for udbydere og brugere for-

hindrer indførelse af tværeuropæiske betalingssystemer, fri udveksling af tjeneste-

ydelser og konkurrence på de nationale markeder for betaling. En indsats på fæl-

lesskabsplan vil være et mere effektivt redskab til at nå målene med forslaget.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Et eksempel på grov uagtsomhed er fx hvis kort og kode udleveres til en ”ven”, som anvender kortet til andet end det

aftalte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget er omfattet af den fælles beslutningstagning. Europa-Parlamentets økono-

miudvalg har vedtaget en beretning om forslaget.

I beretningen foreslås bl.a. indfø-

relse af kapital og solvenskrav for virksomheder, der udfører betalingstjenester. Eu-

ropa-Parlamentet har udsat afstemningen om beretningen med henblik på at opnå

enighed mellem Europa-parlamentet og Rådet i en 1. læsning.

Gældende dansk ret

”Lov om visse betalingsmidler” samt ”Lov om grænseoverskridende pengeoverførs-

ler” regulerer området i Danmark.

Efter lov om visse betalingsmidler skal udbydere af betalingsmidler anmelde deres

virksomhed til Forbrugerombudsmanden. Loven indeholder bl.a. bestemmelser om

forretningssted, oplysningspligt, opsigelsesret til at få beløb tilbageført samt hæftel-

ses- og ansvarsregler.

Lov om visse betalingsmidler indeholder desuden regler om

finansieringen af dankortstrukturen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Gennemførelsen af forslaget vil betyde, at der skal fastsættes regler om:

Krav om tilladelse til at drive virksomhed som betalingsinstitut

Oprettelse af et register over virksomheder, der har tilladelse til at drive virk-

somhed som betalingsinstitutter

Tilsyn med betalingsinstitutter

Adgang til betalingssystemer

Renteberegning/valørdage

Ansvar for at en betaling kommer frem

Sanktioner ved overtrædelse af de gennemførte regler.

Endvidere skal en række bestemmelser tilpasses direktivet, særligt:

Informationskrav ved betalinger

Regler om ansvar ved uberettiget brug af betalingsmidler

Udbygning af ankemuligheder

Accepttidspunkt for gennemførelsen af en betaling

Tidspunktet for seneste indsigelse mod gennemførelsen af en betaling

Regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger

Kommissionens konsekvensanalyse indeholder ikke beregninger, der gør det muligt

at skønne over forslagets statsfinansielle konsekvenser. Endvidere er det vanskeligt

på nuværende tidspunkt at anslå de statsfinansielle konsekvenser, da forhandlingerne

PE 370.218v02-00 dateret 20.9.l2006.

Ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinier vedrørende fjernsalg m.v. i betalingssystemer

med betalingskort skal en kortudsteder føre beløb, trukket på et betalingskort tilbage, hvis kortin-

dehaveren gør en række indsigelser gældende, herunder at den bestilte vare ikke er leveret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om indholdet og omfanget af de kompetente myndigheders opgaver og pligter ikke

er afsluttet. Det er muligt, at der må afsættes flere ressourcer til det øgede tilsyn med

udstedere af betalingsinstrumenter, som forslaget lægger op til. Eventuelle yderligere

ressourcer vil som udgangspunkt blive finansieret inden for de relevante ministeriers

rammer.

Forslaget berører ikke regler, der fastsættes af regioner, amter og kommuner. Fordele

i form af større konkurrence på betalingsformidlingsområdet vil også omfatte offent-

lige brugere af betalingstjenester. Forslaget berører ikke miljøbeskyttelsen i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De samlede besparelser, der opnås for udbyderne og forbrugerne ved indførelsen af

fælles regler om udførelsen af betalingstjenester ventes at overstige omkostningerne,

der for udbyderne består i tilpasning af eksisterende informationsmateriale og edb-

systemer.

På længere sigt vil SEPA-infrastrukturen lette gennemførelsen af betalinger i euro.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

For betalingsformidlere vil konsekvenserne først og fremmest bestå i tilpasning af

eksisterende edb-systemer, forretningsgange, ændring af forretningsbetingelser, ori-

entering af kunder m.m. Omkostninger/konsekvenser særligt for nye betalingsinsti-

tutter vil afhænge af den endelige afgrænsning af denne type virksomhed.

Høring

Forslaget har været behandlet i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor – her-

under med deltagelse fra en række organisationer, hvis medlemmer forventes berørt

af forslaget. I forbindelse med drøftelsen i februar 2006 af Kommissionens direktiv-

forslag fra december 2005 blev der afgivet en række høringssvar.

Danmarks Nationalbank støtter forslaget, som vil medvirke til at fjerne de juridiske

barrierer for et indre marked for detailbetalinger.

Dansk Aktionærforening lægger vægt på, at danske aktionærer har adgang til sikre og

hurtige betalingssystemer ved handel med værdipapirer, og at systemerne har lave

omkostninger.

Dansk Handel & Service (DHS) deler Kommissionens ønske om at sikre et velfun-

gerende indre marked for betalinger i EU. DHS peger på, at der ikke bør ændres i

eller skabes uklarhed i forbindelse med betaling for brug af betalingsmidler. Gebyrer

for brug af betalingsmidler bør kunne gøres synlige for brugerne af betalingsmidler-

ne.

Finansrådet (FR) peger på, at der er tale om store omkostninger i forbindelse med

opbygningen af den nye infrastruktur for betalingstransaktioner i euro. Der findes

ikke planer om at opbygge tilsvarende infrastrukturer for andre valutaer (90% af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grænseoverskridende betalinger i EU foregår i euro). Besparelser som følge af en ny

infrastruktur må derfor ses i lyset af disse investeringer, og der må tages udgangs-

punkt i løsninger, der er markedsmæssigt grundlag for at etablere. FR mener, at for-

slaget griber mere ind i den fri prisdannelse, herunder i valørpraksis, end nødvendigt.

FR støtter totalharmonisering inden for det regulerede område.

Forbrugerrådet kan overordnet set tilslutte sig, at der bliver skabt et lovgivningsmæs-

sigt fundament for hurtigere og billigere systemer for betalingstjenester. Forbruger-

rådet mener, at lov om visse betalingsmidler fungerer ganske hensigtsmæssigt og er

stærkt bekymret for, at forslaget vil betyde en forringelse af det danske beskyttelses-

niveau. Rådet tager afstand fra, at det bliver muligt at aftale en passiv accept ved væ-

sentlige ændringer i aftalegrundlaget mellem kortholder og -udbyder. Renten bør kun

kunne ændres på objektivt grundlag. Forbrugeren bør kunne opsige en aftale uden

omkostninger, hvis aftalevilkårene ændres til ugunst for forbrugeren. Rådet støtter

medtagelsen af valideringsregler i forslaget. Rådet foreslår, at reglerne i Danmark om

beskyttelse af persondata bevares. Der bør endvidere være en generalklausul i lighed

med § 4 i lov om visse betalingsmidler, og det bør sikres, at forbrugere ved forudbe-

talte betalingsmidler kan få tilbagebetalt en restværdi efter gyldighedens udløb.

Oliebranchen fremhæver, at brændstofkort primært har til formål at gøre det lettere

for selskabernes kunder at gøre indkøb inden for et (meget) begrænset) forretnings-

område. Der er knyttet en række begrænsninger til brændstofkort. Der indgår også

en række on-lineløsninger i nogle typer kort. Der bør derfor ikke gælde samme regler

for brændstofkort som for "bankkort".

Telekommunikationsindustrien (TI) har peget på, at reglerne i direktivet ikke må

påvirke teleoperatører m.fl.s udbud af tele- og internetoperatører.

Forslaget har endvidere været drøftet på møder i EU-Specialudvalget for den finan-

sielle sektor. På møderne blev de anførte synspunkter uddybet. De nævnte organisa-

tioner (bortset fra Dansk Aktionærforening) har deltaget i en arbejdsgruppe, der har

belyst forslaget og dettes konsekvenser i Danmark. Endvidere har disse organisatio-

ner deltaget i en arbejdsgrupper, der med Danmarks Nationalbank som sekretariat,

har udarbejdet en rapport om forslagets anvendelsesområde i Danmark. I denne

rapport blev kredsen af betalingsinstitutter umiddelbart anslået til at bestå af mindre

end 10 virksomheder. Antallet af betalingsinstitutter kan imidlertid ændre sig, særligt

hvis en virksomhed ønsker ret til at udføre grænseoverskridende betalingstjenester.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt nærhedsnotat af 3. februar 2006 til Europaudvalget

(KOM(2005)603 – bilag 1) og Erhvervsudvalget. (ERU alm. del – Bilag 230). Der

er fremsendt grundnotat den 9. marts 2006 til Europaudvalget (bilag II) og til Er-

hvervsudvalget (bilag 279). Der er fremsendt notat til Folketingets Erhvervsudvalg

den 27. oktober 2006 – alm. del bilag 27. Forslaget blev forelagt for Folketingets

Europaudvalg med henblik på forhandlingsmandat den 3. november 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et notat om SEPA-projektet blev forelagt Europaudvalget den 6. oktober forud

for ECOFIN-mødet den 10. oktober.

Holdning

Dansk holdning:

Regeringen støtter det overordnede formål med direktivet med opbygning af en

EU betalingsinfrastruktur for betalinger i euro og arbejder for, at beskyttelsesni-

veauet i forslaget kommer til at svare til det gældende beskyttelsesniveau i Dan-

mark, og at forslaget ikke forringer den indenlandske infrastruktur for betalinger.

På dansk foranledning er der indføjet en bestemmelse i forslaget om, at medlems-

landene kan forbyde overvæltning af gebyrer på brugen af nationale betalingsin-

strumenter (betalingskort). Der er ligeledes på dansk foranledning indsat en præci-

sering i forslagets indledende bemærkninger om, at en medlemsstat kan forbyde

opkrævning af gebyrer for brug af betalingskort, der er en væsentlig del af den

nationale betalingsinfrastruktur.

Danmark støtter formandskabets forslag, der skal gøre det muligt for medlems-

landene at opretholde de gældende nationale ansvarsregler i forbindelse med en

svigagtig eller groft uagtsom handling, og herunder særligt tage hensyn til beta-

lingsmidlets sikkerhedsniveau og tilknyttede personlige sikkerhedsforanstaltninger.

Regeringen arbejder for, at direktivet bliver konkurrenceneutralt og ikke påvirker

innovation og udvikling af nye former for betalingstjenester.

Andre landes holdninger:

Der er bred støtte blandt medlemslandene til forslaget vedr. direktiv om betalingstje-

nester på de dele, der er nødvendige for at gennemføre SEPA-projektet. Der er dog

stadig udeståender vedr. bl.a. kapital- og solvenskrav for betalingsinstitutterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4:

Kommissionens handlingsplan for en integreret

struktur for intern kontrol

Kommer snarest.