Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2835 - transport, tele og energi Bilag 7
Offentligt
NOTAT
DEPARTEMENTET
Dato
J. nr.
7. december 2007
121-24
EU- og Luftfartskontoret
Rasmus Winckelmann Ottesen
Telefon 33 92 43 65
Referat af Rådsmødet (transport, telekommunikation og
energi) den 29.-30. november 2007
Dagsordenspunkt 1: Civil satellitnavigationssystem Galileo
Rådet vedtog et sæt rådskonklusioner om, hvorledes Galileo fremover skal orga-
niseres. Af konklusionerne fremgår det bl.a. at Kommissionen styrer projektet
assisteret af en komité med repræsentanter for medlemslandene. Det fremgår
desuden, at der skal indgås en kontrakt med European Space Agency (ESA), som
skal stå for den daglige styring af projektet.
Dagsordenspunkt 2: Handlingsplan for godslogistik
Der blev vedtaget et sæt rådskonklusioner om en handlingsplan fra kommissi-
onen om godslogistik. Handlingsplanen peger på en række konkrete initiativer,
der skal medvirke til at forbedre og effektivisere godstransporterne i Europa.
Danmark benyttede anledningen til at fremhæve, at den danske regering ser
meget positivt på udbredelsen af modulvogntog på det overordnede vejnet, bl.a.
til gavn for miljøet.
Dagsordenspunkt 3: EU bæredygtighedsstrategi – fremskridtsrap-
port
Formandskabet forelagde fremskridtsrapporten om EU’s bæredygtighedsstra-
tegi. Den overordnede vurdering er, at der er moderat fremskridt, men at der
også er områder, hvor der er behov for forstærket indsats.
Der blev gennemført en orienterende debat, hvor Danmark bl.a. fremførte, at
der er behov for en koncentreret indsats på transportområdet, ikke mindst
hvad angår minimering af klimaforandringerne.
Kommissionen oplyste, at den i juni 2008 vil fremlægge en pakke med en ræk-
ke tiltag, der skal gøre transportsektoren mere miljøvenlig.
Dagsordenspunkt 4: Adgang til markedet for international gods-
kørsel