Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07

Europaudvalget 2006-07
2794 – retlige og indre anliggender Bilag 2
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

3. april 2007

Det Internationale

Kontor

2007-3061/1-0030

CDH42435

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets, Mini-

steriet for Familie- og Forbrugeranliggender og Forsvarsministeriets

ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg på ministerniveau

med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 19.-

20. april 2007.

Side:

4-19

Dagsordenspunkt 1

20-40

Dagsordenspunkt 2

Rådets rammeafgørelse om bekæm-

pelse af racisme og fremmedhad

politisk enighed

KOM(2001)664

Rådets rammeafgørelse om visse

proceduremæssige rettigheder i straf-

fesager i den Europæiske Union

politisk enighed

KOM(2004)328

Rådsafgørelse om politimyndigheders

og Europols adgang til søgning i visum-

informationssystemet (VIS)

- orientering og eventuel drøftelse

KOM(2005)600

41-57

Dagsordenspunkt 3

58-66

Dagsordenspunkt 4

Rådets rammeafgørelse om beskyt-

telse af personoplysninger i forbin-

delse med det politimæssige og straf-

feretlige samarbejde

statusorientering

KOM(2005)475

Rådsafgørelse om oprettelse af en euro-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

67-79

Dagsordenspunkt 5

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

80-82

pæisk politienhed (Europol): Budget-

og personalemæssige spørgsmål

- statusorientering og eventuel drøftelse

af visse spørgsmål

KOM(2006)817

Dagsordenspunkt 6 Schengen-informationssystemet: Status

vedrørende SISone4all, netværk og SIS

- statusorientering

KOM(2005)0236, KOM(2005)0230 og

KOM(2005)0237

83-102

Dagsordenspunkt 7

103-108

Dagsordenspunkt 8

EU-Kommissionens forslag til Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om lovvalgsregler for kontrakt-

lige forpligtelser (ROM I)

politisk drøftelse af dele af forsla-

get

KOM(2005)0650

Fælles referenceramme for europæ-

isk aftaleret

- drøftelse vedrørende den videre proces

KOM-dokument findes ikke

109-119

Dagsordenspunkt 9

EU-kommissionens forslag til Rå-

dets forordning om ændring af for-

ordning (EF) nr. 2201/2003 for så

vidt angår kompetence og om indfø-

relse af lovvalgsregler i ægteskabs-

sager (ROM III)

enighed om visse retningslinjer

KOM(2006)0399

120-144

Dagsordenspunkt 10 EU-kommissionens forslag til Rådets

forordning om kompetence, gældende

lov, anerkendelse af retsafgørelser og

om samarbejde vedrørende underholds-

pligt

KOM (2005) 236 er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen

om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

145-165

Dagsordenspunkt 11

166-176

Dagsordenspunkt 12

177-179

Dagsordenspunkt 13

180-184

Dagsordenspunkt 14

- enighed om visse retningslinjer

KOM(2006)0649

EU-Kommissionens forslag til Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om lovvalgsregler for forplig-

telser uden for kontraktforhold

(ROM II)

forkastelse af Europa-Parlamentets

ændringsforslag

A-punkt

KOM(2003)0427 som ændret ved

KOM(2006)0083

Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om forkyndelse i medlems-

staterne af retslige og udenretslige

dokumenter i civile og kommercielle

sager (”forkyndelse af dokumen-

ter”)

fælles holdning

A-punkt

KOM(2006)0751

Opdateret C.SIS-budget for 2007

- vedtagelse

A-punkt

KOM-dokument findes ikke

Rådets konklusioner om et europæ-

isk program for beskyttelse af kritisk

infrastruktur (EPCIP)

vedtagelse

A-punkt

KOM-dokument findes ikke

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der

er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Dagsordenspunkt 1: Rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og

fremmedhad (KOM(2001)664)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget til rammeafgørelse om racisme og fremmedhad har – ifølge

Kommissionen – navnlig til formål at sikre, at racisme og fremmedhad i

alle medlemsstater kan straffes med sanktioner, der er effektive, står i

rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Fælles

strafferetlige definitioner og straffe har endvidere til formål at lette det

retlige samarbejde og den gensidige retshjælp i straffesager. Forslaget

indebærer ikke, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, der stri-

der mod deres forfatningsmæssige bestemmelser og grundlæggende prin-

cipper om foreningsfrihed, pressefrihed og frihed til at udtrykke sig i an-

dre medier. Forslaget vurderes ikke at give anledning til overvejelser i

forhold til nærhedsprincippet. Det vurderes, at forslaget til rammeafgø-

relse ikke vil komme til at have lovgivningsmæssige konsekvenser, og

det vurderes således, at Danmark ikke vil blive forpligtet til at kriminali-

sere racisme og fremmedhad i videre udstrækning end, hvad der i dag

følger af racismeparagraffen i straffelovens § 266 b. Der er efter forslaget

bl.a. ingen forpligtelse til at kriminalisere anvendelse af eksempelvis na-

zisymboler. Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekven-

ser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet

set positiv over for forslaget. Det forventes, at sagen skal drøftes på det

kommende rådsmøde med henblik på politisk enighed.

Baggrund

Rådet vedtog den 15. juli 1996 som led i en intensiveret indsats på områ-

det en fælles aktion om bekæmpelse af racisme og fremmedhad.

På Det Europæiske Råds møde i Wien i december måned 1998 godkend-

te stats- og regeringscheferne en handlingsplan for gennemførelsen af

Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med fri-

hed, sikkerhed og retfærdighed. Det fremgår af pkt. 51 i handlingsplanen,

at en række lovovertrædelser, herunder racisme og fremmedhad, bedst

bekæmpes ved fælles EU-tiltag. Tilsvarende lægges der i konklusionerne

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15.-16. oktober 1999 op til

en styrket indsats mod racisme og fremmedhad

På denne baggrund har Kommissionen den 28. november 2001 fremsat et

forslag til en rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad

(KOM(2001) 664).

Forslaget til rammeafgørelse tager udgangspunkt i den fælles aktion af

15. juli 1996, men går på en række punkter videre. Forslaget til ramme-

afgørelse indeholder således bl.a. visse minimumskrav til medlemsstater-

nes sanktioner på området samt bestemmelser om medlemsstaternes

straffemyndighed.

På rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 28.-29. november

2002 og den 27.-28. februar 2003 drøftede Rådet en række udestående

spørgsmål vedrørende forslaget til rammeafgørelse.

Sagen blev derefter i ca. 2 år ikke behandlet i Rådet, idet der ikke var ud-

sigt til en løsning på de udestående spørgsmål, som kunne forventes at få

den fornødne støtte fra alle medlemslande.

På foranledning af det luxembourgske formandskab blev sagen imidlertid

forelagt for Rådet (retlige og indre anliggender) på et møde den 24. fe-

bruar 2005, hvor Rådet traf beslutning om, at forhandlingerne om ram-

meafgørelsen skulle genoptages baseret på et kompromisforslag fra fe-

bruar 2003.

Forslaget til rammeafgørelse blev på den baggrund drøftet på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 2.-3. juni 2005, hvor der imidlertid ik-

ke blev opnået politisk enighed – primært på grund af én medlemsstats

modstand mod forslaget til rammeafgørelse.

Det forventes, at sagen skal drøftes på det kommende rådsmøde med

henblik på politisk enighed.

Indhold

Retsgrundlaget for forslaget til rammeafgørelse er artikel 29, artikel 31,

litra e), og artikel 34, stk. 2, litra b), i Traktaten om Den Europæiske

Union (TEU).

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Kommissionens oprindelige forslag er på baggrund af drøftelser i rådsre-

gi ændret på en række punkter. Gennemgangen af indholdet nedenfor,

der er baseret på det senest foreliggende udkast til rammeafgørelse, er

koncentreret om rammeafgørelsens materielle bestemmelser, og indehol-

der således ingen beskrivelse af rammeafgørelsens bestemmelser om

ikrafttræden mv.

Pligt til at kriminalisere visse former for racistisk adfærd

Medlemsstaterne forpligtes efter udkastet til rammeafgørelse til at krimi-

nalisere følgende forsætlige handlinger,

hvis a) handlingerne er egnet til

at forstyrre den offentlige orden eller b) handlingerne er truende, forhå-

nende eller nedværdigende:

•

offentlig tilskyndelse til vold eller had rettet mod en gruppe af per-

soner eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under

henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller

etnisk oprindelse,

offentlig udbredelse eller udsendelse af skrifter, billeder eller an-

det materiale, der tilskynder til vold eller had rettet mod en gruppe

af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret

under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller natio-

nal eller etnisk oprindelse,

offentligt forsvar for eller benægtelse eller bagatellisering af fol-

kedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser eller

holocaust, hvis dette er rettet mod en gruppe af personer eller et

medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til

race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprin-

delse,

når disse handlinger udføres på en måde, som er egnet til at

opfordre til vold eller had mod denne gruppe eller et medlem her-

af.

•

I forbindelse med vedtagelsen af rammeafgørelsen kan medlemsstaterne

afgive en erklæring om, at benægtelse eller bagatellisering af folkedrab,

forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser eller holocaust, kun

skal være strafbart, såfremt en national og/eller international domstol har

fastslået, at den forbrydelse, der benægtes, er at karakterisere som folke-

drab, holocaust mv.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Forholdet til forfatningsmæssige bestemmelser og grundlæggende rettig-

heder

Det fremgår af udkastet til rammeafgørelse, at rammeafgørelsen ikke

ændrer pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og retsprin-

cipper – herunder ytrings- og foreningsfriheden – således som disse er

defineret i EU-traktatens artikel 6. Rammeafgørelsen indebærer heller

ikke, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, der strider mod de-

res forfatningsmæssige bestemmelser og grundlæggende principper om

foreningsfrihed og ytringsfrihed, herunder pressefrihed og frihed til at

udtrykke sig i andre medier, eller regler om pressens rettigheder og an-

svar samt om de proceduremæssige garantier herfor, når disse regler ved-

rører fastlæggelse eller begrænsning af ansvar.

Ansvar for handlinger omfattet af rammeafgørelsen

Rammeafgørelsen forpligter medlemsstaterne til at sikre, at også medvir-

ken til de handlinger, der er omfattet heraf, er strafbart. Medlemsstaterne

skal endvidere sikre, at de lovovertrædelser, der er omfattet af rammeaf-

gørelsen straffes med sanktioner, der er effektive, proportionale og har

afskrækkende virkning, samt sikre, at der som minimum fastsættes en

strafferamme på fængsel mellem 1 og 3 år. Denne strafferamme gælder

dog ikke for medvirken.

Herudover skal medlemsstaterne – med hensyn til andre lovovertrædelser

end dem, der er omfattet af rammeafgørelsen – sikre, at racistiske eller

fremmedfjendske motiver betragtes som skærpende omstændigheder,

eller at sådanne motiver alternativt tages i betragtning af domstolene ved

strafudmålingen.

Rammeafgørelsen indeholder også regler for juridiske personers strafan-

svar. Disse bestemmelser, der forpligter medlemsstaterne til at sikre, at

juridiske personer kan gøres ansvarlige for handlinger omfattet af ram-

meafgørelsen, er identiske med tilsvarende bestemmelser i andre, gæl-

dende rammeafgørelser på det strafferetlige område.

Påtale og straffemyndighed

Efter rammeafgørelsen forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at efter-

forskning eller retsforfølgning af alvorligere overtrædelser, som er om-

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

fattet af rammeafgørelsen, og som er begået på den pågældende med-

lemsstats territorium, er undergivet offentlig påtale.

Medlemsstaterne forpligtes endvidere til at sikre, at de har straffemyn-

dighed, når lovovertrædelsen er begået helt eller delvist på den pågæl-

dende medlemsstats territorium – herunder i tilfælde hvor lovovertrædel-

sen begås via et informationssystem, og enten lovovertræderen eller det

anvendte informationssystem befinder sig på medlemsstatens område.

Herudover kan en medlemsstat vælge at lade sin straffemyndighed om-

fatte tilfælde, hvor gerningsmanden er statsborger i den pågældende med-

lemsstat, eller hvor lovovertrædelsen er begået til fordel for en juridisk

person, der har sit hovedsæde på den pågældende medlemsstats territori-

um.

Evaluering af rammeafgørelsen

Rådet skal senest tre år efter udløbet af medlemsstaternes frist for gen-

nemførelse af rammeafgørelsen evaluere denne. I den forbindelse skal

Eurojust udarbejde en rapport, der beskriver, om medlemsstaternes for-

skellige lovgivning på området har medført vanskeligheder i forhold til

gensidig retshjælp.

Gældende dansk ret

3.1. Materielle bestemmelser

Straffelovens kapitel 27 (§§ 263-275) indeholder bestemmelser om freds-

og ærekrænkelser.

Efter straffeloven § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med

forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden

meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller ned-

værdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindel-

se, tro eller seksuelle orientering, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved

straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstæn-

dighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. stk. 2.

Bestemmelsen i straffelovens § 266 b, stk. 1, blev indsat i straffeloven

ved lov nr. 87 af 15. marts 1939. Bestemmelsen fik – bortset fra tilføjel-

sen af ordene ”seksuelle orientering” ved lov nr. 357 af 3. juni 1987 – sin

nuværende formulering ved lov nr. 288 af 9. juni 1971. Lovændringen

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

skulle gøre det muligt for Danmark at ratificere FN’s konvention af 21.

december 1965 om afskaffelse af enhver form for racediskrimination, jf.

bekendtgørelse nr. 55 af 4. august 1972. Lovændringen byggede på en

betænkning (nr. 553/1969) om forbud mod racediskrimination.

Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 309 af 17. maj 1995, hvor stk. 2

om propagandavirksomhed blev tilføjet. Af lovforslaget fremgår, at dette

bl.a. skal ses på baggrund af de stadig mere fremtrædende tendenser til

intolerance, fremmedhad og racisme både i Danmark og i udlandet, og at

begivenheder i Danmark kan tages som tegn på, at nynazister – især fra

Tyskland – opfatter Danmark som et fristed, hvorfra der kan udbredes

litteratur m.v. med nazistiske og racistiske ytringer.

Det anføres i forslaget, at det navnlig for at imødegå, at Danmark bliver

et fristed for udbredelse af nazistisk og racistisk propaganda, foreslås, at

bøde udgår af strafferammen, hvis forholdet har karakter af propaganda-

virksomhed. Det anføres videre, at selv om den foreslåede § 266 b, stk. 2,

således er begrundet i ønsket om en strengere reaktion over for grovere

former for racistiske udtalelser eller meddelelser, er den ikke begrænset

hertil. Bestemmelsen finder under tilsvarende omstændigheder også an-

vendelse over for de øvrige ytringer, der omfattes af § 266 b (forhånelse

m.v. på grund af religiøs overbevisning eller seksuel orientering).

Endelig anføres i lovforslaget, at den foreslåede bestemmelse i § 266 b,

stk. 2, supplerer de almindelige strafudmålingsregler, navnlig straffelo-

vens § 80. Når forholdet har karakter af propagandavirksomhed, følger

det af stk. 2, at der alene kan idømmes frihedsstraf, medmindre andet

undtagelsesvis følger af almindelige strafudmålingsregler.

Senest er § 266 b, stk. 2, ændret ved lov nr. 218 af 31. marts 2004, hvor

ordet ”særligt” blev indsat foran ”skærpende omstændighed” dog uden at

tilsigte ændringer i udmålingsniveauet.

I den ovennævnte betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskri-

mination anføres, at udtalelser rettet mod en enkeltperson må bedømmes

i henhold til straffelovens almindelige regler om freds- og ærekrænkelser,

hvis sådanne udtalelser ikke kan ses som udtryk for forhånelse eller for-

følgelse af den gruppe, til hvilken den pågældende hører.

Det fremgår i den forbindelse af straffelovens § 267, at den, som krænker

en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at frem-

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

sætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den

fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil

4 måneder.

3.2. Medvirken

Efter straffelovens § 23 udvides den for en lovovertrædelse givne straffe-

bestemmelse til at omfatte alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har

medvirket til gerningen.

3.3. Sanktionsfastsættelse

Spørgsmålet om straffastsættelse inden for en bestemmelses foreskrevne

strafferamme er reguleret i straffelovens §§ 80-82. Bestemmelserne, der

blev indsat ved lov nr. 218 af 31. marts 2004, har afløst den tidligere be-

stemmelse i straffelovens § 80 og lovfæster i øvrigt en række hensyn,

som i almindelighed indgår ved straffastsættelsen i retspraksis. Det følger

således af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke med de nye be-

stemmelser er tilsigtet en ændring af udmålingspraksis.

§ 80 angiver de generelle hensyn, som skal indgå ved straffastsættelsen.

Det følger af stk. 1, at der ved straffens fastsættelse under hensyntagen til

ensartethed i retsanvendelsen skal lægges vægt på lovovertrædelsens

grovhed og på oplysninger om gerningsmanden. Ved vurderingen af

henholdsvis lovovertrædelsens grovhed og oplysninger om gernings-

manden skal der bl.a. tages hensyn til den med lovovertrædelsen for-

bundne krænkelse og gerningsmandens bevæggrunde til denne, jf. stk. 2.

§§ 81-82 opregner i øvrigt de forhold, som i almindelighed skal indgå

som henholdsvis skærpende og formildende omstændigheder ved straf-

fastsættelsen. Opregningen af henholdsvis skærpende og formildende

omstændigheder er ikke udtømmende, og der vil derfor kunne forekom-

me andre hensyn, som kan tillægges eksempelvis skærpende betydning.

Efter § 81, nr. 6, skal det i almindelighed tillægges strafskærpende be-

tydning, hvis gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro,

seksuelle orientering eller lignende. Det følger af bemærkningerne til be-

stemmelse, at den sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt eller

delvist kan tilskrives disse forhold. Fortolkning af ordene ”etnisk oprin-

delse, tro, seksuelle orientering eller lignende” skal ske med udgangs-

punkt i straffelovens § 266 b. Bestemmelsen er ikke begrænset til be-

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

stemte forbrydelsestyper eller tilfælde, hvor gerningsmandens motiv har

været at true, forhåne eller nedværdige en person eller gruppe af perso-

ner. Bestemmelsen vil efter omstændighederne også kunne være anven-

delig f.eks. på økonomisk kriminalitet, der begås med henblik på at støtte

en racistisk organisation, som gerningsmanden er medlem af.

3.4. Strafansvar for juridiske personer

Der kan efter straffelovens § 306 pålægges selskaber m.v. (juridiske per-

soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel (§§ 25-27) for

overtrædelser af straffeloven.

3.5. Straffemyndighed

Ifølge straffelovens § 6 hører under dansk straffemyndighed handlinger,

som foretages i den danske stat, på dansk fartøj, som befinder sig uden

for nogen stats folkeretligt anerkendte område, på dansk fartøj, som be-

finder sig på fremmed folkeretligt anerkendt område, af personer, der hø-

rer til fartøjet eller som rejsende følger med dette.

Efter straffelovens § 7 hører endvidere under dansk straffemyndighed

handlinger, som en person, der har dansk indfødsret eller er bosat i den

danske stat, har foretaget uden for denne, for så vidt handlingen er fore-

taget uden for folkeretligt anerkendt statsområde, hvis handlinger af den

pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder eller

for så vidt handlingen er foretaget inden for sådant område, hvis den er

strafbar også efter den dér gældende lovgivning.

Straffelovens § 8 indeholder en opregning af en række tilfælde, hvor

handlinger uden for den danske stat hører under dansk straffemyndighed,

uanset hvor gerningsmanden hører hjemme.

Efter straffelovens § 8, nr. 3, hører under dansk straffemyndighed hand-

linger foretaget uden for folkeretligt anerkendt statsområde, som krænker

nogen, der har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, og hand-

linger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4

måneder.

Under dansk straffemyndighed hører efter § 8, nr. 5, endvidere handlin-

ger uden for den danske stat, uanset hvor gerningsmanden hører hjemme,

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

når handlingen er omfattet af mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvil-

ken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning.

Endelig hører handlinger uden for den danske stat, uanset hvor ger-

ningsmanden hører hjemme, under dansk straffemyndighed efter § 8, nr.

6, når udlevering af sigtede til retsforfølgning i et andet land afslås, og

handlingen, for så vidt den er foretaget inden for folkeretligt anerkendt

statsområde, er strafbar efter den dér gældende lovgivning og den efter

dansk ret kan medføre højere straf end fængsel i 1 år.

I betænkning nr.1377/1999 om børnepornografi og IT-efterforskning be-

handles bl.a. spørgsmålet om straffemyndighed, når der er tale om lov-

overtrædelser i form af salg og udbredelse af børnepornografi begået ved

hjælp af Internettet.

Ifølge betænkningen må udbredelse af børnepornografisk materiale via

Internettet utvivlsomt lokaliseres til det sted, hvor gerningsmanden op-

holder sig på det tidspunkt, hvor den pågældende lægger materialet ind

på en webserver, der er forbundet med Internettet. En person, der i Dan-

mark lægger børnepornografi ud på en webserver, vil således være un-

dergivet dansk straffemyndighed efter straffelovens § 6, nr. 1, uanset om

serveren befinder sig i udlandet, og uanset hvor i verden det pågældende

materiale er tilgængeligt.

En sådan handling må ifølge betænkningen imidlertid antages også at

kunne lokaliseres til den server, som materialet lægges ind på, og hvorfra

den videre udbredelse herefter sker. Lægger en person, der befinder sig i

Tyskland, børnepornografi ind på sin hjemmeside, der betjenes via en

server i Danmark, er stedet, hvor handlingen (dvs. udbredelsen) må anses

for foretaget, ikke blot Tyskland, men også Danmark. Forholdet er der-

med undergivet dansk straffemyndighed i medfør af straffelovens § 6, nr.

Ovenstående betragtninger må antages ligeledes at gælde for den situati-

on, hvor en person lægger materiale omfattet af straffelovens § 266 b ind

på en webserver, der er forbundet med Internettet.

Endelig fremgår det af straffelovens § 9, at i de tilfælde, hvor en hand-

lings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af en indtrådt eller tilsigtet

følge, betragtes handlingen tillige som foretaget dér, hvor virkningen er

indtrådt eller tilsigtet at skulle indtræde.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

3.6. Efterforskning og påtale

Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelse

eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at et

strafbart forhold, der forfølges af det offentlige er begået.

Det følger af straffelovens § 275, at lovovertrædelserne i straffelovens

kapitel 27 om freds- og æreskrænkelser er undergivet privat påtale. Dette

gælder dog ikke dem, der er nævnt i §§ 266, 266 a og 266 b. I de §§ 263-

265 nævnte tilfælde kan offentlig påtale endvidere ske, når den forurette-

de anmoder herom.

Påtalekompetencen for overtrædelse af straffelovens § 266 b er tillagt

statsadvokaten, jf. retsplejelovens § 719, stk. 2, nr. 2, og Rigsadvokatens

meddelelse nr. 3/2002. Ved samme meddelelse, jf. Rigsadvokatens med-

delelse nr. 4/1995 bestemmes det imidlertid, at Rigsadvokaten skal un-

derrettes om alle anmeldelser vedrørende overtrædelse af straffelovens §

266 b, der afvises i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 1, eller § 749,

stk. 2, 1. pkt.

Det bestemmes endvidere, at alle sager, hvori der er rejst sigtelse for

overtrædelse af straffelovens § 266 b, gennem statsadvokaten skal fore-

lægges for Rigsadvokaten med indstilling om tiltalespørgsmålet. Hvis der

rejses tiltale i sagen, skal politimesteren underrette statsadvokaten og

Rigsadvokaten om afgørelsen i sagen. Hvis der sker helt eller delvis fri-

findelse, forelægges ankespørgsmålet gennem statsadvokaten for Rigs-

advokaten.

For så vidt angår sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b, der er

omfattet af medieansvarsloven, følger det af medieansvarslovens § 28, at

afgørelse om tiltalerejsning træffes af Rigsadvokaten.

3.7. Gensidig retshjælp

Danmark har – med enkelte undtagelser – ikke gennemført særlig lov-

givning om gensidig retshjælp i straffesager. Der er således heller ikke

fastsat særlige regler om, på hvilke betingelser Danmark kan yde rets-

hjælp i straffesager.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Uagtet retsplejeloven ikke indeholder særlige bestemmelser om gennem-

førelse af udenlandske retsanmodninger om fremskaffelse af bevismate-

riale, antages det med støtte i retspraksis, at udenlandske begæringer om

efterforskningsskridt i Danmark kan imødekommes, uanset om fremsæt-

telsen og behandlingen af retsanmodninger er reguleret i en aftale, der

finder anvendelse mellem Danmark og den anmodende stat. De relevante

efterforskningsskridt gennemføres i givet fald på grundlag af en analog

anvendelse af de relevante bestemmelser i retsplejeloven.

Dette indebærer bl.a., at en udenlandsk anmodning om iværksættelse af

efterforskningsskridt i form af f.eks. ransagning, beslaglæggelse eller

edition, vil kunne imødekommes, hvis det pågældende efterforsknings-

skridt kan iværksættes i forbindelse med en tilsvarende national straffe-

retlig efterforskning. Gennemførelse af udenlandske retshjælpsanmod-

ninger er endvidere betinget af, at det forhold, som efterforskningen ved-

rører, er strafbart efter dansk lovgivning (krav om dobbelt strafbarhed),

og at forholdet er undergivet offentlig påtale. I visse tilfælde er det desu-

den en forudsætning, at lovovertrædelsen kan medføre en nærmere angi-

ven minimumsstraf (strafferammekravet).

Det bemærkes, at der på EU-plan er opnået enighed om en rammeafgø-

relse om den europæiske bevissikringskendelse. Rammeafgørelsen, som

endnu ikke er vedtaget, vil betyde, at en retshjælpsanmodning (i form af

en europæisk bevissikringskendelse), som er udstedt i en medlemsstat,

skal anerkendes af den medlemsstat, der skal gennemføre den, medmin-

dre der foreligger en afslagsgrund. Rammeafgørelsen indebærer – lige-

som de hidtidige instrumenter på området – at der inden for den såkaldte

positiv-liste ikke kan stilles krav om dobbelt strafbarhed. Positiv-listen

omfatter bl.a. racisme og fremmedhad.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Efter straffelovens § 266 b (racisme-paragraffen) straffes den, der offent-

ligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse

eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes

eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske

oprindelse, tro eller seksuelle orientering, med bøde eller fængsel indtil 2

år. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende

omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Udkastet til rammeafgørelse indeholder en opregning af en forholdsvis

bred række handlinger, som medlemsstaterne forpligtes til at kriminalise-

re. Rammeafgørelsen fastsætter en række kvalificerende omstændighe-

der, som medlemsstaterne kan vælge at lade være en forudsætning for

strafbar adfærd.

Medlemsstaterne kan således udelukke strafansvar for adfærd omfattet af

rammeafgørelsen, hvis adfærden ikke er truende, nedværdigende eller

forhånende. Det er på denne baggrund vurderingen, at de i rammeafgø-

relsen opregnede handlinger sammenholdt med muligheden for at undta-

ge handlinger der ikke er truende, nedværdigende eller forhånende, jf. det

foreliggende udkast til rammeafgørelse, må anses for omfattet af straffe-

lovens § 266 b.

Det bemærkes i den forbindelse, at beskyttelsessubjektet, således som det

er formuleret i rammeafgørelsen (… medlem af en sådan gruppe, der er

defineret under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller na-

tional eller etnisk oprindelse), antages at være omfattet af straffelovens §

266 b, idet denne bestemmelse udover at beskytte persongrupper tillige

omfatter udtalelser rettet mod enkeltpersoner for så vidt udtalelsen kan

ses som et udtryk for forhånelse eller forfølgelse af den gruppe, til hvil-

ken den pågældende hører, jf. forarbejderne til bestemmelsen.

Herudover opfylder straffelovens § 266 b forslagets strafferammekrav på

fængsel mellem 1 og 3 år.

For så vidt angår rammeafgørelsens bestemmelse om, at racistiske og

fremmedfjendske motiver skal betragtes som skærpende omstændigheder

fremgår det af den generelle regel om straffastsættelse i straffelovens §

80, at der ved straffens udmåling skal tages hensyn til lovovertrædelsens

grovhed, herunder bl.a. den med lovovertrædelsen forbundne krænkelse,

og til oplysninger om gerningsmandens person, herunder bl.a. hans be-

væggrunde til denne. Endvidere fremgår det af straffelovens § 81, nr. 6,

at det i almindelighed tillægges strafskærpende betydning, hvis gernin-

gen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering

eller lignende. Racistiske eller fremmedfjendske motiver til en bestemt

lovovertrædelse vil således også efter dansk ret kunne tillægges skær-

pende betydning ved strafudmålingen. En gennemførelse af rammeafgø-

relsens strafskærpelsesbestemmelse i dansk ret, således som bestemmel-

sen er formuleret i det foreliggende udkast, skønnes derfor ikke at nød-

vendiggøre lovændringer.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

De øvrige bestemmelser i det foreliggende forslag til rammeafgørelse,

herunder det foreliggende forslags bestemmelser om juridiske personer

ansvar, iværksættelse af retsforfølgning samt straffemyndighed skønnes

ikke at nødvendiggøre lovændringer.

Forslaget til rammeafgørelse ses ikke at have statsfinansielle konsekven-

ser.

Høring

5.1. Høring over Kommissionens oprindelige forslag af 28. novem-

ber 2001

Kommissionens oprindelige forslag af 28. november 2001 blev tillige

med et grundnotat om det oprindelige forslag sendt i høring hos en række

myndigheder, organisationer mv. Da Kommissionens oprindelige forslag

siden har undergået væsentlige ændringer, og de modtagne høringssvar

derfor i vidt omfang har mistet deres relevans, gengives høringssvarene

ikke her.

I stedet gengives de høringssvar, som blev modtaget i forbindelse med, at

Justitsministeriet sendte (det senere) udkast til rammeafgørelse fra febru-

ar 2003 i høring, jf. nedenfor under pkt. 5.2.

5.2. Høring over udkastet fra februar 2003

Udkastet til rammeafgørelse fra februar 2003, der i henhold til Rådets

beslutning på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. februar

2005 dannede baggrund for indledningen af nye forhandlinger om sagen,

har tillige med et nyt notat om udkastet været sendt i høring hos Præsi-

denten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten

for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for

Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Ret-

ten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigspolitichefen, Rigs-

advokaten, Politidirektøren i København, Den danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark,

Landsforeningen af beskikkede advokater, Politifuldmægtigforeningen,

Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Amnesty International, Institut

for Menneskerettigheder, Dokumentations- og Rådgivningscenter for

Racediskrimination samt Rådet for Etniske minoriteter.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Data-

tilsynet, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Landsforeningen af beskik-

kede advokater, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Amnesty In-

ternational og Dokumentations- og Rådgivningscenter for Racediskrimi-

nation.

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret,

Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigspolitichefen, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politiforbundet i

Danmark og Advokatrådet har alle tilkendegivet, at man ikke har be-

mærkninger til forslaget.

Landsforeningen af beskikkede advokater har på grund af den korte hø-

ringsfrist ikke set sig i stand til at besvare høringen rettidigt.

Rigsadvokaten har tilkendegivet, at retshjælpsbestemmelsen bør slettes

eller subsidiært erstattes med en generel formulering om, at medlemssta-

terne skal sikre et effektivt strafferetligt samarbejde om bekæmpelse af

racisme og fremmedhad.

Amnesty International har udtrykt generel tilfredshed med det forelig-

gende forslag til rammeafgørelse, idet organisationen finder det vigtigt,

at racisme og fremmedhad kan straffes i alle medlemsstater med sanktio-

ner, der er effektive og står i rimeligt forhold til overtrædelsen, ligesom

organisationen støtter, at forskelsbehandling er omfattet af rammeafgø-

relsen.

Amnesty International finder dog samtidig, at rammeafgørelsen vil kunne

styrkes, hvis en forpligtelse til at forbyde racistiske organisationer bliver

indskrevet i rammeafgørelsen i lighed med bestemmelserne herom i FN’s

konvention af 21. december 1965 om afskaffelse af enhver form for ra-

cediskrimination.

Endvidere udtrykker Amnesty International betænkeligheder ved den be-

stemmelse, hvorefter medlemsstaterne kan udelukke strafansvar, når en

given adfærd er rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en

sådan gruppe defineret under henvisning til religion. Organisationen

henviser i den forbindelse til, at det i FN’s erklæring af 25. november

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling

baseret på religion og tro erklæres, at stater skal indføre lovgivning, der

forbyder diskrimination på baggrund af religion.

Dokumentations- og Rådgivningscenter for Racediskrimination har til-

kendegivet, at man fortsat fuldt ud støtter forslaget til rammeafgørelsen.

Centeret anfører dog, at Danmark efter centerets opfattelse bør arbejde

for, at den bestemmelse, der gør det muligt at undtage adfærd, der ikke er

truende, nedværdigende eller forhånende, slettes eller – hvis dette ikke

kan lade sig gøre – at man undlader at gøre brug af bestemmelsen, idet

navnlig den såkaldte holocaust denial efter centerets opfattelse bør være

strafbar, uanset om det kan karakteriseres som truende, nedværdigende

eller forhånende.

Nærhedsprincippet

Som anført under pkt. 2 har forslaget til rammeafgørelse om racisme og

fremmedhad bl.a. til formål at sikre, at racisme og fremmedhad i alle

medlemsstater kan straffes med sanktioner, der er effektive, står i rime-

ligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Fælles straf-

feretlige definitioner og straffe har endvidere til formål at lette det retlige

samarbejde og den gensidige retshjælp i straffesager.

Forslaget indebærer ikke, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger,

der strider mod deres forfatningsmæssige bestemmelser og grundlæg-

gende principper om foreningsfrihed, pressefrihed og frihed til at udtryk-

ke sig i andre medier.

Forslaget til rammeafgørelse om racisme og fremmedhad vurderes ikke

at give anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-

lemsstater om disses holdninger til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet set positiv over for det foreliggende

udkast til rammeafgørelse om racisme og fremmedhad.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 4. juli 2002 afgivet udtalelse om forslaget.

Europa-Parlamentet har i den forbindelse fremsat en række ændringsfor-

slag og i øvrigt støttet forslaget til rammeafgørelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

3. april 2007.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Det oprindelige udkast til rammeafgørelse tillige med et grundnotat her-

om blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. februar 2002 og

til Folketingets Retsudvalg den 18. februar 2002.

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til ori-

entering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28.-29.

november 2002.

Herudover blev sagen forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaud-

valg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

19. december 2002. Sagen var imidlertid ikke på den endelige dagsorden

for rådsmødet.

Sagen har endvidere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 27.-

28. februar 2003, den 24. februar 2005.

Sagen er senest forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. juni 2005. I

den forbindelse blev sagen forelagt for Europaudvalget til forhandlings-

oplæg.

Udkastet til rammeafgørelsen fra februar 2003, der dannede udgangs-

punkt for de genoptagne forhandlinger efter rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 24. februar 2005, blev tillige med et notat herom over-

sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 9. marts 2005.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Dagsordenspunkt 2: Proceduremæssige rettigheder i straffesager i

den Europæiske Union (KOM(2004)0328)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 8. april 2004 et forslag til Rådets rammeaf-

gørelse om visse proceduremæssige rettigheder i straffesager i EU

(KOM(2004)328). Forslaget har været drøftet gennem længere tid i navn-

lig Arbejdsgruppen om materiel strafferet, uden at det er lykkedes at op-

nå væsentlige fremskridt i sagen. På et uformelt møde i Artikel 36-

udvalget den 10. april 2006 fremlagde en række lande – som et alternativ

til udkastet til rammeafgørelse – et udkast til resolution indeholdende et

klart signal om viljen til at beskytte den enkeltes grundlæggende rettig-

heder i straffesager, herunder med henvisning til Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention. Der blev på den baggrund opnået enighed om

at nedsætte en foreløbig uformel ad hoc gruppe med henblik på bl.a. at

undersøge, om der kunne findes et fælles grundlag for kompromis mel-

lem de medlemslande, der ønsker en rammeafgørelse, og de medlems-

lande som har foreslået et ikke-bindende instrument. Formandskabet har

efterfølgende – på baggrund af den uformelle ad hoc gruppes arbejde –

fremlagt et udkast til (bindende) rammeafgørelse, der begrænser anven-

delsesområdet for rammeafgørelsen til specifikke, fundamentale rettig-

heder, i form af ret til juridisk bistand, ret til effektiv tolkning og over-

sættelse af relevante dokumenter samt ret til information om essentielle

procedurerettigheder. Der foreligger således to tekstforslag – et forslag til

rammeafgørelse og et forslag til resolution – som hidtil er drøftet paral-

lelt i arbejdsgruppen. På et møde i Rådet (retlige og indre anliggender)

den 4.-5. december 2006 støttede et flertal af delegationerne vedtagelsen

af et bindende instrument på området, mens et mindretal ønskede en ik-

ke-bindende resolution.

Senest er der fremlagt forslag om enten en ram-

meafgørelse, der definerer en række proceduremæssige rettigheder, som

skal omfatte såvel rent nationale straffesager som sager om overførsel i

medfør af en europæisk arrestordre, samt – i tilknytning hertil – en ikke-

bindende resolution, der fastlægger praktiske foranstaltninger på områ-

det, eller en rammeafgørelse, der definerer en række proceduremæssige

rettigheder, der alene skal finde anvendelse i forhold til sager med et

grænseoverskridende element, herunder sager om overførsel i medfør af

en europæisk arrestordre, samt – i tilknytning hertil – en ikke-bindende

resolution, der fastlægger praktiske foranstaltninger på området.

På det

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

foreliggende grundlag vurderes sagen ikke at ville have lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser af betydning. Der ses ikke at fore-

ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til spørgsmålet. Fra dansk side kan man generelt støtte en tilnærmelse af

den strafprocessuelle lovgivning i medlemslandene, når dette er nødven-

digt med henblik på at lette samarbejdet og den gensidige anerkendelse

af retlige afgørelser i straffesager.

Baggrund

Kommissionen har den 8. april 2004 fremlagt et forslag til Rådets ram-

meafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder i straffesager i Den

Europæiske Union (KOM(2004)328).

Kommissionens forslag til rammeafgørelse om visse proceduremæssige

rettigheder i straffesager i Den Europæiske Union har været drøftet gen-

nem længere tid i navnlig Arbejdsgruppen om materiel strafferet, uden at

det er lykkedes at opnå væsentlige fremskridt i sagen.

På denne baggrund var der på det uformelle ministermøde (retlige og in-

dre anliggender) i Wien den 12.-14. januar 2006 en overordnet, indle-

dende drøftelse af spørgsmålet om mulighederne for – på EU-plan – at

fastsætte krav til medlemslandenes straffeprocessuelle regler.

På det uformelle møde i Artikel 36-udvalget den 10. april 2006 fremlag-

de en række lande – som et alternativ til udkastet til rammeafgørelse – et

udkast til resolution indeholdende et klart signal om viljen til at beskytte

den enkeltes grundlæggende rettigheder i straffesager, herunder med

henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og den

praksis, der er fastlagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Med henblik på en analyse af, hvorledes der kan opnås tilslutning til en

løsning, som er acceptabel for alle medlemslande, blev der på mødet i

Artikel 36-udvalget opnået enighed om at nedsætte en foreløbig uformel

ad hoc gruppe.

Rådet (retlige og indre anliggender) blev på rådsmødet den 27.-28. april

2006 orienteret om status i sagen og det videre forløb af forhandlingerne.

Rådet (retlige og indre anliggender) blev på rådsmødet den 1.-2. juni

2006 på ny orienteret om status for den uformelle ad hoc gruppes arbejde

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

og havde en drøftelse af sagens videre forløb. Der blev ikke opnået enig-

hed om en løsningsmodel, som var acceptabel for alle medlemsstater, og

navnlig spørgsmålet om karakteren af en eventuel EU-regulering (dvs. et

juridisk bindende instrument eller ej) delte fortsat medlemsstaterne.

Rådet enedes dog om, at det videre arbejde skulle baseres på følgende

principper:

der fastlægges alene minimumstandarder for de omfattede rettig-

heders indhold

der skal være overensstemmelse med tilsvarende rettigheder i

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt praksis fra

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og medlemsstater-

ne vil ikke kunne gå under disse bestemmelsers beskyttelsesni-

veau

anvendelsesområdet begrænses til specifikke, grundlæggende ret-

tigheder, såsom ret til juridisk bistand, ret til effektiv tolkning og

oversættelse af relevante dokumenter samt ret til information om

essentielle procedurerettigheder, og der fastsættes generelle stan-

darder frem for en detail-regulering af rettighedernes anvendelse i

de enkelte medlemsstater, henset til disses forskellige strafproces-

suelle systemer.

Herudover blev der i Rådet opnået enighed om, at det videre arbejde med

de proceduremæssige rettigheder endvidere skulle omfatte drøftelser af

praktiske foranstaltninger.

På mødet i Rådet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2006

støttede et flertal af delegationerne vedtagelsen af et bindende instrument

på området, mens et mindretal ønskede en ikke-bindende resolution.

Rådet drøftede på rådsmødet den 15. februar 2007 spørgsmålet om,

hvorvidt en regulering af spørgsmålet bør finde sted i form af en ramme-

afgørelse eller et ikke-bindende instrument. Der blev ikke opnået enighed

herom.

Det forventes, at det tyske formandskab på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 19.-20. april 2007 vil anmode Rådet om at tage stilling

til følgende to alternative forslag til en regulering af området:

En rammeafgørelse, der definerer en række proceduremæssige rettig-

heder, som skal omfatte såvel rent nationale straffesager som sager om

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

overførsel i medfør af en europæisk arrestordre, samt – i tilknytning her-

til – en ikke-bindende resolution, der fastlægger praktiske foranstaltnin-

ger på området.

En rammeafgørelse, der definerer en række proceduremæssige rettig-

heder, der alene skal finde anvendelse i forhold til sager med et grænse-

overskridende element, herunder sager om overførsel i medfør af en eu-

ropæisk arrestordre, samt – i tilknytning hertil – en ikke-bindende reso-

lution, der fastlægger praktiske foranstaltninger på området.

Indhold

Retsgrundlaget for forslaget til rammeafgørelse er artikel 31, stk. 1, litra

c), i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

Det fremgår bl.a. af Kommissionens begrundelse for det oprindelige for-

slag til rammeafgørelse om proceduremæssige rettigheder, at forslaget er

fremsat med henblik på at øge alle mistænktes og anklagedes rettigheder

generelt, idet et ensartet beskyttelsesniveau for mistænkte og anklagede i

EU skal gøre det lettere at anvende princippet om gensidig anerkendelse.

Kommissionens oprindelige forslag er på baggrund af drøftelser i rådsre-

gi ændret på en række punkter. Gennemgangen af indholdet nedenfor,

der er baseret på det senest foreliggende udkast til rammeafgørelse, er

koncentreret om rammeafgørelsens materielle bestemmelser, og indehol-

der således ingen beskrivelse af rammeafgørelsens bestemmelser om

ikrafttræden mv.

Det bemærkes, at der ikke er fremlagt noget forslag baseret på løsnings-

model B.

Rammeafgørelsens formål og anvendelsesområde

Det følger af udkastet til rammeafgørelse, at de proceduremæssige rettig-

heder, der er defineret heri, skal finde anvendelse i forhold til personer,

der er anklaget for eller anholdt i forbindelse med en strafbar handling,

samt i forhold til sager vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestor-

dre.

Det præciseres herudover, at rammeafgørelsen ikke omfatter disciplinær-

sager, sager vedrørende militære overtrædelser (i det omfang de enkelte

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

medlemsstater har taget forbehold i medfør af Menneskerettighedskon-

ventionens artikel 57), samt administrative sager.

Endvidere indeholder rammeafgørelsen en generel klausul om, at intet i

rammeafgørelsen kan anses for at begrænse eller fravige de rettigheder

eller proceduremæssige garantier, der er sikret i henhold til Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonvention eller i henhold til national ret i med-

lemsstaterne, og som giver en bedre beskyttelse end rammeafgørelsen.

Rammeafgørelsen indeholder en selvstændig definition af begrebet

”straffesager”, idet der herved forstås alle sager, der kan føre til, at en

strafferetlig domstol idømmer en strafferetlig sanktion. Udtrykkene ”an-

klaget for en strafbar handling” og ”anholdt” skal derimod fortolkes i

overensstemmelse med den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

praksis i relation til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 5, stk. 1, litra c (frihedsberøvelse med henblik på retsforfølgning)

og artikel 6 (retten til en retfærdig rettergang).

Rammeafgørelsen fastslår endvidere, at de rettigheder i rammeafgørel-

sen, der svarer til rettigheder i den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention, medmindre andet er fastsat i rammeafgørelsen skal have samme

betydning som bestemmelserne i Menneskerettighedskonventionen, såle-

des som disse er fastlagt i Menneskerettighedsdomstolens praksis.

Ret til information

Ifølge rammeafgørelsen forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at en per-

son, der bliver anholdt i forbindelse med en strafbar handling snarest mu-

ligt underrettes om grundene til anholdelsen, om enhver sigtelse imod

den pågældende, samt om de relevante proceduremæssige rettigheder.

Underretningen skal ske på et sprog som den anholdte forstår.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at en person, der er anklaget for en

strafbar handling, snarest muligt underrettes udførligt om indholdet af og

årsagen til den sigtelse, der er rejst imod ham, samt om de relevante pro-

ceduremæssige rettigheder. Underretningen skal ske på et sprog som den

anklagede forstår.

For så vidt angår sager om den europæisk arrestordre skal medlemssta-

terne sikre, at den kompetente, fuldbyrdende myndighed informerer den

person, der er omfattet af en europæisk arrestordre, om arrestordrens ind-

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

hold, om de relevante proceduremæssige rettigheder i rammeafgørelsen

samt om muligheden for at give samtykke til overførsel. Underretningen,

der skal finde sted umiddelbart efter den pågældende person er blevet

fremstillet for den fuldbyrdende myndighed, skal ske på et sprog, den

pågældende forstår.

Ret til juridisk bistand

Efter rammeafgørelsen forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at enhver

person, der er anholdt i forbindelse med en strafbar handling, får ret til at

kontakte en forsvarer, får dækkende adgang til at rådføre sig med denne

uden overvågning, ret til at tilkalde en forsvarer efter eget valg samt ret

til gratis juridisk bistand, hvis dette er nødvendigt i retfærdighedens inte-

resse.

Disse rettigheder finder endvidere anvendelse i sager om fuldbyrdelse af

en europæisk arrestordre.

En person, der er anklaget for en strafbar handling, skal ifølge rammeaf-

gørelsen have tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar, ret

til at forsvare sig personligt eller ved bistand af en forsvarer, som den

pågældende selv har valgt, og ret til gratis juridisk bistand, hvis dette er

nødvendigt i retfærdighedens interesse. Den anklagede skal endvidere

have mulighed for at afhøre og modafhøre vidner, samt til at få vidner

indkaldt.

Ret til tolkning og oversættelse

Efter rammeafgørelsen skal medlemsstaterne sikre, at enhver person der

er anholdt i forbindelse med eller anklaget for en strafbar handling, får

gratis tolkebistand, hvis han ikke forstår eller taler det sprog, der tales i

retten. Det samme skal gælde i sager om fuldbyrdelse af en europæisk

arrestordre.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at enhver person, der er anholdt i

forbindelse med eller anklaget for en strafbar handling, har ret til gratis at

modtage en oversættelse, tolkning eller – hvor dette er foreneligt med

hensynet til retfærdigheden – et mundtligt resumé af afgørelsen om fri-

hedsberøvelse, anklageskriftet og dommen, hvis den pågældende ikke

forstår det sprog, som de pågældende dokumenter er affattet på.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

I sager om fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre har medlemsstaterne

pligt til at sikre, at den person, der er omfattet af den europæiske arrest-

ordre, har ret til gratis at modtage en oversættelse, tolkning eller – hvor

dette er foreneligt med hensynet til retfærdigheden – et mundtligt resumé

af arrestordren, hvis den pågældende ikke forstår det sprog, som den er

affattet på.

Gældende ret

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Danmark har den 31. marts 1953 ratificeret Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention og er således folkeretligt forpligtet til at overholde

konventionen. Konventionen med tilhørende protokoller er endvidere ved

lov nr. 285 af 29. april 1992 med senere ændringer gjort til en del af gæl-

dende dansk ret (jf. nu lovbekendtgørelse nr. 750 af 19. oktober 1998).

Denne nationale inkorporering ændrer dog ikke ved de bestående folke-

retlige forpligtelser.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder bl.a. be-

stemmelser om anklagedes ret til underretning om en sigtelse, om ret til

forsvarerbistand, herunder i visse tilfælde uden betaling, samt i visse til-

fælde ret til vederlagsfri tolkning.

Den centrale bestemmelse om retten til en retfærdig rettergang i konven-

tionens artikel 6 har følgende ordlyd i den danske oversættelse:

”Stk.

Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang

inden for en rimelig frist for en uafhængig og upartisk dom-

stol, der er oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse en-

ten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser

eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse.

Dommen skal afsiges i et offentligt møde, men pressen og of-

fentligheden kan udelukkes helt eller delvis fra retsforhand-

lingerne af hensyn til sædeligheden, den offentlige orden el-

ler den nationale sikkerhed i et demokratisk samfund, når det

kræves af hensyn til mindreårige eller til beskyttelse af par-

ternes privatliv, eller under særlige omstændigheder i det ef-

ter rettens mening strengt nødvendige omfang, når offentlig-

hed ville skade retfærdighedens interesser.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Stk. 2.

Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal an-

ses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstem-

melse med loven.

Stk. 3.

Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, skal

mindst have ret til følgende:

a) at blive underrettet snarest muligt, udførligt og på et

sprog, som han forstår, om indholdet af og årsagen til den

sigtelse, der er rejst mod ham;

b) at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit for-

svar;

c) at forsvare sig personligt eller ved bistand af en forsvarer,

som han selv har valgt, og, hvis han ikke har tilstrækkeli-

ge midler til at betale for juridisk bistand, at modtage den

uden betaling, når dette kræves i retfærdighedens interes-

se;

d) at afhøre eller lade afhøre imod ham førte vidner og at få

vidner for ham tilsagt og afhørt på samme betingelser

som vidner, der føres imod ham;

e) at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår

eller taler det sprog, der anvendes i retten.”

Udover Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har navnlig

retsplejeloven betydning for de forhold, der er omfattet af rammeafgørel-

sen. Retsplejelovens regler er i vidt omfang suppleret af administrative

regler. I det følgende gennemgås de relevante regler i navnlig retspleje-

loven og administrative forskrifter.

3.2. Adgang til juridisk bistand

Retsplejeloven indeholder i kapitel 66 (§§ 729-741) bestemmelser om

sigtede og hans forsvar.

Det følger af retsplejelovens § 730, stk. 1, at sigtede er berettiget til at

vælge en forsvarer. Er sigtede under 18 år, og har den pågældende ikke

indgået ægteskab, tilkommer valget forældremyndighedens indehaver,

som er berettiget til at optræde på sigtedes vegne.

I visse sager, hvor sigtede ikke selv har valgt en forsvarer, vil der i stedet

blive beskikket en offentlig forsvarer. Retsplejelovens § 731 regulerer

således, hvornår der skal beskikkes en forsvarer for sigtede (obligatorisk

forsvar), og retsplejelovens § 732 regulerer, hvornår der i øvrigt kan be-

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

skikkes en forsvarer for sigtede/tiltalte (fakultativt forsvar). Bestemmel-

serne har følgende ordlyd:

”§ 731. Offentlig forsvarer bliver, for så vidt sigtede ikke selv

har valgt en forsvarer, eller den valgte forsvarer udebliver, at

beskikke,

a) når sigtede fremstilles for retten med henblik på vare-

tægtsfængsling eller opretholdelse af anholdelsen,

b) når der, forinden tiltale er rejst, skal afhøres vidner, eller

besigtigelse skal ske eller syn eller skøn afgives til brug

under domsforhandling, dog at retshandlingen ej bliver at

udsætte efter forsvarers tilstedekomst, når det må befryg-

tes, at beviset derved ville spildes,

c) når der er spørgsmål om beslaglæggelse af en formue el-

ler en del af denne, jf. § 802, stk. 3.

d) når tiltale er rejst i sager, der skal behandles under med-

virken af domsmænd,

e) når tiltale er rejst i sager, i hvilke der bliver spørgsmål om

højere straf end bøde,

f) når der i anledning af indankning eller begæring om gen-

optagelse af en sag eller undtagelsesvis i anledning af kæ-

re, jf. § 972, stk. 2, skal finde mundtlig forhandling sted

for retten,

g) når vidners eller syns- eller skønsmænds beedigede for-

klaring begæres til brug under en i udlandet indledet

straffesag,

h) i alle tilfælde, hvor retten i medfør af § 29, stk. 1, og

stk. 3, nr. 3, beslutter, at afhøring af sigtede skal foregå

for lukkede døre,

i) når sager, hvor der er spørgsmål om fængselsstraf, frem-

mes i medfør af § 847, stk. 3, nr. 4.

Stk. 2.

I det under litra e nævnte tilfælde og i det i § 922,

stk. 4, nævnte tilfælde bliver offentlig forsvarer kun at be-

skikke, når den sigtede (eller hans værge) begærer det. Her-

om skal der gives sigtede lejlighed til at udtale sig.

§ 732. I andre tilfælde end de i § 731 nævnte kan der, såvel

før som efter at tiltale er rejst, beskikkes sigtede offentlig for-

svarer, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person

eller omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt og

sigtede ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Stk. 2.

Begæring om beskikkelse af en offentlig forsvarer kan

fremsættes såvel af sigtede som af politiet. Justitsministeren

fastsætter regler om vejledning af sigtede om adgangen til at

begære en forsvarer beskikket. Det skal af politirapporten

fremgå, at den sigtede har modtaget behørig vejledning. Poli-

tiet drager omsorg for, at spørgsmålet indbringes for retten.

Stk. 3.

Beslutninger, hvorefter forsvarer skal beskikkes, kan

ikke påklages for højere ret. Imod beslutninger, hvorved be-

skikkelse af forsvarer nægtes, kan kære til højere ret finde

sted.”

Med hjemmel i retsplejelovens § 732, stk. 2, 2. pkt., har Justitsministeriet

i bekendtgørelse nr. 467 af 26. september 1978 fastlagt nærmere regler

om vejledning af sigtede om adgangen til at begære en forsvarer beskik-

ket.

Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at politiet, når sigtelsen vedrører en

lovovertrædelse, som efter loven kan medføre højere straf end bøde (med

undtagelse af færdselsforseelser), vejleder sigtede om adgangen til at be-

gære en offentlig forsvarer beskikket. Det fremgår endvidere af bekendt-

gørelsen, at vejledningen skal gives samtidig med, at sigtede gøres be-

kendt med, at han ikke er forpligtet til at udtale sig, dvs. inden afhøringen

påbegyndes, jf. retsplejelovens § 752, stk. 1, hvorefter en sigtet skal gø-

res udtrykkeligt bekendt med sigtelsen og med, at han ikke er forpligtet

til at udtale sig, inden politiet afhører pågældende.

Justitsministeriet har endvidere udsendt cirkulæreskrivelse nr. 12154 af

12. juni 2001 om underretning til pårørende eller andre om en anholdel-

se, om anholdtes lejlighed til at kontakte en advokat og om anholdtes ad-

gang til at få tilkaldt lægelig bistand.

Det fremgår bl.a. af cirkulæreskrivelsen, at politiet uden ugrundet ophold

skal give anholdte lejlighed til at kontakte en advokat, der opfylder be-

tingelserne for at kunne virke som forsvarer i sagen, jf. retsplejelovens

kapitel 66.

Der findes ikke i dansk ret særlige regler om forsvarerbeskikkelse til un-

ge mellem 15 og 18 år. Derimod indeholder retsplejelovens § 821 e en

bestemmelse om, at der under visse nærmere angivne omstændigheder

efter anmodning fra forældremyndighedens indehaver eller fra politiet

kan beskikkes en advokat for en person under 15 år.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Juridisk bistand til personer, der i udlandet er sigtet, tiltalt eller dømt for

en strafbar handling, og som begæres udleveret fra Danmark med henblik

på enten straffuldbyrdelse eller strafforfølgning, er reguleret i henholds-

vis udleveringsloven (lovbekendtgørelse nr. 110 af 18. februar 1998 om

udlevering af lovovertrædere som ændret ved lov nr. 280 af 25. april

2001, lov nr. 378 af 6. juni 2002, lov nr. 433 af 10. juni 2003 og lov nr.

1160 af 19. december 2003) og den nordiske udleveringslov (lov nr. 27

af 3. februar 1960 om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island,

Norge og Sverige, som ændret ved lov nr. 251 af 12. juni 1975, lov nr.

433 af 31. maj 2000, lov nr. 378 af 6. juni 2002 og lov nr. 433 af 10. juni

2003).

Det følger af udleveringslovens § 14, stk. 1, samt § 18b, stk. 3, jf. § 14,

stk. 1, at der skal beskikkes en forsvarer for den, som søges udleveret,

medmindre den pågældende selv vælger en forsvarer, når politiet

iværksætter den undersøgelse, der er nødvendig for at afgøre om betin-

gelserne for udlevering er opfyldt. Bestemmelserne i retsplejelovens ka-

pitel 66 om beskikkelse og valg af forsvarer finder i øvrigt tilsvarende

anvendelse i sådanne sager.

Ligeledes følger det af den nordiske udleveringslovs § 12, stk. 1, at de i

retsplejelovens kapitel 66 indeholdte regler om beskikkelse og valg af

forsvarer tilsvarende finder anvendelse i sager om udlevering. Offentlig

forsvarer skal dog altid beskikkes, når den, der begæres udleveret, frem-

sætter ønske herom.

Spørgsmålet om, hvem der kan møde som forsvarer, er ligeledes regule-

ret i retsplejelovens kapitel 66. Af særlig betydning i denne sammenhæng

er bestemmelserne i retsplejelovens §§ 730, stk. 2, og 733, stk. 1. Rets-

plejelovens § 730, stk. 2, regulerer, hvem den sigtede selv kan vælge som

forsvarer. Hvorimod retsplejelovens § 733, stk. 1, regulerer, hvem der

kan beskikkes som forsvarer for den sigtede.

Det følger af retsplejelovens § 730, stk. 2, at der som udgangspunkt kun

kan vælges en forsvarer blandt de advokater, der er berettiget til at møde

for vedkommende ret eller blandt de personer, der særligt er beskikket af

justitsministeren som offentlige forsvarere ved vedkommende ret. Retten

kan dog, når det under hensyn til sagens karakter og øvrige omstændig-

heder findes forsvarligt, tillade, at der som forsvarer vælges en advokat

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

fra et andet nordisk land. Endvidere kan retten undtagelsesvis tilstede, at

andre uberygtede personer over 18 år benyttes som forsvarere.

For så vidt angår de beskikkede forsvarere følger det af retsplejelovens §

733, at justitsministeren efter overenskomst antager et passende antal af

de til møde for vedkommende domstol berettigede advokater eller, om

fornødent, andre dertil egnede personer til at beskikkes som offentlige

forsvarere. I påtrængende tilfælde kan også en advokat, der ikke er anta-

get af justitsministeren, men dog berettiget til at møde for vedkommende

ret, beskikkes til forsvarer. Efter sigtedes begæring kan endvidere en ad-

vokat, der ikke er antaget af justitsministeren, beskikkes til forsvarer, for

så vidt han er mødeberettiget for den pågældende ret og er villig til at la-

de sig beskikke.

Bestemmelserne indebærer, at der som udgangspunkt kun kan vælges

eller beskikkes forsvarere blandt advokater, der har den fornødne møde-

ret. Undtagelsesvist kan der dog vælges og beskikkes andre (egnede) per-

soner.

Betingelserne for at opnå beskikkelse som advokat og advokaternes mø-

deret for domstolene er henholdsvis reguleret i retsplejelovens kapitel 12

(§§ 119-130) og 13 (§§ 131-136).

Retsplejeloven indeholder endvidere bestemmelser om konkret afvisning

af henholdsvis valgt og beskikket forsvarer, herunder bestemmelser om

tilbagekaldelse af beskikkelse i forsvarets interesse.

Således fremgår det af retsplejelovens § 733, stk. 2, og § 736, stk. 2, at

retten ved kendelse kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede øn-

sker som forsvarer eller tilbagekalde en allerede meddelt beskikkelse,

hvis forsvarerens medvirken ud fra retsplejemæssige hensyn til sagens

behørige fremme, herunder særligt hensynet til medsigtedes tarv, ikke

kan anses for forsvarlig, eller der er påviselig risiko for, at advokaten vil

hindre eller modvirke sagens opklaring. Under tilsvarende betingelser

kan retten på ethvert tidspunkt under sagen ved kendelse afvise en valgt

forsvarer, jf. retsplejelovens § 730, stk. 3. Der skal i så fald på begæring

beskikkes sigtede en offentlig forsvarer.

Endvidere følger det af retsplejelovens § 736, stk. 1, at beskikkelsen kan

tilbagekaldes, når det findes nødvendigt i forsvarets interesse, samt, for

så vidt sagen derved ikke forhales, efter begæring af sigtede, når han har

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

truffet overenskomst om forsvarets udførelse uden udgift for det offentli-

ge.

Retsplejelovens kapitel 66 indeholder herudover en række bestemmelser

om forsvarers inhabilitet i konkrete sager, jf. retsplejelovens §§ 730, stk.

4, og 734.

For så vidt angår spørgsmålet om omkostningerne ved den juridiske bi-

stand fremgår det af retsplejelovens § 741, stk. 1, at den offentlige for-

svarer modtager vederlag fra statskassen. Vederlag til en valgt forsvarer

vedkommer derimod som udgangspunkt ikke det offentlige, jf. retspleje-

lovens § 1007, stk. 2, 1. pkt., 1. led. Retten kan dog undtagelsesvis, når

det efter sagens særlige omstændigheder findes rimeligt, at sigtede har

valgt den pågældende til forsvarer, hos det offentlige tilkende denne et

beløb, der ikke kan overstige, hvad der i sagen ville være blevet tilkendt

en beskikket forsvarer, jf. § 1007, stk. 2, 1. pkt., 2. led.

Retsplejelovens kapitel 91 (§§ 1007-1014a) regulerer i øvrigt generelt

spørgsmålet om sagsomkostninger, herunder i hvilket omfang, den sigte-

de efterfølgende skal dække disse. Således fremgår det af retsplejelovens

§ 1007, stk. 1, at det offentlige, i straffesager, som forfølges af en offent-

lig myndighed, udreder omkostningerne ved sagens behandling og straf-

fens fuldbyrdelse med forbehold af ret til at få dem erstattet efter de øvri-

ge regler i retsplejelovens kapitel 91.

For så vidt angår spørgsmålet om, i hvilket omfang den sigtede har pligt

til at erstatte det offentliges sagsomkostninger, herunder udgifter til for-

svaret, har navnlig bestemmelserne i retsplejelovens §§ 1008, stk. 1-4, og

1010, stk. 1, betydning.

Udgangspunktet efter disse bestemmelser er, at den sigtede skal betale

sagens omkostninger, herunder omkostningerne til forsvarerbistand, hvis

han findes skyldig. Frifindes han derimod, skal han som udgangspunkt

ikke erstatte det offentlige de omkostninger, som sagen har medført, her-

under omkostningerne til beskikket forsvarer.

Udgifter, herunder til forsvarerbistand, der er foranlediget af, at den til-

talte selv har anket, kæret eller begæret en sag genoptaget, dækkes end-

videre af tiltalte, hvis det pågældende skridt ikke har ført til en forandring

til hans fordel. Har anklagemyndigheden derimod anket, kæret eller be-

gæret sagen genoptaget, skal tiltalte alene dække sagens omkostninger,

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

hvis den nye behandling af sagen har medført et mere ugunstigt resultat

for ham.

Omkostninger, som er forårsagede ved andres fejl eller forsømmelser,

skal som udgangspunkt ikke dækkes af den domfældte. Herudover har

retten generelt mulighed for i dommen at begrænse omkostningsansvaret,

når den finder, at dette ellers ville komme til at stå i åbenbart misforhold

til domfældtes skyld og vilkår.

Retsplejelovens bestemmelser om sagsomkostninger suppleres af straf-

fuldbyrdelseslovens kapitel 16 og særligt bekendtgørelse nr. 394 af 17.

maj 2001 om opkrævning og inddrivelse m.v. af bøder, konfiskationsbe-

løb og sagsomkostninger samt den administrative behandling af sager om

eftergivelse af bøder og konfiskationsbeløb (bødebekendtgørelsen), der

bl.a. regulerer spørgsmål om opkrævning af sagsomkostninger, henstand

med betaling og afdragsvis betaling af sagsomkostninger samt inddrivel-

se af sagsomkostninger. Der er ikke hjemmel til at eftergive sagsomkost-

ninger, men derimod mulighed for at afskrive disse som uerholdelige,

navnlig på grund af skyldnerens økonomiske forhold. Afskrivning af

sagsomkostninger som uerholdelige indebærer, at betalingspligten fortsat

består, men der indtil videre ikke foretages mere for at inddrive sagsom-

kostningerne.

Til brug for behandlingen af sager om opkrævning, inddrivelse m.v. af

bl.a. sagsomkostninger har Justitsministeriet (Direktoratet for Kriminal-

forsorgen) udsendt en vejledning nr. 11 af 5. februar 2003 om opkræv-

ning og inddrivelse m.v. af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostnin-

ger samt eftergivelse af bøder og konfiskationsbeløb (bødevejledningen),

der bl.a. indeholder et afsnit om vurdering af skyldnerens betalingsevne,

herunder betydningen af at skyldneren har daglig fælles hushold med an-

dre.

Udgifter til beskikket forsvarer for personer, der begæres udleveret, af-

holdes af det offentlige, medmindre retten under særlige omstændigheder

bestemmer, at de skal betales af den, som søges udleveret, jf. udleve-

ringsloven § 14, stk. 2, og § 18b, stk. 3, jf. § 14, stk. 2, samt den nordiske

udleveringslovs § 12, stk. 2.

3.3. Adgang til tolkning og oversættelse

Regler om tolkning i retssager findes i retsplejelovens § 149.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at retssproget er dansk, og at afhø-

ring af personer, der ikke er det danske sprog mægtig, så vidt muligt skal

ske ved hjælp af en translatør. Hvis retten mener, at den har fornødent

kendskab til det fremmede sprog, kan tilkaldelse af tolk dog undlades i

straffesager uden for domsforhandling for landsret.

Endvidere fremgår det af bestemmelsens stk. 5, at forhandling med og

afhøring af døve og svært hørehæmmede så vidt muligt skal foregå ved

hjælp af en uddannet tolk. Forhandling med og afhøring af øvrige høre-

hæmmede og døvblevne skal efter begæring fra vedkommende så vidt

muligt foregå ved hjælp af en uddannet tolk. For så vidt angår stumme

kan afhøring eller forhandling foregå ved skriftlige spørgsmål og svar

eller efter begæring så vidt muligt ved hjælp af en tolk. Den døve, høre-

hæmmede, døvblevne eller stumme har endvidere adgang til at lade sig

bistå af en døvekonsulent, tunghørekonsulent eller lignende under rets-

møder.

Retsplejelovens § 149 indeholder herudover bestemmelser om oversæt-

telse til dansk af dokumenter affattet på et fremmed sprog, jf. stk. 2, sær-

lige regler for nordiske statsborgere om oversættelse af dokumenter mel-

lem dansk og de øvrige nordiske sprog, jf. stk. 3, samt regler om afhol-

delse af udgifter til tolkning, jf. stk. 4.

Endelig indeholder retsplejelovens § 149, stk. 6, regler om tolkes og

tegnsprogkyndiges inhabilitet svarende til reglerne for dommeres inhabi-

litet i retsplejelovens §§ 60-61 samt i øvrigt en generel bestemmelse om,

at de regler, der gælder for vidner tilsvarende finder anvendelse på tolke

og tegnsprogskyndige med de lempelser, der følger af forholdets natur,

og for så vidt ikke andet særlig er foreskrevet.

Retsplejeloven indeholder ikke herudover bestemmelser om tolkning og

oversættelse. Det er dog et almindeligt princip i retsplejen, at en person,

der ikke taler dansk, skal tilbydes den fornødne assistance.

Generelt er det politi og anklagemyndighed, der efter retsplejeloven har

ansvaret for, at den anklagede forud for domsforhandlingen er gjort be-

kendt med grundlaget for og omstændighederne omkring sigtelsen og

tiltalen. Politi og anklagemyndighed er overladt et vist skøn i relation til,

hvorledes underretningen skal ske, herunder om og i givet fald hvil-

ke/hvor mange dokumenter der skal oversættes til et sprog, som den sig-

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

tede/tiltalte forstår, og om underretningen skal ske skriftligt eller mundt-

ligt.

Der findes ikke i dansk ret regler, der fastlægger specifikke kvalitetskrav

til den tolkning, der ydes i forbindelse med straffesager, samt kontrol af

tolkningens kvalitet. Som ovenfor nævnt følger det dog af retsplejelovens

§ 149, stk. 1, at afhøringen af personer, der ikke taler og forstår dansk, så

vidt muligt skal ske ved hjælp af en translatør, det vil sige en person, der

af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er beskikket som translatør og tolk, jf.

lov om translatører og tolke (lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts

1988, som ændret senest ved lov nr. 227 af 21. april 1999). Tilsvarende

følger det af retsplejelovens § 149, stk. 5, at forhandling med og afhøring

af døve, døvblevne og hørehæmmede så vidt muligt skal ske ved hjælp af

en uddannet tolk.

I tilknytning til retsplejelovens § 149, stk. 5, har Justitsministeriet udstedt

cirkulære nr. 124 af 26. juni 1990 om forhandling med og afhøring af

døve, hørehæmmede, døvblevne og stumme. Cirkulæret henviser til, at

det efter bemærkningerne til retsplejelovens § 149, stk. 5, kun meget

sjældent vil kunne forekomme, at en afhøring af en døv, døvbleven eller

hørehæmmet må gennemføres uden tolkebistand. Cirkulæret indskærper

endvidere den døves, døvblevnes, hørehæmmedes eller stummes adgang

til under forhandlinger og afhøringer af lade sig bistå af en bisidder med

henblik på at eventuelle misforståelser undgås, jf. også retsplejelovens §

149, stk. 5, 4. pkt., og forudsætter, at de berørte myndigheder vejleder

den døve, døvblevne, hørehæmmede eller stumme om denne adgang

samt – i de tilfælde hvor tolkebistand ikke er obligatorisk – om adgangen

til at begære bistand af en uddannet tolk.

For så vidt angår kvaliteten af sprogtolkning fremgår det i øvrigt af Rigs-

politichefens Kundgørelse I, nr. 11, senest af 23. juni 2004 om en samlet

rekrutterings- og administrationsordning for tolke, at politiet så vidt mu-

ligt skal anvende uddannede tolke frem for ikke-uddannede. Kundgørel-

sen indeholder i øvrigt bl.a. retningslinier for politiets tolkefortegnelse,

behandling af klager over tolke, politiets samarbejde og omgang med

tolke samt tolkes opgaver.

En arbejdsgruppe nedsat af Domstolsstyrelsen afgav i april 2003 en rap-

port om tolkebistand i retssager. I rapporten redegøres blandt andet for de

mulige retlige og praktiske problemstillinger, som er forbundet med tol-

kebistand i retssager. I forbindelse med udarbejdelse af rapporten har ar-

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

bejdsgruppen endvidere udarbejdet en vejledning om tolkning i retten

samt en blanket til brug ved indgåelse af aftale om tolkning i retten. Vej-

ledningen, der både retter sig til brugerne af tolke samt til tolkene selv,

har til formål at sikre de bedste muligheder for opnåelse af en optimal

tolkning og indeholder bl.a. afsnit om forberedelse af en tolkeopgave,

tolketekniske regler og tolkeetiske regler.

For så vidt angår spørgsmålet om hvem der skal betale for tolkning,

fremgår det af retsplejelovens § 149, stk. 4, at udgifter til tolkning i sa-

ger, hvori en statsborger i et andet nordisk land er part, afholdes af stats-

kassen. Det samme gælder udgifter til oversættelse af dokumenter mel-

lem dansk og de øvrige nordiske sprog. Retten kan i øvrigt bestemme, at

udgifterne skal godtgøres af parterne i overensstemmelse med lovens al-

mindelige regler om sagsomkostninger. Ved cirkulære nr. 104 af 7. juli

1989 har Justitsministeriet imidlertid i § 2 generelt fastlagt, at udgifter til

tolkning i straffesager afholdes endeligt af statskassen. Dette gælder også

udgifter til tolkning for døve, hørehæmmede, døvblevne og stumme i sa-

ger, der behandles af retten, jf. Justitsministeriets cirkulære nr. 124 af 26.

juni 1990.

3.4. Skriftlig underretning af mistænkte og anklagede om deres ret-

tigheder

For så vidt angår orientering af mistænkte og anklagede om deres rettig-

heder fremgår det af retsplejelovens § 752, stk. 1, at en sigtet forud for

politiets afhøring skal gøres bekendt med, at han ikke har pligt til at udta-

le sig. Sigtede skal samtidig vejledes om adgangen til at begære en of-

fentlig forsvarer beskikket, jf. pkt. 3.2. ovenfor. Der findes ikke generelle

regler om, at denne vejledning til sigtede skal gives skriftligt.

Særligt for så vidt angår anholdte har Justitsministeriet ved cirkulære-

skrivelse nr. 12154 af 12. juni 2001 fastsat nærmere regler om den an-

holdtes adgang til selv at underrette pårørende eller andre om en anhol-

delse, kontakte en advokat samt anmode om at blive tilset af en læge. Det

fremgår af cirkulæreskrivelsen, at den anholdte skal orienteres om de ret-

tigheder, der følger af cirkulæreskrivelsen, og at orienteringen af den an-

holdte skal gennemføres på et sprog, som den anholdte forstår.

Med henblik på orientering af den anholdte, når denne er indbragt på po-

litistationen, har Rigspolitichefen udarbejdet en skriftlig vejledning, som

findes på dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk, tyrkisk og arabisk.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Den skriftlige vejledning skal altid udleveres til den anholdte, medmindre

det er åbenbart, at den pågældende ikke forstår én af de sproglige versio-

ner, vejledningen foreligger i. I så fald skal vejledning om den anholdtes

rettigheder uden ugrundet ophold sikres på anden måde – eventuelt ved

tilkaldelse af tolk. I tilfælde af, at det helt undtagelsesvist måtte vise sig

ikke at være muligt at vejlede den anholdte om rettighederne efter denne

cirkulæreskrivelse, inden den pågældende skal løslades – f.eks. fordi det

ikke er muligt at tilvejebringe tolkebistand – bør en skriftlig vejledning

på engelsk i almindelighed udleveres til den anholdte ved løsladelsen.

Det fremgår endvidere af cirkulæreskrivelsen, at iagttagelsen af reglerne

om vejledning skal noteres i anholdelsesrapporten eller anholdelsespro-

tokollen. Udarbejdes der ikke anholdelsesrapport eller lignende, skal der

i stedet foretages notat i døgnrapporten. I tilfælde, hvor orienteringen af

den anholdte ikke er sket ved udlevering af den skriftlige vejledning på

dansk, skal det tillige anføres, hvordan orientering så er sket. Har det væ-

ret nødvendigt at løslade den anholdte, uden at det har været muligt at

orientere anholdte på et sprog, som pågældende forstår, skal det endvide-

re udtrykkeligt anføres, hvordan vejledning er søgt sikret, herunder hvad

politiet har gjort for at finde en tolk.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

For så vidt angår udkastet til rammeafgørelse, vurderes den foreslåede

artikel 1 om formålet med instrumentet ikke umiddelbart at ville have

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det bemærkes

herved, at der er tale om minimumskrav, at ”medmindre andet fremgår af

rammeafgørelsen har bestemmelser heri, der svarer til bestemmelser i

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, samme betydning og

rækkevidde som konventionens bestemmelser, således som disse er for-

tolket i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis” og at ud-

trykkene

”anholdt” (arrested)

og ”anklages for en strafbar handling”

(charged with a criminal offence) skal fortolkes i overensstemmelse med

artikel 5, stk. 1, litra c

og artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention, som fastlagt af Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol.

Det forhold, at rammeafgørelsen opererer med en selvstændig definition

på ”straffesager” (criminal proceedings) vurderes heller ikke at indebæ-

re lovgivningsmæssige konsekvenser. Det bemærkes herved, at rammeaf-

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

gørelsens definition på straffesager (sager, der kan føre til, at en straffe-

retlig domstol idømmer en strafferetlig sanktion) sammenholdt med und-

tagelsen for så vidt angår bl.a. disciplinærsager og visse administrative

sager, må antages ikke at gå videre end Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstols praksis med hensyn til, hvornår der er tale om en sag

om strafferetlig forfølgning.

Det bemærkes endvidere, at såfremt den senest fremlagte tekst – som er

gengivet oven for under punkt 2 – vil komme til at udgøre grundlaget for

en kommende rammeafgørelse, er den umiddelbare vurdering, at den ma-

terielle tekst ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Det for-

hold, at rammeafgørelsen – i modsætning til EMRK artikel 6 – opstiller

krav i forhold til beskyttelse af personer, som er genstand for en europæ-

isk arrestordre, vurderes således – med den nuværende udformning af de

materielle bestemmelser – ikke at ville have lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Et tilknyttet ikke-bindende instrument vil ikke have lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Sagen vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af betyd-

ning.

Høring

De foreliggende udkast til henholdsvis rammeafgørelse og resolution er

væsentligt forskellige fra Kommissionens oprindelige forslag til ramme-

afgørelse (KOM(2004)328).

Det pågældende forslag blev på sædvanlig vis sendt i høring. De hørings-

svar, som er modtaget indeholder en række bemærkninger, som ikke er

relevante i forhold til det nu foreliggende udkast til henholdsvis ramme-

afgørelse og resolution. De pågældende høringssvar er derfor ikke med-

taget.

I stedet for kan der henvises til det samlenotat, som er oversendt til ud-

valgene forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. de-

cember 2005.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte en tilnærmelse af den strafproces-

suelle lovgivning i medlemslandene, når dette er nødvendigt med henblik

på at lette samarbejdet og den gensidige anerkendelse af retlige afgørel-

ser i straffesager.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 12. april 2005 afgivet udtalelse om forslaget

til rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder i straffesager

i Den Europæiske Union (KOM(2004)328). Det følger heraf (med hen-

visning til en udtalelse fra Parlamentets Retsudvalg), at Europa-

Parlamentet er enig i Kommissionens valg af retsgrundlag. Fastlæggelsen

af fælles grundlæggende principper er efter Europa-Parlamentets opfat-

telse med til at øge medlemsstaternes tillid til hinandens retssystemer, og

en rammeafgørelse synes at være et rigtigt instrument med henblik på at

opnå dette mål.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

3. april 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

En statusrapport vedrørende forslaget til rammeafgørelse om visse pro-

ceduremæssige rettigheder i straffesager i Den Europæiske Union

(KOM(2004)328) blev forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. decem-

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

ber 2005. Et grundnotat vedrørende forslaget blev oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg og Retsudvalg den 16. december 2004.

Sagen er senest forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december

2006.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Dagsordenspunkt 3: Rådsafgørelse om politimyndigheders og Euro-

pols adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS)

(KOM(2005)600)

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag til rådsafgørelse om adgang til

søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de myndigheder i med-

lemsstaterne, der har ansvaret for den indre sikkerhed (politimyndighe-

der), og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efter-

forskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag (fra de-

cember 2004) til forordning om indførelse af et visuminformationssystem

(VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til

kortvarigt ophold. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 19.-20. april 2007 vil give en statusorientering

vedrørende de igangværende trialogdrøftelser med Europa-Parlamentet,

som – foruden forordningsforslaget om VIS – også omfatter forslaget til

VIS-rådsafgørelse. Der er muligt, at der i lyset heraf vil være en drøftelse

i Rådet. Forslaget må anses for at være i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Forslaget vil muligvis have visse lovgivningsmæssige

konsekvenser. Forslaget vurderes at ville have beskedne statsfinansielle

konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side ser man

positivt på forslaget.

Baggrund

Kommissionen har den 24. november 2005 fremlagt et forslag til rådsaf-

gørelse om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de

myndigheder i medlemsstaterne, der har ansvaret for den indre sikkerhed,

og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning

af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger

(KOM(2005)600).

Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag til Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning om visuminformationssystemet

(VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til

kortvarigt ophold (KOM(2004)835). Dette forslag har til formål at for-

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

bedre udvekslingen af visumoplysninger mellem Schengen-landene med

henblik på bl.a. at lette bekæmpelsen af svig og ulovlig indvandring, bi-

stå med identifikation af udlændinge uden lovligt ophold og forebygge

trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed. Et grundnotat om dette

forslag er af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration over-

sendt til Folketingets Europaudvalg den 22. august 2005.

Formålet med det fremsatte forslag til rådsafgørelse er at indføre det på-

krævede retsgrundlag med hjemmel i afsnit VI i traktaten om Den Euro-

pæiske Union (søjle 3) for at skabe grundlaget og fastsætte betingelserne

for, at de myndigheder i medlemsstaterne, der har ansvaret for den indre

sikkerhed (politimyndigheder), og Den Europæiske Politienhed (Euro-

pol) kan få adgang til visuminformationssystemet (VIS) med henblik på

forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og de for-

mer for kriminalitet og de lovovertrædelser, der fremgår af artikel 2, stk.

2, i rammeafgørelsen af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre

(”positiv-listen”).

I overensstemmelse hermed er forslaget fremsat under henvisning til

traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 30, stk. 1, litra

b, hvoraf det fremgår, at fælles handling vedrørende politisamarbejde

omfatter indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af

relevante oplysninger, herunder oplysninger som de retshåndhævende

myndigheder er i besiddelse af på baggrund af rapporter om mistænkeli-

ge finansielle transaktioner, navnlig via Europol, under overholdelse af

relevante bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, og artikel

34, stk. 2, litra c), hvorefter Rådet med henblik på opfyldelse af Unionens

målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen med en-

stemmighed kan vedtage afgørelser, uden at de dog indebærer nogen

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative be-

stemmelser.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 19.-20. april 2007 vil give en statusorientering vedrørende de

igangværende trialogdrøftelser med Europa-Parlamentet, som – foruden

forordningsforslaget om VIS – også omfatter forslaget til VIS-

rådsafgørelse. Der er muligt, at der i lyset heraf vil være en drøftelse i

Rådet.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Indhold

Forslaget til rådsafgørelse har under østrigsk, finsk og tysk formandskab

været behandlet i rådsregi, og der er på baggrund heraf – og efter drøftel-

ser med Europa-Parlamentet – foretaget en række ændringer i det oprin-

delige forslag. I det følgende beskrives indholdet af forslaget i den fore-

liggende udgave.

2.1.

Det fremsatte forslag vedrørende politimyndigheders og Europols

adgang til søgning i VIS med henblik på forebyggelse, afsløring og efter-

forskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger skal

som nævnt ses i sammenhæng med forslaget til forordning om VIS og

udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt

ophold.

Sidstnævnte forslag, som har til formål at forbedre udvekslingen af vi-

sumoplysninger mellem Schengen-landene, indeholder bl.a. regler om

registrering af en række oplysninger i forbindelse med behandlingen af

visumsager, herunder bl.a. navn og fødselsdato på den pågældende per-

son samt foto og fingeraftryk. Efter forslaget er det alene ansatte i vi-

summyndighederne, som har adgang til at indlæse, ændre og slette op-

lysninger i VIS. Disse myndigheder har endvidere mulighed for at søge i

VIS i forbindelse med sagsbehandling af visumansøgninger. Herudover

har ansatte i grænsekontrolmyndigheder, asylmyndigheder og politi mu-

lighed for at søge i VIS, dog kun i det omfang oplysningerne er nødven-

dige for udførelsen af en række nærmere beskrevne arbejdsopgaver, her-

under bl.a. kontrol af visa, identifikation af udlændinge uden lovligt op-

hold samt behandling af asylansøgninger.

2.2.

Det fremsatte forslag vedrørende politimyndigheders og Europols

adgang til søgning i VIS med henblik på forebyggelse, afsløring og efter-

forskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger in-

deholder – overordnet set – navnlig følgende elementer:

•

Fastlæggelse af, hvilke myndigheder (i medlemsstaterne) med ansvar

for den indre sikkerhed, der skal have adgang til VIS-data.

Betingelserne for adgang til VIS-data for henholdsvis nationale myn-

digheder og Europol.

Beskyttelse af personoplysninger.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Myndigheder med adgang til visuminformationssystemet

Udkastet til rådsafgørelse indebærer, at de myndigheder, der har ansvaret

for forebyggelse, afsløring eller efterforskning af terrorhandlinger eller

andre alvorlige strafbare handlinger, og som er udpeget af medlemssta-

terne, har direkte adgang til visuminformationssystemet (VIS).

Hvert land skal føre en liste, der offentliggøres, over dels de udpegede

myndigheder, dels de enheder indenfor de pågældende myndigheder, der

skal have adgang til at søge i visuminformationssystemet i overensstem-

melse med formålet med rådsafgørelsen.

Adgangen til at foretage søgning i VIS udøves af behørigt bemyndiget

personale i de nævnte enheder.

Betingelserne for adgang til visuminformationssystemet

a) Adgang for medlemsstater som VIS-forordningen finder anvendelse på

Der er adgang for de pågældende myndigheder til at søge i VIS, hvis søg-

ningen er nødvendig med henblik på forebyggelse, afsløring eller efter-

forskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger,

og søgningen er forbundet med et specifikt tilfælde. Det er endvidere en

betingelse, at der er rimelig grund til at mene, at søgning i VIS-dataene

vil bidrage væsentligt til forebyggelse, afsløring eller efterforskning af en

af de pågældende strafbare handlinger.

Alvorlige strafbare handlinger dækker ifølge forslaget over de former for

kriminalitet, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i rammeafgørelsen af

13. juni 2002 om den europæiske arrestordre (”positiv-listen”).

Søgningen i VIS kan kun vedrøre en række nærmere opregnede kriterier

– navn, køn, fødselsdato, fødested og fødeland, ansøgerens nuværende

nationalitet og nationalitet ved fødslen, rejsedokumentets type og num-

mer, den myndighed, som har udstedt det, og udstedelses- og udløbsdato,

vigtigste bestemmelsesland og det planlagte opholds varighed, rejsens

formål, ankomst- og afrejsedato, første indrejsested eller transitrute, op-

holdssted, fingeraftryk, visumtype og visummærkatens nummer, samt

oplysninger om den person, der har inviteret, og/eller som er forpligtet til

at dække leveomkostningerne under opholdet.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

I tilfælde af ”hit” er der adgang til søgning i alle de ovennævnte data

samt til alle andre oplysninger, som er taget fra ansøgningsskemaet, og

indlæste oplysninger om visa, som er udstedt, som der er givet afslag på,

eller som er annulleret, inddraget eller forlænget.

b) Adgang for medlemsstater som VIS-forordningen ikke finder anven-

delse på

Adgangen til søgning i VIS for de udpegede myndigheder i de medlems-

stater, som VIS-forordningen ikke finder anvendelse på, finder sted på de

samme betingelser som ovenfor beskrevet og på grundlag af en begrun-

det skriftlig eller elektronisk anmodning til en myndighed i en medlems-

stat, som VIS-forordningen finder anvendelse på. Den pågældende myn-

dighed anmoder herefter sit nationale adgangspunkt om at søge i VIS.

Ligeledes stiller de medlemsstater, som VIS-forordningen ikke finder

anvendelse på, deres visumoplysninger til rådighed for de øvrige med-

lemsstater på grundlag af en begrundet skriftlig eller elektronisk anmod-

ning.

c) Adgang for Europol

Europol har adgang til oplysninger i VIS indenfor rammerne af Europols

mandat, og når det er nødvendigt for udførelsen af dets opgaver i henhold

til Europol-konventionen i forbindelse med en specifik analyseopgave

eller en analyse af generel og strategisk karakter. I sidstnævnte tilfælde

forudsætter adgangen, at Europol anonymiserer VIS-dataene før behand-

lingen, og at dataene opbevares i en form, hvor identifikation af de regi-

strerede ikke længere er mulig.

Europol forpligtes desuden til at udpege en specialiseret enhed som cen-

tralt adgangspunkt, ligesom de oplysninger, som Europol måtte få ad-

gang til, kun må behandles med samtykke fra det land, der har indlæst

dataene i systemet.

Beskyttelse af personoplysninger

Behandlingen af personoplysninger i medfør af forslaget finder sted i

henhold til reglerne i forslaget og i henhold til national ret. Hver med-

lemsstat skal i den henseende sikre sig, at dets nationale databeskyttel-

sesniveau mindst svarer til, hvad der følger af Europarådets konvention

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse

med databehandling af personoplysninger og, for de medlemsstater der

har ratificeret den, tillægsprotokollen til konventionen af 8. november

2001, ligesom medlemsstaterne skal tage hensyn til en anbefaling fra Eu-

roparådets Ministerudvalg om politiets brug af personoplysninger, der

blev vedtaget den 17. september 1987.

Europols behandling af oplysninger skal være i overensstemmelse med

Europol-konventionen med dertil hørende retsakter og overvåges af den

uafhængige fælles kontrolinstans, der skal have adgang til de nødvendige

oplysninger.

Oplysninger opnået i medfør af forslaget må udelukkende behandles i

overensstemmelse med formålene i forslaget. Oplysninger må ikke gøres

tilgængelige for tredjelande eller internationale organisationer, idet op-

lysningerne dog i undtagelsestilfælde kan deles med tredjelande og inter-

nationale organisationer på baggrund af en aftale mellem disse og med-

lemslandet. En sådan videregivelse af oplysninger skal dog være i over-

ensstemmelse med national ret og kan udelukkende ske til varetagelse af

forslagets formål og på de betingelser, der fremgår af forslaget, ligesom

videregivelse forudsætter samtykke fra det land, der har indlæst oplys-

ningerne i VIS.

De kompetente, nationale myndigheder, der har ansvaret for tilsyn med

de i rådsafgørelsen nævnte myndigheders behandling af personoplysnin-

ger, overvåger lovligheden af behandlingen af personoplysninger og skal

sikre, at der mindst én gang hvert fjerde år gennemføres en revision af

behandlingen af personoplysninger i henhold til forslaget i overensstem-

melse med internationale revisionsstandarder, hvor sådanne findes. Med-

lemsstaterne skal i den forbindelse forsyne de pågældende myndigheder

med de nødvendige informationer.

Hver enkelt medlemsstat er ansvarlig i overensstemmelse med sin natio-

nale lovgivning for enhver skade, der tilføjes en person som følge af be-

handling af data i strid med bestemmelserne i denne afgørelse.

Omkostninger og føring af registre

Hver medlemsstat og Europol opretter og vedligeholder – for egen reg-

ning – den tekniske infrastruktur, som er nødvendig for at gennemføre

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

rådsafgørelsen, og bærer de omkostninger, der følger af adgangen til VIS

i forbindelse med rådsafgørelsen.

Kommissionen, Europol og de nationale myndigheder forpligter sig til at

føre detaljerede registre over samtlige søgninger (logning) foretaget på

baggrund af forslaget med henblik på, at der kan ske kontrol af den en-

kelte behandlings lovlighed.

Gældende dansk ret

Visuminformationssystemet (VIS) er endnu ikke i drift, og der er på nu-

værende tidspunkt ikke fastsat nærmere, specifikke regler for danske

myndigheders udveksling – gennem dette system – af visumoplysninger

mv. med myndigheder i andre Schengen-lande.

Om danske myndigheder kan udveksle visumoplysninger mv. med uden-

landske myndigheder, herunder politi- og efterretningsmyndigheder samt

Europol, vil således som udgangspunkt bero på de almindelige regler om

tavshedspligt, jf. i den forbindelse forvaltningslovens §§ 27 og 28 og den

nærmere omtale heraf hos bl.a. John Vogter, Forvaltningsloven med

kommentarer (3. udg., 1999), side 534 ff.

Hvis oplysningerne foreligger i elektronisk form, reguleres spørgsmålet

om behandling og videregivelse af oplysningerne imidlertid efter regler i

persondatalovens §§ 5-8. Af persondatalovens § 5 fremgår bl.a., at op-

lysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlings-

skik, og indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og

saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse

formål. Af persondatalovens § 6 fremgår bl.a., at behandlingen af oplys-

ninger uden samtykke kun må finde sted, hvis det er nødvendigt af hen-

syn til en række nærmere opregnede kriterier, herunder at behandlingen

er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den da-

taansvarlige, og at behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af

en opgave i samfundets interesse. I det omfang der vil være tale om at

videregive følsomme oplysninger, vil de strengere krav til videregivelse,

som følger af persondatalovens §§ 7 og 8, skulle være opfyldt.

For så vidt angår videregivelse af oplysninger til tredjelande, følger det af

persondatalovens § 27, stk. 1, at der med visse undtagelser kun må over-

føres oplysninger til et tredjeland, såfremt dette land sikrer et tilstrække-

ligt databeskyttelsesniveau. Af stk. 3 fremgår en række undtagelser til

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

dette herunder bl.a., at overførsel af oplysninger alligevel kan ske, hvis

overførslen er nødvendig af hensyn til forebyggelse, efterforskning og

forfølgning af strafbare forhold samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af

sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1.

Vedtagelsen af forordningen om visuminformationssystemet (VIS)

får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokol-

len om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen

ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark. En tilknytning til

forordningen på mellemstatsligt grundlag som led i Schengen-

samarbejdet vurderes af Integrationsministeriet at ville have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser, der kræver ændringer i udlændingeloven.

Det er muligt, at VIS-rådsafgørelsen også vil give anledning til præcise-

ringer med hensyn til, hvilke myndigheder, som gives mulighed for at

konsultere VIS efter rådsafgørelsen. I så fald vil der skulle ske en opreg-

ning af, hvilke politimyndigheder der af Danmark er udpeget til at kunne

søge i VIS, og på hvilke vilkår denne adgang finder sted.

For så vidt angår reglerne om beskyttelse og videregivelse af personop-

lysninger indhentet fra VIS, vil der muligvis også kunne blive behov for

lovgivningsmæssige præciseringer, navnlig for så vidt angår reglerne om

formålet med behandlingen af oplysninger fra VIS og videregivelse af

disse til tredjelande.

4.2.

Den foreslåede udvidelse af kredsen af myndigheder, der gives ad-

gang til at søge i VIS, til også at omfatte myndigheder med retshåndhæ-

vende opgaver vurderes på det foreliggende grundlag at ville kunne med-

føre merudgifter på op imod 5 mio. kr. i relation til den nationale gen-

nemførelse.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten

for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Ret-

ten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Da-

tatilsynet, Rigspolitichefen, Det Kriminalpræventive Råd, Rigsadvoka-

ten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Politidirektøren i

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

København, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Landsforeningen af beskik-

kede advokater, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark,

Landsklubben HK Politi, Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygt-

ningehjælp, Rådet for Etniske Minoriteter, Amnesty International, Insti-

tut for Menneskerettigheder samt Dansk Told- og Skatteforbund.

Det skal bemærkes, at forslaget – siden modtagelsen af høringssvarene –

er undergået væsentlige ændringer, således at flere af høringssvarene ik-

ke længere er relevante. Der kan således peges på, at der ikke længere

lægges op til anvendelse af komitologi-procedure. Desuden er der sket en

række præciseringer af teksten med henblik på at skabe klarhed samt sik-

kerhed omkring behandlingen af VIS-oplysninger.

Justitsministeriet har modtaget svar fra

Præsidenten for Østre Lands-

ret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Datatil-

synet, Rigspolitichefen, Det Kriminalpræventive Råd, Rigsadvoka-

ten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Politidirek-

tøren i København, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Landsfor-

eningen af beskikkede advokater, Politiforbundet i Danmark,

Landsklubben HK Politi, Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp,

Rådet for Etniske Minoriteter og Institut for Menneskerettigheder.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Ros-

kilde, Domstolsstyrelse, Det Kriminalpræventive Råd, Rigsadvoka-

ten, Politidirektøren i København, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Dan-

mark, Politiforbundet i Danmark, Landsklubben HK Politi og Ad-

vokatrådet

er ikke fremkommet med bemærkninger til forslaget.

Rådet for Etniske Minoriteter

tilkendegiver, at Rådet er opmærksomt

på, at medlemslandes adgang til søgning i visuminformationssystemet er

et nødvendigt skridt i relation til den situation, landene står over for i dag

med hensyn til trusler om terror, frygt for terror mv. Rådet håber dog, at

adgang til søgning i visuminformationssystemet ikke vil blive misbrugt.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Rådet tilkendegiver endvidere, at man gerne ser, at det tydeligere frem-

går, hvilket ansvar medlemsstaterne pålægges, når de opnår adgang til

søgning i visuminformationssystemet.

Dansk Flygtningehjælp

påpeger, at forslaget kan ses som led i Kom-

missionens overordnede strategi om at sikre større integration mellem og

bredere adgang til de forskellige udlændingedatabaser i EU (Eurodac,

SIS, VIS). Hertil udtrykker Dansk Flygtningehjælp generel bekymring,

da sikkerhedstjenesternes adgang til databaser som f.eks. Eurodac kan

risikere at medføre en uheldig kriminalisering af asylansøgere, der er i

strid med disse databasers formål og juridiske grundlag.

Landsforeningen af beskikkede advokater

bemærker, at forslaget in-

debærer videregivelse af oplysninger fra privatsfæren, der går ud over de

hensyn, der er reguleret ved forvaltningsloven og persondataloven. Der

er efter landsforeningens opfattelse ikke fornøden dokumentation for, at

indgrebet ud fra en proportionalitetsafvejning er nødvendigt til forebyg-

gelse af de pågældende handlinger, og landsforeningen af beskikkede

advokater kan derfor ikke støtte forslaget.

Institut for Menneskerettigheder

hæfter sig ved, at der på nuværende

tidspunkt ikke er fastsat nærmere specifikke regler for danske myndighe-

ders udveksling af oplysninger gennem visuminformationssystemet med

andre Schengen-landes myndigheder, ligesom Rådets rammeafgørelse

om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige

og strafferetlige samarbejde endnu ikke er vedtaget. Forslaget kommer

dermed efter instituttets opfattelse på et tidspunkt, hvor det endnu er

uvist, i hvilket omfang oplysningerne vil være beskyttede.

Instituttet finder endvidere, at det er vanskeligt at forudse rækkevidden af

flere af de foreslåede bestemmelser til Rådets afgørelse på grund af deres

vage formulering, således f.eks. forslagets artikel 5, stk. 1, litra d, hvoref-

ter der kræves en ”rimelig grund” til, at VIS-dataene ”vil bidrage til fore-

byggelse”. Da de foreslåede bestemmelser giver adgang til søgning i op-

lysninger om bl.a. fingeraftryk og fotografier, der er beskyttelsesværdige

efter Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel 8, bør det efter

instituttets opfattelse overvejes, om det ikke er muligt at gøre formule-

ringerne mere klare, så det tydeligere fremgår, i hvilke konkrete tilfælde

der skal være adgang til at søge i VIS-systemet. Dermed kan det sikres,

at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions krav om en klar og

præcis hjemmel er opfyldt.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet

bemærker, at det

af artikel 1 følger, at adgangen til at søge i visuminformationssystemet

skal være gældende ved ”terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare

handlinger”. På den baggrund synes der efter Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk Kriminalitets opfattelse ikke at blive skabt en mulighed for at

søge i visuminformationssystemet i sager om finansiering af terrorisme.

Det bemærkes endvidere, at begrebet ”terrorhandlinger” er defineret un-

der henvisning til Rådets rammeafgørelse om terrorisme, der ikke også

vedrører finansiering af terrorisme, og begrebet ”alvorlige strafbare

handlinger” er defineret under henvisning til Europol-konventionens ar-

tikel 2 og bilaget til konventionen, der heller ikke vedrører finansiering af

terrorisme. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet finder på

den baggrund, at det kunne være hensigtsmæssigt, at der skabes en direk-

te hjemmel til at bruge visuminformationssystemet også i sager om for-

modet finansiering af terrorisme.

Vedrørende artikel 5, stk. 3, bemærker Statsadvokaten for Særlig Øko-

nomisk Kriminalitet, at det følger heraf, at hvis den første søgning i de

oplysninger, der er anført i artikel 5 stk. 2, viser, at en eller flere af disse

er registreret i VIS, og hvis der er ”behov for yderligere oplysninger på

grund af sagens særlige karakter” gives der adgang til søge yderligere

data som anført under artikel 5, stk. 3, litra a og b. Det fremgår efter

statsadvokaturens opfattelse ikke af forslaget, hvem der nærmere træffer

afgørelsen om, hvornår betingelsen om ”sagens særlige karakter” er op-

fyldt, og statsadvokaturen finder, at det kunne overvejes at tydeliggøre,

hvem der har denne kompetence.

Rigspolitichefen

anfører i relation til artikel 2, at rækkevidden af begre-

bet ”de myndigheder, der har ansvaret for den indre sikkerhed” er uklar,

men at man går ud fra, at der sigtes til såvel de nationale efterretningstje-

nester, som de retshåndhævende myndigheder, der har ansvaret for be-

kæmpelse af alvorlige strafbare handlinger, som er omhandlet i artikel 2 i

Europol-konventionen.

Med hensyn til artikel 7 lægger Rigspolitichefen vægt på, at Europols

adgang til VIS-data og anvendelsen af disse oplysninger gennemføres i

overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Europol-

konventionen.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Endelig stiller Rigspolitichefen i relation til artikel 11 sig generelt tviv-

lende overfor det hensigtsmæssige ved, at Kommissionen – efter at have

indhentet udtalelse fra et rådgivende udvalg – kan fastsætte bestemmelser

med henblik på gennemførelse af rådsafgørelsen.

Datatilsynet

bemærker bl.a., at tilsynet gennem de seneste år har fået

forelagt en række initiativer, som viser en klar udvikling i retning af øget

informationsudveksling og intensiveret samarbejde mellem de retshånd-

hævende myndigheder, navnlig inden for Europa.

Datatilsynet henleder opmærksomheden på, at tilsynet tidligere har til-

kendegivet, at tilsynet ser et bindende databeskyttelsesregelsæt som en

afgørende forudsætning for udviklingen mod øget informationsudveks-

ling på tredje søjle-området.

Datatilsynet noterer sig derudover, at det af forslagets artikel 8, stk. 1,

fremgår, at Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i

forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde finder

anvendelse på rådsafgørelsen. Tilsynet bemærker endvidere, at behand-

lingen af personoplysninger ifølge forslaget overvåges af den uafhængige

tilsynsmyndighed for databeskyttelse eller af de myndigheder, som er

omhandlet i artikel 30 i den nævnte rammeafgørelse.

Herudover hæfter Datatilsynet sig ved forslagets artikel 8, stk. 4, hvoraf

følger, at gruppen, der er nedsat ved artikel 31 i Rådets rammeafgørelse

om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige

og strafferetlige samarbejde også udfører opgaver i relation til denne råd-

safgørelse.

Datatilsynet bemærker hertil, at Rådets rammeafgørelse om beskyttelse

af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetli-

ge samarbejde på nuværende tidspunkt ikke er vedtaget, og at det præcise

indhold derfor ikke kendes eller kan lægges til grund endnu.

Datatilsynet bemærker endvidere i relation til artikel 2 og 3, at det ikke

fremgår, hvilke danske myndigheder der har ansvaret for den indre sik-

kerhed, udover at der er tale om politimyndigheder. Datatilsynet henleder

i den anledning opmærksomheden på persondatalovens anvendelsesom-

råde.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Datatilsynet bemærker hertil, at persondataloven gælder for behandling

af personoplysninger, som helt eller delvist foretages ved hjælp af elek-

tronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personop-

lysninger der er eller vil blive indeholdt i et register.

Datatilsynet påpeger i den forbindelse, at det af persondatalovens § 2,

stk. 4, 2. pkt., fremgår, at bestemmelserne i lovens kapitel 8 og §§ 35-37

samt § 39 ikke finder anvendelse på behandlinger, der foretages for politi

og anklagemyndighed indenfor det strafferetlige område. Det følger end-

videre af lovens § 2, stk. 11, at loven ikke gælder for behandlinger, der

udføres for politiets og forsvarets efterretningstjenester.

Datatilsynet anmoder på den baggrund om, at forholdet til persondatalo-

ven afklares og overvejes i forbindelse med det videre arbejde med for-

slaget til rådsafgørelse.

Med hensyn til forslagets artikel 5, 6 og 7, i det omfang der i henhold til

forslaget indsamles og videregives oplysninger indenfor persondatalo-

vens anvendelsesområde, henleder Datatilsynet opmærksomheden på

persondatalovens regler om behandling, herunder videregivelse af oplys-

ninger.

Tilsynet bemærker i den forbindelse, at persondatalovens behandlings-

regler indenfor lovens anvendelsesområde fortrænger reglerne om vide-

regivelse i forvaltningslovens kapitel 8.

Datatilsynet anfører desuden, at almindelige ikke-følsomme oplysninger

kan, hvis det er nødvendigt, udveksles i forbindelse med konkret udøvel-

se af myndighedsopgaver i medfør af persondatalovens § 6.

Med hensyn til videregivelse fra VIS-systemet efter rådsafgørelsen, note-

rer Datatilsynet sig, at videregivelsen sker på grundlag af en konkret vur-

dering. Der er således ikke efter tilsynets opfattelse tale om en ubegræn-

set, rutinemæssig adgang. På den baggrund vurderer Datatilsynet, at vi-

deregivelse af oplysninger fra VIS-systemet – efter en konkret vurdering

i henhold til betingelserne i artikel 5, 6 og 7, i forslaget – vil kunne ske

indenfor rammerne af persondatalovens behandlingsregler.

Datatilsynet bemærker vedrørende artikel 10, at bestemmelsen pålægger

Kommissionen, Europol og de nationale myndigheder pligt til at føre re-

gistre over alle behandlinger af oplysninger. Registrene skal vise det

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

præcise formål med adgangen med henblik på søgning, datoen og tids-

punktet for adgangen, de oplysninger, der er anvendt til søgningen, og de

former for oplysninger, som der er søgt i, og navnet på den myndighed,

der har fået adgang til og har søgt i oplysningerne.

Tilsynet bemærker endvidere, at registrene skal slettes efter en periode på

et år efter udløbet af den femårige lagringsperiode, der er omhandlet i

artikel 20, stk. 1, i VIS-forordningen, medmindre de er nødvendige for

kontrolprocedurer, som allerede er indledt.

Datatilsynet finder, at en effektiv kontrol med den korrekte behandling af

personoplysninger ikke kun bør fokusere på transmissionens legalitet,

men også på legaliteten af myndigheders adgang. Sidstnævnte gør det

nødvendigt at logge eller dokumentere adgang til data.

Datatilsynet tilslutter sig således ønsket om registrering af enhver adgang

til oplysningerne. En sådan registrering – eller logning – vil i Danmark

skulle ske i en række tilfælde efter sikkerhedsbekendtgørelsen.

Datatilsynet tilføjer, at tilsynet i forbindelse med forskellige tidligere ini-

tiativer på tredje søjle netop har understreget vigtigheden af, at man fra

dansk side arbejder på at få bestemmelser om logning med i retsgrundla-

get.

Om forslagets artikel 8 anfører Datatilsynet, at det heraf fremgår, at Rå-

dets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med det politimæssige og strafferetlige samarbejde finder anvendelse på

rådsafgørelsen. Det fremgår endvidere, at behandlingen af personoplys-

ninger overvåges af den uafhængige tilsynsmyndighed for databeskyttel-

se eller de myndigheder, som er omhandlet i artikel 30 i den nævnte

rammeafgørelse.

Datatilsynet påpeger desuden, at det af artikel 8, stk. 6, fremgår, at den

eller de kompetente tilsynsmyndigheder for databeskyttelse mindst én

gang om året undersøger lovligheden af behandlingen af personoplysnin-

ger efter denne afgørelse. De resulterende rapporter offentliggøres.

Datatilsynet bemærker, at tilsynet tidligere i forbindelse med en udtalelse

om VIS-systemet har henledt opmærksomheden på, at indførelsen af

VIS-systemet må antages at medføre et øget behov for, at der foretages

inspektioner bl.a. på danske ambassader og repræsentationer i udlandet.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Hertil kommer behandlingen af eventuelle klagesager i forbindelse med

danske myndigheders behandling af oplysninger i VIS.

Datatilsynet understregede i sin tidligere udtalelse tillige, at den bevil-

lings- og personalemæssige situation ikke gør det muligt for tilsynet at

påtage sig yderligere opgaver, uden at der samtidig tilføres de fornødne

ressourcer til eksempelvis en udvidelse af inspektionsvirksomheden.

Datatilsynet anfører, at tilsynet i en tidligere udtalelse umiddelbart har

vurderet, at varetagelsen af funktionen som national tilsynsmyndighed vil

belaste tilsynet på både løn- og driftssiden, og at et meget foreløbigt skøn

er i størrelsesordenen 0,5 mio. kr. årligt. Tilsynet tog derfor forbehold for

en nærmere drøftelse i det videre forløb af spørgsmålet om ressourcer.

Datatilsynet bemærker afslutningsvis, at tilsynet formoder, at dele af –

hvis ikke alle – de forudsatte yderligere tilsynsopgaver skal varetages af

Datatilsynet. Datatilsynet henviser i den forbindelse endvidere til en ud-

talelse fra EDPS (Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse),

hvor der peges på, at der er behov for et koordineret tilsyn med mindst et

årligt møde mellem EDPS og alle de nationale tilsynsmyndigheder. Til-

synet understreger, at en yderligere forøgelse af tilsynets opgaver vil

nødvendiggøre tilførsel af flere ressourcer.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført følgende vedrørende nærhedsprincippet:

”Forslagets mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne

af følgende årsag:

Der findes ikke noget retsgrundlag for en sådan handling. Da VIS er en

database, som er oprettet under Fællesskabets kompetence, kan de enkel-

te medlemsstater ikke på egen hånd give de retshåndhævende myndighe-

der adgang til VIS. Desuden indeholder de eksisterede nationale visum-

databaser, som der kan gives adgang til som led i specifikke samarbejds-

aftaler mellem de kompetente myndigheder om udveksling af visumop-

lysninger mellem medlemsstaterne, der er indført i henhold til afsnit VI i

traktaten om Den Europæiske Union, ikke de samme kategorier af data

som VIS og giver kun mulighed for en direkte informationsstrøm fra én

medlemsstat til en anden medlemsstat. Anvendelsesområdet for det "til-

gængelighedsprincip", som er fastsat i forslaget til Rådets rammeafgørel-

se om udveksling af oplysninger efter tilgængelighedsprincippet, omfat-

ter ikke adgang til VIS og dets data.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Forslagets mål vil bedre kunne

foranstaltninger af følgende årsager:

virkeliggøres

gennem

EU-

Formålene med afgørelsen, nemlig at indføre det eneste tilladte rets-

grundlag i henhold til fællesskabsretten for at gøre det muligt for de

myndigheder i medlemsstaterne, der har ansvaret for den indre sikkerhed,

og for Den Europæiske Politienhed (Europol) at få adgang til at søge i

visuminformationssystemet (VIS) med henblik på forebyggelse, afsløring

og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare hand-

linger, og at fastsætte betingelserne for denne adgang, kan ikke i til-

strækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af

foranstaltningens omfang og virkninger bedre gennemføres på EU-plan.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.”

Regeringen finder, at forslaget må anses for at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, og man kan i den forbindelse tilslutte sig de be-

tragtninger, som Kommissionen er fremkommet med.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemslandes holdninger til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side ser man generelt positivt på forslaget til rådsafgørelse.

Europa-Parlamentet

Forslaget til Rådets afgørelse om politimyndighedernes og Europols ad-

gang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) er forelagt for Euro-

pa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 3. april 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Forslaget til rådsafgørelse tillige med et grundnotat herom blev oversendt

til Folketingets Europaudvalg og til Folketingets Retsudvalg den 7. marts

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

2006.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visuminforma-

tionssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemssta-

terne om visa til kortvarigt ophold er tidligere forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg (og forelagt Folketingets

Udvalg for Integrations- og Udlændingepolitik til orientering) forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005. VIS-

forordningen er desuden forelagt for de pågældende udvalg forud for

rådsmøderne den 27.-28. april 2006, 1.-2. juni 2006 og den 5.-6. oktober

2006.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Dagsordenspunkt 4: Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af per-

sonoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige

samarbejde (KOM(2005)475)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget har til formål at sikre beskyttelsen af personoplysninger, der

behandles inden for rammerne af det politimæssige og strafferetlige sam-

arbejde mellem medlemsstaterne (afsnit VI i Traktaten om den Europæi-

ske Union). Forslaget skal sikre, at grundlæggende rettigheder, navnlig

retten til privatlivets fred og beskyttelsen af personoplysninger, finder

anvendelse i hele EU, navnlig med henblik på gennemførelse af tilgæn-

gelighedsprincippet, og at udvekslingen af relevante oplysninger mellem

medlemsstaterne ikke hindres af, at databeskyttelsesniveauerne i med-

lemsstaterne er forskellige. Forslaget vurderes ikke at være i strid med

nærhedsprincippet. Forslaget vurderes i sin nuværende udformning at

ville have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at ville

have statsfinansielle konsekvenser. Det oprindelige forslag til rammeaf-

gørelse gennemgik i løbet af forhandlingerne under navnlig det finske

formandskab en lang række ændringer.

Det tyske formandskab har desu-

den – med henblik på at bringe sagen videre – foretaget en revision af

forslaget.

I lyset heraf er flere af de bemærkninger, som er fremkommet,

især fra politiet, anklagemyndigheden og domstolene, i forbindelse med

den hjemlige høring over det oprindelige forslag til rammeafgørelse, ikke

længere relevante. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om an-

dre medlemsstaters holdninger til forslaget.

Det forventes, at det tyske

formandskab i forbindelse med det kommende rådsmøde den 19.-20.

april 2007 vil orientere om status i sagen. Fra dansk side vil man tage

orienteringen fra formandskabet til efterretning.

Baggrund

Kommissionen fremlagde i december 2005 et forslag til Rådets ramme-

afgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det poli-

timæssige og strafferetlige samarbejde (KOM(2005)475)

Forslaget til rammeafgørelse om databeskyttelse skal bl.a. ses i sammen-

hæng med spørgsmålet om udveksling af oplysninger mellem medlems-

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

staternes retshåndhævende myndigheder på grundlag af det såkaldte til-

gængelighedsprincip.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 orien-

terede det østrigske formandskab om status for forhandlingerne om udka-

stet til rammeafgørelse.

Det finske formandskab orienterede om status for forhandlingerne om

udkastet til rammeafgørelsen i forbindelse med rådsmødet den 4.-5. de-

cember 2006.

Det tyske formandskab har i samarbejde med Kommissionen udarbejdet

et revideret udkast til rammeafgørelsen, som er fremlagt for nylig.

Det forventes, at det tyske formandskab i forbindelse med det kommende

rådsmøde den 19.-20. april 2007 vil orientere om status i sagen.

Det bemærkes, at drøftelserne af det reviderede udkast til rammeafgørel-

se først lige er begyndt i den pågældende arbejdsgruppe.

Indhold

Forslaget til rammeafgørelse om databeskyttelse er fremsat under hen-

visning til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 30

om fælles handling vedrørende politisamarbejde, artikel 31 om fælles

handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager samt artikel 34,

stk. 2, litra b, hvoraf det fremgår, at Rådet med henblik på at bidrage til

opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller

Kommissionen kan vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse

af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Det reviderede udkast indeholder - ligesom de tidligere udkast

– gene-

relle regler for lovligheden af behandlingen af personoplysninger, be-

stemmelser vedrørende specifikke former for databehandling (videregi-

velse og at stille personoplysninger til rådighed for andre medlemsstater),

den registreredes rettigheder, fortrolighed og sikkerhed i forbindelse med

databehandlingen, klageadgang, erstatningsansvar og sanktioner, til-

synsmyndigheder.

Det reviderede udkast til rammeafgørelse adskiller sig på flere punkter

fra det hidtidige udkast. Det kan navnlig nævnes, at der lægges op til en

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

mere overordnet regulering end hidtil. Med forslaget lægges der desuden

bl.a. op til at fokusere på databeskyttelsen i forbindelse med udveksling

af personoplysninger mellem medlemsstaterne (de grænseoverskridende

tilfælde). Herudover lægges der op til, at de kommende regler også skal

omfatte behandling af personoplysninger ved Europol (Den Europæiske

Politienhed), Eurojust (Den Europæiske Enhed for Retligt Samarbejde)

og Toldinformationssystemet, der er etableret i henhold til den konventi-

on, der har hjemmel i artikel K.3 i traktaten om De Europæiske Union,

om brug af informationsteknologi på toldområdet og alle ændringer her-

af. Endelig kan det nævnes, at der med det reviderede udkast til ramme-

afgørelse lægges op til, at der etableres en samlet fælles uafhængig kon-

trolinstans vedrørende de tre nævnte institutioner, der skal overvåge og

kontrollere overholdelsen af databeskyttelsesbestemmelserne.

Gældende dansk ret

3.1.

Den regulering, som foreslås efter forslaget til rammeafgørelse, af-

spejles i vidt omfang i persondataloven, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000

om behandling af personoplysninger som ændret ved lov nr. 280 af 25.

april 2001 (der gennemfører persondatadirektivet – direktiv 95/46/EF – i

dansk ret)

Dette gælder navnlig med hensyn til de foreslåede bestemmelser vedrø-

rende rammeafgørelsens formål, definitioner og anvendelsesområde (jf.

forslagets artikel 1-3), vedrørende almindelige grundlæggende principper

for behandling af personoplysninger (jf. især forslagets artikel 4-5), ved-

rørende fortrolighed og sikkerhed i forbindelse med databehandling (jf.

forslagets artikel 23-26), vedrørende klageadgang, erstatningsansvar og

sanktioner (jf. forslagets artikel 27-29) og vedrørende tilsynsmyndighed

og en arbejdsgruppe på området (jf. forslagets artikel 30-32).

Disse bestemmelser svarer således stort set til, hvad der følger af person-

dataloven (og det bagvedliggende persondatadirektiv).

I lyset heraf koncentreres den følgende beskrivelse af gældende dansk ret

på området om de dele af rammeafgørelsen, som vedrører lovligheden af

behandling af personoplysninger samt registrerede personers rettigheder.

3.1.1.

Persondataloven gælder - ligesom forslaget til rammeafgørelse –

for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling

af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Uden for persondatalovens anvendelsesområde falder bl.a. behandlinger,

der udføres for politiets eller forsvarets efterretningstjenester, jf. lovens §

2, stk. 11.

Bestemmelserne i lovens kapitel 8 (om oplysningspligt over for den regi-

strerede) og §§ 35-37 og § 39 (om bl.a. den registreredes indsigelsesret

over for behandlinger, om den registreredes ret til berigtigelse, sletning

eller blokering af oplysninger, der er urigtige mv. samt ret til underret-

ning af tredjemand, som har modtaget oplysninger, der er berigtiget mv.

samt om den registreredes ret til indsigelse mod visse automatiserede af-

gørelser samt ret til oplysning om beslutningsgrundlaget) finder ikke an-

vendelse på behandlinger, der foretages for henholdsvis domstolene og

politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige område. Desuden

finder kapitel 9 (om den registreredes indsigtsret) heller ikke anvendelse

på behandlinger, der foretages for domstolene inden for det strafferetlige

område. Der henvises til persondatalovens § 2, stk. 4.

3.1.2.

Persondataloven indeholder i § 5 en række grundlæggende prin-

cipper for behandling af personoplysninger, herunder regler om indsam-

ling, ajourføring, opbevaring mv.

Reglerne i kapitel 5 giver ikke et selvstændigt retligt grundlag for at fore-

tage en bestemt behandling af personoplysninger. Hjemmel hertil skal

søges i de øvrige behandlingsregler i navnlig §§ 6-8, hvorefter der kan

ske behandling, herunder videregivelse mv., hvis dette er nødvendigt til

en række nærmere angivne formål, herunder bl.a. af hensyn til en offent-

lig myndigheds varetagelse af sine opgaver på det strafferetlige område.

Det bemærkes i den forbindelse, at persondatalovens § 8, stk. 2, indehol-

der særlige videregivelsesregler vedrørende bl.a. oplysninger om strafba-

re forhold.

Behandlingsreglerne i persondatalovens §§ 6-8 adskiller sig på visse

punkter fra den regulering, som foreslås efter forslaget til rammeafgørel-

se i dets nuværende udformning. Der kan bl.a. peges på, at persondatalo-

vens § 7 ikke indeholder helt så strenge betingelser for (undtagelsesvist)

at behandle særlige kategorier af oplysninger (personoplysninger om ra-

cemæssig eller etnisk baggrund mv.), som de betingelser der foreslås ef-

ter artikel 6 i forslaget til rammeafgørelse.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Endvidere kan det nævnes, at persondataloven ikke – på samme måde

som forslaget til rammeafgørelse – indeholder særlige og detaljerede be-

stemmelser om videregivelse og stillen til rådighed af personoplysninger

til andre medlemsstaters kompetente myndigheder eller om yderligere

behandling, navnlig yderligere videregivelse og overførsel af oplysnin-

ger, der er modtaget fra eller stillet til rådighed af andre medlemsstaters

kompetente myndigheder.

Hvad særligt angår spørgsmålet om overførsel af oplysninger til kompe-

tente myndigheder i tredjelande eller til internationale organer bemærkes

dog, at persondataloven i § 27 indeholder særlige regler om overførsel af

oplysninger til tredjelande.

3.1.3.

Som tidligere nævnt følger det af persondatalovens § 2, stk. 4, at

en række af lovens bestemmelser om den registreredes rettigheder ikke

finder anvendelse på behandlinger, der foretages for henholdsvis domsto-

lene og politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige område.

Det drejer sig for det første om bestemmelserne i persondatalovens kapi-

tel 8 (§§ 28-30) om oplysningspligt over for den registrerede.

For det andet er der gjort fravigelse fra bestemmelserne i persondatalo-

vens kapitel 9 (§§ 31-34) om den registreredes indsigtsret, for så vidt an-

går behandling af personoplysninger, der foretages for domstolene inden

for det strafferetlige område.

Reglerne i kapitel 9 gælder således alene med hensyn til behandlinger,

der foretages for politi og anklagemyndighed (og særmyndigheder mv.)

inden for det strafferetlige område.

Efter persondatalovens § 31, stk. 1, har en registreret person – efter be-

gæring – ret til indsigt i en række oplysninger om vedkommende selv

(egenacces). Dette gælder dog bl.a. ikke, hvis den registreredes interesse

i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hen-

syn til private eller offentlige interesser, herunder bl.a. den offentlige

sikkerhed eller forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølg-

ning i straffesager, eller hvis der i øvrigt er grundlag for at gøre undtagel-

ser fra indsigtsretten efter reglerne i offentlighedslovens § 2 samt §§ 7-11

og § 14. Der henvises til persondatalovens § 32, stk. 1 og 2.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Herudover følger det af lovens § 32, stk. 5, at justitsministeren under vis-

se betingelser kan træffe bestemmelse om, at der generelt gøres undtagel-

se fra retten til indsigt i oplysninger, der behandles af offentlige myndig-

heder på det strafferetlige område, for så vidt bestemmelsen i § 32, stk. 1,

jf. herved § 30, må antages at medføre, at begæringer om ret til indsigt i

almindelighed må afslås. Med hjemmel i denne bestemmelse er der fast-

sat nærmere regler om egenacces i bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts

2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregi-

ster.

Reglerne om egenacces i persondataloven synes ikke så vidtgående som

de modsvarende regler i forslaget til rammeafgørelse. Der kan bl.a. peges

på, at den registrerede efter forslaget til rammeafgørelse skal oplyses om

retsgrundlaget for databehandlingen, ligesom grundene til at nægte den

registrerede indsigtsret er mere begrænsede end efter persondataloven.

Endelig kan det - for det tredje – nævnes, at kun visse af bestemmelserne

i persondatalovens kapitel 10 finder anvendelse på behandlinger, der fo-

retages for henholdsvis domstolene og politi og anklagemyndighed inden

for det strafferetlige område.

3.1.4.

Persondataloven indeholder i kapitel 11 (§§ 41-42) regler om den

fysiske behandlingssikkerhed og i kapitel 12 (§§ 43-47) regler om an-

meldelse af behandlinger, der foretages for den offentlige forvaltning til

tilsynsmyndigheden.

Supplerende administrative bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger

til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige

forvaltning, er fastsat i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000.

Bestemmelser om klageadgang, erstatningsansvar og sanktioner er fastsat

i persondatalovens kapitel 18 (§§ 69-71).

Hvad angår reglerne om Datatilsynets organisation og funktioner henvi-

ses der til persondatalovens kapitel 16 (§§ 55-66).

3.2.

Forslaget til rammeafgørelse omfatter også på en række punkter

spørgsmål, som er reguleret i anden lovgivning, herunder navnlig retsple-

jeloven.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Dette gælder bl.a. i forhold til de bestemmelser i retsplejeloven, som til-

lægger en sigtet person mv. rettigheder med hensyn til materiale, som er

tilvejebragt af politiet mv. i forbindelse med strafferetlig forfølgning, jf.

herved særligt retsplejelovens kapitel 66. I den forbindelse kan der desu-

den peges på reglerne om aktindsigt i retsplejelovens kapitel 3 a (§§ 41 -

41g) og kapitel 66 (§§ 729 a – 729 d).

Nævnes kan endvidere bl.a. retsplejelovens særlige regler om berigtigel-

se, jf. denne lovs § 221.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse om databeskyttelse vil i den nuværende ud-

formning have lovgivningsmæssige konsekvenser, navnlig med hensyn

til de foreslåede bestemmelser om, hvornår der kan ske behandling af

personoplysninger (se punkt 3.1.2.) samt om den registreredes rettigheder

(se punkt 3.1.3.).

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

For så vidt angår de danske myndigheder, som løser opgaver inden for

rammeafgørelsens område, vurderes det umiddelbart, at forslaget vil

medføre statsfinansielle konsekvenser, som det – i lyset af, at det revide-

rede udkast til rammeafgørelse først er fremlagt for nyligt – er vanskeligt

på nuværende tidspunkt at sige noget sikkert om.

Høring

Det oprindelige kommissionsforslag har været sendt i høring

hos følgen-

de myndigheder, organisationer mv.:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-

denten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsiden-

ten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten

for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten,

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Politidirektøren i

København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigfor-

eningen, Politiforbundet i Danmark, Datatilsynet, Advokatrådet, Amne-

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

sty International, Dansk Told- og Skatteforbund, Institut for Menneske-

rettigheder og Landsforeningen af beskikkede advokater.

Det reviderede udkast indeholder en række ændringer i forhold til det

oprindelige kommissionsforslag. Som konsekvens heraf er store dele af

de bemærkninger, som er fremkommet, især fra politiet, anklagemyndig-

heden og domstolene, ikke længere relevante.

I lyset heraf – og da sagen på nuværende tidspunkt alene forelægges Rå-

det til orientering – er de modtagne høringssvar ikke medtaget i nærvæ-

rende samlenotat. Der kan i øvrigt henvises til det samlenotat, som blev

fremsendt til udvalget forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 4.-5. december 2006.

Nærhedsprincippet

I begrundelsen for forslaget har Kommissionen anført følgende med hen-

syn til, hvorfor nærhedsprincippet er overholdt:

”Denne rammeafgørelse vedrører situationer, der er hyppigt

forekommende i forbindelse med det politimæssige og straf-

feretlige samarbejde mellem medlemsstaterne, navnlig i for-

bindelse med udvekslingen af oplysninger for at sikre og

fremme effektive og retlige foranstaltninger til forebyggelse

og bekæmpelse af kriminalitet, navnlig grov kriminalitet og

terrorisme, i alle medlemsstater. Nationale, bilaterale eller

multilaterale løsninger kan være nyttige for de enkelte med-

lemsstater, men de tager ikke hensyn til behovet for at sikre

den interne sikkerhed i hele EU. De retshåndhævende myn-

digheders behov for oplysninger afhænger i vid udstrækning

af integrationsgraden mellem landene. Det skønnes, at om-

fanget af udvekslingen af oplysninger mellem medlemssta-

terne med henblik på retshåndhævelse vil stige, og det er der-

for nødvendigt at supplere med sammenhængende regler om

databehandling og databeskyttelse. Denne rammeafgørelse

respekterer subsidiaritetsprincippet som fastsat i artikel 2 i

traktaten om Den Europæiske Union og artikel 5 i traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, for så vidt som

den tager sigte på en gensidig tilnærmelse af medlemsstater-

nes lov og administrative bestemmelser, hvilket medlemssta-

terne ikke kan gøre hensigtsmæssig vis, hvis de handler på

egen hånd, men kræver en fælles indsats på EU-plan”

Efter regeringens opfattelse må nærhedsprincippet anses for overholdt,

da formålet med forslaget som nævnt er at sikre beskyttelse af personop-

lysninger på området og dermed skabe grundlag for, at der i EU kan ind-

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

føres mere effektive ordninger for informationsudveksling i forbindelse

med bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdning til det reviderede udkast til rammeafgørelse.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet set positiv over for udviklingen af et

EU-instrument, der fastlægger (mindste-)regler om beskyttelse af per-

sondata i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde

(søjle 3).

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 27. september 2006 afgivet udtalelse om det

oprindelige kommissionsforslag.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

3. april 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Forslaget til rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i for-

bindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde samt et

grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30.

januar 2006 og til Folketingets Retsudvalg den 31. januar 2006.

Et samlenotat om forslaget til rammeafgørelse blev oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg til orientering forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006

og den

4.-5. december 2006.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Dagsordenspunkt 5: Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk

politienhed (Europol) (KOM(2006)817)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag til Rådets afgørelse om oprettelse

af en europæisk politienhed (Europol) (KOM(2006)817). Formålet med

forslaget er – ifølge Kommissionen – at erstatte den nuværende Europol-

konvention (samt de tre dertil hørende protokoller) med en rådsafgørelse,

som dels indeholder alle de ændringer,

der indgår i protokollerne,

dels

indfører yderligere forbedringer med henblik på at gøre Europol i stand

til at klare de nye udfordringer, som Europol står over for.

Det forventes,

at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-

20. april 2007 vil orientere om status for forhandlingerne af forslaget

samt eventuelt forelægge de dele af forslaget, der vedrører personale- og

budgetmæssige spørgsmål, med henblik på at opnå politisk enighed her-

om.

Forslaget til rådsafgørelse må anses for at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Sagen forventes at ville have lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser i form af en ændring af Europol-loven. Forslaget vurde-

res umiddelbart ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af betyd-

ning.

Det kan dog på nuværende tidspunkt – hvor konsekvenserne af for-

slaget endnu ikke er fuldt ud belyst – ikke afvises, at visse af de foreslåe-

de ændringer vil kunne have (mindre) statsfinansielle konsekvenser.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget.

Fra dansk side ser man generelt po-

sitivt på forslaget til rådsafgørelse.

Baggrund

Kommissionen har den 5. januar 2007 fremlagt et forslag til Rådets afgø-

relse om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol)

(KOM(2006)817).

Formålet med forslaget er – ifølge Kommissionen – at erstatte den nuvæ-

rende Europol-konvention (samt de tre dertil hørende protokoller) med

en rådsafgørelse, som dels indeholder alle de ændringer,

der indgår i

protokollerne,

dels indfører yderligere forbedringer med henblik på at

gøre Europol i stand til at klare de nye udfordringer, som Europol står

over for. Det drejer sig bl.a. om ændringer med hensyn til Europols orga-

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

nisering, finansiering og personaleforhold, mandat og opgaver, databe-

handling samt databeskyttelse og styrkelse af Europa-Parlamentets rolle.

Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om den Europæiske

Union (TEU), særligt artikel 30, stk. 1, litra b), hvoraf det fremgår, at

fælles handling vedrørende politisamarbejde omfatter indsamling, opbe-

varing, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger, her-

under oplysninger som de retshåndhævende myndigheder er i besiddelse

af på baggrund af rapporter om mistænkelige finansielle transaktioner,

navnlig via Europol, under overholdelse af relevante bestemmelser om

beskyttelse af personoplysninger. Endvidere henvises der til artikel 30,

stk. 2, der fastslår, at Rådet skal fremme samarbejdet via Europol, herun-

der især ved hjælp af en række nærmere opregnede tiltag, der bl.a. frem-

hæver at sætte Europol i stand til at lette og støtte forberedelsen og

fremme samordningen og gennemførelsen af særlige efterforskningsakti-

oner mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Endelig henvi-

ses der til artikel 34, stk. 2, litra c), hvorefter Rådet med henblik på op-

fyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller

Kommissionen med enstemmighed kan vedtage (andre) afgørelser i et-

hvert andet øjemed, uden at det dog indebærer nogen indbyrdes tilnær-

melse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 19.-20. april 2007 vil orientere om status for forhandlinger-

ne af forslaget samt eventuelt forelægge de dele af forslaget, der vedrø-

rer personale- og budgetmæssige spørgsmål, med henblik på at opnå po-

litisk enighed herom.

Indhold

Forslaget til rådsafgørelse indebærer i vid udstrækning en videreførelse

af Europol-konventionen og tillægsprotokollerne. Med forslaget lægges

der dog som tidligere nævnt også op til en række ændringer vedrørende

bl.a. Europols organisering, finansiering og personaleforhold, mandat og

opgaver, databehandling samt databeskyttelse og styrkelse af Europa-

Parlamentets rolle.

Idet der i øvrigt henvises til det fremlagte forslag, fremhæves i det føl-

gende de væsentligste ændringer, som foreslås efter forslaget til rådsaf-

gørelse.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Oprettelse og opgaver (forslagets kapitel 1)

For så vidt angår de foreslåede regler om oprettelse af Europol og dennes

opgaver (forslagets kapitel 1), skal der navnlig fremhæves følgende:

1. Forslaget til rådsafgørelse indebærer en udvidelse Europols mandat,

idet der efter forslaget ikke længere stilles krav om, at kriminaliteten skal

være knyttet til organiseret kriminalitet.

Efter forslaget omfatter Europols kompetence grov kriminalitet, hvor to

eller flere medlemsstater er involveret, navnlig organiseret kriminalitet

og terrorisme. De forskellige typer kriminalitet – og de hermed forbund-

ne strafbare handlinger – der falder under Europols mandat, er opregnet i

en liste, der er fastsat i et bilag til forslaget. Listen er identisk med den

liste, der bl.a. benyttes i tilknytning til rammeafgørelsen om den europæ-

iske arrestordre (”positivlisten”). Listen svarer ikke helt til den liste over

forbrydelser, som Europol kan beskæftige sig med efter det nugældende

bilag til Europol-konventionen.

Europols prioriteter skal som hidtil fastlægges af Rådet, dog således at

Rådet fremover træffer beslutning med kvalificeret flertal (mod i dag ved

enstemmighed). Som noget nyt skal der ske høring af Europa-

Parlamentet.

2. Efter forslaget består Europols opgaver – ligesom i dag – fortrinsvis i

at analysere og koordinere udvekslingen af oplysninger mellem med-

lemslandene. Efter forslaget får Europol – som noget nyt – adgang til at

modtage og behandle oplysninger fra private organer, ligesom Europols

opgaver udvides til bl.a. også at dække samordning, tilrettelæggelse og

udførelse af efterforskning og operative aktioner, der gennemføres sam-

men med medlemsstaternes kompetente myndigheder eller inden for

rammerne af fælles efterforskningshold, eventuelt i samarbejde med or-

ganer i EU eller tredjelande. Europols opgaver omfatter – ligeledes som

noget nyt – fremskaffelse af efterretninger og analytisk støtte til en med-

lemsstat i forbindelse med en større international begivenhed, der kræver

foranstaltninger til opretholdelse af ro og orden.

De nævnte opgaver omfatter koordinering af politimæssig efterforskning

af kriminelle aktiviteter udført ved hjælp af internettet, herunder terrorre-

laterede handlinger og distribution af børnepornografi og andet ulovligt

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

materiale, samt overvågning af internettet for at bidrage til at identificere

sådanne kriminelle handlinger og de personer, der har begået dem.

Alle Europols aktiviteter skal foretages i samarbejde og i forståelse med

myndighederne i den eller de medlemsstater, hvis område er berørt. An-

vendelse af tvangsindgreb hører udelukkende ind under de kompetente

nationale myndigheder.

3. I de tilfælde, hvor der oprettes et fælles efterforskningshold for at be-

handle sager om forfalskning af euroen, kan der udpeges en ansat i Euro-

pol til at stå for efterforskningen, under lederen af efterforskningsholdets

direkte ansvar. Hvis der er meningsforskelle mellem den ansatte i Euro-

pol og holdlederen, er sidstnævntes mening udslagsgivende.

I øvrigt svarer de foreslåede regler om fælles efterforskningshold stort set

til, hvad der i dag følger af den 2. tillægsprotokol til Europol-

konventionen.

Informationsbehandlingssystemer (forslagets kapitel 2)

For så vidt angår de foreslåede regler om Europols informationsbehand-

lingssystemer (forslagets kapitel 2), skal der navnlig fremhæves følgen-

de:

Europol fører i dag edb-baserede foranstaltninger, der omfatter et infor-

mationssystem samt arbejdsdatabaser (analysedatabaser) og i tilknytning

hertil et indekssystem.

Efter forslaget til rådsafgørelse vil Europol fortsat have adgang til at føre

et informationssystem samt oprette analyseregistre (tidligere benævnt

analysedatabaser) og i tilknytning hertil føre en indeksfunktion. Europol

kan som hidtil behandle oplysninger med henblik på at fastslå, om oplys-

ningerne er relevante for organisationens opgaver og kan indgå i et af

informationssystemerne.

Som noget nyt lægges der efter forslaget op til, at Europol kan oprette

andre databehandlingssystemer end Europols informationssystem og ana-

lyseregistre. Betingelserne for oprettelsen og anvendelsen fastlægges af

Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet. I over-

ensstemmelse med de fastlagte betingelser træffer Europols Styrelsesråd

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

efter forslag fra direktøren – og med forudgående høring af Den Fælles

Kontrolinstans – beslutning om oprettelse af databehandlingssystemet.

De foreslåede (materielle) regler vedrørende Europols informationssy-

stem, analyseregistre og det hertil knyttede indekssystem svarer grund-

læggende til, hvad der gælder i dag. På visse punkter er der dog lagt op

til nyskabelser, herunder bl.a. ved at indføre regler om, at Rådet/Europols

Styrelsesråd træffer beslutninger ved kvalificeret flertal. Det gælder bl.a.

i relation til gennemførelsesbestemmelser for analyseregistre og nærmere

regler for tredjeparters eksperters deltagelse i en analysegruppes aktivite-

ter og indretningen af indeksfunktionen.

Fælles bestemmelser om behandling af oplysninger (forslagets kapitel 3)

De foreslåede fælles regler om behandling af oplysninger (forslagets ka-

pitel 3) svarer grundlæggende til, hvad der gælder i dag.

Forbindelser med partnere (forslagets kapitel 4)

For så vidt angår de foreslåede regler om forbindelser med partnere (for-

slagets kapitel 4) kan det nævnes, at forslaget – med udgangspunkt i de

eksisterende regler på området – indeholder en detaljeret regulering af

Europols muligheder for at oprette forbindelser med henholdsvis andre

organer og agenturer med tilknytning EU samt med eksterne instanser.

Hvad angår de sidstnævnte forbindelser er der efter forslaget grundlæg-

gende lagt op til, at videregivelse af personoplysninger skal ske efter

samme regler som i dag. Som noget nyt lægges der dog op til, at Europol

alene kan videregive lagrede personoplysninger, hvis der er indgået en

international aftale mellem EU og de pågældende tredjelande, internatio-

nale organisationer eller eksterne instanser, der giver mulighed for at vi-

deregive sådanne oplysninger på grundlag af en vurdering af, om den på-

gældende instans sikrer en tilstrækkelig høj databeskyttelse.

Der henvises nærmere til forslagets artikel 22-25. Efter sidstnævnte arti-

kel vil Rådet med kvalificeret flertal (hvor der i dag kræves enstemmig-

hed) – efter høring af Europa-Parlamentet – skulle fastlægge gennemfø-

relsesbestemmelserne vedrørende forbindelserne med eksterne instanser.

For så vidt angår forbindelserne med andre EU-organer fastlægges gen-

nemførelsesbestemmelserne af Styrelsesrådet (og ikke længere Rådet)

efter forudgående høring af Den Fælles Kontrolinstans.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Databeskyttelse og datasikkerhed (forslagets kapitel 5)

For så vidt angår de foreslåede regler om databeskyttelse og datasikker-

hed (forslagets kapitel 5), skal der navnlig fremhæves følgende:

Med forslaget til rådsafgørelse er der lagt op til, at Europols behandling

af personoplysninger – uden at dette berører specifikke bestemmelser i

rådsafgørelsen – skal ske under overholdelse af principperne i den endnu

ikke vedtagne EU-rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger,

der behandles i forbindelse med det politimæssige og retslige samarbejde

i straffesager.

Ligeledes som noget nyt indsættes der en række bestemmelser om en da-

tabeskyttelsesansvarlig i Europol. Den udpegede databeskyttelsesansvar-

lige i Europol skal fungere direkte under Styrelsesrådets ledelse og skal

på uafhængig vis bl.a. sikre, at bestemmelserne om behandling af per-

sonoplysninger overholdes, jf. i øvrigt nærmere forslagets artikel 27.

De foreslåede regler om databeskyttelse og datasikkerhed svarer i øvrigt i

det væsentlige til de eksisterende regler.

Organisation (forslagets kapitel 6)

1. Efter forslaget har Europol to organer: Styrelsesrådet og direktøren. De

hidtidige organer – Finansinspektøren og budgetudvalget – er ikke med-

taget som følge af de foreslåede ændringer vedrørende Europols budget,

jf. nedenfor.

Europols Styrelsesråds opgaver er i forslaget beskrevet mindre udførligt

og i mere overordnede vendinger (end i Europol-konventionen), men

Styrelsesrådets opgaver er overordnet set de samme som i dag, herunder

bl.a. med hensyn til tilsyn med direktørens embedsførelse, vedtagelse af

finansforordningen og udnævnelse af en regnskabsfører, ligesom Styrel-

sesrådet er ansvarlig for de opgaver, Rådet måtte pålægge det, samt for

vedtagelse af et årligt forslag til budgetoverslag og et arbejdsprogram

mv.

2. Forslaget til rådsafgørelse fastsætter, at Rådet og Styrelsesrådet – i

modsætning til efter Europol-konventionen, hvorefter der kræves en-

stemmighed – kan træffe en række beslutninger vedrørende Europol med

kvalificeret flertal.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Dette gælder generelt i forhold til beslutninger, som træffes af Styrelses-

rådet, og hvor der fremover alene kræves et flertal på to tredjedele af

medlemmer. Kommissionen deltager som hidtil i Styrelsesrådets møder,

men har modsat i dag adgang til at stemme ved møderne. Kommissionen

har – modsat de nationale delegationer, der kun har én stemme – i almin-

delighed tre stemmer, bortset fra vedtagelsen af budgettet og arbejdspro-

grammet, hvor Kommissionen har seks stemmer.

For så vidt angår beslutninger, som henhører under Rådet, foreslås det, at

der skal træffes beslutning med kvalificeret flertal, når det drejer sig om

følgende:

a) fastlæggelse af Europols prioriteter vedrørende bekæmpelse og

forebyggelse af de former for kriminalitet, der falder ind under

Europols kompetenceområde (artikel 4),

b) Betingelserne for oprettelse og anvendelse af andre databehand-

lingssystemer (artikel 10),

c) gennemførelsesbestemmelser for analyseregistre (artikel 14),

d) lister over eksterne instanser, som Europol kan oprette samar-

bejdsrelationer med (artikel 23),

e) gennemførelsesbestemmelser for forbindelserne mellem Europol

og eksterne instanser (artikel 25),

f) godkendelse af forretningsordenen for den Fælles Kontrolinstans

(artikel 33),

g) udnævnelse og afskedigelse af direktøren for Europol og vedta-

gelse af regler for udvælgelse af kandidater (artikel 37),

h) vedtagelse af regler for klassificering af oplysninger (artikel 39),

i) budget (artikel 41).

3. I dag er der fastsat særlige regler for Europols ansættelsesmæssige for-

hold.

Disse regler vil ikke blive opretholdt efter forslaget, som i stedet lægger

op til, at vedtægten for tjenestemænd i EU, ansættelsesvilkårene for de

øvrige ansatte i Fællesskaberne og de bestemmelser, som EU’s institutio-

ner i fællesskab har vedtaget med henblik på anvendelse af den nævnte

vedtægt og disse ansættelsesvilkår, fremover skal gælde for Europols di-

rektør, vicedirektører og personale i Europol, der ansættes efter rådsafgø-

relsens ikrafttrædelse. Der henvises nærmere til forslagets artikel 38.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Særlige regler om privilegier og immunitet – som er forskellige fra de

regler, som gælder i dag – er fastlagt i forslagets artikel 50 og bilag 2,

hvortil der henvises.

4. Der skal i øvrigt nævnes, at der med forslaget til rådsafgørelse er lagt

op til at styrke Europa-Parlamentets rolle på en række områder. Europa-

Parlamentet skal høres vedrørende stort set alle afgørelser, der træffes af

Rådet i henhold til rådsafgørelsen, og det får – som nævnt nedenfor – en

afgørende rolle i forbindelse med vedtagelse af Europols budget.

Tavshedspligt (forslagets kapitel 7)

De foreslåede fælles regler om tavshedspligt (forslagets kapitel 7) svarer

grundlæggende til, hvad der gælder i dag.

Budgetbestemmelser – overvågning og evaluering (forslagets kapitel 8)

Europol har hidtil været finansieret via bidrag fra medlemsstaterne (og

gennem andre lejlighedsvise indtægter).

Forslaget til rådsafgørelse indebærer, at Europols indtægter fra og med 1.

januar 2010 består af et tilskud fra EU opført på unionens almindelige

budget. Som følge af EU-finansieringen ændres proceduren for vedtagel-

se af Europols budget grundlæggende, idet dette bl.a. skal forelægges for

Kommissionen og godkendes af Rådet og Europa-Parlamentet i fælles-

skab i forbindelse med godkendelse af Den Europæiske Unions alminde-

lige budget. Endvidere ændres revisionen af Europols budgetter i over-

ensstemmelse med de regler, der gælder for revision af Den Europæiske

Unions almindelige budget. Der henvises nærmere til forslagets artikel

41 og 42.

Der fastsættes endvidere nye regler om finansiel bestemmelse og over-

vågning og evaluering, jf. forslagets artikel 43 og 44.

Andre bestemmelser (forslagets kapitel 9-10)

Forslaget til rådsafgørelse indeholder (i kapitel 9-11) en række nye be-

stemmelser.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Det drejer sig bl.a. om regler om aktindsigt i Europols dokumenter,

sprog, underretning af Europa-Parlamentet og bekæmpelse af svig.

De foreslåede regler om hjemstedsaftale, ansvar som følge af ulovlig el-

ler urigtig behandling af oplysninger, andre former for ansvar samt an-

svar i forbindelse med Europols deltagelse i fælles efterforskningshold

svarer grundlæggende til, hvad der gælder i dag.

Hvad angår de forskellige overgangsbestemmelser, de foreslåede æn-

dringer af teknisk karakter samt de afsluttende bestemmelser, henvises

der nærmere til forslagets kapitel 10-11.

Gældende dansk ret

Konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed

(Europol-konventionen) er gennemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10.

juni 1997. I overensstemmelse med lovens § 6 er det fastsat (ved be-

kendtgørelse nr. 508 af 23. juni 1999 om ikrafttræden af lov om gennem-

førelse af Europol-konventionen), at loven trådte i kraft den 1. juli 1999.

Europol-loven er ændret ved lov nr. 1435 af 22. december 2004 (om

gennemførelse af tillægsprotokoller til Europol-konventionen m.v.). Æn-

dringsloven satte protokol af 30. november 2000 (1. tillægsprotokol) og

protokol af 28. november 2002 (2. tillægsprotokol) til Europol-

konventionen i kraft den 29. marts 2007 og forventes at sætte protokol af

27. november 2003 (3. tillægsprotokol) til Europol-konventionen i kraft

den 18. april 2007.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1.

Sagen vurderes at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser i

form af en ændring af Europol-loven (lov nr. 415 af 10. juni 1997 med

senere ændringer).

Den nuværende lovgivning på området fastsætter bl.a., at Europol-

konventionen med tilhørende protokoller gælder her i landet. Som tidli-

gere nævnt ophæves disse EU-instrumenter i forbindelse med gennemfø-

relsen af en ny rådsafgørelse på området.

4.2.

Europol har hidtil været finansieret via bidrag fra medlemsstaterne

(og gennem andre lejlighedsvise indtægter).

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Ifølge forslaget til rådsafgørelse vil Europol fremover (fra og med 1. ja-

nuar 2010) skulle finansieres via et tilskud fra Fællesskabet opført på

Den Europæiske Unions almindelige budget (dog uden at det berører an-

dre former for indkomst).

Medlemsstaternes udgifter til Europol forventes dog ifølge Kommissio-

nen som udgangspunkt ikke at ville stige som følge heraf, og forslaget

vurderes således af Kommissionen ikke at ville have statsfinansielle kon-

sekvenser af betydning (set i forhold til den eksisterende finansierings-

måde). Det kan dog på nuværende tidspunkt – hvor konsekvenserne af

forslaget endnu ikke er fuldt ud belyst – ikke afvises, at visse af de fore-

slåede ændringer vil kunne have (mindre) statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionen har i forbindelse med fremsættelsen af forslaget til råd-

safgørelse anført, at der er afsat i alt 334 mio. euro til at finansiere Euro-

pol over Fællesskabets budget i perioden 2010-2013. Disse tal er – ifølge

Kommissionen – i overensstemmelse med Europols seneste femårige fi-

nansieringsplan. Europols årsbudget for 2007 er på ca. 68 mio. euro. Det

samlede antal ansatte finansieret over dette budget vil i 2007 være på

406.

Høring

Forslaget til rådsafgørelse er sendt i høring hos Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenterne for samtlige

byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af

Beskikkede Advokater, Datatilsynet, Retssikkerhedsfonden, Amnesty

International samt Institut for Menneskerettigheder.

Justitsministeriet har modtaget svar fra

Præsidenten for Østre Lands-

ret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenterne for byretterne

og Dommeren på Bornholm, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Politiforbundet i Danmark, Advokat-

rådet

Datatilsynet.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenterne for byretterne og Dommeren på Bornholm, Dommer-

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Advokatrådet

er ikke

fremkommet med bemærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten

bemærker, at forslaget kun indirekte vedrører anklage-

myndighedens forhold, og Rigsadvokaten finder derfor ikke anledning til

at kommentere forslaget i detaljer. Rigsadvokaten deler den foreløbige

generelle danske holdning, som er nævnt i grundnotatet.

Rigsadvokaten kan endvidere tilslutte sig, at der ikke længere stilles krav

i Europols mandat om, at kriminaliteten skal være knyttet til organiseret

kriminalitet, men at man fremover vil give Europol kompetence ved grov

kriminalitet, navnlig organiseret kriminalitet og terrorisme. Dette kan

ifølge Rigsadvokaten sammenholdes med Eurojusts kompetence efter

artikel 3 i rådsafgørelsen af 28. februar 2002 om Eurojust.

Rigsadvokaten finder det desuden betydningsfuldt, at det fremgår af for-

slaget, at alle Europols aktiviteter skal foretages i samarbejde og i forstå-

else med myndighederne i den eller de medlemsstater, hvis område er

berørt, og at Europol således ikke tillægges egentlige operative beføjelser

i medlemsstaterne.

Politiforbundet i Danmark

bemærker, at man ikke har bemærkninger til

den ændrede finansieringsmodel, således at det fra 2010 bliver et anlig-

gende for EU og dermed indgår i EU’s almindelige driftsbudget i stedet

for bidrag fra de enkelte medlemslande.

Der er endvidere – som forbundet ser det – indlagt en bedre kontrol, idet

budgetterne efter 2010 både skal forelægges Kommissionen og godken-

des af Rådet og Europa-Parlamentet.

Med hensyn til personalereglementet bemærker forbundet, at det ikke

indenfor den meget kort høringsfrist har haft de nødvendige forudsætnin-

ger for at afgøre, om der i de ansættelsesmæssige forhold, der henvises til

i artikel 37 og 38, er lagt op til radikale ændringer, som får betydning for

Politiforbundets medlemmer. På den baggrund tages der fra forbundets

side forbehold, idet der ved eventuel ansættelse af forbundets medlem-

mer forudsættes, at de danske ansættelsesbetingelser og -vilkår respekte-

res.

Datatilsynet

bemærker, at man kan henvise til en udtalelse fra henholds-

vis Den Fælles Kontrolinstans og Den europæiske tilsynsførende for da-

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

tabeskyttelse vedrørende forslaget til Rådets afgørelse om oprettelse af

en fælles europæisk politienhed (Europol).

Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført følgende vedrørende nærhedsprincippet:

”Målene med forslaget kan af følgende grunde ikke i til-

strækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne har ikke mulighed for alene at oprette en

europæisk instans, der skal samordne deres indsats for bedre

at kunne bekæmpe kriminalitet og terror over grænserne, bl.a.

gennem en centraliseret analyse og udveksling af oplysnin-

ger.

Forslagets anvendelsesområde er begrænset til at stille de in-

strumenter til rådighed for Europol, der sætter organisationen

i stand til at bistå og støtte medlemsstaternes retshåndhæven-

de myndigheder og til at øge Europols muligheder i den hen-

seende.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincip-

pet.”

Regeringen kan tilslutte sig det, som er anført af Kommissionen, og det

er således vurderingen, at forslaget ikke kan anses for at være i strid med

nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side ser man generelt positivt på forslaget til rådsafgørelse.

Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke

har afgivet udtalelse.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

3. april 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Et grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 13. marts 2007 og til Folketingets Retsudvalg den 14. marts 2007.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Dagsordenspunkt 6: Schengen-informationssystemet: Status vedrø-

rende SISone4all, netværk og SIS II

Nyt notat.

Resumé

Rådet forventes på det kommende møde at blive orienteret om status for

arbejdet med SISone4all, med SIS II og med at finde en løsning på

spørgsmålet om, hvilket netværk der skal anvendes til drift af Schengen-

informationssystemet fra november 2008. Sagen har ikke lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikke

at have betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-

givelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side

agter man at tage de forskellige orienteringer til efterretning.

Baggrund

Som følge af forsinkelsen med udviklingen af anden generation af

Schengen-informationssystemet (SIS II) og den uheldige virkning heraf

på tidsplanen for fuld integration i Schengen-samarbejdet af de nye med-

lemsstater, besluttede Rådet (retlige og indre anliggender) på sit møde

den 4.-5. december 2006 at gå videre med forslaget om et såkaldt SISo-

ne4all. SISone4all indebærer, at de nye medlemsstater opkobles på det

eksisterende Schengen-informationssystem (SIS 1+). Efter den forelig-

gende tidsplan skal arbejdet med SISone4all være afsluttet ultimo august

2007 med henblik på forventet ophævelse af den indre grænsekontrol i

forhold til nye medlemsstater med udgangen af 2007 (lande- og søgræn-

ser) og i marts 2008 (luftgrænser).

Forsinkelsen med udviklingen af SIS II har desuden skabt en situation,

hvor det er uvist, hvilket netværk der skal anvendes til drift af Schengen-

informationssystemet fra november 2008 (hvor den nuværende kontrakt

vedrørende driften af Schengen-informationssystemets netværk

(SISNET) udløber) og frem til SIS II er klar til brug. På rådsmødet (retli-

ge og indre anliggender) den 15. februar 2007 besluttede Rådet, at man

skulle arbejde videre med to parallelle løsningmodeller: 1) indgåelse (på

baggrund af en licitation) af en ny, midlertidig kontrakt om fortsat drift af

SISNET i mellemperioden

eller

2) migration til det system, SIS II skal

drives på (s-TESTA), inden udløbet af SISNET-kontrakten i november

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

2008, således at s-TESTA i mellemperioden anvendes til driften af det

eksisterende Schengen-informationssystem, SIS1+.

Indhold

Rådet forventes på det kommende møde at blive orienteret om status for

arbejdet med SISone4all, med SIS II og med at finde en løsning på net-

værksproblemet.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af forslaget.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tage orienteringerne vedrørende SISone4all,

netværket og SIS II til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 3. april 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagerne om SIS II og SISone4all har ved flere lejligheder været forelagt

for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering, blandt andet

forud for rådsmødet den 4.-5. december 2006. Sagen om netværket blev

forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering forud

for rådsmødet den 15. februar 2007.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Dagsordenspunkt 7: EU-kommissionens forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler for kontraktli-

ge forpligtelser (”Rom I”) (KOM (2005) 650 endelig)

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (”Rom I”).

Formålet er at erstatte Rom-konventionen af 1980 med en forordning.

Der stilles samtidigt en række forslag om ændring af Rom-konventionens

bestemmelser.

Forslaget bygger ligesom Rom-konventionen på det udgangspunkt, at

parterne frit kan aftale, hvilken lov der skal finde anvendelse på den ind-

gåede kontrakt. Ligesom konventionen indeholder forslaget særlige be-

stemmelser vedrørende forbrugeraftaler og individuelle arbejdsaftaler,

idet forbrugere og arbejdstagere bør beskyttes af særlige lovvalgsregler,

der er gunstigere end de almindelige regler.

Forslaget er foreløbigt sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 19. og 20. april 2007 som et B-punkt. Det tyske for-

mandskab har oplyst, at forslaget foreløbigt er sat på dagsordenen med

henblik på en overordnet politisk drøftelse. Det tyske formandskab har

tilkendegivet, at der forventes en overordnet drøftelse af artikel 1-4, arti-

kel 6, 9 og 10, artikel 14-17 samt artikel 19-21. Derudover foreslår for-

mandskabet, at Rådet sletter forslagets artikel 7 om forholdet mellem

fuldmagtsgiver og tredjemand.

Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-traktatens artikel 61,

litra c, jf. artikel 65, deltager Danmark i henhold til artikel 1 i protokollen

om Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggen-

der) ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsfor-

slag, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Forordningsforslaget skal i henhold til EF-traktatens artikel 67, som ænd-

ret ved Nice-traktaten, vedtages ved fælles beslutningstagning efter reg-

lerne i EF-traktatens artikel 251.

Baggrund

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog i december 1998 en hand-

lingsplan for, hvordan Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførel-

se af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst kan gennem-

føres. I handlingsplanen opfordres der til at indlede en revision af visse

bestemmelser i Rom-konventionen af 1980 om, hvilken lov der skal an-

vendes på kontraktlige forpligtelser (herefter ”Rom-konventionen”).

På Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i oktober 1999 blev det

fastslået, at princippet om gensidig anerkendelse skal udgøre hjørneste-

nen i det retlige samarbejde inden for EU. I Rådets program for foran-

staltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig an-

erkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fra ja-

nuar 2001 understreges det, at foranstaltninger vedrørende harmonisering

af lovvalgsregler er ”ledsageforanstaltninger”, der skal lette gennemfø-

relsen af dette princip.

Rådet har den 22. december 2000 vedtaget forordning (EF) nr. 44/2001

om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsaf-

gørelser på det civil- og handelsretlige område (herefter Bruxelles I-

forordningen). Bruxelles I-forordningen regulerer bl.a. spørgsmålet om

rette værneting. Forordningen har den 1. marts 2002 afløst Bruxelles-

konventionen af 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af

retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (herefter Bru-

xelles-konventionen). Bruxelles I-forordningen er vedtaget i henhold til

afsnit IV i EF-traktaten. Danmark er derfor endnu ikke bundet af be-

stemmelserne i forordningen. Det betyder, at Bruxelles-konventionen

fortsat gælder i relationerne mellem Danmark og de øvrige 14 ”gamle”

EU-lande.

Kommissionen har derudover den 22. juli 2003 fremsat et forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler for forpligtel-

ser uden for kontraktforhold (herefter forslaget til Rom II-forordning).

Kommissionen foreslår med forordningsforslaget at harmonisere med-

lemsstaternes lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Der henvises til Justitsministeriets grundnotat, der er oversendt til Folke-

tingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg den 3. december 2003.

Kommissionen anfører, at Rom-konventionen er det eneste internationalt

privatretlige instrument i EU, der endnu har form af en international trak-

tat. Da Bruxelles I-forordningen, den kommende Rom II-forordning og

Rom-konventionen supplerer hinanden i spørgsmål om værneting og lov-

valg på det civil- og handelsretlige område inden for EU, bør Rom-

konventionen efter Kommissionens opfattelse erstattes af en forordning.

Kommissionen har på den baggrund den 15. december 2005 fremsat et

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler

for kontraktlige forpligtelser (herefter forslaget til Rom I-forordning).

Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 9. februar 2006.

Forslaget er udarbejdet på grundlag af Kommissionens grønbog af 14.

januar 2003 om Rom-konventionen (KOM (2002) 654 endelig). Grund-

notat om grønbogen er fremsendt til Folketingets Retsudvalg og Folke-

tingets Europaudvalg den 22. maj 2003.

Indhold

Forslaget tager først og fremmest sigte på at erstatte Rom-konventionen

med en fællesskabsforordning. I den forbindelse stilles samtidig en række

forslag til ændringer af konventionens bestemmelser. Derudover foreslås

nogle tilpasninger, som skyldes forskelle mellem en konventions og en

forordnings juridiske karakter.

Forslaget har været drøftet på en række møder i Rådets arbejdsgruppe,

senest den 27. og 28. marts 2007. Der er under de foreløbige drøftelser

fremsat ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag. Det ty-

ske formandskab har den 2. marts 2007 sammenfattet drøftelserne i ar-

bejdsgruppen i et samlet kompromisforslag. I den følgende gennemgang

af forordningsforslaget er indholdet af kompromisforslaget indarbejdet

de steder, hvor det er relevant.

2.1. Anvendelsesområde

Forslagets anvendelsesområde fastlægges i artikel 1, hvoraf det fremgår,

at forordningen skal omfatte forpligtelser på det civil- og handelsretlige

område, hvilket svarer til anvendelsesområdet for Bruxelles I-

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

forordningen og forslaget til Rom II-forordning. Forordningen skal alene

finde anvendelse på kontraktlige forpligtelser. Derudover skal der fore-

ligge en lovkonflikt, dvs. at der skal være et eller flere grænseoverskri-

dende elementer i retsforholdet, således at der skal foretages et valg mel-

lem flere landes retssystemer.

Forordningen skal efter forslaget ikke finde anvendelse på bl.a. skatte- og

toldområdet eller på forvaltningsretlige anliggender. Derudover skal en

række forpligtelser undtages fra forordningens anvendelsesområde. Det

gælder bl.a. spørgsmål vedrørende fysiske personers rets- eller handleev-

ne, forpligtelser som udspringer af familieforhold, formueforholdet mel-

lem ægtefæller, testamenter og arv samt forpligtelser ifølge veksler,

checks, ordregældebreve mv. Endelig skal bl.a. voldsgifts- og værne-

tingsaftaler, visse selskabsretlige spørgsmål, bevis- og processuelle

spørgsmål samt forpligtelser, som er opstået i forbindelse med forudgå-

ende kontraktforhandlinger, undtages fra forordningens anvendelsesom-

råde.

Ifølge forslaget skal forordningen ligesom Rom-konventionen og forsla-

get til Rom II-forordning finde anvendelse, uanset om den udpegede lov

ikke er en medlemsstats lovgivning, jf. artikel 2 om universel anvendelse.

2.2. Lovvalgsregler mv.

I artikel 3 fastlægges, at medmindre andet gælder i henhold til artikel

5-7, er en aftale underlagt den lov, som parterne har

vedtaget.

Forslaget

bygger ligesom Rom-konventionen på det udgangspunkt, at parterne frit

kan aftale, hvilken lov der skal finde anvendelse.

En lovvalgsaftale kan dog ikke tilsidesætte ufravigelige bestemmelser i et

land, såfremt alle andre relevante elementer i sagen på tidspunktet for

parternes lovvalg er lokaliseret i dette land. Det samme gælder ufravige-

lige fællesskabsregler, som ikke kan fraviges ved aftale om anvendelse af

et tredjelands lov, såfremt alle andre relevante elementer i sagen er loka-

liseret i en eller flere medlemsstater. I det omfang de ufravigelige fælles-

skabsregler er blevet implementeret i national ret, så skal de finde anven-

delse i overensstemmelse med det medlemslands lov, som ville finde an-

vendelse, såfremt der ikke var indgået en lovvalgsaftale. Tilsvarende be-

stemmelser findes i forslaget til artikel 14, stk. 2 og stk. 3, i Rom II-

forordningen.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Har parterne ikke indgået en aftale, skal lovvalgsspørgsmålet afgøres

efter forslagets artikel 4. Det foreslås, at man bibeholder udgangspunktet

i konventionen, hvorefter man anvender loven i det land, hvor den, der

skal levere

den karakteristiske ydelse,

har sit sædvanlige opholdssted. I

forslaget opregnes ud over den generelle regel nogle konkrete aftaletyper,

og det fastlægges, hvilken lov der skal finde anvendelse for disse aftale-

typer, jf. artikel 4, stk. 1. Som eksempler kan nævnes, at købs- og tjene-

steydelsesaftaler skal være underlagt loven i det land, hvor sælger har sit

sædvanlige opholdsted, og franchiseaftaler skal være underlagt loven i

det land, hvor franchisetageren har sit sædvanlige opholdssted. Derud-

over indeholder artikel 4 bestemmelser om rettigheder over fast ejendom,

leje af fast ejendom, intellektuelle ejendomsrettigheder, distributionsafta-

ler, køb på auktion samt det finansielle marked.

Den generelle regel om anvendelse af loven i det land, hvor sælgeren har

sit sædvanlige opholdssted, skal dog ikke anvendes, hvis det må lægges

til grund, at forholdet har en nærmere tilknytning til et andet land.

Endelig foreslås det, at såfremt det ikke kan afgøres, hvilken ydelse, der

er den karakteristiske for aftalen, så skal loven i det land, som aftalen har

sin nærmeste tilknytning til, finde anvendelse, jf. artikel 4, stk. 2.

I formandskabets seneste kompromisforslag foreslås, at der indsættes

en bestemmelse i artikel 4 a om

transportaftaler.

Aftaler vedrørende transport af gods foreslås – i mangel af en lovvalgsaf-

tale – underlagt loven i det land, hvor transportøren har sit sædvanlige

opholdssted, forudsat at afgangs- og bestemmelsesstedet for transporten

eller afsenderens sædvanlige opholdssted også er beliggende i dette land.

Forslaget vedrørende transportaftaler er udarbejdet med udgangspunkt i

den tilsvarende bestemmelse i Rom-konventionen om godstransport. For

tiden indeholder forslaget til artikel 4 a også en tilføjelse vedrørende

transport af gods, idet det foreslås, at hvis der ikke kan træffes et lovvalg

på baggrund af ovenstående betingelser, så skal loven i leveringslandet,

finde anvendelse.

For så vidt angår aftaler vedrørende passagertransport fremgår fire for-

skellige løsningsmodeller af formandskabets kompromisforslag. Det fo-

reslås enten at anvende loven i det land, hvor transportøren har sit sæd-

vanlige opholdssted, eller hvor passageren har sit sædvanlige opholds-

sted. Endvidere foreslås, at det derudover kunne tilføjes, at den udpegede

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

lov kun skal finde anvendelse, hvis afgangs- eller ankomststedet også var

i et af de lande. De to løsningsmodeller, som knytter sig til passagerens

sædvanlige opholdssteds lov, skal efter forslaget være ufravigelige, mens

de to løsningsmodeller, som knytter sig til transportørens sædvanlige op-

holdssteds lov, skal kunne fraviges i medfør af forslagets artikel 3.

Endelig foreslås en generel bestemmelse i artikel 4 a, stk. 3, hvorefter

den udpegede lov ikke skal anvendes, hvis det fremgår af sagens om-

stændigheder, at den har en nærmere tilknytning til et andet land.

Forordningsforslaget indeholder ligesom Rom-konventionen en særlig

bestemmelse vedrørende lovvalg for

forbrugeraftaler,

jf. artikel 5. Den

gældende bestemmelse i konventionen fører i nogle tilfælde til, at både

loven i den erhvervsdrivendes land og de ufravigelige regler i forbruge-

rens land finder anvendelse, hvilket efter Kommissionens opfattelse fører

til større omkostninger for sagens parter. Af hensyn til forbrugerbeskyt-

telsen foreslås det derfor, at loven i den stat, hvor forbrugeren har sit

sædvanlige opholdssted, skal anvendes. Denne lov skal dog kun anven-

des, hvis den erhvervsdrivende udøver sin virksomhed i dette land eller

”på en hvilken som helst måde retter” virksomheden mod dette land, jf.

artikel 5, stk. 1. Samtidig foreslås det, at det i en betragtning præciseres,

hvad der forstås med ”at rette virksomhed”, og at denne betragtning ud-

formes med udgangspunkt i Rådets erklæring vedrørende artikel 15 (om

forbrugeraftaler) i Bruxelles I-forordningen. For så vidt angår internettet

fremgår det af Rådets erklæring, at det ikke er nok, at der er adgang til en

hjemmeside. Der skal på hjemmesiden opfordres til at indgå aftaler, og

der skal reelt være indgået en fjernsalgsaftale, uanset på hvilken måde.

Det er efter Rådets og Kommissionens opfattelse irrelevant, hvilket sprog

eller hvilken valuta, der anvendes på hjemmesiden.

Kommissionen anfører, at for så vidt angår aftaler indgået på internettet,

må den erhvervsdrivende sikre sig, at kontrakten giver mulighed for at

identificere forbrugerens opholdssted.

Bestemmelsen om forbrugeraftaler skal ifølge forslaget omfatte alle afta-

ler omfattet af forordningen, med undtagelse af transportaftaler (bortset

fra aftaler om pakkerejser omfattet af direktiv 90/314/EØF), aftaler ved-

rørende en ret over fast ejendom eller en brugsret til fast ejendom (bortset

fra aftaler omfattet af timeshare-direktivet 94/47/EF) og aftaler vedrøren-

de det finansielle marked. Den nærmere afgrænsning af det finansielle

marked er endnu ikke fastlagt.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Rom-konventionen undtager

forsikringsaftaler,

som dækker risici be-

liggende i EU. Ifølge Kommissionens oprindelige forslag skal 2. skades-

forsikringsdirektiv (direktiv 88/257/EØF, som ændret ved direktiv

92/49/EØF og 2002/13/EF) samt 2. livsforsikringsdirektiv (direktiv

90/619/EØF, som ændret ved direktiv 92/96/EØF og 2002/12/EF), finde

anvendelse forud for en eventuel Rom I-forordning. For øvrige forsik-

ringsaftaler skal forslaget til Rom I-forordningen finde anvendelse.

I formandskabets kompromisforslag er der fremsat et forslag om en lov-

valgsbestemmelse i artikel 5 a vedrørende forsikringsaftaler.

Ifølge forslaget skal forsikringsaftaler vedrørende store risici, jf. artikel 5,

litra d, i direktiv 73/239/EØF, være omfattet af loven i det land, hvor for-

sikringsselskabet har sit sædvanlige opholdssted, medmindre der er ind-

gået en lovvalgsaftale. For så vidt angår lovpligtige forsikringer, skal lo-

ven i det land, som kræver forsikringen, finde anvendelse, og det skal

ikke være muligt at fravige denne del af bestemmelsen ved en lovvalgs-

aftale. For alle andre forsikringsaftaler skal loven i det land, hvor risiko-

en var beliggende ved aftalens indgåelse, finde anvendelse. Hvis forsik-

ringstager ved aftalens indgåelse havde sit sædvanlige opholdssted i et

andet land end det, hvor risikoen befandt sig, kan parterne i overens-

stemmelse med artikel 3 aftale at anvende dette andet lands lov. For så

vidt angår livsforsikringer kan parterne endvidere under visse betingelser

aftale at anvende loven i det land, hvor den forsikrede er statsborger.

I forslagets artikel 5 a, stk. 5, opregnes nærmere, hvor risikoen må anses

for at befinde sig for så vidt angår forsikringsaftaler vedrørende fast ejen-

dom (beliggenhed), køretøjer (registreringsland) samt ferierejser (hvor

rejsen er købt).

Efter forslagets artikel 6 må parternes aftalte lovvalg i

individuelle ar-

bejdsaftaler

ikke medføre, at arbejdstageren berøves den beskyttelse, der

tilkommer ham eller hende i medfør af ufravigelige regler i den lov, som

i henhold til bestemmelsen ville finde anvendelse i mangel af en lovvalg-

saftale.

Hvis der ikke er indgået en aftale om lovvalg, skal en individuel arbejds-

aftale efter forslaget være underlagt loven i det land, hvori eller hvorfra

arbejdstageren ved opfyldelsen af aftalen sædvanligvis udfører sit arbej-

de. Det sædvanlige opholdssted ændres ikke, selv om arbejdstageren

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

midlertidigt udfører arbejde i et andet land. I forhold til Rom-

konventionen foreslås det præciseret i en betragtning til forordningen, at

udførelse af arbejde i et andet land betragtes som midlertidigt, når ar-

bejdstageren skal genoptage sit arbejde i sit oprindelsesland efter at have

udført sine specifikke opgaver i udlandet. Derudover fremgår det af for-

slaget, at det forhold, at der indgås en ny arbejdsaftale med den oprinde-

lige arbejdsgiver, ikke skal være til hinder for, at arbejdstageren anses for

at udføre sit arbejde midlertidigt i et andet land.

Hvis det ikke kan afgøres i hvilket land arbejdstageren sædvanligvis ud-

fører sit arbejde i eller fra, anvendes loven i det land, hvor det forret-

ningssted, som har antaget arbejdstageren, er beliggende.

Ligesom konventionen skal forordningen efter forslaget indeholde en be-

stemmelse, hvorefter den udpegede lov ikke skal finde anvendelse, når

det af omstændighederne som helhed fremgår, at aftalen har en nærmere

tilknytning til et andet land. I det tilfælde skal loven i dette land finde

anvendelse. Ifølge præamblen til forslaget skal bestemmelsen ikke gribe

ind i anvendelsen af ufravigelige regler i udstationeringslandet i overens-

stemmelse med direktivet om udstationering af arbejdstagere som led i

udveksling af tjenesteydelser (dir. 96/71/EF).

Rom-konventionen indeholder ikke en bestemmelse om lovvalg i

fuldmagtsforhold

for så vidt angår forholdet mellem fuldmagtsgiver og

tredjemand. Spørgsmålet om lovvalg for så vidt angår mellemmandens

(fuldmægtigens) beføjelser er endvidere undtaget fra konventionens an-

vendelsesområde, jf. artikel 1, litra f. Kommissionen har foreslået, at der

indsættes en bestemmelse i forslagets artikel 7 om aftaler indgået af en

mellemmand. I formandskabets seneste kompromisforslag foreslås be-

stemmelsen slettet, og emnet foreslås undtaget fra forordningens anven-

delsesområde, jf. forslagets artikel 1, stk. 2, litra f1.

Ligesom Rom-konventionens artikel 7 indeholder forslaget i artikel 8

en bestemmelse om

forholdet til ufravigelige bestemmelser.

Efter be-

stemmelsen begrænser anvendelsen af forordningen ikke anvendelsen af

ufravigelige bestemmelser i domstolslandet. Derudover kan et andet

lands ufravigelige bestemmelser tillægges virkning, hvor forholdet har en

nær tilknytning til dette andet land. Forslaget indeholder dog som noget

nyt i forhold til Rom-konventionen en definition heraf. Definitionen er

baseret på

Arblade-dommen

(EF-Domstolens dom af 23. november 1999,

sag C-369/96 og C-374/96). Det fremgår af bestemmelsen, at ”ufravige-

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

lige bestemmelser er bestemmelser, hvis overholdelse af et land anses for

at være så afgørende for beskyttelsen af dets offentlige interesser, som

f.eks. dets politiske, sociale og økonomiske struktur, at bestemmelserne

finder anvendelse på alle sagsforhold, der falder inden under deres an-

vendelsesområde, uanset hvilken lov der i øvrigt finder anvendelse på

aftalen i henhold til denne forordning”.

Forslagets artikel 9 (om samtykke og materiel gyldighed), artikel 10

(om gyldighed med hensyn til form), artikel 11 (om rækkevidden af den

lov, der skal anvendes) og artikel 12 (om manglende handleevne) svarer

til bestemmelserne i Rom-konventionen.

Rom-konventionen indeholder forskellige lovvalgsbestemmelser ved-

rørende henholdsvis

overdragelse af fordringer og subrogation

(retten

for en tredjemand, som har indfriet en skyldners forpligtelse, til at ind-

træde i fordringshaverens rettigheder over for skyldnere). Dette har ifølge

Kommissionen givet anledning til problemer i praksis i relation til facto-

ring (belåning af fordringer), som i nogle lande behandles efter reglerne

om overdragelse af fordringer og i andre lande efter reglerne om aftale-

bestemt subrogation. Kommissionen foreslår, at den samme lovvalgsre-

gel anvendes i begge situationer, jf. forslagets artikel 13.

Efter forslaget skal overdragerens og erhververens indbyrdes forpligtel-

ser undergives loven i det land, som finder anvendelse på aftalen mellem

overdrageren og erhververen. For så vidt angår spørgsmålet om overdra-

gelsen eller subrogationen kan gøres gældende over for tredjemand og

om fordringens prioritet, skal loven i det land, hvor overdrageren har sit

sædvanlige opholdssted, finde anvendelse. Selskaber, foreninger og an-

dre juridiske personer har efter denne bestemmelse – uanset forslagets

artikel 18, stk. 1 – sædvanligt opholdssted, hvor de har forretningssted,

eller hvis de har forretningssted i mere end ét land, hvor de har deres ho-

vedkontor.

Det foreslås derudover, at der i artikel 14 indsættes en særlig bestemmel-

se vedrørende lovbestemt subrogation, som overordnet svarer til Rom-

konventionens artikel 13, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at der i artikel 15 indføres en særlig bestem-

melse vedrørende lovvalg i forholdet mellem

flere skyldnere,

der svarer

til Rom-konventionens artikel 13, stk. 2.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

I situationer med flere solidariske skyldnere, skal regreskravet fra en

skyldner, der har fyldestgjort fordringshaver, være underlagt det samme

lands lov, som skal anvendes på denne skyldners forpligtelse over for

fordringshaveren. De øvrige skyldnere kan påberåbe sig de anbringender,

de havde over for fordringshaveren, såfremt der er hjemmel i den lov, der

skal anvendes på forpligtelsen over for den oprindelige fordringshaver.

Rom-konventionen indeholder ikke særlige regler vedrørende

modreg-

ning.

Af forslaget fremgår, at modregning i mangel af en lovvalgsaftale

skal være underlagt den lov, som finder anvendelse på den fordring, i

forhold til hvilken retten til modregning gøres gældende, jf. forslagets

artikel 16.

Kommissionen bemærker, at aftalt modregning i øvrigt er underlagt de

generelle regler i artikel 3 og 4. Dette følger også direkte af forslagets

artikel 11, stk. 1, litra d, om området for den anvendelige lov, som svarer

til artikel 10, stk. 1, litra d, i Rom-konventionen.

2.3. Andre bestemmelser

Forslagets kapitel III om andre bestemmelser svarer i store træk til be-

stemmelserne i Rom-konventionen. Det gælder for så vidt angår artikel

19-21 om udelukkelse af

renvoi

(henvisning til internationalprivatretlige

regler i national ret), om

ordre public

(grundlæggende retsprincipper) og

om stater med mere end ét retssystem.

Ligesom forslaget til Rom II-forordning indeholder Kommissionens

forslag i artikel 18 en definition af sædvanligt opholdssted, navnlig for

juridiske personer. Udgangspunktet i artikel 18 er, at juridiske personers

sædvanlige opholdssted er det sted, hvor de har deres hovedkontor. En

fysisk person, der handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed,

har sædvanligt opholdssted, hvor den pågældende har sin hovedvirksom-

hed. Hvis aftalen er indgået som led i driften af en filial, et agentur eller

en lignende virksomhed, eller påhviler det i henhold til aftalen en sådan

virksomhed at opfylde forpligtelsen, gælder dog stedet for denne virk-

somhed som sædvanligt opholdssted. Ved fastlæggelsen af det sædvanli-

ge opholdssted er tidspunktet for aftalens indgåelse afgørende.

Efter forslaget skal forordningen ikke berøre anvendelsen af fælles-

skabsretlige bestemmelser, der på særlige områder fastsætter lovvalgs-

regler for kontraktlige forpligtelser, jf. artikel 22. Forordningen skal der-

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

for vige for særlige lovvalgsregler i andre EU-retsakter. Efter forslaget

vil forordningen derfor i praksis alene have betydning for områder, hvor

EU ikke særskilt har vedtaget andre, specielle lovvalgsregler.

Formandskabets seneste kompromisforslag indeholder i artikel 22 a en

bestemmelse om forholdet til Rom-konventionen. Det fremgår heraf, at

forordningen skal træde i stedet for Rom-konventionen i medlemsstater-

ne. I det omfang forordningen skal træde i stedet for Rom-konventionen

vil henvisninger til Rom-konventionen skulle forstås som henvisninger

til den kommende forordning.

Det følger af forslaget, at forordningen som udgangspunkt ikke skal be-

røre anvendelsen af internationale konventioner, som en medlemsstat har

tilsluttet sig, jf. artikel 23. Medlemsstaterne skal udarbejde en liste over

de omhandlede konventioner. Dog foreslås det, at forordningen skal have

forrang for konventioner, der udelukkende er indgået mellem to eller fle-

re medlemsstater, for så vidt sådanne konventioner vedrører områder, der

er omfattet af forslaget til forordningen.

2.4. Ikrafttrædelse og anvendelse

Forordningen skal efter forslaget træde i kraft 18 måneder efter vedtagel-

sen. Forordningen skal finde anvendelse på aftaler, der er indgået efter

dens ikrafttræden.

Gældende dansk ret

Rom-konventionens lovvalgsregler (artikel 1-16, 18 og 19, stk. 1) er

gennemført i dansk ret ved lov nr. 188 af 9. maj 1984, som trådte i kraft

den 1. juli 1984. Der er ikke henvist til Rom-konventionens øvrige be-

stemmelser, idet disse alene skaber folkeretlige forpligtelser for de kon-

traherende stater. Danmark har ikke taget forbehold for anvendelsen af

artikel 7, stk. 1 (om anvendelse af et andet lands ufravigelige regler frem

for loven i det land, som Rom-konventionen udpeger), eller artikel 10,

stk. 1, litra e (om anvendelse af Rom-konventionen på virkningerne af

aftalens ugyldighed).

Af protokollen til Rom-konventionen fremgår det, at Danmark, Sverige

og Finland, uanset konventionens bestemmelser kan opretholde deres

nationale regler vedrørende den lov, som skal anvendes på spørgsmål

angående søtransport af gods og ændre disse regler.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Gennemførelsesloven er senest ændret ved lov nr. 442 af 31. maj 2000,

som bl.a. gennemfører to protokoller af 19. december 1988, hvorved EF-

Domstolens gives fortolkningskompetence i forhold til Rom-

konventionen. Lovændringen er trådt i kraft den 1. august 2004.

For så vidt angår forsikringsaftaler er Rom-konventionens bestemmel-

ser i medfør af gennemførelseslovens § 1, stk. 2, gjort anvendelige på

forsikringsaftaler, som dækker risici beliggende i EU. Det følger dog af

bekendtgørelse nr. 560 af 27. juni 1994 om lovvalget for visse forsik-

ringsaftaler, der er udstedt med hjemmel i gennemførelseslovens § 1, stk.

3, at lovvalgsreglerne i de såkaldte forsikringsdirektiver (direktiv

88/357/EØF (2. skadeforsikringsdirektiv) og direktiv 90/619/EØF (2.

livsforsikringsdirektiv) og direktiv 92/49/EØF (3. skadeforsikringsdirek-

tiv)) på direktivernes område finder anvendelse i stedet for konventio-

nens regler. Efter dansk ret skal forsikringsdirektivernes lovvalgsregler

således anvendes, hvis forsikringsrisikoen er beliggende i et EU-land, og

forsikringsaftalen falder inden for det relevante direktivs anvendelsesom-

råde, mens Rom-konventionens lovvalgsregler finder anvendelse, hvis

aftalen falder uden for det relevante direktivs område, eller hvis det rele-

vante direktiv henviser til national ret.

Hvis der er tale om løsørekøb af international karakter, afgøres lovval-

get efter loven om, hvilket lands retsregler der skal anvendes på løsøre-

køb af international karakter (lovbekendtgørelse nr. 722 af 24. oktober

1986), som gennemfører Haagerkonventionen af 1955. Konventionen er

ratificeret af syv europæiske lande (Danmark, Norge, Sverige, Finland,

Frankrig, Italien og Schweiz). Loven finder ikke anvendelse i forbruger-

køb, som derfor er omfattet af de for forbrugeren gunstigere bestemmel-

ser i Rom-konventionen.

Rom-konventionen viger i dansk ret for Haager-konventionen af 1955.

Det gælder dog ikke for så vidt angår forbrugeraftaler. I det omfang Haa-

ger-konventionen ikke indeholder bestemmelser om et spørgsmål, må det

afgøres efter Rom-konventionen.

Derudover indeholder FN’s konvention af 1980 om internationale løsø-

rekøb (Convention on Contracts for the International Sale of Goods

(CISG)) materielle regler om købsaftalens indgåelse og købsaftalens

retsvirkninger mellem parterne. Konventionen finder anvendelse i inter-

nationale løsørekøb, der ikke er forbrugerkøb. CISG er tiltrådt af 65 sta-

ter, herunder de nordiske lande. Danmark gennemførte konventionen ved

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

lov nr. 733 af 7. december 1988, som trådte i kraft den 1. marts 1990.

Danmark har taget forbehold over for konventionens del II om købsafta-

lens indgåelse. Derudover har de nordiske lande taget et såkaldt ”nabo-

stats”-forbehold, som fører til, at de nationale købelove skal anvendes

ved køb inden for de nordiske lande. CISG finder anvendelse, når parter-

ne har forretningssted i forskellige stater, og begge stater har tiltrådt kon-

ventionen, eller den internationale privatrets regler fører til anvendelse af

loven i en kontraherende stat.

Endelig findes der rundt om i lovgivningen en række særbestemmel-

ser, hvorefter fællesskabsretlige bestemmelser eller de nationale gennem-

førelsesbestemmelser skal anvendes, hvis aftalen har en nær tilknytning

til en eller flere medlemsstaters område, selv om parterne har valgt et

tredjelands lov. Disse bestemmelser er ikke egentlige lovvalgsbestem-

melser, men kan have indflydelse på en eventuel lovvalgsaftale. På Ju-

stitsministeriets område kan som eksempel nævnes § 27 i lov om visse

forbrugeraftaler (lov nr. 451 af 9. juni 2004) og købelovens § 87, der

gennemfører artikel 7, stk. 2, i direktivet om visse aspekter af forbruger-

køb og garantier i forbindelse hermed (direktiv 99/44/EF).

På transportområdet findes derudover flere konventioner, som Dan-

mark har tilsluttet sig, og som går forud for bestemmelserne i Rom-

konventionen. For så vidt angår landevejstransport er CMR-

konventionen gennemført i dansk ret ved lov om internationale fragtafta-

ler, den såkaldte CMR-lov (lovbekendtgørelse nr. 602 af 9. september

1986). Søloven (lovbekendtgørelse nr. 538 af 16. maj 2004 med senere

ændringer) indeholder nogle kontraktlige lovvalgsregler, der går forud

for Rom-konventionen, fordi de hviler på internationale konventioner,

som Danmark har tiltrådt. For jernbanetransport gælder der særlige lov-

valgsregler for erstatningsansvaret for skade på person eller gods. Reg-

lerne findes i bekendtgørelse nr. 71 af 18. september 1985, som gennem-

fører COTIF-konventionen af 1980. Om skade på person eller gods ved

luftfart findes der regler i luftfartsloven (lovbekendtgørelse nr. 373 af 4.

juni 1997), som gennemfører Warszawa-konventionen af 1929.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Danmark deltager som nævnt ikke i vedtagelsen af forordningsforslaget,

der er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, jf. pkt. 1.2. oven-

for. Forordningsforslaget vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Hvis man fra dansk side måtte ønske at gennemføre regler svarende til

forordningsforslaget, vil det kunne ske ved vedtagelse af en lov om lov-

valg for forpligtelser i kontraktforhold. En lov om gennemførelse af den

kommende Rom I-forordning vil i givet fald skulle erstatte lov nr. 188 af

9. maj 1984 om gennemførelse af konvention om, hvilken lov der skal

anvendes på kontraktlige forpligtelser mv., som senest ændret ved lov nr.

442 af 31. maj 2000. Rom-konventionen ville i den forbindelse skulle

opsiges.

5. Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Præsidenten for Sø- og Han-

delsretten, Præsidenterne for Københavns Byret og retterne i Århus, Aal-

borg, Odense og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerfor-

ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Amtsrådsforenin-

gen, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Autobranchens Handels- og Indu-

striforening, Brancheforeningen af Forbrugerelektronik, Danmarks Au-

tomobilhandler Forening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening,

Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Indu-

stri, Dansk IT, Dansk Kredit Råd, Dansk Markedsføringsforbund, Dansk

Organisation af Detailhandelskæder, Dansk Postordre Handel, De Dan-

ske Bilimportører, Den Danske Boghandlerforening, Finans og Leasing,

Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af

Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-

manden for Forbrugerklagenævnet, Forsikring & Pension, Frederiksberg

Kommune, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Handels-

højskolen i København (Juridisk Institut), HTS Interesseorganisationen,

Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune, Københavns Universitet (Det juridiske Fakul-

tet), Liberale Erhvervs Råd, LO Landsorganisationen i Danmark, Post

Danmark, Realkreditrådet og Århus Universitet (Juridisk Institut).

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Præsidenten for Kø-

benhavns Byret og Dommerfuldmægtigforeningen

finder ikke anled-

ning til at udtale sig om forordningsforslaget.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Domstolsstyrelsen, Præsidenterne for retterne Århus, Aalborg,

Odense og Roskilde, Den Danske Dommerforening, Danmarks Au-

tomobilhandler Forening, De Danske Bilimportører, Kommunernes

Landsforening og Foreningen af Registrerede Revisorer

har ingen

bemærkninger til forordningsforslaget.

Advokatrådet

støtter de forenklinger, præciseringer mv. der er i forsla-

get, herunder at parterne skal kunne aftale at anvende internationalt aner-

kendte principper på en kontrakt. Derudover støtter rådet forslaget i arti-

kel 5 om forbrugeraftaler, som i de fleste tilfælde fører til anvendelsen af

loven i forbrugerens hjemland. Rådet opfordrer til, at de fremtidige rela-

tioner mellem eksisterende konventioner og den kommende forordning

afklares for parter med tilknytning til Danmark.

Danmarks Rederiforening

kan tilslutte sig den generelle bestemmelse i

artikel 3 om partsautonomi, herunder at en aftale om værneting kan anses

for en aftale om lovvalg. For så vidt angår transportaftaler fører artikel 4,

stk. 1, litra c, til anvendelsen af loven i det land, hvor transportøren har

sit sædvanlige opholdssted, hvis der ikke foreligger en lovvalgsaftale.

Bestemmelsen adskiller sig fra artikel 4, stk. 4, i Rom-konventionen.

Foreningen finder ikke, at forslagets artikel 4, stk. 1, litra c, er hensigts-

mæssig i de tilfælde, hvor transportøren har hjemsted i et land, der ligger

uden for et givet konventionsregimes geografiske område, selv om trans-

porten for så vidt er omfattet af dette konventionsregime, f.eks.

Haag/Visby-regler. Foreningen ønsker, at protokollen til Rom-

konventionen om de nordiske lande videreføres. Foreningen finder, at det

bør præciseres, om parterne fortsat kan aftale at anvende UNCTAD/ICC-

regler vedrørende multimodale transporter og CMI’s regler om ”Way-

bills” mv. Artikel 23 bør efter foreningens opfattelse udbygges, så den

omfatter alle gældende og kommende konventioner, som det er tilfældet i

Rom-konventionen.

Dansk Arbejdsgiverforening

støtter overordnet, at Rom-konventionen

omdannes til en forordning, hvilket vil være med til at skabe retssikker-

hed. Foreningen ser dog umiddelbart ingen grund til at ændre Rom-

konventionens artikel 6 om individuelle arbejdsaftaler.

Dansk Industri

støtter forslaget, herunder at princippet om partsauto-

nomi er bevaret, og opfordrer til, at Danmark via en parallelaftale bliver

omfattet af en kommende forordning.

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Finansrådet

finder, at det vil skabe uklarhed, såfremt parterne får mu-

lighed for at aftale, at internationalt eller fællesskabsretligt anerkendte

aftaleretlige regler og principper skal finde anvendelse på en kontrakt.

For så vidt angår artikel 5 om forbrugeraftaler finder rådet, at forslaget er

for uklart i forhold til e-handel, herunder i de tilfælde, hvor forbrugeren

selv opsøger en hjemmeside, som i øvrigt ikke retter sig mod den stat,

hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted. Rådet mener, at det er

forkert at anvende princippet i artikel 8, stk. 3, som giver retten mulighed

for at tage hensyn til ufravigelige bestemmelser i en anden medlemsstat.

Rådet tager forbehold for at komme med yderligere bemærkninger, så-

fremt der bliver indgået en parallelaftale om anvendelse af den kommen-

de forordning i Danmark, eller at der indføres tilsvarende regler i Dan-

mark.

Forbrugerombudsmanden

finder, at forslagets artikel 5 vil være lettere

at administrere og støtter herunder anvendelsen af loven i det land, hvor

forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted. Forbrugerombudsmanden

forudsætter, at forslagets artikel 5 ligesom Rom-konventionens artikel 5,

omfatter aftaler om ydelser, der hovedsageligt er bestemt til ikke-

erhvervsmæssig anvendelse.

Forbrugerrådet

støtter forslagets artikel 5 om forbrugeraftaler og forud-

sætter, at anvendelsen af artikel 5 skal være præceptiv. Rådet ønsker, at

bestemmelsen også skal omfatte forpligtelser, der udspringer af relevante

retsforhold mellem parterne, der består forud for kontraktens indgåelse.

Undtagelsen i artikel 1, stk. 2, litra i, bør derfor efter rådets opfattelse

ikke omfatte forbrugerkontrakter. Rådet kan i øvrigt ikke støtte, at de af-

taler, der er nævnt i artikel 5, stk. 3, undtages fra hovedreglen i artikel 5,

stk. 1.

Forsikring & Pension

lægger til grund, at forslaget ikke vil omfatte for-

sikringsaftaler, som er omfattet af særlige lovvalgsregler på det forsik-

ringsretlige område. I forhold til artikel 5 om forbrugeraftaler finder For-

sikring & Pension, at det bør præciseres, at en opfordring på en hjemme-

side til at indgå en fjernsalgsaftale med en forbruger kun kan anses for at

være rettet mod forbrugerens hjemland, hvis den erhvervsdrivende i øv-

rigt har rettet den pågældende virksomhed mod forbrugerens hjemland,

f.eks. ved hjemmesidens form, sprog eller lign.

Realkreditrådet

finder, at forordningsforslaget ikke løser de problemer,

som realkreditinstitutter oplever i dag i forbindelse med grænseoverskri-

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

dende virksomhed. Et dansk realkreditinstitut, der yder lån i et andet EU-

land, vil således i dag kunne opleve at skulle overholde tre landes regler.

Realkreditrådet ønsker på den baggrund, at den generelle bestemmelse i

artikel 3 om aftalefrihed også skal finde anvendelse i forbindelse med

realkreditfinansiering. Selve pantsætningen af en fast ejendom bør dog

fortsat være omfattet af lokale regler herom. Hvis det ikke er muligt at nå

frem til denne løsning bør loven i det land, hvor ejendommen er belig-

gende, finde anvendelse for hele aftaleforholdet.

Professor, dr. jur. Ole Lando, har på vegne af

Juridisk Institut, Han-

delshøjskolen i København,

anført, at han kan støtte forslagets artikel 3,

stk. 1, hvorefter en værnetingsaftale (og i den engelske oversættelse en

voldgiftsaftale) anses som et valg af dette lands lov. Det lægges i den

sammenhæng til grund, at der alene er tale om en formodningsregel. Det

anses for en forbedring i forhold til Rom-konventionen, at parterne i

medfør af Kommissionens forslag til artikel 3, stk. 2, skal kunne vælge at

anvende aftaleretlige principper, som er anerkendt på internationalt plan

og eller på fællesskabsplan. Dog bør parterne også kunne aftale at anven-

lex mercatoria

(almindeligt internationalt anerkendte retsgrundsæt-

ninger), som efter Ole Landos opfattelse indeholder regler, der er præcise

nok til at kunne udfylde en aftale. Det foreslås, at reglerne i forslagets

artikel 4, 6 og 7, stk. 1, ikke bør finde anvendelse, såfremt det af om-

stændighederne som helhed fremgår, at aftalen har en væsentligt nærme-

re tilknytning til et andet land. Det foretrækkes til en vis grad at beholde

formodningsreglen, som findes i Rom-konventionens artikel 4 og 6. Ar-

tikel 4, stk. 1, litra b), om anvendelsen af loven i det land, hvor tjeneste-

yderen har sit sædvanlige opholdssted, på tjenesteydelsesaftaler, som må

anses for også at omfatte aftaler om opførelse og istandsættelse af fast

ejendom og andre bygge- og anlægsarbejder. Reglen vil føre til anven-

delse af loven i det land, hvor tjenesteyderen befinder sig, og ikke i det

land, hvor den faste ejendom befinder sig. Det foreslås, at bygge- og an-

lægsarbejder bør være omfattet af byggestedets lov, da den nærmeste til-

knytning er til dette land. For så vidt angår forslagets artikel 7, stk. 2, om

retsforholdet mellem fuldmagtsgiver og tredjemand foreslås det at an-

vende loven i det land, hvor tredjemand har sit sædvanlige opholdssted,

såfremt tredjemand har en berettiget forventning om, at fuldmægtigen

udøver virksomhed i dette land. Tredjemand bør herefter undersøge, om

fuldmagtsgiver har givet fuldmægtigen fuldmagt til at handle med tred-

jemand i dette land. Ole Lando foreslår i relation til artikel 3 og artikel 8,

at man henviser til henholdsvis ”ufravigelige regler” og ”absolut ufravi-

gelige regler”. For så vidt angår henvisningen i forslaget til ”sædvanligt

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

opholdssted” anføres det, at en fysisk persons sædvanlige opholdssted vil

være bopælen, men det bør præciseres.

Adjunkt Kim Østergaard har på vegne af

Juridisk Institut, Handelshøj-

skolen i København,

anført, at anvendelsen af forbrugerens sædvanlige

opholdssted i forslagets artikel 5 som afgørende for lovvalget ikke er

hensigtsmæssigt, da det vil kunne give anledning til afgrænsningspro-

blemer. Derudover henvises til, at anvendelsen af udtrykket ”rette sin

virksomhed imod” giver anledning til tvivl i forhold til elektronisk han-

del, jf. forslagets artikel 5, stk. 2, 2. pkt. Det samme gælder bestemmel-

sen i artikel 5, stk. 1, om at det er en betingelse, at der er indgået en aftale

mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, idet forbrugeren ikke altid

er bekendt med, hvornår en aftale anses for indgået i medfør af reglerne i

opholdslandet, som ikke nødvendigvis er forbrugerens bopælsland. Der-

udover findes det uhensigtsmæssigt, at artikel 5 ikke skal anvendes i de

tilfælde, hvor en tjenesteydelse udelukkende skal præsteres i et andet

land end forbrugerens sædvanlige opholdsland. Dette kan give anledning

til vanskeligheder i de tilfælde, hvor leveringsstedet ikke er fastlagt i af-

talen, navnlig for så vidt angår digitale produkter. Kim Østergaard finder

endvidere, at definitionen af selskabers sædvanlige opholdssted i forsla-

gets artikel 18 fører til begrebsmæssig inkonsistens, idet definitionen ik-

ke er i overensstemmelse med domsforordningens artikel 2, jf. artikel 60.

Københavns Universitet

har ikke afgivet høringssvar, men har rettet

henvendelse til

professor, dr.jur. Joseph Lookofsky,

som har anført, at

forslaget til forordningens artikel 4 indebærer en væsentlig ændring af

den nuværende generelle lovvalgsregel i Rom-konventionen. Efter Rom-

konventionens artikel 4 foretages lovvalget ved hjælp af den individuali-

serende metode, som suppleres af en formodningsregel. Forordningsfor-

slaget indfører derimod en bestemmelse, som automatisk fører til anven-

delse af loven i det land, hvor sælger har bopæl. Joseph Lookofsky fin-

der, at dette vil svække retssikkerheden. Forordningsforslaget vil medfø-

re et meget stift lovvalgssystem, og ønsket om ensartede resultater vil

kun kunne opnås på bekostning af rimelighedshensyn i den enkelte sag.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført følgende vedrørende nærhedsprincippet:

”Målene for dette forslag, som er at få vedtaget ensartede

regler om lovvalg for kontraktlige forpligtelser for at gøre

100

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

retsafgørelser på dette område mere forudsigelige, kan ikke i

tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor

på grund af handlingens virkninger bedre gennemføres på

fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstalt-

ninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf.

traktatens artikel 5. Da forslaget styrker retssikkerheden uden

dermed at kræve en harmonisering af den materielle aftaleret,

er fremgangsmåden med at harmonisere lovvalgsregler i fuld

overensstemmelse med det proportionalitetsprincip, der er

nedfældet i nævnte artikel.

I protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og propor-

tionalitetsprincippet hedder det under nr. 6, at

"alt andet lige

foretrækkes direktiver frem for forordninger".

For det her

omhandlede forslag er forordningen imidlertid det mest hen-

sigtsmæssige instrument, for dets bestemmelser opstiller ens-

artede regler om lovvalg, som er detaljerede, præcise og ube-

tingede, og som ikke kræver, at medlemsstaterne skal handle

for at sikre deres gennemførelse i national ret. Hvis medlems-

staterne fik et spillerum ved gennemførelsen af disse regler,

ville man genindføre den retlige usikkerhed, som forslaget

netop tager sigte på at eliminere.”

Regeringen finder, at forslaget må anses for at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, og man kan i den forbindelse tilslutte sig de be-

tragtninger, som Kommissionen er fremkommet med.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om øvrige medlems-

staters holdninger til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Der findes allerede i Rom-konventionen af 1980 et velfungerende regel-

sæt, som regulerer, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forplig-

telser.

Kommissionen har begrundet forordningsforslaget med, at Rom-

konventionen er det eneste internationalt privatretlige instrument i EU,

der endnu har form af en international traktat. Da Bruxelles I-

forordningen, den kommende Rom II-forordning og Rom-konventionen

supplerer hinanden i spørgsmål om værneting og lovvalg på det civil- og

handelsretlige område inden for EU, bør Rom-konventionen efter Kom-

missionens opfattelse erstattes af en forordning.

101

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Fra dansk side kan man støtte, at lovvalgsreglerne for kontraktlige for-

pligtelser fastsættes i en forordning, hvorved lovvalgsreglerne for kon-

traktlige forpligtelser overordnet reguleres samlet. Hermed fastholdes

princippet om i videst muligt omfang at undgå sektorspecifik regulering

af lovvalgsregler.

Forslaget indeholder endvidere nogle forbedringer og præciseringer af

den gældende Rom-konvention. Formandskabets kompromisforslag in-

deholder yderligere forbedringer, herunder til f.eks. artikel 4, hvorefter

udgangspunktet om anvendelse af loven i det land, hvor den, der skal le-

vere den karakteristiske ydelse, har sit sædvanlige opholdssted, kan fra-

viges, hvis aftalen har en nærmere tilknytning til et andet land.

Fra dansk side kan man således overordnet støtte forslaget om at omdan-

ne Rom-konventionen til en forordning.

Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke

har afgivet udtalelse.

10.

Juridisk Specialudvalg

Udkast til kommenteret dagsorden har været drøftet på et møde den 30.

marts 2007 i Juridisk Specialudvalg.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 14. juni 2006 og til Folketingets Retsudvalg den 27.

juni 2006.

102

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Dagsordenspunkt 8: Fælles referenceramme for europæisk aftaleret

Nyt notat.

Resumé

Dagsordenspunktet vedrører en drøftelse af formandskabets forslag til

den videre proces i forbindelse med projektet om en fælles reference-

ramme for europæisk aftaleret.

Danmark kan støtte formandskabets forslag om, at Rådet senest ved ud-

gangen af 2007 fastlægger sin holdning til de grundlæggende aspekter i

forbindelse med en eventuel fremtidig fælles referenceramme for euro-

pæisk aftaleret.

Danmark støtter endvidere formandskabets forslag om, at sagen skal be-

handles i Udvalget for Civilretlige Spørgsmål (generelle aspekter).

Baggrund

Europa-Parlamentet har i de senere år vedtaget flere beslutninger om

eventuel harmonisering af aftaleretten mv. i EU-landene, og ved beslut-

ning af 16. marts 2000 om Europa-Kommissionens arbejdsprogram an-

modede Parlamentet Kommissionen om at undersøge, om en mere vidt-

gående harmonisering på det civilretlige område er blevet nødvendig som

følge af det indre markeds funktion.

Det Europæiske Råd besluttede i 1999, at man for så vidt angik den ma-

terielle civilret ønskede en samlet undersøgelse af behovet for indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger for at fjerne hindringer for,

at civile retssager forløber tilfredsstillende.

På denne baggrund fremlagde Kommissionen i juli 2001 en meddelelse

om europæisk aftaleret (KOM(2001) 398 endelig). Formålet hermed var

at skabe en bred debat om europæisk aftaleret, herunder at få belyst, om

– og i givet fald hvordan – forskelle mellem de nationale aftaleretlige

regler skaber vanskeligheder for en tilfredsstillende udvikling af EU’s

indre marked.

Kommissionen fremlagde den 12. februar 2003 med henblik på en vide-

reførelse af høringsprocessen en handlingsplan om en mere sammenhæn-

103

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

gende europæisk aftaleret (KOM(2003) 68 endelig), hvori Kommissio-

nen fremlagde sine konklusioner efter høringen over meddelelsen fra juli

2001.

Den 22. september 2003 vedtog Rådet (konkurrenceevne) en resolution

vedrørende Kommissionens handlingsplan. Formålet hermed var bl.a.

over for Kommissionen at give udtryk for medlemsstaternes ønske om, at

arbejdet kommer til at foregå i tæt samarbejde med Europa-Parlamentet

og Rådet.

I april 2004 afholdt Kommissionen en konference om europæisk aftale-

ret. I konferencen deltog repræsentanter for medlemsstaterne, Europa-

Parlamentet samt europæiske og nationale interesseorganisationer mv.

På baggrund af de modtagne bidrag og tilkendegivelser fremlagde Kom-

missionen den 11. oktober 2004 meddelelsen ”Europæisk aftaleret og

revision af gældende EU-ret: Vejen frem” (KOM(2004) 651 endelig) og

iværksatte herefter første del af projektet, der vedrører udarbejdelse af en

såkaldt fælles referenceramme, der skal indeholde fælles principper og

terminologi inden for europæisk aftaleret.

Kommissionen har i første omgang etableret et netværk bestående af for-

skere, der skal udarbejde det første udkast til referenceramme. Medlems-

staterne og interesseorganisationerne holdes orienteret om dette arbejde

og vil få mulighed for at komme med forslag til forskningsgrupperne.

Kommissionen vil derved søge at sikre, at referencerammen opfylder ak-

tørernes behov.

Kommissionen afgav i september 2005 en første orienterende statusrap-

port vedrørende europæisk aftaleret (KOM(2005) 456 endelig) og afholdt

den 26. september 2005 i samarbejde med det britiske formandskab en

konference i London, hvor der også blev orienteret om status for arbej-

det.

På rådsmøde den 28.-29. november 2005 (konkurrenceevne) blev der

vedtaget en række rådskonklusioner, der opfordrede Kommissionen til

også fremover i arbejdet med aftaleretsprojektet at inddrage og orientere

medlemsstaterne og Europa-Parlamentet. Rådskonklusionerne indeholdt

tillige en opfordring til medlemsstaterne til aktivt at samarbejde med

Kommissionen og til at bistå Kommissionen i arbejdet med at tilveje-

bringe nødvendig dokumentation. I rådskonklusionerne udtrykte Rådet

104

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

endvidere anerkendelse af bl.a. den måde, hvorpå Kommissionen har til-

rettelagt projektet, og det blev fremhævet, at der i arbejdet bør fokuseres

på praktiske spørgsmål, således at resultatet giver reelle fordele for for-

brugere og virksomheder.

I marts 2007 afholdt Kommissionen i samarbejde med det tyske for-

mandskab en konference om europæisk aftaleret. I konferencen deltog

repræsentanter for medlemsstaterne, Europa-Parlamentet samt europæi-

ske og nationale interesseorganisationer.

Kommissionen har tilkendegivet, at den anden orienterende statusrapport

kan forventes at foreligge inden udgangen af april 2007.

Indhold

Formandskabet har foreslået, at Rådet senest ved udgangen af 2007 fast-

lægger sin holdning til visse grundlæggende aspekter i forbindelse med

en eventuel fremtidig fælles referenceramme for europæisk aftaleret.

Formandskabet har endvidere foreslået, at sagen skal behandles i Udval-

get for Civilretlige Spørgsmål (generelle aspekter) på grundlag af et do-

kument, som formandskabet vil forelægge.

Formandskabet har i den forbindelse peget på nogle af de grundlæggende

spørgsmål, der kan overvejes i forbindelse med en fastlæggelse af ind-

holdet af, formålet med og anvendelsesområdet for den fælles reference-

ramme. Det er ikke hensigten, at Rådet på nuværende tidspunkt konkret

skal drøfte disse spørgsmål vedrørende afgrænsningen af referenceram-

men.

Gældende dansk ret

Aftaleretten er i Danmark en del af privatretten (i modsætning til den of-

fentlige ret) og en del af formueretten (i modsætning til f.eks. familieretten).

Regler om aftalers indgåelse, gyldighed og fortolkning er almindelig aftale-

ret i den forstand, at reglerne er fælles for de fleste aftaler. Regler om afta-

lers indhold og opfyldelse/misligholdelse er en anden central del af aftale-

retten.

Aftaleretten er i vidt omfang lovreguleret, men der gælder også en række

ulovbestemte principper mv., f.eks. en række fortolkningsregler, som an-

vendes af domstole og klagenævn. Endvidere er der på mange væsentlige

105

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

områder inden for erhvervslivet udarbejdet standardvilkår eller standardaf-

taler, f.eks. AB 92 vedrørende entrepriseforhold.

Aftaleretten bygger på et princip om aftalefrihed, dvs. at der kan indgås af-

taler med, hvem man vil, og med det indhold, som parterne kan blive enige

om. Princippet er dog modificeret i en række love, bl.a. i forbrugerlovgiv-

ningen.

Aftaleloven indeholder generelle regler navnlig om indgåelse af aftaler og

om ugyldighed samt om fuldmagtsforhold. Loven indeholder desuden visse

særlige regler om forbrugeraftaler. Loven gælder – med undtagelse af de

særlige regler om forbrugeraftaler – kun, hvis ikke andet er aftalt eller føl-

ger af handelsbrug (kutyme).

Købeloven indeholder generelle regler om indhold og opfyldelse af aftaler

om køb af løsøre. Lovens regler kan uden for forbrugerforhold fraviges ved

aftale.

Den internationale købelov gennemfører dele af FN’s konvention om afta-

ler om internationale køb (CISG) her i landet, og loven gælder for han-

delskøb, hvor parterne har forretningssted i flere lande. Lovens regler kan

fraviges ved aftale.

Andre generelle love om aftaleretlige spørgsmål er bl.a. gældsbrevsloven

og forældelsesloven.

Der findes endvidere en række love, som regulerer visse aftaleretlige for-

hold inden for bestemte områder, f.eks. søloven, lov om internationale

fragtaftaler, forsikringsaftaleloven, pakkerejseloven, lejeloven og konkurs-

loven. Visse love indeholder både aftaleretlige og offentligretlige regler,

f.eks. lov om visse betalingsmidler.

På forbrugerområdet er der i de seneste årtier ud over de særlige forbruger-

regler i aftaleloven og købeloven gennemført en omfattende aftaleretlig

lovgivning om bestemte aftaletyper mv. Det gælder f.eks. kreditaftaleloven,

lov om visse forbrugeraftaler, lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse

af fast ejendom og lov om forbrugerbeskyttelse ved aftaler, der giver brugs-

ret til fast ejendom på timesharebasis. Bortset fra lov om forbrugerbeskyt-

telse ved erhvervelse af fast ejendom indeholder de sidstnævnte love be-

stemmelser, der gennemfører EU-direktiver i dansk ret.

106

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Formandskabets forslag til den videre proces vedrørende en fælles refe-

renceramme for europæisk aftaleret har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Formandskabets forslag til den videre proces vedrørende en fælles refe-

renceramme for europæisk aftaleret har ikke været sendt i høring.

Nærhedsprincippet

Formandskabets forslag til den videre proces vedrørende en fælles refe-

renceramme for europæisk aftaleret giver ikke i sig selv anledning til

spørgsmål, der kan vurderes i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdning

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om øvrige medlems-

staters holdning til formandskabets forslag til den videre proces.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for formandskabets forslag til den vi-

dere proces vedrørende en fælles referenceramme for europæisk aftaleret.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres forud for drøftelsen af fremgangsmå-

den i forbindelse med den videre proces.

10.

Juridisk specialudvalg

Udkast til kommenteret dagsorden har været drøftet på et møde den 30.

marts 2007 i Juridisk Specialudvalg.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Kommissionens meddelelse fra 2001 tillige med et grundnotat herom

blev sendt til Europaudvalget og Retsudvalget den 13. september 2001.

107

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Kommissionens handlingsplan fra 2003 tillige med et grundnotat herom

blev sendt til Europaudvalget og Retsudvalget den 3. april 2003. Et revi-

deret grundnotat blev den 1. maj 2003 sendt til Retsudvalget og den 5.

maj 2003 til Europaudvalget.

Aktuelt notat vedrørende rådsmødet (konkurrenceevne) den 22. septem-

ber 2003, hvor Rådets resolution fra september 2003 var på dagsordenen,

blev sendt til Europaudvalget og Retsudvalget den 12. september 2003.

Kommissionens meddelelse ”Europæisk aftaleret og revision af gælden-

de EU-ret: Vejen frem” er den 12. december 2004 sendt til Europaudval-

get og Retsudvalget.

Aktuelt notat vedrørende rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.-29. no-

vember 2005, hvor Rådets konklusioner var på dagsordenen, blev sendt

til Europaudvalget og Retsudvalget den 17. november 2005.

108

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Dagsordenspunkt 9: EU-kommissionens forslag til Rådets forord-

ning om ændring af forordning (EF) nr. 2201/2003 for så vidt angår

kompetence og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager

(KOM(2006)399) (ROM III)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv

Resumé

Forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

2201/2003 indeholder regler om behandlingen af grænseoverskridende

sager om separation eller skilsmisse, især om lovvalg, international

kompetence samt mulighed for at indgå aftaler om lovvalg og internatio-

nal kompetence. Formålet med forslaget er at skabe klare og udtømmen-

de retlige rammer i sager om separation eller skilsmisse inden for EU og

at sikre borgerne en fair behandling i sådanne sager i relation til retssik-

kerhed, retlig forudsigelighed, smidighed og mulighed for at få behandlet

en sag om separation eller skilsmisse.

Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-traktatens artikel

61, jf. artikel 65, deltager Danmark i henhold til artikel 1 i Protokollen

om Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggen-

der) ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsfor-

slag, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Rådet forventes på Rådsmødet at drøfte enkelte overordnede spørgsmål

om forslagets anvendelsesområde med henblik på at opnå enighed om

visse retningslinier i relation til:

•

Ægtefæller skal have adgang til at aftale, at deres skilsmissesag

skal behandles i en af de medlemsstater, som ville have kompe-

tence efter de gældende kompetenceregler, i den medlemsstat,

hvor en af ægtefællerne er statsborger, eller i den medlemsstat,

hvor ægtefællerne havde deres seneste fælles bopæl.

Forordningen skal indeholde lovvalgsregler, der skal anvendes,

hvis der ikke er indgået en lovvalgsaftale.

•

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling

der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

109

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

•

Ved indgåelse af aftaler om kompetence eller lovvalg skal der ta-

ges hensyn til, at "svage ægtefæller” ikke tvinges til at indgå uri-

melige aftaler.

Respekt for medlemsstaternes lovgivning og traditioner på det

familieretlige område: Det skal præciseres, at forslaget ikke skal

regulere eller harmonisere de enkelte medlemsstaters materielle

skilsmisselovgivning, og at det derfor ikke pålægges en medlems-

stat, hvor der ikke er adgang til skilsmisse, at indføre skilsmisse.

Endvidere skal det præciseres, at definitionen på et ægteskab og

spørgsmål om gyldigheden af et ægteskab henhører under natio-

nal ret. Endelig skal der findes en løsning på de problemer, som

lovvalgsreglerne skaber for de lande, hvor det er relativt nemt at

blive skilt.

Der skal findes en fælles løsning på de situationer, hvor statsbor-

gerskab efter forordningen er en tilknytningsfaktor, og hvor en

ægtefælle har dobbelt statsborgerskab.

Baggrund

•

1.1. Baggrunden for forslaget om international kompetence og lovvalg i

ægteskabssager

Med Amsterdamtraktaten blev EU-samarbejdet om civilretlige spørgsmål

med grænseoverskridende virkninger lagt ind under EF-traktatens afsnit

IV. Det følger nu af EF-traktatens artikel 61, litra c, og artikel 65, at Fæl-

lesskabet kan vedtage foranstaltninger vedrørende civilretligt samarbejde

i spørgsmål med grænseoverskridende virkninger i det omfang, det er

nødvendigt for det indre markeds funktion. Dette omfatter blandt andet

foranstaltninger til forbedring og forenkling af anerkendelsen og fuldbyr-

delsen af retsafgørelser i borgerlige sager samt fremme af foreneligheden

mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og konflikter om kompeten-

ce.

Det Europæiske Råd har ved to lejligheder peget på problemerne i for-

bindelse med lovvalg i ægteskabssager

. På topmødet i Wien i 1998 an-

modede Det Europæiske Råd om, at muligheden for at fremlægge forslag

til en retsakt om lovvalg i ægteskabssager overvejes senest fem år efter

I det følgende anvendes ”ægteskabssager” som betegnelse for sager om separation

eller skilsmisse.

110

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse

. I november 2004 opfordrede Det

Europæiske Råd Kommissionen til at fremlægge en grønbog om lov-

valgsregler i ægteskabssager i løbet af 2005

Forslaget om kompetence og lovvalg i ægteskabssager bygger på Kom-

missionens grønbog af 14. marts 2005 om lovvalg og kompetence i ægte-

skabssager (KOM(2005) 82).

1.2. EU-retlig regulering af international kompetence og lovvalg i ægte-

skabssager

På nuværende tidspunkt findes der ingen fællesskabsregler om lovvalg i

ægteskabssager. Formålet med de foreslåede lovvalgsregler er at afgøre,

hvilket lands lovgivning der skal finde anvendelse ved afgørelse af en

ægteskabssag. Dette omfatter bl.a. hvilke betingelser, der skal være op-

fyldt for at meddele separation eller skilsmisse, samt på hvilke vilkår se-

parationen eller skilsmissen meddeles.

Forordning (EF) nr. 2201/2003

(den nye Bruxelles II-forordning) inde-

holder regler om international kompetence i sager om skilsmisse mv.,

men den indeholder ingen bestemmelser om lovvalg samt mulighed for at

indgå aftaler om lovvalg eller international kompetence. Forordningen

giver dog ægtefællerne mulighed for at vælge mellem forskellige alterna-

tive kompetencegrunde.

Når der er anlagt en ægteskabssag i en medlemsstat, afgøres spørgsmålet

om lovvalg efter den pågældende stats international privatretlige regler

om lovvalg, og disse regler er forskellige i de enkelte medlemsstater. I

flertallet af medlemsstater skal sagen afgøres efter reglerne i den retsor-

den, hvortil den har den tætteste tilknytning. I andre medlemsstater an-

vendes alene domslandets lov ("lex fori").

Det bemærkes, at Danmark på grund af det retlige forbehold ikke deltog i

vedtagelsen af den nye Bruxelles II-forordning, ligesom forordningen

ikke finder anvendelse i forhold til Danmark.

Wien-handlingsplanen, vedtaget af Det Europæiske Råd den 3. december 1998, EFT C

12 af 15.1.2000, s. 1.

Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske

Union, vedtaget af Det Europæiske Råd den 4-5. november 2004.

Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager ved-

rørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000.

111

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

1.3. Internationale konventioner om international kompetence og lovvalg

i ægteskabssager

Den Nordiske Ægteskabskonvention

indeholder regler om lovvalg i sa-

ger om separation og skilsmisse i relation til de nordiske lande. Efter

konventionens regler anvender den kompetente myndighed egen lov.

2. Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 61 (c), jf.

artikel 65, hvorefter Fællesskabet – med henblik på at indføre et område

med frihed, sikkerhed og retfærdighed – kan vedtage foranstaltninger

vedrørende civilretligt samarbejde i spørgsmål med grænseoverskridende

virkninger i det omfang, det er nødvendigt for det indre markeds funkti-

on. Dette omfatter blandt andet fremme af foreneligheden mellem med-

lemsstaternes regler om lovvalg og konflikter om international kompe-

tence.

Vedtagelsen af forslaget er reguleret af traktatens artikel 67, stk. 2, hvor-

efter Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-

Parlamentet.

Efter artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til

Amsterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af for-

anstaltninger, der fremsættes under henvisning til bl.a. artikel 61, jf. 65, i

EF-traktaten, og disse vil derfor ikke være bindende for eller finde an-

vendelse i Danmark.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget, og forordnin-

gen vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Nærhedsprincippet

3.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at formålet med forordningen – at skabe klare

retlige rammer om ægteskabssager inden for EU – ikke i tilstrækkelig

Bekendtgørelse nr. 121 af 10. april 1954 om konvention mellem Danmark, Finland,

Island, Norge og Sverige indeholdende internationalretlige bestemmelser om ægteskab,

adoption og værgemål, undertegnet i Stockholm den 6. februar 1931, senest ændret ved

bekendtgørelse nr. 34 af 28. november 2002. Artikel 7 indeholder kompetenceregler,

der svarer til reglerne i artikel 3 i den nye Bruxelles II-forordning, jf. pkt. 5.2.

112

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

grad kan opfyldes af medlemsstaterne, og at dette bedre kan ske på fæl-

lesskabsplan. Fællesskabet kan derfor i overensstemmelse med subsidia-

ritetsprincippet i traktatens artikel 5 træffe foranstaltninger herom. I

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i den nævnte artikel

går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse

mål.

3.2. Regeringens vurdering af nærhedsprincippet

Regeringen finder, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da for-

målet med forslaget er at styrke retssikkerheden samt øge forudsigelig-

heden og fleksibiliteten for EU-borgere involveret i ægteskabssager.

Folketingets Europaudvalg har i udtalelse af 6. oktober 2006 tilsluttet sig

regeringens opfattelse af nærhedsprincippet. Medlemmerne af udvalget

fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten har dog erklæret sig uenige heri.

Formål og indhold

Det overordnede formål med forslaget er at skabe klare og udtømmende

retlige rammer om ægteskabssager inden for EU og at sikre borgerne en

fair behandling i sådanne sager i relation til retssikkerhed, retlig forudsi-

gelighed, smidighed og mulighed for at få behandlet en ægteskabssag.

Hovedelementerne i forslaget er regler om:

•

Lovvalg

International kompetence

Mulighed for at indgå aftaler om lovvalg eller international kom-

petence

Forordningen påtænkes gennemført ved at indsætte bestemmelser om

international kompetence, lovvalg mv. i den nye Bruxelles II-forordning.

4.1. Ny titel

Efter artikel 1, (1), i forslaget skal titlen på den nye Bruxelles II-

forordning affattes således: ”Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægte-

skabssager og i sager vedrørende forældreansvar samt lovvalg i ægte-

skabssager”.

4.2. Aftalt værneting i ægteskabssager

113

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Artikel 3 i den nye Bruxelles II-forordning bestemmer, hvornår retterne

i en medlemsstat har kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål

vedrørende skilsmisse, separation og omstødelse af ægteskab. Det drejer

sig bl.a. om følgende situationer: Begge ægtefæller bor i den pågældende

stat eller havde deres sidste bopæl der, sagsøgte bor i den pågældende

stat, eller sagsøgeren bor i den pågældende stat og har boet der i mindst 1

år.

Det foreslås, at der i forordningen indsættes en ny artikel 3a, der giver

ægtefællerne mulighed for at aftale, at en ret eller retterne i en medlems-

stat skal have kompetence til at pådømme en sag mellem dem om skils-

misse eller separation, forudsat at de har en betydelig tilknytning til den-

ne medlemsstat i kraft af,

a) at en eller flere af de i artikel 3 anførte kompetence-

grunde finder anvendelse, eller

b) at det er den stat, hvor ægtefællerne i mindst tre år hav-

de deres seneste fælles opholdssted, eller

c) at en af ægtefællerne er statsborger i denne medlems-

stat.

En sådan værnetingsaftale skal være skriftlig og undertegnet af begge

ægtefæller senest på det tidspunkt, hvor sagen anlægges.

Muligheden for at aftale værneting gælder ikke i sager om omstødelse af

ægteskab.

4.3. Residualkompetence

Hvis ingen ret i en medlemsstat har kompetence til at behandle en ægte-

skabssag, indeholder forslaget en udtømmende regel om residualkompe-

tence, der erstatter reglerne herom i artikel 7 i den nye Bruxelles II-

forordning. Forslaget sikrer i visse situationer ægtefæller, der ikke bor i

en medlemsstat, muligheden for at få behandlet en ægteskabssag i en

medlemsstat, forudsat at de har tætte forbindelser til den pågældende

medlemsstat på grund af statsborgerskab eller tidligere bopæl der i et vist

tidsrum.

Det bemærkes, at der ved ”ret” i denne forbindelse forstås alle myndighederne i med-

lemsstaterne med kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende skilsmis-

se, separation og omstødelse.

114

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

4.4. Forældreansvar (forældremyndighed og samvær)

Forslagets regler om international kompetence og lovvalg vedrørende

ægteskabssager berører ikke spørgsmålet om forældreansvar udover for-

slaget om at ændre artikel 12, således at den ret, som ægtefællerne har

valgt efter artikel 3a, også har international kompetence til at afgøre

spørgsmål om forældreansvar i tilknytning til ægteskabssagen, forudsat

at betingelserne i artikel 12 er opfyldt, især at dette er i barnets tarv.

Herudover indeholder forslaget ikke andre regler i relation til forældrean-

svar. Den internationale kompetence for en medlemsstat til at behandle

sager om forældreansvar er således reguleret af de gældende bestemmel-

ser i den nye Bruxelles II-forordning, mens spørgsmålet om lovvalg er

reguleret af national ret.

4.5. Lovvalg i ægteskabssager

Det foreslås, at der i forordningen indsættes harmoniserede lovvalgs-

regler i skilsmisse- og separationssager.

Efter den foreslåede artikel 20a kan ægtefællerne i relation til en sag om

skilsmisse eller separation aftale, at en af følgende love skal finde anven-

delse:

a) Loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres seneste

fælles opholdssted, for så vidt en af dem stadig er bosat

i denne stat.

b) Loven i den stat, hvori en af ægtefællerne har statsbor-

gerskab.

c) Loven i en stat, hvor ægtefællerne har været bosat i

mindst fem år.

d) Loven i den medlemsstat, hvori sagen rejses.

Aftalen om lovvalg skal være skriftlig og undertegnet af begge ægtefæl-

ler senest på det tidspunkt, hvor sagen anlægges for retten.

Hvis parterne ikke har indgået en aftale om lovvalg, bestemmer den fore-

slåede artikel 20b, at ægteskabssager skal behandles efter loven i den

stat,

a) hvor ægtefællerne har deres fælles sædvanlige opholds-

sted, eller i mangel heraf

115

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

b) hvor ægtefællerne havde deres seneste fælles opholds-

sted, såfremt en af dem stadig er bosat i denne stat, eller

i mangel heraf

c) hvori begge ægtefæller er statsborgere, eller i mangel

heraf

d) hvor skilsmisse- eller separationsbegæringen indgives.

Der er ikke noget til hinder for, at disse lovvalgsregler fører til anvendel-

se af loven i en ikke-medlemsstat.

Efter den foreslåede artikel 20e kan anvendelsen af en bestemmelse i den

lov, som lovvalgsreglerne udpeger, kun afvises, hvis en sådan anvendelse

ville være åbenlyst uforeneligt med ufravigelige retsprincipper i

domslandet (”ordre public”).

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Økonomiske og Sociale Komite har i udtalelse af

13. december 2006 grundlæggende tilsluttet sig forslaget. Komiteen fin-

der dog umiddelbart, at det havde været mere logisk, hvis forslaget også

havde omfattet spørgsmål om behandlingen af ægtefællernes formue ved

separation og skilsmisse

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

6.1. Lovvalg

De danske regler om separation og skilsmisse indeholder ikke generelle

lovvalgsregler. Det er imidlertid fast antaget i teori og praksis, at sager

om separation eller skilsmisse, der behandles her i landet, altid afgøres

efter dansk ret (”lex fori”). Det er således ikke muligt for ægtefæller at

aftale, at danske myndigheder skal afgøre spørgsmålet om separation el-

ler skilsmisse efter et andet lands lov.

6.2. International kompetence i ægteskabssager

Med virkning fra den 1. januar 2007 skal alle anmodninger om separati-

on eller skilsmisse indgives til statsforvaltningen, jf. § 37, stk. 2, i ægte-

Se Kommissionens grønbog om lovkonfliktregler i sager vedrørende formueforholdet

mellem ægtefæller, herunder spørgsmålet om retlig kompetence og gensidig anerken-

delse (KOM(2006) 400 endelig).

116

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

skabsloven. Efter ægteskabslovens § 43 a finder reglerne i retsplejelo-

vens § 448 c anvendelse på statsforvaltningernes internationale kompe-

tence i disse sager.

En sag om opløsning af ægteskab kan efter retsplejelovens § 448 c be-

handles i Danmark, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

•

Sagsøgte har bopæl her.

Sagsøgeren har bopæl her og enten har boet her i de sidste to år

eller tidligere har haft bopæl her.

Sagsøgeren er dansk statsborger, og det godtgøres, at han på

grund af sit statsborgerskab ikke vil kunne anlægge sag i det land,

hvor han har bopæl.

Begge parter er danske statsborgere, og sagsøgte ikke modsætter

sig indbringelse for dansk domstol.

Skilsmisse søges på grundlag af separation meddelt her i landet

inden for de sidste fem år.

•

Efter lovens § 448 c, stk. 3, kan disse regler fraviges ved international

overenskomst. Dette er sket ved Den Nordiske Ægteskabskonvention, jf.

pkt. 2.3.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Som det fremgår af pkt. 3, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

forslaget, og det vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark. Retsakten vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser for Danmark.

Høring

Forslaget om kompetence og lovvalg i ægteskabssager blev den 28. juli

2006 sendt i høring med frist til den 9. august 2006 hos:

Børnerådet, Red Barnet Danmark, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Landsforeningen Børn og

Samvær, Mødrehjælpen, Foreningen af offentlige chefer i Statsamterne,

Foreningen af Statsamtmænd, Advokatrådet, Danske Familieadvokater,

Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af fami-

lieretsadvokater (FAF), Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Præsidenten for Østre Landsret,

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret,

117

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Retten i Århus, Retten i Odense, Retten i Aalborg, Retten i Roskilde og

Institut for Menneskerettigheder.

Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Vestre

Landsret og Børnesagens Fællesråd har meddelt, at de ikke har bemærk-

ninger til forslaget. Institut for Menneskerettigheder har meddelt, at insti-

tuttet p.t. ikke råder over kompetence til vurdering af forslaget.

Advokatrådet har meddelt, at det principielt støtter forslaget. Rådet fore-

slår dog, at der i den foreslåede artikel 20a, stk. 2, som nyt 2. pkt. indsæt-

tes: ”Medmindre ægtefællerne har aftalt andet, er denne ret eller disse

retter enekompetente”. Der henvises til artikel 23, stk. 1, i forordning

(EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuld-

byrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Dette

forslag skal sikre, at der ikke opstår uenighed om værnetingsaftalens for-

tolkning med deraf følgende risiko for anlæg af parallelle søgsmål i to

forskellige medlemsstater. Advokatrådet foreslår endvidere, at med hen-

syn til lovvalget i mangel af aftale herom, bør udgangspunktet være lo-

ven i den stat, hvor sagen behandles (lex fori).

Børnerådet har meddelt, at det følger af artikel 3 i FN’s Børnekonventi-

on, at udgangspunktet for alle afgørelser, der træffes vedrørende et barn,

skal være det enkelte barns bedste. Denne bestemmelse gælder også for

Den Europæiske Union, da alle medlemsstaterne har tiltrådt Børnekon-

ventionen. Barnets bedste ses bedst opfyldt, når der i afgørelsen af, hvil-

ken lov der skal finde anvendelse ved separation og skilsmisse, især tages

hensyn til lovvalgets betydning for ægtefællernes børn. Er der forskel på

barnets status og rettigheder i de forskellige lovgivninger, må dette tages

i betragtning ved valget af hvilken lov, der skal finde anvendelse.

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 3. april 2007.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Under drøftelserne af forslaget i den civilretlige arbejdsgruppe har med-

lemsstaterne tilsluttet sig grundelementerne i forslaget. Enkelte medlems-

stater har dog udtrykt betænkelighed ved, at de foreslåede lovvalgsregler

kan medføre, at en skilsmissesag efter de foreslåede lovvalgsregler skal

118

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

afgøres efter en lov, der indeholder strengere skilsmissebetingelser end

loven i den medlemsstat, hvor sagen behandles.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt tiltag på EU-niveau, der kan forbedre EU-

borgernes retssikkerhed. Dette gælder ikke mindst inden for familieret-

ten, der berører et meget stort antal EU-borgere.

Forslaget om kompetence og lovvalg i ægteskabssager er vigtigt, fordi

det vil kunne medvirke til at sikre borgerne en fair behandling i sådanne

sager i relation til retssikkerhed, retlig forudsigelighed, smidighed og

mulighed for at få behandlet en ægteskabssag.

Regeringen kan derfor generelt støtte en udvidelse af den nye Bruxelles

II-forordning til at omfatte regler om lovvalg samt mulighed for at indgå

aftaler om international kompetence og lovvalg i ægteskabssager.

Det er dog samtidig vigtigt at være opmærksom på de grundlæggende

familieretlige regler og principper, som gælder i medlemsstaterne, her-

under de ikke uvæsentlige forskelle der findes mellem medlemsstaterne

på det familieretlige område.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om forslaget er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den

5. september 2006.

Den 29. september 2006 gennemførte Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg en teknisk gennemgang af forslaget med ministeren for fami-

lie- og forbrugeranliggender.

119

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Dagsordenspunkt 10: EU-kommissionens forslag til Rådets forord-

ning om kompetence, gældende lov, anerkendelse af retsafgørelser

og om samarbejde vedrørende underholdspligt (KOM(2005)649)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resume

Forslaget til forordning indeholder regler om behandlingen af grænse-

overskridende sager om underholdspligt i familieforhold, især om inter-

national kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgø-

relser, fælles procedureregler og samarbejde.

Formålet med forslaget er at fjerne de hindringer, der vanskeliggør ind-

drivelse af underholdsbidrag i en EU-medlemsstat på grundlag af en af-

gørelse fra en anden medlemsstat. Forordningen giver mulighed for en

betydelig mere effektiv inddrivelse af underholdsbidrag i grænseover-

skridende situationer end de gældende instrumenter.

I opfordringen til Rådet foreslås reglerne om vedtagelse af retsakter om

underholdspligt ændret, således at de ikke skal vedtagelse med enstem-

mighed efter høring af Europa-Parlamentet, men med kvalificeret flertal

efter proceduren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-traktatens artikel

61, jf. 65, deltager Danmark i henhold til artikel 1 i Protokollen om

Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender)

ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag,

der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Rådet forventes på Rådsmødet at drøfte den fælles vilje til at gennemføre

forslaget. Endvidere forventes der drøftelse af enkelte overordnede

spørgsmål om forslagets anvendelsesområde med henblik på at opnå

enighed om at visse retningslinier i relation til:

•

Afskaffelse af eksekvatur

Internationalt samarbejde

Anvendelse af forordningen også på rent nationale sager

Medlemsstaternes mulighed for at indgå bilaterale aftaler med

tredjeland inden for forordningens anvendelsesområde

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling

der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

120

Rådsmøde nr. 2794 (Retlige og Indre Anliggender) 19.-20. april 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 19-20/4-07 – pkt. 1-14

Baggrund

2.1. Baggrunden for forslaget om underholdspligt