PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2803 – beskæftigelse m.v. Bilag 2
Offentligt

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Den 10. m aj 2007

SAMLENOTAT

RÅDSMØDE (EPSCO) D. 30.-31. MAJ 2007

Rådsresolution om EU’s strategi for forbrugerpolitikken 2007 -- 2013

Vedtagelse

Side 3

Forslag til Europa-Parlamentets forordninger om fødevareenzymer,

aromaer og tilsætningsstoffer og om fælles godkendelsesprocedurer her-

for (4-pakken)

Kommissionens forslag til Rådets og Europa-Parlamentets forordning om en

fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer

og fødevarearomaer

KOM (2006) 423

Kommissionens forslag til Rådets og Europa-Parlamentets forordning om fø-

devaretilsætningsstoffer

KOM (2006) 428

Kommissionens forslag til Rådets og Europa-Parlamentets forordning om fø-

devareenzymer og om ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF, Rådets forord-

ning (EF) nr. 1493/1999, direktiv 2000/13/EF og Rådets direktiv 2001/122/EF

KOM (2006) 425

Generel indstilling

Kommissionens forslag til Rådets og Europa-Parlamentets forordning om

aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til an-

vendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr.

1576/89, Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96

og direktiv 2000/13/EF

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM (2006) 427

til orientering

Side 7

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring af

[…] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om

fødevarehygiejne.

KOM(2007) 90

Forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DOP 11 - Råd sresolution om EU’s strategi for forbrugerp olitikken 2007 -- 2013

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har den 13. marts 2007 vedtaget en forbrugerpolitisk strategi for årene 2007-2013

KOM (2007) 99. Det tyske formandskab har efterfølgende præsenteret et forslag til rådsresolution.

Forslaget til rådsresolution indeholder en række indledende betragtninger om forbrugerpolitikkens

betydning og de vigtigste udfordringer for de kommende år. Endvidere indeholder udkastet en ræk-

ke opfordringer til Kommissionen samt til Kommissionen og medlemsstaterne.

Rådsresolutionen er på dagsordenen for rådsmødet (EPSCO) den 30. - 31. maj 2007 til vedtagelse.

Baggrund

Kommissionen har den 13. marts 2007 vedtaget en forbrugerpolitisk strategi for årene 2007-2013

KOM (2007) 99. Det tyske formandskab har efterfølgende præsenteret et forslag til rådsresolution.

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Formål og indhold

Forbrugerstrategien er på dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 21. – 22. maj 2007 til

udveksling af synspunkter. Formandskabets forslag til rådsresolution om forbrugerstrategien er på

den foreløbige dagsorden for rådsmødet (EPSCO) den 30. - 31. maj 2007 til vedtagelse.

Rådsresolutionen indeholder en række indledende betragtninger om forbrugerpolitikkens betydning

og de vigtigste udfordringer for de kommende år. Endvidere indeholder resolutionen en række op-

fordringer til Kommissionen samt til Kommissionen og medlemsstaterne.

I udkastet henvises til EU traktatens art. 153, hvorefter Fællesskabet skal bidrage til at beskytte for-

brugernes sundhed, sikkerhed og økonomiske interesser, bidrage til at fremme forbrugernes ret til

oplysning og uddannelse og ret til at organisere sig for at beskytte deres interesser. Forbrugerbe-

skyttelseshensyn skal inddrages ved udformningen og gennemførelsen af andre af Fællesskabets

politikker og aktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det anerkendes, at forbrugerpolitikken spiller en vigtig rolle i forbindelse med udviklingen af det

indre marked og synergien med indre markeds politikker. Samtidig anerkendes markedets mulighe-

der og fordele samt de udfordringer, som ny teknologi indebærer.

Det understreges, at fællesskabsretten er vigtig i forbindelse med at sikre et høj beskyttelsesniveau

og behovet for effektive håndhævelsesmekanismer, særligt i relation til grænseoverskridende for-

brugertransaktioner.

Det anføres, at forbrugerinteresser bør integreres i alle EU's politikområder, idet dette er en forud-

sætning for en effektiv forbrugerpolitik.

I udkastet hilses EU’s strategi for forbrugerpolitikken 2007 – 2013 velkommen.

Udkastet indeholder en række opfordringer til Kommissionen i forbindelse med implementering af

strategien, blandt andet:



At prioritere et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, valgmuligheder og adgang inden for fæl-

lesskabet og derfor at sikre forbrugertillid til grænseoverskridende handel

At gennemgå grønbogen om forbrugeracquis’et bl.a. med henblik på at forenkle, modernise-

re og fjerne eksisterende uoverensstemmelser samt at fremsætte – hvor det er passende og

under hensyntagen til resultaterne af høringen over grønbogen om forbrugeracquis’et – for-

slag til relevant tilpasning af acquis’et, forudsat de omhandlede rettigheder og forpligtelser

sikrer et højt beskyttelsesniveau og fremmer det indre marked

At støtte omfattende forbrugerrelaterede undersøgelser, at vurdere hvordan markedet funge-

rer, samt at vurdere forbrugernes forventninger og adfærd, og at etablere forbrugerorientere-

de overvågningsmekanismer og at udvikle passende indikatorer med henblik på at styring og

evaluering af forbrugerpolitikken

At støtte samarbejde mellem håndhævelsesmyndigheder, at fremme deres netværksaktivite-

ter og at videreudvikle informationssystemer

At forsætte med at overvåge effektiviteten af de eksisterende anbefalinger, som indeholder

minimumsgarantier for udenretlig tvistløsning og at arbejde for en bredere anvendelse og

styrkelse af de principper, som anbefalingerne indeholder

At tillægge grundige konsekvensvurderinger på alle EU's politikområder, som har en varig

effekt på forbrugerinteresser, større vægt



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



I højere grad at involvere de relevante forbrugerpolitiske interessenter i de høringer, der

gennemføres inden for andre EU-politikker vedrørende forslag, der har væsentlige virknin-

ger for forbrugerne.

Endvidere indeholder udkastet en række opfordringer til Kommissionen og medlemsstaterne, blandt

andet:



At styrke håndhævelsessystemerne og samarbejdet mellem medlemsstaterne på forbrugerbe-

skyttelsesområdet

At anerkende vigtigheden af effektive og repræsentative forbrugerorganisationer

At yde fortsat støtte til European Consumer Centres Network (ECC-Net) (netværket af For-

bruger Europa centre) og sikre kontaktpunkter i alle medlemsstater med henblik på at hjælpe

forbrugerne adgang til effektiv klagebehandling i grænseoverskridende sager.



Samtidig opfordres medlemsstaterne til at sikre, at den forbrugerpolitiske strategis målsætninger

også tages i betragtning ved udformningen af de nationale politikker. Endelig opfordres Kommissi-

onen til at konsultere medlemsstaterne med henblik på evaluering af strategien og til at rapportere

om de forbrugerpolitiske fremskridt og i tilknytning hertil at præsentere en midtvejsrapport om im-

plementeringen i marts 2011 og en efterfølgende evaluering i december 2015.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Udkast til rådsresolution indeholder en række udtalelser og opfordringer af politisk karakter på en

række områder inden for forbrugerpolitikken. Der er ikke direkte sammenhæng til specifik dansk

lovgivning, og derfor ingen konsekvenser herfor.

Forslagets konsekvenser

Da der er tale om en rådsresolution, har udkastet ikke statsfinansielle konsekvenser, samfundsøko-

nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Høring

Udkastet har været i høring hos specialudvalget for forbrugerbeskyttelse med frist for besvarelse

den 8. maj 2007, hvor følgende bemærkninger er modtaget:

Forbrugerrådet

er enig i, at forbrugerhensynet skal inddrages i samtlige fællesskabets politikker

og aktiviteter. Samtidig påpeges, at der er et stilskifte fra forbrugerbeskyttelse til ”informing and

empowering of consumers”. Det er vigtigt, at sidstnævnte ikke kommer til at stå over forbrugerbe-

skyttelsen. Det anføres, at man bør ændre ”adequate” i relation til forbrugerrettigheder til ”high le-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vel”. Endvidere påpeges i relation til afsnittet om gennemgang af forbrugerlovgivningen, at ændring

af reglerne ikke bør tage sigte på at fjerne byrder for erhvervslivet og dermed begrænse forbruger-

beskyttelsen. Forbrugerrådet kan dog acceptere den nuværende formulering i afsnittet.

DSK

(de samvirkende købmænd) hilser intentionerne om bedre vilkår for SMV´er (små og mellem-

store virksomheder) velkommen. Man henleder samtidig opmærksomheden på EU’s rejsegodsdi-

rektiv og de generelle regler om handel med særligt beskattede varer på tværs af grænserne.

Realkreditrådet

er enige i den overordnede linje i udkastet. Endvidere angives en række konkrete

bemærkninger i relation til Grønbogen om gennemgang af forbrugerlovgivningen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man støtte det foreliggende forslag til rådsresolution.

Generelle forventninger til andre landes holdninger:

Der var enighed i rådsarbejdsgruppen om udkastet til rådsresolution, og der forventes derfor også at

være enighed på rådsmødet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DOP 12 -

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordninger om fødevareenzymer,

aromaer og tilsætningsstoffer og om fælles godkendelsesprocedurer herfor (4-pakken)

Revideret notat. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

Resumé

Kommissionen har fremsat en ”4-pakke” af forordningsforslag, som omhandler aromaer, enzymer

og tilsætningsstoffer samt en fælles godkendelsesprocedure for de tre stofgrupper. Indenfor de tre

områder bliver der fastsat anvendelsesbetingelser, og senere skal der fastsættes fællesskabslister

over tilladte stoffer henholdsvis aromaer, enzymer og tilsætningsstoffer – såkaldte positivlister. For

så vidt angår aromaområdet sker der en opdatering af lovgivningen i forhold til den nye teknologi-

ske og videnskabelige udvikling. Indenfor enzymområdet fastsættes der fællesskabsregler på et el-

lers ikke harmoniseret område. Med hensyn til tilsætningsstofferne sker der en sammenskrivning af

lovgivningen til en fælles retsakt, da tilsætningsstoffer på nuværende tidspunkt er reguleret i tre

særdirektiver om sødestoffer, farvestoffer og de øvrige stoffer. Den fælles godkendelsesprocedure

gør sig gældende for både aromaer, enzymer og tilsætningsstoffer. Der vil således ske en ensretning

af godkendelsesproceduren for disse tre områder. Det vil betyde et skift fra rådsprocedure til en

komitéprocedure.

Forordningsforslagene forventes at indvirke positivt på beskyttelsesniveauet i såvel Danmark som

resten af EU.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 423, KOM (2006) 425, KOM (2006) 427 samt KOM (2006)

428 (2006) fremsendt forslag til:



Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles godkendelsesprocedure for fødeva-

retilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer



Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareenzymer og om ændring af Rådets

direktiv 83/417/EØF, Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999, direktiv 2000/13/EF og Rådets

direktiv 2001/122/EF



Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aromaer og visse fødevareingredienser med

aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forord-

ning (EØF) nr. 1576/89, Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96

og direktiv 2000/13/EF



Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevaretilsætningsstoffer

Forslagene er oversendt til Rådet den 28. juli 2006 og forelå på dansk den 10. august 2006.

Forslagene vedr. fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fælles godkendelsesprocedure

forelægges Rådet den 30.-31. maj 2007 til generel indstilling. Aromaforslaget forelægges samtidig

til orientering.

Hjemmelsgrundlag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagene om fælles godkendelsesordning og tilsætningsstoffer er fremsat med hjemmel i TEF

artikel 95.

Forslagene om enzymer og aromer er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og artikel 95. Forsla-

gene skal alle behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører i sin begrundelse for forslagene, at den fælles godkendelsesprocedure og

de foreslåede bestemmelser om enzymer, aromaer og tilsætningsstoffer er nødvendige for at opfylde

målsætningen om et frit indre marked for anvendelsen af stofferne i fødevarer og til sikring af det

ønskede høje beskyttelsesniveau på fællesskabsplan, som bl.a. forudsætter en systematisk og ensar-

tet videnskabelig vurdering af stofferne forud for tilladelse til markedsføring. Kommissionen vurde-

rer de foreslåede foranstaltninger til at være fordelagtige for såvel erhverv som forbrugere.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at en harmonisering af anvendelsen af de pågæl-

dende stoffer er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet en effektiv funktion af det indre

marked og samtidig sikring af det høje beskyttelsesniveau gør det særdeles relevant at fastsætte ens-

artede regler for anvendelse af de pågældende stoffer. Det obligatoriske videnskabelige grundlag for

markedsføringen af stofferne overalt i fællesskabet kan reelt kun gennemføres på fællesskabsni-

veau. Det tilføjes, at tilsætningsstoffer og aromaer allerede er omfattet af fællesskabsregulering og

for så vidt angår enzymer, har danske regeringer i en årrække anmodet Kommissionen om at iværk-

sætte en harmonisering på området.

Formål og indhold

Kommissionen har fremsat en 4-pakke bestående af fire forordninger, som omhandler aromaer, fø-

devareenzymer og fødevaretilsætningsstoffer samt en fælles godkendelsesprocedure, der gælder for

disse tre områder.

Kommissionens formål med forslagene i pakken er overordnet at opdatere lovgivningsprincipperne

for tilsætningsstoffer og aromaer, som gør reglerne på et kompliceret område (aktuelt spredt over

flere retsakter) ensartede, sammenhængende og overskuelige. Samtidig inkluderes enzymer i den

sammenhængende fællesskabsregulering, hvilket hidtil ikke har været tilfældet.

Med forslagene erstattes den gældende harmoniseringslovgivning med en central godkendelsespro-

cedure, som indebærer, at Kommissionen etablerer ”fællesskabslister” for henholdsvis enzymer,

aromaer og tilsætningsstoffer. Listerne skal løbende ajourføres og offentliggøres i EF-tidende af

Kommissionen.

Der er for alle stofferne (med visse undtagelser for aromaer) tale om anvendelse af positivliste-

princippet, hvorved det sikres, at stoffer defineret som enzymer, aromaer og tilsætningsstoffer i

henhold til forslaget kun må anvendes i fødevarer, såfremt de er optaget på de respektive lister. Når

et stof optages på en liste, kan der fastsættes anvendelsesbetingelser, som kan omfatte f.eks. mæng-

demæssige begrænsninger og begrænsninger i, hvad stoffet må anvendes til m.v., hvorved det sik-

res, at de videnskabeligt fastlagte grænser for indtag uden sundhedsmæssige risici ikke overskrides.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alle stoffer, omfattet af EU-bestemmelserne om GMO’er, skal være godkendt til markedsføring i

henhold til GMO-bestemmelserne, før de kan optages i listerne omfattet af nærværende forslag.

Der fastlægges specifikke krav til mærkning, som udgør et nødvendigt supplement til de almindeli-

ge regler for mærkning af fødevarer, herunder for mærkning af stoffer, som ikke sælges til den di-

rekte forbruger men til anvendelse i fødevareforarbejdning (business-to-business), hvor der er be-

hov for oplysninger om korrekt anvendelse, holdbarhed, producentoplysninger m.v.

Opdatering af listerne foreslås gennemført af Kommissionen i henhold til forskriftskomite -

proceduren. Opdateringer af listerne sættes i værk på Kommissionens initiativ eller efter ansøgning,

som kan indgives af såvel medlemsstaterne som af interesserede parter. Under forhandlingerne er

der lagt op til, at man anvender kontrolproceduren til fastlæggelse af positivlisterne mv.

Forslagene følger risikoanalyse-principperne og fastlægger, at optagelse af nye stoffer på listerne

forudsætter en sundhedsmæssig vurdering fra EFSA, der som hovedregel skal foreligge efter 6 må-

neder. Ud over de nødvendige EFSA-udtalelser skal Kommissionens forslag om opdateringer af

listerne tage hensyn til andre legitime faktorer, og forslagene skal fremlægges for SCoFCAH senest

9 måneder efter udtalelsen fra EFSA. Tidsfristerne, som under visse betingelser kan afviges, er rets-

sikkerhedsmæssigt begrundet, idet man herved sikrer ansøger behandling af anmodningen indenfor

en gennemskuelig tidsramme.

I tilfælde af, at en producent eller forbruger af stofferne får nye oplysninger, som kan have indfly-

delse på sikkerhedsvurderingen af det pågældende stof og dets anvendelse, skal disse oplysninger

straks videregives til Kommissionen, og der skal endvidere efter anmodning afgives oplysninger til

Kommissionen om den faktiske anvendelse af de pågældende stoffer. Dernæst forpligtes medlems-

staterne for så vidt angår aromaer og tilsætningsstoffer til som et led i fødevarekontrollen at opret-

holde systemer til overvågning af forbrug og anvendelse af stofferne i fødevarer og aflægge rapport

herom til Kommissionen og EFSA.

Forslagene indeholder hjemmel til efterfølgende fastlæggelse af diverse gennemførelsesbestemmel-

ser i forskriftkomité-proceduren og en ”sundhedsklausul”, som gør det muligt for en medlemsstat

eller Kommissionen at foretage øjeblikkelige indgreb, såfremt nye oplysninger om et stof optaget på

fællesskabslisten viser sig at indebære hidtil upåagtede sundhedsmæssige betænkeligheder.

Forslagene indeholder endelig bestemmelser, hvorefter ansøgers oplysninger kan holdes fortrolige,

såfremt offentliggørelse heraf kan skade ansøgers konkurrencemæssige stilling væsentligt, og der er

medtaget en række overgangsforanstaltninger for at sikre en glidende overgang fra den nu gældende

retstilstand for de pågældende stoffer.

Enzymer kan anvendes både som fødevaretilsætningsstoffer og tekniske hjælpestoffer. De skal for

at blive optaget på listen være sundhedsmæssigt vurderet af EFSA, der skal være et tilstrækkeligt

teknologisk behov for anvendelsen, og anvendelsen må ikke vildlede forbrugeren. Når enzymer

anvendes som tilsætningsstoffer (som har en teknologisk funktion i den færdige fødevare), skal det

fremgå af fødevarens ingrediensliste på lige fod med øvrige tilsætningsstoffer. For enzymer anvendt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som tekniske hjælpestoffer (som ikke har en teknologisk funktion i den færdige fødevare, og som

bortset fra enkelte utilsigtede rester ikke er til stede i den færdige fødevare) skal der ikke mærkes

med, at enzymet er anvendt ved fremstillingen. Et specifikt mærkningskrav kan fastsættes i konkre-

te tilfælde, såfremt det anses for nødvendigt at give forbrugerne fyldestgørende oplysning om føde-

varens fysiske tilstand eller fremstillingsmetode.

Aromaer er produkter, der ikke er beregnet til at spises selvstændigt, men som tilsættes fødevarer

med det formål at give smag og/eller duft. Forslaget omfatter foruden aromaer også aromagivende

fødevareingredienser. For at blive optaget på fællesskabslisten må aromaer på det foreliggende vi-

denskabelige grundlag ikke indebære sundhedsmæssige betænkeligheder, og de må ikke vildlede

forbrugeren. Visse produkter, f.eks. fødevarer med aromagivende egenskaber, er undtaget fra posi-

tivlisteprincippet og må således anvendes uden at være optaget på fællesskabslisten. Disse produk-

ter anvendes under fødevarelovgivningens almene ansvarsbetingelser, men de skal undergives en

sundhedsmæssig vurdering af EFSA, såfremt Kommissionen, en medlemsstat eller EFSA udtrykker

tvivl om deres sikkerhed.

Med forslaget går Kommissionen bort fra den eksisterende opdeling i naturlige, naturidentiske og

syntetiske aromaer, og der opstilles i stedet krav til anvendelsen af udtrykkene ”naturlig” og ”natur-

lig aroma” i varebetegnelsen for at undgå vildledende anvendelse af disse positivt ladede betegnel-

ser.

Der findes en række planter, der traditionelt anvendes som aroma eller aromagivende fødevarein-

gredienser, og som indeholder sundhedsmæssigt betænkelige stoffer. Med henblik på at regulere

indtaget af disse stoffer indeholder forslaget et bilag med forbud eller begrænsninger i anvendelsen

af sådanne planter eller dele heraf.

Tilsætningsstoffer reguleres som hidtil ved opstilling af en positivliste, hvor optagelse forudsætter

en sundhedsmæssig vurdering fra EFSA, at der skal være et teknologisk behov for anvendelsen, og

at stofferne ikke må medvirke til at vildlede forbrugeren. Ved fastlæggelsen af anvendelsesbetingel-

serne for tilsætningsstofferne skal maksimumværdien fastsættes:

- som den laveste værdi, som er nødvendig for at opnå den ønskede effekt,

- under hensyntagen til indtaget fra alle kilder af det pågældende stof,

- under hensyntagen til det daglige indtag hos særlige forbrugergrupper, og

- uden mængdebegrænsning (quantum satis), hvis stoffets indtagelse ikke indebærer sundhedsmæs-

sige betænkeligheder under anvendelse af god fremstillingspraksis.

Forslaget opretholder de særlige mærkningskrav, som er gældende for tilsætningsstoffer, og der er

indsat et bilag, som opretholder særlige restriktioner for nationale specialiteter, som f.eks. at Dan-

mark kan opretholde restriktioner mod konserveringsstoffer og forbud mod farvestoffer i leverpo-

stej. Forslaget berører ikke andre omstridte anvendelser som f.eks. nitrit/nitrat i kødprodukter.

De allerede tilladte tilsætningsstoffer overføres efter en vurdering af, hvorvidt de overholder for-

ordningens krav til optagelse på den nye liste. Efterfølgende skal stofferne underkastes en fornyet

sundhedsmæssig vurdering af EFSA efter et program, som fastlægges senest et år efter forordnin-

gens ikrafttræden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke, men der foreligger udtalelser fra ENVI-

udvalget for så vidt angår forslagene vedr. fødevaretilsætningsstoffer og en fælles godkendelsespro-

cedure. ENVI-udvalget har bl.a. vedtaget ændringsforslag, hvorefter forslaget om at udarbejde po-

sitivlister i komitéprocedure ændres til rådsprocedure. Desuden fremgår det også af udvalgets æn-

dringsforslag, at vurderingsperioden for EFSA forlænges fra 6 mdr. til 9 mdr. og samtidig reduceres

Kommissionens tidsfrist for fremlæggelse af et forslag fra 9 mdr. til 6. mdr. Alle fire forslag forven-

tes til afstemning på plenarsamlingen i juni.

Gældende dansk ret

Aromaområdet:

Bekendtgørelse nr. 433 af 3. juni 2005 om aromaer m.m., der må anvendes til fødevarer, som æn-

dret ved bekendtgørelse nr. 1041 af 24. oktober 2005. Positivlisten, 2005.

Enzymområdet:

Bekendtgørelse nr. 22 af 11. januar 2005 om tilsætningsstoffer til fødevarer

som ændret ved bekendtgørelse nr. 1175 af 8. december 2005.

Tilsætningsstofområdet:

Bekendtgørelse nr. 22 af 11. januar 2005 om tilsætningsstoffer til fødevarer, som ændret ved

bekendtgørelse nr. 1175 af 8. december 2005. Positivlisten, 2005 med senere ændringer.

Vedtagne forordninger vil være umiddelbart gældende i medlemsstaterne.

Konsekvenser

En vedtagelse af de fire forslag skønnes generelt at medføre et højere beskyttelsesniveau i Danmark

og generelt i EU, idet en harmoniseret og ensartet regulering af anvendelsen af de omhandlede stof-

fer i fødevarer efter positivliste-princippet vil medføre en ensartet kontrolforpligtelse i alle med-

lemsstater, og tilladelse til anvendelse af stofferne baseres på indførelse af et systematisk krav om

videnskabelige sundhedsmæssige vurderinger. Det faktiske beskyttelsesniveau vil dog bero på fast-

læggelse af de af forslagene resulterende positivlister, og det vil være nødvendigt at få præciseret

afgrænsningen af, hvilke fødevarer visse aromagivende planter må anvendes i.

Forslagene forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser og skønnes at få positive samfunds-

økonomiske konsekvenser for erhvervet som følge af de harmoniserede regler.

En administrativ byrde for virksomhederne følger af et krav om en årlig indberetning af forbruget af

aromastoffer, og en lettelse følger af bortfald af en national ordning for godkendelse af mælkearo-

maer. De nærmere vilkår for indrapporteringernes indhold og omfang vil blive fastlagt senere i ko-

mitéprocedure, og det vil derfor ikke på det foreliggende grundlag være muligt at kvantificere de

administrative byrder. En lettelse skønnes endvidere at være følgen af, at godkendelse af enzymer

fremover vil være gældende i hele EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Myndighederne vil få visse administrative lettelser som følge af bortfald af godkendelsesordninger

for mælkearomaer og enzymer og få ekstra opgaver i forbindelse med overvågning af den mæng-

demæssige anvendelse af aromaer i fødevarer og indberetning til Kommissionen af data herom.

Nettoeffekten vurderes at være neutral.

Høring

Forslagene har været sendt i høring i en bred kreds af forbruger- og erhvervsorganisationer i hen-

hold til Fødevareforordningens

artikel 9.

Bryggeriforeningen

anerkender, at der indføres en fælles central godkendelsesprocedure, som er

med til at sikre en harmonisering samt ensartethed i vurderingen af stofferne. Bryggeriforeningen

udtrykker desuden tilfredshed med de øvrige tre forslag, idet de bemærker, at den nugældende defi-

nition af tekniske hjælpestoffer opretholdes, samt at tekniske hjælpestoffer fritages fra mærknings-

kravene. Vedrørende aromaer er grænseværdierne for visse stoffer, der er naturligt forekommende i

aromaer, og fødevareingredienser med aromagivende egenskaber, blevet ændret, og Bryggerifor-

eningen ønsker at vurdere nærmere, hvorvidt de ændrede grænseværdier vil påvirke produktionen af

øl og læskedrikke i Danmark.

DMA

(Danish Meat Association) støtter, at der med 4-pakken sker en forenkling af reglerne på om-

rådet, samt at der etableres fælles godkendelsesprocedure for fødevarearomaer, fødevaretilsætnings-

stoffer og fødevareenzymer. DMA foreslår at forenkle regelsættet for aromaer ved at indarbejde

forordningen om røgaromaer i den nye forordning. For tilsætningsstoffer foreslås at forlænge ikraft-

trædelse af forordningen fra 12 til 24 måneder efter offentliggørelse i lighed med forslaget til aro-

maforordning.

DFO

(Dansk Flavour Organisation) giver udtryk for uenighed for så vidt angår aromaforslagets nye

definition af aromaer, hvor anvendelsen af betegnelsen ”naturidentisk” udelukkes. En samlet beteg-

nelse, der dækker både naturidentiske og kunstige aromaer vil efter DFO’s opfattelse resultere i et

tab af mulig forbrugerinformation.

Med hensyn til den fælles godkendelsesprocedure udtrykkes bekymring for så vidt angår fortrolig-

hedsbestemmelserne. DFO finder det således problematisk, at det ifølge forslaget ikke vil være mu-

ligt at opretholde fortrolighed for nyanmeldte aromastoffer indtil sidste fase af godkendelsesproce-

duren. DFO fremfører, at de fleste fremstillingsmetoder for aromastoffer ikke kan patenteres, og at

en sådan fortrolighedsperiode derfor vil have stor værdi for aromaindustrien, idet konkurrerende

virksomheder ikke får mulighed for en samtidig opstart af produktion af aromastoffer.

Fagligt Fælles Forbund

(3F) har – også på vegne af

NNF

(Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder

Forbundet) indenfor den korte høringsfrist skimmet forslagene og bemærker, at udarbejdelsen af

forslagene har været præget af, at det er industrien, der har været kontakt til, og ikke arbejdstager-

organisationerne. De anmoder derfor om, at EFFAT (den europæiske arbejdstagerorganisation for

ansatte i fødevareindustrien og landbruget) bliver inddraget fremover, samt at de arbejdsmiljømæs-

sige aspekter også tages i betragtning.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i

fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende

fødevaresikkerhed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbrugerrådet

har meddelt, at den mere transparente fælles beslutningsprocedure bør anvendes

frem for komitéprocedure. Ligeledes finder Forbrugerrådet, at EFSA’s økonomiske ressourcer bør

styrkes. Forbrugerrådet støtter genevaluering af både tilsætningsstoffer og aromastoffer og ønsker i

den forbindelse en reduktion i antallet af stoffer og finder, at en genevaluering hver 10. år er rele-

vant. Endvidere ønsker Forbrugerrådet, at kriterierne for teknologisk behov, forbrugervildledning

og forbrugerbehov bør defineres og fremgå tydeligt af lovgivningen med eksempler. Dette gælder

både for tilsætningsstoffer og enzymer. Forbrugerrådet støtter kravet om monitering af indtag og

forbrug. Ligeledes ønsker Forbrugerrådet klare regler vedr. mærkning og ønsker en genovervejelse

af definitionen af tilsætningsstoffer således, at tekniske hjælpestoffer inkluderes. Forbrugerrådet

støtter, at enzymer tilstede i slutproduktet skal mærkes, og at der skal være adgang til information

vedrørende alle enzymer, som er indgået i produktionsprocessen. Og sluttelig, med henblik på at

undgå vildledning af forbrugerne, bør 90-% reglen vedrørende aromastoffers herkomst erstattes af

en 98-% regel. Den procentvise angivelse beskriver hvor stor en del af aromaen, der skal stamme

fra naturligt udgangsmateriale, såfremt aromaen skal kunne kaldes ”naturlig”.

Fødevare Industrien

(FI) støtter generelt de fire forordningsforslag og er tilfredse med, at godken-

delserne skal ske via komitéproceduren. Dog finder FI, at Kommissionens frist på 9 måneder til at

fremsætte et udkast til forordning om godkendelse bør reduceres betydeligt, da det vil betyde en

noget langsommere godkendelsesproces, end for eksempel den nuværende danske. Ydermere kan

FI ikke se formålet med, at Kommissionen skal bestemme hvilke informationer, der skal være for-

trolige – det bør afgøres sammen med den pågældende virksomhed.

I forslaget for aromaer fastsættes, at en aroma eller udgangsmateriale hertil, der er omfattet af regu-

lering for genetisk modificerede (GMO) fødevarer (forordning 1829/2003), først kan optages på

positivlisten for aromaer, når den/det er blevet tilladt efter procedure for GMO fødevarer. FI har

bemærket hertil, at det jævnfør Kommissionens ”one door - one key” princip bør præciseres, at der

er tale om én godkendelsesprocedure for en aroma, også når aromaen eller udgangsmaterialet hertil

er omfattet af forordning om genetisk modificerede fødevarer. I forslaget indgår krav til fødevare-

virksomhedsledere om årlig indberetning til Kommissionen om anvendte mængder af aromaer samt

anvendelsesniveauer af disse i de enkelte fødevarekategorier. FI finder, at gennemførsel af en sådan

indberetning fra samtlige fødevarevirksomheder i EU eller deres repræsentanter vil være urealistisk.

FI foreslår derfor, at aromaproducenterne foretager disse indberetninger baseret på estimeret anven-

delse for fødevarekategorierne, idet antallet af aromaproducenter er langt færre end antallet af føde-

varevirksomheder.

For så vidt angår forordningen om enzymer finder FI, at enzymer, der allerede har en national god-

kendelse, bør optages på fællesskabslisten uden en ny sikkerhedsvurdering. Dertil finder FI, at det

skal fremgå af fællesskabslisten, hvorvidt enzymet er godkendt som teknisk hjælpestof eller som

tilsætningsstof henset til mærkningskravet. FI mener, at det alene er enzymer, der tilsættes på grund

af sin aktivitet i færdigvaren, der skal opfattes som et tilsætningsstof.

I forbindelse med den foreslåede genevaluering (risikovurdering foretaget af EFSA) af tilsætnings-

stofferne finder FI, at risikovurderingen bør begrænses til de stoffer, hvor der foreligger ny data og

viden, der begrunder en ny vurdering.

Landbrugsraadet

støtter forordningsforslagene, da der er tale om harmonisering, opdatering og

forenkling. Desuden støttes, at fællesskabslisterne skal vedtages via komitéproceduren. Landbrugs-

raadet er dog bekymret for de fastsatte tidsfrister – om de er realiserbare, da EFSA har en meget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

massiv arbejdsbyrde. Samtidig undres Landbrugsraadet over, at Kommissionen efterfølgende har 9

måneder til fremsættelse af forslag. Der opfordres derfor til en kortere frist, således at processen

bliver så effektiv som muligt.

Novozymes A/S

er positive over for en harmonisering af lovgivningen på enzym-området og støt-

ter, at godkendelse af enzymer af effektivitetsgrunde skal ske efter komitéproceduren, men foreslår,

at de angivne tidsfrister for Kommissionens behandling af sagerne kortes væsentligt ned fra 9 til 3

måneder. Novozymes A/S er desuden positive overfor den foreslåede overgangsordning, samt at de

enzymer, der anvendes som tekniske hjælpestoffer, ikke skal mærkes. Slutteligt foreslås, at der

etableres en form for ”fast track” procedure for de enzymer, der allerede er godkendt i henholdsvis

Danmark og Frankrig (der som de eneste har nationale godkendelsesordninger), således at EFSA

hurtigere kan evaluere enzymerne med henblik på godkendelse.

Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg har i forbindelse med forberedelsen af rådsmø-

det (EPSCO) 30.-31. maj 2007 haft mulighed for at udtale sig om forslaget på ny.

Landbrugsrådet,

FødevareIndustrien

har henvist til deres tidligere udtalelser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forholder sig principielt positiv til pakken, som vil medføre en ensartet og gennemgri-

bende fællesskabsregulering af aromaer, enzymer og tilsætningsstoffer, og som bygger på risiko-

analyseprincipperne, der bl.a. indebærer en videnskabelig vurdering af alle stoffer, der kan indebære

en sundhedsmæssig risiko. Regeringen finder det tilfredsstillende, at proceduren for udarbejdelse af

positivlister ændres til kontrolprocedure og finder, at den nye kontrolprocedure anvendes i videst

muligt omfang indenfor de juridiske rammer, som fastlagt i komitologiafgørelsen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget fra andre medlems-

lande.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grundnotat af 3. oktober 2006.

Udvalget er endvidere orienteret om forslaget under punktet ”Siden sidst” den 13. oktober 2006.

Råd ets afgørelse af 17. ju li 2006 om ænd ring af afgørelse 1999/ 468/ EF om fastsættelse af d e nærm ere vilkår

for u d øvelsen af d e gennem førelsesbeføjelser, d er tillægges Kom m issionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

________________________________________________________________________________

DOP 20 - Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring af […] Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne.

Dok. KOM (2007) 90

Genoptryk af grundnotat.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne. Forslaget er et led i Kommissionens hand-

lingsprogram for reduktion af administrative byrder for erhvervslivet.

Formålet er at lette de administrative byrder for erhvervslivet ved at fritage små fødevarevirksom-

heder for at skulle indføre og iværksætte egenkontrol, som er baseret på principperne for risikoana-

lyse og kritiske kontrolpunkter (HACCP-principperne). Fritagelsen skal kun gælde for ”mikrovirk-

somheder”, dvs. virksomheder, som beskæftiger under 10 personer og har en årlig omsætning eller

en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. EUR svarende til ca. 15 mio. kr., og hvis aktiviteter

primært består i at sælge fødevarer direkte til den endelige forbruger.

Forslaget vurderes at reducere sundhedsbeskyttelsesniveauet i mindre fødevarevirksomheder i

Danmark, idet bortfald af kravet om HACCP baseret egenkontrol øger risikoen for markedsføring

af fødevarer, som indebærer hygiejnemæssigt baserede sundhedsrisici.

Baggrund

Nærværende notat omhandler alene forslaget vedrørende ændring af forordning nr. 852/2004 om

fødevarehygiejne.

Kommissionen forelagde den 14. november 2006 en strategisk gennemgang af et program for bedre

lovgivning i Den Europæiske Union KOM (2006) 689. Programmet indeholder forslag om en re-

duktion af virksomhedernes administrative byrder med 25 % inden 2012.

Kommissionen har efterfølgende i et handlingsprogram for reduktion af de administrative byrder i

den Europæiske Union (KOM(2007)23) fremlagt forslag om tiltag, der skal sikre en reduktion af de

administrative byrder gennem mindre lovgivningsændringer uden at påvirke beskyttelsesniveauet

eller lovgivningens oprindelige formål. Disse tiltag ønskes gennemført efter en særlig hurtig proce-

dure (”fast track procedure”) på grundlag af en bred høring af berørte parter og forslag fra med-

lemsstaterne og Kommissionens sagkyndige.

Kommissionen har med KOM(2007) 90 endelig fremlagt forslag om ændring af Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne. Forslaget

ønskes vedtaget som et led i den hurtige procedure. Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk ver-

sion den 27. marts 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 95 og artikel 152, stk. 4, litra b.

Forslaget skal behandles efter procedurerne for fælles beslutningstagen i artikel 251.

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, idet der er tale om ændringer/tilføjelser til

allerede eksisterende EU regler vedrørende bestemmelserne om fødevarehygiejne.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at lette de administrative byrder for erhvervslivet ved at fritage små føde-

varevirksomheder for at skulle indføre og iværksætte egenkontrol, som er baseret på principperne

for risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter (HACCP-principperne).

Kommissionen anfører i sin begrundelse for forslaget, at det er en forudsætning, at virksomhederne

kan sikre fødevarehygiejnen alene ved at gennemføre de øvrige bestemmelser i forordning (EF) nr.

852/2004.

Fritagelsen skal kun gælde for ”mikrovirksomheder”, dvs. virksomheder, som beskæftiger under 10

personer og har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. € svarende til

ca. 15 mio. kr., og hvis aktiviteter primært består i at sælge fødevarer direkte til den endelige for-

bruger, f.eks. bagerier, slagtere, købmandsforretninger, markedsboder, restauranter og barer.

Forslaget omfatter alle typer fødevarer. Dvs. både fødevarer som er let fordærvelige og som derfor

udgør en større fødevarerisiko, f.eks. kød, og fødevarer, som udgør en mindre risiko, f.eks. fransk-

brød. Forslaget omfatter ikke blot virksomheder, der sælger fødevarer produceret af andre, men

også virksomheder, som selv fremstiller fødevarer, samt virksomheder, som udover detailsalg og

har et salg til andre virksomheder.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Gældende dansk ret

I Danmark reguleres egenkontrol af forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i

fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om proce-

durer vedrørende fødevaresikkerhed, hvor det af artikel 17, stk. 1, fremgår, at ledere af fødevare-

virksomheder skal sikre, at de overholder de dele af fødevarelovgivningen, som er relevante for

deres virksomhed, og at de skal kontrollere, at de faktisk overholder denne del af lovgivningen –

altså gennemfører egenkontrol.

Herudover reguleres egenkontrol med hygiejne specifikt af forordning (EF) nr. 852/2004 om føde-

varehygiejne, hvor det af artikel 5, stk. 1, fremgår, at ledere af fødevarevirksomheder skal indføre,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

iværksætte og følge en fast procedure eller faste procedurer, der er baseret på HACCP-principperne

– altså gennemføre en HACCP-baseret egenkontrol for så vidt angår hygiejne.

Vedtagelse af forordningen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Konsekvenser

Forslaget vurderes at reducere sundhedsbeskyttelsesniveauet i mindre fødevarevirksomheder i

Danmark. Den HACCP-baserede egenkontrol indebærer, at fødevarevirksomhederne skal foretage

en vurdering af, hvor der kan opstå hygiejniske problemer i forbindelse med deres håndtering af

fødevarer. På det grundlag skal virksomheden overvåge og dokumentere, at de har styr på de hygi-

ejnemæssige problemer i håndteringen af fødevarer.

Den offentlige kontrol indebærer en stikprøvekontrol af, at virksomheden opfylder reglerne og sør-

ger for god fødevaresikkerhed. Hvis HACCP baseret egenkontrol ikke længere gælder, skal de om-

talte virksomheder ikke sikre, at kritiske punkter i håndteringen af fødevarerne bliver identificeret,

og lagt til grund for at undgå risici i håndteringen. En sådan ændring vil være et brud med det gæl-

dende koncept for egenkontrol. Fødevarevirksomhederne skal dog fortsat leve op til kravene om

indretning og drift i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 852/2004 om fø-

devarehygiejne.

Forslaget vurderes potentielt at kunne have statsfinansielle konsekvenser, idet Fødevarestyrelsen for

at kunne opretholde det nuværende beskyttelsesniveau vil skulle iværksætte foranstaltninger, som

indbefatter en intensivering af kontrollen overfor et betydeligt antal mindre virksomheder. Sådanne

foranstaltninger vil i givet fald skulle tilrettelægges i lyset af principperne i den kommende politiske

aftale om den fremtidige indretning af fødevarekontrollen.

Forslaget vil lette de administrative byrder for erhvervet, der ved bortfald af HACCP-kravene und-

går en række dokumentationskrav, som er indbygget i disse principper.

Høring

Forslaget har været i høring hos en kreds af relevante organisationer og institutioner.

HORESTA

fremhæver, at de navnlig repræsenterer mikro-virksomheder, og ser derfor positivt på

tiltag, som kan reducere virksomhedernes administrative byrder. Kravene til fødevaresikkerhed skal

tage afsæt i en reel risikovurdering, hvor det vurderes, hvordan man opnår størst forbrugerbeskyttel-

se for færrest administrative byrder. Fødevarerisici afhænger ikke af virksomhedens størrelse, men

af hvilken fødevarehåndtering, der foregår i virksomheden. Den fleksibilitet, der er indbygget i de

eksisterende regler tilgodeser implementering af en oprationel HACCP-baseret egenkontrol særligt

mht. dokumentationskravet. HORESTA vil derfor gerne fastholde den model, der benyttes i DK,

hvor branchekoder med udgangspunkt i virksomhedernes aktiviteter, hjælper virksomhedslederen

med at foretage en risikovurdering og udpege kritiske punkter med det formål at højne fødevaresik-

kerheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

COOP

støtter administrative lettelser, men mener, at det ikke skal ske ved at fritage virksomheder

for at gennemføre HACCP-baseret egenkontrol, som er et afgørende redskab til at opnå fødevare-

sikkerhed. COOP anser det for helt uacceptabelt at fritage virksomheder for at gennemføre en sådan

kontrol. Den fleksibilitet, der er indbygget i de eksisterende regler tager allerede højde for virksom-

hedernes art og størrelse, og branchekoder er et værdifuldt instrument, der hjælper virksomhederne i

alle led i fødevarekæden til at overholde kravene om HACCP-baseret egenkontrol.

Dansk Supermarked (DS)

er imod forslaget. Egenkontrol skal udarbejdes i henhold til virksomhe-

dens risici og ikke i forhold til antallet af ansatte eller omsætning.

De Samvirkende Købmænd (DSK)

støtter administrative lettelser, hvis de ikke medfører en risiko

for reduceret fødevaresikkerhed. Lempelser i krav til egenkontrol bør baseres på en risikovurdering

af virksomhederne aktiviteter frem for antal ansatte eller omsætning. DSK kan som alternativ støtte

en bagatelgrænse, der fritager virksomheder, der ikke opbevarer temperaturfølsomme fødevarer, fra

krav om egenkontrol. DSK mener, at egenkontrollen fungerer tilfredsstillende i langt de fleste virk-

somheder, og at det er overkommeligt, så længe man holder sig til branchekoderne, hvor det f.eks.

bliver anbefalet, at virksomheder uden behandling af fødevarer kun skal registrere temperaturkon-

trol. De eksisterende regler giver allerede mulighed for at tilpasse egenkontrollen til virksomheds-

typen, og at dette er gjort i branchekoderne.

Det vil være konkurrenceforvridende for de virksomheder, der seriøst har arbejdet med at indføre

egenkontrol, hvis de virksomheder, der er bagefter, nu kan få accept af et meget lavere niveau. Der

er risiko for, at der bliver skabt et A og et B hold, hvor en beskeden administrativ lettelse for B-

holdet risikerer at give forbrugerne og medierne indtryk af en forringet fødevaresikkerhed.

Danske Slagtermestres Landforening (DSL)

anser HACCP baseret egenkontrol på større fødeva-

revirksomheder som et godt og fornuftigt system til at sikre fødevaresikkerheden. Det er ikke den

optimale løsning på mindre virksomheder, og derfor er det meget positivt at fritage de mindre virk-

somheder for kravet. DSL organiserer ca. 600 virksomheder, hvoraf mange er kategoriseret som

små eller mellemstore virksomheder. Det er ikke kun detailvirksomheder, men også engrosvirk-

somheder som mindre slagterier, der ikke er i besiddelse af de nødvendige kompetencer og uddan-

nelse i virksomheden til at etablere og gennemføre HACCP baseret egenkontrol.

For nogle af virksomhederne kræver det ansættelse af en egentlig kvalitetsmedarbejder, og det er en

tung konkurrencemæssig omkostning og barriere for en lille virksomhed. DSL anbefaler derfor, at

grænsen bliver hævet fra 10 medarbejder til 15-20 medarbejder, samt at også mindre engrosvirk-

somheder, f.eks. små slagterier og kødproduktvirksomheder, bliver omfattet af forslaget om frita-

gelse. I stedet for HACCP baseret egenkontrol kunne man udarbejde præcise retningslinier og in-

strukser på et mere praktisk operationelt niveau. Retningslinier og instrukser bør udarbejdes på EU-

plan i samarbejde med EU-Kommissionen og andre kompetente myndigheder, således at der sikres

en ensartet europæiske retningslinier for de forskellige virksomhedstyper og et fælles højt fødevare-

niveau samt lige konkurrencevilkår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsrådet

støtter administrative lettelser, men mener også, at hygiejneforordningerne allere-

de indeholder den fornødne fleksibilitet og de fornødne forudsætninger for at tilgodese fødevare-

produktion/håndtering også i lille skala. Det er vigtigt, at egenkontrollen bliver tilpasset den enkelte

virksomhed og virksomhedens aktiviteter. Kontrolmyndighederne bør fokusere på mulighederne for

at vejlede små virksomheder i samarbejde med brancheorganisationer, og at der tilskyndes til at

udarbejde branchekoder.

Fødevareindustrien, Dansk Industri,

mener, at alle virksomheder bør etablere egenkontrol baseret

på HACCP, da små virksomheder også kan producere fødevarer, hvor det er nødvendigt med et

HACCP-system. Det er den bedste måde at sikre, at virksomhederne tager ansvar og dokumenterer,

hvad de gør. Som hjælp til små virksomheder kan der udarbejdes konkrete vejlednin-

ger/branchekoder, som virksomhederne kan gøre brug af.

NNF

støtter principielt behovet for lempeligere regler for meget små virksomheder, når det angår

procedurekrav for fødevaresikkerhed. De foreslåede grænser for de omfattede virksomheder er dog

meget høje, og NNF anbefaler derfor, at grænserne for fritagelse sættes væsentligt ned.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ønsker at reducere de administrative byrder for virksomhederne, hvis dette ikke sker på

bekostning af fødevare- og folkesundheden.

Regeringen støtter, at virksomheder, som ud fra en risikovurdering bedømmes at kunne sikre føde-

varesikkerheden alene ved at overholde god hygiejnisk praksis, kan undtages fra at etablere og gen-

nemføre HACCP baseret egenkontrol. Det er dog regeringens holdning, at antallet af ansatte eller

virksomhedens omsætning kan ikke udgøre grundlaget for denne risikovurdering, idet vurderingen

skal baseres på virksomhedernes aktiviteter og de risici, der er forbundet hermed..

Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at virksomheders undtagelse fra HACCP kravene

bygger på en risikovurdering, således at beskyttelsesniveauet bevares.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med officielle tilkendegivelser om forslaget i de andre med-

lemsstater, idet der dog udfra tilkendegivelser på møde på ekspertniveau ikke vurderes at være et

kvalificeret flertal for Kommissionens forslag.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grundnotat af 2. maj 2007.