Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2835 - transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt
407221_0001.png
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg
Samlenotat til rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 29. –
30. november 2007 – tele-delen
1. Kommissionens præsentation af forslag til revision af
teledirektiverne
Præsentation
Side 2
2. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Forbedring af
det indre marked for mobil-tv
KOM (2007) 409
Vedtagelse af rådskonklusioner
Side 6
9. november 2007
IT- og Telestyrelsen
Holsteinsgade 63
2100 København Ø
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
3545 0000
3545 0010
[email protected]
www.itst.dk
2676 9388
3.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophævelse af
Rådets direktiv 87/372/EØF om de frekvensbånd, der skal stilles til
rådighed for samordnet indførelse af offentlig fælleseuropæisk
digital celleopbygget landmobilradiokommunikation i Fællesskabet
KOM (2007) 367
Politisk enighed
Side 14
CVR-nr.
4.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
beslutning om udvælgelse af og udstedelse af tilladelser til systemer,
som leverer mobile satellittjenester (mobile satellite services, MSS)
KOM (2007) 480
Fremskridtsrapport
Side 20
5.
Inddragelse i informationssamfundet
a) Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
europæiske økonomiske og sociale udvalg og regionsudvalget om en
god alderdom i informationssamfundet - et i2010-initiativ -
handlingsplan vedrørende informations- og
kommunikationsteknologi og aldring
– KOM (2007) 332 endelig
Vedtagelse af rådskonklusioner
b) Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
europæiske økonomiske og sociale udvalg og regionsudvalget om det
europæiske i2010 initiativ om inddragelse i informationssamfundet -
"At være en del af informationssamfundet"
- KOM (2007) 694 endelig
Præsentation
Side 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens præsentation af forslag til revision af teledirektiverne
Præsentation
1. Resumé
Kommissionen finder det nødvendigt at foretage en revision af
teledirektivpakken. Kommissionen har den 13. november 2007 offentliggjort sine
forslag til revision af teledirektiverne. Kommissionen vil præsentere pakkens
indhold på mødet i Rådet (transport, telekommunikation og energi) den 29. – 30.
november 2007. Væsentlige elementer i forslagene er oprettelsen af en europæisk
tilsynsmyndighed for markedet for elektronisk kommunikation, indførelse af en
mulighed for at pålægge udbydere af elektroniske kommunikationsnet og
tjenester funktionel separation og
en
reform af frekvensadministrationen.
2. Baggrund
De nationale markeder skulle i henhold til EU-lovgivningen på
telekommunikationsområdet liberaliseres senest med udgangen af 1998. Som et
yderligere tiltag i retning af liberalisering blev den nugældende teledirektivpakke
vedtaget i 2002. Teledirektiverne indeholder et sæt fælles EU-regler, som
implementeres af nationale tilsynsmyndigheder, der har ansvaret for at regulere
telemarkedet. Kommissionen har i 2006 og 2007 vurderet virkningen af
teledirektivpakken.
Kommissionen finder det nødvendigt at foretage en revision af
teledirektivpakken. Baggrunden herfor er den teknologiske og markedsmæssige
udvikling, især den øgede konkurrence på visse områder, men også den fortsatte
dominans af en enkelt eller nogle få operatører på en række markeder. Endvidere
er Kommissionen bekymret over den fortsatte mangel på et fælles indre marked
for elektronisk kommunikation og den uensartede anvendelse af reglerne i
teledirektiverne i det udvidede EU.
Kommissionen har den 13. november 2007 offentliggjort sine forslag til revision
af teledirektiverne. Kommissionen vil præsentere pakkens indhold på mødet i
Rådet (transport, telekommunikation og energi) den 29. – 30. november 2007.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
IT- og Telestyrelsen
Side 2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407221_0003.png
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant i forhold til Kommissionens
præsentation. Nærhedsprincippet vil blive vurderet i relation til Kommissionens
forslag til revision af teledirektiverne i et kommende grundnotat.
5. Formål og indhold
Forslaget til revision af teledirektivpakken består af tre dele:
1) Kommissionens forslag til direktiv om ændring af rammedirektivet
1
,
adgangsdirektivet
2
og tilladelsesdirektivet
3
2) Kommissionens forslag til direktiv om ændring af forsyningspligtdirektivet
4
og direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation
5
3) Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af den europæiske
tilsynsmyndighed for markedet for elektronisk kommunikation
Kommissionen forventes i sin præsentation at lægge hovedvægten på det
væsentligste indhold i forslagene til revision af teledirektivpakken, som er:
Oprettelsen af en europæisk tilsynsmyndighed for markedet for
elektronisk kommunikation, EECMA, som skal bistå Kommissionen og
styrke det indre marked ved at fremme harmonisering mellem de enkelte
EU-landes anvendelse af reglerne i teledirektiverne. EECMA skal
udarbejde anbefalinger til Kommissionens afgørelser, herunder særligt
om grænseoverskridende markeder, men også om de nationale
tilsynsmyndigheders markedsafgørelser. EECMA vil endvidere overtage
de opgaver, som for øjeblikket varetages af Det Europæiske Agentur for
Net- og Informationssikkerhed, ENISA.
Indførelse af en mulighed for at pålægge udbydere af elektroniske
kommunikationsnet og tjenester funktionel separation, det vil sige at
forpligte et selskab til at holde aktiviteter vedrørende adgang til nettet
funktionelt (blandt andet forretningsgangsmæssigt, driftsmæssigt og
økonomisk) adskilt fra aktiviteter vedrørende udbud af tjenester med brug
af nettet.
IT- og Telestyrelsen
Side 3
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles
rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og
samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
4
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om
forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester
5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske
kommunikationssektor
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En reform af frekvensadministrationen, herunder særligt hvad angår
frekvenser til paneuropæiske tjenester. Kommissionen foreslår, at der
indføres et princip om teknologi- og tjenesteneutralitet i forbindelse med
frekvensanvendelse, lettere adgang til frekvenser og udvidet adgang til
handel med disse. Kommissionen skal kunne vedtage tekniske
gennemførelsesforanstaltninger om identifikation af frekvensbånd, der
skal være omfattet af teknologi- og tjenesteneutral regulering, og hvor
handel med frekvenser skal være tilladt, samt frekvensbånd, der skal
kunne anvendes uden individuel tilladelse.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens præsentation.
7. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor
IT- og Telestyrelsen
Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant i forhold til Kommissionens
præsentation. Konsekvenserne vil blive vurderet i relation til Kommissionens
forslag til revision af teledirektiverne i et kommende grundnotat.
8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Præsentationen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller
konsekvenser for EU´s budget.
Præsentationen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for det offentlige
eller for erhvervslivet.
Præsentationen har ingen konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Specialudvalget for it og telekommunikation vil ikke blive hørt om sagen om
Kommissionens præsentation, men specialudvalget vil blive hørt om
Kommissionens forslag til revision af teledirektiverne som led i den sædvanlige
procedure.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt målsætningen med Kommissionens forslag til revision
af teledirektivpakken, men har endnu ikke haft mulighed for at tage stilling til
forslagene. Regeringen forventer at kunne tage Kommissionens præsentation til
efterretning.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Regeringen har ikke kendskab til de øvrige medlemsstaters holdning til
Kommissionens præsentation. En gruppe medlemsstater har dog skrevet et brev
til Kommissionen, som støtter op om at arbejde for at forbedre den europæiske
Side 4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
teleregulering, mindske bureaukrati og sikre ensartet implementering af
telereguleringen i EU. Og det støtter op om at gøre frekvensanvendelsen mere
ensartet. Med brevet udtrykkes der tvivl om, hvorvidt de forslag, Kommissionen
har fremsat, fremmer, at disse målsætninger nås. Der henvises bl.a. til, at der ikke
er behov for etablering af nye strukturer i form af Kommissionens forslag til en
europæisk myndighed på området. I stedet kan der med fordel bygges på de
eksisterende fora og i særdeleshed Kommunikationsudvalget (Communications
Committee – COCOM) og De Europæiske Tilsynsmyndigheders Gruppe
(European Regulators Group – ERG). Og der henvises til, at der ikke er behov for
udvidelse af Kommissionens kompetencer på frekvensområdet.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om Kommissionens præsentation af forslagene til revision af
teledirektiverne er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
IT- og Telestyrelsen
Side 5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
- Forbedring af det indre marked for mobil-tv
- KOM(2007) 409 endelig
Vedtagelse af rådskonklusioner
Revideret genoptryk af grundnotat af 21. september 2007. Ændringer er markeret
i marginen.
1. Resumé
Kommissionens meddelelse om forbedring af det indre marked for mobil-tv blev
modtaget i dansk sprogversion i Rådet den 27. august 2007. Kommissionen
finder det hensigtsmæssigt at sikre et hurtigere optag af mobil-tv i Europa.
Kommissionen mener, at Europa risikerer at miste sit konkurrencemæssige
forspring på området for mobil-tjenester til Asien og USA og dermed gå glip af
store muligheder inden for vækst og innovation.
Kommissionen foreslår derfor forskellige tiltag, der skal sikre, at mobil-tv
tjenester hurtigt finder indpas på det europæiske marked, herunder støtte af én
fælles standard, en konsistent regulatorisk tilgang på tværs af Europa, samt
sikring af egnet frekvensspektrum til mobil-tv.
2. Baggrund
Mobil-tv referer i denne sammenhæng til jordbaseret udsendelse af audiovisuelt
indhold til et mobilt apparat. Der refereres således ikke mobil-tv sendt via satellit,
mobiltelefonnet eller internetbaseret.
Mobil-tv tilbyder øget mobilitet og nye former for adgang til mobilt indhold. Det
kan derfor blive en af de næste hurtigtvoksende forbrugerteknologier.
Det skønnes, at mobil-tv-markedet i 2011 vil være mellem 7 og 20 mia. EUR
værd og have mellem 200 og 500 mio. kunder verden over.
Europæiske udstyrsfabrikanter og tjenesteleverandører spiller en fremtrædende
rolle i forsøg med og markedsintroduktion af mobil-tv verden rundt. Imidlertid er
det hidtil gået langsomt med at indføre mobil-tv-tjenester i EU og at få dem
udbredt blandt forbrugerne. Konkurrenter fra Europas vigtigste partnerlande, især
i Asien og USA, har gjort store fremskridt, og Europa risikerer ifølge
Kommissionen at tabe sit konkurrenceforspring på mobiltjenesteområdet og gå
glip af en væsentlig chance for vækst og innovation, medmindre der skabes
tilstrækkelig fremdrift, kombineret med en passende grad af koordinering i hele
Europa.
Nøglen til en vellykket udbredelse af disse innovative tjenester i EU ligger i at
skabe gunstige rammer, der sætter operatører og forbrugere i stand til at høste
udbytte af det indre marked og opnå de nødvendige stordriftsfordele.
IT- og Telestyrelsen
Side 6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407221_0007.png
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet med meddelelsen er at fremme et hurtigere optag af mobil-tv i Europa
og sikre, at Europa ikke går glip af store muligheder inden for vækst og
innovation på området for mobil-tv.
Meddelelsen følges af et konsekvensanalysepapir
6
, der afspejler Kommissionens
overvejelser om alternativer til de forslag, der er fremsat i selve meddelelsen.
Kommissionen har identificeret tre hovedfaktorer, der betragtes som afgørende
for en vellykket indførelse af mobil-tv i Europa, nemlig;
Tekniske aspekter (standarder/interoperabilitet)
En aftale om en fælles teknisk standard for mobil-tv vurderes at give
store fordele for de europæiske forbrugere og erhvervslivet i form af
sikkerhed, hvad angår den teknologiske udvikling på området og
stordriftsfordele. Et ordentligt udbud af udstyr og tjenester samt faldende
priser vil stimulere efterspørgslen, så der opbygges den kritiske masse,
der skal til, for at gøre mobil-tv rentabelt. GSM-systemet viser, hvilke
fordele der kan opnås, når alle aktører i branchen enes om at udvikle en
ny tjeneste efter en fælles standard.
Kommissionen anfører, at der er flere forskellige teknologier inden for
mobil-tv, og at der dermed er risiko for en opsplitning af det interne
marked. Der fremhæves især DVB-H
7
og T-DMB
8
. Begge er standarder
indenfor ETSI
9
. Herudover nævnes MediaFLO
10
.
Kommissionen foretrækker, at fastlæggelse af standarder og
interoperabilitetsaspekter styres af industrien, især når der er tale om
teknologier i hurtig udvikling. Den europæiske mobil-industri har nedsat
et forum, European Mobile Broadcasting Council (EMBC)
11
, der kom
med erhvervslivets anbefalinger i marts 2007. I tilfældet mobil-tv har
EMBC anerkendt, at der kan opnås væsentlige stordriftsfordele ved at
6
IT- og Telestyrelsen
Side 7
SEC(2007) 980
7
Digital Video Broadcast til Håndholdte terminaler
8
Terrestisk Digital Multimedia Broadcasting
9
Europæiske Telekommunikations StandardiseringsInstitut
10
Media Forward Link Only
11
Med deltagelse af aktører i erhvervslivet, herunder tv-selskaber, fabrikanter,
indholdsleverandører og teleoperatører
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fastlægge en fælles standard. Imidlertid har EMBC ikke foreslået nogen
bestemt fælles standard. Derfor vurderer Kommissionen, at der må
yderligere tiltag til på dette område.
Kommissionen fremhæver, at DVB-H synes at være den stærkeste
kandidat til fremtidens jordbaserede mobil-tv-system i Europa.
Kommissionen anser således DVB-H for at kunne danne grundlag for en
vellykket indførelse og udbredelse af jordbaserede mobil-tv-tjenester i
EU.
For at fremme en sådan konsensus vil Kommissionen gøre de nødvendige
forberedelser til at tilføje DVB-H til den liste over standarder, der
offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Hvis DVB-H-
standarden tilføjes til denne liste, indebærer det, at medlemsstaterne
forpligtes til at fremme DVB-H som standard for jordbaserede mobil-tv-
tjenester. Kommissionen opfordrer industrien til at sørge for, at
eventuelle udestående problemer omkring intellektuel ejendomsret i
forbindelse med DVB-H straks løses. Kommissionen vil fortsat følge
situationen i EU nøje og vil muligvis fremsætte forslag i midten af 2008,
herunder, om nødvendigt, tage skridt til at gøre en åben standard
obligatorisk.
For så vidt angår interoperabilitet vil Kommissionen tilskynde
interesseparterne til at samarbejde om det fælles mål at give forbrugerne
størst mulig adgang til tjenesterne, navnlig gennem brug af åbne
standarder.
Et retsgrundlag, der fremmer innovation og investering
Der er ifølge Kommissionen en høj grad af retsusikkerhed i EU, som
følge af forskellige tilgange for så vidt angår strategien for tilladelser til
mobil-tv-tjenester i de enkelte medlemslande.
Kommissionen anfører, at udbredelsen af mobil-tv kræver en
gennemskuelig og lempelig regulering. Der er behov for en ensartet
tilgang til regulering i hele EU, så der skabes klarhed over de gældende
regler og samtidig reguleringsrammer, der fremmer investering og
innovation.
Kommissionen anser mobil-tv for en fremspirende tjeneste, der ikke bør
pålægges belastende forpligtelser. For eksempel er det ikke tilladt at
pålægge en fremspirende tjeneste must-carry-forpligtelser, og andre
forpligtelser, der traditionelt pålægges radio/tv-sendenet, er muligvis ikke
hensigtsmæssige for mobil-tv.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at indkredse og fjerne
eventuelle reguleringsmæssige hindringer. Desuden bør medlemsstaterne
ikke forbyde fællesbrug af infrastruktur, og de bør tilskynde til
samhusning, hvor dette er nødvendigt for at lette udrulningen af net, samt
kræve samhusning, hvor det er nødvendigt af hensyn til miljøet.
IT- og Telestyrelsen
Side 8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407221_0009.png
For så vidt angår regulering og tilladelsesordninger vil Kommissionen
styrke forbindelserne mellem medlemsstaterne med henblik på at
udveksle oplysninger og finde frem til bedste praksis. Kommissionen vil
yde vejledning i reguleringsspørgsmål, blandt andet gennem
retningslinjer og henstillinger, hvor det er relevant.
Adgang til frekvensressourcer af høj kvalitet
En faktor af stor betydning for, om mobil-tv bliver en succes, er ifølge
Kommissionen, at der er adgang til frekvensressourcer. Det er
nødvendigt, at medlemsstaterne og Kommissionen arbejder sammen om
at fastlægge en frekvenspolitik, der lever op til de høje krav til
koordinering, som forbrugerne og industrien stiller. Kommissionen
henviser til bred enighed blandt medlemsstaterne om, at der er store
fordele ved en sådan fælleseuropæisk strategi.
Kommissionen fremfører, at det er afgørende, at medlemsstaterne hurtigst
muligt sørger for at stille frekvenser til rådighed for mobil-tv i passende
frekvensbånd.
Kommissionen fremhæver endvidere behovet for koordinering på EU-plan
for så vidt angår den digitale dividende, som bliver ledig i forbindelse med
overgangen fra analog til digital sendeteknik på tv-området.
Kommissionen tilføjer, at andre frekvensbånd også bør overvejes, såvel
som tidsplan og den praktiske gennemførlighed. Det bliver også
nødvendigt at drøfte grænseoverskridende krav.
Frekvenserne i UHF-båndet (470-862 MHz) anses af Kommissionen for at
være bedst egnede til mobile multimedietjenester på grund af deres
tekniske egenskaber. De rummer også fordele i kraft af kompatibiliteten
mellem DVB-H og DVB-T
12
. Kommissionen tilskynder medlemsstaterne
til at stille en del af UHF-båndet til rådighed for mobil-tv-tjenester,
efterhånden som frekvensressourcerne frigøres.
Kommissionen forventes at komme med en meddelelse om den digitale
dividende ved udgangen af 2007. Kommissionens strategi for brugen af
spektrum, der bliver ledig i forbindelse med skiftet fra analog til digital
sendeteknik, navnlig overvejelser vedrørende brugen af frekvenserne i
UHF-båndet, vil indgå i Kommissionens meddelelse.
Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne for at sikre, at der i det
mindste stilles en vis mængde harmoniserede frekvenser til rådighed, så
mobil-tv-tjenesterne kan komme i gang. Det såkaldte L-bånd (1452-1492
MHz), der i dag bruges i visse medlemsstater til DAB-radio
13
, kan blive
den løsning, man falder tilbage på på en række markeder, hvor der ikke er
andre frekvensressourcer til rådighed.
IT- og Telestyrelsen
Side 9
12
13
Digital Video Broadcast til Terrestisk/jordbaserede terminaler
Digital Audio Broadcasting
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407221_0010.png
Udover de tre ovenfor nævnte hovedfaktorer, fremfører Kommissionen udbuddet
af indhold, som en succesfaktor for mobil-tv. Herudover fremføres det, at såfremt
det skal være muligt at se mobil-tv hvor som helst, når som helst og på hvilket
som helst udstyr, kræver det en strategi for ophavsret, der navnlig kunne omfatte
tildeling af europadækkende rettigheder. Kommissionen forventes at komme med
en meddelelse om online-indhold i løbet af 2007, der også vil være relevant for
mobil-tv.
I udkastet til rådskonklusioner konstateres det, at der i Europa findes flere
forskellige standarder, der understøtter mobil-tv, men at DVB-H lader til at blive
den mest udbredte markedsdrevne standard på området. Rådet tager til
efterretning, at Kommissionen vil tilføje DVB-H som en ikke-obligatorisk
standard på den officielle liste over standarder. Kommissionen opfordres til at
samarbejde med medlemsstaterne i forhold til at identificere en strategi for
egnede frekvensbånd til mobil-tv samtidig med, at der tages højde for
medlemsstaternes ret til at forfølge nationale interesser på området.
Medlemsstaterne opfordres til at fremme udnyttelsen af mobil-tv, herunder sikre
maksimal interoperabilitet, samt, såfremt det er nødvendigt, opfordres
medlemsstaterne til at fremme en fælles familie af standarder. Herudover
opfordres medlemsstaterne til at stille passende frekvensspektrum til rådighed for
mobil-tv samtidig med, at der tages højde for tilgængeligheden af spektrum og
markedsefterspørgslen.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.
7. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor
Den gældende danske lovgivning omfatter:
Lov om radiofrekvenser, jfr. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004.
Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 664 af 10/07/2003.
Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jfr. lovbekendtgørelse nr. 338 af
11/04/2007.
IT- og Telestyrelsen
Side 10
Det fremgår af lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., at IT- og
Telestyrelsen blandt andet skal fastsætte regler om anvendelse af bestemte
standarder ved tv-transmission og -fordeling i det omfang, når sådanne standarder
er gjort obligatoriske af Kommissionen. Dette vil i praksis sige, at IT- og
Telestyrelsen i bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester m.v. skal tilføje,
at det er et krav, at den af Kommissionen fastsatte obligatoriske standard
anvendes ved tv-transmission og -fordeling.
Da der kun er tale om en ikke-obligatorisk standard, vil Danmark, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles
rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(rammedirektivet) alene være forpligtet til at fremme anvendelse af den af
Kommissionen udpegede standard i forbindelse med mobil-tv-tjenester.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407221_0011.png
8. Meddelelsens konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Meddelelsen medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle, administrative
konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Det vurderes
endvidere, at der ikke er udsigt til, at meddelelsen vil blive fulgt op af konkrete
retsakter/målsætninger/rådskonklusioner eller andet, der vil have væsentlige
udgiftskonsekvenser.
Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for det offentlige
eller for erhvervslivet.
Meddelelsen har ingen konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for it og
telekommunikation, og følgende svar er modtaget:
ITEK/DI
har bemærket, at frekvenserne i UHF-båndet (470-862 MHz) anses for
at være de bedst egnede til mobile multimedietjenester på grund af deres tekniske
egenskaber. De rummer også fordele i kraft af kompatibiliteten mellem DVB-H
og DVB-T og kan sikre landsdækkende mobil-tv. ITEK/DI kan derfor tilslutte
sig, at man på europæisk niveau undersøger muligheden for at øremærke et
delbånd til mobil-tv i forbindelse med frigørelsen af frekvenser, hvilket kan ske,
når afviklingen af analogt TV sker i UHF-båndet.
ITEK/DI er betænkelig ved, at man i Kommissionen arbejder på at sikre, at der
(såfremt der ikke er frekvenser nok) stilles en vis mængde harmoniserede
frekvenser til rådighed, så mobil-tv-tjenesterne kan komme i gang i L-båndet. L-
båndet (1452-1492 MHz), der i dag bruges i visse medlemsstater til digital radio
baseret på DAB, er ikke velegnet til landsdækkende mobil-tv i det omfang, som
markedet efterspørger. ITEK/DI anser denne løsning for teknisk og kommercielt
uhensigtsmæssig - også set i lyset af, at det vil blive en anden standard end DVB-
H, nemlig TDMB. Det vil medføre, at man ikke kan få den nødvendige volumen i
antallet af terminaler. Samtidig er der en række andre årsager til, at
markedsdeltagerne generelt har valgt DVB-H i Europa, og dermed ikke L-båndet.
DVB-H er fuldt bagudkompatibel med DVB-T. Dette er særlig vigtigt set på
baggrund af overgangen til digital-tv, da DVB-T bruges som standard for
jordbaseret digital transmission overalt i Europa. ITEK bakker op om, at man
fremmer en køreplan for at tilføje DVB-H til den liste over standarder, der
offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, og undlader at benytte L-
båndet.
ITEK/DI støtter, at der udarbejdes en fælles køreplan for introduktion af DVB-H
og sikres de nødvendige frekvenser og frekvenskoordinering imellem landene for
at undgå, at Europa taber sit konkurrenceforspring på mobiltjenesteområdet og
går glip af en væsentlig chance for vækst og innovation. Nøglen til en vellykket
udbredelse af disse innovative tjenester i EU ligger således i at skabe gunstige
IT- og Telestyrelsen
Side 11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407221_0012.png
markedsvilkår og rammer, der sætter operatører og forbrugere i stand til at høste
udbytte af det indre marked og opnå de nødvendige stordriftsfordele.
ITEK/DI støtter, at man sikrer interoperabilitet på EU-niveau. Tidligere
erfaringer, særlig på området interaktivt tv, har vist, at en fælles standard ikke i
sig selv er tilstrækkelig til at sikre interoperabilitet, især ikke på niveauer ud over
den fysiske transport af signalet. Derfor bør Kommissionen tilskynde
interesseparterne til at samarbejde om det fælles mål at give forbrugerne størst
mulig adgang til tjenesterne, navnlig gennem brug af åbne standarder.
Telia Danmark
støtter generelt EU-Kommissionens sigte med meddelelsen om
at fremme udbredelsen af mobil-tv tjenester i Europa. Man anser
fælleseuropæiske tekniske standarder og interoperabilitet for at være afgørende
positive faktorer i denne sammenhæng. Dette gælder ikke mindst den
tværnationale funktionsdygtighed af denne tjeneste samt et konkurrencedygtigt
prisleje for mobile terminaler - et leje, som historisk set har fulgt i sporet på et
begrænset antal tekniske og frekvensmæssige valgmuligheder for
terminalproducenterne.
Det henstilles derfor, at man fra dansk side ikke blot tager EU Kommissionens
meddelelse til efterretning, men aktivt følger Kommissionens præference for
teknisk standard og frekvensbånd (UHF). Det betyder at afstå fra den
reguleringsmæssige hindring, som den påtænkte danske anvendelse af det
højereliggende L-bånd er udtryk for. Set fra en kommerciel synsvinkel vil dansk
enegang på dette område være uforståelig.
TDC
har meddelt, at man overordnet set deler Kommissionens betragtninger om
mobil-tv og herunder ikke mindst behovet for en fælles europæisk teknisk
standard. TDC er derfor bekymret over, hvis Danmark vil forfølge en strategi, der
satser på såvel DVB-H som DMB.
Den forretningsmæssige usikkerhed, der ligger i at fremme såvel DVB-H som
DMB, kan efter TDC’s vurdering virke hæmmende på mobiloperatørernes
investeringslyst. I Kommissionens meddelelse fremhæves det således også, at et
ordentligt udbud af tjenester og udstyr er centralt for at få opbygget en kritisk
masse, der kan gøre mobil-tv rentabelt. Uden massive investeringer fra bl.a.
mobiloperatørerne ses dette svært realiserbart.
Med hensyn til udnyttelse af det såkaldte L-bånd til mobil-tv som DMB,
bemærker Kommissionen, at det kan ske som en fall back-strategi på markeder,
hvor der ikke er andre frekvensressourcer til rådighed. I Danmark synes der ikke
at være problemer med relevante frekvensressourcer.
TDC anbefaler på den baggrund, at Danmark entydigt støtter en fælles europæisk
teknisk standard, og at denne standard bør være DVB-H.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens hensigt om at fremme tilgangen til
og optaget af mobil-tv i Europa.
IT- og Telestyrelsen
Side 12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407221_0013.png
Regeringen anerkender, at det principielt kan have visse fordele - hvis der skal
sikres et hurtigt optag af mobil-tv i Europa - at der vælges én standard på
området. Blandt andet kan dette forhindre en fragmentering af markedet og sikre
en ensartethed på tværs af Europa.
Regeringen er imidlertid også opmærksom på, at accept af alternative standarder,
der kan benytte alternative frekvensbånd, vil kunne øge de frekvensmæssige
muligheder for at imødekomme branchens ønsker om distribution af mobil-tv og
dermed i sidste ende bidrage til et bredt og varieret udbud af mobil-tv til gavn for
den danske befolkning. I den forbindelse bemærkes, at der på markedet allerede
findes udstyr beregnet for modtagelse af mobil-tv med flere forskellige
standarder (særligt DVB-H og T-DMB).
Regeringen støtter på den baggrund Kommissionens overvejelser om, at L-båndet
vil kunne benyttes til mobil-tv. L-båndet er et separat frekvensbånd, der ligger uden
for de otte MUX i DTT-frekvensbåndet.
I Danmark er det i juni 2007 blevet besluttet, at L-båndet anvendes til mobil-tv og
lignende formål, der er forenelige med DAB og i overensstemmelse med
internationale frekvensaftaler. L-båndet vil for nuværende af tekniske grunde ikke
kunne anvendes til DVB-H.
For at sikre den bedst mulige overgang fra analog til digital tv i Danmark, er der
allerede igangsat en politisk proces om fordeling og anvendelse af de
landsdækkende DTT-sendenet, som blev resultatet af de internationale
frekvensforhandlinger (RRC-06) i 2006.
I Danmark er der truffet politisk beslutning om fra udgangen af oktober 2009,
hvor udsendelse af analogt tv ophører i Danmark, at afsætte fem landsdækkende
sendenet til tv-formål. Endvidere afsættes der yderligere et landsdækkende
sendenet til tv-formål fra november 2010.
Regeringen har i forbindelse med det kommende udbud af digitalt tv i Danmark
gjort mobil-tv ved DVB-H standarden til et skønhedskriterium ved Radio- og tv-
nævnets valg af gatekeeper.
Ved at give mulighed for at anvende både DVB-H og T-DMB følger Danmark
den tilgang, som er taget i en række andre europæiske lande, herunder blandt
andet Storbritannien, Tyskland og Italien, hvor både DVB-H og T-DMB er i spil.
Ved at give mulighed for begge standarder sikres det samtidig, at det er
markedet, der i sidste ende afgør valget. Dette er i overensstemmelse med
princippet om størst mulig teknologineutralitet i reguleringen.
I Danmark er der herudover afsat to landsdækkende sendenet i en såkaldt
innovationsreserve, hvor der endnu mangler at blive taget beslutning om
anvendelse. Innovationsreserven består af et landsdækkende sendenet i UHF
båndet og et landsdækkende sendenet i VHF båndet.
Det er regeringens holdning, at der bør være råderum for medlemsstaterne til selv
at afgøre, hvilke standarder der bør finde anvendelse i de enkelte medlemsstater.
IT- og Telestyrelsen
Side 13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407221_0014.png
Regeringen støtter Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at
identificere og fjerne eventuelle regulatoriske barrierer for mobil-tv udbredelse,
samt Kommissionens forslag om at fremme kontakten mellem medlemsstaterne
med henblik på at udveksle information og identificere best practice på området
for mobil-tv.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Udkastet til rådskonklusioner på baggrund af Kommissionens meddelelse er
behandlet i Rådets arbejdsgruppe for telekommunikation og
informationssamfundet. Efter drøftelserne i arbejdsgruppen er der generelt
enighed om det udkast, der nu foreligger.
12 Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
IT- og Telestyrelsen
Meddelelsen er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg ved grundnotat af
21. september 2007.
Side 14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407221_0015.png
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophævelse af
Rådets direktiv 87/372/EØF om de frekvensbånd, der skal stilles til
rådighed for samordnet indførelse af offentlig fælleseuropæisk digital
celleopbygget landmobilradiokommunikation i Fællesskabet
- KOM (2007) 367
Politisk enighed
Revideret genoptryk af grundnotat af 28. august 2007. Ændringer er markeret i
marginen.
1. Resumé
Med forslaget ophæves det såkaldte GSM-direktiv
14
for at give mulighed for at
anvende GSM-systemets frekvensbånd til systemer, der kan levere elektroniske
kommunikationstjenester, som ikke er begrænset til GSM.
En vedtagelse af forslaget vil muliggøre et større udvalg af tjenester og
teknologier, der gør brug af de frekvensbånd, som hidtil har været omfattet af
GSM-direktivet. I første omgang vil en vedtagelse af forslaget betyde, at de
omhandlede frekvensbånd også kan anvendes til andre fælleseuropæiske
systemer som f.eks. UMTS
15
-systemet, der rummer flere muligheder end GSM-
systemet. En vedtagelse af forslaget vil endvidere medføre, at de eksisterende
GSM-tjenester fortsat vil kunne eksistere.
Der vil blive behov for nye harmoniserede tekniske betingelser for de
pågældende frekvensbånd. Betingelserne skal fastsættes ved en ny
kommissionsbeslutning.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2007) 367 af 25. juli 2007 fremsendt forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophævelse af Rådets direktiv
87/372/EØF om de frekvensbånd, der skal stilles til rådighed for samordnet
indførelse af offentlig fælleseuropæisk digital celleopbygget
landmobilradiokommunikation i Fællesskabet.
Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 31. juli 2007.
14
IT- og Telestyrelsen
Side 15
Rådets direktiv 87/372/EØF af 25. juni 1997 om de frekvensbånd, der skal stilles til
rådighed for samordnet indførelse af offentlig fælleseuropæisk digital celleopbygget
landmobilradiokommunikation i Fællesskabet
15
Universal Mobile Telecommunications System. Systemet er 3. generation af det
europæiske landmobile system, hvor GSM er 2. generation.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407221_0016.png
Forslaget forventes tidligst vedtaget på rådsmødet (transport, telekommunikation
og energi) den 29. og 30. november 2007.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 (1) og skal derfor vedtages af
Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF
artikel 251.
4. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet, idet GSM-direktivet alene kan ophæves ved et nyt direktiv. Hermed
ophæves begrænsningen af de berørte frekvensbånd til brug for GSM, og der
åbnes op for øvrige systemer, der kan levere elektroniske kommunikations-
tjenester.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.
5. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at ophæve GSM-direktivet, efter hvilken
medlemsstaterne skal lade alle frekvensbåndene 890 til 915 MHz og 935 til 960
MHz være forbeholdt GSM. Denne begrænsning forhindrer, at de kan anvendes
til andre europæisk dækkende systemer end GSM, som kan levere avancerede,
indbyrdes kompatible stemme-, data- og multimedietjenester med stor
båndbredde, f.eks. 3G-systemer.
Eftersom 900 MHz-båndet (som traditionelt kun er blevet benyttet af 2G-
teknologi), der er omfattet af GSM-direktivet, har nogle udbredelses-
karakteristika, som gør det billigere at dække store områder, er det bedre egnet
end højere frekvensbånd til at dække (store) tyndt befolkede områder og
landdistrikter.
Ophævelse af GSM-direktivet vil fjerne den nuværende begrænsning i brugen af
frekvensbåndet til alene GSM. Der skal herefter i betragtning af GSM-
tjenesternes store betydning for EU's politik for elektronisk kommunikation
vedtages passende tekniske harmoniseringsforanstaltninger for at opretholde
frekvensbåndets eksisterende harmoniseringsstatus og sikre beskyttelse af de
GSM-tjenester, som i dag benytter frekvenserne. Kommissionen har fremsat
forslag til tekniske harmoniseringsforanstaltninger i form af en
kommissionsbeslutning. Beslutningen har efterfølgende været til skriftlig
afstemning i frekvensudvalget i perioden 7. – 22. maj 2007. Frekvensudvalget
godkendte forslaget i overensstemmelse med den fastlagte holdning.
Kommissionen vil endeligt vedtage beslutningen om de tekniske
harmoniseringsforanstaltninger, når direktivet, som beskrevet i dette notat, er
vedtaget.
IT- og Telestyrelsen
Side 16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407221_0017.png
For at opnå størst mulig fleksibilitet omkring anvendelsen af frekvensbåndene vil
medlemsstaterne herefter frit kunne stille disse bånd til rådighed for andre
systemer på nationalt plan parallelt med GSM og andre anerkendte jordbaserede
systemer, der kan tilbyde fælleseuropæiske elektroniske
kommunikationstjenester. En betingelse herfor vil være, at de pågældende
systemer kan fungere side om side med sådanne fælleseuropæiske systemer.
Den øgede adgang til frekvenserne vurderes at ville medvirke til at opfylde
målsætningerne for Lissabon-strategien og i2010-initiativet ”Et europæisk
informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse”
16
.
6. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Den gældende danske lovgivning på frekvensområdet er fastsat i lov om
radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004, samt i lov om
auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet, jf. lov nr. 1266 af 20.
december 2000.
Ophævelse af GSM-direktivet vil ikke medføre et behov for at ændre lov om
radiofrekvenser eller lov om 3. generations mobilnet. Der vil være behov for at
ændre den danske frekvensplan, jf. bekendtgørelse nr. 10061 af 7. november
2006 om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de
samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan), der er en bekendtgørelse, der
udstedes af IT- og Telestyrelsen.
8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Forslaget har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for
EU´s budget.
Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for det offentlige eller
erhvervslivet.
En vedtagelse af forslaget vil bidrage til sektorens økonomiske udvikling ved at
lette udbredelsen af avancerede mobilkommunikationstjenester. Det vil give 2G-
udbyderne nye indtægtsmuligheder og øge efterspørgslen efter materiel.
Forslaget kan medføre en positiv indvirkning på miljøet, fordi der med
anvendelsen af lavere frekvenser bliver brug for færre basisstationer. Den
nødvendige fortsatte beskyttelse mod elektromagnetisk eksponering berøres ikke
af de foreslåede foranstaltninger.
IT- og Telestyrelsen
Side 17
16
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget (2005) 229 endelig.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407221_0018.png
9 Høring
Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for it og
telekommunikation, og følgende svar er modtaget:
3
har meddelt, at deres holdning til sagen afspejles i et brev udarbejdet af den
internationale 3-gruppe (Hutchison 3) i Bruxelles. Her har Hutchison 3 anført
selskabets bemærkninger til forslaget til den nye kommissionsbeslutning om
harmonisering af 900 og 1800 MHz frekvensbåndene, som skal erstatte det
direktiv, som er omhandlet i dette notat.
I dette brev finder Hutchison 3, at forslaget i dets nuværende form indeholder
konkurrenceforvridende elementer, hvorved nuværende indehavere af 2G-
tilladelser vil have en urimelig fordel over for selskaber, der alene har 3G-
tilladelser. Ifølge Hutchison 3 vil dette især vise sig i tyndt befolkede områder,
hvor indehavere af 2G-tilladelser vil få en uretmæssig fordel, da 3G-dækning
gennem UMTS-teknologien er meget dyrere end gennem GSM.
Hutchison 3 ser det således som både en art uretmæssig statsstøtte til indehavere
af 2G-tilladelser og som politisk utroværdigt, jf. udmeldinger i forbindelse med
de tidligere UMTS-auktioner. Derfor bør Kommissionens forslag ifølge
Hutchison 3 kun gennemføres med en medfølgende forpligtelse for de nationale
reguleringsmyndigheder om at granske den eksisterende tildeling af 2G-
tilladelser med henblik på, at adgang til markedet for 3G-telefoni (som vil blive
påvirket som følge af nærværende forslag) sker på et fair og ikke-
diskriminerende grundlag.
Sonofon
er positivt indstillet over for Kommissionens forslag om ophævelse af
GSM-direktivet og bifalder dermed, at regeringen støtter ophævelsen af
direktivet.
Sonofon finder, at muligheden for at bruge 3G eller andre tilsvarende teknologier
i 900 MHz båndet vil fremme udbredelsen af trådløst bredbånd – ikke mindst i de
mindre befolkede områder af landet.
En ophævelse af direktivet vil ifølge Sonofon dermed skabe grundlag for, at 900
MHz frekvensbåndet kan anvendes til bl.a. 3G og andre nye innovative digitale
mobilteknologier og tjenester til gavn for udbredelsen af bredbånd.
Forslaget skal efter Sonofons mening ses i sammenhæng med Kommissionens
forslag om tekniske harmoniseringsforanstaltninger for 900 og 1800 MHz båndet,
som blev fremsat i februar 2007, og som blev tiltrådt af den danske regering.
Kommissionsbeslutningen lægger op til en harmonisering af 900 og 1800 MHz
frekvensbåndene til brug for alternative landbaserede paneuropæiske tjenester
herunder f.eks. IMT-2000/UMTS teknologier.
Samlet set hilser Sonofon det velkomment, at GSM-direktivets begrænsninger i
anvendelsen af 900 MHz frekvensbåndet erstattes af en fleksibel tilgang til
anvendelse af GSM 900 og 1800 MHz frekvensressourcerne i tråd med
overvejelserne om markedsbaseret teknologioptag.
IT- og Telestyrelsen
Side 18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407221_0019.png
Sonofon opfordrer i den forbindelse til, at processen hen imod implementering af
kommissionsbeslutningen iværksættes hurtigst mulig med henblik på at sikre, at
det danske telekommunikationsmarked på et tidligt tidspunkt får gavn af de
fordele, der er forbundet med en ændret anvendelse af GSM 900 og 1800 MHz
frekvenserne.
TDC
kan tilslutte sig rammenotatets oplæg til foreløbig dansk holdning.
TDC finder det tilfredsstillende, at det nye regelgrundlag kommer til at omfatte
frekvenser i både 900 MHz og 1800 MHz båndet, og man kan tilslutte sig
oplægget til at bruge 3G eller andre tilsvarende teknologier i 900 MHz båndet,
idet det vil fremme udbredelsen af trådløse bredbånd – ikke mindst i tyndt
befolkede områder af landet.
TDC opfordrer til, at regeringen i EU tilkendegiver, at implementeringen i
Danmark af den kommende kommissionsbeslutning om mere fleksibel
anvendelse af 900 MHz og 1800 MHz båndene iværksættes hurtigst muligt efter
ophævelsen af det nugældende GSM-direktiv og vedtagelsen af
kommissionsbeslutningen. Dette bør ifølge TDC fremføres, da man i Danmark
satser på at holde sig i front i Europa med hensyn til fortsat innovation og
udbygning af de offentlige trådløse elektroniske kommunikationsnet og
-bredbåndstjenester.
Telekommunikationsindustrien
har ingen bemærkninger til forslaget, men
henviser til de enkelte operatørers individuelle svar.
Telia
noterer sig, at IT- og Telestyrelsen i 2007 i forbindelse med
branchedrøftelser om den fremtidige frekvensadministration har tilkendegivet en
forventet overgang til liberaliseret frekvenslovgivning gennemført efter offentlige
høringer i løbet af 2008 med ikrafttræden januar 2009.
På den baggrund tilkendegiver Telia, at man hilser Kommissionens forslag
velkomment, og man finder det tilfredsstillende, at det nye anvendelsesfleksible
regelgrundlag kommer til at omfatte frekvenser i såvel l 900 MHz som 1800
MHz båndene.
Telia støtter den danske regerings vurdering af, at muligheden for at bruge 3G
eller andre tilsvarende teknologier i 900 MHz båndet vil fremme udbredelsen
af trådløse bredbåndstjenester – ikke mindst i tyndt befolkede områder af landet.
Telia mener endvidere, at implementeringen i Danmark af den kommende
kommissionsbeslutning om mere fleksibel anvendelse af både 900 MHz og 1800
MHz båndene bør følge den af ITST forventede tidsramme for en liberaliseret
frekvenslovgivning.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er vurderingen, at ønsket om at kunne bruge GSM frekvenserne til et bredere
formål, herunder af andre teknologier end GSM, generelt falder godt i tråd med
IT- og Telestyrelsen
Side 19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407221_0020.png
ønsket om øget teknologineutralitet. Fra dansk side har vi støttet bestræbelser om
i højere grad at gøre frekvensallokeringerne mere teknologineutrale i
overensstemmelse med målsætningerne herom i frekvensloven.
At have adgang til specielt 900 MHz frekvenserne for andre teknologier end
GSM, herunder ikke mindst UMTS, er særligt attraktivt, idet tekniske forhold gør
det lettere at skabe radiodækning på disse frekvenser. Dette indebærer, at det
bliver mindre omkostningstungt at dække tyndt befolkede områder med f.eks.
3G-tjenester.
Regeringen har vurderet, at forslaget om ophævelse af GSM-direktivet bør støttes
fra dansk side blandt andet ud fra følgende betragtninger:
at muligheden for at bruge 3G eller andre tilsvarende teknologier i 900 MHz
båndet vil fremme udbredelsen af trådløst bredbånd,
at det vil medvirke til, at Danmark kan komme på forkant med den
teknologiske udvikling, og
at det er i tråd med den danske målsætning om teknologineutralitet.
IT- og Telestyrelsen
Side 20
Opmærksomheden henledes på, at forslaget til kommissionsbeslutning, som
Kommissionen forventes at vedtage straks efter, at GSM-direktivet er ophævet,
indeholder krav om, at en lempelse af teknologikravet i eksisterende 2G
tilladelser skal ske på en proportionel, ikke-diskriminerende og objektiv måde,
således at der ikke sker en skævvridning af konkurrencen. Der skal således
foretages en nærmere undersøgelse af, hvorledes den kommende
kommissionsbeslutning om harmoniserede tekniske betingelser for de berørte
frekvensbånd kan implementeres i Danmark, uden at der sker en skævvridning af
konkurrencen.
11. Foreløbige forventninger til andre landes holdninger
Kommissionens forslag er behandlet i Rådets arbejdsgruppe for
telekommunikation og informationssamfundet, hvor der var generel opbakning til
forslaget.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg ved grundnotat af
28. august 2007.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning
om udvælgelse af og udstedelse af tilladelser til systemer, som leverer
mobile satellittjenester (mobile satellite services, MSS)
-KOM (2007) 480
Fremskridtsrapport
Revideret genoptryk af grundnotat af 21. september 2007. Ændringer er markeret
i marginen.
1. Resumé
Forslaget fastlægger fællesskabsprocedurer for fælles udvælgelse på EU-plan af
operatører af satellitbaserede mobiltelefonitjenester samt bestemmelserne for de
nationale myndigheders samordnede udstedelse af tilladelser (rettigheder til at
anvende frekvensressourcer) til de udvalgte operatører til at anvende
radiofrekvenser til sådanne systemer i Fællesskabet.
Tilladelser til udvalgte operatører udstedes på nationalt plan på baggrund af et
fast mindstesæt af betingelser, som fremgår af beslutningsforslaget, og som
vurderes af Kommissionen.
Den af Kommissionen foreslåede udvælgelsesprocedure vil indebære
begrænsninger i de enkelte medlemsstaters kompetencer til udpegning af
tilladelsesindehaver. Beslutningen forpligter medlemsstaterne til at anvende
frekvenser til operatører, der er udpeget på europæisk plan efter en fælles
europæisk procedure og dermed ikke efter de sædvanlige nationale procedurer.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2007) 480 af 23. august 2007 fremsendt forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om udvælgelse og udstedelse af
tilladelser til systemer, som leverer mobile satellittjenester (mobile satellite
services, MSS).
Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 24. august 2007.
Forslaget forventes tidligst vedtaget på møde i Rådet (transport,
telekommunikation og energi) den 29. – 30. november 2007.
På baggrund af den teknologiske og markedsmæssige udvikling vedtog
Kommissionen den 14. februar 2007 beslutning 2007/98/EF om samordnet
anvendelse af frekvensressourcer i 2 GHz frekvensbåndet (1980-2010 MHz og
2170-2200 MHz) med sigte på indførelse af systemer, som leverer mobile
satellittjenester (MSS) for at sikre frekvenser til sådanne systemer på et
harmoniseret grundlag i alle medlemsstater. Beslutningen dækker imidlertid ikke
procedurer for udvælgelse og udstedelse af tilladelser til operatører.
IT- og Telestyrelsen
Side 21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407221_0022.png
Et forslag til sådanne overordnede rammer for udvælgelse og udstedelse af
tilladelser til mobile satellittjenester blev sendt i offentlig høring i perioden 30.
marts – 30. maj 2007 og fremsendt til alle interesserede parter.
Høringen viste, at der var bred tilslutning fra interesserede parter, medlemsstater
og potentielle ansøgere til at samordne udvælgelse og udstedelse af tilladelser til
operatører af paneuropæisk mobilsatellitkommunikation på EU-plan. Mange
respondenter støttede også de udvælgelsesmetoder og –kriterier, som
Kommissionen havde foreslået. Der var forskellige holdninger til enkelte
detailkrav i udvælgelsesmetoderne og –kriterierne, som ofte kunne forklares ud
fra respondenternes specifikke interesser. Disse detailspørgsmål forventes løst i
forbindelse med forslagets behandling i COCOM
17
, hvor Danmark deltager i
forhandlingerne. Mens nogle interessenter krævede større fleksibilitet på
nationalt plan, især vedrørende tidsrammerne for de nationale tilladelser,
anmodede andre respondenter om en tættere samordning af de nationale
tilladelsesprocedurer.
Der blev fra dansk side afgivet et høringssvar, som generelt udtrykte støtte til
hovedelementerne i den foreslåede procedure. Det er således vurderingen, at
beslutningen vil give sikkerhed i forhold til det juridiske grundlag for de
involverede parter i forbindelse med udvælgelse af ansøgere og udstedelse af
tilladelser til de pågældende systemer. Endelig blev der i høringssvaret udtrykt
støtte til den harmoniserede tilgang til udvælgelse og udstedelse af tilladelser til
systemer, der tilbyder MSS.
Som opfølgning på udpegningen af frekvenserne til brug for MSS-formål
indføres der med dette forslag rammebestemmelser for en EU-baseret samordnet
udvælgelses- og tilladelsesproces med det formål at sikre grundlaget for den
faktiske anvendelse af de afsatte frekvensressourcer til MSS.
En tilsvarende national tilladelsesudstedelse ville tage udgangspunkt i ”først-til-
mølle-princippet”. I visse tilfælde er efterspørgslen dog større end udbudet, og i
sådanne tilfælde indstiller ITST til videnskabsministeren, at der gennemføres
offentligt udbud eller afholdes auktion grundet frekvensknaphed. Reglerne om
udbud og auktion findes i lov om radiofrekvenser, jf. bekendtgørelse af lov nr.
680 af 23. juni 2004 om radiofrekvenser, §§ 7 og 8.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 (1) og skal derfor vedtages af
Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF
artikel 251.
IT- og Telestyrelsen
Side 22
”Kommunikationsudvalget”, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af
7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (rammedirektivet)
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Nærhedsprincippet
Kommissionens vurdering er, at beslutningsforslaget kan sikre muligheden for en
paneuropæisk dækning på MSS området, som ikke vil kunne varetages ved
individuelle tilladelsesudstedelser i medlemsstaterne, idet:
Satellitkommunikation overskrider nationale grænser og forvaltes derfor
bedre gennem fællesskabsforanstaltninger end i ren national lovgivning.
Den internationale Telekommunikationsunions (ITU’s) regulativer
omfatter procedurer for samordning af satellitradiofrekvenser som et
værktøj til at styre skadelig interferens, men dækker ikke udvælgelse
eller tilladelser. Det er sandsynligt, at medlemsstaterne uden europæisk
samordning ville vælge forskellige operatører af mobile satellitsystemer,
hvilket ville kunne resultere i komplekse interferenssituationer, hvor de
forskellige satellitsystemer ville forstyrre hinanden.
Udvælgelse af og tildeling af rettigheder til de samme frekvenser til
forskellige satellitoperatører i forskellige medlemsstater ville hindre
satellitterne i at udnytte deres naturlige dækningsområde, som i sagens
natur omfatter flere lande, og dermed ophæve fordele ved mobile
satellitsystemer med paneuropæisk dækning.
Hvis der udvælges de samme operatører for hele EU, og de samme
frekvenser tildeles disse operatører i medlemsstaterne, kan de udvalgte
operatører levere mobile satellittjenester på paneuropæisk plan og således
udnytte alle fordele ved satellitkommunikation.
IT- og Telestyrelsen
Side 23
Regeringen er enig heri.
5. Formål og indhold
Med beslutningsforslaget indføres retlige rammer for udvælgelse af og udstedelse
af tilladelser til operatører af mobile satellitkommunikationstjenester. Forslaget
skaber en mekanisme til at samordne udvælgelsen og fastlæggelsen af bestemte
betingelser for tildeling af rettigheder til at anvende frekvenser i 2GHz
frekvensbåndet til mobil satellitkommunikation.
Den af Kommissionen foreslåede udvælgelsesprocedure vil indebære
begrænsninger i de enkelte medlemsstaters kompetencer til udpegning af
tilladelsesindehavere. Beslutningen forpligter således medlemsstaterne til at
tildele frekvenser til operatører, der er udpeget på europæisk plan efter en fælles
europæisk procedure og dermed ikke efter de sædvanlige nationale procedurer.
Det gøres således obligatorisk for medlemsstaterne at udstede tilladelser til de
selskaber, der har vundet udbudet på EU-niveau. Udkastet til beslutning er
således alene rettet mod medlemsstaterne.
Operatørerne udvælges ifølge beslutningsforslaget gennem en sammenlignende
udvælgelsesprocedure, som tilrettelægges af Kommissionen med bistand fra
COCOM, med mulighed for rådgivning fra eksterne eksperter.
Forslaget fastlægger hovedelementerne i proceduren og kriterierne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Proceduren indledes med en formel vurdering af ansøgningernes ”antagelighed”.
Det betyder, at der blandt andet stilles krav om, at ansøgerne skal være etableret i
EU og have fastlagt en forretningsplan, der sandsynliggør, at de vil kunne
varetage udbudet på et tilstrækkeligt kvalificeret niveau.
Herefter følger den første udvælgelsesprocedure, hvor ansøgerne skal godtgøre,
at deres mobile satellitsystemer har gennemgået den påkrævede tekniske og
kommercielle udvikling. Vurderingen foretages ud fra en defineret række
milepæle, som skal mødes af ansøgerne undervejs i processen. Indholdet af
milepælene fastlægges i et samarbejde mellem Kommissionen og COCOM.
Hvis den samlede efterspørgsel fra de ansøgere, der godkendes under første
udvælgelsesfase, overstiger de tilgængelige frekvensressourcer, foretages i anden
udvælgelsesfase en vurdering af de udbudte projekter ud fra supplerende kriterier
som forbrugerfordele, effektiv frekvensanvendelse og dækningsgrad på
europæisk plan.
Herefter udstedes tilladelser til de udvalgte ansøgere på nationalt plan.
De nærmere detaljer i udvælgelsesproceduren vedtages i et samarbejde mellem
Kommissionen og medlemsstaterne i COCOM.
Forslaget er i overensstemmelse med den fornyede Lissabon-strategi om at fremme
vækst og beskæftigelse ved en øget konkurrenceevne, idet en effektiv udnyttelse af
radiofrekvenserne er et vigtigt element i udviklingen af elektroniske datatjenester,
hvilket bidrager til at fremme vækst, konkurrenceevne og beskæftigelsen i EU.
6. Europa- Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om udkastet til beslutning.
7. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor
Den gældende danske lovgivning på området er fastsat i lov om radiofrekvenser
(frekvensloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004, bekendtgørelse
nr. 1140 af 7. november 2006 om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse
samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v., bekendtgørelse nr. 1006 af 10.
december 2002 om anvendelse af radiofrekvenser med tilladelse, bekendtgørelse
nr. 10061 af 7. november 2006 om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og
indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan) samt
i rammemandatet, jf. bekendtgørelse af 1128 af 18. november 2005 om det
frekvenspolitiske rammemandat.
Hvis beslutningen vedtages, vil det være nødvendigt at ændre bekendtgørelse nr.
1140 af 7. november 2006 om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt
om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v., bekendtgørelse nr. 1006 af 10.
december 2002 om anvendelse af radiofrekvenser med tilladelse og
bekendtgørelse nr. 10061 af 7. november 2006 om fastlæggelse af rammerne for
anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer
(frekvensplan).
IT- og Telestyrelsen
Side 24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407221_0025.png
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet
Beslutningsforslaget vurderes umiddelbart at kunne medføre positive
administrative konsekvenser for staten, idet de administrative procedurer på
området forenkles. Da der imidlertid er tale om et område, der er begrænset til en
enkelt tjeneste, vil konsekvenserne ikke være af væsentlig betydning.
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
Beslutningsforslaget har ingen direkte konsekvenser for miljøet og
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
IT- og Telestyrelsen
Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for it og
telekommunikation, hvilket ikke gav anledning til bemærkninger.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Ønsket om at skabe muligheder for at udbyde paneuropæiske mobile
satellittjenester falder generelt godt i tråd med ønsket om at sikre alle adgang til
forskellige kommunikationsformer.
Regeringen vurderer, at forslaget kan støttes.
11. Foreløbige forventninger til andre landes holdninger
Forslaget til beslutning har været drøftet i rådets arbejdsgruppe for
telekommunikation og informationssamfundet på flere møder. Generelt har der
været støtte til forslaget, men der er fortsat en række udeståender, der vil skulle
behandles i de kommende drøftelser.
De emner, der primært har været drøftet, har relateret sig til spørgsmål om
geografisk dækning, pligt for medlemsstaterne til at udstede tilladelse til
satellitanvendelse, komitologi samt fortsat sikring af national håndhævelse.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg ved grundnotat af
21. september 2007.
Side 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Inddragelse i informationssamfundet
a) Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
europæiske økonomiske og sociale udvalg og regionsudvalget om en
god alderdom i informationssamfundet - et i2010-initiativ -
handlingsplan vedrørende informations- og kommunikationsteknologi
og aldring
– KOM (2007) 332 endelig
Vedtagelse af rådskonklusioner
b)
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
europæiske økonomiske og sociale udvalg og regionsudvalget om det
europæiske i2010 initiativ om inddragelse i informationssamfundet -
"At være en del af informationssamfundet"
- KOM (2007) 694 endelig
Præsentation
Revideret genoptryk af supplerende grundnotat af 24. august 2007. Ændringer er
markeret i marginen.
1. Resumé
I sin meddelelse fremlægger Kommissionen en handlingsplan for god alderdom i
informationssamfundet. Handlingsplanen har til formål dels at muliggøre en
bedre livskvalitet for ældre, dels at skabe mere effektive offentlige ydelser til
ældre og endelig at skabe et stærkt industrielt grundlag for IKT og aldring i
Europa.
Europa står over for en demografisk ændring i takt med, at befolkningen bliver
ældre. IKT kan derfor ifølge Kommissionen spille en betydningsfuld rolle, når de
samfundsmæssige og økonomiske udfordringer ved Europas demografi skal tages
op. Handlingsplanen peger på prioriterede områder og aktioner, hvor IKT kan
bidrage til at tackle udfordringer og udnytte muligheder, der er forbundet med
Europas befolknings aldring.
Kommissionen opfordrer alle interessenter i civilsamfundet, myndigheder og
erhvervslivet til at gøre en fælles indsats for at nå målene vedrørende en god
alderdom i informationssamfundet. Medlemsstaterne opfordres til aktivt at støtte
og gennemføre aktionerne. Europa-Parlamentet opfordres til at bidrage til
styrkelsen af ældres rettigheder og muligheder i informationssamfundet ved
hjælp af lovgivningsrammer og EU-programmer og således sætte alle i stand til
fuldt ud at deltage i Europas økonomi og samfundsliv.
IT- og Telestyrelsen
Side 26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407221_0027.png
2. Baggrund
I sin meddelelse om ”En god alderdom i informationssamfundet” fremlægger
Kommissionen en handlingsplan for god alderdom i informationssamfundet.
Handlingsplanen lanceres som opfølgning på Kommissionens meddelelse ”i2010
– Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse” fra
2005
18
og har til formål dels at muliggøre en bedre livskvalitet for ældre, dels at
skabe mere effektive offentlige ydelser til ældre og endelig at skabe et stærkt
industrielt grundlag for IKT og aldring i Europa. Handlingsplanen er således også
Kommissionens første reaktion på ministererklæringen om inddragelse i
informationssamfundet fra Riga, 2006
19
.
Kommissionen arbejder med ældres brug af IKT inden for tre overordnede
områder:
1. En god alderdom på arbejdspladsen (fastholdelse)
2. En god alderdom i samfundet (social og demokratisk deltagelse)
3. En god alderdom i hjemmet (”længst mulig i eget hjem”)
Handlingsplanen omfatter derfor ikke kun IKT-området, men i høj grad også
social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.
En væsentlig pointe i handlingsplanen er, at der skal tages udgangspunkt i
brugerens behov (brugerdrevet innovation), men at det er Kommissionens
vurdering, at europæiske virksomheder og offentlige myndigheder kun i ringe grad
har fokus på ældres behov.
En anden pointe i handlingsplanen er, at IKT til en god alderdom har potentialet til
at blive drivkraft bag jobskabelse og vækst i Europa.
Handlingsplanen ser på områder og aktioner inden for følgende overskrifter:
1. Overvindelse af hindringer og udnyttelse af mulighederne
2. Markedets synlighed og gennemsigtighed
3. Lovgivningsmæssige hindringer
4. Tekniske hindringer
5. Grundlæggende hindringer for adgang og mangel på tilfredsstillende
løsninger
6. Andre hindringer
Kommissionen forventes endvidere at præsentere sin meddelelse om inddragelse i
informationssamfundet.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
IT- og Telestyrelsen
Side 27
18
19
KOM(2005) 229 endelig
Ministerdeklaration af 11. juni 2006, Riga.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Meddelelsen slår fast, at informationssamfundet kan give ældre mulighed for at
deltage fuldt ud i samfundslivet og økonomien, når og hvor de ønsker det, og at
være aktive som selvstændige borgere, og det kan samtidig skabe fordele for
virksomhederne, økonomien og samfundet som helhed.
Handlingsplanens struktur er baseret på fire områder:
a. Bevidstgørelse, konsensussøgning og fastlæggelse af fælles strategier
Ved en ministerdebat i 2. halvdel af 2007 vil der blive fremsat forslag til
politikker, der skal fremme brugen af IKT til en aktiv alderdom på
arbejdspladsen. Kommissionen vil ligeledes oprette en internetportal for
IKT og aldring i 2008.
b. Tilvejebringelse af de rette betingelser
Kommissionen vil arbejde på en henstilling til medlemsstaterne
vedrørende beskyttelse af privatlivets fred og fremme investeringer i
yderligere RFID-forskning (radiofrekvensidentifikation), som
Kommissionen vurderer rummer stort potentiale for IKT til ældre.
Medlemsstaterne opfordres til at styrke gennemførelsen af nuværende
krav vedrørende it-tilgængelighed, som også har betydning for ældres
brug af internettet. Kommissionen vil endvidere i 2007 udarbejde en
henstilling om interoperabilitet inden for e-sundhed. Endelig opfordres
medlemsstaterne til at fremme almindelig bredbåndsadgang til IKT-
tjenester til ældre og øge deres digitale kvalifikationer.
c. Fremskyndelse af udbredelsen af og investeringer i godkendte løsninger
Kommissionen vil iværksætte en række pilotprojekter inden for
programmet for konkurrenceevne og innovation. Kommissionen vil
endvidere fremme benchmarking, sammenhæng med strukturfondene og
muligheder for innovation inden for offentlige indkøb. Der vil blive
oprettet en europæisk mærkningsordning for ”intelligente hjem”, og
medlemsstaterne bør senest i 2008 have godkendt et websted vedrørende
emnet. Endelig opfordres relevante interessenter til at udvikle
uddannelsesprogrammer om IKT.
d. Koordinering af indsatsen inden for forberedelse på fremtiden gennem
forskning og innovation
Kommissionen har allerede øget indsatsen inden for forskning i IKT til en
god alderdom under det 7. rammeprogram. Derudover foreslår
Kommissionen under traktatens artikel 169 Parlamentet og Rådet til at
IT- og Telestyrelsen
Side 28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407221_0029.png
støtte et nyt forskningsinitiativ med titlen ”En god alderdom i
informationssamfundet”.
Udkastet til rådskonklusioner understreger den betydning, IKT kan spille i
forhold til at understøtte livskvalitet på alle niveauer også for de ældre
befolkningsgrupper. Samtidig peges på, at der kan være samfundsmæssige
gevinster ved øget brug af IKT, og at der kan være grundlag for udvikling af nye
forretningsområder. Det understreges, at det er nødvendigt med en horisontal
politisk tilgang for at udnytte disse muligheder. Medlemslandene inviteres til
bl.a. at udvikle nationale planer og til at inddrage alle relevante interessenter.
Kommissionen inviteres til at understøtte medlemslandenes initiativer, undersøge
eventuelle juridiske barrierer og til fokusering på standardisering. Generelt peges
også på betydningen af forskningsindsats inden for området.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Meddelelsen har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet
Meddelelsen skønnes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser.
Meddelelsen skønnes ikke at have konsekvenser for miljøet.
Afhængigt af hvorledes det offentlige og erhvervslivet vælger at gennemføre
Kommissionens opfordringer, vil det kunne medføre begrænsede udgifter for
staten eksempelvis i forbindelse med tilrettelæggelse og koordination af
forsknings- og innovationsstøtte eller konkrete projekter. Det er for tidligt at
estimere omfanget heraf.
9. Høring
Meddelelsen om ”En god alderdom i informationssamfundet” har været sendt i
høring i EU-specialudvalget for it og telekommunikation, hvilket ikke gav
anledning til bemærkninger.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Kommissionens meddelelse om "En god alderdom i informationssamfundet”
vurderes at være i tråd med regeringens prioriteringer på sundhedsområdet, IKT-
området og det sociale område og i overensstemmelse med planlagte eller
allerede iværksatte tiltag. Regeringens holdning er, at alle borgere skal have gavn
af vidensamfundets potentiale. Regeringen er endvidere enig i, at IKT kan
medvirke til at fremme kvaliteten i offentlige ydelser, herunder til ældre.
IT- og Telestyrelsen
Side 29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407221_0030.png
Regeringen imødeser resultatet af Kommissionens handlingsplan for en god
alderdom i informationssamfundet.
Regeringen forventer at kunne tage Kommissionens præsentation af meddelelsen
om inddragelse i informationssamfundet til efterretning.
11. Foreløbige forventninger til andre landes holdninger
Udkastet til rådskonklusioner på baggrund af Kommissionens meddelelse om ”En
god alderdom i informationssamfundet” er behandlet i Rådets arbejdsgruppe for
telekommunikation og informationssamfundet. Efter drøftelserne i
arbejdsgruppen er der generelt enighed om det udkast, der nu foreligger.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
IT- og Telestyrelsen
Sagen om Kommissionens meddelelse om ”En god alderdom i
informationssamfundet” har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg ved
supplerende grundnotat af 24. august 2007.
Side 30