Europaudvalget 2006-07
2805 - Transport, tele og energi Bilag 6
Offentligt
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Videnskab og Teknologi
Redegørelse for it- og telepunkterne på rådsmøde (transport, telekom-
munikation og energi) 6. – 8. juni 2007
Dagsordenens punkt 5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om roaming på offentlige mobilte-
lefonnet i Fællesskabet og om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles ram-
mebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og tjenester
- Politisk enighed
Formålet med forordningen er at nedbringe priserne på international roaming.
Det vil sige at reducere prisen, som EU-borgere betaler, når de benytter deres
mobiltelefon, mens de opholder sig i en anden medlemsstat. Forordningen lægger
op til prisregulering af både engros- og detailprisen på international roaming,
herunder prisregulering af detailprisen for at modtage opkald. Endvidere lægges
der op til, at de nationale telemyndigheder skal overvåge udviklingen i både en-
gros- og detailprisen på henholdsvis data- og talerelaterede roamingtjenester. En-
delig lægges der op til, at mobiludbyderne skal bidrage til at øge informationen
om deres priser på international roaming. Der er indgået en førstelæsningsaftale
med Europa-Parlamentet den 15. maj 2007, og Parlamentet har stemt i overens-
stemmelse hermed den 23. maj 2007.
Formanden gav en kort introduktion til punktet og understregede, at indgrebet var
begrundet i manglende konkurrence på EU’s indre roamingmarked med for høje
forbrugerpriser til følge. Kommissionen takkede formandskabet for håndteringen
af sagen og takkede endvidere alle delegationer, som havde være konstruktive
med det resultat, at der var fundet solide, velbalancerede løsninger i forhold til et
pt. ikke-fungerende marked. Kommissionen opfordrede til ikke at forsinke of-
fentliggørelsen i EU-Tidende.
Fra dansk side blev der udtrykt tilfredshed med resultatet, som gjorde det muligt
at opnå lave priser hurtigt samtidig med, at innovation og konkurrence var sikret,
bl.a. via en enklere og strammere engrosregulering. Der blev opfordret til op-
mærksomhed omkring roamingpriserne for sms, mms og andre datatjenester,
hvor de internationale priser fortsat er høje. Derfor blev der opfordret til, at mar-
kedsudviklingen følges op i 13. implementeringsrapport og helst analyseres, før
de 18 måneder er gået, jævnfør forordningens revisionsklausul.
Der blev opnået politisk enighed.
11. juni 2007
IT- og Telestyrelsen
Holsteinsgade 63
2100 København Ø
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3545 0000
3545 0010
[email protected]
www.itst.dk
26769388
Sagsbehandler
Peter H. Pedersen
Telefon
E-post
3545 0219
[email protected]
Sagsnr.
Dok nr.
Side
06-011816
218779
1/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenens punkt 6
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om radiofrekvensidentifi-
kation (RFID) i Europa: vejen til en politisk referenceramme.
- KOM (2007) 96
- Præsentation og drøftelse
Kommissionens meddelelse er første skridt mod en strategisk ramme, som skal
adressere konsekvenserne ved RFID anvendelse, såvel de etiske konsekvenser
som behovet for at beskytte privatlivets fred, sikkerhed, anvendelsen af RFID
identifikationsdatabaser, tilgængelighed af radiospektrum, etablering af harmoni-
serede internationale standarder samt bekymringen over de eventuelle sundheds-
og miljømæssige bivirkninger. RFID har politisk betydning, fordi teknologien
potentielt kan fremme vækst og beskæftigelse og dermed bidrage til opfyldelsen
af Lissabon strategien.
IT- og Telestyrelsen
Kommissionen fandt i sine indledende bemærkninger, at der for øjeblikket er et
for ensidigt fokus på beskyttelse af privatlivets fred hos almindelige borgere
sammenlignet med de fantastiske muligheder, teknologien tilbyder på lidt længe-
re sigt. Da forbrugertrygheden er central, undersøger man i Kommissionen for
indeværende behovet for at regulere på området for privatlivsbeskyttelse, herun-
der i relation til revisionen af teledirektivpakken.
RFID-drøftelsen afspejlede stor interesse i temaet og en markant opbakning til
Kommissionens meddelelse. Det må forventes, at dette tema ville bevæge sig op
på den politiske dagsorden i de kommende år på grund af mange interesser og
den tværgående karakter, herunder innovation i mange erhvervssektorer og den
offentlige sektor samt de forbrugermæssige aspekter som beskyttelse af privatli-
vets fred og databeskyttelse. Emnet ville også blive fulgt under det portugisiske
formandskab med en højniveaukonference i Lissabon i november 2007.
Fra dansk side fandt man det afgørende at fremme vækst på området, som samti-
dig skaber en lang række udfordringer, som kræver europæisk løsning. Der ville
være behov for at tilvejebringe rammer, som kunne skabe bred accept og forbru-
gertillid. Danmark ville opfordre danske virksomheder til at tage aktiv del i pro-
jektmulighederne i syvende rammeprogram og så frem til de konkrete aktiviteter,
som planlægges i regi af RFID-interessentgruppen, f.eks. konkrete vejledninger i
forbindelse med sikkerhedsaspekter og vidensudveksling.
Kommissionen rundede drøftelsen af med at understrege, at det er vigtigt fortsat
at stimulere debatten med konkrete aktiviteter og konferencer. Det er vigtigt at
fokusere både på potentialer, de økonomiske muligheder og på privatlivets fred.
Kommissionen planlægger et konkret forslag så hurtigt som muligt på baggrund
af de eksisterende indspil og de kommende drøftelser.
Side
2/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenens punkt 8
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - i2010 – Årsrapport om in-
formationssamfundet, 2007
- KOM (2007) 146
- Vedtagelse af rådskonklusioner
i2010-årsrapporten fra Kommissionen redegør for det seneste års udviklingsten-
denser på ikt-området i EU, for udviklingen på de konkrete initiativer under
i2010 samt for perspektiverne for den fremtidige udvikling på området. Sidst-
nævnte inkluderer politiske prioriteringer af hvilke områder, der skal fokuseres
på hen imod midtvejsevalueringen næste år af i2010.
Kommissionen gav en kort introduktion af meddelelsen og lagde særlig vægt på,
at medlemslandene fik implementeret deres ikt-strategier som planlagt som en del
af Lissabonstrategien og så frem til at analysere de tre fokusområder konvergens,
brugerperspektivet og færdiggørelsen af det indre marked.
Rådskonklusionerne understreger forbindelsen mellem en aktiv ikt-politik og mu-
ligheden for at nå Lissabon-målsætningerne. I den forbindelse opfordres til et
bredt baseret samarbejde mellem alle interessenter. Mere konkret henvises til be-
tydningen af syvende rammeprogram for forskning og til ikt-støtteprogrammet,
der er en del af programmet for konkurrenceevne og innovation. Endelig henvises
til betydningen af, at der er fokus på forskellige brugergruppers behov, når pro-
dukter og tjenester udvikles. Konklusionerne opfordrer endvidere Kommissionen
til at arbejde videre med temaerne for midtvejsevalueringen af i2010.
Ingen delegationer tog ordet. Rådskonklusionerne blev vedtaget.
Dagsordenens punkt 19(a), eventuelt
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om evaluering
af Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)
- KOM (2007) 285
- Præsentation ved Kommissionen
Kommissionens meddelelse var udsendt umiddelbart forud for mødet. Kommis-
sionen præsenterede den gennemførte evaluering af ENISA, som viste, at agentu-
rets aktiviteter var i overensstemmelse med arbejdsprogrammet, men at der også
var basale problemer med at levere opgaver, organisationsstruktur og antallet af
ansatte. Kommissionen indstillede, at agenturets mandat forlænges uden ændrin-
ger. Desuden havde Kommissionen iværksat en høring, hvor interesserede parter
på baggrund af meddelelsen kunne tilkendegive synspunkter på baggrund af eva-
lueringen af agenturet og de aktuelle trusler imod net- og informationssikkerhed.
Der samles efterfølgende op på høringen.
IT- og Telestyrelsen
Side
3/3