Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Europaudvalget 2007-08 (1. samling)
2828 - Økofin Bilag 1
Offentligt

2828 - Økofin - Bilag 1

1. november 2007

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. november 2007

Lissabon-strategien: Den nye treårige cyklus

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

Globalisering: Økonomiske konsekvenser af migration

KOM-dokument foreligger ikke

- Udveksling af synspunkter

Statistik:

Statusrapport 2007; Reduktion af de statistiske byrder; EU’s statistiske styring;

Håndtering af større statistiske revisioner

KOM(2007) 0625

- Rådskonklusioner

Skat

Kommissionens direktivforslag om forlængelse af ordninger om nedsat

moms for nye medlemslande

KOM(2007) 0381

- Generel tilgang

Bilbeskatning: Forslag til rådsdirektiv om afgifter på personbiler

KOM(2005) 0261

- Politisk aftale

Momspakken

KOM(2003) 0822, KOM(2004) 0728, KOM(2005) 0334

- Orienterende debat

side 2

side 5

side 8

side 14

side 17

side 26

Galileo

–

finansieringsaspekter

KOM(2007) 0535, KOM(2007) 0549

- Udveksling af synspunkter

Revisionsrettens årsberetning 2006

KOM-dokument foreligger ikke

- Præsentation

side 30

side 35

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Dagsordenspunkt 1:

Resumé

Lissabon-strategien: Den nye treårige cyklus

Rådet (ECOFIN) ventes den 13. november 2007 at drøfte fokus for den næste 3 års cyklus for

Lissabon-strategien samt at vedtage et sæt rådskonklusioner herom. Der ventes enighed om, at

der ikke er behov for en grundlæggende ændring af de Integrerede Retningslinjer, og at der i den

kommende 3 års cyklus skal være større fokus på implementering og gennemførelse af reform-

tiltag.

Baggrund

Som led i relanceringen af Lissabon-strategien på DER den 22.-23. marts 2005

blev det besluttet, at medlemslandene hvert tredje år skal udarbejde nationale

reformprogrammer, der gør rede for landenes reformstrategier inden for

Lissabon-strategiens emnekreds, dvs. sikre vækst og beskæftigelse inden for en

sund makroøkonomisk ramme og på grundlag af fortsat social samhørighed og

miljømæssig bæredygtighed. I hvert af de mellemliggende år udarbejder

medlemslandene implementeringsrapporter, der primært sigter på at beskrive de

tiltag, medlemslandene har gennemført i løbet af de seneste 12 måneder. Den

første af disse 3 års cyklusser afsluttes med landenes indsendelse af den 2.

implementeringsrapport i efteråret 2007 og behandlingen heraf.

Et element i relanceringen af Lissabon-strategien i 2005 var vedtagelsen af 24

Integrerede Retningslinjer, der dækker dels makroøkonomiske politikker og

sektorspecifikke/mikroøkonomiske

indsatsområder

samt

beskæftigelses-

retningslinjer. De Integrerede Retningslinjer har fungeret som et redskab til at

sammenligne de reformindsatser som medlemsstaterne har præsenteret i den

første 3 års cyklus for de nationale reformprogrammer.

På DER den 23.-24. marts 2006 blev det besluttet at fokusere Lissabon-strategien

yderligere ved at fremhæve fire prioritetsområder: beskæftigelse, investering i

viden og innovation, realisering af erhvervslivets potentiale samt energi og klima-

ændringer.

Som led i forberedelsen af den anden 3 års cyklus (2008-2011) for de nationale

reformprogrammer skal de Integrerede Retningslinjer evalueres med henblik på

evt. justeringer af disse.

Indhold

ECOFIN ventes den 13. november 2007 at drøfte fokus for den næste 3 års cy-

klus for Lissabon-strategien samt at vedtage et sæt rådskonklusioner herom.

I udkastet til rådskonklusioner lægges der først og fremmest op til at der i den

kommende 3 års cyklus skal være større fokus på implementering og gennem-

førelse af reformtiltag. Der vurderes til gengæld ikke at være behov for grundlæg-

gende at revidere de integrerede retningslinjer, ligesom de fire særlige prioritets-

områder fortsat vurderes at være relevante.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Rådskonklusionerne henviser til, at muligheder og udfordringer fra globaliseringen

fuldt ud skal inddrages i den såkaldt eksterne dimension af Lissabon-strategien, og

der refereres til meddelelsen KOM(2007) 581 (”The European Interest: Suc-

ceeding in the age of globalisation”), der bl.a. berører strategiens eksterne

dimen-

sion. Det er endnu uklart, nøjagtig hvilke områder der forventes indeholdt i den

eksterne dimension af Lissabon-strategien samt hvilken rolle denne dimension

forventes tiltænkt. Af konklusionerne fremgår, at Rådet ser frem til yderligere for-

slag

der kan understøtte EU’s evne til at forme globaliseringsdagsordenen baseret

på kompetitive markeder, åbenhed og fairness.

Det kan bemærkes, at der i forhold til den generelle diskussion vedr. Lissabon-

strategiens eksterne dimension bl.a. er fremført synspunkter

om ”reciprocitet”,

som kan udlægges som indførelse af markedsadgangshindringer overfor lande der

opfattes som praktiserende unfair handelspraksis (bl.a. ved ikke-toldmæssige bar-

rierer).

Af udkastet til rådskonklusioner fremgår endvidere, at der gennem en opdatering af

Community Lisbon Programme er mulighed for at fokusere og styrke indsatsen på

fællesskabsniveau.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke været hørt i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

Ideen med landenes reformprogrammer og de Integrerede Retningslinjer er at

understøtte gennemførelse af strukturreformer. I det omfang landene gennemfø-

rer reformer, der bl.a. sikrer bedre rammevilkår, bidrager til større fleksibilitet

og/eller styrker arbejdsudbuddet, kan det have væsentlige positive effekter for

europæisk og derigennem dansk økonomi.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt FEU.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side finder man det positivt, at der lægges op til større fokus på implemen-

tering og gennemførelse af reformtiltag. Gennemførelse af reformer i landene er

afgørende i forhold til at opnå Lissabon-strategiens overordnede målsætning om

vækst og beskæftigelse.

Fra dansk side er man enig i, at der ikke er behov for en grundlæggende revision af

de Integrerede Retningslinjer, herunder er man enig i at de fire særlige prioritetsom-

råder fortsat er relevante.

Fra dansk side kan man umiddelbart støtte at Community Lisbon Programme op-

dateres med henblik på at fokusere og styrke indsatsen på fællesskabsniveau.

Fra dansk side lægges der vægt på, at Lissabon-strategiens eksterne dimension ikke

bruges som en løftestang i forhold til handelspolitiske tiltag, der risikerer at lægge

yderligere hindringer i vejen for international handel.

Andre landes holdninger

Der ventes generel enighed om behovet for større fokus på implementering. Lige-

ledes ventes generel enighed om, at der ikke er behov for en grundlæggende revisi-

on af de Integrerede Retningslinjer, og at de fire særlige prioritetsområder fortsat er

relevante.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Dagsordenspunkt 2:

Globalisering: Økonomiske konsekvenser af migra-

tion

Resumé

ECOFIN ventes den 13. november 2007 at udveksle synspunkter om økonomiske konsekven-

ser af immigration, med baggrund i en ”issues note” fra EPC. EPC-noten

berører bl.a. immi-

gration i lyset af faldende antal personer i erhvervsaktive aldre, mulighed for at afhjælpe flaske-

halse og større geografisk mobilitet. Desuden berøres betydningen af integration på arbejdsmarke-

det og ”brain drain” fra hjemlande.

Fra dansk side lægges vægt på, at immigration kan bidrage til fleksibilitet i en konjunktursitua-

tion, men ikke udgør en ”snuptagsløsning” i forhold til den aldringsproblematik som Europa

står overfor. Erfaringerne peger på potentielt væsentlige udfordringer i forhold til integration på

arbejdsmarkedet. I forhold til virkningen på de offentlige finanser er det samtidig vigtigt at tage

højde for, at immigranter kan optjene ret til offentlige pensioner eller tilsvarende, ligesom immi-

granter i lighed med den øvrige befolkning i deres alderdom vil udløse et træk på offentlige service-

ydelser.

Baggrund

ECOFIN ventes den 13. november 2007 at drøfte økonomiske konsekvenser af

immigration.

Indhold

ECOFIN-drøftelsen

ventes at tage udgangspunkt i en ”issues note” fra EPC.

Det fremgår af EPC-noten, at:

−

For en række EU-lande er omfanget af immigration fra tredjelande be-

stemmende i forhold til hvorvidt befolkningstallet fortsat vokser. Parallelt

hertil har immigration bidraget til voksende beskæftigelse i de fleste EU-

lande gennem det sidste årti.

−

Der er dog et uudnyttet beskæftigelsespotentiale blandt immigranter, der

generelt har mærkbart lavere beskæftigelsesfrekvens og højere ledighed end

lokalbefolkningerne.

−

Immigration har spillet en rolle i forhold til at dæmpe væksten i enhedsløn-

omkostninger, og i flere lande har immigration bidraget til at afhjælpe fla-

skehalse i arbejdsmarkedet uden at skabe inflationspres.

−

I fravær af immigration vil antallet af personer i de arbejdsdygtige aldre i

nogle EU-lande falde med op til 35 pct. frem mod 2050.

−

Geografisk mobilitet kan spille en rolle i tilpasningen til økonomiske for-

styrrelser. Arbejdskraftmobiliteten er forholdsvis lav i euroområdet (og EU

som helhed). Immigranter har typisk højere mobilitet og fleksibilitet end

landenes lokalbefolkninger.

−

Opnåelse af de potentielle gevinster fra immigration forudsætter succesfuld

integration af immigranter på arbejdsmarkedet. Det kræver effektive inte-

grationspolitikker, særligt i forhold til uddannelse, arbejdsmarkedet og lige

rettigheder.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

−

Immigration til EU kan føre til lavere vækst i immigranternes hjemlande ved

at fjerne en produktionsfaktor. Det er derfor vigtigt, at EU-landene hjælper

til at afbøde negative effekter af hjerneflugt (”brain drain”) og fremmer po-

sitive effekter af overførsler til familier mv. i hjemlandet (”remittances”).

”Remittances” udgør en væsentlig del

af mange fattige landes valutaindtje-

ning og er mindre volatile end andre udenlandske kapital flows. ”Remittan-

ces” kan bidrage til investeringer og langsigtet vækst. Tilbagerejse af immi-

granter kan udgøre en ”hjernegevinst” (”brain gain”) idet immigranter

kan

have opnået færdigheder der øger deres produktivitet også i hjemlandet.

Påvirkningen af de offentlige finanser fra immigration er kompleks og af-

hænger af landespecifikke forhold, herunder sammensætningen af immigra-

tionen, beskæftigelsesmulighederne for immigranter samt skatte- og under-

støttelsessystemerne i det enkelte land.

Immigranter kan på kortere sigt bidrage positivt til finansieringen af offent-

lige pay-as-you-go pensioner, men over tid kan immigranter også optjene

pensionsrettigheder. På længere sigt er reformer af pensionssystemerne

nødvendige for at sikre langsigtet holdbarhed.

Situationen i ft. immigration er meget forskellig blandt de 27 EU-lande.

Medlemslandene har heterogene præferencer og behov, og deres politikker i

ft. immigration varierer også betydeligt.

Nationale immigrationspolitikker har påvirkning på tværs af EU-grænser,

givet det indre marked med fri bevægelighed for bl.a. arbejdskraft.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke været hørt i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt FEU.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side finder man at

−

De økonomiske effekter af immigration er komplekse, særligt i forhold til

virkningen på de offentlige finanser. Immigration kan bidrage til fleksibilitet

i en konjunktursituation. Men immigration er ikke en snuptagsløsning i for-

hold til den befolknings- og aldringsproblematik som Europa står overfor.

Herunder fører en større befolkning ikke til et større velstandsniveau (BNP

per capita).

−

Der vil være forskellige effekter af immigration i de forskellige EU-lande,

ikke mindst afhængigt af sammensætningen og den gennemsnitlige beskæf-

tigelsesfrekvens for immigranter i forhold til gennemsnittet for landet.

−

En betingelse for at immigration bidrager til en holdbar finansiering af ald-

ringsproblematikken er, at immigranterne set over hele opholdet bidrager

mere i skatter og afgifter end de modtager fra de offentlige systemer. Det er

væsentligt at tage højde for, at immigranter kan optjene ret til offentlige

pensioner eller tilsvarende, ligesom immigranter i lighed med den øvrige be-

folkning i deres alderdom vil udløse et træk på offentlige serviceydelser i

form af sundhedsydelser, ældrepleje m.v. (givet de fortsat er bosiddende i

landet).

−

Erfaringerne viser, at integration på arbejdsmarkedet er af afgørende betyd-

ning samt at der kan være væsentlige udfordringer knyttet hertil, herunder

også i forhold til efterkommere.

−

Immigration bør ikke fjerne opmærksomheden fra vigtigheden af såvel

strukturreformer der kan øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, som refor-

mer af pensions- og tilbagetrækningssystemer for at øge arbejdsudbuddet og

sikre langsigtet holdbarhed.

−

Der er en række andre spørgsmål end de rent økonomiske knyttet til immi-

gration fra tredjelande, herunder bl.a. sociale og kulturelle spørgsmål.

Andre landes holdning

−

Det ventes, at nogle lande i højere grad end Danmark vil se immigration

som et instrument der kan bidrage til at løse den europæiske befolknings-

og aldringsproblematik. Herunder ventes at nogle lande i forhold til de of-

fentlige finanser vil fokusere mere på evt. positive effekter på kortere sigt og

lægge mindre vægt på langsigtede aspekter.

−

Det ventes, at nogle lande vil fremhæve immigration i forhold til flaskehalse

og tilpasning på arbejdsmarkedet, herunder bl.a. lægge vægt på immigranters

betydning i forhold til sæsonarbejde.

−

Et flertal af landene ventes at være enige i at der er andre spørgsmål end de

rent økonomiske knyttet til immigration fra tredjelande, herunder sociale og

kulturelle spørgsmål.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Dagsordenspunkt 3:

Statistik:

Statusrapport 2007; Reduktion af de statistiske byrder;

EU’s statistiske styring; Håndtering af større statistiske

revisioner

Resumé

Rådet ventes den 13. november at drøfte Statusrapporten 2007, samt at drage rådskonklusioner

herom. I forbindelse med reduktion af statistiske byrder ventes Rådet at anerkende det arbejde,

der er blevet iværksat, men at opfordre Kommissionen til at fremskynde processen. Endvidere

ventes Rådet at diskutere rammerne for statistisk produktion og vedtage en beslutning om opret-

telsen af et rådgivende organ og et rådgivende udvalg, samt at notere sig Kommissionens forslag

vedrørende en forordning om statistisk lovgivning.

KOM(2007) 625

Baggrund

Statusrapport 2007

EFC’s statusrapport for 2007 om informationskravene i ØMU’en følger op på

anbefalingerne i statusrapporten fra 2006. Rådskonklusionerne fra den 7. novem-

ber 2006 konstaterede med tilfredshed fremskridt inden for tilgængeligheden og

kvaliteten af de vigtigste europæiske økonomiske indikatorer (Principle European

Economic Indicators - PEEI). Medlemslandene blev opfordret til at følge op på

resultaterne med hensyn til bedste nationale praksis og tage konkrete skridt på

baggrund af andre landes erfaringer. EFC blev opfordret til at udarbejde en ny

statusrapport i 2007.

Reduktion af statistiske byrder

I november 2006 bad Rådet Kommissionen fremlægge en plan for hurtigst muligt

at gøre fremskridt med at forenkle de statistiske processer og forbedre prioriterin-

gen inden for det statistiske område.

Rammerne for statistisk produktion

I Rådets konklusioner af den 8. november 2005 understregedes betydningen af at

fremme Eurostats og det europæiske statistiske systems uafhængighed, integritet

og ansvarlighed. På den baggrund noterede Rådet med tilfredshed Kommissio-

nens intention om at fremsætte et forslag om dannelsen af to forskellige organer,

der skulle styrke rammerne for statistisk produktion (statistical governance) i EU.

For det første skulle der gennemføres en reformering af Det Europæiske Rådgi-

vende Udvalg for Statistisk Information på det Økonomiske og Sociale Område

(CEIES), således at der blev etableret et mindre, og mere effektivt, rådgivende

organ. Hensigten var at forbedre styringen af det europæiske statistiske system og

at højne kvaliteten af EU’s statistikker gennem bedre afvejning mellem

omkost-

ninger ved produktion af statistik og brugerbehov. Herudover konkluderede Rå-

det, at et nyt, eksternt rådgivende organ på højt plan kunne styrke overvågning af

implementeringen af adfærdskodeksen for europæiske statistikker, som blev ind-

ført i foråret 2005.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

I oktober 2006 forelagde Kommissionen et forslag for Rådet og Europa-

Parlamentet vedrørende oprettelsen af Det Rådgivende Organ for Statistisk Sty-

ring på Europæisk Plan (ESGAB - European Statistical Governance Advisory

Board). I november 2006 fremlagde Kommissionen ligeledes forslag om oprettel-

sen af et europæisk rådgivende udvalg for Fællesskabets politik for statistisk in-

formation (EACCSIP - European Advisory Committee on Community Statistical

Information Policy).

Indhold

Statusrapport 2007

Rådet ventes at tilslutte sig EFC’s statusrapport for 2007 om oplysningskrav i

forbindelse med ØMU’en. Rapporten noterer en række fremskridt i forhold til

anbefalingerne i statusrapporten fra 2006. Målene for rettidighed, som blev fastsat

i 2002 af Kommissionen og Rådet, er nået for de fleste indikatorer. De områder,

hvor målene forsat mangler at blive opfyldt vedrører især arbejdsmarkedet og

servicesektoren. Der bør i fremtiden også fokuseres på at gøre indikatorerne mere

præcise og troværdige og forbedre

kommunikationen om PEEI’erne til både of-

fentligheden og ekspertbrugere. Rådet ventes at opfordre medlemslandene, Euro-

stat og ECB til at styrke PEEI’erne ved at udvikle og implementere de nødvendi-

ge tekniske og lovmæssige instrumenter.

Rapporten angiver, at samarbejdet mellem de nationale statistiske myndigheder og

Eurostat i fremtiden bør styrkes yderligere for at fremme metodeudvikling og

forbedre statistikernes kvalitet og tilgængelighed. Især bør der fokuseres på sam-

arbejde med hensyn til informationsudveksling, teknologi og udveksling af bedste

praksis. Statusrapporten anbefaler iværksættelsen af en gennemgang af PEEI’erne

med fokus på indikatorernes omfang, rettidighed og kvalitet. Der er gået fem år

siden Kommissionens meddelelse om PEEI’er, og indikatorerne

bør analyseres ud

fra de resultater, der er opnået, de begrænsninger der forsat eksisterer og udviklin-

gen i brugernes behov.

Rapporten noterer også det fortsatte behov for statistik af høj kvalitet i forbindel-

se med udførelsen af strukturelle analyser. Der er fremskridt på området, men

yderligere tiltag bør gennemføres.

Det vurderes, at en opdateret statusrapport bør udarbejdes i 2008.

Reduktion af statistiske byrder

Selvom der stadig mangler indikatorer, som viser udviklingen i den statistiske byr-

de, anslås det, at den udgør mindre end 2 pct. af den samlede administrative byr-

de, hvor udenrigshandel (Intrastat) opfattes som den største byrde. Der bør fast-

sættes mål for udviklingen i byrde og omkostninger.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Der er iværksat et antal initiativer:

udenrigshandelsstatistikkens dækningsgrad foreslås reduceret og på længe-

re sigt ændret fx til et single-flow system, uden at kvaliteten reduceres væ-

sentligt. Det kræver nøjere undersøgelser.

justering af forordningerne om korttidsstatistik (STS), produktionsstatistik

(Prodcom), erhvervsstatistik (MEETS) og landbrugsstatistik

udvikle de statistiske metoder så som brug af EU-stikprøver, administrati-

ve registre og edb-teknologi fx RBXL

Eurostat vil i perioden 2008-12 gennemgå de statistiske områder med

henblik på en systematisk prioritering

nye statistikker, som pålægger SMV’er væsentlige byrder, skal underkastes

cost-benefit analyse, før de iværksættes

EU-kommissionen opfordres til at fortsætte anstrengelserne for at måle

den statistiske respondentbyrde og ændringer heri inden oktober 2008.

Samtidig skal man finde den rette balance mellem at begrænse respondentbyrden

og sikre statistik af tilstrækkelig høj kvalitet. Forenklinger bør ikke iværksættes,

hvis de resulterer i uacceptabel kvalitetsforringelse af nøglestatistikker eller mangel

på ny vigtig information, som kun kan tilvejebringes gennem nye undersøgelser.

Rammerne for statistisk produktion

Rådets drøftelse af rammerne for statistisk produktion den 13. november 2007

ventes at omfatte tre områder. Rådet ventes at vedtage en beslutning om oprettel-

sen af et rådgivende organ (ESGAB) og et rådgivende udvalg (EACCSIP). I for-

bindelse med Kommissionens forslag om en forordning om lovgivningen for ud-

vikling, produktion og formidling af europæisk statistik, ventes Rådet at notere sig,

at der skal arbejdes videre med modernisering af de lovgivningsmæssige rammer.

Efter drøftelser mellem formandskabet, Europa-Parlamentet og Kommissionen er

der enighed om en revideret udgave af Kommissionens forslag fra 2006 om opret-

telsen af ESGAB og EACCSIP. Under forudsætning af at Europa-Parlamentet

vedtager de ændringer i Kommissionens forslag, som man er nået til enighed om,

ventes Rådet den 13. november 2007 at træffe beslutning om det således ændrede

forslag.

ESGAB vil som rådgivende organ have til formål at sikre en uafhængig overvåg-

ning af det europæiske statistiske system med henblik på implementeringen af den

europæiske statistikkodeks og styrkelse af troværdigheden af de statistiske produk-

ter. ESGAB skal udforme årlige rapporter til Europa-Parlamentet og ECOFIN

vedrørende implementeringen af statistikkodeksen i relation til Eurostat og i det

europæiske statistiske system som helhed. Endvidere skal ESGAB rådgive Kom-

missionen om implementering, formidling og opdatering af kodeksen. ESGAB

skal bestå af syv eksperter med særlig kompetence inden for statistik. Efter kon-

sultation med Kommissionen skal Rådet udpege en formand, som efterfølgende

godkendes af Parlamentet. Rådet og Europa-Parlamentet udpeger hver tre med-

lemmer, der sidder i tre år.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Efter konstatering af en bred opbakning til en omfattende reform af CEIES, fore-

slår Kommissionen endvidere oprettelsen af et rådgivende udvalg (EACCSIP),

som erstatter CEIES. Reformeringen af CEIES skyldes et behov for et mindre

organ, der mere effektivt kan vurdere og skabe ligevægt mellem de fordele og om-

kostninger, der er ved Fællesskabets statistiske krav, samt at reducere byrden for-

bundet med den statistiske lovgivning. Det rådgivende udvalg skal bistå Europa-

Parlamentet, Rådet og Kommissionen med at sikre, at der ved koordinering af de

strategiske mål og prioriteringer i Fællesskabets politik for statistisk information

tages højde for brugerbehovene og de omkostninger, som påføres dataleverandø-

rerne og dataproducenterne. I den forbindelse skal udvalget konsulteres, når

Kommissionen udarbejder Fællesskabets statistiske program. Udvalget skal endvi-

dere udtale sig om prioriteringen af opgaverne i det statistiske program og afpas-

ningen af programmets dækning, detaljeringsniveau og brug af ressourcer med

brugernes behov.

I forhold til Kommissionens oprindelige forslag er udvalgets mandat til at sikre

afpasning af byrden og omkostningerne for dataleverandører med brugernes be-

hov blevet indskærpet. Endvidere er processen om udpegelsen af udvalgets med-

lemmer revideret

–

Kommissionen udpeger nu 12 ud af samlet 24 medlemmer i

stedet for 14 ud af 25.

Rådet ventes at byde initiativet om at modernisere det eksisterende lovgivnings-

mæssige regelsæt velkommen. Kommissionen har fremsat forslag om vedtagelsen

af en forordning om europæisk statistik, som Rådet ventes at notere sig. Hensig-

ten med forslaget er at revidere og strømline de eksisterende lovmæssige rammer

for styringen af produktionen af europæisk statistik. Endvidere søger forordnin-

gen at konsolidere aktiviteterne i det europæiske statistiske system og klargøre de

nationale statistiske institutioners og Eurostats respektive roller i systemet. I lyset

af den vedtagne statistikkodeks og forslagene om oprettelsen af ESGAB og

EACCSIP er behovet for forstærkede rammer for den institutionelle struktur i det

europæiske statistiske system blevet tydeliggjort. Forordningen vil samle, revidere

og simplificere flere eksisterende lovgivningsmæssige tekster, med udgangspunkt i

regulativ no. 322/97 af 17. februar 1997 om Fællesskabets statistik.

Rådets konklusioner lægger endvidere vægt på, at balancen mellem ESS Partner-

ship Group og Statistical Programme Committee (SPC) forbedres, så medlems-

landene får tilstrækkelig indflydelse i beslutningsprocedurer.

Offentlig orientering om større statistiske revisioner (Major Statistical Revisions, MSR)

Som følge af Rådets konklusioner i 2006, har CMFB udarbejdet et forslag til en

række retningslinjer. Ændringer i statistiske metoder, begreber, definitioner, klassi-

ficering, datakilder mv. nødvendiggør, at man fra tid til anden gennemfører større

justeringer af makroøkonomiske og sociale statistiske oplysninger.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

God praksis indebærer, at

MSR annonceres i god tid inden offentliggørelse af statistikken med op-

lysninger om årsag til justering, tidspunkt for offentliggørelse og indhold

af den reviderede statistik. Endvidere skal SPC orienteres samtidig.

MSR skal dokumenteres således, at brugerne kan vurdere omfanget og

konsekvenserne af de foretagne justeringer.

MSR initieret af EU-lovgivning bør koordineres omhyggeligt på tværs af

det europæiske statistiksystem (ESS).

Rådet ventes at byde retningslinjerne velkommen og opfordre medlemslandene til

at tage dem til efterretning.

Hjemmelsgrundlag

Hjemmelsgrundlaget for de tre forslag vedrørende rammerne for statistisk pro-

duktion er artikel 285 om udarbejdelse af fællesskabsstatistikker. Forslagene skal

vedtages efter proceduren om fælles beslutningstagen i henhold til traktatens arti-

kel 251.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ifølge den fælles beslutningsprocedure, skal de tre forslag vedrørende rammerne for

statistisk produktion i høring i Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Sagerne vurderes ikke at have umiddelbare statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagerne vurderes ikke at have umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Statusrapporten for 2007 er ikke tidligere blevet forelagt Europaudvalget. Den

foregående rapport, statusrapport 2006, blev forelagt Folketingets Europaudvalg

mhp. orientering den 3. november 2006. Kommissionens meddelelse om redukti-

on af statistiske byrder blev forelagt for Europaudvalget mhp. orientering den 24.

november 2006. De tre forslag vedrørende rammerne for statistisk produktion er

ikke tidligere blevet forelagt for Europaudvalget. Retningslinjerne for større stati-

stiske revisioner, som er udarbejdet på baggrund af Rådets konklusioner i 2006, er

ikke tidligere blevet forelagt for Europaudvalget.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Holdning

Dansk holdning

Rådskonklusionerne om statusrapporten mv. fra 2007 kan fra dansk side støttes.

Fra dansk side lægges der vægt på at nedbringe de administrative byrder for virk-

somhederne, og gennem en revurdering af behov for de enkelte statistikker at frigøre

ressourcer til dækning af nye og vigtigere statistikbehov. De foreslåede initiativer

vedrørende reduktion af statistiske byrder kan derfor støttes fra dansk side

De tre forslag vedrørende rammerne for statistisk produktion kan alle støttes fra

dansk side. Oprettelsen af et nyt rådgivende organ vil støtte overvågningen og påli-

deligheden af statistik. Det reformerede og mere effektive rådgivende udvalg vil sik-

re, at EU’s statistiske program er fokuseret på brugerbehov, og at byrden ved opfyl-

delsen af Fællesskabets statistiskkrav nedsættes.

Fra dansk side kan endvidere støttes, at Rådet byder retningslinjerne for kommuni-

kation om større statistiske revisioner velkommen.

Andre landes holdninger

Der ventes at opnås enighed om rådskonklusionerne.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Dagsordenspunkt 4a:

Kommissionens direktivforslag om forlængelse af

ordninger om nedsat moms for nye medlemslande

Resumé

Kommissionen har fremsat et direktivforslag om at forlænge nogle af de nye medlemsstaters und-

tagelser fra momsdirektivets regler om nedsatte momssatser. Forlængelsen foreslås frem til og med

31. december 2010. Kommissionen vil senere fremsætte forslag til revision af momsdirektivets

regler om nedsatte momssatser med henblik på ikrafttræden 1. januar 2011.

KOM(2007) 381

Baggrund

Kommissionen har den 5. juli 2007 fremlagt en Meddelelse til Rådet og Europa-

Parlamentet om nedsatte momssatser, KOM(2007) 380. I Meddelelsen gennemgår

Kommissionen en undersøgelse af virkningerne af nedsatte momssatser, som er

foretaget af en uafhængig økonomisk ”tænketank”. Kommissionen fremlægger

også sine foreløbige overvejelser om undersøgelsen og lægger op til en generel

europæisk debat om nedsatte momssatser. Hensigten er efterfølgende at udarbej-

de og fremsætte et forslag til revision af momsdirektivets regler om nedsatte

momssatser med henblik på, at dette kan træde i kraft 1. januar 2011. Ikrafttrædel-

sesdatoen skal ses i lyset af, at med udgangen af 2010 udløber dels en forsøgsord-

ning, hvor landene har kunnet vælge at indføre nedsat moms på arbejdskraftinten-

sive ydelser, dels en regel om, at landenes normalsats for moms skal være mindst

15 pct.

Flere af de nye medlemslandes undtagelser fra momsdirektivets regler om nedsat-

te momssatser, der blev forhandlet i forbindelse med tiltrædelsestraktaterne, udlø-

ber i 2007 og 2008. Kommissionen har fremsat forslag om at forlænge nogle af

disse undtagelser frem til 2011, ligesom de gamle medlemslande fortsat har undta-

gelser. De gamle medlemslandes undtagelser løber formelt indtil det ”endelige

momssystem” træder i kraft, hvilket i praksis betyder, at undtagelserne ikke er

tidsbegrænsede, da der ikke synes at være udsigt til en vedtagelse

af det ”endelige

momssystem”. De undtagelser, Kommissionen foreslår forlænget, angår områder

med nedsat moms, som Kommissionen venter vil stå centralt i den kommende

generelle debat i Rådet.

Indhold

De foreslåede forlængelser frem til og med 31. december 2010 vedrører mulighed

for at anvende

•

nedsat sats (ned til 5 pct. for Cypern, 7 pct. for Polen og 8,5 pct. for Slove-

nien) for restauranter

nedsat moms (ned til 5 pct. for Tjekkiet og Slovenien samt 7 pct. for Polen)

for boligbyggeri uden for socialpolitikken

0-sats for fødevarer (angår Cypern og Malta)

supernedsat sats (1-4 pct.) for fødevarer (angår Polen)

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

•

0-sats for bøger (angår Polen)

0-sats for farmaceutiske produkter (angår Cypern og Malta)

Kommissionen mener, at restauranter, boligbyggeri, fødevarer, bøger og farma-

ceutiske produkter vil stå centralt i den kommende debat om nedsat moms.

Kommissionen oplyser i bemærkningerne, at den ikke har foreslået forlængelse af

Polens mulighed for at anvende en supernedsat sats på 3 pct. for varer og ydelser,

der normalt er bestemt til brug i landbrugsproduktionen. Kommissionen forkla-

rer, at det skyldes hensyn til det Indre Marked, og at Polen alligevel efter de al-

mindelige regler vil kunne anvende en nedsat sats ned til 5 pct. for disse leveran-

cer Med andre ord vil en momssats på 5 pct. forvride det indre marked mindre

end en momssats på 3 pct.. Undtagelsen udløber 30. april 2008.

Kommissionen har heller ikke foreslået en forlængelse af Estlands mulighed for at

anvende nedsat moms ned til 5 pct. for salg af tørv, briketter, kul og brænde til

fysiske personer. Kommissionen mener, at en forlængelse her vil stride mod Fæl-

lesskabets politik på energi- og miljøområdet. Ordningen er udløbet 30. juni 2007.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med henvisning til TEF, særlig artikel 93 (vedtagelse i Rådet

med enstemmighed).

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet. Det skyldes, at Fællesskabet allerede har fastsat harmoniserede regler om an-

vendelse af nedsatte momssatser, som medlemsstaternes lovgivning skal overhol-

de. Disse regler kan kun ændres af Fællesskabet.

Af de samme grunde mener også regeringen, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes hovedsageligt at have samfundsøkonomiske konsekvenser for

de medlemslande, som direkte er omfattet af forslaget, herunder lavere økono-

misk vækst som følge af skattemæssige forvridninger og øgede administrations-

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

omkostninger. Der kan være samfundsøkonomiske konsekvenser for øvrige lande

i det omfang, de nedsatte momssatser forvrider udenrigshandlen.

Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg

forud for rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007.

Holdning

Dansk holdning

Danmark søger traditionelt at modarbejde øgede muligheder for at anvende ned-

satte momssatser i EU, fordi nedsat moms giver økonomiske tab i relation til såvel

økonomisk som administrativ effektivitet.

Spørgsmålet om forlængelse af de nye medlemsstaters overgangsordninger for

nedsat moms blev bl.a. drøftet på ECOFIN-mødet den 24. januar 2006, men en

forlængelse blev ikke en del af den aftale, der blev indgået om nedsat moms på

mødet. Alligevel fremsætter Kommissionen forslag herom.

Danmark er endvidere skeptisk over for Kommissionens forslag, fordi forslaget

foregriber resultatet af Rådets drøftelser og Kommissionens kommende direktiv-

forslag om momssatser. Desuden medfører forslaget forvridninger på det Indre

Marked, idet forslaget forlænger en række undtagelser vedrørende 0-satser og su-

pernedsatte momssatser på områder (fødevarer, medicin og bøger), som ellers

ville løbe ud,

og hvor alle medlemsstater i dag kan anvende ”almindelig” nedsat

moms (ned til 5 pct.).

Andre landes holdninger

På et møde i Rådets arbejdsgruppe den 6. september 2007 udtrykte et stort flertal

støtte til forslaget.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Dagsordenspunkt 4b:

Bilbeskatning: Forslag til rådsdirektiv om afgifter på

personbiler

Resumé

På rådsmødet (ECOFIN) den 13. november ventes formandskabet enten at forsøge sig med

rådskonklusioner eller at fremlægge retstekster til politisk enighed.

Det forlyder, at en gruppe medlemslande klart vil modsætte sig, at

-differentiering af bilafgif-

ter kommer med i direktivforslaget. Formandskabet er imidlertid meget opsat på at få differenti-

eringen med, uanset hvor løst det bliver

KOM(2005) 261

Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte i juli 2005 et forslag til direktiv om bilafgifter. Forslaget

indeholder følgende:

1a.

2a.

Lande med registreringsafgift skal afvikle den senest 1. januar 2016.

Pr. 31. december 2008 skal 25 pct. af provenuet af registreringsafgiften og

25 pct. af provenuet af den løbende afgift hidrøre fra et CO

-baseret af-

giftsgrundlag. Pr. 31. december 2010 skal denne andel for hver af de to af-

gifter udgøre 50 pct.

Registreringsafgift og løbende afgift skal godtgøres ved udførsel af biler.

3a.

Efter præsentationen af forslaget i oktober 2005 har arbejdet med forslaget ligget

stille.

Det tyske formandskab genoptog imidlertid drøftelserne i marts 2007 med føl-

gende oplæg:

1b.

2b.

3b.

Forslaget om at afvikle registreringsafgiften udskydes indtil videre.

Der arbejdes videre med forslaget om at binde en andel af provenuet af

registreringsafgift og af den løbende afgift til et CO

-baseret afgiftsgrund-

lag.

Der arbejdes videre med forslaget om en godtgørelsesordning.

Det portugisiske formandskab har for nyligt fremlagt et nyt kompromisforslag

med udgangspunkt i det tyske oplæg og situationen er på nuværende tidspunkt

følgende:

Ad 1b) Forslaget om at afvikle registreringsafgiften udgår.

Ad 2b) De tekniske drøftelser fortsætter mht. forslaget om at binde en andel af

provenuet af registreringsafgift og af den løbende afgift til et CO

-baseret afgifts-

grundlag. Kompromisforslaget giver mulighed for, at det bl.a. kun gælder for nye

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

biler, men medlemslandene vil kunne vælge også at inddrage allerede indregistre-

rede biler.

Ad 3b) De tekniske drøftelser fortsætter mht. forslaget om en godtgørelsesord-

ning. Formandskabets kompromisforslag er baseret på gældende regler og praksis,

hvilket betyder, at beskatningsstedet er ejers bopælsland/sædvanlige opholdssted,

med mindre bilen benyttes mere end 185 dage i en 12 måneders periode i et andet

land. Flere medlemslande ønsker, at reglerne sikrer, at beskatningsstedet er det

land, hvor bilen rent faktisk benyttes

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er baseret på EF-traktatens artikel 93, som kræver vedtagelse med en-

stemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Regeringen oversendte nærhedsnotat den 12. august 2005 til Folketingets Euro-

paudvalg, hvori det vurderes, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har haft Kommissionens forslag til bilafgiftsdirektiv i høring.

Parlamentet er positiv over for det oprindelige forslags væsentligste element om

afvikling af registreringsafgiften i løbet af 10 år og omlægge den til løbende afgif-

ter.

Parlamentet støtter, at der gennemføres en refusionsordning for registreringsafgif-

ten og finder det anbefalelsesværdigt at gøre både registreringsafgiften og den

løbende afgift afhængige af CO

-udledningen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Formandskabets aktuelle kompromisforslag vil kunne gennemføres uden nævne-

værdige konsekvenser for dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslag 1: Afvikling af registreringsafgiften

En provenuneutral omlægning af registreringsafgiften til løbende bilafgifter vil

medføre, at prisen på bilforbrug efter en sådan omlægning vil være uændret og

den samlede efterspørgsel upåvirket. En gennemførelse vil dog have betydelige

midlertidige statsfinansielle konsekvenser.

Afgifter vedrørende anskaffelse og ejerskab af motorkøretøjer bidrager med 25-

30 mia. kr. til statskassen, hvoraf registreringsafgiften udgør ca. 2/3. En omlæg-

ning til løbende ejerafgifter vil betyde, at afgiften af en almindelig personbil, der

i dag er f.eks. 3.500 kr. årligt skulle forhøjes til ca. 12.000 kr. årligt.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Afvikling af registreringsafgifter af personbiler indgår dog ikke længere i formand-

skabets kompromisforslag.

Forslag 2: Binding af en del af bilafgifternes provenu til CO

Ændringen af beskatningsgrundlaget for såvel registreringsafgifter og de løbende

afgifter, så de kommer til at indeholde et element, der direkte knytter sig til CO

udledningen, ventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. I Danmark er CO

udledningen allerede inddraget i bilbeskatningen, idet den løbende afgift af alle

personbiler, der er registreret første gang siden midten af 1997 beregnes på grund-

lag af bilernes energiforbrug og dermed CO

-udledning givet kørselsomfanget.

Med forårets aftale om bilafgifter indgår CO

-udledningen desuden også i bereg-

ningen af registreringsafgiften.

Forslag 3: Godtgørelse af afgift ved udførsel af biler

Godtgørelse af registreringsafgift ved udførsel af biler for at undgå dobbeltbe-

skatning ventes ikke at have nævneværdige konsekvenser for Danmark, idet

Danmark i 2002 gennemførte godtgørelse ved udførsel af brugte biler.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En vedtagelse af formandskabets kompromisforslag vil ikke medføre samfunds-

økonomiske konsekvenser. Dette skyldes, at de danske regler om henholdsvis

godtgørelse og afgifter rettet mod CO

-udledning kan fortsætte uændret såfremt

formandskabets kompromisforslag vedtages i den nuværende form.

Høring

Forslaget blev sendt i høring den 18. juli 2005 med frist for bemærkninger den 12.

september 2005. På tidspunktet for høringen indgik forslaget om afvikling af regi-

streringsafgiften fortsat.

Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD) anfører, at de er meget

betænkelige ved en omlægning af registreringsafgiften til en afgift på ejer-

skab/brug af bilen, uanset at dette måtte ske over en årrække, som følge af usik-

kerheden i branchen og blandt forbrugerne i en over-gangsperiode med konstant

faldende værdier. CAD finder, at den bedste løsning er at gøre registreringsafgif-

ten mere CO

-afhængig, som også vil være den enkleste måde at sikre provenuet

på.

Danmarks Automobilforhandler Forening (DAF) har i første omgang ingen be-

mærkninger til selve forslaget. DAF vil dog gerne påpege, at Danmark pga. regi-

streringsafgiftens højde bør søge en så lang overgangsperiode som muligt

–

10-15

år anses for realistisk af hensyn til landets brugtbilspriser og bilernes værdi for

såvel autobranchen og finansieringskilderne som for de enkelte bilejere.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder ikke, at forslaget er vejen frem, da

det vil gøre anskaffelsen af alle biler billigere og dermed øge forureningen. DN

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

foreslår i stedet miljødifferentierede registreringsafgifter, som også knyttes til an-

dre forureningsfaktorer såsom udledningen af partikler.

Danske Biludlejere (DB) anfører, at en pludselig eller gradvis afvikling af registre-

ringsafgiften vil betyde en værdiforringelse af biludlejningsselskabernes største

aktiv, nemlig bilparken, og dermed egenkapitalen. DB anfører endvidere, at den

nuværende godtgørelse af registrerings-afgift ved udførsel af biler ikke er økono-

misk forsvarlig, idet kun 86 pct. af den registrerings-afgift, der vurderes indeholdt

i den pågældende bils værdi refunderes, hvilket medfører tab.

Danske Sælgere (DS) kan principielt tilslutte sig, at registreringsafgiften omlægges

til en løbende afgift. DS finder dog, at der ligeledes bør foretages en nivellering af

afgifterne i de enkelte lande. DS finder ikke, at der i forslaget tages højde for det

sikkerhedsmæssige aspekt, men at afgiften ensidigt relateres til CO

-udledningen,

hvilket kan gå ud over både sikkerhed og arbejdsmiljø. DS gør opmærksom på, at

en fjernelse af registreringsafgiften kan medføre tab for de bilejere, der allerede

har købt en bil til den gældende registreringsafgift. DS finder, at en favorisering af

dieselbiler, som følge af mindre CO

-forurening, bør løses ved en omlægning, som

samtidig relateres til, at dieselbilerne forsynes med partikelfiltre. DS foreslår af-

slutningsvis, at det totale afgiftstryk i samme forbindelse sænkes.

Dansk Industri (DI) og Bilbranchen mener, at der grundlæggende er behov for en

harmonisering af afgiftsbelægningen af biler i EU, for derigennem at udvikle et

funktionelt indre marked for biler, sikre det fulde udbytte af de teknologiske frem-

skridt og derigennem udbrede sikrere og mere miljøvenlige biler på de europæiske

veje. Autobranchen har således endnu ikke haft mulighed for at udnytte de enor-

me potentialer, der ligger i at handle på tværs af grænserne i EU uden restriktio-

ner. En harmonisering af afgiftsprincipperne, hvor registreringsafgiften reduce-

res/fjernes, kan endvidere være medvirkende til at reducere/fjerne problemerne

med det eksisterende refusionssystem ved import og reeksport af køretøjer. Den

nuværende afgifts-struktur er endvidere medvirkende til i stigende omfang at for-

vride konkurrencen i takt med, at den teknologiske udvikling forælder afgiftsstruk-

turen og de indbyggede særregler. DI og Bilbranchen foreslår, at der skabes større

incitament til at udskifte og skrotte den ældste del af bilparken,

f.eks. efter ”foru-

reneren betaler”-princippet.

Introduktionen af en mere markant CO

-del i ejeraf-

giften harmonerer således ifølge DI og Bilbranchen godt med princippet om lige

konkurrencevilkår landene imellem.

DI og Bilbranchen påpeger, at der i forbindelse med omlægningen skal tages høj-

de for værdien af den allerede indregistrerede bilpark, og støtter et refusionssy-

stem i overgangsperioden, dog således at selve værdiansættelsen af bilen sker på

objektive kriterier.

DI og Bilbranchen ønsker klare udmeldinger fra regeringen, når beslutningen om

omlægning er truffet

–

en omlægning som ikke er mulig at gennemføre uden om-

kostninger i form af et midlertidigt provenutab.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

DI og Bilbranchen er grundlæggende enige med Kommissionen i betragtningen

om, at det ikke er en holdbar situation, at regelgrundlaget fastsættes af EF-

domstolens afgørelse som følge af et uklart retsgrundlag. Som følge af EF-

domstolens domsafsigelse af 15. september 2005, som gik Danmark imod, må det

ifølge DI og Bilbranchen anses som endnu mere vanskeligt at opretholde en sær-

skilt dansk afgift på 180 pct.

Dansk Metal (DM) glæder sig over, at der nu bliver gjort tiltag fra Kommissionens

side til at omlægge registreringsafgiften på personbiler, og erklærer sig enig i, at

eksistensen af 25 forskellige skattesystemer er en hindring for, at det internationale

marked kan fungere. DM anfører, at skal arbejdskraftens mobilitet for alvor øges,

bør der tages et kig på de mange og høje afgifter, som bilejerne belastes af. DM

bemærker, at danske bilpriser, før afgifter, stadig er blandt de laveste i Europa,

indtil undtagelse i EU-lovgivningen på et tidspunkt udløber, hvilket forventes at

resultere i endnu dyrere biler i Danmark end pt. DM anfører, at det danske af-

giftssystem, ifølge FDM, gør, at det samlet set kan koste op mod 90.000 kr. ekstra

at købe en, efter europæisk standard, sikker og miljøvenlig bil, hvoraf de 60.000

kr. går direkte i statskassen. DM støtter i en vis udstrækning forslaget, herunder

nedtrapningen over en længere periode og at en del af afgiften lægges over på

brugen af selve bilen. DM støtter derimod ikke idéen om, at afgiften skal være

afhængig af CO

-udslippet inden 2015, da dette vil lægge en dobbeltafgift på nu-

værende bilejere, som ikke får gevinst af den lavere registreringsafgift. DM fore-

slår, at forhøjelsen kun skal omfatte nyindregistrerede biler, hvor afgiften gøres

afhængig af miljøvenligheden og hvor langt bilen kører på literen.

De Danske Bilimportører (DBI) påpeger i sit høringssvar en del af de uhensigts-

mæssigheder, der i dag hersker på det danske bilmarked, og støtter bl.a. på den

baggrund forslaget, hvilket regeringen opfordres til også at gøre. DBI er enig i

formålet om at skabe et fælles grundlag for personbilbeskatningen i EU, så de

medlemslande, der anvender en sådan beskatning, omstrukturer deres systemer.

DBI bemærker, at den danske registreringsafgift er den mest ekstreme af samtlige

bilafgifter i Europa. DBI anfører nogle kendetegn for det danske bilmarked, hvor

gennemsnitalderen er steget fra 7,8 år ved udgangen af 2000 til 9,2 år ved udgan-

gen af 2004, der er sket en kraftig stigning i parallelimporten af nye biler baseret

på kreativ udnyttelse af den ekstreme værdiafgift, salget er flyttet over på billige

biler, der har en større miljøbelastning, der er en forsinkelse af sikkerhedsteknolo-

gi som følge af registreringsafgiften, der har været et samlet merprovenu på 6,2

mia. kr. i forhold til de afgivne løfter i forbindelse med omlægningen af ejerafgif-

ten, og statens provenu fra registreringsafgiften vil i 2005 runde 20 mia. kr.

–

stigning på 4 mia. kr. i forhold til 2004. DBI finder, at alt efter omlægningens ka-

rakter vil det medføre et større salg af moderne, miljøvenlige og sikre biler. En

eventuel reduktion af det samlede afgiftstryk vil endvidere føre til større bilsalg og

kortere levetid for den enkelte bil. DBI har den holdning, at den nuværende sam-

mensætning af de danske registreringsafgifter hindrer indførelsen af moderne mil-

jøvenlige og sikre biler. Samtidig finder DBI, at de nuværende registreringsafgifter

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

betyder, at Danmark er på kant med EU på flere områder, når det gælder fri be-

vægelighed og skabelsen af det indre marked.

FDM støtter en gradvis afskaffelse af registreringsafgifterne og en samtidig op-

trapning af CO

-elementet i de årlige afgifter

–

til bedring af både miljø og sikker-

hed. FDM anfører dog, at en provenuneutral omlægning vil kræve en hen ved

tredobling af ejerafgifter, hvilket vil få sociale konsekvenser og tvinge visse be-

folkningsgrupper ud af bilmarkedet. FDM advarer mod en risiko for, at CO

udledningen ikke reduceres så meget som forventet, men at afgifts-trykket til gen-

gæld bliver uforudsigeligt højt.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) anfører, at den aktuelle danske

registreringsafgift ikke fungerer hensigtsmæssigt i øjeblikket, hvor der kan være

ganske store forskelle i afgifts-belastningen af en given bilmodel

–

afhængig af

vilkårene ved den første indregistrering. Under alle omstændigheder finder FSR, at

det vil være en fordel, afgiftsteknisk set, at man mere og mere fjerner sig fra vær-

dielementet som beskatningsgrundlag. FSR anbefaler, at der meledes detaljeret ud

om afgifts- og godtgørelsessatser frem til år 2015

–

af hensyn til aktørerne på bil-

markedet.

HTS

–

Handel, Transport og Serviceerhvervene finder ikke, at forslaget giver an-

ledning til direkte bemærkninger, da forslaget alene vedrører personbiler. HTS

anfører dog, at det er meget sandsynligt, at HTS i tilfælde af, at registreringsafgif-

ten omlægges for alle kategorier af motorkøretøjer, vil have synspunkter hertil.

Håndværksrådet (HVR) er isoleret set modstandere af, at der sker en afvikling af

registreringsafgiften frem mod 2015 som foreslås, men foretrækker at registre-

ringsafgiften bevares, men gøres mere CO

-afhængig over en passende lang over-

gangsperiode. HVR vil klart prioritere lavere skat på arbejdskraft frem for lavere

registreringsafgift. HVR anfører, at en fælles skattebase i EU er fornuftig, såfremt

landene selv kan fastsætte skattesatsen. HVR tilføjer endvidere, at det udover en

meget lang overgangsperiode, er påkrævet at få overblik over, hvordan forsik-

ringsmarkedet og de finansielle leverandører vil reagere på en omlægning.

Landbrugsraadet (LR) er positivt indstillet over for forslaget, og kan give opbak-

ning til lavere registreringsafgifter

og indførelse af ”forureneren betaler”-

princippet. LR så dog gerne, at også last- og godsvogne inkluderes i de af direkti-

vet omfattede køretøjer. Endvidere fremhæves, at biobrændsler passende kunne

promoveres ved lavere afgifter herpå.

Landsorganisationen i Danmark (LO) stiller sig positivt over for forslaget. LO

lægger vægt på, at en omlægning bidrager til at reducere CO

-udledningen. En

forenkling af beskatningen af personbiler vil samtidig medvirke til at mindske de

aktuelle problemer med at tage

sin bil med ved flytning på tværs af EU’s lande-

grænser.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Rådet for Bæredygtig Trafik (RBT) finder, at den danske bilbeskatning ligger uden

for EU’s kompetenceområde, og finder, at Kommissionen optræder som talerør

for den europæiske bilindustri. Forslaget vil således ifølge RBT medføre, at Dan-

mark oversvømmes af 44 pct. flere biler, som vil skabe kaos. Lande uden bilindu-

stri såsom Finland, Grækenland og Danmark har indtil nu heldigvis kunnet fast-

holde en pæn registreringsafgift. RBT opfordrer Danmark til at fastholde, at EU

ikke skal blande sig i den danske bilbeskatning. Danmark blev således også frifun-

det den 15. juni 2005 i en sag ved EF-domstolen

–

anlagt af Kommissionen på

foranledning af brancheforeningen, Den Danske Bilbranche. RBT finder ikke, at

forslaget vil være til fordel for miljøet, da bilsalget vil eksplodere, hvilket vil øge

bilkørslen

–

på trods af forbrugsrelaterede afgifter sættes tilsvarende op. Endvide-

re er bilproduktion meget energikrævende, hvorfor en hurtig udskiftningstakt for

biler vil gøre ondt værre. RBT anfører endvidere, at både køb og brug af biler er

blevet meget billigere gennem de seneste 25 år

–

alene fra 1980 til 1998 er biler

blevet 48 pct. billigere set i forhold til danskernes disponible indtægt, mens ben-

zinprisen er faldet med 82 pct. udregnet på samme måde, jf. Bilmagasinet. RBT

finder, at Kommissionen overdriver beskatningsniveauet i Danmark, og har lavet

alvorlige fejl i beskrivelsen af de danske regler i baggrundspapirerne. Det er såle-

des udeladt, at beskatningen kun er 104,06 pct. når bilens importpris er op til

62.700 kr., hvorved registreringsafgiften af en ny bil til 99.995 kr. kun udgør ca. 47

pct. af købsprisen hos forhandleren. Der er endvidere udeladt diverse fradragsmu-

ligheder for abs-bremser mv. og muligheden for gulpladebiler er tillige udeladt.

Skatteborgerforeningen (SBF) finder det grundlæggende betænkeligt, at Kommis-

sionen blander sig i danske skatteforhold, og mener derfor udelukkende, at forsla-

gets elementer kan betragtes som anbefalinger til den danske regering. SBF hilser

en afvikling af registreringsafgiften velkommen, og foreslår regeringen at gennem-

føre afviklingen hurtigere end foreslået. SBF bemærker, at det er foreningens

grundlæggende opfattelse, at bilafgifter mest hensigtsmæssigt opkræves, således at

de korresponderer med de omkostninger, privatbilismen vurderes at påføre det

offentlige. SBF finder, at den eksisterende registreringsafgift og den grønne ejeraf-

gift begge ”belønner” de bilejere, som bruger bilen mest muligt ved at nedbringe

den betalte afgift pr. kørt kilometer. SBF finder, at den grønne ejerafgift kunne

udvides med faktorer som: partikeludledning pr. kørt kilometer, sikkerhed mm.

SBF opfordrer regeringen til snarligst at lave særlige ordninger, der tillader (evt.

tilskynder til), at bilister nemt og uden for mange omkostninger kan afmelde deres

bil i kortere eller længere perioder og på den måde slippe for at betale den periodi-

ske ejerafgift. SBF forventer, at allerede indregistrerede biler fortsætter under det

nuværende system, hvilket SBF finder vil ligge inden for rammerne af skatte-

stoppet. SBF opfordrer regeringen til løbende at overveje om forhøjelse af ben-

zinafgiften kan lade sig gøre med de grænsehandelsmæssige aspekter for øje, og

derefter udnytte muligheden til samtidig at reducere provenuet fra andre generelle

afgifter på privatbilisme. SBF finder, at dette vil være inden for skattestoppets

rammer, idet sigtet er miljømæssigt. SBF finder, at vej- og kørselsafgifter bør afvi-

ses ud fra de betænkelige overvågningsaspekter, der ligger heri. Indførelse af

bompenge (f.eks. i storbyer) finder SBF vil være et brud på skattestoppet, hvis det

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

ikke samtidig garanteres, at det opnåede provenu finder sin vej tilbage til landets

bilister igen. Men SBF finder, at regeringen med fordel kunne se nærmere på en

generel vejafgift, baseret på et såkaldt vignetsystem (maskinaflæsbar vignet). Af-

slutningsvis anfører SBF, at det samlede provenu fra bilafgifter efter foreningens

opfattelse overstiger de offentlige udgifter forbundet med privatbilisme, og derfor

med tiden må og skal reduceres, men også at regeringens førsteprioritet bør være

reduktioner af den danske beskatning af arbejdskraft (først og fremmest den høje

marginalbeskatning).

Det Økologiske Råd (ØR) finder, at Danmark bør arbejde for en ordning, hvor

alle typer bilafgifter inddrages, og hvor alle EU-landene skal sikre gennemførelse

af ”forureneren betaler”-princippet

på personbilområdet. I praksis er det dog me-

get vanskeligt at beregne den samlede miljøbelastning, og det skal derfor samtidig

sikres, at det samlede afgiftsniveau er højt nok til at medvirke til at løse miljøpro-

blemerne, herunder at transporten bidrager forholdsmæssigt til opfyldelsen af

EU’s klimaaftaler. ØR finder ikke, at muligheden for at opkræve en afgift ved køb

bør fjernes, da det ikke kun er bilkørsel, men også produktion og bortskaffelse af

biler, der bidrager til miljøproblemer. Afgiften bør derimod gøres afhængig af

bilens miljøbelastning i en samlet livscyklusvurdering, herunder også dens parti-

kelemissioner. ØR finder, at afgiften ved kørsel bør øges væsentligt

–

mest hen-

sigtsmæssigt ved indførsel af kilometerafhængige afgifter, bedst som kørselsafgif-

ter. ØR finder, at der af hensyn til det indre marked kan indføres maksimums-

grænser for registreringsafgiften, dog mindst 130 pct. af bilens pris uden afgifter,

men at der skal gives mulighed for afgiftssænkning ved indførelse af kompense-

rende kørselsafgift. ØR finder endvidere, at der skal være mulighed for afgiftsdif-

ferentiering for de mindst brændstofforbrugende biler og for dieselbiler uden par-

tikelfiltre, og foreslår mulighed for særlig afgiftsfritagelse for særlige miljøvenlige

biler, svarende til ”LUPO”-loven.

ØR finder, at der tilsvarende skal sikres incita-

ment til sikkerhedsfremmende foranstaltninger i biler.

Skatterevisorforeningen, Registrerede Revisorer FRR, Foreningen Danske Reviso-

rer og Advokatrådet har meddelt, at forslaget ikke har givet anledning til bemærk-

ninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der er sendt

grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 17. november 2005.

Holdning

Dansk holdning til formandskabets kompromisforslag

Forslag 2: Binding af en del af bilafgifternes provenu til CO

Danmark kan på basis af formandskabets forslag støtte at binde en del af bilafgif-

tens provenu til CO

-udledningen.

Forslag 3: Godtgørelse af afgift ved udførsel af biler

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Danmark godtgør på nuværende tidspunkt for meget forudbetalt ejer- eller vægt-

afgift, når en bil afmeldes fra registrering (f.eks. fordi den udføres). Danmark re-

funderer desuden registreringsafgift ved udførsel af biler.

Danmark har på arbejdsgruppeniveau givet tilslutning til et videre arbejde og sær-

ligt peget på behovet

for en bagatelgrænse (så det ikke bliver ”det rene skrot”, der

ydes godtgørelse af ved udførsel). Endvidere har Danmark peget på behovet for

en regel svarende til den danske 15 pct.-regel, så det undgås, at godtgørelsen får

karakter af statsstøtte til udførsel af brugte biler.

Andre landes holdning

Der er støtte til at opretholde mulighed for registreringsafgift. Et flertal støtter et

videre arbejde med CO2-baseret afgiftsgrundlag samt godtgørelse af afgift ved

udførsel af biler.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Dagsordenspunkt 4c:

Resumé

Momspakken

På ECOFIN den 13. november ventes en drøftelse af mulige løsninger på Luxembourgs pro-

blemer med at acceptere, at fjernleverede ydelser til private momses i forbrugslandet i stedet for i

oprindelseslandet.

KOM(2004)728, KOM(2003)822, KOM(2005)334

Baggrund og indhold

På ECOFIN-mødet den 13. november 2007 ventes en drøftelse af et udestående

spørgsmål vedrørende Luxembourgs holdning til, at en række ydelser, der fjernle-

veres til private over grænserne, skal momses i forbrugslandet i stedet for i oprin-

delseslandet.

Momspakken blev senest drøftet på ECOFIN-mødet den 5. juni 2007. Her blev

der opnået politisk enighed om pakken

–

dog således at:

1) Luxembourg kunne ikke på rådsmødet den 5. juni sige ja til forbrugs-

landsbeskatning af fjernleverede tele-, elektroniske og broadcastydelser

B2C, hvorfor denne forbrugslandsbeskatning skal drøftes videre;

2) Der skal ses nærmere på et fransk krav om, at oprindelseslandene skal

hjælpe forbrugslandene med at kontrollere forbrugslandsmomsen af fjern-

leverede ydelser B2C;

3) Der skal ses nærmere på krav fra Malta om ændring af kompromisteksten

vedrørende langtidsudlejning af transportmidler for så vidt angår langtids-

udlejning af lystfartøjer, og

4) Der skal ses nærmere på krav fra Cypern om, at salg af ydelser ombord på

krydstogtsskibe m.v. ikke skal beskattes under rejse i internationalt far-

vand, selv om rejsen i øvrigt er en ”EU-rejse” (i modsætning til en ”3.

landsrejse”)

Rådet bekræftede, at det har til hensigt formelt at vedtage momspakken før 31.

december 2007 med henblik på, at pakken træder i kraft senest 1. januar 2010.

Indholdet af forslagene i momspakken er følgende:

Forslag om ændret beskatningssted for ydelser B2B og B2C

Dette forslag ændrer beskatningsstedet for grænseoverskridende salg af tjeneste-

ydelser til private (B2C) og virksomheder (B2B), således at ydelserne hovedsage-

ligt momses i forbrugslandet.

Forslag om nyt 8. momsdirektiv

En momspligtig virksomhed, som foretager et indkøb i et medlemsland, hvor

virksomheden ikke er registreret

–

og derfor ikke har mulighed for at få momsfra-

drag

–

kan søge om godtgørelse af momsen på indkøbet i det pågældende land på

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

baggrund af det 8. momsdirektiv. Procedurerne vedrørende godtgørelsesanmod-

ninger efter direktivet er imidlertid så administrativt omfattende, at mange virk-

somheder ikke søger godtgørelserne.

Forslaget betyder en modernisering af godtgørelsesprocedurerne i 8. momsdirek-

tiv, der vil gøre det lettere for virksomhederne at søge moms på indkøb i de andre

EU-lande tilbage fra disse landes myndigheder.

Moderniseringen kræver ændringer i forordningen om administrativt samarbejde

(1798/2003), idet der skal laves et system for elektroniske udvekslinger af de rele-

vante dokumenter og informationer. Det elektroniske system går under benævnel-

sen VIES II

Forslag om “Mini One Stop Shop”

Forslaget medfører, at der fra tidspunktet for ikrafttræden af ændrede regler for

beskatningsstedet af grænseoverskridende ydelser B2B/B2C etableres en ”mini

One Stop Shop”.

Ordningen skal være tidsbegrænset, men i princippet gælde,

indtil der kan etableres en helt ny One Stop Shop-ordning.

Mini One Stop Shoppen er en udvidelse af den ordning, som siden 2003 har været

gældende, når virksomheder fra 3. lande sælger e-handelsydelser til private i EU.

Ordningen betyder, at en sælgervirksomhed kun skal momsregistreres i ét EU-

land, uanset hvor mange EU-lande den har salg til og dermed er momspligtig i.

Alle momsangivelser og momsbeløb sendes til registreringslandet, som efterføl-

gende fordeler pengene til de medlemslande, hvor der har været salg til.

Mini One Stop Shop-ordningen foreslås udvidet til at omfatte både 3. landsvirk-

somheders og EU-virksomheders B2C-salg af e-handelsydelser, teleydelser og

radio- og tv-spredningsydelser til EU-lande, hvor virksomheden ikke er momsre-

gistreret.

Som konsekvens af, at mini One Stop Shop-ordningen foreslås udvidet med EU-

virksomhedernes salg af teleydelser og e-handelsydelser mv. til private, foreslås

forordning 1798/2003 om administrativt momssamarbejde tilrettet, således at de

regler for samarbejdet, der hidtil har været gældende for 3. landssærordningen,

også gælder i relation til mini One Stop Shop-ordningen.

Hjemmelsgrundlag

Forslagene er fremsat i henhold til Traktatens artikel 93, som kræver vedtagelse

med enstemmighed.

Forkortelse for ” VAT Information Exchange System”.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Nærhedsprincippet

Kommissionens forslag har til formål at lette virksomhedernes grænseoverskri-

dende handel og dermed funktionen af det indre marked. Forslagene vil ikke på-

virke medlemslandenes afgiftskompetence ud over, hvad der er nødvendigt for

det indre markeds funktion. Regeringen skønner derfor, at forslagene er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet behandlede både B2B/B2C-forslaget og forslaget vedrørende

One Stop Shop mv. den 7. september 2005 og støttede forslagene, idet man dog

opfordrede Rådet til at medtage visse mindre forslag til tekstændringer i

B2B/B2C-forslaget.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De udestående spørgsmål ventes ikke at have konsekvenser for gældende dansk

momslovgivningen.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslag om ændret beskatningssted for ydelser B2B og B2C skønnes at give staten

et merprovenu på godt 300 mio. kr. årligt. En stor del af disse penge må forventes

at skulle tilbageføres som kompensation til transportvirksomheder, der hidtil har

leaset transportmidler i andre EU-lande (overvejende busser).

Forslagene om mini One Stop Shop og 8. momsdirektiv skønnes at give staten et

varigt nettoprovenutab på ca. 60 mio. kr., hvor ca. 55 mio. kr. vedrører forslaget

om nyt 8. momsdirektiv, som skønnes at medføre, at flere udenlandske virksom-

heder vil søge om momsgodtgørelse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En vedtagelse af B2B/B2C-forslagene samtidig med anvendelse af en mini One

Stop Shop (og ikke en helt ny stor shop) vil betyde, at nogle virksomheder ikke

kan anvende en administrativt forenklende shop-ordning, men må lade sig regi-

strere i forbrugslandene vedrørende salg af de ydelser, der ikke er omfattet af mini

One Stop Shoppen. Disse virksomheder vil få en administrativ omkostning. Det

skønnes dog, at der er tale om ganske få virksomheder, idet alle e-

handelsvirksomheder

–

som antages at udgøre langt hovedparten af de virksom-

heder, der berøres af de ændrede B2C-regler

–

omfattes af mini One Stop Shop-

pen.

Høring

Det udestående spørgsmål har ikke været i høring. For høring af den samlede

momspakke henvises til det supplerende samlenotat forud for rådsmødet (ECO-

FIN) den 28. november 2006.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Momspakken har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN den 5. maj 2006, ECOFIN den 7. juni 2006, ECOFIN den 28. novem-

ber 2006 og ECOFIN den 5. juni 2007.

Forslag om beskatningssted for ydelser B2B og B2C

Grundnotat om Kommissionens oprindelige forslag (B2B) blev oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 16. januar 2004, og supplerende grundnotat blev

oversendt den 14. april 2004. Desuden blev det oprindelige forslag forelagt til

forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (ECOFIN) den 7. december 2004.

Et revideret grundnotat om Kommissionens ændrede forslag (B2B og B2C) blev

oversendt til udvalget den 5. oktober 2005. Ændringsforslaget vedrørende salg af

ydelser til private blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

forud for det Europæiske Råds møde den 15. -16. december 2005.

Forslag om 8. momsdirektiv og One Stop Shop

Grundnotat er oversendt den 7. december 2004, og supplerende grundnotat er

oversendt den 14. april 2005. Fremskridtsrapporten vedr. ”One Stop Shop” mv.

blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 8. november

2005.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den

16. november 2004 og forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

forud for ECOFIN den 7. juni 2006.

Mini One Stop Shoppen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmøderne ECOFIN den 28. november 2006 og 5. juni 2007.

Holdning

Dansk holdning

Danmark er positivt indstillet over for momspakken og støtter som udgangspunkt

forslag, der forenkler og nedbringer virksomhedernes administrative byrder.

Danmark finder, at momspakken bør vedtages i den form, som et stort flertal af

landene har kunnet opnå enighed om.

Andre landes holdninger

Et stort flertal af lande støtter det kompromis om momspakken, der blev enighed

om i juni 2007.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Dagsordenspunkt 5:

Résume

Galileo

–

Finansieringsaspekter

På rådsmødet (ECOFIN) den 13. november 2007 forventes en udveksling af synspunkter vedr.

finansiering af Galileo.

I de finansielle perspektiver 2007-2013

er der afsat ca. € 1 mia. til Galileo-projektet.

Den 19.

september 2007 fremsatte Kommissionen to forslag om ændring af hhv. organiseringen og finan-

sieringen af Galileo. Forslaget til ændret

finansiering medfører en merudgift på € 2,4 mia. i

perioden 2007-2013, hvilket svarer til en dansk merudgift på 360 mio. kr. for perioden 2007-

2013.

De samlede udgifter til Galileo 2007-2013

beløber sig dermed til € 3,4 mia.

Baggrund og indhold

Den 19. september 2007 præsenterede Kommissionen to forslag: KOM(2007) 535

om den videre implementering af Galileo og KOM(2007) 549 om ændring af den

inter-institutionelle aftale (IIA). Galileo er sat på dagsordenen til rådsmødet

(ECOFIN) d. 13. november 2007 til en udveksling af synspunkter.

Det første forslag er en ændring af den tidligere Galileo-forordning fra 2004

. For-

slaget fokuserer primært på, hvordan Galileo organisatorisk skal videreføres uden

en privat aktør, således som den tidligere forordning forudsatte. Kommissionen

omtaler dog også kort, at gennemførelsen af Galileo som et fuldt offentligt finan-

sieret projekt kræver en samlet ramme for 2007-2013

på € 3,4 mia. Kommissionen

gør i den forbindelse opmærksom på, at forslaget formelt kræver en ændring af

den inter-institutionelle

aftale (IIA’en) af 17. maj 2006, hvor Rådet indgik en aftale

med Europa-Parlamentet om de finansielle perspektiver for 2007-2013

Som en konsekvens af ovenstående forslag præsenterede Kommissionen samtidig

et forslag til

ændring af IIA’en. Heri foreslår Kommissionen, at der flyttes midler

til

kategori 1a

fra

landbrugsmidlerne (kategori 2) og administrations midlerne (ka-

tegori 5). Kommissionen forslår ikke en justering af samlede loft i de finansielle

perspektiver for 2007-2013.

Udover midlerne til at dække merudgiften til Galileo, indebærer forslaget også

tilførsel af midler til EIT (European

Institute of Technology

–

Det europæiske teknolo-

giinstitut). Bevægelserne mellem udgiftskategorier fremgår nedenfor:

KOM(2004) 477.

Ibid., p. 20.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Tabel 1

Finansiering af Galileo og EIT

Forpligtelser (mio.

€)

Udgiftskategori 1A

EIT

Galileo

FP7 overførsel

Udgiftskategori 2

Udgiftskategori 5

Samlet ændring i

forpligtelser

1.689

- 120

1.809

+ 142

+ 555

+ 719

+ 133

+ 126

+ 134

- 500

- 100

- 2.189

- 220

2007

2008

+ 742

+ 789

- 50

2009

+ 555

+ 599

- 50

2010

+ 719

+ 30

+ 739

- 50

2011

+ 133

+ 63

+ 130

- 50

2012

+ 126

+ 80

+ 96

- 50

2013

Total

+ 134 + 2409

+ 127

+ 309

+ 57 + 2.100

- 50

- 300

Den primære finansieringskilde er landbrugsmidlerne (udgiftskategori 2), men

Kommissionen foreslår også at anvende midler fra administration (udgiftskategori

5) og fra en intern justering i udgiftskategori 1A, hvor der flyttes midler fra 7.

rammeprogram for forskning til Galileo. Disse midler tages ifølge Kommissionen

fra budgetlinier, som i forvejen var afsat til satellitrelateret forskning.

Det bør bemærkes, at Kommissionen ikke foreslår kompenserende besparelser,

men derimod anvendelse af uforbrugte midler og midler, der ikke skønnes at være

brug for i 2007/2008. Den foreslåede merudgift på € 2,4 mia., svarer dermed reelt

til en dansk merudgift på 360 mio. kr. for perioden 2007-2013. De samlede udgif-

ter til Galileo i perioden 2007-2013

beløber sig dermed i alt til € 3,4 mia. Kommis-

sionen kommer i de to forslag fra d. 19. september ikke ind på projektets udgifter

efter 2013, hvor de nuværende finansielle perspektiver slutter. Tidligere har

Kommissionen i en meddelelse af 16. maj 2007 estimeret, at projektets samlede

offentlige udgifter frem til 2030 vil beløbe sig til ca. € 10 mia.

Samtidig med forordningsforslaget til en ny finansieringsmodel for Galileo, ud-

sendte Kommissionen et arbejdspapir. Heri præsenterede Kommissionen nye

skøn for Galileos potentielle indtægter. Tidligere har Kommissionen estimeret, at

Galileo ville generere indtægter på € 10 mia. I arbejdspapiret angiver Kommissio-

nen et estimat på 9,1 mia., men angiver samtidig, at der hersker stor usikkerhed

om tallet. Kommissionen forventer, at indtægterne mindst vil være € 4,6 mia. og

maksimalt € 11,7 mia. i perioden 2008-2027.

Kommissionen forventer, at betaling

for verificering

af det gratis signal vil generere over halvdelen af de forventede

indtægter. Dette fordelingsestimat bygger på en konsulentrapport fra 2006.

Ved verificering sikrer modtageren af en positionsbestemmelse sig imod illegale signaler, som kan afgive misvisende

oplysninger. Eksempelvis ved betaling af vejafgifter vurderer Kommissionen, at der vil være en efterspørgsel efter verifice-

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets budgetudvalg vedtog d. 7. juni 2007 en resolution om Gali-

leo. Parlamentet udtalte, at finansieringen af Galileo bør afholdes af EU-budgettet

og at Parlamentet vil modsætte sig enhver finansieringsmodel, som indebærer

direkte nationale bidrag. Parlamentet fandt, at midlerne til Galileo bør findes ved

at hæve lofterne i de finansielle perspektiver 2007-2013.

Gældende konsekvenser for dansk ret

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag medfører en merudgift for EU’s budget på € 2,4 mia. i

perioden 2007-2013. De samlede udgifter til Galileo i perioden 2007-2013 beløber

sig dermed i alt til € 3,4 mia.

Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget. Da forslaget ikke indebærer

reelle kom-

penserende besparelser vil Kommissionens forslag indebære en merudgift for

Danmark på ca. 360 mio. kr. i perioden 2007-2013.

Høring

Sagen har ikke været sendt i ekstern høring.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Galileo har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering på

møderne den 26. marts 1999, den 1. oktober 1999, den 3. december 1999, den 24.

marts 2000, den 23. juni 2000, den 29. september 2000, den 30. marts 2001, den

22. juni 2001, den 12. oktober 2001, den 22. marts 2002, 27. september 2002, 29.

november 2002, 21. marts 2003, 28. maj 2003, 3. marts 2004, 4. juni 2004, 1. ok-

tober 2004 og 15. april 2005, den 2. december 2005, den 24. marts, 2. juni 2006, 6.

oktober 2006, 8. december 2006, 16. marts 2007, den 28. september 2007 og på

mødet med Folketingets partier den 30. november 2001 samt med henblik på

forhandlingsoplæg den 11. juni 1999 (iværksættelse af definitionsfasen), den 15.

december 2000, den 1. marts 2002, den 3. december 2004 og den 1. juni 2007.

Sagen har tillige været nævnt af økonomiministeren på mødet i Europaudvalget

den 9. marts 2001 og af finansministeren på mødet med Folketingets partier den

30. november 2001.

rede Galileo-signaler. Herudover vil et verificeret Galileo-signal kunne finde anvendelse som dokumentation ved juridiske

overensstemmelser.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side har man siden Galileo-projektets begyndelse arbejdet for at få

skabt størst mulig klarhed for de finansielle rammer for Galileo-projektet, bl.a. i

arbejdet med fastlæggelsen af de finansielle perspektiver 2007-2013. I forbindelse

med tidligere rådsmøder, har Danmark arbejdet for at minimere

byrden for EU’s

budget, som Danmark betaler ca. 2 % af.

Fra dansk side giver de store merudgifter, der er forbundet med Kommissionens

forslag anledning til skepsis. Som udgangspunkt bør merudgifter finansieres ved

kompenserende besparelser på andre områder i budgettet. Hertil kommer, at man

fra dansk side som udgangspunkt er imod en genåbning af de finansielle perspek-

tiver for 2007-2013.

Fra dansk side vurderes det imidlertid, at en merudgift i den pågældende størrelse

ikke realistisk kan finansieres inden for den udgiftskategori, hvor Galileo finansie-

res (1a) uden uacceptable nedskæringer i forskningsmidlerne. Forskningsmidlerne

udgør omtrent 2/3 af de samlede midler i udgiftskategori 1a og vil derfor med

stor sandsynlighed skulle beskæres, hvis merudgiften til Galileo udelukkende skal

finansieres inden for egen udgiftskategori. Derfor arbejder Danmark for, at mer-

udgiften til Galileo finansieres ved at finde alternative besparelser på EU’s budget,

anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet og uforbrugte midler fra tidligere budgetår.

Fra dansk side er man åben over for at diskutere Kommissionens forslag om fi-

nansiering af merudgiften til Galileo med overførsler fra landbrugsmidlerne og

administrationsmidlerne. Det er positivt, at Kommissionens forslag samlet set

friholder forskningsmidlerne og samtidig bevarer det samlede loft for de finansiel-

le perspektiver for 2007-2013 på det nuværende niveau. Fra dansk side er det fort-

sat af afgørende betydning, at det samlede loft i de finansielle perspektiver ikke

øges.

Fra dansk side kan der imidlertid også peges på forbedringsmuligheder i forhold

til Kommissionens forslag. Inddragelse af reserven: En del af udgiften til Galileo

bør finansieres vha. reserven under udgiftskategori 1A på ca. € 0,8 mia. for 2007-

2013 i løbende priser.

Andre landes holdninger

En række medlemsstater har udtrykt modstand mod Kommissionens forslag om

at overføre midler mellem de forskellige udgiftskategorier i de finansielle perspek-

tiver, da de opfatter dette som en genåbning af de finansielle perspektiver. De

argumenterer for, at en genåbning af en syvårig budgetramme i det første år er en

uheldig præcedens.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Et enkelt medlemsland har foreslået direkte medlemsstatsfinansiering af Galileo,

hvilket ikke har modtaget støtte fra de øvrige medlemslande, Kommissionen eller

Europa-parlamentet.

Det forlyder, at en stor gruppe medlemslande kan acceptere Kommissionens for-

slag om at overføre landbrugsmidler til Galileo. Det forlyder dog også, at denne

gruppe lande ønsker en større del af merudgiften til Galileo finansieret under ud-

giftskategori 1a samt at størrelsen af overførslen fra landbrugsmidlerne i Kommis-

sionens forslag, muligvis ikke kan accepteres af disse lande.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Dagsordenspunkt 6:

Resumé

Revisionsrettens årsberetning 2006

På ECOFIN den 13. november 2007 ventes Revisionsretten at præsentere årsberetningen for

2006, der offentliggøres samme dag. ECOFIN forventes at tage Rettens præsentation af årsbe-

retningen til efterretning. Herefter vil Rådet behandle årsberetningen med henblik på udar-

bejdelsen af decharge-henstillingen til Europa-Parlamentet, der forventes drøftet på møde i

ECOFIN i marts 2008.

Baggrund

Generelt om decharge-proceduren

På ECOFIN den 13. november 2007 ventes Revisionsretten at præsentere årsbe-

retningen for regnskabsåret 2006 med tilhørende revisionserklæring, der offentlig-

gøres samme dag. Revisionsrettens årsberetning forelægges for Europa-Parlamen-

tets Budgetkontroludvalg den 12. november 2007.

ECOFIN forventes at tage Revisionsrettens præsentation af årsberetningen til

efterretning. Herefter vil beretningen blive behandlet i Rådets Budgetudvalg og

Coreper med henblik på udarbejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-Parlamen-

tet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet,

jf. artikel 276 i EF-traktaten. Henstillingen forventes behandlet på møde i ECO-

FIN i marts 2008. Det bemærkes, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret fler-

tal.

Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen

for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276, stk. 2 i EF-traktaten. Kommissio-

nen skal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme be-

mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge,

jf. artikel 276, stk. 3 i EF-traktaten.

Generelt om årsberetningen og revisionserklæringen

Revisionsrettens årsberetning offentliggøres som nævnt først den 13. november

2007. Det er derfor endnu ikke muligt at redegøre for årsberetningens nærmere

indhold.

Mere generelt kan dog nævnes, at Rettens årsberetning, der omhandler samtlige

indtægter og udgifter i Fællesskabet, offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslut-

ning. Beretningen har forinden været oversendt til Fællesskabets øvrige institutio-

ner med henblik på indhentning af besvarelser til Revisionsrettens bemærkninger,

jf. artikel 248, stk. 4 i EF-traktaten.

Som en vigtig del af beretningsarbejdet har Revisionsretten siden 1995 afgivet en

revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for disse institutioners

behandling af EF’s regnskab og dermed Kommissionens gennemførelse af bud-

gettet, jf. også EF-traktatens artikel 248, stk. 1. Revisionserklæringen omtales ty-

pisk som DAS’en, der er en forkortelse for ”la déclaration d’assurance”,

som di-

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

rekte oversat betyder forsikrings- eller sikkerhedserklæringen. Erklæringen hviler

på Revisionsrettens kontrol af regnskabernes rigtighed og de underliggende trans-

aktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Regnskabernes rigtighed

Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører for at kunne afgive en erklæ-

ring om regnskabernes rigtighed, er at få rimelig sikkerhed for, at alle Fællesska-

bets indtægter og udgifter og hele dets formue er registrerede, og at regnskaberne

giver et retvisende billede af den finansielle stilling ved regnskabsårets udgang. I

den forbindelse efterprøves følgende aspekter ved regnskaberne: Fuldstændighed,

faktisk forekomst (herunder tilstedeværelse og ejendomsret), målbarhed (herunder

værdiansættelse), regnskabsopstilling samt offentliggørelse.

De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører for at kunne afgive en erklæ-

ring om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, er at til-

vejebringe tilstrækkeligt mange direkte og indirekte revisionsbeviser som doku-

mentation for, at de transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne, er i over-

ensstemmelse med de gældende regler og kontrakter, og at beløbet for disse trans-

aktioner er beregnet korrekt. I den forbindelse efterprøves bl.a., om de enkelte

transaktioner er gennemført i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og

om der på det givne tidspunkt var bevillinger på budgettet til at dække transaktio-

nen.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af budgettet fo-

retages på fællesskabsniveau, og regeringen skønner derfor, at sagen er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentet

Revisionsrettens årsberetning forventes forelagt for Europa-Parlamentets Budget-

kontroludvalg den 12. november 2007.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13. november 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/11-07

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Da Revisionsrettens årsberetning for 2006 først offentliggøres samtidigt med præ-

sentationen i ECOFIN er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at forholde sig

til årsberetningens indhold.

Andre landes holdninger

Da Revisionsrettens årsberetning endnu ikke har været drøftet, kendes andre lan-

des holdninger ikke.