Europaudvalget 2006-07
2792 – økofin Bilag 2
Offentligt
358072_0001.png
19. marts 2007
Supplerende samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 27.
marts 2007
Dagsordenspunkt 4:
Kommissionens handlingsplan for en integreret
struktur for intern kontrol
Resumé
På ECOFIN ventes Kommissionen at præsentere sin statusrapport om handlingsplanen for en
integreret struktur for intern kontrol med gennemførelsen af EU’s budget. Handlingsplanen
indeholder en lang række konkrete forslag til kontrolforanstaltninger, der fuldt gennemført kan
føre til en mere sikker budgetgennemførelse og dermed med tiden til en erklæring fra Revisionsret-
ten med færre eller ingen forbehold. Statusrapporten viser god fremdrift i handlingsplanens ud-
møntning, der forventes endeligt afsluttet med udgangen af 2007. Fra dansk side forholder vi os
positivt til Kommissionens handlingsplan og statusrapporten herom. Vi ser frem til at bidrage
konstruktivt i de kommende drøftelser om planens fortsatte udmøntning.
Baggrund og indhold
På ECOFIN ventes Kommissionen at præsentere sin statusrapport om Kommis-
sionens handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol (KOM (2007)
86 endelig).
Rådet forventes at tage præsentationen af statusrapporten til efterretning, hvoref-
ter rapporten påregnes behandlet på arbejdsgruppeniveau.
Kommissionens handlingsplan
Kommissionens handlingsplan, der blev fremlagt i januar 2006, er en opfølgning
på og udmøntning af Kommissionens generelle køreplan for indførelse af en inte-
greret struktur for intern kontrol. Køreplanen, der blev fremlagt i juni 2005, inde-
holder forslag til en række foranstaltninger på fællesskabsniveau og nationalt ni-
veau til en styrket intern kontrol med EU’s budget. Fuldt gennemført skulle køre-
planen gerne sætte Revisionsretten i stand til med tiden at afgive en revisionser-
klæring med færre eller ingen forbehold for lovligheden og rigtigheden af Fælles-
skabets betalinger - med andre ord en mere positiv revisionserklæring.
I handlingsplanen fremlægges en lang række konkrete forslag til kontrolforanstalt-
ninger, der kan forbedre budgetgennemførelsen. Det drejer sig om foranstaltnin-
ger inden for følgende fire hovedområder:
Forenkling og fælles kontrolprincipper, herunder fastlæggelse af en retlig ramme
for fælles interne kontrolstandarder m.v. i forbindelse med en revision af finans-
forordningen for EU’s budget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
358072_0002.png
2
Ledelses- og revisionserklæringer, herunder en bedre brug af eksisterende og
eventuelt udvidede erklæringer fra såvel Kommissionen, medlemsstaternes interne
revisioner og de overordnede eksterne revisionsorganer (i Danmark Rigsrevisio-
nen).
Sikring af en rationel tilrettelæggelse af den samlede revisionsindsats, herunder
bedre fælles planlægning og deling af revisionsdata og -resultater.
Sektorspecifikke mangler på de enkelte udgiftsområder, herunder særligt foran-
staltninger på strukturfondsområdet såsom bedre vejledning i håndteringen af fejl-
risici og indgåelse af nye samarbejdsaftaler mellem Kommissionen og medlemssta-
terne om den finansielle kontrol (såkaldte ”tillidskontrakter”).
Kommissionen sigter mod en udmøntning af handlingsplanens enkelte forslag
hen over årene 2006-2007.
Statusrapporten
I statusrapporten redegør Kommissionen for de konkrete fremskridt med hand-
lingsplanens gennemførelse, ligesom de udestående udfordringer beskrives. End-
videre redegøres for en række justeringer af og tilføjelser til den oprindelige plan,
herunder introduktionen af enkelte nye delforanstaltninger.
De centrale budskaber om handlingsplanens fremdrift er følgende:
Ad forenkling og fælles kontrolprincipper
I forbindelse med den nylige revision af finansforordningen for EU’s bud-
get blev der indført en bestemmelse om effektiv og produktiv intern kontrol
med budgettets gennemførelse. Bestemmelsen, der trådte i kraft den 1. ja-
nuar 2007, skal bl.a. forbedre forvaltningen af risiciene i forbindelse med
betalingstransaktionernes lovlighed og formelle rigtighed.
Fremlæggelsen af oplysninger om budgetgennemførelsens sikkerhed i
Kommissionens årlige aktivitetsrapporter for 2006 vil blive forbedret.
Der udestår en yderligere forenkling og præcisering af de nye regler for støt-
teberettigede udgifter for programperioden 2007-2013 på den delte forvalt-
nings område.
Ad ledelses- og revisionserklæringer
I forbindelse med revisionen af finansforordningen for EU’s budget blev
der indført en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal fremlægge en årlig
oversigt over de foreliggende ledelses- og revisionserklæringer - første gang i
2008.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
358072_0003.png
3
Kommissionen har udbygget samarbejdet med de overordnede nationale re-
visionsorganer. Kommissionen ønsker hermed at bidrage til, at de overord-
nede revisionsorganer kan skabe yderligere sikkerhed for budgetgennemfø-
relsen i medlemsstaterne.
Ad sikring af en rationel tilrettelæggelse af den samlede revisionsindsats
En række af Kommissionens tjenestegrene har indført mere effektive IT-
redskaber til deling af kontrolresultaterne.
Samarbejdet med medlemsstaterne om udveksling af revisionsdata er under
udbygning.
Der udestår en opgørelse af kontrolomkostningerne på forskellige budget-
områder, der kan bidrage til, at kontrolindsatsen står i et rimeligt forhold til
risikoen for fejl.
Ad sektorspecifikke mangler på de enkelte udgiftsområder
Fastlæggelsen og tildelingen af kontrolopgaver ved delt forvaltning er blevet
forbedret, hvorved der sikres en mere pålidelig kontrolstruktur med en kla-
rere fastlæggelse af medlemsstaternes ansvar for at give sikkerhed for en
korrekt forvaltning.
På strukturfondsområdet har følgende forbedringer fundet sted: Yderligere
harmonisering af revisionsstandarder; bedre vejledning i forvaltningen af
fejlrisikoen; og indgåelsen af to ”tillidskontrakter” (med Wales og Østrig),
der udbygger det gældende samarbejde om den finansielle kontrol.
Der udestår en opdatering af revisionshåndbogen for strukturfondene.
Kommissionen konkluderer, at man - trods nogle forsinkelser - vil være i stand til
at færdiggøre handlingsplanen inden udgangen af 2007. Kommissionen vil frem-
lægge en endelig rapport om handlingsplanens gennemførelse i begyndelsen af
2008.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens statusrapport har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud
for ECOFIN den 5. maj 2006.
Holdning
Dansk holdning
Vi har fra dansk side aktivt støttet Kommissionens køre- og handlingsplan for
indførelsen af en integreret struktur for intern kontrol med budgettet. Fuldt gen-
nemført skulle denne plan gerne indebære en mere sikker budgetgennemførelse,
der kan sætte Revisionsretten i stand til med tiden at afgive en revisionserklæring
med færre eller ingen forbehold.
Fra dansk side forholder vi os ligeledes positivt til Kommissionens statusrapport,
der alt i alt viser en tilfredsstillende fremdrift i handlingsplanens gennemførelse.
Vi ser derfor frem til at bidrage konstruktivt i de kommende drøftelser om hand-
lingsplanens fortsatte udmøntning, der gerne skulle afhjælpe manglerne i den nu-
værende kontrolstruktur.
Andre landes holdninger
Da statusrapporten ikke har været drøftet, kendes andre landes holdninger endnu
ikke.