3. maj 2007
Eksp.nr. 328534
/abn-dep
Bidrag til samlenotat forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den
21.-22. maj 2007
Vedrørende dagsordenspunkt 10 – Forbrugerkredit – ændret forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkreditafta-
ler
Genrevideret
notat. Ændringer
ift. samlenotat af 24. november 2006
er
markeret med kursiv
og rettelser ift. samlenotat af 3. maj 2007 er mar-
keret med fed.
Resumé
Den 7. oktober 2005 har Kommissionen fremsat et revideret forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlems-
staternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkreditaftaler,
KOM (2005)483 endelig, der har været genstand for drøftelse i Rådets
arbejdsgruppe
om forbrugerbeskyttelse.
Direktivforslaget indebærer som udgangspunkt en totalharmonisering og
vil som udgangspunkt indebære en udvidet fællesskabsretlig regulering af
området for forbrugerkredit. I forhold til det oprindelige forslag er direk-
tivets anvendelsesområde dog foreslået reduceret. Herudover er en række
bestemmelser og forpligtelser for medlemsstaterne taget ud af direktiv-
forslaget.
Skiftende formandskaber har med udgangspunkt i Kommissionens revi-
derede forslag udarbejdet en række kompromisforslag. Senest har det ty-
ske formandskab udarbejdet et samlet kompromisforslag af 5. april 2007.
Det tyske formandskab har sat direktivet på dagsordenen med henblik på
at opnå politisk enighed.