Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2828 - Økofin
Offentligt
514668_0001.png
Svar på Europaudvalgets spørgsmål 1
Besvarelse af Europaudvalgets spørgsmål 1 (ad 2828 – Økofin)
om Revisionsrettens årsberetning for 2006 stillet til udenrigsmini-
steren (med kopi til finansministeren) den 9. november 2007 (gen-
stillet den 21. december 2007 pga. valget)
Spørgsmål:
”Ministeren bedes – som lovet på Europaudvalgsmødet den 9. november 2007 – sende udvalget
en skriftlig redegørelse for Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2006.”
Svar:
Resumé
Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2006 med tilhørende revisionserklæring blev
offentliggjort den 13. november 2007 og præsenteret i ECOFIN samme dag. Rådets henstilling
til Parlamentet om decharge til Kommissionen forventes behandlet i ECOFIN i februar 2008.
Revisionsretten har siden 1995 afgivet en revisionserklæring (DAS) til Parlamentet og Rådet
om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners (betalingers) lovlighed og formelle
rigtighed. Erklæringen udarbejdes på grundlag af en DAS-revisionsmetode, der er tilpasset de
særlige forhold vedrørende EU-budgettets forvaltning og kontrol.
Revisionserklæringen for 2006 indeholder følgende hovedbudskaber: En erklæring med mindre
forbehold om regnskabernes rigtighed; en positiv erklæring om betalingernes lovlighed og formelle
rigtighed for indtægterne og lidt over 40 % af EU-budgettets udgiftsområder, der vurderes at være
uden væsentlig fejlforekomst (d.v.s. fejl i under 2 % af betalingerne); og en negativ erklæring om
udgifternes lovlighed og formelle rigtighed for lidt under 60 % af EU-budgettets udgiftsområder.
Derudover noterer Retten sig en række forbedringer i kontrolsystemerne især i Kommissionen og
på landbrugsområdet.
Med hensyn til de årlige aktivitetsrapporter og erklæringer fra Kommissionens generaldirektører
viser Rettens revision, at kvaliteten er blevet forbedret. Retten konstaterer endvidere, at Kommis-
sionens oplysninger om inddrivelsen af fejludbetalinger er mangelfulde.
Rettens årsberetning indeholder ingen kritiske bemærkninger om Danmark, der i øvrigt er om-
talt enkelte steder i årsberetningens tekst, tabeller og bilag.
Rettens årsberetning og revisionserklæring
Decharge-proceduren
På ECOFIN den 13. november 2007 præsenterede Revisionsretten årsberetnin-
gen for regnskabsåret 2006 med tilhørende revisionserklæring, der blev offentlig-
2. januar 2008
7. kontor, GGI
J.nr. 51-187
C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\0549F406-D121-419E-9453-
6BD34E73B2A4\x514668_1_0.DOC
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
514668_0002.png
2
gjort samme dag. Revisionsrettens årsberetning blev forelagt for Europa-Parla-
mentets Budgetkontroludvalg den 12. november 2007.
ECOFIN tog Revisionsrettens præsentation af årsberetningen til efterretning.
Herefter vil beretningen blive behandlet i Rådets Budgetudvalg og Coreper med
henblik på udarbejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-Parlamentet om med-
delelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel
276 i EF-traktaten. Henstillingen forventes behandlet på møde i ECOFIN den 12.
februar 2008. Det bemærkes, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen
for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276, stk. 2 i EF-traktaten. Kommissio-
nen skal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme be-
mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge,
jf. artikel 276, stk. 3 i EF-traktaten.
Årsberetningen og revisionserklæringen
Rettens årsberetning, der omhandler samtlige indtægter og udgifter i Fællesskabet,
offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Beretningen har forinden været
oversendt til Fællesskabets øvrige institutioner med henblik på indhentning af
besvarelser til Revisionsrettens bemærkninger, jf. artikel 248, stk. 4 i EF-traktaten.
Som en vigtig del af beretningsarbejdet har Revisionsretten siden 1995 afgivet en
revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for disse institutioners
behandling af EF’s regnskab og dermed Kommissionens gennemførelse af bud-
gettet, jf. også EF-traktatens artikel 248, stk. 1. Revisionserklæringen omtales ty-
pisk som DAS’en, der er en forkortelse for ”la déclaration d’assurance”, som di-
rekte oversat betyder forsikrings- eller sikkerhedserklæringen. Erklæringen hviler
på Revisionsrettens kontrol af regnskabernes rigtighed og de underliggende trans-
aktioners lovlighed og formelle rigtighed.
Regnskabernes rigtighed
Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører for at kunne afgive en erklæ-
ring om regnskabernes rigtighed, er at få rimelig sikkerhed for, at alle Fællesska-
bets indtægter og udgifter og hele dets formue er registrerede, og at regnskaberne
giver et retvisende billede af den finansielle stilling ved regnskabsårets udgang. I
den forbindelse efterprøves bl.a. følgende aspekter ved regnskaberne: Fuldstæn-
dighed, faktisk forekomst (herunder tilstedeværelse og ejendomsret), målbarhed
(herunder værdiansættelse), regnskabsopstilling samt offentliggørelse.
De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører for at kunne afgive en erklæ-
ring om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, er at til-
vejebringe tilstrækkeligt mange direkte og indirekte revisionsbeviser som doku-
mentation for, at de transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne, er i over-
ensstemmelse med de gældende regler og kontrakter, og at beløbet for disse trans-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
514668_0003.png
3
aktioner er beregnet korrekt. I den forbindelse efterprøves bl.a., om de enkelte
transaktioner er gennemført i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og
om der på det givne tidspunkt var bevillinger på budgettet til at dække transaktio-
nen.
Rettens revisionsmetode
Baseret på ændringer i revisionsforholdene og indhøstede erfaringer har Revisi-
onsretten gennem årene tilpasset og udviklet den revisionsmetode, der ligger til
grund for DAS-erklæringen. Kernen i den nuværende DAS-metode er en såkaldt
”sikkerhedsmodel”, som bygger på to hovedkilder til revisionsbevis ved kontrol-
len af lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner
(betalinger):
En undersøgelse af, hvordan de overvågnings- og kontrolsystemerne funge-
rer, som EU-institutionerne, medlemsstaterne og tredjelande anvender, når
de skal opkræve og udbetale EU-midler (systemrevision).
Undersøgelser baseret på repræsentative stikprøver af transaktioner vedrø-
rende indtægter og udgifter, som kontrolleres helt ned til den endelige mod-
tager (substansrevision).
For at opnå yderligere sikkerhed for lovligheden og den formelle rigtighed af de
stedfundne betalinger kan Retten supplere hovedkilderne med to andre kilder:
En analyse af de årlige aktivitetsrapporter og erklæringer fra Kommissio-
nens generaldirektører.
En undersøgelse af andre uafhængige revisorers arbejde, herunder særligt
arbejde udført af de overordnede revisionsorganer i medlemsstaterne (i
Danmark Rigsrevisionen).
Behandlingen og vurderingen af fejl
Med DAS-revisionen ønsker Retten at undersøge arten og omfanget af de fejl
EU-betalingerne måtte være behæftet med. Behandlingen af konstaterede fejl ind-
går som et vigtigt element i førnævnte substansrevision.
Retten sondrer mellem ”substansfejl” og ”formelle fejl”. Substansfejl har en direk-
te finansiel effekt, der normalt er umiddelbart målelig. Formelle fejl har ingen ef-
fekt på beløbene, eller det er meget vanskeligt at vurdere denne effekt. En sub-
stansfejl kan typisk være, at der er anmeldt et for stort landareal eller for mange
husdyr, eller at der er anmodet om EU-støtte for udgifter, der ikke er støtteberet-
tigede. En formel fejl kan f.eks. være manglende overholdelse af (betalings)frister
eller mindre mangler ved den foreliggende dokumentation.
I erkendelse af, at heller ikke gennemførelsen af EU-budgettet kan være fuldstæn-
dig fejlfri, tolererer Retten en vis fejlprocent i betalingerne. Den acceptable fejl-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
514668_0004.png
4
procent - eller væsentlighedstærskel - er i DAS-revisionen fastsat til 2 % af de
samlede indtægter og udgifter på et givet budgetområde. Overskrider de konstate-
rede substansfejl denne tærskel, er fejlniveauet for højt til at være acceptabelt. Der
er med andre ord her tale om væsentlige fejl.
Revisionsretten har i øvrigt gennem årene understreget, at konstaterede fejl ikke
kan anvendes som indikator for omfanget af formodet eller konstateret svig (for-
sætlig handling eller undladelse) mod fællesskabsbudgettet, idet svig er en kriminel
adfærd, der først kan kvalificeres som sådan efter en retlig procedure. I de tilfælde,
hvor der foretages fejludbetalinger, er der derfor primært tale om, at den økono-
miske forvaltning og kontrollen hermed ikke fungerer effektivt nok. Konstaterede
fejludbetalinger søges i øvrigt inddrevet ved brug af finansielle korrektioner eller
sanktioner, således at de økonomiske tab for EU’s kasse formindskes mest muligt.
Revisionserklæringen for 2006
Revisionserklæringen for 2006 indeholder følgende hovedbudskaber:
Retten afgiver en
erklæring med forbehold
om regnskabernes rigtighed. EU’s
regnskab for 2006 giver overordnet set et retvisende billede af EU’s finansielle
stilling pr. 31. december 2006 og af de gennemførte transaktioner og penge-
strømme. Dog konstaterer Retten en række fejl i Kommissionens bogføring.
Retten afgiver en
positiv erklæring
om betalingernes lovlighed og formelle rig-
tighed på følgende områder: Indtægterne samt forpligtelser og udbetalinger
vedrørende administrationsudgifterne; den del af foranstaltningerne udadtil,
der forvaltes og kontrolleres direkte af Kommissionen; og førtiltrædelsesstra-
tegien bortset fra Sapard-programmet. Endvidere viser Rettens revision, at
Det Integrerede Forvaltnings- og Kontrolsystem (IFKS) under den fælles
landbrugspolitik begrænser risikoen for uretmæssige betalinger. Disse politik-
områder - der udgør lidt over 40 % af EU-budgettets udgiftsområder - vurde-
res at være uden væsentlig fejlforekomst (d.v.s. i under 2 % af betalingerne).
Retten afgiver en
negativ erklæring
om betalingernes lovlighed og formelle rig-
tighed på følgende områder: Den del af den fælles landbrugspolitik, der ikke er
omfattet af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem; strukturpolitikker-
ne; de interne politikker; en del af foranstaltningerne udadtil; og en del af før-
tiltrædelsesstrategien. Der er på disse politikområder - der udgør lidt under 60
% af EU-budgettets udgiftsområder - fundet væsentlige fejl (d.v.s. i over 2 %
af betalingerne). Retten understreger i den forbindelse, at komplicerede eller
uklare støttekriterier eller komplekse lovkrav kan have stor betydning for den
høje forekomst af fejl.
Retten noterer sig
forbedringer
i kontrolsystemerne i almindelighed, hvilket har
haft en positiv indvirkning på de underliggende transaktioner, især på land-
brugsområdet. Der er endvidere sket forbedringer i Kommissionens struktur
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
514668_0005.png
5
for den interne kontrol med budgettets gennemførelse. Retten konstaterer
imidlertid fortsat svagheder i de årlige aktivitetsrapporter og erklæringer fra
Kommissionens generaldirektører.
Rettens bemærkninger om regnskabernes rigtighed
Det er Rettens opfattelse, at EU’s årsregnskab i alt væsentligt giver et retvisende
billede af EU’s finansielle stilling pr. 31. december 2006. Retten tager dog forbe-
hold, fordi der er beløb, der er ansat for højt: Under diverse kreditorer er beløbet
ca. 201 mio. euro for højt og under forfinansiering er beløbet ca. 656 mio. euro
for højt. Dermed overvurderes EU’s nettoaktiver med ca. 455 mio. euro (svarende
til under 1 % af det samlede beløb).
Retten finder, at Kommissionen har gjort yderligere fremskridt med indførelsen i
2005 af regnskabsføring efter periodiseringsprincippet (omkostningsregnskaber),
men at der stadig udestår nogle svagheder, førend det nye regnskabssystem kan gi-
ve fuldt udbytte.
Rettens bemærkninger om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed
Der vil i den følgende blive redegjort for Rettens centrale bemærkninger om de
transaktioner, der ligger til grund for regnskabet, idet der dog ses bort fra de to
områder af regnskabet, hvor Retten har afgivet en ubetinget positiv revisionser-
klæring for betalingernes lovlighed og formelle rigtighed. Det drejer sig som
nævnt om EU’s egne indtægter samt administrationsudgifterne, hvor Retten kon-
staterer, at fejlene på områderne som helhed lå under Rettens væsentlighedstær-
skel (2 % af betalingerne).
Redegørelsen koncentreres dermed om de fem områder, hvor Retten på hele eller
dele af de enkelte områder har konstateret en væsentlig fejlforekomst (over 2 % af
betalingerne), hvilket har resulteret i en betinget positiv eller negativ revisionser-
klæring.
Den fælles landbrugspolitik
Hvad angår udgifterne til den fælles landbrugspolitik - på 49,8 mia. euro i 2006 -
konstaterer Retten, at den anslåede samlede fejlprocent i betalingerne er reduceret
mærkbart, men dog ligger lige over væsentlighedstærsklen for udgifterne set under
ét. Hovedparten af udgifterne (ca. 70 %) er omfattet af Det Integrerede Forvalt-
nings- og Kontrolsystem (IFKS), hvor fejlraten er under 2 %. Retten finder, at
dette system er effektivt, når det anvendes korrekt, hvilket imidlertid ikke var til-
fældet i Grækenland. Godkendelsessystemerne og kontrollen med den landbrugs-
støtte, der ikke er omfattet af IFKS, og som foretages efter at udbetalingen har
funder sted, giver efter Rettens opfattelse kun begrænset sikkerhed for, at fælles-
skabslovgivningen er overholdt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
Retten bemærker endvidere bl.a., at der i forbindelse med udvikling af landdistrik-
terne var tendens til en høj forekomst af fejl i ordningerne for miljøvenligt land-
brug på grund af de ofte komplicerede støttebetingelser.
Retten anbefaler bl.a., at Kommissionen aflægger flere besøg hos de nationale
godkendelsesorganer og forbedrer sin skrivebordgennemgang af godkendelsesor-
ganernes attester i forbindelse med den finansielle regnskabsafslutning.
Strukturpolitikker
Hvad angår udgifterne til strukturpolitikker - på 32,4 milliarder euro i 2006 - viser
Rettens revision, at overvågnings- og kontrolsystemerne i medlemsstaterne var
generelt ineffektive eller kun moderat effektive, og at Kommissionens tilsyn med
deres funktion kun var moderat effektivt. Godtgørelsen af udgifter til strukturfor-
anstaltninger er derfor behæftet med væsentlige fejl. De hyppigst forekommende
fejl var, at der var anmeldt ikke-støtteberettigede udgifter, at der ikke var afholdt
udbud og at der manglede dokumentation for bl.a. beregningen af personaleom-
kostninger. Baseret på sin substansrevision konstaterer Retten en væsentlig fejlfre-
kvens, der skønnes at svare til mindst 12 % af det samlede beløb, som støttemod-
tagerne har fået udbetalt som godtgørelse.
Retten anbefaler, at de nationale forvaltningsmyndigheder styrker rådgivnings- og
uddannelsesindsatsen for projektledere, administratorer m.fl. for at forbedre fore-
byggelsen af fejl i projektets indledende faser. Endvidere anbefales, at Kommissi-
onen fokuserer sin kontrolindsats på de nationale forvaltningsmyndigheders effek-
tivitet. Endelig anbefaler Retten, at Kommissionen styrker opfølgningen på revisi-
onsresultaterne og udnytter de forenklinger, der er indført i de nye strukturfonds-
forordninger.
Interne politikker
På området interne politikker inklusive forskning, der forvaltes direkte af Kom-
missionen, blev der i 2006 afholdt udgifter på 9,0 milliarder euro. Retten konstate-
rer en væsentlig fejlfrekvens i betalingerne til modtagerne, idet Kommissionens
overvågnings- og kontrolsystemer er utilstrækkelige til at afhjælpe områdets ibo-
ende risici. Kommissionen havde godtgjort udgifter, som modtagerne havde ansat
for højt, hvilket bl.a. skyldes, at støttemodtagerne ofte bruger budgetterede tal i
stedet for faktiske omkostninger. Retten noterer endvidere en forbedring i antallet
af Kommissionens efterfølgende revisioner, som dog ikke er nok til at afhjælpe de
nuværende systemsvagheder.
Retten anbefaler bl.a. Kommissionen at forenkle og klargøre reglerne for godtgø-
relse af udgifter; at vejlede de attesterende revisorer om støtteberettigelse og krav
til regnskabsføring; og at styrke skrivebordskontrollen ved at forbedre fejlover-
vågningen og udvekslingen af kontrolresultater.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
514668_0007.png
7
Foranstaltninger udadtil
For foranstaltningerne udadtil - med udgifter på 5,2 milliarder i 2006 - fungerer
overvågnings- og kontrolsystemerne tilfredsstillende for den del af udgifterne, der
administreres og kontrolleres direkte af Kommissionens delegationer. Det drejer
sig efter det oplyste om ca. 20 % af de samlede betalinger på området foranstalt-
ninger udadtil, som af Retten vurderes at være uden væsentlig fejlforekomst.
Derimod fandt Retten en væsentlig fejlfrekvens i den betydelige del af udgifterne,
der administreres af gennemførelsesorganerne i marken. Blandt de konstaterede
fejl kan nævnes, at udbudsprocedurerne ikke var blevet fulgt, og at der blev an-
modet om støtte til udgifter, der ikke var berettiget hertil.
Retten anbefaler bl.a., at Kommissionen udvider revisionsmandaterne til de eks-
terne projektrevisorer, og at de oplysninger, delegationerne indsender om revisio-
ner, gennemgås grundigere.
Førtiltrædelsesstrategi
Hvad angår udgifterne til førtiltrædelsesstrategien - på 2,3 milliarder euro i 2006 –
viste Rettens revision, at de underliggende transaktioner var lovlige og formelt rig-
tige bortset fra Sapard-programmet - der beløber sig til knapt 10 % af førtiltrædel-
sesmidlerne - hvor der blev konstateret væsentlige fejl.
Retten anbefaler bl.a., at Kommissionen fører nøje tilsyn med, at de nationale
overvågnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt. For Sapard-programmets
vedkommende anbefales, at Kommissionen følger op på kontrolrapporternes kva-
litet og sikrer sig, at der ikke foretages ændringer i de udbetalende organers proce-
durer uden forhåndsgodkendelse.
Rettens bemærkninger om Kommissionens struktur for intern kontrol
Kommissionens ansvar for gennemførelsen af EU-budgettet indebærer, at den
skal sørge for effektiv intern kontrol af indtægter og udgifter enten direkte eller
ved at sikre, at medlemsstaterne og modtagerstaterne (3. lande) lever op til deres
forpligtelser. Retten har derfor gennem flere år lagt særlig vægt på at undersøge
Kommissionens overvågnings- og kontrolsystemer, og herunder analysere de årli-
ge aktivitetsrapporter og erklæringer fra Kommissionens generaldirektører. Her-
ved kan Retten opnå yderligere sikkerhed for lovligheden og den formelle rigtig-
hed af de stedfundne betalinger, jf. også ovenfor om DAS-revisionsmetodens
kilder.
Med hensyn til de årlige aktivitetsrapporter og erklæringer fra Kommissionens ge-
neraldirektører viser Rettens revision, at kvaliteten er blevet forbedret bl.a. vedrø-
rende definitionen af, hvad der skal forstås ved en væsentlig fejl eller svaghed.
Imidlertid giver erklæringerne fra generaldirektørerne på store politikområder
(landbrugs- og strukturpolitikken samt foranstaltninger udadtil) efter Rettens op-
fattelse en for positiv vurdering af budgetgennemførelsen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Retten konstaterer, at oplysningerne om inddrivelser af fejludbetalinger er mangel-
fulde, idet Kommissionen ikke giver fuldstændige og nøjagtige oplysninger om de
foretagne inddrivelser. Det er derfor kun delvist muligt at fordele inddrivelserne
efter, hvem der har inddrevet (Kommissionen eller medlemsstaterne) og hvornår
midlerne er inddrevet (efter regnskabsår). Denne situation gør det vanskeligt at
vurdere den fulde finansielle effekt af de foretagne korrektioner for EU-budgettet
som helhed og dets delområder.
Retten anbefaler bl.a., at Kommissionen sikrer, at vurderingerne i de årlige aktivi-
tetsrapporter og erklæringer fra Kommissionens generaldirektører er konsekvente
og stringente samt at oplysningerne om den finansielle korrektion af fejludbetalin-
ger forbedres.
Rettens omtale af Danmark
Rettens årsberetning indeholder ingen kritiske bemærkninger om Danmark, der
dog er omtalt enkelte steder i årsberetningens tekst, tabeller og bilag. Det gælder
særligt i beretningens kapitel 5 om den fælles landbrugspolitik i forbindelse med
undersøgelsen af, hvordan den nye enkeltbetalingsordning udformes og gennem-
føres i bl.a. Danmark.