28. marts 2007
Referat af rådsmødet (ECOFIN) den 27. marts 2007
Dagsordenspunkt:
Stabilitets- og konvergensprogrammer
Rådet vedtog udtalelser om stabilitetsprogrammer for Spanien og Belgien samt
konvergensprogrammer for Letland, Bulgarien og Rumænien.
Der var enighed om, at medlemslandene i højere grad bør benytte de aktuelt ”go-
de tider” til at gennemføre strukturelle forbedringer og sikre langsigtet holdbarhed
af de offentlige finanser samt for hovedparten af landene at undgå procyklisk fi-
nanspolitik.
Dagsordenspunkt:
Rådets prioriteter for EU’s budget for 2008
Der blev vedtaget rådskonklusioner (jf.
vedlagte bilag),
som beskriver Rådets priori-
teter for EU’s budget for 2008.
Dagsordenspunkt:
Kommissionens handlingsplan for en integreret
struktur for intern kontrol
Kommissionen præsenterede en statusrapport for handlingsplanen for en integre-
ret struktur for intern kontrol med EU’s budget, mhp. at fremme arbejdet mod at
Revisionsretten kan give en revisionspåtegnelse uden forbehold vedr. betalingerne
fra EU’s budget.
Statusrapporten viser gode fremskridt i arbejdet, herunder at 12 af 40 tiltag er
implementeret og de resterende 28 ventes implementeret i løbet af 2007.
Rådet ventes at vende tilbage til sagen på Rådsmødet den 5. juni 2007 og Kom-
missionen forventer at have en endelig rapport færdig primo 2008.
Dagsordenspunkt:
Direktivforslag om erhvervelse af større aktieposter
i finansielle virksomheder
Rådet opnåede politisk enighed om direktivforslaget om de nationale tilsyns vur-
deringer af ansøgninger om erhvervelser af større aktieposter i finansielle virk-
somheder. Formålet med direktivet er at lette fusioner og virksomhedsopkøb på
tværs af grænserne i EU, og dermed øge integrationen af de finansielle markeder.
Direktivforslaget ventes endeligt vedtaget på et kommende Rådsmøde.