NOTAT
Dato:
Kontor:
J.nr.:
Sagsbeh.:
Fil-navn:
3. maj 2007
Internationalt
2007/4050-945
JVD
Redegørelse
INM 254
Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik vedrørende ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations
dagsordenspunkter på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007
Dagsordenspunkt 15): Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og
ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 med hensyn til denne ordning (Rapid
Border Intervention Teams) (KOM(2006)401)
På rådsmødet blev der opnået politisk enighed om indførelse af en ordning for oprettelse af
hurtige grænseindsatshold med henblik på, at denne kan vedtages som et a-punkt på et
kommende rådsmøde, når Europa-Parlamentet har afsluttet sin behandling af sagen.
Dagsordenspunkt 16): Flygtningesituationen i Irak og nærområdet
Drøftelsen fandt sted under frokosten. Der var tale om en generel drøftelse af flygtningesitu-
ationen i Irak og nærområdet. Flere medlemslande udtrykte i den forbindelse støtte til den
humanitære indsats i området. Der var ikke støtte til at aktivere mekanismen for midlertidig
beskyttelse i medfør af direktivet om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfæl-
de af massetilstrømning af fordrevne personer
Dagsordenspunkt 17): Bekæmpelse af den ulovlige indvandrings pull-faktor: ulovlig
beskæftigelse – rapport fra Kommissionen
Drøftelsen fandt sted under frokosten. Kommissionen orienterede om planerne i forhold til et
kommende direktivforslag om bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse som led i bekæmpelse
af den ulovlige indvandring. Kommissionen opfordrede medlemslandene til at styrke hånd-
hævelsen af eksisterende nationale foranstaltninger til at bekæmpe den ulovlige beskæfti-
gelse, der anses for at være en væsentlig pull-faktor for ulovlig indvandring.
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.