PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (1. samling)
2832 - Konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

Notat

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget

Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre marked, industri, forskning)

torsdag den 22. og fredag 23. november 2007

Forskningsdelen

Punkt 10:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om oprettelse af Det Europæiske Institut for Teknologi

(EIT)

KOM(2006) 604 af 18. oktober 2006

- Politisk enighed

s. 3

7. november 2007

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Punkt 11 a): Forslag til Rådets forordning om oprettelse af

"ARTEMIS-fællesforetagendet" til gennemførelse af

det fælles teknologiinitiativ vedrørende indlejrede

computersystemer

KOM(2007) 243 af 15. maj 2007

- Generel tilgang

Bredgade 40

1260 København K

Telefon

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

1991 8440

s. 14

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

Punkt 11 b): Forslag til Rådets forordning om oprettelse af "ENIAC-

fællesforetagendet"

s. 22

KOM(2007) 356 af 22. juni 2007

- Generel tilgang

Punkt 11 c): Forslag til Rådets forordning om oprettelse af fælles-

foretagendet ”Clean Sky"

KOM(2007) 315 af 20. juni 2007

- Generel tilgang

Punkt 11 d): Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et fælles-

foretagende for initiativet om innovative lægemidler

(IMI)

KOM(2007) 241 af 15. maj 2007

- Generel tilgang

Punkt 12:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning

om Fællesskabets deltagelse i et forsknings- og

udviklingsprogram, der har til formål at forbedre

ældres livskvalitet gennem brug af ny informations- og

kommunikationsteknologi (IKT), og som gennemføres

af en række forskellige medlemsstater. "Længst muligt

i eget hjem” (”Ambient Assisted Living"- AAL)

KOM(2007) 329 af 14. juni 2007

- Generel tilgang

Sagsnr.

Dok nr.

Side

07-024654

368104

1/87

s. 29

s. 36

s. 43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 13:

Videnskabens og teknologiens fremtid i Europa

KOM(2007) 161 af 4. april 2007

- Udveksling af synspunkter

- Vedtagelse af Rådskonklusioner

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Udvalg om videnskabelig information i den digitale

tidsalder: adgang, formidling og bevarelse

KOM(2007) 56 af 14. februar 2007

- Udveksling af synspunkter

- Vedtagelse af Rådskonlusioner

Rådsresolution om modernisering af de videregående

uddannelser for Europas konkurrenceevne i en global

vidensøkonomi

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af Rådsresolution

s. 49

Punkt 14:

s. 72

Punkt 15:

Forsknings- og

s. 79

Innovationsstyrelsen

Side

2/87

Punkt 16:

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-

Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Udvalg: Nanovidenskab og nanoteknologi: En europæisk

handlingsplan for 2005-2009. Første rapport om

gennemførelsen 2005-2007

s. 83

KOM(2007) 505 af 6. september 2007

- Vedtagelse af Rådskonklusioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etable-

ring af Det Europæiske Institut for Teknologi (EIT)

KOM(2006) 604 af 18. oktober 2006

- Politisk enighed

Revideret udgave af samlenotat forud for Rådsmødet (konkurrencevene) den 25.

juni 2007. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

Resumé

Den 22. februar 2006 fremlagde Kommissionen en meddelelse med forslag om at

oprette et Europæisk Institut for Teknologi med MIT som forbillede. Den 8. juni

fremlagde Kommissionen endnu en meddelelse, som var en konkretisering af

meddelelsen fra februar. Det Europæiske Råd støttede forslaget på møderne i

marts og juni 2006. Derefter udsendte Kommissionen sit forslag til forordning af

18. oktober om etablering af Det Europæiske Institut for Teknologi (EIT)

KOM(2006) 604. Forslaget blev efterfølgende detailbehandlet under det tyske

formandskab i en ad hoc gruppe nedsat af Rådet.

Efter et længere forhandlingsforløb om et kompromisforslag fra det tyske EU-

formandskab lykkedes det på mødet i Konkurrenceevnerådet den 25. juni 2007 at

nå til en generel tilgang, som har dannet grundlag for forhandlingerne med Eu-

ropa-Parlamentet. Forhandlingerne har vist, at der stort set er enighed om tek-

sten, men spørgsmålet om finansieringen er ikke afklaret. Et kompromis forventes

at foreligge, således at Rådet på novembermødet kan nå frem til politisk enighed

om forordningen.

Baggrund

I februar 2005 fremsatte Kommissionens formand Barroso ideen om etablering af

et europæisk institut for teknologi (EIT) som en del af midtvejsevalueringen af

Lissabon-strategien. EIT skulle ses som et af elementerne i en vidtspændende

strategi for at mobilisere viden og innovation som en nøgle til vækst og beskæfti-

gelse. Det skulle være et konkret udtryk for en EU-forpligtelse til at skabe et mil-

jø, hvor der lægges stor vægt på innovation og ekspertise på højt niveau i EU.

Målsætningen med EIT er at skabe netværk, der er åbne for institutioner fra en

EU-medlemsstat eller andre europæiske lande, som har en aftale med Kommissi-

onen om deltagelse i EIT. Netværkene skal skabe den sammenhæng på europæisk

plan mellem videregående uddannelse, forskning og innovation, som mangler på

nuværende tidspunkt. Instituttet skal ses i sammenhæng med andre aktioner, her-

under det 7. rammeprogram, der forbedrer netværk og synergieffekter mellem de

bedste forsknings- og innovationsmiljøer i Europa. Kommissionen lægger endvi-

dere op til, at Det Europæiske Forskningsråd bør spille en fremtrædende rolle.

Udgangspunktet vil være at etablere netværk, som med tiden skal udvikles til at

blive et EIT baseret på regulære integrerede partnerskaber.

Finansieringen forventes at komme fra EU, EU’s medlemslande, virksomheder

og fonde.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

3/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et kompromisforslag fra det tyske EU-formandskab dannede grundlag for for-

handlingerne i foråret 2007. Det tyske formandskabs kompromisforslag operere-

de med en etablering i to trin, hvor første trin vil bestå i en etablering af EIT med

en begrænset administration. EIT skal oprette op til tre vidensamfund (VIS) in-

den for højt prioriterede områder. Når erfaringerne hermed foreligger, skal der

tages fornyet stilling til videreførelsen af EIT med oprettelsen af flere VIS på ba-

sis af en langsigtet strategi.

På mødet i Konkurrenceevnerådet den 25. juni 2007 vedtog Rådet en generel til-

gang, som har dannet grundlag for forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

Indstillingen indebar blandt andet en budgetramme for EIT på 308,7 mio. euro og

konfirmerede, at EIT starter med at etablere to til tre netværk. Vedvarende energi

og klimaforandringer blev i forordningens præambel nævnt som et prioriteret

emne. Sidstnævnte blev fra dansk side særligt støttet under forhandlingerne.

Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er Traktatens artikel 157 (3) og artikel 251, som tillader Rå-

det at beslutte specifikke skridt med henblik på at iværksætte en bedre udnyttelse

af det industrielle potentiale inden for innovation, forskning og teknologisk ud-

vikling, samt finansforordningens artikel 185.

Nærhedsprincippet

Forslaget vedrører etableringen af en EU-institution, som har til opgave at med-

virke til en overordnet koordinering og prioritering af transnationale aktiviteter

vedrørende uddannelse, forskning og innovation. Denne opgave kan ikke løses

nationalt, og forslaget anses derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Formål og indhold

Formålet med etableringen af et EIT er at fremme en samordnet indsats for at

styrke Europas evne til at udnytte de tre elementer, som et konkurrencedygtigt,

videnbaseret samfund skal bygge på (uddannelse, forskning og innovation) og til

at forbedre den europæiske konkurrenceevne. EIT ses som en del af en integreret

strategi, hvor der fokuseres på uddannelse, forskning og innovation for at nå

Lissabon-målene.

EIT vil også tilstræbe at opbygge en global anerkendelse og stille et attraktivt

miljø til rådighed for de bedste talenter i verden.

EIT’s struktur og ledelse

EIT skal være en institution, som udpeger og støtter europæiske ”Viden- og In-

novationssamfund” (VIS), bestående af integrerede partnerskaber med deltagere

fra universiteter, forskningsorganisationer og erhvervslivet på højeste niveau in-

den for specifikke områder af forskning, uddannelse og innovation. EIT behand-

ler forslag om etablering af VIS, udvælger de bedste og bevilger en delfinansie-

ring inden for de økonomiske rammer.

Det foreslås, at EIT ledes af en bestyrelse for en selvstyrende, fleksibel, effektiv

og operationel organisation med ca. 60 ansatte, som udfører støttefunktioner. Be-

styrelsen fastlægger de vigtigste tematiske områder, der skal arbejdes indenfor,

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

4/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og udvælger, opretter, overvåger og evaluerer VIS, samt træffer beslutning om

EIT's overordnede budget og fordeling af midler til VIS.

Sammensætningen af bestyrelsen bør sikre en ligelig fordeling af medlemmer

med erfaring fra henholdsvis den videnskabelige sektor og erhvervslivet. Med-

lemmerne skal udpeges i personlig egenskab.

Et VIS vil blive et integreret partnerskab, som har påtaget sig at nå en række stra-

tegiske mål, der fastlægges af EIT’s bestyrelse, og som varetager en lang række

opgaver knyttet til forskning, innovation og undervisning af universitetsstuderen-

de.

VIS skal være partnerskaber bestående af fremragende grupper fra universiteter,

erhvervslivet og forskningssektoren, som skal have en dagsorden for uddannelse,

forskning og innovation med en mellemlang til lang tidshorisont (7-15 år) inden

for et bredt, strategisk tværfagligt område. De skal have den kritiske masse, som

er nødvendig for at få betydning på verdensplan og samle den fragmenterede ek-

spertise, der findes i Europa. Efter EIT’s etablering i 2008 forventes de første

VIS etableret i 2010-11.

VIS bør udvælges på grundlag af en proces, som er både top-down og bottom-up.

Efter udvælgelsen skal hvert enkelt VIS fastsætte sin egen operationelle struktur

inden for de overordnede rammer, der er fastsat af bestyrelsen. Omfanget af

VIS’s selvstændighed og ansvar bør fastlægges af bestyrelsen, men de bør dog

have en betydelig grad af selvstændighed og den størst mulige fleksibilitet i deres

interne organisation og forvaltningen af deres økonomiske, menneskelige og fysi-

ske ressourcer.

Det er hensigten, at innovation frem for den traditionelle teknologioverførsel i

slutfasen skal være omdrejningspunktet for arbejdet vedrørende de tre elementer,

som et VIS skal bygge på. For at opnå dette bør erhvervsekspertise integreres i

alle aspekter af forskningen og uddannelsen. Erhvervslivet kan bidrage direkte til

forskning og uddannelse med forskere og ledelsesmetoder. Forskellige undervis-

ningsprogrammer kunne omfatte moduler vedrørende forvaltning inden for inno-

vation og kurser i iværksætterkultur.

Menneskelige ressourcer og ansættelsesforhold

EIT skal beskæftige et meget begrænset antal medarbejdere, anslået maksimalt

60, når organisationen er fuldt udbygget.

Der forventes indtil 2013 oprettet 6 VIS, som hver skal have af størrelsesordenen

1.000 medarbejdere, når de er fuldt etablerede. Fordelingen på medarbejdergrup-

per forventes at blive ca. 10 % akademikere, 30 % forskere og 60 % teknisk-

administrative.

EIT skal kunne tiltrække de bedste menneskelige ressourcer til VIS og placere

dem i effektive grupper.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

5/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskere, undervisere og ansatte, der beskæftiger sig med innovation eller tekno-

logioverførsel, skal kunne udlånes til og ansættes af EIT f.eks. ved direkte ansæt-

telse, udstationering, løs tilknytning eller i midlertidige stillinger.

Akademiske grader og eksamensbeviser

Det forventes, at det i de fleste tilfælde vil være universitetspartnerne, der tildeler

akademiske grader, men nogle medlemsstater kunne ønske at bemyndige andre

VIS-partnere eller VIS denne ret. Medlemsstaterne vil samarbejde om at aner-

kende EIT’s akademiske grader og diplomer og EIT vil søge at understøtte denne

proces. Det vil give en synlig bekræftelse af EIT's status og et incitament for stu-

derende og forskere til at deltage i dets programmer. EIT skal være en tiltræk-

ningskraft for de bedste hjerner i hele verden.

Styrkelse af videndeling og samarbejde

EIT’s bevillinger til VIS betyder, at de deltagende universiteter og forskningscen-

tre kan gennemføre et mere omfattende arbejde hurtigere, end det ellers ville ha-

ve været tilfældet. Det tætte partnerskab inden for et VIS og integrationen af er-

hvervslivet skal muliggøre en mere effektiv deling af viden og anvendelse heraf i

forbindelse med innovation. EIT vil kunne stille supplerende finansielle ressour-

cer til rådighed til opbygningen af infrastrukturkapacitet.

På områder præget af høj risiko og usikkerhed kan virksomheder tilskyndes til at

investere og deltage direkte i en tidligere fase af forskningen, end de ellers ville

gøre, eller til at investere i områder, hvor målene er mere langsigtede og præget

af spekulation. Samtidig vil VIS uddannelsesaktiviteter sætte virksomhederne i

stand til at bidrage til de studerendes uddannelse og gøre deres viden mere rele-

vant for en erhvervskarriere eller etablering af egen virksomhed.

Hvis erhvervslivet får større indflydelse på VIS’s dagsorden, vil det sikre, at

forskningsresultaterne bliver relevante for erhvervslivet, og støtte udviklingen af

nye forretningsmuligheder. Små og mellemstore virksomheder kan opnå fordele i

form af en større humankapital, etablerings- og spin-off-muligheder, klyngeakti-

viteter, lettere adgang til venturekapital samt bedre udnyttelse af intellektuelle

ejendomsrettigheder.

Finansiering

EIT og VIS vil blive finansieret fra en kombination af kilder:



Fra det budget, Kommissionen allokerer til EIT, fra strukturfondene, fra det

7. rammeprogram, fra livslang læring-programmet og fra

konkurrenceevne- og innovationsprogrammet



Medlemsstater, regionale eller lokale myndigheder



Virksomheder, venture kapitalfonde, banker, Den Europæiske Investerings-

bank (EIB)



Indtægter fra salg af intellektuelle rettigheder



Indtægter fra donationer til EIT.

En væsentlig del af investeringerne i forbedring af forskningsfaciliteter til brug

for VIS kunne tilvejebringes gennem direkte bevillinger fra medlemsstaterne, re-

gionale eller lokale myndigheder eller fra lån, herunder fra EIB.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

6/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En stigende del af EIT's indtægter forventes på langt sigt at bestå af indtægter fra

kontrakter vedrørende forsknings- og uddannelsesaktiviteter.

Den samlede finansiering af EIT og VIS for perioden 2007-13 anslås til 2.367,1

mio. euro, hvoraf 308,7 mio. euro foreslås taget fra uallokerede midler i den

inter-institutionelle aftale om EU's budget for 2007-2013.

Hvis erfaringerne viser, at det ikke kan lade sig gøre at tilvejebringe den nødven-

dige finansiering, vil der i tide blive fremsat forslag om de nødvendige tilpasnin-

ger.

Globale perspektiver

En af EIT's målsætninger er at tiltrække studerende og forskere fra hele verden.

Kun ved at opnå et godt omdømme på verdensplan vil det være i stand til at til-

trække studerende og forskere fra hele Europa og fra lande uden for EU. Det vil

både være en målestok for succes og give EU en mulighed for at udnytte ikke-

EU-borgeres kvalifikationer – en fremgangsmåde, der ligner den i USA. EIT bør

dog være opmærksom på nødvendigheden af at undgå at udløse hjerneflugt fra

mindre udviklede lande og i stedet fremme forskning og innovation i tredjelande

gennem passende forbindelser.

Sammenhæng med andre EU-aktiviteter

EIT skal kunne indgå som en del af en samordnet indsats for at styrke mulighe-

derne for på forsknings-, uddannelses- og innovationsområderne at bidrage til op-

fyldelse af Lissabon-målene. I modsætning til andre EU-initiativer planlægges

EIT som et permanent organ, altså en aktør på vidensområdet og ikke en støtte-

mekanisme. Det vil integrere de tre elementer, som VIS skal bygge på, og aktivt

skabe sammenhæng mellem disse tre elementer for at opnå synergieffekter mel-

lem dem. Der lægges navnlig op til at støtte strategisk forskning, som er rettet

mod problemløsning og uddannelse af studerende inden for områder af særlig

stor betydning for erhvervslivet.

Bestyrelsen forventes at etablere en struktureret dialog med Det Europæiske

Forskningsråd. Der kunne etableres en tilsvarende dialog med de ansvarlige for

andre EU-initiativer som f.eks. de europæiske teknologiplatforme, de fælles tek-

nologiinitiativer og ekspertisenettene med henblik på at sætte bestyrelsen i stand

til at formulere sin egen politik og gøre den sammenhængende og præget af sy-

nergieffekter. På det operationelle plan bør partnerskaberne i alle faser (fra udar-

bejdelsen af deres ansøgning om at blive VIS og fastlæggelsen af deres målsæt-

ninger til gennemførelsen efter udvælgelsen) opfordres til at udvikle samarbejde

vedrørende eksisterende projekter og udnytte resultaterne og bedste praksis fra

disse.

***

Et kompromisforslag fra det tyske EU-formandskab dannede grundlag for for-

handlingerne i foråret 2007. Det tyske formandskabs kompromisforslag operere-

de med en etablering i to trin, hvor første trin vil bestå i en etablering af EIT med

en begrænset administration. EIT skal oprette op til tre vidensamfund (VIS) in-

den for højt prioriterede områder. Når erfaringerne hermed foreligger, skal der

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

7/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tages fornyet stilling til videreførelsen af EIT med oprettelsen af flere VIS på ba-

sis af en langsigtet strategi.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har i en betænkning af 23. juli 2007 udtalt sig om det fore-

liggende forslag.

Parlamentet har fremlagt en lang række ændringsforslag, men vurderes i realite-

ten at være meget tæt på Rådets generelle tilgang.

I Parlamentsbetænkningen foreslås blandt andet, at instituttet benævnes ”Euro-

pean Institute of Innovation and Technology”. Det understreges, at EIT igangsæt-

tes i en pilotfase med etablering af VIS inden for områder, der kan hjælpe EU

med at håndtere nutidige og fremtidige udfordringer, såsom klimaforandringer,

bæredygtig mobilitet, energieffektivitet og den næste generation af informations-

og kommunikationsteknologier.

Parlamentet fastslår endvidere, at midler afsat til andre af Fællesskabets initiati-

ver inden for uddannelse, forskning og innovation ikke bør bruges til at finansiere

EIT. Endelig foreslår Parlamentet i betænkningen, at EIT udarbejder syvårige

handlingsplaner, der godkendes af både Rådet og Parlamentet.

Parlamentet kunne derimod ikke godkende, at EIT selv udsteder diplomer og

grader for de uddannelser, der gennemføres i EIT-regi. I stedet foreslås, at EIT

supplerende anerkender de kvalifikationer, som dokumenteres af de højere ud-

dannelsesinstitutioner, som deltager i et VIS.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet

Oprettelsen af EIT vil indebære nye udgifter for EU’s budget på 308,7 mio. euro

i 2007-2013 (løbende priser), hvoraf Danmarks finansieringsandel udgør ca. 2 %,

svarende til ca. 50 mio. kr. Hertil kommer midler, der kan bevilges fra allerede

vedtagne EU-programmer.

Da forslaget lægger op til, at medlemslandene eventuelt kan bidrage med nationa-

le midler, vil forslaget kunne medføre nationale statsfinansielle konsekvenser.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre størrelsen af en eventuel

udgift.

Høring

Kommissionens forslag har været udsendt til høring hos medlemmerne af EF-

Specialudvalget for forskning i flere omgange senest med frist den 1. november

2007. Der er samlet modtaget høringssvar fra følgende:

Akademikernes Centralorganisation (AC)

AC er positiv over for idéen om etablering af EIT, men finder, at der ikke fore-

ligger et tilstrækkelig præcist beslutningsgrundlag.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

8/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Særlig finder AC det - i tråd med regeringens holdning i øvrigt - nødvendigt at

tage forbehold for en stillingtagen til finansieringen af instituttet, idet AC fortsat

finder det afgørende, at oprettelsen af EIT sker med et nyt finansieringsgrundlag,

således at finansieringen af instituttets aktiviteter ikke medfører reduktioner i

medlemsstaternes eller EU's forskningsprogrammer. I den præsenterede forord-

ning foreligger der ikke en finansieringsplan eller en overbevisende analyse af fi-

nansieringsmulighederne, som sandsynliggør, at dette vil være muligt.

AC finder det positivt, at der med forslaget lægges op til en model for organise-

ring af instituttets aktiviteter, hvor selve EIT-enheden er forholdsvis lille, mens

de fleste opgaver varetages af tværfaglige forskningsnetværk (de såkaldte VIS-

partnerskaber) med adgang til at fastsætte egen organisering og beslutningsstruk-

tur. Beskrivelsen af den centrale organisering og beslutningsstruktur forekommer

dog fortsat meget overfladisk, og AC savner en præcisering af ledelseskapacitet

og ledelseskompetencer, så det bliver tydeligere, hvordan der kan skabes fælles

engagement og identitet i en netværksstruktur byggende på adskilte partnerska-

ber.

AC finder også, at der fortsat mangler en afklaring af, hvilke fagområder der vil

kunne indgå i de tværfaglige forskningsnetværk. Der må en relativt bred definiti-

on af teknologi til, hvis instituttet skal kunne favne de fagområder, der er nød-

vendige for at skabe innovationer i et vidensamfund. Det vil være meget uhen-

sigtsmæssigt, hvis EIT foretager en snæver satsning på teknologisk forskning og

uddannelse i traditionel forstand - både set i markeds- og samfundsperspektiv.

Der må således også satses på at udvikle synergien mellem teknik, samfundsvi-

denskab og humaniora.

C3 ledelse og økonomi

Med netværksetablering og -udvikling som model for en væsentlig del af den

fremtidige verdensøkonomi, vil det være naturligt i europæisk regi at understøtte

de stadigt mere intensive fælles initiativer med en spændvidde fra eksempelvis

Airbus projektet og automobilindustriens udviklingsfællesskaber til små lokale

innovationsmiljøer med tilknytningsmuligheder til en enhed som European Insti-

tute of Technology (EIT). Udvikling af tilsvarende tilknytningsmuligheder til ek-

sempelvis CERN vil også være relevante. Europæisk placering i den fremtidige

verdensøkonomi vil stille forstærkede og nye paradigmekrav i tillæg til de tradi-

tionelle samarbejder mellem teknologi og erhvervsøkonomi. EIT aktivitetsporte-

føljen bør således tilføres transdisciplinære og multikulturelle elementer, samti-

dig med at der også fokuseres på service-sektoren.

Der opfordres til at skabe et momentum mellem videnskaberne TEK-SAMF-

HUM, med humaniora som intensiveret indsatsfelt i tillæg til de traditionelle sy-

nergier mellem teknologi og erhvervsøkonomi.

Beskrivelsen af EIT's struktur og ledelse opbygget omkring viden- og innovati-

onssamfund (VIS) indeholder risici for utilstrækkelig ledelseskapacitet. Der fore-

slås etableret en konstruktion med forstærkede ledelsesforhold til sikring af ud-

vikling og vedligehold af hensigtsmæssig engagement og identitet.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

9/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Håndteringen af menneskelige ressourcer og ansættelsesforhold indeholder væ-

sentlige elementer for modernisering og reform af karriere- og funktionsforhold

for forskere, undervisere og medarbejdere generelt. EIT har på disse felter mulig-

hed for fra starten at udvikle fremadrettede incentive elementer, hvor der specielt

kan fokuseres på de professionelle funktionsforhold som nøgleområder.

Handelshøjskole/Business School-sektoren indeholder naturlige platforme for

udvikling af tværkulturelle og transdisciplinære kompetencefelter. Det anbefales

derfor, at denne sektor repræsenteres i EIT's ledelsesstruktur, politisk såvel som

operationelt, og dermed deltager i udviklingen af stærkest mulige ledelses-

processer og strukturer.

Dansk Industri (DI) er ikke enig i indstillingen, idet DI finder, at vi fra dansk side

bør anbefale, at fokus rettes mod energi og ikke alene mod vedvarende energi.

Sidstnævnte vil således udelukke fokus på f.eks. energieffektivisering. DI under-

streger vigtigheden af, at bestyrelsen for EIT udpeges snarest muligt, da den bør

have betydelig indflydelse på formuleringen af fagligt fokus i de enkelte videns-

og informationssamfund. DI finder det påkrævet, at der snarest muligt skabes

større klarhed over, hvordan finansieringen af EIT skal sikres. Dette skal også ses

i lyset af, at der synes at være betydelig usikkerhed om, hvorvidt der vil blive al-

lokeret midler til EIT fra det 7. rammeprogram.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL)

KVL tilslutter sig den foreslåede positive danske holdning til forslaget om etable-

ring af et EIT, men understreger alvoren i, at finansieringen ikke er på plads.

Hvis målsætningen for EIT om at skabe et forskningsinitiativ med global gen-

nemslagskraft skal opnås, forudsætter det, at der skal kunne skabes et troværdigt

grundlag for overordentligt ambitiøse og dermed risikable forskningssatsninger.

Samspillet mellem forskningsprocessens forskellige aktører, fra grundforskning

til produkt, skabes i en dynamisk proces, hvor der både skal være en høj grad af

sikkerhed for et gensidigt udbytte og en høj grad af handlefrihed inden for fælles

satsning. Skabes der for store afhængigheder, f.eks. i forhold til at skulle skaffe

ekstern finansiering undervejs, mindskes aktørernes interesse for at gå ind i alt

for store og måske usikre satsninger - det gælder både de centrale forskere og de

virksomheder, der ønskes inddraget. Ikke mindst ønsket om at tiltrække verdens

førende forskere er helt afhængig af, at EIT kan tilbyde bedre økonomiske ram-

mer, end det der ellers tilbydes.

EIT's målsætning kan ikke nås på selv mellemlangt sigt, for det tager rigtig lang

tid at opbygge en anerkendt og slagkraftig forskningsinstitution. Glipper det i

første omgang, fordi der ikke kan skabes tilstrækkelig fremdrift og resultater, li-

der EU et betydeligt prestigetab, som desværre vil kunne få afsmittende effekt på

hele det europæiske forskningsmiljø.

KVL finder det afgørende for realiseringen af EIT, at spørgsmålet om finansie-

ringen afklares, og at midlerne hertil ikke tages fra andre initiativer.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

10/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KVL foreslår, at EIT placeres i Danmark for at kunne bidrage til et løft af dansk

forskning og branding af Danmark som et af verdens førende vidensamfund.

HTS Handel, Transport og Service

HTS finder det positivt, at EU fortsætter arbejdet med at samordne indsatsen for

en styrkelse af Europas kompetencer inden for uddannelse, forskning og innova-

tion med sigte på et mere konkurrencedygtigt og videnbaseret samfund.

En styrket forskningsindsats på EU-niveau er af stor betydning for arbejdet med

at styrke medlemslandenes globale konkurrenceevne i forhold til økonomier og

samfund i stærk udvikling i f.eks Asien og USA.

Instituttets tætte relationer til erhvervslivet vil være afgørende for, at områderne

uddannelse, forskning og innovation kan fungere som en katalysator for virk-

somhedernes øgede beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne.

Forsknings- og

HTS finder, at der - henset til den samlede service- og transportsektors betydning

på EU-niveau og i de enkelte medlemslande - bør satses målrettet på udvikling af

særskilte partnerskaber inden for blandt andet service, handel, transport og logi-

stik.

HTS støtter indstillingen, herunder at arbejde for, at vedvarende energi som et

højt politisk område bliver et emne for et af de første vidensamfund.

HTS har noteret sig, at Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) i sit hø-

ringssvar har foreslået, at EIT placeres i Danmark med henblik på at kunne bi-

drage til et løft af dansk forskning og branding af Danmark som et af verdens fø-

rende vidensamfund. HTS er enig i dette forslag og anmoder om, at man fra

dansk side arbejder for opbakning til at få EIT placeret i Danmark.

Landsorganisationen i Danmark (LO)

LO ser positivt på, at der etableres et europæisk forum, der kan koordinere og fi-

nansiere et samarbejde mellem eksisterende videncentre. Det er dog vigtigt, at det

sker i forbindelse med en ny, øremærket bevilling, som ikke medfører reduktion i

eksisterende forskningsmidler.

Der er flere steder en række uafklarede spørgsmål, og LO kan støtte indstillingen

om at arbejde videre med at få konkretiseret dem.

Det foreslås, at instituttet skal ledes af en (lille) bestyrelse fra forsknings- og er-

hvervslivet, der er udpeget i deres personlige egenskab. LO skal opfordre til, at

der kommer både danskere og repræsentanter fra lønmodtagere med i bestyrelsen.

LO finder – i overensstemmelse med tidligere indsendte kommentarer – at der er

behov for en præcisering af beslutningsgrundlaget for og finansieringen af EIT.

LO efterlyser et nærmere budget for og præcisering af, hvor meget f.eks. struk-

turfondene skal bidrage til EIT. Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser det vil få

for strukturfondsindsatsen på andre områder, f.eks. i forhold til opkvalificering af

arbejdsstyrken. Desuden er det vigtigt, at EIT ikke blot fokusere på teknologisk

Innovationsstyrelsen

Side

11/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskning mv., men også inddrager andre discipliner inden for humaniora og

samfundsvidenskab.

LO ser også gerne, at man i etablering af integrerede partnerskaber inddrager vi-

den fra væsentlige samfundsorganisationer såsom lønmodtagerorganisationer, der

blandt andet har stor indsigt i uddannelse og medarbejderdreven innovation. Ge-

nerelt er det vigtigt, at EIT også favner den mere praktiske og brugerdrevne in-

novation, herunder fokuserer på ikke-akademiske medarbejderes bidrag til inno-

vation – også medarbejderdreven innovation. En stor del af udfordringen for Eu-

ropa bliver at gøre de i vid udstrækning brugerdrevne virksomheder mere forsk-

ningsbaserede.

Rektorkollegiet

Rektorkollegiet har en skeptisk holdning til forslaget om etablering af EIT, men

deler Kommissionens bekymring for Europas evne til at omsætte sin fremragende

forskning til konkurrencedygtig innovation. Det findes dog ikke godtgjort, at det

foreslåede store og centraliserede projekt kan organiseres og finansieres på en

måde, der vil være hensigtsmæssig i forhold til de mekanismer, der nationalt og

regionalt skaber grobund for en velforankret og robust innovation og foran-

dringskultur.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på den grundlæggende idé om at forstærke netværksdan-

nelsen mellem de førende europæiske universiteter, forskningsinstitutioner og er-

hvervsvirksomheder med henblik på at styrke sammenhængen mellem uddannel-

se, forskning og innovation. Regeringen har i forhandlingerne lagt vægt på, at det

politisk højt prioriterede område vedvarende energi bliver emne for et af de første

vidensamfund, og noterer med stor tilfredshed, at dette emne også er indeholdt i

Rådets generelle tilgang.

Regeringen tilsluttede sig den generelle tilgang opnået på Rådets møde den 25.

juni 2007 og støtter politisk enighed herom.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der blev i Rådet den 25. juni 2007 opnået tilslutning til et kompromis om EIT

baseret på det tyske kompromisforslag. Det er på mødet i september mellem Rå-

det og Parlamentet konstateret, at der mellem parterne stort set er enighed om

teksten i forslaget. Der er dog fortsat et udestående problem vedrørende den sam-

lede finansiering af EIT. Finansieringen drøftes i øjeblikket, og det sker i sam-

menhæng med finansieringen af Galileo (globalt satellitnavigationssystem).

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsop-

læg den 22. juni 2007.

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 16. maj 2007

forud for Konkurrenceevnerådets møde den 22. maj 2007.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

12/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag til forordning af 18. oktober 2006 om etablering af Det

Europæiske Institut for Teknologi (EIT) KOM(2006) 604 blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg i forbindelse med samråd i udvalget den 1. december 2006.

Om meddelelsen af 8. juni 2006 KOM(2006) 276 har Folketingets Europaudvalg

modtaget grundnotat af 28. august 2006 samt revideret grundnotat af 25. oktober

2006.

Meddelelsen af 22. februar 2006 KOM(2006) 77 blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg med henblik på forhandlingsoplæg den 3. marts 2006 forud for Konkur-

renceevnerådets møde den 13. marts 2006. Udvalget har modtaget supplerende

samlenotat af 24. februar 2006.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

13/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 11 a): Forslag til Rådets forordning om oprettelse af "ARTEMIS-

fællesforetagendet" til gennemførelse af det fælles teknologi-

initiativ vedrørende indlejrede computersystemer

KOM(2007) 243 af 15. maj 2007

- Generel tilgang

Revideret udgave af samlenotat forud for Rådsmødet (konkurrencevene) den 28.

september 2007. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

Resumé

Det 7. rammeprogram for Forskning, Teknologisk udvikling og Demonstration

udmærker sig ved en markant satsning på strategiske initiativer, hvor industri og

forskning går sammen om at udforme den fælles europæiske strategi inden for en

række forskningsområder.

Et nyt initiativ er EU's fælles teknologiinitiativer (JTI). Kommissionen har frem-

lagt forslag om etableringen af det fælles teknologiinitiativ ARTEMIS for indlej-

rede computersystemer medio maj 2007. Kommissionen præsenterede forslaget

på Rådsmødet (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007.

Indlejrede computersystemer betyder, at man indbygger regnekraft (intelligens)

andre steder end i den traditionelle computer, for eksempel i mobiltelefoner, vvs-

udstyr eller biler.

Fællesskabets finansielle bidrag til fællesforetagendet ARTEMIS for den tiårige

periode frem til 2017 forventes at være på op til 420 mio. euro. Fællesskabsmid-

lerne tages fra temaet "Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)" i sær-

programmet "Samarbejde" under 7. rammeprogram.

Efter Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28. september 2007 har formandskabet

fremlagt reviderede forslag.

Det forventes, at Rådet når frem til en generel tilgang om sagen på Rådets møde

den 22.-23. november 2007.

Baggrund

EU's fælles teknologiinitiativer (JTI) er et nyt instrument i EU's politik for at

fremme forskning og teknologisk udvikling.

De fælles teknologiinitiativer kendetegner en ny måde at give europæisk industri

indflydelse på indholdet af udbuddene i EU's forskningsprogrammer med henblik

på offentlig-private partnerskaber. JTI’erne er karakteriserede ved, at især indu-

strien, og i et vist omfang forskningsmiljøerne, er mere direkte involverede i ud-

formningen og udmøntningen af programmerne end i de traditionelle rammepro-

gramaktiviteter.

Hensigten er, at de styrende organer (fællesforetagendet), som vil være drevet af

industrikonsortiet bag den konkrete JTI, selv skal stå for forvaltningen af strate-

gisk forskningsdagsorden og tilhørende bevilling. De primære opgaver er i første

omgang derfor at fastlægge et arbejdsprogram for det pågældende forskningsom-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

14/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

råde, udarbejde opslag til at udmønte arbejdsprogrammet og forskningsstrategien

samt at evaluere og udvælge projekter til støtte.

En del af indsatsen i 7. rammeprograms særprogrammer vil blive udmøntet igen-

nem JTI’er.

Gennem de fælles teknologiinitiativer mobiliseres en kombination af private og

offentlige, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finan-

siering kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige meka-

nismer.

Initiativerne udspringer hovedsagelig af arbejdet i EU's europæiske teknologi-

platforme og kan betragtes som en overbygning på de få teknologiplatforme, der

er nået til et stadium, hvor betydelige offentlige og private investeringer er nød-

vendige for at føre platformens strategiske forskningsdagsorden ud i livet.

Forsknings- og

Kommissionen har tidligere meddelt, at man planlægger at foreslå JTI’ere inden

for seks områder. Foreløbig har Kommissionen fremlagt forslag om ARTEMIS,

Clean Sky, ENIAC, IMI og senest FCH (fælles teknologiinitiativ om brændsels-

celler og brint).

Indlejrede computersystemer betyder, at man indbygger regnekraft (intelligens)

andre steder end i den traditionelle computer, for eksempel i mobiltelefoner, vvs-

udstyr eller biler.

Fællesskabets finansielle bidrag til fællesforetagendet ARTEMIS for den tiårige

periode frem til 2017 forventes at være på op til 420 mio. euro. Fællesskabsmid-

lerne tages fra temaet "Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)" under

særprogrammet "Samarbejde".

Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er Traktatens artikel 171. Forslaget vedtages i henhold til

Traktatens artikel 172, hvorefter Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg kan vedtage forslag om de i artikel 171 omhand-

lede bestemmelser.

Nærhedsprincippet

Forslaget vil give mulighed for, at hidtil fragmenterede indsatser for såvel euro-

pæiske, nationale statslige og private midler kan samles i en fælles europæisk

indsats om indlejrede computersystemer. En fællesskabsforanstaltning kan skabe

en retlig ramme for et sådant samarbejde. Muligheden for samordning af nationa-

le og europæiske indsatser øger handlerummet for opnåelse af overordnede mål

for den samlede europæiske forskning og industri inden for området. Herigennem

styrkes de europæiske virksomheders konkurrencekraft. Forslaget vurderes her-

med at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

På verdensplan vurderes værdien af markedet for indlejrede systemer i 2004 at

være på 279 mia. kr. og hastigt stigende. Det skønnes, at omkring 90 % af alle

computersystemer i dag er indlejrede systemer.

Innovationsstyrelsen

Side

15/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indlejret software må forventes at få en stadigt stigende betydning for dansk er-

hvervslivs konkurrenceevne i takt med, at den indlejrede software i højere grad

får betydning for produkternes ydeevne. Udvikling af indlejret software vil såle-

des være væsentlig for konkurrenceevnen inden for mange sektorer, eksempelvis

sundhed, landbrug, logistik, møbler, byggeri m.m., herunder anvendelser inden

for den offentlige sektor.

JTI’en skal samle fragmenterede indsatser inden for forskning og udviklingsar-

bejde (FoU) i indlejrede systemer. Det forventes, at JTI’en kan fokusere indsat-

serne i en retning inden for den forskningsdagsorden, som industrien har udar-

bejdet i den europæiske teknologiplatform for indlejrede systemer. Herved sikres

en målrettet udviklingsproces i forhold til den europæiske industris behov. Gen-

nem JTI’en skal skabes incitamenter for, at erhvervsliv og medlemslande øger

deres FoU indsats inden for indlejrede systemer.

Forsknings- og

Når software og softwaresystemer indgår som en integreret del af et produkt, ta-

ler man om indlejrede systemer. Når virksomheder konkurrerer på kvalitet og

funktionalitet af et givet produkt, vil indlejret software ofte være et væsentligt

element i denne konkurrence. Det vurderes, at værdien af den indlejrede software

inden udgangen af indeværende årti vil udgøre en væsentlig procentdel af den

samlede værdi af centrale varegrupper, eksempelvis 37 % af værdien i telekom-

munikationsprodukter og 33 % af værdien af medikoteknik. Indlejret software

udgør således et meget stort og voksende globalt marked.

Oprettelse

ARTEMIS-fællesforetagendet foreslås oprettet for en periode, som udløber den

31. december 2017. Rådet vil kunne forlænge denne periode. Fællesforetagendets

sekretariat foreslås placeret i Bruxelles, Belgien.

Mål

Etableringen af fællesforetagendet ARTEMIS sigter mod at:



fastlægge og gennemføre en forskningsdagsorden for udviklingen af vigtige

teknologiområder vedrørende indlejrede computersystemer på tværs af forskel-

lige anvendelsesområder med henblik på at styrke europæisk konkurrenceevne

og bæredygtighed og skabe plads til helt nye markeder og samfundsnyttige an-

vendelsesformål.



støtte gennemførelse af F&U-aktiviteterne, især ved at give økonomisk støtte

til deltagere i projekter, der er udvalgt på grundlag af indkaldelser af konkurre-

rende forslag.



fremme et offentligt-privat partnerskab, der tilsigter at mobilisere og samle en

indsats fra Fællesskabets side og fra national og privat side, at øge de samlede

F&U-investeringer vedrørende indlejrede computersystemer og at skabe sam-

arbejde mellem den offentlige og den private sektor.



sikre, at forskning og teknologisk udvikling vedrørende indlejrede computersy-

stemer er effektiv og holdbar.



opnå synergi og koordinering med hensyn til den europæiske F&U-indsats

vedrørende indlejrede computersystemer, herunder gradvis integrering i AR-

TEMIS-fællesforetagendet af de aktiviteter på området, der for øjeblikket gen-

nemføres via mellemstatslige F&U-ordninger (EUREKA).

Innovationsstyrelsen

Side

16/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemmer og organisering

De stiftende medlemmer er Det Europæiske Fællesskab repræsenteret ved Kom-

missionen, en række medlemsstater og sammenslutningen ARTEMISIA (The

ARTEMIS Industrial Association, som er en fælles europæisk organisation for

virksomheder beskæftiget med indlejrede systemer og en fælles teknologiplat-

form). Fællesforetagendet skal imidlertid efter sin oprettelse være et uafhængigt

organ med selvstændig bemanding og gennemsigtig og åben beslutningsprocedu-

re. Magtbalancen skal afspejle finansieringen, hvor industrien står for minimum

50 %, forventeligt primært i form af ikke-finansielle bidrag.

Fællesforetagendet tænkes organiseret med en bestyrelse, repræsentantskabet for

de offentlige myndigheder, erhvervs- og forskningsudvalget samt en administre-

rende direktør. Bestyrelsen foreslås sammensat af medlemmerne af ARTEMIS-

fællesforetagendet og formanden for Erhvervs- og forskningsudvalget.

Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder består af ARTEMIS-

fællesforetagendets offentlige myndigheder. Erhvervs- og forskningsudvalgets

medlemmer (max. 25) bliver udpeget af ARTEMISIA. Udvalgets opgave er at

udarbejde de flerårige strategiske planer og det årlige arbejdsprogram for AR-

TEMIS samt at udarbejde forslag til den teknologiske og forskningsmæssige stra-

tegi.

Finansiering

ARTEMIS’ ressourcer består af medlemmernes bidrag til driftsomkostningerne,

Kommissionens bidrag til finansiering af forsknings- og udviklingsaktiviteter

samt enhver form for indtægt, fællesforetagendet kan opnå.

ARTEMIS’ forsknings- og udviklingsaktiviteter for perioden indtil den 31. decem-

ber 2017 dækkes af følgende bidrag:



et finansielt bidrag fra Fællesskabet på højst 410 mio. euro til projektfinansie-

ring



ARTEMIS-medlemsstaters finansielle bidrag, der har form af årlige tilsagnser-

klæringer, og som udbetales direkte til forsknings- og udviklingsorganisatio-

ner, der deltager i forsknings- og udviklingsprojekterne



bidrag i naturalier fra forsknings- og udviklingsorganisationer som deres andel

af de udgifter, der er nødvendige for at gennemføre projekterne.

Fællesskabets maksimale bidrag til ARTEMIS-fællesforetagendet udgør 420 mio.

euro, som afholdes over den budgetbevilling, der er tildelt temaet "Informations-

og kommunikationsteknologi" under særprogrammet "Samarbejde" i det 7. ram-

meprogram for Forsknings, Teknologisk udvikling og Demonstration.

Driftsomkostningerne i forbindelse med ARTEMIS skal dækkes af medlemmer-

ne.

ARTEMIS’ finansielle bidrag til projektdeltagerne omfatter en procentdel (højst

16,7 %) af de samlede udgifter til gennemførelse af projektet, som de myndighe-

der, der yder finansiering og udsteder tilskudsaftalen, fastlægger.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

17/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støtteberettigede

Det er hensigten, at ARTEMIS-fællesforetagendet skal støtte forskningsaktivite-

ter på grundlag af indkaldelser af konkurrerende forslag, uafhængig evaluering

og indgåelse af aftaler om tilskud og projektaftaler. Forudsætningen for, at et pro-

jektforslag kan komme i betragtning, er, at konsortiet består af mindst tre uaf-

hængige medlemmer fra mindst tre ARTEMIS-medlemslande.

Fællesforetagendet skal udelukkende tage beslutninger vedrørende fordeling af

midler. Procedurer for evaluering, regulering, kontraktindgåelse mv. skal baseres

på erfaringer fra eksisterende programmer.

Rapport og evaluering

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en årlig rapport vedrøren-

de de fremskridt, som ARTEMIS har opnået.

I henhold til vedtægterne skal der gennemføres uafhængige evalueringer. Der på-

tænkes to foreløbige evalueringer inden udgangen af henholdsvis 2010 og 2015 og

en efterfølgende evaluering senest i marts 2018.

Overensstemmelse med andre EU-politikker og mål

Den foreslåede forordning er i overensstemmelse med Fællesskabets forsknings-

politikker. Den er også i overensstemmelse med den fornyede Lissabon-strategi

og målsætningen om at investere 3 % af EU’s BNP i forskning og udvikling i

2010, hvoraf to tredjedele skal komme fra den private sektor, jf. Det Europæiske

Råds beslutning i Barcelona 2002.

***

Det portugisiske formandskab har efter Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.

september 2007 og udtalelse fra Rådets juridiske tjeneste fremlagt tre forslag til

en kompromistekst.

Fra formandskabets første kompromisforslag kan – ud over sproglige præciserin-

ger – fremhæves følgende:



En forenkling af forordningen og de tilhørende statutter gennem en klarere

opdeling af de to tekster.

Fællesforetagendet oprettes som et fællesskabsorgan, som Fællesskabets

”Protocol on Privileges and Immunities” og ”Staff Regulation” dermed vil

gælde for.

Fællesforetagendet oprettes ikke som international organisation og vil der-

med være omfattet af direktiver om offentlige indkøb/udbud.

Statutterne for ARTEMIS-fællesforetagendet er en integreret del af forord-

ningen.

Præcisering af, at den del af Fællesskabets bidrag, der bruges til at finansiere

projekter, uddeles efter åbne og konkurrenceprægede indkaldelser.

Præcisering af, at reglerne vedrørende beskyttelse og udbredelse af forsk-

ningsresultater, som er anført i statutterne, er baseret på den forordning, som

regulerer deltagelse i 7. rammeprogram.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

18/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Tilføjelse af en medlemsstatsgruppe (National States Representative Group)

med repræsentanter fra EU’s medlemsstater og lande associeret med ramme-

programmet. Medlemsstatsgruppen er tiltænkt en rådgivende rolle i forhold

til fællesforetagendet, og det er hensigten, at gruppen i forbindelse hermed vil

få adgang til information og blive hørt vedrørende en række centrale forhold,

herunder sammenhæng med rammeprogrammet, opslag og resultater af pro-

jektindkaldelser mv.

Tilføjelse af et revisionsudvalg, der skal udnævnes for en fireårig periode af

bestyrelsen.

Formandskabet fremlagde efterfølgende et andet kompromisforslag, hvorfra føl-

gende kan fremhæves:



Medlemsstatsgruppen (National State Representative Group) er taget ud af

teksten igen.

Revisionsudvalget er taget ud af teksten igen, og revisionspgaven er nu lagt

ind under bestyrelsens ansvarsområde.

Tilføjelse om, at repræsentanter fra medlemsstater eller lande associeret med

rammeprogrammet må deltage i repræsentantskabet for de offentlige myn-

digheder som observatører.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

19/87

Fra formandskabets tredje kompromisforslag kan – udover mindre præciseringer

– særligt fremhæves, at Finland, Grækenland, Ungarn, Italien, Holland, Sloveni-

en og Sverige er indføjet som stiftende medlemmer af ARTEMIS-

fællesforetagendet fra medlemsstatsside.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet. Det bemær-

kes, at Parlamentet af hensyn til en snarlig vedtagelse har fremskudt behandlin-

gen af de fælles teknologinitiativer. Det forventes, at Parlamentets udtalelse vil

foreligge i december 2007.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Gennem fælles teknologiinitiativer mobiliseres en kombination af private og of-

fentlige, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finansie-

ring kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige mekanis-

mer.

Kommissionen lægger op til en fællesskabsfinansiering på 420 mio. euro i perio-

den 2007 – 2017. Danmark finansierer ca. 2 % af EU’s budget svarende til ca. 63

mio. kr.

Det fælles teknologiinitiativ foreslås oprettet i en 10-årig periode med udløb 31.

december 2017. Kommissionen foreslår, at bidraget fra Fællesskabet alene bliver

afholdt inden for 7. rammeprograms (2007-2013) budget og dækker hele perio-

den frem til den 31. december 2017, inklusiv perioden 2013-2017.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det må derudover forventes, at lande, der ønsker at medvirke aktivt i ARTEMIS,

også skal skyde nationale midler ind fra offentlig side, ligesom private virksom-

heder forventes selv at finansiere en del af udgifterne i de konkrete projekter,

som igangsættes under ARTEMIS. Beslutter Danmark at deltage aktivt i initiati-

vet, kan det selvsagt få statsfinansielle konsekvenser. Det er ikke på nuværende

tidspunkt muligt at opgøre størrelsen af en eventuel udgift.

Høring

Sagen har været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning senest med hø-

ringsfrist den 1. november 2007. Der er ikke fremkommet bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslaget om at forøge Europas industrielle forskningsaktivite-

ter og hilser velkommen, at Kommissionen har fremlagt forslag om oprettelse af

fællesforetagendet ARTEMIS.

Regeringen kan tilslutte sig det senest reviderede kompromisforslag.

Side

20/87

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Danmark lægger vægt på og vil arbejde for at sikre åbenhed og gennemsigtighed

i ARTEMIS-fællesforetagendets virke samt reel konkurrence i de udbudte pro-

jekter. Regeringen lægger endvidere vægt på at sikre koordinering med andre ak-

tiviteter inden for rammeprogrammet, samt at de fælles teknologiinitiativer er åb-

ne for nye deltagere undervejs.

Muligheder for og hensigtsmæssigheden i, at nationale danske forsknings- og in-

novationsmidler anvendes i forbindelse med ARTEMIS, skal overvejes.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fælles teknologiinitiativer blev drøftet på Rådsmødet (konkurrenceevne) den

28. september 2007. Der kunne på Rådsmødet konstateres bred tilslutning til ho-

vedlinierne i forslagene. Konkret var der tilslutning til:



at fællesforetagenderne skal være fællesskabsorganer.



at det er vigtigt, at de strukturer, der etableres, bliver omkostningseffektive og

med en tidshorisont på 10 år.



at fællesforetagenderne ikke skal være internationale organisationer.



at der skal være mulighed for, at medlemslandene kan øge deres bidrag til og

tilslutte sig fællesforetagenderne undervejs i programmet.

En række lande har givet tilsagn om at yde finansielle bidrag til ARTEMIS. Dan-

mark har indtil videre ikke givet et sådant tilsagn.

Kommissionen har i forbindelse med drøftelserne i Forskningsgruppen forsikret,

at der – udover de Fællesskabsmidler, som afsættes til ARTEMIS – stadig vil væ-

re midler til området i 7. rammeprograms årlige arbejdsprogrammer. Desuden kan

forskere fra lande, der ikke deltager i ARTEMIS, søge programmet, men ville

sandsynligvis kun få fællesskabsmidler, altså maksimalt 16,7 % af projektomkost-

ningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En række lande har understreget, at reglerne for intellektuel ejendomsret (IPR) må

harmoniseres for alle JTI’erne. Kommissionen har svaret, at reglerne udvikles

sammen med industrien, og at der er stor forskel fra område til område. Det ligger

fast, at de nationale kontrakter skal indeholde IPR-regler, som er i overensstem-

melse med IPR-bestemmelserne i 7. rammeprogram.

Der er endvidere foreslået præciseringer af statutternes artikler vedrørende besty-

relsen for ARTEMIS-fællesforetagendet og repræsentantskabet for de offentlige

myndigheder. Hensigten med de foreslåede præciseringer er at styrke de ARTE-

MIS-medlemslande, der i en given periode eller fase af initiativet ikke bidrager

med nationale midler, og kan ses som en form for kompromisforslag i forhold til

et tidligere fremlagt og mere radikalt forslag om ændring af afstemningsreglerne.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg på møde den

16. maj 2007 forud for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 22. maj 2007. Folke-

tingets Europaudvalg har modtaget supplerende samlenotat af 14. maj 2007.

Endvidere blev sagen forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg på

møde den 21. september 2007 forud for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.

september 2007.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

21/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 11 b): Forslag til Rådets forordning om oprettelse af "ENIAC-

fællesforetagendet"

KOM(2007) 356 af 22. juni 2007

- Generel tilgang

Revideret udgave af samlenotat forud for Rådsmødet (konkurrencevene) den 28.

september 2007. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

Resumé

Det 7. rammeprogram for Forskning, Teknologisk udvikling og Demonstration

udmærker sig ved en markant satsning på strategiske initiativer, hvor industri og

forskning går sammen om at udforme den fælles europæiske strategi inden for en

række forskningsområder.

Et nyt initiativ er EU's fælles teknologiinitiativer (JTI). Kommissionen har frem-

lagt forslag om etableringen af det fælles teknologiinitiativ ENIAC som et offent-

ligt-privat partnerskab, der tilsigter at mobilisere og samle en indsats fra Fælles-

skabets side og fra national og privat side, at øge de samlede F&U-investeringer

vedrørende nanoelektronik og at skabe samarbejde mellem den offentlige og den

private sektor.

ENIAC skal blandt andet udvikle vigtige kompetencer for nanoelektronik inden

for forskellige anvendelsesområder. Formålet er at udvikle stadig mindre elek-

troniske chips med nye og øget antal af anvendelsesmuligheder.

Fællesskabets finansielle bidrag til fællesforetagendet ENIAC for den tiårige pe-

riode frem til og med 2017 forventes at være på op til 450 mio. euro. Fælles-

skabsmidlerne tages fra temaet "Informations- og kommunikationsteknologi

(IKT)" i særprogrammet "Samarbejde" under 7. rammeprogram.

Efter Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28. september 2007 har formandskabet

fremlagt reviderede forslag.

Det forventes, at Rådet når frem til en generel tilgang om sagen på Rådets møde

den 22.-23. november 2007.

Baggrund

EU's fælles teknologiinitiativer (JTI) er et nyt instrument i EU's politik for at

fremme forskning og teknologisk udvikling.

De fælles teknologiinitiativer kendetegner en ny måde at give europæisk industri

indflydelse på indholdet af udbuddene i EU's forskningsprogrammer med henblik

på offentlig-private partnerskaber. JTI’erne er karakteriserede ved, at især indu-

strien, og i et vist omfang forskningsmiljøerne, er mere direkte involverede i ud-

formningen og udmøntningen af programmerne end i de traditionelle rammepro-

gramaktiviteter.

Hensigten er, at de styrende organer (fællesforetagendet), som vil være drevet af

industrikonsortiet bag den konkrete JTI, selv skal stå for forvaltningen af strate-

gisk forskningsdagsorden og tilhørende bevilling. De primære opgaver er i første

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

22/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omgang derfor at fastlægge et arbejdsprogram for det pågældende forskningsom-

råde, udarbejde opslag til at udmønte arbejdsprogrammet og forskningsstrategien,

samt at evaluere og udvælge projekter til støtte.

En del af indsatsen i 7. rammeprograms særprogrammer vil blive udmøntet igen-

nem JTI’er.

Gennem de fælles teknologiinitiativer mobiliseres en kombination af private og

offentlige, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finan-

siering kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige meka-

nismer.

Initiativerne udspringer hovedsagelig af arbejdet i EU's europæiske teknologi-

platforme og kan betragtes som en overbygning på de få teknologiplatforme, der

er nået til et stadium, hvor betydelige offentlige og private investeringer er nød-

vendige for at føre platformens strategiske forskningsdagsorden ud i livet.

Forsknings- og

Kommissionen har tidligere meddelt, at man planlægger at foreslå JTI’ere inden

for seks områder. Foreløbig har Kommissionen fremlagt forslag om ARTEMIS,

Clean Sky, ENIAC, IMI og senest FCH.

ENIAC skal blandt andet udvikle vigtige kompetencer for nanoelektronik inden

for forskellige anvendelsesområder. Formålet er at udvikle stadig mindre elektro-

niske chips med nye og øgede anvendelsesmuligheder.

Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er Traktatens artikel 171. Forslaget vedtages i henhold til

Traktatens artikel 172, hvorefter Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg kan vedtage forslag om de i artikel 171 omhand-

lede bestemmelser.

Nærhedsprincippet

Forslaget vil give mulighed for, at hidtil fragmenterede indsatser for såvel euro-

pæiske, nationale statslige og private midler kan samles i en fælles europæisk

indsats om nanoelektronik. En fællesskabsforanstaltning kan skabe en retlig

ramme for et sådant samarbejde. Muligheden for samordning af nationale og eu-

ropæiske indsatser øger handlerummet for opnåelse af overordnede mål for den

samlede europæiske forskning og industri inden for området. Herigennem styrkes

de europæiske virksomheders konkurrencekraft. Forslaget vurderes hermed at

være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Forretningskæden for nanoelektronik (dvs. producenterne, men også en lang

række tilknyttede industrier såsom leverandører af udstyr og materiel, designere

osv.) har en markedsstørrelse, der i øjeblikket repræsenterer næsten 1 % af hele

verdens BNP med en stærk årlig gennemsnitlig vækstrate (ca. 15 %). Dog tegner

de virksomheder, nanoteknologien påvirker, sig for en samlet vægt, der er flere

gange højere (anslået til ca. 5 000 mia. euro). Europa har kapacitet til at blive fø-

rende i verden, men trues af Asien og USA, hvis der ikke investeres betydeligt i at

øge produktionen for at udvikle fremtidige generationer af integrerede kredsløb.

Innovationsstyrelsen

Side

23/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oprettelse

ENIAC-fællesforetagendet foreslås oprettet for en periode, som udløber den 31.

december 2017. Rådet vil kunne forlænge denne periode. Fællesforetagendets se-

kretariat foreslås placeret i Bruxelles, Belgien.

Mål

Fællesforetagendet ENIAC har følgende mål:



At fastlægge og gennemføre en forskningsdagsorden for udviklingen af vig-

tige kompetenceområder vedrørende nanoelektronik på tværs af forskellige

anvendelsesområder med henblik på at styrke europæisk konkurrenceevne og

bæredygtighed og skabe plads til helt nye markeder og samfundsnyttige an-

vendelsesformål. Det drejer sig blandt andet om at udvikle stadig mindre

elektroniske chips med nye og øgede anvendelsesmuligheder.



At støtte aktiviteter til gennemførelse af forskningsdagsordenen (herefter

”F&U-aktiviteter”), især gennem økonomisk støtte til deltagere i projekter,

der er udvalgt på grundlag af indkaldelser af konkurrerende forslag.



At fremme et offentligt-privat partnerskab, der tilsigter at mobilisere og sam-

le en indsats fra Fællesskabets side og fra national og privat side, at øge de

samlede F&U-investeringer vedrørende nanoelektronik og at skabe samar-

bejde mellem den offentlige og den private sektor.



At sikre, at det fælles teknologiinitiativ vedrørende nanoelektronik er effek-

tivt og holdbart.



At opnå synergi og koordinering med hensyn til den europæiske F&U-indsats

vedrørende nanoelektronik, herunder gradvis integrering i ENIAC-

fællesforetagendet af de relaterede aktiviteter på dette områder, der for øje-

blikket gennemføres via mellemstatslige F&U-ordninger (Eureka).

Medlemmer og organisering

De stiftende medlemmer er Det Europæiske Fællesskab repræsenteret ved Kom-

missionen, en række medlemsstater og sammenslutningen AENEAS.

ENIAC-fællesforetagendet tænkes organiseret med en bestyrelse, et repræsentant-

skab for de offentlige myndigheder, et erhvervs- og forskningsudvalg og en admi-

nistrerende direktør.

Forudsat, at de tilslutter sig målene i forslaget, kan følgende blive medlemmer af

ENIAC-fællesforetagendet:



andre medlemsstater og lande, der er associeret med det 7. rammeprogram



lande uden for EU, der ikke er kandidatlande eller associerede lande (herefter

tredjelande”), og som har F&U-politik eller programmer vedrørende nano-

elektronik



juridiske personer, der kan yde et betydeligt finansielt bidrag til at nå

ENIAC-fællesforetagendets mål.

Finansiering



Fællesskabets finansielle bidrag til fællesforetagendet ENIAC udgør maksi-

malt 450 mio. euro, som afholdes af den budgetbevilling, der er tildelt temaet

”Informations- og Kommunikationsteknologi” i særprogrammet ”Samarbej-

de” under 7. rammeprogram.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

24/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



De offentlige midler til projekter, der er udvalgt på grundlag af indkaldelser

af konkurrerende forslag offentliggjort af ENIAC-fællesforetagendet, omfat-

ter de nationale finansielle bidrag fra ENIAC-medlemsstaterne og/eller det

finansielle bidrag fra ENIAC-fællesforetagendet.

ENIAC-fællesforetagendets finansielle bidrag til budgettet for hver indkal-

delse udgør som udgangspunkt 55 % af det samlede beløb, som ENIAC-

medlemsstaterne har givet tilsagn om.

Indkaldelse, evaluering og udvælgelse af forslag sker i henhold til en række

nærmere beskrevne bestemmelser.

Projektfinansiering sker i henhold til en række nærmere beskrevne bestem-

melser.

Fællesskabets bidrag til ENIAC anvendes til finansiering af projekter på grundlag

af indkaldelser af konkurrerende forslag. Deltagere med hjemsted i ENIAC-

medlemsstater og i andre EU-medlemsstater eller associerede lande kan deltage i

indkaldelser af forslag, som ENIAC iværksætter. Deltagelse fra ikke-ENIAC-lande

forudsætter, at de pågældende lande indgår administrative ordninger med ENIAC

om at gøre det muligt for deres virksomheder og F&U-organisationer at deltage.

ENIAC’s finansielle bidrag til projektdeltagerne omfatter en procentdel (højst 16,7

%) af de samlede udgifter til gennemførelse af projektet, som de myndigheder, der

yder finansiering og udsteder tilskudsaftalen, fastlægger.

ENIAC’s forsknings- og udviklingsaktiviteter for perioden indtil den 31. december

2017 dækkes af følgende bidrag:



et finansielt bidrag fra Fællesskabet på højst 440 mio. euro til projektfinansie-

ring



ENIAC-medlemsstaters finansielle bidrag, der har form af årlige tilsagnserklæ-

ringer, og som udbetales direkte til forsknings- og udviklingsorganisationer,

der deltager i forsknings- og udviklingsprojekterne



bidrag i naturalier fra forsknings- og udviklingsorganisationer som deres andel

af de udgifter, der er nødvendige for at gennemføre projekterne.

Driftsomkostningerne i forbindelse med ENAIC skal dækkes af medlemmerne.

Rapport og evaluering

Kommissionen forelægger Rådet og Europa-Parlamentet en årlig rapport over de

fremskridt, som ENIAC-fællesforetagendet har opnået.

Godkendelsen af ENIAC-fællesforetagendets budget gives af Europa-Parlamentet

efter henstilling fra Rådet i overensstemmelse med en procedure i henhold til de

finansielle bestemmelser for ENIAC.

I henhold til vedtægterne skal der gennemføres uafhængige evalueringer. Der på-

tænkes to foreløbige evalueringer inden udgangen af henholdsvis 2010 og 2015 og

en efterfølgende evaluering senest i marts 2018.

Intellektuel ejendom (IPR)

Fællesforetagendet ENIAC vedtager regler for formidling og anvendelse af

forskningsresultater, hvormed det om nødvendigt sikres, at intellektuel ejendom,

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

25/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der frembringes i forbindelse med forskningsaktiviteter inden for rammerne af

denne forordning, beskyttes, og at forskningsresultater anvendes og formidles.

***

Det portugisiske formandskab har efter Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.

september 2007 og udtalelse fra Rådets juridiske tjeneste fremlagt to forslag til

en kompromistekst.

Fra formandskabets første kompromisforslag kan – udover sproglige præciserin-

ger – særligt fremhæves følgende:



En forenkling af forordningen og de tilhørende statutter gennem en klarere

opdeling af de to tekster.

Fællesforetagendet oprettes som et fællesskabsorgan, som Fællesskabets

”Protocol on Privileges and Immunities” og ”Staff Regulation” dermed vil

gælde for.

Fællesforetagendet oprettes ikke som international organisation og vil der-

med være omfattet af direktiver om offentlige indkøb/udbud.

Statutterne for ENIAC-fællesforetagendet er en integreret del af forordnin-

gen.

Præcisering af, at den del af Fællesskabets bidrag, der bruges til at finansiere

projekter, uddeles efter åbne og konkurrenceprægede indkaldelser.

Præcisering af, at reglerne vedrørende beskyttelse, udbredelse og brug af

forskningsresultater, som er anført i statutterne, er baseret på den forordning,

som regulerer deltagelse i 7. rammeprogram.

Tilføjelse om, at repræsentanter fra medlemsstater eller lande associeret med

rammeprogrammet må deltage i repræsentantskabet for de offentlige myn-

digheder som observatører.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

26/87

Fra formandskabets andet kompromisforslag kan – udover mindre præciseringer

– særligt fremhæves, at Grækenland, Italien, Holland og Portugal er indføjet som

stiftende medlemmer af ENIAC-fællesforetagendet fra medlemsstatsside.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet. Det bemær-

kes, at Parlamentet af hensyn til en snarlig vedtagelse har fremskudt behandlin-

gen af de fælles teknologinitiativer. Det forventes, at Parlamentets udtalelse vil

foreligge i december 2007.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Gennem fælles teknologiinitiativer mobiliseres en kombination af private og of-

fentlige, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finansie-

ring kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige mekanis-

mer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen lægger op til en fællesskabsfinansiering på 450 mio. euro i perio-

den 2007 – 2013. Danmark finansierer ca. 2 % af EU’s budget svarende til ca. 9

mio. euro = ca. 67,5 mio. kr.

Det fælles teknologiinitiativ foreslås oprettet i en 10-årig periode med udløb 31.

december 2017. Kommissionen foreslår, at bidraget fra Fællesskabet alene bliver

afholdt inden for 7. rammeprograms (2007-2013) budget og dækker hele perio-

den frem til den 31. december 2017, inklusiv perioden 2013-2017.

Det må derudover forventes, at lande der ønsker at medvirke aktivt i ENIAC også

skal skyde nationale midler ind fra offentlig side, ligesom private virksomheder

forventes selv at finansiere en del af udgifterne i de konkrete projekter, som

igangsættes under ENIAC. Beslutter Danmark at deltage aktivt i initiativet, kan

det selvsagt få statsfinansielle konsekvenser. Det er ikke på nuværende tidspunkt

muligt at opgøre størrelsen af en eventuel udgift.

Forsknings- og

Høring

Sagen har senest været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning med frist 1.

november 2007. Der fremkom ingen bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslaget om at forøge Europas industrielle forskningsaktivite-

ter og hilser velkommen, at Kommissionen har fremlagt forslag om oprettelse af

fællesforetagendet ENIAC.

Regeringen kan tilslutte sig det senest reviderede kompromisforslag.

Danmark lægger vægt på og vil arbejde for at sikre åbenhed og gennemsigtighed

i ENIAC-fællesforetagendets virke samt reel konkurrence i de udbudte projekter.

Regeringen lægger endvidere vægt på at sikre koordinering med andre aktiviteter

inden for rammeprogrammet, samt at de fælles teknologiinitiativer er åbne for

nye deltagere undervejs.

Muligheder for og hensigtsmæssigheden i, at nationale danske forsknings- og in-

novationsmidler anvendes i forbindelse med ENIAC, skal overvejes.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fælles teknologiinitiativer blev drøftet på Rådsmødet (konkurrenceevne) den

28. september 2007. Der kunne på Rådsmødet konstateres bred tilslutning til ho-

vedlinierne i forslagene. Konkret var der tilslutning til:



at fællesforetagenderne skal være fællesskabsorganer.



at det er vigtigt, at de strukturer, der etableres, bliver omkostningseffektive

og med en tidshorisont på 10 år.



at fællesforetagenderne ikke skal være internationale organisationer.



at der skal være mulighed for, at medlemslandene kan øge deres bidrag til og

tilslutte sig fællesforetagenderne undervejs i programmet.

En række lande har givet tilsagn om at yde finansielle bidrag til ENIAC. Dan-

mark har indtil videre ikke givet et sådant tilsagn.

Innovationsstyrelsen

Side

27/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har været behandlet i flere omgange under de indledende forhandlinger,

men dog uden omfattende drøftelser grundet ENIAC-tekstens lighed med AR-

TEMIS-teksten. En række medlemslande har derfor henvist til, at deres bemærk-

ninger til ARTEMIS også gælder for ENIAC. Der henvises derfor til beskrivelsen

af generelle forventninger til andre landes holdninger under punktet om ARTE-

MIS. Endvidere har medlemslandene opfordret Kommissionen til at harmonisere

ENIAC- og ARTEMIS-teksterne helt.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg på møde den

21. september 2007 forud for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28. september

2007.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

28/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 11 c): Forslag til Rådets forordning om oprettelse af fællesforetagen-

det "Clean Sky"

KOM(2007) 315 af 20. juni 2007

- Generel tilgang

Revideret udgave af samlenotat forud for Rådsmødet (konkurrencevene) den 28.

september 2007. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

Resumé

Det 7. rammeprogram for Forskning, Teknologisk udvikling og Demonstration

udmærker sig ved en markant satsning på strategiske initiativer, hvor industri og

forskning går sammen om at udforme den fælles europæiske strategi inden for en

række forskningsområder.

Et nyt initiativ er EU's fælles teknologiinitiativer (JTI). Kommissionen har frem-

lagt forslag om etableringen af det fælles teknologiinitiativ Clean Sky som et of-

fentligt-privat partnerskab, der kan fremme stærke forbindelser mellem forskelli-

ge organisationer og bygge videre på EU’s forsknings- og udviklingskapacitet

inden for luftfartsteknik og lufttransport.

Clean Sky sigter mod at skabe et innovativt lufttransportsystem med det mål at

nedbringe lufttransportens miljøpåvirkninger gennem reduktion af støj og gase-

missioner samt forbedring af luftfartøjers brændstoføkonomi.

Fællesskabets finansielle bidrag til fællesforetagendet Clean Sky udgør maksi-

malt 800 mio. euro, som afholdes af den budgetbevilling, der er tildelt temaet

”Transport” i særprogrammet ”Samarbejde” under 7. rammeprogram. Af de

800 mio. euro fordeles højst 600 mio. euro til fællesforetagendets medlemmer og

mindst 200 mio. euro fordeles via indkaldelser af konkurrerende opslag.

Efter Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28. september 2007 har formandskabet

fremlagt reviderede forslag. Der er fra dansk side under forhandlingerne arbej-

det for at sikre størst mulig åbenhed og gennemsigtighed i JTI’ens virke.

Det forventes, at Rådet når frem til en generel tilgang om sagen på Rådets møde

den 22.-23. november 2007.

Baggrund

EU's fælles teknologiinitiativer (JTI) er et nyt instrument i EU's politik for at

fremme forskning og teknologisk udvikling.

De fælles teknologiinitiativer kendetegner en ny måde at give europæisk industri

indflydelse på indholdet af udbuddene i EU's forskningsprogrammer med henblik

på offentlig-private partnerskaber. JTI’erne er karakteriserede ved, at især indu-

strien, og i et vist omfang forskningsmiljøerne, er mere direkte involverede i ud-

formningen og udmøntningen af programmerne end i de traditionelle rammepro-

gramaktiviteter.

Hensigten er, at de styrende organer (fællesforetagendet), som vil være drevet af

industrikonsortiet bag den konkrete JTI, selv skal stå for forvaltningen af strate-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

29/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gisk forskningsdagsorden og tilhørende bevilling. De primære opgaver er i første

omgang derfor at fastlægge arbejdsprogram for det pågældende forskningsområ-

de, udarbejde opslag til at udmønte arbejdsprogrammet og forskningsstrategien,

samt at evaluere og udvælge projekter til støtte.

En del af indsatsen i 7. rammeprograms særprogrammer vil blive udmøntet igen-

nem JTI’er.

Gennem de fælles teknologiinitiativer mobiliseres en kombination af private og

offentlige, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finan-

siering kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige meka-

nismer.

Initiativerne udspringer hovedsagelig af arbejdet i EU's europæiske teknologi-

platforme og kan betragtes som en overbygning på de få teknologiplatforme, der

er nået til et stadium, hvor betydelige offentlige og private investeringer er nød-

vendige for at føre platformens strategiske forskningsdagsorden ud i livet.

Kommissionen har tidligere meddelt, at man planlægger at foreslå JTI’ere inden

for seks områder. Foreløbig har Kommissionen fremlagt forslag om ARTEMIS,

Clean Sky, ENIAC, IMI og senest FCH.

EU har gjort luftfartsteknik til et af sine prioriterede forsknings- og udviklings-

områder med den ambition at minimere luftfartøjers miljøpåvirkning og forbedre

den lokale luftkvalitet og støjforholdene omkring lufthavne samt sundhed og

livskvalitet.

Luftfartteknisk forskning og udvikling vil bidrage til gennemførelsen af EU’s

strategiske mål i henhold til den nye Lissabon-strategi. Det foreslåede initiativ er

en del af en bred og ambitiøs fællesskabsstrategi, der sigter mod at takle innova-

tionsefterslæbet, og som blandt andet omfatter forslaget om etablering af et Eu-

ropæisk Teknologisk Institut (EIT).

Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er Traktatens artikel 171. Forslaget vedtages i henhold til

Traktatens artikel 172, hvorefter Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg kan vedtage forslag om de i artikel 171 omhand-

lede bestemmelser.

Nærhedsprincippet

Forslaget vil give mulighed for, at hidtil fragmenterede indsatser for såvel euro-

pæiske, nationale statslige og private midler kan samles i en fælles europæisk

indsats om luftfartsteknik og lufttransport. En fællesskabsforanstaltning kan ska-

be en retlig ramme for et sådant samarbejde. Muligheden for samordning af nati-

onale og europæiske indsatser øger handlerummet for opnåelse af overordnede

mål for den samlede europæiske forskning og industri inden for området. Heri-

gennem styrkes de europæiske virksomheders konkurrencekraft. Forslaget vurde-

res hermed at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

30/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Oprettelse

Clean Sky fællesforetagendet foreslås oprettet for en periode, som udløber den

31. december 2017. Rådet vil kunne forlænge denne periode. Fællesforetagendets

sekretariat foreslås placeret i Bruxelles, Belgien.

Mål

Fællesforetagendet Clean Sky har følgende mål:



at bidrage til gennemførelsen af det 7. rammeprogram og tema 7, Transport

(herunder luftfart), i særprogrammet "Samarbejde".



at skabe et innovativt lufttransportsystem baseret på integration af avancerede

teknologier og fuldskala testfly med det mål at nedbringe lufttransportens mil-

jøpåvirkninger gennem reduktion af støj og gasemissioner samt forbedring af

luftfartøjers brændstoføkonomi.



at fremskynde produktion af ny viden, innovation og omsætning af forskning

til strategiske teknologier, der fører til en styrkelse af industriens konkurrence-

evne.



at fokusere indsatsen i de integrerede teknologidemonstratorer på centrale pro-

jektleverancer, der kan bidrage til at opfylde EU's mål for miljø og konkurren-

ceevne.



at gennemføre de fornødne forsknings- og udviklingsaktiviteter, om nødven-

digt ved at tildele tilskud efter indkaldelser af forslag.

Medlemmer og organisering



De stiftende medlemmer er Det Europæiske Fællesskab, repræsenteret ved

Kommissionen, 12 ITD-ledere (ITD = Integrerede TeknologiDemonstratorer)

og et antal associerede medlemmer (pt. 74).



Enhver offentlig eller privat enhed, der er etableret i en medlemsstat eller i et

land, der er associeret det 7. rammeprogram, kan under visse forudsætninger

søge om at blive medlem af Clean Sky.



Fællesforetagendet Clean Sky har følgende organer: bestyrelsen, direktøren,

styringsudvalgene for de integrerede teknologidemonstratorer og det generel-

le forum (rådgivende organ for Clean Sky) samt et revisionsudvalg.



Fællesforetagendet opretter om nødvendigt et rådgivende udvalg, som udpe-

ges af Kommissionen.

Vedtægterne for Clean Sky udgør en integreret del af forordningen og vedtages,

når forordningen vedtages.

Finansiering



Clean Skys ressourcer udgøres af bidrag fra medlemmerne og disses delta-

gende tilknyttede virksomheder.



De løbende omkostninger for Clean Sky skal deles ligeligt mellem på den ene

side Det Europæiske Fællesskab, der bidrager med 50 % af de samlede om-

kostninger, og på den anden side de øvrige medlemmer, der bidrager med de

resterende 50 %.



Fællesskabets finansielle bidrag til fællesforetagendet Clean Sky for den ti-

årige periode frem til 2017 forventes at være på op til 800 mio. euro, hvoraf

højest 600 mio. euro tildeles fællesforetagendets medlemmer og mindst 200

mio. euro fordeles via indkaldelser af konkurrerende opslag. Fællesskabsmid-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

31/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



lerne afholdes af den budgetbevilling, der er tildelt temaet ”Transport” i sær-

programmet ”Samarbejde” i 7. rammeprogram.

Medlemmerne af fællesforetagendet (undtaget Det Europæiske Fællesskab der

bidrager jf. ovennævnte) og deres tilknyttede virksomheder forpligter sig til

776 mio. euro i ikke-finansielle bidrag og 24 mio. euro kontant til løbende om-

kostninger. Ved fællesforetagendets start forpligter ITD-lederne sig til ca. 75 %

eller 600 mio. euro af de ikke-finansielle bidrag, mens de associerede med-

lemmer bidrager med de resterende 25 % eller 200 mio. euro.

De nærmere bestemmelser for Fællesskabets finansielle bidrag fastlægges i

en generel aftale og årlige finansielle gennemførelsesaftaler, som indgås mel-

lem Kommissionen på Fællesskabets vegne og fællesforetagendet Clean Sky.

ITD-ledere og associerede medlemmer skal tilsammen bidrage med ressour-

cer, der mindst svarer til Fællesskabets bidrag med undtagelse af de midler,

der bevilges gennem indkaldelser af forslag for at gennemføre Clean Skys

forskningsaktiviteter.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Støtteberettigede

Hvor det er relevant, skal Fællesskabets bidrag til Clean Sky til finansiering af

forskningsaktiviteter omfatte finansiering af forslag, der udvælges via indkaldel-

ser af konkurrerende forslag. Enhver offentlig eller privat enhed, der er etableret i

en medlemsstat eller i et land, som er associeret med det 7. rammeprogram, er

støtteberettiget til en sådan finansiering. JTI-medlemmer, som er inddraget i fast-

læggelsen af arbejde, der er omfattet af en indkaldelse af forslag eller indkaldelse

af bud, kan dog ikke deltage i udførelsen af dette arbejde.

Rapport og evaluering

Kommissionen forelægger Rådet og Europa-Parlamentet en årlig rapport vedrø-

rende de fremskridt, som fællesforetagendet Clean Sky har opnået.

Senest tre år efter fællesforetagendets start og under alle omstændigheder senest

den 31. december 2010 gennemfører Kommissionen en evaluering på grundlag af

et kommissorium, der aftales med bestyrelsen. Formålet er blandt andet at fastslå,

om varigheden af Clean Sky bør forlænges ud over den fastsatte periode, og om

der skal foretages passende ændringer i forordningen og vedtægterne.

Endvidere er det planlagt, at et eksternt konsulentfirma skal foretage en midtvejs-

evaluering for at vurdere projektets resultater og foreslå korrektioner. Ved udgan-

gen af 2017 gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af Clean Sky med

bistand fra uafhængige eksperter. Resultaterne forelægges Europa-Parlamentet og

Rådet.

Intellektuel ejendom (IPR)

Fællesforetagendet Clean Skys politik for intellektuel ejendom indarbejdes i de

tilskudsaftaler, som fællesforetagendet Clean Sky indgår. Fællesforetagendet

Clean Sky vedtager regler for formidling af forskningsresultater, hvormed det om

nødvendigt sikres, at intellektuel ejendom, der frembringes i forbindelse med

forskningsaktiviteter inden for rammerne af denne forordning, beskyttes, og at

forskningsresultater anvendes og formidles.

Side

32/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støtte fra værtsstaten

Der indgås en værtsstatsaftale mellem Clean Sky og Belgien om kontorlokaler,

privilegier og immuniteter og anden støtte fra Belgien til Clean Sky.

Ikrafttrædelse

Forordningen træder i kraft på 3. dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske

Unions Tidende.

***

Det portugisiske formandskab har efter Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.

september 2007 og udtalelse fra Rådets juridiske tjeneste fremlagt to forslag til

en kompromistekst.

Fra Formandskabets første kompromisforslag kan, ud over sproglige præciserin-

ger, fremhæves følgende:



En forenkling af forordningen og de tilhørende statutter gennem en klarere

opdeling af de to tekster.



Fællesforetagendet er ikke en international organisation og etableres som et

fællesskabsorgan.



En medlemsstatsgruppe (National States Representative Group) med repræ-

sentation af alle EU's medlemsstater og associerede lande er tilføjet. Med-

lemsstatsgruppen består af en repræsentant fra alle medlemslande og får en

rådgivende rolle i forhold til Fællesforetagendet. Gruppen får adgang til in-

formation og høring vedrørende en række centrale forhold, sammenhæng med

rammeprogrammet, opslag og resultater af projektindkaldelser mv. Gruppen

skal endvidere skabe mulighed for koordinering med nationale programmer.



Formandskabets tekst præciserer, at principperne i 7. rammeprogram skal ud-

gøre grundlaget for specielt Fællesforetagendets intellektuelle ejendomsret-

tigheder (IPR) og udbredelse af foretagendets resultater.



Som konsekvens af udtalelsen fra Rådets juridiske tjeneste henvises ikke

længere til direktiverne for offentlige indkøb/udbud, og der er sket en æn-

dring i statutternes artikler vedrørende bestyrelse og direktør.

Formandskabet fremlagde efterfølgende et andet kompromisforslag, hvoraf føl-

gende kan fremhæves:



Revisionsudvalget er taget ud af teksten og opgaven lagt ind under bestyrel-

sens ansvarsområde.



Koordination med andre programmer, særligt andre dele af rammeprogram-

met, nævnes eksplicit.



Fællesforetagendets medlemmer skal selv udføre den udbudte forskning, så-

fremt der ikke modtages tilstrækkeligt kvalificerede ansøgninger via opslag

af de planlagte forskningsprojekter.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet. Det kan be-

mærkes, at Parlamentet af hensyn til en snarlig vedtagelse har fremskudt behand-

lingen af de fælles teknologinitiativer. Det forventes, at Parlamentets udtalelse vil

foreligge i december 2007.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

33/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Gennem fælles teknologiinitiativer mobiliseres en kombination af private og of-

fentlige, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finansie-

ring kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige mekanis-

mer.

Kommissionen lægger op til en fællesskabsfinansiering på 800 mio. euro i perio-

den 2007 – 2013. Danmark finansierer ca. 2 % af EU’s budget svarende til ca. 16

mio. euro = ca. 120 mio. kr.

Det fælles teknologiinitiativ foreslås oprettet i en 10-årig periode med udløb 31.

december 2017. Kommissionen foreslår, at bidraget fra Fællesskabet alene bliver

afholdt inden for 7. rammeprograms (2007-2013) budget og dækker hele perio-

den frem til den 31. december 2017, inklusiv perioden 2013-2017.

Høring

Sagen har været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning senest med frist 1.

november 2007. Der fremkom ingen bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslaget om at forøge Europas industrielle forskningsaktivite-

ter og hilser velkommen, at Kommissionen har fremlagt forslag om oprettelse af

fællesforetagendet Clean Sky.

Regeringen finder det vigtigt, at fordelingen af Fællesskabets bidrag til program-

mets gennemførelse i lighed med de øvrige JTI'er foregår under anvendelse af prin-

cippet om åbne opslag og konkurrence. Den foreslåede udbudsmodel imødekom-

mer kun delvis disse principper, og regeringen finder det derfor vigtigt, at modellen

modificeres, så der opnås større åbenhed og gennemsigtighed.

Regeringen lægger endvidere vægt på at sikre koordinering med andre aktiviteter

inden for rammeprogrammet, samt at de fælles teknologiinitiativer er åbne for

nye medlemmer undervejs.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fælles teknologiinitiativer blev drøftet på Rådsmødet (konkurrenceevne) den

28. september 2007. Der kunne på Rådsmødet konstateres bred tilslutning til ho-

vedlinierne i forslagene. Konkret var der tilslutning til:



at fællesforetagenderne skal være fællesskabsorganer.



at det er vigtigt, at de strukturer, der etableres, bliver omkostningseffektive

og med en tidshorisont på 10 år.



at fællesforetagenderne ikke skal være internationale organisationer.



at der skal være mulighed for, at medlemslandene kan øge deres bidrag til el-

ler tilslutte sig fællesforetagenderne undervejs i programmet.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

34/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark og et andet medlemsland har under forhandlingerne arbejdet for at sikre

åbenhed og gennemsigtighed i fordelingen af Fællesskabets midler og har efter-

lyst argumenter for den foreslåede fremgangsmåde.

Danmark har støttet andre delegationers forslag om:



at præcisere og støtte Fællesskabets indsigt og kontrol med anvendelsen af

Fællesskabets midler.



at styrke medlemsstatsgruppen (National States Representative Group).



at forenkle Clean Sky’s organisation ved at overføre det rådgivende organs

opgaver og kompetencer til medlemsstatsgruppen.



at styrke teknologievaluatorernes muligheder for at tilse de teknologiske

fremskridt.



at sikre en høj ambition for inddragelsen af små og mellemstore virksomhe-

der.

Formandskabets efterfølgende kompromistekst efterkommer kun i et vist omfang

de ovennævnte forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat af 19. juli 2007 om Clean

Sky. Sagen blev forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg på møde

den 21. september 2007 forud for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28. septem-

ber 2007.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

35/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 11 d): Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et fællesforeta-

gende for initiativet om innovative lægemidler (IMI)

KOM(2007) 241 af 15. maj 2007

- Generel tilgang

Revideret udgave af samlenotat forud for Rådsmødet (konkurrencevene) den 28.

september 2007. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

Resumé

Det 7. rammeprogram for Forskning, Teknologisk udvikling og Demonstration

udmærker sig ved en markant satsning på strategiske initiativer, hvor industri og

forskning går sammen om at udforme den fælles europæiske strategi inden for en

række forskningsområder.

Et nyt initiativ er EU's fælles teknologiinitiativer (JTI). Kommissionen fremlagde

forslag om etableringen af et fælles teknologiinitiativ for innovative lægemidler

medio maj 2007. Kommissionen præsenterede forslaget på Rådsmødet (konkur-

renceevne) den 21.-22. maj 2007.

Teknologiinitiativet skal accelerere udviklingen af sikrere og mere effektive læ-

gemidler. Formålet er at støtte en hurtigere udvikling af bedre lægemidler til

gavn for patienter og sikre, at den farmaceutiske industri i Europa fastholder en

førende position. Der igangsættes forskningsprojekter med fokus på de primære

årsager til forsinkelser og flaskehalse i industriens nuværende udvikling af nye

lægemidler.

Det samlede budget for fællesforetagendet IMI for den tiårige periode frem til og

med 2017 forventes at være 2 mia. euro. Heraf forventes fællesskabet at skulle

bidrage med 1 mia. euro fra budgetmidlerne til temaet "Sundhed" i særprogram-

met "Samarbejde" under 7. rammeprogram.

Efter Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28. september 2007 har formandskabet

fremlagt et revideret forslag.

Det forventes, at Rådet når frem til en generel tilgang om sagen på Rådets møde

den 22.-23. november 2007.

Baggrund

EU's fælles teknologiinitiativer (JTI) er et nyt instrument i EU's politik for at

fremme forskning og teknologisk udvikling.

De fælles teknologiinitiativer kendetegner en ny måde at give europæisk industri

indflydelse på indholdet af udbuddene i EU's forskningsprogrammer med henblik

på offentlig-private partnerskaber. JTI’erne er karakteriserede ved, at især indu-

strien, og i et vist omfang forskningsmiljøerne, er mere direkte involverede i ud-

formningen og udmøntningen af programmerne end i de traditionelle rammepro-

gramaktiviteter.

Hensigten er, at de styrende organer (fællesforetagendet), som vil være drevet af

industri-konsortiet bag den konkrete JTI, selv skal stå for forvaltningen af strate-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

36/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gisk forskningsdagsorden og tilhørende bevilling. De primære opgaver er i første

omgang derfor at fastlægge et arbejdsprogram for det pågældende forskningsom-

råde, udarbejde opslag til at udmønte arbejdsprogrammet og forskningsstrategien

samt at evaluere og udvælge projekter til støtte.

En del af indsatsen i 7. rammeprograms særprogrammer vil blive udmøntet igen-

nem JTI’er.

Gennem de fælles teknologiinitiativer mobiliseres en kombination af private og

offentlige, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finan-

siering kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige meka-

nismer.

Initiativerne udspringer hovedsagelig af arbejdet i EU's europæiske teknologi-

platforme og kan betragtes som en overbygning på de få teknologiplatforme, der

er nået til et stadium, hvor betydelige offentlige og private investeringer er nød-

vendige for at føre platformens strategiske forskningsdagsorden ud i livet.

Kommissionen har tidligere meddelt, at man planlægger at foreslå JTI’ere inden

for seks områder. Foreløbig har Kommissionen fremlagt forslag om ARTEMIS,

Clean Sky, ENIAC, IMI og senest FCH.

IMI skal accelerere udviklingen af sikrere og mere effektive lægemidler. Formå-

let er at støtte en hurtigere udvikling af bedre lægemidler til gavn for patienter og

sikre, at den farmaceutiske industri i Europa fastholder en førende position. Der

igangsættes forskningsprojekter med fokus på de primære årsager til forsinkelser

og flaskehalse i industriens nuværende udvikling af nye lægemidler.

Det samlede budget for fællesforetagendet IMI for den tiårige periode frem til

2017 forventes at være 2 mia. euro. Heraf forventes fællesskabet at skulle bidrage

med 1 mia. euro fra budgetmidlerne til temaet "Sundhed" i særprogrammet

"Samarbejde" under 7. rammeprogram. 1 mia. euro forventes således tilvejebragt

af EFPIA, den europæiske farmaceutiske brancheorganisation.

Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er Traktatens artikel 171. Forslaget vedtages i henhold til

Traktatens artikel 172, hvorefter Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg kan vedtage forslag om de i artikel 171 omhand-

lede bestemmelser.

Nærhedsprincippet

Forslaget vil give mulighed for, at hidtil fragmenterede indsatser for såvel euro-

pæiske, nationale statslige og private midler kan samles i en fælles europæisk

indsats om innovative lægemidler. En fællesskabsforanstaltning kan skabe en ret-

lig ramme for et sådant samarbejde. Muligheden for samordning af nationale og

europæiske indsatser øger handlerummet for opnåelse af overordnede mål for den

samlede europæiske forskning og industri inden for området. Herigennem styrkes

de europæiske virksomheders konkurrencekraft. Forslaget vurderes hermed at

være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

37/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Den foreslåede forordning vedrører oprettelse af et fællesforetagende for initiati-

vet om innovative lægemidler med henblik på gennemførelsen af det fælles tek-

nologiinitiativ om innovative lægemidler (IMI). Dette initiativ sigter mod at styr-

ke EU’s position inden for lægemiddelforskningen. Fra at have været førende in-

den for lægemiddelforskningen halter EU nu bagefter, både hvad angår offentlige

og private investeringer i forskning. IMI forventes at give forskningssamarbejdet

inden for biofarmakasektoren en ny dimension, idet initiativet indebærer, at kon-

kurrerende medicinalfirmaer for første gang vil samarbejde om forskning for at

forbedre lægemiddeludviklingsprocessen. Endvidere forventes det, at deltagelsen

af forskningsmiljøer og kliniske centre, små og mellemstore virksomheder, pati-

entorganisationer og offentlige myndigheder (herunder tilsynsmyndigheder) vil

føre til hurtigere omsætning af resultaterne.

Oprettelse

IMI-fællesforetagendet foreslås oprettet for en periode, som udløber den 31. de-

cember 2017. Rådet vil kunne forlænge denne periode. Fællesforetagendets se-

kretariat foreslås placeret i Bruxelles, Belgien.

Mål

Det foreslås, at IMI-fællesforetagendet skal bidrage til gennemførelsen af det 7.

rammeprogram og temaet ”Sundhed” under særprogrammet ”Samarbejde” blandt

andet for at:



støtte prækompetitiv forskning i og udvikling af lægemidler, dvs. forskning i

værktøjer og metoder, der anvendes i lægemiddeludviklingsprocessen, i med-

lemslandene og landene, som er associeret med det 7. rammeprogram, med

en koordineret fremgangsmåde for at eliminere flaskehalse inden for udvik-

lingen af lægemidler.



støtte gennemførelse af forskningsprioriteterne som fastlagt i forsknings-

dagsordenen under det fælles teknologiinitiativ om innovative lægemidler,

især ved at yde tilskud på grundlag af indkaldelser af konkurrerende forslag

om forskningsprojekter.



fungere som offentlig-privat partnerskab, der tilsigter at styrke forskningsin-

vesteringerne i biofarmakasektoren i medlemslandene og landene, som er as-

socieret med det 7. rammeprogram, ved at sammenlægge ressourcer og op-

dyrke samarbejde mellem den offentlige og private sektor.

Medlemmer og organisering

Det foreslås, at IMI-fællesforetagendet stiftes af Det Europæiske Fællesskab, re-

præsenteret ved Kommissionen, og European Federation of Pharmaceutical Indu-

stries and Associations, EFPIA.

Endvidere foreslås det, at IMI-fællesforetagendet skal være åbent for nye med-

lemmer, blandt andet medlemslandene og lande, der er associeret med det 7.

rammeprogram, under forudsætning af, at disse bidrager med midler til at opfylde

målene for IMI-fællesforetagendet.

Det forventes, at IMI-fællesforetagendet skal bestå af en bestyrelse, et sekretariat

og et videnskabeligt udvalg. Bestyrelsen, der er sammensat af medlemmerne, har

det overordnede ansvar for driften af IMI-fællesforetagendet. Bestyrelsens afgø-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

38/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

relser forudsætter en positiv stemmeafgivelse fra de stiftende medlemmer, dvs.

Kommissionen og EFPIA. Sekretariatet sammensættes af en administrerende di-

rektør og en række medarbejdere og vil være ansvarlig for den daglige ledelse,

herunder processen med forslagsindkaldelser og evaluering, administration af til-

skud osv.

Det videnskabelige udvalg er et rådgivende organ for bestyrelsen og skal bestå af

højst 15 medlemmer, der skal afspejle en ligelig repræsentation af ekspertise fra

akademiske kredse, patientorganisationer og offentlige tilsynsmyndigheder. Det

videnskabelige udvalg skal under ét besidde videnskabelig kompetence og ek-

spertise inden for den samlede lægemiddeludviklingsproces. Det videnskabelige

udvalg får blandt andet til opgave at rådgive om, hvorvidt forskningsdagsordenen

fortsat er relevant og at anbefale eventuelle ændringer.

Finansiering

Fællesskabets maksimale bidrag til IMI-fællesforetagendet til dækning af de lø-

bende omkostninger og forskningsaktiviteterne foreslås at udgøre 1 mia. euro,

som afholdes af den budgetbevilling, der er tildelt temaet ”Sundhed” i særpro-

grammet ”Samarbejde” til gennemførelse af 7. rammeprogram. Bidraget fra EF-

PIA-medlemsfirmaerne skal mindst modsvare fællesskabsbidraget.

Forskningsaktiviteterne finansieres i fællesskab via finansielt bidrag fra Fælles-

skabet og ikke-finansielle bidrag fra EFPIA-medlemsfirmaerne (personale, ud-

styr, hjælpematerialer). IMI-fællesforetagendets driftsomkostninger finansieres af

dets medlemmer. Fællesskabet og EFPIA bidrager ligeligt til finansiering af

driftsomkostningerne.

Støtteberettigelse

Det er hensigten, at IMI-fællesforetagendet skal støtte forskningsaktiviteter på

grundlag af indkaldelser af konkurrerende ansøgninger, uafhængig evaluering og

indgåelse af aftaler om tilskud og projektaftaler.

Det foreslås, at universiteter, forskningsorganisationer, små og mellemstore virk-

somheder, patientorganisationer osv. kan komme i betragtning til finansiering fra

Fællesskabets bidrag til IMI-fællesforetagendet.

De deltagende forskningsbaserede medicinalfirmaer, der er fuldgyldige medlem-

mer af EFPIA, kan ikke opnå støtte til deres aktiviteter fra IMI-

fællesforetagendet. De forventes at bidrage økonomisk til forskningsaktiviteter

under IMI.

Rapport og evaluering

Det foreslås, at Kommissionen skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en

årlig rapport vedrørende de fremskridt, som IMI-fællesforetagendet har opnået.

Desuden foreslås det, at Kommissionen to år efter oprettelsen af IMI-

fællesforetagendet, dog senest i 2010, skal foretage en foreløbig evaluering af

IMI-fællesforetagendet med bistand fra uafhængige eksperter, samt at Kommis-

sionen ved udgangen af 2017 skal gennemføre en endelig evaluering af IMI-

fællesforetagendet med bistand fra uafhængige eksperter.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

39/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overensstemmelse med andre EU-politikker og mål

Den foreslåede forordning er i overensstemmelse med Fællesskabets forsknings-

politikker og målsætningen om at investere 3 % af EU’s BNP i forskning og ud-

vikling i 2010, hvoraf to tredjedele skal komme fra den private sektor, jf. Det Eu-

ropæiske Råds beslutning i Barcelona i 2002.

***

Det portugisiske formandskab har efter Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.

september 2007 og udtalelse fra Rådets juridiske tjeneste fremlagt et forslag til

kompromistekst.

Fra formandskabets første kompromisforslag kan – udover sproglige præciserin-

ger – særligt fremhæves følgende:

Forsknings- og



Fællesforetagendet oprettes som et fællesskabsorgan, som Fællesskabets

”Protocol on Privileges and Immunities” og ”Staff Regulation” dermed vil

gælde for.

Fællesforetagendet oprettes ikke som international organisation og vil der-

med være omfattet af direktiver om offentlige indkøb/udbud.

Tydeligere beskrivelse af medlemslandenes rolle i States Representative

Group (SRG), herunder at SRG skal konsulteres vedrørende indkaldelse af

forslag til projekter. SRG har desuden mulighed for på eget initiativ at stille

forslag til fællesforetagendet om faglige, administrative og finansielle for-

hold.

Tilføjelse af et Stakeholder Forum, som årligt vil afholde informationsmøder

om IMI og er åbent for alle interessenter. Stakeholder Forum vil, som STG,

have en rådgivende funktion i forhold til fællesforetagendet.

Præcisering af, at det indgår i bestyrelsens vurdering i forbindelse med an-

modninger om medlemskab, om ansøger er relevant for og kan bidrage til

fællesforetagendets målsætninger.

Innovationsstyrelsen

Side

40/87

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet. Det bemær-

kes, at Parlamentet af hensyn til en snarlig vedtagelse har fremskudt behandlin-

gen af de fælles teknologinitiativer. Det forventes, at Parlamentets udtalelse vil

foreligge i december 2007.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Gennem fælles teknologiinitiativer mobiliseres en kombination af private og of-

fentlige, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finansie-

ring kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige mekanis-

mer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen ventes at lægge op til en fællesskabsfinansiering på 1 mia. euro i

perioden 2007-2017. Danmark finansierer ca. 2 % af EU’s budget svarende til ca.

150 mio. kr.

Det fælles teknologiinitiativ foreslås oprettet i en 10-årig periode med udløb 31.

december 2017. Kommissionen foreslår, at bidraget fra Fællesskabet alene bliver

afholdt inden for 7. rammeprograms (2007-2013) budget og dækker hele perio-

den frem til den 31. december 2017, inklusiv perioden 2013-2017.

Der forventes ikke krav om national statslig medfinansiering. Eventuelle statsfi-

nansielle konsekvenser vil blive vurderet i den videre proces.

Høring

Sagen har senest med frist den 1. november 2007 været behandlet i EF-

Specialudvalget for forskning. Der er ikke fremkommet bemærkninger.

Forsknings- og

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslaget om at forøge Europas industrielle forskningsaktivite-

ter og hilser velkommen, at Kommissionen har fremlagt forslag om oprettelse af

fællesforetagendet IMI.

Regeringen kan tilslutte sig det senest reviderede kompromisforslag.

IMI har sammen med forslaget om et fælles teknologiinitiativ om brændselsceller

og brint (FCH) størst dansk interesse af de foreliggende fem forslag til fælles

teknologiinitiativer. Der har således været bred opbakning fra lægemiddelindu-

strien til IMI.

Danmark lægger vægt på og vil arbejde for at sikre åbenhed og gennemsigtighed

i JTI’ens virke, uddannelsesaktiviteter tilknyttet JTI’en samt reel konkurrence i

de udbudte projekter. Regeringen lægger endvidere vægt på at sikre koordinering

med andre aktiviteter inden for rammeprogrammet, samt at de fælles teknologi-

initiativer er åbne for nye deltagere undervejs.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fælles teknologiinitiativer blev drøftet på Rådsmødet (konkurrenceevne) den

28. september 2007. Der kunne på Rådsmødet konstateres bred tilslutning til ho-

vedlinierne i forslagene. Konkret var der tilslutning til:



at fællesforetagenderne skal være fællesskabsorganer.



at det er vigtigt, at de strukturer, der etableres, bliver omkostningseffektive

og med en tidshorisont på 10 år.



at fællesforetagenderne ikke skal være internationale organisationer.



at der skal være mulighed for, at medlemslandene kan øge deres bidrag til og

tilslutte sig fællesforetagenderne undervejs i programmet.

Fra forhandlingerne i Forskningsgruppen kan følgende i øvrigt fremhæves:

Kommissionen har understreget, at der i samarbejde med industrien er blevet ud-

arbejdet et papir vedrørende IP-rettigheder, som ikke er helt i overensstemmelse

med bestemmelserne om IPR i forbindelse med 7. rammeprogram.

Innovationsstyrelsen

Side

41/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark, støttet af et andet medlemsland, har præciseret, at Fællesskabets midler

skal udbydes i åben konkurrence.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg på møde den

16. maj 2007 forud for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 22. maj 2007. Folke-

tingets Europaudvalg har modtaget supplerende samlenotat af 14. maj 2007.

Endvidere blev sagen forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg på

møde den 21. september 2007 forud for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.

september 2007.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

42/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 12: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fælles-

skabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram, der har

til formål at forbedre ældres livskvalitet gennem brug af ny in-

formations- og kommunikationsteknologi (IKT), og som gennem-

føres af en række forskellige medlemsstater. "Længst muligt i eget

hjem” (”Ambient Assisted Living" - AAL)

KOM(2007) 329 af 14. juni 2007

- Generel tilgang

Revideret udgave af samlenotat forud for Rådsmødet (konkurrencevene) den 28.

september 2007. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

Resumé

For at fremme udviklingen af innovative, IKT-baserede produkter, tjenester og

systemer til en god alderdom i hjemmet foreslås det, at Rådet og Parlamentet

med hjemmel i Traktatens artikel 169 vedtager en beslutning om Fællesskabets

deltagelse i ”Ambient Assisted Living Joint Programme” - det fælles AAL-

program.

Artikel 169-initiativer giver Fællesskabet mulighed for at yde finansiel støtte til

et forskningsprogram etableret af flere medlemslande. Med Rådets beslutning om

særprogrammer til gennemførelse af 7. rammeprogram for Forskning, Teknolo-

gisk udvikling og Demonstration er der foreslået fire artikel 169-initiativer,

hvoraf det fælles AAL-program er det første.

Det fælles AAL-program er et forsøg på at etablere et europæisk program til fi-

nansiering af forsknings- og innovationsprojekter, der gennem brug af nye it-

produkter og tjenesteydelser vil forbedre livskvaliteten for ældre borgere.

Forslaget om Fællesskabets deltagelse i programmet blev drøftet i Rådet (kon-

kurrenceevne) den 28. september 2007. Formandskabet har efterfølgende frem-

lagt reviderede forslag. Det forventes, at der kan opnås enighed om en kompro-

mistekst på Rådsmødet den 22.-23. november 2007.

Baggrund

Det 7. rammeprogram lægger blandt andet op til, at Fællesskabet i højere grad

end tidligere kan finansiere større satsninger gennem brug af Traktatens artikel

169.

Initiativer oprettet efter artikel 169 i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab giver Fællesskabet mulighed for at yde finansiel støtte til et program

etableret af flere medlemslande og deltage i de organisatoriske strukturer, der er

nødvendige for at implementere initiativet.

Kriterierne for at etablere et artikel 169-initiativ er blandt andet, at der er tale om

emner af stor interesse for Fællesskabet, og emner som falder i tråd med den te-

matiske prioritering inden for 7. rammeprogram. Der skal endvidere være tale om

deltagelse fra et tilstrækkeligt antal medlemslande for at opnå en integration af

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

43/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskningsområdet samt medfinansiering fra både Fællesskabet og de respektive

EU-medlemslande. Begge disse kriterier er opfyldt i AAL-programmet.

Det 7. rammeprogram tilbyder således en velegnet ramme for det fælles AAL-

program, der er et samarbejde mellem en række EU-medlemslande og 3 associe-

rede lande. Initiativet søger gennem intelligent brug af digital teknologi at af-

hjælpe en række af de demografiske udfordringer, der opstår i forbindelse med, at

der med de store årganges tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet bliver færre er-

hvervsaktive til at sørge for den ældre generation.

Hvis Europa reagerer rettidigt på udfordringerne og overvinder tekniske, lovgiv-

ningsmæssige og adfærdsmæssige hindringer, kan informations- og kommunikati-

onsteknologi (IKT) til en god alderdom blive en drivkraft bag jobskabelse og vækst

og skabe konkurrencefordele for Europa. Visionen er at fokusere på de muligheder

for vækst inden for markeder som IKT-ydelser, e-health mv., som de demografiske

udfordringer repræsenterer. Det fælles AAL-program fokuserer således både på at

skabe bedre livskvalitet for ældre og på at skabe nye forretningsmuligheder for

europæiske virksomheder.

Følgende lande deltager i AAL: Belgien, Cypern, Danmark, Finland, Frankrig,

Grækenland, Holland, Irland, Israel, Italien, Norge, Polen, Portugal, Schweiz,

Spanien, Sverige, Slovenien, Tyskland, Ungarn og Østrig. Yderligere lande ven-

tes at indtræde i den fælles AAL-forening bag programmet inden årsskiftet 07/08,

herunder bl.a. Storbritannien.

Der er fra dansk side engagement i AAL, idet Rådet for Teknologi og Innovation

har forpligtet sig til et nationalt bidrag til programmet til dansk deltagelse på 3,75

mio. kr. årligt i årene 2008-2013 svarende til i alt 22,5 mio. kr. Tilsammen har de

20 lande angivet, at de stiller med en årlig finansiering af initiativet på 28,9 mio.

euro (status juli 2007) i perioden 2008-2013.

Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er Traktatens afsnit XVIII, artikel 169, vedrørende Fælles-

skabets deltagelse i forskningsprogrammer, der iværksættes af flere medlemssta-

ter, herunder deltagelse i de strukturer, der oprettes for gennemførelsen af disse

programmer. Forslaget vedtages i henhold til artikel 172, hvorefter Rådet efter

fremgangsmåden i artikel 251 (fælles beslutningsprocedure) og efter høring af Det

Økonomiske og Sociale Udvalg kan vedtage de i artikel 169 omhandlede bestem-

melser.

Nærhedsprincippet

Forslaget baseres på artikel 169, som eksplicit bestemmer, at Fællesskabet kan del-

tage i et fælles program, der iværksættes af flere medlemsstater. Alle operationelle

aspekter gennemføres så vidt muligt på nationalt plan, samtidig med at der sikres

en sammenhængende tilgang til det fælles program på europæisk plan. Forslaget

anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

I fremtiden vil Europas ældre være mere aktive og ved bedre helbred. De vil være

flere og mere velstillede og vil derfor forbruge flere nye varer og tjenesteydelser,

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

44/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og de vil have et ønske om at være mere socialt aktive. Antallet af ældre vil mere

end fordobles frem til 2050, og andelen af mennesker, der bor alene, vil øges. Uan-

set hvor afhængige eller uafhængige disse ældre mennesker vil være, så må man

regne med, at jo ældre de er, jo mere hjælp og omsorg vil de få brug for. Dette ud-

gør alt i alt en øget udfordring for deres familie og for samfundet.

Det fælles AAL-program er et forsøg på at etablere et europæisk program til finan-

siering af forsknings- og innovationsprojekter, der gennem brug af nye it-produkter

og tjenesteydelser vil forbedre livskvaliteten for ældre borgere. Der kan eksempel-

vis være tale om assistance til daglige gøremål, helbredsovervågning, nødbered-

skab, infotainment (information og underholdning) og fremme af social kontakt.

Ældre mennesker kan have meget specielle og meget forskellige behov. For at op-

fylde disse skal der tages hensyn til en lang række faktorer som alder, køn, uddan-

nelsesniveau, kultur, religion, ensomhed, nuværende og fremtidige økonomiske si-

tuation, nuværende og fremtidige grad af sygdom, handicap mv. Disse behov ska-

ber en stor variation i efterspørgslen efter ydelser og dermed et potentiale for at

forme nye forretningsmodeller. Det fælles AAL-program vil adressere begge sider

af sagen – såvel de ældres behov som de markedsmæssige muligheder.

Det fælles AAL-program vil gennem to årlige indkaldelser af ansøgninger til på

forhånd specificerede fokusområder støtte forsknings- og innovationsprojekter, der

medvirker til at forstærke et konsolideret europæisk marked for AAL-produkter,

-miljøer og -services. Tidspunkt for indkaldelse af ansøgninger og ansøgningsfrist

er endnu ikke fastlagt. Det samme er tilfældet for det første opslags fokusområder.

Ansøgere skal være tværnationale konsortier bestående af partnere fra de deltagen-

de lande. Programmet vil inkludere aktiviteter til at støtte programmets formål, li-

gesom man vil arbejde for at fremme forståelse for og samarbejde om emnet i an-

dre fora, særligt andre relevante nationale og EU-programmer.

Projektforslag evalueres og udvælges på centralt plan på grundlag af gennemsigtige

og fælles kriterier, som er fastsat i de to årlige indkaldelser af ansøgninger. Udvæl-

gelsen er bindende for de deltagende lande undtagen i et begrænset antal tilfælde.

Forvaltningen af programmet varetages af en AAL-forening, der er blevet oprettet

af de deltagende EU-medlemslande og associerede lande.

Kommissionen lægger op til en fællesskabsfinansiering på maksimalt 150 mio.

euro i perioden 2008-2013. Fællesskabets finansielle bidrag foreslås taget fra de

budgetmidler, der er afsat til det tematiske program ”Informations- og kommunika-

tionsteknologi” under særprogrammet "Samarbejde" under det 7. rammeprogram.

***

Formandskabet har efter Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28. september 2007

fremlagt tre reviderede tekster. Den væsentligste nye ændring understreger, at

udvælgelsen af projektforslag under AAL-programmet skal ske efter en central

procedure med fælles fastlagte og transparente bedømmelseskriterier. Konkret fo-

reslås muligheden for, at man i et begrænset antal tilfælde kan undtage sig fra den

fælles procedure, fjernet. Derudover præciseres, at også forventet samfundsøko-

nomisk effekt og overordnet relevans i forhold til programmets formål indgår i

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

45/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bedømmelsen af ansøgninger. Endelig har formandskabet indsat forslag om, at

projekter under programmet også kan dække IKT-baserede produkter, tjenester

og systemer for handicappede.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet

Gennem artikel 169-initiativer mobiliseres en kombination af private og offentli-

ge, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finansiering

kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige mekanismer,

herunder blandt andet støtte fra rammeprogrammet.

Kommissionen lægger op til en fællesskabsfinansiering på maksimalt 150 mio.

euro i perioden 2008-2013. Danmark finansierer ca. 2 % af EU's budget svarende

til ca. 22,5 mio. kr. Fællesskabets finansielle bidrag foreslås taget fra de budget-

midler, der er afsat til det tematiske program ”Informations- og kommunikations-

teknologi” under særprogrammet "Samarbejde" under det 7. rammeprogram.

Danmark har via Rådet for Teknologi og Innovation forpligtet sig til et nationalt

bidrag til programmet på 3,75 mio. kr. årligt i årene 2008-2013 svarende til i alt

22,5 mio. kr. Det findes inden for de allerede fastlagte rammer i finansloven for

samarbejde mellem forskning og erhverv.

De danske forskningsinstitutioner eller virksomheder, der søger om at deltage i

forskningsaktiviteter under programmet, forventes selv at finansiere en del af ud-

gifterne til de konkrete projekter.

Høring

Sagen har senest med frist den 1. november 2007 været behandlet i EF-

Specialudvalget for forskning. Der er samlet fremkommet følgende bemærknin-

ger:

HTS Handel, Transport og Service er positiv over for Fællesskabets deltagelse i et

forsknings- og udviklingsprogram med det formål at forbedre ældres livskvalitet

gennem brug af ny og innovativ informations- og kommunikationsteknologi.

HTS understreger dog vigtigheden af, at også private leverandører af serviceydel-

ser til ældre involveres i forsknings- og udviklingsprogrammet. Programmet ses

ikke umiddelbart at indeholde hindringer for private leverandørers deltagelse, men

HTS påpeger, at det er vigtigt at sikre, at det ikke alene er offentlige (kommunale)

leverandører, som kommer til at fastlægge og udvikle fremtidens IT-løsninger på

området.

HTS fremhæver, at det skyldes en risiko for, at offentlige leverandører vil kunne

udvikle IT-løsninger mere eller mindre gratis (f.eks. håndholdte pc'er og kommuni-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

46/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kationsudstyr), som andre private leverandører i givet fald selv må betale for ud-

viklingen af. Endvidere fremhæver HTS, at det skyldes en risiko for, at udvikling

af IT-løsninger, som udelukkende bygger på de offentlige myndigheder og leve-

randørers behov, tilgodeses gennem programmet. De offentlige myndigheder og

leverandører vil så efterfølgende kunne kræve, at private leverandører investerer i

tilsvarende IT-løsninger, som i mindre grad er tilpasset de private leverandørers

behov samtidig med, at de private leverandører ikke kan få et tilsvarende tilskud til

udvikling mv.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for programmer udført og koordineret i fæl-

lesskab mellem flere lande og kan tilslutte sig forslaget om Fællesskabets delta-

gelse i det fælles AAL-program.

På baggrund af programmets formål tilslutter Danmark sig en fælles europæisk

procedure og anvendelsen af ét fælles sæt af evalueringskriterier som udgangs-

punkt for udvælgelse af forskningsprojekter efter åbne opslag.

Danmark kan på den baggrund støtte Kommissionens forslag om styringen af

AAL-programmet og Formandskabets efterfølgende præcisering heraf.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev drøftet på Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28. september 2007.

Rådsmødet viste udtalt opbakning til forslaget om Fællesskabets deltagelse i

AAL-programmet. Flere lande understregede programmets store sociale og øko-

nomiske potentiale. Forskellige positioner om udvælgelsen af kommende forsk-

ningsprojekter blev tilkendegivet. En række medlemslande fremførte med opbak-

ning fra Kommissionen, at ansøgningsbedømmelse udelukkende må ske centralt

og efter ens kvalitetskriterier. Andre lande fandt derimod, at også nationale krite-

rier må indgå.

Formandskabet har efter Rådsmødet fremlagt reviderede tekstforslag, der har væ-

ret behandlet på møder i Forskningsgruppen.

En række lande fastholder i modsætning til intentionen i formandskabets forslag,

at der i begrænsede og afgrænsede tilfælde skal kunne tages hensyn til teknisk-

administrative forhold på nationalt plan.

Formandskabet vil snarest fremlægge endnu en revideret tekst til brug for yderli-

gere drøftelser mellem medlemslandene.

Der har derudover været opbakning, heriblandt fra Danmark, til en præcisering

af, at også samfundsøkonomisk effekt og overordnet relevans i forhold til pro-

grammets formål indgår i bedømmelsen af ansøgninger.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg på møde den

21. september 2007 forud for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28. september

2007. Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat af 19. juli 2007 om

AAL-programmet.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

47/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at Folketingets Europaudvalg har modtaget samlenotat af 14. maj

2007 om Kommissionens status generelt for artikel 169-initiativerne.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

48/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 13: Videnskabens og teknologiens fremtid i Europa

KOM(2007) 161 af 4. april 2007

- Udveksling af synspunkter

- Vedtagelse af Rådskonklusioner

Revideret udgave af samlenotat forud for Rådsmødet (konkurrencevene) den 25.

juni 2007. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

Resumé

Med Grønbogen ”Nye perspektiver på Det Europæiske Forskningsrum” genover-

vejer Kommissionen konceptet om Det Europæiske Forskningsrum (ERA) i lyset af

den tiltagende globalisering og de nye videnskabelige og teknologiske magtcentre,

primært Kina og Indien.

Kommissionen mener ikke, at det eksisterende forskningsrums fundament er på

plads endnu, hvorfor det yderligere skal konsolideres for at imødegå den fortsatte

fragmentering af den offentlige forskning og bibeholde og tiltrække private FoU-

investeringer i Europa.

Grønbogen er bygget op om seks hovedelementer, der strukturerer Kommissionens

perspektiver på den fremtidige udvikling af Det Europæiske Forskningsrum. Inden

for hvert hovedelement rejses en række konkrete spørgsmål (i alt 35) om, hvorledes

Det Europæiske Forskningsrum kan intensiveres og udvides, så det fuldt ud bidra-

ger til den fornyede Lissabon-strategi.

Kommissionen har gennemført en åben høring af Grønbogen og vil i 2008 frem-

sætte konkrete forslag om udviklingen af Det Europæiske Forskningsrum.

En dansk høring er ligeledes gennemført parallelt med den europæiske. Høringen

har bidraget til grundlaget for den overordnede danske holdning til indholdet i

Grønbogen og til den videre drøftelse af Kommissionens kommende initiativer.

Formandskabet har efter en første tekstgennemgang fremlagt et revideret udkast

til Rådskonklusioner om videnskabens og teknologiens fremtid i Europa med

henblik på vedtagelse på Rådsmødet den 22.-23. november 2007.

Baggrund

Kommissionen lancerede i januar 2000 et nyt grundlag for det europæiske sam-

arbejde med meddelelsen om Det Europæiske Forskningsrum. Formålet var at

bringe det europæiske samarbejde videre, end det specifikt fremgår af Traktaten,

og medvirke til, at det europæiske samarbejde i højere grad omfatter koordinering

og integration af nationale forsknings- og innovationsaktiviteter.

På Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000 støttede stats- og rege-

ringscheferne fuldt ud projektet som et centralt led i opbygningen af et vidensam-

fund i Europa.

Det Europæiske Forskningsrum består af et ”indre marked” for forskning, hvor

forskere, teknologier og viden skal kunne bevæge sig frit, en effektiv europæisk

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

49/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

koordinering af forskningsaktiviteter, -programmer og -politikker samt initiativer

udført og finansieret på europæisk plan.

Siden vedtagelsen i 2000 er en lang række tiltag sat i søen for at skabe Det Euro-

pæiske Forskningsrum.

Med Grønbogen tager Kommissionen konceptet om Det Europæiske Forsknings-

rum op til overvejelse ud fra en betragtning om, at forskningsrummets fundament

endnu ikke er på plads, og fremlægger sine idéer om et europæisk forskningsrum,

der kan maksimere udbyttet af Europas videnressourcer.

Grønbogen har været drøftet under forårets møderække i Rådet (konkurrenceev-

ne). Fra 1. maj 2007 til slutningen af august 2007 er gennemført en åben, netbase-

ret høring via Kommissionens hjemmeside. Kommissionen har modtaget over 800

høringssvar. Det portugisiske formandskab afholdt den 8.-10. oktober 2007 en kon-

ference om videnskabens og teknologiens fremtid i Europa.

I 2008 vil Kommissionen fremsætte konkrete forslag om videreudviklingen af

Det Europæiske Forskningsrum.

På nationalt plan har Videnskabsministeriet gennemført en høring af alle relevan-

te interessenter. Videnskabsministeriet har endvidere afholdt et nationalt møde

om Grønbogen den 25. september 2007. Høringsprocessen har bidraget til grund-

laget for den overordnede danske holdning til indholdet i Grønbogen og til den

videre drøftelse af Kommissionens kommende initiativer.

Formandskabet har fremlagt et udkast til Rådskonklusioner om videnskabens og

teknologiens fremtid i Europa med henblik på vedtagelse på Rådsmødet den 22.-

23. november 2007.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Der er lagt op til, at der skal ske et samarbejde mellem Kommissionen og med-

lemslandene om en række initiativer i forbindelse med en revision og videreud-

vikling af Det Europæiske Forskningsrum. Grønbogen anses for at være i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Grønbogen

Med Grønbogen genovervejer Kommissionen konceptet om Det Europæiske

Forskningsrum i lyset af den tiltagende globalisering og de nye videnskabelige og

teknologiske magtcentre, primært Kina og Indien.

Meget er nået med opbygningen af Det Europæiske Forskningsrum siden princip-

pet blev stadfæstet på Det Europæiske Råds Lissabon-møde i 2000. Det Europæi-

ske Forskningsråd er etableret. Det Europæiske Institut for Teknologi (EIT) er un-

der forberedelse, og den europæiske forskning vil blive samordnet bedre i kraft af

de europæiske teknologiplatforme og de 72 oprettede ERA-net. Via Lissabon-

processen har man desuden opstillet nationale mål for forskning og udvikling.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

50/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen konstaterer dog, at Det Europæiske Forskningsrums fundament

endnu ikke er på plads. Det skal yderligere konsolideres for at imødegå den fortsat-

te fragmentering af den offentlige forskning og bibeholde og tiltrække private FoU-

investeringer i Europa

Grønbogen er bygget op om seks hovedelementer, der strukturerer Kommissionens

perspektiver på den fremtidige udvikling af Det Europæiske Forskningsrum.

Inden for hvert hovedelement rejses en række konkrete spørgsmål (i alt 35) om,

hvorledes Det Europæiske Forskningsrum kan intensiveres og udvides, så det fuldt

ud bidrager til den fornyede Lissabon-strategi.

De seks hovedelementer er:



Tilstrækkelig udveksling af kompetente forskere

med stor mobilitet mellem

institutioner, fag, sektorer og lande.

Forskningsinfrastrukturer i verdensklasse,

dvs. store forskningsanlæg, som

er tilgængelige for forskerhold fra hele Europa og verden, ikke mindst i kraft af

nye generationer af elektronisk kommunikationsinfrastruktur.

Fremragende forskningsinstitutioner,

der effektivt engagerer sig i samarbej-

de og partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor. De skal fun-

gere som centrum i forsknings- og innovationsklynger, der omfatter virtuelle

forskningsmiljøer. Sådanne klynger og miljøer vil som oftest være specialiseret

på tværfaglige områder og tiltrække en kritisk masse af menneskelige og øko-

nomiske ressourcer.

Effektiv videndeling,

især mellem offentlig forskning og erhvervslivet, for-

uden med offentligheden i almindelighed.

Grundigt koordinerede forskningsprogrammer og satsningsområder,

her-

under et betydeligt omfang af offentlige forskningsinvesteringer, der er pro-

gramlagt i fællesskab på europæisk plan efter en fælles prioritering, med sam-

ordnet gennemførelse og fælles evaluering.

Åbning af Det Europæiske Forskningsrum for hele verden

med særlig vægt

på nabolande og med et kraftigt engagement i behandlingen af de globale ud-

fordringer sammen med Europas partnere.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

51/87



Ud fra de seks hovedelementer drøftes, hvorledes Det Europæiske Forskningsrum

kan styrkes og derved blive i stand til dels at møde de udfordringer, som Europa

står overfor i en global verden, og dels at medvirke til at realisere målsætningerne i

Lissabon-strategien.

Udkast til Rådskonklusioner

Rådet anerkender videnskabens og teknologiens afgørende rolle for udviklingen af

videnbaserede økonomier og den stigende globale konkurrence om menneskelige

ressourcer og bifalder medlemslandenes initiativer for i denne sammenhæng at give

høj prioritet til offentlige investeringer i forskning, at stimulere øgede private inve-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

steringer i forskning og udvikling samt at reformere og internationalisere videregå-

ende uddannelser.

Rådet hilser de væsentligste interessenters støtte og bidrag til en fælles indsats vel-

kommen.

Rådet hilser igangsættelsen af 7. rammeprogram (der er Fællesskabets primære in-

strument for forskning og uvikling), og herunder Det Europæiske Forskningsråds

(ERC) første aktiviteter, velkommen.

Rådet hilser Kommissionens Grønbog og efterfølgende debat velkommen som ret-

tidigt input til den kommende cyklus af Lissabon-strategien.

Rådet anerkender, at selvom markante fremskridt er opnået, siden regerings- og

statscheferne på Det Europæiske Råds møde i Lissabon i 2000 satte det mål, at Eu-

ropa skal være det mest avancerede videnbaserede samfund, har andre regioner op-

levet en hurtigere udvikling.

Rådet finder, at en hurtigere udvikling er påkrævet, hvis EU bl.a. skal kunne reage-

re i forhold til



den stigende internationale konkurrence og mulighederne i den globale øko-

nomi



de stadigt mere komplekse, økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer



erhvervslivets behov for at kunne virke i et innovationsmiljø med tætte forbin-

delser til offentlige forskningsinstitutioner



den stigende betydning af fri viden og videncirkulation.

Rådet opfordrer Kommissionen og medlemslandene til at indarbejde forsknings- og

teknologipolitik som en af de centrale prioriteter i næste cyklus af Lissabon-

strategien.

Rådet understreger, at realiseringen af Lissabon- og Barcelona-målsætningerne i

afgørende grad afhænger af de nationale forsknings- og teknologipolitikker og af

en øget prioritering af forskning i nationale reformprogrammer, og opfordrer med-

lemslandene til at evaluere deres politikker og prioriteringer med henblik på at op-

nå det fælles europæiske mål.

Rådet anerkender, at den stigende globale konkurrence om menneskelige ressour-

cer vil kræve, at der på europæisk plan vedtages policy-målsætninger for, hvordan

man kan tiltrække nye generationer til forskning og teknologi, og hvordan de euro-

pæiske offentlige og private institutioner kan tiltrække de bedste talenter til Europa.

Rådet finder, at konkrete handlinger inden for bestemte nøgleområder er vigtige.

For at sikre tilstrækkelige menneskelige ressourcer til forskning og udvikling op-

fordrer Rådet:



Medlemslandene og Kommissionen til at fremme en balanceret udveksling af

forskere med resten af verden. For at fremme dette foreslås følgende mål ved-

taget: 1) den aktuelle ”hjerneflugt” til USA skal vendes, 2) en positiv vækstrate

for nye kandidater og ph.d.er skal fastholdes, og den kvindelige andel af nye

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

52/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



forskere skal øges, og 3) en positiv årlig nettotilgang af personale inden for

forskning og udvikling fra resten af verden skal opnås.

Kommissionen og medlemslande til at samarbejde om at støtte tiltag på nati-

onalt, internationalt og fællesskabsniveau for at øge de menneskelige res-

sourcer inden for forskning og teknologi og gøre Europa attraktiv for højt

kvalificerede forskere.

Kommissionen sammen med medlemslande til at etablere et ”observatorium”

(videncenter) for menneskelige ressourcer inden for forskning og teknologi i

Europa, der skal udvikle benchmarks for vækst, tiltrækning og fastholdelse.

Kommissionen til at evaluere eksisterende mobilitetsbarrierer for studeren-

de/kandidater og udforme en plan for, hvordan hindringerne fjernes og i den

forbindelse tage de mobile forskeres behov i betragtning, herunder mulighe-

den for at overføre supplerende pensionsrettigheder.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

For at styrke incitamenter og markedsvilkår for privat forskning og innovation op-

fordrer Rådet:



Medlemslandene og Kommissionen til at styrke videndeling, især anvendelse

af resultaterne af offentlig finansieret forskning ved at bygge videre på Kom-

missionens eksisterende meddelelse om videndeling og Kommissionens hen-

sigt om at foreslå et frivilligt charter for IPR.



Kommissionen til sammen med medlemslandene at fortsætte med at undersøge

forbedringer af betingelserne for finansiering af forskning og udvikling, herun-

der inddrage erfaringerne fra ”Risk-Sharing Financing Facility”.

For at optimere anvendelsen af offentlige midler til forsknings- og udviklingspro-

grammer, forskningsinfrastruktur og internationalt samarbejde:



Opmuntres nationale forskningsråd og forskningsfinansierende organer til at

øge samarbejdet om fælles programmer og erfaringsudveksling, bl.a. med hen-

blik på at internationalisere forskningsbedømmelse og skabe større konkurren-

ce. Kommissionen anmodes om i passende tilfælde at virke som igangsætter

for sådanne processer.



Opfordres medlemslandene til at gøre fuld brug af distribuerede netværk (eSci-

ence).



Opfordres medlemslandene til at udvikle og forstærke deres nationale hand-

lingsplaner og strategier for forskningsinfrastruktur og i den forbindelse tage

ESFRI’s arbejde i betragtning.



Opfordres Kommissionen og medlemslandene til at fortsætte informationsud-

vekslingen om national forskningspolitik rettet imod Lissabon-strategien.



Opfordres medlemslandene og Kommissionen til at samarbejde tættere om in-

ternationalt samarbejde for at skabe større effektivitet blandt de mange eksiste-

rende aktiviteter og øge Europas tyngde og gennemslagskraft i håndteringen af

den globale konkurrence. Rådet noterer afslutningsvis, at Kommissionen vil fo-

reslå en politisk ramme (”policy framework”) for forskning og teknologi for at

fremme fælles og komplementære initiativer på nationalt og europæisk plan.

Endelig anmodes Det Europæiske Råd (DER) om at overveje de ovennævnte

målsætninger i DER’s vision for udviklingen af EU som verdensførende

videnøkonomi og –samfund.

Side

53/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet

Hverken grønbogen eller udkast til Rådskonklusioner har i sig selv konsekvenser

for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Høring

Videnskabsministeriet har med frist den 31. august 2007 sendt Grønbogen i hø-

ring blandt relevante ministerier, institutioner og organisationer mv., herunder

medlemmerne af EF-specialudvalget for forskning.

Forsknings- og

[I forbindelse med udsendelse af den kommenterede dagsorden til EF-

specialudvalget for forskning med høringsfrist den 1. november kom der alene

kommentarer fra AC, se afsnittet om menneskelige ressourcer].

Ministeriet modtog i alt 20 høringssvar, heraf 19 høringssvar med indholdsmæs-

sige bemærkninger. Nedenfor redegøres først for generelle bemærkninger. Der-

næst for bemærkninger til Grønbogens seks afsnit.

Generelle bemærkninger

Høringen viser overordnet stor opbakning til Kommissionens initiativ om at give

ERA et eftersyn. Blandt høringsparterne kan konstateres en bred enighed om, at

Grønbogen sætter fokus på centrale spørgsmål og visioner for et styrket europæ-

isk forskningssamarbejde. Høringen svarer dermed generelt bekræftende på det

spørgsmål, Kommissionen selv rejser om, hvorvidt Grønbogen adresserer de væ-

sentligste elementer i ERA.

Flere høringssvar giver yderligere bud på emner, der må prioriteres i diskussio-

nen af det europæiske forskningssamarbejde.

Den finansielle ramme for ERA berøres af flere høringsparter. Rektorkollegiet

(RK) og Landbrugsraadet (LR) understreger vigtigheden af et stadigt fokus på

Barcelona-målsætningen for det private og offentlige udgiftsniveau til forskning

og udvikling. RK noterer i den sammenhæng med tilfredshed udviklingen i det 7.

rammeprogram. Også Koordinationsudvalget for forskning (KUF), Københavns

Universitet (KU) og Aarhus Universitet (AU) understreger behovet for at øge

ressourcerne til den europæiske forskningsindsats.

Kommissionen fokuserer i Grønbogen på den ene side (forskning) i den såkaldte

videntrekant (bestående af uddannelse, forskning og innovation). Flere hørings-

parter efterlyser i forskellige sammenhænge et større fokus på trekantens to øvri-

ge sider.

Innovationsstyrelsen

Side

54/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab (KDVS) finder, at Grønbogens

seks overordnede visioner bør udvides med en første om "Fremragende grund-

forskning (frontier research) og fremragende forskere".

RK og KU finder, at den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning er

underprioriteret i Grønbogen.

Syddansk Universitet (SDU) finder, at grundforskning og forskningsfrihed for

forskere bør have en langt mere central rolle i Grønbogen.

AC og Landsorganisationen i Danmark (LO) fremhæver, at Grønbogen bør sætte

større fokus på arbejdsmarkedets parter som bidragydere til udviklingen af den

europæiske forskningspolitik.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) bemærker, at den europæiske forsknings-

politik i højere grad bør integreres med øvrige europæiske politikker, fx beskæf-

tigelse, erhverv, miljø og sundhed.

Endelig peger RK på udfordringen i at sikre bedre udnyttelse af alle medlemslan-

des potentialer og forskellen mellem landenes videnudvikling og innovation. AU

bemærker ligeledes, at Grønbogen ikke indeholder overvejelser om konkrete re-

gionale udfordringer og muligheder.

Menneskelige ressourcer

Flere høringsparter fremhæver betydningen af at styrke mobiliteten for forskere i

Europa og bakker op om skabelsen af et fælles arbejdsmarked for forskere. Der

fremlægges forslag om flere konkrete initiativer.

Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR) støtter Kommissionens betragtning

om, at øget mobilitet/udveksling af forskere er en forudsætning for at styrke eu-

ropæisk forskning. Mobilitet handler ifølge Rådet ikke kun om at optimere ad-

gangen til kvalificerede forskere, men er væsentlig for institutioner, der tilstræber

at klare sig godt i global sammenhæng, og et virkemiddel i internationaliserings-

strategier for forskning.

KUF foreslår mobilitetsfremmemidler inden for tre felter. For det første initiati-

ver målrettet yngre forskere og særligt lovende studerende på kandidat- eller ba-

chelorniveau. For det andet initiativer for yngre kvindelige forskningsledere med

henblik på at rekruttere og fastholde kvindelige forskere i forskerstillinger. Og

for det tredje særlige ordninger, som øger mobiliteten for topforskere, især på

professorniveau.

Danmarks Grundforskningsfond (DG) foreslår initiativer på samme tre områder.

Fonden bemærker videre, at der ikke kun bør fokuseres på barrierer internt i Eu-

ropa, men også i relation til lande uden for EU.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) støtter initiativerne i Bologna-processen,

der bidrager til en øget standardisering af videregående uddannelser. For at skabe

mobilitet blandt studerende foreslår DTU større ensartethed i semesterstarten og

organiseringen af ph.d.-forløb.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

55/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Region Hovedstaden (ReH) bemærker, at mobiliteten for forskere i høj grad sik-

res ved at tilbyde gode boligforhold, sociale rammer og job til ægtefæller.

Roskilde Universitetscenter (RUC) konstaterer, at mobilitet kræver transparente

rekrutterings- og ansættelsesprocesser. En væsentlig barriere for mobilitet er

usikkerhed i ansættelsen. Dette vil kunne afhjælpes med en transnational ansæt-

telseskontrakt med orlov/jobaftale med oprindelseslandet. RUC finder endvidere,

at Grønbogen mangler en refleksion over forholdene for en besøgende forskers

familie/ægtefælle, og foreslår indførelsen af normerede ansættelser til medføl-

gende ægtefæller. RUC finder, at det europæiske charter for forskere og adfærds-

kodeks for forskerrekruttering bør tiltrædes og implementeres overalt i EU sup-

pleret af anbefalinger om forskeres ansættelses- og arbejdsvilkår.

SDU konstaterer, at Grønbogen savner fokus på rekruttering, og foreslår, at et

første satsningsområde må være at skaffe tilstrækkelig søgning til uddannelserne

og efterfølgende til en forskerkarriere.

AC finder tilsvarende, at Grønbogen mangler en mere generel vision om bedre

forskervilkår med henblik på rekruttering og fastholdelse af de europæiske for-

skere. AC støtter udbredelsen og implementeringen af det europæiske charter for

forskere. Charteret er et godt udgangspunkt for national fastsættelse af yderligere

regler. AC fremhæver, at det er afgørende for en øget mobilitet, at der fra rege-

ringens side ydes en større indsats for at få fjernet eller reduceret de forhindringer

for øget mobilitet, som ligger i forskellige pensions- og sociale sikkerhedssyste-

mer, og at det er af mindst lige så stor betydning, at arbejdsgiverne gør en indsats

for at skabe gode rammer for og tilskynde til øget mobilitet blandt forskerne.

Konkret foreslår AC, at der indføres orlovsmuligheder, og anbefaler en generel

forbedring af løn- og arbejdsvilkår.

LO bemærker, at konkrete initiativer for skabelsen af et fælles arbejdsmarked bør

tage hensyn til lokale forhold, aftaler og overenskomster, og understreger, at triv-

sel og psykisk arbejdsmiljø bør indtænkes i styrkelsen af mobilitet og rekrutte-

ring.

DMU fremhæver Marie Curie-programmet som et velegnet instrument til at

fremme forskerrekruttering og –uddannelse og anfører, at en overflytning af initi-

ativet til nationale programmer kun bør ske efter grundig overvejelse.

Forskningsinfrastrukturer

KUF og DG ser begge positivt på de initiativer, der i regi af European Strategy

Forum on Research Infrastructures (ESFRI) og nationalt udfoldes for at sikre, at

investeringer i forskningsinfrastruktur sker på baggrund af en langsigtet, koordi-

neret og prioriteret plan. Også DTU og AC stiller sig positivt over for internatio-

nal koordinering på området.

DG bemærker endvidere, at der på nationalt plan er behov for en overordnet stil-

lingtagen til, hvilke anlæg og medlemskaber Danmark fremover bør engagere sig

i, og at der er behov for at revidere de beslutningsprocedurer, der ligger til grund

for disse engagementer. Endelig anbefaler fonden, at EU indlemmes som medlem

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

56/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af en række af de større forskningsinstitutioner for at bidrage til at øget koordine-

ring og sammenhæng.

DMU bemærker, at Grønbogen primært fokuserer på forskningsinfrastrukturer i

stor skala, og foreslår, at der etableres incitamenter for at fremme sammenhæng

og fælles anvendelse/etablering af små og mellemskala-infrastrukturer.

Forskningsinstitutioner

Flere høringssvar kommer ind på betydning af universiteternes/institutionernes

uafhængighed.

SDU finder, at der bør tages skridt til at udvikle principper for forskningsinstitu-

tioners – og især universiteternes - uafhængighed (dog primært via national lov-

givning).

KU understreger, at EU’s forskningspolitisk skal respektere universiteternes au-

tonomi og forskningsfrihed.

RUC gør opmærksom på, at koncentration og specialisering kan være i modstrid

med forskningsinstitutioners lokale og regionale roller. RUC understreger, at

universiteters arbejde bør komme alle samfundsinstanser til gavn – ikke kun in-

dustrien og erhvervslivet.

LO finder tilsvarende, at der skal være rum til forskningsmiljøer, der spiller en

stor rolle for lokale, regionale eller nationale samfund.

KUF og DG bemærker, at virtuelle netværk ikke kan erstatte den nærhed og det

tætte samarbejde, som en fælles fysisk forankring skaber.

DTU anbefaler en rangering og benchmarking af den europæiske forskning som

en opgave, EU bør påtage sig.

AC bemærker, at forskningsinstitutionerne bør sikres en grundlæggende og stabil

finansiering, som kan understøtte institutionernes forskningsstrategier og anfører,

at forbedrede muligheder for at tiltrække fremragende forskere gennem attraktive

vilkår vil styrke institutionerne.

Videndeling

Høringen viser opbakning til at etablere/udbrede adgang for alle relevante aktører

og interessenter til den nyeste viden fra den europæiske forskning og støtter eu-

ropæiske initiativer på området. Eksempelvis anbefaler KUF, DG og ReH, at der

tages initiativ til at udbrede publicering af forskningsresultater via peer reviewed

open access-kanaler.

For at forbedre samspillet mellem forskning og innovation foreslår RK og AU, at

der på europæisk plan søges enighed om en fælles patentstandard, der vil være et

betydeligt bidrag til den fortsatte udvikling i EU-området.

LO finder, at der bør sættes specifik fokus på, hvordan samarbejdet mellem små

og mellemstore virksomheder og videninstitutioner kan styrkes. LO foreslår, at

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

57/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen søger inspiration i den danske ordning om regionale vækstmiljøer

(samarbejder mellem virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, tek-

nologiske videnformidlere og andre relevante aktører).

HTS – Handel, Transport og Service (HTS) foreslår tilsvarende, at incitamenter-

ne for offentlig-private samarbejder/partnerskaber forbedres.

KUF opfordrer til en fælles europæisk koordinering af nationale tiltag vedrørende

måling og vurdering af forskningskvalitet og udvikling af kvalitetsindikatorer for

forskning.

Koordinering af forskningsprogrammer og -prioriteringer

Flere høringsparter fremhæver principperne bag Det Europæiske Forskningsråd

(ERC) som et forbillede for nye satsninger og anbefaler konkret en øget finansiel

ramme for ERC.

Forsknings- og

Eksempelvis finder KUF og DG det afgørende, at der fortsat skabes solide ram-

mer for den forskerinitierede forskning og påpeger, at et finansielt løft til ERC vil

styrke den europæiske forskning og øge forskermobilitet.

RK peger på ERC som rammemodel for fremtidige satsninger og understreger, at

fokus i den fremtidige fordeling af midler bør være på videnskabelig kvalitet og

udmærkelse.

Tilsvarende finder KU det yderst vigtigt, at de europæiske forskningsprogram-

mer, der fungerer bedst med reel og nødvendig indflydelse fra forskere og pro-

grambestyrelser som for eksempel ERC, hvor videnskabelig kvalitet og udmær-

kelse er i fokus, tjener som model for opbygning af eventuelle nye aktiviteter.

Universitetet understreger behovet for, at EU’s forskningspolitik respekterer den

autonomi og forskningsfrihed, som udgør en livsnerve og en fødelinje for såvel

KU som for Europas andre højtrangerede, forskningstunge universiteter. På den

baggrund anbefales, at eventuelle ekstra ressourcer fordeles efter videnskabelig

kvalitet og udmærkelse og ikke prioriteres politisk.

Det Frie Forskningsråd (DFF) bemærker, at en forudsætning for et velfungerende

ERA er, at excellent forskning støttes på en gennemsigtig og retfærdig måde. Rå-

det fremhæver potentialet i ERC og konstaterer, at dette kun vil kunne indfries

ved et markant finansielt løft. ERA kan kun gennemføres gennem dynamisk vek-

selvirkning mellem de forskellige interessenter på alle niveauer. For at opnå dette

mål foreslår DFF indførelsen af et nyt program, der skal give mulighed for, at na-

tionale finansieringsorganer kan indsende et antal bevilligede projekter til en fæl-

les europæisk evaluering. De bedste projekter vil derpå modtage støtte fra Fæl-

lesskabet svarende til den nationale bevilling.

KDVS anbefaler, at arbejdet i de kommende år især sigter på at udvikle og kon-

solidere de eksisterende virkemidler, og selskabet støtter især, at udviklingen af

ERC og Marie Curie-programmerne fortsættes, da især disse dele af forsknings-

bevillingerne ses som fremmende for høj kvalitet, nyskabelse og rekruttering.

Innovationsstyrelsen

Side

58/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er blandt høringssvarene også bemærkninger om den strategiske/tematiske

forskning.

KUF og DG anbefaler, at tematisk sammenfaldende programmer i højere grad

koordineres mellem landene, således at forskergrupper stimuleres til at øge sam-

arbejde og udveksling.

DFF fremhæver ERA-net som et vigtigt supplement til rammeprogrammet og an-

dre europæiske/internationale finansieringsmuligheder og initiativer. ERA-net

har medført gensidig læring, strategisk udvikling og i visse tilfælde fælles opslag

og programmer. For yderligere at rodfæste erfaringerne fra første fase foreslår

Rådet, at der etableres en ekspertgruppe, der kan indsamle og syntetisere de ind-

høstede erfaringer i de eksisterende ERA-net.

LR støtter de europæiske teknologiplatforme, der inddrager erhvervslivet i den

europæiske forskningspolitik, men fremhæver, at der fortsat er brug for at finju-

stere de mekanismer, hvorigennem erhvervenes forskningsbehov og den europæi-

ske forsknings kompetencer og prioriteringer matches.

KDVS understreger betydning af dels at drøfte processen, der skal identificere,

hvilke forskningsprogrammer der skal satses på på europæisk niveau, og dels at

sikre en høj grad af uafhængighed mellem dem, der giver opdraget til en udred-

ning, og dem, der finder de fremmeste eksperter til at udtale sig om sagen.

Flere høringsparter støtter udviklingen af fælles standarder for eksempelvis kol-

legial bedømmelse af ansøgninger (peer review), kvalitetssikring og evaluering af

forskningsprogrammer m.m. og peger på allerede indhøstede erfaringer fra andre

europæiske forskningsfora som eksempelvis EUROHORCs og European Science

Foundation. Både AU og LO fremhæver, at der bør være rum for nationale eller

regionale forskelle.

SDU ønsker omvendt ikke flere fælles regler, der efter Universitetets opfattelse

ikke vil fremme forskningssamarbejdet i EU. Universitetet finder, at de europæi-

ske og regionale programmer allerede i for stort omfang hæmmes af regelsæt og

krav om administrative procedurer. EU kan eventuelt definere overordnede prin-

cipper.

LR og AC støtter, at Kommissionen fortsætter arbejdet med at forenkle procedu-

rerne for deltagelsen i rammeprogrammet.

Internationalt samarbejde

DFR bemærker, at alle områder i Grønbogen er centrale emner at arbejde videre

med, men at den grundlæggende præmis er et europæisk forskningsrum, der er

åbent for hele verden. Europæisk forskning skal være globaliseret – i Europa og i

resten af verden. Derfor bør en grundlæggende sigtelinje være, at der på alle om-

råder arbejdes med rammer og initiativer, der fordrer, at aktører i europæisk

forskning deltager i det globale vidensamfund på det højest mulige niveau.

DG finder tilsvarende, at forskningssamarbejde på tværs af grænser og regioner

er afgørende for dansk og europæisk forsknings fremtid. Det gælder ikke mindst i

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

59/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forhold til forskere og institutioner uden for Europa. Fonden kan derfor støtte de

tanker, der rejses i Grønbogen om et bredere europæisk forskningsrum.

Danske Maritime og AC understreger ligeledes vigtigheden af det globale per-

spektiv.

RUC peger på, at fælles europæisk fodslag tenderer til at blive ekskluderende

frem for inkluderende over for eksempelvis universiteter i USA og Asien.

***

Grønbogen har med frist den 7. juni 2007 været behandlet i EF-Specialudvalget

for forskning forud for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 25. juni 2007. Der

fremkom i den forbindelse følgende bemærkninger:

HTS Handel, Transport og Service

Det Europæiske Forskningsrum er tænkt som en form for ”indre marked” for

forskning. Med Grønbogen bringer Kommissionen konceptet op til overvejelse.

HTS støtter indstillingen om en positiv modtagelse af Grønbogen og de kom-

mende overvejelser om konceptet for Det Europæiske Forskningsrum. HTS læg-

ger i den forbindelse vægt på, at det fremtidige koncept for Det Europæiske

Forskningsrum udvikles og opbygges med udgangspunkt i kerneområderne

videndannelse, videndeling samt tætte relationer og samarbejde mellem erhvervs-

liv og forskningsinstitutioner.

Landsorganisationen i Danmark (LO) ser udmiddelbart positivt på Grønbogen,

men ser frem til nærmere drøftelser omkring Grønbogen i forbindelse med den

nationale høringsproces. LO efterlyser en præcisering af, hvem og hvordan man

udvælger de ekspertgrupper, der skal arbejde videre med de seks hovedelementer

i Grønbogen. Det bør præciseres, hvilke kompetencer disse eksperter skal repræ-

sentere.

Rektorkollegiet finder det af stor værdi, at Kommissionen nu igen sætter fokus på

ERA. Nogle af Kommissionens bemærkninger er dog ret upræcist formuleret

(f.eks. når der skrives: ”National and regional research funding … remains large-

ly uncoordinated”). Det er uklart, hvad målsætningen med sådanne formuleringer

er, og kollegiet finder det derfor nødvendigt at påpege, at det vil være uhensigts-

mæssigt at foretage en top-down styring af forskningen fra EU over den nationale

forskning og ud til universiteterne og deres institutter. Hvis planen derimod er at

sikre øget gennemsigtighed og dialog, er forslaget naturligvis positivt, og vi kan

støtte det. Derfor er Rektorkollegiet også meget enig i Kommissionens bemærk-

ninger om, at universiteterne først kan udleve deres fulde potentiale, når de gives

øget autonomi. Rektorkollegiet støtter i høj grad, at der på såvel EU-niveau som

nationalt niveau arbejdes med at fremme universitetsledelsernes handlerum. I den

sammenhæng må det påpeges, at Kommissionens bemærkninger om mangel på

kritisk masse ikke kan siges at gælde for det danske forskningssystem efter fusi-

onerne.

I forbindelse med behandling i EF-Specialudvalget for forskning fremkom der

ved fristens udløb den 1. november 2007 følgende kommentar:

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

60/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AC påpeger, at der kan være behov for en kompensationsordning for de tredje-

lande, specielt udviklingslande, som forventes at være leverandører af højt kvali-

ficerede forskere til EU’s forskningsinstitutioner i fremtiden.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Grønbogen

Danmark hilser diskussionen om udviklingen af Det Europæiske Forskningsrum

(ERA) velkommen.

Skal Europa blive et førende vidensamfund og indfri målsætningerne i Lissabon-

strategien om at kunne møde fremtidige udfordringer skabt af en stadig mere glo-

baliseret økonomi, må der skabes rammer for globalt konkurrencedygtig forsk-

ning og udvikling.

Alle initiativer, der sigter på at forbedre betingelser for forskning og udvikling i

EU, bør holdes op imod målsætningerne i Lissabon-strategien. Det gælder også

fremtidens europæiske forskningsrum. ERA må aldrig blive et mål i sig selv. Nye

initiativer i kølvandet på efterårets diskussioner om europæisk forskning skal alle

vurderes i lyset af, om de stiller vores forskere bedre i den stigende internationale

konkurrence.

At være konkurrencedygtig på verdensplan kræver globalt samarbejde. Forsknin-

gen kender ingen grænser. De bedste resultater opnås kun, hvor der samarbejdes

med de bedste forskningsmiljøer i verden – uansat hjemsted. Europæisk forsk-

ning skal derfor være globaliseret – både i Europa og i resten af verden. Inden for

alle aspekter af ERA bør en grundlæggende sigtelinie derfor være, at aktører i eu-

ropæisk forskning altid bør stræbe efter og have et klart incitament til at deltage i

det globale vidensamfund på det højest mulige niveau.

Danmark har gennemført en bred høring af alle relevante interessenter om Kom-

missionens Grønbog. Den nationale høring viser overordnet bred enighed om, at

Grønbogen stiller skarpt på vitale spørgsmål og visioner for et styrket europæisk

forskningssamarbejde.

I det følgende redegøres for overordnede danske synspunkter til Grønbogen. Her-

efter følger specifikke betragtninger om Grønbogens enkelte afsnit.

Grønbogen har ført diskussionen om ERA i en rigtig retning. På den anden side

bør flere forhold trækkes klarere frem:



Fremtidens forskningssystem vil blive præget af, at forskningsmiljøerne i de

offentlige videninstitutioner vil blive mere involveret med andre miljøer og

med private virksomheder både nationalt og internationalt. Forskningen bli-

ver i stigende grad tværdisciplinær, og vekselvirkningen mellem forskere og

brugere af forskningen – politikere, civilsamfund, erhvervsliv etc. – tiltager.

Det er afgørende, at diskussionen om ERA tager højde for denne udvikling.

Europas fremtidige forskningspolitik og udviklingen af det fælles forsknings-

rum bør bygge på en sammenhængende tilgang til de tre sider af videntrekan-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

61/87



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ten (uddannelse, forskning og innovation). Dette bør også afspejle sig i

Grønbogen.



Den privat finansierede forskning spiller en helt afgørende rolle i Lissabon-

strategien. Europas virksomheder skal forske og udvikle mere end nu, og der-

for bør der arbejdes på at udvikle mekanismer, der kan føre til øgede private

investeringer i forskning og udviklingsarbejde.

ERA skal favne alle videnskabelige hovedområder, som hver har deres speci-

fikke karakteristika og behov. Der er eksempelvis på tværs af områder for-

skelle i sammenknytningen mellem forskning og undervisning, ligesom

rekrutterings- og brain drain-problematikker veksler fra forskningsområde til

forskningsområde.

Grundforskningens rolle skal styrkes i det europæiske forskningssamarbejde,

så Europa kan opnå en førerposition inden for forskningsområder, hvor vi har

særlige forudsætninger, eller hvor lovende videnskabelig udvikling især kan

begrunde dette. En styrkelse af grundforskningen er en forudsætning for, at

Europa kan drive forskning på højeste og mest innovative niveau. Det Euro-

pæiske Forskningsråd (ERC) er et markant skridt i denne retning, der vil

styrke europæisk forskning på vigtige områder.

Skal det fælles forskningsrum udnytte sit fulde potentiale, skal der findes

løsninger på europæisk plan. Vi må konstant tænke i nye kreative baner og

aldrig forlade os på standardsvar. Fra dansk side opfordres til, at Kommissio-

nen og medlemslandene konstant holder sig for øje, på hvilket niveau vi

bedst driver forskningen videre. Man må fra sag til sag vurdere, hvor opgave-

løsningen bedst placeres. Den nationale forskning udgør langt størstedelen af

Europas forskningsaktiviteter. Derfor vil mange af de kommende udfordrin-

ger også skulle finde en løsning på nationalt plan. For så vidt angår det euro-

pæiske plan foreslår Danmark, at der arbejdes med at etablere benchmarks,

der kan belyse de vigtigste områder, hvor europæiske initiativer kan igang-

sættes.

Vi har på det seneste set mange eksempler på de store muligheder, der ligger

i et styrket forskningssamarbejde i EU. 7. rammeprogram har givet et betyde-

ligt og historisk løft i de finansielle rammer. ESFRI har været en afgørende

faktor for at sætte forskningsinfrastruktur på den europæiske dagsorden. Også

den kommende anvendelse af nye instrumenter som for eksempel Det Euro-

pæiske Forskningsråd, de fælles teknologiinitiativer og EIT vil uden tvivl ka-

ste nye interessante resultater af sig. Der er fra dansk side store forventninger

til disse tiltag.

Der er med 7. rammeprogram vedtaget initiativer, der forenkler processen for

deltagelse i det europæiske forskningssamarbejde. Det er af stor betydning

særligt for erhvervslivets deltagelse i rammeprogrammet. Det er afgørende på

nationalt og europæisk plan at nå frem til en fornuftig balance mellem for-

enkling og ansvarlig forvaltning af de offentlige forskningsmidler.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen



Side

62/87



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Menneskelige ressourcer

Grønbogen opstiller en vision for et fremtidigt ERA, der giver frie udfoldelses-

muligheder til alle aspekter af europæisk videnpotentiale. En styrkelse af for-

skermobilitet er et helt afgørende element i at nå denne vision.

Der er mange aspekter af forskermobilitet, som skal styrkes. Det er vigtigt at til-

trække, fastholde og udvikle dygtige og kompetente forskere, dér hvor der er

brug for dem.

Forskermobilitet er væsentlig i sig selv, fordi viden flytter med mennesker og an-

vendes i nye og innovative sammenhænge. Der er således en tæt forbindelse mel-

lem forskermobilitet og videndeling. Derfor bliver selve det at flytte et kvalitets-

fremmende tiltag for både de enkelte forskere og for de videninstitutioner, der

danner rammen om deres arbejde.

Det er af afgørende betydning for den enkelte forsker og for institutionerne, at

forskerne sikres adgang til de bedste forskningsmiljøer i verden ved at fremme

mobiliteten mellem forskere og institutioner både i og uden for Europa.

Der lægges fra dansk side vægt på, at forskermobilitet bør blive et aktivt og stra-

tegisk værktøj i arbejdet for at forøge kvaliteten af europæisk forskning og gøre

europæisk forskning international. Arbejdet med at styrke forskermobilitet bør

derfor ikke blot bestå i at fjerne hindringer for mobilitet, men også i at identifice-

re strategiske initiativer til fremme af forskermobilitet.

Internationalisering og de heraf følgende vanskeligheder med at fastholde og til-

trække de bedste forskere er en af de helt store udfordringer for såvel dansk som

europæisk forskning. Det er derfor af afgørende betydning at få reduceret de bar-

rierer, der forhindrer eller besværliggør en udveksling af forskere på tværs af lan-

dene, såvel i Europa som med lande i resten af verden.

Mange af de barrierer, der ligger i vejen for uhindret mobilitet, er af national ka-

rakter. Det vil derfor også gælde de rette løsninger. Samtidig et det vigtigt at no-

tere, at flere barrierer bedst håndteres på tværs af og i samspil mellem forskellige

politikområder. Det gælder for eksempel skatteforhold, social sikkerhed og pen-

sion.

Der bør på europæisk plan arbejdes for, at forskelle i de enkelte medlemslandes

forskningssystemer ikke udgør hindringer for forskermobiliteten. Forskermobili-

tet skal dog ses i en større sammenhæng end en snævert europæisk. Europæiske

forskere bør således understøttes i at samarbejde med og flytte til de bedste vi-

denmiljøer i verden, ikke blot i Europa. Danmark støtter de tanker, der fremlæg-

ges i Grønbogen om et bredere europæisk forskningsrum, der åbner sig globalt.

Grønbogen fremhæver mangel på gennemsigtighed i ansættelser og mangel på ret

til at tage forskningslegater ud af landet som årsager til, at mange europæiske

kandidater afbryder deres forskerkarriere eller flytter deres forskning til lande

med bedre muligheder, navnlig USA. Der er formentlig flere årsager til, at euro-

pæiske forskere søger væk. Mangelen på faste stillinger og klare karriereveje er

en mobilitetshindring.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

63/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mobilitetsproblematikken finder ingen løsning isoleret fra spørgsmål om rekrut-

tering. Det er således vigtigt at få flere unge mennesker til at påbegynde en

forskerkarriere og få flere unge til at gennemføre en formel forskeruddannelse.

En af forudsætningerne for en forøgelse af antallet af forskere i Europa er, at der

bliver uddannet flere forskere. Derfor må EU-landene øge deres bevillinger til

ph.d.-stipendier. På EU-niveau er der også behov for, at der i forbindelse med

nye strategiske programmer afsættes flere midler til oprettelsen af ph.d.- og

post.doc-stipendier, så de nødvendige kvalificerede menneskelige ressourcer er

til stede. Der bør samtidig etableres en løbende uvildig evaluering til sikring af,

at indsatsen modsvarer behovene. Der må være åbenhed over for, at andre indsat-

ser i nogle situationer kan være mere formålstjenlige, eksempelvis støtte til yng-

re, etablerede forskere, hvorfor antallet af ph.d.-stipendier ikke kan stå alene som

succeskriterium.

Det Europæiske Charter for forskere og Adfærdskodeks for ansættelse af forskere

Chartret og kodeks har været behandlet i flere tidligere sammenhænge. Danmark

har haft charter og kodeks i høring blandt alle forskningsudførende og forsknings-

finansierende institutioner. Her var den klare tilbagemelding, at indhold af såvel

charter som kodeks er relevant og vigtigt, men at danske universiteter m.v. har lang

tradition for at følge disse principper. Fra dansk side støttes en implementering på

frivillig basis.

Specielle initiativer om mobilitetsfremme

Undersøgelser peger på, at forskeres mobilitet øges, hvis de allerede tidligt i de-

res karriere eller studieforløb har studeret eller forsket ved udenlandske instituti-

oner. Der bør således være særligt fokus på at øge indsatsen af mobilitetsfrem-

mende foranstaltninger rettet mod yngre forskere og særligt lovende studerende

på kandidat- eller bachelorniveau.

I en rekrutteringssammenhæng kan for kvinders vedkommende konstateres et

uudnyttet potentiale. Derfor bør der være særligt fokus på at tiltrække og fasthol-

de kvinder i en forskerkarriere, herunder initiativer for yngre, kvindelige forsk-

ningsledere med henblik på at rekruttere og fastholde kvindelige forskere i for-

skerstillinger.

Ægtefællers mulighed for at arbejde og fortsætte i karriereforløb i forbindelse

med mobilitet er også et væsentligt område, hvor der er mulighed for at iværk-

sætte initiativer, der fremmer mobile forskeres muligheder.

2. Forskningsinfrastrukturer

Danmark støtter Grønbogens fokusering på opbygning af forskningsinfrastruktur

i verdensklasse og betragter denne opbygning som et helt centralt element i at

skabe globalt konkurrencedygtig forskning i Europa. Nationalt har den danske

regering derfor også afsat midler til en større pulje til investeringer i forsknings-

infrastruktur, herunder deltagelse i fælles-europæiske projekter.

ESFRI som ramme for fortsat europæisk samarbejde

Med oprettelsen af ESFRI og offentliggørelsen af den første "køreplan" i 2006 er

der taget et første vigtigt skridt i retningen af et bedre europæisk samarbejde om

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

64/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

planlægningen og realiseringen af sådanne storskalaprojekter. Fra dansk side

lægges der vægt på, at fokus og kadence holdes samtidig med, at der ikke skabes

urealistiske forventninger til omfanget og hastigheden, hvormed infrastrukturpro-

jekter i stor skala kan gennemføres.

Fra dansk side er det vurderingen, at ESFRI som instrument for fremme af sam-

arbejdet på infrastrukturområdet fortsat bør søges udbygget og afprøvet. De kon-

krete - og ganske komplekse - spørgsmål rejst i Grønbogen, kunne således ind-

ledningsvis drøftes i ESFRI-regi. I den sammenhæng bakker Danmark op om det

arbejde, ESFRI og Kommissionen allerede har taget fat på vedrørende fastlæg-

gelse af nye modeller for hensigtsmæssige partnerskaber ved etableringen af nye

forskningsinfrastrukturer. Her er behov for nytænkning.

Med ESFRI er der skabt en proces for forskningsfaglig og strategisk udvælgelse

af projektideer, men der mangler en proces for prioritering.

Forsknings- og

Matchende nationale indsatser

Endvidere vil Danmark påpege vigtigheden af, at medlemslandene arbejder for at

udvikle nationale handlingsplaner og strategier, så der sikres en bedre koordine-

ring, strategisk planlægning og prioritering på såvel nationalt som europæisk

plan. Den danske regering vil således selv i løbet af det næste års tid arbejde med

en national strategi for forskningsinfrastruktur, hvor den europæiske dimension

vil indgå som en integreret del. Udarbejdelsen af nationale strategier og hand-

lingsplaner vil udgøre et godt grundlag for, at der skabes en fælles europæisk be-

slutningsprocedure.

Endelig er det vigtigt, at der sammen med den europæiske opbygning sker en re-

gional/national opbygning. Der skal således være nationale kompetencer til stede

for at sikre hjemtagelse af viden, uddannelse af forskere etc. I forhold til de di-

stribuerede infrastrukturer vil der kunne være tale om nationale knudepunkter,

der kan udgøre en del af selve den europæiske forskningsinfrastruktur.

3. Forskningsinstitutioner

Danmark kan overordnet tilslutte sig Grønbogens betragtninger omkring styrkel-

se af forskningsinstitutionerne i Europa. Styrkede, dynamiske og engagerede

forskningsinstitutioner er afgørende for, at Europa kan konkurrere på ny viden og

højtuddannede kandidater med fx USA eller Asien. Styrkede forskningsinstituti-

oner er ligeledes væsentlige i forhold til at tiltrække internationale investeringer i

europæisk forskning og udvikling. Det er Europas universiteter, der er nerven i

udviklingen af ny og banebrydende viden. Derfor er det afgørende, at de er af høj

kvalitet, dynamiske og attraktive i en global sammenhæng. Europas universiteter

skal kunne gå på to ben. De skal dels sikre globale samarbejdsrelationer og alli-

ancer, og de skal på samme videnmarked være konkurrencedygtige.

Behov for national udvikling af offentlige forskningsinstitutioner

Danske universiteter fungerer i dag som selvstændige aktører i det globale viden-

samfund. De vil som aktører med eget strategisk sigte og med de nødvendige red-

skaber, bl.a. gode arbejdsmiljøer for forskerne, være attraktive samarbejdspartne-

re i international sammenhæng og med aktører på tværs af sektorerne.

Innovationsstyrelsen

Side

65/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvilke tiltag, de enkelte lande tager for at sikre dette, kan være forskellige, og det

bør understreges, at det er et nationalt ansvar at arbejde for attraktive offentlige

forskningsinstitutioner i en global kontekst. På nationalt plan skal der sikres

rammer, der muliggør universiteternes deltagelse i globale samarbejdsrelationer,

såvel som i global konkurrence. Og Europas offentlige forskningsinstitutioner

bør ledes professionelt og dynamisk, således at rammerne udnyttes optimalt, og

der altid sker en stræben efter den højeste kvalitet.

Danske initiativer

For at imødekomme globaliseringens muligheder og udfordringer har den danske

regering iværksat initiativer, der netop har til hensigt at fremme danske universi-

teters muligheder i et globalt vidensamfund.

Der er sket en professionalisering af ledelsen på universiteterne. Med en ændring

af universitetsloven af 2003 blev universiteterne selvejende institutioner ledet af

bestyrelser med et eksternt flertal og med ansatte ledere på rektor-, dekan- og in-

stitutlederniveau.

Der er desuden gennemført en fusionsproces mellem danske universiteter og sek-

torforskningsinstitutioner. Intentionen bag initiativet har været at skabe nye,

stærke universiteter, der kan høste øget faglig synergi af sammenlægningerne, og

på sigt sikre en bedre udnyttelse af landets forskningsfaciliteter og nye mulighe-

der for uddannelse og forskning.

Fra 2009 vil en del af universiteternes basismidler til forskning blive fordelt ud

fra kvalitetskriterier frem for en hidtil historisk fordelingsnøgle. Det vil sige, at

konkurrencen mellem universiteterne om adgangen til øgede økonomiske midler

vil øges.

Der er åbnet for, at universiteterne kan sælge viden, og mange universiteter etab-

lerer nu tech trans-kontorer m.v.

Behov for at Europas universiteter udvikler sig fra neden

I Europa tages der i disse år mange forskellige initiativer, hvor de enkelte lande

søger at gøre universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner globalt

konkurrencedygtige. Det kan gøres på mange måder, og det er væsentligt, at det

sker i overensstemmelse med nationale behov og universitetskulturer. Men netop

fordi der sker meget, kan der være behov for viden og inspiration om, hvad Euro-

pas universiteter gør for at ruste sig til global konkurrence såvel som globalt

samarbejde.

Udviklingen på IT- og teleområdet gør, at universiteterne kan styrke deres virtu-

elle netværk og dermed øge samarbejde og videnudveksling mellem forskere i

Europa. Det virtuelle rum vil dog ikke kunne erstatte den nærhed og det tætte

samarbejde, som en fælles fysisk forankring omkring forskningen skaber. Det er

netop styrken ved den lange universitetstradition i Europa.

Andre relevante tiltag på europæisk plan kunne omhandle udarbejdelsen af mo-

deller for partnerskaber eller skabelsen af incitamenter til en fælles europæisk

markedsføring af ph.d.-uddannelser med henblik på brain gain.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

66/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Videndeling

Danmark deler det synspunkt, at frembringelse, spredning og anvendelsen af vi-

den er et af forskningens tyngdepunkter.

Det bør være en målsætning for Det Europæiske Forskningsrum, at Europa skal

være bedst og hurtigst til at omsætte nye forskningsresultater og viden fra univer-

siteter og andre forskningsinstitutioner til nye teknologier, processer, varer og

tjenester i europæiske virksomheder.

Viden bør cirkulere uden hindringer i samfundet. Europa skal leve af at have ny

viden til rådighed, som bredt kan give befolkningen nye kompetencer, og som

kan omsættes til produkter og serviceydelser.

En intensiv anvendelse af viden er bestemmende for Europas konkurrenceevne

og er en afgørende drivkraft for løsninger på nogle af vores tids største sam-

fundsproblemer som eksempelvis klima, sundhed, fødevarer og energi. Et højere

videnniveau giver også europæerne et bedre jobindhold og en større forståelse af

en verden i forandring. Endelig kan mere viden sammen med ny teknologi bidra-

ge til en mere effektiv offentlig sektor.

Det er en helt afgørende forudsætning for en effektiv udnyttelse af de offentlige

investeringer i forskning, at viden, der skabes, spredes til virksomheder og sam-

fundet i øvrigt.

På den ene side skal offentlige forskningsresultater hurtigere ud fra forsknings-

og uddannelsesinstitutionerne og bringes i anvendelse i virksomhederne. På den

anden side skal virksomhedernes forskning og innovation bidrage til at højne

kvaliteten af den offentlige forskning og styrke uddannelserne.

Danmark anbefaler et større fokus på og bedre vilkår for videndeling mellem of-

fentlig og privat forskning i udviklingen og fornyelsen af Det Europæiske Forsk-

ningsrum. Og fokus bør rettes mod, hvordan europæiske virksomheder i bred for-

stand får et videnløft og gavn af udviklingen. Man bør i denne sammenhæng ind-

drage de øvrige instrumenter for effektiv videndeling og nyttiggørelse af forsk-

ning, som eksisterer i Europa.

Forskningsdagsordenen bør være relevant for virksomhederne

Med det 7. rammeprogram er der i langt højere grad end tidligere taget udgangs-

punkt i erhvervslivets indspil til den europæiske forskningsdagsorden gennem ar-

bejdet i de europæiske teknologiplatforme. Udviklingen er interessant og nyttig.

Der kan være behov for at sikre, at alle relevante interessenter deltager i proces-

sen. Der bør specielt overvejes modeller for, hvordan man i højere grad kan sikre,

at forskningsbehovene hos den meget store gruppe af små og mellemstore virk-

somheder tilgodeses.

Forbedret adgang til viden via elektroniske kanaler

Virksomhedernes konkurrencekraft er i høj grad afhængig af, at de kan få adgang

til de nyeste forskningsresultater. Søgemaskiner på nettet kan i dag formidle vi-

den. Men de giver kun adgang til en begrænset del af den viden, der findes på

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

67/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

universiteter og biblioteker. Blandt andet gives typisk ikke adgang til viden i

tidsskriftdatabaser, hvor den nyeste forskning offentliggøres.

Der bør på europæisk plan arbejdes for at udnytte de muligheder stigende digita-

lisering giver, så der etableres en samlet adgang til biblioteker og databaser, hvor

de nyeste forskningsresultater offentliggøres.

Styrket kommercialisering af offentlige forskningsresultater

Teknologioverførsel og kommercialisering af forskningsresultater er en legitim

og nødvendig del af universiteternes virke. For at fremme den kommercielle ud-

nyttelse af ideer og opfindelser på tværs af medlemslandene er der brug for at

udvikle og styrke det indre marked for immaterielle rettigheder fra den offentlige

forskning. Derfor er der behov for en fortsat professionalisering og en tilnærmel-

se af medlemslandenes regler og praksis for håndtering af immaterielle rettighe-

der fra den offentlige forskning. I lyset af områdets kompleksitet og medlemslan-

denes forskellige forudsætninger må en sådan tilnærmelse nødvendigvis ske via

frivillig koordination - og ikke ved en obligatorisk regelharmonisering.

Danmark har på denne baggrund tilsluttet sig forslaget om et fælles europæisk IP

Charter. Tanken er, at dette charter skal have karakter af frivillig vejledning til

medlemslandene om god praksis for håndtering af immaterielle rettigheder fra

den offentlige forskning. Forudsætningen for, at et sådant charter kan opnå den

ønskede tilslutning og effekt, vil være, at det udarbejdes i en åben proces, hvor

Kommissionen på et tidligt stade inddrager alle medlemslande og relevante inte-

ressenter.

5. Optimering af forskningsprogrammer og prioriteringer

Danmark arbejder målrettet for at skabe et indre marked i Europa for forskning,

innovation og uddannelse. Danmark støtter således Grønbogens generelle mål-

sætning om at sikre prioritering og sammenhæng inden for nationale og regionale

forskningsprogrammer i spørgsmål af europæisk interesse.

Danmark støtter målsætningen om at åbne nationale programmer for deltagere fra

andre medlemsstater, når udvælgelsen sker på baggrund af de foreslåede projek-

ters videnskabelige kvalitet, og aktiviteterne samtidig har en klar merværdi på eu-

ropæisk plan og finder sted på områder med fælles interesser. I Danmark arbejdes

der også med at sikre et hensigtsmæssigt samspil mellem de nationale og europæ-

iske virkemidler. Danmark har med en nylig lovrevision forbedret muligheden

for, at de nationale forskningsfinansierende organer kan deltage med midler i in-

ternationalt samarbejde. Dermed har danske forskningsinstitutioner og virksom-

heder fået bedre muligheder for at deltage i internationale forsknings- og udvik-

lingsprogrammer.

Danmark finder det afgørende, at der fortsat skabes solide rammer for den for-

skerinitierede forskning i Europa. Med etableringen af Det Europæiske Forsk-

ningsråd (ERC) har den forskerinitierede forskning fået et løft på europæisk plan.

Danmark finder, at Det Europæiske Forskningsråd bør styrkes yderligere finan-

sielt med henblik på dels at medvirke til at skabe kvalitet gennem konkurrence,

dels at øge forskermobiliteten på europæisk plan og tiltrække de bedste uden-

landske forskere til Europa.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

68/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Forskningsråd har allerede lanceret to typer af støtteformer til

opbygning af individuelle forskergrupper bygget op omkring henholdsvis unge

og mere etablerede topforskere. Danmark har meget høje forventninger til begge

instrumenter og anbefaler samtidig, at ERC løbende evaluerer sine redskaber og

overvejer om yderligere støtteformer skal iværksættes.

Danmark stiller sig endvidere positivt overfor, at også rammeprogrammets tema-

tiske programmer i højere grad åbnes for forskerinitieret forskning. Eksempelvis

kunne IKT-programmets instrument om fremtidens kommende teknologier (”Fu-

ture Emerging Technologies”) med fordel udbredes til andre dele af særpro-

grammet Samarbejde.

Udvikling af best practice

Danmark ser klare perspektiver i, at der på europæisk plan arbejdes med en ud-

vikling af best practice for ekspertevalueringer, kvalitetssikring og fælles evalue-

ring af europæiske, nationale og regionale programmer m.v. Det er en af forud-

sætningerne for koordination af forskningsprogrammer, og det anbefales, at EU-

medlemslandene søger at udvikle sådan best practice ved hjælp af den åbne koor-

dinationsmetode.

Danmark er enig i behovet for at drøfte fælles principper for finansiering af

forskningsprojekter med henblik på at effektivisere mulighederne for forsknings-

og teknologisamarbejde imellem medlemslandene.

Samarbejde om tematiske forskningsprogrammer

Danmark støtter målsætningen om, at tematisk sammenfaldende programmer i

højere grad bør koordineres mellem de europæiske lande, således at forskergrup-

per stimuleres til at øge samarbejdet og udveksle resultater på tværs af medlems-

landene.

Der bør i højere grad arbejdes med at skabe synergier med europæiske satsninger

i forbindelse med igangsættelse af fremtidige strategiske forskningsprogrammer,

og der skal også fremover være et klart fokus på virksomhedsdeltagelse inden for

EU-forskning.

De fælles teknologiinitiativer (JTI) giver virksomheder og forskningsmiljøer nye

muligheder for at indgå i perspektivrige internationale samarbejdsprojekter.

Danmark støtter dette instrument.

De fælles teknologiinitiativer præsenterer en ny måde at involvere industrien i det

europæiske forskningssamarbejde og rejser derfor nye spørgsmål om organise-

ring m.v. Der lægges fra dansk side afgørende vægt på, at der sikres åbenhed i pro-

jektudbud, og at medlemslandene kan følge udviklingen i programmerne. Det er

endvidere vigtigt, at der findes en balanceret løsning på inddragelsen af industri-

en, så Kommissionen kan sørge for, at de offentlige interesser tilgodeses.

6. Internationalt samarbejde

Danmark deler den på europæisk plan stigende erkendelse af behovet for, at man

i højere grad orienterer sig mod resten af verden og ruster sig til den øgede globa-

le konkurrence.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

69/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark støtter de tanker, der rejses i Grønbogen om et bredere europæisk

forskningsrum, der er globalt orienteret og inkluderer nabolande, industri- og

vækstlande, samt fremtidige forsknings- og teknologipartnere. En grundlæggende

sigtelinje for ERA bør være, at der på alle områder arbejdes med rammer og ini-

tiativer, der fordrer, at aktører i europæisk forskning deltager i det globale viden-

samfund på det højest mulige niveau.

Kommissionen bør være opmærksom på, at der skabes hensigtsmæssige snitfla-

der mellem de nationale regeringers og Kommissionens arbejde for at skabe kon-

takter til og indgå aftaler mellem førende forskningsmiljøer, regioner og lande.

Kommissionen opfordres også til at styrke indsatsen på det forskningspolitiske

område i relevante multilaterale organisationer.

Udkast til Rådskonklusioner

Regeringen kan konstatere, at hovedlinierne i formandskabets foreliggende ud-

kast til Rådskonklusioner følger Lissabon-strategiens fælles målsætninger og fal-

der fint i tråd med regeringens globaliseringsstrategi (2006) og flere af regerin-

gens synspunkter på Kommissionens Grønbog.

Regeringen bifalder, at udkastet til Rådskonklusioner efter en revision fra for-

mandskabets side langt tydeligere indeholder referencer til områder i Kommissi-

onens Grønbog om ERA, eksempelvis forskningsinfrastruktur og videndeling

mellem private og offentlige aktører, der fra dansk side vurderes som afgørende

for, at Europa kan skabe rammerne for globalt konkurrencedygtig forskning og

udvikling.

Dog savnes en klarere betoning af, at Europas fremtidige forskningspolitik og

udviklingen af det fælles forskningsrum bør bygge på en sammenhængende til-

gang til de tre sider af videntrekanten, henholdsvis uddannelse, forskning og in-

novation.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Grønbogen

Grønbogen har været behandlet under forårets møderække i Rådet (konkurrence-

evne). Der har generelt været bred opbakning fra medlemslandene til Kommissi-

onens initiativ.

Kommissionen har i den europæiske høringsproces modtaget over 800 bidrag fra

universiteter, forskningsinstitutioner, virksomheder og organisationer etc. Nær-

mere analyser af de indkomne høringssvar er endnu undervejs, men Kommissio-

nen har meget overordnet noteret udbredt opbakning til ERA og de prioriteter,

der fremlægges i Grønbogen.

Flere medlemslande har, på linie med Danmark, gennemført nationale hørings-

processer og på den baggrund fremlagt nationale positionspapirer om Grønbogen.

Udkast til Rådskonklusioner

Formandskabet har fremlagt et revideret udkast til Rådskonklusioner. Udkastet er

endnu ikke færdigbehandlet i Forskningsgruppen.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

70/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Modtagelsen af det første udkast var afdæmpet. Fra de indledende drøftelser kan

nævnes:

Kommissionen og en række medlemslande fandt, at udkastet for ensidigt fokuse-

rer på spørgsmålet om menneskelige ressourcer. Andre områder bør fremgå tyde-

ligere af teksten.

Flere medlemslande forholdte sig kritisk til formuleringen af specifikke mål

(5 %) for den årlige vækst i kandidater og nettotilgang af personale fra lande

uden for EU. Det er bl.a. anført, at Rådet (Uddannelse, ungdom og kultur) allere-

de havde fastsat et andet mål for nye kandidater, hvorfor Konkurrenceevnerådet

ikke kunne fastsætte de foreslåede 5 %.

Endelig satte flere medlemslande spørgsmålstegn ved oprettelsen af et ”observa-

torium” (videncenter) for menneskelige ressourcer.

Forsknings- og

Formandskabet har efterfølgende fremlagt et revideret udkast til Rådskonklusio-

ner, der på flere områder imødekommer de indledende kritikpunkter og forslag

fra medlemslandene. Der er sat fokus på flere områder fra Grønbogen, herunder

tilstrækkelige menneskelige ressourcer, incitamenter og markedsvilkår for privat

forskning og innovation og optimering af anvendelsen af offentlige midler til

forsknings- og udviklingsprogrammer, forskningsinfrastruktur og internationalt

samarbejde. Formandskabet har desuden udeladt specifikke måltal for den årlige

kandidatvækst og personaletilgang til EU.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt til orientering for Europaudvalget på møde den

22. juni 2007 forud for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 25. juni 2007.

Innovationsstyrelsen

Side

71/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 14: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om videnskabelig

information i den digitale tidsalder: adgang, formidling og

bevarelse

KOM(2007) 56 af 14. februar 2007

- Udveksling af synspunkter

- Vedtagelse af Rådskonlusioner

Nyt notat.

Resumé

Formålet med meddelelsen er at drøfte vigtige spørgsmål om a) adgang til og

formidling af videnskabelig information og b) strategier for bevarelse af viden-

skabelig information i EU, og at iværksætte en strategi på dette område. Medde-

lelsen varsler en række foranstaltninger på europæisk plan og peger på behovet

for en løbende politisk debat. Disse spørgsmål har en direkte indflydelse på Eu-

ropas evne til at konkurrere ved hjælp af viden – en afgørende faktor, hvis vi skal

nå Lissabon-strategiens mål for konkurrenceevne.

Adgang til samt formidling og bevarelse af videnskabelig information rejser store

udfordringer i den digitale tidsalder, og det er vigtigt for de europæiske politik-

ker for informationssamfundet og forskning, at vi når frem til en vellykket løs-

ning. De forskellige parter på disse områder har imidlertid forskellige opfattelser

af, hvad der skal til for at opnå forbedringer.

I denne overgang fra trykte til digitale medier vil Kommissionen bidrage til de-

batten mellem de berørte parter og de politiske beslutningstagere ved at tilskynde

til forsøg med de nye modeller, der kan give en bedre adgang til og formidling af

videnskabelig information, og ved at støtte en sammenkædning af de eksisterende

bevarelsestiltag på europæisk plan.

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at drøfte de relevante

spørgsmål på grundlag af denne meddelelse.

Formandskabet har fremlagt et udkast til Rådskonklusioner, som efter forhand-

linger om den endelige tekst forventes vedtaget på Rådsmødet den 22.-23. no-

vember 2007.

Baggrund

Grundlaget for meddelelsen er politikområderne

i2010-initiativet om digitale

biblioteker

Fællesskabets forskningspolitik.

Initiativet om digitale biblioteker

har til formål at gøre information mere tilgængelig og nemmere at udnytte i den

digitale verden. Det er en opfølgning på et brev af 28. april 2005 fra seks stats-

og regeringschefer, der bad Kommissionen tage de nødvendige skridt for at for-

bedre adgangen til Europas kulturelle og videnskabelige arv. Fællesskabets

forskningspolitik sigter mod at opnå det størst mulige samfundsøkonomiske ud-

bytte af forsknings- og udviklingsaktiviteterne til gavn for offentligheden. Med-

delelsen kommer på et strategisk vigtigt tidspunkt for europæisk forskning med

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

72/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

iværksættelsen af det 7. rammeprogram for perioden 2007-2013 og meddelelsen

om udvikling af Det Europæiske Forskningsrum.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Formål og indhold

Kommissionens meddelelse

Formål

Formålet med meddelelsen er at drøfte vigtige spørgsmål om a) adgang til og

formidling af videnskabelig information og b) strategier for bevarelse af viden-

skabelig information i EU, og at iværksætte en strategi på dette område. Medde-

lelsen varsler en række foranstaltninger på europæisk plan og peger på behovet

for en løbende politisk debat. Disse spørgsmål har en direkte indflydelse på Eu-

ropas evne til at konkurrere ved hjælp af viden – en afgørende faktor, hvis vi skal

nå Lissabon-strategiens mål for konkurrenceevne.

Adgang til og formidling af videnskabelig information i den digitale tidsalder

Den teknologiske udvikling byder på enorme muligheder for de videnskabelige

forlag i Europa. I de senere år har disse forlag og andre aktører investeret betyde-

ligt i informationsteknologi til levering via internet, digitalisering af indhold og

værdiforøgende serviceydelser. Omkring 90 % af alle videnskabelige tidsskrifter

er nu tilgængelige via internet.

En vigtig tendens i den senere tid er fremvæksten af en bevægelse for fri adgang,

der bygger på det synspunkt, at der bør være bedre adgang til publikationer og

data i internetalderen. Denne bevægelses mål er at sikre, at der bliver øjeblikkelig

og gratis internetadgang til forskningspublikationer. En milepæl i bevægelsens

historie er Berlin-erklæringen af 2003 om fri adgang til viden inden for naturvi-

denskab og humaniora.

Herefter beskrives en række spørgsmål af organisatorisk, retlig, teknisk og øko-

nomisk art.

Bevarelse af information i den digitale tidsalder

Bevarelse af digitalt materiale på lang sigt er et centralt problem i informations-

samfundet, der er kendetegnet ved et eksponentielt stigende og stadig mere dy-

namisk udbud af information. Digital information er af ustabil karakter på grund

af den hurtige udvikling på hardware- og softwareområdet og lagringsmediernes

begrænsede levetid. Det er vigtigt, at informationerne bevares på en måde, så de

kan læses og udnyttes i fremtiden. Der er i dag ingen klare strategier i EU for be-

varelse og udnyttelse af digital videnskabelig information på langt sigt. Der må

gøres en systematisk indsats for at sammenkæde eksisterende initiativer på natio-

nalt og europæisk plan. Bevarelse er også et område med et betydeligt markeds-

potentiale (f.eks. lagertjenester), hvor Europa ikke har råd til at halte bagefter.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

73/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under dette afsnit beskrives igen en række spørgsmål af organisatorisk, retlig,

teknisk og økonomisk art.

Tiltag på europæisk plan

Kommissionen finder det nødvendigt, at der tages skridt til at forbedre adgangen

til og formidlingen af videnskabelig information, især når det gælder tidsskriftar-

tikler og forskningsdata, der er et resultat af offentligt finansierede projekter. Re-

sultater af forskning, der finansieres fuldt ud af det offentlige, bør i princippet

være tilgængelige for alle.

Medlemsstaterne og Kommissionen har allerede taget fat på spørgsmålene om

adgang, formidling og bevarelse af videnskabelig information gennem projektfi-

nansiering og en offentlig debat med de berørte parter. En række projekter herom

blev medfinansieret via det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk

udvikling (2002-2006).

Forsknings- og

Kommissionen har også indledt et samarbejde med rådgivende grupper og er i

færd med at indsamle synspunkter fra de berørte parter, bl.a. Gruppen på Højt

Niveau om Digitale Biblioteker og den europæiske gruppe af forskningsrådgivere

(EURAB). Endvidere har Kommissionen finansieret en undersøgelse om den

økonomiske og tekniske udvikling på markederne for videnskabelige publikatio-

ner i Europa, der var genstand for en offentlig høring i 2006. Reaktionerne på

disse initiativer samt jævnlig kontakt med de berørte parter har givet Kommissio-

nen et værdifuldt input.

På det politiske plan har Kommissionen i sin henstilling af 24. august 2006 om

digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring

be-

handlet spørgsmålet om digital bevarelse.

Fremtidige tiltag i Europa-Kommissionens regi



Adgang til resultater af EF-finansieret forskning

Udgifter til udgivelse, herunder frit tilgængelige publikationer, betrag-

tes som støtteberettigede omkostninger i EF-finansierede forsknings-

projekter.

Inden for særprogrammerne opstilles særlige retningslinjer for offent-

liggørelse af artikler i åbne arkiver.



Samfinansiering via EF-programmer

Ca. 50 mio. euro til infrastruktur, især digitale arkiver, i 2007-2008

Ca. 25 mio. euro til digital bevarelse og samarbejdsværktøjer i 2007-

2008

Ca. 10 mio. euro til adgang til og udnyttelse af videnskabelig informa-

tion gennem

eContentplus-programmet.

Bidrag til den fremtidige politiske debat

Undersøgelse af de økonomiske aspekter af digital bevarelse

Finansiering af forskning i forretningsmodeller for udgivervirksomhed

og i det videnskabelige publikationssystem.

Innovationsstyrelsen

Side

74/87



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Politisk koordinering og drøftelser med de berørte parter

Drøftelser i Europa-Parlamentet og Rådet; yderligere drøftelser med de

berørte parter.

Udveksling af god praksis vedrørende nye modeller for adgang til samt

formidling og bevarelse af videnskabelig information.

Konklusion

Adgang til samt formidling og bevarelse af videnskabelig information rejser store

udfordringer i den digitale tidsalder, og det er vigtigt for de europæiske politikker

for informationssamfundet og forskning, at vi når frem til en vellykket løsning.

De forskellige parter på disse områder har imidlertid forskellige opfattelser af,

hvad der skal til for at opnå forbedringer.

I denne overgang fra trykte til digitale medier vil Kommissionen bidrage til de-

batten mellem de berørte parter og de politiske beslutningstagere ved at tilskynde

til forsøg med de nye modeller, der kan give en bedre adgang til og formidling af

videnskabelig information, og ved at støtte en sammenkædning af de eksisterende

bevarelsestiltag på europæisk plan.

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at drøfte de relevante

spørgsmål på grundlag af denne meddelelse.

Udkast til Rådskonklusioner

Rådet hilser meddelelsen velkommen, idet man bl.a. anerkender, at priserne på

videnskabelige tidsskrifter er steget betydeligt og har fremkaldt en større debat

med deltagelse af alle berørte interessenter om adgang til og spredning af viden-

skabelig information, herunder især om adgang til peer-reviewed videnskabelige

artikler. Rådet anerkender endvidere den strategiske betydning, som det har for

Europas videnskabelige udvikling, at større forskningsorganisationer og finansie-

rende organer udvikler vedvarende modeller for åben adgang til videnskabelig in-

formation.

Rådet understreger dernæst bl.a., at der er behov for en hurtig og udstrakt adgang

til offentligt finansierede forskningsresultater, at medlemslandene har en stærk

interesse i et effektivt videnskabeligt informationssystem, at offentligt finansie-

rede forskningsresultater skal være frit tilgængelige på internettet, at politikker

og praksis i medlemslandene om adgang til og opbevaring af videnskabelige pub-

likationer og forskningsdata udvikles med forskellig hastighed, samt at foran-

staltninger til at sikre udveksling og/eller adgang til viden skal følge OECD’s

principper og retningslinjer for adgang til forskningsdata, som er resultatet af of-

fentlig finansiering, og som alle OECD-lande har tilsluttet sig i 2007.

Rådet har noteret sig en række rapporter, som opfordrer Kommissionen til at for-

bedre adgang til resultater, som stammer fra den forskning, som Kommissionen

finansierer samt noteret sig, at Kommissionen har til hensigt at støtte yderligere

undersøgelser vedr. det videnskabelige publikationssystem og at gennemføre en

undersøgelse af de økonomiske aspekter ved digital opbevaring.

Rådet opfordrer medlemslandene til bl.a. at styrke de nationale strategier og

strukturer for adgang til, opbevaring og spredning af videnskabelig information,

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

75/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at fremme koordinationen mellem medlemslandenes politikker og praksis inden

for adgang og spredning, at maksimere alle forskeres og studerendes fulde ad-

gang til den store mængde af videnskabelige publikationer, at sikre langtidsopbe-

varing af den videnskabelige information, herunder publikationer og data samt at

katalysere og støtte nationale organisationers fælles initiativer i udviklingen af

videnskabelige biblioteker, som spreder digital information i stor skala.

Rådet opfordrer endelig Kommissionen til at opmuntre udviklingen af nye mo-

deller, som kan forbedre adgangen til europæiske videnskabelige forskningsresul-

tater, overvåge god praksis med henblik på at give åben adgang til europæisk, vi-

denskabelig produktion, at eksperimentere med åben adgang til videnskabelige

data og publikationer, som er resultatet af projekter finansieret af EU’s ramme-

programmer for forskning, at opmuntre forskning i digital opbevaring samt ek-

sperimenter vedr. udnyttelse af videnskabelige datainfrastrukturer, støtte og bi-

drage til at forbedre koordineringen af politikker, til at evaluere det gældende ret-

lige beskyttelsessystem samt i samarbejde med medlemslandene at analysere den

nuværende situation vedr. offentlige, virtuelle, videnskabelige biblioteker i EU

og af den digitale adgang til videnskabelig information for studerende og forskere

i hvert medlemsland.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

Høring

Sagen har været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning senest med hø-

ringsfrist den 1. november 2007. Der er indkommet følgende svar:

AC ser frem til det videre arbejde med publicering gennem ”open access” i for-

bindelse med publicering af forskningsartikler. Opmærksomheden henledes på, at

de mest udbredte rankinglister, som er et væsentligt grundlag for hele konceptet

om måling af universiteter i verdensklasse, helt overvejende hviler på optælling

af artikler i højt rangerende videnskabelige tidsskrifter. Disse tidsskrifters øko-

nomiske grundlag ville blive reduceret kraftigt, hvis open access systemet fik en

større udbredelse. En større satsning på åben publicering kan således få en nega-

tiv indflydelse på andre af Kommissionens og Rådets højt profilerede politikom-

råder, ligesom åben publicering heller ikke harmonerer med ønsket om øget pa-

tentering af forskningsresultater med henblik på kommercialisering.

Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK) finder, at Kommissionens

meddelelse rummer mange vigtige aspekter af diskussionen om digital forsk-

ningskommunikation og kan tilslutte sig hovedindholdet.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

76/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FKK vil dog gerne påpege, at det udpræget naturvidenskabelige begreb om

forskningspublicering betyder, at visse særligt humanistiske publiceringsformer

bliver underbelyst. Det gælder monografier og tekstudgaver, der er prestigetunge

genrer inden for humanistisk videnskab. Disse er ikke omtalt i meddelelsen. Der

er typisk tale om omfangsrige tekster, som desuden kan tænkes at rejse særlige

spørgsmål i forbindelse med krav om ”open access”, bl.a. af økonomisk karakter.

Et forlag, der skal tjene penge på en trykt monografi, vil måske have svært ved at

acceptere, at den ligger gratis og frit tilgængelig i sin helhed på nettet.

Der kan endvidere peges på problemer vedrørende adgang til og opbevaring af

videnskabelig information. En del af forskningsdatabaser er kun tilgængelige ved

betaling. Det gælder eksempelvis nogle kunstbiblioteker (billeder, film) og en del

medieanalysebureauer, der foretager omfattende, kvantitative tidsanalyser af fx

tv-sening, internetbrug etc.

HTS – Handel, Transport og Service finder, at der fra dansk side bør arbejdes for,

at Kommissionens meddelelse og eventuelle tiltag indgår i eller knyttes sammen

med behandlingen af Kommissionens Grønbog om Det Europæiske Forsknings-

rum. HTS finder under alle omstændigheder, at den nære sammenhæng mellem

meddelelsen og andre initiativer på forskningsområdet, herunder det 7. ramme-

program, Det Europæiske Forskningsrum og Det Europæiske Teknologiske Insti-

tut (EIT) bør uddybes og søges afklaret nærmere i rammenotatet, herunder i ind-

stillingen.

Sammenhængen mellem meddelelsen om videnskabelig information og de øvrige

initiativer på forskningsområdet bør være en del af grundlaget for de europæiske

drøftelser på området. HTS foreslår endvidere, at meddelelsen, rammenotatet og

indstillingerne i højere grad afsøger de bestræbelser og initiativer inden for ad-

gang, formidling og bevarelse af forskningsresultater og anden videnskabelig in-

formation, som må formodes at være iværksat i andre dele af verden, fx USA og

blandt landene i Asien. Denne viden bør ligeledes være en del af grundlaget for

de europæiske drøftelser på et område, som udgør en essentiel del af globalise-

ringen med deraf følgende betydning for den europæiske konkurrenceevne.

Rektorkollegiet støtter Kommissionens intention om at udvikle strategier for ad-

gang til og formidling af videnskabelig information samt bevarelse heraf. For

Rektorkollegiet er ”open access” et afgørende element i udbredelsen af forskning

på såvel nationalt som internationalt niveau, hvorfor Rektorkollegiet opfordrer

den danske regering og Kommissionen til arbejde videre herfor.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering hilser Kommissionens meddelelse velkommen og vil aktivt

deltage i drøftelserne af de spørgsmål, som rejses i meddelelsen. Regeringen ag-

ter at støtte de fremlagte Rådskonklusioner.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere lande lægger vægt på, at man ikke må skabe modsætningsforhold mellem

den videnskabelige verden og forlagene, og at det er vigtigt at bevare kvaliteten i

systemet. Kommissionen og flere medlemslande finder, at bilaget skal gøres me-

get mere konkret. På grundlag af de faldne bemærkninger udarbejdes en ny ver-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

77/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sion til drøftelse mellem medlemslandene. Det forventes, at Rådet kan vedtage en

endelig tekst til Rådskonklusioner på Konkurrenceevnerådets møde den 22.-23.

november 2007.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

78/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 15: Rådsresolution om modernisering af de videregående uddannelser

for Europas konkurrenceevne i en global vidensøkonomi

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af Rådsresolution

Nyt notat.

Resumé

Forslaget til Rådsresolution omhandler behovet for modernisering af de videre-

gående uddannelser i Europa.

Resolutionen indeholder en række opfordringer fra Rådet til medlemsstaterne om

bl.a. at fremme excellence inden for de højere uddannelser og forskning ved at

udvikle institutioner og netværk, som er i stand til at konkurrere internationalt og

at medvirke til at få de bedste talenter til Europa, samt til at give disse institutio-

ner autonomi til at udvikle deres fulde potentiale. Rådsresolutionen indeholder

også opfordringer til medlemsstaterne om bl.a. at fremme internationalisering af

de højere uddannelser, at modernisere højere uddannelsesuddannelsesinstitutio-

ner og forbedre adgangen til højere uddannelse og at opmuntre højere uddannel-

sesinstitutioner til styrke partnerskaber mellem de videregående uddannelser og

f.eks. den private sektor for derigennem at bidrage til innovation, vækst og be-

skæftigelse.

Forslaget til Rådsresolution indeholder desuden en opfordring fra Rådet til

Kommissionen om at støtte medlemsstaterne i forbindelse med moderniseringen

af de videregående uddannelser.

Forslaget forventes behandlet på Rådsmødet (uddannelse, ungdom og kultur) den

15. november 2007 og vedtaget på Rådsmødet (konkurrenceevne) den 22.-23. no-

vember 2007.

Baggrund

Forslaget til Rådsresolution skal ses i sammenhæng med bl.a. Det Europæiske

Råd i Lissabon i 2000 og i Barcelona i 2002, hvor de europæiske stats- og rege-

ringschefer aftalte målsætningen om, at Europa skal være verdens mest konkur-

rencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i 2010, om at gøre EU’s ud-

dannelses- og erhvervsuddannelsessystemer til en kvalitetsreference på verdens-

plan i 2010 og om at skabe et europæisk forsknings- og innovationsrum.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med bl.a. en række efterfølgende medde-

lelser fra Kommissionen om de videregående uddannelser i EU, herunder om de-

res bidrag til Lissabon-strategien og deres modernisering.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med et high level-møde om moderni-

sering af de videregående uddannelser i Europa den 6. november 2007 organise-

ret af det portugisiske formandskab.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

79/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Formål og indhold

I forslaget til Rådsresolution bekræfter Rådet igen behovet for at fremme moder-

nisering af de videregående uddannelser i Europa og vigtigheden af at forøge mu-

lighederne for livslang læring, udbrede adgangen til højere uddannelse for stude-

rende med utraditionel baggrund og voksne studerende samt udvikle de videregå-

ende uddannelsers dimension vedrørende livslang læring. Rådet bekræfter endvi-

dere igen vigtigheden af at forbedre kvinders karrieremuligheder inden for natur-

videnskab samt princippet om, at motiverede og talentfulde studerende skal være

i stand til at drage nytte af mobilitetsmuligheder uanset deres sociale og økono-

miske baggrund og behovet for at øge ikke kun studerendes, men også forskeres,

læreres og andre universitetsansattes mobilitet. Endelig bekræfter Rådet igen de

videregående uddannelsers behov for at have tilstrækkelig autonomi, bedre ledel-

se og ansvarlighed indbygget i deres strukturer, vigtigheden af kvalitetssikring

som en vigtig drivkraft til forandring i højere uddannelser samt de videregående

uddannelsers rolle i videnoverførsel til økonomien og samfundet og behovet for

tættere samarbejde mellem universitetsverdenen og erhvervslivet.

I forslaget til Rådsresolution anerkender Rådet:



Behovet for konsistens i arbejdet hen imod det europæiske område for vide-

regående uddannelse på den ene side og det europæiske forskningsrum på

den anden side.



At globaliseringen kræver, at det europæiske område for videregående ud-

dannelse og Det Europæiske Forskningsrum åbnes fuldt ud for verden, og at

de videregående uddannelser sigter mod at blive konkurrencedygtige spillere

på verdensplan.



Behovet for at fremskynde universitetsreformer.



Behovet for at øge mobiliteten for studerende, forskere, lærere og andre uni-

versitetsansatte. Rådet anerkender samtidig vigtigheden af at have en bred

social sammensætning af dem, der drager fordel af sådan mobilitet.



At forøgede muligheder for livslang læring, bredere adgang til højere uddan-

nelse for alle, herunder for studerende med utraditionel baggrund, og forbed-

ring af ansættelsesmulighederne på arbejdsmarkedet er nøglemål for politik-

ken for højere uddannelse både på europæisk og nationalt niveau.

På denne baggrund opfordrer Rådet medlemsstaterne til:



At fremme excellence inden for de højere uddannelser og forskning ved at

udvikle institutioner og netværk, som er i stand til at konkurrere internatio-

nalt og medvirke til at tiltrække de bedste talenter til Europa, samt ved at give

disse institutioner autonomi til at udvikle deres fulde potentiale.



At fremme internationalisering af højere uddannelsesinstitutioner ved at til-

skynde til kvalitetssikring gennem uafhængig evaluering og peer review af de

videregående uddannelser, øge mobilitet, fremme brugen af fælles og dobbel-

te grader og ved at lette anerkendelse af kvalifikationer og studieperioder.



At modernisere højere uddannelsesinstitutioner ved at give dem autonomi og

større ansvarlighed, så de kan

- forbedre deres forvaltningspraksis,

- udvikle deres innovationskapacitet,

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

80/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



og styrke deres kapacitet til at modernisere undervisningsplaner for at

imødekomme arbejdsmarkedets og de studerendes behov mere effektivt,

samt at forbedre adgangen til højere uddannelse.

At fremme højere uddannelsesinstitutioners bidrag til innovation, vækst og

beskæftigelse samt til det sociale og kulturelle liv ved at tilskynde dem til at

udvikle og forstærke partnerskaber med andre parter som den private sektor,

forskningsinstitutioner, regionale og lokale myndigheder samt civilsamfun-

det.

At tilskynde højere uddannelsesinstitutioner til at åbne for studerende med

utraditionel baggrund og voksne studerende og til yderligere at udvikle deres

rolle i livslang læring med henblik på at forøge det højere uddannelsessy-

stems mangfoldighed.

At udvikle bedre lærings- og forskningsmiljøer for studerende og unge for-

skere ved at styrke projektbaseret læring og tidlig involvering af studerende i

forskning, særligt inden for naturvidenskab og teknologi.

At sikre at systemer til støtte for studerende og forskere fremmer den videst

mulige og mest retfærdige deltagelse i mobilitetsordninger. Dette kan dreje

sig om at forbedre adgang til højere uddannelse for alle motiverede og talent-

fulde studerende og forskere, herunder også de handicappede, uden hensyn til

køn, indkomst, social eller sproglig baggrund, og om at udvide de højere ud-

dannelsers sociale dimension gennem bedre støtte til studerende og forskere i

EU og ved information om studier, mobilitet og karrieremuligheder.

At forøge Europas højere uddannelsessystemers tiltrækningskraft ved at til-

skynde institutionerne til fuldt ud at bruge samarbejds- og mobilitetsmulig-

hederne.

At gøre brug af strukturfondene til at modernisere de højere uddannelser.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

81/87

Rådet opfordrer endvidere Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i forbin-

delse med moderniseringsdagsordenen og særligt til:



I samråd med de relevante interessenter inden for højere uddannelse og

forskning samt nationale myndigheder at identificere mulige foranstaltninger

til at håndtere de udfordringer og hindringer, som de videregående uddannel-

ser i EU møder i moderniseringsprocessen.



At lette gensidig læring i sammenhæng med Lissabon-strategien.



At identificere mulige foranstaltninger til at håndtere hindringerne for stude-

rendes og unge forskeres mobilitet i Europa og særligt for den gensidige an-

erkendelse af merit og eksamensbeviser samt at fremme udveksling af god

praksis i den henseende.



I samarbejde med nationale strukturer og med henblik på tilbagemelding til

medlemsstaterne i midten af 2008 at overvåge og vurdere betydningen af

- Erasmus-studerendes sociale baggrund

- Erasmus’ bidrag til moderniseringsdagsordenen

- Erasmus Mundus’ bidrag til de europæiske videregående uddannelsers

internationale tiltrækningskraft.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

Høring

Sagen har været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning. Ved høringsfri-

stens udløb var der indkommet følgende bemærkninger:

[

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser velkommen, at der sættes fokus på de videregående uddannel-

sers rolle som drivkraft bag skabelsen af en videnbaseret økonomi.

Forsknings- og

Det falder fint i tråd med de rammer og initiativer, som fra dansk side er etableret

og iværksat på universitetsområdet i de senere år. Med universitetsreformen

(2003) og regeringens globaliseringsstrategi (2006) er der sat fokus på en lang

række af de områder, som medlemsstaterne i Rådsresolutionen opfordres til at

iværksætte.

Regeringen er enig i nødvendigheden af, at de videregående uddannelser er inter-

nationalt konkurrencedygtige aktører i en globaliseret verden, samt i behovet for

en fortsat reformproces med det formål at skabe institutioner i verdensklasse. Der

er behov for at øge mobiliteten blandt studerende, forskere og undervisere på de

videregående uddannelser samt at sætte fokus på, at flere tager en videregående

uddannelse, herunder studerende med utraditionel baggrund.

Regeringen vil fortsat arbejde for at fremme de områder, der er nævnt som initia-

tiver for medlemsstaterne. Det gælder fx at styrke de videregående uddannelser

som institutioner i verdensklasse, fremme mobilitet blandt studerende og forske-

re, tiltrække de bedste talenter til Europa, fremme internationaliseringen af insti-

tutionerne, sætte fokus på decentralisering og de videregående uddannelsers øge-

de ansvar, sikre flere en videregående uddannelse, herunder studerende med en

ikke-traditionel baggrund, arbejde for øget offentligt privat-samspil samt forbedre

studie- og uddannelsesmiljø.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er en generel positiv holdning til indholdet af Rådsresolutionen. I forbindelse

med drøftelser af tidligere versioner har medlemslandene dog bl.a. givet udtryk

for et ønske om at få fremhævet behovet for at forøge kvindeandelen blandt for-

skere og undervisere og for at uddanne kandidater med gode ansættelsesmulighe-

der på arbejdsmarkedet. Sagen forventes behandlet på Rådsmødet (uddannelse,

ungdom og kultur) den 15. november 2007 med henblik på udveksling af syns-

punkter og på Rådsmødet (konkurrenceevne) den 22.-23. november 2007 med

henblik på vedtagelse.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Innovationsstyrelsen

Side

82/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 16: Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: Nanovidenskab

og nanoteknologi: En europæisk handlingsplan for 2005-2009.

Første rapport om gennemførelsen 2005-2007.

KOM(2007) 505 af 6. september 2007

- Vedtagelse af Rådskonklusioner

Nyt notat.

Resumé

Meddelelsen giver en første status for gennemførelsen af Kommissionens hand-

lingsplan for nanoteknologi og nanovidenskab (KOM(2005) 243), der dækker pe-

rioden 2005-2009. I meddelelsen gennemgås de aktiviteter, der foreløbigt er

iværksat for at gennemføre handlingsplanens centrale indsatsområder.

Kommis-

sionen konstaterer fremgang og udvikling på alle områder.

Forsknings- og

Meddelelsen fokuserer særligt på tiltag iværksat for dels at

skabe grundlag for

en sikker udvikling og anvendelse af nanoteknologi, dels at opfylde erhvervslivets

forsknings- og innovationsbehov i udviklingen af 7. rammeprogram og øge er-

hvervslivets (navnlig SMV’ers) deltagelse i forskningsprojekter under ramme-

programmet.

Formandskabet har på baggrund af meddelelsen fremlagt udkast til Rådskonklu-

sioner, som efter forhandlinger om den endelige tekst forventes vedtaget på

Rådsmødet den 22.-23. november 2007.

Baggrund

Meddelelsen er den første statusrapport over gennemførelsen af Kommissionens

handlingsplan for nanoteknologi og nanovidenskab (KOM(2005) 243), der blev

offentliggjort i 2005 og løber fra 2005 til 2009. Den foreliggende meddelelse

sammenfatter de tiltag, der i perioden 2005-2007 er taget for at virkeliggøre

handlingsplanens centrale indsatsområder.

Målt på offentlige investeringer i nanovidenskab og nanoteknologi er Fællesska-

bet i dag verdens største finansieringsorgan. Under 7. rammeprogram er Fælles-

skabets finansiering af nanoteknologisk forskning blevet øget markant i forhold

til tidligere rammeprogrammer. Kommissionen arbejder løbende med at finansie-

re forskning i nanoteknologi og på at sikre, at den forskning og innovation, der

iværksættes, har den højeste kvalitet og relevans. Fremskridt inden for nanoviden-

skab og udvikling af nanoteknologiske produkter forventes allerede inden for de

kommende år at skabe et markant marked foruden at bidrage til borgernes livskva-

litet i form af nye behandlingsformer samt udvikling af bæredygtige og energief-

fektive miljøteknologier.

Parallelt med Kommissionens finansiering af nanoforskning pågår der en række

aktiviteter med henblik på at garantere en sikker og ansvarlig udvikling og an-

vendelse af nanoteknologiske materialer og produkter. Med nye teknologier op-

står også nye risici, og Kommissionen udstak i den oprindelige handlingsplan fra

2005 en aktiv strategi for at adressere eventuelle sundheds-, sikkerheds- og miljø-

risici i forbindelse med anvendelser af nanoteknologi. Det er særligt disse aktivite-

ter, som den nærværende meddelelse giver en status over.

Innovationsstyrelsen

Side

83/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den oprindelige handlingsplan identificerede følgende indsatsområder af vigtig-

hed for Kommissionens arbejde:

1) at investeringerne i og koordinationen af forskning og udvikling øges med

henblik på at styrke den industrielle udnyttelse af nanoteknologi og samtidig

opretholde videnskabelig kvalitet og konkurrence.

2) at der udvikles konkurrencedygtig forskningsinfrastruktur samt særlige euro-

pæiske ekspertisecentre, der tilgodeser såvel industriens som forskningsinsti-

tutionernes behov.

3) at tværfaglig uddannelse og videreuddannelse af forskningspersonale under-

støttes og en stærkere iværksætterånd fremmes.

4) at der skabes bedre vilkår for industriel innovation med henblik på at sikre, at

forskningsbaseret viden omsættes til produkter og processer, der skaber vel-

færd og velstand.

5) at udviklingen af nanoteknologi respekterer og overholder relevante etiske

principper samt integrerer samfundsmæssige hensyn i forsknings- og innova-

tionsprocessen så tidligt som muligt og i dialog med europæiske borgerne.

6) at problemstillinger vedrørende sundhed og arbejdsmiljø samt miljø- og for-

brugerspørgsmål i forbindelse med nanoprodukter adresseres så tidligt som

muligt.

7) at de øvrige tiltag suppleres med passende samarbejde og initiativer på interna-

tionalt niveau og mellem EU’s medlemsstater.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Formål og indhold

Kommissionens meddelelse

Den foreliggende meddelelse samler punkt for punkt op på de iværksatte tiltag og

opnåede fremskridt inden for de identificerede indsatsområder i Kommissionens

handlingsplan for nanovidenskab og nanoteknologi.

Kommissionen konstaterer fremgang og udvikling på alle områder. Navnlig i

spørgsmål om social accept og hensyn til en ansvarlig udvikling af nanoteknologi

har Kommissionen implementeret en række fremsynede tiltag fra 2005-2007. Bl.a.

vurderes samtlige forskningsprojekter, der bevilliges støtte under rammeprogram-

merne i forhold til sundhedsmæssige, miljømæssige og etiske problemstillinger.

Kommissionen har offentliggjort en strategi for kommunikationsaktiviteter i for-

bindelse med nanoteknologi. Der har været afholdt en høring om forberedelsen af

et europæisk ”adfærdskodeks” for nanoforskning, som resulterer i et sæt princi-

pielle retningslinier for forskningsverdenen. Kommissionen er ved at afslutte en

gennemgang af den nuværende lovgivning for at slå fast, om der er behov for nye

lovtiltag for at dække risici i relation til nanomaterialer. Den er foreløbig nået frem

til, at den nugældende lovgivning i princippet tager højde for betænkeligheder ved-

rørende sundhed og miljøpåvirkninger.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

84/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det overordnede mål for Kommissionens arbejde på området sundhed, sikkerhed

og miljø er at skabe grundlag for en sikker udvikling og anvendelse af nanotek-

nologi. Videnbasen forbedres løbende via finansiering af forskning og demon-

strationsforsøg under 7. rammeprogram samt via nedsættelse af videnskabelige

ekspertudvalg, internationalt samarbejde bl.a. i OECD-regi, videnudveksling og

informationsaktiviteter vendt mod offentligheden. Kommissionen forventer, at

bevillinger til forskning i nanoteknologiens potentielle påvirkninger af sundhed

og miljø vil blive øget betydeligt under 7. rammeprogram.

Meddelelsen oplyser endvidere, at der er nedsat en tværtjenstlig gruppe under

Kommissionen til at behandle alle aspekter af det arbejde, som er beskrevet i

meddelelsen. Kommissionen har derudover taget skridt til at oprette et europæisk

”observatorium” (videncenter), der får til opgave at udføre en dynamisk vurde-

ring af udviklingen og udnyttelsen af nanoteknologi. Observatoriet, der oprettes i

2008, forventes finansieret med 4 mio. euro over minimum fire år. Hensigten er

at forbedre interessenternes forståelse af potentialet samt tilvejebringe et åbent

videncenter for EU’s institutioner og medlemsstater.

Endelig redegøres der i meddelelsen for, at der under 7. rammeprogram lægges

stor vægt på at opfylde erhvervslivets forsknings- og innovationsbehov eksem-

pelvis ved at inddrage de Europæiske Teknologiplatforme (ETP). Adskillige Eu-

ropæiske Teknologiplatforme omfatter anvendelse af nanoteknologi som fx

ENIAC (nanoelektronik), NanoMedicin, SusChem (bæredygtig kemi) samt Ma-

nuFuture (fremtidens fremstillingsteknologier). Der er stillet forslag om et fælles

teknologiinitiativ (JTI) om fremstilling af nanochips på grundlag af det arbejde,

som ENIAC har udført inden for nanoelektronik.

Et specifikt mål for Kommissionens tiltag på dette område er i forlængelse heraf

at forbedre det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne, og Kommissionen til-

skynder erhvervslivet, navnlig SMV’er, til at deltage i projekter under ramme-

programmet. Under 6. rammeprogram kunne konstateres en markant stigning i

erhvervslivets deltagelse i forskningsprojekter. Denne udvikling forventes fortsat

under 7. rammeprogram.

Kommissionen har til hensigt at forelægge den næste rapport om gennemførelsen

af handlingsplanen for nanoteknologi og nanovidenskab ved udgangen af 2009.

Udkast til Rådskonklusioner

Rådskonklusionerne udtrykker tilfredshed med Kommissionens meddelelse.

Dermed vil Rådet (konkurrenceevne) følge linien i sine konklusioner af 24. sep-

tember 2004, hvor Rådet bifaldt den foreslåede integrerede og ansvarlige strategi

for udvikling af nanoteknologi samt Kommissionens arbejde med at understøtte

dette finansielt og politisk.

Rådet understreger, at en hastigere og styrket udvikling af nanoteknologi og na-

novidenskab er strategisk afgørende for Europas position blandt de førende vi-

densamfund. Denne udvikling vil kræve en øget koordination af de aktiviteter,

der allerede udføres af offentlige og private aktører på europæisk, nationalt og

regionalt plan.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

85/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet anerkender, at tilvejebringelsen af den fornødne forskningsinfrastruktur og

forskeruddannelse er nødvendig for at kunne tiltrække og fastholde de bedste for-

skere. Universiteter, forskningsorganisationer og erhvervslivet opfordres til at

samarbejde for at tiltrække de største talenter til Europa på feltet.

Rådet understreger videre, at sikker og ansvarlig udvikling af nanoteknologien er

centralt, og noterer i sammenhæng hermed det arbejde, der finder sted i Kommis-

sionen på dette område.

Rådet opfordrer medlemslandene til at skabe de bedste konkurrencedygtige mil-

jøer for forskning og forskeruddannelse inden for nanoteknologi og nanoviden-

skab ved at skabe internationale netværk.

Endelig opfordrer Rådet Kommissionen til bl.a. dels at fortsætte arbejdet med at

følge nanoteknologien og dens anvendelse og fremme udvekslingen af god prak-

sis inden for reguleringen og håndteringen af risici-problemstillinger, dels at for-

berede en årlig rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om en række problem-

stillinger knyttet til udviklingen inden for nanoteknologi og nanovidenskab, her-

under teknologisk udvikling, forskningskapacitet, menneskelige ressourcer og

forskeruddannelse, regulative tiltag og problemstillinger knyttet til håndteringen

af risici.

Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

Høring

Sagen har været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning. Ved fristens udløb

den 1. november 2007 var ikke indkommet nogen bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Kommissionens meddelelse

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og tilslutter sig dens

konklusioner.

Det er regeringens målsætning at udvikle Danmark til at blive et af verdens fø-

rende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Investeringer i nanoforskning og

nanoteknologi er et af midlerne til at nå dette mål. Udviklingen inden for nano-

teknologien rummer et enormt potentiale for næsten alle tekniske og naturviden-

skabelige områder. Teknologien vil få direkte eller indirekte konsekvenser for

store dele af vores erhvervsliv – både små og store virksomheder – og for den

enkelte borger og vil forhåbentlig kunne bidrage til løsninger på nogle af sam-

fundets store udfordringer inden for eksempelvis sundhed, energi og miljø.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

86/87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast til Rådskonklusioner

Danmark støtter det foreliggende udkast til Rådskonklusioner og hilser velkom-

men, at spørgsmål om eventuelle sundheds-, sikkerheds- og miljørisici i forbindel-

se med anvendelser af nanoteknologi adresseres via det europæiske samarbejde.

Danmark støtter Kommissionens igangværende arbejde for at sikre grundlaget for

en sikker udvikling og anvendelse af nanoteknologi og nanovidenskab. Det euro-

pæiske samarbejde herom er en forudsætning for, at offentligheden får gavn af de

nyskabelser, som teknologiudviklingen afstedkommer, samtidig med at være be-

skyttet mod eventuelle negative følgevirkninger. Nanoteknologien samt dens

mange potentielle anvendelsesmuligheder har en udpræget international karakter.

Derfor er en fælles europæisk indsats i forhold til såvel ny forskning og innovati-

on som eventuelle risici og lovgivning afgørende.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet kan vedtage en endelig tekst til Rådskonklusioner på

Konkurrenceevnerådets møde den 22.-23. november 2007.

En række lande, heriblandt Danmark, har med udgangspunkt i meddelelsen fore-

slået, at spørgsmålet om sundhed, miljø og sikkerhed i relation til nanoteknologi

tydeligere fremgår af tekstforslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

87/87