PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2794 – retlige og indre anliggender Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Dato:

Kontor:

J.nr.:

4. april 2007

Internationalt

2007/4050-945

Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i

det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz

den 19.-20. april 2007

Dagsordenspunkt 15): Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 med hensyn til denne ordning (Rapid

Border Intervention Teams) (KOM(2006)401)

.......................................................................... 2

Dagsordenspunkt 16): Flygtningesituationen i Irak og nærområdet

............................................... 9

Dagsordenspunkt 17): Bekæmpelse af den ulovlige indvandrings pull-faktor: ulovlig

beskæftigelse – rapport fra Kommissionen

............................................................................. 12

Dagsordenspunkt 18): Frontex: et centralt register for teknisk udstyr, et europæisk

overvågningssystem og et europæisk patruljeringsnetværk – status

............................................ 14

Dagsordenspunkt 19): Rådsresolution om informationsudveksling om udvisning af

tredjelandsstatsborgere på baggrund af opførsel relateret til terrorhandlinger eller

tilskyndelse til vold og racehad

............................................................................................ 17

Dagsordenspunkt

20):

Europa-Parlamentets

Rådets

forordning

visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne

om visa til kortvarigt ophold (KOM(2004)835 endelig)

............................................................ 20

Dagsordenspunkt 21): Samlet tilgang til migration – redegørelse fra Kommissionen om

status for de meddelelser, der er planlagt til maj 2007

.............................................................. 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 15): Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 med hensyn til denne ordning (Rapid

Border Intervention Teams) (KOM(2006)401)



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

På rådsmødet forventes formandskabet at søge at opnå politisk enighed om det foreliggende

udkast vedrørende forslaget fra Kommissionen om oprettelse af hurtige grænseindsatshold

under det europæiske grænseagentur, Frontex. Forslaget fastlægger nærmere regler for be-

føjelserne til medlemmerne af de hurtige grænseindsatshold og for såkaldte gæstemedar-

bejdere i forbindelse med fælles operationer og pilotprojekter. De hurtige grænseindsatshold

skal sammensættes fra en pulje af nationale grænsevagter og kan udsendes med kort var-

sel, når en medlemsstat anmoder om assistance til at kontrollere sine ydre grænser, for ek-

sempel når der ved bestemte dele af grænsen ankommer et stort antal ulovlige indvandrere.

Danmark deltager ikke i vedtagelsen af forslaget, jf. Protokollen om Danmarks Stilling. Da

forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, følger det af Protokollen om Danmarks

Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det

vil gennemføre afgørelsen i dansk ret. Forordningen vurderes ikke umiddelbart at medføre

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen støtter, at der i over-

ensstemmelse med Haag-programmet oprettes hurtige grænseindsatshold, og at der vedta-

ges fælles regler for disses beføjelser.

1. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 19. juli 2006 forslag til oprettelse af hurtige grænseindsatshold

på baggrund af konklusionerne i Haag-programmet fra november 2004 og på baggrund af

Det Europæiske Råds fornyede opfordring hertil på sit møde den 15. og 16. december 2005.

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra a, og

artikel 66, og forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proce-

duren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af

Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-

vidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter

sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-

lemsstater.

Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-

reglerne.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. februar 2007

gav

formandskabet en sta-

tus for forhandlingerne af forslaget i rådsregi.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007 forventes det, at for-

mandskabet vil søge at opnå politisk enighed om forslaget med henblik på vedtagelse på et

kommende rådsmøde.

2. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at indføre en ordning, som gør det muligt for medlemsstater, der

har problemer med at kontrollere deres ydre grænser, midlertidigt at benytte sig af den eks-

pertise og arbejdskraft, som de andre medlemsstaters grænsepoliti råder over. For at sikre,

at de andre medlemsstaters grænsebetjente anvendes så effektivt som muligt, fastlægger

forslaget også de opgaver, som disse grænsebetjente skal kunne udføre under de operative

aktiviteter i en anden medlemsstat.

Forslaget kombinerer oprettelsen af hurtige grænseindsatshold med indførelsen af fælles

regler for de opgaver, som kan varetages af gæstemedarbejdere fra andre medlemsstaters

grænsepoliti, der deltager i fælles operationer eller indsættes som medlemmer af holdene.

Reglerne gælder således ikke kun for de hurtige grænseindsatshold, men også i tilfælde,

hvor der uden for denne ordning laves fælles operationer.

De hurtige grænseindsatshold placeres organisatorisk under det europæiske grænseagen-

tur, Frontex. Frontex sammensætter i de konkrete situationer det enkelte hold fra en pulje af

nationale grænsevagter, som er stillet til rådighed af medlemsstaterne.

Efter forhandlingerne

på arbejdsgruppeniveau og efter forslag fra Europa-Parlamentet vil der blive etableret en

generel pulje af eksperter, som alle medlemsstaterne skal bidrage til. For så vidt angår del-

tagelse i de konkrete operationer kan en medlemsstat i helt særlige tilfælde undlade at stille

sine grænsevagter til rådighed, når Frontex anmoder herom.

De nationale grænsevagter, der står til rådighed i puljen, forbliver ansat ved og aflønnes fort-

sat af oprindelsesmedlemsstaten. Medlemmerne af de hurtige grænseindsatshold tager kun

imod instruktioner fra værtsmedlemsstaten under indsættelse i en anden medlemsstat, idet

værtsmedlemsstaten har kommandoen over holdene i overensstemmelse med den operati-

ve plan. Under indsættelse i en anden medlemsstat og i forbindelse med kurser og øvelser

modtages dagpenge fra Frontex.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemmer af holdene og gæstemedarbejdere, der deltager i fælles operationer eller pilot-

projekter, skal under udførelsen af deres opgaver overholde fællesskabslovgivningen og

værtsmedlemsstatens nationale lovgivning. De har ret til at bære deres egen uniform, mens

de udfører de opgaver, som de kan udføre efter forordningen. Uniformen skal dog tilføjes et

blåt armbind med Den Europæiske Unions insignier, som viser, at de deltager som del af en

indsættelse af et hurtigt grænseindsatshold, i en fælles operation eller i et pilotprojekt. For at

kunne identificere sig over for værtsmedlemsstatens nationale myndigheder og borgere vil

medlemmerne af holdene og gæstemedarbejdere få udstedt et akkrediteringsdokument af

værtsmedlemsstaten, som de kan fremvise på anmodning. De medlemmer af holdene og

gæstemedarbejde, som har tilladelse til at bære tjenestevåben i deres oprindelsesmedlems-

stat, må, når de udfører de opgaver, som de kan udføre efter forordningen,

bære det på-

gældende tjenestevåben. Værtsmedlemsstaten kan dog forbyde visse former for tjeneste-

våben, ammunition og andet særligt udstyr.

Anvendelsesområdet for harmoniseringen af de opgaver i forbindelse med kontrol og over-

vågning af de ydre grænser, som kan udføres af gæstemedarbejdere og medlemmer af de

hurtige grænseindsatshold, er begrænset til fælles operationer, der samordnes af Frontex,

og til indsættelse af de hurtige grænseindsatshold i en anmodende medlemsstat inden for

rammerne af Frontex.

Det bemærkes, at alle nævnte opgaver er omfattet af forordning (EF) nr. 562/2006, Schen-

gen Grænsekodeks, som trådte i kraft den 13. oktober 2006, og som også finder anvendel-

se for Danmark, da Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling har til-

sluttet sig denne forordning på mellemstatsligt grundlag. Der er tale om følgende opgaver:



kontrol af rejsedokumenter, herunder anvendelse af teknisk udstyr til at kontrollere

rejsedokumenterne, for enhver person, der passerer grænsen, med henblik på at tjekke,

om dokumenterne er gyldige og ægte, og fastslå den pågældendes identitet,

udspørgning af enhver person, der passerer grænsen, for at kontrollere formålet med og

betingelserne for rejsen og tjekke, at den pågældende råder over tilstrækkelige midler til

sit underhold og er i besiddelse af de nødvendige dokumenter,

kontrol af, at den pågældende ikke er indberettet som uønsket i Schengeninformations-

systemet (SIS),

stempling af rejsedokumenterne i overensstemmelse med artikel 10 i Schengengrænse-

kodeks både ved ind- og udrejse,

gennemsøgning af transportmidler og genstande, som de personer, der passerer

grænsen, har i deres besiddelse, i overensstemmelse med værtsmedlemsstatens

nationale lovgivning,

anvendelse af tekniske midler til at overvåge området ved de ydre grænser,

deltagelse i patruljer til fods og i transportmidler i området ved værtsmedlemsstatens

ydre grænser, og

forhindring af, at personer ulovligt passerer værtsmedlemsstatens ydre grænse i

overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale lovgivning.



Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der kan også udføres opgaver, som i øvrigt er nødvendige for opnåelsen af formålet med

Schengen Grænsekodekset. Der kan eksempelvis være tale om udførelse af ”search and

rescue” operationer.

Afgørelse om nægtelse af indrejse kræver høring af og samtykke fra en befalingshavende

fra værtsmedlemsstatens nationale grænsepoliti, ligesom enhver påklage af en sådan

afgørelse sendes til de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten.

Civilretligt og strafferetligt ansvar for medlemmer af holdene og for gæstemedarbejdere, der

deltager i fælles operationer eller pilotprojekter er tillige reguleret i forslaget. For så vidt

angår det civilretlige ansvar vil det være værtsmedlemsstaten, der i første omgang betaler

skadeserstatning til skadelidte ved en eventuel ansvarspådragende skade. Oprindelsesmed-

lemsstaten skal imidlertid godtgøre det fulde beløb til værtsmedlemsstaten efterfølgende.

For så vidt angår det strafferetligte ansvar sidestilles medlemmerne af holdene og gæste-

medarbejdere, der deltager i fælles operationer eller pilotprojekter, med embedsmænd fra

værtsmedlemsstaten for så vidt angår eventuelle strafbare handlinger, der begås mod eller

af dem.

For at kunne oprette de hurtige grænseindsatshold inden for rammerne af Frontex er det

nødvendigt at ændre forordningen om oprettelse af Frontex ((EF) 2007/2004). Ændringerne

har administrativ og proceduremæssig karakter og omfatter blandt andet: Frontex’ udarbej-

delse af lister over medarbejdere stillet til rådighed for de hurtige grænseindsatshold og sam-

mensætningen af holdene, oprettelsen af nationale kontaktpunkter og fastlæggelse af en

operativ plan i samarbejde mellem værtsmedlemsstaten og Frontex.

Der foretages endvidere ændringer for så vidt angår Frontex’ forbindelsesofficerers opgaver

og nærmere regler for proceduren for indsættelse. Den administrerende direktør i Frontex

har blandt andet ifølge forslaget fem dage fra modtagelsen af en anmodning om assistance

til at træffe beslutning om eventuel indsættelse af et eller flere hurtige grænseindsatshold.

Beslutningen om indsættelse træffes under hensyn til Frontex’ risikoanalyser og relevante

oplysninger fra den anmodende og andre medlemsstater.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forordningsforslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Proto-

kollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

En eventuel tilknytning til forordningsforslaget på mellemstatsligt grundlag i medfør af artikel

5 i Protokollen om Danmarks stilling skønnes ikke umiddelbart at ville medføre lovgivnings-

mæssige konsekvenser.

For så vidt angår dansk deltagelse i et hurtigt grænseindsatshold er udgangspunktet i for-

ordningen, at gæstemedarbejdere og medlemmer af holdene under udførelse af deres op-

gaver skal overholde fællesskabslovgivningen og værtsmedlemsstatens nationale lovgiv-

ning. Forslaget indeholder en beskrivelse af opgaver, som en deltager i et hurtigt grænse-

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indsatshold eller en gæstemedarbejder kan blive pålagt at udføre,

hvilket er opgaver regule-

ret i Schengen Grænsekodeks og opgaver, som i øvrigt er nødvendige for opnåelsen af for-

målet med Schengen Grænsekodeks.

Det vurderes ikke umiddelbart, at der vil være behov for lovændringer i tilfælde af, at en

dansk myndighedsperson udsendes med et hurtigt grænseindsatshold og udfører disse op-

gaver i udlandet. En nærmere vurdering af behov for lovgivning vil imidlertid afhænge af de

opgaver og kompetencer for gæstemedarbejdere og medlemmer af holdene, der endeligt

fastlægges under forhandlingerne.

For så vidt angår spørgsmålet om assistance fra et hurtigt grænseindsatshold med henblik

på at udføre opgaver i Danmark indebærer forslaget, at de hurtige grænseindsatshold ikke

kan udsendes til Danmark, medmindre Danmark selv har anmodet om holdenes assistance.

Selv om Danmark måtte beslutte at gennemføre forordningen, er det usandsynligt, at Dan-

mark vil få behov for at anmode om assistance fra et hurtigt indsatshold. Hvis et sådant be-

hov alligevel på et senere tidspunkt måtte opstå, vil det – forinden en dansk anmodning om

assistance i givet fald afgives – skulle sikres, at grænseindsatsholdets beføjelser i det kon-

krete tilfælde er forenelige med dansk ret.

Det bemærkes i relation til det strafferetlige og civilretlige ansvar, som påhviler medlemmer

af de hurtige grænseindsatshold og oprindelsesmedlemsstaten, jf. artikel 10 og 11 i forsla-

get, tilsvarer ordret formuleringen i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om fælles efter-

forskningshold, som Danmark har gennemført i dansk lovgivning ved lov nr. 258 af 8. maj

2002.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at der i overensstemmelse med Haag-programmet oprettes hurtige

grænseindsatshold, og at der vedtages fælles regler for disses beføjelser.

5. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Drøftelserne har vist en generel positiv holdning til forslaget hos de øvrige lande.

6. Høring

Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Institut for

Menneskerettigheder og Rådet for Etniske Minoriteter er hørt over forslaget.

Institut for Menneskerettigheder har i høringssvaret anført, at der savnes anvisninger på,

hvorledes de særlige hensyn, som gør sig gældende i relation til beskyttelsestrængende

tredjelandsstatsborgere, tilgodeses.

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har været udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-

dringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. febru-

ar 2007.

Sagen har været drøftet i SPAIS forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-

20. april 2007.

7. Europa-Parlamentet

Kommissionen har sendt forslaget til Europa-Parlamentet samtidig med oversendelse til Rå-

det med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overensstemmelse med

proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.

Europa-Parlamentet forventes at vedtage forslaget i første læsning på plenarforsamlingen i

slutningen af april 2007.

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke selv kan sikre en sammenhæng-

ende og harmoniseret lovgivning om overdragelse af opgaver til gæstemedarbejdere fra an-

dre medlemsstaters grænsepoliti med henblik på deltagelse i fælles operationer ved de ydre

grænser, der samordnes af agenturet, og med henblik på indsættelse i en anmodende med-

lemsstat. En fællesskabsretsakt er derfor nødvendig for at sikre tilstrækkelig harmonisering.

Tilsvarende kan oprettelsen og forvaltningen af hurtige grænseindsatshold ikke gennemføres

på medlemsstatsplan, men kræver handling og samordning fra Fællesskabets side.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-

cippet.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af forslaget har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser,

da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og beslut-

ningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Ved en eventuel beslutning om dansk tilslutning på mellemstatsligt grundlag til forslaget om

de hurtige grænseindsatshold, kan det oplyses, at omkostningerne til oprettelse og oprethol-

delse af de hurtige grænseindsatshold, herunder uddannelse, øvelser og indsættelse, dæk-

kes af Frontex’ budget. Udgifterne til de hurtige grænseindsatshold er medregnet i Frontex’

nuværende budget. Såfremt Danmark stiller en eller flere medarbejdere til rådighed for

puljen til de hurtige grænseindsatshold, skal Danmark selv forestå finansieringen af den eller

de pågældende medarbejderes løn, også under træningsforløb samt eventuelle udsend-

elser. Sådanne udgifter forudsættes imidlertid afholdt under eksisterende bevillinger.

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget vurderes herudover ikke at have samfundsøkonomiske, administrative, miljømæs-

sige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Ud-

lændinge- og Integrationspolitik til orientering forud for rådsmødet for retlige og indre anlig-

gender den 24. juli 2006

samt forud for rådsmødet for retlige og indre anliggender den 15.

februar 2007.

Et grundnotat om sagen er den 5. januar 2007 oversendt til Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 16): Flygtningesituationen i Irak og nærområdet

Nyt notat

Resumé:

På rådsmødet ønsker formandskabet en drøftelse af situationen vedrørende irakiske asylan-

søgere/fordrevne og om presset på Iraks nabolande samt om mulighederne for fælles tiltag

fra EU’s side. Drøftelserne har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Drøftelserne er ikke omfattet af forbeholdet. Regeringen støtter drøftelserne i EU

om mulige fælles tiltag i forhold til irakiske asylansøgere/fordrevne og Iraks nabolande.

1. Baggrund

Vicekommissionsformand, Franco Frattini, sendte den 1. marts 2007 et brev til medlemssta-

ternes ministre ansvarlige for asyl og indvandring, hvor det blev anført, at Kommissionen er

af den opfattelse, at situation i Irak og dets nærområder giver anledning til en fælles indsats

fra EU’s side. Kommissæren opfordrede til fælles genbosætningsindsatser og til overvejelse

om, hvorvidt direktivet om midlertidig beskyttelse (2001/55/EF), som er omfattet af det dan-

ske forbehold for retlige og indre anliggender, burde aktiveres. Endvidere er spørgsmålet om

en øget indsats i nærområderne, herunder særligt kapacitetsopbygning, blevet rejst.

UNHCR har på baggrund af situationen i Iraks nærområder også ved flere lejligheder rejst

spørgsmålet om flygtningesituationen og anmodet om støtte til sine aktiviteter i Iraks nærom-

råder.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007 forventes der en drøftelse

af situationen vedrørende irakiske asylansøgere/fordrevne og presset på Iraks nabolande

samt af mulige fælles tiltag fra EU’s side. I den forbindelse ventes mulighederne for en øget

indsats i nærområderne drøftet, herunder særligt kapacitetsopbygning, men også spørgsmå-

lene om aktivering af direktivet om midlertidig beskyttelse (2001/55/EF) og om genbosæt-

ningsindsatser kan forventes berørt. FN’s Flygtningehøjkommissær, Antonio Guterres, ven-

tes at deltage i drøftelserne.

2. Formål og indhold

Formålet med drøftelserne er at give medlemsstaterne mulighed for at drøfte mulige fælles

tiltag for så vidt angår situationen for irakiske asylansøgere/fordrevne samt presset på Iraks

nabolande.

FN’s Flygtningehøjkommissær ventes at ville orientere om situationen for internt fordrevne i

Irak og om de irakere, der opholder sig i nærområderne, herunder særligt Jordan, Syrien og

Tyrkiet. FN’s Flygtningehøjkommissær vil formodentlig også opfordre til, at medlemsstaterne

genbosætter irakiske flygtninge fra nærområderne.

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UNHCR anslår, at der befinder sig ca. 2 mio. irakiske flygtninge i nabolandene (særligt Syri-

en, Jordan og Tyrkiet) og 1,9 mio. internt fordrevne inden for Iraks grænser. UNHCR har ud-

sendt en appel om støtte på 60 mio. dollars til humanitær bistand og kapacitetsopbygning og

afholder den 17. april 2007 en donorkonference i Geneve. Udenrigsministeriet har afsat 100

mio. kr. til en Irak-indsats over nærområdebevillingen og katastroferammen i 2007, hvoraf 65

mio. kr. (11,2 mio. dollars) planlægges at gå til UNHCR-appellen. Dette bringer Danmark på

en topplacering på donorlisten, foran USA og andre EU-lande. De aktuelle politiske forhand-

linger kan betyde yderligere danske bidrag for 2008. EU’s humanitære forvaltningskomite

drøfter den 30. marts 2007 forslag til humanitær bistand til Irak og Iraks nabolande for 6,2

mio. euro, heraf 3,1 mio. euro til UNHCR’s appel.

For så vidt angår irakiske asylansøgere i EU-landene har Kommissionen oplyst, at situatio-

nen er den, at der blev indgivet 19.265 asylansøgninger i EU i 2006, mens det tilsvarende tal

for 2005 var 10.611 og 8.204 for 2004. Tilstrømningen af irakiske asylansøgere har været

særlig mærkbar for Sveriges vedkommende. Sverige modtog 46 procent af alle irakiske

asylansøgninger indgivet i EU i 2006. Der blev i samme periode indgivet 470 asylansøgnin-

ger af irakiske statsborgere i Danmark, hvilket svarer til 2,4 procent af det samlede antal

asylansøgninger i EU.

Det er på den baggrund, at spørgsmålet om eventuel aktivering af de særlige solidaritetsme-

kanismer indeholdt i direktivet om midlertidig beskyttelse (EF 2001/55) har været rejst af

Kommissionen. Det bemærkes, at direktivet også finder anvendelse i tilfælde af, at de på-

gældende flygtninge er ankommet til EU f.eks. gennem et evakueringsprogram

Kommissionen har desuden opfordret til, at der gennemføres fælles tiltag med henblik på at

udvise solidaritet med de berørte lande i nærområderne. Kapacitetsopbygningsindsatser har

været nævnt som mulige fælles tiltag fra EU’s side.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der ikke er tale om konkrete forslag til retsakter, er spørgsmålet om gældende dansk ret

ikke relevant.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter drøftelserne i EU om mulige fælles tiltag i forhold til irakiske asylansøge-

re/fordrevne og Iraks nabolande.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemsstaterne forventes generelt at være positive over for nærmere drøftelser om situati-

onen for irakiske asylansøgere/fordrevne, særligt over for mulighederne for kapacitetsop-

bygning i nærområderne.

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Høring

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 29. marts 2007. Amnesty International henviste i den forbindelse til, at UNHCR

bør inddrages i størst mulige omfang og henviste til UNHCR’s retningslinjer for international

beskyttelse for irakere, der opholder sig uden for Irak. Amnesty International fandt det bekla-

geligt, at direktivet om midlertidig beskyttelse (EF 2001/55) ikke aktiveres på nuværende

tidspunkt. Vedrørende genbosætningsinitiativer fandt Amnesty International, at Danmark ge-

nerelt burde tage flere kvoteflygtninge, end det nuværende antal.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Da der ikke er tale om en retsakt, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Gennemførelse af konkrete indsatser i Iraks nærområder vil kunne medføre finansielle kon-

sekvenser, der forudsættes afholdt under EU’s budget.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 17): Bekæmpelse af den ulovlige indvandrings pull-faktor: ulovlig

beskæftigelse – rapport fra Kommissionen

Nyt notat.

Resumé:

Under henvisning til Kommissionens igangværende udarbejdelse af et forslag til direktiv om

sanktioner overfor arbejdsgivere, der anvender ulovlige indvandrere som arbejdskraft, øn-

skes en indledende politisk drøftelse heraf. Nærhedsprincippet er ikke relevant. Der er ingen

lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Regeringen støtter en udveksling af

synspunkter omkring bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere med

ulovligt ophold.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd opfordrede i konklusionerne fra mødet den 15. – 16. december 2006

Kommissionen til at fremlægge forslag til foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig beskæfti-

gelse.

På rådsmødet den 15. februar 2007 oplyste Kommissionen, at den som led i opfølgningen

på DER-konklusionerne vil fremsætte forslag til direktiv om sanktioner over for arbejdsgivere,

der anvender ulovlige indvandrere som arbejdskraft.

Kommissionen har ønsket emnet sat på dagsordenen for det kommende møde med henblik

på en drøftelse af sorte og grå arbejdsmarkeder, der kan virke som pull-faktorer for ulovlig

indvandring.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007 forventes alene en over-

ordnet drøftelse på baggrund af et oplæg fra Kommissionen.

2. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er at give ministrene anledning til umiddelbart at bidrage til Kom-

missionens arbejde med det kommende forslag til direktiv om sanktioner over for arbejdsgi-

vere, der anvender ulovlige indvandrere som arbejdskraft. Der foreligger endnu ikke et op-

læg til drøftelse fra Kommissionen.

Spørgsmålet har ikke tidligere været drøftet i rådsregi.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der alene er tale om en helt overordnet drøftelse, er spørgsmålet om gældende dansk ret

ikke relevant.

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kommende forslag til direktiv må forventes at blive fremlagt med hjemmel i EF-traktatens

afsnit IV. Efter Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af så-

danne forslag og er ikke bundet heraf.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en udveksling af synspunkter omkring bekæmpelse af ulovlig beskæfti-

gelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Det forventes, at medlemslandene generelt vil støtte tiltag til bekæmpelse af ulovlig indvan-

dring, herunder beskæftigelse af ulovlige indvandrere.

6. Høring

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 29. marts 2007.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om et debatoplæg, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Punktet har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-

skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om et debatoplæg.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 18): Frontex: et centralt register for teknisk udstyr, et europæisk

overvågningssystem og et europæisk patruljeringsnetværk – status

Nyt notat.

Resumé:

Formandskabet ventes at orientere om status for Frontex’ arbejde med oprettelsen af et cen-

tralt register over teknisk udstyr, der kan stilles til rådighed for medlemsstaterne, samt for

status for undersøgelserne om et europæisk overvågningssystem og oprettelsen af et euro-

pæisk patruljeringsnetværk ved EU’s sydlige søgrænser. Nærhedsprincippet er ikke relevant

for sagen. Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Rege-

ringen kan tage orienteringen til efterretning.

1. Baggrund

Som følge af situationen i Middelhavsområdet og et øget antal ulovlige indvandrere er der i

EU et generelt fokus på, hvordan blandt andet grænsekontrollen og Frontex’ rolle kan styr-

kes.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. februar 2007 blev der givet en status på

arbejdet med etablering af et centralt register over teknisk udstyr.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007 forventes formandskabet

at ville informere om status for Frontex’ arbejde med oprettelsen af et centralt register over

teknisk udstyr, der kan stilles til rådighed for medlemsstaterne, samt for status for undersø-

gelserne om et europæisk overvågningssystem og oprettelsen af et europæisk patruljerings-

netværk ved EU’s sydlige søgrænser. Det kan ikke udelukkes, at der på rådsmødet vil finde

en kort drøftelse af de pågældende emner sted.

2. Formål og indhold

I rådskonklusioner af 6. oktober 2006 om styrkelse af de sydlige eksterne søgrænser blev

Frontex blandt andet opfordret til at etablere en central fortegnelse over teknisk udstyr i de

enkelte medlemslande, som vil kunne anvendes i krisesituationer. En sådan fortegnelse skal

udarbejdes i medfør af artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 om oprettelse af et

europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes

ydre grænser.

I Kommissionens meddelelse om ” Styrkelse af forvaltningen af EU’s sydlige søgrænser” fra

30. november 2006 lægges der på længere sigt op til forskellige tiltag i forbindelse med at

sikre en effektiv og sammenhængende grænsekontrol ved EU’s sydlige søgrænser. To af de

væsentligste forslag i meddelelsen er oprettelsen af et fælles kystpatruljenetværk i Middel-

havet med tredjelande (MEDSEA) samt etableringen af et radar- og satellitbaseret overvåg-

ningssystem af EU’s ydre grænser. Begge forslag vil udgøre en opfølgning på den samlede

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

migrationsstrategi, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i december 2005. Det

radar- og satellitbaserede overvågningssystem foreslås afprøvet som pilotprojekt i Middel-

havsområdet.

På mødet i Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2006 blev Frontex opfordret til at

færdiggøre arbejdet med oprettelse af et centralt register over teknisk udstyr, der tilbydes

medlemsstaterne, og som kan stilles til rådighed for en anden medlemsstat. På mødet blev

der endvidere lagt vægt på, at det undersøges, om der bør indføres et europæisk overvåg-

ningssystem for den sydlige søgrænse, ligesom Frontex blev opfordret til hurtigst muligt at

oprette et permanent kystvagtnetværk ved EU’s sydlige søgrænse.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der er tale om en orientering om status for en række tiltag, har sagen ingen lovgivnings-

mæssige konsekvenser. Dansk deltagelse i udveksling af oplysninger om teknisk udstyr har

ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Lovgivningsmæssige konsekvenser for så vidt an-

går de øvrige tiltag vil blive vurderet, når de konkrete forslag foreligger.

Kommende tiltag på området for grænsekontrol vil formentlig være omfattet af det danske

forbehold for retlige og indre anliggender. Tiltagene under Frontex vil dog samtidig kunne

være en udbygning af Schengen-reglerne, hvorfor Danmark vil kunne tilslutte sig på mellem-

folkeligt grundlag i overensstemmelse med artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage orienteringen om status til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

De øvrige medlemslande forventes at tage orienteringen til efterretning.

6. Høring

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 29. marts 2007.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en orientering om status, har nærhedsprincippet ikke umiddelbart betyd-

ning for sagen. Vedrørende iværksættelsen af de konkrete pilotprojekter ses nærhedsprin-

cippet overholdt, da der er tale om tiltag til overvågning og sikring af EU’s fælles ydre græn-

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ser. Spørgsmålet om nærhedsprincippet for så vidt angår de øvrige tiltag vil blive vurderet,

når de konkrete forslag foreligger.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Eventuelle danske bidrag til et centralt register over teknisk udstyr vurderes ikke at medføre

statsfinansielle konsekvenser. For så vidt angår oprettelsen af et europæisk overvågnings-

system for den sydlige søgrænse samt et permanent kystvagtnetværk ved den sydlige sø-

grænse, kan eventuelle statsfinansielle konsekvenser først vurderes, når mere konkrete for-

slag foreligger.

Sagen vurderes ikke at have samfundsøkonomiske, administrative, miljømæssige eller for-

brugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen vedrørende oprettelsen af et centralt register over teknisk udstyr har som en del af

Kommissionens forslag til forordning om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige

grænseindsatshold været forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg og Folketin-

gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 15. februar 2007.

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 19): Rådsresolution om informationsudveksling om udvisning af

tredjelandsstatsborgere på baggrund af opførsel relateret til terrorhandlinger eller til-

skyndelse til vold og racehad

Nyt notat

Resumé:

Rådsresolutionen omhandler informationsudveksling om udvisning af tredjelandsstatsborge-

re, der er udvist på grund af handlinger, der relaterer sig til terrorhandlinger eller tilskynder til

vold eller racehad. Nærhedsprincippet er ikke relevant. Der er ingen lovgivningsmæssige og

statsfinansielle konsekvenser. Regeringen støtter, at der i overensstemmelse med national

lovgivning sker informationsudveksling om en medlemsstats udvisning af tredjelandsstats-

borgere på baggrund af opførsel, der relaterer sig til terrorhandlinger eller tilskyndelse til vold

og racehad.

1. Baggrund

Rådsresolutionen omhandler informationsudveksling om udvisning af alle tredjelandstats-

borgere, der er udvist for handlinger relateret til terrorisme eller tilskyndelse til vold eller ra-

cehad. Forslaget til rådsresolutionen er fremsat på fransk initiativ i april 2006. I rådsresoluti-

onen henvises der til EU’s handlingsplan til bekæmpelse af terrorisme, hvoraf det blandt an-

det fremgår, at der skal udvikles en fælles tilgang til informationsudveksling om udsendelser

og udvisninger relateret til terrorisme, herunder radikale imamer. Ifølge handlingsplanen

skulle dette punkt gennemføres i 2006.

Rådsresolutionen har ikke form af en retsakt og er efter dens indhold ikke retligt bindende.

Resolutionen er derfor ikke omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre an-

liggender.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007 eller et rådsmøde snarest

derefter forventes rådsresolutionen vedtaget som et a-punkt.

2. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at etablere et advarselssystem, der består af informationsudveks-

ling mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder om udvisning af tredjelandsstats-

borgere, når udvisning sker på grund af opførsel knyttet til terroraktivitet eller handlinger, der

udgør tydelig og bevidst provokation på baggrund af diskrimination, had eller vold mod et

specifikt individ eller en gruppe af individer. Informationsudvekslingen skal ske i overens-

stemmelse med national lovgivning. Forslaget identificerer den sikre bureau de liaison-

netværkskanal (BDL-netværket), der allerede benyttes i forbindelse med udveksling af op-

lysninger vedrørende terrorisme, som en egnet informationskanal for disse udvekslinger.

Forslaget indeholder desuden en evalueringsklausul med henblik på at vurdere implemente-

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ringen af mekanismen efter et år alene for så vidt angår antallet af personer, der er udvekslet

oplysninger om.

Det understreges i forslaget, at det ikke indeholder nogen harmonisering af de kriterier, der

regulerer udvisning af tredjelandsstatsborgere i medlemsstaterne. Det understreges desu-

den, at medlemsstater fortsat nationalt beslutter, om en tredjelandsstatsborger skal tillades

eller nægtes indrejse i en medlemsstat uanset, om den pågældende er udvist af en anden

medlemsstat. Det er endvidere medlemsstaternes beslutning, hvordan modtaget information

benyttes. Endelig har informationsudvekslingen ingen indflydelse på indberetninger om en

udlænding til SIS som uønsket.

Udover de enkeltstående informationsudvekslinger skal der udveksles halvårlige sammen-

fatninger.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Det fremgår af rådsresolutionen, at informationsudvekslingen skal ske i overensstemmelse

med national lovgivning, hvorfor det ikke har konsekvenser for gældende dansk ret.

Om gældende dansk ret kan det i øvrigt oplyses, at en udlænding, der ikke er statsborger i et

Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, allerede indberettes af

Rigspolitichefen til Schengeninformationssystemet som uønsket, hvis udlændingen er udvist

for en række nærmere angivne grunde, jf. udlændingelovens § 58 g, herunder hvis udlæn-

dingen må anses for en fare for statens sikkerhed eller må anses for en alvorlig trussel mod

den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, eller hvis udlændingen er udvist af landet i

medfør af udlændingelovens §§ 22-24 og i den forbindelse meddeles indrejseforbud for

mindst 5 år for forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed eller forbrydelser mod

statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v., jf. straffelovens kapitel 12

og 13.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at der i overensstemmelse med national lovgivning sker informationsud-

veksling om en medlemsstats udvisning af tredjelandsstatsborgere på baggrund af opførsel,

der relaterer sig til terrorhandlinger eller tilskyndelse til vold og racehad.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der er generelt støtte til forslaget.

6. Høring

Sagen har været sendt i høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS).

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Røde Kors understreger vigtigheden af at opretholde det grundlæggende princip om,

at der ikke udveksles information om, hvorvidt en person har søgt asyl i Danmark. Dansk

Røde Kors bemærker i øvrigt, at formål, indhold og modtager af de halvårlige sammenfat-

ninger bør præciseres.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en rådsresolution har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådsresolutionen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller

forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 20): Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visuminforma-

tionssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til

kortvarigt ophold (KOM(2004)835 endelig)



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visuminformati-

onssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortva-

rigt ophold har til formål at forbedre udvekslingen af visumoplysninger mellem Schengen-

landene med henblik på blandt andet at forebygge trusler mod medlemsstaternes indre sik-

kerhed, lette bekæmpelsen af ulovlig indvandring og bistå med identifikation og tilbagesen-

delse af indvandrere uden lovligt ophold.

Danmark deltager ikke i vedtagelsen af forslaget, jf. Protokollen om Danmarks Stilling. Da

forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, følger det af Protokollen om Danmarks

Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det

vil gennemføre afgørelsen i dansk ret. En eventuel tilslutning til forordningen på mellemstats-

ligt grundlag vil, som forslaget foreligger, medføre ændringer i udlændingeloven. En sådan

tilslutning vil endvidere medføre statsfinansielle konsekvenser.

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, der forbedrer udvekslin-

gen af oplysninger om visa mellem Schengen-landene. Endvidere støtter regeringen opret-

telsen af et system, der er med til at forbedre sikkerheden i Schengen-landene, og som gør

myndighederne i stand til med størst mulig sikkerhed at identificere de personer, man ikke

ønsker at give tilladelse til indrejse, samt bistår med identifikation og tilbagesendelse af ulov-

lige indvandrere. De øvrige medlemslande bakker op om forslaget.

1. Baggrund

På baggrund af en række konklusioner fra Det Europæiske Råds (DER) møder, første gang i

Laeken (2001) og senest i Bruxelles (2004), vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) den

19. februar 2004 et sæt konklusioner om visuminformationssystemet (VIS) indeholdende

Rådets forventninger til indhold og opbygning af VIS. Herudover vedtog Rådet (retlige og in-

dre anliggender) den 8. juni 2004 en beslutning om etableringen af VIS med henblik på at

sikre et retsgrundlag for Kommissionens tilpasning af sit budget i forbindelse med samarbej-

det herom med Europa-Parlamentet.



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har den 28. december 2004 fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om VIS og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til

kortvarigt ophold.

Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 62, nr. 2), litra

b), nr. ii), og artikel 66, og skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med

proceduren for fælles beslutningstagen med høring af Europa-Parlamentet, jf. EF-Traktatens

artikel 251.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af

Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-

hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-

vidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter

sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-

lemsstater.

Det fremgår af forordningsforslagets præambel, at der er tale om et forordningsforslag til ud-

bygning af Schengen-reglerne.

Forordningsforslaget fastlægger reglerne for etablering og anvendelse af en fælles europæ-

isk database, der skal indeholde oplysninger om visumsager.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 blev sagen drøftet i for-

bindelse med frokosten.

Sagen var sat på dagsordenen for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) henholdsvis

den 1.-2. juni 2006, den 24. juli 2006

og den 5.- 6. oktober 2006, men blev kort før møderne i

alle tre tilfælde taget af dagsordenen.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007 forventes formandskabet

at orientere om trialogmødet med Europa-Parlamentet og Kommissionen den 28. marts

2007.

2. Formål og indhold

2.1. Generelle bestemmelser

Forordningsforslaget fastlægger formålet med visuminformationssystemet (VIS), samt funk-

tionerne i og ansvaret for VIS. Endvidere fastlægger forslaget betingelser og procedurer for

udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøgninger om visa til kortvarigt

Side 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ophold og om afgørelser, som træffes i forbindelse hermed, herunder afgørelser om hvorvidt

et visum skal annulleres, inddrages eller forlænges.

Ifølge forordningsforslagets artikel 1 er formålet med VIS at forbedre administrationen af den

fælles visumpolitik, det konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale kon-

sulære myndigheder ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om

visumansøgninger og om afgørelser i forbindelse hermed med henblik på at:

Forebygge trusler mod de enkelte medlemsstaters indre sikkerhed

Forebygge omgåelse af kriterierne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er an-

svarlig for behandlingen af ansøgningen

Lette bekæmpelsen af svig

Lette kontrollen ved kontrolstederne ved de ydre grænser og inden for medlemssta-

ternes område

Bistå med identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere

Lette anvendelsen af forordning (EF) nr. 343/2003 (Dublinforordningen)

Forordningsforslagets artikel 2 definerer en række begreber, der anvendes i forslaget, her-

under ord som ”visummærkat”, ”visummyndigheder”, ”ansøgningsskema” og ”ansvarlig med-

lemsstat”.

Forordningsforslaget fastlægger i artikel 3 kategorierne af oplysninger, der kan registreres i

VIS. Disse er i det væsentligste alfanumeriske oplysninger (oplysninger, der indeholder bog-

staver og tal, for eksempel navn og fødselsdato), fotografier og fingeraftryk.

I forslagets artikel 4 fastlægges, hvem der skal have adgang til at indlæse, ændre og slette

oplysninger i VIS, og hvem der alene skal have adgang til at søge oplysninger. Adgang til

førstnævnte gives kun til bemyndigede medarbejdere i visummyndighederne, mens adgang

til at søge – ud over visummyndighederne – gives til bemyndigede medarbejdere i grænse-

kontrolmyndigheder, asylmyndigheder og politi. Søgeadgangen er begrænset til det omfang,

oplysningerne er nødvendige for udførelsen af specifikke arbejdsopgaver, der er nærmere

beskrevet i artikel 13-19.

2.2. Visummyndighedernes indlæsning og anvendelse af oplysninger

Visummyndighedernes forpligtelser og procedurer for indlæsning samt anvendelse af oplys-

ningerne fremgår af forordningsforslagets kapitel 2, artikel 5-15. Det præciseres, hvilke op-

lysninger der skal indlæses ved registrering af visumansøgningen, og hvilke oplysninger der

skal tilføjes, når der er truffet afgørelse om at udstede, give afslag på, annullere, inddrage

eller forlænge et visum, eller afvise at behandle ansøgningen. Endvidere fastsættes be-

Side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemmelser om visummyndighedernes brug af oplysninger i forbindelse med rapportering og

statistikker.

2.2.1. Registrering af oplysninger i VIS

I forslagets artikel 5 fastlægges procedurerne for indlæsning af oplysninger om ansøgnin-

gen. Visummyndigheden skal således straks ved modtagelsen af en ansøgning oprette et

ansøgningsdossier i VIS og i den forbindelse kontrollere, om en medlemsstat tidligere har

registreret en ansøgning fra den pågældende ansøger. I bekræftende fald skal det nye an-

søgningsdossier forbindes med det foregående.

Når visummyndigheden indlæser en ansøgning skal ifølge artikel 6 en række nærmere be-

stemte oplysninger om ansøgeren registreres, herunder navn, køn, fødselsdato og -sted, op-

lysninger om personen, der har udstedt invitation eller er forpligtet til at dække leveomkost-

ningerne under opholdet, fotografi samt fingeraftryk.

Hvis en af medlemsstaterne i overensstemmelse med Schengenkonventionens artikel 17,

stk. 2, kræver høringer mellem de centrale myndigheder, før visum udstedes, indlæser vi-

summyndigheden ifølge forslagets artikel 7 yderligere oplysninger fra ansøgningsskemaet i

VIS, herunder oplysninger om rejsens formål, ankomst- og afrejsedato, første indrejsested,

samt nuværende beskæftigelse og arbejdsgiver.

Hvis visummyndigheden har truffet afgørelse om at udstede visum, tilføjes ifølge forslagets

artikel 8 yderligere oplysninger til ansøgningsdossieret, herunder statusoplysninger, som vi-

ser, at visum er udstedt, oplysninger om, hvilken myndighed der har udstedt visummet, dato,

sted og visumtype.

Det fremgår af forslagets artikel 9, at hvis visummyndigheden afviser at behandle ansøgnin-

gen, skal en række oplysninger tilføjes i det oprettede ansøgningsdossier, herunder status-

oplysninger, som viser, at man har afvist at behandle ansøgningen, og oplysninger om, hvil-

ken myndighed der har afvist at behandle ansøgningen.

Ifølge forslagets artikel 10 skal visummyndigheden, hvis der træffes afgørelse om afslag på

visum, tilføje oplysninger i ansøgningsdossieret om, at der er givet afslag, hvilken myndighed

der har givet afslag, samt hvor og hvornår. Endvidere skal begrundelsen for afslaget angi-

ves.

Det fremgår af forslagets artikel 11, at hvis visummyndigheden træffer afgørelse om at an-

nullere eller inddrage et visum, skal oplysninger herom tilføjes ansøgningsdossieret, herun-

der hvor og hvornår dette er sket, hvilken myndighed der har gjort det og begrundelsen her-

for.

Tilsvarende skal en forlængelse af et visum ifølge artikel 12 registreres i VIS blandt andet

med oplysninger om, hvilken myndighed der har forlænget visummet, perioden for forlæn-

gelsen samt begrundelsen for at forlænge.

Side 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.2. Anvendelse af oplysningerne i VIS

Ifølge forslagets artikel 13 skal den kompetente visummyndighed konsultere VIS med hen-

blik på at behandle ansøgninger og træffe afgørelser i forbindelse hermed. I den forbindelse

skal visummyndigheden have adgang til at søge på blandt andet ansøgningsnummeret,

navn, efternavn, fødested, pasnummer, foto, fingeraftryk eller nummer på tidligere udstedte

visummærkater. Hvis søgningen viser, at ansøger er registreret i VIS, gives visummyndighe-

den med henblik på behandling af den aktuelle sag adgang til det pågældende ansøgnings-

dossier og den eller de dertil knyttede ansøgningsdossierer.

VIS kan endvidere ifølge forslagets artikel 14 anvendes til høringer og anmodninger om do-

kumenter. Høringer, der foretages af andre medlemslandes centrale myndigheder i medfør

af Schengenkonventionens artikel 17, stk. 2, forinden visum udstedes, kan sendes via VIS

ved at sende høringsanmodningen til VIS med angivelse af ansøgningsnummer og den eller

de medlemsstater, der skal høres. VIS videresender anmodninger til den eller de anførte

medlemsstater, der herefter sender svar retur til VIS, som videresender til den anmodende

medlemsstat.

Nævnte procedure kan endvidere anvendes i forbindelse med fremsendelse af andre med-

delelser, herunder i forbindelse med det konsulære samarbejde samt anmodninger om frem-

sendelse af kopier af rejsedokumenter og andre dokumenter til brug for en ansøgning.

Endelig har visummyndighederne ifølge artikel 15 udelukkende med henblik på rapportering

og statistikker adgang til at konsultere en række oplysninger i VIS.

2.3. Andre myndigheders anvendelse af oplysninger

I forordningsforslagets kapitel 3, artikel 16-19, fastsættes betingelserne og procedurerne for

andre myndigheders end visummyndighedernes anvendelse af oplysningerne i VIS, herun-

der med henblik på kontrol af visa, identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere,

fastsættelse af ansvaret for asylansøgninger og behandling af asylansøgninger. De omhand-

lede myndigheder har alene adgang til søgning i og konsultation af VIS og ikke adgang til

indlæsning, opdatering, rettelse eller sletning af oplysninger.

Forslagets artikel 16 fastlægger således, at grænsekontrolmyndighederne og de myndighe-

der, der har kompetence til at foretage kontrol inden for medlemsstatens område, kan søge i

og konsultere VIS på baggrund af nærmere angivne søgekriterier. Med artikel 17 gives de

kompetente indvandringsmyndigheder med henblik på identifikation og tilbagesendelse af

ulovlige indvandrere adgang til at søge i og konsultere VIS, og i artikel 18 og 19 gives asyl-

myndighederne adgang til søgning i og konsultation af VIS med henblik på at træffe afgørel-

se i relation til forordning (EF) nr. 343/2993, Dublinforordningen.

2.4. Lagring og ændring af oplysninger

I forordningsforslaget kapitel 4, artikel 20-22, fastlægges reglerne for lagring og ændring af

de oplysninger, der er registreret i VIS.

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I artikel 20 fastlægges således en lagringsperiode på 5 år. Efter udløb af denne periode slet-

ter VIS automatisk ansøgningsdossieret. I artikel 21 fastlægges det, at det kun er den an-

svarlige medlemsstat, det vil sige den, der har oprettet sagen, der kan ændre, supplere eller

slette oplysninger om en given person i VIS. Endelig fastlægger artikel 22, at oplysninger i

VIS om en person, der har fået statsborgerskab i en af medlemsstaterne inden udløb af de

fem år, på baggrund af orientering herom slettes fra VIS af det medlemsland, der har opret-

tet sagen.

2.5. Drift og ansvar

I forordningsforslaget kapitel 5, artikel 23-29, fastlægges ansvaret for VIS, herunder ansvaret

for den operationelle forvaltning af VIS og for anvendelsen af oplysninger og datasikkerhed,

og der fastsættes regler om erstatningsansvar, registre og sanktioner.

Artikel 23 fastlægger således, at Kommissionen er ansvarlig for oprettelsen og driften af det

centrale visuminformationssystem og kommunikationslinjerne mellem den centrale del og de

nationale grænseflader. Medlemsstaternes tilsvarende ansvar fastlægges i artikel 24, hvoref-

ter medlemsstaterne er ansvarlige for udvikling eller tilpasningen og driften af det nationale

system, der forbindes med den centrale del af VIS via den nationale grænseflade. Omkost-

ningerne til de nationale systemer afholdes endvidere af medlemsstaterne.

Artikel 25 fastlægger, at medlemsstaterne skal sikre, at oplysningerne behandles på lovlig

vis, herunder i forbindelse med indsamling og fremsendelse. Den ansvarlige medlemsstat

skal endvidere, jf. artikel 26, garantere oplysningernes sikkerhed, blandt andet med henblik

på at forhindre, at uautoriserede personer får adgang til de nationale anlæg og forhindre, at

oplysninger læses eller kopieres af uautoriserede personer. Ifølge artikel 27 pålægges en

medlemsstat erstatningsansvar for skader som følge af medlemsstatens eventuelle ulovlige

behandling af oplysningerne.

I artikel 28 og 29 etableres en forpligtelse til henholdsvis at føre registre over alle behandlin-

ger af oplysninger i VIS, samt til at fastsætte sanktioner for overtrædelse af forordningen

med hensyn til databeskyttelse.

2.6. Rettigheder og tilsyn med hensyn til databeskyttelse

Forordningsforslagets kapitel 6, artikel 30-35, vedrører rettigheder og tilsyn med hensyn til

databeskyttelse. Direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysnin-

ger finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger, og Rådets

forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og om fri udveks-

ling af sådanne oplysninger finder anvendelse på Kommissionens aktiviteter med hensyn til

beskyttelse af personoplysninger. Begge retsakter finder fuldt ud anvendelse på VIS-

forordningen. Samtidig præciserer bestemmelserne i dette kapitel en række punkter vedrø-

Side 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rende beskyttelse af den registreredes rettigheder og den rolle, som de nationale tilsyns-

myndigheder og den uafhængige tilsynsmyndighed spiller.

I artikel 30 etableres ansøgers og references (den person/virksomhed/organisation, der invi-

terer) ret til at blive informeret om blandt andet formålene med at behandle oplysningerne i

VIS. Retten til indsigt i egne oplysninger, berigtigelse af ukorrekte oplysninger og sletning af

ulovligt registrerede oplysninger fastlægges i artikel 31. Denne ret kan eventuelt udøves med

bistand fra den nationale tilsynsmyndighed i databeskyttelsesanliggender (Datatilsynet), jf.

artikel 32.

Endvidere fastlægges i artikel 33 retten til at anlægge sag eller indgive klage ved medlems-

staternes kompetente domstole, hvis den pågældende nægtes retten til at få berigtiget eller

slettet ukorrekte eller ulovligt registrerede oplysninger.

Endelig fastlægges i artikel 34, at den nationale tilsynsmyndighed skal overvåge, at behand-

lingen af oplysninger i VIS foregår på lovlig vis, og ifølge artikel 35 skal den europæiske til-

synsførende for databeskyttelse, som er nedsat ved Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af

18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af per-

sonoplysninger i fællesskabsinstitutionerne, overvåge Kommissionens aktiviteter for at sikre,

at de registrerede personers rettigheder ikke krænkes.

2.7. Afsluttende bestemmelser

Forordningsforslagets kapitel 7, artikel 36-41, vedrører gennemførelsen af forordningen,

starten på fremsendelse af oplysninger, komitologi, kontrol og evaluering, ikrafttræden og

anvendelse af forordningen.

Gennemførelsen af VIS skal ifølge artikel 36 ske i to faser. Funktionerne for behandling af

alfanumeriske oplysninger (bogstaver og tal) og fotografier gennemføres senest den 31. de-

cember 2006, og funktionerne for behandling af biometriske data gennemføres senest den

31. december 2007.

Det bemærkes, at ifølge Rådets konklusioner om indsættelse af biometriske data i visa og

opholdstilladelser vedtaget af Rådet for retlige og indre anliggender den 24. februar 2005

skal Kommissionen gøre alt for at fremskynde aktiveringen af biometri i den centrale del af

VIS til 2006.

Ifølge artikel 37 og 38 starter idriftsættelsen af VIS, når de fem første medlemsstater er klar

til at udveksle oplysninger, og de har meddelt Kommissionen dette. Kommissionen fastsæt-

ter datoen for idriftsættelsen. Ingen medlemsstat kan konsultere oplysninger i VIS, før den

selv er klar til at indlæse oplysninger.

Det fremgår af artikel 39, at Kommissionen bistås af et udvalg, når den skal vedtage de nød-

vendige regler for den tekniske gennemførelse og udvikling af VIS.

Side 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

To år efter idriftsættelsen af VIS og derefter hvert andet år skal Kommissionen forelægge

Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvordan VIS fungerer teknisk set. En samlet

evaluering af VIS fremlægges efter fire år og derefter hvert fjerde år ligeledes af Kommissio-

nen, jf. artikel 40.

Forordningen træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelse og anvendes fra den før-

omtalte dato fastsat af Kommissionen, når fem medlemslande har meddelt, at de er klar til at

udveksle oplysninger i VIS, jf. artikel 41.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Vedtagelsen af forordningen får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter

Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bin-

dende for eller finder anvendelse i Danmark.

En tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag vil få lovgivningsmæssige konse-

kvenser, der kræver ændringer i udlændingeloven.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, der forbedrer udvekslin-

gen af oplysninger om visa mellem Schengen-landene, henset til at de fleste af de visa, der

udstedes af Schengen-landene, har gyldighed til hele Schengen-området.

Regeringen støtter endvidere oprettelsen af et system, der er med til at forbedre sikkerheden

i Schengen-landene, og som gør myndighederne i stand til med sikkerhed at identificere de

personer, man ikke ønsker at give tilladelse til indrejse. Den større sikkerhed i identificerin-

gen er ligeledes med til at begrænse svig og anvendelsen af falske rejsedokumenter.

Endelig finder regeringen det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, hvorefter det bliver

nemmere at identificere indvandrere uden lovligt ophold med henblik på tilbagesendelse,

samt at anvendelsen af Dublinforordningen om fastlæggelsen af, hvilken medlemsstat der er

ansvarlig for behandlingen af en given asylansøgning, gøres mere effektiv.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Alle medlemsstater støtter oprettelsen af VIS og støtter i den forbindelse udkastet til forord-

ning med visse nærmere bemærkninger og forbehold.

Overordnet forventes de medlemslande, der endnu har udestående bemærkninger i forhold

til det foreliggende tekstudkast, at være indstillet på at indgå kompromisser i forhold til de øv-

rige medlemsstater og Europa-Parlamentet med henblik på at opnå enighed om teksten så

hurtigt som muligt.

Side 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Høring

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS)

den 29. marts 2007.

7. Europa-Parlamentet

Kommissionen har sendt forslaget til forordning til Europa-Parlamentet samtidig med overs-

endelsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overens-

stemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.

Der pågår for tiden forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på op-

nåelse af enighed om forordningsteksten i første læsning.

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i begrundelsen for forslaget til forordning, at formålene med forord-

ningen, hvorefter der skal oprettes et fælles system og fælles procedurer for udveksling af

visumoplysninger mellem medlemsstaterne, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af med-

lemsstaterne og derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedst gennemfø-

res på fællesskabsplan.

Kommissionens aktiviteter er begrænset til oprettelse og vedligeholdelse af det centrale vi-

suminformationssystem, de nationale grænseflader og kommunikationsinfrastrukturen mel-

lem det centrale VIS og de nationale grænseflader, mens kompetencen for de nationale sy-

stemer fortsat ligger hos de enkelte medlemsstater. Forordningsformen er valgt, fordi det er

nødvendigt at vedtage en almengyldig retsakt, som er bindende i alle enkeltheder og finder

direkte anvendelse i medlemsstaterne.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-

cippet, idet oprettelsen af et fælles system for udveksling af oplysninger kræver fælles regler

for, hvilke oplysninger der skal indlægges med henblik på at få et ensartet sammenlignings-

grundlag. Sådanne fælles regler kan alene vedtages på fællesskabsniveau.

Herudover er det alene oprettelsen og vedligeholdelsen af den centrale enhed, der skal va-

retages af Kommissionen, mens kompetencen til tilpasning eller oprettelse af de nationale

systemer, samt vedligeholdelsen af disse, ligger hos medlemsstaterne. Der fastholdes såle-

des en national kompetence over nationale data.

9. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af forordningen får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter

Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bin-

dende for eller finder anvendelse i Danmark.

Side 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag vil få statsfinansielle konsekven-

ser, der for tiden estimeres.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om de statsfinansielle konsekvenser af dansk del-

tagelse i VIS forud for Rådets beslutning af 8. juni 2004 om indførelse af VIS (2004/512/EF)

samt i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005.

Udgifter til national gennemførelse af VIS

Etablerings- og driftsudgifterne til tilpasning af det nationale visumsystem dækkes af de en-

kelte medlemsstater. Implementeringen og driften af visuminformationssystemet vil medføre

statsfinansielle konsekvenser af et omfang, som på nuværende tidspunkt dog endnu ikke er

fuldt fastlagt.

Folketingets Finansudvalg gav den 15. december 2005 sin tilslutning til afholdelse af udgifter

på 30 mio. kroner til den første fase af den nationale gennemførelse af VIS.

Endvidere

har

Finansudvalget den 1. juni 2006 givet sin tilslutning til afholdelse af yderligere udgifter på

83,5 mio. kroner til den anden fase af den nationale gennemførelse af VIS. Finansudvalget

vil blive forelagt endnu et aktstykke med henblik på at skabe bevillingsmæssigt grundlag for

afholdelse af udgifterne til den resterende del af den nationale gennemførelse.

Dette akt-

stykke forventes at omfatte etableringsudgifter på 122,8 mio. kroner. De samlede etable-

ringsudgifter forventes således at være i størrelsesordenen 236 mio. kroner. Herudover for-

ventes der løbende driftsudgifter for Udenrigsministeriet og Integrationsministeriet.

En del af etableringsomkostningerne forventes finansieret ved tilskud fra EU’s Grænsefond.

Udgifter til gennemførelse af den centrale del af VIS

Ved en beslutning om dansk tilslutning på mellemstatsligt grundlag til forordningen om VIS

vil der være statslige merudgifter i form af dansk medfinansiering af opbygningen og driften

af den centrale del af VIS.

Uden en tilslutning ville Danmark således have modtaget en refusion af det danske EU-

bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af EU's udgifter vedrørende VIS.

Det danske bidrag beregnes på grundlag af den generelle finansieringsnøgle for EU's bud-

get, svarende til et bidrag på ca. 2 % af udgifterne.

For årene 2004-2006 er på EU-budgettet afsat 30 mio. euro til udviklingen af første fase af

VIS. Det vil sige udviklingen af et system, der indeholder digitaliserede fotos, fingeraftryk og

alfanumeriske oplysninger. Dansk bidrag frem til 2006 vil dermed udgøre i størrelsesordenen

samlet op til knap 4,5 mio. kr., afhængigt af tidspunktet for tilslutning og beslutning vedrø-

rende medfinansiering af etableringsudgifter før tilslutning. Der er efterfølgende afsat 15 mio.

euro yderligere i 2006 på grund af fremrykket arbejde med biometriske oplysninger.

Side 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For perioden 2007-2013 har Kommissionen lagt op til at afsætte 64 mio. euro på EU budget-

tet til investeringsomkostninger med henblik på indlæggelse af biometriske oplysninger i VIS,

samt 33 mio. euro til driftsomkostninger. Baseret på Kommissionens udspil vil dansk bidrag

fra 2007-2013 udgøre i størrelsesordenen samlet omkring 14,5 mio.kr. eller godt 2 mio.kr.

årligt.

Der kan eventuelt ske justeringer af ovennævnte beløbsangivelser på baggrund af med-

lemsstaternes og Europa-Parlamentets fremsatte forslag til ændringer under forhandlinger-

ne.

Sagen skønnes ikke at have samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttel-

sesmæssige konsekvenser.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. juni 2002 blev Folketingets Euro-

paudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om Rådets

retningslinjer til Kommissionen med henblik på udarbejdelse af en rapport om indførelse af et

visuminformationssystem (VIS).

Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2003 blev Folketingets Eu-

ropaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om

Kommissionens rapport om indførelse af et visuminformationssystem (VIS).

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

blev endvidere orienteret om konklusioner om udviklingen af visuminformationssystemet

(VIS) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-19. december 2003 og forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

blev endvidere orienteret om Rådets beslutning om etablering af VIS forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004.

Et grundnotat om forordningsforslaget er henholdsvis den 22. og 23. august 2005 sendt til

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Udkast til forordning om VIS blev forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.

oktober 2005 forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsmandat.

Forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006, den 1.-2. juni

2006

og den 5.- 6. oktober 2006

blev Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om sagen.

Side 30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 21): Samlet tilgang til migration – redegørelse fra Kommissionen

om status for de meddelelser, der er planlagt til maj 2007

Nyt notat.

Resumé:

Kommissionen ventes at orientere om status for udarbejdelse af to meddelelser, der forven-

tes fremlagt i maj 2007 vedrørende den samlede tilgang til migration. Nærhedsprincippet er

ikke relevant for sagen. Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Regeringen kan tage Kommissionens orientering til efterretning.

1. Baggrund

Med henblik på at bekæmpe den ulovlige indvandring til EU via Middelhavet vedtog Det Eu-

ropæiske Råd (DER) den 15.-16. december 2005 en samlet migrationsstrategi med fokus på

Afrika og Middelhavet, der indeholder en lang række prioriterede tiltag fra EU’s side.

Kommissionen fremlagde den 30. november 2006 en meddelelse med status på opfølgnin-

gen af migrationsstrategien. I meddelelsen lægger Kommissionen blandt andet op til, at der,

udover de i migrationsstrategien nævnte emner, også tages fat på emner som lovlig indvan-

dring og integration. I meddelelsen anføres det endvidere, at den samlede tilgang bør kom-

me til udtryk geografisk, og at det derfor bør overvejes, om tilgangen bør anvendes på andre

regioner, navnlig regioner ved EU’s østlige og sydøstlige grænser.

På sit møde den 14.-15. december 2006 drøftede DER, hvordan muligheder for lovlig ind-

vandring, herunder midlertidig arbejdskraftindvandring, kan indarbejdes i EU’s eksterne

samarbejde, og Kommissionen blev opfordret til senest i juni 2007 at fremlægge detaljerede

forslag til, hvordan de forskellige former for lovlig indvandring mellem EU og tredjelande

bedst kan organiseres, og hvordan der bedst kan oplyses om dem. På DER’s møde var der

endvidere enighed om, at den samlede strategi i løbet af 2007 også skal anvendes over for

de østlige og sydøstlige regioner, der er naboer til EU. Kommissionen skal således senest i

juni 2007 fremlægge forslag herom.

Som opfølgning herpå ventes Kommissionen i maj 2007 at fremlægge to meddelelser vedrø-

rende henholdsvis udvidelse af den samlede migrationsstrategi til de regioner, der støder op

til EU’s østlige og sydøstlige grænser, samt om inddragelse af muligheden for lovlig migrati-

on i EU’s eksterne relationer.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007 forventes Kommissionen

at orientere om status på udarbejdelsen af de to meddelelser.

Side 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

Meddelelserne ventes vedtaget i Kommissionen den 10. maj 2007. Indholdet af meddelel-

serne kendes derfor ikke.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der er tale om en orientering af endnu ikke fremlagte meddelelser, er spørgsmålet om

gældende dansk ret ikke relevant.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage orienteringen om de kommende meddelelser til efterretning og ser frem

til fremlæggelsen af disse.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

De øvrige medlemslande forventes at tage Kommissionens orientering til efterretning.

6. Høring

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 29. marts 2007.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en orientering om status for endnu ikke fremlagte meddelelser, har nær-

hedsprincippet ikke betydning for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-

skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om en information om status

for endnu ikke fremlagte meddelelser.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 32