PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2798 - Økofin Bilag 1
Offentligt

25. april 2007

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 8. maj 2007

Kommissionens foreløbige forslag til EU’s budget for 2008

- Præsentation ved Kommissionen

KOM-dokument findes ikke

Finansielle tjenesteydelser

Hedgefonde

- Rådskonklusioner

KOM(2006)686

Hvidbog om forbedring af EU’s indre marked – reguleringen for investe-

ringsfonde

- Rådkonklusioner

KOM(2006)686

Aldring og finansielle markeder

- Rådskonklusioner

KOM-dokument findes ikke

Lamfalussy-processen

- Statusrapport fra den interinstitutionelle overvågningsgruppe og Kommissionen

KOM-dokument findes ikke

IASB – finansiering og organisering

- Statusrapport fra Kommissionen

KOM-dokument findes ikke

side 2

side 5

side 9

side 12

side 14

side 16

Kommissionens ændringsforslag nr. 4 til EU’s budget for 2007

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. maj 2007, men

forventes forelagt på et kommende rådsmøde som A-punkt

SEC(2007)483

side 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Kommissionens foreløbige forslag til EU’s budget

for 2008

Resumé

Kommissionen forventes at præsentere det foreløbige forslag til EU’s budget for 2008. Rådets 1.

læsning finder sted den 13. juli 2007. Præsentationen har ingen lovgivningsmæssige, statsfinan-

sielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Det endelige budget for 2008, som

forventes vedtaget i december 2007, vil fastlægge det danske EU-bidrag for 2008, hvilket vil

have statsfinansielle konsekvenser.

Baggrund og indhold

Kommissionen vil præsentere det foreløbige forslag til EU's budget for 2008. Rå-

dets 1. læsning af forslaget forventes at finde sted den 13. juli 2007.

2008-budgettet skal fastlægges ud fra den interinstitutionelle aftale (IIA’en) og de

heri indeholdte udgiftslofter (finansielle perspektiver) for perioden 2007-2013.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning er endnu ikke kendt.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens præsentation af det foreløbige budgetforslag til EU's budget for

2008 har ingen lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser. Det endelige budget, som forventes vedtaget i december 2007, vil

fastlægge det danske EU-bidrag for 2008 og vil således have statsfinansielle kon-

sekvenser.

Høring

Sagen har været sendt i høring i Specialudvalget for EU’s budget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik forelagt et notat forud for, at ECOFIN den 27.

marts 2007 vedtog Rådets prioriteter for EU’s 2008-budget.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side kan Rådets generelle tilgang støttes, som fastlagt i Rådets priorite-

ter for 2008-budgettet fra 27. marts 2007, idet der fra dansk side lægges stor vægt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på budgetdisciplin, herunder overholdelse af udgiftslofterne i de finansielle per-

spektiver og sikring af en tilstrækkelig margen til uforudsete udgifter.

Danmark kan desuden støtte de specifikke konklusioner i Rådets prioriteter for

2008-budgettet vedrørende landbrug, strukturfonde, eksterne politikker og admi-

nistration – hvor Danmark lægger vægt på et øget fokus på effektivitet i EU’s

institutioner.

Den danske holdning vil blive nærmere fastlagt på baggrund af Kommissionens

budgetforslag, og forud for Rådets 1. læsning af budgetforslaget den 13. juli 2007.

Andre landes holdninger

ECOFIN vedtog den 27. marts 2007 Rådets prioriteter for 2008-budgettet.

Her fremgår det, at en væsentlig prioritet vil være at sikre budgetdisciplin, som det

også sker i medlemslandene. Således skal de finansielle perspektiver overholdes

med tilstrækkelig margen i hver udgiftskategori til uforudsete udgifter, ligesom der

skal ske en retvisende og realistisk budgettering, hvilket ses som udtryk for god

finansforvaltning. Omprioritering og omfordeling understreges også som et væ-

sentligt instrument til at sikre opfyldelsen af aktuelle og fremtidige behov.

Vedr. både forpligtelses- og betalingsbevillingerne understreges, at disse skal af-

spejle reelle og veldefinerede behov med inddragelse af absorptionskapacitet samt

tidligere budgetgennemførelse og ligge inden for rammerne af de finansielle per-

spektiver.

Vedr. betalingsbevillingerne (der er bestemmende for medlemslandenes faktiske

EU-bidrag) understreger Rådet Kommissionens ansvar for budgetteringen og

vigtigheden af at holde bevillingerne under stram kontrol, herunder via konstant

overvågning og forbedring af budgetgennemførelsen.

Rådet foretog endvidere specifikke konklusioner på en række konkrete områder

på 2008-budgettet:

Strukturfonde:

Der erindres om Kommissionens forpligtelse til at sikre tilstrækkelig

information om gennemførelsen af strukturfondsprogrammerne. Samtidig skal der

ske en forbedring af budgetgennemførelsen med henblik på at undgå den betyde-

lige overbudgettering, som kendetegnede begyndelsen af den foregående budget-

periode fra 2000-2006.

Landbrug:

Som i tidligere år lægges der vægt på, at Kommissionen foretager et rea-

listisk skøn for udgifterne til EU’s landbrugsordninger, herunder særligt at der

sker en retvisende budgettering af betalingsbevillinger til landdistriktsstøtte.

Eksterne politikker:

Rådet understreger, at det er meget afgørende at sikre en til-

strækkelig margin indenfor denne udgiftskategori, således at EU vil være i stand til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at handle hurtigt og effektivt i tilfælde af uforudsete behov og kriser. Der erindres

i den forbindelse om, at bevillingerne til FUSP (den fælles udenrigs- og sikker-

hedspolitik) skal være i overensstemmelse med IIA’en.

Administration:

Rådet understreger behovet for, at der løbende sker effektiviserin-

ger, som det også sker i medlemslandene. I den forbindelse gentages vigtigheden

af, at alle institutioner samt et uafhængigt organ fremlægger dækkende analyser af

institutionernes administrative ressourcer. Kommissionen opfordres til at præsen-

tere et klart billede af de samlede administrative udgifter, herunder for agenturer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2a:

Resumé

Hedgefonde

På det kommende ECOFIN-møde forventes en vedtagelse af rådskonklusioner, der opfordrer

Kommissionen til at overvåge hedgefondes aktiviteter, undersøge deres betydning for den finansielle

stabilitet samt overveje, om der er behov for EU-regulering af de fonde, der henvender sig til den

brede offentlighed.

KOM(2006)686

Baggrund og indhold

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 15. november 2006 en hvidbog om

forbedring af EU-rammerne for investeringsfonde, herunder hedgefonde

. I hvid-

bogen bebuder Kommissionen fremtidige overvejelser om, hvorvidt en fælles regule-

ring kan fremme den fortsatte udvikling af europæiske markeder for bl.a. hedgefon-

de. Hedgefonde er undergivet nationale regelsæt, hvilket kan hæmme udviklingen af

disse markeder.

Kommissionen vil overvåge hedgefondssektoren for at danne sig et overblik over i

hvilket omfang hedgefonde



udgør en risiko for den finansielle stabilitet,

udgør en trussel mod god selskabsledelse i de selskaber, som fondene investe-

rer i,

udgør en trussel mod tilliden til de finansielle markeder, og

om der er tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse til at investeringer i hedgefonde

bør kunne tilbydes til den brede offentlighed

Kommissionen mener ikke, at tiden er moden til lovgivningsmæssige initiativer med

henblik på at skabe et indre marked for hedgefondenes produkter. Kommissionen

vil fortsætte sine undersøgelser af hedgefonde og af, om en fælles regulering kan

fremme den fortsatte udvikling af europæiske markeder for de fonde, der i dag er

underlagt nationale regler. Kommissionen vil rapportere til rådet og Europaparla-

mentet herom i 2008.

I rådskonklusionerne anerkendes at hedgefonde på flere måder bidrager positivt

til kapitalmarkedet, herunder ved at fremme markedsefficiens. Det kan imidlertid

I Danmark kaldet investeringsforeninger og hedgeforeninger. En hedgefond er en forening, der investerer den kapital,

som deres investorer har indskudt. Hedgefonde er karakteriseret ved at have stor frihed i valg af investeringsstrategier og

investeringsinstrumenter (herunder de såkaldte afledte finansielle produkter). De er typisk juridisk hjemmehørende i off-

shore finansielle centre med begrænset regulering og tilsyn, hvor der er ingen eller få krav til indberetninger og gennemsig-

tighed.

Den oprindelige kundekreds til hedgefonde bestod af rige private investorer, men det billede er ved at ændre sig, således

at investorer i hedgefonde i stigende omfang er småsparere eller institutioner, der forvalter småspareres midler, som pensi-

onsforeninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke afvises, at hedgefondes aktiviteter vil kunne true stabiliteten i det finansielle

system gennem banker eller via markedet. Derfor understreges det, at man skal

være opmærksom på de potentielle risici, som hedgefondene kan udgøre, og at det

skal undersøges, om det nuværende informationsniveau for hedgefondenes aktivi-

teter kan øges gennem en såkaldt ”indirekte tilgang”, hvor tilsynene nøje overvejer

kreditinstitutionernes eksponering over for hedgefonde.

I rådskonklusionerne understreges behovet for en øget viden om, hvordan hedge-

fondes aktiviteter faktisk påvirker det finansielle system, og Rådet beder Kommis-

sionen om at undersøge emnet nærmere.

Rådet noterer sig også, at der er udtrykt betænkeligheder i forbindelse med salg af

andele i hedgefonde til den brede offentlighed og anerkender behovet for en til-

strækkelig investorbeskyttelse.

Endeligt beder Rådet Kommissionen om at undersøge, om der er behov for en

EU-regulering af de fonde, der i dag er underlagt national lovgivning og som hen-

vender sig til den brede offentlighed, herunder bl.a. hedgefonde.

Europa-Parlamentets holdning

Der er tale om en rådskonklusioner. Det er derfor op til Europa-Parlamentet at be-

slutte, om det ønsker at afgive en udtalelse.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Den danske udgave af hedgefonde kaldes hedgeforeninger og er reguleret i lov om

investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive investeringsinstitutter

m.v.

Hedgeforeninger er foreninger, der har mulighed for at investere uden lovfastsatte

investeringsregler inden for selvvalgte risikorammer (til forskel fra investerings-

foreninger og specialforeninger), og de har mulighed for at optage lån til brug for

investeringer.

I dansk lovgivning skelnes mellem de hedgeforeninger, der alene modtager midler

fra et enkelt eller få medlemmer og de, der modtager midler fra en videre kreds

eller offentligheden. De foreninger, der kun henvender sig til en meget begrænset

kreds kan vælge om de ønsker godkendelse af Finanstilsynet eller ej. Foreninger,

der retter sig mod en bredere kreds, skal godkendes af Finanstilsynet.

De godkendte foreninger har lov til at markedsføre sig overfor almindelige inve-

storer, det har de ikke-godkendte derimod ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Godkendte hedgeforeninger i Danmark skal følge lovens regler, herunder lovens

krav til en minimumsformue på 25 mio.kr. og lovens transparenskrav med henblik

på investorbeskyttelse.

Da hedgeforeninger kan følge meget forskellige investeringsstrategier, er der ikke

fastsat procentvise placerings- og spredningsregler i loven, således som der er for

investeringsforeninger.

Der er i stedet fastsat transparensregler, hvorefter hver enkelt forenings bestyrelse

skal fastsætte og offentliggøre risikorammer for foreningen. Offentligheden skal

kunne orientere sig om foreningens investeringspolitik og risikoprofil dels i for-

eningens vedtægter, dels i foreningens prospekter. Hvis bestyrelsen beslutter at

ændre en forenings risikorammer, skal foreningen inden for 8 hverdage, efter at

beslutningen er truffet, give navnenoterede medlemmer underretning om ændrin-

gerne. Overskridelser af risikorammerne skal indberettes til Finanstilsynet, og de

skal nedbringes straks eller inden for en frist fastsat af Finanstilsynet. Finanstilsy-

net kan tilbagekalde en forenings godkendelse, hvis den har flere overskridelser af

risikorammerne. Overskridelser betragtes som et svigt i foreningens evne til at

styre sine risici. Disse regler skal varetage hensynet til investorbeskyttelsen.

Rådskonklusionerne berører ikke i sig selv gældende danske regler. En analyse af

virkningerne af eventuelle initiativer vil først være mulig, når Kommissionen ud-

sender de bebudede konkrete forslag til initiativer til at styrke rammerne for inve-

steringsforeninger.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

Samfundsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke samfundsmæssige konsekvenser.

Høring

Rådskonklusionerne har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om hvidbogen er sendt til Folketingets Europaudvalg i december

2006.

Holdning

Dansk holdning

Hedgefonde spiller på flere måder en positiv rolle i det finansielle system, bl.a. kan

de bidrage til at øge likviditeten, reducere markedsimperfektioner og forbedre

prisdannelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark støtter initiativer til at sikre konkurrenceprægede og åbne finansielle mar-

keder i EU og harmonisering på områder, hvor EU-regler er hensigtsmæssige for at

gennemføre en markedsåbning. Danmark lægger i den forbindelse vægt på at beskyt-

telsen af investorerne ikke forringes.

Danmark støtter åbenhed om hedgefondenes virksomhed og anbringelse af midler,

når disse henvender sig til offentligheden.

Danmark kan støtte rådskonklusionerne.

Andre landes holdninger

Det forventes, at der vil kunne opnås enighed om rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2b:

Hvidbog om forbedring af EU’s indre marked – regu-

leringen for investeringsfonde

Resumé

Der lægges op til at vedtage et sæt rådskonklusioner om Kommissionens arbejde med formuefor-

valtning (asset management). I rådskonklusionerne støttes Kommissionens arbejde med modernise-

ring af EU-reglerne om formueforvaltning.

KOM(2006)686

Baggrund og indhold

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 14. juli 2005 en grønbog om forbed-

ring af EU-rammerne for investeringsfonde (Undertakings for Collective Invest-

ment in Transerable Securities - de såkaldte UCITS). I Danmark omfatter direkti-

vet om UCITS

investeringsforeninger. På grundlag af bemærkningerne til grønbo-

gen har Kommissionen den 15. november 2006 offentliggjort en hvidbog.

Udgangspunktet i hvidbogen er, at der ikke i øjeblikket er et presserende behov for

en gennemgribende revision af EU-reguleringen. Der er dog behov for en revision af

EU-reguleringen på enkelte områder.

Som opfølgning på hvidbogen har Kommissionen især sat fokus på:

En styrkelse af det indre marked, så investeringsforeningerne får bedre mu-

lighed for at drive virksomhed over grænserne.

At investorerne kan træffe investeringsbeslutninger på et oplyst grundlag.

Muligheden for at skabe et indre marked med henblik på salg af andele i

ikke-harmoniserede investeringsforeninger

, der er underlagt national lov-

givning til den brede offentlighed.

Undersøge om der er grundlag for at stille forslag om fælles europæiske

regler for salg til institutionelle og professionelle investorer af andele i ikke-

harmoniserede foreninger uden offentligt udbud.

Kommissionen har udarbejdet meddelelser om de emner, som kræver direktivæn-

dringer og vil afholde en offentlig høring om disse den 26. april 2007. Kommissi-

onen vil herefter med inddragelse af høringssvarene udarbejde forslag til direktiv-

ændringer. Forslagene forventes at foreligge ultimo 2007 og forventes vedtaget i

2008.

Tekniske tilpasninger

Der forventes særligt forslag om tekniske tilpasninger af reglerne for grænseover-

skridende markedsføring og reglerne for oplysninger til investorerne. Disse tilpas-

Direktiv 85/611/EF.

Ikke-harmoniserede investeringsforeninger er underlagt national lovgivning (kaldes også ”non-UCITS”), i modsætning til

harmoniserede investeringsforeninger, der er underlagt fælles EU-regler (kaldes også ”UCITS”).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ninger vil kunne sikre en samordning mellem UCITS-regler, som gælder for inve-

steringsforeningerne, og MiFID

-regler, som gælder for værdipapirhandlere. Hen-

sigten er, at reglerne skal fungere og være de samme uanset, om det er foreningen

selv, der tilbyder andelene til investorerne, eller om det sker gennem en værdipa-

pirhandler.

Det forventes, at processen for tilpasningerne deles op i flere faser:

I fase 1 skal CESR (de europæiske børstilsynsmyndigheders samarbejdsorganisati-

on) udarbejde forslag til regler om oplysninger af udgifter, risici og forventede

resultater, som slutinvestoren skal have. CESR skal endvidere tage stilling til det

format og den struktur oplysningerne skal have. Fase 1 skal afsluttes pr. 30.10. 07.

I fase 2 skal der foretages høring og forbrugertestning. Denne fase forventes at

have en varighed på 12 måneder.

I fase 3 skal CESR færdiggøre sine råd til Kommissionen.

I rådskonklusionerne støttes Kommissionens arbejde med modernisering af EU-

reglerne om formueforvaltning. Rådet tilslutter sig Kommissionens fremgangsmåde,

der medfører begrænsede og målrettede ændringer af UCITS-direktivet. Rådet op-

fordrer Kommissionen til at undersøge nærmere om der er behov for ændringer i

forhold til de ikke-harmoniserede investeringsforeninger og Rådet beder endeligt

Kommissionen om at forelægge fremskridtsrapporter.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der er tale om en rådskonklusioner. Det er derfor op til Europa-Parlamentet at be-

slutte, om det ønsker at afgive en udtalelse.

Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne berører ikke i sig selv gældende danske regler.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke samfundsmæssige konsekvenser.

Høring

Rådskonklusionerne har ikke været i høring.

MiFID er en forkortelse for ”Markets in Financial Instruments Directive”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om hvidbogen er sendt til Folketingets Europaudvalg i december

2006.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter initiativer til at sikre konkurrenceprægede og åbne finansielle mar-

keder i EU og harmonisering på områder, hvor EU-regler er hensigtsmæssige for at

gennemføre en markedsåbning. Danmark kan støtte rådskonklusionerne.

Andre landes holdninger

Det forventes, at alle lande kan støtte rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2c:

Resumé

Aldring og finansielle markeder

Formandskabet lægger op til vedtagelse af rådskonklusioner om væsentlige problemstillinger for

de finansielle markeder i forbindelse med den aldring af befolkningen, der observeres og forventes i

Europa.

Baggrund og indhold

Rådet opfordrede den 5. maj 2006 Financial Services Committee (FSC) til at un-

dersøge væsentlige problemstillinger for de finansielle markeder i forbindelse med

den aldring af befolkningen, der observeres og forventes i Europa.

Som opfølgning herpå har FSC offentliggjort en rapport. I den beskrives blandt

andet den makroøkonomiske baggrund, herunder at husholdninger generelt for-

ventes at få større fokus på opsparing til pension i forhold til andre opsparings-

former.

I rapporten peges på behovet for at oplyse de kommende pensionister om vigtig-

heden af en tilstrækkelig pensionsopsparing. Endvidere anføres det, at manglende

rådgivning om de ofte komplicerede pensionsprodukter kan være et problem i

forhold til at skabe en optimal efterspørgsel efter pensionsopsparingsprodukter

Udkastet til rådskonklusioner følger hovedkonklusionerne i rapporten fra FSC for

så vidt angår implikationerne ved aldring for de finansielle markeder.

I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne til at overvåge og handle på føl-

gende områder:



At sikre tilstrækkelige statistiske værktøjer til at overvåge husholdningernes

pensionsopsparinger og ændringer i risikoprofil,

Sammen med den finansielle sektor at bevidstgøre husholdningerne om vig-

tigheden af en tilstrækkelig pensionsopsparing,

At sikre investorbeskyttelse,

At overveje behovet for en forøgelse af opsparingen i supplerende pensions-

ordninger (f.eks. i arbejdsmarkedspensionsordninger) og i private pensions-

ordninger (f.eks. kapital- og ratepensionsordninger) i visse lande,

At opfordre den finansielle sektor til at udvikle udbuddet af pensionsopspa-

ringsprodukter og styrke vejledningen af kunderne.

I rådskonklusionerne understreges desuden behovet for yderligere overvågning af

markedsinnovationer bl.a. for at sikre at ensartede produkter skal have ”level play-

ing field” og Kommissionen bliver i denne forbindelse bedt om at undersøge om

mere arbejde er påkrævet for at udvikle et åbent marked for pensionsprodukter

inden for rammerne af det indre finansielle marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har mulighed for at afgive udtalelse om rådskonklusionerne,

hvis de ønsker det.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Der er tale om rådskonklusioner, der ikke i sig selv berører gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Der er ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser af rådskonklu-

sionerne.

Samfundsmæssige konsekvenser

Borgerne bør sikres en tilstrækkelig information om konsekvenser af valg mellem

aktuelt forbrug og opsparing, herunder pensionsopsparing til fremtidigt forbrug.

Hvis borgerne ikke opsparer til senere forbrug, kan der potentielt opstå pres på de

offentlige finanser. For at kunne træffe de rette valg, er det væsentligt at tage høj-

de for konsekvenserne af den stigende levetid.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsmæssige konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring om rådskonklusionerne.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rapporten og rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt for Folketingets

Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter en bred debat om finansieringen af fremtidens pensioner. Rege-

ringen støtter derfor rådskonklusionerne og navnlig opfordringen til at øge pensi-

onsopsparingen i de EU-lande, hvor arbejdsmarkedspensionsordninger og private

pensionsordninger ikke er særligt udbyggede. Det er væsentligt at en videre ud-

bygning ikke forværrer de offentlige finanser.

Andre landes holdninger

Det forventes, at alle lande kan støtte rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2d:

Resumé

Lamfalussy processen

På det kommende rådsmøde forventes en orientering vedrørende Lamfalussy processen, herunder

en status for de foreløbige erfaringer og præsentation af mulige forbedringer.

Baggrund og indhold

På rådsmødet forventes en orientering om de foreløbige erfaringer med – og an-

befalinger til forbedring af – den såkaldte Lamfalussy proces.

Lamfalussy processen udbygger Traktatens almindelige beslutningsprocedure på

baggrund af en række aftaler og erklæringer mellem Rådet, Europa-Parlamentet og

Kommissionen

. Formålet med processen er:



at skabe en hurtigere og smidigere beslutningsproces for reguleringen af den

finansielle sektor, idet der kan arbejdes med de tekniske spørgsmål parallelt

med behandlingen i Rådet og i Europa-Parlamentet,

at der bliver større fokus på de overordnede principper i forslagene,

at de politiske og de tekniske drøftelser som udgangspunkt sker i adskilte fora,

at der er en større åbenhed i forhold til den finansielle sektor og brugere af

finansielle tjenesteydelser,

at der bliver tale om en mere ensartet gennemførelse i de enkelte lande af reg-

lerne i de enkelte direktiver,

at der opnås en større sammenhæng mellem reglerne i de enkelte dele af den

finansielle sektor.

ECOFIN-rådet vedtog den 7. december 2004 rådskonklusioner, der opfordrer til,

at arbejdet med implementeringen af Lamfalussy processen fortsættes. En ar-

bejdsgruppe (Inter Institutional Monitoring Group, IIMG) blev udpeget af Euro-

pa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til at følge processen. Gruppen udsend-

te den 30. januar 2007 et udkast til rapport om de foreløbige erfaringer og anbefa-

linger til forbedringer af processen.

Evalueringsgruppen konkluderer, at det – for at opnå en høj kvalitet i reglerne på

det finansielle område i EU og i de enkelte medlemslande – er vigtigt, at et even-

tuelt nyt initiativ fokuserer på centrale og nødvendige justeringer. Ved nye regler

skal man så vidt muligt undlade at indføre detaljer, der kan gøre det vanskeligere

at sikre konsistens med eksisterende regler i medlemslandene ved implementering.

Gruppen konkluderer endvidere, at der skal aftales realistiske tidsfrister for gen-

nemførelse af de vedtagne regler for at sikre kvalitet i lovgivningen.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Den er ikke beskrevet i en retsakt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementeringen af Lamfalussy processen blev forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN-mødet den 7. december 2004.

Holdning

Dansk holdning

Formålet med Lamfalussy processen er bl.a. at skabe større gennemsigtighed og

effektivitet vedrørende udformningen af direktiver og forordninger om finansielle

tjenesteydelser samt at inddrage offentligheden mere i beslutningsproceduren.

Danmark støtter denne målsætning.

Gennemsigtigheden ved vedtagelsen af nye regler er øget væsentligt, men det er

endnu ikke er muligt at vurdere, om proceduren har ledt til en hurtigere beslut-

ningsproces. Det er imidlertid vurderingen, at Lamfalussy processen har ledt til en

væsentlig mere ressourcekrævende lovgivningsproces for de enkelte medlemslan-

de. I forhold til forbedring af processen bør fremhæves, at tidsfristerne i proces-

sen bør fastsættes således, at der reserveres tilstrækkelig tid til den nationale be-

handling.

Andre landes holdninger

Der forventes, at være konsensus om hovedkonklusionerne i gruppens foreløbige

rapport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2e:

Resumé

IASB – finansiering og organisering

På ECOFIN den 8. maj 2007 forventes en orientering om status på finansieringen af Interna-

tional Accounting Standards Board (IASB), som udsteder regnskabsstandarder. Desuden for-

ventes en orientering om status på de forbedringer vedrørende beslutningsprocesserne i IASB

(governance struktur), som IASB har gjort. Orienteringen følger op på de rådskonklusioner, der

blev vedtaget på ECOFIN i juli 2006.

Baggrund og indhold

International Accounting Standards Board (IASB) er en privat organisation, der

udsteder internationale regnskabsstandarder kaldet IFRS – International Financial

Reporting Standards.

IASB er initiativtager til og udarbejder af den regnskabslov-

givning, som finder anvendelse af børsnoterede virksomheder i EU og tillige visse

andre lande udenfor EU. Regnskabsstandarderne anvendes globalt af et stigende

antal lande.

Børsnoterede virksomheder inden for EU skal anvende IFRS i deres koncern-

regnskaber ifølge forordning 1606/2002. Nye eller justerede standarder anvendes

først i praksis efter, at de er blevet godkendt politisk i EU. Forordningen muliggør

tillige, at medlemslandene kan tillade eller kræve, at regnskaber i virksomheder,

der ikke er børsnoterede efterlever standarderne. Den udbredte anvendelse af

IFRS i EU gør, at kvaliteten af standarderne er væsentlig.

ECOFIN vedtog den 11. juli 2006 rådskonklusioner vedrørende finansiering og

organisering af IASB.

I rådskonklusionerne opfordres Kommissionen og the Economic and Financial

Committee (EFC) endvidere til at følge udviklingen i IASB og rapportere løbende

herom til Rådet. På den foranledning udarbejdede Kommissionen en rapport, der

er sendt til Rådet og Parlamentet i december 2006. Det forventes, at ECOFIN på

det kommende møde vil få en orientering om status på finansieringen og organi-

seringen af IASB.

Finansiering af IASB

IASB finansieres p.t. af frivillige bidrag fra et begrænset antal virksomheder og

organisationer, herunder primært store virksomheder og revisionsfirmaer. Den

eksisterende finansieringsaftale udløber ultimo 2007. Det årlige finansieringsbehov

er opgjort til ca. 23-24 mio. euro.

Rådskonklusionerne fra juli 2006 støtter en frivillig, virksomhedsbaseret finansie-

ringsordning og fremhæver bl.a. følgende:

Tidligere standarder er benævnt IAS – International Accounting Standards.

Uden for EU er der ca. 75 lande der anvender IFRS, herunder Australien. Bl.a. Canada, Brasilien, Kina, Indien og Rusland

overvejer eller har allerede besluttet at indføre IFRS.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



behovet for en bred finansieringsordning for at undgå mulige interessekonflik-

ter,

at de, der drager nytte af IFRS, bør bidrage til finansieringen af IASB

at muligheden for delvis finansiering af IASB via offentlige midler på længere

sigt ikke bør udelukkes, samt

behovet for en evaluering af den frivillige finansieringsmetode efter tre år.

Tanken med rådskonklusionerne var bl.a. at engagere de store børsnoterede EU-

virksomheder i finansieringen af IASB.

Kommissionen har på et møde i februar 2007 i Accounting Regulatory Commit-

tee (ARC) kort orienteret om status på den frivillige finansiering af IASB. ARC er

den komite, der rådgiver og bistår Kommissionen i forbindelse med godkendelse

af de konkrete regnskabsstandarder. Kommissionen oplyste, at IASB har tilkende-

givet, at udviklingen hen mod et nyt finansieringssystem overordnet forløber til-

fredsstillende.

Organisering af IASB

Rådskonklusionerne opfordrer desuden IASB til fortsat at:



forbedre sin beslutningsstruktur (governance)

forbedre sin åbenhed og dialog i forhold til interessenterne

sikre, at de forskellige interessenter er tilstrækkeligt repræsenteret i IASB’s

forskellige organer

Kommissionen konkluderer i sin rapport, at der er gennemført en række forbed-

ringer på de ovenfor nævnte områder, men at der fortsat er behov for yderligere

tiltag. Kommissionen peger således bl.a. på, at der er behov for at:



forbedre IASB’s samarbejde med de lande, der har forpligtet sig til at anvende

IFRS

forbedre IASB’s procedurer i forbindelse med høring af udkast til standarder

og fortolkninger m.v., herunder at forbedre procedurer med henblik på vurde-

ring af nye standarders konsekvenser for virksomheder, investorer m.v.

sikre en passende repræsentation i IASB’s organer, herunder særligt fra de

lande, der har forpligtet sig til at anvende IFRS.

Europa-Parlamentets holdning

Orienteringen bliver ikke forelagt Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Orienteringen om finansiering og organisering af IASB berører ikke dansk ret.

Høring

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Orienteringen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

Rådskonklusioner fra ECOFIN i juli 2006 om en frivillig finansieringsordning

berører heller ikke dansk lovgivning. En evt. senere ordning om obligatorisk med-

finansiering af IASB fra de enkelte medlemslande eller disses virksomheder vil

kunne få en begrænset lovgivningsmæssig og statsfinansiel betydning.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Anvendelsen af IFRS øger den internationale sammenlignelighed og gennemsigtig-

hed i børsnoterede virksomheders regnskaber. Anvendelsen af IFRS bidrager således

til mere effektive internationale kapitalmarkeder, hvorved virksomhedernes mulighe-

der for at få tilført kapital og for at reducere deres kapitalomkostninger forbedres.

Sikringen af den fremtidige finansiering af IASB er afgørende for opretholdelsen af

disse positive effekter.

Det vurderes, at regnskabsstandarderne samlet set er en fordel for de virksomheder,

der anvender dem.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om finansieringen af IASB blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud

for ECOFIN-mødet den 11. juli 2006.

Holdning

Dansk holdning

Danmark deler interessen i at sikre en stabil og bred finansiering, der både sikrer

IASB’s eksistensgrundlag og uafhængighed af enkeltinteresser. Danmark har på kort

sigt støttet den nuværende, frivillige finansieringsform. Det er imidlertid vigtigt, at

der arbejdes videre med finansieringsformer, der er holdbare på længere sigt.

Danmark støtter, at der lægges et vist pres på IASB for løbende at vurdere og for-

bedre organisering og procedurer m.v. Organisationen udarbejder standarder, som

bliver til lovgivning. IASB bør derfor leve op til de høje standarder, der skal være ved

forberedelse af lovgivning, herunder særligt den løbende dialog med interessenterne,

konsekvensanalyser og høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdninger

Holdninger fra andre lande forventes at ligge i forlængelse af de tidligere rådskonklu-

sioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

get

Kommissionens ændringsforslag nr. 4 til EU’s bud-

for 2007

Resumé

Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 4 til EU’s 2007-budget. Forslaget

indebærer, at et overskud på EU's budget for 2006 på godt 1,8 mia. euro indbudgetteres som en

indtægt under EU's budget for 2007. Som konsekvens reduceres det danske EU-bidrag i 2007

isoleret set med knap 0,3 mia.kr. Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Baggrund og indhold

Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 4 til EU’s budget for

2007 (SEC(2007)483 endelig). Kommissionen foreslår, at et overskud på EU's

budget for 2006 på godt 1,8 mia. euro indbudgetteres som en indtægt under EU's

budget for 2007.

Overskuddet i 2006 på godt 1,8 mia. euro skyldes dels et mindreforbrug af beta-

lingsbevillinger på knap 950 mio. euro, dels at EU's indtægter i 2006 samlet set var

knap 915 mio. euro højere end forudsat, især pga. større bidrag og tilbagebetalin-

ger vedr. EØS (det Europæiske Økonomiske Samarbejde) end budgetteret,

jf.

tabel 1.

Tabel 1. Ekstra indtægter på 2007-budgettet som følge af overskud på 2006-budgettet

(mio. euro)

Mindreforbrug af betalingsbevillinger i 2006

Højere indtægter end forventet i 2006

Saldo for omveksling af valuta i 2006

Overskud på 2006-budgettet

950

915

-17

1.848

Mindreforbruget af betalingsbevillinger på knap 950 mio. euro i 2006 fordeler sig

over næsten alle udgiftskategorier med ca. halvdelen på landbrugsområdet,

jf.

tabel 2.

Tabel 2. Mindreforbrug af betalingsbevillinger 2006 fordelt på udgiftskategorier (mio.

euro)

1. Landbrug

2. Strukturforanstaltninger

3. Interne politikker

4. Eksterne politikker

5. Administration

6. Reserver

7. Førtiltrædelsesstøtte

I alt

Anm.: Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

426

-122

154

258

128

950

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da overskuddet i 2006 på godt 1,8 mia. kr. indbudgetteres som en indtægt under

EU’s budget for 2007 mindskes det samlede bidrag til EU’s 2007-budget fra EU’s

medlemsstater isoleret set tilsvarende. Kommissionen oplyser, at der herudover vil

være effekter på budgettets indtægtsside af den såkaldte ”UK-rabat” samt af juste-

ringer i forbindelse med overskud vedr. garantifonden. Disse effekter vil indgå i et

særskilt forslag til ændringsbudget, som Kommissionen oplyser forventes fremlagt

primo juni 2007.

Beslutningsproceduren følger de normale regler for budgetforslag fra Kommissi-

onen, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og Europa-

Parlamentet træffer afgørelse med et flertal af dets medlemmers stemmer og med

tre femtedele af de angivne stemmer.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning er endnu ikke kendt, men forventes at være positiv.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Høring

Sagen har været sendt i høring i Specialudvalget for EU’s budget.

Lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Med vedtagelsen af forslaget, som tilbagefører godt 1,8 mia. euro til medlemslan-

dene i alt, vil det danske bidrag til EU’s 2007-budget isoleret set blive nedjusteret

med knap 0,3 mia.kr. Det seneste skøn for det danske EU-bidrag i 2007, inklusive

det foreliggende ændringsbudget, er på 17,2 mia.kr.

Der vil senere komme yderligere ændringer vedrørende 2007-bidraget, herunder

som følge af korrektionen vedrørende den såkaldte UK-rabat samt som følge af

overskud vedr. garantifonden.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan støtte forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdning

Det forventes, at alle medlemslande kan støtte forslaget.