PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2797 - Landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

26. april 2007

Dyrevelfærdskontoret

2006-5410-0041

CAG40895

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. – 8. maj 2007

__________________________________________________________________

Forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter til beskyttelse af slagtekyllinger

- Politisk enighed

(KOM (2005) 221endelig)

Side 2-21

Rådskonklusioner i anledning af konferencen

”Animal

Welfare – Improving by

Labelling?”

Politisk drøftelse/vedtagelse af rådskonklusioner

Side 22-28

10.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forbud mod

markedsføring og indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af skind fra

hunde og katte samt produkter, hvori sådanne skind indgår

Til vedtagelse på et kommende rådsmøde

(KOM (2006) 684 endelig)

Side 29-43

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter til beskyt-

telse af slagtekyllinger (KOM (2005) 221 endelig)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Det tyske formandskab forventes at sætte direktivforslaget på dagsordenen for råds-

mødet (landbrug og fiskeri) den 7.-8. maj 2007 med henblik på politisk enighed. For-

slaget var sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

19.-21. december 2006. Det finske formandskab besluttede imidlertid at tage sagen

af dagsordenen, efter at det på et Coreper-møde op til rådsmødet blev klart, at der

ikke var tilstrækkelig bevægelse i forhandlingerne til at opnå politisk enighed med

kvalificeret flertal. Sagen har herefter ligget stille indtil den 12. april 2007, hvor det

tyske formandskab fremlagde et nyt kompromisforslag. Drøftelserne af dette forslag

på et attachémøde viser, at der fortsat ikke er enighed blandt medlemslandene om

forslagets indhold, selv om centrale dele af forslagets bilag III om kontrol på slagte-

riet af de indleverede kyllinger, og bilag IV om de nærmere krav til opfølgning på

eventuelle mangler på bedriften, som er konstateret i forbindelse med kontrollen på

slagteriet, foreslås slettet.

1. Baggrund

Produktionen af slagtekyllinger er en vigtig del af landbruget i EU. Ifølge Kommis-

sionen produceres der således hvert år mere end 5 mia. slagtekyllinger i EU’s med-

lemslande (forud for udvidelsen med de ti nye medlemslande), og Kommissionen

anslår, at dette tal efter udvidelsen af EU til 25 medlemslande pr. 1. maj 2004 er for-

øget med ca. 18 pct. Sammenlignet med andre husdyrsektorer er produktionen af

slagtekyllinger samtidig en af de mest intensive former for landbrug. Der er som føl-

ge heraf også en række velfærds- og sundhedsproblemer hos slagtekyllingerne.

Den 21. marts 2000 afgav Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel

en rapport om slagtekyllingers velfærd. Rapporten viste, at der var en del velfærds-

problemer forbundet med produktion af slagtekyllinger bl.a. benproblemer og for-

skellige stofskiftesygdomme. Komitéens rapport indeholder dog samtidig en række

anbefalinger og forslag til Kommissionen til afhjælpning af disse velfærdsproblemer

for slagtekyllinger.

Der findes i dag ikke i EU-regi specifikke regler til beskyttelse af slagtekyllinger.

Opdræt af slagtekyllinger er dog omfattet af de generelle regler i Rådets direktiv

1998/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål.

På denne baggrund fremsatte Kommissionen den 30. maj 2005 forslag til Rådets di-

rektiv om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005 noterede Rådet sig Kommissær

Kyprianous præsentation af forslaget.

Tyskland, Sverige og Danmark gav udtryk for bred støtte til Kommissionens forslag

og advarede imod risikoen ved en for høj belægningsgrad for slagtekyllinger. Slova-

kiet, Tjekkiet og Frankrig tilkendegav, at de var bekymrede for, at den europæiske

fjerkræindustri risikerer at miste konkurrenceevne på verdensmarkedet og at tabe

markedsandele i EU, og de fremhævede behovet for at tage behørigt hensyn til de

økonomiske aspekter og til medlemslandenes geografiske beliggenhed samt til tids-

planen for det foreslåede direktivs gennemførelse. Frankrig foreslog endvidere, at

Kommissionens konsekvensanalyse af forslaget blev gennemgået af Specialkomitéen

for Landbrug. Grækenland fremhævede behovet for tilstrækkelig beskyttelse af slag-

tekyllinger samt for sikre rammer på området og understregede betydningen af, at der

er en cost-benefit-balance.

Kommissær Kyprianou mindede om, at der hvert år slagtes 5,5 mia. slagtekyllinger i

EU, og at forslaget var blevet omhyggeligt forberedt og vedtaget efter høring af de

berørte parter, som f.eks. de vigtigste repræsentanter for industrien og forbruger- og

dyrevelfærdsorganisationer, samt drøftelser med relevante eksperter fra medlemslan-

dene. Kommissæren bemærkede også, at den videnskabelige udtalelse fra Den Vi-

denskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel var blevet brugt som grundlag for

en detaljeret gennemgang af forslaget. Forslaget kombinerer harmoniserede tekniske

krav og data indsamlet af landbrugerne med en indikatorbaseret overvågning af flok-

kene efter slagtning. Kommissæren understregede, at han er klar over betydningen

af, at EU's slagtekyllingeindustri er konkurrencedygtig i forhold til produktionen i

tredjelande.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006 noterede rådet sig det østrigske

formandskabs situationsrapport om forhandlingerne af forslaget. Rådet noterede sig

endvidere formandskabets foreslåede arbejdsplan, som fik støtte fra et flertal af dele-

gationerne, og gav Coreper mandat til på grundlag heraf at fortsætte arbejdet på et

hensigtsmæssigt plan, således at forhandlingerne kunne afsluttes under det finske

formandskab.

Forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-21. december 2006 forsøgte det

finske formandskab at opnå politisk enighed om et af formandskabet udarbejdet

kompromisforslag. Sagen var sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet. Det

finske formandskab besluttede imidlertid at tage sagen af dagsordenen, efter at det

på et Coreper-møde op til rådsmødet blev klart, at der ikke havde været tilstrækkelig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bevægelse i forhandlingerne til at nå politisk enighed med kvalificeret flertal om em-

net

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7.-8. maj 2007 forventes det tyske formand-

skab at sætte direktivforslaget på dagsordenen med henblik på politisk enighed.

2. Hjemmelsgrundlag

Forslaget til direktiv er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens artikel 37 om den fæl-

les landbrugspolitik og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af

Europa-Parlamentet.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet

i det oprindelige forslag

an-

ført, at formålet med forslaget ikke kan opfyldes tilfredsstillende af medlemslandene

selv, idet forskelle i medlemslandenes eksisterende regler for slagtekyllinger kan ha-

ve betydning for konkurrencen.

Efter Kommissionens opfattelse vil medlemslandenes egne initiativer være utilstræk-

kelige til at opnå de mål, som Kommissionens forslag tilsigter. Fælles minimumsreg-

ler for beskyttelse af slagtekyllinger i EU er nødvendige for også at sikre rationel ud-

vikling inden for produktionen af slagtekyllinger.

På nuværende tidspunkt er opdræt af slagtekyllinger, som ovenfor nævnt, omfattet af

de generelle regler i Rådets direktiv 1998/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af

dyr, der holdes til landbrugsformål. Særlige regler om krav til beskyttelse af slagte-

kyllinger findes imidlertid kun i Sverige og i Danmark.

Kommissionen finder på den baggrund, at en harmonisering i EU ved hjælp af mini-

mumsregler på området vil være medvirkende til at undgå en skævvridning af mar-

kedet som følge af forskelle i medlemslandenes nationale lovgivning.

Regeringen finder, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da kun en samlet

indsats i EU kan skabe tilstrækkelig sikkerhed for en generel forbedring af dyrevel-

færden for slagtekyllinger inden for fællesskabet, idet Danmark og Sverige på nuvæ-

rende tidspunkt er de eneste lande med nationale regler på området. Det er endvidere

regeringens opfattelse, at forslaget vil være medvirkende til at skabe lige konkurren-

cemæssige vilkår for produktionen af slagtekyllinger.

4. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1. Indledning

Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at indføre forbedringer af dyrevelfær-

den i intensivt opdræt af kyllinger ved hjælp af tekniske og driftsmæssige krav til

bedrifterne, herunder intensiveret kontrol på bedrifterne og en øget informations-

strøm mellem producenten, de kompetente myndigheder og slagteriet på grundlag af

en velfærdskontrol af kyllingekroppene i forbindelse med slagtning.

Det tyske formandskab har udarbejdet et nyt kompromisforslag til direktivet, hvor

den største ændring er, at centrale dele af forslagets bilag III om kontrol på slagteri-

et af de indleverede kyllinger, og bilag IV om de nærmere krav til opfølgning på

eventuelle mangler på bedriften, som er konstateret i forbindelse med kontrollen på

slagteriet, foreslås slettet. I det følgende vil den seneste udgave af direktivforsla-

get(dokument 8604/07 AGRILEG 50) blive gennemgået.

4.2. Anvendelsesområde og definitioner

Forslagets artikel 1, stk. 1, fastsætter direktivets anvendelsesområde til slagtekyllin-

ger. Direktivet omfatter dog ikke bedrifter med under 500 kyllinger, bedrifter med

udelukkende avlskyllinger samt rugerier. Direktivet finder anvendelse på kyllinger til

opdræt på bedrifter, som har kyllinger til både avl og opdræt. Bestemmelsen fastslår

endvidere, at det står medlemslandene frit at træffe mere vidtgående foranstaltninger

på det område, der er omfattet af direktivet. Endelig fremgår det af bestemmelsen, at

det primære ansvar for dyrevelfærden fortsat påhviler dyrenes ejer eller bruger.

Det bemærkes, at i det oprindelige forslag fra Kommissionen var kun bedrifter med

under 100 kyllinger undtaget fra direktivets anvendelsesområde. Det

tidligere

østrig-

ske formandskab

foreslog i første halvår af 2006

i et forsøg på at opnå et kompromis

mellem medlemslandene, at grænsen for direktivets anvendelsesområde ændres til

350 kyllinger. Det finske formandskab foreslog dette øget til 500,

og denne be-

grænsning i anvendelsesområdet er opretholdt i det nye tyske kompromisforslag.

I det tyske kompromisforslag foreslås det endvidere, at direktivet ikke skal finde an-

vendelse på fritgående kyllinger/frilandskyllinger, som omfattet af Kommissionens

forordning (EØF) nr. 1538/91 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning

(EØF) nr. 1906/90 om handelsnormer for fjerkrækød, eller på økologisk opdrættede

kyllinger, som omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk pro-

duktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsproduk-

ter og levnedsmidler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets artikel 2 indeholder definitioner af en række begreber, herunder begreber-

ne ”ejer”, ”bruger”, ”bedrift”, ”hus”, ”friareal”, ”belægningsgrad”, ”flok”, ”daglig

dødelighedsrate”, ”kumulativ daglig dødelighedsrate”.

Begrebet ”ejer” er defineret som enhver fysisk eller juridisk person, som ejer den be-

drift, hvor kyllingerne holdes. Begrebet ”bruger” er defineret som enhver fysisk eller

juridisk person, som permanent eller midlertidigt har ansvaret for kyllinger i henhold

til en kontrakt eller til loven. Begrebet ”bedrift” er defineret som et produktionssted,

hvor der holdes kyllinger. Begrebet ”hus” er defineret som en bygning på en bedrift,

hvor der holdes en kyllingeflok. Begrebet ”friareal” er defineret som et areal med

strøelse, som kyllingerne har permanent adgang til. Definitionen af begrebet ”friare-

al” kan dog suppleres efter den i forslagets artikel 11 nævnte komitéprocedure, så der

tages hensyn til arealer uden strøelse. Begrebet ”belægningsgrad” er defineret som

den samlede levende vægt af de kyllinger, som er tilstede i et hus på samme tid,

pr.

m² friareal. Begrebet ”flok” er defineret som en gruppe af kyllinger, der er placeret

og tilstede i en bygning på en bedrift. Begrebet ”daglig dødelighedsrate” er defineret

som det antal kyllinger, der er døde i et hus på en given dag, herunder dem, som er

blevet aflivet enten på grund af sygdom eller af andre grunde, divideret med det antal

kyllinger, der er til stede i huset på denne dag, ganget med 100. Begrebet ”kumulativ

daglig dødelighedsrate” er defineret som summen af de daglige dødelighedsrater.

4.3. Krav til kyllingehold

Forslagets artikel 3, stk. 1 indeholder en generel bestemmelse om, at medlemslande-

ne skal sikre, at alle huse, hvori der holdes slagtekyllinger overholder de krav, som

fremgår af bilag I til direktivforslaget. Endvidere gælder for alle bedrifter, at den

kompetente myndighed og

den embedsdyrlæge, der er ansvarlig for den offentlige

kontrol på slagteriet,

er forpligtet til at foretage

de nødvendige

inspektioner, over-

vågning og opfølgning,

herunder dem der følger af direktivforslagets bilag III.

Herudover gælder for alle bedrifter som udgangspunkt, at den maksimale belæg-

ningsgrad på en bedrift eller i et hus ikke på noget tidspunkt må overstige 32 kg pr.

m², jf. forslagets artikel 3, stk. 2. Det bemærkes, at den maksimale belægningsgrad

ifølge det oprindelige forslag fra Kommissionen ikke måtte overstige 30 kg pr. m

Medlemslandene kan dog i medfør af forslagets artikel 3, stk. 3, tillade, at slagtekyl-

linger holdes med en højere belægningsgrad, hvis ejeren eller brugeren foruden kra-

vene i forslagets bilag I opfylder kravene i bilag II. Den maksimalt tilladte belæg-

ningsgrad må dog ifølge forslagets artikel 3, stk. 4, ikke på noget tidspunkt overstige

38 kg pr. m².

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår endvidere af artikel 3, stk. 5, at medlemslandene, når betingelserne i for-

slagets bilag VI er opfyldt, kan forhøje den maksimale belægningsgrad, som nævnt i

stk. 4, yderligere med op til 2 kg pr. m

til i alt 40 kg pr. m

4.4. Krav om uddannelse og vejledning for personer, der beskæftiger sig med

kyllinger

Ifølge forslagets artikel 4 skal medlemslandene sikre, at brugere, som er fysiske per-

soner, har modtaget passende uddannelse med henblik på deres arbejdsopgaver, og at

der findes relevante kurser. Kurserne skal fokusere på velfærdsaspekter og navnlig

dække de emner, der er nævnt i direktivforslagets bilag V, jf. forslagets artikel 4, stk.

2. Medlemslandene sikrer, at der oprettes et system til kontrol og godkendelse af kur-

ser. Brugeren skal være i besiddelse af et bevis anerkendt af medlemslandets kompe-

tente myndighed, som attesterer, at vedkommende har gennemgået et sådant kursus

eller har erfaringer, der svarer til en sådan uddannelse, jf. forslagets artikel 4, stk. 3.

Medlemslandene kan anerkende, at erfaringer opnået før det tidspunkt, hvor direkti-

vet senest skal være gennemført, sidestilles med deltagelse i sådanne kurser og ud-

steder beviser, der attesterer en sådan sidestilling, jf. forslagets artikel 4, stk. 4.

Medlemslandene kan endvidere beslutte, at kravene om uddannelse også skal gælde

for ejere, jf. forslagets artikel 4, stk. 5.

Herudover fastslås det, at ejeren eller brugeren skal give personer, som de beskæfti-

ger eller har ansat til at passe kyllinger eller til at indfange og læsse kyllinger, in-

strukser og vejledning om de relevante dyrevelfærdskrav, herunder om de afliv-

ningsmetoder, der anvendes på bedrifter, jf. forslagets artikel 4, stk. 6.

Detaljerede

regler om implementeringen af forslagets artikel 4 kan vedtages efter den i artikel 11

nævnte komité-procedure, jf. forslagets artikel 4, stk. 7.

4.5. Udarbejdelse af rapport om mærkning af kyllingekød

Kommissionen skal ifølge forslagets artikel 5 senest

den 30. juni 2009

forelægge Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet en rapport om muligheden for eventuelt at indføre en spe-

cifik harmoniseret obligatorisk mærkningsordning på fællesskabsplan for kyllinge-

kød, kyllingekødsprodukter og tilberedt kyllingekød baseret på overholdelse af dyre-

velfærdsnormerne.

Rapporten skal indeholde en redegørelse for de mulige socioøkonomiske følger af en

sådan mærkningsordning, virkningerne for Fællesskabets økonomiske partnere og en

vurdering af, hvorvidt en sådan mærkningsordning vil være i overensstemmelse med

Verdenshandelsorganisationen (WTO)’s regler. Rapporten skal desuden ledsages af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

relevante forslag til retsforskrifter, der bl.a. vil skulle inddrage medlemslandenes er-

faringer med frivillige mærkningsordninger.

4.6. Udarbejdelse af diverse rapporter

Ifølge forslagets artikel 6, stk. 1 skal Kommissionen senest

den 31. december 2010

på grundlag af en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)

forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om genetiske parametres be-

tydning for identificerede mangler, der medfører dårlig velfærd for slagtekyllinger.

Rapporten kan om fornødent ledsages af relevante forslag til retsakter.

Medlemslandene skal endvidere sikre, at evalueringen af resultaterne af post-mortem

inspektionerne i henhold til bilag III, pkt. 2 er tilgængelig for videnskabelig analyse,

og at prøvetagninger angående indikationer for dårlige velfærdsforhold kan finde

sted på slagterierne med henblik på videnskabelige studier, jf. artikel 6, stk. 2.

På baggrund af

tilgængelig data

og nyt videnskabeligt materiale skal Kommissionen

senest den 30. juni 2012

endvidere

efter forslagets artikel 6, stk. 2,

forelægge en rap-

port for Europa-Parlamentet og Rådet

om direktivets indvirkning på slagtekyllingers

velfærd og udviklingen af velfærdsindikatorer. Rapporten skal udarbejdes under

hensyntagen til de forskellige produktionsmetoder og -systemer,

og Kommissionen

skal endvidere inddrage

socioøkonomiske og administrative konsekvenser af di-

rektivet, herunder regionale aspekter. Rapporten ledsages om fornødent af relevante

forslag til retsakter.

4.7. Kontrol med reglernes overholdelse

Ifølge forslagets artikel 7 skal den kompetente myndighed kontrollere overholdelsen

af direktivet. Dette skal ske ved ikke-diskriminerende kontrol, der skal omfatte en

passende andel af de dyr, som holdes i det enkelte medlemsland, og den kan foreta-

ges samtidig med kontroller, der gennemføres med andre formål for øje.

Medlemslandene er endvidere forpligtet til senest den 30. juni hvert år at sende en

rapport til Kommissionen om den kontrol, der er foretaget. Rapporten skal ledsages

af en oplistning af de mest relevante foranstaltninger, der er truffet af de kompetente

myndigheder, til afhjælpning af de alvorligste konstaterede velfærdsproblemer.

4.8 Retningslinjer for god ledelsespraksis

Forslagets artikel 8 fastslår, at medlemslandene skal opfordre til udviklingen af ret-

ningslinjer for god ledelsespraksis på området, som skal indeholde vejledning i,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvordan direktivets bestemmelser overholdes. Udarbejdelse og anvendelse af disse

retningslinjer skal endvidere tilskyndes af medlemslandene.

4.9. Sanktioner

Forslagets artikel 9 forpligter medlemslandene til nationalt at fastsætte sanktioner for

overtrædelse af de nationale regler, der gennemfører direktivet. Sanktionerne skal

være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskræk-

kende virkning.

4.10. Afsluttende bestemmelser

På fællesskabsniveau kan der følge forslagets artikel 10, vedtages eventuelle nød-

vendige gennemførelsesforanstaltninger, som er en følge af direktivet, efter den i for-

slagets artikel 11 beskrevne udvalgsprocedure.

Forslagets artikel 12-14 indeholder de nærmere regler om, hvornår direktivet træder i

kraft og hvornår det senest skal være gennemført i medlemslandene. Det fremgår

bl.a. heraf, at direktivet senest skal være gennemført senest

den 30. juni 2010.

4.11. Direktivforslagets bilag I-VI

4.11.1. Bilag I

Bilag I til direktivforslaget indeholder en række krav, der gælder for alle de slagte-

kyllingebedrifter, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Der er tale om

krav til vandforsyning, fodring, strøelse, ventilation og varmesystem, støj, lys, tilsyn,

rengøring, førelse af et register over diverse kontroloptegnelser samt foretagelse af

operative indgreb.

For alle slagtekyllingebedrifter gælder således, at drikkekopper/vandnipler skal an-

bringes og vedligeholdes, så spild begrænses mest muligt, ligesom der skal være ad-

gang til foder enten permanent eller ved fodertid og indtil højst 12 timer før det for-

ventede slagtetidspunkt, jf. pkt. 1 og 2. Efter pkt. 3 skal kyllingerne endvidere have

permanent adgang til strøelse, der er tør og løs i overfladen. Herudover skal der være

tilstrækkelig ventilation for at undgå for høje temperaturer og om fornødent kombi-

neret med et varmesystem til at fjerne overskydende luftfugtighed, og støjniveauet

skal holdes så lavt som muligt, jf. bilag I, pkt. 4 og 5.

Om lysforhold er det i pkt. 6 og 7 bestemt, at der i alle bygninger i lysperioderne skal

være en lysintensitet på mindst 20 lux målt i kyllingernes øjenhøjde, og mindst 80

pct. af friarealet skal være oplyst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En midlertidig reduktion af lysintensiteten kan tillades, når det ifølge dyrlægerådgiv-

ning er nødvendigt. Fra senest syv dage efter det tidspunkt, hvor kyllingerne anbrin-

ges i bygningen, til tre dage før det forventede slagtetidspunkt, skal lyset følge en

døgnrytme og omfatte mørkeperioder på mindst 6 timer i alt, heraf mindst én sam-

menhængende mørkeperiode på mindst 4 timer, eksklusive lysdæmpningsperioder.

Bilag I indeholder i pkt. 8-10 en række krav om tilsyn, rengøring og registrering. Det

fremgår bl.a. heraf, at alle kyllinger på bedriften skal tilses mindst to gange dagligt,

og der bør i den forbindelse navnlig lægges vægt på symptomer, der tyder på nedsat

dyrevelfærd og/eller dyresundhed. Kyllinger med tydelige tegn på skader eller sund-

hedsproblemer skal behandles på passende vis eller straks aflives. Endvidere skal de

dele af bygninger, udstyr og redskaber, som kyllingerne er i berøring med, rengøres

grundigt og desinficeres, hver gang bygningen tømmes, inden der indsættes en ny

flok. Der skal tillige skiftes strøelse i bygningen, inden en ny flok indsættes.

Ejeren eller brugeren skal endvidere for hvert hus føre et register over antallet af kyl-

linger, der er sat ind, friarealet, kyllingernes hybridform eller race (hvis denne er be-

kendt),

for hver kontrol

en oversigt over dødfundne eller aflivede kyllinger og

endvi-

dere

antallet af kyllinger, der er tilbage i flokken, når de kyllinger, der skal sælges

eller slagtes, er fjernet, Oplysningerne skal opbevares i mindst

tre år

og stilles til rå-

dighed for den kompetente myndighed, når denne foretager inspektion, eller der i

øvrigt anmodes herom, jf. bilag I, pkt. 11.

Det bemærkes, at pkt. 11 tidligere også

indeholdt en forpligtelse til at registrere temperaturer i huset pr. dag. Denne forplig-

telse er udgået i det tyske kompromisforslag.

Det fremgår endelig af pkt. 12 i bilag I, at alle operative indgreb, der udføres af andre

årsager end behandling eller diagnose, og som medfører skader på eller tab af en føl-

som kropsdel eller ændring af knoglestrukturen, er forbudt. Dog kan medlemslande-

ne under nærmere omstændigheder tillade næbtrimning på kyllinger, der er under 10

dage gamle, og kastrering af kyllinger.

4.11.2. Bilag II

Direktivforslagets bilag II indeholder de supplerende krav til indretning, drift og do-

kumentation mv., der skal være opfyldt i tilfælde, hvor belægningen øges til over 32

kg pr. m².

Ønsker ejeren eller brugeren af en bedrift at hæve belægningsgraden til mere end 32

kg pr. m

, skal vedkommende meddele dette til den kompetente myndighed mindst

15 arbejdsdage, før flokken sættes ind i huset, jf. bilag II, pkt. 1.

Hvis den kompetente

myndighed anmoder herom skal anmeldelsen

ledsages af et dokument med et sam-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mendrag af oplysningerne i den dokumentation, som ejeren eller brugeren skal være i

besiddelse af på bedriften, jf. pkt. 2 i bilag II.

Det fremgår endvidere, at ejeren eller brugeren skal være i besiddelse af ajourført og

samlet dokumentation med en detaljeret beskrivelse af produktionssystemerne. De

oplysninger, der skal kunne dokumenteres, er en række tekniske detaljer om bedrif-

ten og dens udstyr, herunder bl.a. en plan over huset med angivelse af størrelsen på

de arealer, hvor der holdes kyllinger og oplysninger om bedriftens ventilations-, kø-

le-, varme-, fodrings-, og vandingssystemer, herunder deres placering, en plan for

inspektion og vedligeholdelse af det tekniske udstyr og beredskabsplaner i tilfælde af

strømsvigt, samt oplysninger om typen af gulv og om strøelse. Ejeren eller bestyre-

ren af en bedrift skal uden unødigt ophold give meddelelse til den kompetente myn-

dighed vedrørende alle ændringer i det enkelte hus, udstyr eller procedurer, som kan

have indflydelse på kyllingernes velfærd, jf. pkt. 2, 3. afsnit.

Ud over disse krav til anmeldelse og dokumentation i bilag II, pkt. 1 og 2, skal ejeren

eller brugeren af en bedrift, der anvender en belægningsgrad på mere end 32 kg pr.

, sikre, at hvert hus på bedriften er udstyret med ventilations-, og om nødvendigt

køle- og varmesystemer, der er indrettet og anvendes således: at NH

koncentrationen (ammoniak) ikke overstiger 20 ppm og CO

-koncentrationen (kuldi-

oxid) ikke overskrider 3.000 ppm, målt i kyllingernes hovedhøjde, at indendørstem-

peraturen er højst 3° C højere end udendørstemperaturen, når udendørstemperaturen

overstiger 30° C i skyggen, og at den gennemsnitlige relative luftfugtighed indenfor i

huset i 48 timer ikke overstiger 70 pct., når udendørstemperaturen er under 10° C, jf.

bilag II, pkt. 3.

4.11.3. Bilag III

Indledningsvis bemærkes, at bilag III og IV har byttet plads i forhold til Kommissio-

nens oprindelige forslag, hvor bilag III indeholdt de nærmere krav til den kompetente

myndigheds kontrol af de bedrifter, der anvender en højere belægningsgrad end 32

kg pr. m². Disse krav findes nu i bilag IV.

Direktivforslagets bilag III indeholder en række krav til kontrollen på slagteriet af de

indleverede kyllinger.

Ifølge Kommissionens oprindelige forslag skulle der foretages

kontrol af niveauet for trædepudesvidninger, dødelighed og andre tegn på dårlige

velfærdsforhold med henblik på at tildele bedriften en samlet karakter for konstate-

rede velfærdsproblemer.

Med hensyn til kontrollen for niveauet for trædepudesvidninger skulle der således på

slagteriet for hver flok kyllinger foretages en inspektion under embedsdyrlægens til-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

syn af en repræsentativ prøve af 100 fødder fra forskellige kyllinger fra hver flok el-

ler af en fod fra alle kyllinger, hvis sendingen

var

mindre end 100, for at undersøge

forekomsten af trædepudesvidninger.

Fødderne

skulle med henblik på at tildele bedriften en samlet karakter for konstate-

rede velfærdsproblemer

kategoriseres i tre grupper på grundlag af udseendet. Ingen

svidninger

gav

0 point, mindre alvorlige svidninger 1 point og alvorlige svidninger 2

point. Herefter

skulle

den samlede pointscore beregnes, således at antallet af fødder i

gruppen med 1 point

gangedes

med 0,5, mens antallet af fødder i gruppen med 2 po-

int

gangedes

med 2. Pointene

skulle derefter lægges

sammen, og det samlede antal

point divideres med prøvens størrelse og ganges med 100. Gav det samlede resultat

0-50 point,

skulle

karakteren 0 tildeles.

Var

resultatet et pointtal på mere end 50 po-

int,

skulle

karakteren 1 tildeles, og

var

resultatet på mere end 80 point,

skulle

karak-

teren 2 tildeles.

Det tyske formandskab har imidlertid foreslået, at kontrollen af niveauet for træde-

pudesvidninger udgår af direktivforslaget

Det foreslås således, at der alene skal foretages kontrol af dødeligheden ved besæt-

ninger med en belægningsgrad på mere end 32 kg, og at der skal foretages post-

mortem inspektioner, jf. nedenfor. Endvidere skal det bemærkes, at det tyske for-

mandskab har foreslået, at også tildelingen af en samlet karakter for konstaterede

velfærdsproblemer på den enkelte bedrift skal udgå af direktivforslaget.

Forpligtelsen til at foretage underretning om resultatet af kontrollen til bedriftens

ejer eller bruger og den kompetente myndighed opretholdes i direktivforslaget.

Dødelighed

Ved besætninger med en belægningsgrad på mere end 32 kg pr. m

skal den doku-

mentation, der ledsager flokken, indeholde oplysninger om den daglige dødeligheds-

rate og den kumulative daglige dødelighedsrate, beregnet af ejeren eller brugeren i

overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra k, sammen med de supplerende oplys-

ninger og kyllingernes hybridform eller race, jf.

pkt. 1.1 i bilag III.

Disse oplysninger samt antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten, skal

under tilsyn af embedsdyrlægen registreres med angivelse af bedriften og huset. Op-

lysningernes pålidelighed og den kumulative daglige dødelighedsrate skal kontrolle-

res under hensyn til antallet af slagtekyllinger, der slagtes, og antallet af slagtekyllin-

ger, der er døde ved ankomsten til slagteriet, jf.

pkt. 1.2 i bilag III.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inspektion efter slagtning (post-mortem inspektion)

Embedsdyrlægen foretager foruden vurderingen af dødelighedsraten tillige inden for

rammerne af den kontrol, der finder sted i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrette-

læggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum en evaluering

af resultaterne af inspektionen efter slagtning med henblik på at identificere eventuel-

le andre tegn på dårlige velfærdsforhold på oprindelsesbedriften, f.eks. forekomsten

af abnorme niveauer for forskellige sygdomme,

jf. pkt. 2 i bilag III.

Meddelelse af resultater

Embedsdyrlægen meddeler bedriftens ejer eller bruger

og den kompetente myndighed

resultaterne af slagterikontrollen, ligesom embedsdyrlægen meddeler antallet af slag-

tekyllinger, der er døde ved ankomsten til slagteriet, jf.

pkt. 3, i bilag III. Det bemær-

kes, at i tidligere udgaver af direktivforslaget var det kun i tilfælde af en ”mangel”

eller en ”alvorlig mangel”, at den kompetente myndighed skulle underrettes.

4.11.4. Bilag IV

Direktivforslagets bilag IV indeholdt de nærmere krav til den opfølgning (udarbej-

delse af handlingsplan eller reduktion af belægningsgraden) på eventuelle mangler på

bedriften, som

blev

konstateret i forbindelse med kontrollen på slagteriet, jf. bilag III.

Kravene i bilag IV fremgik i det oprindelige forslag fra Kommissionen af bilag III.

Det tyske formandskab har i sit kompromisforslag dog foreslået, at bilag IV udgår af

direktivforslaget, således at de i det følgende beskrevne forpligtelser ikke indgår

heri.

Handlingsplan

Medlemslandene

skulle

efter meddelelse af resultater af slagterikontrollen sørge for,

at ejeren eller brugeren senest inden 15 arbejdsdage forelægger den kompetente

myndighed en handlingsplan for et hus, hvis der

var

sket indberetning af en alvorlig

mangel (velfærdstal 2), eller hvis en mangel (velfærdstal 1)

var

blevet indberettet for

hver af to på hinanden følgende flokke. Kravet om udarbejdelse af en handlingsplan

gjaldt

dog ikke, hvis ejeren eller brugeren inden for den samme tidsfrist

meddelte

den kompetente myndighed, at han klart

havde

indkredset og allerede elimineret den

enkelte faktor, der forårsagede en mangel eller en alvorlig mangel. I sådanne tilfælde

skulle

der herefter

ske

overvågning af de næste to flokke af kyllinger, jf. pkt. 2.1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I handlingsplanen

skulle

ejeren eller brugeren – efter rådgivning fra den dyrlæge (el-

ler en anden relevant ekspert), der tilser bedriften – indkredse de faktorer, som sand-

synligvis

havde

bidraget til de indberettede mangler, ligesom den pågældende

skulle

fastlægge, hvad der

skulle

gøres for at eliminere hver af de indkredsede faktorer og

forhindre, at de

genopstod,

herunder f.eks. ændringer i udstyr, forvaltning eller per-

sonale, jf. pkt. 2.2.

Handlingsplanen

skulle

mindst gælde for den næste flok, der anbringes i huset, efter

den flok, hos hvilken der blev konstateret en mangel eller en alvorlig mangel. Den

kompetente myndighed

skulle

herefter overvåge slagteriets resultater for så vidt

an-

gik

de næste to på hinanden følgende flokke fra huset. Hvis ingen eller kun en enkelt

mangel

indberettedes

for en af de to overvågede flokke,

skulle

ingen yderligere for-

anstaltninger

træffes,

før den kompetente myndighed har modtaget en ny meddelelse

om overvågningsresultater fra slagterikontrollen.

Reduktion i belægningsgraden

Hvis handlingsplanen ikke

var

blevet forelagt rettidigt, hvis der

var

indberettet en

alvorlig mangel i den første eller anden af de flokke, den kompetente myndighed

overvågede,

eller hvis der efterfølgende

var

indberettet en mangel i begge overvåge-

de flokke,

skulle

medlemslandene sørge for hurtigst muligt at reducere belægnings-

graden (i tilfælde af anvendelse af belægningsgrad på mere end 32 kg pr. m

Reduktionen i belægningsgraden

skulle ske

med 2 kg levende vægt pr. m

gælde

for flok nr. to efter den flok, hos hvilken der blev konstateret en mangel eller en al-

vorlig mangel. Reduktionen

skulle gælde,

indtil overvågningsresultaterne ikke

viste

nogen mangler i mindst to på hinanden følgende senere kontrollerede flokke, jf. pkt.

Hvis der

indberettedes

en alvorlig mangel for en flok, for hvilken der allerede gælder

en reduktion af belægningsgraden, eller hvis der

indberettedes

en mangel i to på hin-

anden følgende flokke fra et hus, der er underlagt reduktion af belægningsgraden,

skulle

der ske en reduktion med yderligere 2 kg pr. m

, jf. pkt. 4.

4.11.5. Bilag V

Direktivforslaget bilag V indeholder de overordnede krav til uddannelse af brugere.

Efter direktivforslaget skal de nævnte personer have modtaget passende uddannelse

med henblik på deres arbejdsopgaver. Medlemslandene skal sikre, at der findes rele-

vante kurser, der skal fokusere på velfærdsaspekter og navnlig skal omfatte kravene i

bilag I og II, fysiologi og især vandings- og fodringsbehov, dyrs adfærd og stresspå-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virkninger, de praktiske aspekter ved omsorgsfuld håndtering af kyllinger, samt ind-

fangning, lastning og transport, nødhjælp til kyllinger, nødslagtning og aflivning og

forebyggende biosikkerhedsforanstaltninger.

Direktivforslaget fastsætter ikke de nærmere rammer for uddannelsesforløbet, herun-

der eksempelvis kursets varighed.

4.11.6. Bilag VI

Bilag VI indeholder kriterier for, hvornår medlemslandene kan tillade, at den maksi-

male belægningsgrad kan forhøjes med yderligere op til 2 kg pr. m

i overensstem-

melse med forslagets artikel 3, stk. 5. Det fremgår af bilag VI, at det er en betingelse

herfor,

at der ikke i forbindelse med den kompetente myndigheds overvågning inden

for de seneste to år har været konstateret mangler i relation til direktivets krav,

ejeren eller brugeren anvender retningslinjer for god ledelsespraksis,

og at dødelig-

heden ved mindste syv på hinanden følgende flokke, der er blevet checket, er på min-

dre end 1 pct. plus 0,06 pct. multipliceret med flokkens slagtealder i dage. Har den

kompetente myndighed ikke inden for de seneste to år foretaget en overvågning af

bedriften, skal mindst én gennemføres for at sikre, at der ikke er mangler i relation til

direktivets krav.

5. Udtalelser

Europa-Parlamentet har den 14. februar 2006 afgivet en udtalelse om forslaget. Udta-

lelsen indeholder en række ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag

fra maj 2005.

Europa-Parlamentet har bl.a. forslået, at forslagets artikel 3 om belægningsgrad æn-

dres. Herudover har Europa-Parlamentet på linie med de danske synspunkter foreslå-

et, at der skal ske slagteri- og besætningskontrol af alle bedrifter omfattet af direkti-

vet, ikke kun af bedrifter med belægningsgrader på mere end 30 kg pr. m², således

som der var lagt op til i det oprindelige forslag fra Kommissionen. Europa-

Parlamentet har endvidere foreslået en udvidelse af bestemmelsen om den rapport,

som Kommissionen skal udarbejde om genetiske parametres betydning for identifice-

rede mangler, der medfører dårlig velfærd for slagtekyllinger (artikel 6). Efter Euro-

pa-Parlamentets opfattelse skal rapporten og eventuelle forslag til retsforskrifter så-

ledes inddrage såvel slagtekyllingernes genetiske egenskaber som de velfærdsfor-

hold, hvorunder forældreflokkende opdrættes, og skal tage hensyn til alternativer så-

som opdræt af fugle af avlslinjer, der er kendt for at vokse langsomt, begrænsning af

fuglenes tilvækst pr. dag, en mindstealder for slagtning og forbud mod anvendelse af

slagtekyllinger af forældreflokke, der kræver restriktiv fodring. Endelig kan nævnes,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at Europa-Parlamentet for så vidt angår lysforhold (bilag I, pkt. 6-7) har foreslået, at

lysintensiteten skal være på mindst 50 lux, ligesom der fra senest syv dage efter an-

bringelse af kyllingerne i bygningen til tre dage før forventet slagtning skal anvendes

mørkeperioder på mindst 6 timer i alt i døgnet, heraf mindst én uafbrudt mørkeperio-

de på mindst 4 timer.

6. Gældende dansk ret

De danske regler om hold af slagtekyllinger findes i lov nr. 336 af 16. maj 2001 om

hold af slagtekyllinger samt bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december 2001 om hold

af slagtekyllinger og rugeægsproduktion

Herudover indeholder Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om

mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, der gennemfører Rådets direktiv

98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, i

dansk ret, indeholder en række generelle regler om tilsyn med dyrene, overordnede

krav til luftcirkulation, temperatur og lys m.v. til beskyttelse af landbrugsdyr. Disse

regler gælder naturligvis også for slagtekyllinger.

Der henvises til grundnotatet af 6. oktober 2005 for en udførlig gennemgang af de

danske regler.

7. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af direktivforslaget forventes på nuværende tidspunkt kun at få be-

grænsede lovgivningsmæssige konsekvenser, idet Danmark gennem lovgivning har

gennemført regler om slagtekyllinger, der på flere punkter svarer til kravene i direk-

tivforslaget. Direktivforslaget indeholder minimumsforskrifter, og Danmark vil der-

for være berettiget til at opretholde/fastsætte mere vidtgående regler. Beskyttelsesni-

veauet for slagtekyllinger i Danmark vil således kunne bevares.

Det bemærkes, at de fleste nødvendige ændringer af dansk ret vil kunne ske admini-

strativt i form af udstedelse af en (ændrings-)bekendtgørelse.

Adgangen til administrativt at fastsætte regler, der gør det muligt at opfylde interna-

tionale forpligtelser på dyrevelfærdsområdet er således allerede givet i dyreværnslo-

Bekendtgørelsens § 19 om betaling for kontrolbesøg mv. er ændret ved bekendtgørelse nr. 697 af 29.

juni 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vens § 4 a, hvoraf fremgår, at justitsministeren kan fastsætte regler med henblik på

opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om forsvarlig behandling af

dyr og om beskyttelse af dyrs velfærd, samt de regler, der er nødvendige for anven-

delse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forsvarlig behandling af dyr

og om dyrs velfærd.

Lov om hold af slagtekyllinger indeholder imidlertid også i § 19 en hjemmel til, at

justitsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse og anvendelse af Det

Europæiske Fællesskabs direktiver og forordninger om forsvarlig behandling af slag-

tekyllinger og om beskyttelse af disse dyrs velfærd.

Hvis direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil der umiddelbart blive tale

om følgende

væsentlige

ændringer i de nuværende danske regler:

A. Lov om hold af slagtekyllinger

- Lovens § 7 om den maksimale belægningsgrad. Hvor udgangspunktet efter de

danske regler således er, at kyllingeproducenten er berettiget til at have en høj be-

lægningsgrad (40 kg pr. m

), som kan nedsættes, hvis produktionsforholdene ik-

ke er i orden, er udgangspunktet i direktivforslaget en lav belægningsgrad (32 kg

pr. m

), som afhængig af resultatet af de igangværende forhandlinger kan øges

(til 38 kg pr. m

), hvis producenten opfylder en række supplerende krav, og yder-

ligere med 2 kg pr. m

(dvs. i alt 40 kg pr. m

), hvis producenten overholder en

række yderligere krav.

B. Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion



Bekendtgørelsens § 5 om lysprogrammer, idet direktivet ikke indeholder samme

mulighed for at nedtrappe mængden af mørkeperioder i løbet af produktionsfasen

hen imod tidspunktet for slagtning, og idet der er andre krav til mørkeperiodernes

længde.



Mere specifikke krav om dokumentation af produktionsforholdene.



Mere specifikke krav om rengøring og desinfektion, det daglige tilsyn, de tilladte

værdier for dødelighed, temperaturer, luftfugtighed, koncentrationer af ammoni-

ak (NH

) og kuldioxid (CO

) mv.



Specifikke krav til uddannelse.

7.2. Statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget skønnes på nuværende tidspunkt at medføre ingen eller meget be-

grænsede merudgifter for det offentlige. Udgifterne til overvågning af trædepuder og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fjerdragt på slagterierne afholdes således i dag af den enkelte slagtekyllingeprodu-

cent, mens udgifterne til besætningskontrollen afholdes af Fjerkræafgiftsfonden,

medmindre der er tale om opfølgende besætningskontrol, hvor udgiften påhviler pro-

ducenten. For så vidt angår de administrative konsekvenser for det offentlige er fø-

devareregionerne allerede i dag pålagt en række overvågnings- og kontrolopgaver,

som bl.a. består i at godkende redegørelser, tilrettelægge kontrolbesøg og overveje

nødvendigheden af eventuelle påbud m.v.

7.3. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at angive et endeligt skøn over de samle-

de samfundsøkonomiske konsekvenser ved en vedtagelse af direktivforslaget.

Det

vurderes dog, at en vedtagelse af direktivforslaget kun vil få begrænsede samfunds-

økonomiske konsekvenser, idet Danmark allerede gennem lovgivning har gennemført

regler om slagtekyllinger, der på flere punkter svarer til kravene i direktivforslaget.

Direktivforslaget indeholder endvidere minimumsforskrifter, og Danmark forventes

derfor at opretholde/fastsætte mere vidtgående regler, hvorfor minimumsbestemmel-

serne i direktivet ikke forventes i sig selv at medføre væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser.

8. Høring

Kommissionens oprindelige direktivforslag har været sendt i høring hos en række

myndigheder og organisationer m.v. Der henvises til grundnotatet af 6. oktober 2005

for en udførlig gennemgang af de indkomne høringssvar.

Direktivforslaget har endvidere været drøftet på indtil nu fire møder i Den Nationale

Komité vedrørende Landbrugsdyr, der består af repræsentanter fra Dyreværnsrådet,

Det Dyreetiske Råd, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Fødevaresty-

relsen, Danmarks JordbrugsForskning, Den Danske Dyrlægeforening, Den Kgl. Ve-

terinær- og Landbohøjskole Landbrugsraadet, Det Danske Fjerkræraad, Kødbran-

chens Fællesråd, Danske Slagterier, Dansk Kvæg, Slagteriernes Forskningsinstitut,

Dyrenes Beskyttelse, Dansk Pelsdyravlerforening, Landsforeningen for Dansk Fåre-

avl, Landsudvalget for Svin, Landsudvalget for Heste, Søfartsstyrelsen, Dansk

Transport og Logistik, Danmarks Rederiforening

Anima.

På et møde i komitéen den 4. december 2006 drøftedes kompromisforslaget fra det

finske formandskab af 30. november 2006 (DS 754/2/06 REV 2). En enig komité gav

på mødet udtryk for, at man efter omstændighederne kunne acceptere det finske

kompromisforslag, og en enig komité gav endelig udtryk for, at Danmark generelt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bør udvise en vis fleksibilitet på det kommende rådsmøde med henblik på at søge et

kompromis, der sikrer, at der kommer regler på EU-niveau.

Det har ikke været muligt at forelægge det seneste tyske kompromisforslag for komi-

téen, da forslaget er modtaget meget sent i forhold til det planlagte rådsmøde (land-

brug og fiskeri) den 7.-8. maj 2007.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen anser det for at være af væsentlig betydning for dyrevelfærden ved pro-

duktion af slagtekyllinger, at der indføres EU-regler på et så højt beskyttelsesniveau

som muligt, og at der sikres en

så

god og effektiv kontrol med overholdelsen af reg-

lerne,

som overhovedet muligt.

Danmark har igennem længere tid efterlyst EU-regler

på dette område, og det må derfor fra dansk side hilses velkommen, at Kommissio-

nen har fremsat et forslag hertil.

Regeringen finder overordnet, at det foreliggende forslag til direktiv samlet set fort-

sat må anses for en forbedring af beskyttelsesniveauet på slagtekyllingeområdet. Re-

geringen kan derfor efter omstændighederne med henblik på at opnå et kompromis

støtte en vedtagelse af direktivforslaget. Regeringen vil dog arbejde for at sikre et så

højt beskyttelsesniveau for slagtekyllinger, som der kan opnås enighed om.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ved præsentationen af direktivforslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.

juli 2005 hilste medlemslandene generelt forslaget velkommen.

På rådsmødet den 19. juni 2006 udtrykte en række lande imidlertid direkte betænke-

ligheder ved forslaget. Betænkelighederne blev bl.a. begrundet i, at man anså det for

at være et uhensigtsmæssigt tidspunkt at udstede regler på, idet forekomsten af fugle-

influenza havde haft alvorlige økonomiske følger for europæisk slagtekyllingepro-

duktion, ligesom en række lande fandt, at forslaget stillede for strenge krav til kyllin-

geproducenterne. Endelig lagde en række lande vægt på, at direktivet i dets daværen-

de udformning ville blive for vanskeligt at administrere for de kompetente myndig-

heder. Forslaget blev på rådsmødet henvist til yderligere drøftelser i attachégruppen

og på COREPER-niveau.

Forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-21. december 2006 forsøgte det

finske formandskab at opnå politisk enighed om et af formandskabet udarbejdet

kompromisforslag. Sagen var sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet. Det

finske formandskab besluttede imidlertid at tage sagen af dagsordenen, efter at det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på et Coreper-møde op til rådsmødet blev klart, at der ikke havde været tilstrækkelig

bevægelse i sagen til at opnå politisk enighed med kvalificeret flertal om emnet

For så vidt angår det tyske kompromisforslag har flere lande tilkendegivet, at de

fortsat har betænkeligheder ved forslaget. Medlemslandenes endelige holdninger

kendes dog ikke med sikkerhed, og det er således på nuværende tidspunkt ikke afkla-

ret om det antal lande, der fortsat er betænkelige ved forslaget, udgør et blokerende

mindretal, og i givet fald om det er muligt at opnå et kompromis med disse lande.

Det bemærkes, at hvis direktivforslaget skal vedtages i en eller anden form er det ty-

ske kompromisforslag formentlig den eneste reelle mulighed herfor. Portugal, som

overtager formandsposten efter Tyskland, har således tilkendegivet, at de ikke for-

venter at tage direktivforslaget op under deres formandskab. Det må ligeledes be-

tragtes som usandsynligt, at de to efterfølgende formandskaber vil søge at opnå

enighed om forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Europaud-

valg, Retsudvalget samt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 6. oktober

2005.

Et bidrag til samlenotat om forslaget er senest blevet oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 7. december 2006 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

19.-21. december 2006.

Rådskonklusioner om konferencen

”Animal

Welfare – Impro-

ving by Labelling?”

i Bruxelles

den 28. marts 2007

Nyt notat.

Resumé

I Kommissionens handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010)

nævnes det i forbindelse med et af handlingsplanens 5 indsatsområder, at Kommissi-

onen vil undersøge mulighederne for en EU-mærkning på dyrevelfærdsområdet. Den

28. marts 2007 arrangerede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Kom-

missionen samt det tyske formandskab en konference i Bruxelles med titlen ”Animal

Welfare – Improving by Labelling?” På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. – 8.

maj 2007 forventes det tyske formandskab at sætte sagen på dagsordenen med hen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blik på en orientering fra formandskabet om konferencen den 28. marts 2007 og med

henblik på en efterfølgende politisk debat. I forlængelse heraf forventes formandska-

bet at fremlægge et udkast til rådskonklusioner om opfølgning på konferencen med

henblik på vedtagelse.

1. Baggrund

Kommissionens handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010) blev

den 23. januar 2006 formelt vedtaget i Kommissionen, og senere samme dag havde

Kommissionen lejlighed til på rådsmødet (landbrug og fiskeri) at præsentere den for

medlemslandene. Den indeholder en nærmere redegørelse for Kommissionens politi-

ske målsætninger på dyrevelfærdsområdet i de kommende år.

Ifølge handlingsplanen er Kommissionens primære mål med planen:

at lægge en mere klart defineret kurs for Fællesskabets indsats for at beskytte

dyr og dyrs velfærd de kommende år,

fortsat at fremme høje dyrevelfærdsnormer i EU og på internationalt plan,

at sikre en mere effektiv koordinering af de eksisterende ressourcer og at af-

dække de fremtidige behov,

at støtte ny udvikling inden for forskning i dyrevelfærd og at fortsætte indsat-

sen for at fremme anvendelsen af princippet om begrænsning, forfining og er-

statning (med alternative metoder) af dyreforsøg og

at sikre en mere konsekvent og koordineret indsats til beskyttelse af dyr og

dyrs velfærd på tværs af Kommissionens politikområder, idet der også skal ta-

ges hensyn til aspekter såsom de socioøkonomiske virkninger af nye foran-

staltninger.

Kommissionen har bl.a. med disse mål for øje fastlagt fem hovedindsatsområder. Ef-

ter Kommissionens opfattelse kan områderne ikke ses som enkeltstående områder,

idet der er en klar sammenhæng mellem områderne, hvilket dog også indebærer, at

der er behov for en koordineret helhedsstrategi. Kommissionen anser endvidere peri-

oden 2006-2010 for en passende tidsramme for de foreslåede initiativer, som vil bli-

ve fulgt af såvel løbende overvågning og evaluering af resultaterne samt den nød-

vendige opfølgning efter 2010, når denne den første del af EF-handlingsplanen er

gennemført.

Det tredje indsatsområde i Kommissionens handlingsplan vedrører indførelse af

standardindikatorer for dyrevelfærd, herunder en hierarkisk klassificering af de an-

vendte velfærdsnormer (fra minimumsnormer til højere normer) med henblik på at

fremme udviklingen af produktions- og opdrætsmetoder, der i højere grad tilgodeser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dyrenes velfærd, og at lette anvendelsen af disse i EU og på internationalt plan. En-

delig vil Kommissionen også undersøge mulighederne for en EU-mærkning på dette

grundlag.

Med baggrund i en udtalelse af 15. marts 2007 fra Det Europæiske Økonomiske og

Sociale Udvalg (EØSU) med titlen ”Animal Welfare – Labelling” arrangerede EØ-

SU, Kommissionen og det tyske formandskab den 28. marts 2007 en konference i

Bruxelles med titlen ”Animal Welfare – Improving by Labelling?”

Arrangørernes målsætning med konferencen var at igangsætte debatten om en EU-

mærkningsordning på dyrevelfærdsområdet og skitsere hovedpunkterne i sådan en

ordning.

En bred kreds af myndigheder og organisationer mv. på dyrevelfærdsområdet deltog

i konferencen.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. – 8. maj 2007 forventes det tyske formand-

skab at sætte sagen på dagsordenen med henblik på en orientering fra formandskabet

om konferencen den 28. marts 2007 og med henblik på en efterfølgende politisk de-

bat. I forlængelse heraf forventes formandskabet at fremlægge et udkast til rådskon-

klusioner om opfølgning på konferencen med henblik på vedtagelse.

2. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

3. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

4. Indhold

I udkastet til rådskonklusioner vedrørende konferencen ”Animal Welfare – Impro-

ving by Labelling?” noterer Rådet sig indledningsvist, at konklusionen på konferen-

cen, der muliggjorde diskussioner mellem repræsentanter fra alle berørte grupper,

var, at en mærkningsordning på dyrevelfærdsområdet under visse betingelser kan

være med til at forbedre dyrevelfærden.

Rådet anerkender i forlængelse heraf i udkastet til rådskonklusionerne, at mange eu-

ropæiske borgere er interesserede i dyrevelfærd, hvorfor der på europæisk niveau bør

tages initiativer til sikring af, at det indre marked fungerer på dette område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I udkastet til rådskonklusionerne anerkender Rådet endvidere, at forbrugerne nok vil

sætte pris på at få information om under hvilke dyrevelfærdsmæssige betingelser

produkter, som stammer fra dyr, er produceret, således at de sættes i stand til at væl-

ge en højere standard for dyrevelfærd igennem deres valg af produkter.

Rådet understreger i udkastet til rådskonklusionerne, at det måske vil være passende

med en informationskampagne, der skal informere EU’s forbruger og tredjelande om

EU’s standarder for dyrevelfærd, herunder informere om mærkningsordninger.

Det understreges endvidere i udkastet til rådskonklusionerne, at en mærkningsord-

ning kunne være et vigtigt element i tilvejebringelsen af information til forbrugerne

og kunne tillade producenterne at profitere af at have en høj standard for dyrevel-

færd. Det står også anført i konklusionerne, at en mærkningsordning bør være sim-

pel, nem at genkende, forståelig og troværdig for at sikre, at forbrugerne ikke bliver

vildledt.

Endvidere anføres det i udkastet til rådskonklusionerne, at muligheden for at indføre

en mærkningsordning, der indikerer, at produkter er produceret i overensstemmelse

med EU’s dyrevelfærdsregler eller for tredjelandes vedkommende lignede standar-

der, bør overvejes, ligesom muligheden for at indføre en supplerende frivillig EU-

mærkningsordning på dyrevelfærdsområdet bør overvejes. Herudover står det anført

i udkastet til rådskonklusionerne, at en mærkningsordning om overensstemmelse

med de lovbestemte krav ikke må forringe allerede eksisterende mærkningsordnin-

ger, der bl.a. stiller krav om et dyrevelfærdsniveau, der ligger over de lovbestemte

krav.

Det anføres herefter i udkastet til rådskonklusionerne, at en EU-mærkningsordning

på dyrevelfærdsområdet vil skulle baseres på solide videnskabelige kriterier og und-

gå enhver unødvendig administrativ byrde for producenterne og myndighederne.

Brugen af uafhængige kontrolenheder eller certificeringssystemer vil i den forbindel-

se kunne overvejes.

Ifølge udkastet til rådskonklusionerne bør der tages hensyn til anbefalingerne i den

omtalte udtalelse af 15. marts 2007 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Ud-

valg (EØSU) med titlen ”Animal Welfare – Labelling”.

Afslutningsvis opfordrer Rådet i udkastet til rådskonklusionerne Kommissionen til at

tage hensyn til disse konklusioner i dens videre vurdering af spørgsmålet om mærk-

ning på dyrevelfærdsområdet og fremlægge en rapport for Rådet vedrørende en

mærkningsordning på dyrevelfærdsområdet for at sikre en dybdegående diskussion

af emnet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har endnu ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

7. Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen, men Kommissionens handlingsplan

for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010) har tidligere været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer:

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Fødevarestyrelsen, Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Danmarks JordbrugsForskning (Forskningscenter

Foulum), Direktoratet for FødevareErhverv, Plantedirektoratet, Miljøstyrelsen, Skov-

og Naturstyrelsen, Færdselsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiche-

fen, Rigspolitichefens Færdselsafdeling, Foreningen af Politimestre i Danmark, Poli-

tidirektøren i København, Dyreværnsrådet, Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære

Sundhedsråd, Rådet for Dyreforsøg, Rådet vedrørende Hold af Særlige Dyr, Den

Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), Fødevareøkonomisk Institut (KVL),

Danmarks Rederiforening, Dansk Kvæg, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgiv-

ning, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Transport og Logistik, Danske Slagterier,

Danske Speditører, Det Danske Fjerkræraad, Fagligt Fælles Forbund (3 F), Forenin-

gen af Danske Svinekonsulenter, HTS Interesseorganisation, Kødbranchens Fælles-

råd, Kødgeder i Danmark, Landbrugsraadet, Landsforeningen af Danske Mælkepro-

ducenter, Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Landsforeningen for Dansk

Fåreavl, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsudvalget for Heste, Landsud-

valget for Svin, SamMark, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforenin-

ger (SALA), Slagteriernes Forskningsinstitut, Alle Dyrs Ret, Alternativfondet, Den

Danske Dyrlægeforening, Dyrefondet, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsforeningen

Freja, Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsudvalg (DoSu), Gruppen for Dyrevel-

færd, Hesteinternatet af 1999, Inges Kattehjem, Landsforeningen Forsøgsdyrenes

Værn, Landsforeningen Komitéen mod Dyreforsøg, Landsforeningen til oplysning

om af afskaffelse af vivisektion i Danmark (LOAV), Nordisk Samfund til Bekæm-

pelse af Misbrug af Dyr og WSPA Danmark.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Søfartsstyrelsen, Rigspolitichefen,

Foreningen af Politimestre i Danmark, Politidirektøren i København, Dyreværnsrå-

det, Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, Dyreforsøgstilsynet (på vegne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af Rådet for Dyreforsøg), Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), Danmarks

Rederiforening, Landbrugsraadet (tillige på vegne af Dansk Akvakultur, Dansk

Kvæg, Dansk Landbrug, Dansk Pelsdyravlerforening Danske Slagterier, Det Danske

Fjerkræraad, Kødbranchens Fællesråd, Landsforeningen for Dansk Fåreavl, Lands-

udvalget for Heste, Landsudvalget for Svin og Mejeriforeningen), SamMark, Den

Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse, Dyrefondet, Dyreværnsforeningernes

Samarbejdsudvalg (DoSu), Gruppen for Dyrevelfærd, Hesteinternatet af 1999,

Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn og Landsforeningen til oplysning om af af-

skaffelse af vivisektion i Danmark (LOAV).

En række af de ovennævnte organisationer m.v. har i deres høringssvar over hand-

lingsplanen specifikt forholdt sig til det af Kommissionen anførte om, at den vil un-

dersøge mulighederne for en EU-mærkningsordning.

Det Dyreetiske Råd

finder det meget positivt, at der i handlingsplanen og de dertil

hørende initiativer sættes fokus på detailhandel, mærkning og forbrugeransvar. Der-

med bliver det efter Rådets opfattelse muligt mere åbent at forholde sig til de øko-

nomiske kræfter, som i høj grad synes at bestemme, hvad der er muligt i forhold til at

realisere målsætninger om øget dyrevelfærd for landbrugets dyr.

Landbrugsraadet

bemærker i organisationens høringssvar over handlingsplanen, at

tidligere erfaringer entydigt peger på, at øget information af forbrugerne om produk-

tionsforhold, bl.a. ved mærkning, alene er relevant i forhold til en ganske begrænset

andel af produktionen og markedet. Derfor kan og må informations- og mærknings-

strategi ikke stå alene i forhold til sikring af erhvervets fremtidige konkurrenceevne i

forhold til tredjelande, hvor der produceres med væsentlig ringere dyrevelfærd. Det

er endvidere efter Landbrugsraadets opfattelse helt afgørende, at en mærkningsord-

ning baseres på fælles objektive kriterier, som er baseret på en dokumenteret viden

om dyrevelfærdsmæssige forhold. Ligeledes anses det for helt afgørende, at det er en

EU-ordning, hvor der kan være fælles produktdefinitioner for alle lande, f.eks. i stil

med æg-området, eller hvor virksomheder kan få godkendt egne produktkategorier til

markedsføring med bedre dyrevelfærd. EU kan stille en mærkningsordning til rådig-

hed, men det er helt afgørende, at udviklingen af produkter med højere standarder er

markedsdrevet, og ikke nationalt eller EU-styret.

Gruppen for Dyrevelfærd

finder, at mærkning alene ikke medfører dyrevelfærd. Et

mærke bør derfor indeholde fotografier af de forhold, hvorunder dyrene lever og dør.

Hvis ikke mærket ikke kommer til at indeholde ærlige og fyldestgørende informatio-

ner omkring dyrenes leveforhold, herunder måden hvorpå de er blevet transporteret

og slagtet, vil det være vildledende. Omvendt vil et mærke indeholdende alle disse

informationer efter organisationens opfattelse måske blive for komplekst for forbru-

gerne. Gruppen for Dyrevelfærd finder på den baggrund ikke, at forbrugerne skal

bære det fulde ansvar for dyrevelfærd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig anfører

Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn,

at den foreslåede mærk-

ningsordning vil komme til at afhænge af kvaliteten af de kriterier, systemet skal

bygge på. Principielt er forslaget i høj grad værd at satse på, da det åbner nye per-

spektiver i retning af dyrevelfærd og forbrugervalg, samtidig med at det giver land-

brugserhvervet – nationalt og internationalt – en mulighed for at konkurrere på kvali-

tet, der er baseret på videnskabelige og alment anerkendte kriterier.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. februar 2006 drøftede Rådet på grundlag

af et spørgeskema udarbejdet af det østrigske formandskab en række spørgsmål i re-

lation til handlingsplanen. Flere delegationer støttede på rådsmødet indførelsen af en

mærkningsordning for at forbedre informationen af offentligheden.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006 drøftede Rådet igen handlings-

planen. Der var endvidere opbakning fra et flertal af delegationerne til det østrigske

formandskabs konklusioner om handlingsplanen, selv om nogle lande også var skep-

tiske – navnlig på grund af en frygt for at øgede omkostninger til dyrevelfærd vil

skade konkurrenceevnen i forhold til lande uden for EU.

Det forventes på den baggrund, at medlemslandene på rådsmødet (landbrug og fiske-

ri) den 7. – 8. maj 2007 generelt vil være positive over for indførelsen af en EU-

mærkningsordning på dyrevelfærdsområdet.

Udkastet til rådskonklusionerne har været behandlet på tre attachémøder den 12., 18.

og 20. april 2007. På møderne var flertallet af delegationerne positive over for ind-

holdet af de foreslåede konklusioner. Sagen forventes endvidere behandlet på et Co-

reper-møde den 27. april 2007.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har overordnet set hilst initiativet til en europæisk handlingsplan på dy-

revelfærdsområdet velkommen. Endvidere finder regeringen, at initiativet om indfø-

relse af standardindikatorer for dyrevelfærd (indsatsområde 3 i Kommissionens

handlingsplan) på sigt vil kunne påvirke dyrevelfærden positivt ved, at producenterne

vælger produktionsformer, der i højere grad tilgodeser dyrenes velfærd. En mærk-

ningsordning kan efter regeringens opfattelse imidlertid ikke stå alene.

Fra dansk side har man ikke bemærkninger til det fremlagte udkast til rådskonklusio-

ner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om for-

bud mod markedsføring og indførsel i og udførsel fra Fællesskabet

af skind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne skind

indgår (KOM (2006) 684 endelig)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen har den 20. november 2006 fremsat forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om forbud mod markedsføring og indførsel i og udførsel fra

Fællesskabet af pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pels-

skind indgår. Forordningen vil bl.a. indebære, at der indføres et generelt forbud mod

import af hunde- og kattepelsskind på fællesskabsplan. Et initiativ, som bl.a. Dan-

mark flere gange har opfordret Kommissionen til at fremsætte. På rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 29. januar 2007 havde Rådet en overordnet drøftelse af emnet

”hunde- og kattepelsskind”. Forordningsforslaget er ikke sat på dagsordenen for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7.-8. maj 2007, men forventes vedtaget i en før-

stelæsningsaftale med Europa-Parlamentet i nær fremtid.

1. Baggrund

I år 2002 var der bl.a. i Danmark stor debat om anvendelsen af hunde og katte i for-

bindelse med pelsproduktion. Debatten var især affødt af beretninger i tv og fra dy-

reværnsorganisationer om, hvordan hunde og katte i visse asiatiske lande holdes og

aflives under dyrevelfærdsmæssigt særdeles kritisable forhold, hvorefter

pelsskinde-

ne anvendes i forbindelse med pelsproduktion. Det blev anført, at

pelsskind

fra denne

produktion også blev afsat i Danmark og andre europæiske lande, og at

pelsskind-

produkterne ofte blev solgt uden eller under vildledende artsbetegnelser. Beretnin-

gerne medførte fra forskellig side meget kraftige reaktioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeren modtog bl.a. henvendelser fra medlemmer fra Folketinget og Euro-

pa-Parlamentet, dyreværnsorganisationer og private med anmodning om, at der blev

gennemført et importforbud mod hunde- og katteskind. På den baggrund fremsatte

justitsministeren den 27. marts 2003 et lovforslag om forbud mod erhvervsmæssig

indførsel og produktion af samt handel med skind og skindprodukter fra hunde og

katte (L 201).

Efter vedtagelsen af loven (lov nr. 390 af 28. maj 2003 om forbud mod erhvervs-

mæssig indførsel og produktion af samt handel med skind og skindprodukter fra

hunde og katte) har Danmark på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. november

2003 rejst spørgsmålet om anvendelse af hunde og katte i forbindelse med pelspro-

duktion.

Kommissionen henviste ved denne lejlighed til, hvad den tidligere på et rådsmøde og

i et brev til Danmark havde tilkendegivet. Efter Kommissionens opfattelse var der

således ikke på området for sundhed og forbrugerbeskyttelse hjemmel til på EU-plan

at indføre et importforbud, ligesom et importforbud ville være i strid med gældende

regler på handelsområdet. Kommissionen havde endvidere noteret sig, at bl.a. Dan-

mark havde indført et nationalt importforbud, hvilket Kommissionen også tidligere i

bl.a. brevet til Danmark havde anbefalet som den bedste løsning. Kommissionen lo-

vede dog – efter anmodning fra det daværende italienske formandskab – at vende

tilbage med en vurdering af mulighederne for et importforbud på EU-plan.

Herudover har Sverige med støtte fra Danmark, Tyskland, Frankrig og Luxembourg

rejst spørgsmålet på ny i forbindelse med rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 30.

maj 2005.

Kommissionen understregede ved denne lejlighed, at der både er tale om et dyre-

værnsproblem og et forbrugerbeskyttelsesproblem. Ud over at produktionsmetoderne

medfører lidelser for dyrene, er det et problem, at forbrugere ikke altid kan være sik-

re på, at den pels eller det skind, som de køber, ikke stammer fra en kat eller en hund.

Kommissionen var på den baggrund indstillet på igen at undersøge, hvorvidt det er

muligt at finde et retsgrundlag for et initiativ på området. Kommissionen opfordrede

endvidere medlemslandene til at indføre nationale forbud, ligesom de lande, der alle-

rede havde et forbud, blev opfordret til at fremsende informationer om bl.a. kontrol-

procedurer til Kommissionen. Endelig anførte Kommissionen, at man snart ville in-

formere om resultatet af Kommissionens juridiske tjenestes overvejelser om rets-

grundlaget og om Kommissionens overvejelser om andre specifikke tiltag.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2006 præsenterede Kommissionen

en handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010) for medlemslande-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne. Handlingsplanen indeholder en nærmere redegørelse for Kommissionens politi-

ske målsætninger på dyrevelfærdsområdet i de kommende år. Herudover indeholder

handlingsplanen en oversigt over de konkrete initiativer, som Kommissionen agter at

fremlægge til opfyldelse af handlingsplanens politiske målsætninger.

Det fremgår i den forbindelse, at et af de konkrete initiativer, som Kommissionen

agter at fremlægge i løbet af 2006, er et ”forslag til foranstaltning som svar på be-

folkningens holdning til handelen med katte- og hundepelsskind og produkter heraf”.

Kommissionen

fremsatte

på den baggrund den 20. november 2006 et forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning om forbud mod markedsføring og indførsel i

og udførsel fra Fællesskabet af

pelsskind

fra hunde og katte samt produkter, hvori

sådanne

pelsskind

indgår.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. januar 2007 drøftede Rådet to overord-

nede spørgsmål, som det tyske formandskab havde udarbejdet. Det ene spørgsmål

gik på, hvorvidt medlemslandene kan støtte formålet med forordningsforslaget, og

det andet omhandlede spørgsmålet om, hvilke erfaringer, de lande, der allerede har

et forbud på området, har med at håndhæve dette – og hvorvidt disse lande fandt de

eksisterende kontrolmetoder for tilstrækkelige. Medlemslandene støttede alle gene-

relt forslaget og formålet med dette. Flere medlemslande bemærkede i den forbindel-

se, at de allerede har national lovgivning på området, men at de foretrak fælles EU-

regler. Et flertal af medlemslandene var imod undtagelser til forbuddet, som vil kun-

ne svække formålet med forordningsforslaget. Mange af de medlemslande, der udtal-

te sig, oplyste, at de havde ringe eller ingen erfaringer med kontrol på området. Rå-

det gav formandskabet mandat til, at forhandlingerne om forslaget kunne fortsætte

på arbejdsgruppeniveau med henblik på at nå til enighed om forordningsforslaget

under det tyske formandskab.

Forordningsforslaget er ikke sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 7.-8. maj 2007, men forventes vedtaget i en første- læsningsaftale med Europa-

Parlamentet i nær fremtid.

2. Hjemmelsgrundlag

Forordningsforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab, herunder særligt artikel 95 om det indre marked og artikel

133 om den fælles handelspolitik. Forslaget vedtages af Europa-Parlamentet og Rå-

det i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen har

i de ledsagende bemærkninger til det oprindelige forslag

om for-

holdet til nærhedsprincippet anført, at formålet med forordningsforslaget er at har-

monisere retsforskrifter om handelen med

pelsskind

pelsskindprodukter

fra hunde

og katte. En sådan harmonisering er ifølge Kommissionen nødvendig for at undgå

hindringer på markedet for

pelsskind

fra pelsdyr i Fællesskabet. Dette mål kan kun

nås med foranstaltninger på fællesskabsplan. Nationale foranstaltninger, herunder

generelle forbud, som pr. definition kun kan håndhæves i dele af det indre marked,

har vist sig at være ineffektive og fører til en opsplitning af markedet for

pelsskind.

Kommissionen lægger endvidere vægt på, at medlemslandene har tilkendegivet, at

det er nødvendigt med et forbud på fællesskabsplan mod handel med

pelsskind

fra

hunde og katte samt produkter, hvori sådanne

pelsskind

indgår, fordi nationale for-

bud ikke er lige så effektive. Dette gælder også de medlemslande, der allerede har

indført et nationalt forbud. Efter Kommissionens opfattelse er forordningsforslaget

derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen finder, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da et forbud på EU-

plan efter regeringens opfattelse vil have langt større effekt end rent nationale forbud.

Baggrunden herfor er bl.a., at told- og skattemyndighederne i f.eks. Danmark efter de

almindelige regler herom foretager kontrol af varer, der kommer til Danmark fra

tredjelande. En tilsvarende kontrol foretages i sagens natur ikke, når der er tale om

indførsel til Danmark fra et andet EU-land.

4. Formål og indhold

Forordningsforslaget har ifølge Kommissionens ledsagende bemærkninger til

det op-

rindelige

forslag til formål at forbyde markedsføring, indførsel i og udførsel fra Fæl-

lesskabet af

pelsskind

fra hunde og katte og

pelsskindprodukter,

hvori sådanne

pels-

skind indgår.

Forbuddet skal erstatte de forskellige foranstaltninger, der er indført i en række med-

lemslande,

herunder Danmark,

til gennemførelse af forbuddet mod produktion af

og/eller handel med

pelsskind

fra hunde og katte, og tager sigte på at forhindre for-

styrrelser i det indre markeds funktion for at sikre de frie varebevægelser for

pels-

skind og

pelsskindprodukter

i almindelighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelserne i forordningsforslaget skal tillige sikre, at

pelsskind

fra hunde og

katte samt produkter, hvori sådanne

pelsskind

indgår (de bruges bl.a. som pynt på

beklædning og legetøj), og som er fremstillet uden for Fællesskabet, ikke kan indfø-

res i eller udføres fra Fællesskabet.

Der er under forhandlingerne fremsat ændringsforslag til Kommissionens oprindeli-

ge forslag. Det tyske formandskab har efterfølgende sammenfattet drøftelserne i ar-

bejdsgruppen i et samlet kompromisforslag (dokument 7398/07 ADD 1 AGRILEG 38

COMER 39 CODEC 223). I den følgende gennemgang af forordningsforslaget er

indholdet af kompromisforslaget indarbejdet de steder, hvor det er relevant.

Forslagets artikel 1 angiver, hvad formålet med forordningen er, nemlig at forbyde

markedsføring og indførsel af eller eksport fra Fællesskabet af pelsskind fra hunde

og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår. Det sker bl.a. med henblik

på at genoprette forbrugernes tillid til pelsskind, der ikke indeholder katte eller hun-

depelsskind. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at forordningen ikke er til hin-

der for, at medlemslandene vedtager nationale regler om pels og pelsprodukter, der

ikke er omfattet af artikel 3 i forordningen.

Forslagets artikel 2 indeholder definitioner af en række af begreberne i forslaget til

forordningen, herunder begreberne ”kat”, ”hund”, ”markedsføring”, ”indførsel”

og ”eksport”. Begrebet ”kat” er defineret som dyr af arten felis catus. Begrebet

”hund” er defineret som dyr af arten canis familiaris. Begrebet ”markedsføring” er

defineret som opbevaring af hunde- og kattepelsskind med henblik på salg, inklusiv

det at markedsføre, at man har pelsskind til salg, det egentlige salg og distribuering

af pelsskind. Begrebet ”indførsel” er defineret som det at bringe hunde- eller katte-

pelsskind eller produkter, hvori sådanne pelsskind indgår, ind på Fællesskabets om-

råde med det formål at lade dem undergå de toldprocedurer, som er refereret i arti-

kel 4, stk. 16, litra a-g i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992

om indførelse af en EF-toldkodeks (det vil sige overgang til fri omsætning, forsendel-

se, toldoplag, aktiv forædling, forarbejdning under toldkontrol, midlertidig indførsel

og passiv forædling). Herudover omfatter begrebet også det forhold af pelsskindene

bringes ind i en frizone m.v. med undtagelse af import af ikke-erhvervsmæssig karak-

ter, som defineret i artikel 45, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 af 28.

marts 1983 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksport-

udgifter. Begrebet ”eksport” er defineret som den procedure, der tillader EU-varer

at forlade Fællesskabets toldområde, således som det er defineret i artikel 161 i Rå-

dets forordning (EØF) nr. 2931/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-

toldkodeks.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslagets artikel 3

fastslås det, at markedsføring og indførsel af eller eksport fra

Fællesskabet af pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pels-

skind indgår, er forbudt.

Forslagets artikel 4 indeholder en hjemmel til – i overensstemmelse med den i for-

slagets artikel

beskrevne forskriftprocedure – efterfølgende at vedtage bestemmel-

ser,

der fraviger de i artikel 3 omhandlede forbud, hvis hunde- og kattepelsskindene

eller de produkter, hvori disse pelsskind indgår, er mærket som stammende fra hunde

eller katte, der ikke er blevet opdrættet eller aflivet til pels- eller kødproduktion, og

hvis hensigten med bestemmelserne ikke er at ændre forordningslaget grundlæggen-

de.

Efter forslagets artikel 5 skal medlemslandene på det tidspunkt, hvor forordningen

finder anvendelse, informere Kommissionen om, hvilke analysemetoder, de anvender

til at identificere, hvilken art pelsskindet stammer fra. Herefter er medlemslandene

forpligtet til at informere Kommissionen, når det er nødvendigt som følge af ny

forskning. Forslagets artikel 5 indeholder tillige en hjemmel til – i overensstemmelse

med den i forslagets artikel 6 beskrevne forskriftprocedure – efterfølgende at træffe

beslutning om, hvilke analysemetoder der skal anvendes og optage dem i et bilag til

forordningen.

Forslagets artikel

forpligter medlemslandene til nationalt at fastsætte sanktioner for

overtrædelse af forordningen. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold

til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Endelig foreslås det i forslagets artikel

at forordningen skal anvendes fra den

31.

december 2008.

5. Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget foreligger endnu ikke.

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har den 12. april 2007 næ-

sten enstemmigt vedtaget et udkast til betænkning over forslaget. I betænkningen fo-

reslår udvalget bl.a., at der for at undgå tvivl om forbuddets rækkevidde foretages en

yderligere præcisering af forslagets bestemmelser ved at medtage salg, fremstilling,

udbud til salg, transport og distribution. Herudover foreslår udvalget, at definitio-

nerne af begreberne ”hund” og ”kat” ændres til ”canis lupus familiaris” og ”felis

silvestris”, da de nuværende definitioner i forslaget efter udvalgets opfattelse ikke er

dækkende. Endelig er udvalget imod nogen form for undtagelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Gældende dansk ret

I Danmark har man gennemført et indførselsforbud på nationalt plan (lov nr. 390 af

28. maj 2003 om forbud mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel

med skind og skindprodukter fra hunde og katte). Loven trådte i kraft 1. oktober

2003.

Efter lovens § 1, stk. 1, er erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel

med skind, herunder pelsskind, fra hunde (Canis

familiaris)

og katte (Felis

catus)

samt produkter, hvori sådanne skind indgår, forbudt.

Forbuddet omfatter skind fra hunde og katte uanset race. Dyrets artsbetegnelse er af-

gørende. Det er således uden betydning, om der er tale om kæledyr eller herreløse

hunde og katte. Det er endvidere uden betydning, om skindet stammer fra dyr, som er

opdrættet med henblik på pelsproduktion, ligesom der ikke sondres mellem, om dyret

er afgået ved en naturlig død eller er blevet aflivet. Forbuddet omfatter de nævnte

skind og produkter, hvori sådanne skind indgår. Det er således uden betydning, om

der er tale om hele skind eller stykker af skind, om skindene er rå eller forarbejdede,

og om de er besat med hår (pelsskind). Produkter, hvori sådanne skind indgår, omfat-

ter også varer med selv små skinddetaljer, f.eks. som besætning på beklædningsgen-

stande, nøgleringe og legetøjsfigurer.

Der er alene tale om indførsel, hvis varerne bringes ind i landet, hvorimod transport

inden for rigets grænser, herunder fra Grønland til Danmark, ikke er omfattet. Loven

berører således ikke mulighederne for at medtage f.eks. produkter, hvori der indgår

skind fra grønlandske slædehunde, fra Grønland til Danmark. Det er derimod forbudt

erhvervsmæssigt at afsætte sådanne varer i Danmark.

Produktion af de nævnte skind og produkter omfatter opdræt, hold og aflivning af

hunde og katte, når formålet er erhvervsmæssig pelsproduktion. Herudover er bl.a.

den videre forarbejdning af hunde- og katteskind og endelig fremstilling af produk-

ter, hvori sådanne skind indgår, omfattet. Handel med de nævnte skind og produkter

omfatter såvel salg som køb og bytte.

Kun den erhvervsmæssige indførsel, produktion og handel er omfattet. Private vil

således lovligt kunne f.eks. indføre og forarbejde de nævnte skind og produkter. Om

en indførsel m.v. må anses for erhvervsmæssig, må bero på en samlet vurdering. Der

kan heri bl.a. indgå, om der er tilsigtet en fortjeneste, ligesom der kan lægges vægt

på, hvilket omfang virksomheden har, og om den i øvrigt har en mere systematisk

karakter. Der vil kunne foreligge et erhvervsmæssigt forhold, selv om der ikke er tale

om den pågældendes hovederhverv. Det kan f.eks. efter omstændighederne være til-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fældet, hvis en person under ferieophold i udlandet indkøber partier af skind med

henblik på videresalg med fortjeneste i Danmark.

Det bemærkes, at Justitsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget

overvejede, om også privatpersoners indførsel m.v. burde være omfattet. Justitsmini-

steriet nåede dog frem til, at en række forhold taler for at begrænse forbuddet til er-

hvervsforhold.

Det kan således være særdeles vanskeligt for personer uden særligt sagkundskab at

vurdere, om et skind stammer fra en hund eller kat eller et andet dyr. Det har i den

forbindelse været anført, at hunde- og katteskindsprodukter ofte sælges uden tydelig

angivelse af, hvilket dyr skindet stammer fra. Da det formentlig forekommer mange

mennesker fremmed at købe skindprodukter af hund og kat, er der et incitament for

mindre seriøse forhandlere til ikke at oplyse mulige købere om arts-oprindelsen.

Efter Justitsministeriets opfattelse burde pligten til agtpågivenhed med hensyn til, om

et skind stammer fra hund eller kat, primært påhvile importører og forhandlere af

skindprodukter, som i højere grad har mulighed for at stille krav til producenter og

leverandører om fornøden dokumentation.

Det kunne endvidere efter Justitsministeriets opfattelse anføres, at det primære sigte

med et generelt forbud mod hunde- og katteskind må være at regulere de varer, der

findes på det danske marked. Et forbud, der også omfatter privates indførsel og pro-

duktion af og handel med hunde- og katteskind ville derimod berøre spørgsmål, som

i mindre grad er egnet til en lovgivningsmæssig regulering. Det gjaldt efter Justits-

ministeriets opfattelse ikke mindst anvendelsen af skind fra egne kæledyr. Der sker

således, at private ønsker at udstoppe et dødt kæledyr eller på anden måde bevare

skindet herfra. Efter Justitsministeriets opfattelse faldt en sådan anvendelse uden for

rammerne af de hensyn, som lovforslaget tilsigtede at varetage.

Hertil kom spørgsmålet om produkter indeholdende hunde- og katteskind, som priva-

te – bevidst eller uforvarende – fuldt ud lovligt måtte have erhvervet efter de gæl-

dende regler. Det ville være vanskeligt at etablere hensigtsmæssige overgangsregler,

der f.eks. gør det muligt at medtage sådanne produkter på ferie i udlandet og herefter

genindføre dem.

Efter lovens § 1, stk. 2, bemyndiges justitsministeren til konkret eller ved at fastsætte

nærmere regler herom at meddele undtagelser fra forbuddet.

Baggrunden herfor er, at der kan tænkes anvendelser af skind fra hunde og katte,

hvor de hensyn, der ligger til grund for loven, ikke fuldt ud gør sig gældende eller må

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vige for andre hensyn. Konservatorer bliver således fra tid til anden anmodet om at

udstoppe en hund eller en kat for en privatperson. Sådanne anvendelser falder uden

for rammerne af de hensyn, som loven tilsigter at varetage. På samme måde bør det

ikke være udelukket for f.eks. en hundekennel eller et museum at erhverve et udstop-

pet dyr eller lignende til udsmykning eller udstilling. Der kan også være andre an-

vendelser af hunde- og katteskind, eksempelvis i forbindelse med erhvervsmæssig

forskning, der ikke bør være udelukket.

Endelig fremgår det af lovens forarbejder, at bestemmelsen også – som et alternativ

til en egentlig overgangsordning – er tiltænkt at skulle finde anvendelse i forhold til

erhvervsdrivende der måtte have indrettet sig i tillid til de hidtil gældende regler. Der

tænkes her f.eks. på tilfælde, hvor erhvervsdrivende før lovens ikrafttræden ligger

inde med eller har indgået aftale om erhvervelse af skindprodukter m.v., som i kraft

af loven bliver ulovlige.

Overtrædelse af loven straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning, jf. lovens § 2, stk. 1. Straffen kan dog under skærpende omstæn-

digheder stige til fængsel indtil 4 måneder, jf. lovens § 2, stk. 2.

7. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Hvis forslaget vedtages, vil forordningen være umiddelbart gældende i dansk ret, og

den gældende danske lovgivning på området (lov nr. 390 af 28. maj 2003 om forbud

mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind og skindpro-

dukter fra hunde og katte) vil ikke længere kunne opretholdes.

7.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forordningsforslaget vil have visse begrænsede konsekvenser for staten i forbindelse

med navnlig politiets håndhævelse af loven. Henset til, at antallet af sager må forven-

tes at være beskedent sammenholdt med politiets samlede antal sager, vil de opgaver,

der følger af forordningsforslaget, imidlertid kunne varetages inden for politiets nu-

værende bevillingsmæssige rammer. Forordningsforslaget skønnes således på nuvæ-

rende tidspunkt samlet set at medføre ingen eller meget begrænsede merudgifter for

det offentlige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.3. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forordningsforslaget skønnes på nuværende tidspunkt ikke at have økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning. Forordningsforslaget har

ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Høring

Kommissionens oprindelige forordningsforslag

har været sendt i høring hos Advokat-

rådet, Alle Dyrs Ret, Anima, Amtsrådsforeningen, Brancheforeningen Fokus på Dyr,

Buntmagerlauget i Danmark, Danmarks Civile Hundeførerforening, Danmarks Jord-

brugsForskning (Forskningscenter Foulum), Danmarks Jægerforbund, Dansk Ar-

bejdsgiverforening (DA), Dansk Breton Klub, Dansk Hunderegister, Dansk Industri,

Dansk Jagthunde Udvalg, Dansk Kennel Klub, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk

Pelsgrossistforening, Dansk Racehunde Union, Dansk Ruhår Klub, Dansk Vizla

Klub, Dansk Zoologisk Konservatorforening, Dansk Hundeejeres Landsforening,

Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Hunde-

forening, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), Det Dyreetiske Råd, Det

Veterinære Sundhedsråd, Dommerfuldmægtigforeningen, Dyrefondet, Dyrenes Be-

skyttelse, Dyreværnsforeningen Freja, Dyreværnsrådet, Dyreværnsorganisationernes

Samarbejdsudvalg (DoSu), Forbrugerrådet, Foreningen af Offentlige Anklagere,

Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark, Færø-

ernes Landsstyre, Fødevarestyrelsen, Grønlands Hjemmestyre, HTS-A Arbejdsgiver-

og Erhvervsorganisationen, HTS-I Interesseorganisationen, Inges Kattehjem, Klub-

ben for Field Trial Spaniels, Kommunernes Landsforening, Korthaarklubben, Land-

brugsraadet, Miljøministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Mi-

nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Naturhistorisk Museum, Politiforbundet

i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Scandinavian Cat Protection Society,

Fagligt Fælles Forbund 3F, Vildtforvaltningsrådet, WSPA, Zoologisk Institut, Zoo-

logisk Museum København og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Dansk Hunderegister,

Dansk Kennel Klub, Dansk Pelsdyravlerforening (tillige på vegne af Dansk Pelsgros-

sistforening), Dansk Ruhår Klub, Den Danske Dyrlægeforening, Det Dyreetiske Råd,

Det Veterinære Sundhedsråd, Dommerfuldmægtigforeningen, Dyrenes Beskyttelse,

Fagligt Fælles Forbund 3F, Forbrugerrådet, Fødevarestyrelsen, Grønlands Hjemme-

styre, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, Inges Kattehjem og Rigsad-

vokaten.

Advokatrådet, Dansk Hunderegister, Den Danske Dyrlægeforening, Det Veteri-

nære Sundhedsråd, Dommerfuldmægtigforeningen, Dyrenes Beskyttelse, Fag-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ligt Fælles Forbund 3F, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen

Rigsadvokaten

har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Forbrugerrådet

har oplyst, at rådet af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed

for at forholde sig forslaget. Forbrugerrådet kan derfor ikke tages til indtægt for at

støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.

Inges Kattehjem

er tilfredse med forslaget.

Dansk Ruhår Klub

støtter forslaget. Efter foreningens opfattelse bør det dog ikke

være muligt generelt at markedsføre skind fra hunde og katte, når de stammer fra

dyr, der ikke er avlet eller aflivet med henblik på skindproduktion. I sådanne tilfælde

bør der i stedet gives mulighed for dispensation fra forbuddet mod markedsføring på

baggrund af en skriftlig ansøgning og behørig dokumentation.

Dansk Kennel Klub

oplyser, at foreningen har troet, at forordningsforslaget ville

videreføre det gældende danske forbud mod handel med skind fra hunde og katte.

Foreningen er imidlertid efterfølgende kommet i tvivl om, hvorvidt dette er tilfældet.

Foreningen anfører i den forbindelse, at selv om man kan ræsonnere, at der ikke kan

sælges skind og skindprodukter, hvis de ikke har kunnet indføres i EU, så forudser

foreningen betydelige problemer med at ”trevle sagerne op”, hvis man ikke også har

mulighed for at gøre et strafansvar gældende over for sælgeren af varerne. Dette for-

hold må forudses at vanskeliggøre kontrolopgaven – med forventelig mindre målop-

fyldelse til følge. Foreningen finder endvidere, at når man tillige foreslår to undtagel-

sesbestemmelser til det generelle forbud, så afsvækkes kontrolmulighederne i et om-

fang, som kan risikere at gøre forordningen til en ren ”narresut” over for forbrugerne.

Foreningen er derfor af den klare opfattelse, at de to undtagelsesmuligheder bør udgå

af forslaget.

Det Dyreetiske Råd

henviser til rådets høringssvar over Justitsministeriets lov-

forslag (L 201) om forbud mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt

handel med skind og skindprodukter fra hunde og katte. Her påpegede rådet bl.a. det

problematiske i at give visse dyrearter særlig status med henvisning til disse arters

tilknytning til mennesker. Selv om der i rådet kan herske uenighed om, hvordan hen-

syn til dyrevelfærd og overvejelser omkring formålet med brugen af dyr skal vægtes,

er der dog fuld enighed om, at det er disse hensyn og ikke spørgsmålet om dyreartens

status, tilknytning til mennesker, dyrenes appellerende udseende eller lignende, der

bør være grundlag for lovgivning. I sit tidligere høringssvar anførte rådet også, at

produktionen af hunde- og katteskind, således som denne er gengivet i medierne, fo-

regår på en helt uacceptabel måde. Rådet erklærede derfor sin støtte – helt generelt –

til bestræbelser for at sikre, at produktionen af animalske produkter, som kan købes i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

danske butikker, sker på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, hvad enten produkti-

onen foregår i Danmark eller i udlandet. Rådet kan endvidere støtte, at sådanne ini-

tiativer tages på EU-niveau. Endelig pegede rådet i sit tidligere høringssvar på pro-

blemet med manglende gennemskuelighed for forbrugere, der køber produkter af

skind eller hvor skind indgår. Rådet hilser derfor initiativet til centralt at samle op-

lysninger om, hvordan skindets oprindelse kan fastslås, velkomment.

Dansk Pelsdyravlerforening (tillige på vegne af Dansk Pelsgrossistforening)

op-

lyser, at de to foreninger ikke vil blive berørt af forslaget, da hverken Dansk Pels-

grossistforening eller Dansk Pelsdyravlerforening – herunder auktionsselskabet Ko-

penhagen Fur - producerer, markedsfører, indfører eller handler med hunde- og kat-

teskind, eller produkter, hvori sådanne skind indgår. De to foreninger finder det imid-

lertid positivt, at EU fremsætter forslag til harmoniserede regler på området. Forskel-

lige nationale foranstaltninger vedrørende skind fra hunde og katte kan hæmme han-

delen med skind i almindelighed som følge af forskellige handelsvilkår og mærk-

ningskrav for pelsgrossister m.v. Harmoniserede regler vil således ifølge de to for-

eninger fjerne disse usikkerheder på markedet. Det er endvidere efter de to forenin-

gers opfattelse glædeligt, at der ikke foreslås indført et generelt mærkningskrav med

hensyn til pelsprodukter, idet dette ville medføre en uforholdsmæssig økonomisk

byrde for pelsbranchen.

Grønlands Hjemmestyre

oplyser, at der i Grønland ikke avles hunde med henblik

på pelsproduktion. Det er dog visse steder brugt, at man anvender pels fra slædehun-

de, som aflives af anden årsag. Disse skind eksporteres ikke ud af Grønland. Dette

gælder i særdeleshed siden Danmark i 2003 forbød erhvervsmæssig import af hunde-

og katteskind, men skyldes også, at det traditionelt drejer sig om så lille et antal, at

det ikke er kommercielt interessant. Hundeskind anvendes som nævnt af og til af pri-

vate husflidskunstnere og små systuer til f.eks. kantning af vanter, besætning, kraver

m.m., og som sådan sælges det af og til som unika til turister i Grønland. Disse turi-

ster bør ifølge hjemmestyret kunne tage deres lovligt indkøbte varer med ind i EU.

Grønlands Hjemmestyre opfordrer derfor til, at forordningsforslaget i lighed med den

gældende danske lov kun kommer til at omfatte erhvervsmæssig import, og ikke ud-

vides til at omfatte privat indførsel.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

I Danmark har man gennemført et indførselsforbud på nationalt plan (lov nr. 390 af

28. maj 2003 om forbud mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel

med skind og skindprodukter fra hunde og katte). Loven trådte i kraft 1. oktober

2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er imidlertid fortsat opfattelsen fra dansk side, at et forbud på EU-plan mod er-

hvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind og skindprodukter

fra hunde og katte vil være at foretrække.

Baggrunden herfor er bl.a., at told- og skattemyndighederne i f.eks. Danmark efter de

almindelige regler herom foretager kontrol af varer, der kommer til Danmark fra

tredjelande. En tilsvarende kontrol foretages i sagens natur ikke, når der er tale om

indførsel til Danmark fra et andet EU-land.

Efter regeringens opfattelse er det positivt, at Kommissionen har besluttet ikke at

indføre en mærkningsordning, dvs. en pligt for erhvervsdrivende til at gøre forbru-

gerne opmærksomme på, at skindet hidrører fra hund eller kat. En sådan mindre ind-

gribende løsning vil imidlertid efter regeringens opfattelse ikke være tilstrækkelig til

at tilgodese de dyreetiske hensyn, der ligger til grund for forslaget om indførelse af et

fælleseuropæisk importforbud.

Den danske holdning under forhandlingerne

har

navnlig taget udgangspunkt i den

gældende danske lovgivning på området.

Fra dansk side kan man overordnet set støtte en vedtagelse af forordningsforslaget.

9. Forhandlingssituationen

Rådets arbejdsgruppe for veterinæreksperter (dyrevelfærd) har afholdt

fire

møder,

hvor der er foretaget en nærmere juridisk og veterinærfagligt gennemgang af direk-

tivforslaget, ligesom forslaget overordnet har været behandlet på

tre

veterinærdirek-

tørmøder (Chief Veterinary Officer).

Sagen har endvidere været behandlet på indtil videre to attaché-møder, og tre Core-

per-møder.

Der er under forhandlingerne i arbejdsgruppen fremsat ændringsforslag til Kommis-

sionens oprindelige forslag. Det tyske formandskab har efterfølgende sammenfattet

drøftelserne i arbejdsgruppen i et samlet kompromisforslag (dokument 7398/07 ADD

1 AGRILEG 38 COMER 39 CODEC 223). Formandskabet har med baggrund i dette

samlede kompromisforslag indledt drøftelserne med Europa-Parlamentet. Der har

indtil videre været afholdt to trilogmøder. Såvel det tyske formandskab, Kommissio-

nen som Europa-Parlamentet ønsker en førstelæsningsaftale om forslaget.