Europaudvalget 2007-08 (1. samling)
2822 - økofin Bilag 4
Offentligt
22. oktober 2007
6. kontor, MIJ
Referat af rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007
Dagsordenspunkt:
Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud
vedr. Tjekkiet
Rådet vedtog en henstilling til Tjekkiet under Traktatens artikel 104.7, om korrek-
tion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2008. Henstillingen følger
op på Rådets beslutning under artikel 104.8 fra 10. juli 2007 om, at Tjekkiets fi-
nanspolitiske tiltag til opfyldelse af Rådets oprindelige henstilling fra juli 2004, har
været utilstrækkelige.
Dagsordenspunkt:
Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud
vedr. Storbritannien
Rådet traf en beslutning under Traktatens artikel 104.12, som ophæver Rådets
tidligere beslutninger om eksistens af uforholdsmæssigt store underskud i Storbri-
tannien. Storbritannien havde i finansåret 2006/2007 et underskud på de offen-
tlige budgetter på under 3 pct. af BNP og budgetforbedringerne vurderes at være
holdbare.
Dagsordenspunkt:
Offentlige finanser i EU –
Vækstpagtens forebyggende del
Stabilitets-
og
Rådet havde en drøftelse af Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del og
mulighederne for yderligere styrkelser af denne. Rådet vedtog konklusioner herom
(jf.
vedlagte bilag).
I konklusionerne fremhæves det bl.a. at de medlemslande, som
endnu ikke opfylder sine mellemfristede målsætninger for de offentlige finanser
(MTO), bør fremskynde konsolideringen af de offentlige finanser ved, herunder
reducere offentlige budgetunderskud og gældskvoter. Endvidere bør
medlemslandene arbejde videre med holdbarhedsbaserede mellemfristede målsæt-
ninger.
Dagsordenspunkt:
Kvalitet af de offentlige finanser – modernisering af
den offentlige sektor
Rådet vedtog rådskonklusioner (jf.
vedlagte bilag),
som følger op på drøftelsen af
sagen på det uformelle rådsmøde (ECOFIN) i september 2007. Rådskonklusion-
erne betoner bl.a. vigtigheden af moderne offentlige administrationer mhp. at
styrke kvaliteten af de offentlige finanser. Rådet ventes at vende tilbage til sagen i
løbet af foråret 2008, mhp. på en drøftelse af effektiviteten af de offentlige udg-
ifter til konkrete formål, herunder uddannelse, forskning og udvikling.