Europaudvalget 2006-07
2805 - Transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt
378237_0001.png
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Videnskab og Teknologi
Samlenotat til rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 6.-8.
juni 2007 – tele-delen
1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet
og om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles
rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester
KOM (2006) 382
Politisk enighed/Vedtagelse
Side 2
2.
Kommissionens meddelelses til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget -
i2010 – Årsrapport om informationssamfundet, 2007
KOM (2007) 146
Vedtagelse af rådskonklusioner
Side 17
23 . maj 2007
IT- og Telestyrelsen
Holsteinsgade 63
2100 København Ø
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3545 0000
3545 0010
[email protected]
www.itst.dk
2676 9388
3.
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet,
Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget om radiofrekvensidentifikation
(RFID) i Europa: vejen til en politisk referenceramme.
KOM (2007) 96
Præsentation og drøftelse
Side 24
4.
Kommissionens præsentation om Det Europæiske
Agentur for Net- og Informationssikkerhed, ENISA
Præsentation
Side 30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0002.png
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet og om ændring
af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester
KOM(2006) 382
Politisk enighed/Vedtagelse
Revideret genoptryk af samlenotat af 30. november 2006. Ændringerne er
markeret i marginen.
1. Resumé
Formålet med forordningen er at nedbringe priserne på international roaming,
det vil sige at reducere prisen, som EU-borgere betaler, når de benytter deres
mobiltelefon, mens de opholder sig i en anden medlemsstat. Forordningen lægger
op til prisregulering af både engros- og detailprisen på international roaming,
herunder prisregulering af detailprisen for at modtage opkald. Endvidere lægges
der op til, at de nationale telemyndigheder skal overvåge udviklingen i både
engros- og detailprisen på henholdsvis data- og talerelaterede roamingtjenester.
Endelig lægges der op til, at mobiludbyderne skal bidrage til at øge
informationen om deres priser på international roaming. Forslaget er sat på
dagsordenen med henblik på politisk enighed på rådsmødet (transport,
telekommunikation og energi) den 6-8. juni 2007.
2. Baggrund
Det er Kommissionens vurdering, at priserne på international roaming generelt er
for høje, bl.a. fordi de ligger markant over priserne for at foretage nationale
telefonopkald til mobiltelefoner. En række rapporter – og senest Kommissionens
11. implementeringsrapport om elektronisk kommunikation i EU
1
– har
dokumenteret, at forbrugerne i Europa generelt drager fordel af fortsat lavere
priser på opkald inden for såvel fastnettelefoni som mobiltelefoni. Men ét område
er stadig en markant undtagelse – international roaming.
Som led i EU´s regelsæt for elektronisk kommunikation (teledirektivpakken) fra
2002
2
blev international roaming gjort til genstand for nationale markedsanalyser
i de daværende medlemsstater. Sigtet var muligheden for national regulering.
Imidlertid viser resultaterne af de markedsanalyser, som indtil videre er foretaget
på nationalt niveau, at problemet med de høje priser for international roaming
IT- og Telestyrelsen
Side 2
1
Elektronisk Kommunikation i EU: Regulering og Markeder, 2005 (11. rapport), KOM
(2006) 68, 20. februar 2006.
2
Direktiv 2002/19/EF (Adgangsdirektivet), 2002/20/EF (Tilladelsesdirektivet),
2002/21/EF (Rammedirektivet), 2002/22/EF (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7)
(Forsyningspligtdirektivet) og 2002/58/EF (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37)
(Teledatadirektivet)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0003.png
ikke kan løses nationalt med de eksisterende EU-regler
3
. Kommissionen har på
den baggrund i længere tid opfordret mobiludbyderne i Europa til ad
frivillighedens vej at reducere priserne for international roaming.
Kommissionen har imidlertid fundet, at dette ikke i tilstrækkelig grad har fået
mobiludbyderne til at reducere deres priser og har i erkendelse heraf den 12. juli
2006 (modtaget i dansk sprogversion den 24. juli 2006) fremsat det foreliggende
forslag til en ny EU-forordning på området for international roaming. Forslaget
indebærer, at de eksisterende regulatoriske rammer for elektronisk
kommunikation ændres, så det nødvendige lovgrundlag for at reducere priserne
for internationale roamingtjenester i EU tilvejebringes samtidig med indførelse af
overvågning af prisudviklingen for internationale roaming tjenester.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF art. 95 og skal behandles efter
proceduren for fælles beslutningstagen i TEF art. 251.
4. Nærhedsprincippet
Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt. Dette
begrundes bl.a. med:
At der er tale om internationale mobiltjenester på tværs af europæiske
grænser,
At de mobiloperatører, som udbyder internationale roamingtjenester på
engrosniveau, er lokaliseret i en anden medlemsstat end det land, hvor
forbrugerens hjemlige mobiludbyder befinder sig,
At forslaget forudsætter ændring af de eksisterende
fællesskabsbestemmelser i EU,
At tiltag alene fra medlemsstaterne ikke er tilstrækkelige til at opfylde
målsætningerne med forslaget, og
At en harmoniseret tilgang på fællesskabsniveau er essentiel for at
garantere konsistens i implementeringen og sikre, at forbrugernes og
selskabernes interesser er varetaget i alle medlemsstater.
IT- og Telestyrelsen
Side 3
Regeringen er enig i Kommissionens fremførte argumentation angående
overholdelsen af nærhedsprincippet, jf. ovenfor. Efter regeringens vurdering er
nærhedsprincippet således overholdt.
5. Formål og indhold
Forslaget har til formål at reducere de høje priser på international roaming i EU
gennem detail- og engrosprisregulering samt overvågning af prisudviklingen for
internationale roaming tjenester.
3
De medlemsstater, som har notificeret deres nationale marked for internationale
roaming tjenester (marked 17), har ikke kunnet udpege operatører med SMP (stærk
markedsposition).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0004.png
Forordningen indeholder følgende elementer:
Engrosprisregulering
Engrospriser er de priser, som teleselskaberne betaler til hinanden for en ydelse. I
tilfældet med international roaming er ydelsen at opsamle og transportere et
opkald for en anden mobiloperatør. Engrosprisen på international roaming
(taleopkald) prisreguleres efter et fælleseuropæisk prisloft. Roamingopkald
inddeles i to typer opkald, hvor der gælder et separat prisloft for hver type.
Den første type roamingopkald er, når en EU-borger opholder sig i en anden
medlemsstat end sit hjemland og ringer fra sin mobiltelefon til hjemlandet eller
til en tredje medlemsstat. Prisloftet for denne type roamingopkald foreslås fastsat
til tre gange den EU-gennemsnitlige mobiltermineringsafgift
4
beregnet ud fra
afgiften for SMP-mobiloperatører. Prisreguleringen gælder alle mobiloperatører.
Den anden type roamingopkald er, når en EU-borger opholder sig i en anden
medlemsstat end sit hjemland og ringer fra sin mobiltelefon inden for dette EU-
lands egne grænser (f.eks. ringer efter en taxi). Prisloftet for denne type
roamingopkald foreslås fastsat til to gange den EU-gennemsnitlige
mobiltermineringsafgift beregnet ud fra afgiften for SMP-mobiloperatører.
Prisreguleringen gælder alle mobiloperatører.
Detailprisregulering
Detailniveauet foreslås fastsat efter et fælleseuropæisk prisloft. Dette prisloft skal
udgøre 130% af den relevante regulerede engrosafgift og vil først træde i kraft 6
måneder efter ikrafttrædelsen af forordningen. Dette prisloft er gældende for alle
mobiludbydere.
Regulering af detailprisen for at modtage opkald
Kommissionen har foreslået, at den pris, som en forbruger betaler for at modtage
opkald, når forbrugeren ”roamer” i udlandet, ikke må overstige 130% af den EU-
gennemsnitlige mobiltermineringsafgift beregnet ud fra afgiften for de
mobiloperatører, som har en stærk markedsposition. Dette prisloft er gældende
for alle mobiludbydere.
Overvågning af roamingtjenester
Kommissionen har foreslået, at de nationale telemyndigheder skal overvåge
udviklingen i detail- og engros-priserne på international roaming i forbindelse
med tale- og datakommunikationstjenester, herunder SMS (tekstbeskeder) og
MMS (billedbeskeder).
Information fra mobiludbyderne om deres priser
Hvis det efterspørges, skal mobiludbyderne give deres kunder gratis og personlig
information om deres detailpriser for international roaming. Kunderne kan selv
vælge, om de vil have informationen i form af en SMS eller mundtligt over
mobiltelefonen. Derudover skal mobiludbyderne give oplysning om
IT- og Telestyrelsen
Side 4
4
Mobiltermineringsafgiften er en engrospris, som mobiloperatørne betaler til hinanden
for at aflevere et telefonopkald til en mobiltelefon.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0005.png
roamingtaksterne ved tegning af abonnement, med regelmæssige mellemrum og
ved større ændringer af roamingtaksterne.
De nationale telemyndigheders rolle
Det er de nationale telemyndigheder, som skal sikre, at mobiludbyderne i de
respektive medlemsstater overholder forpligtelserne, som forslaget indeholder.
Det vil sige, at det i Danmark er IT- og Telestyrelsen, som skal overvåge
prisudviklingen hos de danske mobiludbydere samt sikre, at udbyderne
overholder den vedtagne forordning.
I forslaget lægges der op til, at forordningen revideres efter to år.
Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag, som omfatter regulering af
både engrospriserne og detailpriserne. Forslaget introducerer en ”consumer
protection tariff” (forbrugerbeskyttelsespris), som en metode til regulering af
detailpriserne. Forbrugerbeskyttelsesprisen gælder både for at modtage og
foretage opkald. Metoden indebærer, at forbrugere, uafhængig af hvilket
mobilabonnement de i øvrigt måtte have, altid kan vælge at benytte sig af den
såkaldte forbrugerbeskyttelsespris.
Samlet set er der med formandskabets forslag lagt op til en både en forenkling og
en stramning i forhold til Kommissionens forslag.
Forslaget er sat på dagsordenen til rådsmødet (transport, telekommunikation, og
energi) den 6.-8. juni 2007 med henblik på politisk enighed.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse, men alene udkast til betænkning (dok. nr.
A6-0155/2007). Europa-Parlamentet har fremsat 45 ændringsforslag til
Kommissionens forslag til forordning, hvoraf de væsentligste var:
En maksimal engrospris på 22 eurocents per minut, som er en markant
stramning i forhold til, hvad der hidtil har været lagt op til i
Kommissionens oprindelige forslag (35 eurocents per minut).
En maksimal detailpriser på 0,40 EUR per minut for at ringe op fra en
mobiltelefon i udlandet og 15 eurocent per minut eksklusiv moms for at
modtage et opkald på sin mobiltelefon i udlandet. Det er samlet set tale
om en stramning i forhold til Kommissionens oprindelige forslag (32,90
eurocent per minut for et lokalt kald i det besøgte land, 49,30 eurocent
per minut for at ringe til et andet land, end det man opholder sig i og
16,43 eurocent per minut for at modtage et opkald i udlandet.)
Detailprisreguleringen skal automatisk gælde for alle forbrugere, uden de
skal foretage sig noget aktivt.
Engrosprisreguleringen og forpligtelsen til at give forbrugerne
prisoplysninger skal være gældende på tidspunktet for forordningens
ikrafttrædelse, mens detailprisreguleringen skal gælde en måned herefter.
IT- og Telestyrelsen
Side 5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0006.png
Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse på Parlamentets samling den 21.
– 24. maj 2007 i overensstemmelse med kompromisforslaget, jf nedenstående
punkt 11.
7. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor
De nationale myndigheders adgang til at foretage markedsanalyser er reguleret i
lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. LBK nr. 784 af
28/07/2005 med senere ændringer. Det fremgår bl.a. af LBK nr. 784 § 111a, at
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte de supplerende
regler, der måtte være nødvendige i relation til anvendelsen her i landet af
forordninger udstedt af De Europæiske Fællesskaber på telelovgivningens
område.
I tilfælde af overtrædelse af forordningens bestemmelser, skal det sikres, at der er
mulighed for at håndhæve og sanktionere. I lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet § 111 a findes hjemmel til at fastsætte
bestemmelser om håndhævelse og sanktionering af de i forordningen fastsatte
bestemmelser i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen med de konkrete
bestemmelser om håndhævelse og sanktionering vil blive udarbejdet umiddelbart
i forlængelse af forordningens vedtagelse.
Forslaget vurderes ikke i øvrigt at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser
for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil medføre faldende priser på internationale roamingtjenester og vil
derfor på kort sigt påvirke mobiludbydernes omsætning og indtjening i
nedadgående retning. Forslaget vurderes at have en generel positiv effekt på
samfundsøkonomien, idet detailpriserne i højere grad end nu vil afspejle de
bagvedliggende omkostninger.
Forslaget indebærer, at mobiludbyderne skal informere kunder om priser på
international roaming dels ved kundernes tegning af abonnement og dels ved
forespørgsel. Etablering af et informationssystem til brug herfor vil umiddelbart
medføre øgede udgifter for mobiludbyderne.
Det forventes, at de faldende priser på internationale roamingtjenester på længere
sigt vil betyde, at de danske mobiloperatører vil kunne købe international
roaming til en lavere pris hos udenlandske mobiloperatører (og omvendt).
Samtidig vurderes det, at de reducerede priser på international roaming vil øge
kundernes brug heraf. Det vurderes derfor, at de faldende priser på internationale
roamingtjenester vil medføre et større forbrug af internationale roamingtjenester
hos såvel forbrugere som hos virksomheder.
IT- og Telestyrelsen
Side 6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0007.png
De skitserede konsekvenser af forslaget på henholdsvis kortere og længere sigt
forventes at udligne hinanden, hvorfor forslaget samlet set vurderes at have
uændrede økonomiske konsekvenser for mobilsektoren.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for mobiludbyderne
dels i form af omstillingsbyrder og dels ved løbende byrder.
Omstillingsbyrden vil bestå i, at de mobiludbydere, som udbyder internationale
roamingtjenester, skal opfylde bestemmelserne om prislofter på henholdsvis
engros- og detailniveau. Det vurderes, at der vil være tale om en mindre byrde,
idet mobiludbydernes administrative systemer vil skulle tilpasses
prisændringerne. Ligeledes vil der være en moderat omstillingsbyrde forbundet
med udviklingen og implementeringen af systemer til brug for information af
kunder om priser.
Den løbende byrde vil bestå i, at de mobiludbydere, der udbyder internationale
roamingtjenester, på forespørgsel skal give kunder gratis og målrettet information
om detailpriser for international roamingtjenester for den pågældende kunde.
Efter kundens valg skal denne information gives enten i form af en SMS eller
mundtligt over mobiltelefonen. Derudover skal mobiludbyderne oplyse om
roamingtaksterne ved tegning af abonnement, med regelmæssige mellemrum og
ved større ændringer af roamingtaksterne. Forslaget ventes derfor at medføre en
moderat løbende byrde.
9. Høring
Det oprindelige forslag har været i høring i EU-Specialudvalget for it og
telekommunikation, hvilket gav anledning til følgende høringssvar:
Dansk Industris Branchefællesskab for IT, Tele, Elektronik og
Kommunikationsvirksomheder (ITEK/DI) har tilkendegivet, at man generelt er
enig i, at udfordringerne med de høje priser for international roaming ikke kan
løses nationalt. De konkurrenceproblemer, der knytter sig til international
roaming, kræver derfor ifølge ITEK/DI en indsats på fællesskabsniveau.
ITEK/DI mener generelt, at EU-reguleringen af priserne for international
roaming bør tilrettelægges på en sådan måde, at det ikke hindrer den frie
konkurrence. Samtidig bør der efter ITEK/DI’s opfattelse sikres større
gennemsigtighed for forbrugerne vedrørende roaming-priser, hvorfor ITEK/DI
umiddelbart har indstillet, at man fra dansk side støtter regulering af de
europæiske mobiloperatørers engrospriser på international mobiltelefoni.
ITEK/DI har i samme moment peget på, at man bør indtænke et fælles europæisk
loft over engros-prisen således, at man ikke straffer de lande/selskaber, der
allerede har en lav pris.
ITEK/DI mener, at der alene er behov for regulering på engrosniveau, og at
prisregulering på detailniveau ikke er nødvendigt og bør udgå. ITEK/DI mener
desuden, at regulering af engrospriserne alene vil kunne danne grundlag for
normalisering af international roaming på linie med den udvikling af engrosILD-
IT- og Telestyrelsen
Side 7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0008.png
priser
5
, der fandt sted i slutningen af 90’erne. Det er ITEK/DI’s opfattelse, at man
siden 2000 har set, at en reduktion i engrosILD-priser har dannet grundlag for en
stærk stigende konkurrence på dette marked. En tilsvarende udvikling kan ifølge
ITEK/DI forventes at kunne finde sted på international roaming, hvis
engrosprisen reduceres.
ITEK/DI støtter, at Danmark kun bør regulere overfor engrospriser for
international roaming og samtidig sikre ensartede regler.
ITEK/DI bemærker, at Kommissionen har foreslået et loft over de priser, som
forbrugere, som opholder sig i udlandet, selv skal betale for at modtage opkald
(som det er tilfældet i dag), og ITEK/DI gør opmærksom på, at dels bør
princippet om, at modtageren betaler opkaldsafgiften i udlandet fastholdes, da
forbrugere, som "ringer op", af gode grunde ikke kan vide, om modtageren er i
udlandet og dermed "typisk" skal betale en højere opkaldsafgift, og dels vil et
loft, som det foreslåede på 130% over den gennemsnitlige engros-
termineringstakst, ikke afspejle de reelle omkostninger hos ”hjemme-
operatøren”.
ITEK/DI bemærker, at reguleringen af priserne for international roaming bør
tilrettelægges på en sådan måde, at det ikke hindrer den frie konkurrence.
Samtidig bør der efter ITEK/DI’s sikres størst mulig gennemsigtighed
vedrørende international mobiltelefoni. Fremadrettet mener ITEK/DI derfor, at
markedsanalyserne skal koncentreres om engrosmarkederne således, at
detailregulering helt udgår. ITEK/DI bemærker afslutningsvist, at
teleliberalisering generelt er en kæmpe gevinst for slutbrugerne, idet
teleselskaberne kappes om god kundebetjening og udbud af nye og spændende
produkter.
IT- og Telestyrelsen
Side 8
Telekommunikationsindustrien (TI) har henvist til ITEK/DI´s høringssvar.
TDC har anført at støtte oplægget til en EU-forordning for international roaming
i det omfang, det vedrører engrospriser.
TDC har tilkendegivet, at hvis der i
forhandlingerne om forordningen er overvejelser om prisregulering af
slutbrugerpriser, er det afgørende, at der bliver tale om fælles regulering på EU
niveau, idet tjenesterne er internationale og dermed udbydes på tværs af
grænserne. TDC har foreslået, at Danmark støtter en nærmere undersøgelse af,
hvordan man i EU på fælles grundlag bedst sikrer slutbrugerne mod stærkt
svingende priser fra operatør til operatør for datatrafik herunder GPRS
6
, UMTS
7
og MMS, hvis enkelte medlemsstater ønsker, at prisreguleringsforslagene i
forordningen udover tale også skal omfatte SMS- og datatjenester.
ILD betyder ”International Long Distance”.
6
GPRS betyder ”General Packet Radio Service”. Det er én af teknologierne til forbedring
af datakommunikationshastigheden i de eksisterende mobilnet.
7
UMTS er den primære teknologi til udbud af 3G tjenester i Danmark. UMTS anvendes i
frekvensbånd omkring 2 GHz. Det giver en relativt kort rækkevidde fra en basisstation.
Til gengæld er der mulighed for højere datakommunikationshastigheder de steder, hvor
der er dækning.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0009.png
3 har tilkendegivet, at der efter 3`s opfattelse alene skal ske regulering af
engrospriser. 3 finder ikke, at detailregulering er nødvendig, idet den almindelige
konkurrence på de enkelte hjemmemarkeder efter 3´s opfattelse vil medføre, at
priserne vil falde.
Vedrørende engrosregulering har 3 bemærket, at der udover en effektiv
regulering af priserne skal bestå en pligt til for de enkelte operatører at tilbyde
international roaming til enhver operatør, der måtte anmode herom.
3 finder, at det af Kommissionen foreslåede prisniveau er for højt.
3 finder det afgørende for en effektiv prisregulering, at alle operatører
underlægges pligt til ikke at diskriminere mellem de enkelte operatører. Særligt
hvis Kommissionen har en ambition om, at den foreslåede prisregulering ikke
samtidig blot bliver en mindstepris i markedet. Pligten til ikke-diskrimination
skulle efter 3´s opfattelse samtidig understøttes af en pligt til at offentliggøre
standard pristilbud.
3 finder, at Kommissionen bliver nødt til at inddrage dataroaming i
prisreguleringen, da situationen på dette område er helt tilsvarende. 3 finder, at
det er en hæmsko både for de virksomheder, hvis medarbejdere har brug for
mobil data, når de er i udlandet, men også en hæmsko for de særlige tjenester, der
bliver mulige ved en høj datahastighed, herunder musiktjenester og lignende. På
samme vis bør Kommissionen efter 3´s opfattelse se på en prisregulering af
videokald, som lider under samme mangler på reel konkurrence.
Sonofon har i sit høringssvar indledningsvist bemærket, at markedet for
international roaming i sin natur er grænseoverskridende. Sonofon har bemærket,
at de mobiludbydere, der har kundeforholdet, er afhængig af vilkår og priser på
engros-international roaming, der fastsættes af mobiloperatører i et andet land.
Sonofon er derfor enig med regeringen i, at problemerne med for høje priser på
international roaming ikke kan løses af de enkelte medlemsstater, og at en indsats
på europæisk niveau er nødvendig.
Sonofon mener fundamentalt, at EU-reguleringen bør tilrettelægges, så den
tilskynder til konkurrence mellem mobilnet og dermed på sigt en normalisering
af markedet for international roaming på linje med grundforudsætningerne i EU's
rammedirektiver.
Sonofon mener på linje med regeringen, at engrosregulering alene kan danne
grundlag for udvikling af konkurrence på markedet for international roaming.
Sonofon finder, at detailregulering dermed er unødvendig og bør udgå og alene
bringes i anvendelse, hvis det viser sig, at forbrugerne ikke i tilfredsstillende grad
får andel i den voksende konkurrence i form af lavere priser og nye og bedre
produkter.
Sonofon har nedenfor uddybet sin argumentation for de fremførte synspunkter.
Sonofon har henvist til, at det af Kommissionens forslag til forordning fremgår,
at formålet med indgrebet er at sikre det nødvendige retsgrundlag for effektiv og
passende handling med det formål at sikre en betydelig nedsættelse af taksterne
IT- og Telestyrelsen
Side 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0010.png
på international roaming i hele Fællesskabet. Af forslagets betragtninger fremgår
det endvidere, jf. f.eks. artikel 14, at en fælles ordning i form af ”den europæiske
hjemmemarkedsmodel” skal sikre konkurrencen mellem mobiloperatørerne.
Når formålet således er at sikre, at der skabes konkurrence mellem
mobiloperatørerne, bør reguleringen efter Sonofons opfattelse selvsagt indrettes,
så den bedst muligt understøtter dette formål.
Baggrunden for den udeblevne konkurrence på markedet for international
roaming og de nuværende høje detailpriser er efter Sonofons opfattelse et direkte
resultat af, at engrospriserne er høje og ofte uforudsigelige som følge af
komplicerede rabatmodeller. Desuden er det først de senere år blevet muligt at
anvende de såkaldte trafikdirigeringsinstrumenter, som kan øge sandsynligheden
for, at roamingtrafikken afvikles i det/de net, hvor udbyderen kan opnå de laveste
engrospriser.
IT- og Telestyrelsen
Der er efter Sonofons opfattelse flere forhold, der sandsynliggør, at regulering af
engrospriserne alene kan skabe grundlag for øget konkurrence. Sonofon har peget
på, at prisdannelsen på roaming er meget lig prisdannelsen på ILD (trafik til
udlandet). Lave forudsigelige engrospriser vil efter Sonofons opfattelse kunne
danne grundlag for en normalisering af international roaming på linje med den
udvikling, der fandt sted i slutningen af 90’erne, hvor prisen på ”engrosILD” blev
reduceret markant med øget konkurrence og markant lavere slutbrugerpriser til
følge.
Sonofon har endvidere peget på, at de markeder, der skal drive konkurrencen på
international roaming, i de fleste europæiske lande er konkurrenceprægede.
Markedsundersøgelsernes marked 15 (det mobile access-marked) er ifølge
Sonofon karakteriseret ved 3-4 netudbydere og adskillige service-providere og
MVNO
8
. Af samme grund er marked 15 i dag uden sektorspecifik regulering i de
fleste EU-lande.
Sonofon finder, at international roaming med lave forudsigelige engrospriser
naturligt vil indgå som et konkurrenceparameter, som tilfældet er med bl.a. ILD.
Sonofon nævner som eksempel, at den danske service-provider Lebara på kort tid
har formået at opbygge en relativ stor kundebase baseret på ILD detailpriser
anvendt som en særskilt konkurrenceparameter. En reduktion i engrospriserne på
international roaming vil efter Sonofons opfattelse resultere i attraktive marginer,
som kan skabe yderligere grundlag for national konkurrence om international
roaming, hvorved et formelt indgreb i slutbrugerprisen vil være overflødigt.
Endelig peger Sonofon på, at de fleste europæiske operatører er interesseret i, at
en større andel af deres kunder benytter sig af roaming-tjenester. Dette skyldes
blandet andet, at mange af de nye datatjenester henvender sig til kunder, som
ønsker at holde sig orienteret for eksempel via adgang til deres hjemlige
informationsplatform. Det er Sonofons opfattelse, at en større andel af kunderne
vil kun benytte roaming, hvis usikkerhed om pris og funktionalitet fjernes.
Side 10
8
Mobile Virtuel Network Operator
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0011.png
Sonofon mener, at detailprisregulering kan få en direkte negativ effekt på
udviklingen i retning af et konkurrencebaseret marked. For det første kan
regulering af slutbrugerpriserne efter Sonofons opfattelse resultere i et
prismæssigt statisk marked med manglende udvikling af nye produkter til følge.
For det andet finder Sonofon det overvejende sandsynligt, at tendensen på netop
denne type produkter, med fastsættelse af et prisloft i 25 markeder med
forskellige historiske og markedsmæssige forudsætninger, vil gå i retningen af, at
man følger den højeste fællesnævner. I særdeleshed anses det for vanskeligt at
introducere forbrugspakker i form af fast månedligt abonnement og lave faste
minutpriser eller Megabyte-priser, fremtidens internationale roaming-produkter i
tråd med den nationale udvikling.
Sonofon er dermed enig med regeringen i, at der alene bør foretages indgreb over
for engrosprisniveauet, og at detailregulering kun bør bringes i anvendelse, hvis
det efterfølgende måtte vise sig påkrævet.
IT- og Telestyrelsen
Sonofon anerkender behovet for at sikre, at slutbrugerne til enhver tid er oplyst
om priserne for international roaming. Sonofon mener, at det bør være op til det
enkelte medlemsland at tilrettelægge mekanismer, der tilfredsstiller behovet for
gennemsigtighed afhængig af produktudbud og eksisterende
transparensmekanismer på det pågældende marked.
DANSK IT (DIT) har givet udtryk for sin fulde enighed med den danske regering
og Kommissionen i vurderingen af behovet for indgreb vedrørende international
roaming. Den ifølge DIT totale mangel på rimelighed i forholdet mellem
roamingtakster, underliggende omkostninger og den meget ringe
gennemskuelighed, som brugerne står over for, har efter DIT’s opfattelse gennem
flere år været stærkt utilfredsstillende. Problemet har ifølge DIT medført en
ringere udnyttelse af teknologiens muligheder samtidig med, at mange brugere
både private og erhvervsmæssige er blevet mødt af eksorbitant høje regninger
efter ophold i udlandet.
Vedrørende spørgsmålet om regulering af engros-markedet alene eller både
engros- og detailmarkedet, er det efter DIT´s opfattelse nødvendigt at regulere
begge markeder. DIT finder ikke, at en regulering, der alene omfatter engros-
priserne, i sig selv vil garantere en sund konkurrence på detailmarkederne i
samtlige EU-lande. Heri ligger for DIT en erkendelse af, at det langt fra er alle
EU-lande, der har en konkurrencesituation svarende til Danmarks, hvor
regulering af engros-priserne alene antagelig ville være tilstrækkelig.
Problemet med roaming er efter DIT’s opfattelse for det første, at roaming er en
så lille del af de fleste brugeres forbrug, at priserne ikke i synderlig grad påvirker
valget af operatør. For det andet er problemet efter DIT´s opfattelse, at priserne i
øvrigt er så svære at få overblik over, at det yderligere svækker påvirkningen af
brugerens valg af operatør (som fastsætter detailprisen). Dette nødvendiggør
ifølge DIT en samtidig regulering af detailpriserne således, at den nedregulerede
engros-pris ikke blot ender som en ekstra fortjeneste for detail-operatøren, men
reelt kommer slutbrugerne til gode. DIT erklærer sig indstillet på, at reguleringen
af detailmarkedet bør justeres/ophøre, når der kan konstateres en tilstrækkelig
effektiv konkurrence.
Side 11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0012.png
De konkrete faktorer og procenter, der foreslås fastsat for prislofterne,
forekommer DIT fornuftige, men dog arbitrære. DIT kan tilslutte sig de
foreslåede metoder og faktorer/procenter, idet foreningen forudsætter, at der
gives adgang til løbende efter evaluering af deres virkning at justere prislofternes
fastsættelse (faktorer og procentsatser). I samme forbindelse forudsætter DIT, at
beregningen af den ”EU-gennemsnitlige mobiltermineringsafgift” foregår i en
fuldt transparent proces.
DIT bemærker, at det fremgår af artikel 10 i forslaget til forordning, at
Kommissionen ”regelmæssigt” offentliggør den gennemsnitlige
mobiltermineringsafgift. For at sikre forordningens effektive virkning ser DIT
gerne en mere præcis angivelse af intervallet for offentliggørelse, og foreningen
foreslår som udgangspunkt, at det fastsættes til hvert halve år.
Som repræsentant for de professionelle telebrugere er det desuden vigtigt for
DIT, at roamingtakster for SMS- og datatjenester også bliver underlagt prislofter.
DIT anfører, at der er tale om tjenester, der i større og større grad anvendes som
både supplement og alternativ til taletelefoni, men som på grund af ekstremt høje
priser ikke fuldt ud medfører den effektivisering, som særligt erhvervslivet ville
kunne opnå ved mere udbredt anvendelse. DIT opfordrer derfor til, at Danmark
slutter sig til de lande, der ønsker prisregulering af SMS- og datatjenester
omfattet af forordningen.
DIT bemærker, at idet lettilgængelig prisinformation er en af
grundforudsætningerne for et effektivt, konkurrencepræget marked, støtter man
som udgangspunkt ethvert tiltag, der fremmer informationsniveauet om
operatørernes detailpriser for international roaming. Det gælder ifølge DIT også
for de tiltag, der indebærer forpligtelser for operatørerne om at oplyse priser og
relaterede oplysninger. Ifølge DIT er den nuværende situation på området for
international roaming så indgrebskrævende, at informationstiltag alene kan
betragtes som supplement til mere indgribende midler. DIT stiller sig åben over
for nye, innovative metoder til at opfylde en oplysningsforpligtelse, idet det dog
forudsættes, at prisoplysningerne er tilgængelige via brugerens mobiltelefon.
Forbrugerstyrelsen (FBST) har bemærket, at international roaming er og har
været en dyr foreteelse for forbrugerne og kan med en vis ret karakteriseres som
en endnu ikke nedbrudt grænse i det indre marked. Set fra et forbrugerperspektiv
er det derfor ifølge FBST positivt, at Kommissionen nu vil regulere området.
Kommissionens opfordringer om takstnedsættelser har ifølge FBST ikke medført
resultater, hvorfor en vis form for harmonisering i Fællesskabet efter FBST
virker berettiget. FBST bemærker, at forslaget indebærer, at mobilselskaberne
skal informere kunder om priser på international roaming dels ved tegning af
abonnement og dels ved forespørgsel. En information, som forbrugeren kan
vælge at modtage via SMS eller mundtligt over mobiltelefonen. Ud fra et
forbrugerperspektiv er dette efter FBST’s opfattelse et meget positivt tiltag, som i
sig selv kan være med til at sætte fokus på priserne for roaming.
IT- og Telestyrelsen
Side 12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0013.png
FBST er enig i, at der stilles spørgsmålstegn ved det formålstjenlige i både at
regulere engros- og detailpriserne på markedet for roaming. FBST mener, at det
kan skabe risiko for en nedsat dynamik på markedet. Set fra et forbrugersynspunkt
virker engrosprisregulering som et fornuftigt valg.
Kompromisforslaget har været forelagt EU-Specialudvalget for it og
telekommunikation, hvilket gav anledning til følgende bemærkninger:
Telekommunikationsindustrien bemærkede, at der var behov for mindst tre
måneders implementeringsfrist for at sikre, at operatørerne kan implementere de
nye regler fejlfrit. Telekommunikationsindustrien bemærkede endvidere, at den frie
konkurrence ville blive sat ud af kraft, men udtrykte samtidig håb om, at
mobiltelefonen vil blive brugt flittigere i udlandet med de lavere priser.
Sonofon bemærkede, at kompromiset nok var det bedst opnåelige resultat. Sonofon
bemærkede endvidere i forlængelse af bemærkningerne fra
Telekommunikationsindustrien, at marginen til priskonkurrence var begrænset og
henviste til rapporten fra Copenhagen Economics, som var kommet frem til, at der
var detail-omkostninger på 0,13€.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil arbejde for at sikre forbrugerne lavere priser for international
roaming.
Det er regeringens holdning, at problemet med de høje priser for international
roaming ikke kan løses på nationalt niveau. De konkurrenceproblemer, der
knytter sig til international roaming, kræver derfor en indsats på
fællesskabsniveau. Regeringen hilser på den baggrund Kommissionens udspil til
en forordning vedrørende de europæiske mobiloperatørers priser for international
roaming velkommen. Regeringen deler Kommissionens bekymring over de høje
priser for international roaming, som betyder, at europæiske forbrugere betaler
for meget for at benytte deres mobiltelefon i andre medlemsstater.
Kommissionens udspil rummer indgreb over for priserne på såvel detail- som
engrosniveau. Regeringen støtter et regulatorisk indgreb rettet mod
engrosniveauet, men finder som udgangspunkt, at man bør undgå at forstyrre
markedssituationen ved automatisk at regulere på detailniveau.
Regeringen vil arbejde for, at engrosprisreguleringen baseres på en strammere
model end den af Kommissionen foreslåede. Det vil forbedre mulighederne for
konkurrence mellem mobilselskaberne.
Såfremt der kan sikres en strammere engrosprisregulering, ønsker regeringen
endvidere at arbejde for, at den eventuelle detailprisregulering justeres. Konkret
vil regeringen arbejde for, at prisloftet sættes med en højere margin, end
Kommissionen har foreslået med henblik på at sikre de bedst mulige vilkår for
konkurrencen.
Regeringen ønsker således i overensstemmelse med teleforliget som
udgangspunkt at fastholde princippet om at nå målet om lavere takster gennem
IT- og Telestyrelsen
Side 13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0014.png
den type regulering, som griber mindst mulig ind i konkurrencesituation, men er
også indstillet på at arbejde for at få vedtaget forordningen, så den snarest muligt
kan træde i kraft til fordel for forbrugerne.
Regeringen har under forhandlingerne i EU arbejdet for en model baseret på en
engrosprisregulering med en klausul om, at der gribes ind på detailniveau,
såfremt reguleringen af engrosprisen ikke inden for seks måneder har medført
markant lavere priser for forbrugerne.
Regeringen finder, at formandskabets kompromisforslag med en
forbrugerbeskyttelsespris kombineret med, at forbrugere, uafhængig af hvilket
mobilabonnement, de i øvrigt måtte have, altid kan vælge at benytte sig af
forbrugerbeskyttelsesprisen, understøtter regeringens målsætninger om
forbrugerbeskyttelse, lavere priser, øget konkurrence og innovation. Regeringen
har arbejdet for en stramning af engros- og detailregulering, og for en hurtig
vedtagelse af forordningsforslaget.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forhandlingerne i Rådets arbejdsgruppe for telekommunikation og
informationssamfundet blev indledt i september 2006.
Stort set alle medlemsstater har generelt udtrykt støtte til Kommissionens initiativ
om at nedbringe priserne på international roaming. Drøftelserne har derfor
generelt været centreret om at finde den rigtige metode til at opnå dette.
Flere medlemsstater har tidligere i processen givet udtryk for, at Kommissionens
forslag til forordning bevæger sig væk fra de principper, der følger af
teledirektivpakken, hvor regulering af detailpriserne alene anvendes i tilfælde,
hvor der ikke opnås de ønskede resultater ved regulering af engrosmarkedet. Det
vil sige, at flere medlemsstater kun ønsker, at detailpriserne reguleres, hvis det
kan konstateres, at regulering på engrosniveauet ikke har en tilfredsstillende
effekt over for slutbrugerne.
Der har dog under forhandlingerne vist sig ikke at være den fornødne opbakning til
en model, hvor der først gribes ind på detailniveau, såfremt reguleringen af
engrosprisen ikke inden for seks måneder har medført markant lavere priser for
forbrugerne.
En række medlemsstater støtter en stramning af reguleringen på engrosniveauet i
forhold til det af Kommissionen foreslåede.
Enkelte medlemsstater har rejst spørgsmålet om prisreguleringen i forordningen,
udover tale, også skal omfatte SMS- og datatjenester.
Det tyske formandskab præsenterede forud for det uformelle ministermøde i
marts 2007 et kompromisforslag. På mødet var der overordnet set stor opbakning
til formandskabets kompromisforslag indeholdende en såkaldt
forbrugerbeskyttelsespris kombineret med, at kunderne, uafhængig af hvilket
IT- og Telestyrelsen
Side 14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0015.png
mobilabonnement de i øvrigt måtte have, altid kan vælge at benytte sig af
forbrugerbeskyttelsesprisen.
På rådsmødet i december 2006 og på det uformelle ministermøde i marts 2007
udtryktes der igen fra stort set alle medlemsstater en bred opbakning til, at
priserne på international roaming nedbringes ved hjælp af en forordning.
Forordningsforslaget er på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (transport
telekommunikation og energi) den 6. – 8. juni 2007 med henblik på politisk
enighed. Der har pågået intensive drøftelser mellem Rådet, Parlamentet og
Kommissionen for at afdække mulighederne for vedtagelse af forslaget i første
læsning.
Hovedelementerne i forhandlingerne internt i Rådet og i forhold til Parlament og
Kommission har været prisniveauet for forbrugerbeskyttelsesprisen og
engrosleddet, afklaring af om kunderne automatisk skal flyttes til
forbrugerbeskyttelsesprisen, eller om den aktivt skal vælges eller en
kombination, hvor dette afhænger af abonnements udformning. Spørgsmålet om
ikrafttrædelsestidspunktet har for nogle medlemsstater også været væsentligt for
at sikre en rimelig overgangsperiode for mobiloperatørerne.
Forhandlingerne mellem det tyske EU-formandskab, Europa-Parlamentet og
Kommissionen har mundet ud i et kompromisforslag, hvorom Europa-
Parlamentet forventes at afgive udtalelse på Parlamentets samling den 21. – 24.
maj 2007. De væsentligste punkter i kompromisforslaget er:
En maksimal engrospris på 30 eurocents per minut.
En såkaldt ”forbrugerbeskyttelsespris” hvorefter den maksimale
detailpriser er på 0,49 EUR per minut (eksklusiv moms) for at ringe op
fra en mobiltelefon i udlandet og 24 eurocent per minut (eksklusiv moms)
for at modtage et opkald på sin mobiltelefon i udlandet.
Forbrugerne får automatisk forbrugerbeskyttelsesprisen, med mindre de
allerede i forvejen bevidst har valgt en type abonnement for international
roaming, der adskiller sig fra, hvad der almindeligvis gælder for
forbrugerne.
Når en forbruger rejser ind i et andet EU-land end hjemlandet, skal
forbrugerens mobilselskab gratis informere forbrugeren om prisen for at
foretage og modtage opkald i det besøgte land via en SMS.
Engrosreguleringen får virkning to måneder efter forordningens
ikrafttrædelse. Forbrugere har mulighed for at nyde godt af
forbrugerbeskyttelsesprisen allerede to måneder efter forordningens
ikrafttrædelse, hvis de aktivt vælger det. Almindelige forbrugere, der ikke
gør noget aktivt, vil senest efter tre måneder automatisk få
forbrugerbeskyttelsesprisen.
Kompromisforslaget indebærer nogle årlige prisreduktioner på både
engros- og detailniveau. Dermed skabes der grundlag for yderligere
prisfald de kommende år. Således sænkes detailpriserne med tre cent
årligt og engrospriserne med to cent årligt.
IT- og Telestyrelsen
Side 15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0016.png
Forordningen udløber efter tre år. Kommissionen har mulighed for at
stille forslag om eventuel forlængelse heraf til Europa-Parlamentet og
Rådet.
Det forventes, at der på rådsmødet vil være kvalificeret flertal for
kompromisforslaget.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på
forhandlingsoplæg den 3. november 2006.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på
orientering forud for rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den
11.-12. december 2006.
IT- og Telestyrelsen
Side 16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0017.png
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - i2010
– Årsrapport om informationssamfundet, 2007
KOM (2007) 146 endelig
Vedtagelse af rådskonklusioner
1. Resumé
i2010-årsrapporten fra Kommissionen redegør for det seneste års
udviklingstendenser på ikt-området i EU, for udviklingen på de konkrete
initiativer under i2010 samt for perspektiverne for den fremtidige udvikling på
området. Sidstnævnte inkluderer politiske prioriteringer af hvilke områder, der
skal fokuseres på hen imod midtvejsevalueringen næste år af i2010
Overordnet set vurderer Kommissionen, at det går den rigtige vej for
informationssamfundet især for så vidt angår investeringsklimaet for ikt,
udrulning af bredbånd samt et øget fokus på ikt i de nationale reformprogrammer
under Lissabon-strategien. I et fremadrettet perspektiv udstikker Kommissionen
tre hovedtemaer for arbejdet hen mod midtvejsevalueringen. I overskriftsform er
det: Next Generation Networks/fremtidens internet, brugernes perspektiv på øget
ikt anvendelse samt forholdet mellem ikt og det indre marked. Kommissionens
arbejde med midtvejsevalueringen forventes at ske med inddragelse af alle
relevante interessenter, herunder medlemsstaterne. Resultatet af drøftelserne om
evalueringen forventes forelagt Det Europæiske Råd forud for forårstopmødet i
2008.
I udkastet til rådskonklusioner bakkes der op om Kommissionens meddelelse og
prioriteringer. Konklusionerne forventes vedtaget på rådsmødet (transport,
telekommunikation og energi) den 6 .- 8. juni 2007.
2. Baggrund
Kommissionens i2010-initiativ
9
er en del af den fornyede Lissabon-strategi for
vækst og beskæftigelse og omhandler udfordringerne på dette område specifikt
for informationssamfundet. Tilknyttet i2010-initiativet er en række
foranstaltninger, som skal gennemføres i perioden 2005 til 2010.
Den årlige rapportering om i2010 er blevet etableret som følge af Rådets
konklusioner om i2010 på rådsmødet for transport, telekommunikation og energi
i december 2005, hvor medlemsstaterne opfordrede Kommissionen til dette.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmål om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
KOM (2005) 24 Kommissionens meddelelse i2010 – Et europæisk
informationssamfund for vækst og beskæftigelse
9
IT- og Telestyrelsen
Side 17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0018.png
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Kommissionen godkendte den 30. marts 2007 KOM (2007) 146, Kommissionens
meddelelse om i2010 – Årsrapport om informationssamfundet, 2007. Dansk
sprogversion af meddelelsen blev oversendt til Rådet den 12. april 2007.
Rapporten redegør for den seneste udvikling på ikt-området i EU samt
fremadrettede politiske prioriteringer gennem identifikation af emner, som der
særligt skal fokuseres på det kommende år.
Kommissionen konkluderer indledningsvist i rapporten, at vilkårene for ikt er
blevet klart forbedrede i de seneste år oven på den generelle afmatning i branchen
omkring årtusindskiftet. Det fremhæves bl.a., at investeringsklimaet i dag er langt
mere positivt orienteret over for området, hvilket dermed indikerer en øget tillid
til ikt som værende en væsentlig drivkraft i bestræbelserne på at omdanne EU til
en videnbaseret økonomi, jf. Lissabon-strategien. Kommissionen fremhæver, at
denne tendens også afspejles i den markante fremgang af ikt-baserede produkter
og ydelser på både de kommercielle markeder (eksempelvis salg af musik over
internettet) og i udbuddet af elektroniske tjenester i de offentlige forvaltninger.
Dette forstærkes yderligere af den øgede bredbåndsudrulning i medlemsstaterne,
ligesom de nationale reformprogrammer for 2006 under Lissabon-strategien i
højere grad end tidligere lægger vægt på indførelsen af deciderede ikt-strategier.
Kommissionen informerer i rapporten om en lang række konkrete initiativer, som
er søsat eller afsluttet i løbet af 2006. Endvidere peger Kommissionen på
konkrete initiativer, Kommissionen vil tage op i 2007-2008 inden for i2010-
initiativets tre hovedområder:
Et samarbejdsområde for information
Innovation og F&U på ikt-området
Inklusion, bedre offentlige serviceydelser og livskvalitet
Endelig kommer Kommissionen med konkrete temaer for den kommende
midtvejsevaluering. Blandt de emner Kommissionen beskriver kan følgende
nævnes:
Et samarbejdsområde for information
Regelsættet for elektronisk kommunikation
10
(også kendt som teledirektiverne) er
i 2006 blevet taget op til revurdering. Processen vil resultere i forslag fra
Kommissionen til ændringer af disse direktiver.
Kommissionens meddelelse om spam, spyware og skadelig software
11
udkom i
november 2006 som supplement til strategien for et sikkert
IT- og Telestyrelsen
Side 18
10
Regelsættet består af Europa-Parlamentets og Rådets direktiver 2002/19/EF,
2002/20/EF, 2002/21/EF, 2002/22/EF og 2002/58/EF samt Europa-Parlamentets og
Rådets beslutning 676/2002/EF.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0019.png
informationssamfund
12
. Der følges op på meddelelsen i 2007 bl.a. med et særligt
fokus på internetkriminalitet i form af en meddelelse og ved at evaluere IT-
Sikkerhedsagenturet
13
(ENISA) med henblik på at træffe beslutning om eventuel
forlængelse af dets mandat.
Yderligere vil Kommissionen vurdere behovet for politiske tiltag, der kan styrke
mediekompetencen og foreslå strategier inden for RFID og mobil-tv. På
indholdområdet vil Kommissionen fremme en helhedstrategi for udvikling af
indhold af høj kvalitet.
Innovation og F&U på IKT-området
For så vidt angår tiltagene med at facilitere øgede investeringer på ikt-området
(og mere generelt for innovation, forskning og udvikling) bemærkes det, at
målsætningen i Lissabon-strategien om en investeringsgrad i 2010 på 3 % af BNP
i hele EU halter betydeligt
14
. Således blev der i 2006 kun foretaget investeringer
på 1,9 % af BNP.
For at stimulere denne udvikling eksisterer der særlige støtteprogrammer i EU,
som i 2006 blev henholdsvis fornyet og oprettet. Det syvende rammeprogram for
forskning
15
(FP7) blev vedtaget i 2006, og i dets bevillinger for perioden 2007-
2013 er der specifikt afsat 9 mia. EUR til ikt, hvilket dermed er den største
enkeltpost i programmet. Derudover blev programmet for konkurrenceevne og
innovation
16
(CIP-programmet) ligeledes oprettet i 2006. I det særlige ikt-
støtteprogram under CIP-programmet er der allokeret ca. 730 mio. EUR i 2007-
2013. Yderligere bliver ikt også støttet via EU’s strukturfonde, og i perioden
2000-2006 blev der herfra kanaliseret ca. 7 mia. EUR over i ikt-relaterede
projekter.
I 2007-2008 vil Kommissionen bl.a. fremlægge forslag for Rådet om fælles
teknologiinitiativer og indlejrede systemer. Kommissionen vil gennemgå
standardiseringssituationen på ikt-området. Yderligere vil Kommissionen fortsat
koordinere politikken for indførelse af ikt og inden for e-business gennemgå
strategier og tendenser samt formulere de politiske tiltag, der skønnes
nødvendige. Endelig vil Kommissionen drøfte behovet for handling på området
for e-færdigheder og beskæftigelsesevne.
Inklusion, bedre offentlige serviceydelser og livskvalitet
11
IT- og Telestyrelsen
Side 19
KOM (2006) 688 Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af spam, spyware og
skadeligt software
12
KOM (2006) 251 Kommissionens meddelelse om en strategi for et sikkert
informationssamfund – “Dialog, partnerskab og myndiggørelse”
13
Etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 460/2004 af 10. marts
2004 om oprettelse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed
14
Af investeringerne forudsættes de 2 % at komme fra den private sektor
15
Etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.1982/2006/EF af 18.
december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning,
teknologisk udvikling og demonstration (2007-20013)
16
Etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr, 1639/2006/EF af 24. marts
2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0020.png
I juni måned 2006 blev refleksionsprocessen vedrørende inklusion sat i gang ved
en konference i Riga. Inklusion betegner overordnet nødvendigheden af at sikre,
at alle borgere bliver inkluderet i informationssamfundet, og refleksionsprocessen
omhandler konkret tilgængeligheden af ikt (herunder bredbåndsadgang) samt
strategier for ikt-kompetencer. Kommissionen vil i 2007 bl.a. fremkomme med
en helhedsstrategi for området. Senere i 2008 vil der blive iværksat et egentligt
initiativ for inklusion. Endvidere vil Kommissionen iværksætte foranstaltninger i
bestræbelserne på at give alle europæere bredbåndsadgang.
For så vidt angår den offentlige sektor bemærker Kommissionen, at der er sket en
del udvikling af de elektroniske tjenester især på forvaltnings- og
sundhedsområdet. Det er dog samtidig Kommissionens opfattelse, at der udestår
en del udfordringer vedrørende interoperabilitet mellem de nationale systemer
med henblik på brug på tværs af landegrænser. Dette vil der blive fulgt op i 2007
ved i regi af IDABC-programmet at revidere den europæiske
interoperabilitetsramme
17
. Samtidig forventer Kommissionen at udarbejde en
konkret henstilling om interoperabilitet på e-sundhed i indeværende år. Slutteligt
annoncerer Kommissionen, at man i 2007-2008 agter at iværksætte en række
pilotprojekter under CIP-programmet vedrørende bl.a. elektronisk identifikation
(e-ID) og offentlige elektroniske indkøb.
Ud over de økonomiske og konkurrencemæssige målsætninger for udbredelsen af
ikt har området også en social dimension og muligheden for at bidrage til
forbedret livskvalitet. Således vil Kommissionen iværksætte flere initiativer, der
skal sikre ældres inddragelse i informationssamfundet og initiativer til støtte af
kulturel mangfoldighed. Herunder vil Kommissionen i indeværende år søsætte
flagskibsinitiativer vedrørende ”en god alderdom i informationssamfundet” og
”ikt til støtte for bæredygtig vækst” samt vurdere de tidligere flagskibsinitiativer
om digitale biblioteker og intelligente biler.
Midtvejsevalueringen
I et fremadrettet perspektiv identificerer Kommissionen tre overordnede temaer,
som bør drøftes i forbindelse med midtvejsevalueringen af i2010 i foråret 2008
(denne vil erstatte årsrapporten):
For det første ser man en række klare tendenser hen imod udviklingen af nye
netteknologier
18
, som er kendetegnet ved en høj grad af brugerinddragelse
(nye brugergrænseflader og web-tjenester mv.). Disse forudses at have en
markant betydning for innovationsniveauet på ikt-området. Kommissionen
bemærker, at selvom ikke alle aspekter ved fremtidens net og internet bliver
virkelighed her og nu, kan der allerede identificeres hindringer for
udviklingen. Disse har mange facetter så som investeringer i båndbredde,
netneutralitet og frekvensressourcer. Derfor bør der i god tid startes en debat
om udviklingen på sigt, hvor behovet for politiske tiltag undersøges.
For det andet ser Kommissionen i tendensen mod mere brugerskabt indhold
en række udfordringer for så vidt angår brugerperspektivet. Kommissionen
http://ec.europa.eu/idabc/en /document/6227
Oftest benævnt under samlebetegnelsen Next Generation Networks (NGN)
IT- og Telestyrelsen
Side 20
17
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0021.png
finder, at dette kan medføre nye udfordringer omkring eksempelvis
ophavsrettigheder, manglende interoperabilitet, uklare aftalevilkår og
beskyttelsen af privatlivets fred. Kommissionen henviser til, at brugerne i
stigende grad bekymrer sig om disse forhold, og det opfordres de politiske
beslutningstagere til at reagere på.
For det tredje henviser Kommissionen til, at det bør overvejes, hvordan man
mest effektivt kan sikre udbud af online-tjenester på tværs af landegrænserne.
Det sker med reference til styrkelse af det indre marked. Som eksempel
nævnes patienters mulighed for via internettet at søge behandlingsmuligheder
på tværs af landegrænser og lægers mulighed for at tilbyde deres ydelser på
afstand. Kommissionen bemærker derfor, at overvejelserne om det indre
marked rækker ud over gennemgangen af regelsættet for elektronisk
kommunikation.
IT- og Telestyrelsen
Side 21
For at forberede midtvejsevalueringen vil Kommissionen indlede drøftelser på
flere niveauer, herunder i i2010 Højniveaugruppen
19
, hvor alle medlemsstater
deltager, og ved inddragelse af øvrige interessenter. Ligeledes vil der blive
gennemført bred offentlig høring over midtvejsevalueringen.
Hensigten med evalueringen er at sikre, at i2010-initiativet til stadighed er en
gyldig referenceramme for den europæiske ikt-politik.
Resultatet af disse drøftelser vil blive forelagt Det Europæiske Råd på
forårstopmødet i 2008.
Udkast til rådskonklusioner
Udkastet til rådskonklusioner reflekterer hovedemnerne i Kommissionens
meddelelse og indeholder invitationer til såvel Kommissionen, medlemsstaterne
og øvrige interessenter.
Udkastet understreger forbindelsen mellem en aktiv ikt-politik og muligheden for
at nå Lissabon-målsætningerne. I den forbindelse opfordres til et bredt baseret
samarbejde mellem alle interessenter. Mere konkret henvises til betydningen af
syvende rammeprogram for forskning og til ikt-støtteprogrammet, der er en del af
programmet for konkurrenceevne og innovation. Endelig henvises til
betydningen af, at der er fokus på forskellige brugergruppers behov, når
produkter og tjenester udvikles.
Konklusionsudkastet indeholder endvidere opfordringer til Kommissionen om at
arbejde videre med temaerne for midtvejsevalueringen af i2010. Endvidere
opfordres Kommissionen bl.a. til at fremme dialogen mellem alle interessenter
inden for eInklusion.
Såvel Kommission som medlemsstater opfordres til at arbejde videre inden for en
række områder. Det gælder således inden for eInklusion i bredere forstand, hvor
alle interessenter bør involveres, yderligere fremme af digital forvaltning,
19
Højniveaugruppen er en embedsmandsgruppe etableret og ledet af Kommissionen. Den
tjener som forum for løbende drøftelser af i2010-strategien.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0022.png
fremme af mangfoldigt digitalt indhold, øget brug af bredbåndstjenester og
udvikling af næste generations netværk. Endvidere opfordres til støtte til mere
fleksibel og effektiv udvikling af frekvensanvendelsen. Endelig opfordres der til,
at disse temaer inddrages i forberedelserne af Det Europæiske Råds møde i
foråret 2008.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet
Hverken rapporten eller udkastet til rådskonklusioner har i sig selv nogen
umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det
offentlige eller konsekvenser for EU’s budget og medfører ikke i sig selv
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er dog muligt, at
anbefalingerne i rapporten kan blive fulgt op af konkrete forslag til retsakter,
rådskonklusioner eller andre politiske erklæringer med sådanne konsekvenser i
fremtiden.
9. Høring
Sagen har været i høring i EU-specialudvalget for it og telekommunikation.
Telekommunikationsindustrien bemærkede, at det var glædeligt, at det går bedre
med ikt i Europa. Dog bemærkedes, at det ville være mere relevant at
sammenligne med situationen i andre dele af verden som f.eks. USA og Asien
frem for at sammenligne med fortiden.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ser med tilfredshed, at Kommissionen finder, at resultaterne for ikt-
området i det forgangne år generelt er positive. Regeringen støtter
Kommissionens målsætning om at bevare i2010 som en gyldig referenceramme
for Europas politik for informationssamfundet og medier. Regeringen kan støtte,
at de af Kommissionen udpegede temaer for midtvejsevalueringen danner
grundlag for arbejdet og drøftelserne frem mod selve midtvejsevalueringen i
2008.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Meddelelsen blev præsenteret på møde i den 19. april 2007 i Rådets
arbejdsgruppe for telekommunikation og informationssamfundet. Der var kun i
begrænset omfang bemærkninger til meddelelsen i den forbindelse.
IT- og Telestyrelsen
Side 22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udkastet til Rådets konklusioner har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe for
telekommunikation og informationssamfundet. Hovedlinierne i udkastet synes at
have opbakning fra medlemsstaterne. Det foreliggende udkast betragtes fra dansk
side som tilfredsstillende.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Nærværende sag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
IT- og Telestyrelsen
Side 23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0024.png
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om
radiofrekvensidentifikation (RFID) i Europa: vejen til en politisk
referenceramme.
KOM (2007) 96 endelig
Præsentation og drøftelse
1. Resumé
I sin meddelelse redegør Kommissionen for radiofrekvensidentifikation (RFID) i
Europa. Meddelelsen er første skridt mod en strategisk ramme, som skal
adressere konsekvenserne ved RFID anvendelse, såvel de etiske konsekvenser
som behovet for at beskytte privatlivets fred, sikkerhed, anvendelsen af RFID
identifikationsdatabaser, tilgængelighed af radiospektrum, etablering af
harmoniserede internationale standarder samt bekymringen over de eventuelle
sundheds- og miljømæssige bivirkninger. RFID har politisk betydning, fordi
teknologien potentielt kan fremme vækst og beskæftigelse og dermed bidrage til
opfyldelsen af Lissabon strategien.
RFID teknologiens mange anvendelsesmuligheder kræver imidlertid, at
implementering af teknologien respekterer de fundamentale værdier,
persondatabeskyttelse og privatlivets fred. Det eksisterende direktiv om
databeskyttelse
20
er gældende uanset teknologi og finder således også anvendelse
på RFID.
Meddelelsen nævner, at der er behov for at følge behovet for allokering af RFID
frekvenser i takt med den stigende anvendelse af teknologien. Det fastslås
endvidere, at der ikke forventes negative konsekvenser for miljø og sundhed som
følge af anvendelse af RFID. RFID teknologi er fortsat et forskningsområde og
under udvikling. Kommissionen opfordrer i meddelelsen de europæiske og
internationale standardiseringsorganer og industrifora til at sikre, at
standardiseringen af RFID opfylder de europæiske krav til privatlivets fred,
sikkerhed, intellektuelle rettigheder og licensstyring.
Endeligt anmoder Kommissionen om Europa-Parlamentet og Rådets opbakning
til iværksættelse af de tiltag, der beskrives i meddelelsen.
2. Baggrund
Radiofrekvensidentifikation (RFID) er en teknologi, som tillader automatisk
identifikation og dataopsamling ved anvendelse af radiofrekvenser.
RFID har potentiale til at gavne europæere på mange måder: Sikkerhedsmæssigt
(for eksempel sporbarhed inden for fødevarer, sundhed og kopisikring af medicin),
IT- og Telestyrelsen
Side 24
20
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0025.png
samt i forbindelse med bekvemmelighed (for eksempel korte køer ved kassen i
supermarkedet og mere præcis og pålidelig bagagehåndtering i lufthavne).
Meddelelsen slår fast, at yderligere udvikling og udbredt brug af RFID kan styrke
informations- og kommunikationsteknologiens (IKT) rolle som drivkraft for
innovation og vækstfremme.
Allerede i dag er Europa en førende region inden for RFID-relateret forskning og
udvikling, ikke mindst takket være støtten fra mange europæiske
forskningsprogrammer. Forskningsområdet vedrører innovative applikationer,
smarte sensorer, aktuatorer
21
og intelligente net.
På industrisiden er store europæiske virksomheder på forkant med at udbyde RFID
løsninger, og mange små og mellemstore virksomheder har med succes
introduceret denne teknologi. Men selvom markedet for RFID systemer i EU
vokser med omkring 45 procent om året, er væksten bagud sammenlignet med en
60 procent vækstrate på det globale marked
22
. En sådan ”vækst kløft” vil mindske
informationssamfundets bidrag til vækst og beskæftigelse.
RFID er teknologisk og kommercielt klart, men flere faktorer gør, at der holdes
igen med udnyttelsen. Ikke mindst er der behov for en tydelig og forudsigelig
juridisk og politisk referenceramme, som vil gøre teknologien acceptabel for
brugerne. Rammen skal adressere følgende: De etiske konsekvenser, behovet for at
beskytte privatlivets fred samt sikkerhed, styring af brugen af RFID
identifikationsdatabaser, tilgængelighed af radiospektrum, etablering af
harmoniserede internationale standarder samt bekymringen over eventuelle
sundheds- og miljømæssige bivirkninger.
For at imødegå disse udfordringer gennemførte Kommissionen fra juli til
september 2006 en bred offentlig høring. Høringen resulterede i 2190 svar fra
borgere, virksomheder, producenter og forskere i og uden for Europa.
Resultatet af Kommissionens høring understregede borgernes bekymring om RFID
som en indgribende teknologi. Meddelelsen understeger, at det er oplagt, at
rammerne for anvendelse af RFID må være afstukket socialt, politisk, etisk og
juridisk. De mange fordele ved anvendelsen af RFID teknologi kan kun høstes,
hvis tilstrækkelige garantier herfor er etableret.
RFID er omfattet af databeskyttelsesdirektivet
23
. Databeskyttelsesdirektivet er
suppleret af det telespecifikke databeskyttelsesdirektiv
24
, som omhandler offentlige
21
IT- og Telestyrelsen
Side 25
"Sensorer og aktuatorer er komponenter til registrering af fysiske, kemiske og
biologiske parametre.
22
"RFID chips: Future technology on everyone's lips", Deutsche Bank Research,
February 20, 2006.
23
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger
24
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske
kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk
kommunikation)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0026.png
elektroniske kommunikationstjenester i offentlige kommunikationsnet. Som følge
heraf vil mange RFID applikationer kun være omfattet af
databeskyttelsesdirektivet.
Som følge af direktiverne skal myndigheder i medlemsstaterne sikre, at
direktivernes bestemmelser er implementeret korrekt, herunder at anvendelsen af
RFID applikationer er i overensstemmelse med privatlivets fred og
databeskyttelseslovgivningen. Det kan derfor være nødvendigt at udarbejde en
praktisk vejledning i implementering af nye teknologier så som RFID, hvilket er
forudset i direktiverne. Denne proces fordrer en gennemgang af disse vejledninger
på nationalt niveau af de relevante myndigheder, samt en gennemgang på
europæisk niveau under artikel 29-arbejdsgruppen.
25
Arbejdsgruppen er nedsat i
medfør af artikel 29 i direktiv 95/46/EF som et uafhængigt europæisk rådgivende
organ vedrørende databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred.
For så vidt angår frekvensressourcer beskriver meddelelsen, at der for nuværende
er adskillige frekvensbånd til rådighed for RFID, som ikke kræver
frekvenstilladelser
26
. Kommissionen har vedtaget en beslutning
27
om at anvende
RFID i UHF båndet. I den offentlige høring peger næsten ¾ af respondenterne på,
at dette er tilstrækkeligt inden for en tidshorisont på tre til ti år.
Den offentlige høring afspejlede også, at der er bekymring over de sundheds- og
miljømæssige konsekvenser ved en udbredt brug af RFID. Meddelelsen slår fast, at
RFID komponenter, der måtte indeholde miljøskadelige komponenter vil falde
under direktiv 2002/96/EC om affald af elektrisk og elektronisk udstyr, ligesom
den forventede udstråling fra RFID systemer er langt under grænseværdierne. Der
forventes således ikke konsekvenser for miljø og sundhed som følge af anvendelse
af RFID.
På europæisk plan vil Kommissionen fortsætte med at analysere mulighederne for
at adressere de identificerede bekymringer og emner i en drøftelse med relevante
interessenter. I den forbindelse vil Kommissionen etablere en RFID
interessentgruppe med en bred sammensætning. Gruppen bliver nedsat for en
periode på to år. Gruppen vil være et forum for åben dialog mellem
forbrugerorganisationer, markedsaktører, nationale og europæiske myndigheder
samt databeskyttelsesmyndigheder med henblik på at forstå og håndtere
bekymringer vedrørende RFID.
For så vidt angår forskning, er der under det 7. rammeprogram identificeret fire
udfordringer, der indeholder RFID (omhandlende sundhed, intelligente biler,
mikro- og nanosystemer, organisk elektronisk og fremtidige netværk. Foranlediget
af den offentlige høring vil Kommissionen støtte den videre udvikling af teknologi,
der kan sikre privatlivets fred
25
IT- og Telestyrelsen
Side 26
Artikel 29 arbejdsgruppen har vedtaget "Working paper 105 on data protection issues
related to the RFID technology" (http://ec.europa.eu/justice_home/fsj/
privatlivets
fred/docs/wpdocs/2005/wp105_en.pdf).
26
‘General Authorisation’, according to Article 5(1) of the Authorisation Directive
(2002/20/EC).
27
2006/804/EF: Kommissionens beslutning af 23. november 2006 om samordning af
frekvensressourcer til RFID-udstyr til trådløs identifikation, som anvender UHF-båndet
(meddelt under nummer K(2006) 5599)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I relation til standardisering opfordrer Kommissionen de europæiske
standardiseringsorganer til i samarbejde med relevante industrifora at sikre, at såvel
internationale som europæiske standarder møder europæiske behov i særdeleshed
inden for privatlivets fred, sikkerhed, intellektuelle ejendomsrettigheder og
frekvenstilladelser. Standardisering vil blive afsluttet gennem international dialog
mellem Kommissionen og repræsentanter fra USA, Kina, Korea og Japan for at
sikre samarbejde om standarder inden for visse sektorer for eksempel
containersikkerhed, forfalskninger, lufttransport og farmaceutiske produkter.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Meddelelsen slår fast, at radiofrekvensidentifikation (RFID) har potentiale til at
være til gavn for europæere, og at yderligere udvikling og udbredt brug af RFID
kan styrke informations- og kommunikationsteknologiens (IKT) rolle som drivkraft
for innovation og vækstfremme. Den offentlige høring har dog vist, at der i relation
til beskyttelse af privatlivets fred, sikkerhed, sundhed og miljø med videre, er
bekymring for konsekvenserne af en udbredt brug af RFID.
Meddelelsen foreslår fire instrumenter anvendt til imødegåelse af de
identificerede udfordringer:
Teknologisk udvikling under det 7. rammeprogram, hvor der er fire
udfordringer, som indeholder RFID samt udvikling af
sikkerhedsteknologi,
Multi-interessent-debat med dannelse af en RFID interessentgruppe i en
periode på to år,
Selvregulering gennem støtte til udarbejdelse af vejledninger og ”best
practice” i samarbejde med artikel 29 arbejdsgruppen, samt udgivelse af
en anbefaling til offentlige myndigheder og interessenter,
Eventuel indsættelse af bestemmelser om RFID ved revision af det
telespecifikke databeskyttelsesdirektiv.
Afslutningsvist anmoder Kommissionen om EuropaParlamentets og Rådet
opbakning til iværksættelse af de beskrevne tiltag.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Området er i dag reguleret af
IT- og Telestyrelsen
Side 27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 som ændret ved lov nr. 280 af 25. april 2001
og lov nr. 552 af 24. juni 2005 om behandling af personoplysninger
Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 784 af 28. juli 2005
Dansk radiogrænseflade for Radioanlæg til identifikation (RFID) Nr. 00
051 December 2006 udstedt i medfør af § 9 i lov om radio- og
teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse
nr. 912 af 5. november 2002
Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for gældende dansk ret, men det
kan ikke udelukkes, at den vil kunne få konsekvenser, hvis Kommissionen følger
meddelelsen op med initiativer, der kræver yderligere regulering i Danmark.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet
Meddelelsen skønnes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser.
Meddelelsen skønnes ikke at have væsentlige konsekvenser for miljøet.
Afhængigt af, hvorledes det offentlige og erhvervslivet vælger at gennemføre
Kommissionens opfordringer, vil det kunne medføre udgifter for staten og
eventuelt tillige administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er for tidligt
at estimere omfanget heraf.
9. Høring
Meddelelsen har været i høring i EU-specialudvalget for it og
telekommunikation. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Kommissionens meddelelse om "radiofrekvensidentifikation (RFID) i Europa”
vurderes at være i tråd med regeringens prioriteringer på området og i
overensstemmelse med planlagte eller allerede iværksatte tiltag. Regeringen
støtter teknologi, herunder RFID som middel til vækst og beskæftigelse.
Regeringen er enig i, at ny teknologi skal tage hensyn til beskyttelse af
privatlivets fred. Det kan eksempelvis oplyses, at der i regi af Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling er nedsat et såkaldt Privacy Forum med en
bred deltagerkreds, som i efteråret skal fremlægge et katalog med anbefalinger på
området til ministeren.
Regeringen imødeser udviklingen af Kommissionens strategiske referenceramme
inden for RFID.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til andre landes holdning til
Kommissionens meddelelse.
IT- og Telestyrelsen
Side 28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
IT- og Telestyrelsen
Side 29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens præsentation om Det Europæiske Agentur for Net- og
Informationssikkerhed, ENISA
Præsentation
1. Resumé
Europa-parlamentet og Rådet vedtog i marts 2004 en forordning om oprettelse af
et uafhængigt agentur, der skal arbejde for at sikre et højt it-sikkerhedsniveau i
EU og for at udvikle en sikkerhedskultur i EU. Agenturet skal desuden rådgive
Rådet, Kommissionen og de enkelte medlemsstater om it-sikkerhed. Det
Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed, ENISA, blev oprettet i
2004 og er placeret på Kreta.
Formålet med ENISA er at bidrage til et højt niveau for net- og
informationssikkerhed i EU og tilvejebringe en kultur for net- og
informationssikkerhed samt at fremme et bredt samarbejde mellem den offentlige
og den private sektors aktører.
Der er i 2007 udarbejdet en ekstern evaluering af ENISA og de mål, agenturet
har nået i sine tre første leveår. Evalueringen er mundet ud i en rapport, hvor der
i konklusionen peges på, at ENISA’s aktiviteter har været gode og i
overensstemmelse med arbejdsprogrammet. Aktiviteterne har dog ikke været
tilstrækkelige til at nå de høje mål, der var lagt op til i forordningen. Rapporten
har været genstand for foreløbige drøftelser i bl.a. ENISA’s bestyrelse.
Det må forventes, at Kommissionen på Rådsmødet vil præsentere de foreløbige
resultater af evalueringen samt fremkomme med de første tilkendegivelser af sine
egne konklusioner. Disse vil senere blive formuleret i en meddelelse fra
Kommissionen.
2. Baggrund
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 oprettedes et
uafhængigt agentur, der skal arbejde for at sikre et højt it-sikkerhedsniveau i EU
og for at udvikle en sikkerhedskultur i EU. Agenturet skal desuden rådgive
Rådet, Kommissionen og de enkelte medlemsstater om it-sikkerhed. Det
Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed, ENISA, blev oprettet i
2004 og er placeret på Kreta.
Der er i 2007 udarbejdet en ekstern evaluering af ENISA og de mål, agenturet
har nået i sine tre første leveår. Evalueringen er mundet ud i en rapport, hvor der i
konklusionen peges på, at ENISA’s aktiviteter har været gode og i
overensstemmelse med arbejdsprogrammet. Aktiviteterne har dog ikke været
tilstrækkelige til at nå de høje mål, der var lagt op til i forordningen. Rapporten
har været genstand for foreløbige drøftelser i bl.a. ENISA’s bestyrelse.
IT- og Telestyrelsen
Side 30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det må forventes, at Kommissionen på Rådsmødet vil præsentere de foreløbige
resultater af evalueringen samt fremkomme med de første tilkendegivelser af sine
egne konklusioner. Disse vil senere blive formuleret i en meddelelse fra
Kommissionen.
På baggrund af de foreløbige drøftelser må det forventes, at Kommissionen vil
pege på, at ENISA’s overordnede formål er at skabe en fælles forståelse i Europa
af problemerne omkring informationssikkerhed. Dette er nødvendigt for, at
nettene og informationssystemerne i EU kan fungere stabilt og sikkert.
Agenturet skal derfor være i stand til at yde bistand i forbindelse med
anvendelsen af fællesskabsforanstaltninger vedrørende net- og
informationssikkerhed. Dets indsats skal medvirke til at skabe interoperabilitet
mellem sikkerhedsfunktioner i net og informationssystemer, således at det indre
marked kan fungere effektivt.
Agenturet skal øge både Fællesskabets og medlemsstaternes evne til at reagere på
net- og informationssikkerhedsproblemer, og det skal spille en central rolle for
sikkerheden i Europas net og informationssystemer samt udviklingen af
informationssamfundet generelt.
Behovet for koordinering og samarbejde er forøget i forhold til 2004, hvor
ENISA blev etableret. Der er således en klar begrundelse for ENISA’s fortsatte
eksistens, men Kommissionen må forventes at henlede opmærksomheden på en
række punkter, hvor der må ske ændringer.
Bestyrelsen i ENISA har således peget på områder, hvor der kan sættes ind for at
skærpe indsatsen på området for it-sikkerhed. Det forventes, at Kommissionen vil
læne sig op ad disse.
På kort sigt er der behov for følgende:
Større opmærksomhed på anvendelsen af ressourcer i ENISA
Større vægt på mål og succes/fiasko indikatorer
Fornyet fokus på marketing- og kommunikationsaktiviteter
Revidering af den interne organisation og arbejdsprocesser
IT- og Telestyrelsen
Side 31
På længere sigt er der behov for følgende:
Det regulatoriske grundlag bør gøres mere bredt frem for veldefineret
Agenturets størrelse og mængden af ressourcer bør øges
Direktionens rolle bør revideres
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
378237_0032.png
En højt profileret ekspert bør udpeges til at agere som ambassadør
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Den stadigt øgede anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi
kræver et højt niveau af sikkerhed, og der er derfor behov for en samlet
europæisk indsats på dette område.
Den foreløbige evaluering af ENISA viser, at agenturets aktiviteter har været
gode og i overensstemmelse med arbejdsprogrammet, men de har alligevel ikke
været tilstrækkelige til at nå de høje mål, der var lagt op til i forordningen.
6. Europa- Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om Kommissionens præsentation.
7. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor
Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet
Kommissionens præsentation om ENISA har ikke i sig selv konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Den
kommende meddelelse kan blive fulgt op af initiativer, der kan medføre
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Idet meddelelsen endnu ikke foreligger, er det for tidligt at
estimere et eventuelt omfang heraf.
9. Høring
Sagen har været i høring i i EU-specialudvalget for it og telekommunikation.
TDC bemærkede, at der burde fokuseres på agenturets ressourcceeffektivitet, idet
det i de første år havde haft vanskeligt ved at holde sine budgetter. Der burde kun
tildeles nye ressourcer, hvis der var nye opgaver at løse.
IT- og Telestyrelsen
Side 32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er Danmarks opfattelse, at ENISA efter en længere etableringsperiode er godt
i gang med væsentlige initiativer, som reelt bidrager til at løfte de opgaver
ENISA er pålagt i forordningen. ENISA bidrager således til at styrke det
generelle informationsniveau om it-sikkerhed og til udviklingen af netværk og
erfaringsudveksling på tværs af medlemslandene.
Danmark har til stadighed været fokuseret på nødvendigheden af et højt it-
sikkerhedsniveau og regeringen har stor opmærksomhed mod dette område.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De foreløbige drøftelser af evalueringen af ENISA viser, at der er bred opbakning
til behovet for en koordinerende enhed om it-sikkerhed.
IT- og Telestyrelsen
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om Kommissionens præsentation om ENISA er ikke tidligere forelagt
Folketingets Europaudvalg.
Side 33