PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2835 - transport, tele og energi Bilag 5
Offentligt

NOTAT

DEPARTEMENTET

Dato

J. nr.

20. november 2007

121-24

EU- og Luftfartskontoret

Rasmus Winckelmann Ottesen

Telefon 33 92 43 65

[email protected]

Revideret samlenotat: Rådsmødet (transport, telekommunikation

og energi) den 29.-30. november 2007 – Transportdelen - vedrø-

rende dagsordenpunkt 3: EU’s bæredygtighedsstrategi - fremskridt-

rapport

KOM (2007) 642

Resume

Det Europæiske Råd vedtog i juni 2006 en ny strategi for bæredygtig udvik-

ling. Kommissionen har den 23. oktober 2007 fremsendt en fremskridtsrap-

port om implementering af strategien. Kommissionens overordnede vurde-

ring er, at der er moderat fremskridt, men at der også er områder, hvor der

er behov for forstærket indsats. Det gælder fx transportområdet og visse dele

af biodiversitetsområdet.

Meddelelsen fra Kommissionen opregner en række prioriteter for den kom-

mende tid. Der er i al væsentlighed tale om kendte initiativer.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 23. oktober 2007 fremsendt en fremskridtsrapport om

bæredygtig udvikling til Rådet og Europaparlamentet. Fremskridtsrapporten

bliver udarbejdet på baggrund af Det Europæiske Råds vedtagelse af en ny stra-

tegi for bæredygtig udvikling for Europa i juni 2006.

EU's oprindelige strategi for bæredygtig udvikling blev vedtaget på DER’s møde

i Göteborg i juni 2001, som dermed tilføjede en miljødimension til EU's Lissa-

bonstrategi. I 2002 blev strategien tilføjet en ekstern dimension i form af en

række globale politikker og forpligtigelser, som indgik i EU's bidrag til Verdens-

topmødet for Bæredygtig Udvikling i Johannesburg. DER besluttede på Göte-

borgtopmødet, at EU's strategi for bæredygtig udvikling skulle revideres med

tiltrædelse af hver ny Kommission. Strategien blev således evalueret og revide-

ret i 2005, og der blev vedtaget en ny strategi på DER’s topmøde i juni 2006.

Strategien fastsætter, at Kommissionen hvert andet år og første gang i septem-

ber 2007, skal udarbejde en fremskridtsrapport om implementering af bære-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dygtig udvikling i EU og i medlemsstaterne. Fremskridtsrapporten skal inde-

holde fremtidige prioriteringer og handlinger.

Fremskridtsrapporten forventes drøftet i en ’Friends of the Precidency gruppe’

og vil derudover blive drøftet i udvalgte rådsformationer efter formandskabets

bestemmelse, herunder Rådsmødet (transport, energi og telekommunikation)

den 30. november 2007 med henblik på en politisk debat forud for DER’s be-

handling af rapporten på topmødet i december.

Meddelelsen er den første status efter vedtagelsen af den nye strategi. Medde-

lelsen gør status på de syv prioriterede områder og identificerer de initiativer

på EU niveau og medlemsstatsniveau, som har bidraget til udviklingen med år

2000 som basisår. Overordnet set vurderer Kommissionen, at der er moderat

fremskridt. Udvikling af politiske initiativer på EU og medlemsstatsniveau er

lovende i forhold til politikopfyldelse. Kommissionen mener på den baggrund,

at der er grund til at forvente positive resultater de kommende år.

En af nøgleudfordringerne i strategien er gennem partnerskabstankegangen at

involvere alle relevante aktører på EU niveau, nationalt, regionalt og lokal, ci-

vilsamfundet og virksomhederne for at sikre sammenhæng på tværs af politik-

områder. Kommissionens vurdering er, at det kan lade sig gøre, men at det er

en langsigtet proces.

For hvert område gives en overordnet vurdering af fremskridt, en status for ud-

vikling på baggrund af udvalgte indikatorer, en kort beskrivelse af forskellige

nationale initiativer og endelig hvilke fremtidige initiativer EU og medlemslan-

dene bør tage.

Klimaforandringer og ren energi

Kommissionen vurderer, at EU gør fremskridt mht. at reducere udledningen af

drivhusgasser, og at fremskrivninger indikerer, at EU kan nå Kyoto målet, hvis

medlemslandene så hurtigt som muligt implementerer de planlagte politiske

initiativer.

Meddelelsen beskriver at:



i 2005 er EU's udledning af drivhusgasser faldet med 2 % sammenlig-

net med Kyoto basisåret.



forbruget af vedvarende energi blev øget med 3,2 % gennem ’90erne og

4,1 % mellem 2000 og 2005. Samlet er andelen af vedvarende energi i

2005 8,5 %. Den årlige vækst vurderes ikke at være tilstrækkelig til at

nå det fastsatte mål på 12 % i 2010



andelen af biobrændsel var 1,08 % i EU-27. Målet er 5,75 % i 2010.

Kommissionen mener, at det er nødvendigt med fortsatte bestræbelser for at

imødegå klimaforandringer og nå energimålsætningerne inden for de fastsatte

tidsfrister. Kommissionen peger på, at en succesfuld ordning for handel med

Side 2/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

emissioner, fremme af vedvarende energi, bæredygtig brug af biobrændsel og

udvikling af klimatilpasningsstrategier vil være påkrævet.

Bæredygtig transport

Kommissionen vurderer, at Europas transport endnu ikke er bæredygtig.

Meddelelsen beskriver at:



energiforbruget til transport i EU-27 voksede med 1,3 % pr. år i perio-

den 2000-2005. I samme periode voksede BNP med 1,7 %.



transportens emissioner af drivhusgasser i gennemsnit er steget med

1,2 % årligt i perioden 2000-2005.



i 2004 var den hjemlige transport ansvarlig for 21 % af udledningerne

af drivhusgasser i EU 15.



udledningerne steg med 26 % i perioden 1990-2004, hvor udledninger-

ne fra de fleste andre sektorer faldt.



den gennemsnitlige udledning af CO2 pr. km fra nye personbiler er fal-

det støt i perioden 2000-2004 med 1,3 % i EU-15. Raten er lavere end

den foregående periode og ikke tilstrækkelig til at nå 2008/09 målet på

140 gram pr. km eller 2012 målet på 120 gram pr. km.



EU-27s andel af vejtransport er fortsat øget og udgør i 2005 76,5 %.

Passagerkilomenter i bil har vist en relativ stabilisering, men nåede i

2004 84,8 %.



Forurenende emissioner er reduceret med 4,4 % årligt mellem 2000-

2004 for ozonnedbrydende stoffer og 4,2 % for partikler.



Der er ikke sket en overflytning til mere miljøvenlige transportformer,

og trængselsproblemer er stigende.



Trods stigning i trafikken er det lykkedes at reducere antallet af dræbte

i trafikken. EU-15 er godt på vej til at nå målet om en halvering i 2010

sammenlignet med 2000, hvorimod EU-27 halter lidt bagefter.

Kommissionen mener, der kan gøres yderligere, og peger på, at medlemssta-

terne kan promovere teknologi, som kan fremme brændselseffektivitet, grønne-

re drivmidler og miljøvenlige, mindre energiintensive transportformer, stram-

me standarder for forurenende emissioner og drivhusgasintensitet for alle

transportformer, fortsætte udviklingen af støjkortlægning og begrænse støjen

ved kilden, igangsætte handling i forhold til bytrafik og gøre optimal nytte af

logistik og endelig udvikling af metoder til infrastrukturrelateret betaling.

Bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion

Kommissionen peger på, at emnet er svært at måle entydigt på grund af bred-

den i emnet.

Meddelelsen beskriver at:



Der har været en vis afkobling af forbruget af ressourcer fra økonomisk

vækst



Der er et stigende antal virksomheder, som rapporterer om miljø, og

Side 3/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



der er et hurtigt voksende antal bæredygtige varer og tjenesteydelser på

markedet

EU’s gennemsnitlige materialeintensitet er 1 kg/EUR. Det er en smule

lavere end USA’s, men dobbelt så stort som Japans

EU kan spare mindst 20 % af energiforbruget svarende til 60 milliarder

EUR.

der er ca. 5000 EMAS registrerede virksomheder (ud af omkring 29

millioner, som opererer i EU)

Side 4/13

Kommissionen peger på implementering af IIP tilgangen, styrkelse af grønne

offentlige indkøb, revision af EMAS og miljømærkeordningerne og fremme af

forskning i produkter og processer, som er mindre ressourceintensive, som

kommende initiativer.

Bevaring og forvaltning af naturressourcer

Kommissionen peger på, at der er en vis stabilitet i udviklingen vedrørende res-

sourceeffektivitet, skovbrug og affald, men at området fiskeressourcer viser

grund til bekymring. Datagrundlaget for EU-27 på dette område er mangel-

fuldt.

Meddelelsen beskriver at:



DMC (domestics material consumption) er faldet med 0,8 % mellem

2000-2004 i modsætning til en svag stigning på 0,1 % fra 1990-2000.



Ressourceproduktiviteten er steget med 2,3 % i perioden 2000-2004.



Forbruget af grundvand er reduceret.



Luftkvaliteten er svagt forbedret



Jordkvaliteten forringes fortsat, hvor klimaændringer forværrer både

udledninger af drivhusgasser fra jorden og trusler som erosion, jord-

skred og nedgang i organisk materiale.



Udtømning af fiskeressourcer fortsætter. En stor del af fangsterne i

EU's farvand er fra ressourcer, som allerede er under deres biologisk

sikre grænse.



De almindelige fuglepopulationer ser ud til at være stabiliseret.



15 % af EU’s pattedyr er truede og yderligere 9 % er tæt på status som

truede.

Kommissionen peger på, at fremtidige initiativer skal omfatte en styrkelse af

integrationen af biodiversitetseffekter i politikker og programmer, fortsat fokus

på implementering af affalds-, luftkvalitets- og vandrammedirektiver, færdig-

gørelse af NATURA2000 netværk af beskyttede områder på land og til vands

samt styrkelse af international biodiversitetsgovernance. Medlemsstaterne har

en særlig forpligtigelse til at forbedre planlægning, afveje behov for arealer med

bevarelse af biodiversitet og vedligeholdelse af økosystemers ressourcer.

Folkesundhed

Kommissionen vurderer, at europæerne lever længere og lever en større del af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

deres liv uberørt af alvorlige sundhedsproblemer. Færre dør af kroniske lidel-

ser, og der er en fortsat reduktion af alvorlige ulykker på arbejdspladser.

Meddelelsen beskriver, at:



Livsstilssygdomme som fedme og psykiske lidelser er et stadigt større

problem. Mellem 30 og 64 % af mænd mellem 25 og 34 er overvægtige i

2003. Det samme tal for kvinder er mellem 12-47 %.



Andelen af ældre over 65, som er overvægtige, er mellem 62 og 80 %



Udgifterne som følge af fedme varierer fra 1 % af sundhedsudgifterne i

Holland til 6 % i Belgien.



Rygning er et fortsat sundhedsproblem. 26 % af alle europæere er ryge-



Antallet af selvmord er faldet



Mentale sundhedsproblemer vurderes at udgøre mindst 3-4 % af BNP



Variationen i forventet levetid i forskellige sociale grupper varierer med

4-6 år for mænd og 2-4 år for kvinder.

Kommissionen peger på, at det fortsat er nødvendigt at arbejde for at bremse

stigningen i livsstilssygdomme både i EU og i medlemsstaterne. Der bør fortsat

være fokus på miljø og sundhed (kemikalier og luftforurening).

Social inklusion, demografi og migration

Meddelelsen beskriver at:



16 % af EU’s befolkning er i risiko for at leve i fattigdom



Integration er en udfordring i mange EU lande, hvor der er langvarig

høj arbejdsløshed hos indvandrergrupper.



Arbejdsløsheden generelt er faldet som helhed



Der er stor forskel på de rigeste og fattigste regioner i Europa



Kvinder deltager i højere grad på arbejdsmarkedet



Alderen hvor arbejdsmarkedet forlades, øges gradvist.

Kommissionen peger på en række initiativer for fremtiden: Fokus på social be-

skyttelse, sundhed og pensionssystemer i lyset af den demografiske udvikling,

medlemslandene må øge kvinders, ældres, yngres og immigranters andel af ar-

bejdsstyrken, fortsat udvikling af strategier for livslang læring, effektive ar-

bejdsmarkedspolitikker og moderne velfærdssystemer.

Globale udfordringer i forbindelse med fattigdom og udvikling

Der er positive tendenser i forhold til opfyldelse af 2015 Millenium Develop-

ment målene.

Meddelelsen beskriver, at:



Global fattigdom faldt med næsten 4 % siden 2000



Andelen, som færdiggør grundskolen, steg fra 78 % i 2000 til 83 % i

2005.



Presset på miljøet er højt, særligt for så vidt angår nøgleressourcer som

Side 5/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



vand, træ eller agerland

1 milliard mennesker lever fortsat i ekstrem fattigdom.

Ingen udviklingsregioner har nået målet for reduktion af børnedødelig-

hed, og en tredjedel af børn i udviklingslandene er undervægtige eller

har hæmmet vækst

Halvdelen af befolkningerne i udviklingslandene mangler adgang til sa-

nitet.

EU landenes ODA er 0,43 %

Side 6/13

Kommissionen peger på, at det fortsat er muligt at nå målet for ODA på 0,56 %

af BNI i 2010 og 0,7 % i 2015, men at der skal gøres en indsats for at nå målet.

Kommissionen beskriver en række udfordringer for de kommende år: afsætte

midler på de generelle budgetter, takling af det stigende antal miljøflygtninge

og internt fordrevne, øge medlemsstaternes engagement i vand- og skovinitia-

tiverne, sikre at miljøelementet i bæredygtig udvikling er tilstrækkeligt indar-

bejdet i fordeling af udviklingshjælp.

Tværgående emner

Kommissionen vurderer, at medlemsstaterne i stigende grad lever op til fem

nøglebenchmarks for uddannelse og træning, som der er enighed om. Livslang

lærings-andelen er øget fra 7,5 % i 2000 til 9,6 % i 2006 i EU-25. Målet er 12 %

i 2010.

Investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP er stagneret mellem

2000 og 2005 på 1,9 % i EU-15 og 1,4 % i EU-25. Målet er 3 % af BNP i 2010.

Ca. 40 % af midlerne i det 7. rammeprogram for forskning er relateret til ud-

fordringer i EU's strategi for bæredygtig udvikling. Kommissionen vil arbejde

yderligere for at målrette udnyttelsen af forsknings- og udviklingsmidlerne til

bæredygtig udvikling med henblik på at udnytte synergierne mellem Lissa-

bonstrategien for vækst og jobskabelse og EU's strategi for bæredygtig udvik-

ling.

Der er udbredt anvendelse af markedsbaserede instrumenter og specifikke

markedsorienterede politikker i EU og medlemslandene. Kommissionen finder,

at der er potentiale for yderligere anvendelse af markedsbaserede instrumen-

ter. Kommissionen vil bl.a. evaluere direktivet om energibeskatning og påbe-

gynde en analyse af hvilke og hvorledes man kan udfase miljøskadelige subsidi-

er.

Partnerskaber

Meddelelsen omtaler forskellige partnerskabsinitiativer, som involverer borge-

re, NGO og erhvervslivet.

2. Gældende dansk ret

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser: Danmarks

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nationale strategi blev offentliggjort i juni 2002. Regeringen har i juni 2007 ud-

sendt et debatoplæg om en ny strategi for bæredygtig udvikling.

3. Høring

Fremskridtsrapporten har ikke været i høring.

4. Forslagets konsekvenser

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser: Kommissio-

nens meddelelse forventes ikke at medføre direkte statsfinansielle, kommunal-

økonomiske eller samfundsøkonomiske konsekvenser, idet meddelelsen er en

ramme, som bygger på eksisterende mål og tiltag. Hvis meddelelsen fører til

nye forslag til direktiver el.lign., vil de eventuelle økonomiske konsekvenser

skulle undersøges.

Meddelelsen vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet.

Beskyttelsesniveau: Meddelelsen har i sig selv ingen konsekvenser for beskyt-

telsesniveauet. I det omfang meddelelsen fører til nye forslag til direktiver

el.lign., kan disse have konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er generelt enige i Kommissionens vurderinger af forslag til priorite-

ringer for de kommende år. Danmark er enig i, at der er områder, som kræver

en forstærket indsat. I forhold til DER’s konklusioner i december vil Danmark

prioritere emnerne klimaændringer og klimatilpasning, bæredygtig transport

og biodiversitet.

Klimaændringer og ren energi

Danmark kan støtte Kommissionens prioritering af de fremtidige udfordringer

og finder også, at handel med emissioner, fremme af vedvarende energi, brug af

biobrændsel og udvikling af klimatilpasningsstrategier er vigtige elementer for

at gøre yderligere fremskridt på dette område. Danmark mener desuden, at

energieffektivisering er et vigtigt element i arbejdet med at imødegå klimaud-

fordringerne.

Danmark finder, at der er muligheder for indenfor teknologiområdet, hvor der

skal sættes fokus på sammenhængen mellem lovgivning/regulering og teknolo-

Side 7/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

giudviklingen. I forhold til både klimaforandringer og klimatilpasning kan mil-

jøvenlig teknologi være et væsentligt redskab og der bør sætte fokus på imple-

mentering af ”best practise” teknologier i stor skala, for eksempel indenfor

energiområdet og fortsat udvikling og kommercialisering af nye teknologier.

Danmark finder at landbrug og transport er centrale sektorer i det fremtidige

arbejde for at reducere udledningen af drivhusgasser. I den forbindelse kan

landbruget også på sigt bidrage til at aflaste transportsektorens udledning, idet

landbruget er leverandør af vedvarende energi. Der bør være øget fokus på sy-

nergier mellem klimaindsatsen, teknologiudviklingen og de samfundsøkonomi-

ske effekter.

Bæredygtig transport

Transportområdet er et eksempel på vigtigheden af, at teknologi og planlæg-

ning/politiske initiativer, der understøtter målet om at minimere klimaforan-

dringerne, må gå hånd i hånd. Transportområdet bidrager i forvejen til en stor

del af vores CO2 udledning, og udledningen er på trods af den teknologiske ud-

vikling stadigt stigende. Det er derfor påtrængende, at der ydes en ekstra ind-

sats for at vende tendensen indenfor transportsektoren inden for rammerne af

en samlet omkostningseffektiv klimaindsats. Det er Danmarks holdning, at

man bør arbejde målrettet for at afkoble økonomisk vækst fra skadevirkninger-

ne fra transport.

For at opnå dette er det vigtigt, at Kommissionen i højere grad medvirker til at

identificere behovet for investeringer i innovation og teknologisk udvikling,

herunder energieffektivisering, udbredelsen af nye drivmidler og anvendelse af

bæredygtige biobrændsler. Kompakt by-strategier, byfortætning, stationsnær

lokalisering af erhverv og boliger, som afløser for byspredning, bør indgå i

medlemslandenes kommende arbejde med implementering af bæredygtigheds-

strategien. Den fysiske planlægning er grundlaget for at fremme bæredygtige

transportformer og for at gøre investeringer i kollektiv trafik rentable.

Danmark noterer sig, at rapporten alene forholder sig til national transport.

Imidlertid er der en overordnet europæisk forståelse for, at fremme af bære-

dygtig transport også indebærer, at fokus rettes mod international transport

som international skibs- og luftfart. Det er dansk holdning, at man på fælles-

skabsplan skal presse på for, at der findes internationale løsninger, der tager

hånd om disse sektorers CO2-emissioner. EU-landene bør fortsat presse på for,

at der for skibsfart findes løsninger indenfor FN's internationale Søfartsorgani-

sation (IMO) og FN's Civile Luftfartsorganisation (ICAO). Der lægges til grund,

at løsningerne skal være af sådan karakter, at de effektivt bidrager til at reduce-

re den globale udledning, men samtidig sikrer ensartede konkurrencevilkår -

herunder ikke skaber incitament til udflagning af skibe.

Dog bør man fra europæisk side samtidig forholde sig til, at disse organisatio-

ner hidtil ikke har udvist fremdrift, og at der kan blive behov for at sektorerne

Side 8/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omfattes af andre internationale aftaler under skyldig hensynstagen til at løs-

ningerne også i denne henseende effektivt bidrager til at reducere den globale

udledning, men samtidig sikrer ensartede konkurrencevilkår. Ved manglende

global fremdrift må man subsidiært arbejde for at finde regionale løsninger.

Bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion

Danmark er generelt enig med Kommissionen i relation til prioriteringen af de

fremtidige udfordringer. Det er dansk holdning, at der er behov for en fortsat

implementering af den miljøteknologiske handlingsplan og herunder, at Kom-

missionen påbegynder en analyse af, hvorledes miljølovgivning kan understøtte

optagelsen og udviklingen af miljø- og energieffektiv design og teknologier. Ar-

bejdet med bæredygtig produktion og forbrug bør afspejle det stigende behov

for at udvikle miljøteknologiske løsninger til imødekommelse af klimaforan-

dringerne herunder energieffektivisering.

Danmark finder det væsentligt, at de kommende handlingsplaner for bæredyg-

tig forbrug og produktion og bæredygtig erhvervspolitik vil udgøre én samlet

pakke. Handlingsplanerne bør komme med præcise og konkrete forslag til

handlinger inden for de forskellige områder. I forhold til forbrugssiden bør der

formuleres konkrete forslag til, hvordan man på fællesskabsniveau sikrer øget

forbrugerinformation om produkters miljøbelastning, inkl. CO2-udledning.

Forbedring af forbrugerinformation forudsætter, at Kommissionen understøt-

ter udvikling og anvendelse af fælles europæiske metoder, som kan synliggøre

produkters miljøbelastning, herunder metoder, som er anvendelige i forhold til

små og mellemstore virksomheder.

Det er dansk holdning, at der skal sikres effektiv implementering af REACH

forordningen på et højt beskyttelsesniveau, og at EU på den globale scene fort-

sat er meget aktiv for at sikre effektiv international regulering af kemikalier,

herunder af tungmetaller, både af hensyn til borgere og miljøet i EU som af

hensyn til befolkninger og miljø i den tredje verden samt for at fremme innova-

tion og teknologisk udvikling. Danmark finder det vigtig, at handlingsplanen

for bæredygtig forbrug og produktion gør brug af den viden om kemikalier,

som REACH vil medføre, og at der på den måde skabes sammenhæng mellem

de to tiltag.

Bevaring og forvaltning af naturressourcer

Det er dansk holdning at indikatoren DMC (domestic material consumption) er

en vanskelig håndterbar indikator. Dels omfatter den alle materialer og ikke

kun udtømmelige ressourcer, dels er der meget forskellige miljøeffekter for-

bundet med de forskellige materialer og ressourcer.

Danmark ser frem til nye affaldsforebyggende initiativer i det nye affaldsdirek-

tiv.

Side 9/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10/13

For så vidt angår 2010 målet for biodiversitet finder Danmark, at det ikke kun

er medlemsstaterne, der har en særlig forpligtelse, men også fællesskabet som

helhed. Rådet (miljø) anmodede i rådskonklusionerne fra december 2006 om

at udvikle passende processer og strukturer til at nå 2010- målet. Opgaven med

en revideret governance struktur udestår fortsat fra Kommissionen side. Der-

med vanskeliggøres at opretholde momentum på indsatsen såvel i medlems-

landene som i fællesskabet som helhed. Danmark finder at implementeringen

af EU's handlingsplan for biodiversitet skal have meget høj prioritet i de kom-

mende år. Samtidig vil sektorernes betydning for biodiversiteten skulle i fokus.

Fra dansk side vil man i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles land-

brugspolitik (CAP) lægge vægt på, at EU's landbrug er bæredygtigt i forhold til

natur, miljø og dyrevelfærd.

Der bør i stigende grad anlægges en økosystem-tilgang, da samspillet mellem

en række faktorer afgør økosystemers robusthed. Vigtigheden heraf er under-

bygget i Millenium Ecosystem Assessment fra 2005.

Folkesundhed

Danmark finder, at der mangler fokus på miljø og sundhed. Kommissionen bør

fortsætte bestræbelserne på at udvikle et miljø og sundhedsinformationssy-

stem. Det er dansk holdning, at der fortsat er behov for forskningsaktiviteter til

at styrke det videnskabelige grundlag for miljø og sundhedssammenhængen for

at forbedre grundlaget for udarbejdelse af politik. Der er fortsat behov for, at

medlemslandene integrerer miljø og sundhedseffekter og forebyggende foran-

staltninger i politikker, planer og programmer.

Social inklusion, demografi og migration

Danmark er generelt enig i Kommissionens vurdering og prioritering.

Global fattigdom

Danmark finder, at der bør være større fokus på sammenhængen mellem fat-

tigdom og miljø, som blandt andet forsøges fremmet gennem UNDP/UNEPs

fattigdoms- og miljøinitiativ.

International miljøforvaltning skal bidrage substantielt til bæredygtig udvik-

ling, og handelsaftaler skal respektere multilaterale miljøaftaler. Det skal sik-

res, at EU's interne og eksterne politikker understøtter en globalt bæredygtig

udvikling.

Tværgående emner

Danmark finder, at medlemsstaterne må gøre en yderligere indsats for at nå

målet om en forsknings- og udviklingsandel på 3 % af BNP.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark støtter fuldt ud partnerskabstankegangen og anvender den fx i for-

bindelse med implementering af den nationale miljøteknologiske handlings-

plan.

Indikatorer

Danmark mener generelt, at EU’s BU-indikatorer er et vigtigt redskab til vur-

dering af fremskridt i forhold til BU strategiens implementering og udgør et

vigtigt grundlag for prioritering af fremtidige indsatsområder.

Danmark er enig i Kommissionens metode til afrapportering af fremskridt med

strategien for bæredygtig udvikling, som er fokuseret på BU strategiens 7 prio-

riterede områder og hvor BU indikatorerne sammen med medlemslandenes

implementeringsrapporter danner baggrund for fremskridtsrapporten, men

hvor indikatorerne ikke i sig selv udgør en del af rapporteringen.

Danmark støtter indikatorudviklingen gennem arbejdsgruppen for BU indika-

torer, som ledes af EUROSTAT, som løbende reviderer indikatorsættet, så det

bedst muligt støtter BU strategiens prioriteter.

Danmark finder, at Rådet skal give overordnede anbefalinger til indikatorar-

bejdet, men at det konkrete udviklingsarbejde bedst finder sted i Eurostats ek-

spertgruppe for indikatorer. Denne metode kan sidestilles med Det Europæiske

Miljøagenturs arbejde med indikatorer.

Danmark støtter Kommissionens forslag til udvikling af fremtidige indikatorer.

I lyset af de kommende handlingsplaner for bæredygtig produktion og forbrug

samt bæredygtig industripolitik er det vigtigt, at der udvikles relevante indika-

torer på disse områder. Det er endvidere relevant med videreudvikling af indi-

katorer, der omfatter brugen af og investeringer i bæredygtige transportformer

Ligestilling

Herudover finder Danmark, at der generelt bør foretages en vurdering af bære-

dygtighedsstrategiens ligestillingsmæssige aspekter.

7. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet har nedsat en ’Friends-of-the-Presidency Group’, som skal for-

holde sig til fremskridtsrapporten. Formandskabet forventer at gruppen skal

mødes tre til fire gange frem til DER’s topmøde i december.

Formandskabet beslutter derudover hvilke rådsformationer, der skal involveres

i behandlingen af fremskridtsrapporten i betragtning af strategiens tværgående

karakter.

Fremskridtsrapporten blev drøftet i Rådet (miljø) den 30. oktober 2007 og skal

tillige drøftes i Rådet (transport, energi, telekommunikation) den 30. novem-

ber 2007 på basis af følgende to spørgsmål stillet af formandskabet:

Side 11/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12/13

Deler medlemsstaterne Kommissionens synspunkter vedr. fremskridt i

implementeringen af den fornyede bæredygtige udviklingsstrategi, og

hvilke barrierer for implementeringen støder de imod?

Hvad er medlemslandenes synspunkter på fremtidige prioriteter i for-

bindelse med udviklingen af en EU-politik?

8. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget

Sagen er tidligere forelagte Europaudvalget forud for møde i Rådet (miljø) den

30. oktober 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 13/13