PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (1. samling)
2826 - Miljø Bilag 1
Offentligt

MILJØMINISTERIET

EU-koordinationen

17. oktober 2007

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Rådsmøde (miljø) den 30. oktober 2007

Klimaforandring: Forberedelse af COP 13 den 3-14. december

Rådskonklusioner

Vandmangel og tørke

Rådskonklusioner

EU’s bæredygtighedsstrategi: Fremskridtsrapport

Politisk drøftelse

DOKUMENT IKKE MODTAGET

Forslag til direktiv om brændstofkvalitet

Politisk drøftelse

Forslag vedr. midlertidigt forbud af to GMO-majs: MON 810 + T25

Vedtagelse

Side 16

Side 2

Side 7

Side 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 1.

Forslag til Rådets konklusioner vedr. forberedelsen af den 13. partskonference under

klimakonventionen på Bali 3.-14. december 2007

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

Nyt notat

Resume

Konklusionerne er baseret på beslutningen på DER’s forårstopmøde i 2007 som et led i at kunne

vise lederskab i klimaspørgsmålet. Målet er at undgå klimaforandringer der overstiger 2 grader

Celsius sammenlignet med førindustrielt niveau. Bekymring for de videnskabelige beviser om

negative effekter af klimaforandringer, men at IPCC viser at handling er teknisk og økonomisk

muligt og at udskydelse af handling vil være skadelig og omkostningsfuldt. De globale udledninger

bør toppe inden for 10- 15 år og herefter reduceres til 50 % i forholde til 1990. UNFCCC er det

rette forum for at sikre dette. For at sikre effektiv handling mod klimaforandringer skal FN

klimakonferencen på Bali til december vedtage et mandat for en ny omfattende klimaaftale, der

inkluderer alle lande og som skal falde på plads inden 2009. Som led i en global aftale skal de

udviklede lande fortsat viser lederskab ved at påtage sige strengere obligatoriske absolutte

forpligtelser sammenlignet med Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode. Udviklingslandenes

indsats skal styrkes og befordres af positive incitamenter Derudover skal en ny aftale medføre et

styrket globalt carbonmarked, og herigennem øget finansiering til klimatiltag og

teknologiudvikling, øget indsats for tilpasning til klimaforandringer, omfatte reduktion af

emissioner fra afskovning samt sikre at de hastigt voksende emissioner fra skibs- og luftfart bliver

håndteret.

1. Status

Det portugisiske formandskab har fremlagt et udkast til Rådskonklusioner for klimaområdet, der

omhandler forberedelse af den 13. partskonference under UNFCCC klimakonventionen og det 3.

møde mellem Kyoto-protokollens parter (CMP3) på Bali 3.-14. december 2007.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslaget til konklusioner er sat på dagsordenen for Rådsmøde(miljø) den 30. oktober 2007 med

henblik på vedtagelse.

2. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er, at forberede Fællesskabets deltagelse i COP13 og CMP3 på

Bali d. 3.-14. december 2007.

Indholdet af udkastet til Rådskonklusioner kan opsummeres som følger:



Rådet henviser til rådskonklusionerne fra foråret 2007, hvor der findes en oversigt over de

centrale elementer i en effektiv og ambitiøs aftale efter 2012, der baseres på FN’s

klimakonvention og Kyoto-protokollen. Målet er at begrænse den globale opvarmning til ikke

mere end 2 °C over pre-industrielt niveau. Samtidig understreger Rådet EU’s stærke ønske om

at spille en ledende rolle i den internationale klimaindsats.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Rådet udtrykker stærk bekymring i forhold til de nyeste videnskabelige beviser for de negative

effekter af klimaforandringerne, der bekræftes af FN’s klimapanels (IPCC) seneste rapporter.

IPCC demonstrerer tydeligere end tidligere, at klimaforandringerne har potentialet til seriøst at

skade miljøet og den globale økonomi. Samtidig understreger Rådet, at IPCC konkluderer, at

det er både økonomisk og teknisk muligt at undgå farlige klimaforandringer, men at muligheden

for at gøre noget mod klimaforandringerne mindskes og at en udskydelse af handling kan være

farlig og forbundet med meget høje omkostninger.

Rådet lægger vægt på, at IPCC demonstrerer, at de globale drivhusgasudledninger skal toppe

inden for de næste 10 til 15 år efterfulgt af en markant reduktion af udledningen af

drivhusgasser på mindst 50 % i 2050 i forhold til 1990 for at begrænse den globale opvarmning

til 2° C.

Rådet understreger, at UNFCCC er det rette multilaterale forum for at udforme en global og

ambitiøs klimaaftale. Samtidig byder Rådet en række supplerende og støttende initiativer til

UNFCCC processen velkommen, som FN’s generalsekretærs højniveau møde i New York (24.

september), G-8 initiativer inkluderende G-8+5/Gleneagles, og USA’s Major Economies

meeting (27.-28. september) samt det forberedende ministermøde i Bogor om

hovedbyggestenene i en global og ambitiøs post2012 aftale.

For at få en effektivt respons på klimaforandringerne betoner Rådet, at det er nødvendigt, at

COP13 på Bali til december engagerer alle parter i en omfattende forhandlingsproces, der

inkluderer både konventions- og Kyoto-sporet med henblik på at nå en global og ambitiøs

post2012 aftale i 2009. Med udgangspunkt i konklusionerne fra Rådets forårstopmøde 2007,

lægger Rådet vægt på at den forhandlingsproces, der måtte nås til enighed om at etablere på

Bali, baseres på en fælles vision og udvikling af centrale byggesten, der bl.a. inkluderer styrkede

absolutte emissions reduktioner for de udviklede lande og yderligere rimelige og effektive

bidrag fra andre lande samt tværgående elementer som investeringer og finansiering og en

køreplan, der sigter mod en global aftale i 2009.

Rådet lægger vægt på, at de udviklede lande fortsat viser lederskab ved at påtage sige strengere

obligatoriske absolutte forpligtelser som led i en global aftale sammenlignet med Kyoto-

protokollens første forpligtelsesperiode. Rådet påpeger, at IPCC’s laveste stabiliseringsniveau

kræver, at gruppen af udviklede lande reducerer deres emissioner med 25-40 % under 1990

niveau i 2020, hvilket er i overensstemmelse med EU's forslag om, at de udviklede lande

kollektivt skal reducere deres udledning med 30 % i 2020 i forhold til 1990. Samtidig

understreger Rådet, at det videre arbejde i Ad Hoc arbejdsgruppen for Annex I parter under

Kyoto-protokollen (AWG) skal sigte mod dette indsatsniveau.

Rådet understreger, at de enkelte landes indsats skal være differentieret og skal tage højde for

landenes udviklingsniveau og evne til at reducere udledningen af drivhusgasser.

Udviklingslandenes indsats skal styrkes og befordres af positive incitamenter, bl.a. gennem

styrkelse af det globale carbon marked.

Rådet lægger vægt på, at det globale carbon marked er fundamentet for at sikre tilstrækkelige

investeringer i klimavenlig teknologi. Det er vigtigt, at videreudvikle de fleksible mekanismer i

en fremtidig aftale og koble forskellige kvotehandelssystemer. En styrkelse af de fleksible



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mekanismer kan bidrage til at de mest udviklede udviklingslande bidrager yderligere. Samtidig

understreges det, at udvikling af CDM kan øge investeringerne i de mindst udviklede lande.



Rådet lægger vægt på at carbon markedet skal suppleres med specifik offentlige og privat støtte

til at udvikle, demonstrere og udbrede avanceret klimavenlig teknologi, og at yderligere

finansieringsinstrumenter og mekanismer er nødvendige i den forbindelse. Rådet erkender det

store behov for at øge de globale investeringer i klimavenlig teknologi, og at det er specielt

nødvendigt at sikre, at udviklingslandenes økonomiske vækst afkobles fra udledningen af

drivhusgasser. Rådet understreger, at der er behov for yderligere internationalt samarbejde i

forskning, udvikling og demonstration af nye teknologier og en indsats for at udbrede

eksisterende teknologi.

Rådet understreger bl.a. på baggrund af en UNFCCC rapport, der analyserer eksisterende og

potentielle investeringer og finansieringsstrømme på klimaområdet, nødvendigheden af at

opskalere investeringer og finansieringsstrømme. Rådet lægger vægt på vigtigheden af at skabe

det rette investeringsmiljø for at tiltrække offentlig og privat finansiering til at udbrede

klimavenlige teknologier på nationalt, regionalt og internationalt niveau.

Rådet byder kommissionens grønbog “Adapting to climate change in Europe - options for EU

action” velkommen. Rådet bekræfter, at tilpasning skal være en integreret del af alle

beslutningsprocesser og lægger vægt på, at der er behov for yderligere finansiering og nye

initiativer. Mens konkrete tilpasningsinitiativer primært ofte er i hænderne på den private sektor,

nationale regeringer og udviklingssamarbejdsparter, er der et potentiale for, at UNFCCC kan

styrke dets rolle som katalysator. Rådet lægger vægt på, at en post-2012 aftale skal bygge på

den igangværende proces. Rådet understreger vigtigheden af at gøre Tilpasningsfonden

operationel så hurtigt som muligt for at støtte konkrete tilpasningsprojekter og programmer.

Rådet lægger vægt på at da udledninger fra afskovning i udviklingslande udgør omkring 20 %

af de globale CO2 udledninger, er det nødvendigt med konkrete politikker og tiltag som en del

af en global og ambitiøs post2012 aftale, for at reducere disse udledninger og vende udviklingen

inden for de næste to til tre årtier. På Bali ses der frem til en beslutning som fremmer

pilotprojekter, identifikation af behovet for yderligere arbejde med metodologi og en proces til

at undersøge mulighederne for at inkludere reduktioner fra afskovning i en samlet post 2012

aftale.

Rådet er bekymret over, at emissioner fra international luftfart og skibstrafik repræsenterer en af

de hurtigst voksende kilder til udledning af drivhusgasser. Derfor er det nødvendig med en

global løsning på dette globale problem. Set i lyset af UNFCCC’s førende rolle på

klimaområdet skal samarbejdet mellem UNFCCC, the International Maritime Organisation

(IMO) og the International Civil Aviation Organisation (ICAO) revurderes for at sikre fælles

internationale mål i det internationale samfund.



3. Nærhedsprincippet

En vurdering er nærhedsprincippet er ikke relevant.

4. Konsekvenser for Danmark

Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark, men gennemførelse af såvel

nationale som EU foranledigede tiltag til opfyldelse af de forpligtelser der måtte flyde af et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommende globalt klimaregime efter 2012 må forventes at have betydelige konsekvenser. Disse vil

blive vurderet i takt med at forslag herom fremlægges.

5. Høring

Sagen blev drøftet i EU Specialudvalget for miljø den 10. oktober 2007, hvilket gav anledning til

følgende bemærkninger:

Greenpeace spurgte hvorfor det jf. den kommenterede dagsorden alene var udviklingslandene, der

skulle afkoble deres økonomiske vækst fra en vækst i udledning af drivhusgasser og ønskede

endvidere oplyst, hvor Danmark agtede at lægge sig i det af IPCC opstillede indikative

reduktionsinterval på 25 -40 % for 2020, samt endelig om regeringen vil arbejde for, at markedet

bidrager til, at fremtidige energiinvesteringer falder på de mest klimavenlige teknologier.

Det Økologiske Råd (DØR) savnede en dansk tilkendegivelse af behovet for at gøre op med en

række af de uhensigtsmæssige mekanismer i det eksisterende kvotedirektiv. DØR fandt, at Danmark

bør markere sig som modstander af gratis kvotefordeling. DØR fandt endvidere, at Danmark bør

tilkendegive at EU´s ensidige reduktionsmålsætning på 20 % bør hæves til 30% med mulighed for

at gå op på 40% som led i en global aftale.

WWF fandt at Danmark bør gå efter et mere ambitiøst stabiliseringsscenarium end det IPCC

foreskriver og vi bør i højere grad arbejde for andre finansierings- investeringsforanledigende

mekanismer end blot kvotedirektivet. Danmark bør gå ind for at der afsættes flere globale midler til

udviklingslandenes klimaindsats. WWF understregede, at der bør være tale om additionelle midler,

og ikke blot omfordelinger af eksisterende bistandsmidler. Endelig understregede WWF at det er

underligt, at det ikke præciseres i den danske holdning, at vi står fast på 2 graders målsætningen.

Noah udtrykte bekymring for koblingen af EU´s kvotehandelssystem til andre kvotesystemer, fordi

man forudså at det ville blive vanskeligt at fastsætte et tilstrækkeligt stramt loft. Noah fandt

endvidere at 10 % biofuel målsætningen bør droppes – alternativt at import af biofuel burde

forbydes fordi EU ikke vil være i stand til at kontrollere om den er fremstillet bæredygtigt.

Danmarks Rederiforening tilkendegav, at søfartssektoren er indstillet på at levere sit bidrag til at

begrænse CO2 udledningerne men at dette bør ske uden at der skabes ulige konkurrencevilkår.

LO spurgte til hvordan man agtede inddrage syd NGOér i Bali konferencen herunder fagforeninger.

Oliebranchens fællesrepræsentation understregede at også en CO2 regulering af raffinaderi sektoren

skal sikre opretholdelse af ensartede konkurrencevilkår.

Danmarks Naturfredningsforening tilkendegav at man støttede et krav om fuld auktionering ved en

kommende revision af kvotedirektivet.

Greenpeace efterlyste seriøse tal fra søfartserhvervet vedr. sektorens CO2 udledning og tilkendegav

i øvrigt at man støttede klart op om den 30 % reduktions målsætning, som DER har besluttet.

6. Forhandlingssituationen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådskonklusioner skal diskuteres og vedtages på mødet i Rådet(miljø) den 30. oktober 2007. Da

konklusionerne grundlæggende baserer sig på rådskonklusionerne fra forårstopmødet 2007 er der på

forhånd en høj grad af enighed om konklusionerne.

7. Dansk holdning

Regeringen er generelt enig i konklusionernes udmeldinger, som bygger på tidligere udmeldinger

fra Rådet og DER.

Regeringen deler konklusionsudkastets bekymring for de negative effekter af klimaforandringerne

som IPCC bekræfter og finder det derfor vigtigt, at Annex 1 landene som gruppe bliver klar til at

opnå enighed om et indikativt reduktionsinterval som retningsgivende for deres indsats i perioden

efter 2012. Dette vil være et afgørende led i en beslutning på COP13 om etablering af en global

forhandlingsproces med henblik på i 2009 at lande en ny klimaaftale.

Regeringen finder det særligt vigtigt, at EU aktivt understreger, at UNFCCC er det rette forum for

at udforme en global og ambitiøs klimaaftale for perioden efter 2012.

Regeringen finder det særligt vigtigt, at EU aktivt arbejder for, at der på COP13/CMP3 skabes

enighed om en samlet forhandlingsproces, der engagerer alle parter. Samtidig lægges der vægt på,

at der etableres et mandat/ køreplan med henblik på global enighed om en ny klimaaftale på COP

15 i 2009 i København for perioden efter 2012.

Regeringen er enig i at udviklingen af et globalt carbon marked, ved at koble EU’s

kvotehandelssystem til andre handelssystemer og at styrke de fleksible mekanismer, er afgørende

for at fremme de nødvendige investeringer i klimavenlig teknologi. Regeringen er enig i, at der er

behov for at supplere carbon markedet via offentlig støtte til at skabe incitamenter til yderligere

private investeringer til at fremme og udbrede både eksisterende og nye klimavenlige teknologier.

Regeringen finder det vigtigt, at Rådet sætter fokus på at øge finansiering og tiltag i relation til

tilpasning til klimaforandringer og søger at sikre en snarlig operationalisering af Tilpasningsfonden.

I forhold til udledning fra skib og fly er det Regeringens holdning, at der skal etableres en bindende

regulering for udledning af drivhusgasser fra skibs- og luftfart, der effektivt bidrager til at reducere

den globale udledning, og som samtidigt sikrer ensartet konkurrencevilkår. Der er behov for at

fremme samarbejdet mellem klimakonventionen og hhv. den internationale luftfartsorganisation

(ICAO) og den internationale maritime organisation (IMO) for herigennem at kunne tilvejebringe

bidrag fra luft- og skibstrafikken til den globale klimapolitiske indsats. Regulering af de to sektorers

udledning af drivhusgasser bør således som første prioritet udvikles og fastlægges i IMO hhv.

ICAO. Viser det sig indenfor en ansvarlig tidshorisont i forhold til klimakonferencen i København i

2009 ikke muligt at blive enige i IMO og ICAO om ambitiøse bindende mål for hhv. fly og skibes

drivhusgasudslip, vil Danmark arbejde for at sikre, at udslip fra luft- og skibsfart håndteres i en

post-2012 klimaaftale og/eller i forbindelse med EU baserede initiativer.

Regeringen er enig i, at en global post 2012 aftale skal inkludere reduktion af udledningerne fra

afskovning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 2.

Kommissionens meddelelse om vandmangel og tørke i den europæiske union

COM(2007) 414 final

- Rådskonklusioner

Nyt notat

Resumé

Tørke og vandmangel er et betydende problem i EU især i de sydlige dele af fællesskabet. I

Kommissionens meddelelse præsenteres en række initiativer og forslag til handling på europæisk

og nationalt niveau. Der er i hovedsagen tale om initiativer som allerede er eller vil blive

gennemført i Danmark (eksempelvis implementering af vandrammedirektivet), eller forslag af en

ikke-bindende art (eksempelvis at medlemslandene skal arbejde for at fremme en bestemt

udvikling). De initiativer, der skal iværksættes på europæisk plan, vedrører tilpasninger af

eksisterende støtte- og forskningsprogrammer mhp. at muliggøre en øget indsats vedr. tørke og

vandmangel. En samtænkning af forskellige politikområder med henblik at sikre en bedre

koordinering og samspil, samt initiativer der skal sikre et bedre overblik over problemernes omfang

på europæisk plan.

Kommissionens meddelelse og formandskabets forslag til rådskonklusioner vurderes at være

neutrale i forhold til det danske beskyttelsesniveau

1. Status

Kommissionen sendte den 20. juli 2007 ovennævnte meddelelse til Rådet.

Europaparlamentet har ikke behandlet meddelelsen

Meddelelsen drøftedes på det uformelle rådsmøde den 31. august – 1. september.

Det portugisiske formandskab har sat tørke og vandmangel på dagsordenen med henblik på

vedtagelse af rådskonklusioner på rådsmødet 30. oktober.

2. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse

Baggrund

Vandmangel og tørke

udgør et betydeligt problem i EU.

Fra 2000 til 2006 blev 15 % af EU’s areal og 17 % af EU’s befolkning ramt af tørke. Og tørke

forekommer i stigende udstrækning. Det areal som påvirkes af tørke i EU er steget med næsten 20

% fra 1976 til 2006. Den meget omfattende tørke i 2003 påvirkede en tredjedel af EU’s areal og 100

mio. mennesker, og det anslås at omkostningerne ved denne tørke udgjorde mindst 8,7 mia. €.

Begrebet ”tørke” betyder en midlertidig reduktion i mængden af tilgængeligt vand på grund en reduktion i nedbør.

”Vandmangel” betyder, at behovet for vand overskrider den vandmængde, som kan udnyttes på et bæredygtigt

grundlag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12 % af EU’s befolkning og 19 % af EU’s areal er påvirket af vandmangel, og det vurderes at

omfanget er stigende.

Klimaændringer forventes at medføre, at problemerne med vandmangel og tørke forværres.

I Kommissionens meddelelse præsenteres en vifte af mulige tiltag på europæisk og nationalt niveau

med henblik på at imødekomme disse udfordringer.

Den anvendte nummerering i det følgende svarer til nummereringen i Kommissionens meddelelse.

Pkt. 2.1 Økonomiske instrumenter

Nationalt

Inden 2010 skal prisen på vand indeholde en passende tilskyndelse for forbrugerne til at anvende

vandressourcerne effektivt, og prisen skal samtidig afspejle ”forbrugeren betaler”-princippet,

således at alle brugere af vand bidrager til at de økonomiske og miljømæssige omkostninger ved

vandforbruget dækkes, jf. vandrammedirektivets artikel 9.

Krav om måling af vandforbruget skal fremmes for alle sektorer.

Pkt. 2.2.1 Arealanvendelse

Bæredygtig vandforvaltning skal tænkes ind landbrugspolitikken

Sammenhængen mellem dyrkning af energiafgrøder (”biofuels”) og vandforbrug skal yderligere

vurderes.

Nationalt

Medlemsstaterne bør udpege afstrømningsområder med vandmangel, og for disse områder

iværksætte passende foranstaltninger med henblik på at genoprette vandbalancen, bl.a. som led i

gennemførelsen af Vandrammedirektivet.

Pkt. 2.2.2 Finansiering af effektiv vandanvendelse

Justering af eksisterende retningsliner for EU støtte til infrastrukturprojekter på vandområdet,

herunder at vurdere behovet for yderligere at fastsætte miljømæssige betingelser vedr. en effektiv

vandforvaltning som en betingelse for støtte. Endvidere skal det vurderes hvordan EU’s policy

indenfor forskellige sektorer kan bidrage til en bedre vandforvaltning.

Nationalt

Medlemsstaterne bør udvikle økonomiske incitamenter med henblik på at fremme anvendelsen af

vandeffektiv teknologi og praksis.

Pkt. 2.3.1 Bedre risikoforvaltning vedr. tørke

Støtte udveksling af information om bedste praksis og udpege metoder til tørkekortlægning. Inden

udgangen af 2008 udarbejdes anbefalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nationalt

Inden udgangen af 2009 efter behov at udarbejde risikoforvaltningsplaner vedr. tørke med henblik

på at supplere vandplanerne, i overensstemmelse med Vandrammedirektivets artikel 13, stk.5, (som

indeholder hjemmel til, at vandplanerne kan suppleres med specifikke planer vedr. bestemte

problemer).

Pkt. 2.3.2 Udvikle et europæisk tørkeobservatorium og varslingssystem

EU og nationalt

Inden ugangen af 2012 udvikles prototyper og procedurer for etablering af et operationelt europæisk

tørkeobservatorium.

Pkt. 2.3.3 Anvendelse af EU’s solidaritetsfond (EU’s fond til hurtig indsats overfor

naturkatastrofer) og den europæiske mekanisme til civil beskyttelse (EU’s samarbejdsorgan vedr.

civilforsvar)

Det skal vurderes, om der er behov for en revurdering af de kriterier, der muliggør støtte fra

solidaritetsfonden med henblik på at fonden bedre kan agere overfor tørke. Mekanismen for civil

beskyttelse skal vurdere alle muligheder for assistance i de tilfælde, hvor alvorlig tørke har

konsekvenser for den civile beskyttelse (skovbrande m.v.).

Pkt. 2.4 Udbygning af infrastruktur vedr. vandforsyning

I visse tilfælde, hvor mulighederne for vandbesparelser, økonomiske styringsmidler m.v. er fuldt

udnyttet, kan en udbygning af infrastrukturen vedr. vandforsyning komme på tale. Store

vandforsyningsprojekter, såsom opførelse af dæmninger og transport af vand over store afstande, er

underlagt EU-regulering (VVM). Alternative teknologier (afsaltning af havvand eller genbrug af

spildevand) bliver i stigende grad anset som mulige løsninger på problemer med vandmangel.

Inden udgangen af 2008 skal Kommissionen udarbejde en vurdering af alternative teknologier.

Nationalt

Medlemsstaterne skal sikre at alle uønskede bivirkninger ved infrastrukturprojekter vedr.

vandforsyning tages i betragtning, herunder forholdet til energipolitikken (eksempelvis

energiforbrug ved afsaltning af havvand).

Pkt. 2.5 Fremme af vandeffektiv teknologi og praksis

Det skal overvejes at

udarbejde standarder og eller regler for vandforbrugende indretninger (f.eks.

vandingssystemer, armaturer, toiletter m.v.)

udarbejde et nyt direktiv vedr. krav til bygningers vandforbrug

indføre en indikator vedr. vandforbrug i forbindelse med ændringerne af EMAS

reguleringen.

Forskning skal fremmes vedr. 1) tilpasning af økonomiske aktiviteter til vandmangel og tørke, 2)

vandeffektivitet, 3) beslutningsværktøjer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nationalt

Fremme af bindende krav vedr. vandforbrug og vandspild til nye bygninger og forsyningsnetværk.

Fremme af økonomiske sanktioner ved for stort vandspild.

Pkt. 2.6 Fremme af en europæisk kultur vedr. vandbesparelser

Det skal søges at gennemføre et initiativ vedr. effektiv vandanvendelse i samarbejde med dele af

erhvervslivet (”European Business Alliance on Corporate Social Responsibility”).

Opfordre til at der indføres regler vedr. vandanvendelse i nuværende og fremtidige

certificeringsordninger.

Mulighederne for at udvide eksisterende europæiske mærkningsordninger med henblik på at

fremme anvendelse af vandbesparende produkter og produkter produceret med mindre forbrug af

vand.

Nationalt

Fremme udviklingen af information, undervisningsprogrammer, rådgivningsindsats m.v. vedr.

vandanvendelse i relation til kvantitet.

Pkt. 2.7 Viden og dataindsamling

Etablering af et europæisk informationssystem vedr. vandmangel og tørke, baseret på det

eksisterende ”Water Information System for Europe” (WISE).

Fuld udnyttelse af satellitdata fra ”Global Monitoring for Environment and Security (GMES)”

systemet med henblik på vandforvaltning og planlægning.

Udarbejde en årlig europæisk status baseret på udvalgte, fælles indikatorer og data indberettet af

medlemslande og interessenter til Kommissionen eller Miljøagenturet.

Udbrede resultaterne og fremme anvendelsen af forskningsresultater vedr. vandmangel og tørke.

Fremme af forskning og teknologi vedr. vandmangel og tørke, herunder udbygning af netværk

under EU’s 7. rammeprogram for forskning.

Endvidere skal der ske en koordinering mellem det EU’s samarbejde med nabolande (European

Neighbourhood and Partnership Instrument) og EU’s støtteordning til initiativer på natur- og

miljøområdet (LIFE+).

Rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse

I formandskabets udkast til rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse fremhæves den

internationale dimension af problemerne med tørke og vandmangel bl.a. i forhold til fattigdom og

migration. Endvidere fremhæves vigtigheden af at regulere/reducere

behovet

for vand og fremme en

effektiv vandanvendelse (herunder begrænse vandtab i ledningssystemer), førend det kan overvejes

at udbygge

forsyningen

med vand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det understreges, at fuld implementering af vandrammedirektivet er afgørende for at kunne

imødegå problemerne med tørke og vandmangel, og at vandplanerne, som udarbejdes i henhold til

direktivet, skal sikre at miljømålene opnås, uden samtidigt at udelukke etableringen af nye

forsyningsmæssige tiltag, såfremt vandbesparende tiltag viser sig at være utilstrækkelige. Endvidere

bemærkes at direktivets bestemmelser vedr. prissætning af vand vil fremme en mere effektiv

vandanvendelse.

I udkastet opfordres til en fælles planlægningsmæssig tilgang mhp. at imødegå problemerne med

tørke i overensstemmelse med vandrammedirektivet, samtidig med at det bemærkes, at denne

planlægning bør ske for de berørte områder og udvikles på det mest hensigtsmæssige

(administrative) niveau.

Det vurderes, at etableringen af en platform for forskning og dataopsamling med udgangspunkt i de

eksisterende strukturer og aktiviteter i Miljøagenturet, Kommissionen m.v. vil være et vigtigt tiltag

for at fremme vidensopsamling vedr. tørke, og at denne proces kan medføre etablering af et

europæisk tørkeobservatorium.

Endelig opfordres Kommissionen til at udarbejde en opfølgende rapport i 2008 med frister for

implementeringen af de tiltag der nævnes i Kommissionens meddelelse. Det bemærkes, at

eventuelle lovgivningsmæssige initiativer skal baseres på en dybtgående konsekvensanalyse, og at

behovet for yderligere initiativer bl.a. må baseres på de erfaringer, der er opnået med

implementeringen af vandrammedirektivet samt igangværende forskningsprogrammer. På baggrund

heraf opfordres Kommissionen til yderligere at udbygge en europæisk strategi vedr. vandmangel og

tørke i 2012.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europaparlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Miljømålsloven, der udgør den væsentligste del af implementeringen af vandrammedirektivet i

dansk lovgivning, indeholder regler for vandplanlægningen. Der skal således udarbejdes vandplan

for hvert af de 4 vandistrikter der er udpeget i Danmark, som bl.a. skal indeholde bindende

miljømål, der skal gælde for vandforekomsterne. I vandplanen er det muligt at forholde sig til

eventuelle problemer med vandmangel ved at fastlægge de nødvendige miljømål der sikrer at

vandindvindingen ikke overskrider det acceptable.

Vandforsyningsloven indeholder regler vedr. indvinding af vand (system med tidsbegrænsede

tilladelser). Det er således muligt at regulere vandindvindingen i forbindelse med udstedelsen af nye

tilladelser. Gældende tilladelser kan undtagelsesvis tilbagekaldes såfremt væsentlige

samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt. Endvidere kan kommunerne pålægge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vandforsyninger indskrænke vandforbruget under hensyn til vandforekomsterne.

Kommissionens meddelelse indeholder ikke tilsagn om iværksættelse af en bestemt regulering, men

præsenterer en række muligheder for hvordan problemerne med tørke og vandmangel kan

løses/lettes, hvorved der lægges op til politisk diskussion. Der er i hovedsagen tale om initiativer

som allerede er eller vil blive gennemført i Danmark (eksempelvis implementering af

vandrammedirektivet), eller forslag af en ikke-bindende art (eksempelvis at medlemslandene skal

arbejde for at fremme en bestemt udvikling).

Til de enkelte initiativer som Kommissionen foreslår, skal gennemføres på nationalt plan, bemærkes

følgende:

- Vedr. pkt. 2.1.

Danmark har implementeret Vandrammedirektivets artikel 9. Dansk lovgivning

indeholder krav om måling af vandforbruget for alle former for vandindvinding.

- Vedr. pkt. 2.2.1.

I forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne vil der blive taget stilling til

hvilke miljømål der skal opfyldes for vandforekomsterne, herunder om der er områder med

vandmangel, hvor der skal fastsættes mål med henblik på at imødegå dette problem. Dette gælder

bl.a. for hovedstadsområdet, hvor basisanalysen i henhold til vandrammedirektivet viste en stor

kvantitativ påvirkning af forekomsterne, som resultat af den regionale vandforsyning, hvor mere

end 80 % af forekomsterne vurderes at være i risiko for ikke at kunne opnå god kvantitativ tilstand.

- Vedr. pkt. 2.2.2.

Der blev i 1998 indført en afgift på drikkevand (5 kr./m

- Vedr. pkt. 2.3.1.

Spørgsmålet om behov for risikoforvaltningsplaner vil blive vurderet i forbindelse

med udarbejdelsen af vandplanerne.

- Vedr. pkt. 2.4.

Store infrastrukturprojekter vedr. vandforsyning er underlagt regler om VVM-

vurdering.

- Vedr. pkt. 2.5.

Der er ikke i Danmark fastsat bindende krav til nye bygningers vandforbrug. I

Danmark opereres i stedet med en ordning, hvor bygninger skal energimærkes ved salg. Som led i

energimærkningen indgår en sagkyndig vurdering af bygningens vandforbrug og der udarbejdes

forslag til relevante vandbesparende foranstaltninger. Endvidere anbefales brugen af

vandbesparende installationer i bygningsreglementet, i det omfang sådanne installationer er

forenelige med de øvrige installationer. Såfremt der skal indføres sådanne bindende krav i DK, vil

det således kræve en lovændring.

Tilsvarende findes i DK ikke bindende krav til tab i forsyningsnetværk. Afgiften på drikkevand

(ledningsført vand) indeholder en økonomisk tilskyndelse til vandværkerne til at begrænse tabet i

ledningsnettet til højst 10 %. Det gennemsnitlige tab i ledningsnettet i Danmark er ca. 7 % af den

udpumpede vandmængde, hvilket er lavt i europæisk sammenhæng. Såfremt der skal gennemføres

bindende krav til tab i forsyningsnetværk, vil det således kræve en lovændring.

- Vedr. pkt. 2.6.

En række vandforsyninger gennemfører informations- og rådgivningsindsats vedr.

vandbesparelser, ligesom miljøministeriet også har støttet kampagner vedr. vandbesparelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

Kommissionen har ikke foretaget en økonomisk vurdering af meddelelsen.

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv administrative, økonomiske eller

kommunaløkonomiske konsekvenser for Danmark. Såfremt Kommissionens anbefalinger om

bindende krav til nye bygningers vandforbrug samt om krav til tab i forsyningsnetværk skal

gennemføres i dansk ret, kan det – helt afhængig af hvilke krav der fastsættes - medføre

omkostninger for bygherre og for vandforsyningerne. Disse omkostninger vil blive pålagt brugerne

over huslejen/prisen.

Beskyttelsesniveau

De foreslåede initiativer vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser for Danmark,

idet der enten er tale om initiativer som allerede er eller vil blive gennemført i Danmark

(eksempelvis implementering af vandrammedirektivet), eller forslag af en ikke-bindende art

(eksempelvis at medlemslandene skal arbejde for at fremme en bestemt udvikling f.eks. krav vedr.

vandforbrug og vandspild).

Kommissionens meddelelse vurderes at være neutral i forhold til det danske beskyttelsesniveau.

6. Høring

Et udkast til rammenotat har den 19. september 2007 været udsendt i høring i specialudvalget for

miljøspørgsmål. Ved udløbet af høringsfristen var der modtaget høringssvar fra Forbrugerrådet,

NOAH og Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA). DANVA har siden fremsendt

supplerende bemærkninger.

Forbrugerrådet har af ressourcemæssige årsager ikke mulighed for at forholde sig til

Kommissionens meddelelse. Forbrugerrådet kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget

eller for at gøre det modsatte.

NOAH foreslår, at Danmark understreger, at alle gængse muligheder for at løse tørkeramte

områders vandforsyningsproblemer skal udnyttes fuldt ud, inden man skrider til bygning af store

infrastrukturanlæg så som dæmninger samt rørledninger der overfører vand fra et vandskelsområde

til et andet. Desuden at der fastsættes kriterier for energianvendelsen i vandforsyningsøjemed -

energibesparelser, effektive pumper og brug af vedvarende energi. NOAH hilser forslag om

vedtagelse af en øvre grænse for tab af den udpumpede vandmængde velkommen, og opfordrer til,

at en sådan grænse indføres med udgangspunkt i det niveau man kan se blandt de bedste

vandforsyninger i Europa. I praksis er det muligt at nedbringe tabet til nogle få procent over en

årrække. Det gælder f.eks. for nogle af de bedste danske vandforsyninger. Noah opfordrer derfor til,

at det i den danske holdning nævnes, at "Det er desuden regeringens opfattelse, at der bør foretages

en yderligere vurdering af de nærtforbundne forbindelser mellem udvikling af biobrændstof og

vandtilgængelighed." NOAH mener dette bør strammes således, at en yderligere implementering af

forårstopmødets målsætninger på biofuel-området sættes i bero indtil der foreligger en klar

vurdering af, hvad en yderligere implementering vil betyde for de store dele af Europa der lider af

vandmangel. Såfremt vandmangel forhindrer dyrkning af afgrøder til biobrændsel i den sydlige del

af Europa vil 5,75 % og 10 % biofuel målsætningerne skulle opfyldes af andre regioner med de

problemer det vil give - herunder i Danmark, eller de tørkeramte lande vil blive tilskyndet til at

vælge energikrævende eller infrastrukturløsninger, der på anden vis vil presse natur og miljø. Noah

henviser i øvrigt til web-siden http://www.noah.dk/landbrug/landbrug150907.html.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, har tilkendegivet, at foreningen kan støtte

regeringens foreløbige generelle holdninger til EU´s udmeldinger. DANVA nævner samtidig, at

foreningen ser frem til, at (også) Danmark vil håndtere markvanding som en

"forsyningspligtydelse", således at prisen også skal indbefatte ressourceomkostninger. Dette er en

bemærkning, der har særlig relevans ift. høringsnotatets pkt. 2.1. DANVA har senere fremsendt

supplerende bemærkninger, hvoraf fremgår, at det i Danmark i mange år har været en klar national

holdning, at forsyningen af forbrugerne med drikkevand har første prioritet - forud for forbruget af

vandressource til natur og industri herunder landbrug. De gamle bagvedliggende betragtninger, der

er baseret på hensynet til dels sociale og samfundsmæssige aspekter dels bæredygtigheden i sin

bredeste forstand, holder stadigvæk. DANVA plæderer for, at denne prioritering af vandressourcen

kan genfindes i EU´s tilgang til emnet vandmangel og tørke. Kommissionens meddelelse er præget

af erfaringerne med tørke i Sydeuropa - men netop af denne grund kan det undre, at "re-use"

aspektet ikke er mere dominerende i papiret. DANVA taler i den sammenhæng absolut ikke for, at

"re-use" til hver en tid er løsningen i alle medlemslande - men netop syd på er sammenhængen til

"re-use" og Vandrammedirektivets udfordringer yderst centrale.

Sagen blev drøftet i EU Specialudvalget for miljø den 10. oktober 2007, hvilket gav anledning til

følgende bemærkninger:

Danmarks Naturfredningsforening tilkendegav tilfredshed med, at regeringen kobler de

nærtforbundne forbindelser mellem udvikling af biobrændstof og vandtilgængelighed.

WWF tilkendegav tilfredshed med, at regeringen kobler en mere hensigtsmæssig vandforvaltning

med den fælles landbrugspolitik. Foreningen stillede samtidig spørgsmålstegn ved

hensigtsmæssigheden af at være forbeholden overfor fælles krav til fx bygninger og

forsyningsnetværk.

NOAH Tilkendegav, at DK efter foreningens opfattelse bør kunne støtte fællesskabskrav om en

øvre grænse for tab i forsyningsnetværk. Foreningen uddybede endvidere sine skriftligt fremsendte

bemærkninger, idet foreningen tilkendegav, at spørgsmålet om biobrændstof bør indgå i

sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, samt at problemstillingerne omkring tørke og

vandmangel bør føre til, at EU reviderer sine målsætninger på biofuel-området.

7. Forhandlingssituationen

Meddelelsen drøftedes på det uformelle rådsmøde den 31. august – 1. september. Det portugisiske

formandskab har sat tørke og vandmangel på dagsordenen for rådsmøde den 30. oktober 2007 med

henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Generelt ventes medlemslandene at hilse Kommissionens meddelelse velkommen og der ventes at

kunne opnås enighed om rådskonklusionerne. En række – især sydeuropæiske - lande har lagt vægt

på at der i forslaget til rådskonklusioner åbnes for muligheden af opfølgende tiltag i form af

yderligere lovgivning, mens en række andre lande - især nordeuropæiske - vurderer, at den fornødne

lovgivning allerede er på plads, især i kraft af vandrammedirektivets bestemmelser.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig i, at tørke og vandmangel udgør et stort problem i en lang række EU-lande, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hilser Kommissionens meddelelse velkommen.

Regeringen kan grundlæggende støtte de initiativer og tiltag, som Kommissionen anbefaler. Det er i

den forbindelse regeringens opfattelse, at de nødvendige lovgivningsmæssige og økonomiske

redskaber til at imødegå tørke og vandmangel allerede er til stede i fx vandrammedirektivet, EU's

Solidaritetsfond og Fællesskabets ordning for civilbeskyttelse. I det omfang det i forhold til visse

områder viser sig nødvendigt, er regeringen imidlertid indstillet på at støtte yderligere tiltag, baseret

på en konkret vurdering.

Regeringen er enig i, at det er væsentligt at integrere vandrelaterede hensyn i vandrelaterede

sektorpolitikker. Det er i den forbindelse regeringens opfattelse, at det bør overvejes, i hvilken grad

den fælles landbrugspolitik og 'sundhedschecket' i 2008 kan fremme en mere hensigtsmæssig

vandforvaltning. Det er desuden regeringens opfattelse, at der bør foretages en yderligere vurdering

af de nærtforbundne forbindelser mellem udvikling af biobrændstof og vandtilgængelighed.

De nødvendige tiltag bør efter regeringens opfattelse desuden samtænkes med Kommissionens

klimatilpasningsstrategi.

Regeringen kan støtte, at mulighederne for et tørkevarslingssystem undersøges nærmere.

Regeringen finder dog, at det forud for en eventuel oprettelse af et europæisk tørkeobservatorium

bør undersøges, om opgaven mere hensigtsmæssigt kan henlægges til Det Europæiske Miljøagentur

eller andre eksisterende institutioner.

Regeringen finder, at Kommissionens forslag om at fremme bindende, nationale krav til nye

bygningers vandforbrug kræver nærmere overvejelse, idet vandforbruget vil variere alt afhængig af

udformningen af installationer, bygningsanvendelse, beboersammensætning m.v. Tilsvarende vil

forslaget om fremme af bindende, nationale krav til tab i forsyningsnetværk kræve nærmere

overvejelse, idet vandtabet i et vandforsyningsnet vil afhænge af forsyningsnettets konstruktion,

alder, lokale jordbundsforhold m.m.

Regeringen kan støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 4.

Kommissionens forslag til ændring af Rådets og Parlamentets Direktiv 98/70/EF for så vidt

angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie, dels ved indførelse af en mekanisme for

overvågning og nedsættelse af emissionerne af drivhusgasser som følge af brug af

brændstoffer til vejtransport, om ændring af Rådets Direktiv 1999/32/EF for så vidt angår

specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til indlandstransport, og om

ophævelse af Direktiv 93/12/EØF. (Bændstofkvalitetsdirektivet).

KOM(2007)18 endelig

- Politisk debat

Revideret notat

Resumé

Kommissionen fremsætter en række ændringsforslag til Direktiv 98/70/EF, der fastsætter

kravspecifikationer til benzin og dieselolie, der anvendes til vejtransport og ikke vejgående

maskiner, bl.a.:

1) Det maksimalt tilladte svovlindhold i diesel- og gasolie forslås reduceret til 10 ppm (0,001 vægt-

%) i 2009 for dieseoliel til vejtransport og i 2010 for gasolie til ikke-vejgående maskiner.

2) Procentgrænsen for iblanding af biobrændstof i benzin sættes op fra 5 til 10 volumen bioethanol,

eller tilsvarene mængde er af andet biobrændstof.

3) Det maksimalt tilladte damptryk for benzin foreslås hævet for at muliggøre markedsføring af

benzin med op til 10 % bioethanol.

4) Den europæiske standardiseringsorganisation CEN opfordres til samtidig at hæve den maksimalt

tilladte iblanding af biodiesel i dieselolie fra 5 til 10 %.

Endelig foreslår Kommissionen som et nyt element, at oliebranchen skal overvåge udledningen af

drivhusgasser fra brændstoffer fra hele brændstoffets livscyklus fra 2009, og at udslippet af

drivhusgasser fra 2011 og frem til 2020 skal nedbringes med 1 % om året i forhold til niveauet i

2010.

Forslaget forventes samlet set at føre til en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet.

1. Status

Kommissionen sendte den 31. januar 2007 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i

TEF artikel 175 samt i artikel 95 og skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren

om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Forslaget er modtaget i en dansk udgave den 5. marts 2007.

Grundnotat om forslaget er oversendt til FMPU og FEU den 5. marts 2007. Revideret grundnotat er

oversendt til FMPU og FEU 18. juni 2007. Europa Parlamentet har fremlagt udkast til

1.læsningsrapport den 17. juli 2007.

Formandskabet har sat forslaget på dagsordenen til det kommende Rådsmøde (miljø) den 30.

oktober 2007 m.h.p. politisk debat.

2. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktiv 98/70/EF, senest ændret ved Direktiv 2003/17/EF, fastsætter kravspecifikationer til benzin,

dieselolie og gasolie til vejgående trafik og ikke-vejgående maskiner. Specifikationerne er fastsat af

miljø- og sundhedsmæssige årsager.

Det fremgår af artikel 9 i Direktiv 98/70/EF, at udviklingen i udstødningsnormer (Euro-normer),

strategien for CO

udslip fra biler samt udviklingen af alternative brændstoffer kan gøre det

nødvendigt at foretage en revision af Direktivet. Kommissionen skal derfor inden udgangen af 2006

foretage en gennemgang af Direktivet med henblik på eventuel revision.

De væsentligste ændringsforslag i forhold til det eksisterende direktiv som foreslås af

Kommissionen gennemgås nedenfor under pkt. a-g. Under punkt h gennemgås det element, der er

nyt i Kommissionens forslag i forhold til den eksisterende regulering.

a) Svovlindhold i dieselolie til vejtransport

Ifølge Direktiv 98/70/EF må dieselolie til vejtransport maksimalt indeholde 10 ppm (0,001 vægt-%)

svovl fra 31. december 2008. Datoen for fuldstændig indførelse af dieselolie med et maksimalt

svovlindhold på 10 ppm (kaldet svovlfri dieselolie) er imidlertid i Direktiv 98/70/EF betinget af, at

det ikke må føre til samlet stigning i udslippet af drivhusgasser.

Fremstilling af dieselolie med lavere svovlindhold kræver mere energi og fører dermed til et øget

udslip af CO

. Svovlfri dieselolie gør det imidlertid muligt at udvikle mere effektive

efterbehandlingssystemer til dieselmotorer (f.eks. partikelfiltre), hvorved energiforbruget og dermed

–udslippet kan nedbringes. Kommissionen anfører, at der ikke kan drages en entydig

konklusion med hensyn til det samlede udslip af drivhusgasser ved overgang til svovlfri diesel den

31. december 2008. Men da svovlfri diesel bl.a. fører til lavere partikeludslip, konkluderer

Kommissionen, at det samlet set vil være en fordel at fastholde den dato for fuldstændig overgang

til svovlfri dieselolie, der fremgår af Direktiv 98/70/EF.

b) Indhold af PAH i dieselolie til vejtransport

Samtidig med overgangen til svovlfri dieselolie foreslår Kommissionen, at det maksimalt tilladte

indhold af polyaromatiske kulbrinter (PAH) i dieselolie nedsættes fra 11 % til 8 %. Kommissionen

anfører, at denne ændring kan nedbringe udslippet af såvel PAH som partikler fra dieselbiler, om

end omfanget af reduktionen er usikker.

c) Svovlindhold i gasolie til ikke-vejgående maskiner og fartøjer til sejlads

Kommissionen forslår, at det maksimalt tilladte svovlindhold i gasolie til ikke-vejgående maskiner

fra den 31. december 2009 nedsættes fra 1000 ppm til 10 ppm . Dette vil dels føre til et lavere

partikeludslip, dels muliggøre udviklingen af renere og mere effektive motorer.

Det foreslås desuden, at det maksimalt tilladte svovlindhold i gasolie til fartøjer til sejlads på indre

vandveje nedsættes fra 1000 ppm til 300 ppm fra 31. december 2009 og yderligere til 10 ppm fra

31. december 2011. Ifølge definitionen i Direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 findes der ikke

indre vandveje i Danmark.

d) Højere andel af biobrændstof i benzin

Direktiv 98/70/EF tillader iblanding af op til 5 % (volumen) bioethanol i benzin. Kommissionen

foreslår, at det skal tillades at blande op til 10 % bioethanol i benzin. Den maksimalt tilladte

iblanding af andre iltholdige biobrændstoffer i benzin, f.eks. ETBE (ethyl-tertiær-butyl-ether)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

justeres tilsvarende, idet det maksimalt tilladte indhold af ilt i benzin øges fra 2,7 vægt-% til 3,7

vægt-%.

Kommissionen anfører, at det pt. er nødvendigt at markedsføre benzin med 5-10 % bioethanol som

en særskilt brændstofkvalitet, idet en række bilproducenter af tekniske årsager ikke tillader brug af

benzin med mere end 5 % bioethanol, hvis garantien skal opretholdes.

e) Damptryk for benzin

Når der tilsættes bioethanol til benzin, stiger benzinens damptryk, fordi ethanol er mere flygtigt end

benzin. Derfor foreslår Kommissionen, at det maksimalt tilladte damptryk for benzin, der

indeholder bioethanol, hæves til fra 60 kPa til 64-68 kPa afhængig af indholdet af bioethanol. Det

svarer til en stigning i damptrykket på 7-13 %.

Forøgelse af det maksimalt tilladte damptryk af benzin vil føre til øget fordampning af flygtige

organiske kulbrinter (VOC) fra bilernes tanksystem. Kommissionen vurderer, at brug af benzin med

5-10 % bioethanol vil medføre en stigning i udslippet af VOC fra biler på op til 1 % af det samlede

VOC udslip fra vejtransporten.

Kommissionen anfører, at der er flere muligheder for at begrænse det øgede udslip af VOC.

Bioethanol kan f.eks. omdannes til ETBE, der ikke fører til forøget damptryk af benzin.

Kommissionen forventer desuden, at udviklingen i motorteknologi og biobrændstoffer indenfor en

årrække vil muliggøre højere iblanding af biobrændstof, uden at det fører til forøget fordampning af

VOC.

Kommissionen påpeger endvidere i sin konsekvensanalyse, at det er teknisk muligt at bringe benzin

tilsat op til 10 % ethanol til at overholde den gældende grænseværdi for det maksimalt tilladte

damptryk for benzin. Omkostningen hertil er usikre, men Kommissionen skønner at de ligger

mellem 40 øre og 1 kr. pr liter benzin.

Direktiv 98/70/EF indeholder en undtagelse, der tillader et maksimalt damptryk for benzin på 70

kPa (mod normalt 60 kPa). Undtagelsen kan anvendes af lande med såkaldt arktiske eller strenge

klimatiske forhold. Kommissionen anfører, at der er behov for en præcisering af ”arktiske eller

strenge klimatiske forhold” og foreslår følgende definition: "Gennemsnitlig vinter temperatur, der

ligger under gennemsnittet i hele EU.” Danmark anvender på nuværende tidspunkt denne

undtagelse.

f) Begrænsning af VOC udslip fra benzinstationer

For at undgå en samlet stigning i udslippet af VOC fra biler varsler Kommissionen desuden et nyt

direktivforslag i 2007 om regulering af VOC udslip ved tankning af biler. Dette område er reguleret

i dansk lovgivning via Bekendtgørelse nr. 507 af 30. maj 2001 om begrænsning af udslip af dampe

ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer.

g) Biodiesel

Kommissionen anfører, at den eksisterende grænse på maksimalt 5 % biodiesel i diesel, der er

fastsat i CEN standarden, er begrundet i tekniske og ikke i miljø- eller sundhedsmæssige årsager.

Derfor anmoder Kommissionen CEN om at tillade 10 % biodiesel i diesel. Kommissionen vurderer,

at det er muligt at overholde det nuværende krav til maksimal vægtfylde for diesel med 10 %

indhold af biodiesel.

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

(beregnet for hele brændstoffets livscyklus) fra 1. januar 2009 skal opgøres og rapporteres af

oliebranchen, og at udslippet af drivhusgasser fra 2011 skal nedbringes med 1 % om året frem til

2020. Kommissionen anfører, at en sådan forpligtigelse vil medvirke til at nedbringe udslippet af

drivhusgasser fra vejtransport. Samtidig vil det sikre, at biobrændstofdirektivet fører til den størst

mulige reduktion i udslippet af drivhusgasser med de lavest mulige omkostninger. Kommissionen

vurderer, at forslaget vil medføre en reduktion på 500 mio. tons CO

i 2020.

Kommissionen vil i 2008 fremkomme med forslag til et fælles system for opgørelse af

livscyklusvurdering af udslippet af drivhusgasser for brændstoffer og henviser til, at sådanne

systemer allerede finder anvendelse bl.a. i UK og NL.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har fremlagt et udkast til 1. læsnings rapport. Parlamentet er generelt positive

overfor forslaget, men forslår følgende ændringer til Kommissionens forslag:

b) Indhold af PAH i dieselolie til vejtransport

Parlamentet foreslår, at det maksimalt tilladte indhold af polyaromatiske kulbrinter (PAH) i

dieselolie nedsættes fra 11 % til 6 %.

e) Damptryk for benzin

Det foreslås, at det maksimalt tilladte damptryk for benzin reduceres til 56 kPa (66 kPa i lande med

strenge klimatiske forhold) og at der gives et tillæg på 4 kPa hvis benzinen indeholder 3-10 %

biobrændstof.

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

Parlamentet foreslår, at reduktion af udslippet af drivhusgasser fra brændstoffer skal reduceres med

2 % for hver to år frem for 1 % hvert år som foreslået af Kommissionen.

Parlamentet foreslår, at retningsliner for opgørelse af udslippet af drivhusgasser og for vurdering af

biobrændstoffers bæredygtighed fastlægges i direktivet. Det er Parlamentets opfattelse, at

biobrændstoffer skal være bæredygtige for at tælle med i reduktion i udslippet af drivhusgasser.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at forslagets målsætninger ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes gennem

foranstaltninger fra medlemsstaterne, da der er et stort EU marked for vejkøretøjer, og den

tilgængelige brændstofkvalitet er et væsentligt aspekt for køretøjernes funktionalitet. Handling fra

medlemsstaterne alene ville medføre, at det indre marked for brændstof til vejkøretøjer ville ophøre.

Det ville have negative økonomiske såvel som sikkerhedsmæssige konsekvenser, da hvert

medlemsland ville blive afhængig af forsyning produceret til landets specifikationer og ikke

længere kunne udveksle på det indre marked i tilfælde af sammenbrud.

Miljø- og sundhedsfordelene vil blive større til lavere omkostninger ved en fælles EU

brændstofkvalitet pga. luftforureningens grænseoverskridende implikationer. Et fællesskabs initiativ

vil endvidere bedre kunne opfylde direktivets målsætninger. Forslaget er derfor i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

De forslåede ændringer forventes at kunne gennemføres som ændringer til bekendtgørelsen om

kvaliteten af benzin og dieselolie samt til bekendtgørelsen om svovlindholdet i faste og flydende

brændstoffer.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

a) Svovlindhold i dieselolie til vejtransport

Fuldstændig overgang til svovlfri dieselolie til vejtransport forventes ikke at føre til øgede

produktionsomkostninger i Danmark. Det skyldes, at Danmark overgik til svovlfri brændstoffer fra

den 1. januar 2005, idet der fra denne dato blev indført en afgiftslettelse for benzin og dieselolie

med maksimalt 10 ppm svovl til vejtransport på 2 øre pr liter dieselolie og 4 øre pr liter benzin.

Størrelsen på afgiftsfritagelsen blev fastsat ud fra en vurdering af de miljømæssige gevinster ved at

fremme svovlfri brændstoffer.

b) Indhold af PAH i dieselolie til vejtransport

Kommissionen vurderer, at reduktionen af indholdet af PAH i dieselolie fra 11 % til 8 % ikke vil

føre til forøgede produktionsomkostninger.

c) Svovlindhold i gasolie til ikke-vejgående maskiner og fartøjer på indre vandveje

Med hensyn til ikke-vejgående maskiner vurderede den danske oliebranche i 2003, at

merproduktionsomkostningerne for svovlfri diesel til vejtransport ville være af størrelsesordenen 5

øre pr. liter dieselolie. Med det nuværende forbrug af dieselolie til ikke-vejgående maskiner (ca.

700.000 m3 pr år) svarer det til en årlig meromkostning på 35 mio. kr. Det faktum, at det danske

produktions- og distributionssystem allerede er indrettet til svovlfri diesel til vejtransport vil

imidlertid betyde, at omkostningen i dag vil være lavere. Kommissionen vurderer således, at de

øgede produktionsomkostninger udgør omkring 2 øre pr. liter brændstof svarende til en årlig

meromkostning på 14 mio. kr. primært for erhvervslivet.

d) Højere andel af biobrændstof i benzin

Kommissionen anfører, at markedsføring af en ny benzinkvalitet med maksimalt 10 % biobrændstof

i form af bioethanol vil komplicere distributionssystemet for brændstoffer, men angiver ikke nogen

omkostning herfor.

e) Damptryk for benzin

I forbindelse med forslaget om at hæve grænsen for iblanding af bioethanol i benzin til 10 %

forslås, at det maksimalt tilladte damptryk for benzin sættes op. Stigningen forventes dog at blive

lavere i Danmark bl.a. fordi Danmark i forvejen har et højere maksimalt tilladt damptryk end de

øvrige EU-lande.

Vedrørende Kommissionens forslag om en nærmere præcisering af strenge klimatiske forhold, er

det Miljøstyrelsens umiddelbare vurdering, at Danmark fortsat kan anvende specifikationen for

lande med strenge klimatiske forhold.

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

Kommissionen fremlægger ikke en specifik vurdering af omkostningerne ved at nedbringe

udslippet af drivhusgasser fra brændstoffer med 1 % årligt over 10 år. Kommissionen har i stedet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foretaget en beregning af, hvad det koster at reducere CO2 udslippet med 1 T ved anvendelse af

bioethanol og biodiesel. Kommissionen anfører, at forslaget vil sikre en omkostningseffektiv

implementering af biobrændstofdirektivet og bidrage til at opfylde EU’s målsætning om at anvende

10 % biobrændstoffer i 2020 Kommissionen anfører, at forslaget vil fremme udvikling af nye typer

af biobrændstoffer (2. generation), idet omkostningen for reduktion af CO

ved brug af

biobrændstof forventes at blive lavere for 2. generations biobrændstoffer end for 1. generation.

Effektivisering af produktion og distribution af brændstoffer vil antagelig også i et vist omfang

kunne bidrage til at nedbringe udslippet af drivhusgasser beregnet for brændstoffets livscyklus.

Omkostningerne hertil er ikke kendt.

Statsfinansielle konsekvenser

a) Svovlindhold i dieselolie til vejtransport

Den 31. december 2008 bortfalder afgiftsfritagelsen på 4 øre pr. liter svovlfri benzin og 2 øre pr.

liter diesel som følge af beslutning om at indføre afgiftsfritagelse i en 4-årig periode. Det vil

medføre en statsfinansiel gevinst på ca. 140 mio. kr. årligt baseret på 2006-niveauet, når brug af

svovlfri brændstoffer til vejtransport bliver obligatorisk fra den 1. januar 2009.

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

Ved øget brug af biobrændstof vil der modsat være et provenutab som følge af fuld fritagelse for

-afgift på brændstof indeholdende biobrændstof. CO

afgiften udgør 90 kr. pr ton CO

svarende

til 24 øre pr. liter diesel og 22 øre pr liter benzin. Provenutabet ved 1 % reduktion af CO

udslippet

fra transportbrændstoffer ved brug af biobrændstoffer forventes at udgøre omkring 15 mio. kr. år

baseret på salget af benzin og diesel i 2006. Hvis udslippet af drivhusgasser fra brændstoffer skal

nedbringes med 1 % årligt over 10 år ved brug af biobrændstoffer, vil det fra 2020 føre til et årligt

provenutab på ca. 150 mio. kr.

Erhvervsadministrative konsekvenser

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

Indføring af en rapporteringsforpligtigelse vil medføre øgede omkostninger, primært for

olieselskaber og i mindre grad for regeringen. Kommissionen refererer et engelsk studie, der anslår

udgiften til dataindsamling og verifikation til 0,0015 Eurocent pr. liter brændstof i tilfælde af en 5

% iblanding af biobrændstof. For danske forhold vil det svare til omkring 0,5 mio. kr. pr. år, hvis al

benzin og dieselolie indeholder 5 % biobrændstof. Tilsvarende forventes iblanding af 10 %

biobrændstof at medføre årlige udgifter på omkring 1 mio. kr. Forslaget vurderes på den baggrund

at have begrænsede erhvervsadministrative konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

c) Svovlindhold i gasolie til ikke-vejgående maskiner og fartøjer på indre vandveje

Det forventes, at den forslåede reduktion af svovlindholdet fra ikke-vejgående maskiner vil give en

reduktion på ca. 65 tons partikler pr. år. i Danmark. Det svarer til en miljøgevinst på 16 mio. kr. De

øgede produktionsomkostninger for brændstoffet er 13,5 mio. kr., hvilket giver en samlet

nettogevinst på 2,5 mio. kr.

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

I Kommissionens konsekvensanalyse angives prisen på reduktion af drivhusgasudslippet med 1 ton

ved brug af biobrændstoffer at være af størrelsesordenen 1000 kr. På den baggrund vurderes de

samlede omkostninger ved at reducere CO

-udslippet fra transportbrændstoffer med 1 % om året i

Danmark at være af størrelsesordenen 150 mio. kr. pr. år baseret på salget af benzin og diesel i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2006. Hvis omkostningerne væltes over på forbrugerne, vil det svare til en merpris på omkring 3 øre

pr. liter brændstof pr. år, mens en 10 %’s iblanding i 2020 vil betyde en merpris på 30 øre pr liter

brændstof.

Beskyttelsesniveau

Forslaget forventes samlet set at føre til en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet.

6. Høring

Forslaget blev udsendt i almindelig høring den 7. februar 2007 med frist til den 7. marts 2007.

Der er indkommet 7 høringssvar med kommentarer, mens 7 interessenter har meddelt, at de ikke har

kommentarer til forslaget.

Dansk Industri (DI) finder det positivt, at forslaget åbner mulighed for et højere indhold af

biobrændstoffer i benzin. DI finder imidlertid, at direktivet ikke på tilfredsstillende måde baner

vejen for øget anvendelse af biodiesel og anfører, at Direktivet bør bidrage til en harmonisering af

reglerne om biodiesel.

Oliebranchens Fælles Repræsentation (OFR) mener, at en eventuel opgørelse af CO

udslippet fra

brændstoffer bør begrænses til biobrændstoffer og anfører, at et sådant system bør være simpelt og

ubureaukratisk, og at hver part i forsyningskæden skal gøres ansvarlig.

OFR vurderer, at med de nuværende teknologier vil kravet om at reducere livscyklus udslippet af

drivhusgasser fra brændstof kræve op til 20-30 % biobrændstoffer i 2020, hvilket ikke harmonerer

med rådskonklusionerne fra februar 2007 om 10 % biobrændstof i 2020. OFR anfører desuden, at

kravet om en reduktion på 1 % om året kan blive ensbetydende med, at der skal iblandes

biobrændstof før der er udviklet tilstrækkeligt samfundsøkonomisk konkurrencedygtige og

miljømæssigt bæredygtige biobrændstoffer, således som det påpeges i Regeringens energiplan. DI

udtrykker ligeledes skepsis overfor, at medlemslandenes ret til selv at bestemme tempoet for

introduktion biobrændstoffer synes at bortfalde.

Handel Transport og Service (HTS) og Dansk Transport og Logistik (DTL) udtrykker ligeledes

bekymring over, at kravet om reduktion af udslippet af drivhusgasser fra brændstoffer med 1 % om

året kan medføre at det vil blive nødvendigt at iblande mere biobrændstof end de 10 volumen som

forslaget lægger op til. HTS og DTL finder det afgørende, at direktivet samlet set ikke fører til krav

om anvendelse af biobrændstof, der overstiger hvad der kan opnås med den bilpark der eksisterer på

et givet tidspunkt.

DTL forudser, at tilsætning af over 10 % biobrændstof i perioden 2011 til 2020 kan føre dels til

tekniske problemer for bilparken, dels til højere og mere svingende brændstofpriser.

Endelig påpeger OFR, at markedsføring af benzin med 5-10 % bioethanol som en særskilt

brændstofkvalitet kan skabe problemer for lagerberedskabet for olie.

OFR mener ikke, at indførelsen af svovlfri gasolie til ikke-vejgående maskiner vil medføre nogen

særlige fordele, bl.a. fordi ikke vejgående maskiner næppe vil blive udstyret med

efterbehandlingssystemer som partikelfilter i nær fremtid.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afslutningsvis anfører OFR, at fastholdelse af det forhøjede damptryk for benzin, der på nuværende

tidspunkt gælder i Danmark, er en forudsætning for, at den danske oliebranche fortsat kan

markedsføre 95-oktan benzin uden MTBE, der er et uønsket stof pga. fare for forurening af

grundvand.

UdviklingsRåd Sønderjylland og Bio-Energipark Tønder mener, at direktivet bør ændres mere

visionært for så vidt angår muligheden for at iblande bioethanol i benzin. I stedet for en ændring fra

5 – 10 % foreslår de, at det hæves til et sted mellem 25 – 30 % og ser endvidere gerne mulighed for

at iblande op til 85 % bioethanol i benzin. Dette begrundes bl.a. i, at der allerede er udviklet biler,

som kan kører på benzin med høj andel af bioethanol og dels at flere europæiske lande allerede

sælger benzin med høj andel af bioethanol. Herudover bemærkes det også, at benzin iblandet 85 %

bioethanol kan reducerer CO

-udslippet op til 80 %. Man er enig i, at oliebranchen skal rapportere

om vugge-til-grav emissionerne af drivhusgasser.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Det Økologiske Råd (DØR) støtter, at der bør gøres

noget i forhold transportsektorens udslip af drivhusgasser og syntes det er positivt, at der i direktivet

er lagt op til en stramning af svovlindholdet i diesel. DN og DØR påpeger imidlertid, at ved at åbne

op for at 10 % af benzin kan indeholde biobrændstoffer, er der stor fokus på biobrændstoffer og

forslår at fokus flyttes til reduktion af CO2 udslip. DN og DØR mener, at der på nuværende

tidspunkt er stor usikkerhed om hvorvidt biobrændstoffer, medvirker til reduktion af CO2 udslip og,

at en kvantitativ målsætning om 10 % biobrændstoffer ikke er et udtryk for at transportsektorens

CO2 udslip reduceres.

DN og DØR mener, at der skal stilles skrappe krav til de biobrændstoffer der i givet fald skal

blandes med benzin, bl.a. at de medfører en reel reduktion i CO2 udslip og, at produktionen ikke

betyder andre negative påvirkninger af natur, landskab og miljø. For at fremme biobrændstoffer

med det bedste miljøregnskab foreslår DN og DØR, at der udvikles et certificeringssystem. DN og

DØR mener desuden, at der bør være en max grænse for, hvor stor en del af de 10 %, der må være

1. generations biobrændstoffer for at undgå uacceptable konsekvenser, og at der åbnes op for

alternative brændstofmuligheder f.eks. biogas. Endvidere synes DN og DØR, at det er en god ide, at

CO2 emissionerne skal reduceres med 1 % årligt i et livscyklus perspektiv for at udvikle mere

energieffektivitets i branchen men påpeger, at det ikke må være en undskyldning for at bruge endnu

flere biobrændstoffer i sektoren.

Sagen blev drøftet i EU Specialudvalget for miljø den 6. juni 2007, hvilket gav anledning til

følgende bemærkninger:

Greenpeace fandt det uhensigtsmæssigt, at det i dansk holdning er angivet: ”Næstefter skærpede

krav til nye bilers brændstofeffektivitet er biobrændstof forventeligt det umiddelbart vigtigste

middel til reduktion heraf”.

NOAH, WWF og Nepenthes tilsluttede sig synspunktet fra Greenpeace.

I forlængelse af EU Specialudvalget for miljø den 6. juni 2007, er der modtaget skriftlig

bemærkning fra Oliebranchens Fællesråd (OFR), som støtter målet for 10 % biobrændstoffer i

2020. Samtidigt støtter OFR regeringens ønske om at etablere et overvågningssystem. OFR giver

endvidere udtryk for, at det bør tydeliggøres, at regeringen ikke støtter forslaget om et årligt CO2

reduktionsmål på 1 %, da det vil overstige EU-målet på 10 % i 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På EU Specialudvalget for miljø den 10. oktober 2007 fremkom følgende bemærkninger:

Oliebranchens Fælles Repræsentation (OFR) anførte, at reduktion af PAH i dieselolie til

vejtransport fra 11 til 8 pct. giver miljømæssige fordele, men at yderligere reduktion til 6 pct. ikke

giver forbedret miljøeffekt. DØR imødegik denne konklusion, men henvisning til, at partikelfiltre

ikke er implementeret i det forudsatte omfang med Euro 5 normen.

Desuden efterlyste OFR en teknisk begrundelse for Danmarks støtte til reduktion i svovlindholdet i

gasolie til mobile ikke-vejgående maskiner. OFR problematiserede endvidere, at Kommissionens

forslag vedrørende drivhusgas reduktion ikke er ledsaget af kriterier for bærerdygtighed for

biobrændstoffer. DØR og Greenpeace understregede det hastende i udviklingen af

bærerdygtighedskriterier for biobrændsstoffer og efterlyste et moratorium vedrørende anvendelsen

af biobrændstoffer indtil kriterier er på plads. NOAH og Greenpeace efterlyste importforbud mod

biomasse fra 3. lande til brug for biobrændstoffer.

Dansk Transport og Logistik efterlyste belysning af de økonomiske konsekvenser forbundet med at

øge grænsen for tilladelig andel af biobrændsstof i diesel.

7. Forhandlingssituationen

a) Svovlindhold i dieselolie til vejtransport

Forslaget om at dieselolie til vejtransport fra 2009 maksimalt må indeholde 10 ppm svovl støttes af

en majoritet af lande.

b) Indhold af PAH i dieselolie til vejtransport

En majoritet af lande støtter forslaget om at reducere det maksimalt tilladte indhold af PAH i

dieselolie til vejtransport fra 11 % til 8 %. Flere lande har foreslået at det maksimalt tilladte indhold

af PAH nedsættes til 6 %, som det også er foreslået af Parlamentet.

c) Svovlindhold i gasolie til ikke-vejgående maskiner og fartøjer på indre vandveje

Flere lande støtter forslagene om at reducere svovlindholdet i gasolie til ikke-vejgående maskiner

og skibe på indre vandveje. En række lande ønsker dog en hurtigere indfasning mens få lande

ønsker regionale undtagelser eller undtagelser for visse maskintyper.

d) Højere andel af biobrændstof i benzin

En majoritet støtter forslaget om, at procentsatsen for tilsætning af biobrændstof til benzin hæves.

De fleste lande mener som udgangspunkt at der kun skal være én benzinkvalitet, men er indstillede

på at tillade to kvaliteter i en overgangsperiode.

e) Damptryk for benzin

Flere lande er imod forslaget om at tillade et højre damptryk for benzin, der indeholder ethanol, da

det kan føre til forøget fordampning af VOC.

f) Begrænsning af VOC udslip fra benzinstationer

Generelt hilses Kommissionens forslag om at regulere udslippet af VOC fra tankstationer

velkomment.

g) Biodiesel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nogle lande har fremsat ønske om, at regulering af indholdet af biodiesel i dieselolie medtages i

forslaget.

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af biobrændstoffer

En række lande er positive overfor forpligtigelsen til reduktion af udslippet af drivhusgasser mens

nogle lande er kritiske overfor forslaget.

En majoritet af lande ønsker, at der skal være krav til bæredygtighed af biobrændstoffer, der

anvendes for at opfylde en eventuel reduktionsforpligtigelse.

Flere lande har problematiseret, at metoden til dokumentation af udslippet af drivhusgasser fra

fremstilling og brug af brændstoffer skal fastlægges i komité-procedure, og ønsker at retningslinier

for metoden fastlagt i direktivet.

Endelig har flere lande stillet spørgsmål til samspillet mellem Kommissionens forslag og EU’s

kvotesystem.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen stiller sig positiv overfor Kommissionens forslag til brændstofkvalitetsdirektiv.

a) Svovlindhold i dieselolie til vejtransport

Danmark støtter, at datoen for fuldstændig overgang til svovlfri dieselolie fastholdes til den 31.

december 2008.

b) Indhold af PAH i dieselolie til vejtransport

Danmark støtter, at det maksimalt tilladte indhold af PAH i dieselolie reduceres fra 11 % til 8 %.

c) Svovlindhold i gasolie til ikke-vejgående maskiner og fartøjer på indre vandveje

Nedstat svovlindhold i gasolie føre til reduceret partikeludslip. Det fremgår endvidere af

Kommissionens konsekvens analyse, at en ensartet kvalitet (10 ppm) vil lette udviklingen af

effektive partikelfiltre, hvilket vil føre til reduktion af brændstofforbruget for maskiner med

partikelfilter. Øget CO2 udslip som følge af øget energiforbrug i fremstillingen af gasolie med 10

ppm svovl vil, ifølge Kommissionens beregninger, i løbet af en årrække udlignes af det nedsatte

brændstofforbrug. Konklusionen er derfor, at det samlet set er en miljømæssig gevinst at reducere

svovlindholdet i gasolie til ikke-vejgående maskiner. Danmark støtter derfor, at det maksimalt

tilladte svovlindhold i gasolie til mobile ikke-vejgående maskiner og til fartøjer på indre vandveje

reduceres til 10 ppm.

d) Højere andel af biobrændstof i benzin

Danmark støtter at der tillades en højere andel af biobrændstof i benzin, og at der indføres en ny

benzinkvalitet med maksimalt 10 % bioethanol (eller et tilsvarende indhold af andre typer af

biobrændstof). Markedsføringen bør dog betinges af, at biobrændstofferne kan produceres

bæredygtigt.

e) Damptryk for benzin

Danmark er enig i, at den foreslåede forøgelse af det maksimal tilladte damptryk for benzin er en

forudsætning for at benzin med 5-10 % bioethanol kan markedsføres uden væsentlige merudgifter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er imidlertid vigtigt, effekterne på fordampningen af VOC begrænses, og at forøgelsen af

damptrykket om muligt kun skal gælde i en overgangsperiode.

I Danmark blev det maksimalt tilladte damptryk for benzin i 2005 ændret fra 60 kPa til 70 kPa. Det

skete ved at anvende en undtagelse i Direktiv 98/70/EF, der tillader et maksimalt damptryk for

benzin på 70 kPa (mod normalt 60 kPa.) i lande med ”arktiske elle strenge klimatiske forhold”.

Det er afgørende for Regeringen, at Danmark fortsat kan anvende denne undtagelse, da det højere

maksimale damptryk er en forudsætning for, at benzin i Danmark kan markedsføres uden tilsætning

af stoffet MTBE (Methyl-tertiær-butyl-ether). MTBE er uønsket i benzin i Danmark, da det er svært

nedbrydeligt i vand, og da det har en ubehagelig smag og lugt. Selv små udslip eller spild af benzin

vil medføre forurening af grundvand, der vil gøre vandet uanvendeligt som drikkevand. Dette er et

særligt problem i Danmark hvor grundvand, modsat i det øvrige EU, anvendes urenset som

drikkevand.

Forud for ændringen af det maksimalt tilladte damptryk for benzin beregnede Danmarks

Miljøundersøgelser, at i 2005 ville ændringen medføre en forøgelse i det samlede danske VOC

udslip på ca. 0,26 %. I 2010, hvor de fleste biler vil være forsynet med et filter til begrænsning af

VOC-fordampningen, vil forøgelsen udgøre omkring 0,15 % af det samlede danske VOC-udslip.

f) Begrænsning af VOC udslip fra benzinstationer

Regeringen stiller sig endvidere positiv overfor, at reglerne om begrænsning af VOC-udslip fra

benzinstationer gøres obligatoriske i EU.

g) Biodiesel

Med hensyn til tilsætning af biodiesel til diesel støtter Regeringens som udgangspunkt

Kommissinens synspunkt om, at dette er tilfredsstillende reguleret i de europæiske CEN-standarder.

h) Reduktion af udslippet af drivhusgasser fra fremstilling og brug af brændstoffer

Regeringen støtter, at der bliver udviklet et system til at overvåge udledningen af drivhusgasser fra

transportbrændstoffer i et livscyklusperspektiv fra 2009/2010. Det er regeringens opfattelse at en

overvågning af drivhusgasudslippet imidlertid ikke bør stå alene, men følges op af en overvågning

af biobrændstoffers miljømæssige bæredygtighed samt dokumentation for at reduktionen kan opnås

på en miljøforsvarlig måde.

Regeringen støtter, at der etableres effektive incitamenter til reduktion af transportsektorens

drivhusgasudledninger. Næst efter skærpede krav til nye bilers brændstofeffektivitet er

biobrændstof forventeligt det umiddelbart vigtigste middel til reduktion heraf. Danmark har

tilsluttet sig EU-målet om 10 % biobrændstof i 2020, under forudsætning af at disse kan produceres

bæredygtigt og, at 2. generationsteknologierne er kommercielt tilgængelige. Regeringen kan ikke

støtte, at der etableres regulering, som går udover dette mål.

Regeringen støtter, at der etableres effektive incitamenter til markedsmodning og markedsføring af

biobrændstoffer med større CO

-fortrængningseffekt. Danmark kan principielt tilslutte sig, at alle

sektorer – herunder også oliebranchen – skal bidrage til CO

reduktionsindsatsen. Regeringen finder

det dog ikke godtgjort, at den foreslåede model med direkte CO

-reduktionskrav til oliebranchen er

den mest hensigtsmæssige. Inklusion i EU’s CO

-kvotesystem og etablering af CO

fortrængningskrav for de biobrændstoffer der markedsføres i EU er alternative modeller, som bør

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overvejes. Med en progressiv forhøjelse af et fortrængningskrav frem til 2020, vil der kunne sikres

et incitament til udvikling og omkostningseffektiv anvendelse af bæredygtige teknologier med en

større samlet CO

fortrængning.

Regeringen lægger særligt vægt på, at produktionen af biobrændstoffer sker bæredygtigt, hvorfor

etableringen af fælles EU bæredygtighedskrav og certificering, evt. internationalt, af

biobrændstoffer er essentiel. EU bæredygtighedskrav forventes behandlet i et kommende

rammedirektiv for vedvarende energi. Regeringen finder det væsentligt, at bæredygtighedskravene

– såvel som teknologiincitament - er koordineret med øvrige tiltag fra EU.

I forhold til gennemførsel af biobrændstofmålet, finder regeringen det umiddelbart hensigtsmæssigt,

at overlade valg af instrumenter til de enkelte medlemslande.

Regeringen ser frem til at vurdere reguleringen af brændstoffer i forhold til det kommende forslag

til direktiv for vedvarende energi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 5.

Kommissionens forslag til Rådets beslutning om midlertidigt forbud mod brug og salg i

Østrig af genetisk modificeret majs (Zea mays L. linje MON810) i medfør af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF.

Kom(2007)586 endelig

Kommissionens forslag til Rådets beslutning om midlertidigt forbud mod brug og salg i

Østrig af genetisk modificeret majs (Zea mays L. linje T25) i medfør af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2001/18/EF.

Kom(2007)589 endelig

- Vedtagelse

Revideret notat

Resumé

I Kommissionens forslag til Rådsbeslutning pålægges Østrig at ophæve et midlertidigt forbud mod

to genmodificerede majslinier, hvor Østrig har anvendt beskyttelsesklausulen jf. dir 2001/18/EF,

art 23. for så vidt angår fødevare- og foderaspektet af Østrigs forbud.

Kommissionen har to gange tidligere fremsat næsten enslydende forslag (hvor dyrkning også var

omfattet) som blev forkastet af Rådet den 24. juni 2005 og den 18. december 2006 begge gange med

kvalificeret flertal. Danmark var del af flertallet.

Kommissionen har siden sidste behandling i rådet ændret forslaget så de kun vedrører fødevare- og

foderaspektet. Der er ikke fremkommet nye oplysninger fra Østrig og det kan fortsat ikke fagligt

begrunde Østrigs anvendelse af beskyttelses-klausulen i forhold til de to majs-linier. I forbindelse

med behandlingen af forslagene har Kommissionen henvist til afgørelsen i en WTO panelsag, hvor

panelet konstaterede, at de østrigske foranstaltninger ikke var baseret på en risikoprocedure og

dermed ikke i overensstemmelse med WTO’s regler. EU’s frist for at opfylde WTO-afgørelsen er 21.

november 2007. Hvis Rådet beslutter, at Østrig kan opretholde sine restriktioner, har USA, Canada

og Argentina ret til at indføre gengældelsesforanstaltninger i substantielt omfang overfor eksport

fra EU-landene, herunder eksport fra Danmark.

Imidlertid er der fortsat tvivl om, hvorvidt Kommissionen har behandlet sagen korrekt på grund af

uklare overgangsregler mellem det gamle udsætningsdirektiv (90/220/EØF) og det nye direktiv

(2001/18/EF).

1. Status

Kommissionen sendte den 9. oktober 2007 de ovennævnte 2 forslag til Rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF om

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv

90/220/EF, særlig art. 23, stk. 2.

I forslagene pålægges Østrig at ophæve et midlertidigt forbud mod to genmodificerede majslinier,

hvor Østrig har anvendt beskyttelsesklausulen jf. dir 2001/18/EF, art 23

Forslag til Rådets beslutning om midlertidigt østrigsk forbud mod de to majs-linier har i en form

hvor dyrkningsaspektet også var omfattet to gange tidligere været fremsat af Kommissionen.

Grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. november 2004.

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. juni 2005 til forhandlingsoplæg og til

orientering den 15. december 2006.

Forslagene var på dagsordenen for Rådet(miljø) den 24. juni 2005 og den 18. december 2006.

Begge gange stemte Danmark imod forslagene. Forslagene blev forkastet af Rådet med kvalificeret

flertal.

Forslagene er sat på dagsordenen for Rådet (miljø) den 30. oktober 2007 til vedtagelse. Forslagene

skal ikke behandles af Europa-Parlamentet.

2. Formål og indhold

Formålene med forslagene er, at Rådet træffer beslutning om, at de foranstaltninger som Østrig har

truffet til at forbyde brug og salg af de to linier genetisk modificeret majs ikke kan begrundes efter

art. 23 i dir. 2001/18/EF og at Østrig skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme

denne beslutning; dvs. ophæve forbudene.

De genetisk modificerede linier Zea mays L. linie MON 810 og linje T25 er ved Kommissionens

beslutning i medfør af del C i direktiv 90/220/EØF blevet godkendt til markedsføring og de franske

myndigheder har givet tilladelse til markedsføring af disse linier.

I overensstemmelse med art. 16 i dir. 90/220/EØF underrettede Østrig efterfølgende Kommissionen

om sin beslutning om midlertidigt at forbyde markedsføringen af de to linier og angav årsagerne

hertil.

Dir. 90/220/EØF blev ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF om

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og i januar 2004 anmodede Kommissionen

Østrig om i lyset af den nye lov ramme at tage sin beskyttelsesklausul op til overvejelse og i givet

fald at forny anmeldelsen i medfør af dir. 2001/18/EF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I overensstemmelse med art. 23 i dir 2001/18/EF forelagde Østrig Kommissionen yderligere

supplerende oplysninger til støtte for den allerede trufne beskyttelsesklausulforanstaltning.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsorganisation (EFSA), der blev hørt i overensstemmelse med

art 28, stk.1 i dir. 2001/18/EF, konkluderede i sin udtalelse af 8. juli 2004 at de af Østrig forelagte

oplysninger ikke indeholdt nyt videnskabeligt materiale, der kunne berettige et forbud i Østrig mod

de to majs-linier.

Et udkast til en kommissionsbeslutning om at pålægge Østrig at tilbagekalde sin nationale

beskyttelsesklausul blev derfor forelagt til udtalelse i udvalget i art. 30 i dir. 2001/18/EF, men

udvalget afgav ikke udtalelse, hvorfor Kommissionen i henhold til art. 5, stk. 4 i afgørelse

199/468/EF skal forelægge beslutningsforslaget for Rådet.

På sit møde den 24. juni 2005 tilkendegav Rådet(miljø), at det med kvalificeret flertal modsatte

Kommissionens forslag. Rådet opfordrede dog Kommissionen i en erklæring til at indhente

yderligere oplysninger om de pågældende genetisk modificerede organismer og gøre sig yderligere

overvejelser om de østrigske forholdsreglers berettigelse.

Efter at have undersøgt det af Østrig forelagte nye materiale vurderede EFSA i en udtalelse af 29.

marts 2006 at der ingen grund var til at tro, at fortsat markedsføring af de to majs-linier kunne skade

menneskers og dyrs sundhed eller miljøet.

Under hensyntagen til Rådets erklæring af 24. juni 2005 og efter at have hørt EFSA mener

Kommissionen ikke at forslagene bør ændres og genforelægger derfor Rådet sine forslag.

Rådet (miljø) tilkendegav den 18. december 2006, at det med kvalificeret flertal igen modsatte sig

forslagene. Rådet henviste i sin afgørelse til miljørisikovurderingen og anførte, at der ved

miljørisikovurderingen mere systematisk burde tages hensyn til de forskellige landbrugsstrukturer

og de enkelte regioners økologiske karaktertræk i EU.

Kommissionen anfører i forslagene, at der i Rådets afgørelse kun henvises til miljøaspektet i

beskyttelsesklausulen, nemlig dyrkning. Desuden oplyser Kommissionen, at Østrig har indledt

arbejdet med at indsamle alt relevant videnskabeligt materiale herom.

Samtidig anfører Kommissionen, at de øvrige aspekter af godkendelserne af de to GMO-majslinier

(MON 810 og T25) er ens over hele Europa og vurderet af EFSA til formentlig ikke at ville skade

menneskers og dyrs sundhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den baggrund finder Kommissionen, at forslaget bør ændres til kun at omhandle fødevare- og

foderaspektet af Østrigs forbud, nemlig forbuddet mod import og forarbejdning til fødevare- og

foderbrug. Kommissionen forelægger derfor Rådet et ændret forslag.

3. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

4. Konsekvenser for Danmark

Forslagene har ingen lovgivningsmæssige, økonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser

for Danmark.

Såfremt EU ikke overholder fristen for at opfylde WTO-afgørelsen kan det medføre

gengældelsesforanstaltninger fra USA, Canada og Argentina, der oprindeligt indbragte sagen for

WTO. Der kan blive tale om substantielle gengældelsesforanstaltninger, der oftest målrettes

følsomme produkter som landbrugsprodukter, og de må forventes at ramme en bred kreds af EU-

lande, herunder også eksport fra Danmark.

Forslagenes påvirker ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

5. Høring

Den første version af forslagene har været forelagt Danmarks Miljøundersøgelser,

Plantedirektoratet og Danmarks Fødevareforskning som enstemmigt udtalte, at de støttede EU’s

videnskabelige kommitter og Den Europæiske Fødevareautoritet i, at der ikke i nogen af sagerne er

præsenteret nye videnskabelige resultater, der giver anledning til revurdering af de

risikovurderinger, der førte til godkendelse af GMO-produkterne i EU.

I forbindelse med, at Kommissionen genfremsatte forslagene blev de igen forelagt de tre

institutioner med henblik på en afklaring af, om de oplysninger, som Østrig efterfølgende meddelte

Kommissionen gav anledning til en ændret vurdering af berettigelsen af Østrigs anvendelse af

beskyttelsesklausuler.

Danmarks Miljøundersøgelser, Plantedirektoratet og Danmarks Fødevareforskning meddelte, at de

af Østrig nu fremførte argumenter og oplysninger vedr. miljømæssige risici ved MON810 og T25-

majs ikke gav anledning til ændringer i de tre institutioners tidligere fremsendte vurderinger af

majsplanterne.

Sagen har været drøftet i EU-specialudvalget for miljøspørgsmål på møde den 29. november 2006,

hvor følgende bemærkning fremkom:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Greenpeace oplyste, at organisationen støtter oplægget om at stemme imod Kommissionens forslag,

men finder at Danmark bør stemme nej til forslagene med den begrundelse, at der knytter sig en

række konkrete problemer til de to GMO’er

6. Forhandlingssituationen

Kommissionen har ikke indarbejdet WTO-panelsagen i sit oplæg til beslutningsforslag men bragte

spørgsmålet op på møde i Coreper fredag d. 12. oktober 2007. WTO panel rapporten blev endeligt

vedtaget ultimo november 2006. WTO panelet konstaterede, at de østrigske foranstaltninger ikke

var baseret på en risiko procedurer og dermed ikke i overensstemmelse med WTO’s regler. EU’s

frist for at opfylde WTO-afgørelsen er 21. november 2007.

Forslagene har efterfølgende også været behandlet i Rådets arbejdsgruppe (miljø), hvor det fremgik

at de af landene endnu ikke havde fastlagt deres positioner.

7. Regeringens foreløbige generelle holdning

På rådsmøderne den 24. juni 2006 og den 18. december 2006 stemte Danmark imod de to forslag til

Kommissionsbeslutning om Østrigs brug af beskyttelsesklausulen i forhold til majslinierne

MON810 og T25.

Danmarks stillingtagen var begrundet i, at det nye udsætningsdirektiv (2001/18/EF) ikke indeholdt

overgangsbestemmelser, der angiver hvorledes fællesskabet skal forholde sig til sager under det

gamle udsætningsdirektiv, hvorefter Østrig har påberåbt sig den daværende sikkerhedsklausul i art.

16. Det vurderedes fra dansk side, at det var uklart om Kommissionens fremgangsmåde i

forbindelse med overførslen af sagerne fra det gamle udsætningsdirektiv til det nye var korrekt.

Danmark har allerede to gange tidligere taget stilling til Kommissionens forslag om Østrigs

anvendelse af beskyttelsesklausulen. Det er Danmarks holdning, at ændringerne i Kommissionens

forslag ikke ændrer ved, at det fortsat er uklart om Kommissionens fremgangsmåde i forbindelse

med overførslen af sagerne fra det gamle udsætningsdirektiv til det nye er korrekt. Endvidere må

risikoen ved WTO-gengældelsesforanstaltninger vurderes, bl.a. i lyset af Danmarks generelle

handelspolitiske linie.