UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 31. juli 2007
REFERAT
Rådsmøde (almindelige anliggen-
der og eksterne forbindelser) den
23.-24. juli 2007.
1. Kommissionens fjerde rapport om økonomisk og social samhørighed - ”fjerde
samhørighedsrapport” - og dertil hørende meddelelse
Kommissær Hübner præsenterede Kommissionens fjerde samhørighedsrapport. Rapporten
indeholdt en analyse af forskellene i EU, de interne og eksterne udfordringer, EU's og med-
lemslandenes svar på udfordringerne, samt af fremtidens samhørighedspolitik. Rapporten no-
terede sig en række positive erfaringer med samhørighedspolitikken, herunder som løftestang
ifht. investeringer, jobskabelse, efteruddannelse, samt bedre sammenhæng til Lissabon-
dagsordenen. Udfordringerne, i form af demografi, jobskabelse, uddannelsesniveau og klima-
forandringer, ville, ifølge Kommissionen, indvirke forskelligt på de forskellige regioner i Eu-
ropa. Det store samhørighedsforum ultimo september 2007 bliver startskuddet til diskussio-
nen om samhørighedspolitikkens fremtid. Der bliver også en bred konsultation og en drøftel-
se i forbindelse med midtvejsevalueringen. Herefter går Kommissionen i tænkeboks med
henblik på at præsentere et forslag til en ny politik i den femte samhørighedsrapport i
2010. Der var ingen substansdrøftelse af rapporten på rådsmødet.
2. (Evt.) WTO/DDA
Kommissær Mandelson orienterede Rådet om stadet for WTO-forhandlingerne samt om
Kommissionens hensigter for den nærmest kommende periode. Uanset den kendsgerning, at
forventningerne på nuværende tidspunkt måske ikke var lige så store som for år tilbage, så
ville det, der lå på bordet aktuelt gøre WTO-DDA til den største handelsrunde nogensinde.
Man måtte gøre sit yderste for at forhindre, at den frygt, som lurede under overfladen hos
mange, fik lov til at spænde ben for videre fremskridt. Mandelson fandt, at de nu udarbejdede
papirer på henholdsvis landbrugsområdet og NAMA-området var "ærligt arbejde". Smerten
var pænt fordelt på alle.
3. Det vestlige Balkan
Rådet gjorde status over forhandlingerne i Sikkerhedsrådet om en resolution vedrørende Ko-
sovos fremtidige status. Det var ikke lykkedes at skabe enighed i Sikkerhedsrådet. Der var i
Rådet bred opbakning til at indlede en ny forhandlingsperiode på 120 dage. Denne vil sand-
synligvis blive ledet af en trojka bestående af EU, USA og Rusland. Forhandlingerne forventes
indledt snarest muligt, formentlig omkring 1. august. Rådet hilste endvidere valget af ny præ-