PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2805 - Transport, tele og energi Bilag 3
Offentligt

Udkast

NOTAT

DEPARTEMENTET

Dato

J. nr.

24. maj 2007

121-22

EU- og Luftfartskontoret

Andreas Færgemann

Telefon 33 92 33 59

[email protected]

Samlenotat: Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi)

den 22. marts 2007

Dagsordenpunkt 7 Indre energimarked ........................................................................... 2

Dagsordenpunkt 8 Internationale relationer på energiområdet...................................... 7

Dagsordenpunkt 9 Energy Star-programmet) ............................................................... 10

Dagsordenpunkt 10 Liberalisering af posttjenester ....................................................... 16

Dagsordenpunkt 11 Civil satellitnavigationssystem Galileo ........................................... 42

Dagsordenpunkt 12 Europæisk energistrategi for transport.......................................... 42

Dagsordenpunkt 13 Wider Europe .................................................................................48

Dagsordenspunkt 14 Indlandstransport af farligt gods ................................................. 56

Dagsordenpunkt 15 Interoperabilitet i Fællesskabets jernbanesystem ......................... 65

Dagsordenpunkt 16 Forslag om ændring af jernbanesikkerhedsdirektivet .................. 69

Dagsordenpunkt 17 Forslag om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur ................ 72

Dagsordenspunkt 18 Fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et

europæisk luftfartssikkerhedsagentur (EASA), KOM (2005) 579 ................................. 76

Dagsordenspunkt 19 3. luftfartspakke ........................................................................... 83

Dagsordenspunkt 20 Rådskonklusioner om Den formelle etablering af SESAR-

fællesforetagendet .......................................................................................................... 91

Dagsordenspunkt 21 Rådskonklusioner om ICAO’s generalforsamling

vedrørende spørgsmålet om inkludering af luftfartsaktiviteter i EU’s

kvotehandelsordning ...................................................................................................... 94

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 7. Indre energimarked

Side 2/98

a) Meddelelse: Udsigt for det indre marked for el og gas

b) Sektorundersøgelse af gas og elmarkederne

c) Plan for hovedopgaverne i sammenkoblingen af forsyningsnet

1. Resumé

På forårsmødet i Det Europæiske Råd 8. – 9. marts 2007 godkendte stats- og

regeringscheferne Kommissionens forslag til handlingsplan for en energipoli-

tik for Europa. Som grundlag for handlingsplanen forelå Kommissionens

strategiske energiredegørelse, bilagt en række redegørelser, herunder de i

ovenstående punkt a) – c) nævnte: Meddelelse om medlemsstaternes gennem-

førelse af det indre marked for el og gas, undersøgelse af konkurrenceforhol-

dene inden for de to sektorer, samt plan for prioriterede sammenkoblinger

mellem medlemsstaternes el- og gasnet.

Det Europæiske Råd var bl.a. enigt om, at der er behov for



en effektiv adskillelse af forsynings- og produktionsaktiviteter fra driften

af nettene (unbundling),



yderligere harmonisering af beføjelser og styrkelse af de nationale ener-

giregulatorers uafhængighed, samt oprettelse af en uafhængig ordning,

så nationale regulatorer kan samarbejde og træffe afgørelse om vigtige

grænseoverskridende spørgsmål,



oprettelse af en ny fællesskabsordning for transmissionssystemoperatø-

rer, der skal forbedre koordineringen af nettets drift og dets sikkerhed, og



øget sammenkobling og udbygning af nettene med henblik på forbedring

af konkurrencen og integrationen af vedvarende energikilder på land så-

vel som på havet.

Energipunkterne ventes drøftet om eftermiddagen den 6. juni og eneste sub-

stanspunkt er en bordrunde vedrørende udviklingen af det indre energimar-

ked. Der skal ikke træffes beslutninger eller vedtages konklusioner. Formand-

skabet har fremlagt fire spørgsmål, der knytter an til ovenstående punkter,

med henblik på at målrette drøftelserne.

2. Baggrund

På forårstopmødet den 8. – 9. marts 2007 gjorde Det Europæiske Råd det

klart, at det var nødvendigt at øge konkurrencen, sikre effektiv regulering og

opmuntre til investeringerne med henblik på at gavne forbrugerne i EU’s indre

marked for el og naturgas. Relevansen af denne konstatering understreges af,

at den formelle fulde åbning af el- og gasmarkederne for alle forbrugerkatego-

rier finder sted den 1. juli 2007.

Det Europæiske Råd var bl.a. enigt om, at der er behov for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



en effektiv adskillelse af forsynings- og produktionsaktiviteter fra

driften af nettene (unbundling),

yderligere harmonisering af beføjelser og styrkelse af de nationale

energiregulatorers uafhængighed samt oprettelse af en uafhængig

ordning, så nationale regulatorer kan samarbejde og træffe afgørelse

om vigtige grænseoverskridende spørgsmål

oprettelse af en ny fællesskabsordning for transmissionssystemope-

ratører, der skal forbedre koordineringen af nettets drift og dets sik-

kerhed

relevante investeringssignaler, som bidrager til en effektiv og mere

sikker drift af transmissionsnettet

Side 3/98

Det Europæiske Råd bekræftede endvidere behovet for yderligere sammenkob-

ling med henblik på videreudvikling af det indre marked samt integrationen af

vedvarende energikilder på land såvel som på havet

EU-Kommissionen har tilkendegivet, at den i løbet af 3. eller 4. kvartal 2007

agter at fremlægge en tredje liberaliseringspakke af foranstaltninger, der skal

sikre den fulde gennemførelse af det indre marked for el og gas. Pakken vil

sandsynligvis rette sig mod fire hovedområder inden for rækken af foranstalt-

ninger, nemlig adskillelse (unbundling), effektiv regulering, infrastruktur og

samarbejde mellem de systemansvarlige selskaber (transmissionssystemopera-

tørerne, TSO’erne).

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincip

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål

Formålet med drøftelsen på rådsmødet den 6. juni 2007 er at skabe større

klarhed om synspunkterne i Rådet vedrørende centrale aspekter i reguleringen

af det indre energimarked, forud for Kommissionens fremlæggelse af sin tredje

liberaliseringspakke.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

7. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor af sagen

Der er ikke tale om en retsakt.

8. Høring

De tre dokumenter har ikke været sendt i høring.

9. Indhold

Kommissionen vurderer, at bestræbelserne for at skabe et integreret indre

energimarked i EU indtil videre har været en begrænset succes. Selv om der

kan spores positive resultater, er konklusionen på Kommissionens undersøgel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ser, at der fortsat er behov for en stor indsats for at frigøre det økonomiske po-

tentiale, der vil følge af en effektiv liberalisering af energisektoren.

Side 4/98

Kommissionen mener derfor, at det nu er tid til at overveje mulighederne for at

tilskynde til et videre gennembrud i arbejdet med at skabe et fuldt funktionelt

el- og gasmarked. På denne baggrund foreslår Kommissionen en række konkre-

te initiativer, hvoraf de væsentligste er:



Med henblik på at øge konkurrencen i markedet agter Kommissionen at

undersøge mulige løsninger, der kan sikre en klar adskillelse af trans-

missionsnetsaktiviteter og konkurrenceudsatte aktiviteter (”unbund-

ling”). Kommissionen præsenterer to modeller, nemlig 1. Fuld ejer-

mæssig unbundling, der fremhæves som den bedste løsning og 2. ISO

(independent system operators), hvor det kommercielle selskab stadig

ejer net-aktiver, men ikke blander sig i driften. Et sådant system er i

kraft i bl.a. Skotland. Hensigten med dette er at opnå fuld uafhængig-

hed for transmissionssystemoperatørerne (TSOer) fra kommercielle de-

le/integrerede selskaber. Dette skal bl.a. forbedre betingelserne for in-

frastrukturinvesteringer, forbedre adgangen for nye aktører og dermed

i sidste ende konkurrencen.

Regulatorerne (tilsynsmyndighederne) skal styrkes og det foreslås at de

skal have beføjelser til at træffe beslutning om alle relevante forhold,

det vil sige tredjeparts adgang til nettet, adgang til gaslagre, balance-

mekanismer, markedsovervågning, alle grænseoverskridende forhold,

forbrugerbeskyttelse, informationsindsamling og sanktioner for non-

compliance. Formålet er at sikre en bedre overvågning af TSO’erne

samt mere ensartede regler. Det skal desuden sikre regulatorerne en

større grad af uafhængighed fra både regering, TSO’ere og vertikalt in-

tegrerede selskaber.

Kommissionen ønsker endvidere at forstærke samarbejdet mellem de

nationale regulatorer. Samarbejdet mellem regulatorerne vil blive for-

maliseret, og regulatorerne vil blive givet de nødvendige kompetencer

til at sikre en uhindret handlen over landegrænser. En ny regulator-

funktion på fællesskabsniveau, der særligt skal tage sig af at få den

grænseoverskridende handel til at fungere i praksis, vil blive etableret.

Formålet er at forbedre mulighederne for tværnational transport og

dermed skabe bedre betingelser for udviklingen af et indre marked for

el og gas, hvor europæiske hensyn træder foran nationale.

Kommissionen vil tillige introducere bindende retningslinier for har-

monisering og offentliggørelse af markedsrelevant information for at

øge gennemsigtigheden i markedet.



Kommissionen præsenterer i sin plan for infrastrukturprojekter følgende 5 ini-

tiativer til at fremme etablering af vigtig infrastruktur i el- og gassystemerne:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



identifikation af de vigtigste infrastrukturprojekter, der har vanskeligt

ved at blive realiseret og der skal tilvejebringes politisk opbakning over

hele Europa til at få udfyldt hullerne;

udpegning af europæiske koordinatorer som skal sætte gang i de fire

højest prioriterede konkrete projekter (højspændingsforbindelsen mel-

lem Tyskland, Polen og Litauen, forbindelser til havvindmølleparker i

Nordeuropa, elforbindelser mellem Frankrig og Spanien samt Nabucco-

rørledningen, der skal føre gas fra Det Kaspiske Hav til Centraleuropa);

strømlining af godkendelsesprocedurer for ny infrastruktur, inkl. aftale

om en højst femårig periode til gennemførelse af planlægning og god-

kendelse af projekter;

behovet for øgede tilskud til finansiering af de transeuropæiske energi-

net skal undersøges, særlig for at gøre det lettere at integrere vedvaren-

de el i forsyningsnettet; og

der skal oprettes en ny fællesskabsmekanisme og -struktur for trans-

missionssystemoperatører med ansvar for samordnet netplanlægning.

Side 5/98

Formandskabet søger at fokusere drøftelserne på rådsmødet om disse emner

ved hjælp af en række spørgsmål, som retter sig mod de fire hovedområder in-

den for rækken af de forventede kommende foranstaltninger i Kommissionens

tredje liberaliseringspakke, nemlig adskillelse (unbundling), effektiv regule-

ring, infrastruktur og samarbejde mellem de systemansvarlige selskaber.

Vedrørende

adskillelse

(mellem systemansvaret og de kommercielle aktiviteter,

herunder produktion og handel med el/gas) lægges der op til en drøftelse dels

af, hvorvidt skærpede krav til adskillelse alene skal rettes mod transmissionsni-

veauet, eller om de også skal omfatte distributionsniveauet, dels om el og gas

skal håndteres forskelligt.

Med hensyn til

effektiv regulering

går spørgsmålet på omfanget af den kompe-

tence, der skal tildeles et kommende uafhængigt samarbejdsorgan for nationale

tilsynsmyndigheder (regulatorer) med henblik på samarbejde og beslutnings-

tagen omkring vigtige grænseoverskridende spørgsmål.

Vedrørende

infrastrukturinvesteringer

er spørgsmålet hvilke foranstaltninger,

der er nødvendige for at udvide og udvikle nettene på en måde, der svarer til

behovene under hensyntagen til omkostningseffektivitet på et overordnet øko-

nomisk niveau.

Endelig med hensyn til

samarbejde mellem de systemansvarlige selskaber

går

spørgsmålet på omfanget af den kompetence, der skal tillægges den påtænkte

”fællesskabsmekanisme” (samarbejdsorgan) for de systemansvarlige selskaber

med henblik på forbedring af koordineringen af netsamarbejde og netsikker-

hed.

10. Konsekvenser for Danmark

Drøftelserne vil ikke i sig selv have statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

miljømæssige konsekvenser for Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Regeringens generelle foreløbige holdning

Fra dansk side støtter man, at der i den tredje liberaliseringspakke stilles krav

om en

ejermæssig adskillelse

mellem det selskab, der ejer og har systeman-

svaret for de overordnede el- og gasnet (transmissionssystemoperatørselska-

bet), og de konkurrenceudsatte aktiviteter (produktion og handel) – således

som det er gennemført i Danmark med etableringen af Energinet.dk. Dette vil

samtidig give incitamenter til at udbygge nettene. Man finder det derimod

præmaturt at udstrække kravet til også at gælde på distributionsniveau. En

gennemførelse af ejermæssig adskillelse på transmissionsniveau er desuden

langt vigtigere for at sikre et effektivt konkurrencemarked end ejermæssig ad-

skillelse på distributionsniveau. Efter dansk opfattelse er der ikke behov for at

skelne mellem el og gas med hensyn til adskillelse.

Ejermæssig adskillelse er desuden en afgørende forudsætning for at det af

Kommissionen foreslåede udvidede samarbejde mellem de europæiske system-

operatører (se nedenfor) kan fungere i praksis. Dette vil sikre, at selskaberne er

på lige fod og arbejder for de samme fælles mål omkring et velfungerende indre

marked, ikke mindst i forhold til grænseoverskridende handel med energi.

Danmark støtter en

styrkelse af regulatorfunktionen

i medlemslandene.

De nationale regulatorer skal sikres fuld uafhængighed af nationale og/eller

kommercielle særinteresser for at sikre, at der arbejdes for et integreret indre

marked til gavn for forbrugere og konkurrencen. Endvidere støtter man fra

dansk side en egentlig EU-regulator med beføjelser vedrørende den grænse-

overskridende handel med el og gas. Det følger heraf, at det påtænkte uaf-

hængige samarbejdsorgan efter dansk opfattelse bør tildeles kompetence til at

håndtere spørgsmål knyttet til grænsehandelen, mens interne, nationale til-

synsspørgsmål fortsat alene skal være de nationale regulatorers kompetence-

område. Det uafhængige samarbejdsorgan skal således have beføjelser, der sik-

rer, at de nationale regulatorer forpligtes på at bakke op om beslutningerne

truffet i samarbejdsorganet.

En vigtig forudsætning for et mere effektivt indre el- og gasmarked samt for in-

tegrationen af de stigende mængder VE-elektricitet er, at der er den fornødne

kapacitet i transmissionsnettene, især i de grænseoverskridende net, men også

i de interne nationale transmissionsnet af betydning for grænsehandelen. Set

fra dansk side er spørgsmålet om sikringen af tilstrækkelige

investeringer i

net-udbygning,

som samtidig skal finde sted på et omkostningseffektivt

grundlag, tæt knyttet til gennemførelse af ejermæssig adskillelse på transmissi-

onsniveau. En uafhængig TSO er ikke i sig selv nogen garanti for, at de nødven-

dige og omkostningseffektive investeringer finder sted, men under forudsæt-

ning af at lovgrundlaget og reguleringen er velgennemtænkt vil en ejermæssigt

uafhængig TSO have de bedste incitamenter til at sikre etableringen af den

nødvendige infrastruktur.

Det er afgørende, at der udvikles en gennemtænkt metode til udpegning og

vurdering af, hvilke investeringsprojekter der vil gavne det europæiske marked,

Side 6/98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og at der udvikles en solidarisk finansieringsmodel. Der er brug for at sikre de

rigtige redskaber, der kan understøtte et pan-europæisk perspektiv, og holde

nationale særinteresser ude af de fælles investeringsbeslutninger.

Endelig kan forslaget om at styrke

samarbejdet mellem de systemansvar-

lige selskaber

(TSO’erne) gennem etablering af et egentligt europæisk sam-

arbejdsorgan støttes fra dansk side. Samarbejdet skal ske med henblik på ud-

pegning og administration af ovennævnte investeringsprojekter for ny infra-

struktur, forbedring af koordineringen af opretholdelse af den tekniske kvalitet

i elforsyningen, forbedring af udnyttelsen af transmissionskapaciteterne og sik-

ring af gensidig assistance mellem områderne ved driftsforstyrrelser. I dag

samarbejder de systemansvarlige i EU gennem fem frivilligt etablerede samar-

bejdsfora. Danmark er grundet sin geografiske placering medlem af to organi-

sationer, Nordel og UCTE. Der er brug et mere formaliseret og forpligtende

samarbejde mellem de systemansvarlige, og dette skal ske i én samlet organisa-

tion på fællesskabsplan.

For at opnå et ligeværdigt samarbejde mellem de systemansvarlige er spørgs-

målet samtidig tæt knyttet til gennemførelse af ejermæssig adskillelse på

transmissionsniveau. Ellers kan lande med integrerede selskaber gennemtvinge

beslutninger med det formål at tjene bestemte kommercielle interesser. Effek-

tiv – dvs. ejermæssig - adskillelse er således en forudsætning for et troværdigt

samarbejde mellem TSO'erne, hvor det sikres, at der ikke tages koncern-

hensyn.

12. Den generelle forventning til andre landes holdninger

Der er enighed om at de foreslåede emner kan danne grundlag for drøftelser på

rådsmødet.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Spørgsmål vedrørende udviklingen af det indre energimarked har ved flere lej-

ligheder været forelagt Folketingets Europaudvalg, senest den 9. februar 2007

med henblik på forhandlingsoplæg i forbindelse med rådsmødet den 15. febru-

ar 2007, forud for forårstopmødet i Det Europæiske Råd den 8. – 9. marts

2007.

Side 7/98

Dagsordenpunkt 8. Internationale relationer på energiområdet

EU-USA

EU-Rusland

EU-OPEC

Energieffektivitet

Energifællesskabet

EU-Afrika

Andre initiativer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Resumé

Under dette dagsordenspunkt vil formandskabet og Kommissionen orientere

om udviklingen i EU’s relationer på energiområdet til tredjelande og interna-

tionale organisationer. Der forventes ingen debat under dette punkt.

2. Indhold

a) EU-USA

Under dette punkt forventes en orientering om drøftelserne vedrørende energi

under topmødet mellem EU og USA den 30. april 2007 i Washington. På top-

mødet blev der vedtaget en fælles udtalelse om energiforsyningssikkerhed og

klimaforandring, som understregede den fælles interesse i sikre og rene forsy-

ninger af energi til rimelige priser og i at håndtere klimaforandringer. Det aftal-

tes at man ville udvide og forstærke den fælles indsats for at forbedre energifor-

syningssikkerheden og reducere forurening og drivhusgasudledninger samtidig

med en styrkelse af den økonomiske vækst.

b) EU-Rusland

Der forventes en orientering om resultatet på energiområdet af det 30. EU-

Rusland topmøde i Samara, Rusland, den 18. maj 2007. Energi og klima figure-

rer højt på dagsordenen som inkluderer status for påbegyndelse af forhandlin-

gerne om den kommende EU-Rusland aftale, der skal erstatte den eksisterende

Partnerskabs- og Samarbejdsaftale. Kommissionen vil i det bilaterale EU-

Rusland samarbejde prøve at udvikle en ”early warning mekanisme” for olie og

gas.

c) EU-OPEC

Kommissionen forventes at orientere om status for EU-OPEC dialogen og for-

beredelsen af kommende møder. Der afholdes 4. ministermøde i EU-OPEC

energidialogen den 21. juni i Wien. Mødet er i høj grad en opfølgning på mini-

stermødet i 2006, hvor der blev aftalt en række tiltag, herunder en konference

om CO2-opsamling og -lagring (afholdt september 2006), en konference om fi-

nansielle markeders påvirkning af oliemarkedet (afholdt december 2006), en

rundbordsdrøftelse om energipolitik den 30. maj 2007 i Bruxelles og et studie

om finansielle markeder og prisudsving på oliemarkedet.

d) Energieffektivitet

Kommissionen tilkendegav før forårstopmødet, at den i løbet af 2007 agtede at

fremlægge et forslag til en ny international aftale om energieffektivitet med

henblik på fælles globale bestræbelser på at fremme energieffektiviteten under

hensyntagen til, at en sådan aftale bør supplere EU's energieffektivitetspolitik..

Kommissionen vil under dette punkt orientere om status for arbejdet med at

udvikle denne aftale. Det forventes endvidere, at formandskabet vil afrapporte-

re fra en G8-konference om energieffektivitet, der afholdtes i Berlin i april

2007, forud for G8-mødet i Heiligendamm den 6. – 8. juni 2007.

e) Energifællesskabet

Side 8/98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Traktaten vedrørende energifællesskabet, som etablerer en organisering af et

integreret energimarked for Sydøsteuropa, blev undertegnet i Athen den 25.

oktober 2005. Traktaten udstrækker acquis communautaire til landene i Syd-

østeuropa

og skaber et indre energimarked dér. Traktaten skaber en fælles

ramme for fremtidige investeringer i og forbedringer af energi og infrastruktur

i regionen (anslås til 30 mia. Euro). Samtidig er der skabt grundlag for stabile

energi-forbindelser mellem EU og det Kaspiske Hav og Mellemøsten.

Med hensyn til udvidelse af medlemskredsen har Moldova nu ligesom Ukraine

og Norge formelt søgt om fuldt medlemskab. Kommissionen forventes at rap-

portere om status for udvidelsen på energirådsmødet i juni.

f) EU-Afrika

I energihandlingsplanen, som blev vedtaget på forårstopmødet den 8. – 9.

marts 2007, indgår forslag om en særlig dialog med afrikanske lande. Dialogen

har til formål at etablere et balanceret og omfattende partnerskab mellem Afri-

ka og Europa. FEMA, Forummet for Afrikanske Energiministre, støttede etab-

leringen af et Afrika-Europa Energi Partnerskab i Maputo deklarationen af 30.

marts 2007.

Der forventes en nærmere redegørelse for status i dette arbejde. Kommissionen

forventes at pege på, at energirelationer mellem Afrika og EU skal afbalancere

tre hovedhensyn:(1) energiforsyningssikkerhed i Afrika og i EU, (2) miljø og

klima, og (3) adgang til moderne energitjenester i Afrika. Kommissionens en-

gagement i energi på udviklingsområdet var stort set ikke eksisterende indtil

for tre år siden. Der er derfor et markant behov for at sikre investeringer i ener-

giinfrastruktur. I den forbindelse anser Kommissionen det for nødvendigt med

en regional tilgang i forhold til større energiinfrastrukturprojekter, der går på

tværs af landegrænser. Kommissionen anser, at energieffektivitet og vedvaren-

de energi er fundamentale elementer i EU’s energisamarbejde med Afrika.

3. Nærhedsprincip

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor af sagen

Der er ikke tale om en retsakt.

6. Høring

Høring er ikke relevant.

Side 9/98

De kontraherende parter er De Europæiske Fællesskaber, Albanien, Bulgarien, Bosnien

og Hercegovina, Kroatien, FYROM (Makedonien), Montenegro, Rumænien, Serbien, Tyr-

kiet og Kosovo.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Konsekvenser for Danmark

Sagerne har ikke direkte konsekvenser for Danmark.

Side 10/98

8. Regeringens generelle foreløbige holdning

Danmark støtter generelt en aktiv politik fra EU’s side på energiområdet i for-

hold til tredjelande og internationale energiorganisationer.

9. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sager vedrørende EU’s relationer til tredjelande og internationale organisatio-

ner på energiområdet har ofte været forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-

entering, senest den 6. juni 2006, forud for rådsmødet den 8. juni 2006.

Dagsordenpunkt 9. Energy Star-programmet)

1. Resumé

Denne sag ventes behandlet på et senere Rådsmøde.

Den første aftale om Energy Star samarbejdet blev indgået i 2001 for en 5-

årig periode med henblik på, at der herefter skulle tages stilling til program-

mets fortsættelse og evt. ændringer heraf. Den nye aftale mellem USA og EU

giver basis for fortsættelse af Energy Star-programmet i endnu en 5-årig pe-

riode.

Forslaget er således en omarbejdning af den gældende Energy Star forord-

ning (EC) 2422/2001.

Formålet med den omarbejdede forordning er at opdatere og tilpasse den ek-

sisterende forordning med henblik på, at Energy Star-programmet kan im-

plementeres i Europa.

Et forslag til Rådsbeslutning om indgåelse af en ny aftale mellem USA og det

Europæiske Fællesskab om fortsættelse af Energy Star samarbejdet for kon-

torudstyr er blevet vedtaget og aftalen med USA er blevet underskrevet og

trådte i kraft den 29. december 2006.

Som baggrund for fortsættelse af samarbejdet anfører Kommissionen bl.a.;



Energieffektiv energianvendelse er en af grundpillerne for en bæredygtig

udvikling i EU mht. forsyningssikkerhed, miljø, en konkurrencedygtig

økonomi, m.v.



Kontorudstyr udgør en stor del af energiforbruget i EU og det forventes at

stige i både kontorer og boliger



Der eksisterer stadig et stort og omkostningseffektivt besparelsespotentiale



Da kontorudstyr forhandles globalt skal indsatsen for at forbedre energief-

fektiviteten foregå i samarbejde med globale partnere



Den meget hurtige produktudvikling, der foregår for kontorudstyr, kræver

fleksible instrumenter som f.eks. frivillige mærkningsordninger, der hur-

tigt kan tilpasses den teknologiske udvikling og markedsudviklingen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

Kommissionen sendte den 5. oktober 2006 ovennævnte forslag til Rådet. For-

slaget har hjemmel i artikel 95 TEF (tidligere artikel 100A) og skal derfor ved-

tages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutnings-

tagen i artikel 251 i TEF (tidligere artikel 189B).

Forslaget er en omarbejdning af den gældende Energy Star forordning (EC)

2422/2001.

Den første aftale om Energy Star samarbejdet blev indgået i 2001 for en 5-årig

periode med henblik på, at der herefter skulle tages stilling til programmets

fortsættelse og evt. ændringer heraf. Den nye aftale mellem USA og EU giver

basis for fortsættelse af Energy Star-programmet i endnu en 5-årig periode.

Formålet med den omarbejdede forordning er at opdatere og tilpasse den eksi-

sterende forordning til en ny samarbejdsaftale mellem USA’s regering og det

Europæiske fællesskab om koordinering af programmer til energieffektivitets-

mærkning af kontorudstyr med henblik på, at Energy Star-programmet kan

implementeres i Europa.

Et forslag til Rådsbeslutning om indgåelse af en ny aftale mellem USA og det

Europæiske Fællesskab om fortsættelse af Energy Star samarbejdet for kontor-

udstyr er blevet vedtaget og aftalen med USA er blevet underskrevet og trådte i

kraft den 29. december 2006.

Den nye aftale og forslaget til omarbejdning af forordningen tager hensyn til de

erfaringer der er opnået i de første 5 år.

Selvom det ikke har været muligt at opgøre besparelseseffekten af Energy Star-

programmet i den første 5-årige periode vurderer Kommissionen og andre in-

volverede parter, at programmet har bidraget til at øge energieffektiviteten af

kontorudstyr solgt i EU.

Som baggrund for fortsættelse af samarbejdet anfører Kommissionen bl.a.;



Energieffektiv energianvendelse er en af grundpillerne for en bæredygtig

udvikling i EU mht. forsyningssikkerhed, miljø, en konkurrencedygtig øko-

nomi, m.v.



Kontorudstyr udgør en stor del af energiforbruget i EU og det forventes at

stige i både kontorer og boliger



Der eksisterer stadig et stort og omkostningseffektivt besparelsespotentiale



Da kontorudstyr forhandles globalt skal indsatsen for at forbedre energief-

fektiviteten foregå i samarbejde med globale partnere



Den meget hurtige produktudvikling, der foregår for kontorudstyr, kræver

fleksible instrumenter som f.eks. frivillige mærkningsordninger, der hurtigt

kan tilpasses den teknologiske udvikling og markedsudviklingen

Side 11/98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hovedelementerne i samarbejdet og implementering af programmet i EU er

uændrede i forhold til den første aftale og forordning. Der er dog på en række

punkter lagt op til forenklinger af beslutningsprocedurer og reduktion af

Kommissionens og EU medlemsstaternes forpligtigelser især vedrørende in-

formation og rapportering.

Energy Star-programmet er en frivillig mærkningsordning, baseret på et fælles

logo, der kun må anvendes på produkter, der opfylder de tekniske specifikatio-

ner vedrørende produkterne energieffektivitet. Det er frivilligt for virksomhe-

der m.v. at deltage i programmet. Deltagelse sker ved at blive registreret som

deltager hos en af de to administrationsenheder (Kommission i EU og EPA i

USA). Deltagerne må anvende logoet på produkter, der opfylder specifikatio-

nerne enten i henhold til målinger foretaget på egne måleanlæg (selvdeklarati-

on) eller i henhold til målinger foretaget af et uafhængigt testlaboratorium.

Hver administrationsenhed kan kontrollere mærkede produkter på sit eget

marked. Produkter, der er registreret hos en af de to administrationsenheder,

skal anerkendes af den anden. Kommissionen får det overordnede ansvar for at

administrere EF's Energy Star program, og den bistås af et teknisk organ EF-

Rådet for Energy Star-programmet (Energy Star Rådet).

De nationale organer (typisk de nationale energistyrelser) udgør sammen med

repræsentanter for erhvervslivet og andre interessegrupper Energy Star Rådet.

I Energy Star Rådet drøftes tekniske spørgsmål vedrørende de gældende speci-

fikationer, EU's forslag til revision af de tekniske specifikationer og eventuel

inddragelse af andre produktgrupper samt EU's holdning til eventuelle forslag

til ændringer fra USA.

Der er ikke noget til hinder for at fortsætte eller indføre andre nationale eller

internationale mærkningsprogrammer, hvis de ellers er godkendt eller tilladt af

medlemsstatens myndigheder og de vedrører særlige nationale eller regionale

mål eller de indebærer strengere krav end dem, der er fastsat i Energy Star-

programmet.

Side 12/98

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at Medlemsstaternes eksperter og uafhængige eksper-

ter har peget på, at den mest effektive og omkostningseffektive foranstaltning

til at reducere kontor- og kommunikationsudstyrs energiforbrug på, er at ind-

føre et frivilligt mærkningsprogram med et logo til at identificere det mest ef-

fektive udstyr på markedet.

Kommissionen anfører videre, at i overensstemmelse med nærhedsprincippet

vil den foreslåede foranstaltning få de største miljømæssige virkninger, hvis

den gennemføres på fællesskabsniveau. Desuden kan eventuelle handelshin-

dringer, der ville være resultatet af national mærkning, undgås. I overens-

stemmelse med traktatens artikel 5, ifølge hvilken fællesskabsforanstaltninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke bør medføre urimelige omkostninger eller indgreb, foreslås der en frivillig

ordning, der - som producenterne havde foreslået det - koordineres med andre

initiativer i tredjelande, nemlig USA.

Forordningen tilgodeser efter regeringens opfattelse hensynet til nærheds- og

proportionalitetsprincipperne. Energieffektivitetskrav, mærkning og afprøv-

ningsmetoder bør harmoniseres, hvor det er hensigtsmæssigt og muligt for at

opnå en øget beskyttelse af miljøet og af hensyn til den internationale samhan-

del. Kontorudstyr handles overalt i verden og Energy Star aftalen mellem Fæl-

lesskabet og USA vil øge udbredelsen af de mest energieffektive modeller og

lette den internationale samhandel med sådant udstyr.

4. Gældende dansk lovgivning på området og forslagets konsekven-

ser herfor.

Forordningen finder direkte anvendelse i medlemsstaterne. Forordningen vil

ikke have konsekvenser for eksisterende dansk lovgivning.

5. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige og andre

konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at få statsfinansielle konsekvenser eller negative øko-

nomiske konsekvenser for erhvervsliv, forbrugere eller offentlige myndigheder.

Der vil derimod være tale om positive effekter som følge af besparelser i drifts-

udgifterne. Forslaget vurderes at have positiv virkning på beskyttelsesniveauet

ved at medvirke til at reducere elforbruget og de dermed forbundne miljøbe-

lastninger.

Der forventes kun i begrænset omfang anvendt ressourcer fra myndighederne

til information om og kontrol af ordningen i Danmark. Udgifterne hertil vil bli-

ve afholdt inden for de eksisterende bevillingsrammer.

6. Høring

Forslaget til en ny aftale mellem det Europæiske fællesskab og USA’s regering

om koordinering af energimærkning for kontorudstyr har været i høring hos:

Elektronikpanelet, Dansk Industri (ITEK), BFE (Branchen Forbrugerelektro-

nik), IT-Branchen, Elsparefonden, Dansk Energi–net, SKI, Foreningen for

Energi og Miljø, DVN, Energitjenesten, WWF Verdensnaturfonden, Danmarks

Naturfredningsforening og Greenpeace

Der indkom høringssvar fra 3 parter. Af høringssvarene fremkom følgende:

Dansk Energi-net

bakker op om Energy Star aftalen, men ser gerne at kravene

til produkternes energieffektivitet skærpes, f.eks. at der arbejdes hen imod en

10 procent-liste.

Side 13/98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energitjenesten

giver udtryk for en positiv holdning til mærkningsordninger til

fremme af energibesparelser også frivillige som Energy Star. Energitjenesten

lægger vægt på at tilslutningen til Energy Star ikke forhindrer mere ambitiøse

nationale tiltag. Endvidere mener Energitjenesten, at kravene bør strammes og

udbredes til flere produkter, at kendskabet til ordningen bør udbredes, at stik-

prøvekontrol bør være et krav til aftalens parter (EU og USA) og at Forbruger

og Miljøorganisationer bør være høringspart på linie med industrien.

Forbrugerrådet

er umiddelbart positiv overfor indholdet i den nye aftale og de

forbedringer, der er opnået. Rådet gør endvidere opmærksom på, at de finder

det vigtigt, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til en effektiv stikprøvekon-

trol, og at produkter der ikke er korrekt mærkede straks fjernes fra butikkerne.

7. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afsluttet sin første behandling af forslaget.

Af udkast til Europa-Parlamentets betænkning fremgår, at Parlamentet påtæn-

ker at fremsætte en række ændringsforslag om blandt andet om evalueringer og

rapporteringer i tilknytning til forvaltningen af Energy Star-programmet. Det

mest substantielle ændringsforslag fra Parlamentet forventes at være et forslag

om, at der ved offentligt indkøb af energiforbrugende kontorudstyr skal fast-

sættes energieffektivitetskrav, som ikke er mindre krævende end Energy Star-

specifikationerne.

8. Den generelle forventning til andre landes holdninger

Kommissionens oprindelige forslag til omarbejdet forordning samt Parlamen-

tets udkast til betænkning med ændringsforslag har været drøftet et antal gan-

ge i Rådets energiarbejdsgruppe. Det tyske formandskab har endvidere holdt

sonderende møder på teknisk niveau med Parlamentet og Kommissionen med

henblik på at undersøge mulighederne for en 1. læsningsaftale.

På den baggrund har formandskabet udarbejdet et forslag til kompromis, hvor

en række ændringsforslag fra Parlamentet afvises af formelle grunde, fordi de

ligger uden for det særlige ”omarbejdede format” (recast-format) , jfr. Interin-

stitutionel aftale af 28. november 2001

om en mere systematisk omarbejdning af retsakter (2002/C 77/01).

En anden gruppe af ændringsforslag foreslås i kompromisforslaget enten ac-

cepteret eller accepteret i modificeret form. Det vigtigste ændringsforslag fra

Parlamentet lægger op til at gøre det obligatorisk at anvende energieffektivi-

tetskrav ved offentligt indkøb af energiforbrugende kontorudstyr, som ikke er

mindre krævende end Energy Star-specifikationerne. En række medlemslande

kan ikke støtte Parlamentets forslag om energieffektivitetskrav ved offentlige

indkøb og anfører bl.a., at det ikke er konsistent i forhold til de generelle regler

om offentligt indkøb. En anden gruppe lande, herunder Danmark, er umiddel-

bart mere positive overfor forslaget om en styrket indsats for energieffektivitet

ved offentlig indkøb.

Side 14/98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet havde i første omgang foreslået et kompromis vedrørende of-

fentlige indkøb, som delvist imødekommer Parlamentet, men som dog samtidig

indfører beløbsgrænser for reglernes anvendelse og giver medlemslandene

fleksibilitet i forhold til reglernes anvendelse på henholdsvis statsligt, regionalt

eller kommunalt niveau.

Det har imidlertid ikke kunnet samle tilstrækkelig støtte, og derfor har for-

mandskabet i anden række fremsat et nyt kompromisforslag, som i mindre ud-

strækning imødekommer Parlamentet. Ifølge det indføres der en revisionsbe-

stemmelse som siger, at Kommissionen, såfremt der ikke er tilstrækkelig mar-

kedsindtrængning af energieffektivt kontorudstyr, skal stille passende forslag

der kan øge brugen af Energy Star produkter, herunder krav til offentlige ind-

køb. Det kan ske i forbindelse med den forudsatte revision af Energy Star afta-

len om fem år eller i forbindelse med en revision eller ændring af direktiv

2004/18 om offentlige indkøb. Endvidere foreslås en ekstra betragtning til

præamplen, hvori medlemslandene opmuntres til, inden for rammerne af det

gældende direktiv 2004/18 om offentligt indkøb, at benytte energieffektivitets-

kriterier ved offentlige indkøb af kontorudstyr.

Det er på nuværende tidspunkt uvist, om Parlamentet vil acceptere dette kom-

promisforslag.

9. Regeringens generelle foreløbige holdning

Danmark har en positiv holdning til forordningen og støtter de foreslåede for-

enklinger af beslutningsprocedurerne og reduktioner af Kommissionens og EU

medlemsstaternes forpligtigelser især vedrørende information og rapportering.

Danmarks holdning til Energy Star-programmet var, da det blev vedtaget i

2001, at ordningen ikke var tilstrækkeligt ambitiøst, fordi hovedparten af kon-

torudstyrsprodukter på markedet kunne overholde de på det tidspunkt gæl-

dende energikriterier.

Danmark har i den første 5-årige periode arbejdet for at få vedtaget mere ambi-

tiøse energikriterier og der er også sket betydelige fremskridt på dette område.

Der er udarbejdet nye og ambitiøse energikriterier for computer skærme og af-

bildningsudstyr (kopimaskiner, printere, scannere, o.l.) og arbejdet med nye

kriterier for computere er langt fremme. Endvidere omfatter energikravene nu

produktets energiforbrug i alle driftstilstande (herunder on-mode og off-

mode). Tidligere var kun energiforbruget i standby tilstand (sleep mode) om-

fattet.

Det er Danmarks holdning, at det er vigtigt at ordningen er ambitiøs, dynamisk

og troværdig.

Fra dansk side lægges der derfor vægt på at markedsudviklingen og den tekno-

logiske udvikling følges tæt med henblik på, at der kan ske jævnlige vurderinger

Side 15/98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af behovet for at opstramninger af kravspecifikationer og at specifikationer

strammes i takt med udviklingen.

Side 16/98

Fra dansk side er man grundlæggende positiv overfor at indføre mere forplig-

tende krav om energieffektivitet i forbindelse med offentligt indkøb af energi-

forbrugende kontorudstyr som foreslået af Parlamentet. I Danmark er der alle-

rede indført sådanne krav ved Transport- og Energiministeriets cirkulære nr.

27 af 19. april 2005 om energieffektivisering i statens institutioner. Det bør dog

være op til medlemslandende selv at beslutte, om disse regler skal finde anven-

delse udelukkende i statsligt regi eller også skal gælde regioner og kommuner.

Det følger af den energipolitiske aftale af 10. juni 2005, at regeringen via en af-

tale med kommunerne og regionerne skal sikre, at de lever op til samme krav til

realisering af energibesparelser og energieffektive indkøb som staten. Der er

indledt forhandlinger herom og det forventes, at en aftale kan indgås i den

nærmeste fremtid.

Efter dansk opfattelse tilgodeser det af formandskabet foreslåede kompromis

med Europa-Parlamentet de danske ønsker til Energy Star forordningen.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenpunkt 10 Liberalisering af posttjenester

Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets direktiv

97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af fæl-

lesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tje-

nesters kvalitet, som ændret ved direktiv 2002/39/EF af 10. juni

2002 om ændring af direktiv 97/67/EF, for så vidt angår yderligere

åbning af Fællesskabets marked for posttjenester, KOM (2006) 594.

(3. Postdirektiv)

Forslaget er parallelfremsendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Trafikudvalg.

Forslaget er offentliggjort af Europa-kommissionen den 18. oktober 2006 -

dansk sprogversion af forslaget er dateret den 26. oktober 2006.

Resumé

Forslaget er en videreførelse af liberaliseringen af fællesskabets indre marked

for posttjenester, som blev igangsat med vedtagelsen af direktiv 97/67/EF (1.

postdirektiv). Direktivet stiller forslag om, at konkurrencen gives fri på EU’s

postmarkeder i 2009. Forslaget fastholder medlemslandenes pligt til at sikre,

at hele samfundet bliver betjent med gode posttjenester til overkommelige pri-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ser – bl.a. ved at befordringspligten opfyldes ved udpegning af en eller flere

befordringspligtige virksomheder. Med forslaget gives der forbrugerne mu-

lighed for også at kunne klage til en uvildig instans over andre postvirksom-

heder end den befordringspligtige virksomhed.

Med afskaffelsen af eneretsområdet og konkurrencen fra nye markedsaktører

kan brugerne af posttjenesterne forvente, at der sker en yderligere udvikling

af de tjenester, de kan benytte sig af.

1. Baggrund og indhold

Forslaget er fremsat i henhold til Traktaten, særlig artikel 47 (2), artikel 55 og

artikel 95 og skal vedtages efter proceduren i artikel 251 (om fælles beslut-

ningstagen med Europa-Parlamentet).

Forslaget er en videreførelse af liberaliseringen af fællesskabets indre marked

for posttjenester, der blev igangsat med Rådets og Europa-Parlamentets vedta-

gelse af direktiv 97/67/EF (1. postdirektiv), som efterfølgende er ændret ved di-

rektiv 2002/39/EF (2. postdirektiv).

Europa-kommissionen stiller i direktivet forslag om, at konkurrencen gives fri

på EU’s postmarkeder i 2009 (eneretten for de befordringspligtige postvirk-

somheder afskaffes). Dermed vil den måldato, der er fastsat i det nuværende

postdirektiv (97/67/EF og 2002/39/EF), blive overholdt. Det foreslåede nye

direktiv er sidste skridt i en lang reformproces, der gradvis har indskrænket

eneretten. Processen har endvidere tilskyndet enkelte medlemslande til helt at

ophæve eneretten, medens andre medlemslande har offentliggjort planer om at

indføre fri konkurrence på postmarkederne inden 2009.

Posttjenesterne i Europa er omfattet af postdirektivet fra 1997 og 2002. Direk-

tivet indeholder rammebestemmelser, som sikrer borgerne et vist serviceniveau

(postvirksomhederne pålægges befordringspligt), samtidig med at eneretsom-

rådet gradvist er blevet reduceret. I starten omfattede eneretten alle forsendel-

ser under 350 gram, en grænse der i 2002 blev sat ned til 100 gram og 1. januar

2006 til 50 gram (Danmark reducerede allerede 1. januar 2005 eneretten til 50

gram).



Forslaget fastholder medlemsstaternes pligt til at sikre, at hele samfun-

det kan betjenes med gode posttjenester, herunder mindst én omdeling

og indsamling fem dage om ugen for alle EU’s borgere. Forslaget fast-

slår, at befordringspligten bør opfyldes ved obligatorisk forudgående

udpegning (tidsbegrænset) af en eller flere befordringspligtige postvirk-

somheder.

Medlemslandene er samtidig forpligtet til ubegrænset at give andre

postvirksomheder licenser eller tilladelser til på nærmere vilkår til at

operere inden for det befordringspligtige område. Der er således mu-

lighed for, at serviceydelser, som ligger indenfor det befordringspligtige

Side 17/98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

område, og som udføres af andre postvirksomheder kan gøres til gen-

stand for licensudstedelse under passende kriterier og procedurer. Li-

censmodtagere kan således kræves underlagt krav vedrørende kvalitet,

tilgængelighed og udførelse.



Forslaget fastholder det nugældende direktivs krav om, at befordrings-

pligten som minimum skal omfatte postbefordring i indlandet og til ud-

landet af breve op til 2 kg og pakker op til 10 kg (i Danmark 20 kg),

samt postbefordring af rekommanderede og forsikrede forsendelser

(forsendelser med angiven værdi). Endvidere præciserer forslaget, at

taksterne for de befordringspligtige tjenester skal stå i forhold til om-

kostningerne (omkostningsægthed), herunder at taksterne skal stimu-

lere effektivitetsgevinster, der bliver til gavn for brugerne. Pligten til at

sørge for, at posttjenesterne kan benyttes til overkommelige takster,

fastholdes i forslaget, ligesom medlemsstaterne over for den/de udpe-

gede befordringspligtige virksomheder kan forlange, at der skal gælde

landsdækkende enhedstakster for enkeltforsendelser - ”en landsdæk-

kende styktakst” for eksempelvis et brev der er frankeret med et fri-

mærke.

Med indførelsen af fri konkurrence på EU’s postmarkeder giver forsla-

get medlemslandene mulighed for, når det er nødvendigt for at beskytte

brugernes interesser og/eller fremme effektiv konkurrence, og når de

nationale forhold tilsiger det, at give andre postvirksomheder adgang

på gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår til følgende dele af

den postale infrastruktur hhv. posttjenesterne: postnummersystem,

adressedatabase, postbokse, postkasser og brevindkast samt oplysnin-

ger om adresseforandring, eftersendelse og returnering.

Forslaget giver endvidere medlemsstaterne en række muligheder for,

såfremt dette måtte vise sig nødvendigt, at støtte befordringspligten på

områder, hvor befordringspligten udgør en urimelig økonomisk byrde

for den/de befordringspligtige postvirksomheder – f.eks. via statsstøtte,

offentlige udbud, kompensationsfonde og udligning af omkostningerne

mellem operatørerne.

EU-reguleringen stiller i dag krav om, at der skal være interne regn-

skabssystemer/produktøkonomiopgørelser hos den befordringspligtige

postvirksomhed for at sikre gennemsigtighed og med henblik på at

undgå ulovlig krydssubsidiering. Hvis en medlemsstat ikke har givet

eneret på nogen posttjenester og ikke har oprettet en udligningsfond

for at sikre de befordringspligtige tjenester, kan medlemsstaten beslut-

te ikke at stille de nævnte krav til den befordringspligtige virksomheds

regnskaber.

Regnskabsreglerne i forslaget er nu tilpasset en situation, hvor eneret-

ten er afskaffet. Det indebærer, at såfremt en medlemsstat ikke har op-

rettet en mekanisme f.eks. en udligningsfond, der kan finansiere vare-

Side 18/98



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tagelsen af de befordringspligtige posttjenester, og konkurrencen på

markedet fungerer effektivt, kan medlemsstaten beslutte at undlade at

anvende de førnævnte regnskabsopgørelser. I modsat fald skal der efter

forslaget udarbejdes interne regnskabsopgørelser, som gør det muligt

at sondre mellem befordringspligtige posttjenester, som støttes øko-

nomisk via eksempelvis en udlignings- eller kompensationsfond og an-

dre posttjenester. Den befordringspligtige virksomhed vil, som hidtil, i

lighed med andre erhvervsvirksomheder, være omfattet af de alminde-

lige konkurrenceretlige regler.



Forslaget indebærer, at brugerne får adgang til også at klage over post-

servicen hos andre postvirksomheder end de befordringspligtige post-

virksomheder. Samtidig styrker forslaget de relevante myndighedsor-

ganers rolle i de enkelte lande, idet forslaget bl.a. kræver samarbejde

mellem de nationale forvaltningsmyndigheder og forbrugerbeskyttelse-

sorganerne.

Endelig foreskriver forslaget, at medlemslandene etablerer én eller flere

forvaltningsmyndigheder for postsektoren. Forslaget stiller i den for-

bindelse krav om – i lighed med hvad der gælder på andre områder i

netværksindustrien - at myndigheds/tilsynsopgaven varetages af en

myndighed, der er garanteret uafhængighed, ikke mindst i forhold til de

ejerskabsrelaterede opgaver, for således at sikre upartiske afgørelser.

Endvidere foreskriver forslaget, at den/de nationale forvaltningsmyn-

digheder samarbejder med de national forbruger- og konkurrencemyn-

digheder samt de postale forvaltningsmyndigheder i EU.

Side 19/98



Med afskaffelsen af eneretsområdet kan brugerne af posttjenesterne ifølge for-

slaget forvente, at der sker en yderligere udvikling af de tjenester, de kan benyt-

te sig af. De befordringspligtige virksomheder motiveres til at blive mere påli-

delige og effektive og yderligere lytte til kundernes behov, fordi de bliver udsat

for konkurrence fra nye markedsaktører. Desuden vil den fulde åbning af mar-

kederne skabe nye arbejdspladser, direkte i nye postvirksomheder og indirekte

i de brancher der er afhængige af postsektoren.

2. Gældende dansk ret

- Lov nr. 472 af 9. juni 2004 om postbefordring.

- Bekendtgørelse nr. 1312 af 14. december 2004 om koncession for Post Dan-

mark A/S.

- Bekendtgørelse nr. 1313 af 14. december 2004 om postvirksomhed og postbe-

fordring.

Gennemførelsen af direktivforslaget (3. postdirektiv) kræver ændringer i lov

om postbefordring samt de tilhørende bekendtgørelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Høring

Meddelelsen er sendt i høring hos følgende institutioner, virksomheder og or-

ganisationer med frist 17. november 2006 og er endvidere sendt i ekstra høring

med frist den 6. december 2006:

Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforenin-

gen for Handel, Transport og Service (AHTS), Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Jernbaneforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Busvognmænd,

Danske Speditører, Det Kommunale Kartel, Handels- og Kontorfunktionærer-

nes Forbund i Danmark/Service, HK Trafik og Jernbane, International Trans-

port Danmark, Kommunernes Landsforening, Dansk Industri, Danmarks Re-

deriforening, FDM, Bilimportørerne, Landsorganisationen i Danmark, Fagfor-

bundet 3 F, Post Danmark A/S, CityMail Denmark A/S, Danske Dagblades

Forening, HK Post & Kommunikation, HK/STAT, Posttilsynet, Statsansattes

Kartel.

Forslaget er sendt i ekstra høring til følgende modtagere:

Dansk Fagpresse, Det centrale Handicapråd, Dansk Blindesamfund, Dansk

Postordre Handel, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Håndværksrådet,

Danske Fragtmænd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforenin-

gen af Landsbysamfund, Danske Lokalaviser/Provinsens Distriktsblade, Bran-

cheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder, Distributions Services

A/S, Forbruger-Kontakt a-s, Bladkompagniet, Danske Distriktsblade ApS, Uge-

aviserne - Foreningen af danske lokale ugeaviser

Af høringssvarene fremgår følgende:

Post DanmarkA/S

anfører, at det indgår i grundlaget for den nuværende

postlov, at koncessionshaveren skal kompenseres for de byrder, befordrings-

pligten indebærer, med værdien af tildelte rettigheder. Befordringspligten i

Danmark er imidlertid væsentlig mere vidtgående end den tilsvarende europæ-

iske, og det er som konsekvens bl.a. heraf Post Danmarks opfattelse, at lov om

postbefordring samt Post Danmarks koncession i forbindelse med en eventuel

implementering af det nye direktiv må ændres væsentligt, således at en lige-

vægt mellem pligter og rettigheder kan opretholdes.

Indledningsvis fastslås det, at Post Danmark ikke er nogen infrastrukturvirk-

somhed. Selskabet benytter den offentlige infrastruktur (veje, baner, havne,

lufthavne, el- og telenet mv.), som tillige står til rådighed for deres konkurren-

ter. Opstartsomkostningerne for postale forretninger er beskedne, og alle disse

forhold peger i retning af, at hver operatør må etablere sine egne produktions-

anlæg frem for – med myndighedernes bistand – at søge at tiltvinge sig adgang

til andres. Med hensyn til direktivforslagets vage bestemmelser om en mulig

etablering af adgang til visse elementer af Post Danmarks produktionsapparat,

er det således selskabets principielle standpunkt, at andre postvirksomheder

må etablere deres eget produktionsapparat.

Side 20/98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I artikel 12 foreslås det, at landsdækkende ensartede priser skal begrænses til

udelukkende at omfatte forsendelser der betales stykvis, f.eks. forsendelser

frankeret med frimærker. Det fastslås endvidere, at priserne skal være omkost-

ningsbestemte. Post Danmark kan fuldt ud tilslutte sig dette, idet det er selska-

bets opfattelse, at taksterne for de respektive produktvarianter skal relatere sig

til de processer og dermed omkostninger, der er forbundet med dem. En om-

kostningsrelateret prissætning af brevprodukterne, vil tillige være nødvendig

for at Post Danmark kan konkurrere på lige vilkår med de konkurrenter, der vil

entrere markedet.

Det er endvidere Post Danmarks principielle opfattelse, at der i et liberaliseret

marked ikke skal gælde andre reguleringer end de, der følger af den almindeli-

ge konkurrencelovgivning. Et prisloft, som det nu gældende, bør derfor afskaf-

fes sammen med eneretten.

Vedrørende de i direktivforslagets artikel 7 angivne finansieringsmodeller for

befordringspligten skal det anføres, at Post Danmark ikke er interesseret i, at

befordringspligten finansieres ved statstilskud eller gennem etableringen af en

fond, som modtager tilskud fra andre postoperatører.

For det første er det i praksis umuligt, at foretage en beregning af meromkost-

ningerne ved befordringspligten, idet dette ville kræve, at der tages stilling til,

hvorledes Post Danmark ville agere, såfremt selskabet ikke var pålagt særlige

pligter. Hertil kommer, at der ville skulle foretages skøn over kundernes og

konkurrenternes reaktioner på de påtænkte teoretiske ændringer i Post Dan-

marks markedsadfærd. Beregningerne ville være af ren spekulativ karakter, og

de ville ikke være egnede som grundlag for udmåling af statstilskud eller lig-

nende.

Post Danmark hæfter sig tillige ved, at sådanne tilskudsordninger forudsætter

opretholdelsen af særskilte foranstaltninger vedrørende de befordringspligtige

virksomheders regnskabsførelse. Sådanne foranstaltninger er fornuftigvis ikke

pligtige, dersom der ikke ydes stats- eller fondstilskud.

I henhold til direktivforslagets artikel 9 gives der mulighed for, at serviceydel-

ser, som ligger indenfor det befordringspligtige område kan gøres til genstand

for licensudstedelse under passende kriterier og procedurer. Licensmodtagere

kan således kræves underlagt krav vedrørende kvalitet, tilgængelighed og udfø-

relse. Post Danmark kan støtte, at distribution af breve under 50 gram kræver

licens med tilhørende krav om et veldefineret serviceområde og betinget af uni-

verselle serviceforpligtelser, kvalitetskrav etc.

Som modydelse for pålagte pligter skal andre postoperatører naturligvis tildeles

samme rettigheder som Post Danmark, dvs.



Adgang til at trække på CPR-data.

Momsfritagelse (breve under 50 gram).

Side 21/98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I henhold til direktivforslagets artikel 11a åbnes der mulighed for, at der kan gi-

ves andre operatører adgang til visse elementer i Post Danmarks produktions-

apparat, herunder adressedatabase, postnummersystem og postbokse.

Emnet vedrørende Post Danmarks adressedatabase blev behandlet grundigt

ved seneste lovrevision. Post Danmarks ret til at oprette og anvende en modta-

gerdatabase er givet som kompensation for, at selskabet, modsat andre post-

virksomheder, er pålagt en befordringspligt. Post Danmark vil ikke have ind-

vendinger imod, at andre postvirksomheder får en tilsvarende adgang til of-

fentlige registre, som selskabet har.

Generelt er det dog Post Danmarks principielle standpunkt, at andre postvirk-

somheder må etablere deres eget produktionsapparat.

Det fremgår af direktivforslagets artikel 14, at hvis man fravælger de finansie-

ringsmodeller, som tillades i henhold til artikel 7, kan det besluttes, at kravet

om udarbejdelse af særlige regnskaber i henhold til et regnskabsreglement

bortfalder. Post Danmark kan bifalde et bortfald af et særligt regnskabsregle-

ment. Dette vil være en helt naturlig beslutning, idet der ikke længere er en

eneret, der kan krydssubsidieres fra, og da der ikke er behov for at opgøre og

kontrollere opgørelsen af tilskud. Der vil været tale om et fuldt liberaliseret

marked, hvor Post Danmark er underlagt de almindelige konkurrenceretlige

regler i lighed med andre operatører på markedet.

Post Danmark gør opmærksom på vigtigheden af, at der politisk aftales en sam-

let plan i forbindelse med en stillingtagen til direktivet. Der skal således tages

stilling til en udmøntning af direktivet i Danmark, før dette er vedtaget i EU-

regi.

Under hensyntagen til de ovenfor givne bemærkninger og under forbehold for

at alle ”betydelige” lande liberaliserer samtidig kan Post Danmark give sin støt-

te til direktivforslaget.

Dansk Industri (DI)

kan overordnet støtte det fremsendte direktivforslag og

ser frem til det videre arbejde med direktivet og dets implementering i dansk

ret.

DI har følgende mere detaljerede kommentarer til direktivforslaget:



DI er enig med EU-Kommissionen i, at tvungen brug af ensartede pri-

ser i et konkurrencepræget marked ikke vil være hensigtsmæssig. DI

kan således tilslutte sig forslaget om, at landsdækkende ensartede pri-

ser begrænses til at omfatte forsendelser, der betales stykvis, f.eks. for-

sendelser frankeret med frimærker. Der kan således ske en markedsba-

seret prisfastsættelse for forsendelser, der eksempelvis afsendes i større

volumen eller forbehandles af afsender. Der vil dog næppe være grund-

lag for en geografisk baseret prisdifferentiering.

Side 22/98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



DI anser det ikke for hensigtsmæssigt, at finansieringen af befordrings-

pligten sker gennem statstilskud eller gennem etableringen af en fond,

som modtager tilskud fra andre postoperatører. Det vil i praksis være

særdeles vanskeligt at foretage en beregning af meromkostningerne ved

befordringspligten, idet dette ville kræve, at der opstilles en model for,

hvorledes operatøren optimalt ville agere, såfremt selskabet ikke var

pålagt nogle pligter.

DI støtter, at distribution af breve under 50 gram kræver licens med

tilhørende krav om et veldefineret serviceområde og betinget af univer-

selle serviceforpligtelser, kvalitetskrav etc. Ved denne model sikres det,

at der er lige konkurrencevilkår mellem de operatører, som vil operere

på markedet for breve under 50 gram.

I henhold til direktivforslagets artikel 11a skal medlemsstaterne sikre,

at der skabes lige adgang til en række elementer i den postale infra-

struktur, herunder adressedatabase, postnummersystem og postbokse.

Det er, ifølge DI, afgørende at denne forpligtelse, som det også nævnes i

direktivforslaget, ses i lyset af de nationale forhold. Her er det særlig re-

levant at se på, hvilke infrastrukturelementer, der i særlig grad er knyt-

tet til befordringspligten.

Direktivforslaget levner medlemsstaterne en betydelig frihed til at im-

plementere i overensstemmelse med nationale forudsætninger. Gen-

nemførelsen i Danmark kan derfor være af stor betydning for udviklin-

gen af postsektoren. DI skal på den baggrund opfordre til, at der tages

stilling til udmøntning af direktivet i Danmark, før dette er vedtaget i

EU-regi.

Side 23/98



CityMail Denmark A/S

hilser initiativet fra Kommissionen velkommen. En

ændring af de nugældende regler på det postale område med henblik på senest

i 2009 at fjerne de mange barrierer, som der i dag forvrider konkurrencen, er

den eneste farbare vej til sikring af en effektiv og konkurrencedygtig postsektor

i EU. En effektiv og konkurrencedygtig postsektor er forudsætningen for at der

fortsat kan leveres højkvalitetstjenester til en overkommelig pris til gavn for

borgere og virksomheder i EU.

CityMail Denmark´s opfattelse er, at en dansk implementering af tiltag, som ef-

fektivt fjerner hindringerne for skabelsen af et konkurrencekraftigt og effektivt

postmarked i Danmark, bør ske hurtigst muligt. Man bør fra dansk side ikke

afvente en fælleseuropæisk implementering i 2009, men allerede nu foretage

de fornødne ændringer for at positionere alle danske postaktører bedst muligt

på fremtidens europæiske postmarked.

Med hensyn til direktivforslagets regulering af både befordringspligtens om-

fang og standarderne herfor er det CityMail Danmarks opfattelse, at man bør

overveje mere fleksible regler, der er bedre tilpasset den dynamik og de æn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dringer, som kommunikations- og logistikmarkederne har undergået siden be-

gyndelsen af 90’rne. For eksempel bør man nøje overveje om der faktisk er be-

hov for en minimum omdeling på 5 dage i hele EU. Tilsvarende må det være til-

strækkeligt, at man fastsætter krav til befordringshastigheden, hvorfor krav til

uddelingsfrekvensen er overflødige. Endelig er det CityMail Denmark´s stand-

punkt, at fastsættelsen af enhedstakster indskrænkes til kun at omfatte enkelt-

forsendelser.

Hvad angår finansieringen af befordringspligten bør det nøje undersøges,

hvorvidt der overhovedet består et behov for at finansiere udbuddet af tjenester

under befordringspligten på anden måde end gennem almene markedsmeka-

nismer. Den svenske regering har foretaget undersøgelser heraf, og har kon-

kluderet at en befordringspligt baseret på EU's standarder i sig selv generer til-

strækkelig indkomst for en operatør (Ds 1997:58), og at anden form for finan-

siering og subsidiering er unødvendig. Den i direktivforslaget omtalte løsning,

hvorefter alle postoperatører skal bidrage til at finansiere nettoomkostningerne

forbundet med befordringspligten vil derfor næppe være aktuel for Danmarks

vedkommende, da Danmarks infrastruktur og geografi må anses at give en

postoperatør mere fordelagtige betingelser end tilfældet er i Sverige. En even-

tuel subsidiering af befordringspligten bør dog under ingen omstændigheder

omfatte ydelser, som en postoperatør i alle tilfælde ville vælge at udbyde som

en del af vedkommende operatørs basale forretningsmodel.

En eventuel finansiering af nettoomkostningerne i Danmark forbundet med

services udover EU's minimums standarder bør ikke på nogen måde belaste

andre operatører, som ikke tager del i den befordringspligtige servicering. Løs-

ninger, hvor der pålægges de postbefordrende virksomheder en pligt til i fæl-

lesskab at finansiere nettoomkostningerne forbundet med befordringspligten –

uanset dens omfang – vil ikke føre til et mere konkurrencedygtigt og effektivt

marked.

I det omfang der kan påvises et behov for at afdække en nettoomkostning gen-

nem en fondsetablering eller lignende tiltag, er det CityMail Denmarks vurde-

ring, at sådanne løsninger altid forinden bør forelægges Kommissionen, for at

tilsikre at fremgangsmåden ikke har en konkurrencedæmpende effekt.

Med hensyn til de enkelte operatørers adgang til postal infrastruktur er det op-

fattelsen hos CityMail Denmark, at myndighederne i den enkelte medlemsstat

må have en pligt til at sikre, at der skabes adgang til disse faciliteter. En effek-

tiv, ligeværdig og kostbaseret adgang til faciliteter som postnummerbaser,

postbokse, adresseændringer etc. er en absolut forudsætning for at der kan

skabes et dynamisk, konkurrencedygtigt og effektivt postmarked i EU. Det bør

ikke være op til den enkelte medlemsstat at afgøre, hvorvidt der skal være ad-

gang til disse faciliteter.

Endelig er det glædeligt at konstatere, at man fra kommissionens side ønsker at

sikre indførelsen af effektive og gennemskuelige regnskabssystemer og regler

for de befordringspligtige virksomheder. Det er væsentligt at sådanne regn-

Side 24/98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skabssystemer er gennemskuelige for at forhindre at den befordringspligtige

virksomhed misbruger sin dominerende stilling.

Side 25/98

Dansk Handel og Service – Industri (HTSI)

hilser Kommissionens for-

slag om liberalisering af postmarkedet den 1. januar 2009 velkomment.

De finder det afgørende for leverancen af prisbillig post af høj kvalitet, at mar-

kedet konkurrenceudsættes. Erfaringerne fra blandt andet Sverige, der har et

liberaliseret postmarked, viser tydeligt, at dette er til gavn for både forbrugere

og virksomheder.

Det fremgår af forslaget, at Kommissionen søger at finde en balance mellem

sikring af, at alle EU-borgere har en regelmæssig leverance af postforsendelser

og at skabe en basis for fri konkurrence.

Det er HTSIs opfattelse, at Kommissionen særligt i artikel 7, stk. 3 samt artikel

9, stk. 2, 1. i for høj grad giver adgang til etablering af nationale særordninger

for sikring af stabile posttjenester. Et liberaliseret marked etableret i overens-

stemmelse med de i direktivforslaget angivne rammer vil få en så forskelligartet

gennemførsel i de enkelte lande, at markedsadgangen for internationale post-

virksomheder i alvorlig grad hæmmes, idet disse risikerer at skulle etablere et

særligt system i hvert enkelt land. Dermed mister disse virksomheder en lang

række stordriftsfordele og bliver mindre effektive, hvilket er skadeligt for både

borgere og erhvervsliv.

HTSI anerkender Kommissionens tydelige intention om at skabe transparens

for de støtteordninger med videre, der kan etableres til sikring af, at befor-

dringspligten opfyldes. Samtidig finder de dog, at man i højere grad bør indføre

EU-regulering af de nærmere betingelser for opsplitning af de aktiviteter i en

postvirksomhed, der er omfattet af offentlig støtte under én eller anden form og

de ydelser, der tilbydes på et konkurrenceudsat marked. Dette vil igen medføre

et mere ensartet marked over landegrænserne, hvilket vil styrke den internati-

onale konkurrence.

HTSI kan på den baggrund anbefale, at den danske holdning til direktivforsla-

get bliver positiv, men at man i det videre arbejde fokuserer på at etablere en

ordning, der i højere grad muliggør international konkurrence på området ba-

seret på ensartede, sammenlignelige og gennemsigtige gennemførselsforan-

staltninger på nationalt niveau.

Handel, Transport og Service - Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisa-

tionen (HTS-A)

går ind for en fuld liberalisering af markedet for posttjene-

ster. Det er afgørende, at EU og medlemslandene lægger de nødvendige kræfter

i at fuldende etableringen af et indre marked for posttjenester – og ikke mindst

sikrer en gennemsigtig, fri og lige konkurrence mellem alle aktører på post-

markedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HTS-A ønsker på nuværende tidspunkt at koncentrere bemærkningerne om

særligt to spørgsmål:

Side 26/98

1. Fremtiden for befordringspligten

HTS-A mener, at det bør analyseres nærmere, om der også i fremtiden er

grundlag for at opretholde befordringspligten. Dette skal ikke mindst ses i lyset

af postmarkedets udvikling og de stadigt flere aktører på postmarkedet.

Hvis der – på grundlag af analysearbejdet – træffes beslutning om fortsat at

opretholde befordringspligten, bør der åbnes op for, at alle aktører på postmar-

kedet kan byde ind på befordringspligten.

HTS-A mener, at grundlaget for en fri og lige adgang for alle markedsaktører til

at byde ind på befordringspligten skal være forankret i det eksisterende fælles

regelsæt for posttjenester.

Det er derfor af afgørende betydning, at spørgsmålet om befordringspligten og

de fremtidige perspektiver for at opretholde befordringspligten afklares hur-

tigst muligt – og ikke mindst at rammerne for en fri og lige adgang for alle ak-

tører til at byde ind på befordringspligten også reguleres i det foreliggende æn-

dringsforslag fra Kommissionen.

2. Moms på postydelser

Aktørerne på postmarkedet er i dag undergivet forskellige vilkår, når det gæl-

der moms på postydelser. Postmarkedet er under fortsat liberalisering, og

postydelser er ikke længere en service, som alene leveres fra statsejede mono-

poler. Det er således alt andet end udtryk for frie og lige konkurrencevilkår, at

Post Danmark A/S – i modsætning til andre aktører på det danske postmarked

– i dag er fritaget for moms på postydelser, der er omfattet af befordringsplig-

ten.

Også Kommissionen er opmærksom på problemstillingen og overvejer for øje-

blikket muligheder og konsekvenser af fælles regler for moms på samtlige post-

ydelser.

HTS-A skal hermed opfordre medlemslandene og EU til at opstille en klar og

fælles målsætning om, at problemstillingen om forskelsbehandling af aktører,

når det gælder om moms på postydelser, finder sin afklaring hurtigst muligt og

under alle omstændigheder inden den fulde liberalisering af postmarkedet træ-

der i kraft fra 2009.

HTS-A ser en løsning af spørgsmålet om moms på postydelser som afgørende

for opfyldelse af succeskriteriet om at skabe et indre marked for posttjenester

med en gennemsigtig, fri og lige adgang for alle aktører.

Danske Dagblades Forening

ser en effektiv og billig distribution som en re-

el nødvendighed for overhovedet at kunne udgive dagblade herhjemme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Branchen hilser derfor alle tiltag velkomne, der kan skabe øget konkurrence på

distributionsmarkedet med faldende priser og bedre service til følge.

Side 27/98

Det har altid fra politisk hold været et ønske, at tilgængeligheden af danske

dagblade skal være høj og uanset, hvor i landet man bor, skal det være muligt at

kunne modtage ikke én, men alle de aviser, man ønsker.

Det er derfor ikke nok alene at se på de konkurrencemæssige forbedringer, der

kan ske i kølvandet på en liberalisering af den danske postbefordring, det er og-

så nødvendigt at forhindre, at dele af landet vil få en ringere service og/eller et

højere prisniveau.

Under den nuværende ordning koster omdeling af breve og aviser det samme,

uanset hvor i landet det sker. Den ens pris opretholdes gennem Post Danmarks

befordringspligt og de urbane områder betaler således til, at tyndt befolkede

egne/landsbysamfund kan modtage post til den samme takst, som er gældende

i byer.

Hvis liberaliseringen af posttjenesterne resulterer i en fri prissætning, vil der

blive en voldsom forskel på priserne for at modtage post i byerne henholdsvis

på landet. En fri prissætning vil således øge konkurrencen i byområderne,

mens den fri prissætning vil resultere i en prisdiskriminering af tyndere beboe-

de egne og modvirke de tiltag, der ellers sættes i værk for at bevare liv og ar-

bejdspladser på landet og i landsbyerne. Danske Dagblades Forening vil derfor

opfordre til, at der opretholdes en lige prissætning mellem land og by.

Der har tidligere fra Post Danmarks side været rejst ønske om at sænke omde-

lingsfrekvensen i tyndere beboede områder og undlade at omdele post på alle

hverdage. Hvis postomdelingsfrekvensen bliver lavere på landet og i tyndt be-

byggede områder, vil borgerne dér opleve en geografisk diskrimination, og de-

res mulighed for at kommunikere vil sammenlignet med ’byboere’ være ringe-

re.

For de danske dagblade er de eksisterende servicemål for Post Danmark ikke

optimale, da mange husstande oplever at få posten så sent, at de allerede er ta-

get på arbejde, men morgenaviser bliver trods alt stadig leveret samme dag.

Hvis omdelingsfrekvensen sænkes til færre dage end ugens hverdage, vil efter-

spørgslen efter dagblade naturligt falde, da de færreste ønsker at købe daggam-

le aviser, endsige modtage to på én gang. Det vil ikke kun berøre dagbladene,

men i høj grad også lokalsamfundene, da formidling af lokale nyheder og debat

i høj grad sker gennem aviserne.

Som nævnt indledningsvis hilser de danske dagblade alle tiltag der øger kon-

kurrencen inden for distribution velkommen. De mener dog samtidigt, at en

øgning af konkurrencen ikke må ske på bekostning af landsbyerne og de tyndt

befolkede egne. Det er derfor i alles interesse, at det kommende liberaliserings-

arbejde bliver til glæde for alle og ikke blot sker på bekostning af nogen, for ek-

sempel landsbefolkningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fagligt Fælles Forbund (Industrigruppen 3 F)

anfører, at man i forbin-

delse med de tidligere gennemførte høringer om direktiv 97/67 og tillægsdirek-

tiv 2002/39/EF har taget afstand fra en fuld åbning af det indre marked for

posttjenester, idet 3F finder, at en sådan åbning vil skade mulighederne for at

finansiere den universelle service og føre til forringelse af dennes omfang og

kvalitet.

Kommissionen foreslår nu en fuld åbning af posttjenesterne til trods for, at der

ikke er gennemført fyldestgørende studier af, hvilke konsekvenser en fuld libe-

ralisering vil have for den universelle service i de enkelte medlemsstater.

I stedet for at foreslå nye fælleseuropæiske bestemmelser for, hvordan den uni-

verselle service fremover skal finansieres, overlader Kommissionen det til den

enkelte medlemsstat at træffe beslutning om, hvorvidt der skal ydes tilskud til

finansiering af den universelle service, omfanget og formen heraf, om der skal

ske finansiering via en såkaldt fondsmodel eller, om der i evt. i stedet skal an-

vendes en procedure for udstedelse af autorisation betinget af f.eks. universel

serviceforpligtelse.

3 F mener, at frem for at bidrage til en harmonisering af vilkårene i postsekto-

ren – som var en af begrundelserne for gennemførelse af det oprindelige post-

direktiv – fører Kommissionens forslag til, at vilkårene for adgang til de enkelte

nationale markeder gøres fuldstændigt uigennemskuelige.

Kommissionens forslag bidrager efter 3 F’s opfattelse ikke til etableringen af et

indre marked for posttjenesterne. Reguleringen af de nationale markeder må

forudses yderligere differentieret. Samtidig afviger den universelle servicefor-

pligtelse ikke fra de forpligtelser, der allerede følger af UPU-konventionen og

alle hidtidige erfaringer med de foreslåede modeller til finansiering af den uni-

verselle forpligtelse har været negative.

Forslaget bidrager således alene til en afvikling af brevmonopolet, uden der an-

vises tilfredsstillende alternative finansieringsformer eller garantier for videre-

førelsen af en universel service af høj kvalitet og til overkommelige priser. Og

forslaget indebærer samtidig en begrænsning af muligheden for – som det el-

lers har været princippet siden postvæsnernes fødsel – at operere med enheds-

takster, idet disse vil virke konkurrenceforstyrrende.

Forslaget bygger på den antagelse, at markedet i vidt omfang selv vil være i

stand til at sikre den universelle service. Alle hidtidige erfaringer viser det mod-

satte. Der er ifølge 3 F ikke nogen kommerciel interesse for at yde universel

service – tværtimod viser undersøgelser blandt potentielle konkurrerende ope-

ratører, at der alene er kommercielt grundlag for at konkurrere på udvalgte

delmarkeder. Erfaringer fra f.eks. Sverige har vist, at det er meget svært at opnå

en fornuftig økonomisk balance, selv på afgrænsede delmarkeder, og de kon-

kurrerende udbydere har da også gennem år opereret med underskud, som har

Side 28/98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

måttet finansieres af ejerne – i det svenske eksempel af de britiske og efterføl-

gende de norske postkunder.

Side 29/98

3F anfører, at Kommissionen da også erkender, at den reelle konkurrence har

trange kår og har derfor i artikel 11a indarbejdet bestemmelser om ”open ac-

cess/down stream access” til de postale produktionssystemer. Forslaget virker

ude af proportion, er stærkt konkurrenceforvridende og vil medvirke til at øge

presset på den universelle service.

Efter 3F’s opfattelse forekommer det ganske enkelt ikke logisk på den ene side,

at ville liberalisere det postale marked, mens man på den anden side foreslår

særlige bestemmelser om adgang til konkurrerende produktionssystemer i et

omfang, der ligger ud over de generelle konkurrencebestemmelser. Eventuelle

konkurrenters adgang til de postale produktionssystemer må naturligvis base-

res på rent kommercielle vilkår.

3F finder, at opretholdelsen af et brevmonopol af en passende størrelse, fortsat

er den bedste metode til at garantere universelle tjenester af høj kvalitet og til

overkommelige priser.

Konkurrencestyrelsen

finder det positivt, at tidsfristen for den fulde libera-

lisering senest 1. januar 2009 hermed bekræftes, og at forslagene til de over-

ordnede rammer for et liberaliseret postmarked skitseres.

På den ene side er det en forbedring, at medlemsstaterne får forskellige valg-

muligheder med hensyn til at vælge de mest passende midler for at sikre opret-

holdelse af en befordringspligt. På den anden side, er det også af stor betyd-

ning, at det sikres, at de forskellige reguleringsmodeller ikke skaber så store

forskelle mellem medlemsstaterne, at det hindrer udviklingen af grænseover-

skridende posttjenester og hæmmer postvirksomheders udvikling. For at undgå

at en sådan situation udvikler sig, kunne direktivet tillægge Kommissionen en

mere overordnet kontrolfunktion, hvorved Kommissionen tillægges en vetoret,

der kan anvendes, hvis reguleringen i medlemsland ud fra en samlet betragt-

ning udvikler sig, så direktivets målsætning om udvikling af et indre marked for

posttjenester bringes i fare.

Forslaget stiller krav til medlemsstaterne om, at de vurderer, om der i en libe-

raliseret postsektor kan identificeres en række postinfrastrukturer eller -

tjenester, som den befordringspligtige virksomhed udbyder, der bør gøres til-

gængelige for andre operatører, som udbyder tilsvarende tjenester. Det drejer

sig fx om adgang til hhv.: postnummer system, adressedatabase, postbokse,

postkasser, oplysninger om adresseændringer og returservice.

I direktivforslaget begrænses dette krav til medlemsstaterne til, at de alene skal

træffe en informeret beslutning om behovet for og udstrækningen af en sådan

regulering. Efter Konkurrencestyrelsens vurdering bør det drøftes, om man på

EU-plan skulle overveje modeller for tredjeparts adgang til den befordrings-

pligtige virksomheds postbokse, adressedatabase mv. Det skyldes, at det ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

over eneretten i høj grad er problemer med adgang til ovennævnte infrastruk-

turer/tjenester, som fra konkurrenternes side hævdes at hindre deres adgang

til markedet.

Det Centrale Handicapråd

mener, at det må sikres, at der fortsat kan tages

hensyn til de særlige forhold for blinde i relation til posttjenester. Dette er alle-

rede nævnt i direktivudkastet men på en måde, som kan vise sig at være util-

strækkelig i en situation, hvor der bliver fri konkurrence på markedet.

En generel hjemmel til at videreføre eksisterende ordninger, som direktivfor-

slaget foreslår, tager ikke højde for de vanskeligheder, der vil være ved at fast-

holde nationale ordninger, hvor en bestemt leverandør er forpligtet på at levere

blindeforsendelser gratis, når andre leverandører, som skal indgå i den fri kon-

kurrence, ikke har tilsvarende forpligtelser.

Rådet vil derfor anbefale, at interessenter på dette område inviteres til dialog

om, hvordan man fortsat kan sikre gratis blindeforsendelser i en situation, hvor

markedet for posttjenester gives helt frit.

Dansk Blindesamfund

hilser det velkommen, at muligheden for at opret-

holde og indføre gratis postbefordring for blinde og svagsynede nu er medtaget

i direktivets artikel 12. Der er imidlertid flere forhold som gør, at direktivtek-

sten ikke sikrer en videreførelse af blindeforsendelsesordningen i et liberalise-

ret marked.

Direktivforslaget omtaler en mulighed, men ikke en forpligtelse til at oprethol-

de eksisterende ordninger med blindeforsendelser. Dansk Blindesamfund har

gennem European Blind Union påpeget nødvendigheden af at forpligte EU’s

medlemslande til at sikre, at gratis postservice er til rådighed for blinde og

svagsynede og de organisationer, som servicerer dem, for på den måde at kom-

pensere blinde og svagsynede, som er afhængige af at modtage trykt materiale

på alternative medier.

Blindesamfundet henviser til, at blindeforsendelser i dag er en del af koncessi-

onsvilkårene for Post Danmark A/S, som financierer ordningen over den øvrige

postvirksomhed. Som konsekvens af konkurrencen på et liberaliseret marked,

er det nærliggende at mene, at der vil blive tale om en anden finansieringsform

i fremtiden. Blindesamfundet frygter således, at det vil medføre forringet ser-

vice for blinde og svagsynede, når ordningen underlægges markedsvilkår, uden

at der samtidig stilles garanti for ordningens videreførelse i den form, som

kendes i dag.

Det nævnes, at det forhold, at Danmark sammen de fleste andre lande har til-

trådt Verdenspostkonventionens artikel 8.4., ikke er en sikkerhed mod forrin-

gelser af den nationale ordning med blindeforsendelser, da konventionen alene

omfatter grænseoverskridende post. Ifølge Dansk Blindesamfund understreges

denne tvivl af forslagets indledende bemærkninger, pkt. 3.3.4 om styrkelse af

forbrugerbeskyttelsen samt forudsætningernes pkt. 23, lægger de internationa-

le forpligtelser i henhold til postkonventionen til grund for bevarelsen af ord-

Side 30/98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningen med blindeforsendelser. Desuden peges der på, at konventionen i øvrigt

udløber med udgangen af 2009.

Side 31/98

Dansk Fagpresse

hilser liberaliseringen velkommen og ser det som et væ-

sentligt skridt frem mod at få skabt en hårdt tiltrængt konkurrence på distribu-

tionsmarkedet. Derfor kan man fuldt ud tilslutte sig, at alle ene- og særret-

tigheder i postsektoren bliver afskaffet fra 2009.

Foreningen finder det vigtigt, at befordringspligten opretholdes, og at den bl.a.

kommer til at omfatte blade, tidsskrifter og aviser.

Foreningen mener videre, at det ligeledes er af afgørende betydning, at den be-

fordringspligtige virksomhed anvender de samme takster over hele landet, så

man ikke komme i en situation, hvor taksterne for blade, tidsskrifter og aviser

bliver betydeligt højere ved forsendelse til tyndt befolkede områder end til by-

områderne. Både mediepolitisk og regionalpolitisk vil det være et uheldigt sig-

nal, hvis det bliver dyrere at modtage trykte medier i de tyndt befolkede områ-

der.

Dansk Fagpresse ser med tilfredshed på, at direktivet giver mulighed for, at der

kan ske alternativ finansiering af befordringspligten – herunder at det er mu-

ligt gennem statsstøtte at holde det befordringspligtige selskab skadesløs for de

ekstra omkostninger herved.

Foreningen finder det desuden væsentligt, at der fortsat ikke opkræves moms

af de befordringspligtige ydelser. Et stort antal uge- og månedsblade udgives af

foreninger, der ikke er momspligtige, og derfor ikke kan modregne momsen

fuldt ud. En beslutning om i forbindelse med liberaliseringen at lægge moms på

befordringspligtige ydelser vil være et hårdt slag for foreningsDanmark, der al-

lerede er økonomisk hårdt ramt som følge af portostøttens afskaffelse 1. marts

2004.

Dansk Fagpresse kan også støtte, at der – som foreslået i direktivet – sker en

styrkelse af tilsynet og behandlingen af klager over den befordringspligtige

virksomhed.

HK/Post & Kommunikation

anfører, at UNI-Europa Postal, der repræsen-

terer mere end 1 mio. postansatte inden for EU, har opfordret Ministerrådet og

EU-Parlamentet til at afvise forslaget om fuld liberalisering fra 2009 som ufor-

svarligt med den begrundelse, at det vil undergrave postservicens hovedopga-

ve: en effektiv og landsdækkende postbetjening af høj kvalitet til en overkom-

melig pris for alle borgere.

HK/Post & Kommunikation deler UNI-Europa Postal’s synspunkter på områ-

det og henviser til en udtalelse af 19. oktober 2006 fra denne organisation. Til-

lige deler HK/Post & Kommunikation også de synspunkter, som 3F har givet

udtryk for i denne sag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover stiller HK/Post & Kommunikation sig undrende over for, at en gen-

nemførelse af forslaget forventes at have positiv indflydelse på beskæftigelsen,

da hidtidig erfaring taler for det modsatte, og organisationen mener derfor ik-

ke, at der er belæg for denne påstand.

Af den medsendte udtalelse af 19. oktober 2006 fra UNI -Europa Postal frem-

går det bl.a., at uagtet Kommissionen til stadighed lovpriser princippet om en

universel befordringspligt, giver Kommissionen ikke noget brugbart svar på

spørgsmålet om, hvordan det garanteres, at denne befordringspligt finansieres.

Der peges på, at finansieringen af pligten i dag er garanteret af et meget be-

grænset monopol (breve op til 50 gram), et monopol som Kommissionen vil af-

skaffe, men som er den eneste finansieringsmetode, som har vist sig anvende-

lig.

Desuden peges på, at alle erfaringer med kompensationsfonde til finansiering

af befordringspligten indtil nu har vist, at disse fonde ikke fungerer. UNI-

Europa Postal anfører desuden, at man finder, at flere virksomheder ikke skal

dele befordringspligten. Private postvirksomheder er alene interesseret i at få

overskud og ikke i at varetage postbefordring, som giver underskud.

UNI-Europa Postal er især bekymret for de beskæftigelsesmæssige konsekven-

ser, som forslaget medfører – både i antallet og kvaliteten i arbejdspladserne.

Det nævnes, at siden liberaliseringen af postmarkedet begyndte, er der for hver

10 tabte arbejdspladser kun etableret en eller to nye. Der er en række årsager

hertil, herunder ny teknologi, men hovedårsagen har været liberaliseringen og

erfaringerne hermed har været usikre arbejdsbetingelser med dårlige løn- og

arbejdsforhold. I længden vil denne udvikling have meget mere vidtrækkende

negative konsekvenser for EU.

Da Kommissionens forslag ikke giver svaret på, hvordan befordringspligten fi-

nansieres, er det opfattelsen, at Kommissionen bør genoverveje sagen og frem-

komme med et forslag til regulering af posttjenesterne, som lever op til for-

ventningerne hos den brede offentlighed.

Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder

byder en

fuld liberalisering af postsektoren velkommen, og er derfor positivt stemt over

for det overordnede formål med Kommissionens udkast til nyt postdirektiv.

Kommissionens forslag synes efter foreningens opfattelse imidlertid at overse,

at en forudsætning for en reel liberalisering af postsektoren og opnåelse af de

samfundsøkonomiske gevinster, dette kan medføre, er, at private virksomheder

kan konkurrere med de gamle statsmonopoler på lige og fair konkurrencevil-

kår, hvilket blandt andet omfatter fravær af krydssubsidiering.

En reel liberalisering forudsætter lige konkurrencevilkår

Kommissionen ønsker med forslaget til nyt postdirektiv at gennemføre en fuld

liberalisering af postsektoren. Brancheforeningen byder et sådant initiativ vel-

Side 32/98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommen og er enig i 5. betragtning til direktivets præambel, hvorefter fuldfø-

relse af et indre marked for posttjenester er et middel til at fremme væksten og

skabe flere og bedre jobs. Disse samfundsøkonomiske gevinster ved en liberali-

sering vil dog kun kunne realiseres, hvis der gennemføres en

reel

liberalisering

af postsektoren. En reel liberalisering forudsætter, at private virksomheder vil

være i stand til at konkurrere med de gamle statsmonopoler på lige konkurren-

cevilkår.

Så længe de gamle statsmonopoler på den ene eller den anden måde stadig har

nogle konkurrencemæssige fordele i kraft af at være det gamle statsmonopol,

vil en reel liberalisering af postsektoren være i fare, og dermed vil også de po-

tentielle samfundsøkonomiske fordele være i fare. Det forhold, at de tidligere

statsmonopoler ikke længere vil have et lukrativt eneretsområde, medfører ikke

samtidigt, at de særlige fordele, disse virksomheder har, forsvinder. Dette er

desto mere tilfældet, hvor de gamle statsmonopoler i fremtiden vil modtage en

finansiel kompensation for udførelse af public service-opgaver.

Brancheforeningen mener derfor, at Kommissionens forslag i højere grad, end

tilfældet er, bør bidrage til at sikre, at de gamle statsmonopoler ikke kan an-

vende deres specielle fordele til at konkurrere med private virksomheder, men

at der i stedet eksisterer lige konkurrenceforhold i postsektoren uden mulighed

for krydssubsidiering.

Det anføres, at direktivets artikel 14 ikke afspejler retspraksis, for så vidt angår

beregning af nettoomkostninger ved befordringspligten

Det fremgår af forslagets artikel 7, stk. 1, at "[m]ed

virkning fra 1. januar 2009

undlader medlemsstaterne at udstede eller opretholde ene- eller særrettighe-

der til opretholdelse og drift af postbefordrende virksomheder. […]"

Af stk. 3 fremgår, at "[h]vis

en medlemsstat fastslår, at befordringspligten som

omhandlet i dette direktiv medfører en nettoomkostning og udgør en urimelig

økonomisk byrde for den eller de befordringspligtige virksomheder, kan den:

a) indføre en mekanisme, hvorefter den eller de pågældende virksomheder

kompenseres med offentlige midler b) fordele nettoomkostningerne ved befor-

dringspligten mellem postbefordrende virksomheder og/eller brugere."

I forlængelse heraf indeholder artikel 14 de principper, som skal anvendes til

fordeling af omkostninger mellem tjenester og produkter relateret til befor-

dringspligten (public service-opgaven) og tjenester og produkter, som ikke er

relateret til befordringspligten. Det fremgår direkte af artikel 14, at formålet

med denne artikel er at kunne beregne nettoomkostningerne ved opfyldelse af

befordringspligten.

Brancheforeningen er enig med Kommissionen i, at der er brug for at kunne

beregne nettoomkostningerne ved befordringspligten, samt at det er en fordel,

at alle postvirksomheder med en befordringspligt foretager en ensartet forde-

ling af omkostninger.

Side 33/98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En korrekt beregning af nettoomkostningerne ved befordringspligten forudsæt-

ter imidlertid, at de fordelingsprincipper, som anvendes, reelt kan anvendes til

at opgøre disse omkostninger. Det er derfor nødvendigt, at de i postdirektivet

foreslåede fordelingsprincipper ikke er "tilfældige", men at de tjener til at op-

fylde de krav til omkostningsfordeling, som er krævet i retspraksis.

Det er ikke forklaret nærmere i forslaget, hvorfor Kommissionens ønsker at an-

vende den metode, der er valgt i artikel 14, herunder om Kommissionen måtte

mene, at denne metode er specielt godt egnet til at opgøre omkostningerne ved

befordringspligten (og eventuelt sikre mod krydssubsidiering).

De i artikel 14 beskrevne principper til fordeling af omkostninger er for det før-

ste ikke i overensstemmelse med retspraksis vedrørende beregning af omkost-

ningerne ved udførelse af en tjeneste af almen økonomisk interesse, og for det

andet er disse principper ikke i overensstemmelse med forslagets betragtning

20, hvorefter nettoomkostningerne ved befordringspligten skal beregnes som

"forskellen

mellem nettoomkostningerne for en udpeget virksomhed ved drift

med og uden denne pligt".

EF-Domstolen har i Altmark-dommen af 24. juli 2003

fastlagt, hvilke betin-

gelser der skal være opfyldt for, at offentligt tilskud til levering af ydelser til op-

fyldelse af forpligtelser til offentlig tjeneste ikke udgør statsstøtte. Tredje betin-

gelse vedrører kompensationens størrelse:

"For

det tredje overstiger kompensationen ikke, hvad der er nødvendigt for helt

eller delvist af dække de udgifter, der er afholdt ved opfyldelse af forpligtelser-

ne til offentlig tjeneste, idet der skal tages hensyn til de hermed forbundne ind-

tægter og til en rimelig fortjeneste ved opfyldelse af forpligtelserne."

Hvis bestemmelsen i postdirektivet vedrørende beregning af nettoomkostnin-

ger ved befordringspligten skal have nogen praktisk anvendelse, herunder bi-

drage til at sikre mod overkompensation, bør disse nettoomkostninger bereg-

nes med udgangspunkt i det tredje kriterium i Altmark-dommen. Det tredje

kriterium lægger op til, at der skal kompenseres for yderligere netto-

omkostninger, virksomheden må afholde ved opfyldelse af forpligtelsen til of-

fentlig tjeneste, hvilket er i overensstemmelse med præamblens 20. betragtning

i direktivforslaget:

"[…]

Nettoomkostningerne ved at opfylde befordringspligten bør således, på

den nationale forvaltningsmyndigheds ansvar, beregnes som forskellen mellem

nettoomkostningerne for en udpeget virksomhed ved drift med og uden denne

pligt. Ved beregningen skal der tages hensyn til alle andre relevante elementer,

herunder markedsmæssige fordele, som en virksomhed får ved at være udpeget

til at varetage den fortjeneste, der er omfattet af befordringspligten, retten til

en rimelig fortjeneste og incitamenter til omkostningseffektivitet."

Side 34/98

EF-Domstolens dom af 24. juli 2003 i sag C-280/00,

Altmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20. betragtning i direktivforslaget synes dermed at være i overensstemmelse

med EF-Domstolens praksis, mens artikel 14, som udover at opgøre de direkte

omkostninger også fordeler fællesomkostninger, synes at stride direkte mod

retspraksis.

Direktivets artikel 14 findes allerede i det eksisterende direktiv og blev indsat i

direktivet på et tidspunkt, hvor Altmark-dommen endnu ikke var blevet afsagt.

Det er derfor beklageligt, at direktivets artikel 14 ikke er blevet taget op til for-

nyet overvejelse i lyset af senere udvikling i retspraksis.

Det er derfor Brancheforeningens opfordring, at Folketinget arbejder for, at

formuleringen i artikel 14 ændres således at den bringe i overensstemmelse

med retspraksis for beregning af nettomeromkostninger, således som udtrykt i

Altmark-dommen. Kun herved sikres det, at der ikke forekommer overkom-

pensation.

Kommissionens forslag synes at negligere krydssubsidieringsproblematikken

Det er Brancheforeningens opfattelse, at overvågning af krydssubsidiering i

medlemsstaterne ikke bør foretages af medlemsstaterne selv.

Det fremgår af 25. betragtning i præamblen til Kommissionens forslag til nyt

postdirektiv, at medlemsstater selv frit bør kunne afgøre, hvordan krydssubsi-

diering skal overvåges. Denne betragtning skal ses i sammenhæng med det ne-

denfor anførte vedrørende fjernelse af henvisningen til "krydssubsidiering" i

det eksisterende direktivs 28. betragtning.

Brancheforeningen mener, at det er højst betænkeligt at lade de enkelte med-

lemsstater selv overvåge krydssubsidiering i deres medlemsstater.

Overvågningen af krydssubsidiering bør – ligesom enhver anden monitering af

statsstøttereglernes overholdelse – ligge hos Kommissionen. At overlade det til

medlemsstaterne selv at overvåge, om der foregår krydssubsidiering, vil være

som at sætte ræven til at vogte gæs.

Overdragelse af overvågningen til medlemsstaterne vil kunne medføre uensar-

tede konkurrencesituationer i de enkelte medlemsstater, hvilket vil lægge hin-

dringer i vejen for fuldførelse af et indre marked for posttjenester.

Afskaffelsen af al krydssubsidiering er en afgørende forudsætning for, at der

kan ske en reel liberalisering af postsektoren, og dette er for vigtig en opgave til

at blive overladt til medlemsstaterne.

På denne baggrund er præamblens 25. betragtning såvel i strid med tankerne

bag direktivet og en markant fravigelse fra de almindelige principper, der gæl-

der inden for statsstøtteområdet.

Side 35/98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er derfor Brancheforeningens opfordring, at Folketinget arbejder for, at

præamblens 25. betragtning udgår, og at det således er de almindelige stats-

støtteretlige principper, der gælder. Disse tilsiger, at det overlades til Kommis-

sionen at overvåge krydssubsidiering i de enkelte medlemsstater.

Den eksisterende præambels sammenkædning mellem krydssubsidiering og

opdeling af regnskaber bør ikke fjernes

En reel liberalisering af postsektoren og realisering af de potentielle samfunds-

økonomiske gevinster forudsætter lige konkurrencevilkår, herunder fravær af

krydssubsidiering.

Det er derfor overraskende for Brancheforeningen at kunne konstatere, at det

eksisterende direktivs 28. betragtning, hvorefter regnskabsmæssig adskillelse

er et middel til at

undgå krydssubsidiering,

er fjernet. Ligeledes er bemærk-

ningen om den konkurrenceskadelige effekt af krydssubsidiering fjernet. Tilba-

ge står kun en ny artikel 26, hvorefter der stadig skal opretholdes en vis regn-

skabsmæssig adskillelse. Enhver omtalt af krydssubsidiering er således gledet

ud af direktivet.

Både de fordele, de gamle statsmonopoler på den ene eller anden måde har,

herunder momsfritagelsen, og den kompensation, nogle gamle statsmonopoler

vil modtage for udførelse af public service-opgaver/befordringspligten, kan po-

tentielt anvendes til at krydssubsidiere andre forretningsområder. Der er derfor

også efter en

de jure

liberalisering - og for at sikre en

de facto

liberalisering -

behov for bestemmelser i postdirektivet, som sikrer mod og forbyder krydssub-

sidiering. Brancheforeningen er derfor også enig i, at artikel 12, 6. led, bør ud-

gå.

Det er derfor Brancheforeningens opfordring, at Folketinget arbejder for, at

præamblen fortsat skal indeholde en betragtning, som understreger, at kryds-

subsidiering ikke er tilladt, eftersom krydssubsidiering er konkurrenceforvri-

dende.

Direktivet, herunder artikel 14, tager ikke højde for krydssubsidiering

I forlængelse af Brancheforeningens konstatering af, at en reel liberalisering af

postsektoren forudsætter lige konkurrencevilkår, herunder at de gamle post-

monopoler ikke på nogen måde krydssubsidierer visse konkurrenceudsatte ak-

tiviteter, står Brancheforeningen uforstående over for, at forslaget ikke søger at

sikre mod krydssubsidiering fra forretningsområder med befordringspligt til

andre forretningsområder. Her tænkes også på, at Post Danmark A/S har nogle

særlige fordele i kraft af at være det tidligere statsmonopol. Det havde været

nærliggende - og i overensstemmelse med den eksisterende betragtning 28 - at

tilføje en bestemmelse, fx i forlængelse af artikel 14, om, at krydssubsidiering

ikke er tilladt og samtidig fastsætte principper for, hvilken pris det rene kon-

Side 36/98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kurrenceområde

skal betale ved køb af ydelser fra forretningsområderne om-

fattet af befordringspligten.

Side 37/98

Brancheforeningen vil i den forbindelse henlede opmærksomheden på EF-

Domstolens dom af 3. juli 2003 i

Chronopost-sagen,

som vedrører statsstøtte.

Af dommens præmis 40 fremgår, at afregningsprisen som udgangspunktet er

markedsprisen. Hvis der imidlertid ikke er en markedspris, er statsstøtte ude-

lukket, hvis afregningsprisen dækker følgende omkostninger:

"de variable yderligere omkostninger, der følger af ydelsen af den logistiske og

forretningsmæssige bistand" (dvs. de inkrementelle omkostninger), og

"et passende tilskud til de faste omkostninger, der følger af anvendelsen af

postnettet", samt

"en passende egenkapitalforrentning".

Herudover skal det sikres, at

(4) "der ikke er noget, der tyder på, at disse faktorer er undervurderet eller vil-

kårligt fastsat".

Hvis de samme principper anvendes i postdirektivet til at opgøre afregnings-

prisen mellem forretningsområder omfattet af befordringspligten og forret-

ningsområder, som ikke er omfattet af befordringspligten (det rene konkurren-

ceområde), vil der være sikret mod krydssubsidiering samtidig med, at forde-

lingsprincipperne bygger på gældende retspraksis. Hvis Kommissionen ikke

mener, at kriterierne i Chronopost er tilstrækkeligt præcise til at kunne anven-

des i praksis, kan Kommissionen præcisere, hvad Kommissionen mener med

de enkelte omkostningselementer.

Det er derfor Brancheforeningens opfordring, at Folketinget arbejder for, at der

i postdirektivet indarbejdes principper for opgørelse af afregningspriser ved

salg fra forretningsområder omfattet af befordringspligten til forretningsområ-

der, der ikke er omfattet af befordringspligten, samt at disse principper skal

være i overensstemmelse med EF-domstolens dom i Chronopost-sagen, even-

tuelt med yderligere præciseringer.

Artikel 14 strider med retspraksis for så vidt angår beregning af nettoom-

kostninger ved befordringspligten

Det fremgår af forslagets artikel 7, stk. 1, at "[m]ed

virkning fra 1. januar 2009

undlader medlemsstaterne at udstede eller opretholde ene- eller særrettighe-

der til opretholdelse og drift af postbefordrende virksomheder. […]"

Af stk. 3 fremgår, at "[h]vis

en medlemsstat fastslår, at befordringspligten som

omhandlet i dette direktiv medfører en nettoomkostning og udgør en urimelig

Det rene konkurrenceområde defineres i denne sammenhæng som produkter, der

på ingen måde er omfattet af befordringspligten, og som i et vist omfang kan ha-

ve behov for at købe ydelser af forretningsområder omfattet af befordringsplig-

ten.

EF-Domstolens dom af 3. juli 2003 i de forenede sager C-83/01 P, C-93/01 P og

C-94/01 P,

Chronopost.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files