PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2811 - Konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

Notat

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet

(Konkurrenceevne - det indre marked, industri, forskning) mandag den

25. juni 2007

Forskningsdelen

Punkt 1: Kommissionens Forslag til en forordning fra Europa-

Parlamentet og Rådet om oprettelse af Det Europæiske

Institut for Teknologi (EIT)

KOM(2006) 604 af 18. oktober 2006

- Generel tilgang

Punkt 2: Kommissionens meddelelse “Bedre videnformidling

mellem universiteterne forskningsinstitutioner og

erhvervslivet over hele Europa” og det tyske formand-

skabs initiativ vedrørende et Intellectual Property

Rights Charter

KOM(2007) 182 af 4. april 2007

- Vedtagelse af Rådskonklusioner

Punkt 3: Rapport fra CREST: ”Koordinering af midler fra

syvende rammeprogram og strukturfondene til forskning

og udvikling”

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af Rådskonklusioner

Punkt 4: Kommissionens Grønbog ”Nye perspektiver på Det

Europæiske Forskningsrum”

KOM(2007) 161 af 4. april 2007

- Udveksling af synspunkter

s. 2

s. 12

11. juni 2007

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Bredgade 40

1260 København K

Telefon

Telefax

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fist.dk

s. 19

E-post

Netsted

CVR-nr.

Sagsbehandler

Lone Heyde

s. 21

Telefon

Telefax

E-post

3392 9713

3544 6201

[email protected]

Sagsnr.

Dok nr.

Side

07-018485

219920

1/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 1: Kommissionens forslag til en forordning fra Europa-Parlamentet

og Rådet om oprettelse af Det Europæiske Institut for Teknologi

(EIT)

KOM(2006) 604 af 18. oktober 2006

- Generel tilgang

Resumé

Den 22. februar 2006 fremlagde Kommissionen en meddelelse med forslag om at

oprette et Europæisk Institut for Teknologi med MIT som forbillede. Den 8. juni

fremlagde Kommissionen endnu en meddelelse, som var en konkretisering af med-

delelsen fra februar. Det Europæiske Råd støttede forslaget på møderne i marts og

juni 2006. Derefter udsendte Kommissionen sit forslag til forordning af 18. oktober

om etablering af Det Europæiske Institut for Teknologi (EIT) KOM(2006) 604.

Forslaget har efterfølgende været detailbehandlet under det tyske formandskab i en

ad hoc gruppe nedsat af Rådet.

Et kompromisforslag fra det tyske EU- formandskab har siden 30. marts dannet

grundlag for forhandlingerne. Det tyske formandskabs kompromisforslag opererer

med en etablering i to trin, hvor første trin består i en etablering af EIT med en be-

grænset administration. EIT skal oprette op til tre vidensamfund (VIS) inden for

højt prioriterede områder. Når erfaringerne hermed foreligger, skal der tages for-

nyet stilling til videreførelsen af EIT med oprettelsen af flere VIS på basis af en

langsigtet strategi.

Danmark har under forhandlingerne givet udtryk for en positiv holdning til kom-

promisforslaget som grundlag for de fortsatte forhandlinger frem til rådsmødet den

25. juni 2007. Vi har samtidig udtrykt ønske om et revideret budget for kompromis-

forslaget. Regeringen lægger vægt på, at det politisk højt prioriterede område ved-

varende energi bliver emne for et af de første vidensamfund.

På mødet i Konkurrenceevnerådet den 25. juni 2007 lægger EU-formandskabet op

til, at medlemslandene når frem til generel tilgang om sagen.

Baggrund

I februar 2005 fremsatte EU-Kommissionens formand Barrosso ideen om etable-

ring af et europæisk institut for teknologi (EIT), som en del af midtvejsevaluerin-

gen af Lissabon-strategien. EIT skulle ses som et af elementerne i en vidtspæn-

dende strategi for at mobilisere viden og innovation som en nøgle til vækst og

beskæftigelse. Det skulle være et konkret udtryk for en EU-forpligtelse til at ska-

be et miljø, hvor der lægges stor vægt på innovation og ekspertise på højt niveau

i EU.

Målsætningen med EIT er at skabe netværk, der er åbne for institutioner fra en

EU-medlemsstat eller andre europæiske lande, som har en aftale med Kommissi-

onen om deltagelse i EIT. Netværkene skal skabe den sammenhæng på europæisk

plan mellem videregående uddannelse, forskning og innovation, som mangler på

nuværende tidspunkt. Instituttet skal ses i sammenhæng med andre aktioner, her-

under det 7. rammeprogram, der forbedrer netværk og synergieffekter mellem de

bedste forsknings- og innovationsmiljøer i Europa. Kommissionen lægger endvi-

dere op til, at Det Europæiske Forskningsråd bør spille en fremtrædende rolle.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

2/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udgangspunktet vil være at etablere netværk, som med tiden skal udvikles til at

blive et EIT baseret på regulære integrerede partnerskaber.

Finansieringen forventes at komme fra EU, EU’s medlemslande, virksomheder

og fonde.

Et kompromisforslag fra det tyske EU- formandskab har siden 30. marts dannet

grundlag for forhandlingerne. Det tyske formandskabs kompromisforslag opere-

rer med en etablering i to trin, hvor første trin består i en etablering af EIT med

en begrænset administration. EIT skal oprette op til tre vidensamfund (VIS) in-

den for højt prioriterede områder. Når erfaringerne hermed foreligger, skal der

tages fornyet stilling til videreførelsen af EIT med oprettelsen af flere VIS på ba-

sis af en langsigtet strategi.

På mødet i Konkurrenceevnerådet den 25. juni 2007 lægger EU-formandskabet

op til, at medlemslandene når frem til generel tilgang om sagen.

Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er traktatens artikel 157 (3) og artikel 251, som tillader Rådet

at beslutte specifikke skridt med henblik på at iværksætte en bedre udnyttelse af

det industrielle potentiale inden for innovation, forskning og teknologisk udvik-

ling, samt finansforordningens artikel 185.

Nærhedsprincippet

Forslaget vedrører etableringen af en EU-institution, som har til opgave at med-

virke til en overordnet koordinering og prioritering af transnationale aktiviteter

vedr. uddannelse, forskning og innovation. Denne opgave kan ikke løses natio-

nalt, og forslaget anses derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Formål og indhold

Formålet med etableringen af et EIT er at fremme en samordnet indsats for at

styrke Europas evne til at udnytte de tre elementer, som et konkurrencedygtigt,

videnbaseret samfund skal bygge på (uddannelse, forskning og innovation), og til

at forbedre den europæiske konkurrenceevne. EIT ses som en del af en integreret

strategi, hvor der fokuseres på uddannelse, forskning og innovation for at nå Lis-

sabon-målene.

EIT vil også tilstræbe at opbygge en global anerkendelse og stille et attraktivt

miljø til rådighed for de bedste talenter i verden.

EIT’s struktur og ledelse

EIT skal være en institution, som udpeger og støtter europæiske ”Viden- og In-

novationssamfund” (VIS), bestående af integrerede partnerskaber med deltagere

fra universiteter, forskningsorganisationer og erhvervslivet på højeste niveau in-

den for specifikke områder af forskning, uddannelse og innovation. EIT behand-

ler forslag om etablering af VIS, udvælger de bedste og bevilger en delfinansie-

ring inden for de økonomiske rammer.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

3/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås, at EIT ledes af en bestyrelse for en selvstyrende, fleksibel, effektiv

og operationel organisation med ca. 60 ansatte, som udfører støttefunktioner. Be-

styrelsen fastlægger de vigtigste tematiske områder, der skal arbejdes indenfor,

og udvælger, opretter, overvåger og evaluerer VIS, samt træffer beslutning om

EIT's overordnede budget og fordeling af midler til VIS.

Sammensætningen af bestyrelsen bør sikre en ligelig fordeling af medlemmer

med erfaring fra henholdsvis den videnskabelige sektor og erhvervslivet. Med-

lemmerne skal udpeges i personlig kapacitet.

Et VIS vil blive et integreret partnerskab, som har påtaget sig at nå en række stra-

tegiske mål, der fastlægges af EIT’s bestyrelse, og som varetager en lang række

opgaver knyttet til forskning, innovation og undervisning af universitetsstuderen-

de.

VIS skal være partnerskaber bestående af fremragende grupper fra universiteter,

erhvervslivet og forskningssektoren, som skal have en dagsorden for uddannelse,

forskning og innovation med en mellemlang til lang tidshorisont (7-15 år) inden

for et bredt, strategisk tværfagligt område. De skal have den kritiske masse, som

er nødvendig for at få betydning på verdensplan og samle den fragmenterede ek-

spertise, der findes i Europa. Efter EIT’s etablering i 2008 forventes de første

VIS etableret i 2010-11.

VIS bør udvælges på grundlag af en proces, som er både top-down og bottom-up.

Efter udvælgelsen skal hvert enkelt VIS fastsætte sin egen operationelle struktur

inden for de overordnede rammer, der er fastsat af bestyrelsen. Omfanget af

VIS’s selvstændighed og ansvar bør fastlægges af bestyrelsen, men de bør dog

have en betydelig grad af selvstændighed og den størst mulige fleksibilitet i deres

interne organisation og forvaltningen af deres økonomiske, menneskelige og fysi-

ske ressourcer.

Det er hensigten, at innovation frem for den traditionelle teknologioverførsel i

slutfasen skal være omdrejningspunktet for arbejdet vedrørende de tre elementer,

som et VIS skal bygge på. For at opnå dette bør erhvervsekspertise integreres i

alle aspekter af forskningen og uddannelsen. Erhvervslivet kan bidrage direkte til

forskning og uddannelse med forskere og ledelsesmetoder. Forskellige undervis-

ningsprogrammer kunne omfatte moduler vedrørende forvaltning inden for inno-

vation og kurser i iværksætterkultur.

Menneskelige ressourcer og ansættelsesforhold

EIT skal beskæftige et meget begrænset antal medarbejdere, anslået maksimalt

60, når organisationen er fuldt udbygget.

Der forventes indtil 2013 oprettet 6 VIS, som hver skal have af størrelsesordenen

1.000 medarbejdere, når de er fuldt etablerede. Fordelingen på medarbejdergrup-

per forventes at blive ca. 10% akademikere, 30% forskere og 60% teknisk-

administrative.

EIT skal kunne tiltrække de bedste menneskelige ressourcer til VIS og placere

dem i effektive grupper.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

4/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskere, undervisere og ansatte, der beskæftiger sig med innovation eller tekno-

logioverførsel, skal kunne udlånes til og ansættes af EIT f.eks. ved direkte ansæt-

telse, udstationering, løs tilknytning eller i midlertidige stillinger.

Akademiske grader og eksamensbeviser

Det forventes, at det i de fleste tilfælde vil være universitetspartnerne, der tildeler

akademiske grader, men nogle medlemsstater kunne ønske at bemyndige andre

VIS-partnere eller VIS denne ret. Medlemsstaterne vil samarbejde om at aner-

kende EIT’s akademiske grader og diplomer og EIT vil søge at understøtte denne

proces. Det vil give en synlig bekræftelse af EIT's status og et incitament for stu-

derende og forskere til at deltage i dets programmer. EIT skal være en tiltræk-

ningskraft for de bedste hjerner i hele verden.

Styrkelse af videndeling og samarbejde

EIT’s bevillinger til VIS betyder, at de deltagende universiteter og forskningscen-

tre kan gennemføre et mere omfattende arbejde hurtigere, end det ellers ville ha-

ve været tilfældet. Det tætte partnerskab inden for et VIS og integrationen af er-

hvervslivet skal muliggøre en mere effektiv deling af viden og anvendelse heraf i

forbindelse med innovation. EIT vil kunne stille supplerende finansielle ressour-

cer til rådighed til opbygningen af infrastrukturkapacitet.

På områder præget af høj risiko og usikkerhed kan virksomheder tilskyndes til at

investere og deltage direkte i en tidligere fase af forskningen, end de ellers ville

gøre, eller til at investere i områder, hvor målene er mere langsigtede og præget

af spekulation. Samtidig vil VIS uddannelsesaktiviteter sætte virksomhederne i

stand til at bidrage til de studerendes uddannelse og gøre deres viden mere rele-

vant for en erhvervskarriere eller etablering af egen virksomhed.

Hvis erhvervslivet får større indflydelse på VIS’s dagsorden, vil det sikre, at

forskningsresultaterne bliver relevante for erhvervslivet, og støtte udviklingen af

nye forretningsmuligheder. Små og mellemstore virksomheder kan opnå fordele i

form af en større humankapital, etablerings- og spin-off-muligheder, klyngeakti-

viteter, lettere adgang til venturekapital samt bedre udnyttelse af intellektuelle

ejendomsrettigheder.

Finansiering

EIT og VIS vil blive finansieret fra en kombination af kilder:

Fra det budget, Kommissionen allokerer til EIT, fra strukturfondene,

fra det 7. rammeprogram, fra livslang læring-programmet og fra

konkurrenceevne- og innovationsprogrammet.

Medlemsstater, regionale eller lokale myndigheder.

Virksomheder, venture kapitalfonde, banker, Den Europæiske Investe-

ringsbank (EIB).

Indtægter fra salg af intellektuelle rettigheder.

Indtægter fra donationer til EIT.

En væsentlig del af investeringerne i forbedring af forskningsfaciliteter til brug

for VIS kunne tilvejebringes gennem direkte bevillinger fra medlemsstaterne, re-

gionale eller lokale myndigheder eller fra lån, herunder fra EIB.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

5/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En stigende del af EIT's indtægter forventes på lang sigt at bestå af indtægter fra

kontrakter vedrørende forsknings- og uddannelsesaktiviteter.

Den samlede finansiering af EIT og VIS for perioden 2007-13 anslås til 2.367,1

mio. euro, hvoraf 308,7 mio. euro foreslås taget fra uallokerede midler i den

inter-institutionelle aftale om EU's budget for 2007-2013.

Hvis erfaringerne viser, at det ikke kan lade sig gøre at tilvejebringe den nødven-

dige finansiering, vil der i tide blive fremsat forslag om de nødvendige tilpasnin-

ger.

Globale perspektiver

En af EIT's målsætninger er at tiltrække studerende og forskere fra hele verden.

Kun ved at opnå et godt omdømme på verdensplan vil det være i stand til at til-

trække studerende og forskere fra hele Europa og fra lande uden for EU. Det vil

både være en målestok for succes og give EU en mulighed at udnytte ikke-EU-

borgeres kvalifikationer – en fremgangsmåde, der ligner den i USA. EIT bør dog

være opmærksom på nødvendigheden af at undgå at udløse hjerneflugt fra mindre

udviklede lande og i stedet fremme forskning og innovation i tredjelande gennem

passende forbindelser.

Sammenhæng med andre EU-aktiviteter

EIT skal kunne indgå som en del af en samordnet indsats for at styrke mulighe-

derne for på forsknings-, uddannelses- og innovationsområderne at bidrage til op-

fyldelse af Lissabon-målene. I modsætning til andre EU-initiativer planlægges

EIT som et permanent organ, altså en aktør på vidensområdet og ikke en støtte-

mekanisme. Det vil integrere de tre elementer, som VIS skal bygge på, og aktivt

skabe sammenhæng mellem disse tre elementer for at opnå synergieffekter mel-

lem dem. Der lægges navnlig op til at støtte strategisk forskning, som er rettet

mod problemløsning og uddannelse af studerende inden for områder af særlig

stor betydning for erhvervslivet.

Bestyrelsen forventes at etablere en struktureret dialog med Det Europæiske

Forskningsråd. Der kunne etableres en tilsvarende dialog med de ansvarlige for

andre EU-initiativer som f.eks. de europæiske teknologiplatforme, de fælles tek-

nologiinitiativer og ekspertisenettene med henblik på at sætte bestyrelsen i stand

til at formulere sin egen politik og gøre den sammenhængende og præget af sy-

nergieffekter. På det operationelle plan bør partnerskaberne i alle faser (fra udar-

bejdelsen af deres ansøgning om at blive VIS og fastlæggelsen af deres målsæt-

ninger til gennemførelsen efter udvælgelsen) opfordres til at udvikle samarbejde

vedrørende eksisterende projekter og udnytte resultaterne og bedste praksis fra

disse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om det foreliggende forslag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Punktet er ikke relevant.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

6/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet

Oprettelsen af EIT vil indebære nye udgifter for EU’s budget på 308,7 mio. euro

i 2007-2013 (løbende priser), hvoraf Danmarks finansieringsandel udgør ca. 2%,

svarende til ca. 50 mio. kr. Hertil kommer midler, der kan bevilges fra allerede

vedtagne EU-programmer.

Kommissionen har endnu ikke fremlagt et revideret budget, der er baseret på den

reducerede udgave af EIT.

Da forslaget lægger op til, at medlemslandene eventuelt kan bidrage med nationa-

le midler, vil forslaget kunne medføre nationale statsfinansielle konsekvenser.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre størrelsen af en eventuel

udgift.

Høring

Kommissionens forslag har været udsendt til høring hos medlemmerne af EF-

Specialudvalget for forskning i flere omgange. Der er samlet blevet fremsendt

følgende høringssvar:

Akademikernes Centralorganisation (AC)

AC er positiv over for idéen om etablering af EIT, men finder, at der ikke fore-

ligger et tilstrækkelig præcist beslutningsgrundlag.

Særlig finder AC det - i tråd med regeringens holdning i øvrigt - nødvendigt at

tage forbehold for en stillingtagen til finansieringen af instituttet, idet AC fortsat

finder det afgørende, at oprettelsen af EIT sker med et nyt finansieringsgrundlag,

således at finansieringen af instituttets aktiviteter ikke medfører reduktioner i

medlemsstaternes eller EU's forskningsprogrammer. I den præsenterede forord-

ning foreligger der ikke en finansieringsplan eller en overbevisende analyse af fi-

nansieringsmulighederne, som sandsynliggør, at dette vi være muligt.

AC finder det positivt, at der med forslaget lægges op til en model for organise-

ring af instituttets aktiviteter, hvor selve EIT-enheden er forholdsvis lille, mens

de fleste opgaver varetages af tværfaglige forskningsnetværk (de såkaldte VIS-

partnerskaber) med adgang til at fastsætte egen organisering og beslutningsstruk-

tur. Beskrivelsen af den centrale organisering og beslutningsstruktur forekommer

dog fortsat meget overfladisk, og AC savner en præcisering af ledelseskapacitet

og ledelseskompetencer, så det bliver tydeligere, hvordan der kan skabes fælles

engagement og identitet i en netværksstruktur byggende på adskilte partnerska-

ber.

AC finder også, at der fortsat mangler en afklaring af, hvilke fagområder, der vil

kunne indgå i de tværfaglige forskningsnetværk. Der må en relativt bred definiti-

on af teknologi til, hvis instituttet skal kunne favne de fagområder, der er nød-

vendige for at skabe innovationer i et vidensamfund. Det vil være meget uhen-

sigtsmæssigt, hvis EIT foretager en snæver satsning på teknologisk forskning og

uddannelse i traditionel forstand - både set i markeds- og samfundsperspektiv.

Der må således også satses på at udvikle synergien mellem teknik, samfundsvi-

denskab og humaniora.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

7/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C3 ledelse og økonomi

Med netværksetablering og -udvikling som model for en væsentlig del af den

fremtidige verdensøkonomi, vil det være naturligt i europæisk regi at understøtte

de stadigt mere intensive fælles initiativer med en spændvidde fra eksempelvis

Airbus projektet og automobilindustriens udviklingsfællesskaber til små lokale

innovationsmiljøer med tilknytningsmuligheder til en enhed som European Insti-

tute of Technology (EIT). Udvikling af tilsvarende tilknytningsmuligheder til ek-

sempelvis CERN vil også være relevante. Europæisk placering i den fremtidige

verdensøkonomi vil stille forstærkede og nye paradigmekrav i tillæg til de tradi-

tionelle samarbejder mellem teknologi og erhvervsøkonomi. EIT aktivitetsporte-

føljen bør således tilføres transdisciplinære og multikulturelle elementer samtidig

med at der også fokuseres på service-sektoren.

Der opfordres til at skabe et momentum mellem videnskaberne TEK-SAMF-

HUM, med humaniora som intensiveret indsatsfelt i tillæg til de traditionelle sy-

nergier mellem teknologi og erhvervsøkonomi.

Beskrivelsen af EIT's struktur og ledelse opbygget omkring viden og innovati-

onssamfund (VIS) indeholder risici for utilstrækkelig ledelseskapacitet. Der fore-

slås etableret en konstruktion med forstærkede ledelsesforhold til sikring af ud-

vikling og vedligehold af hensigtsmæssig engagement og identitet.

Håndteringen af menneskelige ressourcer og ansættelsesforhold indeholder væ-

sentlige elementer for modernisering og reform af karriere- og funktionsforhold

for forskere, undervisere og medarbejdere generelt. EIT har på disse felter mulig-

hed for fra starten at udvikle fremadrettede incentive elementer, hvor der specielt

kan fokuseres på de professionelle funktionsforhold som nøgle-områder.

Handelshøjskole / Business School sektoren indeholder naturlige platforme for

udvikling af tværkulturelle og transdisciplinære kompetencefelter. Det anbefales

derfor at denne sektor repræsenteres i EIT's ledelsesstruktur, politisk såvel som

operationelt, og dermed deltager i udviklingen af stærkest mulige ledelses-

processer og strukturer.

Dansk Industri (DI) er ikke enig i indstillingen, idet DI finder, at vi fra dansk side

bør anbefale, at fokus rettes mod energi og ikke alene mod vedvarende energi.

Sidstnævnte vil således udelukke fokus på f.eks. energieffektivisering. DI under-

streger vigtigheden af, at bestyrelsen for EIT udpeges snarest muligt, da den bør

have betydelig indflydelse på formuleringen af fagligt fokus i de enkelte videns-

og informationssamfund. DI finder det påkrævet, at der snarest muligt skabes

større klarhed over, hvordan finansieringen af EIT skal sikres. Dette skal også ses

i lyset af, at der synes at være betydelig usikkerhed om, hvorvidt der vil blive al-

lokeret midler til EIT fra det syvende rammeprogram.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL)

KVL tilslutter sig den foreslåede positive danske holdning til forslaget om etable-

ring af et EIT, men understreger alvoren i, at finansieringen ikke er på plads.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

8/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis målsætningen for EIT om at skabe et forskningsinitiativ med global gen-

nemslagskraft skal opnås, forudsætter det, at der skal kunne skabes et troværdigt

grundlag for overordentligt ambitiøse og dermed risikable forskningssatsninger.

Samspillet mellem forskningsprocessens forskellige aktører, fra grundforskning

til produkt, skabes i en dynamisk proces, hvor der både skal være en høj grad af

sikkerhed for et gensidigt udbytte og en høj grad af handlefrihed inden for fælles

satsning. Skabes der for store afhængigheder, f.eks. i forhold til at skulle skaffe

ekstern finansiering undervejs, mindskes aktørernes interesse for at gå ind i alt

for store og måske usikre satsninger - det gælder både de centrale forskere og de

virksomheder, der ønskes inddraget. Ikke mindst ønsket om at tiltrække verdens

førende forskere er helt afhængig af, at EIT kan tilbyde bedre økonomiske ram-

mer, end det der ellers tilbydes.

EIT's målsætning kan ikke nås på selv mellemlangt sigt, for det tager rigtig lang

tid at opbygge en anerkendt og slagkraftig forskningsinstitution. Glipper det i

første omgang, fordi der ikke kan skabes tilstrækkelig fremdrift og resultater, li-

der EU et betydeligt prestigetab, som desværre vil kunne få afsmittende effekt på

hele det europæiske forskningsmiljø.

KVL finder det afgørende for realiseringen af EIT, at spørgsmålet om finansie-

ringen afklares, og at midlerne hertil ikke tages fra andre initiativer.

KVL foreslår, at EIT placeres i Danmark for at kunne bidrage til et løft af dansk

forskning og branding af Danmark som et af verdens førende vidensamfund.

HTS Handel, Transport og Service

HTS finder det positivt, at EU fortsætter arbejdet med at samordne indsatsen for

en styrkelse af Europas kompetencer inden for uddannelse, forskning og innova-

tion med sigte på et mere konkurrencedygtigt og videnbaseret samfund.

En styrket forskningsindsats på EU-niveau er af stor betydning for arbejdet med

at styrke medlemslandenes globale konkurrenceevne i forhold til økonomier og

samfund i stærk udvikling i fx Asien og USA.

Instituttets tætte relationer til erhvervslivet vil være afgørende for, at områderne

uddannelse, forskning og innovation kan fungere som en katalysator for virk-

somhedernes øgede beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne.

HTS finder, at der - henset til den samlede service- og transportsektors betydning

på EU-niveau og i de enkelte medlemslande - bør satses målrettet på udvikling af

særskilte partnerskaber inden for blandt andet service, handel, transport og logi-

stik.

HTS støtter indstillingen, herunder at arbejde for, at vedvarende energi som et

højt politisk område bliver et emne for et af de første vidensamfund.

HTS har noteret sig, at Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) i sit hø-

ringssvar har foreslået, at EIT placeres i Danmark med henblik på at kunne bi-

drage til et løft af dansk forskning og branding af Danmark som et af verdens fø-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

9/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rende vidensamfund. HTS er enig i dette forslag og anmoder om, at man fra

dansk side arbejder for opbakning til at få EIT placeret i Danmark.

Landsorganisationen i Danmark (LO)

LO ser positivt på, at der etableres et Europæisk forum, der kan koordinere og fi-

nansiere et samarbejde mellem eksisterende videncentre. Det er dog vigtigt, at det

sker i forbindelse med en ny, øremærket bevilling, som ikke medfører reduktion i

eksisterende forskningsmidler.

Der er flere steder en række uafklarede spørgsmål, og LO kan støtte indstillingen

om at arbejde videre med at få konkretiseret dem.

Det foreslås, at instituttet skal ledes af en (lille) bestyrelse fra forsknings- og er-

hvervslivet, der er udpeget i deres personlige egenskab. LO skal opfordre til, at

der kommer både danskere og repræsentanter fra lønmodtagere med i bestyrelsen.

Forsknings- og

LO finder – i overensstemmelse med tidligere indsendte kommentarer – at der er

behov for en præcisering af beslutningsgrundlaget for og finansieringen af EIT.

LO efterlyser et nærmere budget for og præcisering af, hvor meget f.eks. struk-

turfondene skal bidrage til EIT. Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser det vil få

for strukturfondsindsatsen på andre områder, f.eks. i forhold til opkvalificering af

arbejdsstyrken. Desuden er det vigtigt, at EIT ikke blot fokusere på teknologisk

forskning mv., men også inddrager andre discipliner inden for humaniora og

samfundsvidenskab.

LO ser også gerne, at man i etablering af integrerede partnerskaber inddrager vi-

den fra væsentlige samfundsorganisationer såsom lønmodtagerorganisationer, der

bl.a. har stor indsigt i uddannelse og medarbejderdreven innovation. Generelt er

det vigtigt, at EIT også favner den mere praktisk og brugerdreven innovation,

herunder fokuserer på ikke-akademiske medarbejderes bidrag til innovation – og-

så medarbejderdreven innovation. En stor del af udfordringen for Europa bliver at

gøre de i vid udstrækning brugerdrevne virksomheder mere forskningsbaserede.

Rektorkollegiet

Rektorkollegiet har en skeptisk holdning til forslaget om etablering af EIT, men

deler Kommissionens bekymring for Europas evne til at omsætte sin fremragende

forskning til konkurrencedygtig innovation. Det findes dog ikke godtgjort, at det

foreslåede store og centraliserede projekt kan organiseres og finansieres på en

måde, der vil være hensigtsmæssig i forhold til de mekanismer, der nationalt og

regionalt skaber grobund for en velforankret og robust innovation og foran-

dringskultur.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på den grundlæggende idé om at forstærke netværksdan-

nelsen mellem de førende europæiske universiteter, forskningsinstitutioner og er-

hvervsvirksomheder med henblik på at styrke sammenhængen mellem uddannel-

se, forskning og innovation. Regeringen har udtrykt ønske om et revideret budget

for kompromisforslaget. Regeringen lægger vægt på, at det politisk højt priorite-

rede område vedvarende energi bliver emne for et af de første vidensamfund.

Innovationsstyrelsen

Side

10/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen kan tilslutte sig det senest reviderede kompromisforslag af 6. juni

2007, idet regeringen dog fortsat ønsker et revideret budget for EU’s bidrag til fi-

nansieringen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er en generel positiv holdning til det tyske kompromisforslag, men flere lan-

de har stillet spørgsmål til forskellige dele af forslaget, herunder finansieringen.

Enkelte lande har udtrykt ønske om at være værtsland for EIT.

En række lande, heriblandt Danmark ønsker, at det klart fremgår af forslaget, at

en af de første VIS skulle være om vedvarende energi. Andre lande vil foruden

energi have nævnt tjenester, nanoteknologi og sundhed.

En række lande, heriblandt Danmark, ønsker et revideret budget baseret på den

nedskalering og totrinsprocedure, som er foreslået af det tyske formandskab.

Forsknings- og

På møde i Konkurrenceevnerådet den 22. maj tilsluttede landene sig kompromis-

forslaget om, at EIT i en første fase begrænses til at etablere op til tre vidensam-

fund (VIS). Der er dog et antal lande, der ønsker en yderligere præcisering af

kompromisforslagets realisering, herunder spørgsmålet om finansiering.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 16. maj 2007

forud for Konkurrenceevnerådets møde den 22. maj 2007, jf. samlenotat af 7. maj

2007.

Kommissionens forslag til forordning af 18. oktober 2006 om etablering af Det

Europæiske Institut for Teknologi (EIT) KOM(2006) 604 blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg i forbindelse med samråd i udvalget den 1. december 2006.

Om meddelelsen af 8. juni 2006 KOM(2006) 276 har Folketingets Europaudvalg

modtaget grundnotat af 28. august 2006 samt revideret grundnotat af 25. oktober

2006.

Meddelelsen af 22. februar 2006 KOM(2006) 77 blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg med henblik på forhandlingsoplæg den 3.marts 2006 forud for Konkur-

renceevnerådets møde den 13. marts 2006. Udvalget har modtaget supplerende

samlenotat af 24. februar 2006.

Innovationsstyrelsen

Side

11/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 2: Kommissionens meddelelse “Bedre videnformidling mellem univer-

siteterne forskningsinstitutioner og erhvervslivet over hele Europa” og det

tyske formandskabs initiativ vedrørende et Intellectual Property Rights

Charter

KOM(2007) 182 af 4. april 2007

- Vedtagelse af Rådskonklusioner

Resumé

Kommissionens meddelelse

EU-Kommissionen har lanceret et 10-punkts-program med henblik på at fremme

innovation som et hovedaktiv i EU's økonomi. Et af områderne i strategien er be-

hovet for en forbedring af videnoverførsel mellem offentlige forskningsinstitutio-

ner og tredjepart, herunder industrien og samfundsorganisationer. Meddelelsen

er en reaktion på dette behov og fremlægger en række indstillinger til medlems-

landene. Der fremsættes ideer til, hvordan medlemslandene og Fællesskabet i

fællesskab kan overvinde de eksisterende hindringer.

I tilknytning til meddelelsen har Kommissionen udarbejdet et arbejdsdokument

om frivillige retningslinier for håndtering af immaterielle rettigheder for univer-

siteter og andre forskningsinstitutioner for at forbedre deres forbindelser med

industrien i Europa.

Det tyske formandskabs initiativ vedrørende et Intellectual Property Rights

Charter

Det tyske EU-formandskab har stillet forslag om, at Rådet lader udarbejde et

fælles EU-charter for håndtering af immaterielle rettigheder fra den offentlige

forskning (IP-charter). Et sådant charter skal have til formål at øge den generel-

le bevågenhed om kommerciel udnyttelse af immaterielle rettigheder (IPR) fra

den offentlige forskning og skabe en fælles referenceramme for god praksis på

tværs af medlemslandene.

IP-chartret vil herunder skulle adressere emner såsom:



Håndtering og rettighedsbeskyttelse af opfindelser fra forskningen



IPR som led i aftaler om offentligt-privat forskningssamarbejde



Effektiv organisering af institutionernes teknologioverførsel



Opmærksomhedsskabelse blandt forskere om betydningen af IPR



Metoder og incitamenter til fremme af kommercialisering

Der er med forslaget lagt op til, at et fælles europæisk IP-charter skal samle og

integrere allerede eksisterende vejledninger mv. - mere end der er lagt op til nye

anbefalinger.

Rådskonklusioner

Det understreges, at der er behov for en fælles europæisk forståelse for viden-

overførsels betydning for at kunne forbedre udnyttelsen af offentligt finansieret

forskning og samarbejde inden for forskning og udvikling mellem forskningsinsti-

tutioner og erhvervsliv.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

12/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet opfordrer Kommissionen til at udvikle et europæisk charter baseret på en

struktureret dialog med interessenter bestående af en anbefaling til offentlige

myndigheder og vejledning for interessenter. Kommissionen opfordres endvidere

til at komme med forslag til en forbedring af internationalt forskningssamarbejde

ved hjælp af overførsel af relevant viden.

Baggrund

Kommissionens meddelelse og Rådskonklusioner

Samarbejde inden for forskning og teknologisk udvikling og videnoverførsel

mellem offentlige forskningsinstitutioner og industrien udgør en af svaghederne

ved det europæiske forsknings- og innovationssystem. Et række medlemslande

har taget værdifulde initiativer på disse områder, men de har været begrænset til

nationale formål. Resultatet er, at gældende regler og praksis i Europa er frag-

menteret og mangler en transnational dimension.

For at skabe et fælles grundlag for transnational forsknings- og teknologisamar-

bejde mellem universiteterne og industrien er der behov for at nå frem til en mere

ensartet praksis i Europa. Med det formål først og fremmest at forbedre viden-

overførsel mellem offentlige forskningsinstitutioner og tredjepart, herunder indu-

strien og samfundsorganisationer, har Kommissionen fremlagt nærværende med-

delelse.

Det tyske formandskabs initiativ vedrørende et Intellectual Property Rights

Charter

Som baggrund for forslaget anføres, at der i de enkelte medlemslande er meget

forskellig praksis for regulering og håndtering af immaterielle rettigheder fra

forskningen. Kommissionen har på denne baggrund støttet en række initiativer,

som hver for sig har resulteret i en række nyttige kortlægninger og vejledninger.

Herunder har Kommissionen udsendt ovennævnte meddelelse om videnoverfør-

sel mellem forskning og industri med tilhørende arbejdsdokument, se ovenfor.

Indtrykket er imidlertid, at kendskabet til de foreliggende rapporter og vejlednin-

ger ikke er tilstrækkeligt udbredt og ikke har nået de politiske beslutningstagere.

Et fælles europæisk IP-charter skal derfor bidrage til en skærpet politisk opmærk-

somhed og prioritering af området.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens meddelelse, Det tyske formandskabs initiativ vedrørende et

Intellectual Property Rights Charter og Rådskonklusioner

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Formål og indhold

Kommissionens meddelelse

EU-Kommissionen har lanceret et 10-punkts-program med henblik på at fremme

innovation som et hovedaktiv i EU's økonomi. Et af områderne i strategien er be-

hovet for en forbedring af videnoverførsel mellem offentlige forskningsinstituti-

oner og tredjepart, herunder industrien og samfundsorganisationer. Meddelelsen

er en reaktion på dette behov og fremlægger en række indstillinger til medlems-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

13/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

landene. Der fremsættes ideer til, hvordan medlemslandene og Fællesskabet i

fællesskab kan overvinde de eksisterende hindringer. I tilknytning til meddelel-

sen har Kommissionen udarbejdet et arbejdsdokument om frivillige retningslinier

for håndtering af immaterielle rettigheder for universiteter og andre forskningsin-

stitutioner for at forbedre deres forbindelser med industrien i Europa.

Formålet med meddelelsen er først og fremmest at forbedre videnoverførsel mel-

lem offentlige forskningsinstitutioner og tredjepart, herunder industrien og sam-

fundsorganisationer. Det skal ses i lyset af globaliseringen og videnoverførslens

betydning for Europas konkurrenceevne. En række initiativer er allerede igangsat

i medlemslandene, men de har ofte et nationalt perspektiv og tager ikke viden-

overførslens transnationale dimension op. Der er derfor behov for interaktioner

på forsknings- og udviklingsområdet mellem universiteterne og industrien i

Europa.

Der bør skabes betingelser for en succesrig videnoverførsel. I den forbindelse pe-

ger Kommissionen blandt andet på, at det er nødvendigt, at det personale, som

arbejder med dette område, besidder en lang række kompetencer for at udføre de-

res opgaver effektivt. Det er langt fra altid tilfældet. Kommissionen undersøger,

hvordan problemerne kan afhjælpes i nært samarbejde med medlemslandene.

Behovet for at publicere og gøre resultater frit tilgængelige fremstilles undertiden

som uforeneligt med industriens behov for at holde information fortrolig og be-

skyttet af intellektuel ejendomsret som f.eks. patenter. Erfaringen viser imidler-

tid, at fremme af innovation og spredning af ny viden er mulig, forudsat at

spørgsmål om intellektuel ejendomsret behandles professionelt. Der er allerede

igangsat en række initiativer, og Kommissionen finder, at medlemslandene bør

spille en rolle i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af sådanne initia-

tiver samt aktivt støtte dem.

Efter Kommissionens mening er etableringen af det Europæiske Institut for Tek-

nologi (EIT) et godt eksempel på, hvordan EU kan inspirere til forandringer og

fremskynde processerne vedrørende videnoverførsel i eksisterende institutionerne

samt øge deres forbindelser til industrien – som en integreret del af strategien for

at styrke Europas innovationskapacitet. Kommissionen forventer, at drøftelserne i

Rådet og Europa-Parlamentet vil være afsluttede i 2007, og at EIT vil blive ope-

rationelt fra 2008.

Bestræbelser på at sætte offentlige forskningsinstitutioner i stand til at udvikle

mere virkningsfulde forbindelser til industrien, især til de små og mellemstore

virksomheder, har været centrum i Fællesskabets samarbejdsaktiviteter med hen-

blik på at gennemføre 3% målet for EU’s vækst- og beskæftigelsesstrategi. Disse

aktiviteter er foregået i regi af CREST (Committee for Scientific and Technical

Research). Formålet er at benytte den åbne koordinationsmetode, en samarbejds-

metode, som primært er baseret på udveksling af information og bedste praksis.

De relevante initiativer bør inkluderes i den næste fase af nationale reformpro-

grammer (2008-2011).

Kommissionen lægger også op til at øge samarbejdet mellem forskningsinstituti-

oner og små og mellemstore virksomheder. Medlemslandene opfordres til at bru-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

14/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ge forskellige mekanismer for at fremme aktiviteter, der kan sikre videnoverfør-

sel.

Hvad angår finansiel støtte til videnoverførselsaktiviteter nævnes en række in-

strumenter, heriblandt EU’s rammeprogrammer for forskning og teknologisk ud-

vikling, Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) samt Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling (ERDF), som benyttes til at støtte blandt

andet forskerparker

De analyser, som præsenteres i Kommissionens meddelelse, vil være udgangs-

punktet for drøftelser om en fælles europæisk ramme for videnoverførsel med

henblik på at skabe et fælles grundlag og et mere sammenhængende landskab for

videnoverførsel. Samarbejdet mellem medlandslandene og Fællesskabet vil fort-

sætte i forbindelse med Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse. Med-

lemslandenes større politikinitiativer på dette område bør afspejles i de nationale

reformprogrammer. Udveksling af god praksis vil fortsat blive fremmet af Kom-

missionen.

Det tyske formandskabs initiativ vedrørende et Intellectual Property Rights

Charter

Det tyske EU-formandskab har stillet forslag om, at Rådet lader udarbejde et fæl-

les EU-charter for håndtering af immaterielle rettigheder fra den offentlige forsk-

ning (IP-charter). Et sådant charter skal have til formål at øge den generelle be-

vågenhed om kommerciel udnyttelse af immaterielle rettigheder (IPR) fra den of-

fentlige forskning og skabe en fælles referenceramme for god praksis på tværs af

medlemslandene.

Det fremgår tillige, at det foreslåede IP-charter skal skitsere en række

minimums-

krav

i forbindelse med håndteringen af immaterielle rettigheder. Hvor enkeltstå-

ende lande måtte have mere vidtgående krav – f.eks. krav om publicering af

forskningsresultater – vil chartret således ikke indebære nogen lempelse af disse

nationale bestemmelser.

IP-chartret vil herunder skulle adressere emner såsom:



Håndtering og rettighedsbeskyttelse af opfindelser fra forskningen



IPR som led i aftaler om offentligt-privat forskningssamarbejde



Effektiv organisering af institutionernes teknologioverførsel



Opmærksomhedsskabelse blandt forskere om betydningen af IPR



Metoder og incitamenter til fremme af kommercialisering

IP-chartret skal ikke være bindende for medlemslandene, men have karakter af

en frivillig vejledning. Inspirationen til denne model er hentet i det europæiske

charter for forskere fra 2005, som rummer et fælles adfærdskodeks for ansættelse

af forskere.

Der er med forslaget lagt op til, at et fælles europæisk IP-charter skal samle og

integrere allerede eksisterende vejledninger mv. - mere end der er lagt op til nye

anbefalinger. Den forventede effekt af chartret vil derfor primært være af pæda-

gogisk karakter; dels en politisk signalværdi ift. relevante beslutningstagere, dels

en øget synliggørelse over for institutioner, virksomheder og organisationer.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

15/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et IP-charter som foreslået vil politisk kunne signalere:



at viden- og teknologioverførsel via intellektuelle rettigheder er en legi-

tim og nødvendig del af moderne universiteters opgave



at en blød, frivillig tilnærmelse af medlemslandenes praksis på området

er at foretrække frem for en obligatorisk regelharmonisering.

Rådskonklusioner

Rådet hilser Kommissionens meddelelse “Bedre videnformidling mellem

universiteterne forskningsinstitutioner og erhvervslivet over hele Europa”

velkommen, tillige med de frivillige retningslinier for universiteter og andre

forskningsinstitutioner, som har til formål at forbedre forbindelserne til

europæisk erhvervsliv.

Det understreges, at der er behov for en fælles europæisk forståelse for viden-

overførsels betydning for at kunne forbedre udnyttelsen af offentligt finansieret

forskning og samarbejde inden for forskning og udvikling mellem forskningsin-

stitutioner og erhvervsliv.

Rådet udtrykker tilfredshed med det arbejde, som medlemslandene i CREST og

andre interessenter har udført på området.

Rådet hilser det tyske formandskabs initiativ velkomment. Iniativet har til hensigt

at fremme processen med at etablere frivillige retningslinier for administration af

intellektuel ejendomsret.

Rådet opfordrer Kommissionen til at udvikle et europæisk charter baseret på en

struktureret dialog med interessenter bestående af en anbefaling til offentlige

myndigheder og en vejledning for interessenter. Dette skulle kunne fremme

europæisk konkurrenceevne gennem en bedre udnyttelse af knowhow og

forebyggelse af en ukontrolleret strøm af knowhow. Kommissionen opfordres

endvidere til at komme med forslag til en forbedring af internationalt

forskningssamarbejde ved hjælp af overførsel af relevant viden. Charteret skal

følge det foregående europæiske charter for forskere, som henvender sig til alle

relevante beslutningstagere og som skal benyttes på frivillig basis.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet skal hverken udtale sig om det tyske formandskabs initiativ

eller om Rådskonklusionerne.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der er tale om frivillige retningslinjer vil konsekvenserne for gældende dansk

ret afhænge af, hvordan retningslinjerne i givet fald omsættes i Danmark. Dette

vil blive vurderet nærmere.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

16/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Da der er tale om frivillige retningslinjer vil konsekvenserne for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet afhænge af, hvordan ret-

ningslinjerne i givet fald omsættes i Danmark. Dette vil blive vurderet i den vide-

re proces.

Høring

Kommissionens meddelelse og det tyske formandskabs papir har været behandlet

i EF-Specialudvalget for forskning i forbindelse med Rådsmødet den 21.-22. maj,

hvor punktet dog kort før mødet blev taget af dagsordenen. Meddelelsen, EU-

Formandskabets papir samt udkast til Rådskonklusioner har i forbindelse med

Rådsmødet den 25. juni været i høring i specialudvalget.

Der er samlet fremkommet følgende bemærkninger:

HTS Handel, Transport og Service kan støtte det tyske formandskabs forslag om

udarbejdelse af et fælles EU-charter for håndtering af immaterielle rettigheder fra

den offentlige forskning (IP-Charter), herunder særligt charterets formål om at

øge den generelle bevågenhed om kommerciel udnyttelse af immaterielle ret-

tigheder (IPR) fra den offentlige forskning og skabelsen af en fælles reference-

ramme for god praksis på tværs af medlemslandene. HTS lægger vægt på, at del-

tagelse i IP-charteret ikke skal være bindende for medlemslandene. HTS støtter

således princippet om frivillighed, som det fremlagte forslag fra det tyske for-

mandskab også lægger op til.

HTS kan støtte indstillingen om at hilse Kommissionens meddelelse velkommen

og stille sig positiv over for nye, frivillige retningslinier for universiteter og andre

forskningsinstitutioner).

Landsorganisationen i Danmark (LO) er umiddelbart positivt indstillet over for

indsatsen i forhold til at styrke videnoverførsel mellem forskningsinstitutioner og

erhvervslivet. LO lægger dog vægt på, at videnspredningen ikke blot gavner er-

hvervslivet, men også samfundsorganisationer og samfundet i bred forstand. LO

formoder, at begrebet ”samfundsorganisationer” dækker et bredt sæt af organisa-

tioner, herunder arbejdsmarkedets parter, men ser dog gerne, at begrebet præcise-

res. Desuden bakker LO op om den danske holdning, at praksis på området for

intellektuel ejendomsret må ske via frivillig koordination.

Rektorkollegiet bemærker sig, at der tages initiativ til at styrke samarbejde mel-

lem forskningsinstitutioner og erhvervsliv. De danske universiteter støtter en ind-

sats for at fremme sådant samarbejde. Kollegiet bemærker med tilfredshed, at

Kommissionen i sine frivillige retningslinier anerkender, at sådanne samarbejder

ikke kan forventes at føre til store indtægter for universiteterne. Rektorkollegiet

har ikke – som følge af den korte høringsfrist – haft mulighed for at foretage en

juridisk vurdering af Kommissionens materiale, herunder forslaget til frivillige

retningslinier. Kollegiet er dog tilfreds med at kunne konstatere, at Kommissio-

nen som baggrundsmateriale blandt andet har anvendt Rektorkollegiet og Dansk

Industris publikation ”Kontakter, kontrakter og kodeks for samarbejde”. Rektor-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

17/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kollegiet minder desuden om, at dette emne behandles i det såkaldte Schlüter-

udvalg.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Kommissionens meddelelse

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og tilslutter sig dens

konklusioner. Regeringen er generelt positiv over for nye, frivillige retningslinier

for universiteter og andre forskningsinstitutioner.

Det tyske formandskabs initiativ

Regeringen deler den opfattelse, at kommercialisering og teknologioverførsel er

en legitim og nødvendig del af universiteternes virke og er enig i, at der er behov

for en indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes praksis på området for intellek-

tuel ejendomsret, men at dette nødvendigvis må ske via frivillig koordination –

og ikke ved obligatorisk regelharmonisering.

Forsknings- og

Hvad angår synliggørelse over for virksomheder og institutioner, er det i praksis

et åbent spørgsmål, om et EU-charter vil have større gennemslagskraft end de al-

lerede foreliggende rapporter og vejledninger. De første danske erfaringer med

det i 2005 vedtagne EU-charter for forskere tyder på en meget begrænset udbre-

delse.

På indholdssiden er det vurderingen, at Danmark i vid udstrækning vil leve op

til og præge de principper for god praksis, som et IP-charter måtte opstille. Det

største forbedringspotentiale må således forventes at ligge hos en række af de nye

medlemslande, som endnu har begrænset erfaring på området.

Rådskonklusioner

Regeringen kan støtte udkast til Rådskonklusioner, idet spørgsmålet om frivillig-

hed understreges.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Meddelelsen er generelt blevet positivt modtaget.

Der forventes blandt medlemslandene at være bred opbakning til udarbejdelsen af

et europæisk charter og initiativet til at fremme europæisk konkurrenceevne gen-

nem en bedre udnyttelse af resultater fra forskningen.

Der forventes tilslutning til udkastet til Rådskonklusioner, herunder til de senest

foreslåede præciseringer.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.

Det tyske EU-formandskabs initiativ om et fælles EU-charter for håndtering af

immaterielle rettigheder samt Kommissionens meddelelse er belyst i uddybende

notat af 31. maj 2007 til Folketingets Europaudvalg.

Innovationsstyrelsen

Side

18/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 3: Rapport fra CREST: ”Koordinering af midler fra syvende

rammeprogram og strukturfondene til forskning og udvikling”

- Vedtagelse af Rådskonklusioner

Resumé

Rådet fremhæver i alt seks punkter, som har særlig relevans for en koordinering

af midlerne fra rammeprogrammet og strukturfondene. Rådet opfordrer med-

lemslandene til på frivillig basis at implementere retningslinierne på nationalt og

regionalt niveau, opfordrer politiske beslutningstagere til at udbrede retningsli-

nierne inden for deres ansvarsområder, hilser det velkomment, at Kommissionen

planlægger at fremlægge en meddelelse om ”Konkurrencedygtige europæiske re-

gioner ved hjælp af forskning og innovation”. Endelig støtter Rådet, at emnet

fortjener en yderligere drøftelse samt opfølgende aktiviteter på europæisk, natio-

nalt og regionalt niveau, f.eks. gennem organer som CREST. Rådet vil vende til-

bage til emnet, når der foreligger nyt i sagen.

Forsknings- og

Baggrund

CREST (Scientific and Technical Research Committee), som rådgiver Rådet og

Kommissionen i spørgsmål om forskning og teknologisk udvikling, har analyse-

ret mulighederne for en bedre koordinering af midlerne fra rammeprogrammet og

strukturfondene med henblik på at støtte forskning og udvikling. CREST vedtog

på sit møde den 7. maj 2007 en rapport med retningslinier herfor. Det tyske EU-

formandskab har udarbejdet udkast til Rådskonklusioner på baggrund af rappor-

ten.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Formål og indhold

Rådet fremhæver i alt ni punkter, som har særlig relevans for en koordinering af

midlerne fra rammeprogrammet og strukturfondene:

a) udvikling af strategier inden for regional forskning, teknologisk udvik-

ling og innovation samt styrkelse af lederskab

b) styrkelse og udvikling af grundlaget for regional forskning, teknologisk

udvikling og innovation

c) udvikling af den højeste kvalitet inden for regional forskning, teknologisk

udvikling og innovation

d) udvikling af forsknings- og udviklingssamarbejde på europæisk og inter-

nationalt niveau

e) styrke udnyttelsen og øge den økonomiske og samfundsmæssige

værdi af resultaterne inden for forskning og udvikling

f) forbedring af kommunikation og information.

Rådet opfordrer medlemslandene til på frivillig basis at implementere retningsli-

nierne på nationalt og regionalt niveau, opfordrer politiske beslutningstagere til at

udbrede retningslinierne inden for deres ansvarsområder, hilser det velkomment,

Innovationsstyrelsen

Side

19/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at Kommissionens planlægger at fremlægge en meddelelse om ”Konkurrencedyg-

tige europæiske regioner ved hjælp af forskning og innovation”.

Endelig støtter Rådet, at emnet fortjener en yderligere drøftelse samt opfølgende

aktiviteter på europæisk, nationalt og regionalt niveau, f.eks. gennem organer

som CREST. Rådet vil vende tilbage til emnet, når der foreligger nyt i sagen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om Rådskonklusionerne.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

Høring

Sagen behandles i EF-Specialudvalget for forskning. De i specialudvalget repræ-

senterede organisationer havde ingen bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte Formandskabets reviderede udkast til Rådskonklusioner.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes blandt medlemslandene at være bred opbakning til det foreliggende

udkast til Rådskonklusioner.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

20/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 4: Kommissionens Grønbog ”Nye perspektiver på Det Europæiske

Forskningsrum”

KOM(2007) 161 af 4. april 2007

- Udveksling af synspunkter

Resumé

Med Grønbogen genovervejer Kommissionen konceptet om Det Europæiske Forsk-

ningsrum (ERA) i lyset af den tiltagende globalisering og de nye videnskabelige og

teknologiske magtcentre, primært Kina og Indien.

Kommissionen mener ikke, at det eksisterende forskningsrums fundament er på

plads endnu, hvorfor det yderligere skal konsolideres for at imødegå den fortsatte

fragmentering af den offentlige forskning og bibeholde og tiltrække private FoU-

investeringer i Europa.

Grønbogen er bygget op om seks hovedelementer, der strukturerer Kommissionens

perspektiver på den fremtidige udvikling af Det Europæiske Forskningsrum. Inden

for hvert hovedelement rejses en række konkrete spørgsmål (i alt 30) om, hvorledes

Det Europæiske Forskningsrum kan intensiveres og udvides, så det fuldt ud bidra-

ger til den fornyede Lissabon-strategi.

Kommissionen forventer en række uformelle drøftelser af Grønbogen i Rådet

samt nationale konsultationer. Fra 1. maj 2007 til slutningen af august 2007 vil

der være offentlige konsultationer på Kommissionens hjemmeside, og der vil bli-

ve afholdt en konference under det portugisiske formandskab. I 2008 vil Kommis-

sionen fremsætte konkrete forslag om Det Europæiske Forskningsrum.

Baggrund

Kommissionen lancerede i januar 2000 et nyt grundlag for det europæiske sam-

arbejde med meddelelsen om Det Europæiske Forskningsrum. Formålet var at

bringe det europæiske samarbejde videre, end det specifikt fremgår af traktaten,

og medvirke til, at det europæiske samarbejde i højere grad omfatter koordinering

og integration af nationale forsknings- og innovationsaktiviteter.

På Det Europæiske Råds møde i Lissabon marts 2000 støttede stats- og rege-

ringscheferne fuldt ud projektet som et centralt led i opbygningen af et vidensam-

fund i Europa.

Det Europæiske Forskningsrum består af et ”indre marked” for forskning, hvor

forskere, teknologier og viden skal kunne bevæge sig frit, en effektiv europæisk

koordinering af forskningsaktiviteter, -programmer og -politikker samt initiativer

udført og finansieret på europæisk plan.

Siden vedtagelsen i 2000 er en lang række tiltag sat i søen for at skabe Det Euro-

pæiske Forskningsrum.

Med Grønbogen tager Kommissionen konceptet om Det Europæiske Forsknings-

rum op til overvejelse ud fra en betragtning om, at forskningsrummets fundament

endnu ikke er på plads, og fremlægger sine idéer om et europæisk forskningsrum,

der kan maksimere udbyttet af Europas videnressourcer.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

21/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen forventer en række uformelle drøftelser af Grønbogen i Rådet

samt nationale konsultationer. Grønbogen var på dagsordenen for Rådsmødet

(konkurrenceevne) den 22. maj 2007 og forventes drøftet på rådsmødet i juni og

det uformelle rådsmøde i juli samt i forbindelse med efterårets møderække.

Rådskonklusioner forventes vedtaget på rådsmødet til november 2007.

Fra 1. maj 2007 til slutningen af august 2007 vil der være offentlige konsultationer

på Kommissionens hjemmeside, og der vil blive afholdt en konference under det

portugisiske formandskab. I 2008 vil Kommissionen fremsætte konkrete forslag

om Det Europæiske Forskningsrum.

Kommissionen opretter ekspertgrupper inden for hver af de seks områder, som

Grønbogen er delt op i. Grupperne vil få til opgave at give input til formand-

skabskonferencen og afgive rapport ved årets udgang om områdets indhold

blandt andet på baggrund af netdebatten.

Forsknings- og

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Der er lagt op til, at der skal ske et samarbejde mellem Kommissionen og med-

lemslandene om en række initiativer i forbindelse med en revision og videreud-

vikling af Det Europæiske Forskningsrum. Grønborgen anses for at være i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Med Grønbogen genovervejer Kommissionen konceptet om Det Europæiske

Forskningsrum i lyset af den tiltagende globalisering og de nye videnskabelige og

teknologiske magtcentre, primært Kina og Indien.

Meget er nået med opbygningen af Det Europæiske Forskningsrum siden princip-

pet blev stadfæstet på Det Europæiske Råds Lissabon-møde i 2000. Det Europæi-

ske Forskningsråd er etableret. Det Europæiske Institut for Teknologi (EIT) er

under forberedelse, og den europæiske forskning vil blive samordnet bedre i kraft

af de europæiske teknologiplatforme og de 72 oprettede ERA-net. Via Lissabon-

processen har man desuden opstillet nationale mål for forskning og udvikling.

Kommissionen konstaterer dog, at det europæiske forskningsrums fundament end-

nu ikke er på plads. Det skal yderligere konsolideres for at imødegå den fortsatte

fragmentering af den offentlige forskning og bibeholde og tiltrække private FoU-

investeringer i Europa

Grønbogen er bygget op om seks hovedelementer, der strukturerer Kommissionens

perspektiver på den fremtidige udvikling af Det Europæiske Forskningsrum.

Inden for hvert hovedelement rejses en række konkrete spørgsmål (i alt 30) om,

hvorledes Det Europæiske Forskningsrum kan intensiveres og udvides, så det fuldt

ud bidrager til den fornyede Lissabon-strategi.

Innovationsstyrelsen

Side

22/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De seks hovedelementer er:

Tilstrækkelig udveksling af kompetente forskere

med stor mobilitet

mellem institutioner, fag, sektorer og lande.

Forskningsinfrastrukturer i verdensklasse,

dvs. store forskningsanlæg,

som er tilgængelige for forskerhold fra hele Europa og verden, ikke mindst

i kraft af nye generationer af elektronisk kommunikationsinfrastruktur.

Fremragende forskningsinstitutioner,

der effektivt engagerer sig i sam-

arbejde og partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor. De

skal fungere som centrum i forsknings- og innovationsklynger, der omfat-

ter virtuelle forskningsmiljøer. Sådanne klynger og miljøer vil som oftest

være specialiseret på tværfaglige områder og tiltrække en kritisk masse af

menneskelige og økonomiske ressourcer.

Effektiv videndeling,

især mellem offentlig forskning og erhvervslivet,

foruden med offentligheden i almindelighed.

Grundigt koordinerede forskningsprogrammer og satsningsområder,

herunder et betydeligt omfang af offentlige forskningsinvesteringer, der er

programlagt i fællesskab på europæisk plan efter en fælles prioritering,

med samordnet gennemførelse og fælles evaluering.

Åbning af det europæiske forskningsrum for hele verden

med særlig

vægt på nabolande og med et kraftigt engagement i behandlingen af de

globale udfordringer sammen med Europas partnere.

Det er meningen, at det ud fra de seks hovedelementer skal drøftes, hvorledes Det

Europæiske Forskningsrum kan styrkes og derved blive i stand til dels at møde de

udfordringer, som Europa står over for i en global verden, og dels at medvirke til at

realisere målsætningerne i Lissabon-strategien.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet

Grønbogen har i sig selv ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Høring

Grønbogen har været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning. Der fremkom

følgende bemærkninger:

HTS Handel, Transport og Service

Det Europæiske Forskningsrum er tænkt som en form for ”indre marked” for

forskning. Med Grønbogen bringer Kommissionen konceptet op til overvejelse.

HTS støtter indstillingen om en positiv modtagelse af Grønbogen og de kom-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

23/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mende overvejelser om konceptet for Det Europæiske Forskningsrum. HTS læg-

ger i den forbindelse vægt på, at det fremtidige koncept for Det Europæiske

Forskningsrum udvikles og opbygges med udgangspunkt i kerneområderne vi-

dendannelse, videndeling samt tætte relationer og samarbejde mellem erhvervsliv

og forskningsinstitutioner.

Landsorganisationen i Danmark (LO) ser udmiddelbart positivt på Grønbogen,

men ser frem til nærmere drøftelser omkring Grønbogen i forbindelse med den

nationale høringsproces. LO efterlyser en præcisering af hvem og hvordan man

udvælger de ekspertgrupper, der skal arbejde videre med de seks hovedelementer

i Grønbogen. Det bør præciseres, hvilke kompetencer disse eksperter skal repræ-

sentere.

Rektorkollegiet finder det af stor værdi, at Kommissionen nu igen sætter fokus på

ERA. Nogle af Kommissionens bemærkninger er dog ret upræcist formuleret

(f.eks. når der skrives: ”National and regional research funding … remains large-

ly uncoordinated”). Det er uklart, hvad målsætningen med sådanne formuleringer

er, og kollegiet finder det derfor nødvendigt at påpege, at det vil være uhensigts-

mæssigt at foretage en top-down styring af forskningen fra EU over den nationale

forskning og ud til universiteterne og deres institutter. Hvis planen derimod er at

sikre øget gennemsigtighed og dialog, er forslaget naturligvis positivt, og vi kan

støtte det. Derfor er Rektorkollegiet også meget enig i Kommissionens bemærk-

ninger om, at universiteterne først kan udleve deres fulde potentiale, når de gives

øget autonomi. Rektorkollegiet støtter i høj grad, at der på såvel EU-niveau som

nationalt niveau arbejdes med at fremme universitetsledelsernes handlerum. I den

sammenhæng må det påpeges, at kommissionens bemærkninger om mangel på

kritisk masse ikke kan siges at gælde for det danske forskningssystem efter fusi-

onerne.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

24/25

Kommissionen opfordrer i Grønbogen medlemslandene til at igangsætte en bred

debat. Videnskabsministeriet vil snarest iværksætte en national høringsproces om

Grønbogen blandt relevante ministerier, institutioner og organisationer mv. og vil

i den anledning opfordre høringsparterne til også at deltage i Kommissionens

netkonsultation. Høringsfristen vil forventelig være ultimo august 2007.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for ideen om, at konceptet om Det Europæi-

ske Forskningsrum nu revideres og videreudvikles og bifalder Kommissionens

forslag om at gennemføre en åben proces og debat om Grønbogen.

Det fælles forskningsrum er helt afgørende for, at vi kan fastholde Europa som et

førende vidensamfund og skabe forudsætningerne for fremtidig velstand og frem-

gang.

Regeringen kan støtte de fremlagte tanker om frembringelsen af fremragende

forskningsinstitutioner i Europa og investeringer i forskningsinfrastrukturer.

Begge overvejelser understøtter konkret regeringens globaliseringsstrategi. Rege-

ringen opfordrer til, at EU-medlemslandene arbejder for at udvikle nationale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handlingsplaner og strategier for forskningsinfrastruktur, så der sikres en bedre

koordinering på nationalt og internationalt plan.

Regeringen er fortsat positiv over for, at nationale programmer gensidig åbnes og

gennemføres på en koordineret måde. Det må imidlertid forudsættes, at det sker

på områder med fælles interesser og giver de nationale programmer en øget

værdi. Koordinationen af forskningsprogrammer forudsætter fælles principper for

bedømmelse, kvalitetssikring og fælles evaluering. Regeringen vil derfor opfor-

dre til, at EU-medlemslandene søger at udvikle sådanne principper ved hjælp af

den åbne koordinationsmetode.

Regeringen er positivt indstillet over for udviklingen af mobilitetsmekanismer,

der kan fremme et ”indre marked” for forskning, hvor forskere, teknologier og

viden kan bevæge sig frit.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På Rådsmødet (konkurrenceevne) den 22. maj 2007 var der bred opbakning til

Kommissionens initiativ. Flere lande støttede det danske synspunkt, at mobilitet

er en afgørende faktor for et europæisk forskningsrum.

På Rådsmødet den 25. juni 2007 forventes det tyske EU-formandskab at ville fo-

kusere på en køreplan for Rådets drøftelse af Grønbogen samt egentlige drøftel-

ser af forskningsinstitutioner, videnspredning og internationalt samarbejde.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt til orientering for Europaudvalget på møde den 16. maj 2007

forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 22. maj 2007.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

25/25