PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2801 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

Notat

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet

(Konkurrenceevne – industri, indre marked, forskning) den 21. –22. maj

2007

Forskningsdelen

Punkt 10: Europæisk rumpolitik – Europæisk rumprogram

- Forberedelse af Rumrådet (før Rumrådet)

- Vedtagelse af Rådsresolution (efter Rumrådet)

Punkt 11: Kommissionens forslag om artikel 169-initiativer

- Rapport fra Kommissionen om status

- Udveksling af synspunkter

Punkt 12: Kommissionens Grønbog ”Relancering af Det

Europæiske Forskningsrum – en ny horisont og

de næste skridt”

KOM(2007) 161 af 4. april 2007

- Rapport fra Kommissionen om status

- Udveksling af synspunkter

side 2

side 6

7. maj 2007

Forsknings- og

side 8

Innovationsstyrelsen

Bredgade 40

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fist.dk

Punkt 13: Kommissionens meddelelse “Videnoverførsel mellem

side 12

universiteterne og erhvervslivet” og det tyske formand-

skabs initiativ vedr. et Intellectual Property Rights Charta

KOM(2007) 182 af 4. april 2007

- Rapport fra Kommissionen om status

- Udveksling af synspunkter og vedtagelse af konklusioner

Punkt 14: Forskningsinfrastrukturer i Det Europæiske

Forskningsrum (ESFRI)

- Udveksling af synspunkter

- Rådskonklusioner

Punkt 15: Forslag til en forordning fra Europaparlamentet

og Rådet om etablering af Det Europæiske Institut for

Teknologi (EIT)

- Rapport fra Kommissionen om status

side 19

CVR-nr.

Sagsbehandler

Niels Hovgaard Steffensen

Telefon

Telefax

E-post

3544 6274

3544 6201

[email protected]

Sagsnr.

Dok nr.

Side

07-017465

182698

1/30

side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 10: Europæisk rumpolitik – Europæisk rumprogram

- Forberedelse af Rumrådet (før Rumrådet)

- Vedtagelse af Rådsresolution (efter Rumrådet)

Resumé

Hovedpunkterne på dagsordenen for Rumrådet er en resolution om en europæisk

rumpolitik og information fra EU-formandskabet om GMES (et fælles klima- og

miljøovervågningsprogram mellem EU og ESA).

I resolutionsteksten om en europæisk rumpolitik anerkender parterne, at rumfart

og rumforskning er et centralt og strategisk vigtigt område for Europa. Selvstæn-

dig og pålidelig adgang til rummet er blevet et kritisk element i et moderne sam-

funds infrastruktur. Udover at rumbaseret teknologi er en forudsætning for næ-

sten al moderne kommunikation, bidrager rumfart til den videnskabelige forståel-

se af vores oprindelse, vores økosystem, vores nære solsystem og universet. En-

delig indgår rumfart i forbindelse med politikområder, som miljø-, landbrugs-,

udenrigs-, sikkerheds-, humanitær- og udviklingspolitik. Endelig vil resolutionen

forlænge den eksisterende rammeaftale mellem EU og ESA med yderligere fire år

til 2013.

Baggrund

I de senere år er relationen mellem ESA (”European Space Agency”) og EU ble-

vet udbygget. Konkret har dette blandt andet udmøntet sig i en Rammeaftale mel-

lem EU og ESA fra maj 2004. Aftalen fastlægger en række formål og områder for

samarbejde, specielt udvikling af en europæisk rumpolitik, som kan sammenkob-

le EU´s efterspørgsel på tjenesteydelser og anvendelsen af rumteknologier til

gennemførelse af dets politikker med den ekspertise, som ESA råder over.

På foranledning af Rammeaftalen har der indtil nu været afholdt tre møder i det

såkaldte Rumråd, der består af ESA-ministrene og forskningsministrene fra EU-

medlemslandene. På de tre foregående møder har man på et overordnet plan af-

stukket linierne for en europæisk rumpolitik, herunder rollefordelingen mellem

EU og ESA.

Det første møde i Rumrådet blev afholdt den 25. november 2004, hvor dels Kon-

kurrenceevnerådet, dels ESA’s Råd vedtog et sæt rådskonklusioner om en europæ-

isk rumpolitik til vedtagelse i løbet af 2005.

På det andet møde i Rumrådet den 7. juni 2005 godkendtes et sæt konkrete ret-

ningslinier for udarbejdelse af en europæisk rumpolitik.

Ved det tredje møde i Rumrådet den 28. november 2005 godkendtes en række

konklusioner vedrørende GMES (Global

Monitoring

for

Environment

and

Secu-

rity), som er et fælles klima- og miljøovervågningsprogram mellem EU og ESA.

Desuden forelå en status fra det fælles EU/ESA-sekretariat om udarbejdelsen af

en europæisk rumpolitik og om omfanget af relaterede nationale rumprogrammer

og endelig en række retningslinier for Europas internationale samarbejde med

andre rumnationer.

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

2/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Forberedelse af Rumrådet (før Rumrådet) og godkendelse af

resolution

Efter forberedelsen i Konkurrenceevnerådet forventes det, at mødet i Konkurren-

ceevnerådet vil blive hævet, hvorefter Rumrådet (bestående af EU- og ESA-

ministre) vil træde sammen - reelt for at gøre plads til ESA-landene Norge og

Schweiz.

Der er to hovedpunkter på dagsordenen for Rumrådet:

En resolution om en europæisk rumpolitik

Information fra EU-formandskabet om GMES.

En resolution om en europæisk rumpolitik

Hovedformålet med Rumrådet er at anbefale en resolutionstekst om en europæisk

rumpolitik til EU-konkurrenceevnerådet og ESA-ministerådet, som er de to par-

ters beslutningsdygtige organer. Resolutionsteksten er udarbejdet af det tyske

EU-formandskab og det hollandske ESA-formandskab i fællesskab og derefter

diskuteret i en række arbejdsgrupper og i ESA’s råd.

Kommissionens meddelelse om en europæisk rumpolitik, som er udarbejdet i en

fælles EU/ESA-arbejdsgruppe benævnt ’The High Level Space Policy Group’,

danner baggrund for resolutionsteksten.

I resolutionsteksten og i meddelelsen om en europæiske rumpolitik anerkender

parterne, at rumfart og rumforskning er et centralt og strategisk vigtigt område

for Europa. Selvstændig og pålidelig adgang til rummet er blevet et kritisk ele-

ment i et moderne samfunds infrastruktur. Udover at rumbaseret teknologi er en

forudsætning for næsten al moderne kommunikation, bidrager rumfart til den

videnskabelige forståelse af vores oprindelse, vores økosystem, vores nære solsy-

stem og universet. Endelig indgår rumfart i forbindelse med politikområder, som

miljø-, landbrugs-, udenrigs-, sikkerheds-, humanitær- og udviklingspolitik.

Den europæiske rumfart er presset i den globale konkurrence, hvor nye rummag-

ter som Kina og Indien og gamle rummagter som USA og Rusland alle investerer

massivt i rumfart og rumteknologier. Såfremt Europa skal kunne opretholde en

konkurrencedygtighed og et teknologisk niveau, der sikrer pålidelig og uaf-

hængig adgang til rummet, skal Europa udarbejde en politik til at understøtte

udviklingen.

Den Europæiske Rumpolitik skal sikre medlemmerne af ESA og EU de fornødne

værktøjer til at øge koordineringen af deres aktiviteter og programmer, definere

en mere præcis rollefordeling mellem parterne samt skabe den nødvendige flek-

sible ramme for Fællesskabets investeringer i rummet. Rammeaftalen mellem EU

og ESA samt de fælles projekter Galileo og GMES er de første skridt i den ret-

ning.

Endelig vil resolutionen forlænge den eksisterende rammeaftale mellem EU og

ESA med yderligere fire år til 2013.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

3/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Information fra EU-formandskabet om GMES

Indledningsvis gøres opmærksom på, at GMES indgår i Kommissionens liste over

mulige Joint Technology Initiatives.

Den 17. april afholdt det tyske EU-formandskab en GMES konference. Fokus var

på nødvendigheden af at skabe nogle rammer, der kan sikre en bæredygtig og stabil

drift af GMES.

Hovedtalerne var EU-Kommissionens vice-præsident Verheugen og den tyske

transportminister Tiefensee. Verheugen understregede Kommissionens opbakning

til GMES, som vil muliggøre effektive beslutninger inden for miljø, sikkerhed,

landbrug, fiskeri, humanitære indsatser og katastrofehjælp mv. Tiefensee lagde for

sit vedkommende vægt på, at GMES kan spille en vigtig rolle i realiseringen af

Lissabon-strategien.

Konferencen mundede ud i en handlingsplan ”The Munich Roadmap”, som be-

kræfter målet om, at de tre første GMES-tjenester skal gå i drift senest ved udgan-

gen af 2008. Disse tre tjenester er havovervågning, monitorering af landanvendel-

ser og en nødtjeneste. I denne sammenhæng fastlægges det, at Kommissionen se-

nest ved udgangen af 2008 skal præsentere et forslag til en bæredygtig finansiel og

styringsmæssig ramme for GMES på langt sigt. Endvidere indeholder handlings-

planen en erklæring om, at der senest i 2012 skal foreligge en plan for, hvorledes

der på sigt kan sikres tilgængelighed af rumbaserede data, dvs. en plan for investe-

ring i GMES-satelitter.

I øvrigt skal det bemærkes, at det tidligere østrigske EU-formandskab (januar - juni

2006) holdt en lignende GMES-formandskabskonference, og at det portugisiske

formandskab, der overtager efter Tyskland, planlægger en tilsvarende konference.

Godkendelse af resolutionsteksten (efter Rumrådet)

Efter Rumrådets møde træder Konkurrenceevnerådet og ESA-ministerrådet

sammen for hver for sig på EU- og ESA-niveau at godkende resolutionsteksten

anbefalet af Rumrådet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

Høring

Resolutionen

har været behandlet i

EF-Specialudvalget for forskning.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

4/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Resolution om Europæisk rumpolitik

Regeringen støtter forslaget til resolutionstekst og mener, at den giver et godt

afsæt til fortsat samarbejde mellem ESA og EU.

GMES

Regeringen lægger vægt på, at der i styringsmekanismen for GMES bliver plads til

en dialog med såvel europæiske som nationale brugere af systemet for at sikre den

fortsatte relevans for brugerne.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til resolutionsteksten har været behandlet på en række møder i en fælles

EU/ESA arbejdsgruppe benævnt ’The High Level Space Policy Group’ samt i

ESA’s råd. Forhandlingerne har særligt gået på, hvor tæt og formelt samarbejdet

mellem ESA og EU-Kommissionen skal være. Det vil sige en diskussion mellem

på den ene side fortalere for et stadigt tættere samarbejde, der på sigt kunne ende

med en formel relation mellem ESA og EU, og fortalere for en bevarelse og ud-

bygning af det nuværende tætte samarbejde mellem to selvstændige aktører. Der

forventes at være generel støtte til udkastet til rådsresolution.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Resolutionen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

5/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 11: Kommissionens forslag om artikel 169-initiativer

- Rapport fra Kommissionen om status

- Udveksling af synspunkter

Resumé

Artikel 169-initiativer giver Unionen mulighed for at yde finansiel støtte til et

forskningsprogram etableret af flere medlemslande. Med Rådets beslutning om

særprogrammer til gennemførelse af 7. Rammeprogram for Forskning er der

foreslået yderligere fire artikel 169-initiativer. Kommissionen redegjorde i efter-

året 2006 for status for implementering af de 4 initiativer og vil på Rådsmødet

orientere mundtligt om den nuværende status.

Baggrund

Det 7. Rammeprogram for Forskning, Teknologisk udvikling og Demonstration

(FP7) udmærker sig i forhold til tidligere rammeprogrammer ved en markant sats-

ning på store strategiske initiativer. De væsentligste er Europæiske Teknologiske

Platforme, Fælles Teknologi Initiativer (JTI), ERA-NET/ERA-NET+ og Artikel

169-initiativer. Førstnævnte initiativer fokuserer overordnet på at forøge Europas

industrielle forskningsaktiviteter og de sidstnævnte på koordineringen og integrati-

onen af nationale forskningsprogrammer.

Initiativer oprettet efter Artikel 169 i Traktaten for den Europæiske Union giver

Unionen mulighed for at yde finansiel støtte til et program etableret af flere med-

lemslande, herunder deltage i de organisatoriske strukturer, der er nødvendige for

at implementere initiativet. Initiativerne indebærer mere end ren koordination af

programmer, eftersom de deltagende lande søger en integration af de forsknings-

og innovationsfaglige, administrative og finansieringsmæssige aspekter af det fæl-

les program.

Kriterierne for at etablere et artikel-169 initiativ er blandt andet, at der er tale om

emner af stor interesse for fællesskabet, og emner som falder i tråd med den tema-

tiske prioritering inden for rammeprogrammet for forskning og udvikling. Der skal

endvidere være tale om deltagelse fra et tilstrækkeligt antal medlemslande til at

opnå en integration af forskningsområdet samt medfinansiering fra både Unionen

og de respektive EU-medlemslande.

Under 6. rammeprogram traf Rådet og Europa-parlamentet i 2003 beslutning om at

etablere det første artikel 169-initiativ i form af ”European and Developing Coun-

tries Clinical Trials Partnership” (EDCTP). Med Rådets beslutning om særpro-

grammer til gennemførelse af FP7 er der foreslået yderligere fire artikel 169-

initiativer om henholdsvis:

- Østersøforskning (BONUS).

- IT-støtte til fremme af princippet "længst muligt i eget hjem" (”Ambient Assi-

sted Living” – AAL).

- Metrologi (EMPR) (videnskab om mål og vægt).

- Forskningsintensive SMV'er (Eurostars).

Kommissionen har i efteråret 2006 fremlagt en statusrapport for implementering af

de 4 initiativer og på baggrund af rapporten og det tyske formandskabs udmeldin-

ger ventes det, at de to initiativer "længst muligt i eget hjem" (AAL) og Forsk-

ningsintensive SMV'er (Eurostars) vil være de første, som Kommissionen stiller

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

6/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslag om. Der er ikke efterfølgende offentliggjort statusrapporter på 169-

initiativerne.

Der er fra dansk side engagement i alle de nævnte artikel 169-initiativer. Rådet

for Teknologi og Innovation har besluttet at støtte dansk engagement i initiativer-

ne "Eurostars", "AAL", og "EMPR" med mellem 2,2 og 5 mio. kr. om året frem

til 2013. Forskningsrådet for Natur og Univers støtter det fjerde initiativ vedrø-

rende Østersøforskning. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har endvidere tidli-

gere medfinansieret Serum Instituttets deltagelse i EDCTP.

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Forsknings- og

Formål og indhold

Der foreligger ingen statusrapport fra Kommissionen. Det forventes, at Kommis-

sionen alene orienterer mundtligt om status på Rådsmødet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

Høring

Sagen

har været behandlet i

EF-Specialudvalget for forskning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for, at nationale programmer gensidig åbnes

og gennemføres på en koordineret måde. Det bør nøje overvejes, hvorledes tilret-

telæggelsen af 169-initiativer fremover bør tilrettelægges.

Regeringen tager Kommissionens status på Rådsmødet til efterretning.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Videre overvejelser om gennemførelsen af 169-aktiviteter beror på et udspil fra

Kommissionen. Der er endnu ikke kendt, hvorledes landene forholder sig til de

nye initiativer.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.

Innovationsstyrelsen

Side

7/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 12: Kommissionens Grønbog ”Relancering af Det Europæiske

Forskningsrum – en ny horisont og de næste skridt”

KOM(2007) 161 af 4. april 2007

- Rapport fra Kommissionen om status

- Udveksling af synspunkter

Resumé

Med Grønbogen genovervejer Kommissionen konceptet om Det Europæiske Forsk-

ningsrum (ERA) i lyset af den tiltagende globalisering og de nye videnskabelige og

teknologiske magtcentre, primært Kina og Indien.

Kommissionen mener ikke, at det eksisterende forskningsrums fundament er på

plads endnu, hvorfor det yderligere skal konsolideres for at imødegå den fortsatte

fragmentering af den offentlige forskning og bibeholde og tiltrække private FoU-

investeringer i Europa.

Forsknings- og

Grønbogen er bygget op om seks hovedelementer, der strukturerer Kommissionens

perspektiver på den fremtidige udvikling af Det Europæiske Forskningsrum.

Inden for hvert hovedelement rejses en række konkrete spørgsmål (i alt 30) om,

hvorledes Det Europæiske Forskningsrum kan intensiveres og udvides, så det fuldt

ud bidrager til den fornyede Lissabon-strategi.

Baggrund

Kommissionen lancerede i januar 2000 et nyt grundlag for det europæiske sam-

arbejde med meddelelsen om Det Europæiske Forskningsrum. Formålet var at

bringe det europæiske samarbejde videre, end det specifikt fremgår af traktaten,

og medvirke til, at det europæiske samarbejde i højere grad omfatter koordinering

og integration af nationale forsknings- og innovationsaktiviteter.

På Det Europæiske Råds møde i Lissabon marts 2000 støttede stats- og rege-

ringscheferne fuldt ud projektet som et centralt led i opbygningen af et vidensam-

fund i Europa.

Det Europæiske Forskningsrum består af et ”indre marked” for forskning, hvor

forskere, teknologier og viden skal kunne bevæge sig frit, en effektiv europæisk

koordinering af forskningsaktiviteter, -programmer og -politikker samt initiativer

udført og finansieret på europæisk plan.

Siden vedtagelsen i 2000 er en lang række tiltag sat i søen for at skabe Det Euro-

pæiske Forskningsrum.

Med Grønbogen tager Kommissionen konceptet om Det Europæiske Forsknings-

rum op til overvejelse ud fra en betragtning om, at forskningsrummets fundament

endnu ikke er på plads, og fremlægger sine idéer om et europæisk forskningsrum,

der kan maksimere udbyttet af Europas videnressourcer.

Kommissionen forventer en række uformelle drøftelser af Grønbogen i Rådet samt

nationale konsultationer. Fra 1. maj 2007 til slutningen af august 2007 vil der være

offentlige konsultationer på Kommissionens hjemmeside, og der vil blive afholdt

Innovationsstyrelsen

Side

8/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en konference under det portugisiske formandskab. I 2008 vil Kommissionen frem-

sætte konkrete forslag om Det Europæiske Forskningsrum.

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Der er lagt op til, at der skal ske et samarbejde mellem Kommissionen og med-

lemslandene om en række initiativer i forbindelse med en revision og videreud-

vikling af Det Europæiske Forskningsrum. Grønborgen anses for at være i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Med Grønbogen genovervejer Kommissionen konceptet om Det Europæiske

Forskningsrum i lyset af den tiltagende globalisering og de nye videnskabelige og

teknologiske magtcentre, primært Kina og Indien.

Meget er nået med opbygningen af Det Europæiske Forskningsrum siden princip-

pet blev stadfæstet på Det Europæiske Råds Lissabon-møde i 2000. Det Europæi-

ske Forskningsråd er etableret. Det Europæiske Institut for Teknologi (EIT) er

under forberedelse, og den europæiske forskning vil blive samordnet bedre i kraft

af de europæiske teknologiplatforme og de 72 oprettede ERA-net. Via Lissabon-

processen har man desuden opstillet nationale mål for forskning og udvikling.

Kommissionen konstaterer dog, at det europæiske forskningsrums fundament end-

nu ikke er på plads. Det skal yderligere konsolideres for at imødegå den fortsatte

fragmentering af den offentlige forskning og bibeholde og tiltrække private FoU-

investeringer i Europa

Grønbogen er bygget op om seks hovedelementer, der strukturerer Kommissionens

perspektiver på den fremtidige udvikling af Det Europæiske Forskningsrum.

Inden for hvert hovedelement rejses en række konkrete spørgsmål (i alt 30) om,

hvorledes Det Europæiske Forskningsrum kan intensiveres og udvides, så det fuldt

ud bidrager til den fornyede Lissabon-strategi.

De seks hovedelementer er:

Tilstrækkelig udveksling af kompetente forskere

med stor mobilitet

mellem institutioner, fag, sektorer og lande.

Forskningsinfrastrukturer i verdensklasse,

dvs. store forskningsanlæg,

som er tilgængelige for forskerhold fra hele Europa og verden, ikke mindst

i kraft af nye generationer af elektronisk kommunikationsinfrastruktur.

Fremragende forskningsinstitutioner,

der effektivt engagerer sig i sam-

arbejde og partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor. De

skal fungere som centrum i forsknings- og innovationsklynger, der omfat-

ter virtuelle forskningsmiljøer. Sådanne klynger og miljøer vil som oftest

være specialiseret på tværfaglige områder og tiltrække en kritisk masse af

menneskelige og økonomiske ressourcer.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

9/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effektiv videndeling,

især mellem offentlig forskning og erhvervslivet,

foruden med offentligheden i almindelighed.

Grundigt koordinerede forskningsprogrammer og satsningsområder,

herunder et betydeligt omfang af offentlige forskningsinvesteringer, der er

programlagt i fællesskab på europæisk plan efter en fælles prioritering,

med samordnet gennemførelse og fælles evaluering.

Åbning af det europæiske forskningsrum for hele verden

med særlig

vægt på nabolande og med et kraftigt engagement i behandlingen af de

globale udfordringer sammen med Europas partnere.

Det er meningen, at det ud fra de seks hovedelementer skal drøftes, hvorledes Det

Europæiske Forskningsrum kan styrkes og derved blive i stand til dels at møde de

udfordringer, som Europa står over for i en global verden, og dels at medvirke til at

realisere målsætningerne i Lissabon-strategien.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Grønbogen har i sig selv ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Høring

Grønbogen har været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning. Der fremkom

følgende bemærkninger:

Rektorkollegiet finder det af stor værdi, at Kommissionen nu igen sætter fokus på

ERA. Nogle af Kommissionens bemærkninger er dog ret upræcist formuleret

(f.eks. når der skrives: ”National and regional research funding … remains largely

uncoordinated”). Det er uklart, hvad målsætningen med sådanne formuleringer er,

og kollegiet finder det derfor nødvendigt at påpege, at det vil være uhensigtsmæs-

sigt at foretage en top-down styring af forskningen fra EU over den nationale

forskning og ud til universiteterne og deres institutter. Hvis planen derimod er at

sikre øget gennemsigtighed og dialog, er forslaget naturligvis positivt, og vi kan

støtte det. Derfor er Rektorkollegiet også meget enig i Kommissionens bemærk-

ninger om, at universiteterne først kan udleve deres fulde potentiale, når de gives

øget autonomi. Rektorkollegiet støtter i høj grad, at der på såvel EU-niveau som

nationalt niveau arbejdes med at fremme universitetsledelsernes handlerum. I den

sammenhæng må det påpeges, at kommissionens bemærkninger om mangel på

kritisk masse ikke kan siges at gælde for det danske forskningssystem efter fusio-

nerne.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

10/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen opfordrer i Grønbogen medlemslandene til at igangsætte en bred

debat. Forsknings- og Innovationsstyrelsen vil snarest iværksætte en national

høringsproces om Grønbogen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for ideen om, at konceptet om Det Europæi-

ske Forskningsrum nu revideres og videreudvikles og bifalder Kommissionens

forslag om at gennemføre en åben proces og debat om Grønbogen.

Regeringen kan støtte de fremlagte tanker om excellence i forbindelse med frem-

bringelsen af fremragende forskningsinstitutioner i Europa og investeringer i

forskningsinfrastrukturer. Begge overvejelser understøtter konkret regeringens

globaliseringsstrategi. Regeringen opfordrer til, at EU-medlemslandene arbejder

for at udvikle nationale handlingsplaner og strategier for forskningsinfrastruktur,

så der sikres en bedre koordinering på nationalt og internationalt plan.

Regeringen er fortsat positiv over for, at nationale programmer gensidig åbnes og

gennemføres på en koordineret måde. Det må imidlertid forudsættes, at det sker

på områder med fælles interesser og giver de nationale programmer en øget

værdi. Koordinationen af forskningsprogrammer forudsætter fælles principper for

bedømmelse, kvalitetssikring og fælles evaluering. Regeringen vil derfor opfor-

dre til, at EU-medlemslandene søger at udvikle sådanne principper ved hjælp af

den åbne koordinationsmetode (”Open Method of Coordination”).

Regeringen er positivt indstillet over for udviklingen af mobilitetsmekanismer,

der kan fremme et ”indre marked” for forskning, hvor forskere, teknologier og

viden kan bevæge sig frit.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det må forventes, at der generelt er velvilje over for Kommissionens initiativ.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

11/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 13: Kommissionens meddelelse “Videnoverførsel mellem

universiteterne og erhvervslivet” og det tyske formandskabs

initiativ vedr. et Intellectual Property Rights Charta

KOM(2007) 182 af 4. april 2007

- Rapport fra Kommissionen om status

- Udveksling af synspunkter og vedtagelse af konklusioner

Resumé

EU-Kommissionen lanceret et 10-punkts-program med henblik på at fremme

innovation som et hovedaktiv i EU's økonomi. Et af områderne i strategien er

behovet for en forbedring af videnoverførsel mellem offentlige forskningsinstitu-

tioner og tredjepart, herunder industrien og samfundsorganisationer. Meddelel-

sen er en reaktion på dette behov og fremlægger en række indstillinger til med-

lemslandene. Der fremsættes ideer til, hvordan medlemslandene og Fællesskabet

i fællesskab kan overvinde de eksisterende hindringer. I tilknytning til meddelel-

sen har Kommissionen udarbejdet et arbejdsdokument om frivillige retningslinier

for universiteter og andre forskningsinstitutioner for at forbedre deres forbindel-

ser med industrien i Europa.

Baggrund

Samarbejde inden for forskning og teknologisk udvikling og videnoverførsel

mellem offentlige forskningsinstitutioner og industrien udgør en af svaghederne

ved det europæiske forsknings- og innovationssystem.

Et række medlemslande har taget værdifulde initiativer på disse områder, men de

har været begrænset til nationale formål. Resultatet er, at gældende regler og

praksis i Europa er fragmenteret og mangler en transnational dimension.

For at skabe et fælles grundlag for transnational forsknings- og teknologisamar-

bejde mellem universiteterne og industrien er der behov for at nå frem til ensarte-

de regler og praksis i Europa.

Med det formål først og fremmest at forbedre videnoverførsel mellem offentlige

forskningsinstitutioner og tredjepart, herunder industrien og samfundsorganisati-

oner, har Kommissionen fremlagt nærværende meddelelse.

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Formål og indhold

EU-Kommissionen lanceret et 10-punkts-program med henblik på at fremme

innovation som et hovedaktiv i EU's økonomi. Et af områderne i strategien er

behovet for en forbedring af videnoverførsel mellem offentlige forskningsinstitu-

tioner og tredjepart, herunder industrien og samfundsorganisationer. Meddelelsen

er en reaktion på dette behov og fremlægger en række indstillinger til medlems-

landene. Der fremsættes ideer til, hvordan medlemslandene og Fællesskabet i

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

12/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fællesskab kan overvinde de eksisterende hindringer. I tilknytning til meddelel-

sen har Kommissionen udarbejdet et arbejdsdokument om frivillige retningslinier

for universiteter og andre forskningsinstitutioner for at forbedre deres forbindel-

ser med industrien i Europa.

Formålet med meddelelsen er først og fremmest at forbedre videnoverførsel mel-

lem offentlige forskningsinstitutioner og tredjepart, herunder industrien og sam-

fundsorganisationer. Det skal ses i lyset af globaliseringen og videnoverførslens

betydning for Europas konkurrenceevne. En række initiativer er allerede igangsat

i medlemslandene, men de har ofte et nationalt perspektiv og tager ikke viden-

overførslens transnationale dimension op. Der er derfor behov for interaktioner

på forsknings- og udviklingsområdet mellem universiteterne og industrien i Eu-

ropa.

Der bør skabes betingelser for en succesrig videnoverførsel. I den forbindelse

peger Kommissionen bl.a. på, at det er nødvendigt, at det personale, som arbejder

med dette område, besidder en lang række kompetencer for at udføre deres opga-

ver effektivt. Det er langt fra altid tilfældet. Kommissionen undersøger, hvordan

problemerne kan afhjælpes i nært samarbejde med medlemslandene.

Behovet for at publicere og gøre resultater frit tilgængelige ses ofte som uforene-

ligt med industriens behov for at holde information fortrolig og beskyttet af intel-

lektuel ejendomsret som f.eks. patenter. Erfaringen viser imidlertid, at fremme af

innovation og spredning af ny viden er mulig, forudsat at spørgsmål om intellek-

tuel ejendomsret behandles professionelt. Der er allerede igangsat en række initi-

ativer, og Kommissionen finder, at medlemslandene bør spille en rolle i forbin-

delse med udviklingen og gennemførelsen af sådanne initiativer samt aktivt støtte

dem.

Efter Kommissionens mening er etableringen af det Europæiske Institut for Tek-

nologi (EIT) et godt eksempel på, hvordan EU kan inspirere til forandringer og

fremskynde processerne vedr. videnoverførsel i eksisterende institutionerne samt

øge deres forbindelser til industrien – som en integreret del af strategien for at

styrke Europas innovationskapacitet. Kommissionen forventer, at drøftelserne i

Rådet og Europa-Parlamentet vil være afsluttede i 2007, og at EIT vil blive ope-

rationelt fra 2008.

Bestræbelser på at sætte offentlige forskningsinstitutioner i stand til at udvikle

mere virkningsfulde forbindelser til industrien, især til de små og mellemstore

virksomheder, har været centrum i Fællesskabets samarbejdsaktiviteter med hen-

blik på at gennemføre 3% målet for EU’s vækst- og beskæftigelsesstrategi. Disse

aktiviteter er foregået i regi af CREST (Committee for Scientific and Technical

Research). Formålet er at benytte den åbne koordinationsmetode, en samarbejds-

metode, som primært er baseret på udveksling af information og ”best practice”.

De relevante initiativer bør inkluderes i den næste generation af nationale re-

formprogrammer (2008-2011).

Kommissionen lægger også op til at øge samarbejdet mellem forskningsinstituti-

oner og små og mellemstore virksomheder. Medlemslandene opfordres til at bru-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

13/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ge forskellige mekanismer for at fremme aktiviteter, der kan sikre videnoverfør-

sel.

Hvad angår finansiel støtte til videnoverførselsaktiviteter nævnes en række in-

strumenter, heriblandt EU’s rammeprogrammer for forskning og teknologisk

udvikling, Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) samt the

European Regional Development Fund (ERDF), som benyttes til at støtte bl.a.

forskerparker

De analyser, som præsenteres i Kommissionens meddelelse, vil være udgangs-

punktet for drøftelser om en fælles europæisk ramme for videnoverførsel med

henblik på at skabe et fælles grundlag og et mere sammenhængende landskab for

videnoverførsel. Samarbejdet mellem medlandslandene og Fællesskabet vil fort-

sætte i forbindelse med Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse. Med-

lemslandenes større politikinitiativer på dette område bør afspejles i de nationale

reformprogrammer. Udveksling af ”good practice” vil fortsat blive fremmet af

Kommissionen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Dette vil blive vurderet nærmere.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Dette vil blive vurderet i den videre proces.

Høring

Sagen har været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning. Der fremkom føl-

gende bemærkninger:

Rektorkollegiet bemærker sig, at der tages initiativ til at styrke samarbejde mel-

lem forskningsinstitutioner og erhvervsliv. De danske universiteter støtter en

indsats for at fremme sådant samarbejde. Kollegiet bemærker med tilfredshed, at

Kommissionen i sine Voluntary Guidelines anerkender, at sådanne samarbejder

ikke kan forventes at føre til store indtægter for universiteterne. Rektorkollegiet

har ikke – som følge af den korte høringsfrist – haft mulighed for at foretage en

juridisk vurdering af Kommissionens materiale, herunder forslaget til Voluntary

Guidelines. Kollegiet er dog tilfreds med at kunne konstatere, at Kommissionen

som baggrundsmateriale blandt andet har anvendt Rektorkollegiet og Dansk In-

dustris publikation ”Kontakter, kontrakter og kodeks for samarbejde”. Rektorkol-

legiet minder desuden om, at dette emne behandles i det såkaldte Schlüter-

udvalg.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og tilslutter sig dens

konklusioner. Regeringen er generelt positiv over for nye, frivillige retningslinier

for universiteter og andre forskningsinstitutioner.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

14/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Da der endnu ikke har været nogen substansdrøftelse af meddelelsen, er det ikke

muligt at sige noget om andre landes holdninger.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

15/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det tyske formandskabs initiativ vedr. et Intellectual Property Rights

Charta

Resumé

Det tyske formandskab har til det uformelle rådsmøde i Würzburg den 26.-27.

april 2007 stillet forslag om, at Rådet lader udarbejde et fælles EU charter for

håndtering af immaterielle rettigheder fra den offentlige forskning (IP Charter).

Et sådant charter skal have til formål at øge den generelle bevågenhed om kom-

merciel udnyttelse af immaterielle rettigheder (IPR) fra den offentlige forskning

og skabe en fælles referenceramme for god praksis på tværs af medlemslandene.

IP-chartret vil herunder skulle adressere emner såsom:



Håndtering og rettighedsbeskyttelse af opfindelser fra forskningen



IPR som led i aftaler om offentligt-privat forskningssamarbejde



Effektiv organisering af institutionernes teknologioverførsel



Opmærksomhedsskabelse blandt forskere om betydningen af IPR



Metoder og incitamenter til fremme af kommercialisering

Der er med forslaget lagt op til, at et fælles europæisk IP-charter skal samle og

integrere allerede eksisterende vejledninger mv. - mere end der er lagt op til nye

anbefalinger.

Baggrund

Som baggrund for forslaget anføres, at der i de enkelte medlemslande er meget

forskellig praksis for regulering og håndtering af immaterielle rettigheder fra

forskningen. Kommissionen har på denne baggrund støttet en række initiativer,

som hver for sig har resulteret i en række nyttige kortlægninger og vejledninger.

Herunder har Kommissionen udsendt en meddelelse om videnoverførsel mellem

forskning og industri med tilhørende arbejdsdokument, se ovenfor. Indtrykket er

imidlertid, at kendskabet til de foreliggende rapporter og vejledninger ikke er

tilstrækkeligt udbredt og ikke har nået de politiske beslutningstagere. Et fælles

europæisk IP-charter skal derfor bidrage til en skærpet politisk opmærksomhed

og prioritering af området.

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Formål og indhold

Det tyske formandskab har til det uformelle rådsmøde i Würzburg den 26.-27.

april 2007 stillet forslag om, at Rådet lader udarbejde et fælles EU charter for

håndtering af immaterielle rettigheder fra den offentlige forskning (IP Charter).

Et sådant charter skal have til formål at øge den generelle bevågenhed om kom-

merciel udnyttelse af immaterielle rettigheder (IPR) fra den offentlige forskning

og skabe en fælles referenceramme for god praksis på tværs af medlemslandene.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

16/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IP-chartret vil herunder skulle adressere emner såsom:



Håndtering og rettighedsbeskyttelse af opfindelser fra forskningen



IPR som led i aftaler om offentligt-privat forskningssamarbejde



Effektiv organisering af institutionernes teknologioverførsel



Opmærksomhedsskabelse blandt forskere om betydningen af IPR



Metoder og incitamenter til fremme af kommercialisering

Som baggrund for forslaget anføres, at der i de enkelte medlemslande er meget

forskellig praksis for regulering og håndtering af immaterielle rettigheder fra

forskningen. Kommissionen har på denne baggrund støttet en række initiativer,

som hver for sig har resulteret i en række nyttige kortlægninger og vejledninger.

Herunder har Kommissionen udsendt en meddelelse om videnoverførsel mellem

forskning og industri med tilhørende vejledning, jf. ovenfor. Indtrykket er imid-

lertid, at kendskabet til de foreliggende rapporter og vejledninger ikke er til-

strækkeligt udbredt og ikke har nået de politiske beslutningstagere. Et fælles eu-

ropæisk IP-charter skal derfor bidrage til en skærpet politisk opmærksomhed og

prioritering af området.

IP-chartret skal ikke være bindende for medlemslandene, men have karakter af

en frivillig vejledning. Inspirationen til denne model er hentet i det europæiske

charter for forskere fra 2005, som rummer et fælles adfærdskodeks for ansættelse

af forskere.

Der er med forslaget lagt op til, at et fælles europæisk IP-charter skal samle og

integrere allerede eksisterende vejledninger mv. - mere end der er lagt op til nye

anbefalinger. Den forventede effekt af chartret vil derfor primært være af pæda-

gogisk karakter; dels en politisk signalværdi ift. relevante beslutningstagere, dels

en øget synliggørelse over for institutioner, virksomheder og organisationer.

Et IP-charter som foreslået vil politisk kunne signalere:



at kommercialisering og teknologioverførsel er en legitim og nødvendig

del af moderne universiteters opgave - og ikke skal betragtes som indi-

rekte statsstøtte og konkurrenceforvridning



at en blød, frivillig tilnærmelse af medlemslandenes praksis på området

er at foretrække frem for en obligatorisk regelharmonisering.

Hvad angår synliggørelse over for virksomheder og institutioner er det i praksis

et åbent spørgsmål, om et EU-charter vil have større gennemslagskraft end de

allerede foreliggende rapporter og vejledninger. De første danske erfaringer med

det i 2005 vedtagne EU-charter for forskere tyder på en meget begrænset udbre-

delse.

På indholdssiden er det vurderingen, at Danmark i vid udstrækning vil leve op

til og præge de principper for god praksis, som et IP-charter måtte opstille. Her-

under vil det aktuelle globaliseringsinitiativ med IPR-modelaftaler mv. (Johan

Schlüter-udvalget) formentlig kunne tjene til inspiration for andre. Det største

forbedringspotentiale må således forventes at ligge hos en række af de nye med-

lemslande, som endnu har begrænset erfaring på området.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

17/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabets papir.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet vil blive vurderet i den videre proces.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Spørgsmålet vil blive vurderet i den videre proces.

Høring

Sagen har været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning. Der fremkom føl-

gende bemærkninger:

HTS Handel, Transport og Service kan støtte det tyske formandskabs forslag om

udarbejdelse af et fælles EU-charter for håndtering af immaterielle rettigheder fra

den offentlige forskning (IP Charter), herunder særligt charterets formål om at øge

den generelle bevågenhed om kommerciel udnyttelse af immaterielle rettigheder

(IPR) fra den offentlige forskning og skabelsen af en fælles referenceramme for

god praksis på tværs af medlemslandene. HTS lægger vægt på, at deltagelse i IP-

charteret ikke skal være bindende for medlemslandene. HTS støtter således prin-

cippet om frivillighed, som det fremlagte forslag fra det tyske formandskab også

lægger op til.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen deler den opfattelse, at kommercialisering og teknologioverførsel er

en legitim og nødvendig del af universiteternes virke og er enig i, at der er behov

for en indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes praksis på dette felt, men at

dette nødvendigvis må ske via frivillig koordination – og ikke ved obligatorisk

regelharmonisering.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Da der endnu ikke har været nogen substansdrøftelse af meddelelsen, er det ikke

muligt at sige noget om andre landes holdninger.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

18/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 14: Forskningsinfrastrukturer i Det Europæiske Forskningsrum

(ESFRI)

- Udveksling af synspunkter

- Rådskonklusioner

Resumé

Rådet (konkurrenceevne) opfordrede i 2004 ”European Strategy Forum on Re-

search Infrastructures”(ESFRI) til at udarbejde en roadmap for fremtidige inve-

steringer i forskningsinfrastruktur af pan-europæisk interesse. Rapporten blev

offentliggjort oktober 2006, og der indeholder i alt 35 forslag til forskningsinfra-

strukturer. Det tyske EU-formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusi-

oner i lyset af ESFRI’s rapport.

Baggrund

European Strategy Forum on Research Infrastructures (ESFRI) er et forum, hvor

repræsentanter for EU-landene, de associerede lande samt Kommissionen mødes

for at drøfte emner relateret til forskningsinfrastruktur af europæisk betydning.

ESFRI’s formål er at støtte en sammenhængende og strategibaseret tilgang til

forskningsinfrastruktur i Europa samt at fungere som fødselshjælper for internatio-

nale forhandlinger om konkrete initiativer.

Rådet (konkurrenceevne) opfordrede på sit møde den 25.-26. november 2004 ES-

FRI til at udarbejde en europæisk, strategisk roadmap på forskningsinfrastruktur-

området. I de forløbne 2 år har omkring 1000 europæiske eksperter på alle fagom-

råder været involveret i denne proces. Den 19. oktober 2006 offentliggjorde ESFRI

sin rapport omfattende i alt 35 projekter. Det er tanken, at ESFRI regelmæssigt vil

ajourføre listen.

Efter lanceringen af rapporten er det op til de enkelte lande at vurdere deres inte-

resser for de enkelte infrastrukturprojekter og i givet fald indgå i efterfølgende

multilaterale forhandlinger om eventuel realisering. Rapporten skal således betrag-

tes som en kvalificeret ønskeliste med henblik på at styrke den europæiske forsk-

ningskapacitet.

Det forventes ikke, at Kommissionen vil fremsætte forslag om etablering af forsk-

ningsinfrastrukturer. Kommissionen kan imidlertid spille en faciliterende rolle, idet

der af det syvende rammeprogram - særprogrammet for

Kapaciteter

- kan ydes

mindre tilskud til at forberede projekter, der indgår i ESFRI’s rapport. Formålet

med dette tilskud vil være at modne et infrastrukturprojekt juridisk og finansielt,

således at der i givet fald kan træffes endelige internationale aftaler.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen sendte i november 2006 rapporten i høring

blandt forskningsinstitutioner, forskningsråd og offentlige forskningsfonde. Hø-

ringen viste, at den brede interesse samler sig om ca. 10 af de 35 forslag. Disse

forslag fordeler sig på hovedparten af de videnskabelige hovedområder.

I forbindelse med den politiske aftale om udmøntning af globaliseringspuljen og

opfølgning på velfærdsaftalen er etableret en særlig pulje på 600 mio. kr., der i

2007-2009 skal bruges til investeringer i forskningsinfrastruktur. Puljen skal støt-

te investeringer af national, strategisk betydning og af en sådan størrelse, at

forskningsinfrastrukturen som hovedregel udnyttes af flere institutioner i fælles-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

19/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skab. Videnskabsministeren udmønter midlerne efter rådgivning fra Koordinati-

onsudvalget for forskning. Støtten vil kunne gives til etablering af større, nationa-

le forskningsinfrastrukturer, dansk medlemskab/deltagelse i større, internationale

forskningsinfrastrukturer og forprojekter. Der er frist den 9. maj 2007 for indsen-

delse af interessetilkendegivelser og ansøgninger om forprojekter. Det forventes,

at flere interessetilkendegivelser/ansøgninger vil omhandle projekter fra ESFRI-

rapporten. Desuden vil en dansk plan (roadmap) for investeringer i forskningsin-

frastruktur blive udarbejdet i det kommende år.

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Formål og indhold

Det tyske EU-formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner i lyset af

ESFRI’s rapport.

Hovedindholdet i udkastet er, at Rådet:

- anbefaler ESFRI jævnligt at opdatere rapporten.

- understreger vigtigheden af, at realiseringen af forskningsinfrastrukturer på-

begyndes, herunder bl.a. projekter i ESFRI’s rapport.

- opfordrer medlemslandene til dels at udvikle eller styrke nationale hand-

lingsplaner/strategier for forskningsinfrastrukturer og udarbejde langsigtede

investeringsplaner, dels at koordinere kommende aktiviteter på området i ly-

set af ESFRI’s rapport.

- opfordrer medlemslandene til at starte en dialog om etableringen af grupper

af medlemslande, der vil være interesserede i at samarbejde om konstruktio-

nen og driften af projekter i ESFRI’s rapport.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne mv. Så-

fremt Danmark beslutter sig for at deltage i internationale infrastrukturprojekter

kan det selvsagt få statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Sagen har været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning. Der fremkom føl-

gende bemærkninger:

Rektorkollegiet finder det fornuftigt, at man fra ministerielt hold har medvirket til

at udforme en road map for forskningsinfrastrukturinvesteringer i Europa. Kolle-

giet finder det også fornuftigt, at man søger at sammentænke den europæiske

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

20/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

road map med de danske forhold. Rektorkollegiet skal dog opfordre til, at denne

danske road map ikke kommer til at stå alene, når Globaliseringspuljens midler

til forskningsinfrastruktur skal fordeles, idet institutionernes indmeldinger til den

europæiske road map fokuserede på behov på tværnationalt plan. Således er der

nationale behov, som Koordinationsudvalget for Forskning også bør have in

mente, når infrastrukturpuljen skal fordeles.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter konklusionerne, herunder ikke mindst opfordringen til at med-

lemslandene arbejder for at udvikle nationale handlingsplaner og strategier, så

der sikres en bedre koordinering på nationalt og internationalt plan.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel enighed om udkast til rådskonklusioner. Størst diskussion har

været om betoningen af ESFRI’s rolle i konklusionerne.

Forsknings- og

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.

Innovationsstyrelsen

Side

21/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 15: Forslag til en forordning fra Europaparlamentet og Rådet om

etablering af Det Europæiske Institut for Teknologi (EIT)

- Rapport fra Kommissionen om status

Resumé

Den 22. februar 2006 fremlagde Kommissionen en meddelelse med forslag om at

etablere et Europæisk Institut for Teknologi med MIT som forbillede. Den 8. juni

fremlagde Kommissionen endnu en meddelelse, som var en konkretisering af med-

delelsen fra februar. Det Europæiske Råd støttede forslaget på møderne i marts og

juni 2006. Derefter udsendte Kommissionen sit forslag til forordning af 18. okto-

ber om etablering af Det Europæiske Institut for Teknologi (EIT) KOM(2006) 604.

Forslaget har efterfølgende været detailbehandlet under det tyske formandskab i en

ad hoc gruppe nedsat af Rådet.

Forsknings- og

Et kompromisforslag fra det tyske formandskab har siden 30. marts dannet grund-

lag for forhandlingerne. Det tyske formandskabs kompromisforslag opererer med

en etablering i to trin, hvor første trin består i en etablering af EIT med en begræn-

set administration. EIT skal kun oprette to vidensamfund (VIS) inden for højt prio-

riterede områder. Når erfaringerne hermed foreligger, skal der tages fornyet stil-

ling til videreførelsen af EIT med oprettelsen af flere VIS på basis af en langsigtet

strategi.

Danmark har i et brev fra videnskabsministeren til det tyske formandskab den 26.

april givet udtryk for en positiv holdning til kompromisforslaget som grundlag for

de fortsatte forhandlinger frem til rådsmødet den 25. – 26. juni 2007.

Baggrund

I februar 2005 fremsatte EU-Kommissionens formand Barrosso ideen om etable-

ring af et europæisk institut for teknologi (EIT), som en del af midtvejsevaluerin-

gen af Lissabon-strategien. EIT skulle ses som et af elementerne i en vidtspæn-

dende strategi for at mobilisere viden og innovation som en nøgle til vækst og

beskæftigelse. Det skulle være et konkret udtryk for en EU forpligtelse til at ska-

be et miljø, hvor der lægges stor vægt på innovation og ekspertise på højt niveau

i EU.

Målsætningen med EIT er at skabe netværk, der er åbne for alle medlemsstaterne

med det formål at skabe den sammenhæng på europæisk plan mellem videregå-

ende uddannelse, forskning og innovation, som mangler på nuværende tidspunkt.

Instituttet skal ses i sammenhæng med andre aktioner, herunder det 7. ramme-

program, der forbedrer netværk og synergieffekter mellem de bedste forsknings-

og innovationsmiljøer i Europa. Kommissionen lægger endvidere op til, at Det

Europæiske Forskningsråd bør spille en fremtrædende rolle.

Udgangspunktet vil være at etablere netværk, som med tiden skal udvikles til at

blive et EIT baseret på regulære integrerede partnerskaber.

Finansieringen forventes at komme fra EU, EU’s medlemslande og fra virksom-

hederne.

Innovationsstyrelsen

Side

22/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er traktatens artikel 157 (3) og artikel 251 som tillader Rådet

at beslutte specifikke skridt med henblik på at iværksætte en bedre udnyttelse af

det industrielle potentiale inden for innovation, forskning og teknologisk udvik-

ling, samt finansforordningens artikel 185.

Nærhedsprincippet

Forslaget vedrører etableringen af en EU-institution, som har til opgave at med-

virke til en overordnet koordinering af nationale aktiviteter vedr. uddannelse,

forskning og innovation. Denne opgave kan ikke løses nationalt, og forslaget

anses derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Formålet med etableringen af et EIT er at fremme en samordnet indsats for at

styrke Europas evne til at udnytte de tre elementer, som et konkurrencedygtigt,

videnbaseret samfund skal bygge på (uddannelse, forskning og innovation), og til

at forbedre den europæiske konkurrenceevne. EIT ses som en del af en integreret

strategi, hvor der fokuseres på uddannelse, forskning og innovation for at nå Lis-

sabon-målene.

EIT vil også tilstræbe at opbygge en global anerkendelse og stille et attraktivt

miljø til rådighed for de bedste talenter i verden.

EIT’s struktur og ledelse

EIT skal være en institution, som udpeger og støtter europæiske ”Viden og Inno-

vationssamfund” (VIS), bestående af integrerede partnerskaber med deltagere fra

universiteter, forskningsorganisationer og erhvervslivet på højeste niveau inden

for specifikke områder af forskning, uddannelse og innovation. EIT behandler

forslag om etablering af VIS, udvælger de bedste og bevilger en delfinansiering

inden for de økonomiske rammer.

Det foreslås, at EIT ledes af en bestyrelse for en selvstyrende, fleksibel, effektiv

og operationel organisation med ca. 60 ansatte, som udfører støttefunktioner.

Bestyrelsen fastlægger de vigtigste tematiske områder, der skal arbejdes indenfor,

og udvælger, opretter, overvåger og evaluerer VIS, samt træffer beslutning om

EIT's overordnede budget og fordeling af midler til VIS.

Sammensætningen af bestyrelsen bør sikre en ligelig fordeling af medlemmer

med erfaring fra henholdsvis den videnskabelige sektor og erhvervslivet. Med-

lemmerne skal udpeges personligt uden nogen form for repræsentativ funktion.

Opgaverne, dvs. forskningen, innovationen og undervisningen af postgraduate-

studerende, skal udføres af VIS. Et VIS vil således blive meget mere end et net-

værk: et videns- og innovationssamfund (VIS) vil blive et integreret partnerskab,

som har påtaget sig at nå en række strategiske mål, der fastlægges af EIT’s besty-

relse.

VIS skal være partnerskaber bestående af fremragende grupper fra universiteter,

erhvervslivet og forskningssektoren, som skal have en dagsorden for uddannelse,

forskning og innovation med en mellemlang til lang tidshorisont (7-15 år) inden

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

23/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for et bredt, strategisk tværfagligt område. De skal have den kritiske masse, som

er nødvendig for at få betydning på verdensplan og samle den fragmenterede

ekspertise, der findes i Europa. Efter EIT’s etablering i 2008 forventes de første

VIS etableret i 2010-11.

VIS bør udvælges på grundlag af en proces, som er både top-down og bottom-up.

Efter udvælgelsen skal hvert enkelt VIS fastsætte sin egen operationelle struktur

inden for de overordnede rammer, der er fastsat af bestyrelsen. Omfanget af VIS

selvstændighed og ansvar bør fastlægges af bestyrelsen, men de bør dog have en

betydelig grad af selvstændighed og den størst mulige fleksibilitet i deres interne

organisation og forvaltningen af deres økonomiske, menneskelige og fysiske

ressourcer.

Det er hensigten, at innovation frem for den traditionelle teknologioverførsel i

slutfasen skal være omdrejningspunktet for arbejdet vedrørende de tre elementer,

som et VIS skal bygge på. For at opnå dette bør erhvervsekspertise integreres i

alle aspekter af forskningen og uddannelsen. Erhvervslivet kan bidrage direkte til

forskning og uddannelse med forskere og ledelsesmetoder. Forskellige undervis-

ningsprogrammer kunne omfatte moduler vedrørende forvaltning inden for inno-

vation og kurser i iværksætterkultur.

Menneskelige ressourcer og ansættelsesforhold

EIT skal beskæftige et meget begrænset antal medarbejdere, anslået maksimalt

60, når organisationen er fuldt udbygget.

Der forventes indtil 2013 oprettet 6 VIS, som hver skal have af størrelsesordenen

1.000 medarbejdere, når de er fuldt etablerede. Fordelingen på medarbejdergrup-

per forventes at blive ca. 10% akademikere, 30% forskere og 60% teknisk-

administrative.

EIT skal kunne tiltrække de bedste menneskelige ressourcer til VIS og placere

dem i effektive grupper.

Forskere, undervisere og ansatte, der beskæftiger sig med innovation eller tekno-

logioverførsel, skal kunne udlånes til og ansættes af EIT f.eks. ved direkte ansæt-

telse, udstationering, løs tilknytning eller i midlertidige stillinger.

Akademiske grader og eksamensbeviser

Det forventes, at det i de fleste tilfælde vil være universitetspartnerne, der tildeler

akademiske grader, men nogle medlemsstater kunne ønske at bemyndige andre

VIS-partnere eller VIS denne ret. Medlemsstaterne vil samarbejde om at aner-

kende EIT akademiske grader og diplomer og EIT vil søge at understøtte denne

proces. Det vil give en synlig bekræftelse af EIT's status og et incitament for

studerende og forskere til at deltage i dets programmer. EIT skal være en tiltræk-

ningskraft for de bedste hjerner i hele verden.

Styrkelse af videndeling og samarbejde

EIT’s bevillinger til VIS betyder, at de deltagende universiteter og forskningscen-

tre kan gennemføre et mere omfattende arbejde hurtigere, end det ellers ville

have været tilfældet. Det tætte partnerskab inden for et VIS og integrationen af

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

24/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erhvervslivet skal muliggøre en mere effektiv deling af viden og anvendelse heraf

i forbindelse med innovation. EIT vil kunne stille supplerende finansielle res-

sourcer til rådighed til opbygningen af infrastrukturkapacitet.

På områder præget af høj risiko og usikkerhed kan virksomheder tilskyndes til at

investere og deltage direkte i en tidligere fase af forskningen, end de ellers ville

gøre, eller til at investere i områder, hvor målene er mere langsigtede og præget

af spekulation. Samtidig vil VIS uddannelsesaktiviteter sætte virksomhederne i

stand til at bidrage til de studerendes uddannelse og gøre deres viden mere rele-

vant for en erhvervskarriere eller etablering af egen virksomhed.

Hvis erhvervslivet får større indflydelse på VIS dagsorden, vil det sikre, at forsk-

ningsresultaterne bliver relevante for erhvervslivet, og støtte udviklingen af nye

forretningsmuligheder. Små og mellemstore virksomheder kan opnå fordele i

form af en større humankapital, etablerings- og spin-off-muligheder, klyngeakti-

viteter, lettere adgang til venturekapital samt bedre udnyttelse af intellektuelle

ejendomsrettigheder.

Finansiering

EIT og VIS vil blive finansieret fra en kombination af kilder:

Fra det budget Kommissionen allokerer til EIT, fra strukturfondene, fra det

7. rammeprogram, fra livslang læring-programmet og fra konkurrenceevne-

og innovationsprogrammet.

Medlemsstater, regionale eller lokale myndigheder.

Virksomheder, venture kapitalfonde, banker, Den Europæiske Investerings-

bank (EIB).

Indtægter fra salg af intellektuelle rettigheder.

Indtægter fra donationer til EIT.

En væsentlig del af investeringerne i forbedring af forskningsfaciliteter til brug

for VIS kunne tilvejebringes gennem direkte bevillinger fra medlemsstaterne,

regionale eller lokale myndigheder eller fra lån, herunder fra EIB.

En stigende del af EIT's indtægter forventes på lang sigt at bestå af indtægter fra

kontrakter vedrørende forsknings- og uddannelsesaktiviteter.

Den samlede finansiering af EIT og VIS for perioden 2007-13 anslås til 2.367,1

mio. euro, hvoraf 308,7 mio. euro foreslås taget fra uallokerede midler i den in-

ter-institutionelle aftale om EU's budget for 2007-2013.

Hvis erfaringerne viser, at det ikke kan lade sig gøre at tilvejebringe den nødven-

dige finansiering, vil der i tide blive fremsat forslag om de nødvendige tilpasnin-

ger.

Globale perspektiver

En af EIT's målsætninger er at tiltrække studerende og forskere fra hele verden.

Kun ved at opnå et godt omdømme på verdensplan vil det være i stand til at til-

trække studerende og forskere fra hele Europa og fra lande uden for EU. Det vil

både være en målestok for succes og give EU en mulighed at udnytte ikke EU-

borgeres kvalifikationer – en fremgangsmåde, der ligner den i USA. EIT bør dog

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

25/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

være opmærksom på nødvendigheden af at undgå at udløse hjerneflugt fra mindre

udviklede lande og i stedet fremme forskning og innovation i tredjelande gennem

passende forbindelser.

Sammenhæng med andre EU-aktiviteter

EIT skal kunne indgå som en del af en samordnet indsats for at styrke mulighe-

derne for på forsknings-, uddannelses- og innovationsområderne at bidrage til

opfyldelse af Lissabon-målene. I modsætning til andre EU-initiativer planlægges

EIT som et permanent organ, altså en aktør på vidensområdet og ikke en støtte-

mekanisme. Det vil integrere de tre elementer, som VIS skal bygge på, og aktivt

skabe sammenhæng mellem disse tre elementer for at opnå synergieffekter mel-

lem dem. Der lægges navnlig op til at støtte strategisk forskning, som er rettet

mod problemløsning og uddannelse af studerende inden for områder af særlig

stor betydning for erhvervslivet.

Bestyrelsen forventes at etablere en struktureret dialog med Det Europæiske

Forskningsråd. Der kunne etableres en tilsvarende dialog med de ansvarlige for

andre EU-initiativer som f.eks. de europæiske teknologiplatforme, de fælles tek-

nologiinitiativer og ekspertisenettene med henblik på at sætte bestyrelsen i stand

til at formulere sin egen politik og gøre den sammenhængende og præget af sy-

nergieffekter. På det operationelle plan bør partnerskaberne i alle faser (fra udar-

bejdelsen af deres ansøgning om at blive VIS og fastlæggelsen af deres målsæt-

ninger til gennemførelsen efter udvælgelsen) opfordres til at udvikle samarbejde

vedrørende eksisterende projekter og udnytte resultaterne og bedste praksis fra

disse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om det foreliggende forslag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Punktet er ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Oprettelsen af EIT vil indebære nye udgifter for EU’s budget på 308,7 mio. euro

i 2007-2013 (løbende priser), hvoraf Danmarks finansieringsandel udgør ca. 2%,

svarende til ca. 50 mio. kr. Hertil kommer midler, der kan bevilges fra allerede

vedtagne EU-programmer.

Kommissionen har endnu ikke fremlagt et revideret budget, der er baseret på den

reducerede udgave af EIT.

Da forslaget lægger op til, at medlemslandene eventuelt kan bidrage med nationa-

le midler, vil forslaget kunne medføre nationale statsfinansielle konsekvenser.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre størrelsen af en eventuel

udgift.

Høring

Forslaget har været udsendt til høring hos medlemmerne af EF-Specialudvalget

for forskning. Der er fremsendt følgende høringssvar:

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

26/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Akademikernes Centralorganisation (AC)

AC er positiv over for idéen om etablering af EIT, men finder, at der ikke fore-

ligger et tilstrækkelig præcist beslutningsgrundlag.

Særlig finder AC det - i tråd med regeringens holdning i øvrigt - nødvendigt at

tage forbehold for en stillingtagen til finansieringen af instituttet, idet AC fortsat

finder det afgørende, at oprettelsen af EIT sker med et nyt finansieringsgrundlag,

således at finansieringen af instituttets aktiviteter ikke medfører reduktioner i

medlemsstaternes eller EU's forskningsprogrammer. I den præsenterede forord-

ning foreligger der ikke en finansieringsplan eller en overbevisende analyse af

finansieringsmulighederne, som sandsynliggør, at dette vi være muligt.

AC finder det positivt, at der med forslaget lægges op til en model for organise-

ring af instituttets aktiviteter, hvor selve EIT-enheden er forholdsvis lille, mens

de fleste opgaver varetages af tværfaglige forskningsnetværk (de såkaldte VIS-

partnerskaber) med adgang til at fastsætte egen organisering og beslutningsstruk-

tur. Beskrivelsen af den centrale organisering og beslutningsstruktur forekommer

dog fortsat meget overfladisk, og AC savner en præcisering af ledelseskapacitet

og ledelseskompetencer, så det bliver tydeligere, hvordan der kan skabes fælles

engagement og identitet i en netværksstruktur byggende på adskilte partnerska-

ber.

AC finder også, at der fortsat mangler en afklaring af, hvilke fagområder, der vil

kunne indgå i de tværfaglige forskningsnetværk. Der må en relativt bred definiti-

on af teknologi til, hvis instituttet skal kunne favne de fagområder, der er nød-

vendige for at skabe innovationer i et vidensamfund. Det vil være meget uhen-

sigtsmæssigt, hvis EIT foretager en snæver satsning på teknologisk forskning og

uddannelse i traditionel forstand - både set i markeds- og samfundsperspektiv.

Der må således også satses på at udvikle synergien mellem teknik, samfundsvi-

denskab og humaniora.

Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen HTS-A

HTS-A finder det positivt, at EU fortsætter arbejdet med at samordne indsatsen

for en styrkelse af Europas kompetencer inden for uddannelse, forskning og in-

novation med sigte på et mere konkurrencedygtigt og videnbaseret samfund.

En styrket forskningsindsats på EU-niveau er af stor betydning for arbejdet med

at styrke medlemslandenes globale konkurrenceevne i forhold til økonomier og

samfund i stærk udvikling i fx Asien og USA.

Instituttets tætte relationer til erhvervslivet vil være afgørende for, at områderne

uddannelse, forskning og innovation kan fungere som en katalysator for virk-

somhedernes øgede beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne.

HTS-A finder, at der - henset til den samlede service- og transportsektors

betydning på EU-niveau og i de enkelte medlemslande - bør satses målrettet på

udvikling af særskilte partnerskaber inden for blandt andet service, handel, trans-

port og logistik.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

27/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C3 ledelse og økonomi

Med netværksetablering og -udvikling som model for en væsentlig del af den

fremtidige verdensøkonomi, vil det være naturligt i europæisk regi at understøtte

de stadigt mere intensive fælles initiativer med en spændvidde fra eksempelvis

Airbus projektet og automobilindustriens udviklingsfællesskaber til små lokale

innovationsmiljøer med tilknytningsmuligheder til en enhed som European Insti-

tute of Technology (EIT). Udvikling af tilsvarende tilknytningsmuligheder til

eksempelvis CERN vil også være relevante.

Europæisk placering i den fremtidige verdensøkonomi vil stille forstærkede og

nye paradigmekrav i tillæg til de traditionelle samarbejder mellem teknologi og

erhvervsøkonomi. EIT aktivitetsporteføljen bør således tilføres transdisciplinære

og multikulturelle elementer samtidig med at der også fokuseres på service-

sektoren.

Der opfordres til at skabe et momentum mellem videnskaberne TEK-SAMF-

HUM, med humaniora som intensiveret indsatsfelt i tillæg til de traditionelle

synergier mellem teknologi og erhvervsøkonomi.

Beskrivelsen af EIT's struktur og ledelse opbygget omkring viden og innovati-

onssamfund (VIS) indeholder risici for utilstrækkelig ledelseskapacitet. Der fore-

slås etableret en konstruktion med forstærkede ledelsesforhold til sikring af ud-

vikling og vedligehold af hensigtsmæssig engagement og identitet.

Håndteringen af menneskelige ressourcer og ansættelsesforhold indeholder væ-

sentlige elementer for modernisering og reform af karriere- og funktionsforhold

for forskere, undervisere og medarbejdere generelt. EIT har på disse felter mulig-

hed for fra starten at udvikle fremadrettede incentive elementer, hvor der specielt

kan fokuseres på de professionelle funktionsforhold som nøgle-områder.

Handelshøjskole / Business School sektoren indeholder naturlige platforme for

udvikling af tværkulturelle og transdisciplinære kompetencefelter. Det anbefales

derfor at denne sektor repræsenteres i EIT's ledelsesstruktur, politisk såvel som

operationelt, og dermed deltager i udviklingen af stærkest mulige ledelses-

processer og strukturer.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

28/30

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL)

KVL tilslutter sig den foreslåede positive danske holdning til forslaget om etable-

ring af et EIT, men understreger alvoren i, at finansieringen ikke er på plads.

Hvis målsætningen for EIT om at skabe et forskningsinitiativ med global gen-

nemslagskraft skal opnås, forudsætter det, at der skal kunne skabes et troværdigt

grundlag for overordentligt ambitiøse og dermed risikable forskningssatsninger.

Samspillet mellem forskningsprocessens forskellige aktører, fra grundforskning

til produkt, skabes i en dynamisk proces, hvor der både skal være en høj grad af

sikkerhed for et gensidigt udbytte og en høj grad af handlefrihed inden for fælles

satsning. Skabes der for store afhængigheder, f.eks. i forhold til at skulle skaffe

ekstern finansiering undervejs, mindskes aktørernes interesse for at gå ind i alt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for store og måske usikre satsninger - det gælder både de centrale forskere og de

virksomheder, der ønskes inddraget. Ikke mindst ønsket om at tiltrække verdens

førende forskere er helt afhængig af, at EIT kan tilbyde bedre økonomiske ram-

mer, end det der ellers tilbydes.

EIT's målsætning kan ikke nås på selv mellemlangt sigt, for det tager rigtig lang

tid at opbygge en anerkendt og slagkraftig forskningsinstitution. Glipper det i

første omgang, fordi der ikke kan skabes tilstrækkelig fremdrift og resultater,

lider EU et betydeligt prestigetab, som desværre vil kunne få afsmittende effekt

på hele det europæiske forskningsmiljø.

KVL finder det afgørende for realiseringen af EIT, at spørgsmålet om finansie-

ringen afklares, og at midlerne hertil ikke tages fra andre initiativer.

KVL foreslår, at EIT placeres i Danmark for at kunne bidrage til et løft af dansk

forskning og branding af Danmark som et af verdens førende vidensamfund.

Landsorganisationen i Danmark (LO)

LO ser positivt på, at der etableres et Europæisk forum, der kan koordinere og

finansiere et samarbejde mellem eksisterende videncentre. Det er dog vigtigt, at

det sker i forbindelse med en ny, øremærket bevilling, som ikke medfører reduk-

tion i eksisterende forskningsmidler.

Der er flere steder en række uafklarede spørgsmål, og LO kan støtte indstillingen

om at arbejde videre med at få konkretiseret dem.

Det foreslås, at instituttet skal ledes af en (lille) bestyrelse fra forsknings- og

erhvervslivet, der er udpeget i deres personlige egenskab. LO skal opfordre til, at

der kommer både danskere og repræsentanter fra lønmodtagere med i bestyrelsen.

Rektorkollegiet

Rektorkollegiet har en skeptisk holdning til forslaget om etablering af EIT, men

deler Kommissionens bekymring for Europas evne til at omsætte sin fremragende

forskning til konkurrencedygtig innovation. Det findes dog ikke godtgjort, at det

foreslåede store og centraliserede projekt kan organiseres og finansieres på en

måde, der vil være hensigtsmæssig i forhold til de mekanismer, der nationalt og

regionalt skaber grobund for en velforankret og robust innovation og foran-

dringskultur.

10. Regeringens holdning

Regeringen ser positivt på den grundlæggende idé om at forstærke netværksdan-

nelsen mellem de førende europæiske universiteter, forskningsinstitutioner og

erhvervsvirksomheder med henblik på at styrke sammenhængen mellem uddan-

nelse, forskning og innovation.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er en generel positiv holdning til forslaget, men flere lande har stillet

spørgsmål til forskellige dele af forslaget, herunder finansieringen. Enkelte lande

har udtrykt ønske om at være værtsland for EIT.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

29/30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er vurderingen, at et flertal af landene vil kunne tilslutte sig kompromisfor-

slaget om, at EIT i en første fase begrænses til at etablere to vidensamfund (VIS).

Der er dog et antal lande, der ønsker en yderligere præcisering af kompromisfor-

slagets realisering.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag til forordning af 18. oktober om etablering af Det Euro-

pæiske Institut for Teknologi (EIT) KOM(2006) 604 blev forelagt Folketingets

Europaudvalg i forbindelse med samråd i udvalget den 1. december 2006.

Meddelelsen af 22. februar 2006 (KOM(2006) 77) blev forelagt Folketingets

Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg den 3.marts 2006 forud for

Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 13. marts 2006. Udvalget har modtaget sup-

plerende samlenotat af 24. februar 2006. Om meddelelsen af 8. juni 2006

KOM(2006) 276 har Folketingets Europaudvalg modtaget grundnotat af 28. au-

gust 2006 samt revideret grundnotat af 25. oktober 2006.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

30/30