PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (1. samling)
2827 - RIA Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

24. oktober 2007

Det Internationale

Kontor

2007-3061/1-0034

CDH43150

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets an-

svarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) og mødet i de blandede udvalg på ministerniveau med

deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 8.-9. no-

vember 2007.

Side:

4-7

Dagsordenspunkt 1

8-31

Dagsordenspunkt 2

32-64

Dagsordenspunkt 3

65-71

Dagsordenspunkt 4

Rådets beslutning om gennemførelse af

forordning (EF) nr. 168/2007 for så vidt

angår vedtagelse af en flerårig ramme

for Den Europæiske Unions Agentur for

Grundlæggende Rettigheder for 2007-

2012

- vedtagelse

KOM(2007)0515

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om visse aspekter af mægling på det

civil- og handelsretlige område

politisk enighed

KOM (2004)0718

Rådets rammeafgørelse om beskyttelse

af personoplysninger i forbindelse med

det politimæssige og strafferetlige sam-

arbejde

- politisk enighed

KOM(2005)0475

Rådskonklusioner om Schengen-

evalueringen af de nye medlemsstater

og gennemførelsen af SISone4all

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

72-74

Dagsordenspunkt 5

75-83

Dagsordenspunkt 6

84-89

Dagsordenspunkt 7

90-99

Dagsordenspunkt 8

100-104

Dagsordenspunkt 9

- vedtagelse

KOM-dokument findes ikke

Schengen-informationssystemet

a. SIS kommunikationsnetværk

- statusorientering

KOM-dokument. findes ikke

SIS II

(*)

- statusorientering

KOM(2005)0236

KOM(2005)0230 og

KOM(2005)0237

Europol

a. Rådsafgørelse om oprettelse af

Den Europæiske Politienhed

(Europol) for så vidt angår kapi-

tel 2-3 (artikel 10-21)

- politisk enighed

KOM(2006)0817

b. Køreplan for vedtagelse af råd-

safgørelsen og indførelse ad fæl-

lesskabsfinansiering af Europol

- orientering

KOM-dokument findes ikke

Rådets afgørelse om gennemførelse af

Rådets afgørelse om intensivering af det

grænseoverskridende samarbejde, navn-

lig om bekæmpelse af terrorisme og

grænseoverskridende kriminalitet

- politisk enighed

KOM-dokument findes ikke

Rådsafgørelse om forbedring af samar-

bejdet mellem EU-medlemsstaternes

særlige indsatsenheder i krisesituatio-

ner.

- vedtagelse

KOM-dokument findes ikke

Orientering om mødet den 4.-5. oktober

2007 i Brdo, Slovenien, på ministerni-

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anven-

delse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

veau (retlige og indre anliggender) mel-

lem EU og landene i det vestlige Balkan

godkendelse

KOM-dokument findes ikke

105-108

Dagsordenspunkt 10 Rådskonklusioner om cyberkriminalitet

- vedtagelse

KOM-dokument findes ikke

109-111

Dagsordenspunkt 11 Rådskonklusioner om menneskehandel

vedtagelse

KOM-dokument findes ikke

112-115

Dagsordenspunkt 12 Budget for C.SIS

a. Udkast til anlægs- og driftsbud-

get for C.SIS i 2008

- godkendelse

A-punkt

KOM-dokument findes ikke

b. Udkast til flerårigt anlægs- og

driftsbudget for C.SIS 2008-

2010

- godkendelse

A-punkt

KOM-dokument findes ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Rådets beslutning om gennemførelse af forord-

ning (EF) nr. 168/2007 for så vidt angår vedtagelse af en flerårig

ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Rettigheder for 2007-2012

(KOM(2007)0515)

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag til Rådets beslutning om gennem-

førelse af forordning (EF) nr. 168/2007 for så vidt angår vedtagelse af en

flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Rettigheder for 2007-2012. Rådsbeslutningen skal navnlig – ud fra de

kriterier, der er fastlagt i forordningen – fastlægge de tematiske områder,

som agenturet skal beskæftige sig med frem til 2012.

Baggrund

Rådet vedtog den 15. februar 2007 forordning (EF) nr. 168/2007 om op-

rettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettig-

heder. Forordningen trådte i kraft den 1. marts 2007.

Målet med agenturet er at tilvejebringe bistand og ekspertise vedrørende

grundlæggende rettigheder til Fællesskabets og medlemsstaternes rele-

vante institutioner, organer, kontorer og agenturer, når de gennemfører

fællesskabsret, og bistå dem med fuldt ud at overholde de grundlæggende

rettigheder, når de træffer foranstaltninger eller tager initiativer inden for

deres respektive kompetenceområder.

Agenturet udfører sine opgaver med henblik på at opfylde dette mål in-

den for rammerne af Fællesskabets kompetencer som fastlagt i EF-

traktaten og skal i sit arbejde referere til grundlæggende rettigheder som

defineret i artikel 6, stk. 2, i EU-traktaten.

Agenturets opgaver omfatter bl.a. indsamling og analyse af oplysninger

og data, offentliggørelse af rapporter og udtalelser samt samarbejde med

civilsamfundet for at øge offentlighedens bevidsthed.

Ifølge artikel 5 i forordningen er det Rådet, der vedtager de tematiske

områder for agenturets arbejde gennem en flerårig ramme. Inden for dis-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se tematiske områder skal agenturet udføre sine opgaver i fuldstændig

uafhængighed.

Formålet med forslaget til rådsbeslutning er at fastlægge den flerårige

ramme for agenturet som fastsat i forordningens artikel 5.

Udkastet til Rådets beslutning om gennemførelse af forordning (EF) nr.

168/2007 for så vidt angår vedtagelse af en flerårig ramme for Den Euro-

pæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2007-2012

forventes forelagt på rådsmødet (RIA) den 8.-9. november 2007 med

henblik på vedtagelse.

Indhold

Retsgrundlaget for den foreslåede rådsbeslutning er artikel 5, stk. 1, i Rå-

dets forordning (EF) nr. 168/2007 for så vidt angår vedtagelse af en fler-

årig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Rettigheder for 2007-2012.

Det fremgår af forordningens artikel 5, stk. 2, at den flerårige ramme skal

dække fem år, og at de tematiske områder for agenturets arbejde bl.a.

skal omfatte bekæmpelse af racisme, fremmedhad og intolerance i for-

bindelse hermed. I forordningens præambel er det præciseret, at ud over

fænomenerne racisme, fremmedhad og antisemitisme skal agenturet som

efterfølger for det Europæiske Observationscenter for Racisme og

Fremmedhad i sit arbejde fortsat også dække beskyttelse af rettighederne

for personer, der tilhører mindretal, samt ligestilling mellem kønnene

som væsentlige elementer i beskyttelsen af de grundlæggende rettighe-

der.

Den flerårige ramme skal endvidere være i overensstemmelse med EU’s

prioriteter under behørig hensyntagen til de linjer, der udstikkes i Euro-

pa-Parlamentets beslutninger og Rådets konklusioner vedrørende grund-

læggende rettigheder.

I forslagets artikel 2 foreslås det, at følgende tematiske områder kommer

til at indgå i den flerårige ramme for agenturet for 2007-2012:

a) racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse,

religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering eller af

personer, der tilhører mindretal

c) kompensation til ofre, forebyggelse af kriminalitet og tilknyttede

aspekter, som er relevante for borgernes sikkerhed

d) beskyttelse af børn, herunder børns rettigheder

e) indvandring og integration af migranter

f) asyl

g) visum og grænsekontrol

h) deltagelse i den demokratiske proces i EU

i) menneskerettighedsanliggende og informationssamfundet og

j) adgang til et effektivt og uafhængigt retsvæsen

Forslagets artikel 3 fastlægger, at agenturet sikrer en hensigtsmæssig ko-

ordinering med relevante fællesskabsorganer, -kontorer og -agenturer,

medlemsstaterne, internationale organisationer og civilsamfundet på de

betingelser, der er fastlagt i forordningens artikel 7, 8 og 10, og at agen-

turet navnlig koordinerer sin virksomhed med Europarådets virksomhed

på de betingelser, der er fastlagt i artikel 9 i forordningen og i den aftale,

der henvises til i artikel 9.

Endvidere fastlægges det, at agenturet kun beskæftiger sig med spørgs-

mål vedrørende forskelsbehandling på grund af køn som led i og i den

udstrækning, det er relevant for det arbejde, der skal udføres om generel-

le spørgsmål om forskelsbehandling, som omhandlet i artikel 2, litra b),

under hensyntagen til de overordnede mål for Det Europæiske Institut for

Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, og at agenturet udfører sine op-

gaver på området menneskerettighedsanliggender i informationssamfun-

det, uden at dette griber ind i ansvarsområdet for Den Europæiske Til-

synsførende for Databeskyttelse.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget ses ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Forslaget har ikke været i høring.

Nærhedsprincippet

Forslaget ses ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Det forventes, at forslaget vil kunne vedtages.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen har under forhandlingerne navnlig lagt vægt på, at forordning

nr. 168/2007 ikke giver agenturet kompetence i forhold til det politimæs-

sige og strafferetlige samarbejde i afsnit VI (TEU), og at de tematiske

områder for agenturets arbejde derfor heller ikke bør omfatte disse områ-

der.

Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke

har afgivet en udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 24. oktober 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område

(KOM(2004) 718 endelig)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Formandskabet har lagt op til at opnå

politisk

enighed om forslaget. For-

slaget er omfattet af det danske forbehold (retlige og indre anliggender).

Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og medfø-

rer ikke lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Der ses ikke at

foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-

ninger til forslaget. Fra dansk side har man en overordnet positiv hold-

ning til forslaget.

Baggrund

Den 11.-12. december 1998 godkendte Det Europæiske Råd i Wien Rå-

dets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 for, hvorle-

des Amsterdamtraktatens bestemmelser om indførelse af et område med

frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst kan gennemføres. Ifølge hand-

lingsplanen skal man inden for et tidsrum på 5 år bl.a. undersøge mulig-

heden for at udarbejde udenretslige løsninger på tvister, særlig i forbin-

delse med grænseoverskridende familietvister.

Af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors den 15.-

16. oktober 1999 fremgår, at medlemsstaterne bør indføre alternative

udenretslige procedurer. Det fremgår endvidere af konklusionerne fra

Rådets møde (retlige og indre anliggender) den 29. maj 2000, at der som

led i oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU

bør indledes drøftelser om alternativ konfliktløsning på det civil- og han-

delsretlige område.

Kommissionen fremlagde herefter den 19. april 2002 en grønbog om al-

ternativ konfliktløsning på det civil- og handelsretlige område

(KOM(2002) 196 endelig). Den danske regering afgav den 5. marts 2003

et høringssvar over grønbogen, hvor regeringen bl.a. gav udtryk for, at

man som udgangspunkt er positivt indstillet over for tankerne om at ar-

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bejde for indførelse af ordninger med alternativ konfliktløsning. Rege-

ringen gav endvidere udtryk for, at et eventuelt initiativ på fællesskabs-

niveau i første omgang bør fokusere på de overordnede principper for og

mindstekrav til alternativ konfliktløsning, idet udmøntningen heraf i

konkrete regler må variere fra retsområde til retsområde.

Kommissionen har nu fremsat et forslag af 22. oktober 2004 til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af mægling på det ci-

vil- og handelsretlige område. Direktivet skal efter forslaget gælde i såvel

rent interne (nationale) sager som i sager med et grænseoverskridende

islæt.

Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til

Amsterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af for-

anstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-Traktaten (forbe-

holdet vedrørende retlige og indre anliggender).

Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-Traktatens artikel

61, litra c, jf. artikel 65, deltager Danmark ikke i en kommende vedtagel-

se af det foreliggende direktivforslag, der således ikke vil være bindende

for eller finde anvendelse i Danmark.

Rådets Juridiske Tjeneste har på foranledning af den civilretlige komité

under Rådet afgivet en udtalelse om retsgrundlaget for direktivforslaget,

og det fremgår heraf bl.a., at der efter tjenestens opfattelse ikke er til-

strækkelig hjemmel i artikel 61, litra c, jf. artikel 65, til forslaget, med-

mindre reglerne begrænses til at vedrøre sager med et grænseoverskri-

dende islæt. Rådets Juridiske Tjeneste anfører endvidere, at det i stedet

vil være muligt at anvende EF-Traktatens artikel 95 (foranstaltninger

vedrørende det indre marked mv.) som retsgrundlag for direktivforslaget.

I begge tilfælde må der efter tjenestens opfattelse fremlægges belæg for,

at foranstaltningerne vil være nødvendige for det indre markeds funktion.

Danmark deltager i vedtagelsen af og er bundet af foranstaltninger, der

fremsættes med hjemmel i artikel 95.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-9. sep-

tember 2005 drøftede medlemsstaterne spørgsmålet om, hvorledes betin-

gelsen om, at retsakter med hjemmel i artikel 65 skal have et ”grænse-

overskridende islæt”, nærmere skal fortolkes, bl.a. på baggrund af direk-

tivforslaget om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige

område. Et flertal af medlemsstaterne tilkendegav, at retsakter med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hjemmel i art. 61, litra c, jf. art. 65, om civilretligt samarbejde, alene skal

gælde for sager med et egentligt grænseoverskridende islæt.

Kommissionen tilkendegav, at det anses for afgørende, at der anlægges

en dynamisk fortolkning af art. 65, således at en tilkendegivelse om, at

bl.a. forslaget om en europæisk betalingspåbudsprocedure kan begrænses

til alene at gælde for egentligt grænseoverskridende sager, ikke automa-

tisk kan forventes overført til direktivforslaget om visse aspekter af mæg-

ling på det civil- og handelsretlige område.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. december 2005

blev der opnået overordnet enighed om forslaget med undtagelse af

spørgsmålet om direktivforslagets anvendelsesområde, dvs. om forslaget

skal begrænses til sager med et grænseoverskridende element.

Forslaget behandles efter EF-Traktatens art. 251 (proceduren for fælles

beslutningstagen) og Europa-Parlamentet vedtog sin førstebehandlings-

udtalelse om forslaget den 29. marts 2007. Udtalelsen indeholdt 33 æn-

dringer til Kommissionens forslag, hvoraf nogle var en accept af Rådets

fælles forståelse, mens der med andre ændringer blev indføjet nye be-

stemmelser eller omformuleret eksisterende bestemmelser. Ifølge Euro-

pa-Parlamentets forslag til ændringer skal direktivforslaget alene finde

anvendelse i grænseoverskridende tvister.

Indhold

Det

portugisiske

formandskab har i lyset af drøftelserne i Udvalget for

Civilretlige Spørgsmål fremlagt et nyt revideret forslag til direktiv,

hvor

retsgrundlaget er fastholdt som artikel 65.

I henhold til artikel 1 er formålet med direktivet at lette adgangen til

al-

ternativ

tvistbilæggelse og at fremme mindelig løsning af tvister ved at

tilskynde til anvendelse af mægling og sikre et afbalanceret forhold mel-

lem mægling og retssag.

Direktivet finder

i grænseoverskridende tvister

anvendelse på det civil-

og handelsretlige område, dog ikke på

rettigheder og forpligtelser, som

parterne ikke kan disponere over

i henhold til den lov, der skal anvendes.

Det omfatter i særdeleshed ikke spørgsmål vedrørende skat, told eller

administrative anliggender eller statens ansvar for handlinger og undla-

delser under udøvelse af statsmagt (acta jure imperii).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter artikel 1, stk. 3, forstås der i direktivet ved ”medlemsstat” alle med-

lemsstater med undtagelse af Danmark.

I det reviderede udkast til direktivforslaget er indsat en ny bestemmelse i

artikel 1 a med en definition af, hvad der skal forstås ved en grænseover-

skridende tvist. Efter artikel 1 a, stk. 1, forstås der i direktivet ved en

grænseoverskridende tvist en tvist, hvor mindst en af parterne har bopæl

eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat end den anden eller

de andre parter på det tidspunkt, hvor

a) parterne beslutter at anvende mægling, efter at tvisten er opstået,

b) mæglingen pålægges af en ret,

c) der opstår forpligtelse til at benytte mægling i henhold til national

lovgivning, eller

d) parterne opfordres til at anvende mægling ( i henhold til artikel 3).

Efter artikel 1 a, stk. 2, skal der i relation til artikel 6 og 7 (om henholds-

vis mæglingens fortrolige karakter og mæglingens virkning for forældel-

sesfrister) uanset stk. 1 ved grænseoverskridende tvist også forstås en

tvist, hvor en retssag eller voldgift efter en mægling mellem parterne er

indledt i en anden medlemsstat end den, hvor parterne har bopæl eller

sædvanligt opholdssted på det tidspunkt, der er nævnt i stk. 1, litra a), b)

eller c).

Det fremgår af artikel 1 a, stk. 3, at begrebet bopæl ved anvendelse af

artikel 1 a, stk. 1 og 2, skal afgøres efter artikel 59 og 60 i forordning

(EF) nr. 44/2001 (Bruxelles I-forordningen).

Efter artikel 2 forstås der i direktivet ved ”mægling” enhver struktureret

proces, uanset hvordan den benævnes eller omtales, hvor to eller flere

parter i en tvist selv forsøger

på frivillig basis

at nå

frem

til en aftale om

bilæggelse af deres tvist med bistand fra en mægler. Processen kan indle-

des af parterne,

eller

foreslås eller pålægges af en ret eller være foreskre-

vet i loven i en medlemsstat. Processen omfatter mægling

forestået

af en

dommer,

der ikke er ansvarlig for en retssag om den pågældende tvist.

Mægling omfatter

derimod

ikke forsøg på at bilægge en tvist under en

retssag om den pågældende tvist, som gøres af den ret eller den dommer,

der påkender sagen.

Ved ”mægler" forstås en tredjemand, der anmodes om at

forestå

en mæg-

ling på

effektiv,

uvildig og kompetent vis, uanset hvordan den pågælden-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de benævnes, eller hvilken profession den pågældende udøver i den be-

rørte medlemsstat, og uanset hvordan den pågældende er blevet udpeget

til at

foretage

mæglingen eller er blevet pålagt opgaven.

I det reviderede udkast til direktivforslaget er indsat en ny bestemmelse

om sikring af mæglingens kvalitet som artikel 2 a. Bestemmelsen tager

udgangspunkt i den oprindelige, nu ophævede artikel 4 om bl.a. udvik-

lingen af frivillige adfærdskodekser og overholdelsen heraf blandt mæg-

lere og organisationer, der leverer mæglingsydelser, ligesom medlems-

staterne fremmer og støtter uddannelsen af mæglere.

Efter artikel 2 a, stk. 1, fremmer medlemsstaterne med de midler, som de

måtte finde hensigtsmæssige, udarbejdelsen af frivillige adfærdskodekser

og overholdelsen af sådanne kodekser blandt mæglere og organisationer,

der leverer mæglingsydelser, samt andre effektive kvalitetskontrolord-

ninger for levering af mæglingsydelser.

Efter artikel 2 a, stk. 2, fremmer medlemsstaterne grundlæggende uddan-

nelse og videreuddannelse af mæglere for at sikre, at en mægling kan

gennemføres på effektiv, uvildig og kompetent vis i forhold til parterne.

Efter artikel 3, stk. 1, kan en ret, ved hvilken der er anlagt en sag, når det

er relevant og under hensyntagen til alle sagens omstændigheder, opfor-

dre parterne til at anvende mægling med henblik på at løse tvisten. Retten

kan også opfordre parterne til at deltage i et informationsmøde om an-

vendelse af mægling, hvis sådanne møder

afholdes, og der er let adgang

til dem.

Direktivet berører ikke national lovgivning, som gør mægling obligato-

risk eller forbinder den med incitamenter eller sanktioner, det være sig

før eller efter, at retssagen er indledt, forudsat at denne lovgivning ikke er

til hinder for, at parterne kan udøve deres ret til adgang til retssystemet.

Medlemsstaterne påser efter artikel 5, at parterne eller én af parterne med

de andres

udtrykkelige

samtykke har mulighed for at anmode om, at

ind-

holdet i

skriftlig

aftale, der er

indgået efter

mægling, gøres eksigibelt.

Indholdet af en sådan aftale skal gøres eksigibelt, medmindre aftalens

indhold i det pågældende tilfælde er i modstrid med lovgivningen

i den

medlemsstat, hvor anmodningen

fremsættes, eller den pågældende med-

lemsstats lovgivning ikke giver hjemmel til at gøre den eksigibel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne kan give mulighed for, at

indholdet af

aftalen gøres ek-

sigibelt

en ret eller en anden kompetent myndighed i en dom, en afgø-

relse eller et officielt bekræftet dokument i overensstemmelse med loven

i den medlemsstat, hvor anmodningen

fremsættes.

Denne bestemmelse påvirker ikke regler, der gælder for anerkendelse og

fuldbyrdelse af aftaler i andre medlemsstater

Da mægling skal foregå på en måde, der tilgodeser processens fortrolige

karakter, medmindre parterne beslutter andet, påser medlemsstaterne ef-

ter artikel 6, at mæglere eller de, der er involveret i

tilrettelæggelsen

en mæglingsproces, ikke i en civil retssag, en handelssag eller en vold-

giftssag pålægges at afgive vidneforklaring vedrørende oplysninger, der

fremkommer under eller i forbindelse med en mægling, undtagen

a) af tvingende ordre public-hensyn

i den pågældende medlemsstat,

navnlig for at beskytte børns

tarv

eller for at forhindre, at en persons fy-

siske eller psykiske integritet skades, eller

b) hvis fremlæggelsen

af indholdet af den aftale, der er indgået efter

mægling,

er nødvendig for gennemførelsen eller fuldbyrdelsen af aftalen.

Intet er til hinder for, at medlemsstaterne træffer strengere foranstaltnin-

ger for at beskytte mæglingens fortrolighed.

For at sikre, at parter, der vælger at anvende mægling i forsøg på at bi-

lægge en tvist, ikke hindres i senere at anlægge en sag

eller benytte vold-

gift

vedrørende tvisten, fordi forældelsesfrister er udløbet, påser med-

lemsstaterne efter artikel 7, at ingen sådan frist udløber

under mæglings-

processen.

Denne bestemmelse om forældelse påvirker ikke bestemmelser om for-

ældelse i internationale aftaler, som medlemsstaterne

er part i.

I det reviderede udkast til direktivforslaget er i artikel 7 a indsat en ny

bestemmelse om almenhedens adgang til oplysninger om, hvordan de

kontakter mæglere og organisationer, der tilbyder mæglingsydelser. Ef-

ter bestemmelsen tilskynder medlemsstaterne med de midler, de finder

hensigtsmæssige, at almenheden har adgang til sådanne oplysninger,

navnlig over internettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Retsplejelovens kapitel 26 indeholder regler om forligsmægling i forbin-

delse med domstolenes behandling af civile sager. Denne forligsmægling

er ikke omfattet af direktivet, og der findes i dansk ret ikke nogen særlig

lovregulering af mægling, som dette er defineret i direktivforslaget.

Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen og Advokatrådet har den 1. marts

2003 etableret en forsøgsordning med retsmægling ved 4 byretter og ved

Vestre Landsret. Forsøgsordningen er etableret inden for de eksisterende

lovgivningsmæssige rammer.

I januar 2007 udtrådte Advokatrådet efter

eget ønske af forsøgsordningen.

Ved retsmægling hjælper en mægler, der er enten dommer eller advokat,

parterne med selv at finde frem til konfliktens kerne og derefter blive

enige om en holdbar løsning på striden. Retsmægleren kan ikke træffe

nogen afgørelse i sagen, og forløbet kan til enhver tid afbrydes, hvis en af

parterne ønsker det. Sker det, vil den civile sag fortsætte den normale

gang ved domstolene.

Formålet med retsmægling er at nå frem til en aftalt løsning på konflik-

ten, der opleves som mere tilfredsstillende af begge parter end den løs-

ning, man kan nå frem til ved traditionel forligsmægling i retten, der

bygger på de gældende retsregler, eller ved en dom. Løsningen ved

retsmægling kan i højere grad tage hensyn til parternes underliggende

interesser, behov og fremtid, og parterne har i højere grad selv indflydel-

se på forløbet.

Retsplejerådet afgav i november 2006 en betænkning med forslag til,

hvordan en permanent, landsdækkende ordning med retsmægling kan

indrettes (betænkning nr. 1481/2006 om reform af den civile retspleje V

(Retsmægling)). På baggrund af betænkningen og de modtagne hørings-

svar over betænkningen har justitsministeren den 3. oktober 2007 frem-

sat et lovforslag for Folketinget med forslag til indretningen af en per-

manent, landsdækkende ordning med retsmægling, jf. forslag til lov om

ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter og arveloven (Retsmægling

m.v.) (L 11).

Med hensyn til tvangsfuldbyrdelse af forlig indgået i forbindelse med

mægling mv. fremgår det af retsplejelovens § 478, stk. 1, at retsforlig,

dvs. forlig, der er indført i retsbogen, jf. retsplejelovens § 270, stk. 1, kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse i fogedretten. Det samme gælder

udenretlige skriftlige forlig om forfalden gæld, når det i forliget udtryk-

keligt er bestemt, at det kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse.

Der findes ikke i dansk ret særlige regler om fortrolighed om indholdet

mv. af en mægling. Efter retsplejelovens § 170 om vidneudelukkelse kan

bl.a. advokater som udgangspunkt ikke pålægges at afgive vidneforkla-

ring om det, som er kommet til deres kundskab ved udøvelsen af deres

virksomhed, hvilket også omfatter eventuel deltagelse i mægling i for-

bindelse med deres virksomhed som advokat. I civile retssager kan bevis-

førelse, der skønnes at være uden betydning for sagen, ikke finde sted, jf.

retsplejelovens § 341, og i praksis afskæres i almindelighed efter en parts

begæring bevisførelse om indholdet af forligsforhandlinger.

Det lovforslag, som justitsministeren som ovenfor nævnt har fremsat den

3. oktober 2007, indeholder bl.a. et forslag til ændring af retsplejelovens

§ 170 om vidneudelukkelse, således at denne bestemmelse udvides til og-

så at gælde for retsmæglere. Hvis lovforslaget vedtages, vil en

retsmægler således - uanset om denne er dommer eller advokat - som

udgangspunkt ikke kunne afkræves vidneforklaring om det, der er fore-

gået under en retsmægling, medmindre parterne er enige herom.

Efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer

gælder der for en række krav en 5-årig forældelsesfrist, som afbrydes

ved, at kreditor inden fristens udløb får skyldnerens erkendelse af gælden

eller foretager retslige skridt mod den pågældende, jf. lovens § 2. Efter

Danske Lov 5-14-4 gælder der endvidere en 20-årig forældelsesfrist, som

afbrydes blot ved en tilkendegivelse fra kreditor om, at kravet fastholdes.

Den 1. januar 2008 træder en ny forældelseslov i kraft (lov nr. 522 af 6.

juni 2007). Det følger af denne lovs § 21, stk. 5, at hvis der inden foræl-

delsesfristens udløb er indledt forhandlinger om fordringen mellem

skyldneren og fordringshaveren, eventuelt under medvirken af en uaf-

hængig tredjemand, indtræder forældelse tidligst et år efter det tidspunkt,

hvor forhandlingerne må anses for at være afsluttet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført under punkt 1, er det foreliggende direktivforslag omfattet af

det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark deltager således ikke i en kommende vedtagelse af direktivet,

der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retter-

ne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Procesbevil-

lingsnævnet, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, HK

Landsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Foreningen Danske

Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk Forening, Institut for Menneskeret-

tigheder, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Køben-

havns Kommune, Frederiksberg Kommune, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet, Forbrugerklagenævnet, Byggeriets Ankenævn, Finansrå-

det, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, Ankenævnet for Forsikring,

Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme, Ankenævnet for Hul-

mursisolering, Ankenævnet for Køreundervisning, Pengeinstitutanke-

nævnet, Realkreditankenævnet, Rejseankenævnet, HTS Interesseorgani-

sationen, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Håndværksrådet,

Dansk Byggeri, Dansk Inkasso Brancheforening, Klagenævnet for Ejen-

domsformidling, Bygherreforeningen, Liberale Erhvervs Råd, Forenin-

gen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De

Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske

Speditører, Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Handels-

og Kontorfunktionærernes Forbund, Det Danske Voldgiftsinstitut, Vold-

giftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrugsraadet, For-

eningen af Registrerede Revisorer, IT-Brancheforeningen, Danske Finan-

sieringsselskabers Forening, Foreningen af Statsamtmænd, Boligselska-

bernes Landsforening, Foreningen for Mediation/Konfliktmægling, Cen-

ter for Konfliktløsning, Jysk Center for Konfliktløsning, Nordisk Forum

for mægling, Mediationcenter A/S samt Lejernes Landsorganisation.

Bemærkninger:

Præsidenterne for Østre

Vestre Landsret, Københavns Byret

retterne i Århus, Odense, Ålborg

Roskilde, Domstolsstyrelsen,

Procesbevillingsnævnet, HK Landsklubben Danmarks Domstole, In-

stitut for Menneskerettigheder, Københavns Kommune, Frederiks-

berg Kommune, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerklagenævnet,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Byggeriets Ankenævn, Finansrådet, Realkreditrådet, Ankenævnet

for Forsikring, Ankenævnet for Køreundervisning, Pengeinstitutan-

kenævnet, Realkreditankenævnet, Rejseankenævnet, Dansk Byggeri,

Liberale Erhvervs Råd, Grundejernes Landsorganisation, Voldgifts-

nævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrugsraadet

For-

eningen af Statsamtmænd

har ikke bemærkninger til forslaget.

Den Danske Dommerforening

bemærker, at det grænseoverskridende

aspekt forekommer særdeles beskedent. Dommerforeningen finder i øv-

rigt ikke umiddelbart et påtrængende behov for en EU-retlig regulering

på området.

Dommerfuldmægtigforeningen

finder forslaget meget positivt og har

ikke i øvrigt fundet anledning til at fremkomme med en udtalelse om for-

slaget.

Advokatrådet

finder, at det foreliggende initiativ ikke i noget nævne-

værdigt omfang forbedrer mulighederne for at anvende mægling i civil-

og handelsretlige tvister. De foreslåede regler er således på den ene side

utilstrækkelige til at sikre en effektiv og attraktiv mæglingsproces og in-

debærer på den anden side indgreb i centrale processuelle regler, herun-

der navnlig anvendelse af forskellige bevismidler, tvangsfuldbyrdelse,

forældelse mv.

Advokatrådet finder endvidere, at det foreliggende forslag ikke er så

gennemarbejdet, at det bør afløse eller øve indflydelse på de muligheder

for retsmægling og udenretslig mediation, som allerede eksisterer i Dan-

mark. Advokatrådet er derfor særlig skeptisk over for at lade direktivfor-

slaget finde anvendelse på rent nationale sager uden noget grænseover-

skridende element.

Advokatrådet finder, at der kan være behov for en nærmere afgrænsning

af direktivets anvendelsesområde. Selv om det klart fremgår af direkti-

vets præambel og visse af direktivforslagets bestemmelser, at direktivet

retter sig mod mægling som alternativ til andre juridiske tvistløsningsme-

toder, finder direktivet efter sin ordlyd også anvendelse på mægling i

konflikter, som ikke overvejende er af juridisk art, men hvor mediation

indgår som et redskab til at nå en fælles forståelse. Afgrænsningen kan

efter Advokatrådets opfattelse skabe tvivl om, hvornår en person, der har

bistået to parter med at løse en konflikt, er omfattet af direktivet. For ek-

sempel er det ikke klart afgrænset, hvornår en person, der har bistået to

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

parter med at løse en konflikt, kan påberåbe sig den foreslåede vidnefri-

tagelse mv., jf. herved direktivets artikel 6.

Advokatrådet fremhæver, at forligsmægling ved domstolene ikke omfat-

tes af direktivet. Dette bør ses i sammenhæng med den danske

retsmæglingsordning, idet bestemmelsen efterlader tvivl om, hvorvidt

retsmægling, der varetages af en dommer, omfattes af direktivforslaget.

Advokatrådet peger på, at en domstol efter artikel 3, stk. 1, kan pålægge

en part at deltage i et informationsmøde om brugen af mægling. I lyset

af, at hverken direktivforslaget eller national lovgivning indeholder krav

om obligatorisk mægling, finder Advokatrådet det overflødigt og uhen-

sigtsmæssigt at tvinge parterne til at deltage i et møde herom. Advokat-

rådet finder det endvidere ikke hensigtsmæssigt at opstille bindende krav

til parterne i civile sager, medmindre sådanne krav konkret kan begrun-

des i tungtvejende hensyn til sagens behandling. Et sådant hensyn ses

ikke at foreligge, ligesom det ikke fremgår af forslaget, hvilken retsvirk-

ning der skal være knyttet til at udeblive fra et informationsmøde.

Advokatrådet finder endvidere den foreslåede artikel 4 overflødig. Ad-

vokatrådet er enig i bestemmelsens målsætning om at sikre mæglingens

kvalitet. Advokatrådet finder imidlertid, at den foreslåede bestemmelse

ikke i noget nævneværdigt omfang bidrager til en sådan kvalitetssikring.

Advokatrådet fremhæver endvidere, at der både i Danmark og i en række

andre medlemsstater allerede eksisterer velfungerende kvalitetskontrol-

ordninger for advokater, der udøver mægling, idet de advokatetiske reg-

ler også finder anvendelse på mægling. Advokatrådet fremhæver, at de

gældende regler om advokatvirksomhed således allerede i dag indebærer

et effektivt tilsyn med de mæglere, der samtidig er advokater, og i øvrigt

samtidig regulerer sådanne forhold – som f.eks. tavshedspligten – som

også tilsigtes reguleret ved direktivet.

Vedrørende artikel 5 peger Advokatrådet på, at den foreslåede formule-

ring muligt etablerer en retstilstand, hvorefter det kan blive vanskeligt

eller umuligt at anfægte gyldigheden af en mediationsaftale for domsto-

lene. Adgangen til at anfægte en mediationsaftale ved domstolene bør

ikke være snævrere end f.eks. muligheden for at anfægte en voldgiftsafta-

le, og formuleringen af artikel 5 i øvrigt synes at forudsætte, at kun afta-

ler, som i deres indhold svarer til den retsstilling, som i øvrigt må antages

at gælde efter lovgivningen i EU eller det pågældende land, kan antages

som gyldige aftaler. Advokatrådet fremhæver, at dette formentlig ikke er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensigten med direktivet, idet formålet med mediation i en række tilfælde

vil være at søge en løsning, som parterne er enige om, uanset om dette er

i overensstemmelse med den gældende lovgivning på området.

Advokatrådet er skeptisk over for den foreslåede artikel 6. Det er efter

rådets opfattelse usikkert, hvornår en mægler er omfattet af bestemmel-

sen, som griber ind i nationale, processuelle regler for bevisførelse. De

foreslåede regler om udelukkelse af beviser, vidnefritagelse mv. er såle-

des væsentligt anderledes end de gældende danske regler på området.

Advokatrådet er således skeptisk over for forslaget om generelt at vidne-

udelukke en mægler og henviser i den forbindelse til, at der ikke gælder

tilsvarende regler for f.eks. vidneafhøring af voldgiftsdommere i en rets-

sag om gyldigheden af en voldgiftskendelse.

Advokatrådet er imod forslaget om, at en mægler skal kunne nægte at

udtale sig som vidne i en civil sag, også i tilfælde hvor parterne ønsker

den pågældende mægler ført som vidne.

Advokatrådet fremhæver endelig, at bestemmelsen i artikel 6, stk. 5, må

antages at give anledning til afgrænsningsvanskeligheder i praksis.

Dansk Retspolitisk Forening

bemærker, at forslaget ikke umiddelbart

ses at ville berøre danske regler grundet det danske forbehold vedrørende

retlige og indre anliggender. På den baggrund finder foreningen ikke

grundlag for nærmere at kommentere forslaget, der efter foreningens op-

fattelse dog forekommer udmærket og velbegrundet.

Forbrugerrådet

opfordrer Justitsministeriet til at sikre, at direktivet i så

høj grad som muligt kommer til at afspejle danske synspunkter, da Dan-

mark på et senere tidspunkt evt. skal deltage i det retlige samarbejde. Det

vil således efter rådets opfattelse være usandsynligt, om danske syns-

punkter på det tidspunkt kan ændre et vedtaget direktiv.

Forbrugerrådet mener, at Kommissionens tidligere dokumenter på for-

bruger-ADR-området, således f.eks. Kommissionens Anbefaling fra april

2001, burde være afspejlet i direktivforslaget.

Forbrugerrådet anfører, at det ikke oplagt, at mægling egner sig til for-

brugersager, der adskiller sig fra de øvrige omfattede civil- og handels-

retlige tvister ved ikke at forudsætte, at de to parter nogensinde behøver

mødes igen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbrugerrådet finder ikke direktivet tilstrækkeligt præcist. Definitionen

af en mægler er meget bred, og der stilles ingen krav til denne hverken

med hensyn til uvildighed, uddannelse eller anden ekspertise, ligesom det

ikke kræves, at parterne informeres nærmere om mægleren og dennes

uddannelse, ekspertise mm.

Forbrugerrådet finder, at en mere ubestemt hensigtserklæring om, at

medlemsstaterne skal fremme frivillige adfærdskodeks og uddannelse af

mæglere, ikke er tilstrækkelig, bl.a. fordi det er uden konsekvenser, hvis

reglerne ikke overholdes. Sådanne regler bør præciseres i direktivet.

Forbrugerrådet anfører endvidere, at direktivforslaget ikke sikrer, at en

forbruger oplyses tilstrækkeligt om sine fravigelige og ufravigelige ret-

tigheder. Eksistensen af ufravigelige regler på forbrugerområdet gør det

særligt vigtigt, at en mægler er kompetent, da forbrugeren ellers kan bli-

ve dårligere stillet end ved småsagsbehandling eller andre ADR-

modeller, f.eks. behandling i godkendte klagenævn.

Forbrugerrådet ser positivt på, at der i artikel 5 er taget højde for proble-

met med fuldbyrdelse af indgåede aftaler.

Forbrugerrådet konkluderer, at mægling ikke generelt kan anbefales som

en anvendelig metode til at opfylde forbrugerens behov for på en let, bil-

lig og sikker måde at få sin ret. Rådet finder, at udkastet til direktiv bør

forbedres væsentligt, for at mægling er bedre end alternative ADR-

systemer.

HTS Interesseorganisationen

er positiv over for mægling som konflikt-

løsningsform på det civil- og handelsretlige område og ser mægling som

en meget anvendelig konfliktløsningsform. De sager, der er egnet til en

sådan proces, kan afsluttes til parternes fulde tilfredshed samtidig med, at

mægling sikrer en hurtigere løsning og anvendelse af færre ressourcer og

omkostninger. Organisationen bemærker, at en harmonisering af reglerne

for konfliktløsning gennem mægling vil lette adgangen til at anvende

denne alternative konfliktløsningsform såvel i internationale som natio-

nale konflikter. Da mægling ikke på nuværende tidspunkt er særlig ud-

bredt, ville nogle overordnede rammer og en formel struktur omkring

mæglingsforsøg ifølge organisationen være formålstjenlig. Det samme

gælder krav om, at mæglingsprocessen overholder visse standarder, der

sikrer processens saglighed. Det er organisationens opfattelse, at parterne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i en konflikt skal kunne vælge de redskaber, som tjener virksomheden

bedst i bestræbelserne på at løse konflikten.

HTS Interesseorganisationen finder, at selv om direktivet ikke er binden-

de for eller finder anvendelse i Danmark, bør man alligevel overveje at få

ordningen indført i Danmark.

HTS Interesseorganisationen finder artikel 4, hvorefter Kommissionen og

medlemsstaterne vil fremme og støtte udviklingen af frivillige adfærds-

kodeks og støtte uddannelse af mæglere særdeles positiv og fremhæver,

at der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen certificering eller auto-

risation af mæglere, hvilket kan være med til at skabe usikkerhed for

brugerne om anvendelse af disse.

HTS Interesseorganisationen er positiv over for artikel 5, hvorefter resul-

tatet af en mægling kan bekræftes af en domstol og dermed få retskraft.

Dette selv om en mæglingsproces baserer sig på, at begge parter i mæg-

lingsprocessen har opnået enighed om en løsningsmodel og derfor i prak-

sis ofte vil føle sig bundet heraf i modsætning til, hvad der nødvendigvis

vil være tilfældet i forbindelse med en domsafsigelse i traditionel for-

stand.

HTS Interesseorganisationen finder, at forbudet i medfør af artikel 6 for

den enkelte mægler til at afgive vidneforklaring eller fremlægge bevis-

midler er et meget vigtigt punkt. En sådan regel er ofte omfattet af de eti-

ske regler, som mæglerne arbejder med. Organisationen anfører, at en

harmonisering af disse regler ville øge parternes tryghed ved valget af en

mæglingsproces, og at Danmark bør indføre en bestemmelse herom i

retsplejeloven.

HTS Interesseorganisationen bemærker i forbindelse med artikel 7, at

muligheden for at afbryde forældelsesfristen ved enighed om anvendelse

af mægling ses som en relevant drøftelse, som eventuelt bør indgå i den

forestående ændring af forældelsesloven.

Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme

tilslutter sig det hø-

ringssvar, som HTS Interesseorganisationen har afgivet.

Dansk Industri

anfører, at initiativer, som forøger og understøtter er-

hvervslivets mulighed for fleksibel konfliktløsning, er positive. DI er så-

ledes også positive overfor det foreliggende forslag, som dels vil under-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

støtte den grænseoverskridende eksigibilitet af forlig indgået ved mæg-

ling, dels sikre retssikkerheden ved deltagelse i mægling gennem udeluk-

kelse af mæglingsforsøg som bevismiddel ved efterfølgende domstols-

prøvelse af den til grund liggende tvist.

Dansk Industri tilslutter sig ligeledes direktivets øvrige indhold, herunder

krav til sikring af mæglerens kvalitet, samt at mægling afbryder forældel-

se, idet dette alt andet lige må anses for at fremme incitamentet til brug af

mægling.

Dansk Industri opfordrer til, at Danmark arbejder for, at forslaget frem-

mes med hjemmel i traktatens artikel 95. Dansk Industri vil således finde

det beklageligt, hvis direktivet ikke vil finde anvendelse i Danmark.

Håndværksrådet

støtter såvel det konkrete forslag som øvrige initiati-

ver, der tilstræber at formalisere og fremme brugen af mægling, herunder

mediation.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

er positivt indstillet over

for direktivet og har ingen yderligere bemærkninger.

Danmarks Rederiforening

kan generelt tilslutte sig, at man fra dansk

side indtager en positiv holdning over for initiativer, der kan fremme an-

vendelsen af alternativ konfliktløsning, forudsat de er baseret på frivillig-

hed, og at man, i den udstrækning man bliver inddraget i arbejdet med

det foreslåede direktiv, forholder sig positiv til dette.

Fagligt Fælles Forbund

peger på, at direktivforslaget skal ses i lyset af,

at der i Danmark allerede kører en forsøgsordning, som hviler på identi-

ske principper. Eftersom forslaget indebærer, at der indføres fælles mi-

nimumsregler, og retsmægling ifølge forslaget skal være valgfrit, strider

forslaget ikke imod den igangværende danske ordning.

HK Danmark

bemærker, at forbundet grundlæggende er tilhænger af

muligheden for mægling for derved at have mulighed for i videre ud-

strækning at tilgodese hensynet til medlemmernes personlige forhold,

kortere sagsbehandlingstid og lavere omkostninger og på denne måde

have et alternativ til at kunne varetage forbundets medlemmers interesse.

HK Danmark understreger, at det afgørende for forbundet vil være,

ordningen er frivillig,

alle parter på et hvilket som helst tidspunkt kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lade sagen overgå til domstolsbehandling,

tidsfrister mv. afbrydes som

nævnt i artikel 7,

og at

det sikres, at denne suspension af frister også får

rækkevidde overfor tredjepart; eksempelvis Lønmodtagernes Garanti-

fond, hvis en arbejdsgiver efterfølgende går konkurs.

HK Danmark finder ikke, at der i tilstrækkelig grad er redegjort for di-

rektivets nødvendighed for det indre markeds funktion.

HK Danmark bemærker i forbindelse med artikel 1, at en sikring af yder-

ligere adgang til konfliktløsning som alternativ til domstolsbehandling er

et udmærket formål, men rejser samtidig spørgsmålet om, hvorvidt det er

nødvendigt med en gennemførelse i direktivform frem for indgåelse af

frivillige ordninger.

Med hensyn til artikel 2 er det efter forbundets opfattelse afgørende,

den bistående tredjepart er neutral,

mæglingen er frivillig,

og at

det er

parterne selv, der skal indgå aftalen.

Under henvisning til artikel 3 finder forbundet det afgørende, at beslut-

ningen om valg af procesform udelukkende er op til parterne, og at der

således alene kan pålægges deltagelse i et informationsmøde om mæg-

ling.

For så vidt angår artikel 4, finder forbundet det afgørende, at der udvik-

les, sikres og understøttes en god kvalitet, da ordningen ellers vil udvan-

des og blive valgt fra.

Om artikel 5 anfører forbundet, at bestemmelsen umiddelbart strider

imod grundtanken med mæglingsinstituttet – nemlig at nå til enighed ad

frivillighedens vej. Omvendt har forbundet også en interesse i at sikre, at

en indgået aftale overholdes, men finder dette bedst foreneligt med mæg-

lingen ved at sikre eksigibiliteten i parternes fælles indgåede aftale. På

denne måde er det op til parterne at aftale, at en indgået aftale skal kunne

fuldbyrdes gennem domstolsbehandling.

HK Danmark fremhæver i forbindelse med artikel 7, at hvis direktivet får

rækkevidde i ansættelsesretlige sager, er der en særlig risiko i forbindelse

med virksomhedens konkurs og efterfølgende behandling af lønmodta-

gerkrav i Lønmodtagernes garantifond.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbundet finder endvidere, at artikel 7, litra b, ikke er i overensstemmel-

se med artikel 3, nr. 1, hvorefter der alene kan opfordres til mægling og

pålægges deltagelse i et informationsmøde. Forbundet finder derfor, at

teksten i artikel 7, litra b, bør ændres.

Det Danske Voldgiftsinstitut

oplyser, at instituttet for nogle år siden

vedtog regler om frivillig mægling, der ikke afskærer parterne fra at gå til

domstolene og ikke indeholder bestemmelser om, at parterne forpligter

sig til at tillægge indledning af mægling virkning som sagsanlæg for af-

brydelser af frister og forældelse, renter o.a.

Forening for Mediation/Konfliktmægling

kan tilslutte sig direktivets

overordnede formål om at lette adgangen til hensigtsmæssig konfliktløs-

ning ved at fremme anvendelsen af mægling. Foreningen finder imidler-

tid, at direktivet lægger op til en skæv styrkelse af mægling ved at foku-

sere på forholdet mellem mægling og retssager og ved udelukkende at

foreslå initiativer vedrørende domstolene. Dette er ikke en hensigtsmæs-

sig afgrænsning af et første direktiv om mægling.

Forening for Mediation/Konfliktmægling finder det i den forbindelse vig-

tigt at understrege, at et stort antal af de civil- og handelsretlige konflik-

ter, som er egnet til mægling, ikke har anlæggelse af retssag som alterna-

tiv. Direktivforslag om fremme af mægling i civil- og handelsretlige for-

hold bør derfor ikke alene baseres på den forudsætning, at området for

mægling og for domstolsbehandling er overvejende sammenfaldende,

ligesom mæglingsprocessen ikke – for at kunne få almindelig udbredelse

– har behov for at blive sikret de samme midler, f.eks. fuldbyrdelsesmu-

ligheder, som parter, der vælger at anvende domstolene, råder over. En

reel styrkelse af anvendelsen af mægling i Danmark og Europa på nuvæ-

rende tidspunkt består ikke i snævert at styrke det område, som traditio-

nelt gøres til genstand for retssager, men i at styrke mægling på civil- og

handelsretlige områder i al almindelighed.

Med hensyn til retsgrundlag og valget af direktivformen finder forenin-

gen, at der ikke er redegjort for, at det foreslåede direktiv er nødvendigt

for det indre markeds funktion.

Forening for Mediation/Konfliktmægling er endvidere ikke overbevist

om, at mægling fremmes bedst i direktivform med de foreslåede be-

stemmelser, når det tages i betragtning, hvor forskelligt mæglingsmeto-

den er udbredt i EU’s medlemslande. Foreningen finder det sandsynligt,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at medlemslandene på grundlag af mindre bindende EU-reguleringer

(som f.eks. henstillinger, vejledende retningslinjer for god praksis, koor-

dineringsinitiativer, fælles forskningsindsats, systematisk videnudvikling

og udveksling etc.) vil kunne arbejde for at fremme stabile retlige ram-

mer for samspillet mellem mægling og domstolssystemet og generelt

fremme anvendelsen af mægling i civil- og handelsretlige sager.

For så vidt angår direktivets anvendelsesområde bemærker foreningen, at

direktivets konkrete bestemmelser fokuserer på konflikter, der kan gøres

til genstand for domstolsbehandling. Direktivet bør efter foreningens op-

fattelse i stedet rettes mod alle typer civil- og handelsretlige konflikter –

også dem der ikke umiddelbart er egnet til domstolsbehandling.

Forening for Mediation/Konfliktmægling anfører, at definitionen i artikel

2, litra a, er meget bred og ikke i tilstrækkelig grad indeholder de for

mægling særlige karakteristika. Til definitionen bør ifølge foreningen

således tilføjes,

den bistående tredjepart er neutral,

mægling er fri-

villig,

og at

det er parterne selv, der skal indgå aftalen.

Forening for Mediation/Konfliktmægling fremhæver, at neutraliteten er

helt central i mægling. Ved neutralitet forstås, dels at mægler ikke frem-

mer bestemte løsninger, og dels at mægleren behandler alle parter lige.

Især neutraliteten i forhold til sagens genstand fremhæves. I mægling er

løsningen af konflikten helt op til parterne, og mægleren skal alene hjæl-

pe dem i processen frem mod en løsning. Det er ikke mæglers opgave at

tage stilling til sagen, ligesom det ikke er mæglers opgave at sikre løs-

ninger i overensstemmelse med gældende ret eller kutymer på området.

Når neutralitet ikke er medtaget i definitionen, åbnes der efter forenin-

gens opfattelse mulighed for, at mægling også kommer til at omfatte kon-

fliktløsningsaktiviteter, hvor mægleren rådgiver parterne om de – set med

dennes øjne – ”rigtige” løsninger. Herved risikerer man, at mægling kan

udvikle sig til en art uformel retssag, hvor mægleren optræder i en dom-

merlignende rolle uden nogen form for retsgarantier.

På den baggrund og for at understrege, at det er parterne selv, der skal

indgå aftalen, og at konflikten så at sige er deres, anfører foreningen, at

definitionen således bør tilføjes et ”neutral” før ”tredjepart” og et ”selv”

efter ”på” i artikel 2, litra a, 1. afsnit.

Forening for Mediation/Konfliktmægling bifalder, at direktivet i artikel

2, litra b, lægger op til, at mæglere ikke er personer fra bestemte profes-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sioner. Mægling er en tværfaglig disciplin, og intet eksisterende fagom-

råde kan i sig selv tage patent på mægling. En mægler er en person, der

er uddannet i et kortere eller længere forløb til at varetage netop denne

funktion. Når en person stiller sig til rådighed som mægler, er det som

sådan og ikke qua sin uddannelsesmæssige baggrund i øvrigt.

Forening for Mediation/Konfliktmægling anfører i forbindelse med arti-

kel 3, at foranstaltninger til fremme af mægling gennem henvisning til

mægling bør rette sig mod alle større områder, som producerer konflikter

inden for det civil- og handelsretlige område, og til instanser eller organi-

sationer, hvor det er muligt at henvise til mægling. Som eksempler kan

nævnes beboer- og forbrugerområdet. Det er ikke en fordel for udviklin-

gen af mægling, at der sker en ensidig styrkelse af anvendelse af mæg-

ling ved domstolene udført af jurister og dommere, medmindre mæg-

lingsprocesser også styrkes tilsvarende i andre sektorer. I modsat fald

udvikles mæglingen på juraens, juristernes og de retlige rammers præ-

misser. Dette er ikke hensigtsmæssigt og tjener ikke parternes og sam-

fundets behov.

Forening for Mediation/Konfliktmægling anser det for en god idé, at

medlemsstaterne i medfør af artikel 4 fremmer og støtter udviklingen af

etiske regler, kvalitetskontrol og uddannelse af mæglere, så længe det

sker i et samarbejde med de relevante faglige miljøer og ikke er via ud-

stedelse af bindende normer fra centralt hold. Der kunne for eksempel

tænkes på støtte til et videnscenter, til forskning og til oplysningsaktivite-

ter over for brugere.

Om artikel 5 anfører foreningen, at mæglingstanken i det hele bygger på

frivillighed, og allerede af denne grund er tanken om at give mæglingsaf-

taler samme retskraft som domme i strid med selve grundtanken. For-

eningen fremhæver, at man også kan anlægge den synsvinkel, at mægling

i modsætning til konfliktbehandling ved domstolene hviler i en helt an-

den konfliktforståelse, hvor bl.a. sanktioner er uden betydning, idet par-

terne selv har indgået aftalen. Netop mæglingens frivillige karakter kom-

bineret med at parterne selv tager stilling i deres konflikt med mæglerens

hjælp, er også afgørende for, at mægling ikke afføder retssikkerheds-

mæssige betænkeligheder.

Den foreslåede artikel 5 vil således efter foreningens opfattelse medføre

en række problemer: Dels vil hele mæglingsprocessen blive påvirket af,

at den endelige aftale kan tillægges retskraft. Det kan betyde, at der un-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dervejs kommer fokus på de områder, hvor retskraft er tænkelig, hvor-

imod de – ofte overordentlige vigtige – områder, der ikke kan tillægges

retskraft risikerer at miste deres betydning helt eller delvist. Dels vil en

sådan bestemmelse rejse store retssikkerhedsmæssige problemer. For-

eningen påpeger, at hvis en mæglingsaftale skal tillægges retskraft som

en dom uden retssystemets retssikkerhedsgarantier, vil der opstå retssik-

kerhedsmæssige problemer. Man kan forestille sig, at man for at afhjælpe

disse langsomt vil indbygge samme garantier i mægling som ved dom-

stolene, og umærkeligt vil mægling blive lig den aktivitet, som den skal

være et alternativ til og dermed uinteressant. Formålet med direktivet er

at sikre en sund sammenhæng mellem mægling og retssager, og det sker

efter foreningens mening bedst ved at sikre, at mægling forbliver et reelt

alternativ. Artikel 5 er således imod hele grundtanken i mægling og kan

være direkte skadelig for mæglingsinstituttet, hvorfor Forening for Me-

diation/Konfliktmægling anbefaler, at artiklen udgår.

Forening for Mediation/Konfliktmægling finder det yderst formålstjenligt

at sikre mæglerens tavshedspligt ved at sikre mægleren mod at blive ind-

kaldt som vidne i en evt. efterfølgende retssag, jf. artikel 6. Foreningen

peger på, at der i Danmark hersker en ganske betydelig retsusikkerhed på

dette område, hvilket er uheldigt i forhold til brugerne. En af grundpræ-

misserne i mægling er, at mægleren behandler alt, hvad denne bliver vi-

dende om i forbindelse med mæglingen, fortroligt. Det vil være meget

hensigtsmæssigt at sikre denne fortrolighed ved en egentlig vidnefritagel-

sesregel, og at denne regel kun skal kunne fraviges helt undtagelsesvist.

En sådan undtagelse foreligger efter foreningens opfattelse ikke i forbin-

delse med en evt. gennemførelse eller fuldbyrdelse af en aftale, hvorfor

artikel 6, litra 3a, efter foreningens opfattelse bør udgå. Tværtimod er der

måske særligt i disse situationer brug for at fastholde tavshedspligten, så

mæglerens rolle forbliver tydelig, og parternes kan være trygge ved pro-

cessen. Foreningen finder i øvrigt artikel 6, litra 3 b, upræcist formuleret

og frygter, at bestemmelsen kan bruges bredt til at komme uden om vid-

nefritagelsen. Formuleringen bør strammes op, så det er ganske tydeligt,

at kun helt særlige situationer kan begrunde en ophævelse af vidnefrita-

gelsen.

Mediationcenter A/S

udtrykker glæde over, at Kommissionen sætter

fokus på mediationsområdet, herunder især på fuldbyrdelse af aftaler

indgået ved mediation, afbrydelse af forældelsesfrister, bevismidlers

fremlæggelse og vidnepligt for mediatorer. Disse områder har efter cen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

terets mening behov for regulering og klare retningslinjer for at skabe

tryghed hos brugerne af systemet.

Mediationcenter A/S bemærker, at meditation/mægling tilhører det inte-

ressebaserede konfliktløsningssystem, mens en retssag tilhører det rettig-

hedsbaserede konfliktløsningssystem. En retssag er et alternativ til me-

diation/mægling, da retssagen indtræder længere ud på ”konflikttrappen”.

Når ét af formålene med direktivet er at bibringe domstolene redskaber

til at fremme anvendelsen af mægling, vil det ofte være for sent i kon-

fliktforløbet, da konflikten er eskaleret til et trin på trappen, der kræver

anvendelse af rettigheder, eller at parterne ved en dom får fortalt udfaldet

af deres sag. De redskaber, som direktivet ønsker at give domstolene ved

artikel 3 om henvisning til mægling, kan derfor have ringe indvirkning.

Større virkning vil kunne opnås ved oplysningskampagner om brugen af

mægling og mediation på et tidligere tidspunkt. Der, hvor domstolenes

henvisningsadgang til mægling kan have betydning, er som ”loop-back

effekt” i form af, at en mindre indgribende interessebaseret procedure

bliver taget i anvendelse.

Mediationcenter A/S bemærker, at det ikke fremgår af direktivet, mellem

hvilke parter det sunde forhold mellem mægling – det interessebaserede

system – og retssager – det rettighedsbaserede system – ønskes etableret,

herunder om dette skal være ét og samme system, der har begge funktio-

ner. Centeret finder, at det kan være vigtigt i direktivet at få klarlagt mel-

lem hvem eller hvilke systemer, det sunde forhold mellem mægling og

retssager skal etableres, eller om direktivet alene har til formål at gøre

domstolene opmærksom på, at mægling er en konfliktløsningsmulighed.

Centeret oplyser i den forbindelse, at Holland eksempelvis ikke vil lade

dommere foretage mediation, samtidig med at de varetager funktionen

som dommer. I Holland vil man i stedet opbygge et nyt system uden for

det eksisterende retssystem, hvor mediation kan foretages af certificerede

mediatorer og med tilskud fra den hollandske stat. I Storbritannien vil

man ligeledes forsøge at opbygge et nyt system, der ikke gør det muligt

for dommere samtidigt at fungere som mediatorer eller tilhøre begge sy-

stemer samtidigt.

Mediationcenter A/S anfører, at det klart bør fremgå, hvorvidt direktivets

artikel 6 alene omhandler mæglinger mellem forskellige juridiske enhe-

der og ikke vedrører mæglinger i konflikter mellem interne relationer,

eller om mæglinger i interne sager i virksomheder og organisationer også

er omfattet. Mediationcenter A/S mener, at direktivet alene bør omfatte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mæglinger mellem eksterne relationer, og at interne mæglinger i organi-

sationer ikke bør lovreguleres.

Lejernes Landsorganisation

bemærker, at det i forbindelse med mæg-

ling bør sikres, at præceptive regler i lejelovgivningen ikke tilsidesættes.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører om forholdet til subsidiaritet og proportionalitet,

at i betragtning af behovet for at sikre den nødvendige retssikkerhed og

forudsigelighed i situationer, der drejer sig om forholdet mellem mægling

og civile retssager i tvister, som indeholder et grænseoverskridende ele-

ment, og behovet for at sikre, at det indre marked for levering og modta-

gelse af mæglingsydelser fungerer effektivt, kan målene for direktivfor-

slaget ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne. Med hensyn

til at sikre den nødvendige sammenhæng og tilvejebringe disse grund-

læggende ensartede regler, som finder anvendelse i både grænseoverskri-

dende situationer og rent indenlandske sager, vil de foranstaltninger, som

træffes på fællesskabsplan, være mere effektive end de individuelle initi-

ativer, som hver medlemsstat træffer.

Kommissionen anfører endvidere, at bestemmelserne i forslaget kun om-

fatter, hvad der er strengt nødvendigt for at nå disse mål. Man har valgt et

direktiv som det mest hensigtsmæssige instrument, da bestemmelserne

har til formål at nå visse specifikke mål, mens det overlades til medlems-

staterne, hvordan målene skal nås. Forslaget er også begrænset til de

spørgsmål, som kun kan løses gennem lovgivning, mens spørgsmål, hvor

der kan findes markedsbaserede løsninger, er udelukket fra anvendelses-

området.

Som anført ovenfor i pkt. 1,

har

der

været

rejst spørgsmål om hjemmels-

grundlaget for direktivforslaget med hensyn til regulering af sager, der

ikke har et grænseoverskridende islæt (dvs. rent interne (nationale) sa-

ger), ligesom der er peget på, at der under alle omstændigheder bør frem-

lægges belæg for, at foranstaltningerne vil være nødvendige for det indre

markeds funktion.

Som nævnt ovenfor under pkt. 2 er det reviderede ud-

kast til direktivforslag begrænset til grænseoverskridende tvister.

Det

regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre medlemslandes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Danmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre

anliggender ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktiv-

forslag, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark, jf. punkt 1 ovenfor.

Fra dansk side er man dog generelt positiv over for initiativer, der kan

fremme anvendelsen af alternativ konfliktløsning.

Europa-Parlamentet

Forslaget behandles efter EF-traktatens art. 251 (proceduren for fælles

beslutningstagen).

Ved førstebehandlingen af forslaget vedtog Europa-

Parlamentet den 29. marts 2007 en udtalelse om forslaget. Udtalelsen

indeholdt 33 ændringer til Kommissionens forslag, hvoraf nogle overtog

bestemmelser fra Rådets fælles forståelse opnået på rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 1. - 2. december 2005, mens der med andre

ændringer blev indføjet nye bestemmelser eller omformuleret eksisteren-

de bestemmelser. Europa-Parlamentet vedtog også ændringer vedrøren-

de betragtningerne, som ikke indgik i Rådets fælles forståelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på møder i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 15. november 2005

og den 23. oktober 2007.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Et grundnotat er den 23. februar 2005 sendt til Folketingets Europaud-

valg og Retsudvalg.

De modtagne høringssvar og en høringsoversigt vedrørende forslaget er

den 16. juni 2005 sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg er blevet orienteret om sagen

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1. - 2. december

2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af per-

sonoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige

samarbejde

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget til rammeafgørelse har til formål at sikre beskyttelsen af per-

sonoplysninger, der behandles inden for rammerne af det politimæssige

og strafferetlige samarbejde mellem medlemsstaterne (afsnit VI i Trakta-

ten om den Europæiske Union). Forslaget vurderes ikke at være i strid

med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes i sin nuværende udformning

at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser,

og forslaget vil muligvis

også kunne have statsfinansielle konsekvenser.

Det oprindelige forslag til

rammeafgørelse har i løbet af forhandlingerne gennemgået en lang række

ændringer,

og det tyske formandskab foretog således en større revision af

forslaget. Endvidere opnåede Rådet i forbindelse med rådsmødet den 18.

september 2007 politisk enighed om udvalgte spørgsmål, herunder om

rammeafgørelsens anvendelsesområde.

I lyset heraf er flere af de be-

mærkninger, som er fremkommet, især fra politiet, anklagemyndigheden

og domstolene, i forbindelse med den hjemlige høring over det oprinde-

lige forslag til rammeafgørelse, ikke længere relevante. Der foreligger

ikke offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til

forslaget.

Det forventes, at det portugisiske formandskab i forbindelse

med det kommende rådsmøde den 8.- 9. november 2007 vil forelægge de

resterende bestemmelser i det foreliggende udkast til rammeafgørelse for

Rådet med henblik på at opnå politisk enighed herom.

Fra dansk side er

man overordnet positiv over for udviklingen af et EU-instrument, der

fastlægger mindste-regler om beskyttelse af persondata i forbindelse med

det politimæssige og strafferetlige samarbejde.

Baggrund

Kommissionen fremlagde i december 2005 et forslag til Rådets ramme-

afgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det poli-

timæssige og strafferetlige samarbejde (KOM(2005)475)

Forslaget til rammeafgørelse om databeskyttelse skal bl.a. ses i sammen-

hæng med spørgsmålet om udveksling af oplysninger mellem medlems-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

staternes retshåndhævende myndigheder på grundlag af det såkaldte til-

gængelighedsprincip.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 orien-

terede det østrigske formandskab om status for forhandlingerne om udka-

stet til rammeafgørelse.

Det finske formandskab orienterede om status for forhandlingerne om

udkastet til rammeafgørelsen i forbindelse med rådsmødet den 4.-5. de-

cember 2006.

Det tyske formandskab udarbejdede i samarbejde med Kommissionen et

revideret udkast til rammeafgørelsen, som blev fremlagt kort forud for

rådsmødet den 19.-20. april 2007, hvor det tyske formandskab orientere-

de om status for sagen.

På rådsmødet den 12.- 13. juni 2007 orienterede det tyske formandskab

om status i sagen, og Rådet vedtog en række rådskonklusioner. Rådet

tilkendegav i den forbindelse vilje til - hvor det er relevant - at tage hen-

syn til de generelle databeskyttelsesmæssige principper, som gengives i

bilaget til Europa-Parlamentets LIBE-udvalgs udtalelse af 24. maj 2007

om forslaget (jf. punkt 9 nedenfor). Rådet tilkendegav endvidere at ville

prioritere behandlingen af forslaget og opnå politisk enighed om forsla-

get hurtigst muligt og senest inden udgangen af 2007.

I forbindelse med rådsmødet den 18. september 2007 forelagde det por-

tugisiske formandskab spørgsmålet om anvendelsesområdet for ramme-

afgørelsen samt spørgsmålet om videregivelse til tredjelande og interna-

tionale organer af oplysninger, som er modtaget fra en anden medlems-

stat. Formandskabet opnåede politisk enighed i Rådet om sit oplæg ved-

rørende de to spørgsmål.

Det forventes, at det portugisiske formandskab i forbindelse med det

kommende rådsmøde den 8. - 9. november 2007 vil forelægge de reste-

rende bestemmelser i udkastet til rammeafgørelse for Rådet med henblik

på at opnå politisk enighed herom.

Indhold

Forslaget til rammeafgørelse om databeskyttelse er fremsat under hen-

visning til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om fælles handling vedrørende politisamarbejde, artikel 31 om fælles

handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager samt artikel 34,

stk. 2, litra b, hvoraf det fremgår, at Rådet med henblik på at bidrage til

opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller

Kommissionen kan vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse

af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Det tyske formandskabs reviderede udkast indeholdt – ligesom de tidli-

gere udkast – generelle regler for lovligheden af behandlingen af person-

oplysninger, bestemmelser vedrørende specifikke former for databehand-

ling (videregivelse og at stille personoplysninger til rådighed for andre

medlemsstater), den registreredes rettigheder, fortrolighed og sikkerhed i

forbindelse med databehandlingen, klageadgang, erstatningsansvar og

sanktioner samt tilsynsmyndigheder. Det reviderede udkast adskilte sig

dog på flere punkter fra det hidtidige udkast. Det kan navnlig nævnes, at

der blev lagt op til en mere overordnet regulering end hidtil. Med forsla-

get blev der desuden lagt op til at fokusere på databeskyttelsen i forbin-

delse med udveksling af personoplysninger mellem medlemsstaterne (de

grænseoverskridende tilfælde). Herudover blev der lagt op til, at de

kommende regler også skal omfatte behandling af personoplysninger ved

Europol (Den Europæiske Politienhed), Eurojust (Den Europæiske Enhed

for Retligt Samarbejde) og Toldinformationssystemet, der er etableret i

henhold til den konvention, der har hjemmel i artikel K.3 i traktaten om

Den Europæiske Union, om brug af informationsteknologi på toldområ-

det og alle ændringer heraf. Endelig lagde det reviderede udkast op til, at

der skal etableres en samlet fælles uafhængig kontrolinstans vedrørende

de tre nævnte institutioner, der skal overvåge og kontrollere overholdel-

sen af databeskyttelsesbestemmelserne.

De efterfølgende forhandlinger har taget udgangspunkt i det reviderede

tyske udkast.

På rådsmødet den 18. september 2007 opnåedes politisk enighed om at

rammeafgørelsen alene skal finde anvendelse på grænseoverskridende

udveksling af personoplysninger og omordningen for videregivelse til

tredjelande og internationale organer af oplysninger, som er modtaget

fra en anden medlemsstat, samt. I den forbindelse opnåede Rådet enig-

hed om formuleringen af præambelbetragtning 6, 6a, 12a, 12b, 25 samt

artikel 14, 27 og 27a.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da det foreliggende udkast på en række punkter adskiller sig fra det of-

fentliggjorte kommissionsforslag, foretages der i det følgende en relativt

udførlig gennemgang af det indhold, som udkastet forventes at have ved

forelæggelsen på rådsmødet.

2.1 Anvendelsesområde

Udkastets artikel 1 indeholder de grundlæggende regler om rammeafgø-

relsens anvendelsesområde.

Det bestemmes for det første, at rammeafgørelsen finder anvendelse på

den form for behandling af personoplysninger, der helt eller delvis fore-

tages elektronisk, samt på ikke-elektronisk behandling af personoplys-

ninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Det følger for det andet af artikel 1, at rammeafgørelsen alene finder an-

vendelse i forbindelse med personoplysninger, der er eller påtænkes ud-

vekslet mellem medlemsstaterne.

Det fastsættes således, at medlemsstaterne – under overholdelse af ram-

meafgørelsen – skal sikre den registreredes grundlæggende rettigheder

og frihedsrettigheder og navnlig, at dennes privatliv respekteres fuldt ud

•

når data - med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller

retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige

sanktioner - videregives mellem medlemsstater eller fra med-

lemsstater til myndigheder oprettet ved retsakter vedtaget af Rå-

det i henhold til afsnit VI i traktaten om den Europæiske Union

(søjle 3), og

når data viderebehandles med samme formål i den medlemsstat,

der har modtaget sådanne data fra en anden medlemsstat mv.

•

I tilknytning til afgrænsningen af anvendelsesområdet til ”grænseover-

skridende personoplysninger” er der med hensyn til rent nationale be-

handlinger af personoplysninger enighed om, at det i en præambelbe-

tragtning (6b) tilkendegives, at medlemsstaterne har til hensigt at sikre,

at det nationale databeskyttelsesniveau ”matcher” beskyttelsesniveauet i

rammeafgørelsen. Det er i forhold til behandling og indsamling af per-

sonoplysninger på nationalt niveau endvidere bestemt, at rammeafgørel-

sen ikke er til hinder for, at medlemsstaterne yder sikkerhedsgarantier,

som er mere omfattende end dem, der er fastsat i rammeafgørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et tredje element i afgrænsningen af rammeafgørelsens anvendelsesom-

råde er bestemmelsen om, at rammeafgørelsen ikke berører væsentlige

nationale sikkerhedsinteresser og specifikke efterretningsaktiviteter in-

den for området vedrørende statens sikkerhed.

2.2. Materielle behandlingsregler

Udkastet indeholder herudover en række bestemmelser, som har karakter

af materielle behandlingsregler.

Dette omfatter artikel 3, som fastlægger visse grundlæggende behand-

lingsprincipper, der skal følges i forbindelse med oplysninger, der er el-

ler påtænkes udvekslet mellem medlemsstaterne.

Et centralt princip i den forbindelse er, at indsamling af oplysninger skal

ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling

ikke må være uforenelig med disse formål. Herudover kan fremhæves det

princip, at oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstræk-

kelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af formå-

let med behandlingen.

De materielle behandlingsregler omfatter endvidere artikel 7, som ved-

rører behandling af særligt følsomme oplysninger (race, etnisk oprindel-

se, politisk overbevisning, religiøs og filosofisk overbevisning, fagfore-

ningsmæssigt tilhørsforhold samt helbredsmæssige og seksuelle forhold).

Behandling af disse oplysninger er kun tilladt, når dette er strengt nød-

vendigt, og når der er fastsat passende sikkerhedsgarantier i den natio-

nale lovgivning.

Artikel 12 begrænser medlemsstaternes mulighed for at bruge personop-

lysninger, der er modtaget eller stillet til rådighed af en anden medlems-

stat, til andre formål end det formål, hvortil oplysningerne blev videregi-

vet.

En medlemsstat må således kun viderebehandle sådanne oplysninger til:

•

forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af

andre straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af andre

strafferetlige sanktioner end det formål, hvortil de blev

videregivet eller stillet til rådighed,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

andre retlige og administrative procedurer, som hænger direkte

sammen med forebyggelse, efterforskning, afsløring eller

retsforfølgning af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af

strafferetlige sanktioner,

afværgelse af en umiddelbar og alvorlig trussel mod den

offentlige sikkerhed eller

historiske, statistiske eller videnskabelige formål, såfremt

medlemsstaterne fastsætter passende garantier, som f.eks. ved, at

oplysningerne anonymiseres.

•

Hvis den modtagende medlemsstat ønsker at behandle oplysningerne til

andre formål end de anførte, kræver det enten forhåndsgodkendelse fra

den afgivende medlemsstat eller samtykke fra den registrerede.

Artikel 14 omhandler videregivelse til tredjelande eller internationale

organer af oplysninger, som er modtaget fra en anden medlemsstat. Den

grundlæggende ordning efter bestemmelsen er, at videregivelse til tredje-

lande mv. af de omhandlede oplysninger bl.a. kræver både samtykke fra

den medlemsstat, der har afgivet oplysningen, og at der foreligger til-

strækkelig databeskyttelsesforanstaltninger i det pågældende tredjeland

mv. Kravet om samtykke kan kun fraviges i situationer, hvor en videre-

givelse af oplysninger er nødvendig for at forhindre en overhængende

fare for den offentlige sikkerhed eller andre væsentlige interesser.

Herudover kan det nævnes, at der i artikel 14 a er medtaget en bestem-

melse, som særligt regulerer videregivelse til private af

personoplysninger, der – indenfor det politimæssige og strafferetlige

samarnbejde – er indsamlet fra en anden medlemsstat.

En sådan videregivelse til private må kun finde sted, såfremt en række

betingelser er opfyldt, herunder at den kompetente myndighed i den

medlemsstat, hvor oplysningerne er indsamlet, har givet tilladelse hertil.

Den kompetente myndighed, der videregiver oplysningerne til en privat,

orienterer denne om, hvilke formål oplysningerne må anvendes til. Der

kan peges på, at der til artikel 14a er føjet en forklarende

præambelbetragtning 10a, hvorefter bestemmelsen i artikel 14a ikke

berører videregivelse af personoplysninger over for private (som f.eks.

forsvarere og ofre) i forbindelse med straffesager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er endelig i forslaget åbnet mulighed for, at den afgivende medlems-

stat kan forpligte modtagerstaten til at respektere særlig begrænsninger i

forhold behandlingen af de pågældende oplysninger. Hvis der gælder

særlige begrænsninger i den afgivende medlemsstat for behandling af de

personoplysninger, der er tale om at videregive, kan afgiverstaten såle-

des i medfør af artikel 13 orientere modtagerstaten herom. Virkningen af

en sådan orientering er, at den modtagende medlemsstat forpligtes til at

overholde de særlige begrænsninger.

Den beskrevne ordning kan bl.a. bruges til at begrænse modtagerstatens

mulighed for at behandle de pågældende personoplysninger af hensyn til

både det formål, som oplysningerne videregives til, og eventuelle andre

formål, som modtagerstaten i overensstemmelse med f.eks. artikel 12 ef-

terfølgende vil behandle oplysningerne til.

Samtidig gælder dog efter artikel 13 et antidiskriminationsprincip, idet

en medlemsstat ikke må fastsætte andre sikkerhedsgarantier vedrørende

videregivelse til andre medlemsstater mv. end dem, der gælder for en

lignende national videregivelse.

2.3. Bestemmelser om den registreredes rettigheder

Udkastet indeholder desuden i artikel 16 – 20 bestemmelser om den regi-

streredes rettigheder. Det nærmere indhold af visse af rettighederne vil

afhænge af, hvordan den enkelte medlemsstat måtte vælge at gennemføre

rammeafgørelsen.

Af artikel 16 fremgår det, at medlemsstaterne skal sikre, at den registre-

rede underrettes om indsamlingen eller behandlingen af personoplysnin-

ger, der foretages af medlemsstatens kompetente myndigheder, i overens-

stemmelse med national ret. Både den afgivende og den modtagende

medlemsstat kan i det enkelte tilfælde tilkendegive, at de udvekslede op-

lysninger skal behandles fortroligt, og at den registrerede ikke må infor-

meres uden samtykke fra vedkommende medlemsstat.

Artikel 17 om retten til indsigt fastslår i stk. 1, at en registreret person

efter anmodning er berettiget til – uden urimelig forsinkelse eller krav

om urimelig høj betaling – at modtage:

•

i det mindste oplysninger fra enten den dataansvarlige eller den

nationale tilsynsmyndighed om, hvorvidt der behandles

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

personoplysninger om den pågældende, samt information om de

modtagere eller kategorier af modtagere, oplysningerne er

videregivet til, samt meddelelse om, hvilke oplysninger der er

omfattet af behandlingen, eller

•

i det mindste en bekræftelse fra tilsynsmydnigheden af, at alle

nødvendige kontroller er foretaget.

Medlemsstaterne kan efter artikel 17, stk. 2, træffe lovmæssige

foranstaltninger, der begrænser retten til indsigt, hvis en sådan

begrænsning under hensyn til den pågældende persons legitime interes-

ser, er en nødvendig og proportionel foranstaltning:

•

for at undgå at lægge hindringer i vejen for officielle eller retlige

undersøgelser, efterforskninger eller procedurer,

for at undgå at lægge hindringer i vejen for forebyggelse,

efterforskning,

afsløring

retsforfølgning

straffelovsovertrædelser, eller

for at beskytte den offentlige sikkerhed eller den nationale

sikkerhed eller

for beskyttelsen af den registrerede eller andres rettigheder og

frihedsrettigheder.

•

Alle afslag på eller begrænsninger af indsigtsretten skal som

udgangspunkt begrundes skriftligt, ligesom den registrerede skal vejledes

om klageadgang.

Herudover fremgår det af artikel 18, at den registrerede har ret til at for-

vente, at den registeransvarlige overholder sine forpligtigelser i henhold

til rammeafgørelsens bestemmelser om berigtigelse, sletning og bloke-

ring. Artikel 18 fastslår herudover, at afslag på berigtigelse mv. skal be-

grundes skriftligt og ledsages af klagevejledning. Endelig fremgår det, at

såfremt den registrerede benægter rigtigheden af en personoplysning, og

det ikke kan konstateres, om denne oplysning er rigtig eller ej, kan der

anføres en bemærkning ud for oplysningen (”referencing”).

Artikel 19 omhandler retten til kompensation. Efter bestemmelsen har

enhver, der har lidt skade som følge af en ulovlig behandling eller enhver

anden handling, der er uforenelig med de nationale bestemmelser, der

vedtages til gennemførelse af denne rammeafgørelse, ret til erstatning for

den forvoldte skade fra den kompetente myndighed eller en anden myn-

dighed, der er kompetent i henhold til den nationale lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig fastslås det i artikel 20, at den registrerede har ret til at indbrin-

ge krænkelser af de rettigheder, der garanteres ham i henhold til natio-

nal lovgivning, for en domstol.

2.4. Bestemmelser, der har til formål at sikre datakvaliteten samt mod-

virke unødvendig dataophobning

Udkastet til rammeafgørelse indeholder en række bestemmelser, der i

forhold til personoplysninger, som udveksles mellem medlemsstaterne,

har til formål at sikre datakvaliteten samt modvirke unødvendig dataop-

hobning.

Artikel 9 pålægger medlemsstaterne at føre kontrol med kvaliteten af de

oplysninger, der videregives. Den afgivende medlemsstat skal i den for-

bindelse navnlig træffe alle rimelige foranstaltninger til sikring af, at der

ikke videregives oplysninger, der er upræcise, utilstrækkelige eller foræl-

dede. Det er endvidere bl.a. fastsat, at afgiverstaten skal orientere mod-

tagerstaten, hvis det konstateres, at der er videregivet forkerte oplysnin-

ger.

Artikel 11 fastslår i tilknytning hertil, at der skal foretages registrering

(logning) eller dokumentation af alle videregivelser med henblik på at

føre kontrol.

Regler om berigtigelse, sletning og blokering findes i artikel 4. Heraf

fremgår, at personoplysninger skal berigtiges, hvis de er urigtige og –

om muligt og nødvendigt - suppleres eller ajourføres. Personoplysninger

skal endvidere slettes eller gøres anonyme, hvis de ikke længere er nød-

vendige til de formål, hvortil de er indsamlet. Denne bestemmelse berø-

rer ikke arkivering af oplysninger i henhold national lovgivning.

I forlængelse heraf pålægger artikel 6 medlemsstaterne at fastsætte pas-

sende frister for sletning af personoplysninger eller regelmæssige under-

søgelser af behovet for lagring af vedkommende oplysninger.

Artikel 10 giver den afgivende myndighed mulighed for i forbindelse med

en udveksling af personoplysninger at tilkendegive, hvilke nationale fri-

ster for opbevaring, der i vedkommende medlemsstat gælder for de på-

gældende oplysninger. Virkningen af en sådan tilkendegivelse er, at den

modtagende myndighed er forpligtet til ved udløbet af fristen at slette

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller blokere oplysningerne eller undersøge, om der fortsat er behov for

dem. Forpligtelsen gælder dog ikke, hvis oplysningerne er nødvendige

for en igangværende efterforskning, retsforfølgning eller straffuldbyrdel-

se. Hvis den videregivende myndighed har undladt at give oplysning om

den nationale slettefrist, vil det være modtagerstatens slettefrister, der

finder anvendelse på oplysningen.

2.5. Regler vedrørende behandlingssikkerhed

Fortroligheden i forbindelse med behandlingen af oplysninger, som er

eller påtænkes udvekslet mellem medlemsstater, er nærmere reguleret i

artikel 21. Bestemmelsen fastslår som den almindelige regel, at personer

med adgang til personoplysninger, som falder under rammeafgørelsens

anvendelsesområde, kun må behandle disse oplysninger i deres egenskab

af ansatte i eller efter instruks fra den kompetente myndighed.

Artikel 22 vedrører sikkerhed i forbindelse med behandlingen, og

bestemmelsen indebærer, at de kompetente myndigheder skal iværksætte

de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at beskytte

personoplysninger mod

•

hændelig eller ulovlig tilintetgørelse,

hændeligt tab,

forringelse, ubeføjet udbredelse eller ikke-autoriseret adgang,

navnlig hvis behandlingen omfatter fremsendelse i et net eller til-

rådighedsstillelse af oplysninger ved at give direkte elektronisk

adgang, og

mod enhver anden form for ulovlig behandling

•

Der skal ved fastsættelsen af de nævnte sikkerhedsforanstaltninger

navnlig tages hensyn til de risici, som behandlingen indebærer, og arten

af de oplysninger, som skal beskyttes. Disse foranstaltninger skal under

hensyn til det aktuelle tekniske niveau og de omkostninger, som er

forbundet med deres iværksættelse, tilvejebringe et tilstrækkeligt

sikkerhedsniveau i forhold til de risici, som behandlingen indebærer, og

arten af de oplysninger, som skal beskyttes.

2.6. Nationale tilsynsmyndigheder

I henhold til artikel 25 skal alle medlemsstater have mindst en uafhængig

offentlig instans, der kan yde rådgivning og påse anvendelsen af de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestemmelser, som medlemsstaten vedtager til gennemførelse af denne

rammeafgørelse. Det fastlægges endvidere, hvilke beføjelser en sådan

myndighed skal have.

Det kan i forlængelse heraf nævnes, at det fremgår af artikel 23, at disse

nationale tilsynsmyndigheder skal høres forud for behandling af

personoplysninger, der vil indgå i et nyt register, som skal oprettes, når

der behandles særlige kategorier af oplysninger (jf. artikel 7), eller

karakteren af behandlingen - især hvis behandlingen involverer

anvendelse af ny teknologi, mekanismer eller procedure - indebærer

særlige risici for den registreredes grundlæggende rettigheder og

frihedsrettigheder, herunder især dennes privatliv.

2.7. Forholdet til andre EU-retsakter mv.

Forholdet til aftaler med tredjelande reguleres i artikel 27. Heraf frem-

går, at rammeafgørelsen ikke berører forpligtigelser, der påhviler med-

lemsstaterne eller Den Europæiske Union i henhold til eksisterende bila-

terale eller multilaterale aftaler, der er indgået med tredjelande. Når der

i henhold til sådanne aftaler videregives oplysninger til et tredjeland,

skal artikel 14, stk. 1, litra c, og stk. 2, om indhentelse af samtykke dog

respekteres, når der videregives en oplysning, som er modtaget fra en

anden medlemsstat.

Artikel 27b vedrører forholdet til tidligere vedtagne EU-retsakter. Så-

fremt der før rammeafgørelsens ikrafttræden i EU-retsakter, der regule-

rer udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstater, er vedtaget sær-

lige betingelser for modtagerstatens anvendelse af sådanne oplysninger,

vil sådanne særlige betingelser gå forud for rammeafgørelsens regler

herom.

Derudover fremgår det af artikel 27b, at rammeafgørelsen ikke berører

databeskyttelsesreglerne i retsakterne vedrørende Eurojust, Europol,

Schengeninformationssystemet og Toldinformationssystemet, samt de

særlige reglerne om automatiseret videregivelse af oplysninger mellem

medlemsstater, som der er opnået politiske enighed om i Rådets afgørel-

se om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om

bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (Prüm-

afgørelsen).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig kan næves det nævnes, at artikel 27a indeholder en evaluerings-

bestemmelse, hvorefter medlemsstaterne, senest 3 år efter gennemførel-

sen af rammeafgørelsen, skal informere Kommissionen om, hvilke natio-

nale foranstaltninger medlemsstaterne har truffet for at sikre, at dataud-

vekslingen er i overensstemmelse med rammeafgørelsen. Kommissionen

skal på det grundlag navnlig undersøge betydningen af, at rammeafgø-

relsens anvendelsesområde ved artikel 1 er begrænset til at gælde i for-

hold til oplysninger, der er eller påtænkes udvekslet mellem medlemssta-

terne.

Gældende dansk ret

3.1.

Den regulering, som foreslås efter forslaget til rammeafgørelse, af-

spejles i

noget

omfang i persondataloven, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000

om behandling af personoplysninger som ændret ved lov nr. 280 af 25.

april 2001 (der gennemfører persondatadirektivet – direktiv 95/46/EF – i

dansk ret)

Dette gælder navnlig med hensyn til de foreslåede bestemmelser vedrø-

rende rammeafgørelsens definitioner og anvendelsesområde (jf.

udkastets

artikel 1-2),

vedrørende almindelige grundlæggende principper for be-

handling af personoplysninger (jf.

udkastets artikel 3),

vedrørende fortro-

lighed og sikkerhed i forbindelse med databehandling (jf.

udkastets arti-

kel 221 og 22),

vedrørende klageadgang, erstatningsansvar og sanktioner

(jf.

udkastets artikel 19, 20 og 24)

og vedrørende tilsynsmyndighed (jf.

udkastets artikel 25).

Disse bestemmelser svarer således stort set til, hvad der følger af person-

dataloven (og det bagvedliggende persondatadirektiv).

I lyset heraf koncentreres den følgende beskrivelse af gældende dansk ret

på området om de dele af rammeafgørelsen, som vedrører lovligheden af

behandling af personoplysninger samt registrerede personers rettigheder.

3.1.1.

Persondataloven gælder - ligesom forslaget til rammeafgørelse –

for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved

hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling

af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uden for persondatalovens anvendelsesområde falder bl.a. behandlinger,

der udføres for politiets eller forsvarets efterretningstjenester, jf. lovens §

2, stk. 11.

Bestemmelserne i lovens kapitel 8 (om oplysningspligt over for den regi-

strerede) og §§ 35-37 og § 39 (om bl.a. den registreredes indsigelsesret

over for behandlinger, om den registreredes ret til berigtigelse, sletning

eller blokering af oplysninger, der er urigtige mv. samt ret til underret-

ning af tredjemand, som har modtaget oplysninger, der er berigtiget mv.

samt om den registreredes ret til indsigelse mod visse automatiserede af-

gørelser samt ret til oplysning om beslutningsgrundlaget) finder ikke an-

vendelse på behandlinger, der foretages for henholdsvis domstolene og

politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige område. Desuden

finder kapitel 9 (om den registreredes indsigtsret) heller ikke anvendelse

på behandlinger, der foretages for domstolene inden for det strafferetlige

område. Der henvises til persondatalovens § 2, stk. 4.

3.1.2.

Persondataloven indeholder i § 5 en række grundlæggende prin-

cipper for behandling af personoplysninger, herunder regler om indsam-

ling, ajourføring, opbevaring mv.

Reglerne i kapitel 5 giver ikke et selvstændigt retligt grundlag for at fore-

tage en bestemt behandling af personoplysninger. Hjemmel hertil skal

søges i de øvrige behandlingsregler i navnlig §§ 6-8, hvorefter der kan

ske behandling, herunder videregivelse mv., hvis dette er nødvendigt til

en række nærmere angivne formål, herunder bl.a. af hensyn til en offent-

lig myndigheds varetagelse af sine opgaver på det strafferetlige område.

Det bemærkes i den forbindelse, at persondatalovens § 8, stk. 2, indehol-

der særlige videregivelsesregler vedrørende bl.a. oplysninger om strafba-

re forhold.

Behandlingsreglerne i persondatalovens §§ 6-8 adskiller sig på visse

punkter fra den regulering, som foreslås efter forslaget til rammeafgørel-

se i dets nuværende udformning. Der kan bl.a. peges på, at persondatalo-

vens § 7 ikke indeholder helt så strenge betingelser for (undtagelsesvist)

at behandle særlige kategorier af oplysninger (personoplysninger om ra-

cemæssig eller etnisk baggrund mv.), som de betingelser der foreslås ef-

ter artikel 7 i forslaget til rammeafgørelse.

Endvidere kan det nævnes, at persondataloven ikke – på samme måde

som forslaget til rammeafgørelse – indeholder særlige og detaljerede be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemmelser om videregivelse og stillen til rådighed af personoplysninger

til andre medlemsstaters kompetente myndigheder eller om yderligere

behandling, navnlig yderligere videregivelse og overførsel af oplysnin-

ger, der er modtaget fra eller stillet til rådighed af andre medlemsstaters

kompetente myndigheder.

Hvad særligt angår spørgsmålet om overførsel af oplysninger til kompe-

tente myndigheder i tredjelande eller til internationale organer bemærkes

dog, at persondataloven i § 27 indeholder særlige regler om overførsel af

oplysninger til tredjelande.

3.1.3.

Som tidligere nævnt følger det af persondatalovens § 2, stk. 4, at

en række af lovens bestemmelser om den registreredes rettigheder ikke

finder anvendelse på behandlinger, der foretages for henholdsvis domsto-

lene og politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige område.

Det drejer sig for det første om bestemmelserne i persondatalovens kapi-

tel 8 (§§ 28-30) om oplysningspligt over for den registrerede.

For det andet er der gjort fravigelse fra bestemmelserne i persondatalo-

vens kapitel 9 (§§ 31-34) om den registreredes indsigtsret, for så vidt an-

går behandling af personoplysninger, der foretages for domstolene inden

for det strafferetlige område.

Reglerne i kapitel 9 gælder således alene med hensyn til behandlinger,

der foretages for politi og anklagemyndighed (og særmyndigheder mv.)

inden for det strafferetlige område.

Efter persondatalovens § 31, stk. 1, har en registreret person – efter be-

gæring – ret til indsigt i en række oplysninger om vedkommende selv

(egenacces). Dette gælder dog bl.a. ikke, hvis den registreredes interesse

i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hen-

syn til private eller offentlige interesser, herunder bl.a. den offentlige

sikkerhed eller forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølg-

ning i straffesager, eller hvis der i øvrigt er grundlag for at gøre undtagel-

ser fra indsigtsretten efter reglerne i offentlighedslovens § 2 samt §§ 7-11

og § 14. Der henvises til persondatalovens § 32, stk. 1 og 2.

Herudover følger det af lovens § 32, stk. 5, at justitsministeren under vis-

se betingelser kan træffe bestemmelse om, at der generelt gøres undtagel-

se fra retten til indsigt i oplysninger, der behandles af offentlige myndig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

heder på det strafferetlige område, for så vidt bestemmelsen i § 32, stk. 1,

jf. herved § 30, må antages at medføre, at begæringer om ret til indsigt i

almindelighed må afslås. Med hjemmel i denne bestemmelse er der fast-

sat nærmere regler om egenacces i bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts

2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregi-

ster.

Endelig kan det - for det tredje – nævnes, at kun visse af bestemmelserne

i persondatalovens kapitel 10 finder anvendelse på behandlinger, der fo-

retages for henholdsvis domstolene og politi og anklagemyndighed inden

for det strafferetlige område.

3.1.4.

Persondataloven indeholder i kapitel 11 (§§ 41-42) regler om den

fysiske behandlingssikkerhed og i kapitel 12 (§§ 43-47) regler om an-

meldelse af behandlinger, der foretages for den offentlige forvaltning til

tilsynsmyndigheden.

Supplerende administrative bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger

til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige

forvaltning, er fastsat i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000.

Bestemmelser om klageadgang, erstatningsansvar og sanktioner er fastsat

i persondatalovens kapitel 18 (§§ 69-71).

Hvad angår reglerne om Datatilsynets organisation og funktioner henvi-

ses der til persondatalovens kapitel 16 (§§ 55-66).

3.2.

Forslaget til rammeafgørelse omfatter også på en række punkter

spørgsmål, som er reguleret i anden lovgivning, herunder navnlig retsple-

jeloven.

Dette gælder bl.a. i forhold til de bestemmelser i retsplejeloven, som til-

lægger en sigtet person mv. rettigheder med hensyn til materiale, som er

tilvejebragt af politiet mv. i forbindelse med strafferetlig forfølgning, jf.

herved særligt retsplejelovens kapitel 66. I den forbindelse kan der desu-

den peges på reglerne om aktindsigt i retsplejelovens kapitel 3 a (§§ 41 -

41g) og kapitel 66 (§§ 729 a – 729 d).

Nævnes kan endvidere bl.a. retsplejelovens særlige regler om berigtigel-

se, jf. denne lovs § 221.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i for-

bindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde vurderes i

den nuværende udformning at ville have lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at angive, hvilke nærmere

lovændringer der vil være nødvendige. Det kan dog nævnes, at det må

antages, at det vil være nødvendigt at gennemføre lovgivning af hensyn

til bestemmelserne om den registreredes rettigheder. Der kan i den for-

bindelse bl.a. henvises til, at det med de pågældende bestemmelser på en

række punkter er overladt medlemsstaterne at fastlægge det nærmere

indhold af rettighederne.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse vurderes i den nuværende udformning efter

omstændighederne at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser for så

vidt angår eventuelle tekniske løsninger, men det er ikke muligt på nuvæ-

rende tidspunkt at anslå omfanget heraf.

Høring

Det oprindelige kommissionsforslag har været sendt i høring hos følgen-

de myndigheder, organisationer mv.:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-

denten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsiden-

ten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten

for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten,

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Politidirektøren i

København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigfor-

eningen, Politiforbundet i Danmark, Datatilsynet, Advokatrådet, Amne-

sty International, Dansk Told- og Skatteforbund, Institut for Menneske-

rettigheder og Landsforeningen af beskikkede advokater.

Det reviderede udkast indeholder en række ændringer i forhold til det

oprindelige kommissionsforslag. Som konsekvens heraf er store dele af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de bemærkninger, som er fremkommet, især fra politiet, anklagemyndig-

heden og domstolene, ikke længere relevante,

ligesom artikelhenvisnin-

ger ikke længere er korrekte.

Derfor er der nedenfor for hvert afsnit i skarp parentes tilføjet en henvis-

ning til de underpunkter i pkt. 2, som de pågældende afsnit i pkt. 5.2–5.7

i det væsentlige svarer til indholdsmæssigt.

5.1. Generelle bemærkninger

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Ros-

kilde, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i

Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Foreningen af Politimestre i Danmark

Advokatrådet

har

ingen bemærkninger til forslaget.

Datatilsynet

anfører, at tilsynet gennem de seneste år har fået forelagt en

række initiativer, som viser en klar udvikling i retning af øget informati-

onsudveksling og intensiveret samarbejde mellem retshåndhævende

myndigheder, navnlig inden for Europa. Datatilsynet har tilkendegivet, at

udviklingen hen imod øget informationsudveksling inden for det politi-

mæssige og strafferetlige samarbejde i Europa aktualiserer behovet for

gennemførelsen af et generelt og opdateret databeskyttelsesretligt in-

strument på dette område. Den beskrevne udvikling har også givet data-

tilsynsmyndighederne i Europa anledning til i fællesskab at udtrykke øn-

ske om, at der etableres regler om databeskyttelse på dette område. De

europæiske datatilsynsmyndigheder har den 24. januar 2006 - i forlæn-

gelse af deres konference - afgivet en udtalelse om forslaget til rammeaf-

gørelse. Datatilsynet kan henholde sig til denne udtalelse.

Rigsadvokaten

anfører, at han kan tilslutte sig den foreløbige danske

holdning som angivet i grundnotatet, hvorefter man fra dansk side gene-

relt ser positivt på udviklingen af et EU-instrument, der fastlægger

mindsteregler om beskyttelse af persondata i forbindelse med det politi-

mæssige og strafferetlige samarbejde.

Rigspolitiet, Politiafdelingen,

anfører, at det er Politiafdelingens opfat-

telse, at de nuværende regler i lov om behandling af personoplysninger

sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i forbindelse med danske rets-

håndhævende myndigheders behandling af personoplysninger som led i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det politimæssige og strafferetlige samarbejde. Det er Politiafdelingens

opfattelse, at en yderligere skærpelse af disse regler vil have indgribende

betydning i forhold til politiets arbejde.

Rigspolitiet, Politiafdelingen, tillægger det på denne baggrund afgørende

betydning, at en eventuel rammeafgørelses udformes på en sådan måde,

at danske retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysnin-

ger som led i det politimæssige og strafferetlige samarbejde ikke yderli-

gere begrænses.

Rigspolitiet, Dataafdelingen,

bemærker, at det er Dataafdelingens gene-

relle vurdering, at der – i forhold til politiets og anklagemyndighedens it-

systemer – kan være ganske betydelige konsekvenser forbundet med vis-

se af de foreslåede bestemmelser, men at det dog er vanskeligt på det fo-

religgende grundlag at vurdere rækkevidden af rammeafgørelsens enkelte

bestemmelser og dermed mere konkret at vurdere de afledte konsekven-

ser for it-systemer mv.

Politidirektøren i København

bemærker, at der ved forslaget reelt er

tale om, at der søges indført bestemmelser svarende til eller for det meste

mere vidtgående end persondatalovens bestemmelser. Det bemærkes vi-

dere, at politiet og anklagemyndigheden imidlertid er undtaget fra en

række bestemmelser i persondataloven jf. lovens § 2, stk. 4.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet

anfører, at han kan

støtte, at man fra EU-side nu fastlægger mindsteregler om beskyttelse af

persondata i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samar-

bejde, men at forslaget ikke giver anledning til særlige bemærkninger.

Domstolsstyrelsen

bemærker, at forslaget utvivlsomt vil føre til ændrin-

ger af persondataloven, der vil have betydning for domstolene, men at

det imidlertid på det foreliggende grundlag er vanskeligt at vurdere den

mere konkrete – sagsbehandlingsrelaterede – betydning og de ressource-

mæssige konsekvenser, som forslaget vil betyde for domstolsområdet.

Domstolsstyrelsen tager derfor forbehold for at komme med bemærknin-

ger i forbindelse med implementeringen af forslaget i dansk ret.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at man ser det overordnet

som positivt, at der tages initiativ til beskyttelse af personlige oplysnin-

ger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsforeningen af beskikkede advokater

finder ikke, at forslaget vil

være tilstrækkeligt til at opveje de betænkeligheder, der kan være, ved at

medlemslandene direkte skulle blive i stand til at søge i andre landes da-

tabaser, eller at man kan ophæve begrænsninger i videregivelse af per-

sonoplysninger til andre lande.

Landsforeningen af beskikkede advokater henviser samtidig til det, man

har anført i sit høringssvar vedrørende forslag fra Europa-kommissionen

til Rådets rammeafgørelse om udveksling af oplysninger efter tilgænge-

lighedsprincippet (KOM(2005)490). Heri anføres det, at man deler de

betænkeligheder, der er givet udtryk for i det medfølgende grundnotat

side 17, herunder om der overhovedet er behov for det foreslåede, lige-

som der stilles spørgsmålstegn ved de praktiske muligheder for at skabe

en umiddelbar adgang til de forskellige nationale databaser, navnlig når

det gælder etablering af direkte online-adgang.

Den væsentligste indvending imod forslaget til rammeafgørelse om til-

gængelighedsprincippet finder Landsforeningen af beskikkede advokater

imidlertid i forslaget til rammeafgørelse om databeskyttelse, hvori

Kommissionen selv skriver i præamblen, at ”Nyere initiativer, der tager

sigte på direkte elektronisk adgang, i det mindste for så vidt angår positi-

ve/negative resultater, vil sandsynligvis øge risikoen for, at der udveksles

ulovlige, urigtige eller forældede oplysninger, og det skal der tages hen-

syn til. Disse initiativer medfører, at den registeransvarlige ikke længere i

hvert enkelt tilfælde vil kunne kontrollere, om der er tale om en retmæs-

sig videregivelse af oplysninger, og om de pågældende oplysninger er

rigtige. Som følge heraf er det nødvendigt at lade disse initiativer ledsage

af en række vidtgående krav for konstant at sikre og kontrollere kvalite-

ten af de oplysninger, hvortil der gives direkte elektronisk adgang.”

Landsforeningen af beskikkede advokater anfører, at der ikke er ende på,

hvad man kan finde på at registrere elektronisk i dag, og at man meget let

kan forestille sig, at der ved en udveksling af sådanne oplysninger kan

ske misforståelser, således at f.eks. ”en kontaktperson eller associeret til

en af ovennævnte personer” lige pludseligt i et andet land bliver opgrade-

ret til at være sigtet eller mistænkt for en forbrydelse.

Landsforeningen af beskikkede advokater finder, at de forsøg, man i for-

slaget til rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger gør på at

regulere registreringerne, er aldeles utilstrækkelige og det anføres, at re-

guleringerne i bl.a. artikel 6, 19 og 20 således gennemhulles af, at man i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samme bestemmelsers stk. 2 indfører en række undtagelser, bl.a. af efter-

forskningshensyn.

Landsforeningen af beskikkede advokater bemærker afslutningsvis, at

man i lyset af, at det ikke i tilstrækkelig grad vil være muligt at undgå

fejl, misforståelser eller misbrug ved udveksling af oplysninger ved di-

rekte adgang til andre medlemslandes databaser, har afgørende betænke-

ligheder ved den foreslåede rammeafgørelse (KOM(2005)490) om til-

gængelighedsprincippet.

5.2. Formål, definitioner og anvendelsesområde

[Se punkt 2.1 om anvendelsesområdet]

Datatilsynet

bemærker, at tilsynet ser et bindende databeskyttelsesregel-

sæt som en afgørende forudsætning for udviklingen mod øget informati-

onsudveksling på tredje søjle-området. Hvis et sådant regelsæt effektivt

skal sikre, at personoplysningerne altid er omgærdet med en tilstrækkelig

beskyttelse, må reglerne efter Datatilsynets opfattelse omfatte enhver be-

handling af personoplysninger inden for retshåndhævelsen. Som følge

heraf finder Datatilsynet, at det som udgangspunkt ikke bør overlades til

medlemsstaterne at bestemme, f.eks. hvilken beskyttelse der skal være af

oplysningerne i manuelle sager.

Datatilsynet peger desuden på, at det af betragtning 7 i forslagets præam-

bel fremgår, at en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning

ikke bør medføre en forringelse af den databeskyttelse, disse yder, men

tværtimod skal have til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau i EU.

Ifølge forslagets artikel 1, stk. 1, fastsættes der i rammeafgørelsen fælles

standarder, der skal sikre beskyttelsen af fysiske personer for så vidt an-

går behandlingen af personoplysninger i forbindelse med det politimæs-

sige og strafferetlige samarbejde. Det fremgår videre af artikel 1, stk. 2,

at medlemsstaterne sikrer, at videregivelsen af personoplysninger til de

kompetente myndigheder i andre medlemsstater hverken begrænses eller

forbydes af årsager, der vedrører beskyttelsen af personoplysninger som

fastsat i denne rammeafgørelse.

Den europæiske konference for datatilsynsmyndigheder har i sin udtalel-

se anført, at artikel 1, stk. 2, kun giver mening, hvis den foreslåede ram-

meafgørelse resulterer i en fuldstændig harmonisering af den databeskyt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

telseslovgivning, der regulerer det politimæssige og strafferetlige samar-

bejde i EU. Datatilsynet kan hertil føje, at så længe der ikke er et sikkert

grundlag, der garanterer, at oplysninger, der videregives til et andet land,

i alle tilfælde er omgærdet med et meget højt niveau af databeskyttelse,

bør et medlemsland efter tilsynets opfattelse kunne begrænse sin videre-

givelse af denne årsag. Tilsynet finder derfor, at bestemmelsen i artikel 1,

stk. 2, er for vidtgående og bør udgå.

Datatilsynet anfører videre, at de eksisterende principper og definitioner,

navnlig de der findes i databeskyttelsesdirektivet, kan anvendes som ud-

gangspunkt ved udformning af databeskyttelsesregler på tredje søjle.

Samtidig medfører de særlige opgaver, som retshåndhævende myndighe-

der har, og karakteren af de oplysninger, der behandles, at det er nødven-

digt at fastlægge en fælles standard og at sikre effektiv beskyttelse.

Datatilsynet tilføjer, at det efter tilsynets opfattelse er overordentligt vig-

tigt, at der skabes et fælles højt beskyttelsesniveau. Efter Datatilsynets

opfattelse bør der således ikke ukritisk overføres regler fra første søjle-

databeskyttelsesdirektivet.

Endelig bemærker Datatilsynet, at det forhold, at forslaget skal erstatte de

gældende databeskyttelsesregler for Schengen Informationssystemet, ik-

ke må ikke føre til et lavere beskyttelsesniveau for dette system.

5.3. Almindelige betingelser for lovlig behandling af personoplysnin-

ger

[Se punkt 2.2 vedrørende materielle behandlingsregler]

Datatilsynet

anfører, at rammeafgørelsens artikel 6 i stk. 2 åbner flere

muligheder for behandling af følsomme oplysninger, end hvad der gæl-

der efter princip 2.4 i Europarådets Rekommandation nr. (87)15 (Mini-

sterkomiteens Rekommandation nr. R(87)15 om regulering af behandling

af personoplysninger i politisektoren). Datatilsynet bemærker hertil, at

mulighederne for at behandle disse oplysninger bør være begrænset som

efter politirekommandationen, dvs. at behandling af følsomme oplysnin-

ger i politimæssig sammenhæng kun må ske, hvis det er nødvendigt i

forbindelse med en konkret efterforskning.

Rigspolitiets Dataafdeling

oplyser i relation til artikel 7, at der ikke i

dag – i samtlige politiets it-systemer, hvor der behandles personoplysnin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger - er implementeret tekniske (maskinelle) foranstaltninger for at sikre,

at tidsfristerne for lagringen af personoplysninger ikke overskrides. I en

række it-systemer håndteres sletningen af personoplysninger således ved

en regelmæssig manuel gennemførelse af sletteprocedurer.

Dataafdelingen kan ikke umiddelbart vurdere, hvilke omkostninger der

vil være forbundet med tilvejebringelse af sådanne tekniske foranstalt-

ninger til sikring af sletning af lagrede personoplysninger i samtlige de it-

systemer i politiet, hvor der behandles personoplysninger.

5.4. Særlige former for behandling af personoplysninger

[Se punkt 2.2 om materielle behandlingsregler og punkt 2.4 vedrørende-

bestemmelser, der har til formål at sikre datakvaliteten samt modvirke

unødvendig dataophobning]

Datatilsynet

bemærker, at videregivelse til andre medlemsstaters kompe-

tente myndigheder efter forslagets artikel 8 skal kunne ske, hvis det er

nødvendigt for, at de myndigheder, der sender eller modtager oplysnin-

gerne, retmæssigt kan udføre deres opgave, og for at forebygge, efterfor-

ske, afsløre og retsforfølge straffelovsovertrædelser.

Datatilsynet henleder opmærksomheden på de europæiske datatilsyns

forslag til ændring af betingelserne for videregivelse, som går ud på, at

bestemmelsen formuleres således: “medlemsstater skal sørge for, at per-

sonoplysninger,

som indsamles og behandles af kompetente myndig-

heder

kun videregives eller stilles til rådighed for kompetente myndig-

heder i andre medlemsstater hvis det er nødvendigt for, at de myndighe-

der der sender eller modtager oplysningerne, retsmæssigt kan udføre de-

res opgave, og for at forebygge, efterforske, afsløre og retsforfølge

kon-

krete

straffelovsovertrædelser”.

Datatilsynet bemærker, at der i artikel 10 i udkastet til rammeafgørelse

findes regler om registrering og dokumentation og at bestemmelsen med-

fører krav om logning af al elektronisk videregivelse og modtagelse af

personoplysninger.

Datatilsynet finder ligesom de øvrige europæiske datatilsyn og EDPS

(Den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse), at en effektiv kon-

trol med den korrekte behandling af personoplysninger ikke kun bør fo-

kusere på transmissionens legalitet, men også på legaliteten af myndig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

heders adgang. Sidstnævnte gør det nødvendigt at logge eller dokumente-

re adgang til data.

Datatilsynet tilslutter sig således ønsket om registrering af enhver adgang

til oplysningerne. En sådan registrering – eller logning – vil i Danmark

skulle ske i en række tilfælde efter sikkerhedsbekendtgørelsen (bekendt-

gørelse nr. 201 af 22. marts 2001 om sikkerhedsforanstaltninger til be-

skyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvalt-

ning).

Datatilsynet oplyser i den forbindelse, at det i forbindelse med forskellige

tidligere initiativer på tredje søjle netop har understreget vigtigheden af,

at man fra dansk side arbejder for at få bestemmelser om logning med i

retsgrundlaget.

Datatilsynet bemærker, at artikel 11 i udkastet til rammeafgørelse om-

handler yderligere behandling af personoplysninger, der er modtaget fra

eller stillet til rådighed af en anden medlemsstats kompetente myndighed.

Datatilsynet er enig med de øvrige europæiske tilsyn i, at yderligere brug

af personoplysninger principielt skal være begrænset til det oprindelige

formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.

Datatilsynet anfører, at forslaget i artikel 11, stk. 1, litra b, der muliggør

yderligere behandling til en række formål, giver Datatilsynet anledning

til betænkeligheder, og at tilsynet må stille spørgsmål ved effekten af den

mekanisme, som findes i artikel 11, stk. 2, hvorefter der skal være sam-

tykke fra den myndighed, der har videregivet oplysningerne eller stillet

dem til rådighed.

Datatilsynet anfører, at man ville foretrække, at artikel 11, stk. 1, litra b,

helt udgik, således at der ved behov for at anvende oplysninger til et an-

det formål, skal ske fornyet indhentelse ved kilden. Dette skønnes tillige

at ville være en bedre løsning til sikring af datakvalitet og aktualitet af de

data, der anvendes. Herudover henviser Datatilsynet til den Europæiske

Datatilsynskonferences forslag til udformning af restriktioner for yderli-

gere brug.

Datatilsynet bemærker, at artikel 15 i udkastet muliggør overførsel til

tredjelande eller internationale organer. Bestemmelsen, der udelukkende

vedrører videregivelse af oplysninger, der er modtaget fra eller stillet til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rådighed af en anden medlemsstats kompetente myndigheder, indeholder

en række krav, som skal være opfyldt.

Datatilsynet anfører, at man i lighed med de øvrige europæiske datatilsyn

finder, at reglen om overførsel af data til tredjelande bør omfatte alle

overførsler, uanset hvorfra oplysningerne stammer.

Rigsadvokaten

anfører vedrørende artikel 9, der i forbindelse med en

videregivelse af oplysninger skal (efter artikel 9, stk. 1,) ske en kontrol af

oplysninger - der er baseret på meninger eller personlige vurderinger -

ved kilden, og oplysningernes grad af rigtighed og pålidelighed skal an-

føres. Rigsadvokaten finder dette administrativt byrdefuldt og formentlig

i mange tilfælde af begrænset værdi, idet man må formode, at de oplys-

ninger, der registreres, er korrekte efter ”kildens” opfattelse. En efterføl-

gende kontrol og vurdering af ”kildens” troværdighed forekommer derfor

mindre hensigtsmæssig.

Rigspolitiet, Dataafdelingen,

anfører i relation til artikel 4, stk. 1, at

man med udgangspunkt i Justitsministeriets grundnotet om forslaget

lægger til grund, at der ikke med forslaget vil blive stillet krav om, at der

i politiets og anklagemyndighedens it-systemer sker en konkret og sær-

skilt angivelse af graden af rigtighed og pålidelighed af de personoplys-

ninger, der behandles.

Dataafdelingen oplyser, at der i en række af politiets it-systemer behand-

les personoplysninger i en mere fri og ustruktureret form (fritekst), og at

det derfor vil være vanskeligt at sikre en konkret og særskilt angivelse af

pålideligheden af behandlede personoplysninger.

Dataafdelingen kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere, hvilke

omkostninger der vil være forbundet med tilvejebringelse af it-

understøttelse af en konkret registrering af pålideligheden af behandlede

oplysninger.

I forhold til artikel 9, stk. 4, bemærker Dataafdelingen, at der ikke i dag

er en it-mæssig registrering i kildesystemerne af, til hvilke myndigheder

en personoplysning er videregivet, der er således ikke p.t. tilvejebragt en

it-understøttelse, der sikrer, at modtageren af information orienteres som

anført. Understøttelsen af den angivne informationspligt skal således ske

ved tilrettelæggelsen af administrative forretningsgange.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigspolitiet, Dataafdelingen, oplyser i forbindelse med artikel 9, stk. 6, at

der ikke i dag er mulighed for i politiets it-systemer særskilt at angive en

markering af, om en registreret nægter, at de personoplysninger, der be-

handles, er korrekte. Oplysninger af denne karakter vil i en række – men

ikke alle – it-systemer kunne angives som anmærkninger i tilknytning til

en registrering af personoplysninger eller i øvrigt fremgå af den sam-

menhæng, i hvilke oplysningerne indgår.

Rigspolitiet, Dataafdelingen, kan ikke umiddelbart vurdere, hvilke om-

kostninger der vil være forbundet med tilvejebringelse af en generel mu-

lighed for specifikt at markere behandlede personoplysninger, som anført

i bestemmelsen.

Rigspolitiet, Dataafdelingen, oplyser i relation til artikel 9, stk. 9, at der

ikke i dag er mulighed for i politiets it-systemer at blokere enkeltstående

oplysninger. Rigspolitiet kan ikke umiddelbart vurdere, hvilke omkost-

ninger der vil være forbundet med tilvejebringelse af en generel mulig-

hed for at blokere oplysninger, der måtte være registreret i et af politiets

it-systemer på grundlag af en meddelelse fra et andet medlemsland.

I forhold til artikel 10 oplyser Rigspolitiet, Dataafdelingen, at der ikke i

dag er etableret mulighed for, at andre landes kompetente myndigheder

ved direkte elektronisk adgang kan hente eller indlægge personoplysnin-

ger i politiets it-systemer. I dag vil videregivelse af oplysninger til andre

medlemslandes kompetente myndigheder således ske ved en manuel for-

retningsgang, hvor en medarbejder i dansk politi indhenter registrerede

oplysninger og videregiver dem - eventuelt elektronisk via e-post. Regi-

strering og dokumentation af oplysninger om videregivelsen skal således

ske manuelt i den sag, der danner rammen om videregivelsen. Det gælder

uanset, hvilket it-system de omhandlede oplysningerne behandles i.

Rigspolitiet, Dataafdelingen, anfører, at man på den baggrund lægger til

grund, at bestemmelsen ikke aktuelt medfører nogle nye krav til doku-

mentation og registrering af videregivelse og modtagelse af personoplys-

ninger i relation til politiets it-systemer.

Rigspolitiet, Dataafdelingen, bemærker, at de i artikel 10 fastsatte be-

stemmelser om dokumentering og registrering af oplysninger i tilknyt-

ning til en elektronisk videregivelse eller modtagelse af oplysninger fra

andre medlemslande er af en sådan karakter, at det ikke er muligt at un-

derstøtte ved automatiske logningsprocedurer. Registreringen af de an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

givne oplysninger forudsætter, at en elektronisk udveksling af oplysnin-

ger suppleres med en manuel opdatering af oplysninger i tilknytning til

en videregivelse eller modtagelse af personoplysninger. Det oplyses i den

forbindelse, at politiets it-systemer ikke i dag er indrettet til at indeholde

manuelt registrerede oplysninger til brug for dokumentation af videregi-

velse eller indberetning af oplysninger.

I relation til artikel 11-15 bemærker Rigspolitiet, Dataafdelingen, at de

fastsatte betingelser kan medføre en begrænsning af muligheden for at

behandle oplysninger, der er modtaget fra andre medlemslande, elektro-

nisk i politiets it-systemer. Det er således Rigspolitiets vurdering, at det

kan være vanskeligt at begrænse anvendelsen af oplysninger, som anført

i bestemmelserne, hvis oplysningerne er til rådighed i elektronisk form

for en bredere skare af autoriserede brugere.

Rispolitiet, Dataafdelingen, henleder for en god ordens skyld opmærk-

somheden på, at politiet på Færøerne og i Grønland anvender visse af

politiets it-systemer, bl.a. Det Centrale Kriminalregister.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at man finder det hen-

sigtsmæssigt, at det i rammeafgørelsens artikel 15, stk. 1, litra d) præcise-

res, hvad en sikring af databeskyttelsen i ”en passende grad” dækker

over. Det anføres, at dette kunne gøres med en henvisning til artikel 17,

stk. 1, i Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger, der definerer begrebet som en

beskyttelse af personoplysningerne ”mod hændelig eller ulovlig tilintet-

gørelse, mod hændeligt tab, mod forringelse, ubeføjet udbredelse eller

ikke-autoriseret adgang samt mod enhver anden form for ulovlig behand-

ling”.

Institut for Menneskerettigheder finder det ligeledes ønskeligt, at det i

rammeafgørelsens artikel 15, stk. 6, fastsættes hvilke sikkerhedsforan-

staltninger, der skal overholdes ved videregivelse af personlige oplysnin-

ger til tredjelande eller internationale organer, som ikke sikrer et passen-

de beskyttelsesniveau. Instituttet finder, at dette eventuelt kan ske ved en

henvisning til Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-

ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. I medfør af direktivets

artikel 26, stk. 2 og 3 skal den registeransvarlige i sådanne tilfælde yde

”tilstrækkelige garantier for beskyttelse af privatlivets fred, personers

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder samt for udøvelsen af de

dertil knyttede rettigheder.” Medlemsstaten, der videregiver oplysninger-

ne, skal endvidere underrette Kommissionen og de øvrige medlemslande

herom.

Instituttet har i øvrigt ingen bemærkninger af menneskeretlig art.

Landsforeningen af beskikkede advokater

stiller spørgsmålstegn ved,

om man kan opfylde kravene til kvalitetskontrol, som foreslået i artikel 9,

når man i andre konventioner sætter ganske korte frister for udveksling af

oplysninger.

Landsforeningen anfører endvidere, at man kan tvivle på nytten af artikel

13, hvor den modtagende myndighed skal sikre, at oplysningerne ikke

kommer på afveje, idet det jo normalt er således, at jo fjernere man er i

forhold til den oprindelige kilde, jo mindre omhyggelig er man i omgan-

gen med de fortrolige oplysninger.

5.5. Den registrerede persons rettigheder

[Se punkt 2.3 vedrørende bestemmelser om den registreredes rettighe-

der]

Rigsadvokaten

anfører i relation til artikel 19, at han overordnet set fin-

der det naturligt, at registrerede personer har visse muligheder for at få

oplysninger om, hvorvidt de er registreret i forbindelse med en straffesag,

idet en række modhensyn dog samtidig vil gøre sig gældende med bety-

delig styrke inden for det strafferetlige område. Rigsadvokaten finder dog

samtidig, at de gældende danske regler på området, der er nævnt i grund-

notatet, som udgangspunkt fungerer tilfredsstillende. Rigsadvokaten kan

heller ikke se bort fra, at underretning i form af en oplysningspligt om

foretagne registreringer i en del tilfælde vil forvirre og skabe usikkerhed

blandt de registrerede, hvilket måske navnlig vil gælde vidner og ofre for

forbrydelser.

Rigsadvokaten bemærker, at en ændring af de gældende danske regler,

som forslaget lægger op til, efter Rigsadvokatens opfattelse vil kunne

afføde et betydeligt administrativt merarbejde, hvis nytte for de regi-

strerede man kan sætte spørgsmålstegn ved.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår artikel 20 anfører Rigsadvokaten, at det krav der stilles

om en ret for den registrerede til en orientering om oplysninger, der er

registreret - hvis disse oplysninger ikke er indhentet hos den registrerede

m.v. – næppe er hensigtsmæssigt, idet kravet vil kunne skade resultaterne

af afsluttet efterforskningsarbejde, der eventuelt vil kunne benyttes frem-

adrettet i situationer, og hvor betingelserne i stk. 2 for at undlade at give

informationerne ikke nødvendigvis er opfyldt.

Det anføres videre, at artiklen endvidere vil indebære et krav til myndig-

hederne om at foretage en nøje vurdering af, hvorvidt de oplysninger

man kommer i besiddelse af – og som registreres – er indhentet uden den

registreredes viden m.v.

Rigsadvokaten forudser, at forslagets artikel 21 vil betyde et væsentlig

administrativt merarbejde, når den registrerede person har mulighed for

at anfægte myndighedernes registrering og placering i kategorier, hvilket

skal sammenholdes med, at § 35-37 og § 39 i den gældende lov om be-

handling af personoplysninger ikke finder anvendelse på behandlinger,

der foretages for politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige

område.

Rigsadvokaten anfører, at forslagets øvrige bestemmelser ikke giver ham

anledning til særskilte bemærkninger. Rigsadvokaten bemærker, at han

samlet set finder, at de nugældende regler i lov om behandling af person-

oplysninger, hvorefter lovens kapitel 8 samt §§ 35-37 og § 39 ikke finder

anvendelse på behandlinger, der foretages for politi og anklagemyndig-

hed inden for det strafferetlige område, fungerer hensigtsmæssigt set fra

anklagemyndighedens synspunkt. Rigsadvokaten finder, at ændringer af

disse regler, således som forslaget lægger op til, meget nøje bør overve-

jes og ske efter en drøftelse med politi og anklagemyndighed, idet de

nærmere konsekvenser af mulige ændringer blandt andet forudsætter en

vurdering af efterforskningsarbejde i straffesager samt af administrative

rutiner og de anvendte journaliserings- og registersystemer mv. Om de

mere principielle aspekter af en række af de spørgsmål, forslaget rejser,

henviser Rigsadvokaten til sin udtalelse af 9. marts 1998 om betænkning

nr. 1345 om behandling af personoplysninger.

Rigspolitiet, Dataafdelingen

bemærker i relation til reglerne om den

registreredes rettigheder, at bestemmelserne kan give anledning til en

række spørgsmål i relation til muligheden for at sikre fortroligheden af de

oplysninger, politiet og anklagemyndigheden behandler i forbindelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med strafferetlig efterforskning og retsforfølgning. Bestemmelserne rej-

ser tillige en række spørgsmål af praktisk/administrativ karakter i forhold

til implementering af en eventuel pligt til at underrette registrerede om de

personoplysninger, der behandles om dem i politiets it-systemer.

Rigspolitiet, Dataafdelingen, bemærker videre, at vurderingen af de efter-

forskningsmæssige og praktisk/administrative konsekvenser af bestem-

melsen dog i det hele afhænger af, i hvilket omfang det vurderes, at be-

stemmelserne – i praksis – vil medføre ændringer af nuværende praksis

vedrørende meddelelsen af registerindsigt.

Rigspolitiet, Dataafdelingen, oplyser i relation til artikel 22, at der ikke i

dag er etableret mulighed for, at andre landes kompetente myndigheder

ved direkte elektronisk adgang kan hente eller indlægge personoplysnin-

ger i politiets it-systemer. Modtagelse og videregivelse af oplysninger

sker således manuelt.

Rigspolitiet, Dataafdelingen, oplyser, at man vurderer, at det ikke vil væ-

re muligt, at tilvejebringe tekniske løsninger, der opfylder kravene i den-

ne bestemmelse i forhold til de nuværende manuelle forretningsgange.

Politidirektøren i København

bemærker med hensyn til den registrere-

des ret til rettelser, sletning og blokering i forslagets artikel 21, at per-

sondatalovens bestemmelse om denne ret ikke finder anvendelse på politi

og anklagemyndighed. Netop af hensyn til efterforskning og videre straf-

forfølgning vil der nemlig kunne gøres indsigelse mod politi-

ets/anklagemyndighedens behandling af oplysninger under en straffesags

behandling, ligesom det af hensyn til efterforskningen – i hvert fald i de

tidligere stadier af en straffesag – heller ikke vil kunne meddeles den re-

gistrerede oplysning om, hvorfra oplysningerne stammer m.v. Dette vil

betyde, at undtagelsesreglen i artiklens stk. 2, hvorefter oplysningerne

kan nægtes rettet m.v. bl.a. af hensyn til igangværende efterforskning,

reelt vil blive hovedreglen på området. Da der imidlertid skal træffes en

konkret afgørelse i hvert tilfælde, vil en indførelse af forslagets artikel 21

medføre et ganske unødvendigt og belastende merarbejde for poli-

ti/anklagemyndighed.

Politidirektøren i København anfører, at det samme gælder forslagets ar-

tikel 19 og 20. Disse artikler svarer stort set til persondatalovens § 28 og

29, sammenholdt med § 30 – dog med enkelte mere vidtgående regler –

og heller ikke § 28 og 29 finder anvendelse ved politiets og anklagemyn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dighedens arbejde. Med hensyn til begrundelsen herfor henvises til Ju-

stitsministeriets bemærkninger i lovforslaget til persondataloven, LF nr.

429 af 2000, hvor tillige Rigsadvokatens udtalelse om lovforslaget er

gengivet.

Politidirektøren i København bemærker, at der om baggrunden for for-

slaget til Rådets rammeafgørelse er anført, at der planlægges regler for at

forbedre udvekslingen af oplysninger på tværs af grænserne mellem an-

klagemyndighed/politi i medlemslandene – navnlig for så vidt angår fo-

rebyggelse og bekæmpelse af terrorisme. Politidirektøren i København

finder, at det havde været en fordel ved besvarelsen af denne høring, så-

fremt man først havde fastlagt den måde, hvorpå disse oplysninger frem-

over skal kunne udveksles mellem medlemslandene m.v., før fastsættelse

af regler for beskyttelse af personoplysningerne.

5.6. Fortrolighed og sikkerhed i forbindelse med databehandlingen

[Se punkt 2.4 om regler vedrørende behandlingssikkerhed]

Datatilsynet

bemærker, at artikel 24, stk. 1, 1. led, indeholder krav om,

at medlemsstaterne fastsætter betingelser om, at den registeransvarlige

skal gennemføre hensigtsmæssige tekniske og organisatoriske foranstalt-

ninger for at beskytte personoplysninger mod uagtsomt eller ulovligt at

blive destrueret eller ved et uheld at gå tabt, blive ændret, blive videregi-

vet eller givet adgang til uden bemyndigelse hertil, navnlig når databe-

handlingen involverer overførsel via et netværk eller rådighedsstillelse af

oplysninger ved at give direkte elektronisk adgang, og mod alle andre

ulovlige former for databehandling, idet der tages hensyn til navnlig risi-

ciene i forbindelse med behandlingen og arten af de oplysninger, der skal

beskyttes.

Datatilsynet bemærker videre, at det samtidig er anført i artikel 24, stk. 1,

2. led, at disse foranstaltninger under hensyn til det aktuelle tekniske ni-

veau og de omkostninger, som er forbundet med deres iværksættelse,

skal tilvejebringe et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau i forhold til de risici,

som behandlingen indebærer, og arten af de oplysninger, som skal be-

skyttes. Foranstaltningerne vurderes som værende nødvendige, hvis den

dermed forbundne indsats står i passende forhold til det tilstræbte sikker-

hedsniveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet anfører, at man kan tilslutte sig de øvrige europæiske datatil-

syns bekymring om 2. led og ønsket om, at denne sætning udgår.

5.7. Afsluttende bestemmelser

[Se punkt 2.6 om nationale tilsynsmyndigheder]

Datatilsynet

anfører, at det er tilsynets opfattelse, at udviklingen mod

øget informationsudveksling og intensiveret samarbejde mellem rets-

håndhævende myndigheder skaber et tilsvarende behov for samarbejde

mellem de nationale tilsynsmyndigheder og eventuelt den Europæiske

Tilsynsførende for Databeskyttelse. Det er Datatilsynets opfattelse, at

disse uafhængige tilsynsmyndigheder har brug for et samarbejdsforum,

hvor der bl.a. kan drøftes og iværksættes fælles tilsynsprojekter. Tilsva-

rende aktiviteter foregår i dag i de fælles tilsynsmyndigheder for Europol

og Schengen.

Datatilsynet peger herudover på, at det fremgår af betragtning 16 i for-

slagets præambel, at oprettelsen af nationale tilsynsmyndigheder, der ud-

fører deres opgaver helt uafhængigt, indgår som en væsentlig del af be-

skyttelsen af personoplysninger, der behandles i forbindelse med det po-

litimæssige og retlige samarbejde mellem medlemsstaterne.

Datatilsynet peger endvidere på, at det fremgår af betragtning 17, at disse

myndigheder bør tildeles de fornødne beføjelser til at varetage disse op-

gaver, herunder undersøgelses- og interventionsbeføjelser, navnlig når

det drejer sig om klager fra enkeltpersoner, samt beføjelse til at indbringe

sager for en retsinstans. Myndighederne bør bidrage til at tilvejebringe

gennemsigtighed i de databehandlinger, der udføres i den medlemsstat,

hvorunder de henhører.

Endelig peger Datatilsynet på, at det fremgår af forslagets artikel 30, at

der skal udpeges en tilsynsmyndighed, der har til opgave at påse over-

holdelsen af de bestemmelser, medlemsstaten vedtager til gennemførelse

af denne rammeafgørelse. Bestemmelsen fastsætter flere regler for til-

synsmyndighedens opgaver og beføjelser.

Datatilsynet anfører, at man formoder, at dele af, hvis ikke alle, disse op-

gaver vil skulle varetages af Datatilsynet, og at en sådan forøgelse af til-

synets opgaver vil nødvendiggøre, at tilsynet får tilført flere ressourcer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

I begrundelsen for forslaget har Kommissionen anført følgende med hen-

syn til, hvorfor nærhedsprincippet er overholdt:

”Denne rammeafgørelse vedrører situationer, der er hyppigt

forekommende i forbindelse med det politimæssige og straf-

feretlige samarbejde mellem medlemsstaterne, navnlig i for-

bindelse med udvekslingen af oplysninger for at sikre og

fremme effektive og retlige foranstaltninger til forebyggelse

og bekæmpelse af kriminalitet, navnlig grov kriminalitet og

terrorisme, i alle medlemsstater. Nationale, bilaterale eller

multilaterale løsninger kan være nyttige for de enkelte med-

lemsstater, men de tager ikke hensyn til behovet for at sikre

den interne sikkerhed i hele EU. De retshåndhævende myn-

digheders behov for oplysninger afhænger i vid udstrækning

af integrationsgraden mellem landene. Det skønnes, at om-

fanget af udvekslingen af oplysninger mellem medlemssta-

terne med henblik på retshåndhævelse vil stige, og det er der-

for nødvendigt at supplere med sammenhængende regler om

databehandling og databeskyttelse. Denne rammeafgørelse

respekterer subsidiaritetsprincippet som fastsat i artikel 2 i

traktaten om Den Europæiske Union og artikel 5 i traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, for så vidt som

den tager sigte på en gensidig tilnærmelse af medlemsstater-

nes lov og administrative bestemmelser, hvilket medlemssta-

terne ikke kan gøre hensigtsmæssig vis, hvis de handler på

egen hånd, men kræver en fælles indsats på EU-plan”

Efter regeringens opfattelse må nærhedsprincippet anses for overholdt,

da formålet med forslaget som nævnt er at sikre beskyttelse af personop-

lysninger på området og dermed skabe grundlag for, at der i EU kan ind-

føres mere effektive ordninger for informationsudveksling i forbindelse

med bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdning til det reviderede udkast til rammeafgørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet set positiv over for udviklingen af et

EU-instrument, der fastlægger mindsteregler om beskyttelse af personda-

ta i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde (søjle

3).

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 27. september 2006 afgivet udtalelse om det

oprindelige kommissionsforslag.

Europa-Parlamentets LIBE-udvalg har efterfølgende den 24. maj 2007

afgivet udtalelse om det (af Tyskland) reviderede udkast til rammeafgø-

relse.

I udtalelsen opfordres der bl.a. til, at der skabes enighed om en række

angivne databeskyttelsesmæssige principper. De pågældende principper

(i alt 15) vedrører rammeafgørelsens formål og karakter, hvornår der kan

behandles personoplysninger, registreredes rettigheder, datasikkerhed,

erstatnings- og strafansvar samt datatilsyn.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde

den 24. oktober 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget til rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i for-

bindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde samt et

grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30.

januar 2006 og til Folketingets Retsudvalg den 31. januar 2006.

Et samlenotat om forslaget til rammeafgørelse blev oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg til orientering forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006, den 4.-5.

december 2006, den 19.-20. april 2007, den 12.-13. juni 2007 og

den 18.

september 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Rådskonklusioner om Schengen-evalueringen af

de nye medlemsstater og gennemførelsen af SISone4all

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet har lagt op til, at Rådet på det kommende møde den 8.-9.

november 2007 skal vedtage rådskonklusioner om, evalueringerne af de

nye medlemsstater, der deltager i SISone4all. Sådanne konklusioner vil

være et oplæg til, at Rådet i december 2007 i forhold til disse ni lande

kan træffe afgørelse om ophævelse af den indre grænsekontrol fra de-

cember 2007 for sø- og landegrænser og fra marts 2008 for luftgrænser.

Der foreligger imidlertid endnu ikke et udkast til rådskonklusioner, efter-

som evalueringsarbejdet tidligst vil være afsluttet i den relevante ar-

bejdsgruppe den 26. oktober 2007. Det vides således endnu ikke, om der

er belæg for positive konklusioner for alle ni lande. Sagen vurderes ikke

at ville have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. Der ses ikke at

foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-

ning til sagen. Fra dansk side forventer man at kunne tilslutter sig

rådskonklusioner om gennemførelsen af Schengen-reglerne i de omhand-

lede ni nye medlemsstater, i det omfang de afspejler vurderingerne i ar-

bejdsgruppen om Schengen-evaluering.

Baggrund

1.1. Schengen-samarbejdet og de nye landes tiltræden til EU

Ved Amsterdam-traktaten, der trådte i kraft den 1. maj 1999, blev Schen-

gen-samarbejdet integreret i Den Europæiske Union. Dette skete i form

af en protokol (Schengen-protokollen), der er knyttet som bilag til Trak-

taten om Den Europæiske Union og Traktaten om oprettelse af Det Eu-

ropæiske Fællesskab.

Den 1. maj 2004 tiltrådte Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen,

Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet Den Europæiske Union.

Det fremgår af tiltrædelsestraktatens artikel 1, stk. 2, at de nærmere vil-

kår for optagelsen er indeholdt i den akt (tiltrædelsesakten), der er knyttet

til tiltrædelsestraktaten, og som udgør en integreret del heraf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De vilkår, der vedrører Schengen-samarbejdet, fremgår af tiltrædelsesak-

tens artikel 3. Det følger heraf, at visse bestemmelser i Schengen-

reglerne er bindende for og finder anvendelse i de nye medlemsstater fra

tiltrædelsesdatoen (artikel 3, stk. 1). Disse bestemmelser er opregnet i

bilag I til tiltrædelsesakten. Det følger videre af artikel 3, stk. 2, at de be-

stemmelser i Schengen-reglerne, der ikke er nævnt i bilag I, er bindende

for de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen, men at de først finder

anvendelse i en ny medlemsstat, når Rådet har truffet afgørelse herom.

Dette gælder blandt andet bestemmelserne om ophævelse af den indre

grænsekontrol. Afgørelsen efter tiltrædelsesaktens artikel 3, stk. 2, kan

først træffes, efter at det i overensstemmelse med de relevante Schengen-

evalueringsprocedurer er blevet sikret, at de nødvendige betingelser for

gennemførelse af alle de pågældende regler er opfyldt i den nye med-

lemsstat. Afgørelsen træffes efter høring af Europa-Parlamentet.

1.2. SISone4all og tidsplanen for udvidelse af Schengen-området

På rådsmødet den 4.-5. december 2006 tilsluttede Rådet sig den tidsplan,

som man fortsat arbejder efter, hvorefter den indre grænsekontrol i for-

hold til de omhandlede lande forventes ophævet med udgangen af 2007

for sø- og landegrænser og den 28. marts 2008 for luftgrænser. Som en

forudsætning for denne tidsplan besluttede Rådet samtidig at gå videre

med det portugisiske forslag, SISone4all, om tilslutning af de nye med-

lemsstater til det eksisterende Schengen-informationssystem, SIS1+.

Med SISone4all ville man undgå, at forsinkelserne med SIS II også skul-

le forsinke Schengen-udvidelsen.

Cypern meddelte i december 2006, at man formentlig først kunne være

parat med en gennemførelse af alle Schengen-reglerne i efteråret 2009,

og Cypern valgte derfor at stå uden for SISone4all og den tidsplan, som

de øvrige nye medlemsstater arbejder efter. Den forestående udvidelse af

Schengen-området vedrører derfor kun de øvrige ni lande, der blev med-

lemmer af EU den 1. maj 2004 (Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Un-

garn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet).

Projektet SISone4all blev gennemført som planlagt, således at de om-

handlede ni nye medlemsstater alle var tilsluttet Schengen-

informationssystemet den 31. august 2007.

Det var oprindeligt planlagt, at selve rådsafgørelsen efter tiltrædelsesak-

tens artikel 3, stk. 2, skulle træffes på det kommende RIA-rådsmøde den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.-9. november 2007, men tidsplanen er ændret, således at denne afgørel-

se først forventes truffet på rådsmødet den 6.-7. december 2007.

1.3. Evalueringen af de nye landes gennemførelse af Schengen-

reglerne

På RIA-rådsmødet den 2.-3. juni 2005 blev der opnået enighed om, at

evalueringen af de nye medlemsstaters anvendelse af Schengen-reglerne

skulle ske inden for områderne landegrænsekontrol, luftgrænsekontrol,

søgrænsekontrol, politisamarbejde, databeskyttelse, visumudstedelse og

SIS/SIRENE. Det er de samme emneområder, som hidtil er blevet evalu-

eret i forhold til de nuværende Schengen-lande.

Herefter påbegyndtes et omfattende evalueringsarbejde, der har stået på

lige siden. I alle ni lande er der for hvert af de syv emneområder gennem-

ført et evalueringsbesøg af et hold af eksperter fra de nuværende Schen-

gen-lande inden for de pågældende emneområder (dog ikke i tilfælde,

hvor et land ikke har nogen sø- og/eller landegrænser til ikke-Schengen-

lande). På baggrund af besøgene har de forskellige eksperthold udarbej-

det evalueringsrapporter, der er blevet forelagt for arbejdsgruppen om

Schengen-evaluering til diskussion og godkendelse. Det er fremgået af

evalueringsrapporterne, på hvilke områder Schengen-reglerne allerede er

gennemført tilstrækkeligt i de forskellige lande, og hvor der fortsat har

været behov for forbedringer. Efter en periode har de omhandlede lande

herefter rapporteret til arbejdsgruppen om yderligere tiltag i anledning af

anbefalingerne i evalueringsrapporterne. I en række tilfælde har der været

behov for yderligere evalueringsbesøg, eksempelvis når konstruktionsar-

bejde til adskillelse af Schengen- og ikke-Schengen-trafik ikke har været

færdigt under det første besøg. Opfølgningen for det enkelte land samt

emneområde er fortsat, indtil arbejdsgruppen har fundet gennemførelsen

af Schengen-reglerne på det pågældende område tilfredsstillende.

Hovedparten af evalueringsbesøgene fandt sted i 2006, mens opfølgnin-

gen, herunder genbesøg, overvejende har fundet sted i 2007. Evalue-

ringsarbejdet er endnu ikke helt afsluttet.

SIS/SIRENE-evalueringerne adskiller sig tidsmæssigt fra de øvrige em-

neområder. Selve evalueringsbesøgene har først kunnet gennemføres i

september 2007, efter at SISone4all var teknisk parat, og de nye lande

var tilsluttet SIS. Arbejdsgruppen om Schengen-evaluering har derfor

endnu ikke haft lejlighed til at vurdere de ni landes anvendelse af Schen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen-informationssystemet. Det vil ske på gruppens kommende møde den

25.-26. oktober 2007.

Med hensyn til de øvrige seks emneområder er alle de nye lande nået

meget langt med gennemførelsen af Schengen-reglerne. Der er stadig

visse udeståender i opfølgningsarbejdet, som vil blive behandlet på det

kommende møde i evalueringsgruppen.

1.4. Rådets konklusioner om et tilfredsstillende databeskyttelsesni-

veau og Rådets afgørelse om anvendelse af Schengen-reglernes be-

stemmelser om SIS

Rådets afgørelse om ophævelse af den indre grænsekontrol forudsætter

blandt andet, at det ved en evalueringsprocedure er konstateret, at Schen-

gen-informationssystemet er bragt korrekt i anvendelse. Som nævnt var

en forudsætning for at påbegynde SIS/SIRENE-evalueringerne, at de nye

lande var tilsluttet SIS. En forudsætning for en effektiv evaluering var

desuden, at de nye lande faktisk anvendte SIS.

På sit møde den 12.-13. juni 2007 traf Rådet derfor afgørelse efter tiltræ-

delsesaktens artikel 3, stk. 2, om anvendelse af Schengen-reglernes be-

stemmelser om SIS i de omhandlede ni medlemsstater med virkning fra

1. september 2007.

Forud herfor havde Rådet på sine møder henholdsvis den 4.-5. december

2006 og den 12.-13. juni 2007 vedtaget konklusioner om, at databeskyt-

telseniveauet i de ni omhandlede lande gennem evalueringsprocedurerne

var konstateret tilfredsstillende. Hvad angår delemnet databeskyttelse er

evalueringsprocessen og Rådets godkendelse heraf således afsluttet.

Indhold

Formandskabet har lagt op til, at RIA-rådet på sit kommende møde den

8.-9. november 2007 skal vedtage rådskonklusioner om status for de nye

landes gennemførelse af Schengen-reglerne. Et udkast til rådskonklusio-

ner foreligger endnu ikke, men der vil efter det oplyste blive lagt op til, at

Rådet skal konkludere, at evalueringsprocedurerne har vist, at de nød-

vendige betingelser er opfyldt i de ni omhandlede lande, for at Rådet –

når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse – efter tiltrædelsesaktens

artikel 3, stk. 2, kan træffe afgørelse om anvendelse af Schengen-reglerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i de ni omhandlede lande, herunder om ophævelse af den indre grænse-

kontrol.

Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse i sagen den 14. novem-

ber 2007. Formandskabet har derfor lagt op til, at den endelige afgørelse

efter tiltrædelsesaktens artikel 3, stk. 2, først skal træffes på rådsmødet

den 6.-7. december 2007.

Der er dog på nuværende tidspunkt en vis usikkerhed knyttet til formand-

skabets oplæg til rådskonklusioner om status for gennemførelse af

Schengen-reglerne, eftersom evalueringsarbejdet endnu ikke er afsluttet.

Først efter det kommende møde den 25.-26. oktober 2007 i arbejdsgrup-

pen om Schengen-evaluering kendes status for den samlede evaluering.

De emner, der udestår, er for det første SIS/SIRENE-evalueringerne for

alle ni lande. Som nævnt kunne evalueringsbesøgene på dette område

først gennemføres i september 2007, efter SISone4all var teknisk parat.

Hertil kommer evalueringsgruppens afsluttende behandling af gennem-

førte genbesøg vedrørende luftgrænser i Estland, Letland, Litauen, Polen

og Slovakiet samt vedrørende visumudstedelse og sø- og luftgrænser på

Malta. Endelig udestår også en række opfølgningspunkter vedrørende

øvrige evalueringsemner.

Skulle der stadig være udestående emner efter det kommende møde i

evalueringsgruppen den 25.-26. oktober 2007, eksempelvis vedrørende

SIS/SIRENE-evalueringerne, er det ikke nødvendigvis en hindring for, at

Rådet kan vedtage konklusioner om en tilfredsstillende evaluering af de

ni lande. Man har tidligere benyttet sig af en metode, hvorefter Rådets

konklusioner betinges af, at evalueringsgruppen efterfølgende bekræfter,

at udestående emner er faldet på plads. Rådet vil efter omstændighederne

kunne modtage en sådan bekræftelse i forbindelse med rådsmødet i de-

cember 2007.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tilslutte sig rådskonklusioner om

status for gennemførelse af Schengen-reglerne, i det omfang de afspejler

vurderingerne i arbejdsgruppen om Schengen-evaluering.

Europa-Parlamentet

Sagen om status for Schengen-evalueringen af de nye medlemslande er

ikke forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse. Derimod er et udkast

til Rådets afgørelse efter tiltrædelsesaktens artikel 3, stk. 2, om anvendel-

se af Schengen-reglerne i de ni omhandlede lande forelagt Europa-

Parlamentet til udtalelse. Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalel-

se den 14. november 2007.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 24. oktober 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen om de nye landes gennemførelse af Schengen-reglerne har ved

flere tidligere lejligheder været forelagt Folketingets Europaudvalg og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalg, blandt andet forud for rådsmøderne den 4.-5. december 2006

og den 12.-13. juni 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Schengen-informationssystemet: Status vedrø-

rende netværket og SIS II

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Rådet forventes på det kommende møde at blive orienteret om status for

arbejdet med SIS II og med at finde en løsning på spørgsmålet om, hvil-

ket netværk der skal anvendes til drift af Schengen-informationssystemet

fra november 2008.

Efter det oplyste skrider begge projekter fremad som

planlagt.

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdning til sagen. Fra dansk side agter man at tage

de to

orienteringer til

efterretning.

Baggrund

Forsinkelsen med udviklingen af SIS II har skabt en situation, hvor det er

uvist, hvilket netværk der skal anvendes til drift af Schengen-

informationssystemet fra november 2008 (hvor den nuværende kontrakt

vedrørende driften af Schengen-informationssystemets netværk

(SISNET) udløber) og frem til SIS II er klar til brug. På rådsmødet (retli-

ge og indre anliggender) den 15. februar 2007 besluttede Rådet, at man

skulle arbejde videre med to parallelle løsningmodeller: 1) indgåelse (på

baggrund af en licitation) af en ny, midlertidig kontrakt om fortsat drift af

SISNET i mellemperioden

eller

2) overgang til det system, SIS II skal

drives på (s-TESTA), inden udløbet af SISNET-kontrakten i november

2008, således at s-TESTA i mellemperioden anvendes til driften af det

eksisterende Schengen-informationssystem, SIS1+.

Indhold

Rådet forventes på det kommende møde at blive orienteret om status for

arbejdet med SIS II og med at finde en løsning på netværksproblemet.

Efter det oplyste skrider begge projekter fremad som planlagt.

Hvad an-

går netværksproblemet arbejder man fortsat ad to parallelle spor. For det

første er licitationsrunden vedrørende fortsat drift af SISNET i mellem-

perioden (plan A)

fortsat i gang.

For det andet

er synspunkter fra med-

lemsstaterne og Rådets Juridiske Tjeneste nu indarbejdet i en revideret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udgave af de udkast til retsakter, som Kommissionen har fremlagt i til-

fælde af, at s-TESTA-løsningen bliver aktuel (plan B).

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af forslaget.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tage orienteringerne vedrørende SISone4all,

netværket og SIS II til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

24. oktober 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen har ved flere lejligheder været forelagt for Folketingets Europa-

udvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet den 18.

september 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Europol: a) Rådsafgørelse om oprettelse af Den

Europæiske Politienhed (Europol) for så vidt angår kapitel 2-3 (arti-

kel 10-21) samt b) køreplanen for vedtagelse af rådsafgørelsen og

indførelse af fællesskabsfinansiering af Europol

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 blev der

vedtaget rådskonklusioner om Europols fremtid, hvoraf det bl.a. fremgår,

at der i forskellige fora skal arbejdes videre med fremtidens Europol,

herunder i form af en eventuel omdannelse af Europol-konventionen til

en rådsafgørelse. Kommissionen fremlagde på den baggrund den 5. janu-

ar 2007 et forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk poli-

tienhed (Europol) (KOM(2006)817). Formålet med forslaget er – ifølge

Kommissionen – at erstatte den nuværende Europol-konvention (samt de

tre dertil hørende protokoller) med en rådsafgørelse, som dels indeholder

alle de ændringer, der indgår i protokollerne, dels indfører yderligere for-

bedringer med henblik på at gøre Europol i stand til at klare de nye ud-

fordringer, som Europol står over for.

På rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 12.-13. juni 2007 blev der konstateret politisk enighed om

kapitel 1 i forslaget. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 8.-9. november 2007 vil forelægge hen-

holdsvis kapitel 2-3 i forslaget med henblik på politisk enighed herom og

– til orientering – en køreplan for vedtagelse rådsafgørelsen (i sin hel-

hed) og indførelse af fællesskabsfinansiering af Europol.

Forslaget til

rådsafgørelse

og køreplanen

må anses for at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Sagen forventes

–

når rådsafgørelsen vedtages i

sin helhed

–

at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser i form af en

ændring af Europol-loven. Forslaget vurderes umiddelbart ikke at ville

have statsfinansielle konsekvenser af betydning, men den endelige vurde-

ring heraf afhænger bl.a. af den valgte finansieringsmodel. Der ses ikke

at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til forslaget. Fra dansk side ser man generelt positivt på for-

slaget til rådsafgørelse

samt køreplanen for vedtagelse af rådsafgørelsen

og indførelse af fællesskabsfinansiering af Europol.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 blev der

vedtaget rådskonklusioner om Europols fremtid, hvoraf det bl.a. fremgår,

at der i forskellige fora skal arbejdes videre med fremtidens Europol,

herunder i form af en eventuel omdannelse af Europol-konventionen til

en rådsafgørelse, samt hvordan man allerede indenfor de eksisterende

rammer kunne forbedre Europols arbejde. Kommissionen fremlagde på

den baggrund den 5. januar 2007 et forslag til Rådets afgørelse om opret-

telse af en europæisk politienhed (Europol) (KOM(2006)817).

Formålet med forslaget er – ifølge Kommissionen – at erstatte den nuvæ-

rende Europol-konvention (samt de tre dertil hørende protokoller) med

en rådsafgørelse, som dels indeholder alle de ændringer, der indgår i pro-

tokollerne, dels indfører yderligere forbedringer med henblik på at gøre

Europol i stand til at klare de nye udfordringer, som Europol står over

for. Det drejer sig bl.a. om ændringer med hensyn til Europols organise-

ring, finansiering og personaleforhold, mandat og opgaver, databehand-

ling samt databeskyttelse og styrkelse af Europa-Parlamentets rolle.

Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om den Europæiske

Union (TEU), særligt artikel 30, stk. 1, litra b), hvoraf det fremgår, at

fælles handling vedrørende politisamarbejde omfatter indsamling, opbe-

varing, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger, her-

under oplysninger som de retshåndhævende myndigheder er i besiddelse

af på baggrund af rapporter om mistænkelige finansielle transaktioner,

navnlig via Europol, under overholdelse af relevante bestemmelser om

beskyttelse af personoplysninger. Endvidere henvises der til artikel 30,

stk. 2, der fastslår, at Rådet skal fremme samarbejdet via Europol, herun-

der især ved hjælp af en række nærmere opregnede tiltag, der bl.a. frem-

hæver at sætte Europol i stand til at lette og støtte forberedelsen og

fremme samordningen og gennemførelsen af særlige efterforskningsakti-

oner mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Endelig henvi-

ses der til artikel 34, stk. 2, litra c), hvorefter Rådet med henblik på op-

fyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller

Kommissionen med enstemmighed kan vedtage (andre) afgørelser i et-

hvert andet øjemed, uden at det dog indebærer nogen indbyrdes tilnær-

melse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev

der konstateret politisk enighed om kapitel 1 i forslaget. Det forventes, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. no-

vember 2007 vil forelægge henholdsvis kapitel 2-3 i forslaget med hen-

blik på politisk enighed herom og – til orientering – en køreplan for ved-

tagelse rådsafgørelsen (i sin helhed) og indførelse af fællesskabsfinan-

siering af Europol.

Indhold

Kapitel 2-3 i forslaget til rådsafgørelse indeholder regler om informati-

onsbehandlingssystemer (forslagets kapitel 2) og fælles bestemmelser om

behandling af oplysninger (forslagets kapitel 3). Kapitel 2 og 3 i den nu-

værende form er i vid udstrækning en videreførelse af den gældende ord-

ning i Europol-konventionen og tillægsprotokollerne.

For så vidt angår køreplanen indeholder den en oversigt over – og en

tidsplan for gennemførelse af – de tiltag, der er nødvendige for vedtagel-

se og implementering af rådsafgørelsen samt for indførelse af fælles-

skabsfinansiering af Europol. Det vedrører bl.a. spørgsmål om persona-

levedtægt, om immunitet for Europol-ansatte samt spørgsmål af budget-

mæssig karakter.

Informationsbehandlingssystemer (forslagets kapitel 2)

For så vidt angår de foreslåede regler om Europols informationsbehand-

lingssystemer (forslagets kapitel 2), skal der navnlig fremhæves følgen-

de:

Europol er i dag ansvarlig for driften af et informationssystem samt en

række arbejdsdatabaser (analysedatabaser) og i tilknytning hertil et in-

dekssystem.

Efter forslaget til rådsafgørelse vil Europol fortsat have adgang til at føre

et informationssystem samt oprette analyseregistre (tidligere benævnt

analysedatabaser) og i tilknytning hertil føre en indeksfunktion. Europol

vil endvidere som hidtil kunne behandle oplysninger med henblik på at

fastslå, om oplysningerne er relevante for organisationens opgaver og

kan indgå i et af informationssystemerne.

Som noget nyt lægges der efter forslaget op til, at Europol efter forslag

fra direktøren

–

og efter høring af Den Fælles Kontrolinstans

–

kan be-

slutte at oprette andre databehandlingssystemer end Europols informati-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

onssystem og analyseregistre.

Betingelserne for oprettelsen og anvendel-

sen vil skulle fastlægges af Styrelsesrådet og bl.a. indeholde regler for

adgang til og brug af de pågældende oplysninger samt tidsfrister for op-

bevaring og sletning af disse. Beslutningen om oprettelse af et nyt data-

behandlingssystem skal efter forslaget forelægges Rådet til godkendelse.

De foreslåede (materielle) regler vedrørende Europols informationssy-

stem, analyseregistre og det hertil knyttede indekssystem svarer grund-

læggende til, hvad der gælder i dag. På visse punkter er der dog lagt op

til nyskabelser, herunder bl.a. ved at indføre regler om, at Rådet og Euro-

pols Styrelsesråd

i visse sammenhænge

træffer beslutninger ved kvalifi-

ceret flertal. Det gælder bl.a. i relation til gennemførelsesbestemmelser

for analyseregistre og nærmere regler for tredjeparters eksperters delta-

gelse i en analysegruppes aktiviteter og indretningen af indeksfunktio-

nen.

Endvidere udvides karakteren af de informationer, der må lagres i Euro-

pols Informationssystem, således at der fremover bl.a. kan lagres infor-

mationer om bopæl, erhverv, opholdssted samt informationer vedrørende

kørekort, pas o. lign.

Endelig åbnes der op for, at personale med den nødvendige bemyndigel-

se fra de(n) nationale enhed(er) kan tilgå indekssystemet uden at gå via

vedkommende lands forbindelsesofficerer.

Fælles bestemmelser om behandling af oplysninger (forslagets kapitel 3)

De foreslåede fælles regler om behandling af oplysninger (forslagets ka-

pitel 3) svarer grundlæggende til, hvad der gælder i dag.

Køreplan for vedtagelse rådsafgørelsen og indførelse af fællesskabsfi-

nansiering af Europol

Kommissionen og Europol har i samarbejde udarbejdet en køreplan for

arbejdet med vedtagelse af rådsafgørelsen og de i denne sammenhæng

nødvendige efterfølgende tiltag. Køreplanen giver et overblik over og en

tidsplan for de spørgsmål, som forventes besvaret, og de problemstillin-

ger, som forventes løst, inden rådsafgørelsen om Europol efter planen

træder i kraft den 1. januar 2010. Køreplanen beskriver således i korte

vendinger bl.a. spørgsmålet om anvendelse af EU's personalevedtægt og

protokol om privilegier og immuniteter på de ansatte i Europol, ændrin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger som følge af fællesskabsfinansiering samt opdatering og videreførel-

se af Europols samlede regelsamling i forbindelse med ophævelse af Eu-

ropol-konventionen. Planen indeholder ikke konkrete løsningsforslag

vedrørende de nævnte problemstillinger.

Gældende dansk ret

Konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed

(Europol-konventionen) er gennemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10.

juni 1997. I overensstemmelse med lovens § 6 er det fastsat (ved be-

kendtgørelse nr. 508 af 23. juni 1999 om ikrafttræden af lov om gennem-

førelse af Europol-konventionen), at loven trådte i kraft den 1. juli 1999.

Europol-loven er ændret ved lov nr. 1435 af 22. december 2004 (om

gennemførelse af tillægsprotokoller til Europol-konventionen m.v.). Æn-

dringsloven satte protokol af 30. november 2000 (1. tillægsprotokol) og

protokol af 28. november 2002 (2. tillægsprotokol) til Europol-

konventionen i kraft den 29. marts 2007 og protokol af 27. november

2003 (3. tillægsprotokol) til Europol-konventionen i kraft den 18. april

2007.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1.

Sagen vurderes at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser i

form af en ændring af Europol-loven (lov nr. 415 af 10. juni 1997 med

senere ændringer).

Den nuværende lovgivning på området fastsætter bl.a., at Europol-

konventionen med tilhørende protokoller gælder her i landet. Som tidli-

gere nævnt ophæves disse EU-instrumenter i forbindelse med gennemfø-

relsen af en ny rådsafgørelse på området.

4.2.

Europol har hidtil været finansieret via bidrag fra medlemsstaterne

(og gennem andre lejlighedsvise indtægter).

Ifølge forslaget til rådsafgørelse vil Europol fremover (fra og med 1. ja-

nuar 2010) skulle finansieres via et tilskud fra Fællesskabet opført på

Den Europæiske Unions almindelige budget (dog uden at det berører an-

dre former for indkomst).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaternes udgifter til Europol forventes dog ifølge Kommissio-

nen som udgangspunkt ikke at ville stige som følge heraf, og forslaget

vurderes således af Kommissionen ikke at ville have statsfinansielle kon-

sekvenser af betydning (set i forhold til den eksisterende finansierings-

måde). Der hersker dog uenighed om Kommissionens beregninger, og

den endelige vurdering af de statsfinansielle konsekvenser afhænger des-

uden af den valgte finansieringsmodel.

Kommissionen har i forbindelse med fremsættelsen af forslaget til råd-

safgørelse anført, at der er afsat i alt 334 mio. euro til at finansiere Euro-

pol over Fællesskabets budget i perioden 2010-2013. Disse tal er – ifølge

Kommissionen – i overensstemmelse med Europols seneste femårige fi-

nansieringsplan. Europols årsbudget for 2007 er på ca. 68 mio. euro. Det

samlede antal ansatte finansieret over dette budget vil i 2007 være på

406.

Høring

Forslaget til rådsafgørelse er sendt i høring hos Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenterne for samtlige

byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af

Beskikkede Advokater, Datatilsynet, Retssikkerhedsfonden, Amnesty

International samt Institut for Menneskerettigheder.

Justitsministeriet har modtaget svar fra

Præsidenten for Østre Lands-

ret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenterne for byretterne

og Dommeren på Bornholm, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Politiforbundet i Danmark, Advokat-

rådet

Datatilsynet.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenterne for byretterne og Dommeren på Bornholm, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Advokatrådet

er ikke

fremkommet med bemærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten

bemærker, at forslaget kun indirekte vedrører anklage-

myndighedens forhold, og Rigsadvokaten finder derfor ikke anledning til

at kommentere forslaget i detaljer. Rigsadvokaten deler den foreløbige

generelle danske holdning, som er nævnt i grundnotatet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsadvokaten kan endvidere tilslutte sig, at der ikke længere stilles krav

i Europols mandat om, at kriminaliteten skal være knyttet til organiseret

kriminalitet, men at man fremover vil give Europol kompetence ved grov

kriminalitet, navnlig organiseret kriminalitet og terrorisme. Dette kan

ifølge Rigsadvokaten sammenholdes med Eurojusts kompetence efter

artikel 3 i rådsafgørelsen af 28. februar 2002 om Eurojust.

Rigsadvokaten finder det desuden betydningsfuldt, at det fremgår af for-

slaget, at alle Europols aktiviteter skal foretages i samarbejde og i forstå-

else med myndighederne i den eller de medlemsstater, hvis område er

berørt, og at Europol således ikke tillægges egentlige operative beføjelser

i medlemsstaterne.

Politiforbundet i Danmark

bemærker, at man ikke har bemærkninger til

den ændrede finansieringsmodel, således at det fra 2010 bliver et anlig-

gende for EU og dermed indgår i EU’s almindelige driftsbudget i stedet

for bidrag fra de enkelte medlemslande.

Der er endvidere – som forbundet ser det – indlagt en bedre kontrol, idet

budgetterne efter 2010 både skal forelægges Kommissionen og godken-

des af Rådet og Europa-Parlamentet.

Med hensyn til personalereglementet bemærker forbundet, at det ikke

indenfor den meget kort høringsfrist har haft de nødvendige forudsætnin-

ger for at afgøre, om der i de ansættelsesmæssige forhold, der henvises til

i artikel 37 og 38, er lagt op til radikale ændringer, som får betydning for

Politiforbundets medlemmer. På den baggrund tages der fra forbundets

side forbehold, idet der ved eventuel ansættelse af forbundets medlem-

mer forudsættes, at de danske ansættelsesbetingelser og -vilkår respekte-

res.

Datatilsynet

bemærker, at man kan henvise til en udtalelse fra henholds-

vis Den Fælles Kontrolinstans og Den europæiske tilsynsførende for da-

tabeskyttelse vedrørende forslaget til Rådets afgørelse om oprettelse af

en fælles europæisk politienhed (Europol).

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om rådsafgørelsen anført følgende vedrørende nær-

hedsprincippet:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Målene med forslaget kan af følgende grunde ikke i til-

strækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne har ikke mulighed for alene at oprette en

europæisk instans, der skal samordne deres indsats for bedre

at kunne bekæmpe kriminalitet og terror over grænserne, bl.a.

gennem en centraliseret analyse og udveksling af oplysnin-

ger.

Forslagets anvendelsesområde er begrænset til at stille de in-

strumenter til rådighed for Europol, der sætter organisationen

i stand til at bistå og støtte medlemsstaternes retshåndhæven-

de myndigheder og til at øge Europols muligheder i den hen-

seende.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritets-

princippet.”

Regeringen kan tilslutte sig det, som er anført af Kommissionen, og det

er således vurderingen, at forslaget –

og køreplanen for vedtagelse råd-

safgørelsen og indførelse af fællesskabsfinansiering af Europol

– ikke

kan anses for at være i strid med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side ser man generelt positivt på forslaget til rådsafgørelse.

Europa-Parlamentet

Forslaget til rådsafgørelse er forelagt for Europa-Parlamentet, der imid-

lertid endnu ikke har afgivet udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

24. oktober

2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Et grundnotat om forslaget til rådsafgørelse blev oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg den 13. marts 2007 og til Folketingets Retsudvalg den

14. marts 2007.

Sagen er endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet den 19.-20. april 2007

samt forud for rådsmødet den 12.-13. juni 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Rådets afgørelse om gennemførelse af Rådets

afgørelse om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde,

navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kri-

minalitet

Nyt notat.

Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev

der opnået samlet politisk enighed om udkastet til rådsafgørelse om in-

tensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæm-

pelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, som indebærer

en indarbejdelse af visse dele af Prüm-traktaten i EU’s retsorden. Tysk-

land har efterfølgende fremlagt et forslag til rådsafgørelse om gennemfø-

relse af afgørelse 2007/…/RIA om intensivering af det grænseoverskri-

dende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseover-

skridende kriminalitet. Forslaget tager sigte på at fastlægge de gennemfø-

relsesforanstaltninger, der er nødvendige for den administrative og tekni-

ske gennemførelse af ovennævnte afgørelse, og et bilag til forslaget vil

indeholde bestemmelser af teknisk karakter. Derudover vil der blive ud-

arbejdet en manual (håndbog) indeholdende praktiske oplysninger. Det

forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. november 2007 vil forelægge sagen for Rådet med henblik på

politisk enighed om forslaget (dog ikke om bilaget). Sagen vurderes ikke

at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen vurderes ikke at

ville have lovgivningsmæssige konsekvenser. Sagen vurderes at ville ha-

ve statsfinansielle konsekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkende-

givelser om andre medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side

er man positiv over for forslaget til rådsafgørelse om gennemførelse af

afgørelse 2007/…/RIA om intensivering af det grænseoverskridende

samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskri-

dende kriminalitet, og man agter at tilslutte sig formandskabets oplæg til

politisk enighed.

Baggrund

Den 27. maj 2005 blev der opnået enighed mellem Belgien, Tyskland,

Spanien, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene og Østrig om en aftale

om et udvidet politisamarbejde (som betegnes ”Prüm-traktaten”). De på-

gældende lande tilkendegiver i traktaten, at deres hensigt er at styrke det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

europæiske samarbejde om bekæmpelse af terrorisme, grænseoverskri-

dende kriminalitet og ulovlig indvandring samt integrere traktaten i EU’s

rammer.

En række medlemsstater (Tyskland, Belgien, Bulgarien, Spanien, Frank-

rig, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Slovenien, Slovakiet, Italien,

Finland, Portugal, Rumænien og Sverige) fremlagde i februar 2007 et

forslag til rådsafgørelse, der indebærer, at den del af Prüm-traktaten, der

vedrører politisamarbejde (søjle 3), omdannes til EU-lovgivning.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev

der opnået samlet politisk enighed om udkastet til rådsafgørelse om in-

tensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæm-

pelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, som indebærer

en indarbejde af visse dele af Prüm-traktaten i EU’s retsorden.

Med henblik på fastsættelse af regler om den praktiske implementering af

det nævnte udkast til rådsafgørelse fremlagde Tyskland i juni 2007 et for-

slag til rådsafgørelse om gennemførelse af afgørelse 2007/…/RIA om

intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om be-

kæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende samarbejde.

Forslaget er fremlagt under henvisning til artikel 34 i Rådets afgørelse

2007/…/RIA, hvoraf det fremgår, at rådet vedtager de foranstaltninger,

der nødvendige for at gennemføre afgørelsen på EU-plan, jf. proceduren i

EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra c), andet punktum. Ifølge artikel 34,

stk. 2, litra c), kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af Uni-

onens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen

vedtage afgørelser i ethvert andet øjemed i overensstemmelse med mål-

sætningerne i det pågældende traktatafsnit (afsnit VI om politisamarbejde

og retligt samarbejde i kriminalsager), uden at de dog indebærer nogen

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative be-

stemmelser. Disse afgørelser er bindende, og de indebærer ikke umiddel-

bar anvendelighed. Rådet vedtager med kvalificeret flertal de foranstalt-

ninger, der er nødvendige for at gennemføre afgørelserne på unionsplan.

Forslaget har været drøftet i Artikel 36-gruppen og i lyset af drøftelserne

i denne gruppe, er der udarbejdet et revideret forslag af 11. oktober 2007.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 8.-9. november 2007 vil forelægge sagen for Rådet med henblik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på politisk enighed om forslaget, dog således at en sådan enighed ikke vil

binde medlemsstaterne i forbindelse med de kommende drøftelser om

bilaget.

Indhold

Forslaget til rådsafgørelse tager sigte på at fastlægge de fælles normative

bestemmelser, der er nødvendige for den administrative og tekniske gen-

nemførelse af rådsafgørelsen om intensivering af det grænseoverskriden-

de samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskri-

dende kriminalitet. Disse bestemmelser fastlægges dels i forslaget, dels i

et bilag til forslaget. Herudover vil der blive uarbejdet en håndbog med

oplysninger om praktiske forhold.

I overensstemmelse hermed indeholder forslaget til rådsafgørelse be-

stemmelser om følgende:

•

Almindelige bestemmelser (kapitel 1)

Fælles bestemmelser for udveksling af oplysninger (kapitel 2)

DNA-oplysninger (kapitel 3)

Fingeraftryksoplysninger (kapitel 4)

Oplysninger i motorkøretøjsregistre (kapitel 5)

Politisamarbejde (kapitel 5 A)

Afsluttende bestemmelser (kapitel 6)

Kapitel 2 omfatter bl.a. regler om fælles bestemmelser for udveksling af

oplysninger, om hvilke kommunikationsnet der skal benyttes ved ud-

veksling af dna-oplysninger, fingeraftryksoplysninger og oplysninger fra

motorkøretøjsregistret samt tekniske specifikationer på fremsendelse,

modtagelse og opbevaring af de nævnte oplysninger.

For så vidt angår udveksling af dna-oplysninger indeholder forslaget i

kapitel 3 bl.a. nærmere bestemmelser om kryptering af oplysningerne,

indholdet af de udvekslede oplysninger samt nærmere procedurer for

overførsel af dna-profiler opnået fra spor, der er indsamlet under efter-

forskningen af strafbare handlinger, og som stammer fra en endnu ikke

identificeret person (uidentificerede dna-profiler) og af identificerede

personers dna-profiler (reference dna-profiler).

I relation til fingeraftryksoplysninger fastsættes der i forslagets kapitel 4

regler om principperne for udveksling af fingeraftryksoplysninger, søge-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kapaciteten for fingeraftryksoplysninger samt regler for anmodninger og

svar i forbindelse med udvekslingen af oplysningerne.

Kapitel 5 i forslaget indeholder bestemmelser om principperne for elek-

tronisk søgning af oplysninger i motorkøretøjsregistret samt bestemmel-

ser om omkostningsfordelingen.

Endelig indeholder forslaget i kapitel 5 A bestemmelser i relation til det

foreslåede politisamarbejde i kapitel 5 i Rådets afgørelse 2007/…/RIA

om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om

bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, herunder

specielt vedrørende afgivelse af erklæringer, udpegning af kontaktpunk-

ter m.v.

Gældende dansk ret

Da der alene er tale om et forslag om den praktiske gennemførelse af af-

gørelse 2007/…/RIA om intensivering af det grænseoverskridende sam-

arbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende

kriminalitet, er en beskrivelse af gældende ret ikke medtaget.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til Rådets afgørelse om gennemførelse af afgørelse

2007/…/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde,

navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminali-

tet, vurderes ikke i sig selv at ville have lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget, som indeholder regler om den tekniske gennemførelse af ud-

kast til Rådets afgørelse 2007/…/RIA om intensivering af det grænse-

overskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og

grænseoverskridende kriminalitet (som der blev opnået politisk enighed

om på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007),

vurderes at ville have statsfinansielle konsekvenser. Det gælder navnlig

med hensyn til udviklingen af IT-løsninger, som giver mulighed for at

skabe online-adgang og adgang på hit/no-hit-basis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet finder det på nuværende tidspunkt ikke muligt nærmere

at angive størrelsen af udgifterne forbundet med forslaget. Dette vil bl.a.

afhænge af de nærmere specifikationer om IT-løsningerne, der skal fast-

sættes i bilaget til forslaget.

Høring

Nærværende forslag til rådsafgørelse om gennemførelse af afgørelse

2007/…/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde,

navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminali-

tet har ikke været sendt i høring.

Nærhedsprincippet

Efter regeringens opfattelse må nærhedsprincippet anses for overholdt,

da formålet med forslaget er at forbedre udvekslingen af information

mellem de retshåndhævende myndigheder i EU samt i øvrigt styrke den

grænseoverskridende kriminalitetsbekæmpelse.

Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters

holdninger til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for det fremlagte forslag til rådsafgø-

relse om gennemførelse af afgørelse 2007/…/RIA om intensivering af

det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terro-

risme og grænseoverskridende kriminalitet.

Europa-Parlamentet

Forslaget skal forelægges for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 24. oktober 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Forslaget tillige med et grundnotat og et nærhedsnotat herom blev over-

sendt til Folketingets Europaudvalg den 24. september 2007 og til Folke-

tingets Retsudvalg den 27. september 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Forslag til rådsafgørelse om forbedring af sam-

arbejdet mellem EU-medlemsstaternes særlige indsatsenheder i kri-

sesituationer

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Østrig har fremlagt et forslag til rådsafgørelse om forbedring af samar-

bejdet mellem EU-medlemsstaternes særlige indsatsenheder i krisesitua-

tioner. Formålet med forslaget er at fastsætte de grundlæggende retlige

rammer for eventuel bistand fra én medlemsstats særlige indsatsenheder

til en anden medlemsstat i en krisesituation såsom gidseltagning, kapring

og lignende hændelser. For Danmarks vedkommende vil forslaget navn-

lig berøre bistand til eller fra Politiets Aktionsstyrke (AKS). Forslaget

indeholder bl.a. regler om fremsættelse af anmodninger om bistand og

om operationer på en anden medlemsstats område, herunder om ansvar

for skade eller begåede strafbare handlinger. Fremsættelse af anmodnin-

ger om og ydelse af bistand i en krisesituation afgøres suverænt af de på-

gældende medlemsstater.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2007 vil fremlægge

forslaget med henblik på opnåelse af politisk enighed.

Forslaget rejser

ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Forslaget vil formentlig

have begrænsede lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes

ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Der ses ikke

at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemslandes hold-

ninger til forslaget.

Fra dansk side agter man at tilslutte sig politisk

enighed om forslaget.

Baggrund

Østrig har fremlagt et forslag til rådsafgørelse om forbedring af samar-

bejdet mellem EU-medlemsstaternes særlige indsatsenheder i krisesitua-

tioner.

Formålet med forslaget er – ifølge forslagsstilleren – at fastsætte de

grundlæggende retlige rammer for eventuel bistand fra én medlemsstats

særlige indsatsenheder til en anden medlemsstat i en krisesituation, så-

som gidseltagning, kapring og lignende hændelser. For Danmarks ved-

kommende vil forslaget navnlig berøre bistand til eller fra Politiets Akti-

onsstyrke (AKS). De foreslåede retlige rammer og afgivelse af en erklæ-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ring om kompetente myndigheder vil ifølge forslagsstilleren effektivisere

samarbejdet mellem medlemsstaterne i en krisesituation. Fremsættelse af

anmodninger om og ydelse af bistand i en krisesituation afgøres suverænt

af de pågældende medlemsstater.

Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om den Europæiske

Union (TEU), særligt artikel 30, stk. 1, litra a), b) og c), der omhandler

fælles handling vedrørende politisamarbejdet omfattende henholdsvis

operativt samarbejde, udveksling, behandling og analyse af oplysninger

samt samarbejde om uddannelse og udstationering. Endvidere henvises

til artikel 32, der omhandler Rådets adgang til at fastsætte de betingelser

og begrænsninger, hvorunder de kompetente myndigheder, der er nævnt i

artikel 30 og 31, kan arbejde på en anden medlemsstats område i samar-

bejde og forståelse med denne stats myndigheder. Endelig henvises der

til artikel 34, stk. 2, litra c), hvorefter Rådet med henblik på opfyldelse af

Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissio-

nen med enstemmighed kan vedtage (andre) afgørelser i ethvert andet

øjemed, uden at det dog indebærer nogen indbyrdes tilnærmelse af med-

lemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 8.-9. november 2007 vil fremlægge forslaget med henblik på

opnåelse af politisk enighed om forslaget.

Indhold

Forslaget fastlægger de grundlæggende retlige rammer for eventuel bi-

stand fra én medlemsstats særlige indsatsenheder til en anden medlems-

stat i en krisesituation.

Definitioner mv.

Ifølge forslaget forstås der ved en særlig indsatsenhed enhver retshånd-

hævende myndighed i en medlemsstat, der er specialiseret i kontrol af

krisesituationer.

Ved krisesituation forstås enhver situation i en medlemsstat, hvor myn-

dighederne har rimelig grund til at antage, at en forbrydelse udgør en

fare for personer, genstande, infrastruktur eller institutioner i medlems-

staterne, herunder særligt de situationer, der er nævnt i artikel 1, nr. 1, i

Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disse situationer omfatter bl.a. handlinger, der har som formål at alvor-

ligt destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisa-

tions grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller

samfundsmæssige strukturer.

Anmodninger om bistand skal ske via de af medlemsstaternes myndighe-

der, der kan anmode om og tilbyde hjælp fra særlige indsatsenheder. Rå-

dets generalsekretariat opretter og opdaterer løbende en liste over de

pågældende myndigheder.

Rammer for bistand

En medlemsstat kan anmode om bistand fra en særlig indsatsenhed i en

anden medlemsstat med henblik på at imødegå en krisesituation. En med-

lemsstat kan acceptere eller afvise en sådan anmodning eller foreslå en

anden form for bistand.

De berørte medlemsstater kan ved aftale fastlægge nærmere, hvilken bi-

stand der skal ydes i det konkrete tilfælde. I den forbindelse kan det afta-

les, at bistanden skal bestå af levering af udstyr eller ekspertise til den

anmodende medlemsstat samt gennemførelse af operationer på medlems-

statens område, herunder ved brug af våben, hvis det er nødvendigt.

I tilfælde af operationer på den anmodende medlemsstats område skal

embedsmænd fra den særlige indsatsenhed fungere som støtte for den

anmodende medlemsstat og i den forbindelse tage de skridt, der er nød-

vendige for at yde den ønskede bistand. Embedsmænd fra den medlems-

stat, der i overensstemmelse hermed yder bistand på en anden medlems-

stats område, operer dels under den anmodende medlemsstats ansvar og

ledelse og i overensstemmelse med den anmodende medlemsstats lovgiv-

ning, dels inden for rammerne af deres beføjelser i henhold til deres na-

tionale lovgivning.

Ansvar, øvelser mv.

Når en medlemsstats embedsmænd opererer

og/eller anvender udstyr

på

en anden medlemsstats område i overensstemmelse med rådsafgørelsen,

finder de bestemmelser om civil- og strafferetligt ansvar (artikel 21 og

22) anvendelse, som fremgår af Rådets afgørelse om intensivering af det

grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og grænseoverskridende kriminalitet (omdannelse af Prüm-traktaten til

EU-lovgivning).

Det følger bl.a. heraf, at hvis en medlemsstats embedsmænd opererer i en

anden medlemsstat i medfør af rådsafgørelsen, har førstnævnte medlems-

stat ansvaret for enhver skade, som disse – efter lovgivningen i den med-

lemsstat, på hvis område de opererer – måtte forvolde under deres ope-

rationer. Den medlemsstat, på hvis område den nævnte skade forvoldes,

erstatter dog i første omgang disse skader på samme måde som skader

forvoldt af dens egne embedsmænd.

Embedsmænd, der opererer på en anden medlemsstats område i henhold

til denne afgørelse, sidestilles endvidere med værtsmedlemsstatens em-

bedsmænd med hensyn til strafbare handlinger, der måtte blive begået af

eller mod dem, medmindre andet er fastsat i en anden aftale, der er bin-

dende for de pågældende medlemsstater.

For så vidt angår øvelser, sørger medlemslandene for, at deres relevante

myndigheder afholder møder og tilrettelægger fælles uddannelse og øvel-

ser, når det er nødvendigt, med henblik på at udveksle erfaringer og eks-

pertise samt generelle, praktiske og tekniske oplysninger om at yde bi-

stand i krisesituationer.

Hver medlemsstat afholder desuden sine egne omkostninger, medmindre

andet aftales mellem de berørte medlemsstater.

Endelig fremgår det af udkastet til rådsafgørelse, at medlemsstaterne –

uafhængigt af deres forpligtelser efter rådsafgørelsen om omdannelse af

Prüm-traktaten til EU-lovgivning

– fortsat kan anvende de bilaterale eller

multilaterale aftaler eller ordninger, der gælder fra datoen for vedtagelse

af denne rådsafgørelse, for så vidt disse aftaler eller ordninger

ikke er

uforenelige med

denne afgørelses mål.

Medlemsstaterne kan endvidere indgå bilaterale eller multilaterale aftaler

eller ordninger

vedrørende grænseoverskridende samarbejde

eller sætte

dem i kraft, efter datoen på hvilken afgørelsen får virkning, for så vidt

sådanne aftaler eller ordninger giver mulighed for at uddybe eller udvide

denne afgørelses mål mellem medlemsstaterne.

Medlemsstaterne har pligt til at underrette Rådet og Kommissionen om

eventuelle nye aftaler eller ordninger som ovenfor nævnt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Som nævnt vil forslaget for Danmarks vedkommende navnlig berøre bi-

stand til eller fra Politiets Aktionsstyrke (AKS).

AKS henhører under Rigspolitichefen.

For så vidt angår dansk bistand til en anden medlemsstat i en krisesituati-

on, vil det således være Rigspolitichefen, som vurderer, om AKS kan og

bør yde bistand.

Med hensyn til de tilfælde, hvor bistand fra et andet medlemsland måtte

findes relevant til løsning af en krisesituation i Danmark, vil de berørte

danske myndigheder kunne rette henvendelse til de relevante myndighe-

der i det pågældende medlemsland med henblik på at aftale, om – og i

givet fald hvordan – et samarbejde vedrørende den pågældende krisesitu-

ation kan gennemføres.

For så vidt angår erstatningsansvar for skader forårsaget af myndigheds-

personer fra en anden medlemsstats indsatsenheder findes der ikke sær-

skilte regler herom, og det vil derfor være dansk rets almindelige erstat-

ningsregler, der vil finde anvendelse.

Med hensyn til strafansvar

følger det af henvisningen til rådsafgørelsen

om omdannelse af Prüm-traktaten til EU-lovgivning,

at polititjeneste-

mænd fra en anden medlemsstat skal sidestilles med danske polititjene-

stemænd. Det må i den forbindelse antages, at det ikke – uden særskilt

lovgrundlag – er muligt at foretage en sådan sidestilling af polititjene-

stemænd fra en anden medlemsstat. Det vil derfor som udgangspunkt væ-

re de almindelige regler om strafansvar, der vil gælde for handlinger be-

gået mod eller af polititjenestemænd fra udenlandske indsatsenheder, jf.

herved også forudsætningsvis den ordning, som er gennemført i Schen-

gen-lovens § 3.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1.

Forslaget til rådsafgørelse vurderes som udgangspunkt ikke at ville

kræve gennemførelse af lovgivning i Danmark. Der er således tale om, at

der efter forslaget opstilles en retlig ramme, som det er frivilligt, om den

enkelte medlemsstat ønsker at benytte – både som anmodende medlems-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stat og som anmodet medlemsstat. Hertil kommer, for så vidt angår

spørgsmålet om udenlandske indsatsenheders deltagelse i operationer i

Danmark, at det følger af forslaget, at hvis embedsmænd fra en indsats-

enhed i én medlemsstat skal operere på en anden medlemsstat territori-

um, skal dette ske under den anmodende medlemsstats ansvar og ledelse

og i overensstemmelse med den anmodende medlemsstats lovgivning.

Med hensyn til forslagets regler om erstatnings- og strafansvar, vil disse

dog formentlig have lovgivningsmæssige konsekvenser – for så vidt som

et eventuelt samarbejde med indsatsenheder fra andre medlemsstater sker

inden for rammerne af rådsafgørelsen. Der kan herved bl.a. henvises til

den ordning, som fremgår af Schengen-lovens § 3.

Det vil endvidere væ-

re relevant at overveje, om der bør gennemføres lovgivning, som betyder,

at klager over adfærd hos en embedsmand fra en anden medlemsstat un-

der udførelse af opgaver i Danmark inden for rammerne af rådsafgørel-

sen, behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b og d.

4.2.

Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af

betydning.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Vestre Landsret, Præsidenterne for samtlige byretter, Domstols-

styrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerfor-

ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Landsforeningen af Beskikkede

advokater, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Dan-

mark, Advokatrådet, Retssikkerhedsfonden, Amnesty International samt

Institut for Menneskerettigheder.

Justitsministeriet har modtaget svar fra

Præsidenten for Østre Landsret,

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenterne for samtlige byretter,

Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening,

Landsforeningen af Beskikkede advokater, Politiforbundet i Danmark,

Advokatrådet, Amnesty International

Institut for Menneskerettighe-

der.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenterne for samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske

Dommerforening, Advokatrådet,

Institut for Menneskerettigheder

ikke fremkommet med bemærkninger til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsadvokaten

bemærker, at det fremgår af forslaget, at det er værtslan-

dets nationale regler om kompetence og ansvar, der skal finde anvendel-

se for en udenlandsk embedsmands beføjelser på dansk jord. Deltagelse

af udenlandske embedsmænd vil ligeledes skulle ske under dansk ledelse.

Rigsadvokaten finder på den baggrund, at forslaget må antages at har-

monere med de regler, der allerede gælder for nedsættelse af fælles efter-

forskningshold.

Rigsadvokaten er endvidere enig i Justitsministeriets bemærkninger om

lovgivningsmæssige konsekvenser vedrørende erstatningsansvar for ska-

der forårsaget af myndighedspersoner fra andre medlemsstater.

Rigsadvokaten er ligeledes enig i ministeriets tilsvarende bemærkninger

vedrørende strafbare forhold begået imod og af udenlandske politifolk

under deres myndighedsudøvelse i Danmark.

Forslaget giver desuden Rigsadvokaten anledning til at bemærke, at der i

lov nr. 1435 af 22. december 2004 (gennemførelsen af tillægsprotokoller

til Europol-konventionen mv.) blev indført en særskilt hjemmel til, at kla-

ger over adfærd udøvet af europolansatte og deltagere i fælles efter-

forskningshold kan behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b

og d.

Det er Rigsadvokatens opfattelse, at gennemførelsen af den foreslåede

rådsafgørelse vil skabe behov for en tilsvarende hjemmel, for så vidt an-

går udenlandske politifolk, der gennem deres deltagelse i de særlige ind-

satsenheder opererer på dansk grund.

Politiforbundet i Danmark

oplyser, at man kan tilslutte sig tanken om

gensidig bistand i krisesituationer, men at det er af afgørende betydning

for forbundet, at retstilstanden med hensyn til eksempelvis retsbeskyttelse

og erstatning som anført i forslaget skal knytte sig til ansættelsesvilkåre-

ne i de lande, hvorfra bistanden ydes.

Det vil ifølge forbundet sige, at danske politifolk skal kunne regne med,

at det er deres danske ansættelses- og forsikringsvilkår samt retstilstand,

der gælder, uanset hvor de end måtte yde bistand udenfor landets græn-

ser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsforeningen af Beskikkede advokater

bemærker, at det for så vidt

kunne være udmærket, hvis man fik fastlagt ansvar for skader eller begå-

ede strafbare handlinger. På den anden side kan man ifølge landsfor-

eningen have betænkeligheder ved et institutionaliseret samarbejde med

andre landes indsatsstyrker, som har en anden ”virksomhedskultur” i

forbindelse med anholdelser, omgang med skydevåben mv. i forbindelse

med forebyggelse eller nedkæmpelse af gidselaktioner m.v.

Amnesty International

fastslår indledningsvist, at man ikke har be-

mærkninger til det overordnede spørgsmål om behovet for et forbedret

samarbejde mellem EU-medlemsstaternes særlige indsatsenheder i krise-

situationer.

Efter Amnestys opfattelse er det afgørende, at muligheden for at modtage

bistand fra en anden medlemsstats særlige indsatsenhed ikke medfører en

forringelse af den almindelige retssikkerhed eller en mere vilkårlig og

voldsommere magtanvendelse ved løsningen af eventuelle fremtidige kri-

seopgaver.

I forslaget er det ifølge Amnesty anført, at embedsmænd, der opererer på

en anden medlemsstats område, sidestilles med embedsmænd fra denne

medlemsstat for så vidt angår eventuelle strafbare handlinger, der begås

mod eller af dem.

Den brede henvisning til den anmodende stats lovgivning tager efter Am-

nestys opfattelse ikke i tilstrækkelig grad højde for den særlige situation,

som ordningen vedrører, nemlig at en anden medlemsstat efter anmod-

ning udlåner sin indsatsenhed til en kriseoperation, at enheden rejser til

et andet land, udfører en opgave dér og rejser hjem.

Det bør ifølge Amnesty sikres, at ordningen ikke åbner for, at” fremme-

de” indsatsenheder kan komme til f.eks. Danmark og handle uden samme

iagttagelse og bundethed af nationale og internationale retsregler om

magtanvendelse mv. som deres danske kolleger. Det bør derfor udtrykke-

ligt sikres, at udenlandske politifolk ikke kan overtræde nationale eller

internationale retsregler – og rejse hjem – uden at blive draget til ansvar

herfor.

Ved etablering af en sådan ordning bør det efter Amnestys opfattelse ud-

trykkeligt vedtages, at medlemmer af en sådan indsatsenhed kan kræves

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udleveret til retsforfølgning på samme måde, som man i øvrigt udleverer

statsborgere til retsforfølgning i andre medlemsstater indenfor EU.

Det fremgår ifølge Amnesty endvidere af forslaget, at en ”fremmed” ind-

satsenhed i en eventuel operation skal operere under den anmodende

medlemsstats ansvar og ledelse og med respekt af denne stats lovgivning,

men efter Amnestys opfattelse er det vigtigt at være opmærksom på, at

man kan forestille sig flere scenarier: For det første den situation, hvor

den fremmede indsatsenhed tilsidesætter den anmodende stats instrukser

i sin opgaveløsning – og i den forbindelse begår strafbare handlinger –

og for det andet den situation, hvor den fremmede indsatsenhed vel føl-

ger de givne instrukser/ordrer, men derved (eventuelt sammen med den

anmodende stats egne folk) ikke desto mindre overtræder den anmodende

stats strafferetlige regler.

Amnesty henviser til, at Justitsministeriet om strafansvar i sit grundnotat

anfører, at det må antages, at det ikke uden særskilt lovgrundlag vil være

muligt at sidestille polititjenestemænd fra en anden medlemsstat med

danske polititjenestemænd, men at det som udgangspunkt vil være de al-

mindelige regler om strafansvar, der vil gælde. Ministeriet henvises iføl-

ge Amnesty i den forbindelse forudsætningsvis til den ordning, som er

gennemført i Schengen-lovens § 3.

Schengen-lovens § 3 henviser til ”fremmede” polititjenestemænds udfø-

relse af opgaver i Danmark efter bestemmelserne i Schengen-

konventionens artikler 40 og 41. Disse bestemmelser handler om obser-

vation eller forfølgelse af en mistænkt person (hot pursuit) ind over en

anden medlemsstats grænser og giver som udgangspunkt de ”fremmede”

polititjenestemænd nogle meget begrænsede beføjelser, som ikke umid-

delbart synes sammenlignelige med deltagelse i operationer omfattet af

det østrigske forslag.

Hvis det besluttes, at Danmark skal tilslutte sig den foreslåede ordning,

opfordrer Amnesty derfor Justitsministeriet til at udarbejde forslag til

lovgivning, som med hensyn til strafansvar udtrykkeligt sidestiller politi-

tjenestemænd fra en anden medlemsstat med danske polititjenestemænd.

Nærhedsprincippet

Østrig har anført, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprincippet, men

har ikke nærmere begrundet denne opfattelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige vurdering er, at der ikke er grundlag for at anse

forslaget for at stride mod nærhedsprincippet. Sigtet med forslaget er så-

ledes at indføre en fælles retlige ramme for et grænseoverskridende sam-

arbejde mellem indsatsenheder i krisesituationer.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tilslutte sig politisk enighed om forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til rådsafgørelse om forbedring af samarbejdet mellem EU-

medlemsstaternes særlige indsatsenheder i krisesituationer er forelagt

for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

24. oktober 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Forslaget til rådsafgørelse om forbedring af samarbejdet mellem EU-

medlemsstaternes særlige indsatsenheder i krisesituationer tillige med et

grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22.

december 2006 og til Folketingets Retsudvalg den 3. januar 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Orientering om mødet den 4.-5. oktober 2007 i

Brdo, Slovenien, på ministerniveau (retlige og indre anliggender)

mellem EU og landende i det vestlige Balkan

Nyt notat.

Resumé

Det portugisiske formandskab afholdt den 4.-5. oktober 2007 i Brdo,

Slovenien, for femte gang et møde på ministerniveau (retlige og indre

anliggender) mellem EU og landene i det vestlige Balkan. På mødet drøf-

tede man bl.a. styrkelsen af kampen mod grænseoverskridende kriminali-

tet. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gende) den 8.-9. november 2007 vil orientere Rådet om resultatet af mø-

det den 4.-5. oktober 2007 med landene i det vestlige Balkan. Sagen rej-

ser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, ligesom sagen ikke

har lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke

at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til sagen. Fra dansk side forventes det, at man kan tage for-

mandskabets orientering om resultatet af mødet den 4.-5. oktober 2007 til

efterretning.

Baggrund

Det portugisiske formandskab afholdt den 4.-5. oktober 2007 i Brdo,

Slovenien, for femte gang et møde på ministerniveau (retlige og indre

anliggender) mellem EU og landene i det vestlige Balkan. På mødet drøf-

tede man bl.a. styrkelsen af kampen mod grænseoverskridende kriminali-

tet.

Mødet blev afholdt som et ministerielt trojka-møde (det portugisiske for-

mandskab, Slovenien, Frankrig og Kommissionen). Andre medlemsstater

havde mulighed for at deltage i mødet på observatørniveau.

Initiativet skal ses i lyset af, at det på topmødet den 21. juni 2003 i Thes-

saloniki mellem EU og det vestlige Balkan blev fastslået, at Balkan-

landenes fremtid ligger inden for Den Europæiske Union. Samtidig blev

det imidlertid understreget, at organiseret kriminalitet og korruption er en

reel hindring for demokratisk stabilitet, retssamfundet, økonomisk udvik-

ling og civilsamfundets udvikling i regionen, og at bekæmpelsen af orga-

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

niseret kriminalitet og korruption i det vestlige Balkan derfor skal priori-

teres højt i EU.

Da det såkaldte ”EU-Forum” med landene i det vestlige Balkan herefter

mødtes på ministerniveau (retlige og indre anliggender) den 28. novem-

ber 2003 i Bruxelles var hovedtemaet situationen med hensyn til organi-

seret kriminalitet og korruption i det vestlige Balkan og indvirkningerne

heraf på Den Europæiske Union. Forummet understregede, at det for at

styrke bekæmpelsen af organiseret kriminalitet er vigtigt med koordinati-

on på alle niveauer.

Efterfølgende har der i EU-regi været foretaget en nærmere undersøgelse

af EU's indsats til bekæmpelse af organiseret kriminalitet med oprindelse

i eller tilknytning til det vestlige Balkan. I den forbindelse har en gruppe,

der betegnes som Formandskabets Venner, bl.a. udarbejdet en rapport

om, hvordan EU og medlemsstaterne effektiviserer bekæmpelsen af den

omhandlede organiserede kriminalitet. Denne rapport blev drøftet i Rådet

(retlige og indre anliggender) den 19. november 2004.

Da det såkaldte ”EU-Forum” med landene i det vestlige Balkan igen

mødtes på ministerniveau (retlige og indre anliggender) den 2.-3. decem-

ber 2004 var hovedtemaet udviklingen med hensyn til organiseret krimi-

nalitet i det vestlige Balkan og indvirkningerne heraf på Den Europæiske

Union samt samarbejde vedrørende grænseforvaltning og udviklingen af

retligt og politimæssigt samarbejde.

Bl.a. på baggrund af den ovenfor nævnte rapport fra Formandskabets

Venner har Europol med henblik på udvikling af en EU-strategi til be-

kæmpelse af organiseret kriminalitet hidrørende fra det vestlige Balkan

udarbejdet en række forslag til, hvorledes Europol vil kunne medvirke til

sikre en effektiv kriminalitetsbekæmpelse i det pågældende område. For-

slagene blev godkendt af Rådet (retlige og indre anliggender) på rådsmø-

det den 12. oktober 2005.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 vedtog

Rådet et handlingsorienteret papir om forbedring af samarbejdet om be-

kæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption, illegal immigration og

anti-terrorisme mellem EU og det vestlige Balkan som et led i implemen-

teringen af strategien for den eksterne dimension af retlige og indre an-

liggender, som Rådet (retlige og indre anliggender samt almindelige an-

liggender og eksterne forbindelser) vedtog i december 2005.

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Der er udarbejdet et referat fra mødet, hvoraf fremgår, at følgende 4 em-

ner blev drøftet:

•

Opdatering med hensyn til stabiliserings- og associeringsproces-

sen og aftalen om visalettelse og tilbagetagelse.

Kommissionen oplyste bl.a., at der er stabiliserings- og associe-

ringsaftale på plads med Kroatien og Makedonien, mens aftaler

med Albanien og Montenegro måske træder i kraft i begyndelsen

af 2008.

•

Styrkelse af kampen mod grænseoverskridende kriminalitet.

Der var indlæg fra direktøren for SECI (Southeast European Coo-

peration Initiative), som præsenterede strukturen og aktiviteterne i

SECI, herunder om samarbejdet med Europol. Europol understre-

gede i deres indlæg, at situationen i Sydøsteuropa fortsat er højt

prioriteret. Herefter præsenterede Albanien, Bosnien og Hercego-

vina og Kosovo tre tilfælde af vellykkede sager fra kampen mod

organiseret kriminalitet. Ministrene blev enige om behovet for at

styrke samarbejdet mellem Europol og SECI.

•

Udvidelse af det retlige samarbejde.

Kommissionen præsenterede nyt CARDS projekt (Community

Assistance for Reconstruction, Development and Stabilisation)

vedrørende det regionale anklagernetværk. Eurojust gav endvide-

re en præsentation af dens rolle i udviklingen af et europæisk

samarbejde i straffesager. De mødende anså det for vigtigt, at

kampen mod organiseret kriminalitet blev yderligere styrket gen-

nem bl.a. fortsat udvikling af det bilaterale og regionale samar-

bejde mellem de retshåndhævende myndigheder.

•

Integreret grænseforvaltning og dokumentsikkerhed.

Der var en præsentation af det portugisiske formandskab og

FRONTEX. Herefter var der indlæg fra Serbien og Makedonien.

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU anbefalede landene i det vestlige Balkan at følge EU-

standarder for så vidt angår dokumentsikkerhed.

Det konkluderes i referatet af det portugisiske formandskab, at den inten-

sive dialog under mødet i Brdo, Slovenien, er bevis på det engagement,

alle udviser i arbejdet med at tilføre mere sikkerhed og bedre fungerende

retsvæsener til området, men at der er tale om et arbejde, der fortsat vil

kræve en meget betragtelig indsats fra landene i regionen.

I bilaget til referatet findes en erklæring fra det portugisiske formand-

skab, der overordnet beskriver udviklingen på de fire ovenfor nævnte

områder.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der har ikke været foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelse om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side finder man, at bekæmpelsen af grænseoverskridende her-

under især den organiserede grænseoverskridende kriminalitet bør priori-

teres højt såvel i det vestlige Balkan som i de øvrige regioner, der græn-

ser op til EU. Det vestlige Balkan har i den forbindelse særlig betydning,

idet landene i dette område i vidt omfang fungerer som transit-lande for

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blandt andet menneskesmugling og illegal handel med narkotika. Udbre-

delsen af grænseoverskridende kriminalitet i det vestlige Balkan må des-

uden anses for at være en væsentlig hindring for den politiske og økono-

miske udvikling i regionen og for disse landes tilnærmelse til EU.

Europa-Parlamentet

Europaparlamentet har ikke været hørt i sagen.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 24. oktober 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Rådskonklusioner om cyberkriminalitet

Nyt notat.

Resumé

Det portugisiske formandskab har – i lyset af Kommissionens meddelelse

af 22. maj 2007 om udviklingen hen imod en generel politik til bekæm-

pelse af cyberkriminalitet – udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om

cyberkriminalitet. I udkastet lægges der bl.a. op til, at Rådet udtrykker

sin støtte til en styrkelse af samarbejdet om at uddanne politi og domstole

i bekæmpelse af cyberkriminalitet samt til en styrkelse af samarbejdet

mellem offentlige og private aktører på området. Der lægges endvidere

op til at Rådet skal overveje, hvorvidt der er behov for særlig EU-

lovgivning om såkaldt identitetstyveri. Udkastet til rådskonklusioner for-

ventes forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. no-

vember 2007 med henblik på Rådets vedtagelse. Sagen rejser ikke

spørgsmål i relation til nærhedsprincippet, ligesom sagen ikke i sig selv

har lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der forelig-

ger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-

ninger til sagen. Fra dansk side agter man at tilslutte sig udkastet til

rådskonklusioner.

Baggrund

Henset til, at der i de senere år er konstateret en stigning i antallet af

overtrædelser, der er relateret til cyberkriminalitet – og i den forbindelse

også til organiseret kriminalitet – har det portugisiske formandskab udar-

bejdet et udkast til rådskonklusioner om cyberkriminalitet.

Udkastet til rådskonklusioner tager tråden op fra Kommissionens medde-

lelse af 22. maj 2007 om udviklingen hen imod en generel EU-politik til

bekæmpelse af cyberkriminalitet.

I den pågældende meddelelse beskrives således en række områder, hvor

der efter Kommissionens opfattelse er behov for at styrke indsatsen til

bekæmpelse af cyberkriminalitet. Der peges bl.a. på et udvidet samarbej-

de om at uddanne politi og domstole, et udvidet samarbejde mellem poli-

timyndigheder og private operatører, især udbydere af internettjenester,

samt undersøgelse af behovet for et forslag til specifik EU-lovgivning om

såkaldt identitetstyveri.

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkastet til rådskonklusioner forventes forelagt på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 8.-9. november 2007 med henblik på Rådets ved-

tagelse.

Indhold

Der lægges i udkastet op til, at Rådet vedtager en række konklusioner om

bekæmpelse af cyberkriminalitet, hvoraf navnlig følgende skal fremhæ-

ves:

Rådet støtter Kommissionens forslag om at styrke samarbejdet

om uddannelse af politi og domstole indenfor bekæmpelse af cy-

berkriminalitet, bl.a. gennem oprettelsen af en EU-

uddannelsesplatform vedrørende cyberkriminalitet.

Rådet hilser Kommissionens forslag om at styrke samarbejdet

mellem offentlige og private aktører – herunder udbydere af in-

ternettjenester – velkomment. Der peges i den forbindelse bl.a.

på, at de private aktører spiller en væsentlig rolle både i relation

til udviklingen af ny teknologi, der kan anvendes i bekæmpelsen

af cyberkriminalitet, og i relation til blokering og lukning af ulov-

lige internetsider.

Rådet opfordrer til at styrke samarbejdet med tredjelande om be-

kæmpelsen af cyberkriminalitet, herunder særligt børnepornogra-

fi, bl.a. ved – i samarbejde med Europarådet – at søge at udbrede

anvendelsen af Europarådets Konvention af 23. november 2001

om cyberkriminalitet.

Rådet opfordrer til en hurtig gennemførelse af eksisterende rets-

akter, der vedrører bekæmpelse af cyberkriminalitet, herunder

særligt seksuel udnyttelse af mindreårige, samt til – hvor dette

skønnes relevant – udarbejdelse af nye retsakter.

Rådet opfordrer medlemsstaterne til at overveje behovet for at

vedtage lovgivning om identitetstyveri. Rådet peger i den forbin-

delse på, at identitetstyveri behandles forskelligt i de enkelte med-

lemsstater, og at man derfor må overveje, om der er behov for

EU-lovgivning på området.

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet understreger behovet for at evaluere den praktiske gennem-

førelse af allerede vedtagne tiltag på området, særligt 24/7-

netværket af kontaktpunkter til bekæmpelse af højteknologikri-

minalitet. I den forbindelse bør det overvejes, om der er behov for

at etablere et permanent EU-kontaktpunkt for informationsud-

veksling.

Rådet ønsker at deltage i de bestræbelser, som gøres for at frem-

me et sikkert informationssamfund, der sikrer balancen mellem

på den ene side hensynet til grundlæggende rettigheder og adgan-

gen til informationer og på den anden side hensynet til at fore-

bygge og bekæmpe cyberkriminalitet.

Gældende ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner om cyberkriminalitet vil ikke i sig selv ha-

ve lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Hvis der efterfølgende som led i gennemførelse af rådskonklusionerne

måtte blive fremlagt forslag til nye EU-retsakter, vil disse – afhængig af

den nærmere udformning – kunne medføre lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Udkastet til rådskonklusioner rejser ikke spørgsmål i forhold til nærheds-

princippet.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til sagen.

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side agter man at tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 24. oktober 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: Rådskonklusioner om menneskehandel

Nyt notat.

Resumé

Det portugisiske formandskab har oplyst, at man – som opfølgning på en

konference om menneskehandel afholdt i Portugal den 8.-9. oktober 2007

– vil fremlægge et udkast til rådskonklusioner om menneskehandel. Det

nærmere indhold af rådskonklusionerne er imidlertid ikke kendt på nu-

værende tidspunkt. Udkastet til rådskonklusioner forventes forelagt på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2007 med

henblik på Rådets vedtagelse. Sagen forventes ikke at rejse spørgsmål i

relation til nærhedsprincippet, ligesom sagen ikke i sig selv forventes at

have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der fore-

ligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til sagen. Fra dansk side vil man formentlig kunne tilslutte sig

udkastet til rådskonklusioner.

Baggrund

Den 8.-9. oktober 2007 afholdt det portugisiske formandskab en konfe-

rence om menneskehandel i et kønsmæssigt perspektiv. Som opfølgning

på denne konference forventes formandskabet at udarbejde udkast til

rådskonklusioner om menneskehandel.

Udkastet til rådskonklusioner forventes forelagt på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 8.-9. november 2007 med henblik på Rådets ved-

tagelse.

Indhold

Det nærmere indhold af det forventede udkast til rådskonklusioner om

menneskehandel er endnu ikke kendt. Det portugisiske formandskab har

imidlertid oplyst, at udkastet til konklusioner fremlægges som opfølgning

på den nævnte konference om menneskehandel i et kønsmæssigt per-

spektiv.

Konferencen havde til formål at koordinere medlemsstaternes strategier

for bekæmpelse af menneskehandel – primært handel med kvinder. Væg-

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ten var i den forbindelse særligt lagt på forebyggelse og beskyttelse af

ofre for menneskehandel.

På konferencen blev følgende temaer således drøftet:

Årsager til menneskehandel

Identifikation af ofre for menneskehandel

Beskyttelse af ofre for menneskehandel – særligt kvinder og børn

Forebyggelse af menneskehandel

Menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse

Menneskehandel i relation til udnyttelse af arbejdskraft

Som afslutning på konferencen, hvor der deltog såvel repræsentanter for

medlemsstaterne som ngo’er, blev der vedtaget en erklæring, hvori Rå-

det, Kommissionen og medlemslandene blev opfordret til at tage en ræk-

ke initiativer på området.

Af de foreslåede initiativer kan bl.a. nævnes følgende:

Iværksættelse af oplysningskampagner på nationalt og EU-niveau

Etablering af en fælles EU-overvågningsmekanisme

Etablering af en EU-hotline for ofre for menneskehandel

Samarbejde mellem alle aktører, offentlige såvel som private

Opfordring til ratifikation af Europarådets Konvention af 16. maj

2005 om bekæmpelse af menneskehandel

Vedtagelse af nationale handlingsplaner

Etablering af særlige enheder specialiseret i bekæmpelsen af

menneskehandel

Kriminalisering af menneskehandel – herunder også ansvar for

juridiske personer

Etablering af det fornødne retsgrundlag for at konfiskere udbyttet

fra menneskehandel

Deltagelse i vedtagelsen af regler, der forpligter arbejdsgivere til

at sikre, at de ikke beskæftiger illegal arbejdskraft.

Det udkast til rådskonklusioner, som det portugisiske formandskab vil

forelægge for Rådet, vil muligvis omfatte en række af disse initiativer.

Gældende ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner om menneskehandel forventes ikke i sig

selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Udkastet til rådskonklusioner forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold

til nærhedsprincippet.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til sagen.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side vil man formentlig kunne tilslutte sig udkastet til

rådskonklusioner.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 24. oktober 2007.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12: Budget for C.SIS 2008-2010

Nyt notat.

Resumé

Et forslag til anlægs- og driftsbudget for C.SIS i 2008 samt et forslag til

flerårigt budget for C.SIS 2008-2010 forventes fremlagt til vedtagelse i

forbindelse med rådsmødet. Nærhedsprincippet ses ikke at have relevans

for sagen, ligesom forslagene ikke har lovgivningsmæssige konsekven-

ser. Det danske bidrag til anlæg og drift af C.SIS betales af Rigspolitiet

og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, og udgifterne

hertil afholdes inden for de bevillingsmæssige rammer. Forslagene har

derfor ikke som sådan statsfinansielle konsekvenser. Forslagene er udar-

bejdet af Frankrig. Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegi-

velser om andre medlemsstaters holdninger. Fra dansk side agter man at

tilslutte sig de fremlagte budgetforslag for anlæg og drift af C.SIS i 2008-

2010.

Baggrund

I forbindelse med Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999

blev Schengen-reglerne integreret i Den Europæiske Union, idet be-

stemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) fik rets-

grundlag i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

Bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) findes

i Schengen-konventionens afsnit IV (artikel 92-119). Schengen-

informationssystemet består af en national del i hvert medlemsland

(N.SIS) og en central teknisk støttefunktion (C.SIS), som er beliggende i

Strasbourg.

Danmark og de øvrige nordiske lande er pr. 1. januar 2001 blevet tilslut-

tet Schengen-informationssystemet i forbindelse med Danmarks og de

øvrige nordiske landes indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde

den 25. marts 2001.

Frankrig er ansvarlig for etablering og drift af C.SIS. De nærmere regler

herom er fastsat i finansforordningen for C.SIS. Det følger af finansfor-

ordningen, at Rådet (Schengen-landene) fastlægger budgettet for C.SIS.

Frankrig afholder de løbende etablerings- og driftsudgifter, som efterføl-

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gende dækkes af Schengen-landene i fællesskab. Dette sker i henhold til

en fordelingsnøgle, der fastlægges hvert år på grundlag af den andel, som

de enkelte landes momsindtægt udgør af De Europæiske Fællesskabers

samlede momsindtægter i det forudgående regnskabsår, jf. Schengen-

konventionens artikel 119, stk. 1.

Danmarks bidrag har gennem årene udgjort ca. 1,6 – 2 procent.

Et forslag til anlægs- og driftsbudget for C.SIS i 2008 samt et tilsvarende

flerårigt budget for 2008-2010 forventes fremlagt til vedtagelse i forbin-

delse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. november

2007.

Indhold

2.1. Udkast til anlægs- og driftsbudget for C.SIS i 2008

Budgetforslaget vedrørende anlægsudgifter er på i alt 2.370.000 euro

(svarende til ca. 17.775.000 dkr.). Der er tale om et fald på 60.000 euro

(svarende til ca. 450.000 dkr.) i forhold til det opdaterede C.SIS-budget

for 2007. Den største udgiftspost vedrører de ændringer og udvidelser af

netværket og sikkerhedskonfigurationerne, som forsinkelsen af SIS II har

nødvendiggjort.

Budgetforslaget vedrørende driften af C.SIS er på i alt 2.625.000 euro

(svarende til ca. 19.688.000 dkr.). Der er tale om en stigning på 295.000

euro (svarende til ca. 2.213.000 dkr.) i forhold til det opdaterede C.SIS-

budget for 2007. De budgetterede udgifter vedrørende den faste vedlige-

holdelse af systemet er forhøjet som følge af SISone4all. Hvad angår de

øvrige budgetposter, er der kun sket mindre justeringer.

Det samlede anlægs- og driftsbudget for C.SIS i 2008 udgør 4.995.000

euro (svarende til ca. 37.463.000 dkr.). Danmarks bidrag til budgettet for

C.SIS i 2008 vil udgøre ca. 749.000 dkr.

2.2. Udkast til flerårigt anlægs- og driftsbudget for C.SIS 2008-2010

Budgetposterne i den del af udkastet til det flerårige budget, der vedrører

2008, svarer til det selvstændige udkast til budget for C.SIS i 2008, som

er beskrevet ovenfor.

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad angår årene 2009-2010 er det planen, at C.SIS skal lukkes ned, da

SIS II til den tid gerne skulle have afløst SIS 1+. To identiske udkast til

budget for henholdsvis 2009 og 2010 er imidlertid fremlagt for det til-

fælde, at SIS II forsinkes yderligere. Budgettet udgøres derfor helt over-

vejende af driftsposterne, der svarer til driftsbudgettet for C.SIS i 2008

med mindre justeringer. I begge budgetudkast er anlægsudgifter skønnet

til 160.000 euro (svarende til ca. 1.200.000 dkr.), mens driftsudgifter er

skønnet til 2.645.000 euro (svarende til ca. 19.838.000 dkr).

Det samlede budget for anlæg og drift af C.SIS i hvert af årene 2009 og

2010 udgør 2.805.000 euro (svarende til ca. 21.038.000 dkr.). Danmarks

bidrag til hvert af de to budgetter vil udgøre ca. 421.000 dkr.

Gældende ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det danske bidrag til anlæg og drift af C.SIS betales af Rigspolitiet og

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, og udgifterne her-

til afholdes inden for de bevillingsmæssige rammer. Forslagene har der-

for ikke som sådan statsfinansielle konsekvenser.

Budgetforslagene har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af forslagene.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Forslagene er udarbejdet af Frankrig. Der ses ikke i øvrigt at foreligge

offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger.

114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tilslutte sig de fremlagte budgetforslag for

anlæg og drift af C.SIS henholdsvis i 2008 og 2008-2010.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 24. oktober 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg eller

Retsudvalg.

115