PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2822 - økofin Bilag 1
Offentligt

26. september 2007

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Tjekkiet

KOM-dokument foreligger ikke

side 3

- Rådshenstilling

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Storbritannien

KOM-dokument foreligger ikke

side 8

- Rådsbeslutning

Offentlige finanser i ØMU’en

KOM(2007) 316

side 13

- Rådskonklusioner

Kvalitet af offentlige finanser: Modernisering af den offentlige sektor

KOM-dokument foreligger ikke

side 18

- Rådskonklusioner

(Evt.) Den økonomiske og finansielle situation

KOM-dokument foreligger ikke

side 20

- Opfølgning

Bedre regulering

KOM-dokument foreligger ikke

side 29

- Rådskonklusioner

Flexicurity – økonomiske aspekter

KOM(2007) 359

side 34

- Rådskonklusioner

Dialog med tredjelande

KOM-dokument foreligger ikke

side 38

- Orientering fra Kommissionen / udveksling af synspunkter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansielle tjenesteydelser

Clearing og afvikling

KOM-dokument foreligger ikke

side 41

- Rådskonklusioner

Finansiel stabilitet i EU

KOM-dokument foreligger ikke

side 46

- Rådskonklusioner

Kommissionens direktivforslag om forlængelse af ordninger om nedsat

moms for de nye medlemslande

KOM(2007) 381

side 47

- Sagen er ikke på dagsorden for rådsmødet den 09.10.2007, men forventes

behandlet på et senere rådsmøde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1a:

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

vedr. Tjekkiet

Resumé

Rådet ventes at vedtage en henstilling under artikel 104.7, der – i lighed med Rådets første

henstilling til Tjekkiet fra juli 2004 og i opfølgning på Rådets beslutning om utilstrækkelig

opfølgning fra juli 2007 – anbefaler Tjekkiet at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud

senest i 2008. Endvidere anbefaler henstillingen en nødvendig strukturel budgetforbedring i

2008 for at sikre et nominelt underskud på under 3 pct. af BNP i samme år samt en øget

konsolideringsindsats mod den mellemfristede målsætning (MTO) om et strukturelt underskud

på 1 pct. senest i 2012.

Baggrund

Rådets henstilling under Traktatens artikel 104.7 om at bringe situationen med et uforholds-

mæssigt stort underskud til ophør (5. juli 2004)

Tjekkiets offentlige budgetunderskud for 2003 blev primo 2004 opgjort til 12,9

pct. af BNP.

ECOFIN vedtog derfor den 5. juli 2004 en beslutning om eksistens

af et uforholdsmæssigt stort underskud i Tjekkiet, jf. Traktatens artikel 104.6, og

en henstilling til Tjekkiet om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort

underskud til ophør, jf. Traktatens artikel 104.7. Rådet vedtog endvidere en udta-

lelse om det tjekkiske konvergensprogram.

En henstilling skal fastsætte en frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt sto-

re underskud, som bør gennemføres i året efter, at det er konstateret, medmindre

der foreligger særlige omstændigheder. Kommissionen og Rådet fandt, at der i

tilfældet vedrørende Tjekkiet forelå sådanne særlige omstændigheder i lyset af, at

underskuddet ved indtrædelsen i EU lå signifikant over referenceværdien på 3 pct.

og i lyset af den igangværende strukturelle omstilling til en markedsøkonomi.

Kommissionen og Rådet fandt derfor, at Tjekkiets konvergensprogram fra maj

2004 og efterfølgende opdateringer – med plan om at bringe underskuddet ned

under 3 pct. af BNP senest i 2008 – samt Rådets udtalelser herom burde udgøre

grundlaget for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud.

Henstillin-

gen til Tjekkiet anbefalede således, at de tjekkiske myndigheder:



Bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud til

ophør snarest muligt.

Bør iværksætte tiltag inden for en mellemfristet finanspolitisk ramme for at

nå målet om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP senest i 2008 på

en troværdig og holdbar måde i overensstemmelse med planen for redukti-

on af underskuddet, specificeret i Rådets udtalelse om det tjekkiske konver-

gensprogram (5,3 pct. af BNP i 2004, 4,7 pct. i 2005, 3,8 pct. i 2006, 3,3 pct.

i 2007 og mindre end 3 pct. i 2008).

Underskuddet udgjorde 5,9 pct. af BNP renset for effekten af en række effektuerede statsgarantier.

Rådet traf tilsvarende afgørelser for andre lande, som havde uforholdsmæssigt store underskud, da de blev optaget i EU

den 1. maj 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Bør implementere de tiltag, der præsenteres i konvergensprogrammet af maj

2004 med særligt fokus på nedjustering af de statslige lønudgifter samt re-

duktion af udgifter i de enkelte ministerier.

Bør iværksætte effektive tiltag for at nå målet for budgetunderskuddet i

2005 senest den 5. november 2004.

Rådets beslutning under Traktatens artikel 104.8 om utilstrækkelig opfølgning på henstillingen

(10.juli 2007)

Rådet vedtog den 10. juli 2007 en beslutning, der fastslår, at Tjekkiets finanspoliti-

ske tiltag i opfølgning på rådshenstillingen under artikel 104.7 af 5. juli 2004 viser

sig at være utilstrækkelige.

Rådets henstilling om uforholdsmæssigt stort underskud i 2004 fastsatte ikke et

præcist mål for størrelsen af underskuddet i 2008, da konvergensprogrammet fra

2004 kun dækkede perioden frem til 2007. I opdateringen af konvergenspro-

grammet fra november 2005 blev der fastsat et mål på 2,7 pct. i 2008,

jf. tabel 1.

Tabel 1: Tjekkiets offentlige finanser

2004

Saldoen på de offentlige finanser (pct. af

BNP)

Anbefalet saldo i Rådshenstillingen af 5. juli 2004

Tjekkiets første konvergensprogram af maj 2004

Tjekkiets konvergensprogram af november 2005

Tjekkiets seneste konvergensprogram af marts

2007

Alternativt tilpasningsforløb – den nye regerings

stabiliseringspakke

Kommissionens forårsprognose 2007

-2,9

-3,6

-3,5

-2,9

-4,0

-3,9

-3,2

-3,6

2,8

-3,6

-3,5

-4,0

-3,5

-5,3

-3,0

-4,7

-3,6

-3,8

-3,5

-3,3

-2,7

3,2

2005

2006

2007

2008

2009

Strukturelle budgetforbedringer

Tjekkiets seneste konvergensprogram af marts

2007

Kommissionens seneste skøn i forårsprognosen

2007

Output gap: Kommisionens seneste skøn 2007

-0,5

4,3

0,8

-0,8

0,4

-0,5

-1,3

0,5

0,3

0,5

0,4

Da den nye regering tiltrådte i 2007, indførtes en plan for øget finanspolitisk konsolidering. Effekterne af regeringens stabilise-

ringspakke er endnu ikke endeligt kvantificeret og derfor er tilpasningsforløbet usikkert.

I Rådets udtalelse af 24. januar 2006 vedrørende det opdaterede konvergenspro-

gram af 2005, blev det vurderet, at Tjekkiet fulgte den fremlagte plan for nedbrin-

gelse af det uforholdsmæssigt store underskud. Tjekkiet havde i 2005 opnået et

bedre end forventet budgetmæssigt resultat og havde udsigt til højere økonomisk

vækst end antaget. Derfor blev Tjekkiet opfordret til at styrke konsolideringsind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

satsen i forhold til den strukturelle budgettilpasning i lyset af den smalle margin

mellem målet for underskuddet i 2008 og referenceværdien på 3 pct. samt med

henblik på at realisere den mellemfristede finanspolitiske målsætning (MTO) hur-

tigst muligt.

I modstrid med Rådets henstilling fra 2004, udskyder Tjekkiets seneste konver-

gensprogram af marts 2007 reduktionen af det uforholdsmæssigt store underskud

med mindst ét år til trods for den gunstige konjunktursituation i Tjekkiet. Forud

for udskydelsen har Tjekkiet i samtlige år opnået reduktioner i budgetunderskud-

det, der har været mere favorable end de mål, der blev fastsat i Rådets henstilling

fra 2004 – i perioden 2004-2006 udgjorde budgetunderskuddet i gennemsnit 1 pct.

point mindre end anbefalet i Rådets henstilling. Årsagen til denne udvikling har

primært været den høje økonomiske vækst i perioden frem for varige forbedringer

i det offentlige budget.

Udskydelsen af reduktionen af det uforholdsmæssigt store budgetunderskud i

Tjekkiets konvergensprogram af 2007 skyldes særligt en ekspansiv finanspolitik i

2007 og især øget vækst i sociale udgifter – sociale overførsler stiger med ca. 1,1

pct. af BNP. Ifølge Kommissionens forårsprognose forventes det ekspansive

budget at medføre en stigning i det strukturelle budgetunderskud på ca. 1,25 pct.

point i 2007. Budgettet blev oprindeligt vedtaget af den tidligere regering og blev

bekræftet af den nye regering, der tiltrådte i januar 2007.

I konvergensprogrammet af 2007 præsenterede den nye regering en programer-

klæring med en stabiliseringspakke. Stabiliseringspakken har til formål at styrke

konsolideringsindsatsen i 2008-2009 og forventes at medføre en forbedring af

underskuddet i 2008 på 0,3 pct. point. Stabiliseringspakken er vedtaget og Kom-

missionen vurderer, at planens underskudsreducerende effekt er plausibel, selv om

den ikke vil føre til et ophør af det uforholdsmæssigt store budgetunderskud i

2008. Ifølge den alternative tilpasningsprofil vil det uforholdsmæssigt store under-

skud først bringes til ophør i 2009, mens MTO forskydes fra 2012 til 2013.

ECOFIN vedtog på denne baggrund en rådsbeslutning den 10. juli 2007 under

artikel 104.8, der fastslår, at Tjekkiets finanspolitiske tiltag i opfølgning på Rådets

henstilling under artikel 104.7 af 5. juli 2004 ikke er tilstrækkelige til at korrigere

det uforholdsmæssigt store underskud inden for henstillingens frist i 2008.

Da Tjekkiet ikke deltager i euroen, er Tjekkiet ikke omfattet af artikel 104.9. Rådet

kan – i opfølgning på en beslutning under artikel 104.8 om manglende efterlevelse

af en henstilling under artikel 104.7 – således ikke beslutte at pålægge Tjekkiet at

træffe foranstaltninger til at rette op på det uforholdsmæssigt store underskud.

Rådet kan for lande uden for euroen i stedet vedtage en ny henstilling under arti-

kel 104.7, der bekræfter den gældende henstillings frist eller fastsætter en ny frist

for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud.

Tjekkiets MTO for det offentlige budget er et strukturelt underskud på 1 pct. af BNP senest i 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Kommissionen har den 12. september 2007 fremlagt en henstilling om en ny

rådshenstilling under artikel 104.7 til Tjekkiet.

Kommissionen finder, at den nye henstilling til Tjekkiet bør fastholde 2008 som

frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud. Kommissionen

bygger henstillingen på følgende overvejelser:



I perioden 2004-2006 har Tjekkiet især som følge af høj vækst opnået lavere

budgetunderskud end de mål, der lå til grund for Rådets henstilling under

artikel 104.7 i juli 2004.

Den primære årsag til udsættelsen af korrektionen af det uforholdsmæssigt

store underskud i Tjekkiets konvergensprogram af 2007 er det ekspansive

budget i 2007. Uden dette ekspansive budget ville underskuddet, der ud-

gjorde 2,9 pct. af BNP i 2006, fortsat have ligget under referenceværdien på

3 pct. af BNP.

Der er rig mulighed for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud

inden for den oprindelige frist i 2008. Væksten i den tjekkiske økonomi er

fortsat meget høj og en tilbageholdende finanspolitik vil være i overens-

stemmelse med den gunstige konjunktursituation. Tjekkiet har endvidere

tidligere haft offentlige udgifter, der var lavere end planlagt og da det ek-

spansive budget for 2007 ikke er endeligt implementeret, kan forbedrede re-

sultater stadig opnås. Endeligt forventer regeringen, at gennemførelsen af

den planlagte stabiliseringspakke vil medføre et underskud, der kun er mar-

ginalt større end 3 pct. i 2008. Dette indikerer, at Tjekkiet forholdsvist nemt

bør kunne opnå et underskud, der ligger under referenceværdien på 3 pct.



Kommissionen henviser endvidere til artikel 3(4) af regulation (EC) nr. 1467/97,

hvoraf det fremgår, at Rådet bør anmode om en årlig forbedring af den strukturel-

le balance på 0,5 pct. i sammenhæng med en henstilling om uforholdsmæssigt

stort underskud. Tjekkiets strukturelle balance forventes at blive væsentligt for-

værret i 2007. For at mindske denne forværring og sikre et budgetunderskud på

under 3 pct. i 2008, finder Kommissionen det i udgangspunktet passende, at

Tjekkiet får en anbefaling om en forbedring af den strukturelle balance på 1 pct.

af BNP fra 2007 til 2008. Ny information om konjunktur- og budgetudviklingen,

herunder højere skatteindtægter i 2007 end forventet, peger imidlertid på, at bud-

getunderskuddet i 2007 vil være lavere end skønnet af Kommissionen, hvilket

også vil have positive effekter på de offentlige finanser i 2008. Det synes således

sandsynligt, at en strukturel budgetforbedring på under 1 pct. af BNP vil være

tilstrækkelig til at sikre et nominelt underskud på under 3 pct. af BNP i 2008.

ECOFIN ventes – på grundlag af Kommissionens vurdering – at vedtage en hen-

stilling, der anbefaler, at de tjekkiske myndigheder bør begrænse forværringen af

budgetunderskuddet i 2007 og bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort

underskud til ophør senest i 2008, samt iværksætte effektive tiltag i overensstem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

melse med denne henstilling senest den 9. april 2008. Rådet ventes desuden at

anbefale en nødvendig forbedring af den strukturelle saldo i 2008 for at sikre et

nominelt budgetunderskud på under 3 pct. af BNP i samme år og en fastholdelse

af denne reduktion på sigt.

Endvidere ventes Rådet at opfordre Tjekkiet til at fastholde den budgetmæssige

konsolidering mod den mellemfristede målsætning om et strukturelt underskud på

1 pct. af BNP og opnå dette mål inden for den oprindelige tidsfrist i 2012.

Rådet træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af sine medlemmers vægtede

stemmer, idet Tjekkiets stemmer dog ikke medregnes.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med henvisning til TEF, artikel 104.7.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Iværksættelsen af

proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud over for Tjekkiet og Rå-

dets henstilling under artikel 104.7 blev forelagt Folketingets Europaudvalget forud

for ECOFIN den 5. juli 2004 til forhandlingsoplæg og Rådets beslutning under arti-

kel 104.8 om utilstrækkelig efterlevelse af henstillingen blev forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN den 10. juli 2007.

Holdning

Vedrørende dansk holdning

Fra dansk side støttes den ventede henstilling under artikel 104.7 til Tjekkiet. Tjekkiet

har god mulighed for at udnytte den fortsat gunstige konjunktursituation og den

deraf følgende favorable udvikling i budgetunderskuddet til at gennemføre en fi-

nanspolitisk konsolidering i 2008, der retter op på lempelsen i 2007 og sikrer et bud-

getunderskud på under 3 pct. af BNP i 2008. En styrkelse af de offentlige finanser,

der i fravær af en styrket konsoliderings- og reformindsats vil være uholdbar på læn-

gere sigt, er afgørende for at realisere Tjekkiets potentiale for vækst og velstand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdninger

Der ventes enighed om en rådshenstilling under artikel 104.7, der anbefaler Tjek-

kiet at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1b:

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

vedr. Storbritannien

Resumé

Rådet ventes at vedtage en beslutning under Traktatens artikel 104.12, der ophæver proceduren

vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i forhold til UK, idet UK har korrigeret sit ufor-

holdsmæssigt store underskud i finansåret 2006/07 i overensstemmelse med Rådets henstilling

af 24. januar 2006.

Baggrund

UK overskred Traktatens 3-procentsgrænse for underskuddet på de offentlige

finanser

for første gang i finansåret 2003/04, hvor underskuddet udgjorde 3,2

pct. af BNP

. Kommissionen iværksatte derfor proceduren vedrørende ufor-

holdsmæssigt store underskud i kraft af en rapport under artikel 104.

Vurderingen var, at underskuddet i 2003/04 var lille og midlertidigt, og at under-

skuddet trods overskridelsen af de 3 pct. derfor ikke var uforholdsmæssigt stort.

Kommissionen og Rådet tog således ikke yderligere skridt inden for rammerne af

proceduren.

Underskuddet udgjorde imidlertid fortsat over 3 pct. af BNP i finansåret 2004/05.

Kommissionen iværksatte derfor på ny proceduren i kraft af en rapport, der gjor-

de gældende, at underskuddets overskridelse af 3-procentsgrænsen ikke var mid-

lertidig. Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) vedtog en artikel 104.4-

udtalelse, der støttede vurderingen, men anbefalede, at yderligere skridt under

proceduren burde afvente offentliggørelsen af Kommissionens efterårsprognose i

2005. Prognosen skønnede, at underskuddet fortsat ville overskride 3-

procentsgrænsen i 2005/06 og i 2006/07. Kommissionen fandt derfor, at under-

skuddets overskridelse af de 3 pct. ikke var midlertidig.

På grundlag af henstillinger fra Kommissionen vedtog ECOFIN således en råds-

beslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i UK (artikel

104.6) og en henstilling til UK om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt

stort underskud til ophør (artikel 104.7).

Rådets henstilling til UK af 24. januar 2006 indeholdt flg. anbefalinger:

UK’s myndigheder bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort bud-

getunderskud til ophør hurtigst muligt og senest i finansåret 2006/07

UK’s protokol, som udgør det legale grundlag for UK’ dispensation fra eurosamarbejdet, fastslår at UK ikke er omfattet

af kravet om, at EU-landene skal undgå uforholdsmæssigt store underskud, jf. Traktatens artikel 104.1, medmindre UK

vælger at deltage i eurosamarbejdet. UK er imidlertid forpligtet til at bestræbe sig på at undgå uforholdsmæssigt store

underskud, jf. Traktatens artikel 116.4.

UK opererer med et finansår forskelligt fra kalenderåret, således at f.eks. finansåret 2003/04 løb fra og med april 2003 til

og med marts 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UK’s myndigheder bør bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP på en

troværdig og holdbar måde og derfor sikre en forbedring af den strukturelle

saldo på mindst 0,5 pct. af BNP mellem finansårene 2005/06 og 2006/07

Rådet fastlægger en frist til den 24. juli 2006 (6 måneder efter henstillingen),

for myndighedernes iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger i forhold

til disse anbefalinger.

UK opfordres til at sikre, at budgetkonsolideringen – efter korrektionen af det

uforholdsmæssigt store underskud – fastholdes med henblik på at opnå et

mellemfristet budgetmål, der 1) sikrer en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i for-

hold til 3-procentsgrænsen, 2) fortsat sikrer en moderat gældskvote i lyset af

aldringens økonomiske og budgetmæssige effekter, og 3) – under hensyntagen

til 1) og 2) – sikrer et budgetmæssigt råderum, særligt i lyset af behovet for of-

fentlige investeringer.

ECOFIN drøftede på rådsmødet den 10. oktober 2006 UK’s opfølgning på hen-

stillingen og vurderede, at der ikke var behov for yderligere skridt i proceduren

vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for UK.

ECOFIN fandt, at UK’s budgetmæssige udvikling syntes at kunne korrigere det

uforholdsmæssigt store underskud i finansåret 2006/07, men at udviklingen sam-

tidig var forbundet med store usikkerheder. ECOFIN vurderede desuden, at den

strukturelle forbedring kunne blive mindre end den anbefalede værdi på 0,5 pro-

cent af BNP. ECOFIN opfordrede således UK til at gennemføre finanspolitiske

tiltag for at sikre en sikkerhedsmargin ift. referenceværdien, samt at sikre den

budgetmæssige konsolidering i de kommende år.

Indhold

Kommissionen har offentliggjort en henstilling under Traktatens artikel 104.12

med henblik på en rådsbeslutning om ophævelse af proceduren vedrørende ufor-

holdsmæssigt store underskud for UK, som ventes behandlet på ECOFIN den 9.

oktober 2007.

Baggrunden for Kommissionens henstilling er, at UK’s offentlige budgetunder-

skud for 2006/07 blev opgjort til 2,7 pct. af BNP i UK’s seneste notifikation i juli

2007. UK har således bragt sit faktiske underskud ned under 3 pct. af BNP i over-

ensstemmelse med henstillingens tidsfrist.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

UK’s offentlige finanser

04/05

Saldo på de offentlige finanser:

Kommissionens skøn

UK’s seneste notifikation/budget

UK’s tidligere skøn (konvergensprogram

06)

Strukturel saldo:

Kommissionens skøn

UK’s seneste notifikation/budget

UK’s tidligere skøn (konvergensprogram af

dec. 2006)

Ændring i strukturel saldo:

Kommissionens skøn

UK’s seneste notifikation/budget

UK’s tidligere skøn (konvergensprogram af

dec. 2006)

Offentlig gæld:

skøn fra Kommissionen/UK

BNP-realvækst:

skøn fra Kommissionen/UK

Output gap:

skøn fra Kommissionen/UK

05/06

06/07

07/08

08/09

-3.4

-3.2

-2,9

-2.7

-2.8

-2.6

-2,6

-2,3

-2.4

-2,2

-1,9

-3.5

-3.3

-3,0

-2.6

-2,5

-2.4

-2,3

-2,1

-2.1

-1,9

-1,7

0.2

0.7

0,5

0.2

0.3

0.4

43.3/

44.3

2.7/

2,5

-0.4/

-0,6

0.3

0.4

43.9/

44.4

2.4/

2.5

-0.5/

-0,6

39.6

2.9

0.5

41.6

1.9

-0.3

42.5

2.9

-0.4

Kilde: Kommissionen

Det faktiske budgetunderskud på 2,7 pct. af BNP for 2006/07 er lidt lavere end

skønnet i UK’s konvergensprogram på 2,8 pct. af BNP fra december 2006. Un-

derskuddet på den

strukturelle saldo

skønnes at have udgjort 2,6 pct. af BNP for

2006/07. Dette svarer til en forbedring af den strukturelle saldo på 0,7 pct. point i

2006/07 i overensstemmelse med anbefalingen om at sikre en forbedring af den

strukturelle saldo på mindst 0,5 pct. af BNP. Kommissionen skønner, at ændrin-

gen i det strukturelle underskud vil udgøre hhv. 0,2 og 0,3 pct. point for 2007/08

og 2008/09, mens UK venter lidt større budgetforbedringer.

Forbedringen af den nominelle

offentlige saldo

på 0,5 pct. af BNP fra 2005/06 til

2006/07 kan overvejende henføres til større offentlige indtægter, herunder fra

beskatning af en øget profit i den finansielle sektor samt en fordobling af en

”supplement” skattesats på profit fra udvindingen af olie og gas.

Kommissionen skønner, at underskuddet på den

offentlige saldo

gradvist vil blive

reduceret til 2,6 pct. af BNP i 2007/08, 2,4 pct. i 2008/09, 2,0 pct. i 2009/10, 1,8

pct. i 2010/11 og 1,5 pct. i 2011/12. UK skønnes at skulle have et strukturelt un-

derskud på 1,5 pct. af BNP for at have en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold

til 3-procentsgrænsen, hvilket ifølge Kommissionens skøn først kan ventes opnået

i 2011/12. Kommissionen finder således, at den planlagte konsolidering i lyset af

den gunstige økonomiske situation kunne være mere ambitiøs.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UK’s skøn for underskuddet på den offentlige saldo på 2,6 pct. af BNP i 2007/08

er baseret på en forventning om øgede offentlige indtægter på 0,4 pct. point af

BNP som følge af en højere passagerafgift inden for flytrafikken samt diverse

tiltag mod skatteunddragelse. De offentlige udgifter ventes derimod at stige med

0,3 pct. point af BNP i samme periode, hovedsageligt som følge af øgede offentli-

ge investeringer.

Kommissionen konkluderer samlet, at UK har korrigeret sit uforholdsmæssigt

store underskud, idet underskuddet blev bragt under 3-procentsgrænsen til Rådets

frist i 2006/07 og også fremadrettet skønnes at ville overholde denne grænse.

ECOFIN ventes på grundlag af Kommissionens henstilling at vedtage en beslut-

ning under Traktatens artikel 104.12, der – på basis af præmisser i lighed med

Kommissionens vurdering – fastslår følgende:

en helhedsvurdering tilsiger at situationen med et uforholdsmæssigt stort un-

derskud i UK er blevet korrigeret

rådsbeslutningen under artikel 104.6 om eksistens af et uforholdsmæssigt stort

underskud i UK ophæves.

ECOFIN træffer afgørelser vedrørende artikel 104.12 med et flertal på to tredje-

dele af sine medlemmers stemmer som vægtet i henhold til artikel 205, idet stem-

mer afgivet af det berørte land – in casu UK – dog ikke medregnes. ECOFIN

ventes at vedtage beslutningen i enighed.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med henvisning til TEF, artikel 104.12.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen vedrørende

vurdering af opfølgningen på henstillingen til UK blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN den 10. oktober 2006. Sagen vedrørende henstillingen

til UK blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 24. januar

2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side noterer man, at UK har nedbragt underskuddet til 2,7 pct. af BNP i

2006/07 og sikret en strukturel budgetforbedring på mindst 0,5 pct. af BNP samt

at underskuddet skønnes at holde sig under 3 pct. af BNP i finansårene umiddel-

bart efter fristen, hvilket er i overensstemmelse med Rådets henstilling. Det støt-

tes derfor fra dansk side, at proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store un-

derskud for UK ophæves. Fra dansk side finder man dog, at UK’s konsoliderings-

planer ikke er særlig ambitiøse i lyset af den gunstige økonomiske situation og

UK’s forpligtelser i forhold til blandt andet sikring af en sikkerhedsmargin i for-

hold til 3-procentsgrænsen.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte Kommissionens vurdering om ophævelse af

proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Resumé

Offentlige finanser i ØMU’en

ECOFIN ventes at have en drøftelse i opfølgning på rådsmødet den 10. juli 2007, hvor Rådet

noterede en præsentation af Kommissionens meddelelse om sikring af effektiviteten i Stabilitets- og

Vækstpagtens forebyggende del. Pagtens forebyggende regler har til formål at EU-landene skal sikre

mellemfristede budgetpositioner, som er tæt på balance og forebygger uforholdsmæssigt store under-

skud, og som er konsistente med finanspolitisk holdbarhed på lang sigt. ECOFIN vil muligvis nå

en enighed vedrørende arbejdet med at sikre en effektiv implementering af Pagtens forebyggende regler,

eventuelt i form af rådskonklusioner.

Baggrund

EU-landene vedtog på ECOFIN den 20. marts og Det Europæiske Råd den 22.-

23. marts 2005 en reform af Stabilitets- og Vækstpagten. Reformen blev den 7. juli

2005 udmøntet i en revision af Pagtens lovgivning i form af to supplerende for-

ordninger (forordningerne 1055/2005 og 1056/2005 om ændring af Pagtens op-

rindelige to forordninger, forordningerne 1466/97 og 1467/97).

ECOFIN vedtog konklusioner om de første erfaringer med den reformerede Pagt

på rådsmødet den 11. juli 2006. ECOFIN fandt, på grundlag af en meddelelse fra

Kommissionen, at det første års erfaringer var relativt positive, især i forhold til pro-

ceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud, men at der samtidig var en

række udfordringer med hensyn til blandt andet styrket gennemførelse af Pagtens

forebyggende del og sikring af langsigtet finanspolitisk holdbarhed.

På denne baggrund har Kommissionen den 13. juni 2007 offentliggjort den årlige

rapport om offentlige finanser i ØMU’en samt en meddelelse om sikring af effektivi-

tet i relation til Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del.

På rådsmødet den 10. juli 2007 noterede ECOFIN en præsentation af Kommissio-

nens meddelelse. På rådsmødet den 9. oktober 2007 ventes ECOFIN at have en

drøftelse og eventuelt at vedtage rådskonklusioner, fx overordnede konklusioner

vedrørende arbejdet med at styrke gennemførelsen af Pagtens forebyggende regler.

Reformen af Pagten medførte øget vægt på og styrkelse af reglernes forebyggende

del, der overordnet har til formål, at EU-landene skal sikre mellemfristede budgetpo-

sitioner, som er tæt på balance og forebygger uforholdsmæssigt store underskud, og

som er konsistente med finanspolitisk holdbarhed på lang sigt.

Reglerne indebærer således, at det enkelte EU-lands mellemfristede målsætning

(MTO) for den strukturelle saldo skal sikre en sikkerhedsmargin, der gør det mu-

ligt at klare normale konjunkturudsving, samtidig med at det faktiske underskud i

det enkelte år holdes under 3 pct. af BNP. Målsætningen bør desuden i princippet

sikre et budgetmæssigt manøvrerum og hurtige fremskridt mod finanspolitisk

holdbarhed på lang sigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den reformerede Pagt indeholder en aftale om, at det enkelte lands MTO mere

eksplicit skal fastlægges i lyset af finanspolitikkens samlede langsigtede holdbarhed

og således tage højde for aldringens effekter på de offentlige finanser, når meto-

derne er udviklet og der er enighed om det i Rådet. Det enkelte land fastlægger

foreløbig sin MTO i lyset af sin aktuelle offentlige gæld og potentielle vækst, idet

målsætningen for den strukturelle saldo skal være mere ambitiøs desto højere gæld

og desto lavere vækst. De mellemfristede målsætninger for de lande, der er med i

euroen eller i ERM-II (fastkurssamarbejdet for EU-lande uden for euroen), skal

ligge mellem et underskud på højst 1 pct. af BNP og ’balance eller overskud’, målt

på den strukturelle saldo. Flere lande har valgt målsætninger, der er mere ambitiø-

se end reglerne tilsiger, typisk fordi målsætningerne er knyttet til en national stra-

tegi om sikring af langsigtet finanspolitisk holdbarhed.

EU-landene er endvidere forpligtet til at sikre fremskridt mod deres respektive

målsætninger gennem strukturelle budgetforbedringer, idet indsatsen bør være

bedre i ’gode tider’, mens indsatsen kan være mere begrænset i ’dårlige tider’. De

lande, der er med i euroen eller ERM-II, bør sikre strukturelle budgetforbedringer

på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP årligt, indtil de har nået deres mellemfriste-

de målsætninger.

Med reference til disse regler noterer Kommissionen i sin meddelelse – på linje

med ECOFIN’s vurdering af det første års erfaringer med reglerne – at mens der

er en meget velfungerende gennemførelse af de korrigerende regler, dvs. procedu-

ren for uforholdsmæssigt store underskud, er der fortsat udfordringer med at sikre

fuld gennemførelse af de forebyggende regler. Nu hvor de fleste EU-lande har

korrigeret eller er tæt på at have korrigeret deres uforholdsmæssigt store under-

skud, er den store udfordring at drage fordel af den gunstige konjunkturudvikling

og sikre hurtige fremskridt mod de mellemfristede målsætninger.

EU-landenes gennemsnitlige underskud, der toppede med over 3 pct. af BNP i

2003, er blevet næsten halveret til 1,7 pct. af BNP i 2006 og skønnes fortsat at

falde i år og næste år. Den gennemsnitlige strukturelle saldo skønnes ligeledes at

være blevet forbedret foreløbig tre år i træk, herunder med over 0,5 pct. af BNP

årligt i både 2005 og 2006. Der ventes imidlertid kun moderate strukturelle bud-

getforbedringer i 2007 og 2008, hvor der fortsat er og ventes at være gode tider,

og Pagtens principper derfor tilsiger strukturelle budgetforbedringer på mindst 0,5

pct. af BNP for lande, som endnu ikke opfylder deres mellemfristede målsætnin-

ger.

Forbedringerne af de offentlige finanser i 2006 skyldes i høj grad uventet høje

merindtægter under det økonomiske opsving. Kommissionen finder, at udviklin-

gen i indtægterne er mere gunstig end skønnet af landene i deres stabilitets- og

konvergensprogrammer, men at de offentlige udgifter til gengæld også udvikler sig

mindre gunstigt end planlagt. Merindtægterne synes således i nogen grad at blive

anvendt til finansiering af ekstra udgifter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen lægger i lyset heraf vægt på, at landene lever op til Pagtens prin-

cipper om konsolidering i gode tider og undgår at gentage tidligere tiders fejl.

Den utilstrækkelige konsolidering under højkonjunkturen omkring 2000 var ho-

vedårsagen til de efterfølgende finanspolitiske problemer, der blev forstærket af

lavkonjunkturen.

Kommissionens meddelelse fremlægger en række forslag, som ikke indebærer nye

regler eller lovgivning, men som kan udgøre et grundlag for arbejdet med at styrke

gennemførelsen af Pagtens forebyggende regler,

jf. samlenotat vedrørende ECOFIN

den 10. juli 2007.

ECOFIN ventes i dette lys at have en drøftelse vedrørende arbejdet med at sikre

en effektiv implementering af Pagtens forebyggende regler, der fokuserer på blandt

andet en styrkelse af arbejdet med vurderinger af de offentlige finanser og opfølg-

ning på aftalerne om øget vægt på den langsigtede holdbarhed i målene for finanspo-

litikken. ECOFIN vil muligvis nå en enighed vedrørende arbejdet med at sikre en

effektiv implementering af Pagtens forebyggende regler, eventuelt i form af rådskon-

klusioner.

Det er en hovedprioritet i Pagtens forebyggende regler at sikre finanspoli-

tisk holdbarhed på lang sigt i lyset af de aldrende befolkninger.

De offentlige finanser er i de fleste EU-lande blevet forbedret i lyset af den

gunstige konjunkturudvikling, men der er fremadrettet behov for at fasthol-

de et positivt momentum i styrkelsen af stillingen på de offentlige finanser.

Stabilitets- og Vækstpagten skal gennemføres fuldt ud. Alle lande, der endnu

ikke efterlever deres mellemfristede mål, bør styrke reduktionen af de of-

fentlige underskud og gældskvoter i overensstemmelse med reglerne.

Nationale finanspolitiske regler og institutioner er vigtige i forhold til sikring

af sunde offentlige finanser. Nationale regelbaserede flerårige finanspolitiske

rammer kan bidrage til at overholde mellemfristede budgetplaner, herunder

gennem styrket udgiftskontrol. Det er vigtigt at sikre nationalt ejerskab, her-

under gennem involvering af de nationale parlamenter.

Landenes mellemfristede målsætninger for de offentlige finanser (MTO) skal -

i overensstemmelse med aftalen om reform af Pagten - tage højde for de of-

fentlige finansers samlede langsigtede holdbarhed, således at man indregner de

fremadrettede stigninger i de aldringsrelaterede nettoudgifter i kravene til fi-

nanspolitikken. Der arbejdes videre med at udvikle kriterier og metoder for

fastlæggelse af holdbarhedsbaserede MTO’er med henblik på drøftelser forud

for de næste fælles EU-fremskrivninger af aldringsrelaterede udgifter i 2009 og

en efterfølgende aftale om retningslinjer for de holdbarhedsbaserede MTO’er.

EU-landene vil i givet fald have mulighed for at præsentere deres nye MTO’er

i de stabilitets- og konvergensprogrammer, som fremlægges i 2009.

Der kan i forbindelse med vurderingerne af EU-landenes finanspolitik ske

en styrkelse af analyserne af den makroøkonomiske situation, herunder

sammenhængen mellem makroøkonomiske ubalancer og de offentlige fi-

nanser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der kan arbejdes på en styrkelse af metoderne til måling af EU-landenes

underliggende finanspolitiske situation, især med henblik på at undgå pro-

cyklisk finanspolitik i gode tider.

Landene kan i deres stabilitets- og konvergensprogrammerne præcisere,

hvordan de mellemfristede budgetmål skal opnås, herunder specificere om-

fanget af yderligere tiltag, som er nødvendige for at nå målene, relativt til

eksisterende og allerede gennemførte politikker.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen vedrø-

rende reform af Stabilitets- og Vækstpagten blev forelagt Folketingets Europaud-

valg forud for en række møder i ECOFIN ultimo 2004 og primo 2005, senest

m.h.p. forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 8. marts 2005. Folketingets

Europaudvalg modtog en redegørelse for aftalen om reform af Stabilitets- og

Vækstpagten – indgået på ECOFIN den 20. marts 2005 og DER den 22.-23.

marts 2005 – dateret den 31. marts 2005, jf. EUU alm. del. - Bilag 81. ECOFIN’s

drøftelse af det første års erfaringer med den reformerede Pagt blev forelagt Eu-

ropaudvalget forud for ECOFIN den 11. juli 2006. Kommissionens meddelelse

om Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del, som blev præsenteret og noteret

på ECOFIN den 10. juli 2007, blev forelagt Europaudvalget forud for dette råds-

møde.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støtter man målet og arbejdet med at styrke effektiviteten af Pagtens

forebyggende regler og vil fortsat lægge vægt på og bidrage aktivt til EU-samarbejdet

om at styrke konsolideringen af de offentlige finanser og undgå procyklisk finanspo-

litik især i gode tider samt at udarbejde og efterleve mellemfristede budgetmål, som

er konsistente med holdbarhed af de offentlige finanser på lang sigt. Fra dansk side

vil man kunne støtte en enighed i ECOFIN, der afspejler dette mål, eventuelt i form

af rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte målet om at styrke Pagtens forebyggende regler

og vil muligvis nå en enighed vedrørende arbejdet med at sikre en effektiv imple-

mentering af Pagtens forebyggende regler, eventuelt i form af rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Kvalitet af offentlige finanser: Modernisering af den

offentlige sektor

Resumé

Rådet ventes, på baggrund af drøftelsen på det uformelle økonomi- og finansministermøde den

14.-15. september 2007 i Portugal, at fortsætte drøftelsen af arbejdet med modernisering af den

offentlige sektor. Drøftelsen ventes at munde ud i vedtagelse af rådskonklusioner.

Baggrund

Øget effektivitet og kvalitet af de offentlige udgifter er vigtige elementer i Lissa-

bon-strategien og kan endvidere understøtte målene i Stabilitets- og Vækstpagten.

Initiativer til modernisering af den offentlige sektor spiller en vigtig rolle heri.

Rådet (ECOFIN) drøftede den 5. juni 2007 en rapport fra Kommissionen og Det

Økonomisk-Politiske Udvalg (EPC) vedr. det igangværende arbejde med kvalite-

ten af de offentlige finanser og det fremtidige arbejde herom. I den forbindelse

enedes man om at vende tilbage til sagen i løbet af efteråret 2007 med henblik på

udveksling af erfaringer medlemslandene imellem.

På det uformelle økonomi- og finansministermøde den 14.-15. september 2007

havde ministrene en drøftelse af de institutionelle aspekter af kvaliteten af de of-

fentlige finanser, herunder medlemslandenes initiativer til modernisering af den

offentlige administration. Udgangspunktet for drøftelsen var en ”issues note” fra

EPC, hvori medlemslandenes moderniseringsinitiativer inddeles i fire indsatsom-

råder;

fokus på resultaterne af de offentlige udgifter,

ii)

omstrukturering af den

offentlige administration,

iii)

forbedret personaleadministration og

iv)

øget brug af

informations- og kommunikationsteknologi samt optimering af interne processer.

Indhold

Det ventes at Rådet, på baggrund af drøftelsen på det uformelle økonomi- og

finansministermøde den 14.-15. september 2007 og med udgangspunkt i noten fra

Kommissionen og EPC vedr. medlemslandenes initiativer til modernisering af den

offentlige sektor, vil vedtage rådskonklusioner, som bl.a. fastslår at:



Alle medlemslandene har igangsat initiativer til modernisering af den offentli-

ge sektor med henblik på styrket effektivitet i overensstemmelse med med-

lemslandenes forskellige udgangspunkter og reformbehov;

modernisering af den offentlige sektor kan spille en vigtig rolle med henblik

på forbedring af konkurrenceevnen, opnå bedre offentlig service for pengene

samt sikre bedre styring af de offentlige udgifter;

reformer af den offentlige sektor kan bidrage til opfyldelsen af Lissabon-

strategien samt Stabilitets- og Vækstpagten, og skal således være genstand for

udveksling af erfaringer og ”best practices” – særligt i forbindelse med de na-

tionale reformprogrammer;

de nationale systemer til effektivitetsmålinger og til evaluering af reformerne i

den offentlige sektor bør forbedres;



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Kommissionen og EPC bør intensivere arbejdet på at forbedre analyser og

målinger af kvaliteten af de offentlige finanser, herunder effektiviteten og kva-

liteten af de offentlige indtægter og udgifter samt reformer i den offentlige

sektor;

medlemslandene bør intensivere arbejdet på levering af detaljeret data for de

offentlige udgifter senest i 2008;

Rådet vil i løbet af foråret 2008 vende tilbage til drøftelsen af effektiviteten af

de offentlige udgifter med særlig fokus på enkelte udgiftskategorier, såsom

udgifter til sociale ydelser, uddannelse samt forskning og udvikling.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rapporten fra Kommissionen og Det Økonomisk-Politiske Udvalg (EPC) vedr.

fremskridtene i arbejdet med måling af effektiviteten og kvaliteten af de offentlige

finanser blev forelagt Folketingets Europaudvalg mhp. på orientering den 1. juni

2007 forud for rådsmødet (ECOFIN) den 5. juni 2007.

Holdning

Dansk holdning

Udkastet til rådskonklusioner afspejler generelt dansk holdning. Fra dansk side

lægges der stor vægt på effektivitet i de offentlige finanser og sikring af bedst mu-

lig kvalitet for pengene.

Andre landes holdninger

Der vurderes at være bred opbakning til rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4:

Resumé

(Evt.) Den økonomiske og finansielle situation

Rådet (ECOFIN) ventes eventuelt at have en drøftelse af den økonomiske situation og den

seneste tids udvikling på de finansielle markeder. Ministrene drøftede sagen på det uformelle

økonomi- og finansministermøde den 14.-15. september 2007, hvor man i den forbindelse offent-

liggjorde et fælles statement vedr. den økonomiske situation.

Baggrund og indhold

Den økonomiske situation - kort

Væksten i verdensøkonomien har ligget over 5 pct. i perioden 2004-06, hvilket er

meget højt. Mens der som ventet er sket en mindre opbremsning i USA i foråret

2006, er væksten i en række andre regioner fortsat høj. Der er således ikke indtruf-

fet en egentlig afdæmpning. Den globale vækst ventes i prognoseperioden at blive

godt 5 pct. i både 2007 og 2008.

Efter det kraftige opsving i euroområdet i anden halvdel af 2006 er tempoet gået

lidt ned i første halvdel af 2007. Væksten synes at fortsætte i overkanten af det

mellemfristede potentiale, og det negative outputgab vil yderligere indsnævres.

Effekten af den tyske momsforhøjelse pr. 1. januar 2007 har været mærkbar på

vækst og inflation og godt placeret i forhold til konjunkturudviklingen. Den euro-

pæiske centralbank fortsætter formentlig med at ”normalisere” den pengepolitiske

rente.

Efter at være aftaget siden midten af 2006 er inflationen tiltaget igen i forbindelse

med, at oliepriserne er steget i de seneste måneder.

Risikobilledet præges af større uro på de finansielle markeder, hvor vanskelighe-

derne på det sekundære amerikanske lånemarked har spredt sig til finansielle insti-

tutioner uden for USA. Centralbankerne har interveneret og ekstraordinært tilført

billig kortfristet likviditet. Der er i den sammenhæng tegn på, at det lave rente-

spænd mellem obligationer med høj og lav kreditvurdering stiger til et højere ni-

veau, som svarer til de historiske erfaringer. En sådan korrektion vil indebære

strammere finansieringsvilkår og dæmpe den økonomiske aktivitet.

Ligeledes er det et åbent spørgsmål, om den afkobling, der tilsyneladende er sket

mellem konjunktursituationen i den amerikansk økonomi og resten af verden, kan

fortsætte, eller om en fortsat nedgang i USA vil smitte af på Europa.

Risikoen relateret til en hurtig afvikling af de globale ubalancer i form af store

betalingsbalanceunderskud i USA og modsvarende overskud i fx Kina, Japan og

de olieeksporterende lande i Mellemøsten er fortsat til stede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udsigterne for verdensøkonomien

Verdensøkonomien har siden 2004 oplevet historisk høje vækstrater i omegnen af

5 pct. Væksten i verdensøkonomien ventes – på baggrund af IMF’s nye og endnu

ikke offentliggjorte skøn – også i 2007 og 2008 at ligge på 5¼ pct.

I 2007 ventes en mindre opbremsning i USA til ca. 2 pct. Omvendt er væksten i

en række andre regioner fortsat høj,

jf. tabel 1.

Herunder er både Japans og euro-

områdets økonomier styrket. Dertil kommer at den stærke fremgang i aktiviteten i

Asien – ikke mindst Kina – fortsætter med uformindsket styrke. Der er således

tegn på, at resten af den globale økonomi indtil videre er afkoblet fra den ameri-

kanske.

EU-kommissionens seneste vurdering (fra september 2007) af den økonomiske

situation peger på en BNP-vækst i euroområdet på 2,5 pct. i 2007 – hvilket stort

set ligger på linje med IMF’s vurdering.

Tabel 1

IMF’s skøn for væksten i verden og udvalgte regioner og lande

År

Tidspunkt for skøn

2006

April

2007

September

April

2008

September

-------------------- Realvækst, pct. --------------------

Verden

USA

Japan

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Danmark

Developing Asia

Kina

Indien

5,4

2,9

2,2

2,8

2,0

1,9

3,9

2,8

3,5

9,7

11,1

9,7

4,9

2,2

2,3

1,8

2,0

1,8

3,6

2,9

2,5

8,8

10,0

8,4

5,3

1,9

2,5

2,6

2,2

1,8

3,9

2,9

2,3

9,8

11,5

9,0

4,9

2,8

1,9

2,3

1,9

2,4

1,7

3,4

2,7

2,2

8,4

9,5

7,8

5,2

2,8

2,0

2,5

2,4

1,7

3,5

2,7

1,8

9,2

10,5

8,4

1) De primære lande i regionen er Kina, Indien, Korea, Taiwan, Hong Kong og Singapore.

Kilde: IMF, World

Economic Outlook, April 2007og September 2007, draft.

Den finansielle turbulens som ramte verdensøkonomien hen over sommeren har

endnu ikke ændret de realøkonomiske faktorer nævneværdigt. Der er dog risiko

for at den finansielle uro og usikkerhed i sig selv kan påvirke realøkonomiske fak-

torer, hvis uroen fortsætter. Centralbankerne har reageret på uroen ved at tilføre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

markederne ekstraordinær likviditet, som i første omgang synes at have haft den

ønskede virkning.

Konjunktursituationen i USA

Den finansielle uro udspringer blandt andet fra usikkerheden omkring opbrems-

ningen i amerikansk økonomi, herunder problemerne i

subprime

lånemarkedet

risikoen for afsmittende virkninger på de øvrige dele af amerikansk økonomi.

På subprime lånemarkedet er antallet af misligholdte lån steget markant. Det skyl-

des i høj grad omslaget på det amerikanske boligmarked, hvor stigningen i huspri-

serne er ophørt. Afmatningen på det amerikanske boligmarked har endnu ikke for

alvor påvirket den overordnede amerikanske økonomi, om end væksten i privat-

forbruget har været aftagende.

Den aftagende vækst i privatforbruget modsvares af et større vækstbidrag fra net-

toeksporten, i lyset af høj eksportmarkedsvækst og en lav dollar. Således voksede

den amerikanske økonomi stærkt i 2. kvartal med en årsvækstrate på 3,5 pct. efter

et svagt 1. kvartal,

jf. figur 1a.

For 2007 og 2008 skønner IMF en økonomisk fremgang på henholdsvis 1,9 og

2,8 pct., jf. tabel 1. Den aftagende indenlandske efterspørgsel og den fortsat kraf-

tige vækst på eksportmarkederne indebærer, at nettoeksporten i 2007 ventes at

yde et positivt vækstbidrag for første gang siden 1995.

Det store underskud på betalingsbalancen – IMF forventer underskud på 6 pct. af

BNP i både 2007 og 2008 – udgør stadig en risikofaktor, som kan føre til en yder-

ligere svækkelse af dollaren og et opadgående pres på de ellers lave lange renter,

jf.

figur 1b.

Efter et kraftigt fald i den offentlige saldo i 2002 har udviklingen været

positiv de seneste år. I 2006 var underskuddet på den offentlige saldo aftaget til

2,3 pct. af BNP.

Subprime segmentet består af de mindst kreditværdige låntagere, og udgør omkring 12 pct. af det samlede marked for lån

mod pant i fast ejendom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1a

BNP-vækst, USA

Pct.-enheder

Pct.

Figur 1b

Underskud på betalingsbalance og offent-

lig saldo

Pct. af BNP

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

02k1

03k1

04k1

05k1

06k1

07k1

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

Nettoeksport

BNP-vækst (h. akse)

-2

-4

-6

-8

-2

-4

-6

-8

Betalingsbalance

Off. saldo

Privat og offl. forbrug

Investeringer

Anm.: Figur 1a viser kvartalsvækstrater for BNP og deres sammensætning på vækstbidrag.

Kilde: Ecowin, BEA samt egne beregninger

Konjunktursituationen i euroområdet

Den økonomiske udvikling i euroområdet siden midten af 2006 været gunstig og

den nuværende økonomiske situation vurderes generelt at være robust i forhold til

at imødegå den seneste uro på de finansielle markeder.

Euroområdet voksede i 1. halvår 2007 med 2,5 pct. i forhold til 1. halvår 2006.

Det er kun lidt mindre end den relativt høje vækst i 2006 på 2,8 pct.,

jf. figur 2a.

Dermed er opsvinget i euroområdet fortsat i første halvdel af 2007. Væksten i

euroområdet skønner IMF til omkring 2�½ pct. i både 2007 og 2008 efter vækst på

2,8 pct. i 2006, det højeste siden 2000.

Den fortsat faldende ledighed og stigende beskæftigelse i euroområdet samt en

forholdsvis afdæmpet prisudvikling danner et godt fundament for en robust

fremgang i aktiviteten i fremtiden,

jf. figur 2b.

De europæiske husholdninger er

endvidere ganske optimistiske, hvilket kommer til udtryk i den målte forbrugertil-

lid, der ligger betydeligt over sit historiske gennemsnit.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2a

BNP-vækst, euroområdet

Pct.-enheder

Figur 2b

Beskæftigelse og ledighed, euroområdet

Pct.

ndring (k/k), 1.000 personer

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

02k1

03k1

04k1

05k1

06k1

07k1

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

Privat+off. forbrug

Investeringer

Nettoeksport

BNP

1.250

1.000

750

500

250

-250

-500

-750

Beskæftigelse (h.akse)

Ledighed

Anm.: Figur 2a viser kvartalsvækstrater for BNP og deres sammensætning på vækstbidrag.

Kilde: Ecowin, Eurostat og egne beregninger

Det er specielt udviklingen i Tyskland som løfter den økonomiske vækst i euro-

området. Den tyske økonomi voksede i 1. kvartal 2007 med 0,5 pct. og 0,3 pct. i

2. kvartal, hvilket er en opbremsning i forhold til fjerde kvartal 2006,

jf. figur 3a.

Opbremsningen kan hovedsagligt tilskrives momsforhøjelsen i starten af 2007,

som har fået privatforbruget til at falde.

Med fortsat bedring af situationen på det tyske arbejdsmarked samt pæne forven-

tede vækstrater i 2007 og 2008 på 2,6 og 2,4 pct. ser tysk økonomi ud til at være i

god fremgang. Momsforhøjelsen har således været godt placeret i forhold til kon-

junkturudviklingen.

Tysklands offentlige finanser blev konsolideret betydeligt i 2006, og underskuddet

på de offentlige finanser kom ned på 1,7 pct. af BNP. Det ventes, at underskuddet

i år nedbringes yderligere til 0,6 pct. Den positive udvikling kan tilskrives dels

højere indtægter som følge af de nuværende gunstige konjunkturforhold og dels

de strukturelle effekter af de økonomiske reformer vedtaget i 2005 samt tilpasnin-

ger af finanspolitikken. Det tyske finansministerium har netop fremlagt et finans-

lovforslag for 2008 samt en mellemfristet finanspolitisk plan for 2007 – 2011.

Planen sigter på en fortsat budgetkonsolidering, som vil indebære et marginalt

underskud i 2010 og balance i 2011, svarende til målet om en strukturel saldo på 0

pct. af BNP senest i 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3a

BNP-vækst og konjunkturindikator i Tysk-

land

Pct.

Nett otal

Figur 3b

Inflationen i USA, euroområdet og Japan

Pct.

-2

98 99 00 01 02 03 04 05 06 07

120

110

100

-1

-2

-1

-2

USA

Euroområdet

apan

BNP-vækst (å/å)

IFO (h. akse)

Kilde: Ecowin

Inflation og renteudvikling

I takt med afdæmpningen af væksten i USA og det markante olieprisfald aftog

inflationen i USA fra midten af 2006. Den er efterfølgende steget lidt igen, delvis

fordi olieprisen atter er steget,

jf. figur 3b.

Kerneinflationen har fulgt en nedadgå-

ende trend siden september 2006, men ligger dog stadig lidt over den amerikanske

centralbanks (FED) foretrukne inflationsinterval. Med den lidt lavere vækst og

med et lidt mindre presset oliemarked kan kerneinflationen forventes at falde

yderligere i løbet af 2007.

I euroområdet er inflationen aktuelt under 2 pct. Der er således fortsat plads til en

vis yderligere vækst uden væsentligt pres på resurserne, men outputgabene ventes

dog stort set at blive lukket i løbet af prognoseperioden. Kerneinflationen har dog

været tiltagende siden september 2006 og er steget til 2,0 pct. på det seneste. På

trods af momsforhøjelsen i Tyskland per 1. januar 2007 er inflationen i euroområ-

det forblevet i omegnen af 2 pct. siden begyndelsen af 2007.

I Japan ligger inflationstakten fortsat omkring 0 pct. Det er forventningen at infla-

tionen tiltager en anelse i sidste halvdel af 2007.

Centralbankerne i de store økonomier står dermed over for forskellige udfordrin-

ger, som afspejler landenes forskellige konjunktursituation. I euroområdet er pen-

gepolitikken forholdsvis lempelig, og den økonomiske udvikling trækker i retning

af en normalisering af renteniveauet,

jf. figur 4a.

I USA er faldet i ledigheden op-

hørt, og der er på sigt basis for en lidt lempeligere pengepolitik, herunder ikke

mindst i forhold til at modgå den nuværende finansielle uro.

Den japanske centralbank har holdt den pengepolitiske styringsrente uændret si-

den majvurderingen, og det er usikkert om renten bliver hævet, så længe der synes

at være en reel risiko for fortsat deflation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4a

Pengepolitiske renter i USA og euroområ-

det

Pct.

Figur 4b

Prisen på Brent-olie i USD og euro

USD pr. tønde

EUR pr. tønde

Euroområdet

USA

USD

EUR

Kilde: Ecowin

Oliepris og valutakurs

I juli 2007 nåede råolieprisen op på et niveau svarende til toppunktet i august 2006

efter at have været en del lavere omkring årsskiftet,

jf. figur 4b.

Prisudviklingen skal

ses på baggrund af OPEC’s produktionsnedsættelse og vedvarende stigninger i

efterspørgslen efter olie. Desuden udføres der i sommeren et særligt stort vedlige-

holdelsesarbejde på boreplatformene i Nordsøen. Dette ventes at betyde, at pro-

duktionen uden for OPEC vil falde i tredje kvartal.

På valutamarkederne har den langsommere vækst i USA og opblomstringen i Eu-

ropa givet næring til forventningen om en indsnævring af renteforskellen, hvilket

har bidraget til at dollaren er svækket yderligere, især i forhold til euroen og pun-

det.

Offentlige finanser

EU-landenes offentlige finanser er generelt blevet styrket i takt med de forbedrede

konjunkturer. I en række lande er de offentlige finanser dog kun i mindre grad

forbedret strukturelt, og konsolideringen under den nuværende økonomiske

fremgang synes ikke umiddelbart tilstrækkelig til at give manøvrerum for finans-

politikken under en eventuel fremtidig lavkonjunktur i alle lande.

Udover de gunstige effekter fra konjunkturfremgang m.v., har de økonomiske

reformer og tilpasninger af finanspolitikken (herunder momsforhøjelsen)bidraget

til at nedbringe de store offentlige budgetunderskud i Tyskland. Andre lande, her-

under Frankrig, Italien og UK synes ikke i samme omfang at have foretaget til-

pasninger i den økonomiske politik og har fortsat relativt store faktiske og struk-

turelle underskud.

Den finansielle sektor og den finansielle stabilitet

Den seneste tids turbulens på de finansielle markeder begyndte i USA pga. van-

skeligheder på sub-prime lånemarkedet som følge af et stigende antal misligholdte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lån. Turbulensen spredte sig imidlertid hurtigt til bl.a. de europæiske finansielle

markeder, fordi en række europæiske finansielle virksomheder var eksponerede

over for de amerikanske sub-prime lån. Dette medførte aktiekursfald i Europa og

bl.a. ECB reagerede ved at tilføre ekstra likviditet til pengemarkederne.

I de seneste par uger har de finansielle markeder været forholdsvis rolige og aktie-

kurserne har til dels genvundet det tabte. Således lå aktieindeksene ved udgangen

af august ca. 5 pct. lavere end i midten af juli, men stadig højere end i august sidste

år. Indtil videre synes effekten set fra et europæisk synspunkt at have været en

generel stigning i risikopræmierne og dermed en ”sund” udvidelse af rentespændet

mellem de mest og mindst risikofyldte lån, der i en periode har været noget lavere

end det langsigtede forventede niveau.

Det er imidlertid for tidligt at vurdere om turbulensen er overstået og det kan ikke

udelukkes, at uroen kan blusse op igen. Hvis der ikke opstår yderligere uro på er

der meget der tyder på, at virkningen af turbulensen vil være begrænset både for

den økonomiske aktivitet og den finansielle stabilitet fordi korrektionerne indtil

videre ikke har været meget markante.

Den realøkonomiske virkning vil kunne mærkes gennem en mulig lidt hurtigere

opbremsning af amerikansk økonomi med deraf afledt lavere træk fra udenrigs-

handel og investeringer. Dertil kommer effekten af lidt strammere finansieringsbe-

tingelser for virksomheder og husholdninger samt en mulig effekt gennem lavere

forbrugertillid. Selvom de centrale scenarier for udviklingen i europæiske økonomi

er intakte, er risikoen for negative overraskelser steget.

Udsigterne for den finansielle stabilitet i Europa er heller ikke forværret fordi den

europæiske finansielle sektor generelt har høj indtjening og har store reserver til at

imødegår eventuelle tab.

Foreløbige erfaringer med den finansielle uro

Selvom effekten af turbulensen både på den finansielle sektor og den økonomiske

aktivitet synes forholdsvis lille har den rejst nogle problemstillinger, der givetvis

vil præge tænkningen fremadrettet:



De finansielle markeder opererer globalt og med en række komplekse pro-

dukter, hvilket bl.a. medfører, at det er vanskeligere at vurdere på forhånd,

hvor de reelle tab materialiserer sig og hvor store de kan blive, når der op-

står vanskeligheder på de finansielle markeder. Der er derfor et ønske om

højere grad af transparens i forhold til placering af risici blandt aktørerne på

de finansielle markeder.

Kreditvurderingerne spiller en vigtig rolle i den forbindelse. Der synes at

være bred enighed om at kreditvurderingsbureauerne i det aktuelle tilfælde

har været for sene til at nedjustere vurderingen af kvaliteten og opjustere ri-

sici ved de finansielle produkter, der udløste turbulensen.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Incitamentsstrukturen for kreditvurderingsbureauerne er muligvis uhen-

sigtsmæssig, fordi en stor del af bureauernes indtjening genereres gennem

de produkter de vurderer.

Selvom turbulensens udløsende faktorer alle var erkendte på forhånd som

potentielle risici, var man alligevel ikke i stand til at forudse eller forhindre

dens komme.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En drøftelse af den økonomiske situation har ikke i sig selv samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side følges udviklingen på de finansielle markeder løbende, herunder be-

tydningen for den danske og den europæiske økonomi. Det økonomiske fundament

i Danmark og i resten af EU er stærkt og skønnene for 2007 og 2008 peger på en

økonomisk vækst i overensstemmelse med økonomiens potentielle vækstkapacitet.

Andre landes holdninger

De øvrige medlemslandes holdninger vurderes at ligge på linie med den danske.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5:

Resumé

Bedre regulering

Rådet (ECOFIN) ventes at nå til enighed om rådskonklusioner vedr. status for Kommissionens

arbejde med administrative lettelser i EU.

Baggrund

Rådet (ECOFIN) udtrykte i oktober 2004 støtte til udviklingen af en fælles meto-

de til måling af de administrative byrder, som EU-regulering pålægger erhvervsli-

vet samt til at fastsætte kvantitative reduktionsmål på bestemte områder inden for

erhvervsreguleringen. Kommissionen iværksatte i april 2005 en række pilotprojek-

ter med henblik på at teste anvendeligheden af en fælles målemetode. Den 20.

oktober 2005 præsenterede Kommissionen en meddelelse om en fælles metode

(baseret på den såkaldte Standard Cost Model

) til måling af de administrative

byrder i EU.

Det Europæiske Råd (DER) opfordrede den 15.-16. december 2005 Kommissionen

til at begynde at måle de administrative byrder fra januar 2006. Kommissionen op-

fordrede i en meddelelse op til DER i foråret 2006 alle medlemsstater til at måle de

administrative byrder inden udgangen af 2007.

Det blev på DER den 15.-16. juni 2006 konkluderet, at der var gjort fremskridt på

alle områder inden for bedre regulering. DER opfordrede Kommissionen til at frem-

sætte passende forslag senest i begyndelsen af 2007 forud for DER’s forårsmøde. I

konklusionerne fra ECOFIN den 10. oktober 2006 opfordrede Rådet bl.a. Kommis-

sionen til at fokusere forenklingsarbejdet på at reducere administrative byrder inden

for prioritetsområder identificeret af medlemslandene.

Kommissionen præsenterede i januar 2007 et handlingsprogram for administrative

lettelser. Her foreslog Kommissionen at introducere en fælles målemetode til at

opgøre de administrative byrder, at opstille et reduktionsmål på 25 pct. for admi-

nistrative byrder i EU inden 2012 og at etablere en særlig enhed til at kvalitetssikre

Kommissionens konsekvensvurderinger (IA). Endelig præsenterede Kommissio-

nen en liste over 13 prioriterede indsatsområder, hvor der skulle foretages målin-

ger med henblik på forenkling, samt en liste over 10 såkaldte ’fast track’-

forenklingsforslag, det vil sige forenklingsforslag, der med relativt simple tiltag vil

kunne reducere virksomhedernes administrative byrder inden for en kort tidshori-

sont.

Det Europæiske Råd (DER) hilste på forårstopmødet i marts 2007 Kommissio-

nens handlingsprogram velkommen og tilsluttede sig dets målsætninger.

I Danmark går SCM under betegnelsen AMVAB (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder).

Ved denne metode måles – via kortlægning af private virksomheders tidsforbrug – erhvervslivets administrative omkost-

ninger ved at efterleve erhvervsrettet regulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdet med etableringen af målinger på de 13 udvalgte områder blev påbegyndt

i juli 2007 og ventes færdiggjort ved medio/ultimo 2008. Målingerne på selskabs-

retsområdet forventes færdiggjort allerede med udgangen af 2007 med henblik på

at gennemføre hurtigere og betydelige lettelser inden for dette område. Det er i

det hele taget planlagt, at konsulenterne, der forestår målingerne, løbende skal

indsamle forslag til administrative lettelser og sende dem videre til Kommissionen.

Kommissionen vil analysere og behandle disse forslag.

Fire af de ti ’fast track’-forslag er gennemført, fem af forslagene forventes vedta-

get snarest, mens et enkelt af forslagene vedrørende fødevarekontrol i mindre

virksomheder har givet anledning til problemer. Det forventes, at der fremlægges

ti nye ’fast track’-forslag i begyndelsen af 2008.

Tyve medlemslande er ved at have eller har allerede påbegyndt målinger af (dele

af) egen regulering i henhold til Standard Cost/AMVAB-modellen.

I juni 2007 blev en evaluering af Kommissionens konsekvensvurderinger (IA).

Kommissionen vil gennemføre ændringer på baggrund heraf, blandt udvides an-

vendelsesområdet for IA’erne, mens omfanget af de enkelte IA’er tilpasses forsla-

genes væsentlighed.

Kommissionen fremlægger i begyndelsen af 2008 ”Strategic Review of Better RE-

gulation”.

Indhold

Rådet (ECOFIN) ventes på mødet den 9. oktober 2007 at diskutere udkast til råds-

konklusioner vedrørende Kommissionens arbejde for administrative lettelser i EU.

Der ventes vedtaget drøftelse af rådskonklusioner, hvori Rådet særligt:



understreger, at arbejdet med administrative lettelser kræver en stærk, fæl-

les indsats både fra EU-institutioner og fra medlemsstaterne,



erindrer DER’s invitation til at gennemføre alle ’fast track’-forslag in-

den udgangen af 2007,



hilser fremskridt med hensyn til måling og reduktion af administrative

byrder på både EU- og medlemsstatsniveau velkommen som en del af

den større ’bedre regulering’-dagsorden og Lissabon-strategien,



anmoder medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, om senest i 2008

at fastsætte nationale reduktionsmål, som tager højde for de forskellige

udgangspunkter og institutioner, og som svarer til ambitionerne på

EU-niveau – en reduktion af de administrative byrder, der stammer fra

EU-regulering, med 25 pct. frem mod 2012 – som DER opfordrede til

på forårstopmødet 2007,



opfordrer Kommissionen til at præsentere forenklingsforslag, samtidig

med at målingerne af prioritetsområderne står på og i overensstemmel-

se med handlingsprogrammet,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



anbefaler Kommissionen at sikre, at innovative SMVer, der er upro-

portionalt hårdt ramt af administrative byrder, tages i betragtning i for-

bindelse med ’bedre regulering’-indsatsen og reduktionen af admini-

strative byrder, særligt i forbindelse med forenklingsforslag, der er rele-

vante for det indre marked,



opfordrer Kommissionen – i konsultation med EPC/medlemsstaterne

og i lyset af det kommende ”Strategic Review of Better Regulation” –

til at undersøge, om de eksisterende ’bedre regulering’-redskaber bliver

benyttet effektivt i praksis af Kommissionen, Rådet og medlemsstater-

ne i forbindelse med alle nye forslag, særligt dem der er relevante for

det indre marked

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Omkring 40 pct. af danske virksomheders administrative byrder kan relateres til

EU og den nationale implementering af EU-lovgivning. Regeringens mål om at

reducere byrderne med op til 25 pct. i 2010 gør det derfor relevant både at fokuse-

re på byrder som følge af danske love og regler og byrder afledt af EU-regulering.

Regeringen finder, at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

Gældende dansk ret

Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Formandskabets rådskonklusioner vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Gennemførelsen af konkrete regelfor-

enklinger i EU kan derimod medføre både lovgivningsmæssige og statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, men konsekvenserne må vurderes fra sag til sag. Hvis

der bliver tale om medfinansiering fra medlemsstaterne til målinger på europæisk

niveau, vil dette kunne medføre begrænsede merudgifter for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formandskabets rådskonklusioner vil ikke medføre negative samfundsøkonomi-

ske konsekvenser for Danmark. Generelt vil administrative lettelser for virksom-

heder have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Formandskabets rådskonklusioner medfører ikke negative administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Hovedformålet med at gennemføre konkrete regelfor-

enklinger i EU er at reducere europæiske virksomheders administrative byrder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Bedre regulering har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for en række rådsmøder (Indre Marked, Forbruger og Turisme, Kon-

kurrenceevne og ECOFIN). Senest blev sagen forelagt forud for rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 21. maj 2007. Folketingets Europaudvalg har desuden

modtaget tre grundnotater om Kommissionens meddelelser (bedre regulerings-

pakken) den 8. august 2002, et grundnotat vedr. Kommissionens meddelelse om

bedre regulering i marts 2005 samt listen med danske EU forenklingsforslag i juni

2005.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU. Arbejdet i EU ligger

i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i

Danmark.

Regeringen støtter Kommissionens handlingsprogram og Kommissionens hensigt

om at måle administrative omkostninger og reducere virksomheders administrative

byrder. Regeringen støtter, at der fastsættes et fælles, overordnet reduktionsmål på

25 pct., og at dette omfatter regulering med oprindelse i såvel EU-regulering som

national regulering. Regeringen støtter desuden, at der på de mest byrdetunge

reguleringsområder opstilles kvantitative mål for reduktionen af de administrative

byrder i EU.

Man vil fra dansk side vurdere de enkelte forenklingsforslag fra sag til sag. Endelig

støtter Danmark, at et kvantitativt reduktionsmål ikke forhindrer gennemførelse

af ny velbegrundet regulering på EU-niveau, herunder f.eks. i de tilfælde, hvor

EU-reguleringen aflaster national lovgivning.

Regeringen støtter desuden, at Kommissionen tager udgangspunkt i Standard

Cost Modellen (på dansk: AMVAB) som fælles metode til måling af de admini-

strative byrder i EU. Danmark støtter, at den fælles målemetode tages i anvendel-

se snarest muligt på de mest byrdefulde områder, da målemetoden er et godt ud-

gangspunkt for systematisk regelforenkling. Danmark lægger vægt på, at metoden

anvendes til både konsekvensvurdering af nye regler og forenkling af eksisterende

regulering.

Fra dansk side lægges vægt på, at Kommissionens regelforenklingsarbejde og kon-

sekvensvurderinger forbedres og styrkes, samt at der fastholdes en central koordi-

nering i tråd med det hidtidige arbejde. Fra dansk side lægges endvidere vægt på,

at der bliver udarbejdet grundige konsekvensanalyser forud for al lovgivning og i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbindelse med væsentlige ændringsforslag i Rådet og Europa-Parlamentet, med

fokus på at sikre omkostningseffektive løsninger.

Regeringen støtter udvælgelsen af og indsatsen over for de såkaldte ’fast track’-

forenklingsforslag, da det anses som væsentligt, at man allerede tidligt i processen

kan registrere mærkbare resultater, mens målingerne af prioritetsområderne står

på.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om generelt at prioritere vedtagelsen af

forenklingsforslag i den interinstitutionelle beslutningsproces ved hjælp af en ’fast

track’-procedure indenfor traktatens rammer. Regeringen støtter, at der arbejdes

videre med implementeringen af en egentlig ’fast track’-procedure i forbindelse

med nye forenklingsforslag fra Kommissionen, idet det forudsættes, at der sker

den fornødne koordinering på tværs af ressortområder. Det drejer sig specifikt om

art. 36 i den Interinstitutionelle Aftale om Bedre Regulering, der blev vedtaget af

Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet i 2003, og som netop har til hensigt

at sikre, at forslag til regelforenklinger gennemføres så hurtigt og effektivt som

muligt.

Fra dansk side støttes Kommissionens forslag om at give virksomhederne mulig-

hed for at indberette digitalt, i stedet for at dette skal foregå ved hjælp af papir-

blanketter. De danske erfaringer viser, at digitale løsninger kan medvirke til at

reducere de administrative byrder.

Regeringen støtter, at bedre regulering sker ud fra en balanceret og integreret til-

gang, som ikke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugerbeskyttelsen eller

sundhedsstandarder. Regeringen ser endvidere bedre regulering som en mulighed

for også at kunne forbedre beskyttelsesniveauet.

Andre landes holdninger

Der er generelt støtte til indsatsen for at måle og reducere de administrative byr-

der i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Resumé

Flexicurity – økonomiske aspekter

Rådet (ECOFIN) ventes den 9. oktober 2007 2006 at drøfte Kommissionens meddelelse ”To-

wards Common Principles of Flexicurity: More and better jobs through flexibility and security”,

COM(2007) 359, samt at drage rådskonklusioner herom.

Baggrund og indhold

Det Europæiske Råd (DER) bad i marts 2006 Kommissionen sammen med med-

lemslandene og sociale partnere at ”undersøge mulighederne for at udarbejde et

sæt fælles principper for flexicurity”.

Målet med Kommissionens meddelelse

”Towards Common Principles of Flexicurity:

More and better jobs through flexibility and security”

er at understøtte en generel debat,

som kan føre hen til, at DER ved udgangen af 2007 kan vedtage et sæt fælles

principper om flexicurity. Disse fælles principper skal derefter inspirere og bidrage

til implementeringen af de Integrerede Retningslinier og særligt Retningslinierne

for Beskæftigelsen (EG).

Den Fælles Beskæftigelses Rapport 2007/08 vil analysere i hvilken udstrækning

medlemslandene har udformet overordnede flexicurity strategier.

I den næste cyklus for de Integrerede Retningslinier vil medlemslandene i deres

Nationale Reform Programmer blive bedt om at rapportere om deres flexicurity

strategier. Kommissionen vil overvåge disse strategier i de årlige fremskridt rap-

porter.

Kommissionens skitse til fælles principper

Der fremgår af meddelelsen at der er konsensus om at flexicurity politikker dæk-

ker 4 komponenter:

Fleksible og pålidelige kontraktuelle forhold gennem moderne arbejdsmar-

kedslovgivning, overenskomster og organisering af arbejdet.

Bredtfavnende strategier for livslang læring for at sikre omstillings- og be-

skæftigelsesevne, særligt hos de mest sårbare arbejdere.

Effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker der hjælper til at håndtere hurtige

ændringer, reducerer ledighedsperioder, og letter transitionen til nye job.

Moderne understøttelsessystemer der giver acceptabel indkomstunderstøt-

telse, tilskynder beskæftigelse og øger mobiliteten i arbejdsmarkedet.

På baggrund af OECD-analyser og egne analyser anfører Kommissionen i den

forbindelse blandt andet

(i)

at streng lovgivning om jobbeskyttelse ofte fører til anvendelse af midlerti-

dige kontrakter med begrænset overgang til almindelig ansættelsesvilkår,

særligt for kvinder og unge, og derved segmentering af arbejdsmarkedet;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(ii)

(iii)

at deltagelse i livslang læring er positivt korreleret med høj beskæftigelse og

lav langtidsledighed, men at investeringer i livslang læring for ofte kun om-

fatter de højtuddannede;

at god ledighedsunderstøttelse modvirker negative indkomstkonsekvenser

under jobskifte, men at det kan have en negativ effekt på jobsøgning og kan

reducere tilskyndelsen til at acceptere jobtilbud. Det kan i vid udstrækning

modvirkes af effektiv hjælp til jobsøgning og initiativer, der sikrer en balan-

ce mellem rettigheder og pligter. En succesfuld flexicurity strategi må nøje

afveje indkomstbeskyttelsen i dagpengesystemer med passende aktiverings-

strategi, der understøtte vejen til beskæftigelse.

Flexicurity må endvidere ses i sammenhæng med sunde og holdbare makroøko-

nomiske politikker samt effektive mikroøkonomiske politikker og fri konkurrence

på produkt-, service- og kapitalmarkeder. Flexicurity har budgetmæssige konse-

kvenser og må være fuldt kompatible med sunde og holdbare offentlige finanser.

Der lægges op til 8 fælles principper. Hvert enkelt af disse principper kan sam-

menfattes som følger:

Flexicurity involverer fleksible og pålidelige kontraktuelle forhold, strategier

for livslang læring, effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker og moderne

sociale understøttelsessystemer.

Flexicurity implicerer en balance mellem rettigheder og ansvar for arbejds-

givere, arbejdstagere, jobsøgende og offentlige myndigheder.

Flexicurity bør tilpasses de specifikke omstændigheder, arbejdsmarkeder og

erhvervsrelationer i hvert enkelt medlemsland.

Flexicurity bør reducere afstanden mellem insidere og outsidere i arbejds-

markedet.

Såvel intern (inden for virksomheden) som ekstern (mellem virksomheder)

flexicurity bør fremmes.

Flexicurity bør understøtte ligestilling, dels mellem mænd og kvinder, dels i

ft. indvandrere, unge, handicappede og ældre arbejdere.

Flexicurity forudsætter et klima med tillid og dialog mellem offentlige myn-

digheder og sociale partnere.

Flexicurity politikker har budgetmæssige omkostninger og bør forfølges

under hensyntagen til at bidrage til sunde og holdbare finanser.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvenser for gældende dansk ret

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

En gennemførelse af reformer i retning af større flexicurity i andre EU-lande vil

imidlertid kunne have væsentlige positive effekter for europæisk og derigennem

dansk økonomi i det omfang reformerne reelt sikrer mere fleksible arbejdsmarkeder

og lavere strukturel ledighed.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt FEU.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og finder det positivt, at

der er lagt op til at flexicurity får en mere fremtrædende rolle i forbindelse med de

Integrerede Retningslinier og Retningslinierne for Beskæftigelsen.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen har valgt at fremlægge forslag til

bredt formulerede principper, som sikrer udstrakt rum for medlemsstaterne til

selv at fastsætte de konkrete politikker og initiativer i forbindelse med flexicurity

strategier. Herunder lægger regeringen vægt på, at den såkaldt danske model, hvor

arbejdsvilkår først og fremmest aftales frit mellem arbejdsmarkedet parter, kan

rummes inden for rammerne af de skitserede principper.

Regeringen støtter fremhævelsen af, at flexicurity bør forfølges under hensyntagen

til at bidrage til sunde og holdbare finanser. Omkostningseffektive politikker er

afgørende for at sikre bl.a. opfyldelse af Lissabon målsætningerne og at fastholde

sunde offentlige finanser.

Fra dansk side støtter man, at der i EU-samarbejdet om flexicurity arbejdes for

fremme af fleksible ansættelses- og afskedigelsesregler, en målrettet aktiv arbejds-

markedspolitik, livslang læring, en adækvat social beskyttelse og parternes aktive

involvering i de enkelte medlemslande.

Herunder finder man fra dansk side, at der bør lægges stor vægt også på indsatsen

for at sikre fleksible arbejdsmarkeder. Øget fleksibilitet og sikkerhed på arbejds-

markedet er ikke hinandens modsætninger. Det er sammenkædningen af fleksibili-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tet og det offentlige sikkerhedsnet som kan styrke vækst og beskæftigelse og social

sammenhængskraft.

Andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til Kommissionens meddelelse og de 8 principper,

som Kommissionen skitserer. Det ventes, at der opnås enighed om et sæt råds-

konklusioner herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Resumé

Dialog med tredjelande

Der ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007, på baggrund af en orientering fra

Kommissionen, en udveksling af synspunkter om dialogen med tredjelande inden for det økono-

miske og finansielle område.

Baggrund

I Kommissionens hvidbog fra december 2005 om EU’s politik vedr. finansielle

tjenesteydelser 2005-2010, identificeredes USA, Japan, Rusland, Indien og Kina

som prioriterede partnere, med hvilke EU bør opretholde stærke bilaterale for-

bindelser vedr. regulering af markedet for finansielle tjenesteydelser.

Formålet med dialogen med tredjelande er

at støtte EU’s reguleringsmæssige

tilgang til markedet for finansielle serviceydelser mhp. succesfuld implementering

af handlingsplanen for de finansielle markeder og mhp. at sikre global konvergens

i regulering af den finansielle sektor;

ii)

at identificere og forsøge at løse problemer

med ny eller eksisterende regulering, som rækker ud over landegrænserne;

iii)

supplere EU-markedsdeltagernes internationale strategi for finansielle tjeneste-

ydelser.

Dialogen med tredjelande har vist sig nyttig til drøftelse af reguleringen af de fi-

nansielle markeder set i lyset af, at kapitalmarkedet i stigende grad er et globalt

marked. Dialogerne har endvidere vist at være et effektivt forum for drøftelse af

bl.a. markedsadgang, ligesom dialogerne har vist sig nyttige i forhold til koordine-

ring af makroøkonomiske politikker, særligt i forhold til Rusland og Kina, hvor

reformer af de finansielle markeder kan afhjælpe makroøkonomiske udfordringer.

Der har siden juni 2006 været gennemført en række bilaterale møder med de fem

prioriterede lande.

Indhold

Kommissionen ventes at orientere Rådet om den seneste udvikling i de bilaterale

dialoger med USA, Japan, Rusland, Indien og Kina inden for det finansielle områ-

de. Orienteringen fra Kommissionen ventes at omfatte bl.a. regnskabsstandarder,

revisionskoordinering, Basel II, kapitalmarkedsregulering m.v.

For så vidt angår dialogen med

USA,

har der i løbet af 2006 og 2007 været gen-

nemført en række dialoger, herunder vedr. regulering af de finansielle markeder.

Vigtigheden af særligt den transatlantiske dialog understregedes af EU-USA top-

mødet i april 2007, hvor man enedes om en fælles ramme for den transatlantiske

økonomiske integration. På det finansielle område er det målet, at den fælles

ramme skal øge det reguleringsmæssige samarbejde mellem EU og USA, og at

dette område skal have større politisk opmærksomhed fremadrettet. For at opnå

dette enedes man endvidere på topmødet om at oprette et Transatlantisk Øko-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nomisk Råd, hvis formål skal være at sikre momentum i forhandlingerne samt

overvåge fremskridtene heri.

I forhold til EU-USA dialogen vedr. reguleringen på markedet for finansielle tje-

nesteydelser er fokus især orienteret mod arbejdet på at opnå en aftale om aner-

kendelse af de internationale regnskabsstandarder (IFRS) – der anvendes af børs-

noterede europæiske virksomheder – på lige fod med de amerikanske standarder

(US GAAP) for de europæiske virksomheder, som opererer i USA. Det er målet

at en sådan aftale vil træde i kraft senest i 2009.

Et andet område under særlig fokus i forhold til dialogen med USA, er at sikre

kapitalens fri bevægelighed over Atlanten. Kapitalfonde og virksomheder kontrol-

leret af fremmede stater har i stigende grad investeret i amerikansk erhvervsliv.

Dette har medført skærpede regler og procedurer i USA i forhold til at sikre, at

udenlandske investeringer i landet ikke bringer den nationale sikkerhed i fare. Bå-

de EU og USA har forpligtet sig til en såkaldt investeringsdialog, som skal søge at

sikre kapitalens fri bevægelighed

For så vidt angår dialogen med

Japan, Rusland, Indien

Kina,

har der ligeledes væ-

ret gennemført en række dialoger siden 2006, primært koncentreret omkring sam-

arbejde i forhold til konvergens i anvendelsen af regnskabs- og revisionsstandar-

der.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. dialogen med tredjelande blev senest forelagt Folketingets Europaud-

valg med henblik på orientering den 29. juni 2007 forud for rådsmødet (ECOFIN)

den 10. juli 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støtter man bestræbelserne på at styrke det internationale samar-

bejde på det økonomiske og finansielle område, ikke mindst i forhold til det trans-

atlantiske samarbejde mellem EU og USA.

På det økonomiske og finansielle område lægges stor vægt på nedbrydelse af han-

dels- og investeringsmæssige barrierer samt konvergens i reguleringen af markedet

for finansielle tjenesteydelser.

Andre landes holdninger

Der vurderes at være bred opbakning til dialogen med tredjelande på det finansiel-

le område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8a:

Resumé:

Clearing og afvikling

På det kommende rådsmøde (ECOFIN) ventes en vedtagelse af rådskonklusioner vedrørende

clearing og afvikling af værdipapirer. Konklusionerne giver en status for de igangværende initiati-

ver og opfordrer til fortsat fremdrift, således at målet om en effektiv infrastruktur på det europæi-

ske værdipapirmarked opnås. De igangværende initiativer er: markedsdeltagernes "Code of Con-

duct" underskrevet i november 2006, forslaget om en tekniske fælles platform TARGET2-

Securities, fjernelse af de såkaldte Giovannini-barrierer på det legale og skattemæssige område,

forslag fra ESCB/CESR

om EU-standarder for værdipapirafviklingssystemer.

Baggrund

Clearing og afvikling

er de processer, der er nødvendige for at handle og overføre et

værdipapir fra sælger til køber. Kommissionen vurderer, at de senere års internatio-

nalisering har skabt et øget behov for, at værdipapirer kan handles sikkert og effek-

tivt, herunder omkostningseffektivt, på tværs af grænserne, jf. Kommissionens med-

delelser fra maj 2002 og maj 2004 (Kom (2004) 312)

Forskelle i lokale markeder og lovgivning besværliggør og fordyrer den grænseover-

skridende clearing og afvikling af værdipapirhandler. I meddelelserne peges særligt

på:

Manglende mulighed for at vælge, hvor man vil udstede eller opbevare sine

værdipapirer

Væsentlige omkostninger ved grænseoverskridende clearing og afvikling

Manglende mulighed for i praksis at tilbyde clearing og afvikling over græn-

serne

Manglende rammer for grænseoverskridende tilsyn/overvågning

Konkurrencemæssige skævheder på grund af særlige krav til eller fordele

for visse udbydere af clearing- og afviklingsydelser

Vanskeligheder ved udstedelse og opbevaring af værdipapirer mere end et

sted som følge af visse skattetekniske og selskabsretlige forskelligheder

Retlig usikkerhed som følge af forskelle i medlemsstaternes lovgivning ved-

rørende rettigheder over værdipapirer i forbindelse med grænseoverskri-

dende clearing og afvikling

Indholdet i Kommissionens meddelelser er blandt andet baseret på konklusionerne

fra to rapporter, der er udarbejdet af en af Kommissionen nedsat rådgivningsgruppe,

Giovannini-gruppen. Rapporterne peger på i alt 15 barrierer – de såkaldte Giovanni-

ESCB/CESR er forkortelser for henholdsvis European System of Central Banks og Committee of European Securities

Afviklingen omfatter selve udvekslingen af penge og værdipapirer. Herefter er transaktionen endelig.

Meddelelsen vedrører alene clearing og afvikling af værdipapirer og afledte finansielle instrumenter baseret på værdipapirer og

Regulators.

dækker altså ikke valuta-/pengeafvikling, udover den pengeafvikling, der skal ske i forbindelse med køb/salg af værdipapirer og

værdipapirderivater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

barrierer - for et mere effektivt og billigt grænseoverskridende marked for værdipapi-

rer i EU, som er inddelt i tre kategorier: de markedsmæssige, de legale og de skatte-

mæssige barrierer. De iværksatte tiltag, der uddybes nedenfor, sigter alle på at fjerne

eller reducere effekten af disse barrierer.

Indhold

I udkastet til rådskonklusioner følges op på de fire overordnede tiltag, der er

iværksat med henblik på at reducere fragmenteringen af værdipapirmarkedet i EU.

Det gælder:

Code of Concuct

Target2 Securities

Lovgivnings- og skattemæssige Giovanni-barrierer

ESCB/CESR standarder

De fire emner uddybes nedenfor.

Code of Conduct

Kommissær McCreevy opfordrede i 2006 markedsdeltagerne på det europæiske ka-

pitalmarked til at implementere en ”code of conduct”. Dette ledte til at interesseor-

ganisationerne for henholdsvis de europæiske børser, de centrale clearingmodpar-

ter og værdipapircentraler – FESE, EACH, og ECSDA – den 7. november 2006

vedtog en "European Code of Conduct for Clearing and Settlement" som også

Kommissæren underskrev.

Kodeksen træder i kraft i 3. etaper, hvoraf de to første etaper er trådt i kraft:



Foranstaltninger til gennemførelse af større prisgennemsigtighed (inden

udgangen af 2006)



Enighed om fremgangsmåden i forbindelse med og betingelserne for en ef-

fektiv adgang til børser og afviklingssystemer på en fair, gennemsigtig og

ikke-diskriminerende basis med henblik på at understøtte samspillet mel-

lem systemerne (inden 30. juni 2007).



Adskillelse af bogføring for de væsentligste clearing- henholdsvis afvik-

lingsydelser (inden 30. december 2007).



Adskillelse af betaling for de enkelte ydelser og aktiviteter (inden 30. de-

cember 2007).

Der vurderes at være generel tilfredshed med implementeringen af de to første

etaper af Code of Conduct i Kommissionen, i ECB og blandt andre involverede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I udkastet til rådskonklusioner velkommes de positive resultater, der er opnået

som følge af den hidtidige implementering af Code of Conduct. Det understreges,

at der fortsat skal være en tæt overvågning af implementeringen af kodeksen.

Target 2 securities (T2S)

I dag sker clearing og afvikling af værdipapirer hovedsagelig i de lande, hvor vær-

dipapirerne er udstedt. Den værdipapircentral, hvorigennem værdipapirerne er

udstedt, fungerer typisk også som clearingcentral i forbindelse med afviklingen.

Dette er for eksempel tilfældet for de danske værdipapirer, der er udstedt igennem

Værdipapircentralen A/S (VP).

Den Europæiske Centralbank (ECB) meddelte i oktober 2006, at Eurosystemet,

d.v.s. de europæiske centralbanker i euro-området, arbejder på at etablere et fælles

system til afvikling af værdipapirer denomineret i euro, det såkaldte TARGET2

securities (T2S). Af rådskonklusionerne fra ECOFIN i februar 2007 fremgår, at

det er hensigten på længere sigt, at der også skal kunne afvikles i andre valutaer

end euro på den tekniske platform.

I rådskonklusionerne påskønner Rådet, at ECB har haft en offentlig høring om

principperne og hensigten med T2S. Rådet ønsker at blive holdt informeret før

yderligere beslutninger om projektet vedtages, hvilket forventes at blive i foråret

2008.

Lovgivnings- og skattemæssige Giovannini-barrierer

Kommissionen har nedsat to grupper, der skal adressere løsningsmuligheder i

forhold til henholdsvis de lovgivningsmæssige barrierer (Legal Certainty Group,

LCG) og de skattetekniske barrierer (FISCO), som er nævnt i Giovannini-

rapporterne. FISCO forventes inden længe at præsentere en rapport, medens en

rapport fra LCG tidligst ventes i foråret 2008.

Rådskonklusionerne peger på vigtigheden af at fjerne lovgivningsmæssige og fi-

skale barrierer og efterlyser omgående forslag til konkrete tiltag fra de to arbejds-

grupper samt en tæt overvågning af implementeringen af vedtagne forslag.

ESCB/CESR standarder

ESCB og CESR har udviklet forslag til europæiske standarder for værdipapirhan-

del bl.a. for at øge sikkerheden i grænseoverskridende handel med værdipapirer.

I udkastet til rådskonklusioner påpeges at sikkerheden ved clearing og afvikling af

værdipapirer skal være til stede og at standarder og andre handlinger vil kunne

udgøre et supplement til den vedtagne Code of Conduct. Financial Services

Committee (FSC) pålægges at intensivere arbejdet med standardernes juridiske

grundlag og anvendelsesområde med skyldig hensyntagen til ligelige vilkår for

markedsdeltagerne. FSC skal afrapportere til Rådet i det tidlige forår 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ved rådskonklusioner afgør Europa-Parlamentet, om det ønsker at afgive udtalelse.

Gældende dansk ret

Udkastet til rådskonklusioner er en opfølgning på den fortsatte udvikling af tidligere

præsenterede initiativer og vil ikke i sig selv påvirke dansk ret.

Den endelige implementering af Code of Conduct, TARGET2 Securities samt

ESCB/CESR standarderne forventes ikke at få betydning for dansk ret. Derimod

kan det ventes, at fjernelse af nogle af de øvrige Giovannini-barrierer kan nødven-

diggøre ændringer i dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsmæssige konsekvenser. Men de præ-

senterede tiltag har til formål at øge konkurrencen, effektiviteten og sikkerheden ved

værdipapirhandel i EU.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. indførelsen af Code of Conduct blev forelagt Folketingets Europaud-

valg mhp. på orientering den 24. november 2006 forud for rådsmødet (ECOFIN)

den 28. november 2006. Den vedtagne Code of Conduct og TARGET2 Securities

har været forelagt for Folketingets Europaudvalg, senest med henblik på oriente-

ring den 23. februar 2007 forud for rådsmødet (ECOFIN) den 27. februar 2007.

Finansministeren har endvidere besvaret Folketingets Europaudvalgs spørgsmål

2787 økofin svar på spørgsmål 1 den 15. marts 2007. Europaudvalget og Finans-

udvalget 2753 – økofin – Bilag 1. FIU alm. Del – Bilag 210.

Holdning

Dansk holdning

Danmark har ikke bemærkninger til

kodeksen

og kan tiltræde, at processen følges

nøje. Danmark lægger vægt på, at

Target2Secutities

ikke diskriminerer ikke-

eurolandene. Danmark er enig i, at arbejdet med nedbrydningen af

Giovannini-

barriererne

skal prioriteres. Danmark er enig med Kommissionen og ECB i, at det vil

være en fordel at implementere

ESCB/CESR standarder.

Rådskonklusionerne kan støttes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdninger

Det forventes, at alle lande vil kunne støtte rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8b:

Finansiel stabilitet i EU

Kommer snarest.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9:

Kommissionens direktivforslag om forlængelse af

ordninger om nedsat moms for de nye medlemslan-

Resumé

Kommissionen har fremsat et direktivforslag om at forlænge nogle af de nye medlemsstaters und-

tagelser fra momsdirektivets regler om nedsatte momssatser. Forlængelsen foreslås frem til og med

31. december 2010. Kommissionen vil senere fremsætte forslag til revision af momsdirektivets

regler om nedsatte momssatser med henblik på ikrafttræden 1. januar 2011.

KOM(2007)381

Baggrund

Kommissionen har den 5. juli 2007 fremlagt en Meddelelse til Rådet og Europa-

Parlamentet om nedsatte momssatser, KOM (2007) 380. I Meddelelsen gennem-

går Kommissionen en undersøgelse af virkningerne af nedsatte momssatser, som

er foretaget af en uafhængig økonomisk ”tænketank”. Kommissionen fremlægger

også sine foreløbige overvejelser om undersøgelsen og lægger op til en generel

europæisk debat om nedsatte momssatser. Hensigten er efterfølgende at udarbej-

de og fremsætte et forslag til revision af momsdirektivets regler om nedsatte

momssatser med henblik på, at dette kan træde i kraft 1. januar 2011. Ikrafttrædel-

sesdatoen skal ses i lyset af, at med udgangen af 2010 udløber dels en forsøgsord-

ning, hvor landene har kunnet vælge at indføre nedsat moms på arbejdskraftinten-

sive ydelser, dels en regel om, at landenes normalsats for moms skal være mindst

15 pct.

Flere af de nye medlemslandes undtagelser fra momsdirektivets regler om nedsat-

te momssatser, der blev forhandlet i forbindelse med tiltrædelsestraktaterne, udlø-

ber i 2007 og 2008. Kommissionen har fremsat forslag om at forlænge nogle af

disse undtagelser frem til 2011, ligesom de gamle medlemslande fortsat har undta-

gelser. De gamle medlemslandes undtagelser løber formelt indtil det ”endelige

momssystem” træder i kraft, hvilket i praksis betyder, at undtagelserne ikke er

tidsbegrænsede, da der ikke synes at være udsigt til en vedtagelse af det ”endelige

momssystem”. De undtagelser, Kommissionen foreslår forlænget, angår områder

med nedsat moms, som Kommissionen venter vil stå centralt i den kommende

generelle debat i Rådet.

Indhold

De foreslåede forlængelser frem til og med 31. december 2010 vedrører mulighed

for at anvende



nedsat sats (ned til 5 pct. for Cypern, 7 pct. for Polen og 8,5 pct. for Slove-

nien) for restauranter

nedsat moms (ned til 5 pct. for Tjekkiet og Slovenien samt 7 pct. for Polen)

for boligbyggeri uden for socialpolitikken

0-sats for fødevarer (angår Cypern og Malta)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



supernedsat sats (1-4 pct.) for fødevarer (angår Polen)

0-sats for bøger (angår Polen)

0-sats for farmaceutiske produkter (angår Cypern og Malta)

Kommissionen mener, at restauranter, boligbyggeri, fødevarer, bøger og farma-

ceutiske produkter vil stå centralt i den kommende debat om nedsat moms.

Kommissionen oplyser i bemærkningerne, at den ikke har foreslået forlængelse af

Polens mulighed for at anvende en supernedsat sats på 3 pct. for varer og ydelser,

der normalt er bestemt til brug i landbrugsproduktionen. Kommissionen forkla-

rer, at det skyldes hensyn til det Indre Marked, og at Polen alligevel efter de al-

mindelige regler vil kunne anvende en nedsat sats ned til 5 pct. for disse leveran-

cer Med andre ord vil en momssats på 5 pct. forvride det indre marked mindre

end en momssats på 3 pct.. Undtagelsen udløber 30. april 2008.

Kommissionen har heller ikke foreslået en forlængelse af Estlands mulighed for at

anvende nedsat moms ned til 5 pct. for salg af tørv, briketter, kul og brænde til

fysiske personer. Kommissionen mener, at en forlængelse her vil stride mod Fæl-

lesskabets politik på energi- og miljøområdet. Ordningen er udløbet 30. juni 2007.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med henvisning til TEF, særlig artikel 93 (vedtagelse i Rådet

med enstemmighed).

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet. Det skyldes, at Fællesskabet allerede har fastsat harmoniserede regler om an-

vendelse af nedsatte momssatser, som medlemsstaternes lovgivning skal overhol-

de. Disse regler kan kun ændres af Fællesskabet.

Af de samme grunde mener også regeringen, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes hovedsageligt at have samfundsøkonomiske konsekvenser for

de medlemslande, som direkte er omfattet af forslaget, herunder lavere økono-

misk vækst som følge af skattemæssige forvridninger og øgede administrations-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omkostninger. Der kan være samfundsøkonomiske konsekvenser for øvrige lande

i det omfang, de nedsatte momssatser forvrider udenrigshandlen.

Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grundnotat er

oversendt 27. august 2007.

Holdning

Dansk holdning

Danmark søger traditionelt at modarbejde øgede muligheder for at anvende ned-

satte momssatser i EU, fordi nedsat moms giver økonomiske tab i relation til såvel

økonomisk som administrativ effektivitet.

Spørgsmålet om forlængelse af de nye medlemsstaters overgangsordninger for

nedsat moms blev bl.a. drøftet på ECOFIN-mødet den 24. januar 2006, men en

forlængelse blev ikke en del af den aftale, der blev indgået om nedsat moms på

mødet. Alligevel fremsætter Kommissionen forslag herom.

Danmark er endvidere skeptisk over for Kommissionens forslag, fordi forslaget

foregriber resultatet af Rådets drøftelser og Kommissionens kommende direktiv-

forslag om momssatser. Desuden medfører forslaget forvridninger på det Indre

Marked, idet forslaget forlænger en række undtagelser vedrørende 0-satser og su-

pernedsatte momssatser på områder (fødevarer, medicin og bøger), som ellers

ville løbe ud, og hvor alle medlemsstater i dag kan anvende ”almindelig” nedsat

moms (ned til 5 pct.).

Andre landes holdninger

På et møde i Rådets arbejdsgruppe den 6. september 2007 udtrykte et stort flertal

støtte til forslaget.