PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (1. samling)
2827 - RIA Bilag 3
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. oktober 2007

Det Internationale

Kontor

Christina Hjeresen

2007-3061/1-0034

CDH43180

Supplerende samlenotat vedrørende rammeafgørelsen om anerken-

delse af og tilsyn med betingede straffe og alternative sanktioner, der

forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og

mødet i de blandede udvalg på ministerniveau med deltagelse hen-

holdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 8.-9. november 2007.

Side:

2-16

Dagsordenspunkt 20

Rådets rammeafgørelse om aner-

kendelse af og tilsyn med betinge-

de straffe og alternative sanktioner

- drøftelse af visse spørgsmål

KOM-dokument findes ikke

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 20: Rådets rammeafgørelse om anerkendelse af og

tilsyn med betingede straffe og alternative sanktioner

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget har til formål at fastsætte regler, hvorefter en medlemsstat med

henblik på at lette den domfældtes resocialisering og forbedre beskyttel-

sen af ofre anerkender en dom afsagt i en anden medlemsstat, hvorved

der idømmes betinget straf eller pålægges alternativ sanktion, fører tilsyn

med sådanne domme inden for rammerne af sine beføjelser samt træffer

alle øvrige afgørelser i forbindelse hermed. Forslaget vurderes ikke at

være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at ville have lov-

givningsmæssige konsekvenser, hvorimod det ikke vurderes at ville have

statsfinansielle konsekvenser af betydning. Forslaget er fremlagt af Tysk-

land og Frankrig. Fra dansk side kan man generelt støtte forslaget.

Sagen

forventes at blive forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 8.-9. november 2007 med henblik på at opnå politisk enig-

hed vedrørende spørgsmålene om udpegning af kompetente myndighe-

der, om dobbelt strafbarhed, om kompetencefordelingen mellem doms-

staten og fuldbyrdelsesstaten samt om sprog.

Der ses ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget.

Baggrund

Tyskland og Frankrig har den 15. januar 2007 fremlagt et forslag til en

rammeafgørelse om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe og

alternative sanktioner.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev

der opnået generel tilslutning til en række overordnede principper vedrø-

rende formålet med rammeafgørelsen, rækkevidden af anvendelsesområ-

det, typer af vilkår, som fuldbyrdelsesstaten skal føre tilsyn med, og

kompetencefordelingen mellem domsstaten og fuldbyrdelsesstaten. Der-

imod blev der ikke opnået enighed for så vidt angår spørgsmålet om dob-

belt strafbarhed.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. september 2007

fremlagde formandskabet en rapport om de fremskridt, der var gjort ved-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rørende forslaget til rammeafgørelse siden rådsmødet den 12.-13. juni

2007.

Sagen forventes at blive forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 8.-9. november 2007 med henblik på at opnå politisk

enighed vedrørende spørgsmålene om udpegning af kompetente myndig-

heder, om dobbelt strafbarhed, om kompetencefordelingen mellem doms-

staten og fuldbyrdelsesstaten samt om sprog.

Indhold

Forslaget til rammeafgørelse er fremlagt under henvisning til traktaten

om Den Europæiske Union, særligt artikel 31, stk. 1, litra a og c, og arti-

kel 34, stk. 2, litra b. Det følger af artikel 31, stk. 1, litra a og c, at fælles

handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter

fremme og fremskyndelse af samarbejdet om retspleje og fuldbyrdelse af

afgørelser mellem kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende

myndigheder i medlemsstaterne og sikring af forenelighed mellem med-

lemsstaternes gældende regler, i det omfang det er nødvendigt for at for-

bedre samarbejdet. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med hen-

blik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af

en medlemsstat eller Kommissionen vedtage rammeafgørelser om ind-

byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestem-

melser.

Hovedelementerne i forslaget er følgende:

En medlemsstat, i hvilken der er afsagt en dom (domsstaten), kan

fremsende dommen til en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten),

hvor den domfældte har lovligt ophold, med henblik på anerkendelse

af og overtagelse af tilsynet med visse vilkår og alternative sanktioner

samt med henblik på, at der træffes alle øvrige afgørelser i forbindel-

se hermed.

Domsstaten kan også fremsende dommen til en anden

medlemsstat end den, hvor den domfældte har lovligt ophold, såfremt

medlemsstaten har meddelt samtykke hertil.

Omfattet af begrebet "dom" er:

En frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, hvis der

på baggrund heraf eller ved en efterfølgende afgørelse er be-

vilget prøveløsladelse. Ved prøveløsladelse forstås en afgørel-

se fra en kompetent myndighed om en domfældts førtidige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

løsladelse efter afsoningen af en del af en frihedsstraf eller

anden frihedsberøvende foranstaltning med pålæggelse af et

eller flere vilkår.

En betinget straf, hvorved forstås en frihedsstraf eller friheds-

berøvende foranstaltning, hvis fuldbyrdelse helt eller delvis

udsættes på visse betingelser ved domfældelsen og erstattes af

et eller flere vilkår, der kan være indeholdt i dommen eller

fastlagt i en separat afgørelse om prøvetid med tilsyn truffet af

en kompetent myndighed.

En betinget dom, hvorved forstås en dom, hvorefter straffast-

sættelsen udsættes på visse betingelser og erstattes af et eller

flere vilkår, der kan være indeholdt i dommen eller fastlagt i

en separat afgørelse om prøvetid med tilsyn truffet af en kom-

petent myndighed.

En alternativ sanktion, hvorved forstås en

sanktion, som på-

lægger en forpligtelse eller et påbud,

der ikke er en friheds-

straf, frihedsberøvende foranstaltning eller bødestraf.

En ”dom” kan alene fremsendes (med henblik på anerkendelse og

overtagelse af tilsynet med vilkår og alternative sanktioner), hvis

dommen indeholder et eller flere nærmere angivne påbud, såsom

f.eks. domfældtes pligt til at meddele de kompetente myndigheder i

fuldbyrdelsesstaten enhver adresseændring, påbud med hensyn til

livsførelse mv., meldepligt, kontakt- og opholdsforbud, vilkår med

hensyn til skadesgodtgørelse, samfundstjeneste, tilknytning af en til-

synsførende samt læge- eller afvænningsbehandling.

Den enkelte medlemsstat kan herudover angive yderligere vilkår,

som den er rede til at føre tilsyn med. Hermed kan der bl.a. tages

hensyn til særlige forhold som f.eks. et allerede eksisterende samar-

bejde mellem nabostater.

Fuldbyrdelsesstaten er som udgangspunkt forpligtet til at anerkende

dommen og omgående træffe alle nødvendige foranstaltninger til at

føre tilsyn med vilkårene og de alternative sanktioner (uden mulighed

for at foretage en prøvelse af, om det vil være foreneligt med national

ret).

For at gøre det lettere for fuldbyrdelsesstaten at overtage tilsynet med

vilkårene, åbner forslaget mulighed for at tilpasse de vilkår eller al-

ternative sanktioner, der er fastsat i dommen, til fuldbyrdelsesstatens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovgivning. Det afgørende er i den forbindelse vilkårets uforenelig-

hed på grund af dets art eller varighed. Det tilpassede vilkår eller den

tilpassede sanktion skal så vidt muligt svare til det vilkår eller den

sanktion, der er pålagt i domsstaten, og må ikke indebære en skærpel-

se. I forbindelse med tilpasningen af en i domsstaten afsagt dom, skal

der ske underretning af domsstaten.

Fuldbyrdelsesstaten kan ikke stille krav om dobbelt strafbarhed med

hensyn til visse anførte forbrydelser svarende til dem, der er inde-

holdt i den såkaldte ”positiv-liste” i rammeafgørelsen om den euro-

pæiske arrestordre. Dog kan fuldbyrdelsesstaten, hvis den lovover-

trædelse, der ligger til grund for dommen, ikke er strafbar efter fuld-

byrdelsesstatens lovgivning, meddele domsstaten, at fuldbyrdelses-

staten ikke ønsker at træffe eventuelle efterfølgende afgørelser

vedrø-

rende tilbagekaldelse af strafudsættelsen eller fastsættelse af en fri-

hedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning.

Fuldbyrdelsesstaten

er dog fortsat forpligtet til at føre tilsyn med den dømte.

Fuldbyrdelsesstaten kan benytte sig af en række grunde til at afslå at

anerkende dommen og overtage tilsynet med vilkårene og de alterna-

tive sanktioner.

De pågældende afslagsgrunde svarer i vidt omfang til de grunde til

afslag, der allerede findes i andre rammeafgørelser. Afslagsgrundene

vedrører bl.a. tilfælde, hvor dommen omfatter lægebehandling eller

anden terapeutisk behandling, som der – trods de ovennævnte tilpas-

ningsmuligheder – ikke kan føres tilsyn med i overensstemmelse med

fuldbyrdelsesstatens retssystem eller sundhedsvæsen.

Fuldbyrdelsesstatens lovgivning finder anvendelse på tilsynet med

vilkår og alternative sanktioner.

Det er som udgangspunkt fuldbyrdelsesstaten, der ved anvendelse af

egen national lovgivning træffer alle afgørelser i forbindelse med til-

synet med den dømte. Det gælder navnlig efterfølgende ændring af

vilkårene, tilbagekaldelse af strafudsættelsen og fastsættelse af en

frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning.

En medlemsstat kan imidlertid ved gennemførelsen af rammeafgørel-

sen eller senere meddele, at den som fuldbyrdelsesstat ikke ønsker at

træffe eventuelle efterfølgende afgørelser vedrørende tilbagekaldelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af strafudsættelsen eller fastsættelse af en frihedsstraf eller friheds-

berøvende foranstaltning i nærmere angivne kategorier af sager.

Dette vil navnlig kunne ske for så vidt angår sager vedrørende betin-

gede domme og alternative sanktioner uden straffastsættelse samt

sager, hvor der ikke foreligger dobbelt strafbarhed efter fuldbyrdel-

sesstatens lovgivning.

Fuldbyrdelsesstaten skal underrette domsstaten om det videre forløb

af tilsynet (dvs. enhver afgørelse, der træffes med hensyn til tilbage-

kaldelse af strafudsættelsen,

fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller fri-

hedsberøvende foranstaltning

og ændring eller ophævelse af vilkåre-

ne eller den alternative sanktion).

Domsstaten underretter fuldbyrdelsesstaten om ethvert forhold eller

enhver oplysning, som efter domsstatens opfattelse kan føre til tilba-

gekaldelse af strafudsættelsen,

fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller

frihedsberøvende foranstaltning

eller en ændring eller ophævelse af

vilkårene eller den alternative sanktion.

Hvis domsstaten har bevaret kompetencen med hensyn til

eventuelle

efterfølgende afgørelser vedrørende tilbagekaldelse af strafudsættel-

sen eller fastsættelse af en frihedsstraf eller frihedsberøvende foran-

staltning, skal fuldbyrdelsesstaten i tilfælde af overtrædelse af vilkå-

rene eller den alternative sanktion underrette domsstaten om enhver

oplysning, der kan begrunde sådanne afgørelser.

Domsstaten skal straks underrette fuldbyrdelsesstaten om trufne afgø-

relser vedrørende tilbagekaldelse af strafudsættelsen,

fuldbyrdelse af

en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning

eller en ændring

eller ophævelse af vilkårene eller den alternative sanktion.

Både domsstaten og fuldbyrdelsesstaten har ret til at indrømme am-

nesti eller benådning.

Det fremlagte forslag indeholder herudover bestemmelser om rammeaf-

gørelsens formål og anvendelsesområde, om pligt til at respektere grund-

læggende rettigheder, om hvilke myndigheder der kan udpeges som

kompetente myndigheder i henholdsvis domsstaten og fuldbyrdelsessta-

ten, om proceduren for fremsendelse af dommen og attesten, om afgørel-

se om overtagelse og frister,

om høring mellem de kompetente myndighe-

der, om ophør af fuldbyrdelsesstatens kompetence

samt om regler vedrø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rende sprog, omkostninger, forholdet til andre aftaler og ordninger, gen-

nemførelse og ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt nærmere til forslaget til rammeafgørelse og de led-

sagende bemærkninger.

Gældende dansk ret

3.1. Overførelse af tilsynet med betingede domme, prøveløsladelse og

alternative sanktioner

3.1.1.

Der er ikke i dansk ret hjemmel til, at danske myndigheder aner-

kender og overtager tilsynet med personer (med lovligt ophold her i lan-

det), som i de øvrige EU-medlemslande er idømt en betinget dom eller er

blevet prøveløsladt.

Det bemærkes herved, at Danmark ikke har tiltrådt Europarådets konven-

tion af 30. november 1964 om tilsynet med betinget dømte og betinget

løsladte lovovertrædere, der trådte i kraft i 1975. Konventionen, der hidtil

kun er ratificeret af 12 EU-medlemslande, har vist sig at være besværlig

at anvende i praksis.

3.1.2.

Hvad angår samarbejdet på området i nordiske regi, sker overførel-

se af tilsynet med betingede domme og prøveløsladelse i henhold til lov

nr. 214 af 31. maj 1963 om samarbejde mellem Finland, Island, Norge og

Sverige angående fuldbyrdelse af straf mv. med senere ændringer.

Reglerne om betingede domme fremgår af lovens kapitel 3.

Heraf følger, at der her i landet kan anordnes tilsyn med personer, der i

henhold til en i Finland, Island, Norge eller Sverige afsagt betinget dom

eller dom til samfundstjeneste skal undergives tilsyn, jf. lovens § 7.

Ifølge lovens § 8 finder straffelovens regler om betingede domme i så

fald tilsvarende anvendelse. Træffer retten bestemmelse om fuldbyrdelse

af en i den betingede dom eller i dommen til samfundstjeneste fastsat

straf, skal denne omsættes til en fængselsstraf af samme varighed. Så-

fremt omstændighederne taler derfor, kan anklagemyndigheden eller ret-

ten overlade til vedkommende myndighed i domslandet at træffe afgørel-

se i sager, hvor der er spørgsmål om ændring af en betinget dom eller en

dom til samfundstjeneste.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såfremt en person, der i Finland, Island, Norge eller Sverige er idømt en

betinget dom eller en dom til samfundstjeneste, her i landet dømmes for

strafbart forhold, kan retten, selv om der ikke er anordnet tilsyn efter lo-

vens § 7, i overensstemmelse med straffelovens regler om betingede

domme træffe afgørelse om, at der skal fastsættes ubetinget straf for for-

hold, der er omfattet af den betingede dom eller af dommen til samfunds-

tjeneste. jf. lovens § 9.

Ifølge lovens § 10 kan tilsyn og andre foranstaltninger, hvorom der er

truffet bestemmelse ved betinget dom, der er afsagt her i landet, iværk-

sættes i Finland, Island, Norge eller Sverige. Er tilsynet med en betinget

dømt overført til myndighederne i Finland, Island, Norge eller Sverige,

finder straffelovens regler om betingede domme kun anvendelse, såfremt

han her i landet dømmes for strafbart forhold eller myndighederne i et af

de nævnte lande overlader til dansk domstol at træffe afgørelse om æn-

dring af den betingede dom. Såfremt myndighederne i det land, til hvilket

tilsynet er overført, træffer bestemmelse om forlængelse af prøvetiden

eller om ændring af andre i dommen fastsatte vilkår, har denne bestem-

melse virkning her i landet.

Ifølge lovens § 11 har en i Finland, Island, Norge eller Sverige truffet

afgørelse om fuldbyrdelse af straf for et forhold, der er omfattet af en her

i landet afsagt betinget dom, samme virkning som en tilsvarende afgørel-

se truffet efter straffelovens regler. Såfremt en person, der er betinget

dømt her i landet, i Finland, Island, Norge eller Sverige dømmes for

strafbart forhold begået i prøvetiden, uden at der ved dommen tages stil-

ling til spørgsmålet om ændring af den betingede dom, finder straffelo-

vens § 60 eller § 66 tilsvarende anvendelse.

Reglerne om prøveløsladelse fremgår af lovens kapitel 4.

Personer, der er prøveløsladt efter udståelse af fængsel eller tugthus i

Finland, fængsel i Island eller Norge eller fængsel eller strafarbejde i

Sverige, kan undergives tilsyn her i landet, jf. lovens § 12.

Når der er anordnet tilsyn efter lovens § 12, finder straffelovens regler

om personer, der er prøveløsladt fra fængsel, tilsvarende anvendelse, jf.

lovens § 13. Såfremt omstændighederne taler derfor, kan justitsministe-

ren ophæve et eller flere vilkår eller ændre dem til andre så vidt muligt

tilsvarende vilkår. Træffer justitsministeren bestemmelse om fuldbyrdel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se af reststraffen, skal denne omsættes til en fængselsstraf af samme va-

righed. Såfremt omstændighederne taler derfor, kan det overlades til

vedkommende myndighed i det land, hvor prøveløsladelse har fundet

sted, at træffe afgørelse i sager angående overtrædelse af vilkårene for

prøveløsladelse.

Såfremt en person, der i Finland, Island, Norge eller Sverige er prøveløs-

ladt, i prøvetiden begår strafbart forhold, som pådømmes her i landet, kan

der ifølge lovens § 14, selv om der ikke er anordnet tilsyn efter § 12, i

overensstemmelse med straffelovens regler om prøveløsladelse træffes

afgørelse om, at genindsættelse skal finde sted.

Ifølge lovens § 15 kan personer, der her i landet prøveløslades efter ud-

ståelse af fængselsstraf, undergives tilsyn i Finland, Island, Norge eller

Sverige. Er tilsynet med en prøveløsladt overført til myndighederne i

Finland, Island, Norge eller Sverige, finder straffelovens regler om over-

trædelse af vilkårene for prøveløsladelse kun anvendelse, såfremt han her

i landet findes skyldig i strafbart forhold, eller myndighederne i tilsyns-

landet overlader til den danske justitsminister at træffe afgørelse vedrø-

rende andre overtrædelser af vilkårene. Såfremt myndighederne i det

land, til hvilket tilsynet er overført, træffer bestemmelse om ændring af

de for prøveløsladelsen fastsatte vilkår, har denne bestemmelse virkning

her i landet.

En i Finland, Island, Norge eller Sverige truffet afgørelse om genindsæt-

telse af en person, der er prøveløsladt her i landet, har samme virkning

som en tilsvarende afgørelse truffet efter straffelovens regler, jf. lovens §

16.

3.2. Dansk rets materielle bestemmelser om betingede domme mv.

3.2.1.

Reglerne om betingede domme fremgår af straffelovens kapitel 7

(§§ 56-61 a).

Heraf følger, at straffastsættelsen kan udsættes og bortfalde efter en prø-

vetid, hvis retten finder det upåkrævet, at straf kommer til fuldbyrdelse

(betinget dom uden straffastsættelse). Hvis retten anser det for mere for-

målstjenligt, kan straffen fastsættes, og fuldbyrdelsen udsættes med bort-

fald ved udløbet af prøvetiden (betinget dom med straffastsættelse). Ud-

sættelsen betinges af, at den dømte ikke begår strafbart forhold i en prø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vetid, der som hovedregel maksimalt kan fastsættes til 3 år. Der henvises

til straffelovens § 56.

Hvis retten finder, at anvendelse af ubetinget fængselsstraf er påkrævet,

men oplysningerne om tiltaltes personlige forhold taler for anvendelse af

betinget dom, kan retten bestemme, at en del af den forskyldte straf, dog

højest 6 måneder, skal fuldbyrdes, mens dommen i øvrigt gøres betinget

(kombinationsdom), jf. straffelovens § 58.

Ifølge straffelovens § 57 kan det fastsættes som vilkår for udsættelsen, at

den pågældende i hele prøvetiden eller en del af denne undergives tilsyn

af kriminalforsorgen. Endvidere kan retten fastsætte andre vilkår, som

findes formålstjenlige, herunder at den dømte

– overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde,

uddannelse, anvendelse af fritid eller samkvem med bestemte perso-

ner,

– tager ophold i egnet hjem eller institution; for sådant ophold fastsæt-

tes ved dommen en længstetid, der i almindelighed ikke kan overstige

1 år,

– afholder sig fra misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medika-

menter,

– underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narko-

tika eller lignende medikamenter, om fornødent på hospital eller i

særlig institution,

– underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af

mindst et års varighed,

– underkaster sig psykiatrisk behandling, om fornødent på hospital,

– retter sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om indskrænknin-

ger i rådigheden over indtægter og formue og om opfyldelse af øko-

nomiske forpligtelser,

– betaler erstatning for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen,

– efter kommunens afgørelse undergives foranstaltninger efter § 40 i

lov om social service, eventuelt af nærmere angiven art, og efter-

kommer de forskrifter, kommunen meddeler den pågældende. Der er

tale om foranstaltninger over for børn og unge, f.eks. familiebehand-

ling og udpegning af en fast kontaktperson.

Ifølge straffelovens § 59 kan vilkårene senere ændres eller ophæves ved

retskendelse efter anmodning fra anklagemyndigheden eller den dømte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis den dømte overtræder vilkårene for en betinget dom, kan retten i

medfør af straffelovens § 60 tildele advarsel, ved kendelse ændre vilkå-

rene og forlænge prøvetiden inden for den fastsatte længstetid, ved dom

fastsætte straf eller anden retsfølge for den begåede lovovertrædelse eller

- hvis straf er fastsat i den betingede dom - træffe afgørelse om fuldbyr-

delse af denne straf.

Begår den dømte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der in-

den dennes udløb rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for

forholdet, fastsætter retten i medfør af straffelovens § 61 en ubetinget

straf eller anden retsfølge for dette forhold og den tidligere pådømte lov-

overtrædelse. Når omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet

idømme ubetinget straf alene for det nye forhold, eventuelt i forbindelse

med en ændring af vilkårene i den betingede dom, eller afsige ny betinget

dom vedrørende begge lovovertrædelser eller alene for det nye forhold i

overensstemmelse med reglerne om betingede domme eller reglerne om

samfundstjeneste.

Herudover kan der, hvis den pågældende findes egnet hertil, afsiges be-

tinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Reglerne om samfundstje-

neste findes i straffelovens kapitel 8 (§§ 62-67).

Hvis den dømte overtræder vilkårene i en betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste, kan retten i medfør af straffelovens § 66 træffe afgø-

relse om ubetinget fængselsstraf for den begåede lovovertrædelse, eller

bestemme at betinget dom skal opretholdes, eventuelt i forbindelse med

en forlængelse af længstetiden for samfundstjeneste og af prøvetiden.

Straffelovens § 61 finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår betin-

gede domme med vilkår om samfundstjeneste, jf. straffelovens § 67.

Der findes i øvrigt regler om gennemførelse af betingede domme i straf-

fuldbyrdelseslovens kapitel 17-18 og i administrative forskrifter udstedt i

henhold hertil.

3.2.2.

Reglerne om prøveløsladelse fremgår af straffelovens kapitel 6 (§§

38-42).

Heraf følger, at når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er

udstået, afgør justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, om den

dømte skal løslades på prøve. Prøveløsladelse kan ske tidligere, når sær-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lige omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halvdelen af

straffetiden, dog mindst 2 måneder. Der henvises til straffelovens § 38,

som også fastsætter, i hvilke tilfælde der ikke kan blive tale om prøveløs-

ladelse. Ifølge straffelovens § 39 betinges løsladelse af, at den pågælden-

de ikke begår strafbart forhold i en prøvetid, der som hovedregel maksi-

malt kan fastsættes til 3 år. Det kan fastsættes som vilkår for prøveløsla-

delsen, at den dømte i hele prøvetiden eller en del af denne undergives

tilsyn af kriminalforsorgen. Endvidere kan der fastsættes de samme vil-

kår som for betingede domme, jf. straffelovens § 57.

Af straffelovens § 40 a fremgår det endvidere, at når halvdelen af straffe-

tiden, dog mindst 4 måneder, er udstået, kan justitsministeren eller den,

der bemyndiges dertil, ud over i de i § 38, stk. 2, nævnte tilfælde beslutte,

at den dømte skal prøveløslades, hvis hensynet til retshåndhævelsen

skønnes ikke at tale imod det, og hvis den dømte har ydet en særlig ind-

sats for ikke på ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i behand-

lings- eller uddannelsesforløb, eller den dømtes forhold taler derfor. Løs-

ladelse betinges af, at den dømte ikke begår strafbart forhold i en prøve-

tid, der som hovedregel maksimalt kan fastsættes til 3 år. Det fastsættes

som vilkår for prøveløsladelsen, at den dømte undergives tilsyn af krimi-

nalforsorgen indtil det tidspunkt, hvor der er forløbet to tredjedele af

straffetiden. Herefter kan tilsynsperioden forlænges. Som vilkår for prø-

veløsladelse efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, kan det fastsættes, at

den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste. Som vilkår for prøve-

løsladelse efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2, fastsættes, at den dømte

skal udføre ulønnet samfundstjeneste. Vilkår om samfundstjeneste kan

som udgangspunkt ikke udstrækkes ud over to tredjedele af straffetiden.

Endvidere kan der fastsættes de samme vilkår som for betingede domme.

Det er generelt en forudsætning for prøveløsladelse, at den dømtes for-

hold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den dømte passende

ophold og arbejde eller andet underhold, samt at den dømte erklærer at

ville overholde de fastsatte vilkår, jf. straffelovens § 38, stk. 5, og § 40 a,

stk. 6.

Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages

der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forhol-

det, ligestilles reststraffen med en betinget dom, og retten træffer afgørel-

se i overensstemmelse med reglerne herom. Overtræder den prøveløslad-

te i øvrigt de fastsatte vilkår, kan justitsministeren tildele advarsel, ændre

vilkårene og forlænge prøvetiden eller under særlige omstændigheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestemme, at den prøveløsladte skal indsættes til udståelse af reststraffen.

Der henvises til straffelovens § 40 og § 40 a, stk. 7.

Der gælder særlige regler om prøveløsladelse af livstidsstraffede, jf.

straffelovens §§ 41-43.

Der findes i øvrigt regler om prøveløsladelse i straffuldbyrdelseslovens

kapitel 14 og i administrative forskrifter udstedt i henhold hertil.

3.2.3.

Der findes regler i retsplejelovens §§ 722-723 om tiltalefrafald

med vilkår, som skal godkendes af retten.

3.2.4.

Hvis en person, der på gerningstidspunktet ikke var fyldt 18 år, har

begået grovere personfarlig kriminalitet, kan retten bestemme, at den på-

gældende (i stedet for en ubetinget straf) skal undergives en struktureret,

kontrolleret socialpædagogisk behandling af 2 års varighed, hvis det må

anses for formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser

(ungdomssanktion). Retten kan give den dømte pålæg svarende til de vil-

kår, der kan fastsættes for betingede domme. Længstetiden for ophold i

døgninstitution eller godkendt opholdssted er 1 år og 6 måneder, heraf

højest 12 måneder i en sikret afdeling på en døgninstitution for børn og

unge. Begår den pågældende ny kriminalitet, kan retten i stedet for at

idømme straf forlænge foranstaltningen, herunder længstetiderne med

indtil 6 måneder. Der henvises til straffelovens § 74 a.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse vurderes i dets nuværende form at ville ha-

ve lovgivningsmæssige konsekvenser.

Efter dansk ret er der - når der bortses fra den nordiske ordning, jf. oven-

for under pkt. 3.1.2. - ikke mulighed for at anerkende og overtage tilsynet

med vilkår i tilknytning til betingede domme og alternative sanktioner. Et

sådant lovgrundlag må således tilvejebringes.

Forslaget til rammeafgørelse vil betyde, at medlemsstaterne - medmindre

der foreligger en afslagsgrund - forpligtes til (som fuldbyrdelsesstat) at

føre tilsyn med den domfældte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der vurderes i øvrigt at være behov for – inden for rammerne af ramme-

afgørelsen – at fastsætte nærmere bestemmelser vedrørende bl.a. proce-

durereglerne i forslaget. Det er også muligt, at der må fastsættes nærmere

regler om de implicerede myndigheders forpligtelser i forbindelse med,

at der – i tilfælde af vilkårsovertrædelse – må træffes afgørelse om be-

tydningen heraf.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse vurderes ikke at ville have statsfinansielle

konsekvenser af betydning.

Høring

Forslaget til rammeafgørelse har været sendt i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer (høringsfrist 27. marts 2007):

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-

denterne for samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokat-

rådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Dansk Retspolitisk For-

ening, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder og Rets-

sikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsidenterne for samtlige

byretter, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet,

Rigsadvokaten, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforenin-

gen af beskikkede advokater og Institut for Menneskerettigheder.

Præsidenten for Vestre Landsret

har ikke fundet at burde udtale sig om

forslaget.

Præsidenten for Østre Landsret, præsidenterne for samtlige byret-

ter, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigspolitiet, Politiforbundet i

Danmark, Advokatrådet

Landsforeningen af beskikkede advoka-

ter

har udtalt, at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger.

Domstolsstyrelsen

har oplyst, at forslaget, hvis det vedtages med sit nu-

værende indhold, kan få betydning for domstolenes arbejde. Domstols-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

styrelsen har i den anledning anført, at det af forslaget ikke fremgår klart,

hvilke opgaver man forventer, at domstolene skal varetage i medfør af

rammeafgørelsen, og at det derfor også er vanskeligt at vurdere, hvilke

tiltag forslaget vil nødvendiggøre indenfor domstolsområdet.

Rigsadvokaten

har oplyst, at man kan tilslutte sig, at der søges tilveje-

bragt en ordning inden for EU, der har samme grundlæggende elementer

som ordningen mellem de nordiske lande om overførelse af tilsynet i for-

bindelse med betingede domme og prøveløsladelse, jf. lov nr. 214 af 31.

maj 1963 om samarbejde mellem Finland, Island, Norge og Sverige an-

gående fuldbyrdelse af straf mv. med senere ændringer.

Rigsadvokaten

har videre oplyst, at den i artikel 5 nævnte liste over vil-

kårenes og de alternative sanktioners art ikke giver anledning til be-

mærkninger.

Institut for Menneskerettigheder

har meddelt, at det ikke har været

muligt at afsætte ressourcer til udarbejdelse af bemærkninger til forsla-

get.

Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har anført følgende vedrørende nærhedsprincippet:

“Et andet middel end en rammeafgørelse til at regulere det

grænseoverskridende EU-samarbejde om bistand i forbindel-

se med betingede domme forekommer utilstrækkeligt. Med-

lemsstaterne kan navnlig ikke hver for sig fastsætte passende

og indbyrdes afstemte ordninger. Det mål, der tilstræbes med

udkastet, kan kun nås ved hjælp af en rammeafgørelse.“

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke kan anses for at

stride mod nærhedsprincippet, da formålet med forslaget som nævnt er at

sikre, at der mellem medlemsstaterne kan ske gensidig anerkendelse af

fuldbyrdelse af domme, hvorved der idømmes betinget straf eller alterna-

tive sanktioner.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Forslaget er fremlagt af Tyskland og Frankrig. Der ses ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for forslaget.

Europaparlamentet

Forslaget til rammeafgørelse er forelagt for Europa-Parlamentet, der

imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

29. maj 2007.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Forslaget til rammeafgørelse tillige med et grundnotat herom blev over-

sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 6. marts 2007.