Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2832 - Konkurrenceevne Bilag 4
Offentligt
6. december 2007
IS
Eksp.nr. 330932
/uhm-dep
Referat
Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 22. november 2007
1. Konkurrenceevne/Integreret tilgang
Sagen var sat på dagsordenen med henblik på vedtagelse af rådskonklusi-
oner. Formandskabet havde påbegyndt behandlingen af den nye cyklus af
Lissabon-strategien. Formandskabet fremhævede i den forbindelse det
fokus, der var på industripolitikken, herunder at man arbejdede med en
horisontal og sektorspecifik tilgang, således at sektorpolitikkerne støttede
op om disse mål.
Kommissionen nævnte, at den første tre års-cyklus for Lissabon-
strategien snart var slut, og at Kommissionen ville komme med et oplæg
til den næste cyklus. Et arbejde, der også ville omfatte de nationale re-
formprogrammer, og hvad de fremover skulle fokusere på. Kommissio-
nen fremhævede, at der kunne konstateres klare og positive resultater i
EU’s vækst, og at der var sket fremskridt for alle Lissabon-målene.
Rådskonklusionerne blev afslutningsvist godkendt af Rådet.
2. Bedre regulering
Forslaget var på rådsmødet med henblik på præsentation af fremskridts-
rapport og politisk debat. Kommissionen redegjorde for status vedr. ar-
bejdet med bedre regulering, med fokus på målsætningen om 25 % re-
duktion af administrative byrder, som Kommissionen vurderer kan nås.
Medlemslandene godkendte fremskridtsrapporten.
3. Kommissionens meddelelse om enklere erhvervsbetingelser for sel-
skaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision
Sagen var sat på dagsordenen med henblik på vedtagelse af rådskonklusi-
oner. Formandskabet gennemgik indledningsvist rådskonklusionerne,
som de tillagde stor betydning, ikke mindst med henblik på opnåelse af
målet om lettelse af de administrative byrder med 25 %. Kommissionen
oplyste, at der var kommet omkring 100 høringssvar til deres meddelelse,
som de for øjeblikket analyserede.
Rådskonklusionerne blev afslutningsvist godkendt af Rådet.