Europaudvalget 2006-07
2795+2796 Almindelige anl. Bilag 7
Offentligt
365887_0001.png
Supplement til samlenotat vedr. rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 23.-24. april 2007
3. Central Asien-strategi
KOM-dokument foreligger ikke.
Nye afsnit er markeret med fed.
1. Resumé
Der ventes en første indledende drøftelse om Centralasien-strategien.
2. Baggrund
Formandskabet har ønsket at opprioritere EU's forbindelser til Centralasien. Der sigtes mod at
udarbejde en EU-strategi for regionen på Det Europæiske Råd i juni, jf. konklusionerne fra Det
Europæiske Råd i december 2006. Formandskabet, Den Særlige Repræsentant Morel samt
Kommissionen vil på et senere tidspunkt fremlægge et egentligt udkast til strategi.
EU's troika på udenrigsministerniveau havde den 28. marts 2007 konsultationer med de fem
centralasiatiske lande i Astana i Kazakhstan. Reaktionerne fra de centralasiatiske lande på EU's
foreløbige overvejelser vil danne grundlag for Rådets første drøftelse af hovedelementer i EU's
strategi.
EU's foreløbige overvejelser i forhold til strategien går på at forstærke samarbejdet med
Centralasien inden for følgende områder: god regeringsførelse, demokrati,
menneskerettigheder, retsstat, uddannelse og træning, samt handel og økonomisk udvikling,
herunder på energi- og miljøområdet.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet ventes at have en første drøftelse af EU's foreløbige overvejelser om hovedelementerne i
en kommende EU-strategi i forhold til Centralasien. Drøftelsen vil være et skridt på vejen til
etablering af en EU-strategi for Centralasien, som forventes vedtaget på Det Europæiske Råd i
juni. Drøftelsen på rådsmødet ventes at koncentrere sig om EU's strategiske interesser i
Centralasien, og hvordan EU bedst kan påvirke udviklingen i regionen.
Rådet forventes
samtidig at vedtage etablering af en struktureret dialog med Usbekistan om
menneskerettighedssituationen i landet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-
økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støtter man op om at udbygge EU’s forhold til Central Asien, herunder
udarbejdelsen af en Central Asien-strategi.
Fra dansk side støtter man ligeledes
etableringen af en resultatorienteret menneskerettighedsdialog med Usbekistan.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel enighed om at opprioritere forholdet mellem Central Asien og EU.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
- 2-