PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2818 - RIA Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

4. september 2007

Det Internationale

Kontor

2007-3061/1-0033

CDH43039

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets og

Udenrigsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede ud-

valg på ministerniveau med deltagelse henholdsvis af Norge og Is-

land og af Schweiz den 18. september 2007.

Side:

3-17

Dagsordenspunkt 1

18-34

Dagsordenspunkt 2

35-37

Dagsordenspunkt 3

Rådets rammeafgørelse om beskyttelse

af personoplysninger i forbindelse med

det politimæssige og strafferetlige sam-

arbejde

- drøftelse af visse spørgsmål

KOM(2005)0475

Rammeafgørelse om den europæiske

kontrolordre under procedurer forud for

domsafsigelse mellem Den Europæiske

Unions medlemsstater

- Orienterende drøftelse

KOM(2006)0468

Schengen-informationssystemet

a. SISone4all

- status

KOM-dokument findes ikke

b. Netværk

til

Schengen-

informationssystemet

- status

KOM-dokument findes ikke

c. SIS II

(*)

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38-43

Dagsordenspunkt 4

44-46

Dagsordenspunkt 5

47-61

Dagsordenspunkt 6

62-68

Dagsordenspunkt 7

- status

KOM(2005)0236

KOM(2005)0230 og

KOM(2005)0237

Ændring af bestemmelser i EF-

Domstolens statut med henblik på at

indføre en særlig hasteprocedure

- præsentation

KOM-dokument findes ikke

Fælles EU/Europarådserklæring om eta-

blering af en "Europæisk dag mod

Dødsstraf"

drøftelse

KOM-dokument findes ikke

Rådets rammeafgørelse om anerkendel-

se af og tilsyn med betingede straffe og

alternative sanktion

- statusorientering

KOM-dokument findes ikke

Rådets afgørelse om undertegnelse af

konventionen mellem Det Europæiske

Fællesskab og Republikken Island,

Kongeriget Norge, Det Schweiziske

Forbund og Kongeriget Danmark om

retternes kompetence og om anerken-

delse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

på det civil- og handelsretlige område

(ny Lugano-konvention)

vedtagelse

A-punkt

KOM(2007)0387

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af per-

sonoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige

samarbejde

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget til rammeafgørelse har til formål at sikre beskyttelsen af per-

sonoplysninger, der behandles inden for rammerne af det politimæssige

og strafferetlige samarbejde mellem medlemsstaterne (afsnit VI i Trakta-

ten om den Europæiske Union). Forslaget vurderes ikke at være i strid

med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes i sin nuværende udformning

at ville have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Det

oprindelige forslag til rammeafgørelse har i løbet af forhandlingerne

gennemgået en lang række ændringer, og det tyske formandskab har se-

nest – med henblik på at bringe sagen videre – foretaget en revision af

forslaget. I lyset heraf er flere af de bemærkninger, som er fremkommet,

især fra politiet, anklagemyndigheden og domstolene, i forbindelse med

den hjemlige høring over det oprindelige forslag til rammeafgørelse, ikke

længere relevante. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om an-

dre medlemsstaters holdninger til forslaget.

Det forventes, at det portugi-

siske formandskab i forbindelse med det kommende rådsmøde den 18.

september 2007 vil forelægge to udvalgte spørgsmål for Rådet med hen-

blik på at opnå politisk enighed herom. Det drejer sig om spørgsmålet

om anvendelsesområdet for rammeafgørelsen og spørgsmålet om videre-

givelse af oplysninger, som er modtaget fra en anden medlemsstat, til

tredjelande og internationale organer.

Fra dansk side er man overordnet

positiv over for udviklingen af et EU-instrument, der fastlægger (mind-

ste-) regler om beskyttelse af persondata i forbindelse med det politimæs-

sige og strafferetlige samarbejde.

Baggrund

Kommissionen fremlagde i december 2005 et forslag til Rådets ramme-

afgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det poli-

timæssige og strafferetlige samarbejde (KOM(2005)475)

Forslaget til rammeafgørelse om databeskyttelse skal bl.a. ses i sammen-

hæng med spørgsmålet om udveksling af oplysninger mellem medlems-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

staternes retshåndhævende myndigheder på grundlag af det såkaldte til-

gængelighedsprincip.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 orien-

terede det østrigske formandskab om status for forhandlingerne om udka-

stet til rammeafgørelse.

Det finske formandskab orienterede om status for forhandlingerne om

udkastet til rammeafgørelsen i forbindelse med rådsmødet den 4.-5. de-

cember 2006.

Det tyske formandskab udarbejdede i samarbejde med Kommissionen et

revideret udkast til rammeafgørelsen, som blev fremlagt kort forud for

rådsmødet den 19.-20. april 2007, hvor det tyske formandskab orientere-

de om status for sagen.

På rådsmødet den 12.- 13. juni 2007 orienterede det tyske formandskab

om status i sagen, og Rådet vedtog en række rådskonklusioner. Rådet

tilkendegav i den forbindelse vilje til - hvor det er relevant - at tage hen-

syn til de generelle databeskyttelsesmæssige principper, som gengives i

bilaget til Europa-Parlamentets LIBE-udvalgs udtalelse af 24. maj 2007

om forslaget (jf. punkt 9. nedenfor). Rådet tilkendegav endvidere at ville

prioritere behandlingen af forslaget og opnå politisk enighed om forsla-

get hurtigst muligt og senest inden udgangen af 2007.

Det forventes, at det portugisiske formandskab i forbindelse med det

kommende rådsmøde den 18. september 2007 vil forelægge to udvalgte

spørgsmål for Rådet med henblik på at opnå politisk enighed herom. Det

drejer sig om spørgsmålet om anvendelsesområdet for rammeafgørelsen

og spørgsmålet om videregivelse af oplysninger, som er modtaget fra en

anden medlemsstat, til tredjelande og internationale organer.

Indhold

Indledende bemærkninger

Forslaget til rammeafgørelse om databeskyttelse er fremsat under hen-

visning til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 30

om fælles handling vedrørende politisamarbejde, artikel 31 om fælles

handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager samt artikel 34,

stk. 2, litra b, hvoraf det fremgår, at Rådet med henblik på at bidrage til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller

Kommissionen kan vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse

af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Det reviderede udkast indeholder – ligesom de tidligere udkast – generel-

le regler for lovligheden af behandlingen af personoplysninger, bestem-

melser vedrørende specifikke former for databehandling (videregivelse

og at stille personoplysninger til rådighed for andre medlemsstater), den

registreredes rettigheder, fortrolighed og sikkerhed i forbindelse med da-

tabehandlingen, klageadgang, erstatningsansvar og sanktioner samt til-

synsmyndigheder.

Det reviderede udkast til rammeafgørelse adskiller sig på flere punkter

fra det hidtidige udkast. Det kan navnlig nævnes, at der lægges op til en

mere overordnet regulering end hidtil. Med forslaget lægges der desuden

bl.a. op til at fokusere på databeskyttelsen i forbindelse med udveksling

af personoplysninger mellem medlemsstaterne (de grænseoverskridende

tilfælde). Herudover lægges der op til, at de kommende regler også skal

omfatte behandling af personoplysninger ved Europol (Den Europæiske

Politienhed), Eurojust (Den Europæiske Enhed for Retligt Samarbejde)

og Toldinformationssystemet, der er etableret i henhold til den konventi-

on, der har hjemmel i artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union,

om brug af informationsteknologi på toldområdet og alle ændringer her-

af. Endelig kan det nævnes, at der med det reviderede udkast til ramme-

afgørelse lægges op til, at der etableres en samlet fælles uafhængig kon-

trolinstans vedrørende de tre nævnte institutioner, der skal overvåge og

kontrollere overholdelsen af databeskyttelsesbestemmelserne.

Anvendelsesområde

Som nævnt vil formandskabet lægge op til, at der på det kommende

rådsmøde den 18. september 2007 skal være drøftelse af spørgsmålet om

anvendelsesområdet for rammeafgørelsen - nærmere bestemt om ram-

meafgørelsen alene skal finde anvendelse i forbindelse med udveksling af

oplysninger i grænseoverskridende situationer, eller om den også skal

regulere data, der indsamles og anvendes i en rent national kontekst.

Drøftelserne tager udgangspunkt i det følgende kompromisforslag, som

blev fremlagt af det tyske formandskab:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne skal – under overholdelse af rammeafgørelsen – sikre

den registreredes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og

navnlig, at dennes privatliv respekteres fuldt ud, når data - med henblik

på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge straffelovsovertræ-

delser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner - videregives mellem med-

lemsstater eller fra medlemsstater til myndigheder oprettet ved retsakter

vedtaget af Rådet i henhold til afsnit VI i traktaten om den Europæiske

Union (søjle 3).

Det samme gælder, når data viderebehandles med samme formål i den

medlemsstat, der har modtaget sådanne data fra en anden medlemsstat,

eller fra myndigheder oprettet ved retsakter vedtaget af Rådet i henhold

til afsnit VI i traktaten om den Europæiske Union (søjle 3).

I en præambelbetragtning (i tilknytning hertil) siges det, at medlemssta-

terne har til hensigt at sikre, at det nationale databeskyttelsesniveau

”matcher” beskyttelsesniveauet i rammeafgørelsen.

Der foreslås desuden indført en evalueringsbestemmelse, hvorefter med-

lemsstaterne, senest 4 år efter gennemførelsen af rammeafgørelsen, skal

informere Kommissionen om, hvilke nationale foranstaltninger medlems-

staterne har truffet for at sikre, at dataudvekslingen er i overensstemmel-

se med rammeafgørelsen. Det fremgår af bestemmelsen, at Kommissio-

nen skal undersøge, om afgrænsningen af rammeafgørelsens anvendel-

sesområde har ført til situationer, hvor data ikke er blevet videregivet til

en anden medlemsstat eller international institutioner eller til informati-

onssystemer i EU på grund af manglende overholdelse af rammeafgørel-

sens regler i den nationale databehandling (dvs. utilstrækkelig ”mat-

ching” af rammeafgørelsens beskyttelsesniveau i national ret).

Kommissionen skal informere Rådet og Europa-Parlamentet om resulta-

terne af evalueringen inden for et år. Hvis evalueringen viser, at ramme-

afgørelsens regler om anvendelsesområdet skal ændres med henblik på,

at beskytte datasubjektet og fremme det retlige og politimæssige samar-

bejde, skal Kommissionen fremlægge et forslag herom.

Videregivelse af oplysninger, som er modtaget fra en anden medlemsstat,

til tredjelande eller internationale organer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår spørgsmålet om videregivelse af oplysninger, som er

modtaget fra en anden medlemsstat, til tredjelande eller internationale

organer, er der lagt op til følgende kompromis:

Medlemsstaterne skal sikre, at oplysninger, der er modtaget eller stillet

til rådighed af en anden medlemsstat, kun må videregives til tredjelande

og internationale organer eller organisationer, såfremt følgende (kumu-

lative) betingelser er opfyldt:

at det er nødvendigt for at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforføl-

ge lovovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner,

at den pågældende myndighed i tredjelandet eller det internationale or-

gan er ansvarlig for at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge

lovovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner,

at den medlemsstat, som oplysningerne hidrører fra, har givet sit sam-

tykke til videregivelsen i overensstemmelse med national ret, og

at det pågældende tredjeland eller internationale organ sikrer et til-

strækkeligt beskyttelsesniveau for den tilsigtede databehandling.

Kravet om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau kan dog fraviges, når nati-

onal ret i medlemsstaten, der videregiver oplysningen til et tredjeland

mv., tillader det af hensyn til datasubjektets legitime særlige interesser

eller af hensyn til legitime almene interesser, herunder særligt vigtige

samfundsinteresser. Kravet kan også fraviges, hvis den modtagne myn-

dighed i tredjelande eller det modtagne internationale organ foreskriver

passende sikkerhedsforanstaltninger, som er anset for fyldestgørende af

det pågældende medlemsland i overensstemmelse med dets nationale ret.

For så vidt angår kravet om, at data kun må videregives med samtykke

fra den medlemsstat, som oplysningerne hidrøre fra, kan dette fraviges,

hvis en sådan videregivelse er afgørende for at forhindre en umiddelbart

forestående alvorlig fare, der truer den offentlige sikkerhed, og det er

umuligt at opnå forudgående samtykke.

Udkastet til rammeafgørelse indeholder herudover en bestemmelse om,

at rammeafgørelsen ikke berører forpligtigelser, der påhviler medlems-

staterne eller Den Europæiske Union i henhold til eksisterende bilaterale

og/eller multilaterale aftaler, der er indgået med tredjelande. Derimod er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det anført i en præambelbetragtning, at fremtidige aftaler med tredjelan-

de mv. skal være i overensstemmelse med rammeafgørelsens regler for

udveksling af oplysninger med tredjelande mv.

Gældende dansk ret

3.1.

Den regulering, som foreslås efter forslaget til rammeafgørelse, af-

spejles i vidt omfang i persondataloven, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000

om behandling af personoplysninger som ændret ved lov nr. 280 af 25.

april 2001 (der gennemfører persondatadirektivet – direktiv 95/46/EF – i

dansk ret)

Dette gælder navnlig med hensyn til de foreslåede bestemmelser vedrø-

rende rammeafgørelsens formål, definitioner og anvendelsesområde (jf.

forslagets artikel 1-3), vedrørende almindelige grundlæggende principper

for behandling af personoplysninger (jf. især forslagets artikel 4-5), ved-

rørende fortrolighed og sikkerhed i forbindelse med databehandling (jf.

forslagets artikel 23-26), vedrørende klageadgang, erstatningsansvar og

sanktioner (jf. forslagets artikel 27-29) og vedrørende tilsynsmyndighed

og en arbejdsgruppe på området (jf. forslagets artikel 30-32).

Disse bestemmelser svarer således stort set til, hvad der følger af person-

dataloven (og det bagvedliggende persondatadirektiv).

I lyset heraf koncentreres den følgende beskrivelse af gældende dansk ret

på området om de dele af rammeafgørelsen, som vedrører lovligheden af

behandling af personoplysninger samt registrerede personers rettigheder.

3.1.1.

Persondataloven gælder - ligesom forslaget til rammeafgørelse –

for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved

hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling

af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Uden for persondatalovens anvendelsesområde falder bl.a. behandlinger,

der udføres for politiets eller forsvarets efterretningstjenester, jf. lovens §

2, stk. 11.

Bestemmelserne i lovens kapitel 8 (om oplysningspligt over for den regi-

strerede) og §§ 35-37 og § 39 (om bl.a. den registreredes indsigelsesret

over for behandlinger, om den registreredes ret til berigtigelse, sletning

eller blokering af oplysninger, der er urigtige mv. samt ret til underret-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning af tredjemand, som har modtaget oplysninger, der er berigtiget mv.

samt om den registreredes ret til indsigelse mod visse automatiserede af-

gørelser samt ret til oplysning om beslutningsgrundlaget) finder ikke an-

vendelse på behandlinger, der foretages for henholdsvis domstolene og

politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige område. Desuden

finder kapitel 9 (om den registreredes indsigtsret) heller ikke anvendelse

på behandlinger, der foretages for domstolene inden for det strafferetlige

område. Der henvises til persondatalovens § 2, stk. 4.

3.1.2.

Persondataloven indeholder i § 5 en række grundlæggende prin-

cipper for behandling af personoplysninger, herunder regler om indsam-

ling, ajourføring, opbevaring mv.

Reglerne i kapitel 5 giver ikke et selvstændigt retligt grundlag for at fore-

tage en bestemt behandling af personoplysninger. Hjemmel hertil skal

søges i de øvrige behandlingsregler i navnlig §§ 6-8, hvorefter der kan

ske behandling, herunder videregivelse mv., hvis dette er nødvendigt til

en række nærmere angivne formål, herunder bl.a. af hensyn til en offent-

lig myndigheds varetagelse af sine opgaver på det strafferetlige område.

Det bemærkes i den forbindelse, at persondatalovens § 8, stk. 2, indehol-

der særlige videregivelsesregler vedrørende bl.a. oplysninger om strafba-

re forhold.

Behandlingsreglerne i persondatalovens §§ 6-8 adskiller sig på visse

punkter fra den regulering, som foreslås efter forslaget til rammeafgørel-

se i dets nuværende udformning. Der kan bl.a. peges på, at persondatalo-

vens § 7 ikke indeholder helt så strenge betingelser for (undtagelsesvist)

at behandle særlige kategorier af oplysninger (personoplysninger om ra-

cemæssig eller etnisk baggrund mv.), som de betingelser der foreslås ef-

ter artikel 6 i forslaget til rammeafgørelse.

Endvidere kan det nævnes, at persondataloven ikke – på samme måde

som forslaget til rammeafgørelse – indeholder særlige og detaljerede be-

stemmelser om videregivelse og stillen til rådighed af personoplysninger

til andre medlemsstaters kompetente myndigheder eller om yderligere

behandling, navnlig yderligere videregivelse og overførsel af oplysnin-

ger, der er modtaget fra eller stillet til rådighed af andre medlemsstaters

kompetente myndigheder.

Hvad særligt angår spørgsmålet om overførsel af oplysninger til kompe-

tente myndigheder i tredjelande eller til internationale organer bemærkes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dog, at persondataloven i § 27 indeholder særlige regler om overførsel af

oplysninger til tredjelande.

3.1.3.

Som tidligere nævnt følger det af persondatalovens § 2, stk. 4, at

en række af lovens bestemmelser om den registreredes rettigheder ikke

finder anvendelse på behandlinger, der foretages for henholdsvis domsto-

lene og politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige område.

Det drejer sig for det første om bestemmelserne i persondatalovens kapi-

tel 8 (§§ 28-30) om oplysningspligt over for den registrerede.

For det andet er der gjort fravigelse fra bestemmelserne i persondatalo-

vens kapitel 9 (§§ 31-34) om den registreredes indsigtsret, for så vidt an-

går behandling af personoplysninger, der foretages for domstolene inden

for det strafferetlige område.

Reglerne i kapitel 9 gælder således alene med hensyn til behandlinger,

der foretages for politi og anklagemyndighed (og særmyndigheder mv.)

inden for det strafferetlige område.

Efter persondatalovens § 31, stk. 1, har en registreret person – efter be-

gæring – ret til indsigt i en række oplysninger om vedkommende selv

(egenacces). Dette gælder dog bl.a. ikke, hvis den registreredes interesse

i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hen-

syn til private eller offentlige interesser, herunder bl.a. den offentlige

sikkerhed eller forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølg-

ning i straffesager, eller hvis der i øvrigt er grundlag for at gøre undtagel-

ser fra indsigtsretten efter reglerne i offentlighedslovens § 2 samt §§ 7-11

og § 14. Der henvises til persondatalovens § 32, stk. 1 og 2.

Herudover følger det af lovens § 32, stk. 5, at justitsministeren under vis-

se betingelser kan træffe bestemmelse om, at der generelt gøres undtagel-

se fra retten til indsigt i oplysninger, der behandles af offentlige myndig-

heder på det strafferetlige område, for så vidt bestemmelsen i § 32, stk. 1,

jf. herved § 30, må antages at medføre, at begæringer om ret til indsigt i

almindelighed må afslås. Med hjemmel i denne bestemmelse er der fast-

sat nærmere regler om egenacces i bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts

2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregi-

ster.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reglerne om egenacces i persondataloven synes ikke så vidtgående som

de modsvarende regler i forslaget til rammeafgørelse. Der kan bl.a. peges

på, at den registrerede efter forslaget til rammeafgørelse skal oplyses om

retsgrundlaget for databehandlingen, ligesom grundene til at nægte den

registrerede indsigtsret synes mere begrænsede end efter persondatalo-

ven.

Endelig kan det - for det tredje – nævnes, at kun visse af bestemmelserne

i persondatalovens kapitel 10 finder anvendelse på behandlinger, der fo-

retages for henholdsvis domstolene og politi og anklagemyndighed inden

for det strafferetlige område.

3.1.4.

Persondataloven indeholder i kapitel 11 (§§ 41-42) regler om den

fysiske behandlingssikkerhed og i kapitel 12 (§§ 43-47) regler om an-

meldelse af behandlinger, der foretages for den offentlige forvaltning til

tilsynsmyndigheden.

Supplerende administrative bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger

til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige

forvaltning, er fastsat i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000.

Bestemmelser om klageadgang, erstatningsansvar og sanktioner er fastsat

i persondatalovens kapitel 18 (§§ 69-71).

Hvad angår reglerne om Datatilsynets organisation og funktioner henvi-

ses der til persondatalovens kapitel 16 (§§ 55-66).

3.2.

Forslaget til rammeafgørelse omfatter også på en række punkter

spørgsmål, som er reguleret i anden lovgivning, herunder navnlig retsple-

jeloven.

Dette gælder bl.a. i forhold til de bestemmelser i retsplejeloven, som til-

lægger en sigtet person mv. rettigheder med hensyn til materiale, som er

tilvejebragt af politiet mv. i forbindelse med strafferetlig forfølgning, jf.

herved særligt retsplejelovens kapitel 66. I den forbindelse kan der desu-

den peges på reglerne om aktindsigt i retsplejelovens kapitel 3 a (§§ 41 -

41g) og kapitel 66 (§§ 729 a – 729 d).

Nævnes kan endvidere bl.a. retsplejelovens særlige regler om berigtigel-

se, jf. denne lovs § 221.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse om databeskyttelse vil i den nuværende ud-

formning have lovgivningsmæssige konsekvenser, navnlig med hensyn

til de foreslåede bestemmelser om, hvornår der kan ske behandling af

personoplysninger (se punkt 3.1.2.) samt om den registreredes rettigheder

(se punkt 3.1.3.).

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

For så vidt angår de danske myndigheder, som løser opgaver inden for

rammeafgørelsens område, vurderes det umiddelbart, at forslaget vil

medføre statsfinansielle konsekvenser, som det imidlertid ikke på nuvæ-

rende tidspunkt er muligt at anslå omfanget af.

Høring

Det oprindelige kommissionsforslag har været sendt i høring hos følgen-

de myndigheder, organisationer mv.:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-

denten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsiden-

ten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten

for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten,

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Politidirektøren i

København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigfor-

eningen, Politiforbundet i Danmark, Datatilsynet, Advokatrådet, Amne-

sty International, Dansk Told- og Skatteforbund, Institut for Menneske-

rettigheder og Landsforeningen af beskikkede advokater.

Det reviderede udkast indeholder en række ændringer i forhold til det

oprindelige kommissionsforslag. Som konsekvens heraf er store dele af

de bemærkninger, som er fremkommet, især fra politiet, anklagemyndig-

heden og domstolene, ikke længere relevante.

For så vidt angår de spørgsmål, som skal drøftes på det kommende råds-

møde, er der anført følgende i de modtagne høringssvar:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål, definitioner og anvendelsesområde

Datatilsynet

bemærker, at tilsynet ser et bindende databeskyttelsesregel-

sæt som en afgørende forudsætning for udviklingen mod øget informati-

onsudveksling på tredje søjle-området. Hvis et sådant regelsæt effektivt

skal sikre, at personoplysningerne altid er omgærdet med en tilstrækkelig

beskyttelse, må reglerne efter Datatilsynets opfattelse omfatte enhver be-

handling af personoplysninger inden for retshåndhævelsen. Som følge

heraf finder Datatilsynet, at det som udgangspunkt ikke bør overlades til

medlemsstaterne at bestemme, f.eks. hvilken beskyttelse der skal være af

oplysningerne i manuelle sager.

Datatilsynet peger desuden på, at det af betragtning 7 i forslagets præam-

bel fremgår, at en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning

ikke bør medføre en forringelse af den databeskyttelse, disse yder, men

tværtimod skal have til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau i EU.

Ifølge forslagets artikel 1, stk. 1, fastsættes der i rammeafgørelsen fælles

standarder, der skal sikre beskyttelsen af fysiske personer for så vidt an-

går behandlingen af personoplysninger i forbindelse med det politimæs-

sige og strafferetlige samarbejde. Det fremgår videre af artikel 1, stk. 2,

at medlemsstaterne sikrer, at videregivelsen af personoplysninger til de

kompetente myndigheder i andre medlemsstater hverken begrænses eller

forbydes af årsager, der vedrører beskyttelsen af personoplysninger som

fastsat i denne rammeafgørelse.

Den europæiske konference for datatilsynsmyndigheder har i sin udtalel-

se anført, at artikel 1, stk. 2, kun giver mening, hvis den foreslåede ram-

meafgørelse resulterer i en fuldstændig harmonisering af den databeskyt-

telseslovgivning, der regulerer det politimæssige og strafferetlige samar-

bejde i EU. Datatilsynet kan hertil føje, at så længe der ikke er et sikkert

grundlag, der garanterer, at oplysninger, der videregives til et andet land,

i alle tilfælde er omgærdet med et meget højt niveau af databeskyttelse,

bør et medlemsland efter tilsynets opfattelse kunne begrænse sin videre-

givelse af denne årsag. Tilsynet finder derfor, at bestemmelsen i artikel 1,

stk. 2, er for vidtgående og bør udgå.

Datatilsynet anfører videre, at de eksisterende principper og definitioner,

navnlig de der findes i databeskyttelsesdirektivet, kan anvendes som ud-

gangspunkt ved udformning af databeskyttelsesregler på tredje søjle.

Samtidig medfører de særlige opgaver, som retshåndhævende myndighe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der har, og karakteren af de oplysninger, der behandles, at det er nødven-

digt at fastlægge en fælles standard og at sikre effektiv beskyttelse.

Datatilsynet tilføjer, at det efter tilsynets opfattelse er overordentligt vig-

tigt, at der skabes et fælles højt beskyttelsesniveau. Efter Datatilsynets

opfattelse bør der således ikke ukritisk overføres regler fra første søjle-

databeskyttelsesdirektivet.

Endelig bemærker Datatilsynet, at det forhold, at forslaget skal erstatte de

gældende databeskyttelsesregler for Schengen Informationssystemet, ik-

ke må føre til et lavere beskyttelsesniveau for dette system.

Videregivelse af oplysninger, som er modtaget fra et andet medlemsland,

til tredjelande mv.

Datatilsynet bemærker, at forslaget til rammeafgørelse (det oprindelige)

muliggør overførsel til tredjelande eller internationale organer. Bestem-

melsen, der udelukkende vedrører videregivelse af oplysninger, der er

modtaget fra eller stillet til rådighed af en anden medlemsstats kompeten-

te myndigheder, indeholder en række krav, som skal være opfyldt.

Datatilsynet anfører, at man i lighed med de øvrige europæiske datatilsyn

finder, at reglen om overførsel af data til tredjelande bør omfatte alle

overførsler, uanset hvorfra oplysningerne stammer.

Rigspolitichefen

bemærker, at de fastsatte betingelser kan medføre en

begrænsning af muligheden for at behandle oplysninger, der er modtaget

fra andre medlemslande, elektronisk i politiets IT-systemer. Det er såle-

des Rigspolitiets vurdering, at det kan være vanskeligt at begrænse an-

vendelsen af oplysninger, som anført i bestemmelserne, hvis oplysnin-

gerne er til rådighed i elektronisk form for en bredere skare af autorisere-

de brugere.

Rigspolitichefen henleder for en god ordens skyld opmærksomheden på,

at politiet på Færøerne og i Grønland anvender visse af politiets IT-

systemer, bl.a. Det Centrale Kriminalregister.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at man finder det hen-

sigtsmæssigt, at det i rammeafgørelsen præciseres, hvad en sikring af da-

tabeskyttelsen i ”en passende grad” dækker over. Det anføres, at dette

kunne gøres med en henvisning til artikel 17, stk. 1, i Rådets direktiv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger, der definerer begrebet som en beskyttelse af per-

sonoplysningerne ”mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, mod hæn-

deligt tab, mod forringelse, ubeføjet udbredelse eller ikke-autoriseret ad-

gang…samt mod enhver anden form for ulovlig behandling”.

Institut for Menneskerettigheder finder det ligeledes ønskeligt, at det i

rammeafgørelsen fastsættes hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal

overholdes ved videregivelse af personlige oplysninger til tredjelande

eller internationale organer, som ikke sikrer et passende beskyttelsesni-

veau. Instituttet finder, at dette eventuelt kan ske ved en henvisning til

Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger. I medfør af direktivets artikel 26, stk.

2 og 3, skal den registeransvarlige i sådanne tilfælde yde ”tilstrækkelige

garantier for beskyttelse af privatlivets fred, personers grundlæggende

rettigheder og frihedsrettigheder samt for udøvelsen af de dertil knyttede

rettigheder.” Medlemsstaten, der videregiver oplysningerne, skal endvi-

dere underrette Kommissionen og de øvrige medlemslande herom.

For så vidt angår de øvrige dele af de modtagne høringssvar, kan der

henvises til det samlenotat, som blev fremsendt til udvalget forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2006.

Nærhedsprincippet

I begrundelsen for forslaget har Kommissionen anført følgende med hen-

syn til, hvorfor nærhedsprincippet er overholdt:

”Denne rammeafgørelse vedrører situationer, der er hyppigt

forekommende i forbindelse med det politimæssige og straf-

feretlige samarbejde mellem medlemsstaterne, navnlig i for-

bindelse med udvekslingen af oplysninger for at sikre og

fremme effektive og retlige foranstaltninger til forebyggelse

og bekæmpelse af kriminalitet, navnlig grov kriminalitet og

terrorisme, i alle medlemsstater. Nationale, bilaterale eller

multilaterale løsninger kan være nyttige for de enkelte med-

lemsstater, men de tager ikke hensyn til behovet for at sikre

den interne sikkerhed i hele EU. De retshåndhævende myn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

digheders behov for oplysninger afhænger i vid udstrækning

af integrationsgraden mellem landene. Det skønnes, at om-

fanget af udvekslingen af oplysninger mellem medlemssta-

terne med henblik på retshåndhævelse vil stige, og det er der-

for nødvendigt at supplere med sammenhængende regler om

databehandling og databeskyttelse. Denne rammeafgørelse

respekterer subsidiaritetsprincippet som fastsat i artikel 2 i

traktaten om Den Europæiske Union og artikel 5 i traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, for så vidt som

den tager sigte på en gensidig tilnærmelse af medlemsstater-

nes lov og administrative bestemmelser, hvilket medlemssta-

terne ikke kan gøre hensigtsmæssig vis, hvis de handler på

egen hånd, men kræver en fælles indsats på EU-plan”

Efter regeringens opfattelse må nærhedsprincippet anses for overholdt,

da formålet med forslaget som nævnt er at sikre beskyttelse af personop-

lysninger på området og dermed skabe grundlag for, at der i EU kan ind-

føres mere effektive ordninger for informationsudveksling i forbindelse

med bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdning til det reviderede udkast til rammeafgørelse.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet set positiv over for udviklingen af et

EU-instrument, der fastlægger (mindste-)regler om beskyttelse af per-

sondata i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde

(søjle 3).

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 27. september 2006 afgivet udtalelse om det

oprindelige kommissionsforslag.

Senest har Europa-Parlamentets LIBE-udvalg den 24. maj 2007 afgivet

udtalelse om det (af Tyskland) reviderede udkast til rammeafgørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I udtalelsen opfordres der bl.a. til, at der skabes enighed om en række

angivne databeskyttelsesmæssige principper. De pågældende principper

(i alt 15) vedrører rammeafgørelsens formål og karakter, hvornår der

kan behandles personoplysninger, registreredes rettigheder, datasikker-

hed, erstatnings- og strafansvar samt datatilsyn.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde

den 4. september 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget til rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i for-

bindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde samt et

grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30.

januar 2006 og til Folketingets Retsudvalg den 31. januar 2006.

Et samlenotat om forslaget til rammeafgørelse blev oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg til orientering forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006, den 4.-5.

december 2006, den

19.-20. april 2007 og den 12.-13. juni 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Rådets rammeafgørelse om den europæiske

kontrolordre under procedurer forud for domsafsigelse mellem Den

Europæiske Unions medlemsstater

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag til rammeafgørelse om den euro-

pæiske kontrolordre under procedurer forud for domsafsigelse mellem

Den Europæiske Unions medlemsstater (KOM(2006)468). Forslaget in-

debærer, at der på EU-plan indføres en såkaldt ”europæisk kontrolordre”,

som er en retsafgørelse, som en medlemsstat kan vælge at udstede over

for en mistænkt uden bopæl i medlemsstaten med henblik på at føre den

mistænkte tilbage til bopælsmedlemsstaten. Forslaget vurderes ikke at

være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at ville have lov-

givningsmæssige konsekvenser, hvorimod det ikke vurderes at ville have

statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Sagen forventes at blive fore-

lagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. septem-

ber 2007 med henblik på en orienterende drøftelse af, hvorvidt man skal

fortsætte drøftelsen af rammeafgørelsen om en europæisk kontrolordre

på baggrund af et revideret forslag, og i så fald efter hvilke kriterier det

reviderede forslag skal udformes.

Der ses ikke at foreligge offentlige til-

kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. I

overensstemmelse med den holdning, som tidligere er tilkendegivet i for-

bindelse med afgivelse af høringssvar vedrørende en tidligere grønbog

fra Kommissionen om samme emne, er man fra dansk side umiddelbart

skeptisk over for forslaget til rammeafgørelse.

Baggrund

På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en

handlingsplan udarbejdet af Rådet og Kommissionen med henblik på

gennemførelse af Amsterdam-traktatens bestemmelser om et område

med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Det fremgår af handlingsplanen, at der inden to år efter Amsterdam-

traktatens ikrafttræden bør iværksættes en proces med henblik på at for-

enkle procedurerne for gensidig anerkendelse af kendelser og domme i

straffesager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15.-16. ok-

tober 1999 vedtog stats- og regeringscheferne, at princippet om gensidig

anerkendelse skulle være hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for

EU på både det civil- og strafferetlige område. Princippet skulle gælde

for såvel domme som andre afgørelser truffet af retlige myndigheder.

Rådet vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusi-

onerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere et program for foran-

staltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig an-

erkendelse af afgørelser i straffesager. Af programmet fremgår det bl.a.,

at et af målene er at sørge for et samarbejde i tilfælde, hvor en person er

underlagt forpligtelser eller overvågningsforanstaltninger (fængslingssur-

rogat) forud for domsafsigelsen.

Programmet opstiller på baggrund heraf to foranstaltninger:

”9. Opstille en fortegnelse over de foranstaltninger, der even-

tuelt kan komme på tale, over de kontrolprocedurer, der gør

det muligt at sikre, at foranstaltningerne overholdes af perso-

ner, og over de sanktioner, der skal finde anvendelse, såfremt

de ikke overholdes.

10. Fortegnelsen skal danne grundlag for vedtagelsen af et in-

strument, der åbner mulighed for anerkendelse og øjeblikke-

lig fuldbyrdelse af kontrol-, overvågnings- eller sikkerheds-

foranstaltninger, som en retsmyndighed har beordret forud

for den endelige dom. Dette instrument skal omfatte alle de

personer, der retsforfølges i en medlemsstat, og som kan

tænkes at befinde sig i en anden medlemsstat, og skal inde-

holde bestemmelser om, hvordan disse foranstaltninger skal

overvåges, og hvilke sanktioner der bør iværksættes, såfremt

de ikke overholdes.”

Under henvisning hertil fremlagde Kommissionen den 17. august 2004

en grønbog om gensidig anerkendelse af ikke-frihedsberøvende kontrol-

foranstaltninger forud for domsafsigelse, som skulle danne grundlag for

de videre drøftelser om udarbejdelsen af et instrument til gensidig aner-

kendelse af ikke-frihedsberøvende foranstaltninger forud for domsafsi-

gelse.

Efterfølgende har Kommissionen den 4. september 2006 fremlagt et for-

slag til rammeafgørelse om den europæiske kontrolordre under procedu-

rer forud for domsafsigelse mellem Den Europæiske Unions medlemssta-

ter (KOM(2006)468).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget, der ikke tidligere har været forelagt Rådet, forventes at blive

forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. september

2007 med henblik på en orienterende drøftelse af, hvorvidt man skal fort-

sætte drøftelsen af rammeafgørelsen om en europæisk kontrolordre på

baggrund af et revideret forslag, og i så fald efter hvilke kriterier det re-

viderede forslag skal udformes.

Forslagets indhold

Forslaget til rammeafgørelse er fremlagt under henvisning til traktaten

om Den Europæiske Union, særligt artikel 31, stk. 1, litra a og c, og arti-

kel 34, stk. 2, litra b. Det følger af artikel 31, stk. 1, litra a og c, at fælles

handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter

fremme og fremskyndelse af samarbejdet om retspleje mellem kompeten-

te ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne

og sikring af forenelighed mellem medlemsstaternes gældende regler, i

det omfang det er nødvendigt for at forbedre samarbejdet. Ifølge artikel

34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af

Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissio-

nen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-

ternes love og administrative bestemmelser.

Kommissionen har som begrundelse for forslaget anført, at der på områ-

det for varetægtsfængsling er risiko for forskelsbehandling af mistænkte,

der har bopæl i den medlemsstat, hvor retssagen skal foregå, og de per-

soner, der har bopæl i en anden medlemsstat. En mistænkt uden bopæl i

domslandet risikerer – efter Kommissionens opfattelse – varetægtsfængs-

ling i tilfælde, hvor en mistænkt med bopæl i domslandet under lignende

omstændigheder ikke ville blive varetægtsfængslet, idet førstnævnte, da

han ikke har sin bopæl i den medlemsstat, hvor retssagen skal foregå,

måske vil flygte til sin bopælsmedlemsstat og dermed vanskeliggøre for-

følgningen af sagen.

Kommissionen henviser i den forbindelse til, at flere undersøgelser har

vist alvorlige problemer i forbindelse med varetægtsfængsling i EU. Bl.a.

har en undersøgelse, som Kommissionen foretog i 2003, vedrørende ind-

satte i medlemsstaternes fængsler, herunder varetægtsfængslede, vist, at

der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til såvel

antal varetægtsfængslede pr. 100.000 indbyggere som andelen af egne

statsborgere i forhold til udenlandske statsborgere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hovedelementerne i forslaget er følgende:

Med rammeafgørelsen indføres en såkaldt ”europæisk kontrolordre”,

som er en retsafgørelse udstedt af en kompetent myndighed i en med-

lemsstat (den udstedende stat) over for en mistænkt uden bopæl i landet.

Kontrolordren udstedes med henblik på at føre personen tilbage til sin

bopælsmedlemsstat (den fuldbyrdende stat) på den betingelse, at ved-

kommende efterkommer kontrolforanstaltninger for at sikre retsforfølg-

ningen og navnlig for at sikre, at personen vil kunne stilles for en dom-

stol i den udstedende stat.

Inden udstedelsen af den europæiske kontrolordre skal den udstedende

myndighed (domstol, dommer, undersøgelsesdommer eller offentlig an-

klager) oplyse den mistænkte om de vilkår, vedkommende pålægges og

om følgerne af overtrædelse heraf.

Den udstedende myndighed skal pålægge den mistænkte at stå til rådig-

hed for at modtage stævning til retssagen og give møde ved retssagen,

hvis stævningen kræver dette. Derudover kan den udstedende myndighed

pålægge den mistænkte et eller flere af følgende vilkår:

- at deltage i indledende afhøringer i forbindelse med den el-

ler de lovovertrædelser, som vedkommende er sigtet for,

- ikke uden tilladelse at tage ophold på angivne steder i den

udstedende stat, eller

- at refunderer udgifterne i forbindelse med tilbageførsel af

vedkommende til en indledende afhøring eller til retssagen.

Den udstedende og fuldbyrdende myndighed kan i øvrigt aftale, at den

mistænkte skal pålægges yderligere vilkår, herunder f.eks. at melde sig

hos den fuldbyrdende myndighed på et givet tidspunkt og på et nærmere

angivet sted, at deponere pas eller andre legitimationspapirer hos den

fuldbyrdende myndighed, at tage ophold på en nærmere angivet adresse,

eller at undergive sig en nærmere angiven lægebehandling.

Alle vilkår, der pålægges den mistænkte, skal angives i den europæiske

kontrolordre. Den fuldbyrdende myndighed kan ændre vilkårene i den

europæiske kontrolordre i overensstemmelse med national ret, hvis det er

strengt nødvendigt for at fuldbyrde den.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den fuldbyrdende myndighed skal anerkende den europæiske kontrolor-

dre uden at stille krav om yderligere formaliteter og skal straks træffe

alle nødvendige foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelsen, medmin-

dre andet er fastsat i rammeafgørelsen.

Den fuldbyrdende myndighed skal dog afslå at anerkende og fuldbyrde

en europæisk kontrolordre, hvis det vil stride mod princippet om ne bis in

idem.

Den fuldbyrdende myndighed kan endvidere afslå at anerkende og fuld-

byrde en europæisk kontrolordre, hvis

- den mistænkte på grund af alder efter den fuldbyrdende

stats lovgivning ikke kan gøres strafferetligt ansvarlig for de

handlinger, der ligger til grund for den europæiske kontrol-

ordre,

- lovgivningen i den fuldbyrdende stat indeholder bestemmel-

ser om immunitet eller privilegier, der kan hindre fuldbyrdel-

sen af den europæiske kontrolordre, eller

- den lovovertrædelse, der ligger til grund for den europæi-

ske kontrolordre, er omfattet af amnesti i den fuldbyrdende

stat, og denne medlemsstat har kompetence til at retsforfølge

lovovertrædelsen i medfør af egen strafferet.

Hvis den mistænkte er statsborger eller bosat i den fuldbyrdende stat,

kan fuldbyrdelsen af en europæisk kontrolordre gøres betinget af, at den

mistænkte efter retssagen i den udstedende stat tilbageføres til afsoning i

den fuldbyrdende stat.

Den mistænkte gives samme rettigheder med hensyn til fornyet prøvelse

af den europæiske kontrolordre efter lovgivningen i den udstedende stat,

som hvis de deri indeholdte vilkår var ham pålagt som en kontrolforan-

staltning forud for domsafsigelse til fuldbyrdelse i den udstedende stat.

Den udstedende myndighed kan i overensstemmelse med national ret til-

bagekalde den europæiske kontrolordre, hvis det er til den mistænktes

fordel. Hvis den mistænkte har overholdt samtlige vilkår i den europæi-

ske kontrolordre, skal den udstedende myndighed tilbagekalde den.

Eksistensen af en europæisk kontrolordre berører ikke den fuldbyrdende

stats forpligtelser i henhold til en europæisk arrestordre, en anmodning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om udlevering indgivet af et tredjeland eller statutten for Den Internatio-

nale Straffedomstol. Den fuldbyrdende stat forhindres heller ikke i at ind-

lede eller videreføre egne straffesager.

Den fuldbyrdende myndighed skal straks underrette den udstedende

myndighed om enhver overtrædelse af de vilkår, der er indeholdt i den

europæiske kontrolordre.

Den udstedende myndighed kan i tilfælde af overtrædelse af den europæ-

iske kontrolordre (efter nationale bestemmelser i den udstedende stat)

træffe afgørelse om tilbagekaldelse af den europæiske kontrolordre eller

ændring eller tilbagekaldelse af et eller flere af de i den europæiske kon-

trolordre indeholdte vilkår.

I tilfælde af overtrædelse af den europæiske kontrolordre kan den udste-

dende myndighed endvidere træffe afgørelse om anholdelse og tilbage-

førsel i følgende tilfælde:

- hvis den europæiske kontrolordre var udstedt for en lov-

overtrædelse, der efter loven i den udstedende stat kan med-

føre varetægtsfængsling, navnlig når det er nødvendigt for at

give møde til en indledende afhøring til retsmødet,

- hvis den europæiske kontrolordre var udstedt for en lov-

overtrædelse, der efter loven i den udstedende stat ikke op-

rindeligt kunne medføre varetægtsfængsling,

- hvis den europæiske kontrolordre indebærer indskrænkning

af den mistænktes frihed i et omfang, der kan sammenlignes

med frihedsberøvelse, og

- hvis anholdelsen og tilbageførslen er nødvendig for at give

møde til en indledende afhøring til retsmødet.

Hvis den mistænkte på tidspunktet for den udstedende myndigheds afgø-

relse befinder sig i en anden medlemsstat, forestår denne medlemsstat

anholdelsen og tilbageførslen.

Hvis den mistænkte giver sit samtykke, tilbageføres denne straks til den

udstedende stat. Hvis den mistænkte ikke giver sit samtykke, tilbageføres

denne også straks til den udstedende stat, medmindre:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- det er klart, at straffesagen for den lovovertrædelse, for

hvilken den europæiske kontrolordre er udstedt, ville stride

mod princippet om ne bis in idem,

- den mistænkte allerede retsforfølges i den fuldbyrdende stat

for det samme forhold som det, der ligger til grund for den

europæiske kontrolordre,

- der er indtrådt forældelse i henhold til den fuldbyrdende

stats lovgivning, og denne medlemsstat har jurisdiktionskom-

petence i medfør af sin egen strafferet, eller

- afgørelsen om anholdelse og tilbageførsel af den mistænkte

vedrører nye forhold, der ikke er omfattet af den europæiske

kontrolordre.

Andre medlemsstater end den fuldbyrdende stat kan også afslå at anhol-

de og tilbageføre mistænkte på grundlag af en eller flere af de grunde,

ifølge hvilke den fuldbyrdende myndighed skal/kan afslå at anerkende og

fuldbyrde en europæisk kontrolordre.

Den udstedende stat fradrager enhver periode med frihedsberøvelse for-

årsaget af pågribelsen og tilbageførslen af den mistænkte i den samlede

tidsperiode, der skal afsones i den udstedende stat som følge af idømmel-

sen af en fængselsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning.

Det fremlagte forslag indeholder herudover bestemmelser om rammeaf-

gørelsens anvendelsesområde, om hvilke myndigheder der kan udpeges

som kompetente myndigheder i henholdsvis udstedelsesstaten og fuldbyr-

delsesstaten, om procedurer for fremsendelse af fuldbyrdelsesordren (at-

testen), om høring af den mistænkte, og om frister for fuldbyrdelse af

kontrolordre og om tilbagelevering af den mistænkte. Endvidere indehol-

der forslaget bestemmelser om evaluering af rammeafgørelsen, forholdet

til andre aftaler og ordninger, beretning fra Kommissionen, gennemfø-

relse og ikrafttræden af rammeafgørelsen.

Der henvises i øvrigt nærmere til forslaget til rammeafgørelse og de led-

sagende bemærkninger.

Gældende ret

3.1. Indledning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som omtalt nærmere i pkt. 2 ovenfor har Kommissionen som begrundelse

for forslaget til rammeafgørelse navnlig anført, at en mistænkt uden bo-

pæl i den medlemsstat, hvor retssagen skal foregå, efter Kommissionens

opfattelse risikerer varetægtsfængsling i tilfælde, hvor en mistænkt med

bopæl i domslandet under lignende omstændigheder ikke ville blive vare-

tægtsfængslet, idet førstnævnte – da han ikke har sin bopæl i den med-

lemsstat, hvor retssagen skal foregå – måske vil flygte til sin bopælsmed-

lemsstat og dermed vanskeliggøre forfølgningen af sagen.

Forslaget må således ses i sammenhæng med de nationale regler om va-

retægtsfængsling, og der redegøres derfor i pkt. 3.2 og 3.3 for de danske

regler på området, herunder vedrørende tilfælde, hvor der er bestemte

grunde til at antage, at en person vil unddrage sig strafforfølgning eller -

fuldbyrdelse.

3.2. Retsplejelovens regler om varetægtsfængsling

Dansk rets almindelige regler om varetægtsfængsling findes i retsplejelo-

vens § 762, og reglerne gælder både for personer med fast bopæl i Dan-

mark og for personer, der ikke har fast bopæl i Danmark. Bestemmelsen i

§ 762 har følgende ordlyd:

”§

762.

En sigtet kan varetægtsfængsles, når der er begrundet

mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som er

undergivet offentlig påtale, såfremt lovovertrædelsen efter

loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover,

1) der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte

grunde til at antage, at han vil unddrage sig forfølgningen

eller fuldbyrdelsen, eller

2) der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte

grunde til at frygte, at han på fri fod vil begå ny lovover-

trædelse af den foran nævnte beskaffenhed, eller

3) der efter sagens omstændigheder er bestemte grunde til at

antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen,

navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre.

Stk. 2.

En sigtet kan endvidere varetægtsfængsles, når der fo-

religger en særligt bestyrket mistanke om, at han har begået

1) en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, og

som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover,

og hensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om

forholdets grovhed skønnes at kræve, at sigtede ikke er på

fri fod, eller

2) en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 123, §§

244-246, § 250 eller § 252, såfremt lovovertrædelsen ef-

ter oplysningerne om forholdets grovhed kan ventes at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60

dage og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve,

at sigtede ikke er på fri fod.”

Varetægtsfængsling kan efter retsplejelovens § 762, stk. 3, ikke anven-

des, hvis lovovertrædelsen kan ventes at ville medføre straf af bøde eller

fængsel i højst 30 dage, eller hvis frihedsberøvelsen vil stå i misforhold

til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning

og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig.

Efter retsplejelovens § 765, stk. 2, kan bl.a. følgende (alternative) foran-

staltninger med sigtedes samtykke iværksættes i stedet for varetægts-

fængsling, hvis betingelserne for varetægtsfængsling i øvrigt er opfyldt,

og varetægtsfængslingens øjemed kan opnås ved mindre indgribende for-

anstaltninger:

undergive sig et af retten fastsat tilsyn,

overholde særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde,

anvendelse af fritid og samkvem med bestemte personer,

tage ophold i egnet hjem eller institution,

undergive sig psykiatrisk behandling eller afvænningsbehandling

for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende, om fornødent på

hospital eller særlig institution,

give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter,

hos politiet deponere pas eller andre legitimationspapirer,

stille en af retten fastsat økonomisk sikkerhed for sin tilstedevæ-

relse ved retsmøde og ved fuldbyrdelsen af en eventuel dom.

Beslutningen om at iværksætte sådanne foranstaltninger træffes af retten,

jf. i øvrigt nærmere retsplejelovens § 765.

3.3. Reglerne om anvendelse af varetægtsfængsling i udleveringssa-

ger

Herudover er der i udleveringslovgivningen – dvs. henholdsvis udleve-

ringsloven (som gælder i forhold til andre EU-medlemsstater) og den

nordiske udleveringslov (der gælder i forhold til Norge og Island samt

som udgangspunkt i forhold til Sverige og Finland) – fastsat regler om

anvendelse af varetægtsfængsling og andre ikke-frihedsberøvende fri-

hedsforanstaltninger for at fremme undersøgelsen af og sikre gennemfø-

relsen af en udlevering fra Danmark til et andet land. Der henvises herom

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nærmere til bestemmelserne i henholdsvis udleveringslovens § 18 b, stk.

2, og den nordiske udleveringslovs § 11, som indebærer, at varetægts-

fængsling mv. kan ske i overensstemmelse med de almindelige regler

herom i retsplejeloven, jf. ovenfor under pkt. 3.1.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse vurderes i dets nuværende form at ville ha-

ve lovgivningsmæssige konsekvenser.

Efter gældende dansk ret er der ikke hjemmel til at anerkende og fuld-

byrde en ”europæisk kontrolordre” som fastlagt i forslaget til rammeaf-

gørelse. Et sådant lovgrundlag må således tilvejebringes.

I den forbindelse skal det navnlig fremhæves, at den grundlæggende pligt

til at anerkende og fuldbyrde en europæisk kontrolordre, uden at den

fuldbyrdende myndighed er berettiget til at foretage en prøvelse af, om

det vil være foreneligt med national ret, bl.a. vil betyde, at der ikke vil

kunne stilles krav om, at betingelserne for varetægtsfængsling i retspleje-

loven er opfyldt.

Som omtalt ovenfor i pkt. 3.2, kan der efter dansk ret

kun iværksættes foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling,

hvis betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt.

Det vil endvidere

ikke kunne kræves, at det forhold, som den mistænkte er sigtet for, også

er strafbart efter dansk ret (kravet om dobbelt strafbarhed). Danske myn-

digheder vil herudover, afhængig af forskellene i medlemsstaternes rets-

systemer, være forpligtet til at iværksætte foranstaltninger, som ikke (di-

rekte) kendes i dansk ret.

Kun de afslagsgrunde, der er nævnt i forslagets artikel 10 (ne bis in idem,

kriminelle lavalder, immunitet, amnesti), vil kunne medføre, at danske

myndigheder skal eller kan nægte at fuldbyrde en europæisk kontrolor-

dre.

Herudover vurderes der bl.a. at ville være behov for – inden for rammer-

ne af rammeafgørelsen – at fastsætte nærmere bestemmelser vedrørende

procedurereglerne i kapitel 3 og reglerne om vilkårsovertrædelse i kapitel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse vurderes ikke at ville have statsfinansielle

konsekvenser af betydning.

Høring

Forslaget til rammeafgørelse er sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-

denten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsiden-

ten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten

for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Statsad-

vokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Københavns Politi, Forenin-

gen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politifor-

bundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advo-

kater, Dansk Retspolitisk Forening, Kommunernes Landsforening, Amts-

rådsforeningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Socialpædago-

gernes Landsforbund, Amnesty International og Institut for Menneskeret-

tigheder.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Københavns Politi, For-

eningen af Offentlige Anklagere (tidligere Politifuldmægtigforeningen),

Advokatrådet, Dansk Retspolitisk Forening og Institut for Menneskeret-

tigheder.

Fristen for afgivelse af høringssvar var den 22. december 2006.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Københavns Byret, Den Danske Dommerforening

Domstolsstyrelsen

har ikke fundet at burde udtale sig om forslaget.

Dommerfuldmægtigforeningen

har oplyst, at det vil være meget væsent-

ligt at få beskrevet indholdet af den europæiske kontrolordre præcist.

Desuden har Dommerfuldmægtigforeningen udtalt, at forslaget vil fordre

et effektivt håndhævelsessystem, særligt i den fuldbyrdende stat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigspolitiet

henviser indledningsvis til Rigspolitiets tidligere udtalelse af

18. januar 2005 vedrørende Kommissionens grønbog om gensidig aner-

kendelse af ikke-frihedsberøvende kontrolforanstaltninger forud for

domsafsigelse. Rigspolitiet bemærker supplerende, at indførelsen af en

europæisk kontrolordre må befrygtes at vanskeliggøre efterforskningen i

konkrete straffesager, f.eks. som følge af, at det ikke umiddelbart vil være

muligt at afhøre den mistænkte løbende under efterforskningen, hvilket

vil kunne medføre, at efterforskningens varighed forlænges unødigt. Det

er endvidere Rigspolitiets opfattelse, at en gennemførelse af rammeafgø-

relsen vil påføre politikredsene en ikke ubetydelig byrde i forbindelse

med udenlandske afgørelser, der fuldbyrdes her i landet.

Rigsadvokaten

henviser indledningsvis til sin tidligere udtalelse af 7. fe-

bruar 2005 vedrørende Kommissionens grønbog om gensidig anerken-

delse af ikke-frihedsberøvende kontrolforanstaltninger forud for domsaf-

sigelse. For så vidt angår forslaget bemærker Rigsadvokaten, at Dan-

mark sammenlignet med en række andre EU-lande har begrænsede mu-

ligheder for at gennemføre udeblivelsessager. Man kan derfor forvente,

at en del straffesager ikke umiddelbart vil kunne gennemføres, hvis den

mistænkte ikke overholder forpligtelsen til at stå til rådighed for at mod-

tage stævning til retssagen og give møde ved retssagen, hvis stævningen

kræver dette. En efterfølgende procedure med tilbageførsel af den mis-

tænkte kan frygtes at ville komplicere sagernes gennemførelse yderligere

og medføre en forlængelse af sagsbehandlingstiderne. Dette kan give an-

ledning til betænkeligheder set i lyset af kravet i Den Europæiske Menne-

skerettighedskonventions artikel 6 om rettergang inden en rimelig frist.

Derudover finder Rigsadvokaten, at forslaget giver anledning til en ræk-

ke praktiske problemer.

For det første må den foreslåede procedure i artikel 6, stk. 2, hvorefter

vilkår ud over de i stk. 1 nævnte grundvilkår skal aftales mellem den ud-

stedende og fuldbyrdende myndighed, antages at være ganske ressource-

og tidskrævende.

For det andet vil der ofte være behov for at afhøre og genafhøre den mis-

tænkte, hvilket i betydelig grad vil blive vanskeliggjort, hvis den pågæl-

dende er sendt tilbage til sit hjemland. Man må endvidere forudse et be-

tydeligt ressourceforbrug i forbindelse med, at den mistænkte eventuelt

skal transporteres frem og tilbage mellem den fuldbyrdende og udste-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dende stat. Selv om videoforbindelser kan anvendes, vil det næppe umid-

delbart kunne løse problemet.

Sammenfattende finder Rigsadvokaten, at der kan rejses tvivl om den re-

elle anvendelighed og effektivitet af de foreslåede regler, idet mange sik-

kert vil finde ordningen for besværlig og ressourcekrævende.

For så vidt angår de afslagsgrunde, som den fuldbyrdende myndighed

kan påberåbe sig (artikel 10), bemærker Rigsadvokaten, at den fuldbyr-

dende stat som følge af den mistænktes statsborgerskab ofte vil have ju-

risdiktion over forhold begået i den udstedende stat. Det kan forekomme,

at den fuldbyrdende stat ønsker at varetægtsfængsle den mistænkte i an-

ledning af de i den udstedende stat begåede forhold sammenholdt med

andre foreliggende oplysninger, for eksempel på grund af risikoen for ny

ligeartet kriminalitet. Forslaget synes ikke at forholde sig til denne pro-

blemstilling.

For så vidt angår forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser erklærer

Rigsadvokaten sig enig med det, der er anført i Justitsministeriets grund-

notat.

Københavns Politi

har oplyst, at man kan tilslutte sig Justitsministeriets

skepsis over for forslaget. Københavns Politi har videre tilkendegivet, at

man under ingen omstændigheder kan anbefale en ordning som den, der

lægges op til fra Kommissionens side. Umiddelbart ser ordningen meget

tilforladelig ud, idet den søger at tilstræbe en ensartet behandling af alle

EU-borgere, men i praksis vil ordningen være med til at besværliggøre

og forhale behandlingen af straffesager mod ikke herboende borgere fra

andre EU-lande. De sager, der typisk vil være omfattet af den foreslåede

ordning, er tyverisager, sager om overtrædelse af lovgivningen om eufo-

riserende stoffer samt voldssager, hvor varetægtsfængsling i medfør af

retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, ikke kan komme på tale.

Københavns Politi har videre anført, at forslaget imidlertid ikke vil

komme til at virke efter hensigten. For det første er der risiko for, at den

sigtede ikke efterlever den europæiske kontrolordre. Hvis den sigtede,

efter at være blevet tilbageført til sit hjemland, beslutter sig for at tage et

andet opholdssted uden at give besked til opholdslandets relevante myn-

dighed, vil det ofte være forbundet med betydelige vanskeligheder at fin-

de frem til den pågældende. Kun ganske få EU-lande har et centralt fol-

keregister, bl.a. ikke Tyskland og Storbritannien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det andet forekommer procedurereglerne i forslaget meget tunge og

omstændelige at administrere. Sager, som vil være lette og hurtige at

gennemføre, såfremt den sigtede er arrestant her i landet, vil kræve et

ganske betydeligt merarbejde for såvel domstolene som anklagemyndig-

heden. Hertil kommer en del omkostninger i forbindelse med oversættelse

af diverse dokumenter.

For det tredje er der ikke i forslaget givet anvisninger med hensyn til den

praktiske fremgangsmåde, efter at den fuldbyrdende stat har truffet afgø-

relse om at fuldbyrde den europæiske kontrolordre, herunder om den sig-

tede skal ledsages fra den udstedende stat til den fuldbyrdende stat, og

hvem der i så fald skal afholde udgifterne hertil.

Endelig bemærkes det, at der i Københavns Politi, hos domstolene og hos

de beskikkede forsvarere dagligt finder et meget stort ressourcespild

sted, fordi mange sigtede udebliver fra retsmøder. Kommissionens for-

slag vil medvirke til at øge dette ressourcespild.

Foreningen af Offentlige Anklagere

giver grundlæggende udtryk for

samme synspunkter om forslaget som Københavns Politi.

Advokatrådet

henviser indledningsvis til rådets tidligere udtalelse af 18.

januar 2005 vedrørende Kommissionens grønbog om gensidig anerken-

delse af ikke-frihedsberøvende kontrolforanstaltninger forud for domsaf-

sigelse. For så vidt angår formålet med forslaget anser Advokatrådet det

for relevant at overveje fælles straffeprocessuelle regler i EU, hvor de

åbne indre grænser giver et stort flow af personer, varer og tjenesteydel-

ser. Advokatrådet anser det også for velbegrundet at forsøge at ligestille

EU-borgerne, så længe det styrker deres retsstilling. Desuden er Advo-

katrådet generelt meget enig i, at brugen af varetægtsfængsling bør re-

duceres til kun det mest nødvendige, og kan derfor grundlæggende støtte

formålet med forslaget.

Forslaget vil imidlertid indebære en ganske betydelig udvidelse af myn-

dighedernes indgrebsmuligheder over for borgerne, hvilket ikke fremgår

med tilstrækkelig tydelighed af forslaget. Advokatrådet er skeptisk over

for denne udvidelse og finder det endvidere uheldigt, at et forslag, som

begrundes med ønsket om at forbedre borgernes retsstilling, fører til ud-

videt adgang til indgreb over for borgerne. Advokatrådet foreslår i ste-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det, at anvendelsen af den europæiske kontrolordre betinges af den mis-

tænktes samtykke, ligesom det kendes fra retsplejelovens § 765.

Advokatrådet finder det endvidere velbegrundet, at den europæiske kon-

trolordre vil kunne anvendes i tilfælde, hvor den mistænkte befinder sig i

den udstedende stat, idet den mistænkte således kan rejse hjem og ophol-

de sig i sit hjemland, mens efterforskningen pågår. Anvendelsen bør dog

begrænses til tilfælde, hvor der kan ske varetægtsfængsling.

Advokatrådet udtaler i øvrigt, at der ikke synes at være foretaget grundi-

ge overvejelser om forslagets overensstemmelse med proportionalitets-

princippet, på trods af at der lægges op til, at den europæiske kontrolor-

dre skal have et meget bredt anvendelsesområde. Advokatrådet anbefa-

ler, at dette undersøges nærmere.

Endelig finder Advokatrådet det principielt betænkeligt at opgive kravet

om dobbelt strafbarhed og foreslår, at det kun opgives i samme omfang,

som det er sket i forbindelse med den europæiske arrestordre og den eu-

ropæiske bevissikringskendelse.

Dansk Retspolitisk Forening

udtaler, at forslaget går langt videre, end

formålet tilsiger, idet det vil medføre en ganske betydelig udvidelse af

myndighedernes muligheder for at foretage tvangsindgreb af ikke fri-

hedsberøvende karakter over for borgerne.

Dansk Retspolitisk Forening udtaler, at foreningen er enig i, at brugen af

varetægtsfængsling bør begrænses og går således ind for at lave tværna-

tionale ordninger, der kan udgøre alternativer til varetægtsfængsling.

Dansk Retspolitisk Forening er imidlertid stærkt uenig i, at den europæi-

ske kontrolordre skal kunne bruges på enhver sag, uanset om der kan ske

varetægtsfængsling eller udlevering, og er bekymret for, at det kan føre

til en glidebane, hvor der anvendes kontrolforanstaltninger i udstrakt

grad på tværs af grænserne, f.eks. i sager af ringe grovhed og ringe mis-

tanke. For at undgå dette bør anvendelsen af kontrolforanstaltninger be-

grænses til tilfælde, hvor der kan ske udlevering.

Dansk Retspolitisk Forening udtaler endvidere, at foreningen går ind for,

at det i videst muligt omfang skal kunne lade sig gøre at hjemsende mis-

tænkte, mens efterforskningen pågår, men foreningen er også i denne

sammenhæng stærkt imod, at mulighederne for anvendelse af kontrolfor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anstaltninger udvides til at omfatte andet og mere end de tilfælde, hvor

det vil være til gunst for den mistænkte.

Dansk Retspolitisk Forening anfører således, at det derfor klart bør

fremgå af reglerne, at kontrolforanstaltninger i sådanne tilfælde kun må

anvendes, hvis varetægtsfængsling ville have været mulig. I modsat fald

kan også dette føre til en glidebane, hvor anvendelsen af kontrolforan-

staltninger bliver mulig i stadig flere sager, uanset sagens grovhed og

mistankens styrke.

Dansk Retspolitisk Forening er generelt skeptisk i forhold til opgivelse af

kravet om dobbelt strafbarhed, og i det konkrete tilfælde finder forenin-

gen det ubegrundet at gå længere end det, som følger af den europæiske

arrestordre og andre EU-retsakter, hvor kravet kun er delvist opgivet.

Institut for Menneskerettigheder

meddeler, at det ikke har været muligt

at afsætte ressourcer til udarbejdelse af bemærkninger til forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført følgende vedrørende nærhedsprincippet:

“Medlemsstaterne anerkender for øjeblikket ikke udenlandske

retsafgørelser om ikke-frihedsberøvende kontrolforanstalt-

ninger forud for domsafsigelse. Så længe der ikke er fælles

initiativer, og for at fremskynde den gensidige anerkendelse

bare en smule, ville medlemsstaterne således ensidigt skulle

indføre bestemmelser i national ret for at anerkende sådanne

foranstaltninger. Dette vil sandsynligvis ikke føre til et godt

resultat, da 25 medlemsstater således hver især vil skulle ind-

føre ensartede nationale bestemmelser. En sådan ensartethed

(i såvel indhold som anvendelsesperiode) kan lettere opnås

ved fælles handling i form af en rammeafgørelse vedtaget af

Rådet. Denne rammeafgørelse går ikke ud over, hvad der er

nødvendigt for at nå det tilstræbte formål.“

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke kan anses for at

stride mod nærhedsprincippet, da formålet med forslaget som nævnt er at

sikre, at der vil kunne ske en gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af

udenlandske retsafgørelser om iværksættelse af ikke-frihedsberøvende

kontrolforanstaltninger i bopælsstaten (i stedet for frihedsberøvelse i den

medlemsstat, hvor retssagen skal finde sted). Indførelse af en ordning

som den foreslåede vil ikke kunne ske som en ren national foranstaltning,

men vil kræve en samordnet indsats på EU-plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget til rammeafgørelse.

Foreløbig dansk holdning

I overensstemmelse med den holdning, som tidligere er tilkendegivet i

forbindelse med afgivelse af høringssvar vedrørende en tidligere grønbog

fra Kommissionen om samme emne, er man fra dansk side umiddelbart

skeptisk over for forslaget til rammeafgørelse.

Europaparlamentet

Forslaget til rammeafgørelse er forelagt for Europa-Parlamentet, der

imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 4. september 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget til rammeafgørelse og et grundnotat herom blev oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 21. november 2006 og til Folketingets

Retsudvalg den 23. november 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Schengen-informationssystemet: Status vedrø-

rende SISone4all, netværk og SIS II

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Rådet forventes på det kommende møde at blive orienteret om status for

arbejdet med SISone4all, med SIS II og med at finde en løsning på

spørgsmålet om, hvilket netværk der skal anvendes til drift af Schengen-

informationssystemet fra november 2008.

Efter det oplyste skrider alle

tre projekter fremad som planlagt.

Sagen har ikke lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have

betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser

om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side agter

man at tage de forskellige orienteringer til efterretning.

Baggrund

Som følge af forsinkelsen med udviklingen af anden generation af

Schengen-informationssystemet (SIS II) og den uheldige virkning heraf

på tidsplanen for fuld integration i Schengen-samarbejdet af de nye med-

lemsstater, besluttede Rådet (retlige og indre anliggender) på sit møde

den 4.-5. december 2006 at gå videre med forslaget om et såkaldt SISo-

ne4all. SISone4all indebærer, at de nye medlemsstater opkobles på det

eksisterende Schengen-informationssystem (SIS 1+) med henblik på for-

ventet ophævelse af den indre grænsekontrol i forhold til de nye med-

lemsstater med udgangen af 2007 (lande- og søgrænser) og i marts 2008

(luftgrænser).

Forsinkelsen med udviklingen af SIS II har desuden skabt en situation,

hvor det er uvist, hvilket netværk der skal anvendes til drift af Schengen-

informationssystemet fra november 2008 (hvor den nuværende kontrakt

vedrørende driften af Schengen-informationssystemets netværk

(SISNET) udløber) og frem til SIS II er klar til brug. På rådsmødet (retli-

ge og indre anliggender) den 15. februar 2007 besluttede Rådet, at man

skulle arbejde videre med to parallelle løsningmodeller: 1) indgåelse (på

baggrund af en licitation) af en ny, midlertidig kontrakt om fortsat drift af

SISNET i mellemperioden

eller

2) migration til det system, SIS II skal

drives på (s-TESTA), inden udløbet af SISNET-kontrakten i november

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2008, således at s-TESTA i mellemperioden anvendes til driften af det

eksisterende Schengen-informationssystem, SIS1+.

Indhold

Rådet forventes på det kommende møde at blive orienteret om status for

arbejdet med SISone4all, med SIS II og med at finde en løsning på net-

værksproblemet.

Ved udgangen af august 2007 var SISone4all ved at væ-

re edb-teknisk helt parat, og projektet overholder dermed tidsplanen. Ef-

ter det oplyste skrider også arbejdet med SIS II fremad som planlagt.

Hvad angår netværksproblemet arbejder man fortsat ad to parallelle

spor. For det første er licitationsrunden vedrørende fortsat drift af

SISNET i mellemperioden (plan A) i fuld gang. For det andet har Kom-

missionen fremlagt udkast til de retsakter, der vil være nødvendige, hvis

det eksisterende Schengen-informationssystem, SIS 1+, skal drives på

netværket s-TESTA i mellemperioden (plan B). Plan B betragtes generelt

som en uønsket nødløsning.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af forslaget.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tage orienteringerne vedrørende SISone4all,

netværket og SIS II til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

4. september 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

De tre sager har ved flere lejligheder været forelagt for Folketingets Eu-

ropaudvalg og Retsudvalg til orientering. Sagen om netværket har senest

været forelagt forud for rådsmødet den 19.-20. april, og sagerne om SI-

Sone4all og SIS II har senest været forelagt forud for rådsmødet den 12.-

13. juni 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Indførelse af særlig hasteprocedure for præju-

dicielle forelæggelser vedrørende området som er omfattet af EU-

traktatens afsnit VI eller EF-traktatens tredje del, afsnit IV - æn-

dring af bestemmelserne i EF-Domstolens statut og procesreglement.

Nyt notat.

Resumé

EF-Domstolen har fremlagt et forslag til ændring af statutten og proces-

reglementet med henblik på at indføre en særlig hasteprocedure for præ-

judicielle forelæggelser for området, som er omfattet af EU-traktatens

afsnit VI eller EF-traktatens tredje del, afsnit IV. Den danske regering

støtter, at der oprettes en sådan særlig hasteprocedure, idet der skal findes

den rette balance, som dels tilgodeser sagernes hastende karakter (ofte

personsager) dels medlemslandenes legitime interesse i at deltage i sager

for at medvirke i udviklingen af retspraksis på området.

Baggrund

EF-traktatens artikel 234 giver EF-Domstolen kompetence til at afgøre

præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af Traktaten og gyldigheden

og fortolkningen af afledte retsakter, forelagt af en ret i en af medlems-

staterne. Den gennemsnitlige behandlingstid for præjudicielle sager ved

EF-Domstolen er p.t. 20 måneder.

Der eksisterer allerede en adgang til præjudiciel hasteprocedure, jf. pro-

cesreglementets artikel 104 a). Denne adgang anvendes meget sjældent.

Den nationale ret skal fremlægge omstændigheder, der godtgør, at det ”i

særlig grad er uopsætteligt”, og at hasteproceduren derfor skal anvendes.

Herefter beslutter EF-Domstolens præsident på den refererende dommers

forslag og efter at have hørt generaladvokaten, hvorvidt hasteprocedure

skal anvendes. Ifølge EF-Domstolen er det ikke muligt at anvende haste-

proceduren for et større antal sager inden for et specielt område. Den ek-

sisterende hasteprocedure indeholder stort set alle etaper i den sædvanli-

ge præjudicielle forelæggelse og forudsætter derfor, at de hastende sager

gives højeste prioritet på bekostning af alle øvrige verserende sager.

Det Europæiske Råd 4.-5. november 2004 gjorde opmærksom på, at det

er nødvendigt at overveje, om der skal oprettes en procedure, der giver

EF-Domstolen mulighed for at træffe hurtig afgørelse vedrørende præju-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dicielle spørgsmål inden for området for frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed.

Oprettelse af en sådan procedure forudsætter ændring af EF-Domstolens

statut og procesreglement, der er et af de få områder, hvor forslagsstiller

ikke er – som sædvanligt - Europa-Kommissionen, men derimod EF-

Domstolen. EF-Domstolens oplæg af 25. september 2006, og suppleren-

de oplæg hertil sendt til Rådet den 21. december 2006, om, at der indfø-

res en særlig hasteprocedure for præjudicielle sager vedrørende området

med frihed, sikkerhed og retfærdighed, skal ses i det lys.

I oplægget blev der skitseret to alternativer. Det ene alternativ bestod i, at

deltagelsen i den præjudicielle procedure begrænses til kun at omfatte

parterne i sagen for den nationale ret, den medlemsstat, hvor denne ret er

beliggende, samt Kommissionen og i påkommende tilfælde øvrige fæl-

lesskabsinstitutioner, som den retsakt, hvis gyldighed anfægtes, eller som

ønskes fortolket, hidrører fra. Der kompenseres imidlertid for denne be-

grænsning ved, at de øvrige deltagere i den præjudicielle procedure har

mulighed for at anmode om en fornyet prøvelse af EF-Domstolens afgø-

relse. Det andet alternativ gjorde det derimod muligt for alle de parter og

andre berørte, der er omfattet af statuttens artikel 23 (herunder samtlige

medlemslande), at deltage i den præjudicielle procedure, men denne un-

dergives strengere praktiske forskrifter bl.a. for så vidt angår oversættel-

sen af den præjudicielle anmodning eller omfanget af og fristen for frem-

sættelse af eventuelle skriftlige bemærkninger. Endvidere begrænses rets-

forhandlingerne til enten en skriftlig eller en mundtlig forhandling, og

den indeholder ikke nogen adgang til at opnå en fornyet prøvelse af EF-

Domstolens afgørelse.

Ovennævnte oplæg har været genstand for indledende diskussioner i Rå-

dets arbejdsgruppe for EF-Domstolen, idet EF-Domstolen ønskede ret-

ningslinier for, hvilken type forslag EF-Domstolen skulle arbejde videre

med. Ved skrivelse af 20. april 2007 opfordrede Rådet EF-Domstolen til

snarest muligt at fremlægge formelle forslag for Rådet om en særlig præ-

judiciel hasteprocedure inden for området for frihed, sikkerhed og ret-

færdighed på grundlag af det andet alternativ, der var foreslået af EF-

Domstolen. Rådet støttede således EF-Domstolens ønske om hurtigere

procedurer, men ønskede samtidig at fremgangsmåden for den særlige

præjudicielle hasteprocedure tilpasses, således at den i lige høj grad til-

godeser, at der kan træffes en hurtig afgørelse, og at medlemsstaterne

skal have en reel mulighed for at deltage i proceduren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at EF-Domstolens forslag til en særlig hasteprocedure

dækker såvel afsnit IV: Visum, asyl, indvandring og andre politikker i

forbindelse med den fri bevægelighed for personer i EF-traktaten, som

afsnit VI: Bestemmelser om Politisamarbejde og Retligt Samarbejde i

Kriminalsager i EU-traktaten.

Hjemmelsgrundlag

EF-traktatens artikel 223 hvorefter EF-Domstolen fastsætter sit proces-

reglement. Reglementet skal godkendes af Rådet med kvalificeret flertal.

EF-Domstolens forslag til særlig hasteprocedure forudsætter ud over en

ændring af procesreglementet tillige en ændring af EF-Domstolens statut.

Det følger af EF-traktatens artikel 245, at Rådet med enstemmighed på

begæring af EF-Domstolen og efter høring af Europa-Parlamentet kan

ændre de pågældende bestemmelser i statutten

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Formål og indhold

EF-Domstolens forslag til en særlig hasteprocedure for området, som er

omfattet af EU-traktatens afsnit VI eller EF-traktatens tredje del, afsnit

IV, indeholder følgende elementer:

Ved modtagelsen af en sådan præjudiciel forelæggelse underretter EF-

Domstolen straks: 1) parterne i tvisten i hovedsagen, 2) den medlemsstat,

hvor den pågældende nationale ret er beliggende, samt 3) Kommissionen

og i påkommende tilfælde, 4) hvis sagen vedrører gyldigheden eller for-

tolkningen af en af deres retsakter, Europa-Parlamentet og Rådet. Den

forelæggende nationale ret, eller EF-Domstolen i undtagelsestilfælde ex

officio, kan anmode om særlig hasteprocedure. Parterne, staten og de på-

gældende institutioner bliver således underrettet direkte om muligheden

for, at forelæggelsen undergives den særlige præjudicielle hasteprocedu-

re, og kan allerede på dette trin forberede deres eventuelle skriftlige ind-

læg og/eller foretage den nødvendige samordning med hensyn til forbe-

redelsen af disse indlæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herefter fremsendes den præjudicielle forelæggelse til EF-Domstolens

oversættelsestjenester med anmodning om oversættelse af forelæggelsen

til EF-Domstolens arbejdssprog (fransk) inden for en kort frist. Denne

oversættelse vil gøre det muligt for den udpegede afdeling meget hurtigt

at tage stilling til, om der er grund til at iværksætte den særlige præjudi-

cielle hasteprocedure. Hvis afdelingen når frem til, at dette ikke er tilfæl-

det, undergives sagen herefter den sædvanlige præjudicielle procedure.

Hvis afdelingen beslutter at undergive forelæggelsen den særlige haste-

procedure, meddeles denne beslutning umiddelbart til den nationale ret

samt til parterne i hovedsagen, til den medlemsstat hvor retten er belig-

gende, og til ovennævnte institutioner, der samtidig oplyses om fristen

for at indgive eventuelle skriftlige indlæg eller bemærkninger. I påkom-

mende tilfælde kan den udpegede afdeling ligeledes præcisere, hvilke

retlige spørgsmål disse skriftlige indlæg eller bemærkninger bør omhand-

le, og fastsætte deres maksimale omfang. De andre berørte, der er omfat-

tet af statuttens artikel 23 (herunder samtlige medlemsstater), oplyses li-

geledes om iværksættelsen af den særlige hasteprocedure.

Ved udløbet af fristen for at indgive nævnte indlæg forkynder EF-

Domstolen den præjudicielle forelæggelse med de oversættelser, der i

mellemtiden er blevet udarbejdet på alle Unionens officielle sprog, led-

saget af de skriftlige indlæg eller bemærkninger, der er indgivet af de

procesdeltagere, der er nævnt i foregående afsnit, på processproget, og en

oversættelse til EF-Domstolens arbejdssprog (fransk), således som det

allerede er tilfældet for alle præjudicielle sager, for de parter og andre

berørte, der er omfattet af statuttens artikel 23 (herunder alle de øvrige

medlemsstater). Denne forkyndelse ledsages af en indkaldelse af de par-

ter og andre berørte, der er omfattet af statuttens artikel 23, til et retsmø-

de, hvor alle procesdeltagerne skal have mulighed for at tage stilling til

det (de) spørgsmål, der rejses af den nationale ret, og/eller reagere på de

bemærkninger, der er indgivet under den skriftlige forhandling, såfremt

de måtte ønske det.

Afdelingen træffer afgørelse inden for nogle dage efter retsmødet, efter at

have hørt generaladvokaten.

EF-Domstolen er af den opfattelse, at denne fremgangsmåde, der som

anført kombinerer en begrænset skriftlig forhandling og en mundtlig for-

handling, sikrer samtlige medlemsstaters reelle deltagelse i proceduren

samtidig med, at procedurens hurtige gennemførelse bevares. Frem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gangsmåden gør det desuden muligt at sikre procedurens kontradiktori-

ske karakter.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der forudsættes høring af Europa-Parlamentet for så vidt angår ændrin-

ger af Statutten, jf. EF-traktatens artikel 245.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 4. september 2007.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget berører ikke dansk ret.

Det bemærkes, at retsakter vedtaget med hjemmel i EF-traktatens afsnit

IV falder under det danske forbehold for retlige og indre anliggender.

Den påtænkte ændring af procesreglementet med henblik på at indføre en

særlig hasteprocedure for præjudicielle forelæggelser inden for området,

som er omfattet af EU-traktatens afsnit VI eller EF-traktatens tredje del,

afsnit IV, vil derfor for indeværende kun få betydning i forhold til de en-

kelte dele af visumområdet, som er undtaget det danske forbehold, og i

forhold til de områder, hvor der er indgået parallelaftaler

med Fællesskabet.

Det bemærkes endvidere, at Danmark ikke har afgivet en erklæring, jfr.

EU-traktaten artikel 35, stk. 2, om at anerkende EF-Domstolens kompe-

tence til at træffe præjudicielle afgørelser vedrørende EU-traktatens af-

snit VI om Politisamarbejde og Retligt Samarbejde i Kriminalsager.

Ændringen af procesreglementet er ikke berørt af forbeholdet, og Dan-

mark deltager derfor i beslutninger herom.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Der ses ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-

økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring hos Specialudvalget for Asyl- og

Indvandringssamarbejde (SPAIS). Institut for Menneskerettigheder har i

sit høringssvar anført, at den foreslåede model ikke på afgørende punkter

ses at svække de fornødne retssikkerhedsmæssige garantier, og at indfø-

relsen af hasteproceduren må antages at imødekomme tungtvejende be-

hov hos de berørte personer. Der er ikke modtaget yderligere bemærk-

ninger til forslaget.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at der oprettes en særlig hasteprocedure for præjudi-

cielle forelæggelser på området, som er omfattet af EU-traktatens afsnit

VI eller EF-traktatens tredje del, afsnit IV, idet der skal findes den rette

balance, som dels tilgodeser sagernes hastende karakter (ofte personsa-

ger), dels medlemslandenes legitime interesse i at deltage i sager for at

medvirke i udviklingen af retspraksis på området.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendte offentlige holdninger til forslaget fra andre medlems-

lande.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Fælles EU/Europarådserklæring om etablering

af en "Europæisk dag mod Dødsstraf"

Nyt notat.

Resumé

Rådet ventes at drøfte en eventuel vedtagelse af en ”Europæisk dag mod

Dødsstraf”.

Baggrund

Siden 1997 har der ikke været nogen tilfælde af dødsstraf inden for det

geografiske område, som udgøres af Europarådets 47 medlemslande,

herunder Den Europæiske Unions medlemslande. Afskaffelsen af døds-

straffen er desuden en naturlig forudsætning for at blive optaget i begge

de to europæiske organisationer. Hvad Europarådet angår, er dødsstraffen

uden forbehold afskaffet i fredstid i henhold til protokol nr. 6 til Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonvention. Alle 27 EU-lande har ratifice-

ret protokol nr. 6. Protokol nr. 13 til den samme konvention forbyder

dødsstraffen under alle omstændigheder. 22 medlemslande har ratificeret

protokol nr. 13, herunder Danmark. Andre 5 medlemslande (Frankrig,

Italien, Letland, Polen og Spanien) har undertegnet, men endnu ikke rati-

ficeret den. Dødsstraffen forbydes ligeledes i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, hvori det i artikel 2, stk. 2, hed-

der: "Ingen

må idømmes dødsstraf eller henrettes".

Forslaget om en eu-

ropæisk dag mod dødsstraf ligger i forlængelse af den hidtil førte politik.

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Formål og indhold

Europa-Kommissionen har ved brev af 20. juni 2007 forelagt Europa-

Parlamentet og Rådet et udkast til en fælles erklæring, som skal vedtages

i samarbejde med Europarådet, om at gøre den 10. oktober til en årlig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

europæisk dag mod dødsstraf. Den 10. oktober hvert år er allerede FN’s

internationale ”Verdensdag mod Dødsstraf”.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har opfordret EU's institutioner til sammen med Eu-

roparådet at støtte verdensdagen mod dødsstraf ved fra 2007 at gøre den

10. oktober til europæisk dag mod dødsstraf.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget om vedtagelse af en europæisk årsdag mod dødsstraf har ikke

statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-

skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 4. september 2007.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslaget. Dødsstraffen er et brud på den mest grund-

læggende menneskerettighed, nemlig retten til liv. Der er intet, der beret-

tiger dødsstraf, uanset om den betragtes som effektiv i kriminalitetsbe-

kæmpelsen eller ej.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdning

Det forventes, at forslaget vedtages.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Rådets rammeafgørelse om anerkendelse af og

tilsyn med betingede straffe og alternative sanktioner

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget har til formål at fastsætte regler, hvorefter en medlemsstat med

henblik på at lette den domfældtes resocialisering og forbedre beskyttel-

sen af ofre anerkender en dom afsagt i en anden medlemsstat, hvorved

der idømmes betinget straf eller pålægges alternativ sanktion, fører tilsyn

med sådanne domme inden for rammerne af sine beføjelser samt træffer

alle øvrige afgørelser i forbindelse hermed. Forslaget vurderes ikke at

være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at ville have lov-

givningsmæssige konsekvenser, hvorimod det ikke vurderes at ville have

statsfinansielle konsekvenser af betydning. Forslaget er fremlagt af Tysk-

land og Frankrig. Fra dansk side kan man generelt støtte forslaget.

Det

forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 18. september 2007 vil fremlægge en rapport om de fremskridt, der

er gjort vedrørende forslaget til rammeafgørelse siden rådsmødet den

12.-13. juni 2007.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om

de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

Baggrund

Tyskland og Frankrig har den 15. januar 2007 fremlagt et forslag til en

rammeafgørelse om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe og

alternative sanktioner.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev

der opnået generel tilslutning til en række overordnede principper vedrø-

rende formålet med rammeafgørelsen, rækkevidden af anvendelsesområ-

det, typer af vilkår, som fuldbyrdelsesstaten skal føre tilsyn med, og kom-

petencefordelingen mellem domsstaten og fuldbyrdelsesstaten. Derimod

blev der ikke opnået enighed for så vidt angår spørgsmålet om dobbelt

strafbarhed.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 18. september 2007 vil fremlægge en rapport om de frem-

skridt, der er gjort vedrørende forslaget til rammeafgørelse siden råds-

mødet den 12.-13. juni 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forslaget til rammeafgørelse er fremlagt under henvisning til traktaten

om Den Europæiske Union, særligt artikel 31, stk. 1, litra a og c, og arti-

kel 34, stk. 2, litra b. Det følger af artikel 31, stk. 1, litra a og c, at fælles

handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter

fremme og fremskyndelse af samarbejdet om retspleje og fuldbyrdelse af

afgørelser mellem kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende

myndigheder i medlemsstaterne og sikring af forenelighed mellem med-

lemsstaternes gældende regler, i det omfang det er nødvendigt for at for-

bedre samarbejdet. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med hen-

blik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af

en medlemsstat eller Kommissionen vedtage rammeafgørelser om ind-

byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestem-

melser.

Hovedelementerne i forslaget er følgende:

En medlemsstat, i hvilken der er afsagt en dom (domsstaten), kan

fremsende dommen til en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten),

hvor den domfældte har lovligt ophold, med henblik på anerkendelse

af og overtagelse af tilsynet med visse vilkår og alternative sanktioner

samt med henblik på, at der træffes alle øvrige afgørelser i forbindel-

se hermed.

Omfattet af begrebet "dom" er:

En frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, hvis der

på baggrund heraf eller ved en efterfølgende afgørelse er be-

vilget prøveløsladelse. Ved prøveløsladelse forstås en afgø-

relse fra en kompetent myndighed om en domfældts førtidige

løsladelse efter afsoningen af en del af en frihedsstraf eller

anden frihedsberøvende foranstaltning med pålæggelse af et

eller flere vilkår.

En betinget straf, hvorved forstås en frihedsstraf eller fri-

hedsberøvende foranstaltning, hvis fuldbyrdelse helt eller del-

vis udsættes på visse betingelser ved domfældelsen og erstat-

tes af et eller flere vilkår, der kan være indeholdt i dommen

eller fastlagt i en separat afgørelse om prøvetid med tilsyn

truffet af en kompetent myndighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En betinget dom, hvorved forstås en dom, hvorefter straffast-

sættelsen udsættes på visse betingelser og erstattes af et eller

flere vilkår, der kan være indeholdt i dommen eller fastlagt i

en separat afgørelse om prøvetid med tilsynet truffet af en

kompetent myndighed.

En alternativ sanktion, hvorved forstås en forpligtelse eller et

påbud, der pålægges som en sanktion, der ikke er en friheds-

straf, frihedsberøvende foranstaltning eller bødestraf. Afgø-

relser truffet af en offentlig anklager er også omfattet, hvis en

medlemsstat har afgivet erklæring herom.

En ”dom” kan alene fremsendes (med henblik på anerkendelse og

overtagelse af tilsynet med vilkår og alternative sanktioner), hvis

dommen indeholder et eller flere nærmere angivne påbud, såsom

f.eks. domfældtes pligt til at meddele de kompetente myndigheder i

fuldbyrdelsesstaten enhver adresseændring, påbud med hensyn til

livsførelse mv., meldepligt, kontakt- og opholdsforbud, vilkår med

hensyn til skadesgodtgørelse, samfundstjeneste, tilknytning af en til-

synsførende samt læge- eller afvænningsbehandling.

Den enkelte medlemsstat kan herudover angive yderligere vilkår,

som den er rede til at føre tilsyn med. Hermed kan der bl.a. tages

hensyn til særlige forhold som f.eks. et allerede eksisterende samar-

bejde mellem nabostater.

Fuldbyrdelsesstaten er som udgangspunkt forpligtet til at anerkende

dommen og omgående træffe alle nødvendige foranstaltninger til at

føre tilsyn med vilkårene og de alternative sanktioner (uden mulighed

for at foretage en prøvelse af, om det vil være foreneligt med national

ret).

For at gøre det lettere for fuldbyrdelsesstaten at overtage tilsynet med

vilkårene, åbner forslaget mulighed for at tilpasse de vilkår eller al-

ternative sanktioner, der er fastsat i dommen, til fuldbyrdelsesstatens

lovgivning. Det afgørende er i den forbindelse vilkårets uforenelig-

hed på grund af dets art eller varighed. Det tilpassede vilkår eller den

tilpassede sanktion skal så vidt muligt svare til det vilkår eller den

sanktion, der er pålagt i domsstaten, og må ikke indebære en skærpel-

se. I forbindelse med tilpasningen af en i domsstaten afsagt dom, skal

der ske underretning af domsstaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fuldbyrdelsesstaten kan ikke stille krav om dobbelt strafbarhed med

hensyn til visse anførte forbrydelser svarende til dem, der er inde-

holdt i den såkaldte ”positiv-liste” i rammeafgørelsen om den euro-

pæiske arrestordre. Dog kan fuldbyrdelsesstaten, hvis den lovover-

trædelse, der ligger grund for den betingede dom, den alternative

sanktion eller prøveløsladelsen, ikke er strafbar efter fuldbyrdelses-

statens lovgivning, meddele domsstaten, at fuldbyrdelsesstaten ikke

ønsker at træffe eventuelle efterfølgende afgørelser i relation til afgø-

relsen. Fuldbyrdelsesstaten er dog fortsat forpligtet til at føre tilsyn

med den/de anførte vilkår.

Fuldbyrdelsesstaten kan benytte sig af en række grunde til at afslå at

anerkende dommen og overtage tilsynet med vilkårene og de alterna-

tive sanktioner.

De pågældende afslagsgrunde svarer i vidt omfang til de grunde til

afslag, der allerede findes i andre rammeafgørelser. Afslagsgrundene

vedrører bl.a. tilfælde, hvor dommen omfatter lægebehandling eller

anden terapeutisk behandling, som der – trods de ovennævnte tilpas-

ningsmuligheder – ikke kan føres tilsyn med i overensstemmelse med

fuldbyrdelsesstatens retssystem eller sundhedsvæsen.

Fuldbyrdelsesstatens lovgivning finder anvendelse på tilsynet med

vilkår og alternative sanktioner.

Det er som udgangspunkt fuldbyrdelsesstaten, der ved anvendelse af

egen national lovgivning træffer alle videre afgørelser i forbindelse

med den betingede straf eller de alternative sanktioner. Det gælder

f.eks. efterfølgende ændring af vilkårene og tilbagekaldelse af straf-

udsættelsen.

For så vidt angår betingede domme og alternative sanktioner uden

straffastsættelse samt alternative sanktioner hidrørende fra en offent-

lig anklager har

domsstaten dog kompetencen med hensyn til alle vi-

dere afgørelser, således at dens lovgivning fortsat finder anvendelse

på alle dommens øvrige følger.

En medlemsstat kan ved gennemførelsen af rammeafgørelsen medde-

le, at den som fuldbyrdelsesstat forbeholder sig ret til i nærmere an-

givne kategorier af sager at afslå at overtage kompetencen til at træffe

alle videre afgørelser i forbindelse med den betingede straf eller de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

alternative sanktioner. Dette vil bl.a. kunne være tilfældet i de situati-

oner, hvor der ikke er tale om et strafbart forhold efter fuldbyrdelses-

statens lovgivning.

Fuldbyrdelsesstaten skal underrette domsstaten om det videre forløb

af tilsynet (dvs. enhver afgørelse, der træffes med hensyn til

tilbage-

kaldelse af strafudsættelsen og ændring eller ophævelse af vilkårene

eller den alternative sanktion).

Domsstaten underretter fuldbyrdelsesstaten om ethvert forhold eller

enhver oplysning, som efter domsstatens opfattelse

kan

føre til tilba-

gekaldelse af strafudsættelsen eller en ændring

eller ophævelse

vilkårene eller den alternative sanktion.

Hvis domsstaten har bevaret kompetencen med hensyn til alle videre

afgørelser i sagen, skal fuldbyrdelsesstaten underrette domsstaten om

enhver oplysning, der kan give anledning til en ændring af vilkårene

eller den alternative sanktion, der vil skulle tages hensyn til ved straf-

fastsættelsen i tilfælde af en betinget dom eller alternativ sanktion

uden straffastsættelse, eller der kan medføre tilbagekaldelse af straf-

udsættelsen.

Domsstaten skal straks underrette fuldbyrdelsesstaten om trufne afgø-

relser

vedrørende ændring af vilkårene eller den alternative sanktion,

tilbagekaldelse af strafudsættelsen, fuldbyrdelse af en frihedsstraf el-

ler frihedsberøvende foranstaltning eller ophævelse af vilkårene eller

den alternative sanktion.

Fuldbyrdelsesstaten skal herefter enten fuldbyrde de ændrede vilkår

eller bringe dem til ophør. Ved strafudmåling eller tilbagekaldelse af

strafudsættelsen meddeler domsstatens kompetente myndighed, om

den har til hensigt også at anmode fuldbyrdelsesstaten om at overtage

fuldbyrdelsen af frihedsstraffen eller den frihedsberøvende foran-

staltning i henhold til rammeafgørelsen om den europæiske fuldbyr-

delsesordre, eller om den vil anmode om udlevering af den domfæld-

te i henhold til rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.

Både domsstaten og fuldbyrdelsesstaten har ret til at indrømme am-

nesti eller benådning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremlagte forslag indeholder herudover bestemmelser om rammeaf-

gørelsens formål og anvendelsesområde, om pligt til at respektere grund-

læggende rettigheder, om hvilke myndigheder der kan udpeges som

kompetente myndigheder i henholdsvis domsstaten og fuldbyrdelsessta-

ten, om proceduren for fremsendelse af dommen og attesten, om afgørel-

se om overtagelse og frister, om tilfælde, hvor den domfældte tager lov-

ligt, sædvanligt ophold i en anden medlemsstat, samt om regler vedrø-

rende sprog, omkostninger, forholdet til andre aftaler og ordninger, gen-

nemførelse og ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt nærmere til forslaget til rammeafgørelse og de led-

sagende bemærkninger.

Gældende dansk ret

3.1. Overførelse af tilsynet med betingede domme, prøveløsladelse og

alternative sanktioner

3.1.1.

Der er ikke i dansk ret hjemmel til, at danske myndigheder aner-

kender og overtager tilsynet med personer (med lovligt ophold her i lan-

det), som i de øvrige EU-medlemslande er idømt en betinget dom eller er

blevet prøveløsladt.

Det bemærkes herved, at Danmark ikke har tiltrådt Europarådets konven-

tion af 30. november 1964 om tilsynet med betinget dømte og betinget

løsladte lovovertrædere, der trådte i kraft i 1975. Konventionen, der hidtil

kun er ratificeret af 12 EU-medlemslande, har vist sig at være besværlig

at anvende i praksis.

3.1.2.

Hvad angår samarbejdet på området i nordiske regi, sker overførel-

se af tilsynet med betingede domme og prøveløsladelse i henhold til lov

nr. 214 af 31. maj 1963 om samarbejde mellem Finland, Island, Norge og

Sverige angående fuldbyrdelse af straf mv. med senere ændringer.

Reglerne om betingede domme fremgår af lovens kapitel 3.

Heraf følger, at der her i landet kan anordnes tilsyn med personer, der i

henhold til en i Finland, Island, Norge eller Sverige afsagt betinget dom

eller dom til samfundstjeneste skal undergives tilsyn, jf. lovens § 7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge lovens § 8 finder straffelovens regler om betingede domme i så

fald tilsvarende anvendelse. Træffer retten bestemmelse om fuldbyrdelse

af en i den betingede dom eller i dommen til samfundstjeneste fastsat

straf, skal denne omsættes til en fængselsstraf af samme varighed. Så-

fremt omstændighederne taler derfor, kan anklagemyndigheden eller ret-

ten overlade til vedkommende myndighed i domslandet at træffe afgørel-

se i sager, hvor der er spørgsmål om ændring af en betinget dom eller en

dom til samfundstjeneste.

Såfremt en person, der i Finland, Island, Norge eller Sverige er idømt en

betinget dom eller en dom til samfundstjeneste, her i landet dømmes for

strafbart forhold, kan retten, selv om der ikke er anordnet tilsyn efter lo-

vens § 7, i overensstemmelse med straffelovens regler om betingede

domme træffe afgørelse om, at der skal fastsættes ubetinget straf for for-

hold, der er omfattet af den betingede dom eller af dommen til samfunds-

tjeneste. jf. lovens § 9.

Ifølge lovens § 10 kan tilsyn og andre foranstaltninger, hvorom der er

truffet bestemmelse ved betinget dom, der er afsagt her i landet, iværk-

sættes i Finland, Island, Norge eller Sverige. Er tilsynet med en betinget

dømt overført til myndighederne i Finland, Island, Norge eller Sverige,

finder straffelovens regler om betingede domme kun anvendelse, såfremt

han her i landet dømmes for strafbart forhold eller myndighederne i et af

de nævnte lande overlader til dansk domstol at træffe afgørelse om æn-

dring af den betingede dom. Såfremt myndighederne i det land, til hvilket

tilsynet er overført, træffer bestemmelse om forlængelse af prøvetiden

eller om ændring af andre i dommen fastsatte vilkår, har denne bestem-

melse virkning her i landet.

Ifølge lovens § 11 har en i Finland, Island, Norge eller Sverige truffet

afgørelse om fuldbyrdelse af straf for et forhold, der er omfattet af en her

i landet afsagt betinget dom, samme virkning som en tilsvarende afgørel-

se truffet efter straffelovens regler. Såfremt en person, der er betinget

dømt her i landet, i Finland, Island, Norge eller Sverige dømmes for

strafbart forhold begået i prøvetiden, uden at der ved dommen tages stil-

ling til spørgsmålet om ændring af den betingede dom, finder straffelo-

vens § 60 eller § 66 tilsvarende anvendelse.

Reglerne om prøveløsladelse fremgår af lovens kapitel 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Personer, der er prøveløsladt efter udståelse af fængsel eller tugthus i

Finland, fængsel i Island eller Norge eller fængsel eller strafarbejde i

Sverige, kan undergives tilsyn her i landet, jf. lovens § 12.

Når der er anordnet tilsyn efter lovens § 12, finder straffelovens regler

om personer, der er prøveløsladt fra fængsel, tilsvarende anvendelse, jf.

lovens § 13. Såfremt omstændighederne taler derfor, kan justitsministe-

ren ophæve et eller flere vilkår eller ændre dem til andre så vidt muligt

tilsvarende vilkår. Træffer justitsministeren bestemmelse om fuldbyrdel-

se af reststraffen, skal denne omsættes til en fængselsstraf af samme va-

righed. Såfremt omstændighederne taler derfor, kan det overlades til

vedkommende myndighed i det land, hvor prøveløsladelse har fundet

sted, at træffe afgørelse i sager angående overtrædelse af vilkårene for

prøveløsladelse.

Såfremt en person, der i Finland, Island, Norge eller Sverige er prøveløs-

ladt, i prøvetiden begår strafbart forhold, som pådømmes her i landet, kan

der ifølge lovens § 14, selv om der ikke er anordnet tilsyn efter § 12, i

overensstemmelse med straffelovens regler om prøveløsladelse træffes

afgørelse om, at genindsættelse skal finde sted.

Ifølge lovens § 15 kan personer, der her i landet prøveløslades efter ud-

ståelse af fængselsstraf, undergives tilsyn i Finland, Island, Norge eller

Sverige. Er tilsynet med en prøveløsladt overført til myndighederne i

Finland, Island, Norge eller Sverige, finder straffelovens regler om over-

trædelse af vilkårene for prøveløsladelse kun anvendelse, såfremt han her

i landet findes skyldig i strafbart forhold, eller myndighederne i tilsyns-

landet overlader til den danske justitsminister at træffe afgørelse vedrø-

rende andre overtrædelser af vilkårene. Såfremt myndighederne i det

land, til hvilket tilsynet er overført, træffer bestemmelse om ændring af

de for prøveløsladelsen fastsatte vilkår, har denne bestemmelse virkning

her i landet.

En i Finland, Island, Norge eller Sverige truffet afgørelse om genindsæt-

telse af en person, der er prøveløsladt her i landet, har samme virkning

som en tilsvarende afgørelse truffet efter straffelovens regler, jf. lovens §

16.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2. Dansk rets materielle bestemmelser om betingede domme mv.

3.2.1.

Reglerne om betingede domme fremgår af straffelovens kapitel 7

(§§ 56-61 a).

Heraf følger, at straffastsættelsen kan udsættes og bortfalde efter en prø-

vetid, hvis retten finder det upåkrævet, at straf kommer til fuldbyrdelse

(betinget dom uden straffastsættelse). Hvis retten anser det for mere for-

målstjenligt, kan straffen fastsættes, og fuldbyrdelsen udsættes med bort-

fald ved udløbet af prøvetiden (betinget dom med straffastsættelse). Ud-

sættelsen betinges af, at den dømte ikke begår strafbart forhold i en prø-

vetid, der som hovedregel maksimalt kan fastsættes til 3 år. Der henvises

til straffelovens § 56.

Hvis retten finder, at anvendelse af ubetinget fængselsstraf er påkrævet,

men oplysningerne om tiltaltes personlige forhold taler for anvendelse af

betinget dom, kan retten bestemme, at en del af den forskyldte straf, dog

højest 6 måneder, skal fuldbyrdes, mens dommen i øvrigt gøres betinget

(kombinationsdom), jf. straffelovens § 58.

Ifølge straffelovens § 57 kan det fastsættes som vilkår for udsættelsen, at

den pågældende i hele prøvetiden eller en del af denne undergives tilsyn

af kriminalforsorgen. Endvidere kan retten fastsætte andre vilkår, som

findes formålstjenlige, herunder at den dømte

–

overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde,

uddannelse, anvendelse af fritid eller samkvem med bestemte perso-

ner,

–

tager ophold i egnet hjem eller institution; for sådant ophold fastsæt-

tes ved dommen en længstetid, der i almindelighed ikke kan overstige

1 år,

–

afholder sig fra misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medika-

menter,

–

underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narko-

tika eller lignende medikamenter, om fornødent på hospital eller i

særlig institution,

–

underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af

mindst et års varighed,

–

underkaster sig psykiatrisk behandling, om fornødent på hospital,

–

retter sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om indskrænknin-

ger i rådigheden over indtægter og formue og om opfyldelse af øko-

nomiske forpligtelser,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

betaler erstatning for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen,

efter kommunens afgørelse undergives foranstaltninger efter § 40 i

lov om social service, eventuelt af nærmere angiven art, og efter-

kommer de forskrifter, kommunen meddeler den pågældende. Der er

tale om foranstaltninger over for børn og unge, f.eks. familiebehand-

ling og udpegning af en fast kontaktperson.

Ifølge straffelovens § 59 kan vilkårene senere ændres eller ophæves ved

retskendelse efter anmodning fra anklagemyndigheden eller den dømte.

Hvis den dømte overtræder vilkårene for en betinget dom, kan retten i

medfør af straffelovens § 60 tildele advarsel, ved kendelse ændre vilkå-

rene og forlænge prøvetiden inden for den fastsatte længstetid, ved dom

fastsætte straf eller anden retsfølge for den begåede lovovertrædelse eller

- hvis straf er fastsat i den betingede dom - træffe afgørelse om fuldbyr-

delse af denne straf.

Begår den dømte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der in-

den dennes udløb rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for

forholdet, fastsætter retten i medfør af straffelovens § 61 en ubetinget

straf eller anden retsfølge for dette forhold og den tidligere pådømte lov-

overtrædelse. Når omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet

idømme ubetinget straf alene for det nye forhold, eventuelt i forbindelse

med en ændring af vilkårene i den betingede dom, eller afsige ny betinget

dom vedrørende begge lovovertrædelser eller alene for det nye forhold i

overensstemmelse med reglerne om betingede domme eller reglerne om

samfundstjeneste.

Herudover kan der, hvis den pågældende findes egnet hertil, afsiges be-

tinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Reglerne om samfundstje-

neste findes i straffelovens kapitel 8 (§§ 62-67).

Hvis den dømte overtræder vilkårene i en betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste, kan retten i medfør af straffelovens § 66 træffe afgø-

relse om ubetinget fængselsstraf for den begåede lovovertrædelse, eller

bestemme at betinget dom skal opretholdes, eventuelt i forbindelse med

en forlængelse af længstetiden for samfundstjeneste og af prøvetiden.

Straffelovens § 61 finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår betin-

gede domme med vilkår om samfundstjeneste, jf. straffelovens § 67.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der findes i øvrigt regler om gennemførelse af betingede domme i straf-

fuldbyrdelseslovens kapitel 17-18 og i administrative forskrifter udstedt i

henhold hertil.

3.2.2.

Reglerne om prøveløsladelse fremgår af straffelovens kapitel 6 (§§

38-42).

Heraf følger, at når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er

udstået, afgør justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, om den

dømte skal løslades på prøve. Prøveløsladelse kan ske tidligere, når sær-

lige omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halvdelen af

straffetiden, dog mindst 2 måneder. Der henvises til straffelovens § 38,

som også fastsætter, i hvilke tilfælde der ikke kan blive tale om prøveløs-

ladelse. Ifølge straffelovens § 39 betinges løsladelse af, at den pågælden-

de ikke begår strafbart forhold i en prøvetid, der som hovedregel maksi-

malt kan fastsættes til 3 år. Det kan fastsættes som vilkår for prøveløsla-

delsen, at den dømte i hele prøvetiden eller en del af denne undergives

tilsyn af kriminalforsorgen. Endvidere kan der fastsættes de samme vil-

kår som for betingede domme, jf. straffelovens § 57.

Af straffelovens § 40 a fremgår det endvidere, at når halvdelen af straffe-

tiden, dog mindst 4 måneder, er udstået, kan justitsministeren eller den,

der bemyndiges dertil, ud over i de i § 38, stk. 2, nævnte tilfælde beslutte,

at den dømte skal prøveløslades, hvis hensynet til retshånd- hævelsen

skønnes ikke at tale imod det, og hvis den dømte har ydet en særlig ind-

sats for ikke på ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i behand-

lings- eller uddannelsesforløb, eller den dømtes forhold taler derfor. Løs-

ladelse betinges af, at den dømte ikke begår strafbart forhold i en prøve-

tid, der som hovedregel maksimalt kan fastsættes til 3 år. Det fastsættes

som vilkår for prøveløsladelsen, at den dømte undergives tilsyn af krimi-

nalforsorgen indtil det tidspunkt, hvor der er forløbet to tredjedele af

straffetiden. Herefter kan tilsynsperioden forlænges. Som vilkår for prø-

veløsladelse efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, kan det fastsættes, at

den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste. Som vilkår for prøve-

løsladelse efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2, fastsættes, at den dømte

skal udføre ulønnet samfundstjeneste. Vilkår om samfundstjenste kan

som udgangspunkt ikke udstrækkes ud over to tredjedele af straffetiden.

Endvidere kan der fastsættes de samme vilkår som for betingede domme.

Det er generelt en forudsætning for prøveløsladelse, at den dømtes for-

hold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den dømte passende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ophold og arbejde eller andet underhold, samt at den dømte erklærer at

ville overholde de fastsatte vilkår, jf. straffelovens § 38, stk. 5, og § 40 a,

stk. 6.

Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages

der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forhol-

det, ligestilles reststraffen med en betinget dom, og retten træffer afgørel-

se i overensstemmelse med reglerne herom. Overtræder den prøveløslad-

te i øvrigt de fastsatte vilkår, kan justitsministeren tildele advarsel, ændre

vilkårene og forlænge prøvetiden eller under særlige omstændigheder

bestemme, at den prøveløsladte skal indsættes til udståelse af reststraffen.

Der henvises til straffelovens § 40 og § 40 a, stk. 7.

Der gælder særlige regler om prøveløsladelse af livstidsstraffede, jf.

straffelovens §§ 41-43.

Der findes i øvrigt regler om prøveløsladelse i straffuldbyrdelseslovens

kapitel 14 og i administrative forskrifter udstedt i henhold hertil.

3.2.3.

Der findes regler i retsplejelovens §§ 722-723 om tiltalefrafald

med vilkår, som skal godkendes af retten.

3.2.4.

Hvis en person, der på gerningstidspunktet ikke var fyldt 18 år, har

begået grovere personfarlig kriminalitet, kan retten bestemme, at den på-

gældende (i stedet for en ubetinget straf) skal undergives en struktureret,

kontrolleret socialpædagogisk behandling af 2 års varighed, hvis det må

anses for formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser

(ungdomssanktion). Retten kan give den dømte pålæg svarende til de vil-

kår, der kan fastsættes for betingede domme. Længstetiden for ophold i

døgninstitution eller godkendt opholdssted er 1 år og 6 måneder, heraf

højest 12 måneder i en sikret afdeling på en døgninstitution for børn og

unge. Begår den pågældende ny kriminalitet, kan retten i stedet for at

idømme straf forlænge foranstaltningen, herunder længstetiderne med

indtil 6 måneder. Der henvises til straffelovens § 74 a.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse vurderes i dets nuværende form at ville ha-

ve lovgivningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter dansk ret er der - når der bortses fra den nordiske ordning, jf. oven-

for under pkt. 3.1.2. - ikke mulighed for at anerkende og overtage tilsynet

med vilkår i tilknytning til betingede domme og alternative sanktioner. Et

sådant lovgrundlag må således tilvejebringes.

Forslaget til rammeafgørelse vil betyde, at medlemsstaterne – medmindre

der foreligger en afslagsgrund – forpligtes til (som fuldbyrdelsesstat) at

føre tilsyn med den domfældte.

Der vurderes i øvrigt at være behov for – inden for rammerne af ramme-

afgørelsen – at fastsætte nærmere bestemmelser vedrørende bl.a. proce-

durereglerne i forslaget. Det er også muligt, at der må fastsættes nærmere

regler om de implicerede myndigheders forpligtelser i forbindelse med,

at der – i tilfælde af vilkårsovertrædelse – må træffes afgørelse om be-

tydningen heraf.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse vurderes ikke at ville have statsfinansielle

konsekvenser af betydning.

Høring

Forslaget til rammeafgørelse har været sendt i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer (høringsfrist 27. marts 2007):

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-

denterne for samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokat-

rådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Dansk Retspolitisk For-

ening, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder og Rets-

sikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsidenterne for samtlige

byretter, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet,

Rigsadvokaten, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforenin-

gen af beskikkede advokater og Institut for Menneskerettigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Præsidenten for Vestre Landsret

har ikke fundet at burde udtale sig om

forslaget.

Præsidenten for Østre Landsret, præsidenterne for samtlige byret-

ter, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigspolitiet, Politiforbundet i

Danmark, Advokatrådet

Landsforeningen af beskikkede advoka-

ter

har udtalt, at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger.

Domstolsstyrelsen

har oplyst, at forslaget, hvis det vedtages med sit nu-

værende indhold, kan få betydning for domstolenes arbejde. Domstols-

styrelsen har i den anledning anført, at det af forslaget ikke fremgår klart,

hvilke opgaver man forventer, at domstolene skal varetage i medfør af

rammeafgørelsen, og at det derfor også er vanskeligt at vurdere, hvilke

tiltag forslaget vil nødvendiggøre indenfor domstolsområdet.

Rigsadvokaten

har oplyst, at man kan tilslutte sig, at der søges tilveje-

bragt en ordning inden for EU, der har samme grundlæggende elementer

som ordningen mellem de nordiske lande om overførelse af tilsynet i for-

bindelse med betingede domme og prøveløsladelse, jf. lov nr. 214 af 31.

maj 1963 om samarbejde mellem Finland, Island, Norge og Sverige an-

gående fuldbyrdelse af straf mv. med senere ændringer.

Rigsadvokaten

har videre oplyst, at den i artikel 5 nævnte liste over vil-

kårenes og de alternative sanktioners art ikke giver anledning til be-

mærkninger.

Institut for Menneskerettigheder

har meddelt, at det ikke har været

muligt at afsætte ressourcer til udarbejdelse af bemærkninger til forsla-

get.

Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har anført følgende vedrørende nærhedsprincippet:

“Et andet middel end en rammeafgørelse til at regulere det

grænseoverskridende EU-samarbejde om bistand i forbindel-

se med betingede domme forekommer utilstrækkeligt. Med-

lemsstaterne kan navnlig ikke hver for sig fastsætte passende

og indbyrdes afstemte ordninger. Det mål, der tilstræbes med

udkastet, kan kun nås ved hjælp af en rammeafgørelse.“

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke kan anses for at

stride mod nærhedsprincippet, da formålet med forslaget som nævnt er at

sikre, at der mellem medlemsstaterne kan ske gensidig anerkendelse af

fuldbyrdelse af domme, hvorved der idømmes betinget straf eller alterna-

tive sanktioner.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Forslaget er fremlagt af Tyskland og Frankrig. Der ses ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for forslaget.

Europaparlamentet

Forslaget til rammeafgørelse er forelagt for Europa-Parlamentet, der

imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

29. maj 2007.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Forslaget til rammeafgørelse tillige med et grundnotat herom blev over-

sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 6. marts 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Rådets afgørelse om undertegnelse af konventi-

onen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island,

Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og Kongeriget Dan-

mark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse

af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (ny Lugano-

konvention) KOM (2007) 0387 endelig

∗

Nyt notat.

Resumé

Rådet (retlige og indre anliggender) forventes på sit møde den 18. sep-

tember 2007 at træffe afgørelse om Fællesskabets undertegnelse af en ny

Lugano-konvention. Sagen forventes behandlet som et A-punkt. Kom-

missionen fremlagde den 8. juni 2006 et udkast til en ny Lugano-

konvention. Formålet med ændringen af den gældende Lugano-

konvention er at skabe parallelitet mellem reglerne i Lugano-

konventionen og Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december

2000 (Bruxelles I-forordningen). Forhandlingerne om en ny Lugano-

konvention blev afsluttet på embedsmandsniveau den 28. marts 2007.

Som følge af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggen-

der, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af Rådets afgørelse. Når Fæl-

lesskabet har besluttet at undertegne og ratificere den nye Lugano-

konvention, agter Danmark ligeledes at undertegne og ratificere konven-

tionen med henblik på, at konventionens regler kommer til at gælde her i

landet.

Baggrund

Den såkaldte Lugano-konvention blev indgået i 1988 mellem de davæ-

rende 12 EU-medlemsstater og 6 EFTA-stater. Lugano-konventionen in-

deholder regler om retternes kompetence (værneting) i civile sager samt

om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser mv. i de deltagende

stater. Lugano-konventionens regler svarer i det væsentlige til EF-

domskonventionen fra 1968. Lugano-konventionen er tiltrådt af de 15

”gamle” EU-lande – herunder Danmark – samt Polen, Norge, Island og

Schweiz. Lugano-konventionen er gennemført i dansk ret i 1996.

∗

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med virkning fra den 1. marts 2002 blev EF-domskonventionen erstattet

af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det

civil- og handelsretslige område (Bruxelles I-forordningen). Bruxelles I-

forordningens regler svarer i vidt omfang til reglerne i EF-

domskonventionen, men er dog blevet revideret og moderniseret på en

række punkter, bl.a. med henblik på at forenkle procedurerne for gensi-

dig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser.

Bruxelles I-forordningen er vedtaget med hjemmel i EF-traktatens afsnit

IV. Som følge af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anlig-

gender deltog Danmark ikke i vedtagelsen af forordningen, der ikke er

bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Ved en såkaldt paral-

lelaftale, der trådte i kraft 1. juli 2007, er Danmark på mellemstatsligt

grundlag blevet tilknyttet reglerne i Bruxelles I-forordningen, jf. lov nr.

1563 af 20. december 2006. Parallelaftalen betyder, at reglerne i forord-

ningen finder anvendelse mellem Danmark og de øvrige EU-

medlemsstater.

For at opnå parallelitet mellem reglerne i Lugano-konventionen og de

nye regler i Bruxelles I-forordningen traf Rådet (retlige og indre anlig-

gender) den 14. oktober 2002 afgørelse om at bemyndige Kommissionen

til at indlede forhandlinger om en ny Lugano-konvention. På grundlag af

uformelle drøftelser med landene omfattet af Lugano-konventionen frem-

lagde Kommissionen den 8. juni 2006 et udkast til en ny Lugano-

konvention, som i det væsentlige svarede til Bruxelles I-forordningen.

Indgåelse af den nye Lugano-konvention hører under Fællesskabets ene-

kompetence, jf. EF-Domstolens udtalelse 1/03 af 7. februar 2006. Det

indebærer, at Kommissionen forhandler på vegne af samtlige EU-

medlemsstater med undtagelse af Danmark, jf. Danmarks forbehold ved-

rørende retlige og indre anliggender. Danmark forhandler således på egne

vegne, men i tæt koordination med Fællesskabet (Europa-

Kommissionen). De kontraherende parter til den nye Lugano-konvention

vil derfor være Det Europæiske Fællesskab, Danmark, Schweiz, Norge

og Island.

Forhandlingerne om den nye Lugano-konvention blev afsluttet på em-

bedsmandsniveau den 28. marts 2007. Det udkast, der er opnået enighed

om, svarer i det væsentlige til Kommissionens udkast.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet (retlige og indre anliggender) forventes på rådsmødet den 18. sep-

tember 2007 at træffe beslutning om Fællesskabets undertegnelse af den

nye Lugano-konvention.

Indhold

Med forslaget til Rådets afgørelse lægges der op til, at Rådet undertegner

konventionen mellem det Europæiske Fællesskab og republikken Island,

Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og Kongeriget Danmark

om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsaf-

gørelser på det civil- og handelsretlige område (ny Lugano-konvention).

Det foreliggende udkast til en ny Lugano-konvention svarer som nævnt i

det væsentlige til Bruxelles I-forordningen, hvis regler nu også finder

anvendelse i Danmark, jf. parallelaftalen herom. En nærmere gennem-

gang af disse regler findes i bemærkningerne til lov nr. 1563 af 20. de-

cember 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v., jf. lovforslag L 46

(2006-07), pkt. 3.

I forhold til den gældende Lugano-konvention indebærer forslaget en

række ændringer svarende til, hvad der allerede gælder efter Bruxelles I-

forordningen. Det drejer sig bl.a. om reglerne om retternes kompetence

(værneting), hvor der f.eks. er sket en præcisering af kontraktværnetinget

samt en udvidelse af forsikringsværnetinget og forbrugerværnetinget.

Endvidere er reglerne om fuldbyrdelse af retsafgørelser revideret og for-

enklet på visse punkter. Som den væsentligste ændring kan nævnes, at

prøvelsen i første instans af, om en udenlandsk retsafgørelse skal aner-

kendes og fuldbyrdes, er begrænset til en rent formel prøvelse, der ikke

omfatter, om der foreligger en grund til at nægte anerkendelse eller fuld-

byrdelse. Dette kan alene prøves i appelinstansen.

Herudover er der til konventionen knyttet tre protokoller, der bl.a. vedrø-

rer sikring af en ensartet fortolkning af konventionen, bl.a. ved at Kom-

missionen opretter et informationssystem, som sikrer let adgang til rele-

vant retspraksis mv. fra de deltagende stater eller EF-domstolen vedrø-

rende anvendelsen af konventionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Den gældende Lugano-konvention af 16. september 1988 er med hjem-

mel i EF-domskonventionslovens § 15 gennemført i dansk ret ved be-

kendtgørelse nr. 70 af 12. februar 1996. Konventionens regler har været

gældende i Danmark siden 1. marts 1996. Der henvises i øvrigt til be-

mærkningerne under punkt 1.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådets afgørelse har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Danmarks tiltrædelse og gennemførelse af en ny Lugano-konvention vil

kunne ske administrativt, idet der i lov nr. 1563 af 20. december 2006 om

Bruxelles I-forordningen m.v. er en bemyndigelse til, at justitsministeren

kan fastsætte, at lovens regler også skal finde anvendelse på konventio-

ner, som i det væsentlige svarer til Bruxelles I-forordningen, jf. lovens §

9, stk. 3. Spørgsmålet om gennemførelse af den nye Lugano-konvention i

dansk ret er nærmere omtalt i lovforslagets bemærkninger, jf. lovforslag

L 46 (2006-07), pkt. 5. Gennemførelsen af konventionen vil ikke have

statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Kommissionens udkast af 8. juni 2006 til en ny Lugano-konvention har

været sendt i høring hos:

Domstolsstyrelsen, præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsi-

denten for Sø- og Handelsretten, præsidenterne for Københavns Byret og

retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Den Danske Dommerfor-

ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Akademikernes

Centralorganisation, Amtsrådsforeningen, Danmarks Fiskeriforening,

Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Danmarks Rederiforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel

og Service, Dansk Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Rets-

politisk Forening, Dansk Sø-Restaurations Forening, Dansk Told- og

Skatteforbund, Danske Speditører, De Danske Patentagenters Forening,

Det Danske Voldgiftsinstitut, Fagligt Fælles Forbund 3F, Finansrådet,

Fiskernes Forbund, FOA – Fag og Arbejde, Forbrugerrådet, Forenede

Danske Motorejere, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,

Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Registrerede Revi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsfor-

valtningsdirektører, Foreningen af Statsamtsjurister, Foreningen Danske

Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Handels- og Kontor-

funktionærernes forbund i Danmark, HK Landsklubben Danmarks Dom-

stole, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, HTS-I, Hånd-

værksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsfor-

ening, Københavns Kommune, Københavns Retshjælp, Københavns

Universitet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsorganisati-

onen i Danmark LO, Liberale Erhvervs Råd, Maskinmestrenes Forening,

Metal Søfart, Politiforbundet i Danmark, Procesbevillingsnævnet, Real-

kreditrådet, Restaurationsbranchens Forbund, Sammenslutningen af Dan-

ske Pantebrevshandlere, Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes

Centralorganisation II, Syddansk Universitet, Søfartens Arbejdsmiljøråd

Søfartens Ledere – Dansk Navigatørforening, Sømændenes Forbund, Sø-

lov udvalgets medlemmer, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirk-

somhed, Århus Retshjælp og Århus Universitet.

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for Kø-

benhavns Byret og retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde,

Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk In-

dustri, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Regi-

strerede Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-

råd, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, HTS-I, Pro-

cesbevillingsnævnet, Realkreditrådet, Sammenslutningen af Danske

Pantebrevshandlere, Syddansk Universitet og Voldgiftsnævnet for

Bygge- og Anlægsvirksomhed

har ikke bemærkninger til forslaget.

Forbrugerrådet

har anført, at det slet ikke bør være muligt at aftale vær-

neting i forbrugersager. Det er ikke tilstrækkeligt, at forbrugeren efter

konventionen kun kan indgå en værnetingsaftale efter, at tvisten er opstå-

et, idet forbrugeren ikke nødvendigvis kan overskue virkningen af en så-

dan aftale. Forbrugerrådet finder heller ikke, at en ret bør kunne blive

kompetent, blot fordi sagsøgte møder op ved retten. En forbruger kan

således blot ved at møde op ved den pågældende domstol miste sin ret til

at kræve, at sagen skal anlægges ved hans eller hendes hjemting. Dette

bør alene være konsekvensen, hvis forbrugeren er vejledt af retten om, at

hovedreglen i forbrugersager er, at sagen skal anlægges ved forbrugerens

hjemting.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsikring & Pension

har anført, at artikel 9 i udkastet til en ny Lugano-

konvention, som vedrører værneting i forsikringssager, bør begrænses til

kun at omfatte individuelle forsikringsforhold og ikke også kollektive

forsikrings- og pensionsordninger. Efter bestemmelsen kan en forsik-

ringstager sagsøge en forsikringsgiver ved retten på det sted, hvor forsik-

ringstageren har bopæl. Da de kollektive ordninger ofte omfatter en bred

kreds af forsikrede mv., vil forsikringsgiveren kunne blive mødt med

søgsmål i en række forskellige lande. Forsikringsselskaberne må derfor

søge at ”dæmme op for procesrisikoen” ved i højere grad at søge at af-

grænse kredsen af sikrede og begunstigede, hvilket imidlertid indebærer,

at ordningerne vil blive betydeligt mindre smidige.

Nærhedsprincippet

Forslaget til Rådets afgørelse ses ikke at være i strid med nærhedsprin-

cippet.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Danmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre

anliggender som nævnt ikke i en kommende vedtagelse af forslag til af-

gørelse om Fællesskabets undertegnelse af en ny Lugano-konvention.

Hvis beslutningen vedtages, vil den således ikke være bindende for eller

finde anvendelse i Danmark, jf. punkt 1 ovenfor.

Fra dansk side er man overordnet positiv over for initiativet til at skabe

parallelitet mellem reglerne i Lugano-konventionen og Bruxelles I-

forordningen.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres forud for Rådets afgørelse om at un-

dertegne en ny Lugano-konvention.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Udkastet til en ny Lugano-konvention har senest været drøftet i Special-

udvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 4. september 2007.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller

Retsudvalg.