PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2803 – beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt

SAMLENOTAT

Socialministeriet (Ligestillingsafdelingen)

Beskæftigelsesministeriet

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

11. maj 2007

Samlenotat vedr. rådsmøde for beskæftigelse og

sociale anliggender den 30. maj 2007

J.nr. 7113-0016

JAIC/lmn og rmh

Dagsordenen for rådsmødet forventes at se således ud:

Forslag til rådsafgørelse om retningslinier for medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker

- Politisk enighed

Aktiv aldring

- Godkendelse af fælles udtalelse fra EMCO og SPC

"Good Work"

Udkast til rådsresolution om ny fællesskabsstrategi 2007-2012 om

arbejdsmiljø, KOM(2007) 62

- Vedtagelse og politisk drøftelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering

af proceduren for implementering af forordning (EF) nr. 883/2004

vedrørende koordination af de sociale sikringssystemer, KOM(2006)16

a) Afsnit III, kapitel 1 (ydelser ved sygdom og moderskab og

dermed ligestillede ydelser ved faderskab)

b) Afsnit IV, kapitel 1 (Finansielle bestemmelser)

- Delvis generel indstilling

Forordningsforslag til ændring af forordning 883/04 om koordination

af social sikring og etablering af Bilag XI, KOM(2006) 7

a) Forslag til ændring af forordning 883/04

b) Bilag VIII

c) Forslag til bilag XI for den del, der relaterer sig til afsnit III,

kapital 1 i forslag til gennemførelsesforordning

Delvis generel indstilling

Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning til ændring af

forordning 1408/71 om vandrende arbejdstageres og selvstændiges

samt deres familiemedlemmers sociale sikring og ændring af

gennemførelsesforordningen 574/72 (Diverse ændringer 2006),

KOM (2007) 159 endelig

- Generel indstilling

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv vedrørende

forbedring af portabiliteten af supplerende pensionsrettigheder

KOM(2005) 507

Politisk enighed

s. 3

s. 7

s. 10

s. 15

s. 21

s. 24

s. 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast til konklusioner fra Rådet og medlemsstaternes regeringer i

Rådet om vigtigheden af familievenlige politikker i Europa og

dannelsen af en Familiealliance

- Vedtagelse og udveksling af synspunkter

Implementering af Beijing-handlingsplanen

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Sociale tjenesteydelser af generel interesse, KOM(2006) 177

- Mundtlig fremskridtsrapport fra SPC’s formand

s. 35

s. 39

10.

s. 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til rådsafgørelse om retningslinier for medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker

- Politisk enighed

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 12. december 2006 offentliggjort et forslag til råds-

afgørelse om retningslinierne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik (jf.

traktatens artikel 128), der efter behandling i Rådet (beskæftigelses- og

socialministre) ventes godkendt på Det Europæiske Råd og endelig vedtaget af

Rådet (beskæftigelses- og socialministre). Forslaget indebærer, at Rådets afgørelse

af 12. juli 2005 om retningslinierne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker

opretholdes for 2007, og at medlemsstaterne skal tage hensyn til dem i deres

beskæftigelsespolitikker. Det nye koncept med treårige retningslinier (2007 er det

tredie år i denne cyklus) er en gennemførelse af DER’s beslutning den 22.-23.

marts 2005 vedrørende midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien, herunder om

bedre styring af strategien med integrerede retningslinier bestående af to

elementer: de overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og

beskæftigelsesretningslinierne.

2. Baggrund

Kommissionen har den 12. december 2006 offentliggjort et forslag til rådsafgørelse

om retningslinierne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik KOM(2006) 815

final.

Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22.-

23. marts 2005 fastslår, at Det Europæiske Råd vedtager ”et sæt integrerede

retningslinier bestående af to elementer: de overordnede økonomisk-politiske

retningslinier (BEPG) og retningslinierne for beskæftigelsen”. Kommissionen

henviser i sit forslag til rådsafgørelse til, at ”i betragtning af retningsliniernes

karakter af en integreret pakke bør medlemsstaterne gennemføre de overordnede

retningslinier for den økonomiske politik fuldt ud”.

3. Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til beskæftigelsesretningslinier vedtages i henhold til den

foreskrevne procedure i Traktatens artikel 128.

4. Nærhedsprincippet

Medlemsstaterne har selv ansvaret for deres økonomiske politikker, herunder

makroøkonomisk og mikroøkonomisk politik samt beskæftigelsespolitik, men skal

ifølge traktaten betragte deres økonomiske politikker som spørgsmål af fælles

interesse og samordne dem i Rådet i kraft af de overordnede økonomisk politiske

retningslinjer, jf. traktatens artikel 99, og beskæftigelsesretningslinjerne, jf.

traktatens artikel 128. Da retningslinierne er eksplicit hjemlet i traktaten finder

regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Kommissionens forslag har til formål at fastlægge beskæftigelsesretningslinierne

for 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indebærer, at Rådets afgørelse af 12. juli 2005 om retningslinierne for

medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker opretholdes for 2007, og at

medlemsstaterne tager hensyn til dem i deres beskæftigelsespolitikker.

Det nye koncept med treårige retningslinier - startende med år 2005 - er en

gennemførelse af DER’s beslutning den 22.-23. marts 2005 vedrørende

midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien, herunder om bedre styring af strategien

med integrerede retningslinier bestående af to elementer: de overordnede

økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og retningslinierne for beskæftigelsen,

jf. nedenstående oversigt.

Oversigt: De integrerede retningslinier for vækst og job (2005-2008)

Makroøkonomiske retningslinier

At sikre økonomisk stabilitet

At sikre økonomisk holdbarhed

At fremme efficient allokering af ressourcer

At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomisk politik og

strukturpolitik

At sikre at lønudvikling bidrager til makroøkonomisk stabilitet og vækst

At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU

Mikroøkonomiske retningslinier

At udvide og uddybe det indre marked

At sikre åbne og kompetitive markeder

At skabe et mere attraktivt erhvervsmiljø

At fremme iværksætterkulturen og at skabe et miljø fremmende for små og

mellemstore virksomheder

At udvide og forbedre europæisk infrastruktur og færdiggøre aftalte

prioriterede grænseoverskridende projekter

At øge og forbedre investeringer i F&U

At fremme innovation og anvendelse af informations- og

kommunikationsteknologi (ICT)

At fremme en bæredygtig anvendelse af ressourcer og styrke synergierne

mellem miljøbeskyttelse og vækst

At bidrage til en stærk industriel base

Beskæftigelsesretningslinier

At gennemføre beskæftigelsespolitikker rettet mod opnåelse af fuld

beskæftigelse, forbedring af kvalitet og produktivitet i arbejdet, og styrkelse

af social og territorial samhørighed

At fremme en livslang tilgang til arbejde

At sikre rummelige arbejdsmarkeder for jobsøgende og udsatte grupper

At forbedre matching af behov på arbejdsmarkedet

At forbedre fleksibilitet kombineret med sikkerhed i beskæftigelsen og

reducere segmentering på arbejdsmarkedet

At sikre en beskæftigelsesfremmende udvikling i løn og andre

arbejdskraftomkostninger

At udvide og forbedre investeringer i humankapital

At tilpasse uddannelses- og efteruddannelsessystemer som reaktion på nye

kompetencekrav

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal høres i forbindelse med vedtagelse af retningslinierne, jf.

traktatens artikel 128,2. Europa-Parlamentet har besluttet den 15. februar 2007, at

man ønsker indføjet en ny betragtning 3a, som vil give Europa-Parlamentet en

relativ lang høringsperiode i forbindelse med revisionen af de integrerede

retningslinier i 2008. Parlamentet godkender Kommissionens forslag som ændret

med dette ændringsforslag.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant, idet Kommissionens forslag ikke i sig selv har lovgivningsmæssige

konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Lissabon-strategien bygger på den åbne koordinationsmetode, der går ud på at

udveksle erfaringer, gensidige evalueringer og anbefalinger, men ikke at tvinge

medlemsstaterne til at ændre indretningen af deres velfærdssystemer.

Kommissionens forslag har således ikke i sig selv nogen statsfinansielle

konsekvenser eller konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Eventuelle nationale initiativer til at gennemføre

reformprogrammet vil kunne have samlede positive konsekvenser for

samfundsøkonomien og statsfinanserne.

9. Høring

Beskæftigelseskomiteens udtalelse over Kommissionens forslag har været

fremsendt til orientering og evt. bemærkninger i EU-Specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 3. maj 2007. Følgende

høringssvar er modtaget:

Kommunernes Landsforening har meddelt, at man ikke har bemærkninger til

Beskæftigelseskomiteens udtalelse.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) kan tilslutte sig, at de nuværende

beskæftigelsesretningslinjer opretholdes, idet de prioriterede områder i

medlemsstaternes beskæftigelsespolitik fortsat bør være: Det skal gøres mere

attraktivt at arbejde, arbejdsudbuddet skal øges, og de sociale beskyttelses-

systemer skal moderniseres. Arbejdstageres og virksomheders omstillingsevne skal

fremmes. Investeringen i menneskelig kapital skal øges gennem bedre uddannelse

og færdigheder.

FA skal dog understrege, at beskæftigelsesretningslinjerne til hver en tid bør

udformes, så medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, som rapporteres i de

nationale reformprogrammer, kan indrettes under hensyntagen til de enkelte landes

arbejdsmarkedssystemer – herunder den danske model.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man støtte Kommissionens forslag om en opretholdelse af

beskæftigelsesretningslinierne det næste år, 2007. Fra dansk side er man tilfreds

med, at betragtningerne er korte, enkle og klare, at Rådets beslutning af 12. juli

2005 om retningslinier for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker opretholdes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for 2007, og at fremskridtsrapporten for 2007 for NRP’erne skal fokusere på

implementeringen af strategien i de enkelte medlemslande.

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

Beskæftigelseskomiteen (EMCO) har i en udtalelse af februar 2007 udtalt sin støtte

til Kommissionens forslag. Det forventes, at der også i Rådet vil være opbakning til

forlaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europa-

udvalg. Beskæftigelsesretningslinjerne for 2005, der nu som planlagt forlænges,

blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet

den 2. juni 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktiv aldring

- Godkendelse af fælles udtalelse fra EMCO og SPC

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har anmodet Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social

Beskyttelse om at udarbejde en fælles udtalelse om aktiv aldring til rådsmødet

(EPSCO). Udtalelsen indeholder dels baggrundsbetragtninger om aktiv aldring

dels policy budskaber, herunder om behov for holdningsændring, nedbrydning af

barrierer for beskæftigelse og uddannelse og træning af ældre arbejdstagere, gode

og sunde arbejdspladser og social beskyttelse. Regeringerne har det overordnede

ansvar for rammevilkårene i en indsats, der imødegår konsekvenserne af den

demografiske aldring og arbejdsmarkedets parter og det civile samfund skal

bidrage til udformningen af den konkrete indsats.

2. Baggrund

Det tyske formandskab har inviteret Beskæftigelseskomitéen (EMCO) til at

udarbejde en kort analytisk rapport om aktiv aldring, der er en prioritet for

formandskabet og på den baggrund udarbejde en udtalelse fælles med Komitéen

for Social Beskyttelse (SPC) om aktiv aldring til godkendelse i Rådet (EPSCO).

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Formål og indhold

EMCO’s og SPC’s fælles udtalelse om aktiv aldring indeholder dels nogle

overordnede betragtninger om resultaterne af den hidtidige indsats for fremme af

aktiv aldring dels policy budskaber, som bygger på EMCO’s analytiske rapport om

medlemslandenes indsats på udvalgte indsatsområder.

Udtalelsen konstaterer, at uden politikændringer vil EU’s arbejdsstyrke blive

reduceret med mere end 20 millioner personer, og den potentielle økonomiske

vækstrate være halveret i løbet af få årtier. Udtalelsen slår samtidig fast, at alle

tænkelige succesfulde politikker må inkludere en bedre udnyttelse af de til

rådighed værende menneskelige ressourcer. De etablerede politikker i landene er

begyndt at vise resultater, som imidlertid ikke imødekommer behovet for endnu

bedre resultater. Lissabon-målsætningen for beskæftigelsesfrekvensen for ældre

arbejdstagere er 50 pct. på EU niveau i 2010, men den senest målte værdi er 42,5

pct. Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er kun blevet hævet med ét år siden

2001 og er nu 60,9 år.

Udtalelsen fremlægger operative politikforslag, der kan fjerne tilbageværende

barrierer på forskellige politikområder, der først og fremmest har fokus på at

fremme beskæftigelsen under mainstreaming perspektiv med hensyn til køn.

Forslagene er eksempler på gode eksempler fra de i analysen deltagende

medlemslande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Politikbudskaberne omhandler følgende områder;



Erkendelse af at den demografiske udvikling og dens konsekvenser er

forudsætningen for holdningsændringer med hensyn til at gennemføre

reformer, der fremmer aktiv aldring. Flexicurity-politikker og en

livscyklustilgang vil fremme den enkeltes muligheder for at få

beskæftigelse, styrke chancerne for at kunne forblive på arbejdsmarkedet

og lette overgangene i en livscyklus. Mens flexicurity kan booste aktiv

aldring, så kan social sikkerhed i forbindelse med overgangene støtte, at

man accepterer ændringer og tilpasningen til et længere arbejdsliv.

Barrierer for beskæftigelse skal fjernes. Alt for ofte forårsager en mangel

på aktiv støtte en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Aldersdiskrimination er blevet forbudt i EU. Det er vigtigt, at man

komplementerer med foranstaltninger, der aktivt fremmer fordelene af en

arbejdsstyrke med en bred aldersspredning samtidig med, at man effektivt

løfter aldersbestemte hindringer for ansættelse og fastholdelse på

arbejdsmarkedet. Praktiske foranstaltninger som vejledning, rådgivning

mv. med henblik på at fastholde og reintegrere ældre i beskæftigelse kan

nævnes. Foranstaltninger, der bygger på finansielle incitamenter fx

integrationssubsidier til virksomheder eller indkomst-garantier til

arbejdstagere er andre eksempler.

Barrierer for deltagelse i uddannelse og træning skal fjernes for at ældre

kan tilpasse sig teknologiske og organisatoriske forandringer. Særlige

programmer for ældre såvel som et større engagement hos arbejdsgivere er

vigtig for at fremme ældres deltagelse i uddannelsesforanstaltninger.

Jobrotationsordninger er et eksempel på arbejdspladsoplæring. De mest

udsatte grupper på arbejdsmarkedet er dem, som vil have mest gavn af

livslang læring.

Sunde arbejdspladser og sikring af god en indsats på dette felt er en kritisk

faktor i arbejdsmiljøindsatsen for reduktion af hindringer for aktiv aldring.

En omfattende HR-indsats for aktiv aldring i et livscyklusperspektiv skal

blive mere almindeligt. En sådan indsats kan omfatte bl.a. generel

investering i arbejdspladser, tilpasninger i arbejdstilrettelæggelsen og

fleksible arbejdstidsordninger.

Den sociale beskyttelse skal tilpasses udviklingen på arbejdsmarkedet,

herunder aldringen af arbejdsstyrken. Medlemslandene skal fortsat styrke

betingelserne for og incitamenterne til at forlænge arbejdslivet bl.a.

gennem udvikling af omsorgsordninger og incitamenter for at forlænge

arbejdslivet og samtidig begrænse adgangen til tidlig tilbage-trækning. Der

skal tages hensyn til kønsdimensionen.



Mens regeringerne har det overordnede ansvar for rammebetingelserne i indsatsen

for at tage hånd om konsekvenserne af den demografiske udvikling så skal

arbejdsmarkedets parter spille en nøglerolle ved udformningen af konkrete og

fleksible løsningsmodeller for at forene økonomiske og sociale behov.

Civilsamfundet kan også bidrage til processen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

9. Høring

Fællesudtalelsen fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse

har været fremsendt til orientering og evt. bemærkninger i EU-Specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 10. maj 2007. Der er indtil

videre modtaget følgende høringssvar:

Kommunernes Landsforening har meddelt, at udtalelsen har en meget generel

karakter, der ikke giver anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er i dansk interesse, at medlemslandene bestræber sig på at reformere

arbejdsmarkeds- og socialpolitikken med henblik på at opnå højere vækst og

beskæftigelse. Regeringen kan støtte udtalelsen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der forventes generel tilslutning til og godkendelse af EMCO’s og SPC’s fælles

udtalelse på rådsmødet. Der forventes ikke en egentlig drøftelse på rådsmødet.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udtalelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"Good Work"

Udkast til rådsresolution om ny fællesskabsstrategi 2007-2012 om

arbejdsmiljø, KOM(2007) 62

- Vedtagelse og politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Et udkast til en rådsresolution om en ny fællesskabsstrategi for sundhed og

sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012 har været behandlet i Rådets

arbejdsgruppe for sociale spørgsmål.

Rådsresolutionen er en politisk tilkendegivelse fra medlemslandene om

Kommissionens meddelelse ”Højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: en

fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012”.

Udkastet til rådsresolution indeholder ligesom strategien mange af de elementer,

som Danmark har arbejdet for at få ind i resolutionen. Resolutionen forventes

vedtaget på rådsmødet.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 21. februar 2007 sin meddelelse ”Højere kvalitet og

produktivitet i arbejdet: en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på

arbejdspladsen 2007-2012” (KOM(2007) 62).

Den nye strategi gælder for 2007-2012 og afløser fællesskabsstrategien for

arbejdsmiljø 2002-2006, der ophørte med udgangen af 2006. Fællesskabsstrategien

fastlægger de overordnede retningslinier for indsatsen på arbejdsmiljøområdet.

Strategien bygger på den eksisterende strategi og på evalueringen af dens resultater

ved at kombinere forskellige instrumenter: Modernisering og forenkling af

lovgivning, økonomiske incitamenter og udvikling af samarbejdsrelationer mellem

alle aktører på arbejdsmiljøområdet. Målene er forøget produktivitet og kvalitet i

arbejdet på linje med Lissabon-strategien ved at reducere antallet af arbejdsulykker

med 25 % og mindske arbejdsrelateret sygefravær.

Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter i Danmark har ydet en stor indsats for

at få indflydelse på den nye strategi. Udkastet indeholder ligesom strategien de

fleste af de elementer, som Danmark har arbejdet for.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med udkastet til rådsresolution fremgår af de indledende betragtninger.

Rådet henviser i formålet til, at politikken vedrørende sikkerhed og sundhed yder et

vigtigt bidrag til den økonomiske vækst og beskæftigelsen, at den europæiske

sociale model omfatter en forbedring af beskæftigelseskvaliteten, navnlig med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensyn til sikkerhed og sundhed, og at EU skal forbedre virksomhedernes

konkurrenceevne, herunder ved lettelse af de administrative byrder uden at forringe

det nuværende beskyttelsesniveau. Rådet finder, at antallet af arbejdsulykker og

incidensen af erhvervssygdomme, der varierer fra land til land, stadig er for højt,

og at det er vigtigt, at strategien afbøder herpå.

I resolutionsudkastet noterer Rådet sig, at Kommissionen er af den opfattelse, at

hvis der skal opnås et vedvarende, holdbart og konsekvent fald i antallet af

arbejdsulykker og erhvervssygdomme, skal de berørte parter forfølge en række

mål. Der skal lægges større vægt på gennemførelse af fællesskabslovgivningen, og

overholdelsen heraf skal støttes, især indenfor risikosektorer og for de mest udsatte

kategorier af arbejdstagere. Udvikling og gennemførelse af nationale strategier,

skabelse af generelle sikkerhedskulturer, udarbejdelse af metoder til fremme af

forskning til identifikation og evaluering af nye potentielle risici er også mål, der

skal forfølges.

For at nå disse mål er Kommissionen af den opfattelse, at det er nødvendigt at

videreudvikle en samlet tilgang, hvor der tages hensyn til en række indsatsområder:



De nationale strategier bør tage sigte på gennemførelse af en række

instrumenter, der skal sikre en høj grad af overholdelse af lovgivningen, især

i små og mellemstore virksomheder i højrisikosektorer.



Forbedring af lovgivningsrammerne og en evaluering heraf er en

forudsætning for forenklingen af den eksisterende lovgivning.



En korrekt og uafhængig evaluering er en nødvendig forudsætning for

forenkling af den eksisterende lovgivning



Nye og eksisterende risici på arbejdspladsen nødvendiggør mere forskning

på en række områder, herunder psykosociale spørgsmål og muskel- og

skeletlidelser.



Tilpasning af arbejdspladsen til de beskæftigedes individuelle behov, samt

fremme en ændring af adfærdsmønstrene med hensyn til sikkerhed og

sundhed på alle uddannelsesniveauer.



Brug af fælles metoder, fx scoreboarding, til at måle fremskridt i de enkelte

nationers arbejdsmiljøindsats.



Integration af arbejdsmiljø i andre politikker og intensivere samarbejdet med

ILO, WHO og andre internationale organisationer.

Rådet er enig med Kommissionen i ovenstående betragtninger og støtter

målsætningen om at søge at reducere antallet af arbejdsulykker på EU-plan med 25

% under hensyntagen til medlemslandenes erfaringer, omstændigheder og

muligheder. Rådet understreger, at det er nødvendigt at anerkende betydningen af

godt arbejde og de underliggende principper herfor, og finder, at der skal sikres en

moderne og effektiv lovgivning, en korrekt gennemførelse i medlemsstaterne og en

forenkling heraf, uden at ændre det nuværende beskyttelsesniveau.

Rådet opfordrer medlemsstaterne til bl.a. at udvikle og gennemføre nationale

sundheds- og sikkerhedsstrategier tilpasset de nationale forhold i samarbejde med

arbejdsmarkedets parter, og hvor det er relevant, i den forbindelse fastsætte

kvantitative mål for yderligere nedbringelse af antallet af arbejdsulykker og

incidensen af erhvervssygdomme, især i risikosektorer. Medlemsstaterne opfordres

til at overveje det potentiale, som PROGRESS, Den Europæiske Socialfond og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

andre fællesskabsfonde har til at fremme fællesskabsstrategien. De opfordres

endvidere til at tilskynde de nationale forskningscentre til at udveksle

informationer og samarbejde på såvel nationalt som europæisk plan med fokus på

problemløsning og hurtig formidling af resultater til virksomhederne, især de

mindre og mellemstore. Medlemsstaterne opfordres desuden til at sikre en bedre og

mere effektiv håndhævelse og at tilføre tilstrækkelige ressourcer til

arbejdstilsynene.

Rådet opfordrer Kommissionen til bl.a. at fremme arbejdsmiljøet ved at tage

hensigtsmæssige virkemidler i brug i overensstemmelse med ændringerne i

forholdene på arbejdsmarkedet. Kommissionen opfordres desuden til at sikre et

bedre samarbejde med fx Det Rådgivende Udvalg, SLIC, Arbejdsmiljøagenturet og

Dublin-instituttet. Herudover anmodes Kommissionen om fortsat at overvåge og

støtte gennemførelsen af lovgivningen i medlemsstaterne, og at tilskynde til

udveksling af erfaringer mv. med nationale strategier i Det Rådgivende Udvalg.

Endvidere opfordres Kommissionen til at udarbejde fælles metoder til evaluering af

direktiver i samarbejde med Det Rådgivende Udvalg og at intensivere

bestræbelserne på yderligere at forbedre de administrative og lovgivningsmæssige

rammer under henvisning til drøftelserne på Det Europæiske Råd i marts 2007 og

Kommissionens arbejde med at reducere de administrative byrder uden dermed at

forringe det nuværende beskyttelsesniveau.

Rådet opfordrer arbejdsmarkedets parter til at spille en aktiv rolle i forbindelse med

overførelse af de grundlæggende principper i den nye strategi på europæisk,

nationalt og regionalt plan samt på den enkelte virksomhed. Parterne opfordres

desuden til aktivt at deltage i udviklingen og gennemførelsen af de nationale

sundheds- og sikkerhedsstrategier.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Resolutionen vil ikke medføre ændring i dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Resolutionsudkastet vil ikke i sig selv få konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Hvis der på et senere

tidspunkt fremsættes forslag på baggrund af resolutionen, vil der skulle tages

særskilt stilling hertil.

9. Høring

Udkastet til rådsresolution har ikke været sendt i høring i EU-Specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.

Kommissionens meddelelse om ”Højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: en

fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012”

(KOM(2007) 62) har været sendt i høring i EU-Specialudvalget med svarfrist den

20. april 2007. Følgende høringssvar er modtaget:

DA finder i sit høringssvar af 19. april 2007 generelt, at arbejdsmiljø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strategien er dækkende, og at indholdet er i overensstemmelse med de førte

drøftelser. DA finder også, at tilgangen til at nå de i strategien fastsatte mål er

konstruktiv.

DA finder det særligt tilfredsstillende, at Kommissionen med strategien vil:



Sikre en korrekt og konsistent implementering af fælleskabslovgivningen.

DA finder dermed, at arbejdsmiljøet ikke gøres til en konkurrencefaktor.



Arbejde for at forenkle og effektivisere eksisterende lovgivning. DA finder

herved, at det eksisterende regelværk bliver mere enkelt og overskueligt for

virksomhederne, herunder særligt de små og mellemstore virksomheder.



Anvende andre instrumenter end lovgivning for at sikre en udvikling af

sikkerheds- og forebyggelseskulturen i medlemslandene, herunder

vejledninger, informationsudveksling og best practice. DA finder herved,

at der sikres en faktisk gennemførelse, og at lovgivningen gøres tilgængelig

og operativ.



I tilknytning hertil finder DA, at andre instrumenter end lovgivning bør være

strategien i forhold til drøftelserne af nye prioriterede indsatsområder,

herunder psykosociale faktorer og muskel- og skeletlidelser (MSD).

Endvidere er DA meget positiv overfor fastsættelse af kvalitative og kvantitative

mål, men DA havde gerne set, at overvejelserne om målene skete på nationalt plan

indenfor de i EU-fællesskabet prioriterede indsatsområder.

DA henstiller, at det fælles system, der påtænkes iværksat til indsamling og

udveksling af oplysninger om indholdet af medlemsstaternes strategier, herunder

indsamling af statistisk materiale til fælles statistikker, ikke må medføre

administrative byrder for virksomhederne.

LO og FTF konkluderer i deres høringssvar af 19. april 2007, at den nye

arbejdsmiljøstrategi på mange måder er positiv og indeholder en række positive tiltag

til en forbedret fællesskabsindsats på området. Det er positivt at se, at en lang række

af de fælles, danske ønsker er imødekommet i større eller mindre udstrækning.

LO og FTF finder imidlertid, at der er den gennemgående svaghed i strategien, at den

er for uforpligtende. En lang række af de foreslåede initiativer skal frivilligt

gennemføres af de enkelte medlemslande eller af organisationer og institutioner i EU.

Det ansvar, der er tiltænkt kommissionen, er alt for lille, og de tiltænkte opgaver alt

for få. Det er i særlig grad betænkeligt, at kommissionen viser så lidt vilje til at

gennemføre nødvendig ny lovgivning.

Endelig fremhæver LO og FTF, at arbejdsmiljøstrategien mister noget troværdighed,

når den er så begrænset med hensyn til nye aktiviteter til indsatsen på den enkelte

arbejdsplads. Her er brug for væsentligt flere, mere konkrete og direkte virkende

initiativer.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Resolutionsudkastet indeholder ligesom strategien mange af de elementer, som

Danmark har arbejdet for at få ind. Danmark er derfor positiv overfor resolutionen,

og de øvrige medlemslande forventes ligeledes at være positive.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Især er det positivt, at medlemsstaterne opfordres til at sikre bedre håndhævelse og

sikre tilstrækkelige ressourcer til arbejdstilsynene. Det er ligeledes positivt, at

Kommissionen finder, at der skal udvikles nye metoder til måling af fremskridt ved

implementeringen af strategien og indsatsen hermed, særlig ved brug af

scoreboard. Medlemsstaterne opfordres desuden til sammen med arbejdsmarkedets

parter at udvikle og gennemføre nationale handlingsplaner og, hvor det er relevant,

at fastsætte kvantitative mål. Resolutionen henviser endvidere til ”better

regulation”, uden at det går ud over det nuværende beskyttelsesniveau.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne under møderne i arbejdsgruppen for sociale spørgsmål har

medført hensigtsmæssige ændringer i formuleringen af resolutionen. Kravene til

fastsættelse af kvantitative mål er fx ikke længere så krævende. Det er nu op til

medlemslandene i nationale handlingsplaner at udmønte kvantitative mål, fx EU-

målsætningen om reduceringen af arbejdsulykker med 25 %.

De øvrige EU-lande forventes at være enige i resolutionen.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Udkastet til rådsresolution har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af

proceduren for implementering af forordning (EF) nr. 883/2004

vedrørende koordination af de sociale sikringssystemer, KOM(2006)16

(a)

Afsnit III, kapitel 1 (

ydelser ved sygdom og moderskab og

dermed ligestillede ydelser ved faderskab

)

(b)

Afsnit IV, kapitel 1 (Finansielle bestemmelser)

- Delvis generel indstilling

Revideret notat.

1. Resumé

Der foreslås procedurer for den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i

forordning 883/2004 om koordinering af forskellige ydelser ved sygdom og

moderskab samt mellemstatslig refusion af udgifter til sundhedsydelser.

Forslaget kræver ikke lovgivning i Danmark men ændring af administrative

forskrifter. Der behandles alene afsnit III, kapitel I og afsnit IV, kapitel I.

2. Baggrund

I henhold til artikel 89 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 883/2004 af 29.

april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger fastsættes de nærmere

regler for forordningens gennemførelse i en særskilt forordning.

Reglerne om koordinering af de enkelte medlemsstaters sociale sikringsordninger

indgår som led i den frie bevægelighed for personer. Koordineringen sikres for tiden

af forordning 1408/71 og gennemførelsesforordningen 574/72. Forordning 883/2004

skal erstatte forordning 1408/71. De nye koordineringsbestemmelser i forordning

883/2004 kan imidlertid først finde anvendelse, når den tilsvarende

gennemførelsesforordning er blevet vedtaget til afløsning af forordning 574/72.

Det bemærkes, at det er forslagets afsnit III, kapitel I og afsnit IV, kapitel 1,

der denne gang forelægges for Rådet. De efterfølgende afsnit vil blive

behandlet i de kommende måneder, hvorefter forslaget skal forelægges i sin

helhed.

Først, når der er opnået politisk tilslutning til alle forslagets afsnit, vil det samlede

forslag kunne fremlægges til politisk vedtagelse. Da en retsakt kun kan vedtages

endeligt som en helhed, vil en tilslutning ifølge sagens natur kunne tages op igen til

fornyet drøftelse på et senere tidspunkt.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i Traktatens art. 42 og 308.

I medfør af art. 42 vedtager Rådet efter fremgangsmåden i art. 251 de

foranstaltninger vedrørende social tryghed, som er nødvendige for at gennemføre

arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved at indføre en ordning, som gør det

muligt at sikre vandrende arbejdstagere og deres ydelsesberettigede pårørende:

a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale

lovgivninger tages i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde

retten til ydelser og på beregning af disse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes

område.

Rådet træffer afgørelse med enstemmighed under hele den i artiklen omhandlede

fremgangsmåde.

Efter art. 308 udfærdiger Rådet, såfremt en handling fra Fællesskabets side viser

sig påkrævet for at virkeliggøre Fællesskabets mål inden for Fællesskabets rammer,

og Traktaten ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, på forslag af Kommissionen

og efter at have indhentet en udtalelse herom fra Europa- Parlamentet, forskrifter

herom.

4. Nærhedsprincippet

Om nærhedsprincippet er i forslaget angivet, at subsidiaritetsprincippet finder

anvendelse, i det omfang forslaget ikke falder ind under Fællesskabets

enekompetence.

Målet, nemlig at vedtage gennemførelsesbestemmelser, der skal sikre indførelse af

koordineringsforanstaltninger, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af

medlemsstaterne, hvilket også udtrykkeligt er nævnt i forordning 883/2004

(betragtning 45). I Traktatens artikel 42 er det således fastsat, at Rådet vedtager de

foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at gennemføre

arbejdskraftens frie bevægelighed.

Disse bestemmelser er blevet udmøntet i form af en koordineringsforordning, hvis

anvendelsesområde gradvis er blevet udvidet til at omfatte selvstændige erhvervs-

drivende, studerende, pensionister, tjenestemænd og nu samtlige forsikringstagere.

Forordningen har i sig selv kun til formål at fastlægge de foranstaltninger, der er

nødvendige for, at de personer, der er omfattet af den, kan rejse, opholde sig eller bo

i en anden medlemsstat uden at miste deres sociale sikringsrettigheder. For at

garantere, at rettigheder bevares, er der i forordningen fastsat forskellige

bestemmelser, der afspejler de specifikke behov i de forskellige sociale

sikringsgrene. Den indeholder dog også nogle generelle principper, der gør det

muligt at få koordineringen til at fungere. Disse principper omfatter princippet om,

at kun én medlemsstats lovgivning finder anvendelse, om ligestilling af

begivenheder, og om ligebehandling. Medlemsstaterne skal overholde disse

principper, men har alene kompetencen til at fastlægge, organisere og finansiere

deres nationale sociale sikringsordninger.

Når det drejer sig om grænseoverskridende tilfælde, kan intet land handle på egen

hånd. De eksisterende bilaterale overenskomster er blevet erstattet af

koordineringsforordningen, som derved har muliggjort forenkling og ligebehandling

af forsikringstagerne, samtidig med at de enkelte landes nationale bestemmelser om

social sikring overholdes.

Koordinering af de nationale socialsikringsordninger giver kun mening, hvis det sker

på fællesskabsplan: Koordineringens grundlag og berettigelse er personers frie

bevægelighed inden for EU.

Disse regler berører alle europæiske borgere, der flytter inden for EU, uanset årsagen

hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er fortsat kun medlemsstaterne, der har kompetence til at fastlægge, organisere

og finansiere deres nationale sociale sikringsordninger.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Regeringen er enig i denne vurdering.

5. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at fastlægge procedurerne for den praktiske

gennemførelse af bestemmelserne i forordning 883/2004 for alle berørte parter –

socialt sikrede, de sociale sikringsinstitutioner og medlemsstaternes kompetente

myndigheder. Hensigten er at forbedre de nuværende procedurer ved at forenkle

dem og gøre de eksisterende bestemmelser klarere.

Afsnit III – Særlige bestemmelser for de forskellige kategorier af ydelser

Kapitel 1- Ydelser ved sygdom og moderskab og dermed ligestillede ydelser

ved faderskab

Naturalydelser ved sygdom og moderskab, dvs. læge- og hospitalsbehandling,

medicintilskud m.m.

Forslaget omfatter de administrative procedurer i forbindelse med

registrering af forsikringstagere, pensionister m.fl. der bor uden for

forsikringsstaten (den kompetente stat), og som har ret til sygehjælp i

bopælsstaten til udgift for forsikringsstaten, samt regler om disse personers

dokumentation af deres ret til medicinsk nødvendig sygehjælp under

midlertidige ophold i en anden medlemsstat end forsikringsstaten.

Endvidere fastholdes procedurer for efterfølgende at søge refusion af

sygehjælpsudgifter fra forsikringsstaten i tilfælde, hvor en forsikringstager

under et ophold i en medlemsstat selv har betalt udgifter for læge- eller

hospitalsbehandling m.m. i opholdsstaten.

Endelig indeholder forslaget procedurer for gennemførelse af forbuddet i

hovedforordningens art. 34 mod dobbeltydelser ved plejebehov af ubegrænset

varighed. Det omhandler de situationer, hvor en person samtidig har ret til en

kontantydelse fra forsikringslandet og en naturalydelse fra bopælslandet,

herunder myndighedernes administration og bestemmelser til sikring af, at

den berørte person får udbetalt det evt. overskydende beløb, det vil sige

forskellen mellem værdien af naturalydelsen og kontantydelsen.

Som noget nyt fastlægges

a) en generel forpligtelse for de kompetente myndigheder til at informere

forsikringstagerne om procedurer og betingelser for at få dækket

udgifter til sygehjælp i en anden medlemsstat end forsikringsstaten;

b) administrative procedurer for indhentelse af en tilladelse fra de

kompetente myndigheder i en patients forsikringsstat til planlagt

behandling af patienten i udlandet, i de særlige undtagelsestilfælde

hvor patienten ikke bor i sin forsikringsstat, fx en grænsearbejder.

c) en bestemmelse om, at en patient, der henvises til behandling i

udlandet, har ret til at modtage behandlingen i udlandet til samme

”pris” som i hjemlandet (forsikringsstaten), hvis ”prisen” for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

behandlingen i hjemlandet er mere favorable end i udlandet.

Endvidere skal der betales rejse- og opholdsudgifter, der ikke kan

adskilles fra behandlingen, i overensstemmelse med lovgivningen i

patientens hjemland.

d) en generel bestemmelse om, at hvor en borger kan vælge at udtræde af

en syge(for)sikring, og dermed ikke længere være omfattet af en

syge(for)sikring under koordineringsreglerne i EF-forordning 883/04,

overgår betalingsforpligtelsen for så vidt angår ydelser ved sygdom og

moderskab ikke til en anden medlemsstat.

Kontantydelser ved sygdom, moderskab og faderskab

Med forslaget er der sket en omstrukturering og forenkling af teksten, men

ingen indholdsmæssige ændringer af betydning. Med forslaget videreføres

således de gældende bestemmelser om administrativ og lægelig kontrol og

opfølgning ved sygdom.

Efter dansk ønske er det præciseret, at fællesskabsreglerne ikke fritager den

person, der modtager sygedagpenge i en anden medlemsstat end den

kompetente stat, fra at opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge,

herunder deltagelse i foranstaltninger, der kan hjælpe pågældende tilbage i

beskæftigelse (sygeopfølgning).

Afsnit IV – Finansielle bestemmelser

Kapitel 1 - Refusion af udgifter til ydelser ved anvendelse af artikel 35 og 41 i

hovedforordningen (refusion af sundhedsudgifter).

De eksisterende muligheder for mellemstatslig refusion af udgifter til

sygehjælp, enten ved refusion af de faktiske udgifter til en given

sygebehandling eller ved refusion af årlige gennemsnitsbeløb for

syge(for)sikring af pensionister m.fl. fastholdes, dog med en ændret

opgørelsesmetode vedr. de årlige gennemsnitsbeløb og med indføjelse af den

under forhandlingen af EF-forordning 883/04 aftalte stigningstakst på 5%-

point af de årlige gennemsnitsudgifter.

Der indføjes en revisionsbestemmelse - 5 år efter forordningens ikrafttræden –

til vurdering af de økonomiske konsekvenser af ændringerne vedr. de årlige

gennemsnitsbeløb vedrørende pensionister.

Som noget nyt fastlægges en række deadlines for den mellemstatslige

afregning, samt regler om betaling af morarenter ved for sen betaling, dog

ikke hvor der foretages a conto betaling ved modtagelse af regningskrav.

6. Europa- Parlamentets udtalelser

Forslaget skal vedtages i fælles beslutningstagen med Europa- Parlamentet. Rådet

træffer dog afgørelse med enstemmighed. Europa- Parlamentets positioner kendes

endnu ikke.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslagets anvendelsesområde er i dag reguleret ved forordning 1408/71 om

vandrende arbejdstageres og selvstændiges samt deres familiemedlemmers sociale

sikring og den tilhørende gennemførelsesforordning 574/72. Forordning 883/2004

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ophæver forordning 1408/71, men finder først anvendelse, når den nye

gennemførelsesforordning træder i kraft.

National dansk lovgivning berøres ikke, men forslagets vedtagelse vil kræve, at der

sker ændringer i administrative forskrifter.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

Forslaget til gennemførelsesregler for ydelser ved sygdom og moderskab, herunder

de finansielle bestemmelser har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, jf. dog

nedenfor. De økonomiske konsekvenser af de nye regler om koordinering af

ydelser ved sygdom og moderskab er behandlet under hovedforordning 883/04.

Forslaget til øget digitalisering af dataudvekslingen mellem medlemsstaternes

kompetente myndigheder kan føre til såvel effektiviseringer som øgede udgifter i

de berørte institutioner, afhængig af hvilke elektroniske løsninger, der fastlægges.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give et bud på de finansielle

konsekvenser ad denne del af forslaget.

Dansk stillingtagen til det samlede forslag vil blive vurderet på baggrund af

forslaget i sin helhed, herunder en beregning af de økonomiske konsekvenser

forbundet hermed.

Forslaget har ingen implikationer for samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Forslaget indeholder ingen ligestillingsmæssige aspekter.

Forenklingen af systemerne må forventes at medføre en mindre lettelse for

erhvervslivet.

9. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og

Sociale Forhold med frist den 13. marts 2006. Følgende høringssvar er modtaget:

Amtsrådsforeningen har noteret sig, at national dansk lovgivning ikke berøres, men

at forslagets vedtagelse vil kræve, at der sker ændringer i administrative forskrifter

herunder mere specifikt, at de i dag anvendte frister for refusion af sygeudgifter

ændres. Ligeledes noterer foreningen sig, at forslaget til øget digitalisering af

dataudvekslingen mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder kan føre til

såvel effektiviseringer som øgede udgifter i de berørte institutioner.

Endvidere noterer Foreningen sig med tilfredshed, at det fortsat (alene) er

medlemslandenes kompetence at fastlægge, organisere og finansiere de nationale

sociale sikringsordninger. Herved sikres at subsidiaritetsprincippet fortsat

tilgodeses.

Foreningen tager forbehold for eventuelle økonomiske konsekvenser for det

regionale niveau som følge af forslagets vedtagelse og gennemførelse.

AC finder det positivt, at forordningen bevirker, at arbejdstagere, der tager arbejde

i andre lande, sikres en bedre service i form af, at det er de kompetente

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

myndigheder og ikke borgeren/arbejdstageren, der skal belastes i forhold til

forskellige administrative procedurer.

De Samvirkende Invalideorganisationer finder det som udgangspunkt positivt, at

formålet med forslaget er at forbedre de nuværende procedurer og servicen for

borgerne. Imidlertid har DSI vanskeligt ved at vurdere forslagets konsekvenser for

de handicapkompenserende ydelser, som for mange mennesker med handicap er en

nødvendig forudsætning for, at de kan tage ophold i andre lande, også for at

arbejde.

Konkret ønsker DSI at vide, hvorvidt udlandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse om

betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under

midlertidigt ophold i udlandet, nr. 113 af 20. februar 2004) er i overensstemmelse

med denne forordning.

Set i lyset af forordningens formål om at forbedre de nuværende procedurer og

servicen for borgerne, er det afgørende for DSI, at det også gælder for mennesker

med handicap. Center for Ligebehandling af Handicappede har tidligere

dokumenteret, at der er en række problemer især i serviceloven, aktivloven, lov om

kompensation til handicappede i erhverv samt i lov om specialpædagogisk støtte til

videregående uddannelser. Problemerne relaterer sig til blandt andet servicelovens

meget stramme fortolkning af domicilbegrebet, idet det forudsættes, at man skal

opholde sig her i landet og kun i særlige tilfælde kan få hjælp under midlertidige

ophold i udlandet.

Som udlandsbekendtgørelsen er formuleret, vil man ikke have en ubetinget ret til

fx at medbringe sin kørestol eller sin bil under ethvert ophold i udlandet, selvom

den enkelte er afhængig af disse hjælpemidler.

DSI ønsker derfor opklaret, om de danske kompensationsordninger, der fx vedrører

handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet, er defineret af forordning 883/2004.

Dette ønske er i mødekommet, idet der har været afholdt bilaterale møder mellem

DSI og Socialministeriet.

LO og DA havde ingen bemærkninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har en positiv holdning til forslaget.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De andre lande har generelt en positiv holdning til forslaget. Flere medlemsstater har

imidlertid problemer med de deadlines, som foreslås indført for den mellemstatslige

afregning af udgifter, og med indførelsen af morarenter ved for sen betaling.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

rådsmødet den 1. juni 2006 for så vidt angår afsnit I og Afsnit II og til

orientering forud for rådsmødet den 1. december 2006 for så vidt angår Afsnit

III, pensioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningsforslag til ændring af forordning 883/04 om koordination

af social sikring og etablering af Bilag XI, KOM(2006) 7

a) Forslag til ændring af forordning 883/04

b) Bilag VIII

c) Forslag til bilag XI for den del, der relaterer sig til afsnit III, kapital 1

i forslag til gennemførelsesforordning

Delvis generel indstilling

Revideret notat.

1. Resumé

Under behandling af forordningsforslag til gennemførelse af forordning 883/04

har det vist sig nødvendigt at foreslå enkelte ændringer til forordning 883/04.

Bilag VIII optegnelsen vedrørende Danmark blev vedtaget sammen med

forordning 883/04, der er nu alene tale om et forslag af redaktionel karakter.

Bilag XI er opført i forordning 883/2004, men selve indholdet er endnu ikke

opregnet.

Der er lagt op til, at bilag XI skal indeholde en beskrivelse af særlige

bestemmelser for anvendelse af det enkelte medlemslands lovgivning, som har

betydning for bl.a. tilkendelse af ydelser i det enkelte land ved anvendelsen af

forordning 883/2004.

2. Baggrund

I artikel 83 til Europa – Parlamentets og Rådets forordning 883/2004 af 29. april

2004 er det fastsat, at de særlige bestemmelser for anvendelsen af visse

medlemsstaters lovgivning er anført i bilag XI. Når forslag til bilag XI vedtages vil

dette bilag være en del af forordning 883/2004.

Under forhandlingerne af forordningsforslag til gennemførelse af forordning

883/04 har det vist sig nødvendigt at foreslå enkelte ændringer til forordning

883/04.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i artikel 83 i forordning 883/2004 samt i Traktatens artikel

42 og artikel 308.

4. Nærhedsprincippet

Om nærhedsprincippet er i forslaget anført, at subsidaritetsprincippet finder

anvendelse, i det omfang forslaget ikke falder ind under Fællesskabets

enekompetence.

Målet om at opregne de særlige bestemmelser i bilag XI kan ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af medlemsstaterne, hvilket også er nævnt i betragtning nr. 45 til

forordning 883/2004. Regeringen er enig heri.

5. Formål og indhold

Under behandlingen af forslag til modernisering af forordning 1408/71, og dermed

vedtagelsen af den nye forordning 883/2004, blev det besluttet, at enkelte af de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tekniske bilagsoptegnelser til forordning 883/2004 skulle fastlægges senest på det

tidspunkt, hvor forordning 883/2004 finder anvendelse. En af disse tekniske

bilagsoptegnelser er bilag XI til 883/2004. Formelt er bilag XI opført i forordning

883/2004, men indholdet mangler. Det er dette indhold – beskrivelsen af de særlige

bestemmelser i de enkelte medlemslandes nationale lovgivning – som skal anføres

og indsættes i bilag XI.

De enkelte forslag til optegnelser i bilag XI behandles samtidig med

behandlingen af de afsnit i forslaget til gennemførelsesforordningen, som de

enkelte optegnelser relaterer sig til.

For Danmarks vedkommende er der ikke forslag til optegnelser i bilag XI,

som relaterer sig til Afsnit III, kapitel I, der nu behandles i forslag til

gennemførelsesforordningen.

For så vidt angår bilag VIII er der alene tale om et forslag af redaktionel

karakter, idet artikelhenvisningen i overskriften er blevet suppleret med en

yderligere artikel.

Under behandlingen af forordningsforslaget til gennemførelse af forordning

883/04 har det vist sig nødvendigt at foreslå enkelte tilføjelser til forordning

883/04. Disse vedr. dels indføjelse af en definition af begrebet ”naturalydelser”

under kapitlet om ydelser ved sygdom og moderskab. En definition der

afspejler den hidtidige tolkning af ”naturalydelsesbegrebet”, herunder også at

dette omfatter plejeydelser. Dels indføjelse af en præciserende fastlæggelse af

personkredsen, omfattet af de særlige sygehjælpsrettigheder i artikel 28 i

forordning 883/04 for pensionerede grænsearbejdere, samt en udvidelse af

disse rettigheder til også at gælde for pensionerede grænsearbejderes

familiemedlemmer i de omfattede medlemsstater.

6. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Dansk lovgivning berøres ikke af forslag til bilag, VIII og XI eller af forslagene til

ændringer af forordning 883/04.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne mv.

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde i EU-Specialudvalget for arbejdsmarkedet

og sociale forhold den 17. maj 2006,

og drøftes igen 16. maj 2007.

10. Regeringens foreløbige holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning til forslaget er positiv.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande har en positiv holdning til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Dele af forslag til bilag XI blev forelagt til orientering forud for rådsmøderne

den 1. juni 2006 og den 1. december 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning til ændring af

forordning 1408/71 om vandrende arbejdstageres og selvstændiges samt

deres familiemedlemmers sociale sikring og ændring af

gennemførelsesforordningen 574/72 (Diverse ændringer 2006),

KOM(2007) 159

- Generel indstilling

Nyt notat.

1. Resumé

Den årlige formelle revision af koordinationsforordningerne om social sikring i

lyset af stedfundne ændringer i medlemsstaternes lovgivninger.

2. Baggrund

Der foretages ændringer og ajourføringer, der er nødvendiggjort af ændringer i

medlemsstaternes lovgivninger.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i Traktatens art. 42 og 308, hvilket indebærer enstemmighed

og fælles beslutningsprocedure med Parlamentet

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen skriver bl.a. i sin begrundelse for forslaget, at hensigten er at sikre,

at koordineringen af de sociale sikringsordninger fungerer effektivt i alle

medlemsstaterne. Baggrunden såvel som bevæggrunden for forslaget er hensynet

til den frie bevægelighed i EU. Forslaget er en rent koordinerende foranstaltning,

som kun kan ske på fællesskabsplan. Medlemsstaterne har fortsat ansvaret for at

tilrettelægge og finansiere deres egne sociale sikringsordninger.

Regeringen er enig i denne vurdering.

5. Formål og indhold

Der foretages ændringer og ajourføringer, der er nødvendiggjort af ændringer i

medlemsstaternes lovgivninger. Som eksempel herpå kan nævnes ændring af bilag

VI til forordning 1408/71 vedrørende Danmark. Fra dansk side er der bedt om

rettelse af bilagsteksten, således at der i optegnelsen om sygedagpenge henvises til

sygedagpengeloven uden angivelse af lovens nummer, samt at der i optegnelsen

om ledighedsydelsen henvises til lov om aktiv socialpolitik uden angivelse af

lovens nummer. Disse tekniske rettelser sikrer, at der ikke henvises til lovgivning,

der ikke længere gælder.

6. Europa- Parlamentets udtalelser

Forslagets skal vedtages i samarbejdsprocedure med Parlamentet. Dog træffer

Rådet afgørelse med enstemmighed.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor.

Ikke relevant

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Ingen konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Forslaget drøftes i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold

den 16. maj 2007.

10. Regeringens foreløbige holdning

Regeringens holdning er positiv

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at sagen støttes af samtlige medlemsstater.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv vedrørende

forbedring af portabiliteten af supplerende pensionsrettigheder

Politisk enighed

Genoptryk af samlenotat forud for mødet i Folketingets Europaudvalg den 11. maj

2007.

Opdatering af samlenotat, som tidligere er oversendt til Europaudvalget forud for

rådsmøderne den 8. december 2005, den 1. juni 2006 og den 1. december 2006

samt oversendt til forelæggelse af forhandlingsoplæg den 11. maj 2007.

Ændringer er markeret med fed.

1. Resumé

Kommissionen har den 20. oktober 2005 fremlagt forslag til direktiv om forbedring

af mulighederne for at medtage supplerende pensionsrettigheder med henblik på at

fremme arbejdskraftens fri bevægelighed. Forslaget lægger bl.a. op til

minimumsregler for tidspunktet for opnåelse af rettigheder. Herudover lægger

forslaget op til, at lønmodtageren får ret til at vælge at beholde sin tidligere

pensionsordning eller overføre denne til et andet pensionsinstitut ved jobskifte

inden eller uden for landets grænser. I Danmark kan der som følge af

Jobskifteaftalen i de fleste tilfælde ske flytning af pensionsmidler til anden

pensionskasse ved indenlandsk jobskifte, når der er tale om bidragsdefinerede

ordninger. Der vil med forslaget kun blive tale om at overføre den værdi/den

kapital, som modsvarer de optjente rettigheder.

Forslaget har nu været behandlet på 16 møder i Rådets Socialgruppe. Drøftelserne

i Socialgruppen har vist, at der er endog meget store forskelle i

pensionssystemerne i de enkelte medlemslande. Kommissionen har på trods af at

der har været fremsat forskellige ændringsforslag ikke fremlagt et revideret

direktivforslag. På baggrund af forskellige ændringsforslag, tegner der sig nu

mulighed for at opnå bred enighed blandt medlemslandene og Kommissionen om

bl.a. følgende centrale punkter:



Retten til at overføre pensioner i forbindelse med jobskifte udgår af

direktivet til fordel for bestemmelser om sikring af hvilende rettigheder



Direktivets anvendelsesområde begrænses til beskæftigelsesperioder og

dermed pensionsindbetalinger foretaget efter direktivets gennemførsel i

national ret.



Arbejdsmarkedets parter får mulighed for at fravige direktivets krav om

sikring af henholdsvis optjeningskriterier og hvilende rettigheder ved

gennemførsel af disse bestemmelser i kollektive aftaler. Det forudsættes

dog, at der er tale om tilsvarende beskyttelse som direktivets mindstekrav.



Der gives mulighed for at udskyde den nationale gennemførsel i op til 120

måneder efter direktivets vedtagelse.

2. Baggrund

Kommissionen har den 20. oktober 2005 fremlagt et direktivforslag om forbedring

af mulighederne for at medtage supplerende pensionsrettigheder (KOM (2005) 507

final).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i EF traktatens art. 42 og 94, hvilket indebærer, at forslaget

skal vedtages med enstemmighed og i fælles beslutningstagen med Europa-

Parlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at direktivforslaget bidrager til et af de bærende

principper inden for EU, nemlig arbejdskraftens frie bevægelighed. En fælles

ramme for reguleringen af overførelse af supplerende pensionsrettigheder vil fjerne

visse barrierer for arbejdskraftens mobilitet inden for og over landegrænserne. Det

er endvidere Kommissionens vurdering, at udviklingen på området for

arbejdsbetingede supplerende pensionsordninger har en sådan transnational

karakter, samt at området undergår en sådan udvikling, at det kan være relevant

med en fælles referenceramme i form af et direktiv.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens generelle vurdering.

5. Formål og indhold

Formålet med forslaget er dobbelt. For det første ønskes det, at det sikres, at

reglerne om supplerende pensionsrettigheder ikke begrænser arbejdskraftens fri

bevægelighed på tværs af landegrænser. For det andet ønskes lønmodtagernes

mobilitet fremmet, også internt i medlemsstaterne.

Direktivforslaget er et minimumsdirektiv og fastsætter regler for overførsel af

pensionsrettigheder i forbindelse med jobskifte både i den grænseoverskridende

situation og inden for et lands grænser.

Direktivforslaget gælder for supplerende pensionsordninger bortset fra de

ordninger, der er omfattet af forordning 1408/71.

Direktivforslaget indeholder en lang række definitioner, der relaterer sig til

pensionsordninger. Heri defineres supplerende pensionsordninger som enhver

erhvervsmæssig baseret ordning, der er etableret i overensstemmelse med national

lovgivning og praksis.

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre følgende:

- At alle bidrag tilbagebetales eller overføres, hvis et ansættelsesforhold

afsluttes, og pensionsrettigheder endnu ikke er optjent.

- At aldersgrænsen for opnåelse af pensionsrettigheder ikke må være højere

end 21 år.

- At anciennitetskrav for medlemskab af en pensionsordning højst må

udgøre et års ansættelse.

- At en lønmodtager optjener pensionsrettigheder efter højst to års

medlemskab af en pensionsordning.

Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne skal vedtage foranstaltninger, der skal

sikre en rimelig tilpasning af hvilende pensionsrettigheder for at undgå, at

udgående medlemmer straffes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den centrale bestemmelse i forslagets artikel 6 indeholder en forpligtelse for

medlemsstaterne til at sikre, at en lønmodtager efter anmodning senest 18 måneder

efter afslutning af beskæftigelse skal have ret til at få overført alle

pensionsrettighederne enten inden for medlemsstaten eller til en anden

medlemsstat, hvis lønmodtageren ikke er omfattet af samme pensionsordning i det

nye job. Der er i Kommissionens forslag endvidere knyttet en række betingelser til

behandlingen af pensionsmidler der overføres til et andet pensionsselskab.

Direktivforslaget opstiller også et krav til medlemsstaterne om at sikre, at

lønmodtagere informeres om, hvorledes en afslutning af ansættelsesforholdet vil

påvirke deres pensionsrettigheder. Informationen skal afgives af den person, der

forvalter pensionsordningen. Tilsvarende skal der på anmodning oplyses om:

- Betingelser for erhvervelse af pensionsrettigheder og effekten af disse i

forbindelse med fratræden.

- Forventede pensionsydelser ved fratræden.

- Betingelser for bevarelse af hvilende pensionsrettigheder.

- Betingelser for overførsel af erhvervede rettigheder.

Der opstilles et krav om, at informationen skal være skriftlig og i en forståelig

form.

Direktivforslaget fastsætter, at mere gunstige overførelsesregler i de enkelte

medlemslande vil kunne opretholdes, og at gennemførelsen af direktivet ikke

berettiger til forringelse af eksisterende muligheder for overførsel af

pensionsrettigheder.

Ifølge forslaget udløber fristen for implementering af direktivet den 1. juli 2008.

Medlemsstaterne kan overlade det til arbejdsmarkedets parter at gennemføre

direktivet i national ret.

Der er mulighed for forlængelse af implementeringsfristen med 60 måneder fra den

1. juli 2008 for så vidt angår artikel 4 (d) om det to-årige karenskrav for

erhvervelse af pensionsrettigheder. Medlemsstaterne har endvidere mulighed for at

undtage ”pay-as-you-go” ordninger, ”support relief funds” og virksomheder, der

oparbejder reserver til pensioner fra anvendelsen af direktivets artikel 6, stk. 1, for

at tage højde for særlige betingelser, der er rimeligt begrundet og sammenkædet

med pensionsordningers finansielle bæredygtighed.

Siden Kommissionen fremsatte sit oprindelige forslag, har skiftende

formandskaber arbejdet med teksten. Arbejdet har afdækket væsentlige forskelle i,

hvordan landene har indrettet sig i forhold til supplerende pensionsordninger såvel

som forskelle i holdningen til Kommissionens direktivforslag. Da der samtidig er

tale om et kompliceret område, har arbejdet krævet mange drøftelser af hver enkelt

af direktivforslagets artikler. Det finske formandskab prioriterede sagen højt og fik

også løst mange udeståender – dog uden at der kunne opnås generel enighed. Det

tyske formandskab har fortsat den aktive linje og håber nu på en snarlig afslutning

af sagen i form af en førstelæsningsløsning med Europa-Parlamentet. Det er dog

stadig ikke sikkert, at det tyske formandskab vil have held i sine bestræbelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selv om der under de to seneste formandskaber er sket en væsentlig udvikling, og

der herunder er fremsat en række ændringsforslag, har Kommissionen ikke

fremlagt revideret direktivforslag. På baggrund af forskellige ændringsforslag

tegner der sig nu mulighed for at opnå bred enighed blandt medlemslandene og

Kommissionen om bl.a. følgende centrale ændringer:



Artikel 6 i Kommissionens forslag og dermed retten til at overføre

pensioner i forbindelse med jobskifte udgår af direktivet til fordel for

bestemmelser om en rimelig sikring af hvilende rettigheder, herunder

hensynet til at der ikke sker en udhuling af den hvilende pension.



Aldersgrænsen for opnåelse af pensionsrettigheder må ikke være højere

end 25 år.



Anciennitetskravet i Kommissionens forslag er taget ud, og der lægges

således ikke op til en regulering af evt. krav til ansættelse i en

minimumsperiode, før en lønmodtager kan opnå medlemskab af en

pensionsordning.



En lønmodtager optjener pensionsrettigheder efter højst fem års

medlemskab af en pensionsordning mod to år i Kommissionens forslag.



Direktivets anvendelsesområde begrænses til beskæftigelsesperioder – og

dermed pensionsindbetalinger – foretaget efter direktivets gennemførsel i

national ret. Kommissionens forslag forudsatte, at alle pensioner – inkl.

indbetalinger før direktivets ikrafttræden – blev omfattet af direktivet ved

jobskifte.



Arbejdsmarkedets parter får mulighed for at fravige direktivets krav om

sikring af henholdsvis optjeningskriterier og hvilende rettigheder ved

gennemførsel af disse bestemmelser i kollektive aftaler. Det forudsættes

dog, at der er tale om tilsvarende beskyttelse som direktivets mindstekrav.



Der gives mulighed for at udskyde den nationale gennemførsel i op til 120

måneder efter direktivets vedtagelse. Kommissionens forslag indeholder

ikke en sådan mulighed for udskydelse.

Spørgsmålet om den endelige afgrænsning af direktivets anvendelsesområde

drøftes fortsat i rådsregi. Det ligger fast, at ordninger der er omfattet af forordning

1408/71 samt ordninger under afvikling ikke vil være omfattet af direktivet.

6. Europa-Parlamentets behandling

Europa-Parlamentets beskæftigelses- og socialudvalg har den 27. marts 2007

offentliggjort betænkning på baggrund af en lang række spørgsmål og

ændringsforslag fra Parlamentets medlemmer.

Parlamentets beskæftigelses- og socialudvalgs holdning bærer tydeligt præg af

såvel det finske som det tyske formandskabs arbejde med pensionsdirektivet. Der

har været og er fortsat en tæt kontakt mellem det tyske formandskab og Europa-

Parlamentets rapporteur.

I store træk er udvalgsbetænkningen på linje med den udvikling, der har været i

medlemslandenes arbejde med direktivforslaget og de ændringsforslag til

Kommissionens tekst, som der nu tegner sig mulig enighed om blandt

medlemslandene og Kommissionen. Således peger også betænkningen på, at retten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til at overføre pensioner ved jobskifte bør udgå til fordel for fokus på hvilende

rettigheder, at arbejdsmarkedets parter bør have mulighed for at implementere

direktivet, samt på behovet for at sikre en rimelig behandling af hvilende

pensioner.

Forslaget går nu til endelig afstemning i Europa-Parlamentets plenarforsamling.

Afstemningen er sat på dagsordenen i plenaren i uge 21,

men det forlyder, at den

formentlig bliver udskudt til juni.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Langt de fleste arbejdsmarkedspensionsordninger er oprettet ved kollektive aftaler.

Der er således ingen lovgivning med hensyn til evt. ret til at have en

arbejdsmarkedspension. Reglerne for overførsel af pensionsrettigheder til andre

pensionsselskaber i forbindelse med overgang til anden ansættelse følger som

minimum § 20, stk. 1 nr. 7 i lov om finansiel virksomhed, jf. nedenfor. Branchen

har udarbejdet en jobskifteaftale, som gælder for de selskaber, der har tilsluttet sig

aftalen. Stort set alle selskaber har tilsluttet sig Jobskifteaftalen.

Lov om finansiel virksomhed indeholder regler om forholdene for hvilende

pensionsrettigheder og for beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer, jf. § 20,

stk. 1 nr. 2. Efter lovens § 20, stk. 1 nr. 7, skal der endvidere ske anmeldelse af

regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet eller aftalt

som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab eller en pensionskasse kan

overføres fra eller til selskabet i forbindelse med overgang til anden ansættelse eller

i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse.

I henhold til lov om finansiel virksomhed § 21, stk. 1, gælder, at grundlaget for

beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer skal være betryggende og rimelige

over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne.

Ved jobskifte gælder lov om finansiel virksomhed § 20, stk. 1, nr. 7. Heraf fremgår

med hensyn til omkostninger i forbindelse med en jobskifteoverførsel, at det er

tilladt for det afgivende selskab at fastsætte et promillegebyr af depotet med en fast

beløbsmæssig overgrænse eller et fast beløb. Det modtagende selskab kan ikke

fastsætte noget gebyr.

Implementeringen af et eventuelt direktiv kan – som det tegner sig nu – overlades

til arbejdsmarkedets parter. Der vil dog være behov for lovregulering for de

områder, der ikke er reguleret af kollektive overenskomster.

Der vil på det foreliggende grundlag være tale om tekniske rettelser af et mindre

omfang eksempelvis i den eksisterende lovgivning på det finansielle område,

herunder blandt andet i lov om finansiel virksomhed.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Idet der på det foreliggende grundlag alene lægges op til sikring af hvilende

rettigheder frem for en ret til overførsel af pensioner ved jobskifte vurderes det, at

direktivet ikke vil få betydning for statsfinanserne eller samfundsøkonomien. Der

vil alene skulle ske mindre justeringer af gældende dansk ret. Disse justeringer vil

ikke have nogen økonomiske implikationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og

sociale forhold den 4. november 2005. Følgende høringssvar er modtaget:

Amtsrådsforeningen (ARF) er enig i direktivets formål om at sikre de ansattes

pensionsrettigheder, når de tager arbejde i et andet EU-land, men mener, at

direktivforslaget går for langt og desuden indeholder utilsigtede

spekulationsmuligheder i EU-landenes forskellige beskatningsregler. Ansattes

pensionsrettigheder kan i stedet sikres ved, at medarbejderen bevarer sine optjente

supplerende pensionsrettigheder i det land, den pågældende forlader, og når

pensionsbegivenheden indtræder, har ret til at oppebære pensionsydelsen i det land,

den pågældende medarbejder nu vælger at bosætte sig i. Den foreslåede

beløbsoverførselsmodel giver for vide muligheder for spekulation i de forskellige

beskatningsregler. ARF er endvidere optaget af at få afklaret, hvorvidt direktivet

omfatter amtskommunernes/regionernes tjenestemænd. Hvis det er tilfældet, vil det

kræve en større tilpasning af det amtskommunale tjenestemandsregulativ. Endelig

har ARF betænkeligheder ved, at der ikke i direktivforslaget kan stilles krav til

ydelsesmønstret i den pensionsordning, der overføres midler til. Således sikres den

begunstigede ikke nødvendigvis en livslang ydelse, som ARF ellers lægger vægt på

som et centralt socialt hensyn.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder det væsentligt at fjerne eller nedbryde

barrierer for arbejdskraftens mobilitet i EU. Dog finder man, at visse dele af

direktivforslaget vedrører interne forhold i Medlemsstaterne, hvilket der tages

afstand fra i henhold til nærhedsprincippet. DA fortolker direktivforslagets artikel

6, stk. 3 i lyset af definitionen af overførsel i artikel 3, litra j, hvorefter en

arbejdsgiver kan overføre en sum, der repræsenterer de optjente rettigheder. Hvis

DA’s fortolkning ikke er korrekt, og direktivet som anført i notatet, stiller krav om

at der sker en overførsel til en pensionsordning med identiske rettigheder, vil det

være i strid med de danske regler på området (grundlagsrentebekendtgørelsen). DA

finder det uacceptabelt, hvis direktivforslaget på denne måde sætter aftalefriheden

og konkurrencen mellem institutionerne ude af kraft. Tilsvarende finder DA, at

bestemmelsen i artikel 6, stk. 3 ikke må indebære, at de overførte medlemmer

stilles markant bedre end nyoptagne medlemmer i ordningen. Muligheden for, at

det modtagende pensionsinstitut kan behandle overførte medlemmer på samme

måde som nyoptagne medlemmer skal stadig være til stede. Endelig finder DA det

afgørende, at forslagets artikel 7 ikke pålægger pensionsinstitutterne nye

informationsforpligtelser, stiller nye krav til indholdet af information eller måden

informationsforpligtelsen løftes på, samt at der ikke stilles krav om skriftlig

information i direktivet.

Landsorganisationen i Danmark (LO) har i sit foreløbige høringssvar givet udtryk

for en anerkendelse af behovet for en fælles EU-regulering. LO lægger vægt på, at

direktivets konsekvenser undersøges grundigt samt at direktivets endelige

udformning tager højde for det danske pensionssystem og det danske aftalesystem.

LO opfordrer til at man undersøger direktivets konsekvenser for så vidt angår

tilsagnsordninger, herunder særligt tjenestemandspensionssystemet samt hvilken

indflydelse direktivet kan have på såkaldte hvilende rettigheder. LO hilser det i

øvrigt velkomment, at direktivet sikrer en mere omkostningsfri overførelse blandt

de selskaber der ikke er tilsluttet jobskifteaftalen. Det er LO’s opfattelse, at det

nuværende aftalegrundlag om pensionsmidler umiddelbart ikke tillader overførelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende jobskifte. LO ønsker at

understrege, at der ikke må skabes tvivl om lønmodtagernes fremtidige

pensionsforhold i forbindelse med grænseoverskridende jobskifte. LO ønsker

derfor mulighed for at stille krav om, at pensionen alene kan overføres til en

lignende ordning. LO bemærker, at man anser de danske skatteregler som en

væsentlig barriere for overførelse ved grænseoverskridende jobskifte. LO ser ikke

noget behov for at udvide personkredsen, der skal informeres om

pensionsrettigheder. LO forslår, at et endeligt direktiv gennemføres ved kollektiv

overenskomst, hvilket bør afspejle sig i formuleringen af artikel 9, stk. 1.

Finansrådet bemærker, at direktivforslaget formentlig kun vil have begrænset

indflydelse for pengeinstitutterne. Finansrådet henleder opmærksomheden på, at

man savner en henvisning til pensionsbeskatningsloven, som også må formodes at

skulle ændres som følge af direktivet. Finansrådet peger endvidere på, at

rådgivning om overførsel af pensionsordninger landene imellem vil være meget

tung, idet pensionsordningerne behandles uensartet inden for EU.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) støtter fastlæggelsen af en fælles EU-

ramme for regulering for at sikre, at reglerne for supplerende pensionsordninger

ikke begrænser den fri bevægelighed og mindsker lønmodtagernes muligheder for

at opbygge tilstrækkelige pensioner. Direktivforslaget harmonerer umiddelbart med

de allerede eksisterende overenskomster for den finansielle sektor i Danmark. FA

henleder opmærksomheden på at sikre, at direktivforslaget åbner mulighed for, at

arbejdsmarkedets parter fortsat kan indgå overenskomstaftaler på området for

pensionsrettigheder.

FTF er generelt positivt stemt over for direktivet, der opsætter et fælles overordnet

regelsæt og dermed til en vis grad kan øge den grænseoverskridende mobilitet på

arbejdsmarkedet. Dog henledes opmærksomheden på den nuværende ordning med

hvilende ordninger, som med direktivet ikke bør pålægges ringere betingelser end

ved overflytning af hele ordningen. FTF peger på, at direktivforslaget indeholder

specifikke detailregler, som snarere burde reguleres i national lovgivning. Af

samme grund mener FTF endvidere, at forslaget til en vis grad strider mod

subsidiaritetsprincippet, idet de store forskelle i EU-landenes pensionssystemer gør

de nationale lovgivninger mere egnede til at varetage visse spørgsmål i

direktivforslaget. Der peges også på vigtigheden af, at forslaget ikke griber ind i

det danske kollektive overenskomstsystem, herunder

arbejdsmarkedspensionsordningerne. FTF finder forslagets krav om, at der ikke

opkræves uproportionale gebyrer positivt og støtter endvidere tiltag, der kan være

med til at forbedre informationen til den enkelte pensionsopsparer. Såfremt

direktivet – mod forventning – skulle forringe eksisterende ordninger, kan FTF

ikke støtte direktivforslaget.

Kommunernes Landsforening (KL) finder direktivets bagvedliggende hensyn om at

forbedre mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked positivt. Dog mener KL, at

direktivforslaget indeholder en række uklarheder og uhensigtsmæssigheder bl.a.

ved ikke at benytte sig af de tidligere søjle-begreber, der har været benyttet i de

tidligere notater. Direktivet afgrænses negativt til forordning 1408, som i forvejen

ikke er præget af stor klarhed. De indeholdte absolutte datoer for implementering

skaber uklarhed om, hvor lang tid der reelt er til national implementering.

Kommissionens omtale af Danmark i sit impact assessment angiver ingen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

løsningsmuligheder herfor. Artikel 6 er uhensigtsmæssig i sit krav om

pensionsoverførsel i forbindelse med jobskift – og der må kunne stilles betingelser

til den pensionsordning, der overføres til, hvis artikel 6 ikke fjernes fra direktivet.

Ellers risikerer man, at hele det danske offentlige arbejdsmarkedspensionssystem

handicappes alvorligt. KL ser i øvrigt frem til en afgrænsning mellem

aftaleimplementering og lovimplementering (som i arbejdstidsdirektivet) og ønsker

bestemmelsen om aftaleimplementering i artikel 9, stk. 1 placeret således, at den

også omfatter undtagelsesmulighederne i artikel 9, stk. 3.

Personalestyrelsen (som er hørt i egenskab af aftalepart på det statslige

arbejdsmarked) er generelt positiv over for en regulering af området på EU-niveau.

Pensioner, der ydes i henhold til reglerne om tjenestemandspensionslovgivningen,

er dog undtaget fra direktivforslaget, idet de dækkes af forordning 1408/71.

Personalestyrelsen peger på, at det ikke fremgår klart af direktivforslaget, hvorvidt

der kan stilles krav til ydelsessammensætning mv. til den ordning, hvortil

overførslen af pensionsrettighederne sker. Endelig vurderer Personalestyrelsen, at

det vil være nødvendigt at lovgive på området i forbindelse med implementering af

direktivet. Denne lovgivning bør indeholde mulighed for, at arbejdsmarkedets

parter på det statslige område kan aftaleimplementere i fornødent omfang.

Akademikernes Centralorganisation finder, at der med direktivudkastet er taget et

vigtigt skridt i retning af en bedre sikring af pensionsordningerne for vandrende

arbejdstagere. AC finder, at direktivforslaget ikke synes at omfatte

tilsagnsordninger, hvilket beklages. AC finder at det bør kortlægges hvor mange

lande, der har tilsagnsordninger, og hvor stor en del af arbejdsstyrken, der er

omfattet af sådanne. AC beklager den lange tidshorisont for implementering. AC

finder at artikel 6 ikke løser problemet om pensioners flytbarhed i den

transnationale situation. AC tilslutter sig forslagets bestemmelser om

informationspligt.

Forsikring og Pension har i deres høringssvar givet udtryk for skepsis overfor

behovet for et direktiv på området. Årsagen til denne skepsis skal ses i lyset af de

store forskelle på hvorledes supplerende pensionsordninger er sammensat i de

forskellige lande. Det er F&P´s opfattelse, at direktivet som udgangspunkt primært

må tage sigte på ydelsesdefinerede ordninger. Det bør efter F&P´s opfattelse

afklares hvorvidt der skal overføres egentlige rettigheder eller om hvorvidt

overførelsen alene drejer sig om kapitalværdi/reserve. Såfremt der er tale om det

sidste mener F&P, at forslaget må anses som uproblematisk. Omvendt finder F&P,

at såfremt artikel 6 skal fortolkes som en ret til overførelse af selve rettighederne

vil dette være problematisk idet overførelse altid vil ske til et selskab hvor

rettighederne er forskellige fra rettighederne i det afgivende selskab. Dette vil efter

F&P´s opfattelse være i strid med aftalefriheden, idet direktivet herved pålægger

pensionsinstitutterne at udbyde identiske produkter.

10. Regeringens foreløbige holdning

Grundlæggende kan regeringen støtte direktivets formål om at styrke mobiliteten

på det europæiske arbejdsmarked ved at sikre en fælles ramme for reguleringen af

området. Herudover kan man støtte tiltag, der skal fremme lønmodtagernes

muligheder for at opbygge tilstrækkelige pensioner, idet man også i europæisk

sammenhæng må forberede sig på demografiske forskydninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen anerkender relevansen af en transnational regulering, men finder det

nødvendigt, at direktivforslaget tager behørigt hensyn til særlige nationale forhold,

herunder pensionssystemer, der baserer sig på kollektive aftaler.

Regeringen lægger vægt på, at området for arbejdsmarkedspensioner som følge af

forhandlingerne om etablering af supplerende pensioner i slutningen af 1980erne

blev overladt til arbejdsmarkedets parter, og finder det af stor betydning, at den

danske model respekteres i videst muligt omfang i forbindelse med mulighederne

for at gennemføre direktivet. Dette gælder i særlig grad i forhold til de danske

arbejdsmarkedspensionsordninger, som er etableret af arbejdsmarkedets parter efter

aftale med regeringen, og som i forhold til de øvrige medlemslande må anses for at

være et eksempel til efterfølgelse.

Regeringen lægger som følge af ovenstående betragtning særlig vægt på indholdet

af arbejdsmarkedets parters fælles henvendelse i april måned 2006 til

Kommissionen, herunder de fremsatte krav (punkt A-F), som fortsat skal danne

udgangspunkt for den danske linie under det fortsatte arbejde med direktivet.

Fra et dansk synspunkt er særligt to forhold vigtige i forslaget med de foreliggende

ændringsforslag: 1) at retten til at overføre pension i tilfælde af jobskifte udgår, og

at der i stedet fokuseres på hvilende rettigheder, og 2) at arbejdsmarkedets parter

får mulighed for at implementere direktivet, og at der indrømmes parterne en vis

skønsmargin i den sammenhæng.

Det er dermed regeringens vurdering, at de seneste ændringsforslag tager behørigt

højde for danske forhold. Regeringen lægger i den forbindelse navnlig vægt på, at

forslaget med de seneste ændringsforslag ikke vil nødvendiggøre, at der foretages

væsentlige ændringer i det allerede velfungerende danske

arbejdsmarkedspensionssystem, og at arbejdsmarkedets parters rolle anerkendes.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Langt de fleste lande har generelt indtaget en skeptisk holdning til

direktivforslaget. Det må imidlertid konstateres, at såvel det finske og siden det

tyske formandskabs bestræbelser på at skabe fremdrift i arbejdet med

direktivforslaget har båret frugt, og at der nu blandt landene er en mere positiv

indstilling til forslaget. Det er også baggrunden for, at det tyske formandskab nu

arbejder for en førstelæsningsløsning med Europa-Parlamentet. Da direktivet skal

vedtages i enstemmighed, forudsætter en løsning imidlertid, at alle lande også i

sidste ende kan bakke op om forslaget, som det ser ud med de nu foreliggende

ændringsforslag.

12. Tidligere forelæggelse

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet den 8. december 2005 og den 1. juni 2006. Forslaget var

endvidere angivet som forhandlingsoplæg, men blev forelagt til orientering forud

for rådsmødet den 1. december 2006.

På anmodning fra Folketingets Europaudvalg er der afholdt en teknisk gennemgang

af direktivet den 24. januar 2007 med deltagelse af medlemmer fra Folketingets

Arbejdsmarkedsudvalg og Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forlængelse af den tekniske gennemgang blev skema indeholdende

Kommissionens forslag til pensionsdirektiv sammenholdt med de foreløbige

resultater af drøftelserne i Rådets socialgruppe oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 4. april 2007.

Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til

forhandlingsoplæg den 11. maj 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast til konklusioner fra Rådet og medlemsstaternes regeringer i

Rådet om vigtigheden af familievenlige politikker i Europa og

dannelsen af en Familiealliance

- Vedtagelse og udveksling af synspunkter

Nyt notat

1. Resumé

Det Europæiske Råd tiltrådte på sit forårsmøde i marts Den Europæiske Alliance for

Familier som en europæisk platform for udveksling af familiepolitiske erfaringer som

modsvar til den demografiske udfordring. Formandskabet har fremlagt udkast til

rådskonklusioner om betydningen af familievenlige politiske tiltag i Europa og

etableringen af Den Europæiske Alliance For Familier, som den danske regering

støtter.

2. Baggrund

Det tyske formandskab har sat fokus på diskussionen om det videre forløb i forhold

til de demografiske udfordringer. Initiativet fra det tyske formandskab ligger i

forlængelse af Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2006 om Europas

demografiske fremtid. På Rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse) den 22. februar 2007 blev en rådsresolution vedtaget, der

sætter fokus på, at den demografiske udfordring stiller krav om yderligere

familiepolitiske tiltag for at sikre, at mænd og kvinder, som ønsker at få børn,

samtidig kan deltage i arbejdsstyrken. For at imødegå de familiepolitiske

udfordringer fremsatte det tyske formandskab initiativet om en Europæisk Alliance

for Familier. På Det Europæiske Råds forårsmøde blev initiativet tiltrådt, som en

europæisk platform for udveksling af familiepolitiske erfaringer som svar på den

demografiske udfordring.

Den videre udmøntning af initiativet vil blive forankret i Højniveaugruppen om

Demografi og Familieanliggender, som er en embedsmandsgruppe med en

konsulterende funktion i relation til Kommissionens initiativer på demografi- og

familieområdet.

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om betydningen af

familievenlige politiske tiltag i Europa og etableringen af Den Europæiske Alliance

for Familier med henblik på vedtagelse på rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik,

sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30.- 31. maj 2007.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

I det fremlagte udkast til rådskonklusioner er Den Europæiske Alliance for

Familier præciseret som en platform for menings- og erfaringsudveksling imellem

medlemsstaterne og mellem medlemsstater og Kommissionen. Det fremhæves, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ingen nye strukturer etableres på fællesskabsniveau, idet der anvendes allerede

eksisterende ressourcer og instrumenter.

I udkastet til rådskonklusioner opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til:



At tage hensyn til især børnefamiliernes behov i den europæiske policy-

formulering og inddrage relevante komitéer samt Højniveaugruppen om

Demografi og Familieanliggender.



At oprette en offentlig internetportal som afspejler progressionen i Den

Europæiske Alliance for Familier og samler relevant information på

området.

Kommissionen opfordres i rådskonklusionerne bl.a. til:



At etablere en ramme for erfaringsudveksling imellem medlemsstater,

arbejdsmarkedets

parter,

civilsamfundsorganisationer

andre

interessenter.



At følge løbende op på medlemsstaternes status i forhold til den

demografiske udvikling.



At evaluere Den Europæiske Alliance for Familiers fremdrift på Det

Europæiske Forum for Demografi i 2010.

Medlemsstaterne opfordres bl.a. til:



At deltage i arbejdet med Den Europæiske Alliance for Familier og

intensivt benytte denne mulighed for menings- og erfaringsudveksling.



At inddrage arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og andre

interessenter i arbejdet med den demografiske udfordring og

familiepolitikken på nationalt niveau.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, administrative

konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Herudover

vurderes forslaget ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

9. Høring

Diskussionsoplægget og resolutionsudkastet drøftes i EU-Specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold den 16. maj 2007.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering støtter Den Europæiske Alliance for Familier, og finder at den

vil være en værdifuld platform for europæisk erfaringsudveksling. Regeringen

støtter, at der på denne måde sættes fokus på den demografiske udfordring og på

familiepolitikkens betydning herfor inden for de eksisterende strukturer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre medlemsstaters holdninger

Medlemsstaterne støtter bredt ambitionen om at sætte fokus på den demografiske

udfordring. Der forventes at være generel tilslutning til rådskonklusionerne,

såfremt man sørger for at undgå dobbeltarbejde på europæisk niveau ved at arbejde

inden for eksisterende strukturer.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Implementering af Beijing-handlingsplanen

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Resumé

Som led i den årlige opfølgning på implementeringen af Beijing-handlingsplanen

fra 1995 har formandskabet udarbejdet en rådskonklusion og et sæt indikatorer

vedrørende uddannelse og træning af kvinder. Indikatorerne sigter primært på at

følge kønsfordelingen indenfor typiske mandefag.

2. Baggrund

EU har årligt fulgt implementeringen af Beijing-handlingsplanen fra 1995. Siden

1999 har man i evalueringen benyttet en række indikatorer, som beskriver

situationen i medlemslandene og EU’s institutioner på områder såsom kvinder og

ledelse, vold mod kvinder, sundhed, institutionelle mekanismer, sex chikane mv.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Det tyske formandskab har valgt uddannelse som fokus for årets monitorering, og

har gennem statistiske oplysninger udarbejdet en rapport om kønsfordelingen på en

række udvalgte uddannelsesretninger.

Rapporten viser, at der er forholdsvis store udsving mellem medlemslandene i

forhold til kønsfordelingen på de forskellige uddannelser, men at der trods alt

tegner sig et tydeligt billede af et kønsopdelt uddannelsessystem.

Indikatorerne er:

(1)

Andelen af kvinder og mænd i matematiske, naturvidenskabelige og

tekniske fag på de længerevarende studier

(2)

Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og mænd mellem 25 og 39 år samt 40

og 64 år i forhold til deres uddannelsesniveau.

(3a)

Andelen af kvinder/mænd af ISCED 5a-graduates ud af alle ISCED 5a-

graduates og andelen af kvinder/mænd som PhD’er ud af alle PhD’er.

(3b)

Andelen af kvinder og mænd blandt akademiske medarbejdere opdelt på

ansættelsesniveau og i total.

I rådskonklusionen opfordres medlemslandene til at bekæmpe kønsbaserede

stereotyper i uddannelsessystemet samt til at fremme mainstreaming og andelen af

kvinder på toplederniveau.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om rådskonklusionen.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionen har til formål at tydeliggøre eventuelle ubalancer mellem

kvinder og mænd og deres muligheder for at opnå lige muligheder indenfor

forskning og uddannelse. Rådskonklusionerne vurderes ikke at have konsekvenser

for samfundsøkonomien, statsfinanserne, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen drøftes i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold den

16. maj 2007.

10. Regeringens foreløbige og generelle holdning

Regeringen støtter generelt den årlige opfølgning på Beijing-handlingsplanen,

herunder udarbejdelsen af indikatorer.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er entydig støtte til opfølgningerne på Beijing-handlingsplanen og

rådskonklusionerne og indikatorerne i denne forbindelse.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

De seneste rådskonklusioner vedrørende Beijing-opfølgningen blev forelagt

Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet den 1. december 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Sociale tjenesteydelser af generel interesse, KOM(2006) 177

- Mundtlig fremskridtsrapport fra SPC’s formand

Nyt notat.

1. Resumé

Feedback-rapporten har alene til formål at give et samlet billede af

medlemsstaternes besvarelser, og er ikke udtryk for Kommissionens synspunkter.

Nogle medlemsstater har fremhævet, at sociale tjenesteydelser ikke udelukkende

har til formål at tjene de svageste grupper i samfundet, men vedrører social

beskyttelse af hele befolkningen og spiller en præventiv rolle. Ikke behov for en

særskilt retsakt vedrørende sociale tjenesteydelser.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede på rådsmødet den 1. juni 2006 sin meddelelse om

sociale tjenesteydelser af generel interesse.

Meddelelsen skulle ses som en opfølgning på Kommissionens hvidbog om

tjenesteydelser af generel interesse, hvori der blev stillet i udsigt en systematisk

tilgang med henblik på at identificere og anerkende de særlige træk, der

karakteriserer sociale og sundhedsmæssige tjenesteydelser af almen interesse og

for at skabe klarhed med hensyn til den ramme, inden for hvilken de opererer. Det

lagdes til grund, at det er op til medlemsstaterne at definere, hvad der skal forstås

ved tjenesteydelser af generel økonomisk interesse og navnlig ved tjenesteydelser

af generel interesse.

Efter at medlemsstaterne pr. 15. december 2006 besvarede et spørgeskema fra

Komitéen for Social Beskyttelse om sociale tjenesteydelser, er der på grundlag af

besvarelserne udarbejdet en såkaldt ”feedback-rapport”. Det forventes, at

formanden for Komitéen for Social Beskyttelse på rådsmødet mundtligt vil

orientere Rådet herom.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Formål og indhold

Det understreges i Feedback-rapporten, at den alene har til formål at give et samlet

billede af medlemsstaternes besvarelser, og at den således ikke er udtryk for

Kommissionens synspunkter.

Det kan af rapporten udledes, at rækkevidden af begrebet sociale tjenesteydelser,

som beskrevet i Kommissionens meddelelse, generelt er fundet hensigtsmæssig og

adækvat. Nogle medlemsstater har fremhævet, at sociale tjenesteydelser ikke

udelukkende har til formål at tjene de svageste grupper i samfundet, men vedrører

social beskyttelse af hele befolkningen og spiller en præventiv rolle.

De fleste finder, at EU ikke skal befatte sig med en definition af begrebet sociale

tjenesteydelser. I lighed med, hvad der gælder for tjenesteydelser af generel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

interesse, er det op til medlemsstaterne at definere begreberne. Hertil kommer, at

nogle mener, at sociale tjenesteydelser begrebsmæssigt ikke adskiller sig fra andre

tjenesteydelser af generel interesse. Det gøres gældende, at en sondring mellem de

to kategorier kan bidrage til yderligere uklarhed.

Nogle finder, at der alene bør foretages en beskrivelse af ydelser af økonomisk

karakter, eftersom de fleste sociale ydelser ifølge deres natur ikke kan rubriceres

som havende en økonomisk aktivitet.

Andre finder behov for at etablere en klar sondring mellem ydelser, som ikke har

en økonomisk karakter og derfor ikke er underkastet konkurrencereglerne m.v. og

ydelser, som ganske vist er af økonomisk natur, men som på grund af deres særlige

karaktertræk fordrer, at konkurrencereglerne burde finde anvendelse i modificeret

form.

Der er endvidere divergerende opfattelser af, hvorvidt begrebet social sikring kan

betegnes som tjenesteydelser, herunder hvorvidt der i givet fald er tale om

økonomisk eller ikke-økonomisk aktivitet. I denne forbindelse fremhæves af nogle

solidaritetselementet i social sikring.

For så vidt angår fremtiden, konkluderes det, at de fleste medlemsstater og

sammenslutninger af lokale styreorganer ikke ser behov for en særskilt retsakt

vedrørende sociale tjenesteydelser, hvorimod de fleste af arbejdsmarkedets parter

synes at være tilhænger af en retlig rammeregulering. Enkelte medlemsstater finder

også, at der bør tages et lovgivningsinitiativ så hurtigt som muligt med henblik på

at bekræfte sociale tjenesteydelsers generelle karakteristika, samt bibringe juridisk

klarhed, herunder en stabil ramme med henblik på at finde balancen mellem sociale

tjenesteydelser og konkurrenceregimet.

Andre medlemsstater udtrykker ikke ønske om retsakter men fremhæver dog

behovet for juridisk klarhed med henblik på at undgå yderligere ad hoc

fortolkninger fra EF-Domstolen. I denne forbindelse kunne den åbne

koordinationsmetode være et egnet instrument, idet nogle medlemsstater alene

finder, at der bør være tale om erfaringsudveksling og ikke fastsættelse af fælles

mål og indikatorer.

Der er almindelig enighed om det gavnlige i, at Kommissionen med mellemrum

beskriver udviklingen på området.

6. Europa- Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor.

Ikke relevant

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

Feedback-rapporten har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative

konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU's budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Kommissionens meddelelse var i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 10. maj 2006. Feedback-

rapporten er sendt til orientering i udvalget den 1. maj 2007. Desuden vil sagen

blive nævnt på et møde i udvalget den 16. maj 2007. Følgende høringssvar er

modtaget:

LO finder, at meddelelsen ikke er lysende klar. Det skyldes dels, at emnet er

kompliceret, og at problemernes indhold og omfang endnu ikke er fuldt belyst. Det

vil muligvis blive klarere, når Kommissionen har gennemført ovennævnte bredere

høring og overvågningsprocedurer. Som udgangspunkt er det positivt, at

Kommissionen lægger op til en større afklaring og retssikkerhed i forholdet mellem

sociale tjenesteydelser og EU’s regler. Ikke mindst EU’s regler om det indre

marked (konkurrence, statsstøtte) og om offentlige kontrakter (udbud,

koncessioner, offentligt privat samarbejde) kan give anledning til mange problemer

i hverdagen. Det gælder imidlertid ikke alene for sociale tjenesteydelser.

Efter LO’s opfattelse må formålet med meddelelsen være at overveje i hvilket

omfang sociale tjenesteydelser bør undtages fra eller have en særlig behandling i

forhold til EU’s ovennævnte regler. Det vil blandt andet betyde, at medlemsstater,

myndigheder, leverandører og brugere bliver mindre afhængige af konkrete

afgørelser fra EF-Domstolen.

Efter LO’s opfattelse er det uklart, om sådanne overvejelser indgår i

Kommissionens planer. Dog nævner meddelelsen udtrykkeligt muligheden af

opfølgende lovgivningsdirektiver på et senere tidspunkt. Kommissionen vil i første

omgang iværksætte en bred høring af relevante aktører, som skal føre til større

afklaring af mulige vanskeligheder. LO finder en høring vigtig, men efterlyser

større klarhed over, hvad høringen sigter mod, og hvad den vil fokusere på.

Endvidere er det for LO meget væsentligt, at fagbevægelsen inddrages i

høringsprocessen på alle relevante planer, herunder europæisk plan. Meddelelsen

nævner alene medlemsstater, leverandører og brugere som relevante aktører.

Kommissionen vil også iværksætte en overvågningsprocedure med rapporter hvert

andet år. Det skal foregå inden for den åbne koordinering, som det kendes på

området for social inklusion. Proceduren skal tilsyneladende alene vedrøre

udveksling af information om problemer i forholdet til EU’s regler om det indre

marked. LO har ikke indvendinger mod en sådan procedure, men igen er formål og

fokus ikke lysende klart. Det er også uklart, hvordan Kommissionen i praksis vil

inddrage arbejdsmarkedets parter i dette løbende arbejde.

Endelig vil LO gøre opmærksom på, at Kommissionens fortolkning af EF-

Domstolens praksis vedrørende sociale tjenesteydelser af almen økonomisk

interesse bør analyseres nærmere.

Kommissionen tager udgangspunkt i sit seneste forslag til revideret servicedirektiv.

Her undtages sociale tjenesteydelser med tilknytning til (relating to) social

boligpolitik, børnepasning og støtte til familier og personer med særlige behov (in

need). Efter LO’s opfattelse er Kommissionens reviderede forslag for uklart. Det

skal for eksempel være klart, at hjemmehjælp og lignende velfærdsydelser er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omfattede af undtagelsen. Det samme skal være klart i definitionen af sociale

tjenesteydelser i meddelelsens afsnit 1.1.

Ifølge Kommissionen betyder EF-Domstolens afgørelser, at (næsten) alle sociale

tjenesteydelser på det sociale område kan anses som økonomiske aktiviteter og

dermed som omfattede af EU’s regler om det indre marked. Der henvises til

nederst side 6 i afsnit 2.1.

Hvis tjenesteydelser alene eller i alt væsentligt har et klart socialt og solidarisk

formål, bør de efter LO’s opfattelse ikke uden videre altid anses som økonomiske

aktiviteter. Og selvom de må anses som sådanne, skal traktatens artikel 86, stk. 2

gøre det muligt for medlemsstaterne at begrænse retten til fri bevægelighed,

konkurrencefrihed og statsstøtte i det omfang denne ret forhindrer opfyldelsen af

de sociale og solidariske opgaver. Her er der behov for yderligere afklaring.

Afsluttende har LO ingen indvendinger mod meddelelsen, men ønsker mere

klarhed og fokus på, hvad det er Kommissionen egentligt vil. Er øvelsen

eksempelvis et skridt i retning af et senere rammedirektiv om tjenesteydelser af

almen interesse, således som store dele af Europaparlamentet ønsker det? Eller er

det blot en dans på stedet?

Endelig bør arbejdsmarkedets parter som væsentlige sociale aktører inddrages

aktivt i de foreslåede høringer og procedurer.

FTF finder det overordnet hensigtsmæssigt, at man i Kommissionen arbejder

videre med at få defineret begrebet ”Social Services of generel interest”. Fordi der

herved bør kunne skabes en højere grad af enighed om definition af begrebet og

dermed en højere grad af juridisk sikkerhed, hvad angår definitionen.

Samtidig er FTF dog af den opfattelse, at det i lighed med, hvad Parlamentet

vedtog ved sin første høring af Servicedirektivet, i høj grad bør overlades til

medlemsstaterne at fastlægge, hvilke serviceområder der er af væsentlig almen

interesse.

Hvad angår opstillingen af to hovedkategorier af Social Services i notatet på side 4,

kan vi med tilfredshed konstatere, at uddannelsesområdet ikke er nævnt. FTF er af

den opfattelse, at uddannelsesområdet bør undtages på samme måde som

sundhedsområdet i det videre arbejde med definitionen af tjenesteydelser af almen

interesse.

FTF ønsker meget gerne at blive inddraget i den videre proces med behandlingen

af definitionen af tjenesteydelser af almen interesse således, som der lægges op til i

notatets konkluderende afsnit.

KL har ingen bemærkninger til Kommissionens meddelelse om tjenesteydelser af

almen interesse (COM (2006) 177 final). - ud over være enig i, at der er behov for

en retlig afklaring af begreberne således som Kommissionen forsøger.

AC henviser til sit høringssvar af 20. april 2006 vedr. servicedirektivet og finder, at

der er behov for at undtage uddannelse fra direktivets dækningsområde, sådan som

det er sket med sundhedsydelser. Alternativt kan der være behov for en analyse, en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

meddelelse om uddannelsesserviceydelser, sådan som der nu er lagt op til på det

sociale ydelsesområde forud for vedtagelse af servicedirektivet.

Endvidere afklarer meddelelsen ikke det grundlæggende spørgsmålet om, hvornår

der er tale om serviceydelser af almen økonomisk interesse og serviceydelser af

almen interesse.

Endelig er det fortsat uklart i hvilken udstrækning nationalstaterne reelt har

mulighed for at træffe beslutninger om at definere, hvad der er sociale

serviceydelser. AC skal i den forbindelse pege på det problematisk i, at det i dag er

overladt til EF-domstolen at fastsætte, hvor grænserne går for fri (europæisk)

konkurrence set ift. national fortolkning af (sociale) serviceydelser.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Man kan fra dansk side tage forelæggelsen af ”Feedback-rapporten” til

efterretning, idet det kan konstateres, at der blandt medlemsstaterne samt andre

relevante aktører er ikke ubetydelige divergenser med hensyn til definitionen og

opfattelsen af begrebet sociale tjenesteydelser.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

”Feedback-rapporten” er godkendt på mødet i april i Komitéen for Social

Beskyttelse.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens meddelelse forud

for rådsmødet den 1. juni 2006 samt om spørgeskemaet forud for rådsmødet den 1.

december 2006.