PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2837 - Beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt

SAMLENOTAT

Socialministeriet (Ligestillingsafdelingen)

Beskæftigelsesministeriet

14. november 2007

Samlenotat vedr. rådsmøde for beskæftigelse og

sociale anliggender den 5. december 2007

J.nr. 7113-0017

JAIC/lmn/zjj

Dagsordenen for rådsmødet forventes at se således ud:

Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om ændring af direktiv 93/104/EF vedrørende organisering af

arbejdstiden,

KOM(2005)246

- Politisk enighed

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

vikaransattes arbejdsforhold

KOM(2002)701

- Politisk enighed

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet,

ØSU og Regionsudvalget om fælles principper for flexicurity,

KOM(2007)359

- Tiltrædelse af fælles holdning fra SPC og EMCO

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Fremtidsudsigter for den europæiske beskæftigelsesstrategi i lyset af

en ny cyklus for Lissabon-strategien,

KOM-dokument foreligger ikke

- Tiltrædelse af holdning fra EMCO

- Information fra SPC vedrørende rapport om samspillet mellem fælles

sociale mål for større økonomisk vækst og flere og bedre job

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Sociale tjenesteydelser af generel interesse

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk debat

s. 3

s. 13

s. 22

s. 28

s. 30

Europa-Parlamentets og Rådets forordningsforslag om procedurer for

implementering af forordning 883/04/EF om koordination af sociale

sikringssystemer, KOM (2006)16

- Titel III – særlige tiltag vedr. forskellige typer af ydelser:

(a) kapitel V – arbejdsløshedsunderstøttelse (artikel 54-56)

(b) kapitel VI – familieydelser (artikel 57-60)

Titel IV – kapitel II (artikel 69)

- Delvis generel indstilling

s. 32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets og Rådet forordningsforslag til ændring af

forordning 883/04/EF om koordination af sociale sikringssystemer og

afklaring af indholdet af Bilag XI, KOM(2006)7

- Dele af forslaget om indholdet af Bilag XI vedr. Titel III, kapitel V

og VI

Delvis generel indstilling

s. 38

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

overførsel og bevarelse af supplerende pensionsrettigheder til fremme

af arbejdstagermobilitet, KOM(2007)603

- Politisk enighed

s. 41

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, ØSU og

Regionsudvalget om aktiv inklusion (Modernisering af den sociale

beskyttelse til fremme af større social retfærdighed og økonomisk

sammenhængskraft),

s. 51

KOM(2007)620

- Vedtagelse af rådskonklusioner om beskyttelse og empowerment inden for rammerne

af aktiv inklusion

Evaluering af medlemsstaternes og EU-institutionernes implementering af

Beijing-handlingsplanen

s. 53

- indikatorer vedr. kvinder og fattigdom,

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Opfølgning på Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle 2007

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Balancerede roller for kvinder og mænd i forhold til job, vækst og social

sammenhængskraft

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Migration, beskæftigelse og Lissabon-strategien,

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

s. 55

10.

11.

12.

s. 58

13.

s. 61

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om ændring af direktiv 93/104/EF vedrørende organisering af

arbejdstiden (’arbejdstidsdirektivet’)

- Politisk enighed

KOM(2005)246

Revideret notat.

1. Resumé

Ovennævnte forslag er fremsat dels som en konsekvens af en revisionsforpligtelse i

direktivets artikel 22 om den såkaldte opt out-mulighed, dels som en konsekvens af

EF-domstolens to principielle domme om anvendelsen af arbejdstidsdirektivet.

Afgørelserne giver anledning til vanskeligheder for en række medlemsstater for så

vidt angår arbejdstidstilrettelæggelsen (arbejdstidsopgørelsen) – særligt for læger.

På rådsmødet i december 2005 kunne Rådet ikke nå til enighed om forslaget, da

spørgsmålet om opt out fortsat delte vandene, hvorefter det østrigske og siden også

det finske formandskab

forgæves søgte at nå til enighed om at ændre direktivet.

Der er ikke fremkommet yderligere forslag siden det finske kompromisforslag fra

efteråret 2006, men Kommissionen bad i første halvår 2007 ved en såkaldt præ-

åbningsskrivelse medlemsstaterne om at redegøre for deres situation i relation til

arbejdstidsdirektivet, og Kommissionen har efterfølgende meldt ud, at man

fortsat håber at kunne løse problemerne uden at skulle åbne sager mod en række

lande.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde i september 2004 et direktivforslag om ændring af

direktiv 2003/88/EF vedr. visse aspekter af organiseringen af arbejdstiden

(KOM(2004)607). Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse den 11. maj 2005.

Kommissionen fremlagde på den baggrund et revideret direktivforslag

(KOM(2005)246) den 31. maj 2005. Forslaget er blevet drøftet på flere rådsmøder,

senest i juni 2006, uden at man har kunnet nå til enighed.

Formålet med forslaget er i høj grad at få løst de problemer i forhold til

arbejdstilrettelæggelsen i medlemsstaterne, som blev skabt med SIMAP-dommen

og forstærket med Jaeger-dommen.

Om SIMAP- og Jaeger-dommene kan det anføres, at førstnævnte dom fastslog, at

rådighedsvagter, der tilbringes på arbejdsstedet, skal medregnes til arbejdstiden,

hvilket betød, at det i en række brancher, herunder i særdeleshed sundhedssektoren,

ville blive meget vanskeligt at opfylde direktivets krav om, at der højst må arbejdes

48 timer om ugen i gennemsnit. Sidstnævnte dom bekræftede dette og knæsatte

desuden, at kompenserende hviletid skal afvikles i fuld udstrækning umiddelbart

efter arbejdstids ophør.

Ifølge det gældende arbejdstidsdirektiv skulle den såkaldte ”opt out”-bestemmelse i

artikel 22 tages op til overvejelse, og også dette afspejles i det fremsatte forslag.

Under det østrigske formandskab blev der gennemført en række uformelle

konsultationer med medlemslandene enkeltvis eller i mindre grupper. Selvom

formandskabet ikke herved øjnede muligheder for et gennembrud i sagen,

fremlagde Østrig et nyt kompromisforslag i maj 2006, som blev behandlet på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rådsmødet den 1. juni. På mødet var det igen spørgsmålet om opt out, som blev den

store knast. Der var til gengæld i princippet enighed om de andre dele af direktivet

(dvs. spørgsmålet om inaktiv rådighedstid og om afvikling af kompenserende

hviletid – de problemer, som domstolens praksis har skabt). Endelig tilvejebragtes

der på mødet stort set enighed om ikke i denne omgang at forholde sig til den strid

om direktivfortolkning, som har været rejst siden Europa-Parlamentets udtalelse –

altså om direktivet skal fortolkes som gældende pr. kontrakt eller pr. lønmodtager

(jf. nedenfor).

Det finske formandskab fremlagde den 19. oktober 2006 et kompromisforslag,

som først og fremmest vedrører et kompromis om adgangen til opt out’en, og

som hverken trækker i den ene eller den anden retning med hensyn til

fortolkningsspørgsmålet. Selvom dette forslag heller ikke kunne samle

tilstrækkelig tilslutning, idet der fortsat ikke kunne opnås enighed om opt

out’en, udgør dette forslag udgangspunktet for fortsættelsen af

forhandlingerne.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEF art. 137.

4. Nærhedsprincippet

Direktivforslaget vurderes som værende i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, da der er tale om et forslag om ændring af et direktiv på

baggrund af to domme, der har givet anledning til betydelige problemer i

medlemslandene.

5. Formål og indhold

Kommissionens reviderede forslag af 31. maj 2005 indeholder tre hovedelementer,

som netop har de problemstillinger, der udspringer af SIMAP- og Jaeger-

dommene, for øje. Forslaget indeholder også en bestemmelse om, at den ovenfor

nævnte ”opt out” (hvorefter lønmodtagere individuelt kan fraskrive sig loftet på

maksimalt 48 timers arbejde om ugen i gennemsnit) ophører efter 3 år, men dog

eventuelt vil kunne forlænges af Kommissionen efter ansøgning herom. Endvidere

indeholder forslaget en bestemmelse om at forene arbejds- og familieliv og en

betragtning om, at direktivets minimumskrav gælder for alle arbejdstagere som

defineret i artikel 3, litra a i direktiv 89/391/EF. Endelig er der med Europa-

Parlamentets ændringsforslag dukket et nyt element op i forhandlingerne, som

vurderes at kunne påføre medlemslandene betydelige forpligtelser. Disse elementer

gennemgås nedenfor:

1) Det foreslås, at inaktiv rådighedstid ikke medregnes til arbejdstiden, med mindre

andet bestemmes nationalt. Der kan dog ikke afvikles hviletid i den inaktive

rådighedstid, som i øvrigt med inddragelse af arbejdsmarkedets parter vil kunne

fastsættes ud fra gennemsnitstimetal i de forskellige sektorer. I den forbindelse

indføres nye definitioner af rådighedstid og inaktiv rådighedstid og arbejdsplads.

2) Det foreslås, at der gives mulighed for ved lov at udvide referenceperioden for

beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fra udgangspunktet på fire

måneder op til 12 måneder, idet medlemsstaterne dog skal sikre, at arbejdsgiver i

så fald opfylder visse betingelser. Hidtil har det kun været muligt at udvide

referenceperioden i medfør af kollektiv overenskomst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3) Det foreslås, at kompenserende hviletid skal afvikles inden for en rimelig frist,

der fastsættes nationalt.

4) ”Opt out”-en foreslås som udgangspunkt afskaffet tre år efter

implementeringsfristen for et ændringsdirektiv, men en sådan ordning vil kunne

forlænges af Kommissionen efter anmodning herom fra en medlemsstat. Den opt

out, der kan anvendes i de tre år og eventuelt forlænges, er i øvrigt beskåret, og der

kan eksempelvis ikke arbejdes mere end 55 timer i én enkelt uge, hvis andet ikke er

aftalt ved kollektiv overenskomst.

5) Det foreslås, at medlemsstaterne skal opfordre arbejdsmarkedets parter til at

indgå aftaler, der gør det lettere at forene arbejdsliv og familieliv. I den forbindelse

skal medlemsstaterne sikre, at arbejdsgiverne i god tid informerer medarbejderne

om ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet, og at arbejdsgiverne overvejer

anmodninger fra medarbejderne om ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet.

6) Et af Europa-Parlamentets ændringsforslag er, at direktivets loft over den

samlede ugentlige arbejdstid på 48 timer i gennemsnit skal gælde pr. lønmodtager.

Kommissionen har i sit reviderede forslag (af 31. maj 2005) søgt at imødekomme

forslaget ved at indsætte en betragtning om, at direktivets forskrifter finder

anvendelse på alle arbejdstagere.

Det finske formandskab fremlagde den 19. oktober 2006 et kompromisforslag,

som hverken trækker i den ene eller den anden retning med hensyn til

fortolkningsspørgsmålet, men først og fremmest vedrører et kompromis om

adgangen til opt out’en. I forhold til fortolkningsspørgsmålet viderefører det

finske forslag den løsning, man fandt på rådsmødet den 1. juni 2006, hvor det

overlades til det enkelte medlemsland, hvordan direktivet skal fortolkes.

Ligesom det forudgående østrigske forslag (omdelt på rådsmødet den 1. juni

2006), indeholder det finske forslag således ingen betragtningstekst om

spørgsmålet. Samtidig løser forslaget på samme vis som tidligere forslag

problemet vedr. de to principielle domme fra EF-Domstolen om inaktiv

rådighedstid og kompenserende hviletid (SIMAP og Jaeger), jf. pkt. 5.1 og 5.3

ovenfor.

Den grundlæggende idé i udspillet er, at en medlemsstat, som ønsker at anvende

adgangen til opt out, samtidig må give afkald på muligheden for at udvide

referenceperioden til 12 måneder i henhold til lov. Det fremgår af en ny artikel,

hvor der gives mulighed for, at medlemsstater, der anvender opt out, vil kunne

operere med en referenceperiode på op til seks måneder i henhold til lov. Da valget

mellem opt out og en etårig referenceperiode i henhold til lov tilsyneladende – som

forslaget umiddelbart må læses – skal træffes på det nationale niveau og ikke på fx

virksomhedsniveau, er der reelt tale om, at en medlemsstat helt overordnet skal

beslutte, om man foretrækker at tillade enten en højere gennemsnitlig ugentlig

arbejdstid eller betydelige udsving over et år. Det er ikke muligt at gennemføre

begge dele, hvis forslaget vedtages.

Ved anvendelsen af opt out foreslås en såkaldt ”cap”, som begrænser den

gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 60 timer (med en referenceperiode på 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

måneder). Forslaget rummer også visse andre opstramninger vedr. anvendelsen af

opt out, som kendes fra tidligere forslag.

Endelig indeholder forslaget en revisions- eller evalueringsbestemmelse, der sigter

mod en senere genovervejelse af opt out’en med henblik på gradvist at udfase den.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget har været igennem første læsning i Europa-Parlamentet, som den 11. maj

2005 vedtog en række ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag. En

del af disse ændringsforslag genfindes i Kommissionens reviderede forslag af 31.

maj 2005.

Blandt Europa-Parlamentets næsten 200 ændringsforslag kan fremhæves

forslagene om, at adgangen til opt out afskaffes i løbet af 36 måneder, og at loftet

over den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal anskues i forhold til samtlige en

lønmodtagers ansættelsesforhold. Det er eksempler på, at Europa-Parlamentet

generelt har lagt mere vægt på arbejdstagerbeskyttelse og mindre vægt på

fleksibilitet end det, der var lagt op til i Kommissionens oprindelige forslag.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og de definitioner, der er relevante i den

forbindelse, findes i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004.

Regler om afvikling af hviletid mv., herunder hvordan rådighedsvagter skal

behandles i den forbindelse, findes i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23.

maj 2002 om hvileperiode og fridøgn mv., som har hjemmel i arbejdsmiljøloven.

De særlige arbejds- og hviletidsregler for fiskere på havgående fiskeskibe er

gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 516 af 21. juni 2002 om fiskeres

hviletid mv.

For så vidt angår offshore-området udgøres retsgrundlaget af bekendtgørelse nr.

630 af 1. juli 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af

arbejdstiden på havanlæg, som har hjemmel i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse

havanlæg med senere ændringer. Idet man gennem denne bekendtgørelse har

gennemført regler, der som minimum svarer til direktivets beskyttelsesniveau,

gælder lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet ikke for dette område,

jf. § 1, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004.

Med de to nævnte domme skal også de danske regler forstås på en måde, der giver

vanskeligheder omkring tilrettelæggelsen af vagter, placeringen af hviletid og

bemandingsmæssige forhold i visse brancher.

De nye definitioner og bestemmelserne om forening af arbejds- og familieliv vil

skulle indarbejdes i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. En

eventuel udvidelse af referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige

ugentlige arbejdstid vil kunne gennemføres med hjemmel i § 9, som bemyndiger

ministeren til efter forhandlinger med arbejdsmarkedets parter at fastsætte nærmere

regler vedrørende udnyttelse af direktivets undtagelsesmuligheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis direktivforslaget vedtages, vil der endvidere skulle foretages ændringer i

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og

fridøgn mv.

En vedtagelse af bestemmelse om, at der ikke kan afvikles hviletid i inaktiv

rådighedstid, vil betyde, at visse gældende danske overenskomster ikke vil kunne

opretholdes.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Hvis forslaget vedtages i den foreliggende form, vurderes det ikke at få

konsekvenser for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og det samlede arbejdsudbud.

Dermed vurderes forslaget heller ikke at have konsekvenser for

samfundsøkonomien og de offentlige finanser. Gældende overenskomster vil i så

fald kunne opretholdes, og det vil endvidere heller ikke på anden måde være

nødvendigt at stramme op i forhold til den regulering, der gælder i dag.

Den fortolkning af direktivet som gældende pr. lønmodtager, som Kommissionen

tidligere via betragtningstekst har lagt op til, vil i yderste konsekvens kunne have

vidtrækkende konsekvenser for fleksibiliteten på det offentlige såvel som det

private arbejdsmarked med mulig negativ indvirkning på serviceniveau og

arbejdsudbud og dermed for samfundsøkonomien og de offentlige finanser.

Det

finske formandskab gav dog udtryk for, at man betragtede

fortolkningsspørgsmålet som lukket med den løsning, man fandt på

rådsmødet den 1. juni 2006, hvor man blev enige om, at direktivet ikke skal

forholde sig til spørgsmålet og dermed overlader det til det enkelte

medlemsland, hvordan direktivet skal fortolkes. Ligesom det sidste østrigske

forslag (omdelt på rådsmødet den 1. juni 2006), indeholder det finske forslag

således ingen betragtningstekst om spørgsmålet, og det har heller ikke

efterfølgende været bragt til diskussion.

Hvis der ikke vedtages et ændringsdirektiv, vil domstolens fortolkning af

arbejdstidsdirektivet i SIMAP og Jaeger stå fast som gældende ret. Uden at

omfanget kan angives præcist, kan det slås fast, at det også vil have

samfundsøkonomiske konsekvenser og konsekvenser for de offentlige finanser,

f.eks. i forhold til sundhedssektoren, hvis kompenserende hviletid skal afvikles

straks, og hvis inaktiv rådighedstid skal medregnes til arbejdstiden. Omfanget af

konsekvenserne vil bl.a. afhænge af, om der indføres opt-out i Danmark, hvis ikke

direktivet ændres.

9. Høring

Kommissionens reviderede forslag af 31. maj 2005 har ikke været sendt i høring i

EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.

Kommissionens oprindelige forslag fra september 2004 blev sendt i høring i

udvalget, hvorfra der indkom følgende høringssvar:

DA finder generelt, at Kommissionens direktivforslag slet ikke i tilstrækkelig grad

bidrager til at øge fleksibiliteten på det europæiske arbejdsmarked. DA finder mere

konkret, at fastholdelsen af en referenceperiode på som udgangspunkt fire måneder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke afspejler den europæiske virkelighed. Efter DAs opfattelse burde direktivet i

stedet direkte hjemle parternes adgang til at aftale en længere referenceperiode end

de foreslåede 12 måneder. DA støtter, at medlemsstaterne får mulighed for ved lov

at fastsætte referenceperioden for den maksimale ugentlige arbejdstid til 12

måneder. Herved bliver der mulighed for at ligestille den del af arbejdsmarkedet,

hvor reguleringen sker på grundlag af individuelle kontrakter med den

overenskomstdækkede del af arbejdsmarkedet. DA anerkender endvidere, at

definitionerne af rådighedstid og inaktiv rådighedstid hjælper til at løse problemer

for alle virksomheder med overvågningsopgaver, hvor det er nødvendigt at have et

beredskab. DA fastholder samtidig, at definitionen af arbejdstid generelt er for

bred, hvilket også er årsag til problemerne med rådighedsvagter. Efter DA’s

opfattelse er det vanskeligt at se den nærmere begrundelse for indførelsen af en 72

timers-grænse ved afholdelse af kompenserende hvileperioder. Man burde i denne

forbindelse i højere grad tage udgangspunkt i praksis i de forskellige

medlemsstater. DA savner endvidere argumenter i forslaget for at foretage

stramninger i adgangen til individuelt at aftale, at 48-timersreglen ikke finder

anvendelse. Tværtimod er anvendelsen af denne mulighed for at fravige 48-timers

reglen ved individuel aftale i god overensstemmelse med reglerne på den del af

arbejdsmarkedet, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ved individuel kontrakt.

FA er tilfredse med forslaget med hensyn til indførelsen af inaktiv tid og

udvidelsen af referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige

arbejdstid.

DSI vurderer, at ændringerne, der foreslås, kan være til betydelig fordel med

hensyn til regelafklaring og konkret planlægning for de mennesker, som har

forskellige hjælpeordninger, eksempelvis efter lov om socialservice § 77.

FTF vender sig generelt imod de ændringer, der foreslås, idet ændringerne

angiveligt forringer lønmodtagernes vilkår. FTF finder, at der ikke er behov for at

give mulighed for en udvidelse af referenceperioden til 12 måneder ved lov, da der

i dag er mulighed for en sådan udvidelse via kollektive overenskomster. I den

forbindelse nævner FTF, at det forekommer uacceptabelt, at der åbnes for en 65

timers uge over en meget lang periode. I relation til forslagene om rådighedstid,

inaktiv tid og kompenserende hviletid finder FTF, at der er tale om en forringelse

af lønmodtagernes sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold og af forholdet

mellem arbejds- og familieliv. Endelig finder FTF, at forslaget om generel adgang

til ved individuel aftale at fravige reglen om gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på

48 timer udgør en forringelse af lønmodtagernes vilkår på det danske

arbejdsmarked.

AC mener på det overordnede plan, at direktivforslaget primært tilgodeser

arbejdsgiversidens ønske om fleksibilitet, og at det kan underminere det danske

overenskomstsystem, da muligheden for at indgå individuelle aftaler om at fravige

arbejdstidsbestemmelserne kan udgøre et incitament til ikke at indgå nye kollektive

aftaler og til ikke at forny de eksisterende. AC fraråder dansk opbakning til de af

Kommissionen foreslåede ændringer. AC fraråder desuden indførelsen af de to nye

arbejdstidsbegreber, da betydningen og rækkevidden af dem skaber betydelig

usikkerhed og uklarhed. Hvis de nye tidsbegreber alligevel fastholdes, skal AC

som et minimum anmode om, at usikkerheden om begrebernes indbyrdes

sammenhæng, herunder hvorvidt inaktiv kan betragtes som hviletid, afklares, inden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et endeligt direktiv vedtages. I relation til forslaget om udvidelsen af

referenceperioden finder AC, at fravigelse fra hovedreglen om en fire måneders

referenceperiode kun bør kunne ske på basis af aftaler mellem parterne. AC finder

endvidere forslaget om kompenserende hviletid meget uheldigt, da det vil kunne

medføre urimeligt lange og helbredstruende arbejdsperioder for lønmodtagere. AC

mener, at en sådan bestemmelse helt bør udgå, da referenceperioderne allerede i

dag kan udvides efter nærmere aftale. I forhold til ”opt out”-en ser AC positivt på,

at Kommissionen har søgt at stramme op på anvendelsen heraf, men foretrækker, at

muligheden helt fjernes. Efter AC’s opfattelse sættes arbejdstiden reelt op til 65

timer om ugen, og de beskyttelsesforanstaltninger, direktivet opstiller, er intet

værd. Som minimum foreslår AC, at arbejdsgiver tillægges bevisbyrden for, at

betingelserne for at anvende ”opt out”-en er iagttaget.

Det Kommunale Kartel (KK) finder det overordnet uacceptabelt, at Kommissionen

i et arbejdsmiljødirektiv foreslår forringelser af lønmodtagernes sikkerheds- og

sundhedsmæssige forhold. KK vurderer, at denne nye praksis ikke er i

overensstemmelse med traktatens mål. Mere konkret betragter KK forslaget om

kompenserende hviletid som en klar forringelse. KK foreslår, at direktivet som

minimum bør indeholde bestemmelser om, hvor ofte en hvileperiode kan udskydes,

og om det kan gælde flere dage i træk. Udskydelsesmuligheden i så lang en periode

er dybt kritisabel under hensyn til den enkeltes sundhed og sikkerhed.

KL hilser Kommissionens forslag velkomment. KL fremhæver vigtigheden af, at

de nye definitioner og bestemmelserne om hviletid i forslaget gennemføres. KL

opfordrer til, at eventuelle mindre problemer, der måtte blive påpeget, ikke

kommer til at dominere den danske holdning til forslaget.

LO er overordnet af den opfattelse, at direktivforslaget er et skridt i den forkerte

retning. De nye definitioner vil ifølge LO gøre det vanskeligere at skabe

sammenhæng mellem arbejds- og familieliv, og det vil rejse nye

fortolkningsspørgsmål. Hvis det skulle være muligt at definere rådighedstid som

andet end arbejdstid, bør det ikke kunne ske uden hjemmel i kollektiv

overenskomst. LO er betænkelig ved muligheden for at udskyde afvikling af

kompenserende hviletid i op til 72 timer, da en sådan forringelse af

arbejdstidsreglerne vil kunne medføre, at lønmodtagere får endog meget lange

arbejdsperioder uden hvil. LO tager skarp afstand fra forslaget om, at

referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal

kunne udvides til 12 måneder ved lov alene efter konsultation med

arbejdsmarkedets parter, da en sådan mulighed vil svække incitamentet til at indgå

kollektive overenskomster. Dog finder LO, at de foreslåede præciseringer omkring

referenceperioden er hensigtsmæssige. Efter LO’s opfattelse burde

direktivforslaget indeholde en udfasning af ”opt out’en” frem for blot en mindre

indskrænkning heraf. Det er således uacceptabelt, at det fortsat er muligt at have en

ugentlig arbejdstid på 65 timer på det europæiske arbejdsmarked, og LO tager det

for givet, at ”opt out’en” heller ikke vil blive udnyttet i Danmark fremover.

Amtsrådsforeningen (ARF) mener overordnet, at Kommissionens forslag er et

konstruktivt forsøg på at rette op på de problemer, som SIMAP- og Jaegerdommen

skabte for arbejdstilrettelæggelsen i blandt andet sygehusvæsenet og på sociale

døgninstitutioner. ARF vurderer, at indførelsen af begrebet inaktiv tid under vagt er

helt essentielt for at imødegå nogle af de problemer, som EF-domstolens afgørelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skabte for varetagelsen af den offentlige service i Danmark. ARF støtter derfor

varmt Kommissionens forslag om indførelse af begrebet inaktiv tid. ARF finder

endvidere, at forslaget om kompenserende hviletid vil genindføre den fleksibilitet i

arbejdstilrettelæggelsen, som ikke mindst er vigtig i perioder med eksempelvis

vakante stillinger, ferieafholdelse eller sygdom blandt personalet. ARF hilser

ligeledes Kommissionens forslag om udvidelse af referenceperioden velkomment,

da også det vil bidrage til at sikre fleksibiliteten. Endelig finder ARF det vigtigt, at

forslaget om en stramning af ”opt out”-mulighederne ikke kommer til at blokere

for gennemførelsen af Kommissionens øvrige ændringsforslag.

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere (SALA) finder det godt, at

direktivet lægger op til en regulering af inaktiv rådighedstid. SALA finder det

endvidere vigtigt, at der er mulighed for en 12 måneders referenceperiode i

direktivet. SALA tager dog afstand fra, at der ikke skabes en endelig afklaring af

spørgsmålet om, hvorvidt reglerne gælder pr. lønmodtager eller pr. kontrakt. SALA

finder, at der bør arbejdes for, at reglerne gælder pr. kontrakt, og at dette spørgsmål

bør afklares i forbindelse med forhandlingerne om direktivet. Såfremt reglerne

gælder pr. lønmodtager, finder SALA, at det vil have en afgørende negativ

indflydelse på fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Efter regeringens opfattelse er Kommissionens reviderede forslag ikke noget

fremskridt i forhold til det oprindelige ændringsforslag. Det gælder såvel i forhold

til løsning på de problemer, som EF-domstolens afgørelser har skabt inden for

blandt andet sundhedssektoren, som i forhold til spørgsmålet om fortolkningen af

direktivets bestemmelser som gældende pr. kontrakt eller pr. lønmodtager.

Konkret vurderes det fra regeringens side, at forslaget om, at der ikke skal kunne

afvikles hviletid i den inaktive rådighedstid, ikke er tilstrækkeligt fleksibelt til, at

gældende danske overenskomster kan opretholdes. Endvidere vurderes det, at

forslaget om, at kompenserende hviletid skal afholdes inden for en rimelig frist,

ikke giver den ønskede sikkerhed for, at kompenserende hviletid kan udskydes i

nødvendigt omfang. I den forbindelse kan det anføres, at EF-Domstolen i Jaeger-

dommen fastslog, at kompenserende hviletid skulle afvikles straks.

Direktivet indebærer i dag en vis tvetydighed med hensyn til spørgsmålet om,

hvorvidt bestemmelserne skal fortolkes som gældende pr. kontrakt eller pr.

lønmodtager. Kommissionens forslag om en tilføjelse i betragtningsteksten om, at

minimumsforskrifterne finder anvendelse på alle arbejdstagere, vurderes ikke i sig

selv at være problematisk. Men Kommissionen tilkendegav i forbindelse med

fremsættelsen af forslaget, at denne betragtningstekst imødekom Europa-

Parlamentets ændringsforslag om, at arbejdstiden summeres i tilfælde af flere

ansættelsesforhold, og at direktivet hele tiden har skullet anskues som gældende pr.

lønmodtager og ikke i forhold til det enkelte ansættelsesforhold. En sådan

fortolkning vurderes at ville skabe vanskeligheder i medlemsstaterne og have

vidtrækkende konsekvenser for de europæiske arbejdsmarkeder. Det er vanskeligt

at se, hvordan direktivet i så fald skal kunne håndhæves i praksis.

Det britiske formandskab fremlagde på rådsmødet den 8. december 2005 et

kompromisforslag, som umiddelbart vurderet dels ville indebære en lovliggørelse

af gældende danske overenskomster, og dels ville fastholde den nuværende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fortolkning af direktivet i forhold til spørgsmålet om pr. lønmodtager/pr. kontrakt.

Forslaget kunne derfor støttes fra dansk side, men et flertal var imod af forskellige

årsager, og forslaget faldt. Det østrigske formandskab fremlagde sit

kompromisforslag forud for rådsmødet den 1. juni 2006, som kunne støttes fra

dansk side, da det ikke trak i retning af en pr. lønmodtager-fortolkning, men

uenigheden om opt out’ens fremtid forhindrede igen enighed om en løsning.

På rådsmødet den 1. juni 2006 var der lang debat om direktivforslaget, dog uden at

der kunne nås enighed om opt out’en. For Danmark var det et vigtigt udfald af

diskussionen imidlertid, at det nu syntes at være alment anerkendt, at det overlades

til det enkelte medlemsland, hvorvidt direktivet fortolkes i forhold til pr.

lønmodtager eller pr. kontrakt. Der indgik derfor i formandskabets sidste forslag til

tekst (omdelt på rådsmødet den 1. juni

2006)

ikke længere nogen betragtningstekst

herom. På den baggrund vurderes det danske problem vedr.

fortolkningsspørgsmålet at være løst.

Fra regeringens side har man siden i forbindelse med bilaterale kontakter på

ministerniveau og ved uformelle konsultationer med efterfølgende

formandskaber og andre medlemslande arbejdet for, at man når et

kompromis, herunder med udgangspunkt i de tidligere fremsatte

kompromisforslag, som Danmark kunne støtte. Det vil fra dansk side være et

problem, hvis striden om direktivfortolkningen (pr. kontrakt eller pr.

lønmodtager) igen tages op. Imidlertid vurderes det, at en ny dom fra EF-

domstolen (C-484/04) giver støtte til det danske synspunkt om en fortolkning

pr. kontrakt. På den baggrund finder regeringen, at det finske

kompromisforslag fortsat udgør et fornuftigt grundlag for vedtagelse af en

fælles holdning i rådet.

11. Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger

Der har hidtil været tre hovedgrupperinger blandt medlemsstaterne. Én gruppe

medlemsstater har talt for en afskaffelse eller udfasning af adgangen til opt out. En

anden gruppe har ønsket at bibeholde adgangen til opt out og har lagt vægt på

fleksibilitet, mens en tredje gruppe har placeret sig imellem de to andre.

Pr. lønmodtager-fortolkningen har ikke åbenlyst været et tema siden juni

2006, men det kan dog fx fortsat tænkes, at flere lande vil støtte bibeholdelse

af adgangen til opt out, hvis reglerne fremover skal anskues i forhold til den

enkelte lønmodtager frem for i forhold til det enkelte ansættelsesforhold.

Formandskabet har tilkendegivet, at man vil forsøge at nå til politisk enighed

om en fælles holdning i denne formandskabsperiode. Situationen er dog

fortsat helt uafklaret, og selvom kompromisforslaget fra det finske

formandskab ser ud til at være udgangspunkt for drøftelserne, kan såvel

justeringer som mere grundlæggende ændringer af dette udgangspunkt meget

vel blive præsenteret, og det er under alle omstændigheder antageligt, at der

igen bliver tale om vanskelige forhandlinger i bestræbelserne på at nå et

kompromis.

Sagen har været blokeret i Rådet af to solide blokerende mindretal. I tilfælde af

afstemning forventes Danmarks stemme ikke at være udslagsgivende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens oprindelige ændringsforslag har været forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet den 7. december 2004,

hvor et flertal var imod regeringens forhandlingsoplæg, og til orientering forud for

Rådsmødet den 3. marts 2005. Regeringen forelagde igen et forhandlingsoplæg i

sagen for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 2. juni 2005, hvor et

flertal var imod regeringens forhandlingsoplæg. Regeringen forelagde på baggrund

af Kommissionen reviderede ændringsforslag af 31. maj 2005 et forhandlingsoplæg

for Folketingets Europaudvalg den 11. november 2005, hvor der ikke var et flertal

imod regeringens oplæg. Endelig har sagen været forelagt til orientering for

Folketingets Europaudvalg forud for rådsmøderne den 8. december 2005, den 1.

juni 2006

og den 7. november 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

vikaransattes arbejdsforhold (’vikardirektivet’)

- Politisk enighed

KOM(2002)701

Revideret notat.

1. Resumé

Kommissionen oversendte den 25. marts 2002 et direktivforslag om arbejdsvilkår

for vikaransatte til Rådet (KOM (2002)149). Kommissionen har den 28.

november 2002 efter Europa-Parlamentets behandling fremsat et

ændringsforslag (KOM(2002)701) med mindre ændringer og præciseringer.

Formålet med direktivforslaget er at etablere et generelt ikke-

forskelsbehandlings-princip, hvorefter vikarbureauansatte vikarer med hensyn

til basale arbejdsbetingelser ikke må behandles ringere end sammenlignelige

arbejdstagere, der defineres som arbejdstagere i brugervirksomheden med et

identisk eller tilsvarende arbejde.

Det græske formandskab forsøgte i 2003 at opnå politisk enighed på baggrund af

et kompromisforslag, hvilket dog ikke var muligt – primært pga. modstand fra

UK, IRL, Tyskland og DK. Herefter lå direktivforslaget stille, indtil det

hollandske formandskab i efteråret 2004 kortvarigt tog forslaget op. De emner,

der blev taget op, var spørgsmålet om karensperioder og fjernelse af restriktioner

og forbud. På Rådsmødet den 4. oktober 2004 var der en frokostdrøftelse af

direktivforslaget, hvor konklusionen var, at et muligt kompromis fortsat skulle

findes i spændet mellem permanente undtagelser, overgangsperioder og

venteperiod(er). Det hollandske formandskab valgte dog at tage direktivforslaget

af rådmødedagsordenen for decembermødet i 2004, efter at det i Coreper kunne

konstateres, at der fortsat var et blokerende mindretal.

Der har ikke efter EU-udvidelsen været foretaget en gennemgang af direktivet i

Rådets arbejdsgruppe, hvilket der var en vis utilfredshed over blandt de nye EU-

lande.

Siden har Kommissionen formentlig forsøgt at få efterfølgende formandskaber til

at genoptage forhandlinger om direktivforslaget. Portugal har som anført

nedenfor fulgt Kommissionens ønske.

2. Baggrund

Kommissionen oversendte den 25. marts 2002 et direktivforslag om arbejdsvilkår

for vikaransatte til Rådet (KOM (2002)149 endelig).

Forslaget blev fremsat i umiddelbar forlængelse af en række tidligere forslag fra

Kommissionens side om vikaransatte og forhandlinger mellem arbejdsmarkedets

parter på europæisk plan (i henhold til artikel 3 i den sociale protokol, nu TEF art.

138), der blev afsluttet uden resultat den 21. maj 2001.

Parternes forhandlinger muliggjorde dog efter Kommissionens opfattelse, at der

kunne identificeres en fælles platform, der indikerede, at parterne havde været tæt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på at nå til enighed. De punkter, hvor parterne angiveligt nåede til enighed, er

inkorporerede i forslaget, og der er udarbejdet forslag til yderligere bestemmelser,

som skal løse de resterede problemer.

Kommissionen præsenterede forslaget på Rådsmødet den 3. juni 2002.

Kommissionen har efter Europa-Parlamentets behandling den 28. november 2002

fremsat et ændringsforslag (KOM(2002)701 endelig). Forslaget indeholder mindre

ændringer og præciseringer.

Det græske formandskab fremlagde en række ændringsforslag op til rådsmødet i

juni 2003, hvor der imidlertid ikke kunne opnås enighed. Enkelte af de

efterfølgende formandskaber har foretaget sonderinger om evt. ændrede

holdninger.

På Rådsmødet den 4. oktober 2004 var der en frokostdrøftelse af direktivforslaget,

hvor konklusionen var, at et muligt kompromis fortsat skulle findes i spændet

mellem permanente undtagelser, overgangsperioder og venteperiod(er).

Muligheden af en permanent karensperiode, som man fra dansk side har prioriteret,

blev ikke afvist.

Det hollandske formandskab tog direktivforslaget af dagsordenen for rådsmødet i

december i 2004, efter at det i Coreper kunne konstateres, at der fortsat var et

blokerende mindretal.

Det formodes, at Kommissionen siden har forsøgt at få de efterfølgende

formandskaber til at genoptage forhandlingerne.

Det portugisiske formandskab valgte i september 2007 at spørge

medlemslandene om deres nuværende position. Denne henvendelse skal ses i

lyset af optagelsen af nye medlemslande, som ikke tidligere har været

inddraget i drøftelsen af forslaget.

Nedenfor beskrives forslaget, som det ser ud efter indarbejdelsen af de enkelte

medlemslandes besvarelser af ovennævnte spørgsmål fra det portugisiske

formandskab.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget er et minimumsdirektiv og fremsættes med hjemmel i TEU artikel 137,

stk. 2, hvilket indebærer fælles beslutningsprocedure, jf. artikel 251 i TEU.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at forslaget ligger inden for proportionalitetsprincippets

rammer, da der foreslås minimumsbeskyttelse, og det herefter overlades til

medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter at lave enhver tilpasning, som måtte

være nødvendig for at tage hensyn til særlige nationale forhold. Den ramme, der

etableres ved direktivforslaget, er således ifølge Kommissionen fleksibel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen finder endvidere, at denne ramme først og fremmest er egnet til at

konsolidere eller styrke god praksis i medlemsstaterne og giver medlemsstaterne

mulighed for at anvende ikke-forskelsbehandlingsprincippet i udstrakt grad, når

vikarer har en varig kontrakt. Medlemsstaterne kan også vælge at delegere denne

opgave til arbejdsmarkedets parter uanset hvilken type kontrakt, der er tale om.

Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering af forslagets forhold til

nærheds- og proportionalitetsprincippet ud fra en bredere europæisk betragtning.

5. Formål og indhold

Kommissionen begrunder et fællesskabsdirektiv om vikaransattes arbejdsforhold

med, at der er behov for at udvide princippet om ikke-forskelsbehandling mellem

vikaransatte og sammenlignelige arbejdstagere fra brugervirksomheden, som for

indeværende kun gælder i ni medlemsstater, til hele EU. Kommissionen peger

endvidere på, at EU-lovgivningsprogrammer om vikaransatte vil imødekomme et

ønske fra arbejdsmarkedets parter og brancheorganisationer på EU-plan samt

arbejdsmarkedsparter inden for vikarsektoren.

Kommissionens direktivforslag, KOM(2002)701 (erstatter KOM(2002)149)

Forslaget har til formål at etablere et generelt ikke-forskelsbehandlings-princip,

hvorefter vikarbureauansatte vikarer med hensyn til basale arbejdsbetingelser ikke

må behandles ringere end sammenlignelige arbejdstagere, der defineres som

arbejdstagere i brugervirksomheden med et identisk eller tilsvarende arbejde.

Undtagelse fra ikke-forskelsbehandlingssprincippet kan gøres, når den vikaransatte

har en permanent kontrakt med vikarbureauet, og hvor den vikaransatte er aflønnet

af vikarbureauet i perioder mellem vikaransættelse i to brugervirksomheder.

Det følger endvidere af forslaget, at medlemsstaterne kan overlade det til

arbejdsmarkedets parter, gennem kollektive aftaler, at etablere arbejdsvilkår, som

afviger fra ikke-forskelsbehandlingssprincippet, når der sikres et passende

beskyttelsesniveau for de vikaransatte.

Anvendelsesområde (artikel 1)

Direktivet skal finde anvendelse på ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold

mellem et vikarbureau (arbejdsgiver) og en arbejdstager, der placeres hos en

brugervirksomhed og arbejder under dennes overvågning/instruktion.

Efter høring af arbejdsmarkedets parter kan medlemsstaterne bestemme, at

direktivet ikke skal finde anvendelse på ansættelseskontrakter eller

ansættelsesforhold indgået under et særligt offentligt eller offentligt støttet

uddannelses-, integrations- eller efteruddannelsesprogram.

Formål (artikel 2)

Formålet med forslaget er at forbedre væsentlige ansættelsesforhold for

vikaransatte ved at sikre overholdelse af princippet om ikke-forskelsbehandling for

vikarer. Formålet er endvidere at etablere en passende ramme for anvendelsen af

vikararbejde med henblik på at bidrage til et gnidningsfrit arbejdsmarked.

Definitioner (artikel 3)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder definitioner af følgende begreber: arbejdstager,

sammenlignelig arbejdstager, mission, og basale arbejds- og ansættelsesvilkår.

Arbejdstagerbegrebet skal i henhold til direktivets art. 3, stk. 1 litra a defineres ud

fra det nationale arbejdstagerbegreb, dvs. som personer, der i henhold til national

ansættelsesret nyder beskyttelse som arbejdstager.

En sammenlignelig arbejdstager defineres i art. 3, stk. 1 litra b som en arbejdstager

i brugervirksomheden som indtager en identisk eller tilsvarende stilling som

arbejdstageren (vikaren), der er formidlet af vikarbureauet, hvor der skal tages

højde for anciennitet, kvalifikationer og evner.

Mission defineres i artikel 3, stk. 1 c som den periode, hvor vikaren er placeret i

brugervirksomheden.

Som basale arbejds- og ansættelsesvilkår defineres i artikel 3, stk. 1, litra d arbejds-

og ansættelsesvilkår, der relaterer sig til følgende fire punkter:



Arbejdstid, hvileperioder, natarbejde, betalt ferie og offentlige fridage.

Løn.

Arbejde udført af gravide og ammende mødre, børn og unge.

Initiativer med henblik på at bekæmpe diskrimination på grund af køn, race

eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering.

Direktivet berører i henhold til artikel 3, stk. 2 ikke national lovgivning vedrørende

definitionen af ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold.

Revurdering af restriktioner eller forbud (artikel 4)

Medlemsstaterne skal mindst hvert femte år revurdere restriktioner eller forbud

mod vikararbejde for visse grupper af arbejdstagere eller erhvervssektorer for at

afgøre, om de særlige forhold fortsat er til stede. Kommissionen skal orienteres om

revurderingen, og hvor en restriktion opretholdes, skal medlemsstaten informere

Kommissionen om, hvorfor man anser restriktionen for nødvendig og begrundet.

Restriktioner eller forbud mod vikararbejde, som kan opretholdes, skal være

begrundet med en generel interesse særligt med hensyn til beskyttelsen af

arbejdstagerne.

Ikke-forskelbehandlingssprincippet (artikel 5)

Hovedreglen i artikel 5, stk. 1 er, at vikaransatte under deres mission skal have

mindst lige så gunstig behandling med hensyn til basale arbejds- og

ansættelsesvilkår, herunder anciennitet i jobbet, som en sammenlignelig

arbejdstager i brugervirksomheden, medmindre forskellig behandling kan

begrundes objektivt.

Forslagets artikel 5, stk. 2 gør det muligt at afvige fra princippet, når vikarer har en

permanent ansættelseskontrakt med et vikarbureau og modtager løn herfra i

mellemperioder mellem to missioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne kan give arbejdsmarkedets parter mulighed for at indgå kollektive

aftaler, der afviger fra ikke-forskelsbehandlingsprincippet, forudsat at der bevares

et rimeligt beskyttelsesniveau for vikaransatte. Undtagelse kan endvidere ifølge

forslagets artikel 5, stk. 4 gøres for vikarer, der har en eller flere opgaver for den

samme brugervirksomhed, når opgaven kan blive fuldført i en periode, der ikke

overstiger seks uger.

Der skal introduceres passende foranstaltninger, der skal forhindre misbrug i

anvendelsen af bestemmelsen.

Forslaget fastsætter i artikel 5, stk. 5, at der skal henvises til den kollektive

overenskomst i brugervirksomheden, når der ikke findes en ”sammenlignelig

arbejdstager” i brugervirksomheden. Er der ikke nogen kollektiv overenskomst skal

der sammenlignes med den kollektive overenskomst, der anvendes i vikarbureauet.

Er der heller ikke her en kollektiv overenskomst skal de basale arbejds- og

ansættelsesvilkår for vikaransatte fastsættes ud fra national lovgivning og national

praksis.

Gennemførelsen af ikke-forskelsbehandlingsbestemmelsen skal fastsættes af

medlemsstaten efter konsultation af arbejdsmarkedets parter. Bestemmelsen kan

endvidere gennemføres via kollektiv aftale mellem arbejdsmarkedets parter på

passende niveau.

Adgang til permanent beskæftigelse (artikel 6)

Forslaget fastsætter, at vikaransatte skal informeres om ledige stillinger i

brugervirksomheden. Klausuler, der forbyder eller som hindrer indgåelse af en

permanent ansættelsesaftale mellem vikaren og brugervirksomheden efter udløbet

af en vikaransættelse, skal betragtes som ugyldige og forbydes.

Endvidere foreslås det, at vikarbureauer ikke må tage gebyr for at formidle, at

arbejdstagere ansættes i en brugervirksomhed. Vikaransatte skal sikres adgang til

sociale goder i brugervirksomheden, medmindre der er objektive grunde til at

nægte dette.

Medlemsstaterne skal tage passende skridt til – eller fremme dialogen mellem

arbejdsmarkedets parter om – forbedring af vikaransattes adgang til uddannelse i

vikarbureauet, også i perioder mellem deres ”missioner”, ligesom adgangen til

uddannelse skal forbedres i brugervirksomheden.

Repræsentation (artikel 7)

Vikaransatte skal ifølge forslaget medregnes i vikarbureauet, når der fastsættes

grænser med hensyn til organer, der repræsenterer arbejdstagere i henhold til

national lovgivning eller fællesskabslovgivning i vikarbureauet.

Information (artikel 8)

Brugervirksomheden skal ifølge forslaget give passende information om

anvendelsen af vikarer, når der gives information om beskæftigelsen i

virksomheden til organer, der repræsenterer arbejdstagerne, og som er nedsat i

henhold til national eller fællesskabslovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Seneste ændringsforslag i forhold til Kommissionens officielle forslag efter

behandlingen af direktivet under portugisisk formandskab

Formål (artikel 2)

Efter arbejdet under portugisisk formandskab foreslås artikel 2 nu affattet

således, at formålet med forslaget præciseres, så fokus er på at sikre

overholdelse af princippet om ligebehandling for vikarer. Formålet er

endvidere at slå fast, at det er vikarbureauet, der er arbejdsgiver for vikaren,

og altså ikke brugervirksomheden. Formålet er endeligt at etablere en

passende ramme for anvendelsen af vikararbejde med henblik på at bidrage

til et arbejdsmarked, hvor man anerkender vikarbranchen som bidrag til

fleksibilitet og som en alternativ indgang til arbejdsmarkedet for visse

grupper.

Revision af restriktioner eller forbud (artikel 4)

Af særlig afvigelse i forhold til den oprindelige tekst fremgår det således, at

restriktioner, hindringer eller forbud, der optræder i kollektive

overenskomster, kan undersøges og rapporteres direkte af arbejdsmarkedets

parter. Kommissionen skal dog orienteres i en samlet henvendelse fra

medlemslandet om revurderingen, og hvor landet vælger at opretholde en

restriktion, skal medlemsstaten informere Kommissionen om, hvorfor man

anser restriktionen for nødvendig og begrundet.

Herudover har Kommissionen særligt i forbindelse med behandlingen af

forslaget under det portugisiske formandskab påpeget, at artikel 4 ikke

indeholder nogen reaktionsmuligheder eller en egentlig straffebestemmelse.

Kommissionen begrunder dette med, at man ønsker frie hænder til at optage

dialog med det enkelte medlemsland, således at man herigennem kan finde det

proportionale og mest formålstjenstlige responsmiddel, der dog i sidste ende

kan være en indbringelse for EF-domstolen.

Ligebehandlingsprincippet (artikel 5)

Som følge af seneste forslag udarbejdet under det portugisiske formandskab

slås det fast, at medlemsstaterne som følge af bestemmelsen i art. 5.3 nu kan

give arbejdsmarkedets parter mulighed for at indgå kollektive aftaler, der

afviger fra ikke-forskelsbehandlingsprincippet, forudsat at der bevares et

overordnet sammenligneligt og tilsvarende beskyttelsesniveau for

vikaransatte.

Artikel 5.4 stipulerer som en betydelig afvigelse fra det oprindelige forslag, at

medlemslandene med hensyn til løn kan indføre en karensperiode (på engelsk

en grace period eller en qualifying period) på op til 6 uger.

Bestemmelsen statuerer endvidere, at vikaransættelser på over 6 ugers

varighed skal behandles efter direktivet. Alene vikaransættelser på under 6

uger kan omfattes af en evt. karensperiode. En vikaransættelse på 7 uger vil

således være omfattet af direktivet fra første dag.

Artikel 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne artikels udformning adskiller sig særligt fra det oprindelige

direktivforslag ved, at der indrømmes vikarbureauer mulighed for at tage et

omkostningsbestemt gebyr ved en vikars overgang til brugervirksomheden.

Gennemførelse (artikel 11)

For så vidt angår gennemførelsen adskiller artikel 11 sig fra det oprindelige

forslag ved, at artiklen indeholder bestemmelser om, at direktivet skal være

gennemført senest 2 år efter vedtagelsen. Medlemslandene skal samtidigt

informere Kommissionen om resultatet af de undersøgelser, der bestemmes i

art. 4.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har afsluttet sin førstebehandling af det oprindelige

forslag den 21. november 2002. Parlamentet har godkendt Kommissionens

forslag til vikardirektivet, idet man har lagt vægt på, at der skal være en

balance mellem fleksibilitet og beskyttelsen af vikaransatte. Parlamentet har

endvidere godkendt muligheden for, at arbejdsmarkedets parter kan

implementere direktivet og i den forbindelse kan afvige fra direktivets præcise

bestemmelser, så længe formålet med direktivet opfyldes. Parlamentet har

som udgangspunkt ikke fundet, at der bør indføres en karensperiode.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er ingen særskilt lovregulering af vikarbureauansattes ansættelsesforhold i

Danmark. Ifølge retspraksis er vikarbureauansatte omfattet af

ansættelsesbevisloven, hvorimod vikarbureauansatte, der udfører arbejde dækket af

funktionærloven, ifølge domspraksis ikke er omfattet af funktionærlovens

bestemmelser, da der ikke foreligger et tjenesteforhold.

Vedtagelse af forslaget vil indebære, at der skal gennemføres

(opsamlings-)lovgivning om vikarbureauansatte vikarers ansættelsesforhold,

herunder fastsættelse af et ikke-forskelsbehandlingsprincip. Vikarers retsstilling i

forhold til funktionærloven vil formentlig ligeledes skulle ændres.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Det vurderes, at en gennemførelse af direktivet med en meget kort venteperiode

risikerer at ville kunne medføre mindre fleksibilitet på det danske arbejdsmarked.

Det bemærkes dog, at vilkår for ansættelse af vikarer allerede i meget vid

udstrækning er fastlagt via kollektive overenskomster.

9. Høring

Kommissionens oprindelige forslag blev sendt i høring den 18. april 2002 i EU-

Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.

Direktivforslaget griber efter DA's, SALA's og KL's opfattelse ind i danske

overenskomstforhold, bl.a. på grund af sammenligningsfaktoren. Rammerne og

behandlingen af lønspørgsmål og overenskomstforhold er efter parternes opfattelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udelukkende undergivet national kompetence. Dette følger af TEF’s artikel 137,

stk. 6, om organisationsret.

DA finder heller ikke, at Kommissionen i sin begrundelse for direktivforslaget i

tilstrækkeligt omfang har dokumenteret et behov for fællesskabsregler på området.

Direktivforslaget vil næppe skabe flere jobs og er efter DA og KL's opfattelse i

modstrid med både EU’s egen Lissabon-strategi og konklusionerne om bl.a.

fleksibilitet, jobskabelse og forenkling af administrative rammer fra Barcelona-

topmødet. DA kan heller ikke støtte, at man ønsker at regulere lønspørgsmål i

direktivet.

DA finder, at fastlæggelse af en karensperiode (artikel 5, stk. 4) bør ske nationalt.

Perioden bør under alle omstændigheder være længere end seks uger og ikke

mindre end tre måneder.

Samlet set kan DA og SALA ikke støtte, at det foreliggende direktivforslag

fremmes. KL anbefaler, at Danmark arbejder for, at direktivet sendes tilbage til

arbejdsmarkedets parter til fornyede forhandlinger, samt at Danmark sikrer, at alle

lønbestemmelser i direktivet under alle omstændigheder fjernes.

Lederne finder det som udgangspunkt ikke hensigtsmæssigt, at man på europæisk

plan foretager en fælles detailregulering af vikaransattes ansættelsesforhold.

Lederne indstiller, at der fra dansk side arbejdes for, at et eventuelt direktiv i videst

muligt omfang overlader reguleringen af vikarbureauansattes ansættelsesvilkår til

arbejdsmarkedets parter i de enkelte lande.

LO støtter generelt, at der udfoldes bestræbelser for at regulere arbejdsforholdene

for vikarer. LO er uenig i direktivets "indbyggede målsætning" om, at andelen af

vikaransættelser skal øges og lægger i den forbindelse vægt på, at

overenskomstbestemmelser, der f.eks. forpligter arbejdsgivere til at efterspørge

arbejdskraft i de lokale forbund inden vikaransættelse anvendes, ikke må anfægtes

af forslaget.

LO finder, at Kommissionen i den generelle redegørelse for de forudgående

forhandlinger med parterne ikke loyalt har gengivet arbejdstagersidens holdninger,

og at det derfor ikke er korrekt, når Kommissionen giver udtryk for, at direktivet er

baseret på de punkter, hvor parterne under forhandlingerne var nået til enighed.

LO er uenig i den minimumsgrænse på seks uger, som fremgår af artikel 5, stk. 4,

idet man finder, at det vil gøre direktivet virkningsløst på en lang række områder.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Spørgsmålet om vikarbureauansattes ansættelsesvilkår reguleres efter dansk

opfattelse bedst i overensstemmelse med national praksis. Danske arbejdsgivere

har generelt og i sammenligning med andre europæiske lande ikke i særlig høj

grad anvendt vikarer,

hvilket skyldes det i øvrigt fleksible danske arbejdsmarked.

Antallet af vikaransættelser har dog været stigende inden for de sidste par år.

I øvrigt er en stor del af vikarbureauansatte vikarer formentligt tilknyttet et bureau,

fordi de netop foretrækker denne arbejdsform.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Imidlertid har man forståelse for, hvis der på europæisk plan er et videregående

behov for regulering f.eks. i lande, hvor vikararbejde er mere udbredt.

Et eventuelt direktivforslag bør være så fleksibelt som muligt, således at der ved

implementeringen gives muligheder for at tilpasse en regulering af vikaransattes

arbejdsforhold til de eksisterende nationale forhold. For Danmark er det vigtigt, at

direktivet ikke kommer til at begrænse mobiliteten og fleksibiliteten i den danske

arbejdsstyrke.

Det er endvidere vigtigt for Danmark, at der gives en bred margin med hensyn til

regulering via kollektive overenskomster, og at såvel vikarbureauer som

brugervirksomheder har incitament til at indgå kollektive overenskomster.

Mere konkret foretrækker man fra dansk side, at der bliver tale om en permanent

mulighed for i en periode at undtage kortere vikaransættelser fra direktivets

ligebehandlingsprincip frem for en karensperiode, der kun er gældende i en

overgangsperiode. Endvidere skal en sådan karensperiode efter dansk opfattelse

ikke begrænses til aflønning, men dække alle væsentlige arbejdsvilkår. Med hensyn

til længden bør det tilstræbes, at karensperioden bliver så lang som muligt.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det helt store konfliktpunkt er fortsat karensperiodens længde, karakter og

omfang.

En række lande har fremført, at en karensperiode, der er betydeligt længere

end 6 uger, er helt essentiel i forhold til et fleksibelt arbejdsmarked og henset

til, at vikaransættelser fortsat kan give en række lønmodtagergrupper med

begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet en mulighed for at vinde fodfæste

på arbejdsmarkedet. Samtidigt ønskes det, at karensperioden ikke alene

vedrører løn.

Kommissionen og en række lande ser omvendt intet behov for en længere

periode end de foreslåede 6 uger, mens en række lande har fremført, at

enhver form for udvidelse af den foreslåede 6 ugers periode vil medføre, at

man ikke vil kunne støtte vedtagelsen af direktivet. Endelig har en række

lande stillet spørgsmålstegn ved direktivets bestemmelser om

arbejdsmarkedets parters muligheder i forhold til implementering og

fravigelse.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2002, den 4.

oktober 2002, den 29. november 2002 og den 28. februar 2003 til orientering samt

den 28. maj 2003 til forhandlingsoplæg. Forslaget er siden forelagt til orientering

forud for rådsmødet den 4. oktober 2004

samt rådsmødet den 6.-7. december

2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, ØSU og

Regionsudvalget om fælles principper for flexicurity

- Tiltrædelse af fælles holdning fra SPC og EMCO

- Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM(2007)

359

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet (EPSCO) ventes den 5.-6. december 2007 at drøfte Kommissionens

meddelelse ”Towards Common Principles of Flexicurity: More and better jobs

through flexibility and security”, KOM(2007)359 samt at vedtage en fælles

udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen, EMCO, og Komiteen for Social Beskyttelse,

SPC, herom.

Kommissionens forslag til fælles principper for flexicurity bygger i høj grad på de

elementer, som findes i den danske flexicurity model, som præsenteret for EU-

Kommissionen i fællespapiret om flexicurity-konceptet fra Landsorganisationen i

Danmark, Dansk Arbejdgiverforening og beskæftigelsesministeren.

Regeringen støtter Kommissionens forslag og er af den opfattelse, at de fælles

principper vil kunne bidrage til en styrkelse af Lissabon-strategien og dermed en

indfrielse af Lissabonmålsætningerne. Regeringen forventer at støtte vedtagelsen

af en fællesudtalelse fra EMCO og SPC herom.

2. Baggrund

Øget international økonomisk integration, nye teknologier og en aldrende

befolkning er fælles udfordringer for EU-landene. Hertil kommer, at en række EU-

lande stadig er kendetegnet ved lave beskæftigelsesrater og høje niveauer for

langtidsarbejdsløshed. Udfordringerne betyder, at der er brug for bedre tilpasning

og omstillingsevne på de europæiske arbejdsmarkeder for fortsat at kunne sikre

gode levevilkår i Europa.

Det Europæiske Råd (DER) bad i marts 2006 Kommissionen sammen med med-

lemslandene og arbejdsmarkedets parter at ”undersøge mulighederne for at

udarbejde et sæt fælles principper for flexicurity”.

EPSCO forventes på sit møde den 5. december 2007 at vedtage en fælles udtalelse

fra EMCO og SPC om Kommissionens forslag til principper.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Formål og indhold

Målet med Kommissionens meddelelse

”Towards Common Principles of Flexicur-

ity: More and better jobs through flexibility and security”

er at understøtte en

generel debat, som kan føre til, at DER ved udgangen af 2007 kan vedtage et sæt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fælles principper om flexicurity. Disse fælles principper skal inspirere og bidrage

til implementeringen af de Integrerede Retningslinier og særligt Retningslinierne

for Beskæftigelsen (EG) fra 2008. Principperne skal dermed bidrage til, at

medlemslandene når de fælles mål i den reviderede Lissabonstrategi.

Den Fælles Beskæftigelsesrapport 2007/08 vil analysere i hvilken udstrækning

medlemslandene har udformet overordnede flexicurity strategier.

I den næste cyklus for de Integrerede Retningslinier (perioden 2008-2010) vil med-

lemslandene i deres Nationale Reformprogrammer blive bedt om at rapportere om

deres flexicurity strategier. Kommissionen vil overvåge disse strategier i de årlige

fremskridtsrapporter i 2009 og 2010.

Kommissionens skitse til fælles principper

Der fremgår af meddelelsen, at der er konsensus om, at flexicurity-politikker

omfatter 4 komponenter:

Fleksible og pålidelige kontraktuelle forhold gennem moderne arbejdsmar-

kedslovgivning, overenskomster og organisering af arbejdet.

Bredtfavnende strategier for livslang læring for at sikre omstillings- og

beskæftigelsesevne for arbejdstagere og særligt hos de mest udsatte grupper.

Effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker, der bidrager til at håndtere

hurtige ændringer, reducere ledighedsperioder og lette opstilling til nye job.

Moderne sociale sikringssystemer med reel indkomstunderstøttelse, der til-

skynder til beskæftigelse, øger mobiliteten på arbejdsmarkedet og

understøtter sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv.

Flexicurity må endvidere ses i sammenhæng med sunde og holdbare makroøkono-

miske politikker samt effektive mikroøkonomiske politikker og fri konkurrence på

produkt-, service- og kapitalmarkeder. Flexicurity har budgetmæssige

konsekvenser og må være fuldt kompatibel med sunde og holdbare offentlige

finanser.

Det fremhæves, at en aktiv involvering af arbejdsmarkedets parter er afgørende for

at sikre, at flexicurity bliver til gavn for alle. Erfaringer viser, at en

partnerskabstilgang er den bedste i forhold til at udvikle flexicurity-politikker.

Desuden understreges det, at flexicurity, omfatter en række politikområder, der

skal koordineres i forhold til at nå en integreret flexicurity-strategi.

Der lægges op til 8 fælles principper, der kan sammenfattes som følger:

Flexicurity involverer fleksible og pålidelige kontraktuelle forhold, strategier

for livslang læring, effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker og moderne

sociale understøttelsessystemer.

Flexicurity indebærer en balance mellem rettigheder og ansvar/pligter for

arbejdsgivere, arbejdstagere, jobsøgende og offentlige myndigheder.

Flexicurity bør tilpasses de specifikke omstændigheder, arbejdsmarkeder og

erhvervsrelationer i hvert enkelt medlemsland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Flexicurity bør mindske segmenteringen på arbejdsmarkedet og reducere

afstanden mellem de, der er i beskæftigelse og de, der midlertidigt står uden

for arbejdsmarkedet.

Såvel intern (inden for virksomheden) som ekstern (mellem virksomheder)

flexicurity bør fremmes.

Flexicurity bør understøtte ligestilling dels mellem mænd og kvinder dels i

forhold til indvandrere, unge, handicappede, ældre og give muligheder for

familie- og arbejdslivsbalance.

Flexicurity forudsætter tillid og dialog mellem offentlige myndigheder og

arbejdsmarkedets parter, hvor alle tager ansvar for balancerede politikker.

Flexicurity politikker har budgetmæssige omkostninger og bør forfølges

under hensyntagen til, at de bidrager til sunde og holdbare finanser. Der skal

være en fair distribuering af omkostninger og fordele.

EMCO og SPC ventes at udarbejde en fællesudtalelse om fælles principper for

flexicurity og det forventes, at der i Rådet opnås enighed herom.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

7. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Sagen har ingen direkte statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

En gennemførelse af reformer i retning af større flexicurity i andre EU-lande vil

imidlertid kunne have væsentlige positive effekter for europæisk og derigennem

dansk økonomi i det omfang reformerne reelt sikrer mere fleksible arbejdsmarkeder

og lavere strukturel ledighed.

9. Høring

Kommissionens meddelelse og rammenotatet herom har været i høring i EU-

Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale forhold med frist den 7. november

2007. Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer:

Kommunernes Landsforening (KL)

finder, at der er tale om et udmærket notat og

har ikke konkrete bemærkninger.

Danske Regioner (DR)

har ingen bemærkninger til rammenotatet.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

finder det hensigtsmæssigt, at der nævnes for-

skellige relevante bidrag vedrørende temaet flexicurity under punktet baggrund,

nemlig Fællesbidraget om flexicurity-konceptet fra Dansk Arbejdsgiverforening,

Landsorganisationen i Danmark og beskæftigelsesministeren; De europæiske par-

ters – BusinessEurope og ETUC – fælles rapport i den sociale dialog, hvori bl.a.

flexicurity indgår samt Kommissionens Grønbog om arbejdsret. Flexicurity-dags-

ordenen er efter DA’s opfattelse en hensigtsmæssig platform for dansk interesse-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

varetagelse i EU, og DA foreslår en stærk tilkendegivelse heraf i regeringens hold-

ning herunder, at regeringen vil arbejde målrettet på, at flexicurity-tænkningen

bliver et integreret og offensivt element i EU’s overvejelser om initiativer,

herunder reguleringsinitiativer, samt at regeringen i sine overvejelser omkring

initiativer på det danske arbejdsmarked indtænker flexicurity-tankegangen.

Landsorganisationen i Danmark (LO)

finder, at Kommissionens meddelelse i ho-

vedtræk opfylder LO’s synspunkter. Men LO finder samtidig, at meddelelsen i for

stort omfang fokuserer på fleksibilitet og for lidt på retten til sociale ydelser og en

aktiv arbejdsmarkedspolitik til at opkvalificere lønmodtagernes kvalifikationer. LO

finder behov for betydelige forbedringer. Kommissionens udkast til princip 1 har

for entydigt vægt på fleksibiliteten. Kontraktlige ordninger, helst kollektive aftaler,

skal efter LO's opfattelse også sikre arbejdstagerne en bred vifte af tryghed.

Elementet "moderne systemer for social sikring" bør understrege tydeligere, at

systemerne ikke bare skal være moderne men også, at den sociale sikring skal være

på et tilstrækkeligt højt niveau. Ikke mindst hvis det skal kombineres med lettere

adgang til at fyre og hyre. I udkastet til princip 7 siges det, at flexicurity kræver en

tillidsfuld dialog mellem offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter, hvor

alle er parate til at tage ansvar. Det bør tilføjes, at flexicurity forudsætter udvikling

af den sociale dialog på alle niveauer, som medlemslandene og EU bør støtte og

fremme med fuld respekt for parternes autonomi. På europæisk plan bør parterne

påtage sig at udvikle kvaliteten af den sociale dialog horisontalt og sektorielt,

herunder forhandle en aftale om, hvordan europæiske autonome aftaler kan få

større gennemslag og eventuelle fortolkningstvister løses. Meddelelsen bør også

tydeligere understrege, at flexicurity forudsætter et tillidsfuldt samarbejde i

virksomhederne, hvor medarbejderne informeres, høres og inddrages. Meddelelsen

understreger med rette, at atypiske ansættelsesformer ikke må underminere

arbejdstagernes tryghed og skabe outsidere på arbejdsmarkedet. Kommissionen og

Business Europe m.fl. bør gøres opmærksom på, at EU har alle muligheder for at

sikre, at atypiske ansatte får krav på ligebehandling med tilsvarende ansatte i faste

(typiske) stillinger, helst ved europæiske aftaler eller alternativt ved lovgivning.

Det er LO' s opfattelse, at der ved behandlingen i Europaparlamentets

beskæftigelsesudvalg også er stærkt fokus på ovennævnte problemstillinger.

FTF

finder, at Kommissionens principper for flexicurity ligger tæt op ad den

danske flexicurity-filosofi og af FTF's holdning til sammensætningen af

enkeltelementerne og balancen mellem tryghed for medarbejderne og ønsket om

fleksibilitet fra virksomhederne. Det er vigtigt at påpege, at en helt afgørende

forudsætning for indførelsen af flexicurity er, at der er absolut balance mellem

fleksibilitetselementerne og tryghedselementerne. Projektet må ikke resultere i, at

der ved indførelsen af flexicurity i de enkelte lande sker en ensidig forringelse af

tryghedselementerne/tryghed i ansættelsen og jobsikkerheden. Udviklingen må

ikke føre til øget anvendelse af usikre ansættelsesvilkår, uden at fleksibiliteten

følges op af modsvarende og balancerede tryghedsforanstaltninger. FTF skal derfor

opfordre regeringen til at understrege dette vigtige princip i den videre proces. Bl.a.

på den baggrund, er det helt afgørende med partsdeltagelse i arbejdet med

flexicurity i de enkelte medlemslande, og at parterne spiller en væsentlig rolle både

i udformningen af flexicurity og ved gennemførelsen. Det vil være helt afgørende

med tillid og dialog mellem de involverede parter – lønmodtagere, arbejdsgivere,

regeringer og virksomheder. Derfor er det også helt afgørende at den sociale dialog

både nationalt og på europæisk plan udbygges og styrkes og, at Kommissionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

prioriterer dette arbejde. Hovedorganisationen skal opfordre regeringen til at lægge

vægt på dette over for Kommissionen i det videre arbejde med flexicurity. Konkret

foreslår FTF, at det i rammenotatet om meddelelsen under

regeringskommentarerne kommer til at fremgå, at den danske model også dækker

over den danske arbejdsmarkedsmodel, der dækker både over trepartssamarbejdet,

en høj organisationsgrad og de kollektive overenskomster.

Akademikernes Centralorganisation (AC)

finder, at AC på det principielle plan

fuldt ud kan tiltræde "regeringens foreløbige holdning" og derfor som sådan er enig

i, at det er positivt, at der er lagt op til, at flexicurity får en mere fremtrædende rolle

på det europæiske arbejdsmarked. AC finder dog, at det på visse områder er ganske

vanskeligt at genkende beskrivelsen af flexicurity i rammenotatet set i forhold til,

hvordan begrebet faktisk praktiseres på det danske arbejdsmarked. Det er i hvert

fald ganske problematisk at tiltræde udsagnet i resuméet i rammenotatet om, at de

fælles principper for flexicurity "bygger i høj grad på de elementer, som findes i

den danske flexicurity-model", når det gælder mange danske lønmodtageres

manglende jobmobilitetsmuligheder på arbejdsmarkedet.

Lønmodtagerorganisationerne har således tidligere i år overfor

beskæftigelsesministeren tilkendegivet, at der ønskes et totalt forbud mod

jobklausuler på det danske arbejdsmarked. AC kan fuldt ud tiltræde at en

efterlevelse af principperne for flexicurity vil bidrage til en styrkelse af Lissabon-

strategien og dermed indfrielse af de fastlagte målsætninger heri. I den

sammenhæng skal AC derfor opfordre Beskæftigelsesministeriet og dermed

regeringen til at få iværksat en regulering af lovgivningen i Danmark, således at

Danmark de facto opfylder de beskrevne principper for flexicurity på

arbejdsmarkedet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og finder det positivt, at

der er lagt op til, at flexicurity får en mere fremtrædende rolle i forbindelse med de

Integrerede Retningslinier og Retningslinierne for Beskæftigelsen.

Regeringen finder, at flexicurity-tankegangen bør fremmes hos både arbejdstagere

og virksomheder via en styrket, ligeværdig og resultatorienteret social dialog på

både nationalt og europæisk plan. Regeringen vil støtte indsatsen for disse

målsætninger og med fuld respekt for parternes autonomi.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen har valgt at fremlægge forslag til

bredt formulerede principper, som sikrer udstrakt rum for medlemsstaterne til selv

at fastsætte de konkrete politikker og initiativer i forbindelse med flexicurity-

strategier. Herunder lægger regeringen vægt på, at den såkaldt danske model, hvor

arbejdsvilkår først og fremmest aftales frit mellem arbejdsmarkedet parter, kan

rummes inden for rammerne af de skitserede principper.

Regeringen støtter de 8 fælles principper som foreslået af Kommissionen og er af

den opfattelse, at de vil kunne bidrage til en styrkelse af Lissabon-strategien og

indfrielse af Lissabon-målsætningerne. Fra dansk side støttes således bl.a.,

at der i EU-samarbejdet om flexicurity arbejdes for fremme af fleksible

ansættelses- og afskedigelsesregler, en målrettet aktiv arbejdsmarkedspolitik,

livslang læring, en adækvat social beskyttelse og parternes aktive involvering i de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

enkelte medlemslande. Regeringen støtter fremdeles, at flexicurity bør forfølges

under hensyntagen til at bidrage til sunde og holdbare finanser.

Omkostningseffektive politikker er afgørende for at sikre bl.a. opfyldelse af

Lissabon-målsætningerne og at fastholde sunde offentlige finanser.

Herunder finder man fra dansk side, at der bør lægges stor vægt på indsatsen for at

sikre fleksible arbejdsmarkeder. Øget fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet

er ikke hinandens modsætninger. Det er sammenkædningen af fleksibilitet og det

offentlige sikkerhedsnet, som kan styrke vækst og beskæftigelse og social sammen-

hængskraft.

Regeringens holdning til flexicurity er mere detaljeret fastlagt i ”Fællespapiret om

flexicurity-konceptet”, som blev udarbejdet af Landsorganisationen i Danmark,

Dansk Arbejdsgiverforening og Beskæftigelsesministeren og sendt til EU-Kom-

missionens formand José Manuel Barroso forud for EU-Kommissionens offentlig-

gørelse af meddelelsen om fælles principper for flexicurity KOM(2007)359 den 27.

juni 2007.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Regeringen forventer, at der kan opnås tilslutning til fælles principper for

flexicurity. Det ventes, at der opnås enighed om en fællesudtalelse udarbejdet af

EMCO og SPU.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om flexicurity-principper har tidligere været forelagt

for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet ECOFIN den 9.

oktober 2007 med særlig henblik på de økonomiske aspekter af flexicurity.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fremtidsudsigter for den europæiske beskæftigelsesstrategi i lyset af

en ny cyklus for Lissabon-strategien

- Tiltrædelse af holdning fra EMCO

- Information fra SPC vedrørende rapport om samspillet mellem fælles

sociale mål for større økonomisk vækst og flere og bedre job

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet (EPSCO) ventes den 5.-6. december 2007 at drøfte og vedtage formandska-

bets forslag til rådskonklusioner om perspektiver for den europæiske beskæftigel-

sesstrategi samt at vedtage Beskæftigelseskomiteens udtalelse om den europæiske

beskæftigelsesstrategi. Regeringen forventer at kunne støtte både formandskabets

rådskonklusioner og Beskæftigelseskomiteens udtalelse om den europæiske be-

skæftigelsesstrategi.

2. Baggrund

Det portugisiske formandskab afholdt i anledning af markeringen af 10-året for

Den europæiske beskæftigelsesstrategi (1997-2007) en konference den 8.-9.

oktober 2007 i Lissabon, hvor flere eksperter bidrog til en evaluering af strategien.

Formandskabet har bl.a. på den baggrund fremlagt forslag til rådskonklusioner om

status og perspektiver for den europæiske beskæftigelsesstrategi som led i

Lissabonstrategien. Formandskabet ser konklusionerne som en del af forbere-

delsen af en ny Lissaboncyklus (2008-11), som formelt skal vedtages under det

kommende slovenske formandskab i 1. halvår 2008.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

5. Formål og indhold

Generelt indeholder formandskabets forslag til rådskonklusioner status for 10 år

med den europæiske beskæftigelsesstrategi (EES) og fokuspunkter for den frem-

tidige indsats både med hensyn til form og temaer. Forslaget behandler generelle

problemstillinger og forslag til fremtidige prioriteter.

Forslaget til konklusioner forventes kort beskrevet at indeholde følgende problem-

stillinger: Den europæiske beskæftigelsesstrategis (EES’) resultater;

videreudvikling af EES’ funktion og instrumenter, herunder om behovet for

stabilitet (strukturelt instrument) og samspillet mellem politikområderne;

fremhævelse af Den sociale Dimension med fokus på pensioner og aktiv aldring;

fremhævelse af behovet for skabelse af nye job til fremme af Lissabon-strategiens

mål for beskæftigelsesfrekvenserne i 2010. Endelig forventes det, at

konklusionerne byder nye prioriteter velkommen, herunder flexicurity, aktiv

inklusion, nye færdigheder og job samt Lissabonstrategiens ydre dimension.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelseskomiteen forventes i tilknytning til rådskonklusionerne at udarbej-

de en udtalelse og det forventes, at der i Rådet opnås enighed om udtalelsen som

led i rådskonklusionerne.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Sagen har ingen direkte statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

En gennemførelse af reformer i beskæftigelsespolitikken i andre EU-lande vil

imidlertid kunne have væsentlige positive effekter for europæisk og derigennem

dansk økonomi, i det omfang reformerne reelt sikrer bedre fungerende arbejds-

markeder

9. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdninger

Regeringen forventer at have en positiv holdning til forslaget til konklusioner om den

europæiske beskæftigelsesstrategi og Beskæftigelseskomiteens udtalelse om den euro-

pæiske beskæftigelsesstrategi.

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

Regeringen forventer, at de andre lande vil have en positiv holdning til forslaget til

konklusioner om den europæiske beskæftigelsesstrategi og Beskæftigelseskomiteens

udtalelse om den europæiske beskæftigelsesstrategi.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sociale tjenesteydelser af generel interesse

- Politisk debat

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede på rådsmødet (EPSCO) den 1. juni 2006 en

meddelelse om sociale tjenesteydelser af generel interesse. Denne forventes opfulgt

af et såkaldt ”ledsagende dokument til rapporten om vurderingen af det indre

marked” om tjenesteydelser af generel interesse, herunder sociale tjenesteydelser.

Dokumentet foreligger endnu ikke.

Baggrunden for disse dokumenter fra Kommissionen er et ønske om at skabe

klarhed med hensyn til den ramme, inden for hvilke tjenesteydelser af generel

interesse opererer.

Det lægges til grund, at det er op til medlemsstaterne at definere, hvad der skal

forstås ved tjenesteydelser af generel økonomisk interesse og navnlig ved

tjenesteydelser af generel interesse.

Ifølge Kommissionen er det karakteristisk, at sociale tjenesteydelser gives ud fra et

solidaritetsprincip, at de er omfattende og retter sig mod mennesker, der har behov

herfor. De garanterer de grundlæggende rettigheder og beskytter de mest udsatte.

De har ofte oprindelse i landenes kulturelle arv.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Formål og indhold

Det forventes, at formandskabet vil udarbejde et notat med spørgsmål, der skal

strukturere debatten på rådsmødet.

6. Europa- Parlamentets udtalelser

Parlamentet skal ikke udtale sig.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor.

Ikke relevant

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

Ikke relevant

9. Høring

Der er ikke foretaget høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Man kan fra dansk side støtte, at der foregår en løbende debat på EU-niveau med

henblik på at skabe større klarhed over begrebet sociale tjenesteydelser af generel

interesse.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater støtter, at der foregår en løbende debat på EU-niveau med

henblik på at skabe større klarhed over begrebet sociale tjenesteydelser af generel

interesse.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forud for rådsmødet (EPSCO) den 1.juni 2006 blev Folketingets Europaudvalg

orienteret om meddelelsen om sociale tjenesteydelser af generel interesse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets og Rådets forordningsforslag om procedurer for

implementering af forordning 883/04/EF om koordination af sociale

sikringssystemer

- Titel III – særlige tiltag vedr. forskellige typer af ydelser:

(a) kapitel V – arbejdsløshedsunderstøttelse (artikel 54-56)

(b) kapitel VI – familieydelser (artikel 57-60)

Titel IV – kapitel II (artikel 69)

- Delvis generel indstilling

KOM(2006)16

Nyt notat.

1. Resumé

Der foreslås procedurer for den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i

forordning 883/2004 om koordinering af ydelser ved arbejdsløshed, familieydelser,

samt refusion af arbejdsløshedsdagpenge udbetalt til ledige grænsearbejdere.

Forslaget kræver ikke lovgivning i Danmark, men ændring af administrative

forskrifter. Der behandles alene afsnit III, kapitel V og kapitel VI, samt afsnit IV,

kapitel II.

2. Baggrund

I henhold til artikel 89 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 883/2004 af 29.

april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger fastsættes de nærmere

regler for forordningens gennemførelse i en særskilt forordning.

Reglerne om koordinering af de enkelte medlemsstaters sociale sikringsordninger

indgår som led i den frie bevægelighed for personer. Koordineringen sikres for tiden

af forordning 1408/71 og gennemførelsesforordningen 574/72. Forordning 883/2004

skal erstatte forordning 1408/71. De nye koordineringsbestemmelser i forordning

883/2004 kan imidlertid først finde anvendelse, når den tilsvarende

gennemførelsesforordning er blevet vedtaget til afløsning af forordning 574/72.

Det bemærkes, at det er forslagets afsnit III, kapitel V og VI, samt afsnit IV, kapitel

II, der denne gang forelægges for Rådet. De efterfølgende afsnit vil blive behandlet

i de kommende måneder, hvorefter forslaget skal forelægges i sin helhed.

Først når der er opnået politisk tilslutning til alle forslagets afsnit, vil det samlede

forslag kunne fremlægges til politisk vedtagelse. Da en retsakt kun kan vedtages

endeligt som en helhed, vil en tilslutning ifølge sagens natur kunne tages op igen til

fornyet drøftelse på et senere tidspunkt.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i Traktatens art. 42 og 308.

I medfør af art. 42 vedtager Rådet efter fremgangsmåden i art. 251 de

foranstaltninger vedrørende social tryghed, som er nødvendige for at gennemføre

arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved at indføre en ordning, som gør det

muligt at sikre vandrende arbejdstagere og deres ydelsesberettigede pårørende:

a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivninger tages

i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på

beregning af disse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes område.

Rådet træffer afgørelse med enstemmighed under hele den i artiklen omhandlede

fremgangsmåde.

Efter art. 308 udfærdiger Rådet, såfremt en handling fra Fællesskabets side viser

sig påkrævet for at virkeliggøre Fællesskabets mål inden for Fællesskabets rammer,

og Traktaten ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, på forslag af Kommissionen

og efter at have indhentet en udtalelse herom fra Europa- Parlamentet, forskrifter

herom.

4. Nærhedsprincippet

Om nærhedsprincippet er i forslaget angivet, at subsidiaritetsprincippet finder

anvendelse, i det omfang forslaget ikke falder ind under Fællesskabets

enekompetence.

Målet, nemlig at vedtage gennemførelsesbestemmelser, der skal sikre indførelse af

koordineringsforanstaltninger, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af

medlemsstaterne, hvilket også udtrykkeligt er nævnt i forordning 883/2004

(betragtning 45). I Traktatens artikel 42 er det således fastsat, at Rådet vedtager de

foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at gennemføre

arbejdskraftens frie bevægelighed.

Disse bestemmelser er blevet udmøntet i form af en koordineringsforordning, hvis

anvendelsesområde gradvis er blevet udvidet til at omfatte selvstændige erhvervs-

drivende, studerende, pensionister, tjenestemænd og nu samtlige forsikringstagere.

Forordningen har i sig selv kun til formål at fastlægge de foranstaltninger, der er

nødvendige for, at de personer, der er omfattet af den, kan rejse, opholde sig eller bo

i en anden medlemsstat uden at miste deres sociale sikringsrettigheder. For at

garantere, at rettigheder bevares, er der i forordningen fastsat forskellige

bestemmelser, der afspejler de specifikke behov i de forskellige sociale

sikringsgrene. Den indeholder dog også nogle generelle principper, der gør det

muligt at få koordineringen til at fungere. Disse principper omfatter princippet om,

at kun én medlemsstats lovgivning finder anvendelse, om ligestilling af

begivenheder, og om ligebehandling. Medlemsstaterne skal overholde disse

principper, men har alene kompetencen til at fastlægge, organisere og finansiere

deres nationale sociale sikringsordninger.

Når det drejer sig om grænseoverskridende tilfælde, kan intet land handle på egen

hånd. De eksisterende bilaterale overenskomster er blevet erstattet af

koordineringsforordningen, som derved har muliggjort forenkling og ligebehandling

af forsikringstagerne, samtidig med at de enkelte landes nationale bestemmelser om

social sikring overholdes.

Koordinering af de nationale socialsikringsordninger giver kun mening, hvis det sker

på fællesskabsplan: Koordineringens grundlag og berettigelse er personers frie

bevægelighed inden for EU.

Disse regler berører alle europæiske borgere, der flytter inden for EU, uanset årsagen

hertil.

Det er fortsat kun medlemsstaterne, der har kompetence til at fastlægge, organisere

og finansiere deres nationale sociale sikringsordninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Regeringen er enig i denne vurdering.

5. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at fastlægge procedurerne for den praktiske

gennemførelse af bestemmelserne i forordning 883/2004 for alle berørte parter –

socialt sikrede, de sociale sikringsinstitutioner og medlemsstaternes kompetente

myndigheder. Hensigten er at forbedre de nuværende procedurer ved at forenkle

dem og gøre de eksisterende bestemmelser klarere.

Afsnit III – Særlige bestemmelser for de forskellige kategorier af ydelser

Kapitel V- Arbejdsløshedsydelser

Forslaget omfatter de administrative procedurer i forbindelse med beregning af

arbejdsløshedsdagpenge på grundlag af medregnede beskæftigelses- og

forsikringsperioder, i forbindelse med arbejdssøgning i et andet medlemsland, og i

forbindelse med at ledige grænsearbejdere og atypiske grænsearbejdere ønsker at

tilmelde sig en arbejdsformidling i et andet medlemsland end bopælslandet.

I forhold til beregning af arbejdsløshedsdagpenge efter medregning af forsikrings-

og beskæftigelsesperioder fra et andet medlemsland er der sikret en ensartet

behandling af grænsearbejdere og ”atypiske grænsearbejdere”, når disse skal bruge

forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet medlemsland for at opfylde

betingelserne for dagpengeret i det kompetente land. Forslaget omfatter også

personer, der har været arbejdsløshedsforsikrede på grundlag af selvstændig

erhvervsvirksomhed.

I forhold til arbejdssøgende, der ønsker at søge arbejde i et andet medlemsland end

det kompetente land, tager forslaget højde for, at der i hovedforordningen sikres

direkte udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge fra det kompetente land til den

arbejdssøgende under arbejdssøgningen i et andet medlemsland.

I forhold til grænsearbejdere og atypiske grænsearbejdere, der ønsker at tilmelde

sig en arbejdsformidling i et andet medlemsland end bopælslandet, er der sikret en

prioritering, således at tilmeldingen i et andet medlemsland end det kompetente

land alene er supplerende.

Kapitel VI Familieydelser

Dette kapitel fastsætter de administrative procedurer, der skal anvendes, når der

udbetales familieydelser efter reglerne i forordning 883/2004. Efter disse regler er

der ret til ydelser fra arbejdslandet (beskæftigelseslandet), men der kan desuden

være ret til ydelser fra bopælslandet mv.

I forslaget er der tale om supplerende regler, der skal hindre samtidig betaling af

fulde ydelser fra mere end ét medlemsland, samt om fordeling af betaling af

ydelser, når den berettigede i en udbetalingsperiode skifter fra at være omfattet af

ét medlemslands lovgivning til at være omfattet af et andet medlemslands

lovgivning. Endelig er der regler for sagsbehandlingen og kommunikation mellem

medlemslandemnes institutioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forslaget er der lagt op til indførelse af regler om samarbejde mellem

myndighederne og udveksling af informationer om afgørelser, herunder regler om

foreløbige afgørelser, samt tidsfrister for endelige og bindende afgørelser i sager,

hvor der er ret til ydelser til samme barn fra mere end ét medlemsland for samme

periode.

Afsnit IV Finansielle bestemmelser

Kapitel II Refusion af arbejdsløshedsydelser

Forslaget indeholder en procedure for gennemførsel af refusion af udbetalte

arbejdsløshedsdagpenge til ledige grænsearbejdere. Der anvendes en

fremgangsmåde, der svarer til refusion inden for andre sikringsgrene.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal vedtages i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet. Rådet

træffer dog afgørelse med enstemmighed. Europa-Parlamentets positioner kendes

endnu ikke.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslagets anvendelsesområde er i dag reguleret ved forordning 1408/71 om

vandrende arbejdstageres og selvstændiges samt deres familiemedlemmers sociale

sikring og den tilhørende gennemførelsesforordning 574/72. Forordning 883/2004

ophæver forordning 1408/71, men finder først anvendelse, når den nye

gennemførelsesforordning træder i kraft.

National dansk lovgivning berøres ikke, men forslagets vedtagelse vil kræve, at der

sker ændringer i administrative forskrifter.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

Forslaget til gennemførelsesregler for arbejdsløshedsydelser, familieydelser samt

refusion af arbejdsløshedsydelser har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget til øget digitalisering af dataudvekslingen mellem medlemsstaternes

kompetente myndigheder kan føre til såvel effektiviseringer som øgede udgifter i

de berørte institutioner, afhængig af hvilke elektroniske løsninger, der fastlægges.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give et bud på de finansielle

konsekvenser ad denne del af forslaget.

Dansk stillingtagen til det samlede forslag vil blive vurderet på baggrund af

forslaget i sin helhed, herunder en beregning af de økonomiske konsekvenser

forbundet hermed.

Forslaget har ingen implikationer for samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Forslaget indeholder ingen ligestillingsmæssige aspekter.

Forenklingen af systemerne må forventes at medføre en mindre lettelse for

erhvervslivet.

9. Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og

Sociale Forhold første gang den 13. marts 2006 og har senere været forelagt i

forbindelse med proceduren til forberedelse af rådsmøder. Følgende høringssvar er

modtaget:

Amtsrådsforeningen har noteret sig, at national dansk lovgivning ikke berøres, men

at forslagets vedtagelse vil kræve, at der sker ændringer i administrative forskrifter

herunder mere specifikt, at de i dag anvendte frister for refusion af sygeudgifter

ændres. Ligeledes noterer foreningen sig, at forslaget til øget digitalisering af

dataudvekslingen mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder kan føre til

såvel effektiviseringer som øgede udgifter i de berørte institutioner.

Endvidere noterer Foreningen sig med tilfredshed, at det fortsat (alene) er

medlemslandenes kompetence at fastlægge, organisere og finansiere de nationale

sociale sikringsordninger. Herved sikres at subsidiaritetsprincippet fortsat

tilgodeses.

Foreningen tager forbehold for eventuelle økonomiske konsekvenser for det

regionale niveau som følge af forslagets vedtagelse og gennemførelse.

AC finder det positivt, at forordningen bevirker, at arbejdstagere, der tager arbejde

i andre lande, sikres en bedre service i form af, at det er de kompetente

myndigheder og ikke borgeren/arbejdstageren, der skal belastes i forhold til

forskellige administrative procedurer.

De Samvirkende Invalideorganisationer finder det som udgangspunkt positivt, at

formålet med forslaget er at forbedre de nuværende procedurer og servicen for

borgerne. Imidlertid har DSI vanskeligt ved at vurdere forslagets konsekvenser for

de handicapkompenserende ydelser, som for mange mennesker med handicap er en

nødvendig forudsætning for, at de kan tage ophold i andre lande, også for at

arbejde.

Konkret ønsker DSI at vide, hvorvidt udlandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse om

betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under

midlertidigt ophold i udlandet, nr. 113 af 20. februar 2004) er i overensstemmelse

med denne forordning.

Set i lyset af forordningens formål om at forbedre de nuværende procedurer og

servicen for borgerne, er det afgørende for DSI, at det også gælder for mennesker

med handicap. Center for Ligebehandling af Handicappede har tidligere

dokumenteret, at der er en række problemer især i serviceloven, aktivloven, lov om

kompensation til handicappede i erhverv samt i lov om specialpædagogisk støtte til

videregående uddannelser. Problemerne relaterer sig til blandt andet servicelovens

meget stramme fortolkning af domicilbegrebet, idet det forudsættes, at man skal

opholde sig her i landet og kun i særlige tilfælde kan få hjælp under midlertidige

ophold i udlandet.

Som udlandsbekendtgørelsen er formuleret, vil man ikke have en ubetinget ret til

fx at medbringe sin kørestol eller sin bil under ethvert ophold i udlandet, selvom

den enkelte er afhængig af disse hjælpemidler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DSI ønsker derfor opklaret, om de danske kompensationsordninger, der fx vedrører

handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet, er defineret af forordning 883/2004.

Dette ønske er imødekommet, idet der har været afholdt bilaterale møder mellem

DSI og Socialministeriet.

LO og DA havde ingen bemærkninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har en positiv holdning til forslaget.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De andre lande har generelt en positiv holdning til forslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for Rådsmødet

den 1. juni 2006 for så vidt angår afsnit I og Afsnit II, forud for Rådsmødet den 1.

december 2006 for så vidt angår Afsnit III, pensioner og forud for Rådsmødet den

31. maj 2007 for så vidt angår Afsnit III, ydelser ved sygdom og moderskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets og Rådet forordningsforslag til ændring af

forordning 883/2004/EF om koordination af sociale sikringssystemer og

afklaring af indholdet af Bilag XI

- Dele af forslaget om indholdet af Bilag XI vedr. Titel III, kapitel V

og VI

Delvis generel indstilling

KOM(2006)7

Nyt notat.

1. Resumé

Under behandling af forordningsforslag til gennemførelse af forordning 883/2004

har det vist sig nødvendigt at foreslå enkelte ændringer til forordning 883/2004.

Bilag XI er opført i forordning 883/2004, men selve indholdet er endnu ikke

opregnet. Der er lagt op til, at bilag XI skal indeholde en beskrivelse af særlige

bestemmelser for anvendelse af det enkelte medlemslands lovgivning, som har

betydning for bl.a. tilkendelse af ydelser i det enkelte land ved anvendelsen af

forordning 883/2004.

2. Baggrund

I artikel 83 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 883/2004 af 29. april

2004 er det fastsat, at de særlige bestemmelser for anvendelsen af visse

medlemsstaters lovgivning er anført i bilag XI. Når forslag til bilag XI vedtages vil

dette bilag være en del af forordning 883/2004.

Under forhandlingerne af forordningsforslag til gennemførelse af forordning

883/2004 har det vist sig nødvendigt at foreslå enkelte ændringer til forordning

883/2004.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i artikel 83 i forordning 883/2004 samt i Traktatens artikel

42 og artikel 308.

4. Nærhedsprincippet

Om nærhedsprincippet er i forslaget anført, at subsidaritetsprincippet finder

anvendelse, i det omfang forslaget ikke falder ind under Fællesskabets

enekompetence.

Målet om at opregne de særlige bestemmelser i bilag XI kan ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af medlemsstaterne, hvilket også er nævnt i betragtning nr. 45 til

forordning 883/2004.

Regeringen er enig heri.

5. Formål og indhold

Under behandlingen af forslag til modernisering af forordning 1408/71, og dermed

vedtagelsen af den nye forordning 883/2004, blev det besluttet, at enkelte af de

tekniske bilagsoptegnelser til forordning 883/2004 skulle fastlægges senest på det

tidspunkt, hvor forordning 883/2004 finder anvendelse. En af disse tekniske

bilagsoptegnelser er bilag XI til 883/2004. Formelt er bilag XI opført i forordning

883/2004, men indholdet mangler. Det er dette indhold – beskrivelsen af de særlige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestemmelser i de enkelte medlemslandes nationale lovgivning – som skal anføres

og indsættes i bilag XI.

De enkelte forslag til optegnelser i bilag XI behandles samtidig med behandlingen

af de afsnit i forslaget til gennemførelsesforordningen, som de enkelte optegnelser

relaterer sig til.

For Danmarks vedkommende er der et forslag til optegnelser i bilag XI, som

relaterer sig til Afsnit III, kapitel V, der nu behandles i forslag til

gennemførelsesforordningen. Det drejer som om ledighedsydelsen, der er en

arbejdsløshedsydelse for personer, der er visiteret til et fleksjob. Ledighedsydelsen

er i forvejen optaget i det tilsvarende eksisterende bilag til forordning 1408/71.

Under behandlingen af forordningsforslaget til gennemførsel af forordning 883/04,

Afsnit III, Kapitel V, Arbejdsløshedsydelser, blev der opnået enighed om, at det vil

være mest hensigtsmæssigt af hensyn til udmøntningen af forordningens regler om

beregning af en dagpengesats for grænsearbejdere og ”atypiske grænsearbejdere”

at foreslå en ændring af formuleringen i forordningens artikel 62, stk. 3. Ændringen

indebærer, at der i stedet for ”grænsearbejdere” henvises til de personer, der er

omfattet af forordningens artikel 65, stk. 5, litra a. Derved sikres en ensartet

beregning af dagpenge til grænsearbejdere og atypiske grænsearbejdere, herunder

og personer, der har været arbejdsløshedsforsikrede på grundlag af selvstændig

virksomhed i et andet EU-land.

Under behandlingen af forordningsforslaget til gennemførelse af forordning

883/04, Afsnit III, Kapitel VI, Familieydelser har det endvidere vist sig nødvendigt

at foreslå en enkelt ændring til forordning 883/04. Dette vedrører et forslag til

artikel 68a. Bestemmelsen svarer til den nugældende artikel 75, stk. 2 i forordning

1408/71. Bestemmelsen skal sikre, at en familieydelse kan udbetales med

frigørende virkning til den person, der faktisk forsørger barnet, når den person, der

ellers skulle have udbetalt beløbet ikke anvender beløbet til barnets forsørgelse.

6. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Dansk lovgivning berøres ikke af forslag til bilag, VIII og XI eller af forslagene til

ændringer af forordning 883/04.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne mv.

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet

og Sociale Forhold første gang den 17. maj 2006 og har senere været forelagt i

forbindelse med proceduren til forberedelse af rådsmøder.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning til forslaget er positiv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande har en positiv holdning til forslaget.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Dele af forslag til bilag XI blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for Rådsmøderne den 1. juni 2006, den 1. december 2006 og Rådsmødet den

31. maj 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

overførsel og bevarelse af supplerende pensionsrettigheder til fremme af

arbejdstagermobilitet

- Politisk enighed

KOM(2007)603

Revideret notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 20. oktober 2005 fremlagt forslag til direktiv om forbedring

af mulighederne for at medtage supplerende pensionsrettigheder med henblik på at

fremme arbejdskraftens fri bevægelighed. Forslaget lægger bl.a. op til

minimumsregler for tidspunktet for opnåelse af rettigheder. Herudover lægger

forslaget op til, at lønmodtageren får ret til at vælge at beholde sin tidligere

pensionsordning eller overføre denne til et andet pensionsinstitut ved jobskifte

inden eller uden for landets grænser. I Danmark kan der som følge af

Jobskifteaftalen i de fleste tilfælde ske flytning af pensionsmidler til anden

pensionskasse ved indenlandsk jobskifte, når der er tale om bidragsdefinerede

ordninger. Der vil med forslaget kun blive tale om at overføre den værdi/den

kapital, som modsvarer de optjente rettigheder.

Forslaget har nu været behandlet på

møder i Rådets Socialgruppe. Drøftelserne

i Socialgruppen har vist, at der er endog meget store forskelle i

pensionssystemerne i de enkelte medlemslande.

Kommissionen

har den 9. oktober 2007 fremlagt

et revideret direktivforslag

(KOM 2007/603).

På baggrund af forskellige

ændringsforslag som fremlagt

under efterårets to arbejdsgruppemøder

tegner der sig nu mulighed for at opnå

bred enighed blandt medlemslandene og Kommissionen om bl.a. følgende centrale

punkter:



Retten til at overføre pensioner i forbindelse med jobskifte udgår af

direktivet til fordel for bestemmelser om sikring af hvilende rettigheder



Der indføres regler om retten til under nærmere omstændigheder at

indtræde i en pensionsordning, der tilbyder sikrede rettigheder.



Direktivets anvendelsesområde begrænses til beskæftigelsesperioder og

dermed pensionsindbetalinger foretaget efter direktivets gennemførsel i

national ret.



Arbejdsmarkedets parter får mulighed for at fravige direktivets krav om

sikring af henholdsvis optjeningskriterier og hvilende rettigheder ved

gennemførsel af disse bestemmelser i kollektive aftaler. Det forudsættes

dog, at der er tale om tilsvarende beskyttelse som direktivets mindstekrav.



Direktivet skal gennemføres senest 2 år efter vedtagelsen i Rådet og der

gives herudover mulighed for at udskyde den nationale gennemførsel i

op til 60 måneder efter direktivets vedtagelse. Denne mulighed gælder

også for gennemførelse via kollektive overenskomster.

2. Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har den 20. oktober 2005 fremlagt et direktivforslag om forbedring

af mulighederne for at medtage supplerende pensionsrettigheder (KOM(2005)507

final).

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i EF traktatens art. 42 og 94, hvilket indebærer, at forslaget

skal vedtages med enstemmighed og i fælles beslutningstagen med Europa-

Parlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at direktivforslaget bidrager til et af de bærende

principper inden for EU, nemlig arbejdskraftens frie bevægelighed. En fælles

ramme for reguleringen af overførelse af supplerende pensionsrettigheder vil fjerne

visse barrierer for arbejdskraftens mobilitet inden for og over landegrænserne. Det

er endvidere Kommissionens vurdering, at udviklingen på området for

arbejdsbetingede supplerende pensionsordninger har en sådan transnational

karakter, samt at området undergår en sådan udvikling, at det kan være relevant

med en fælles referenceramme i form af et direktiv.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens generelle vurdering.

5. Formål og indhold

Oprindelige forslag (2005/0214)

Formålet med forslaget er dobbelt. For det første ønskes det, at det sikres, at

reglerne om supplerende pensionsrettigheder ikke begrænser arbejdskraftens fri

bevægelighed på tværs af landegrænser. For det andet ønskes lønmodtagernes

mobilitet fremmet, også internt i medlemsstaterne.

Direktivforslaget er et minimumsdirektiv og fastsætter regler for overførsel af

pensionsrettigheder i forbindelse med jobskifte både i den grænseoverskridende

situation og inden for et lands grænser.

Direktivforslaget gælder for supplerende pensionsordninger bortset fra de

ordninger, der er omfattet af forordning 1408/71.

Direktivforslaget indeholder en lang række definitioner, der relaterer sig til

pensionsordninger. Heri defineres supplerende pensionsordninger som enhver

erhvervsmæssig baseret ordning, der er etableret i overensstemmelse med national

lovgivning og praksis.

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre følgende:

- At alle bidrag tilbagebetales eller overføres, hvis et ansættelsesforhold

afsluttes, og pensionsrettigheder endnu ikke er optjent.

- At aldersgrænsen for opnåelse af pensionsrettigheder ikke må være højere

end 21 år.

- At anciennitetskrav for medlemskab af en pensionsordning højst må

udgøre et års ansættelse.

- At en lønmodtager optjener pensionsrettigheder efter højst to års

medlemskab af en pensionsordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne skal vedtage foranstaltninger, der skal

sikre en rimelig tilpasning af hvilende pensionsrettigheder for at undgå, at

udgående medlemmer straffes.

Den centrale bestemmelse i forslagets artikel 6 indeholder en forpligtelse for

medlemsstaterne til at sikre, at en lønmodtager efter anmodning senest 18 måneder

efter afslutning af beskæftigelse skal have ret til at få overført alle

pensionsrettighederne enten inden for medlemsstaten eller til en anden

medlemsstat, hvis lønmodtageren ikke er omfattet af samme pensionsordning i det

nye job. Der er i Kommissionens forslag endvidere knyttet en række betingelser til

behandlingen af pensionsmidler der overføres til et andet pensionsselskab.

Direktivforslaget opstiller også et krav til medlemsstaterne om at sikre, at

lønmodtagere informeres om, hvorledes en afslutning af ansættelsesforholdet vil

påvirke deres pensionsrettigheder. Informationen skal afgives af den person, der

forvalter pensionsordningen. Tilsvarende skal der på anmodning oplyses om:

- Betingelser for erhvervelse af pensionsrettigheder og effekten af disse i

forbindelse med fratræden.

- Forventede pensionsydelser ved fratræden.

- Betingelser for bevarelse af hvilende pensionsrettigheder.

- Betingelser for overførsel af erhvervede rettigheder.

Der opstilles et krav om, at informationen skal være skriftlig og i en forståelig

form.

Direktivforslaget fastsætter, at mere gunstige overførelsesregler i de enkelte

medlemslande vil kunne opretholdes, og at gennemførelsen af direktivet ikke

berettiger til forringelse af eksisterende muligheder for overførsel af

pensionsrettigheder.

Ifølge forslaget udløber fristen for implementering af direktivet i 2008.

Medlemsstaterne kan give tilladelse til, at arbejdsmarkedets parter gennemfører

direktivet i national ret.

Der er mulighed for forlængelse af implementeringsfristen med 60 måneder fra den

1. juli 2008 for så vidt angår artikel 4 (d) om det to-årige karenskrav for

erhvervelse af pensionsrettigheder. Danmark har i forbindelse med de seneste

forhandlinger om direktivet fået bekræftet, at forlængelsesmuligheden også gælder

såfremt arbejdsmarkedets parters overenskomstforhandlings rytme tilsiger dette.

Medlemsstaterne har endvidere mulighed for at undtage ”pay-as-you-go”

ordninger, ”support relief funds” og virksomheder, der oparbejder reserver til

pensioner fra anvendelsen af direktivets artikel 6, stk. 1, for at tage højde for

særlige betingelser, der er rimeligt begrundet og sammenkædet med

pensionsordningers finansielle bæredygtighed.

Siden Kommissionen fremsatte sit oprindelige forslag

i oktober 2005,

har

skiftende formandskaber arbejdet med teksten. Arbejdet har afdækket væsentlige

forskelle i, hvordan landene har indrettet sig i forhold til supplerende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pensionsordninger såvel som forskelle i holdningen til Kommissionens

direktivforslag. Da der samtidig er tale om et kompliceret område, har arbejdet

krævet mange drøftelser af hver enkelt af direktivforslagets artikler. Det finske

tyske

formandskab prioriterede sagen højt og fik også løst mange udeståender –

dog uden at der kunne opnås generel enighed.

Det portugisiske formandskab har

fortsat den aktive linje og håber nu på en snarlig afslutning af sagen.

Kommissionens ændrede forslag, KOM(2007)603

Kommissionen har senest fremlagt revideret direktivforslag, KOM(2007)603

af 9. oktober 2007, baseret på de ændringsforslag, der er fremkommet under

arbejdet med direktivforslaget under de seneste formandskaber.

På baggrund

af forskellige ændringsforslag

og Kommissionens reviderede forslag

tegner der

sig nu mulighed for at opnå bred enighed blandt medlemslandene og

Kommissionen om bl.a. følgende centrale ændringer:



Artikel 6 i Kommissionens forslag og dermed retten til at overføre

pensioner i forbindelse med jobskifte udgår af direktivet til fordel for

bestemmelser om en rimelig sikring af hvilende rettigheder, herunder

hensynet til at der ikke sker en udhuling af den hvilende pension.



Artikel 4 er senest udformet således, at såfremt medlemskab af en

pensionsordning er betinget af anciennitet, så må denne periode ikke

overstige 1 år fra ansættelsen.



Artikel 4 medfører samtidig, at såfremt man anvender en

minimumsalder for, hvornår man opnår sikrede rettigheder, så må

denne ikke overstige 21 år. Såfremt man vælger at opbygge ordningen

omkring en rettighedsoptjeningsperiode, må denne ikke være mere en

5 år for personer på 25 og derunder og 1 år for personer over 25 år.

Reglen skal forstås således, at en 24-årig maksimal kan pålægges en

optjeningsperiode på 2 år.



Såfremt en lønmodtager ikke er blevet sikret rettigheder skal denne

person have tilbagebetalt evt. indbetalte bidrag ved jobskifte.



Direktivets anvendelsesområde begrænses til beskæftigelsesperioder – og

dermed pensionsindbetalinger – foretaget efter direktivets gennemførsel i

national ret. Kommissionens

oprindelige

forslag forudsatte, at alle

pensioner – inkl. indbetalinger før direktivets ikrafttræden – blev omfattet

af direktivet ved jobskifte.



Arbejdsmarkedets parter får en direkte adgang til at implementere

direktivet via kollektive overenskomster.



Parterne får mulighed for at fravige direktivets krav om sikring af

henholdsvis optjeningskriterier og hvilende rettigheder ved

gennemførsel af disse bestemmelser i kollektive aftaler. Det

forudsættes dog, at der overordnet set ydes lønmodtageren en

sammenlignelig beskyttelse i forhold til direktivets mindstekrav.



Direktivet anerkender, at det i visse situationer kan godkendes, at en

pensionskasse afviser at tilbyde hvilende rettigheder imod at overføre

beløbet til en anden og ny ordning, der overordnet set opfylder

direktivets krav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Der gives mulighed for at udskyde den nationale gennemførsel i op til

måneder efter direktivets vedtagelse. Kommissionens

oprindelige

forslag

indeholdt ikke en sådan mulighed for udskydelse.

Muligheden for

udskydelse gælder også for den del af implementeringen, der skal ske

via kollektive overenskomster.

Spørgsmålet om den endelige afgrænsning af direktivets anvendelsesområde

drøftes fortsat i rådsregi. Det ligger fast, at ordninger der er omfattet af forordning

1408/71 samt ordninger under afvikling ikke vil være omfattet af direktivet.

6. Europa-Parlamentets behandling

Europa-Parlamentet behandlede den 20. juni 2007 det kompromisforslag, der

tilnærmelsesvis blev opnået enighed om under det tyske formandskab og har

haft en række tilføjelser. For Parlamentet har det været vigtigt at indikere, at

man accepterer udeladelsen af muligheden for ”transfer”, men at det samtidig

skal fremgå af direktivet, at muligheden for indførelse af ”transfer” ikke er

taget endeligt af dagsordenen.

Kommissionen har over for Rådets socialgruppe gentagne gange slået på, at

man ikke kan forvente, at Parlamentet vil kunne acceptere et direktiv, der

udelukker muligheden for at indføre ”transfer” på et senere tidspunkt.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Langt de fleste arbejdsmarkedspensionsordninger er oprettet ved kollektive aftaler.

Der er således ingen lovgivning med hensyn til evt. ret til at have en

arbejdsmarkedspension. Reglerne for overførsel af pensionsrettigheder til andre

pensionsselskaber i forbindelse med overgang til anden ansættelse følger som

minimum § 20, stk. 1 nr. 7 i lov om finansiel virksomhed, jf. nedenfor. Branchen

har udarbejdet en jobskifteaftale, som gælder for de selskaber, der har tilsluttet sig

aftalen. Stort set alle selskaber har tilsluttet sig Jobskifteaftalen.

Lov om finansiel virksomhed indeholder regler om forholdene for hvilende

pensionsrettigheder og for beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer, jf. § 20,

stk. 1 nr. 2. Efter lovens § 20, stk. 1 nr. 7, skal der endvidere ske anmeldelse af

regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet eller aftalt

som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab eller en pensionskasse kan

overføres fra eller til selskabet i forbindelse med overgang til anden ansættelse eller

i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse.

I henhold til lov om finansiel virksomhed § 21, stk. 1, gælder, at grundlaget for

beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer skal være betryggende og rimelige

over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne.

Ved jobskifte gælder lov om finansiel virksomhed § 20, stk. 1, nr. 7. Heraf fremgår

med hensyn til omkostninger i forbindelse med en jobskifteoverførsel, at det er

tilladt for det afgivende selskab at fastsætte et promillegebyr af depotet med en fast

beløbsmæssig overgrænse eller et fast beløb. Det modtagende selskab kan ikke

fastsætte noget gebyr.

Implementeringen af direktivet

vil efter det foreliggende reviderede forslag

kunne

overlades til arbejdsmarkedets parter. Der vil dog være behov for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opsamlende

lovregulering for de områder, der ikke er reguleret af kollektive

overenskomster.

Der vil på det foreliggende grundlag

ligeledes blive

tale om tekniske rettelser af et

mindre omfang eksempelvis i den eksisterende lovgivning på det finansielle

område, herunder blandt andet i lov om finansiel virksomhed.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Idet der på det foreliggende grundlag alene lægges op til sikring af hvilende

rettigheder frem for en ret til overførsel af pensioner ved jobskifte vurderes det, at

direktivet ikke vil få betydning for statsfinanserne eller samfundsøkonomien. Der

vil alene skulle ske mindre justeringer af gældende dansk ret. Disse justeringer vil

ikke have nogen økonomiske implikationer.

9. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og

Sociale Forhold den 4. november 2005. Følgende høringssvar er modtaget:

Danske Regioner

er enig i direktivets formål om at sikre de ansattes

pensionsrettigheder, når de tager arbejde i et andet EU-land, men mener, at

direktivforslaget går for langt og desuden indeholder utilsigtede

spekulationsmuligheder i EU-landenes forskellige beskatningsregler. Ansattes

pensionsrettigheder kan i stedet sikres ved, at medarbejderen bevarer sine optjente

supplerende pensionsrettigheder i det land, den pågældende forlader, og når

pensionsbegivenheden indtræder, har ret til at oppebære pensionsydelsen i det land,

den pågældende medarbejder nu vælger at bosætte sig i. Den foreslåede

beløbsoverførselsmodel giver for vide muligheder for spekulation i de forskellige

beskatningsregler. ARF er endvidere optaget af at få afklaret, hvorvidt direktivet

omfatter amtskommunernes/regionernes tjenestemænd. Hvis det er tilfældet, vil det

kræve en større tilpasning af det amtskommunale tjenestemandsregulativ. Endelig

har ARF betænkeligheder ved, at der ikke i direktivforslaget kan stilles krav til

ydelsesmønstret i den pensionsordning, der overføres midler til. Således sikres den

begunstigede ikke nødvendigvis en livslang ydelse, som ARF ellers lægger vægt på

som et centralt socialt hensyn.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder det væsentligt at fjerne eller nedbryde

barrierer for arbejdskraftens mobilitet i EU. Dog finder man, at visse dele af

direktivforslaget vedrører interne forhold i Medlemsstaterne, hvilket der tages

afstand fra i henhold til nærhedsprincippet. DA fortolker direktivforslagets artikel

6, stk. 3 i lyset af definitionen af overførsel i artikel 3, litra j, hvorefter en

arbejdsgiver kan overføre en sum, der repræsenterer de optjente rettigheder. Hvis

DA’s fortolkning ikke er korrekt, og direktivet som anført i notatet, stiller krav om

at der sker en overførsel til en pensionsordning med identiske rettigheder, vil det

være i strid med de danske regler på området (grundlagsrentebekendtgørelsen). DA

finder det uacceptabelt, hvis direktivforslaget på denne måde sætter aftalefriheden

og konkurrencen mellem institutionerne ude af kraft. Tilsvarende finder DA, at

bestemmelsen i artikel 6, stk. 3 ikke må indebære, at de overførte medlemmer

stilles markant bedre end nyoptagne medlemmer i ordningen. Muligheden for, at

det modtagende pensionsinstitut kan behandle overførte medlemmer på samme

måde som nyoptagne medlemmer skal stadig være til stede. Endelig finder DA det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afgørende, at forslagets artikel 7 ikke pålægger pensionsinstitutterne nye

informationsforpligtelser, stiller nye krav til indholdet af information eller måden

informationsforpligtelsen løftes på, samt at der ikke stilles krav om skriftlig

information i direktivet.

Landsorganisationen i Danmark (LO) har i sit foreløbige høringssvar givet udtryk

for en anerkendelse af behovet for en fælles EU-regulering. LO lægger vægt på, at

direktivets konsekvenser undersøges grundigt samt at direktivets endelige

udformning tager højde for det danske pensionssystem og det danske aftalesystem.

LO opfordrer til at man undersøger direktivets konsekvenser for så vidt angår

tilsagnsordninger, herunder særligt tjenestemandspensionssystemet samt hvilken

indflydelse direktivet kan have på såkaldte hvilende rettigheder. LO hilser det i

øvrigt velkomment, at direktivet sikrer en mere omkostningsfri overførelse blandt

de selskaber der ikke er tilsluttet jobskifteaftalen. Det er LO’s opfattelse, at det

nuværende aftalegrundlag om pensionsmidler umiddelbart ikke tillader overførelse

af rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende jobskifte. LO ønsker at

understrege, at der ikke må skabes tvivl om lønmodtagernes fremtidige

pensionsforhold i forbindelse med grænseoverskridende jobskifte. LO ønsker

derfor mulighed for at stille krav om, at pensionen alene kan overføres til en

lignende ordning. LO bemærker, at man anser de danske skatteregler som en

væsentlig barriere for overførelse ved grænseoverskridende jobskifte. LO ser ikke

noget behov for at udvide personkredsen, der skal informeres om

pensionsrettigheder. LO forslår, at et endeligt direktiv gennemføres ved kollektiv

overenskomst, hvilket bør afspejle sig i formuleringen af artikel 9, stk. 1.

Finansrådet bemærker, at direktivforslaget formentlig kun vil have begrænset

indflydelse for pengeinstitutterne. Finansrådet henleder opmærksomheden på, at

man savner en henvisning til pensionsbeskatningsloven, som også må formodes at

skulle ændres som følge af direktivet. Finansrådet peger endvidere på, at

rådgivning om overførsel af pensionsordninger landene imellem vil være meget

tung, idet pensionsordningerne behandles uensartet inden for EU.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) støtter fastlæggelsen af en fælles EU-

ramme for regulering for at sikre, at reglerne for supplerende pensionsordninger

ikke begrænser den fri bevægelighed og mindsker lønmodtagernes muligheder for

at opbygge tilstrækkelige pensioner. Direktivforslaget harmonerer umiddelbart med

de allerede eksisterende overenskomster for den finansielle sektor i Danmark. FA

henleder opmærksomheden på at sikre, at direktivforslaget åbner mulighed for, at

arbejdsmarkedets parter fortsat kan indgå overenskomstaftaler på området for

pensionsrettigheder.

FTF er generelt positivt stemt over for direktivet, der opsætter et fælles overordnet

regelsæt og dermed til en vis grad kan øge den grænseoverskridende mobilitet på

arbejdsmarkedet. Dog henledes opmærksomheden på den nuværende ordning med

hvilende ordninger, som med direktivet ikke bør pålægges ringere betingelser end

ved overflytning af hele ordningen. FTF peger på, at direktivforslaget indeholder

specifikke detailregler, som snarere burde reguleres i national lovgivning. Af

samme grund mener FTF endvidere, at forslaget til en vis grad strider mod

subsidiaritetsprincippet, idet de store forskelle i EU-landenes pensionssystemer gør

de nationale lovgivninger mere egnede til at varetage visse spørgsmål i

direktivforslaget. Der peges også på vigtigheden af, at forslaget ikke griber ind i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det danske kollektive overenskomstsystem, herunder

arbejdsmarkedspensionsordningerne. FTF finder forslagets krav om, at der ikke

opkræves uproportionale gebyrer positivt og støtter endvidere tiltag, der kan være

med til at forbedre informationen til den enkelte pensionsopsparer. Såfremt

direktivet – mod forventning – skulle forringe eksisterende ordninger, kan FTF

ikke støtte direktivforslaget.

(KL) finder direktivets bagvedliggende hensyn om at forbedre mobiliteten på det

europæiske arbejdsmarked positivt. Dog mener KL, at direktivforslaget indeholder

en række uklarheder og uhensigtsmæssigheder bl.a. ved ikke at benytte sig af de

tidligere søjle-begreber, der har været benyttet i de tidligere notater. Direktivet

afgrænses negativt til forordning 1408, som i forvejen ikke er præget af stor

klarhed. De indeholdte absolutte datoer for implementering skaber uklarhed om,

hvor lang tid der reelt er til national implementering. Kommissionens omtale af

Danmark i sit impact assessment angiver ingen løsningsmuligheder herfor. Artikel

6 er uhensigtsmæssig i sit krav om pensionsoverførsel i forbindelse med jobskift –

og der må kunne stilles betingelser til den pensionsordning, der overføres til, hvis

artikel 6 ikke fjernes fra direktivet. Ellers risikerer man, at hele det danske

offentlige arbejdsmarkedspensionssystem handicappes alvorligt. KL ser i øvrigt

frem til en afgrænsning mellem aftaleimplementering og lovimplementering (som i

arbejdstidsdirektivet) og ønsker bestemmelsen om aftaleimplementering i artikel 9,

stk. 1 placeret således, at den også omfatter undtagelsesmulighederne i artikel 9,

stk. 3.

Personalestyrelsen (som er hørt i egenskab af aftalepart på det statslige

arbejdsmarked) er generelt positiv over for en regulering af området på EU-niveau.

Pensioner, der ydes i henhold til reglerne om tjenestemandspensionslovgivningen,

er dog undtaget fra direktivforslaget, idet de dækkes af forordning 1408/71.

Personalestyrelsen peger på, at det ikke fremgår klart af direktivforslaget, hvorvidt

der kan stilles krav til ydelsessammensætning mv. til den ordning, hvortil

overførslen af pensionsrettighederne sker. Endelig vurderer Personalestyrelsen, at

det vil være nødvendigt at lovgive på området i forbindelse med implementering af

direktivet. Denne lovgivning bør indeholde mulighed for, at arbejdsmarkedets

parter på det statslige område kan aftaleimplementere i fornødent omfang.

Akademikernes Centralorganisation finder, at der med direktivudkastet er taget et

vigtigt skridt i retning af en bedre sikring af pensionsordningerne for vandrende

arbejdstagere. AC finder, at direktivforslaget ikke synes at omfatte

tilsagnsordninger, hvilket beklages. AC finder at det bør kortlægges hvor mange

lande, der har tilsagnsordninger, og hvor stor en del af arbejdsstyrken, der er

omfattet af sådanne. AC beklager den lange tidshorisont for implementering. AC

finder at artikel 6 ikke løser problemet om pensioners flytbarhed i den

transnationale situation. AC tilslutter sig forslagets bestemmelser om

informationspligt.

Forsikring og Pension har i deres høringssvar givet udtryk for skepsis overfor

behovet for et direktiv på området. Årsagen til denne skepsis skal ses i lyset af de

store forskelle på hvorledes supplerende pensionsordninger er sammensat i de

forskellige lande. Det er F&P´s opfattelse, at direktivet som udgangspunkt primært

må tage sigte på ydelsesdefinerede ordninger. Det bør efter F&P´s opfattelse

afklares hvorvidt der skal overføres egentlige rettigheder eller om hvorvidt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overførelsen alene drejer sig om kapitalværdi/reserve. Såfremt der er tale om det

sidste mener F&P, at forslaget må anses som uproblematisk. Omvendt finder F&P,

at såfremt artikel 6 skal fortolkes som en ret til overførelse af selve rettighederne

vil dette være problematisk idet overførelse altid vil ske til et selskab hvor

rettighederne er forskellige fra rettighederne i det afgivende selskab. Dette vil efter

F&P´s opfattelse være i strid med aftalefriheden, idet direktivet herved pålægger

pensionsinstitutterne at udbyde identiske produkter.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Grundlæggende kan regeringen støtte direktivets formål om at styrke mobiliteten

på det europæiske arbejdsmarked ved at sikre en fælles ramme for reguleringen af

området. Herudover kan man støtte tiltag, der skal fremme lønmodtagernes

muligheder for at opbygge tilstrækkelige pensioner, idet man også i europæisk

sammenhæng må forberede sig på demografiske forskydninger.

Regeringen anerkender relevansen af en transnational regulering, men finder det

nødvendigt, at direktivforslaget tager behørigt hensyn til særlige nationale forhold,

herunder pensionssystemer, der baserer sig på kollektive aftaler.

Regeringen lægger vægt på, at området for arbejdsmarkedspensioner som følge af

forhandlingerne om etablering af supplerende pensioner i slutningen af 1980erne

blev overladt til arbejdsmarkedets parter, og finder det af stor betydning, at den

danske model respekteres i videst muligt omfang i forbindelse med mulighederne

for at gennemføre direktivet. Dette gælder i særlig grad i forhold til de danske

arbejdsmarkedspensionsordninger, som er etableret af arbejdsmarkedets parter efter

aftale med regeringen, og som i forhold til de øvrige medlemslande må anses for at

være et eksempel til efterfølgelse.

Regeringen lægger som følge af ovenstående betragtning særlig vægt på indholdet

af arbejdsmarkedets parters fælles henvendelse i april måned 2006 til

Kommissionen, herunder de fremsatte krav (punkt A-F), som fortsat skal danne

udgangspunkt for den danske linie under det fortsatte arbejde med direktivet.

Fra et dansk synspunkt er særligt to forhold vigtige i

Kommissionens reviderede

direktivforslag, KOM(2007)603:

1) at retten til at overføre pension i tilfælde af

jobskifte udgår, og at der i stedet fokuseres på hvilende rettigheder, og 2) at

arbejdsmarkedets parter får mulighed for at implementere direktivet, og at der

indrømmes parterne en vis skønsmargin i den sammenhæng.

Det er dermed regeringens vurdering, at

direktivforslaget i den nuværende form

tager behørigt højde for danske forhold. Regeringen lægger i den forbindelse

navnlig vægt på, at forslaget med de seneste ændringsforslag ikke vil

nødvendiggøre, at der foretages væsentlige ændringer i det allerede velfungerende

danske arbejdsmarkedspensionssystem, og at arbejdsmarkedets parters rolle

anerkendes.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Såvel det finske og siden det tyske formandskabs bestræbelser på at skabe

fremdrift i arbejdet med direktivforslaget har tilsyneladende båret frugt, og

der synes nu blandt landene at være en mere positiv indstilling til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er også baggrunden for, at det portugisiske formandskab nu arbejder for

en ”tidlig” andenlæsningsløsning med Europa-Parlamentet. Da direktivet skal

vedtages med enstemmighed, forudsætter en løsning imidlertid, at alle lande

også i sidste ende kan bakke op om forslaget. Enkelte lande har dog fortsat

ønsker til undtagelser, som ikke imødekommes af det foreliggende forslag.

Om disse lande i sidste ende kan støtte det foreliggende forslag er derfor

endnu uafklaret.

12. Tidligere forelæggelse

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet den 8. december 2005 og den 1. juni 2006. Forslaget var

endvidere angivet som forhandlingsoplæg, men blev forelagt til orientering forud

for rådsmødet den 1. december 2006.

På anmodning fra Folketingets Europaudvalg er der afholdt en teknisk gennemgang

af direktivet den 24. januar 2007 med deltagelse af medlemmer fra Folketingets

Arbejdsmarkedsudvalg og Folketingets Europaudvalg.

I forlængelse af den tekniske gennemgang blev skema indeholdende

Kommissionens forslag til pensionsdirektiv sammenholdt med de foreløbige

resultater af drøftelserne i Rådets socialgruppe oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 4. april 2007.

Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til

forhandlingsoplæg den 11. maj 2007

samt til orientering den 23. maj 2007 forud

for rådsmødet den 30. maj 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, ØSU og

Regionsudvalget om aktiv inklusion (Modernisering af den sociale

beskyttelse til fremme af større social retfærdighed og økonomisk

sammenhængskraft)

- Vedtagelse af rådskonklusioner om beskyttelse og empowerment inden for

rammerne af aktiv inklusion

KOM(2007)620

Nyt notat.

2. Baggrund

Kommissionen har den 17. oktober 2007 udsendt en meddelelse med titlen

”Modernisering af social beskyttelse med henblik på større social retfærdighed og

økonomisk sammenhæng: fremme aktiv inklusion af de mennesker, som er længst

væk fra arbejdsmarkedet” KOM(2007)620.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Formål og indhold

Det fastslås, at social inklusion såvel er en fundamental dimension af Lissabon

strategien som en vigtig byggesten i den sociale dimension af

bæredygtighedsstrategien for Europa, idet den bidrager til beskæftigelse,

økonomisk vækst og menneskelig udvikling.

Kompleksiteten af fattigdom og eksklusion nødvendiggør integrerede strategier

med henblik på både beskyttelse og ”empowerment”.

Det er nødvendigt at inddrage alle relevante aktører i både udformningen,

overvågningen og vurderingen af inklusionspolitikken.

Konklusionen indeholder en række opfordringer til medlemsstaterne og

Kommissionen om dels nationalt dels inden for rammerne af Lissabon strategien

og den åbne koordinationsmetode at fremme metoder til at opnå både inklusion på

arbejdsmarkedet og en adækvat social beskyttelse.

Der opfordres til yderligere udvikling af de årlige rundbordsarrangementer om

fattigdom med henblik på at opgradere dem til drøftelser mellem ministrene, første

gang under det franske formandskab i oktober 2008.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor.

Ikke relevant

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det omfang, medlemsstaterne bliver bedre til at integrere svagere grupper på

arbejdsmarkedet, vil der alt andet lige ske en reduktion af overførselsindkomsterne,

samtidig med at de pågældende aktivt bidrager til samfundets vækst.

9. Høring

Udkastet til konklusioner er sendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og

Sociale Forhold til orientering og evt. drøftelse på møde i specialudvalget den 23.

november 2007.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Man har fra dansk side siden det danske formandskab i 2002 aktivt præget

udviklingen af den sociale sammenhængskraft på EU-plan, herunder initiativer til

fremme af inklusion af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet og samfundet, og

regeringen kan tilslutte sig udkastet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger.

De øvrige medlemsstater forventes at kunne støtte konklusionerne.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Evaluering af medlemsstaternes og EU-institutionernes implementering af

Beijing-handlingsplanen

- indikatorer vedr. kvinder og fattigdom

- Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Som led i den årlige opfølgning på implementeringen af Beijing-handlingsplanen

fra 1995, har formandskabet udarbejdet en rådskonklusion, et sæt indikatorer samt

en rapport om situationen i medlemslandene vedrørende temaet; Kvinder og

fattigdom.

2. Baggrund

EU har årligt fulgt implementeringen af Beijing-handlingsplanen fra 1995. Siden

1999 har man i evalueringen benyttet indikatorer, som beskriver situationen i

medlemslandene og EU’s institutioner. De respektive formandskaber har siden

1999 beskæftiget sig med områder såsom kvinder og ledelse, vold mod kvinder,

sundhed, institutionelle mekanismer, sexchikane mv.

3. Hjemmelsgrundlaget

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Det portugisiske formandskab har valgt kvinder og fattigdom for årets

monitorering og har gennem spørgeskemaer blandt medlemslandene udarbejdet en

rådskonklusion med indikatorer samt en rapport om kvinders situation. I Beijing-

handlingsplanen tages der udgangspunkt i den brede definition af fattigdom,

hvorefter fattigdom ikke alene måles ud fra økonomiske vilkår men indbefatter

hele personens liv og muligheder for et uafhængigt liv. Konklusionsteksten bygger

også herpå.

Som følge heraf er der i konklusionen mange forskellige anbefalinger på områder

som uddannelse, ledelse, mainstreaming, kønsroller, ligeløn, udsatte grupper,

inklusion på arbejdsmarkedet, det kønsopdelte arbejdsmarked, sammenhængen

mellem familie-arbejdsliv, sundhed, rettigheder mv.

I rådskonklusionen indgår der endvidere følgende indikatorer:

1. Fattigdomsrisikoen fordelt på køn og alder

2. Fattigdomsrisikoen fordelt på husholdning og køn, inklusiv risikoen for

enlige forsørgere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Inaktivitet fordelt på køn og alder (manglende deltagelse på

arbejdsmarkedet), herunder særligt:



Andelen af kvinder og mænd der er inaktive fordelt på alder



Andelen af inaktive kvinder og mænd der ikke søger job på grund af

familieforpligtelser

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om rådskonklusionen.

7. Gældende dansk ret og forslaget konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, administrative

konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Herudover

vurderes forslaget ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

9. Høring

Rådskonklusionen har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.

KL har i de skriftlige bemærkninger påpeget at fsva ligeløn er løndannelsen op til

arbejdsmarkedets parter, at der ikke er behov for yderligere udvikling vedrørende

mainstreamingarbejdet ud over det som der allerede ligger i opdraget til

arbejdsgruppen under Ligestillingsafdelingen, samt at der ikke bør pålægges

yderligere administrative byrder for kommunerne fsva konsekvensanalyser.

LO har i de skriftlige bemærkninger forslag om at sætte yderligere fokus på de

særligt udsatte grupper, herunder kvinder i trafficking, prostitution, vold, domestic

workers, samt at fri abort bør nævnes som rettighed.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt den årlige opfølgning på Beijing-handlingsplanen,

herunder udarbejdelsen af indikatorer.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er entydig støtte til opfølgningerne på Beijing-handlingsplanen,

rådskonklusionerne og indikatorer i denne forbindelse.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionen om kvinder og fattigdom har ikke tidligere været forelagt

udvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11.

Opfølgning på Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle 2007

- Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Som afslutning på Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle 2007 har

formandskabet udarbejdet udkast til rådsresolution om opfølgningen på året.

2. Baggrund

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i 2006 på forslag fra Europa-Kommissionen

at gøre 2007 til Europæisk År for Lige Muligheder for Alle. Forslaget er baseret på

EF-traktatens artikel 13 om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling

på baggrund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder

eller seksuel orientering.

I Danmark er ledelsen af Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle 2007

forankret hos social- og ligestillingsministeren. Som led i gennemførelsen af EU-

året er der nedsat et særligt samarbejdsforum i form af Styregruppen for Det

Europæiske År for Lige Muligheder for alle 2007 (SELMA 2007). Styregruppen

består af 27 medlemmer, der repræsenterer en bred kreds af ministerier og

organisationer, som arbejder med ligebehandling og lige muligheder.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådsresolutionen gør status over året og glæder sig over de fremskridt EU har

opnået på ligestillings- og ligebehandlingsområdet indtil nu. Resolutionen

understreger ligeledes det positive udbytte af året i form af øget

erfaringsudveksling mellem både offentlige myndigheder, ngo’er og øvrige

civilsamfundsaktører i medlemslandene, øget kendskab til grundlæggende

rettigheder i den europæiske befolkning og øget debat om rettigheder og lige

muligheder for alle.

Resolutionen byder etableringen af EQUINET, et europæisk netværk af nationale

ligestillingsorganer, velkommen, som skal udveksle erfaringer og støtte dialog

mellem de europæiske institutioner og nationale aktører på ligestillingsområdet.

Endelig imødeser resolutionen fællesskabets og de fleste medlemsstaters

underskrift af FN’s konvention om handicappedes rettigheder såvel som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beslutningen på det uformelle ministermøde om handicapforhold i juni 2007 om at

arbejde for en koordineret europæisk implementering af konventionen.

I udkastet til rådsresolution opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til

indenfor deres respektive kompetenceområder:



At sikre effektiv implementering og evaluering af gældende anti-

diskriminationslovgivning og fremme indsatsen for at forhindre

diskrimination på baggrund af køn, alder, handicap, religion/tro,

race/etnicitet eller seksuel orientering både på og udenfor

arbejdsmarkedet,



at fremme information om rettigheder og lige muligheder til den brede

befolkning og sikre tilstrækkelige midler til et effektivt

ligestillingsarbejde,



at sikre at statistik kønsopdeles så ofte det er muligt,



At opfordre det kommende europæiske ligestillingsinstitut og det

europæiske agentur for grundlæggende rettigheder til at tage aktivt del i

opfølgningen på det europæiske år.

Civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter opfordres i rådsresolutionen bl.a. til:



At tage aktivt del i udviklingen og implementeringen af anti-

diskriminationspolitik



At sikre at anti-diskriminationshensyn integreres i forhandlingerne på

arbejdsmarkedet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, administrative

konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Herudover

vurderes forslaget ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

9. Høring

Forslaget til rådsresolution har, forud for behandling i Rådets sociale arbejdsgruppe

været i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der er

indkommet høringssvar fra

DA, KL og FA.

Alle høringssvar centrerer sig om

vigtigheden af at respektere arbejdsmarkedets parters rolle. Høringssvarene ønsker

ikke yderligere tiltag på europæisk niveau og tager afstand fra forslag om positiv

særbehandling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering støtter, at der sættes fokus på lige muligheder for alle og at

EU-året følges op, f.eks. i form af en fælles europæisk opsamling af de gode

erfaringer, der er gjort nationalt i forbindelse med årets afvikling.

Ligestillingsministeren, der har været leder af året i Danmark, har sendt en sådan

opfordring til Kommissionen. Regeringen støtter resolutionens indhold.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel tilslutning til rådsresolutionen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12.

Balancerede roller for kvinder og mænd i forhold til job, vækst og social

sammenhængskraft

- Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Som led i arbejdet med at integrere et kønsperspektiv i opfølgningen på Lissabon-

strategien og som opfølgning på etableringen af en Europæisk Familiealliance har

formandskabet udarbejdet en rådskonklusion vedrørende kvinder og mænds roller i

forhold til job, vækst og social sammenhængskraft.

2. Baggrund

Det portugisiske formandskab har blandt andet sat fokus på Lissabon-strategiens

mål om kvinders beskæftigelse, ligeløn og sammenhængen mellem familie- og

arbejdsliv herunder fordelingen af barselsorlov mellem kvinder og mænd.

Initiativet fra formandskabet ligger i forlængelse af Kommissionens præsentation

af sin ”manual til kønsmainstreaming af beskæftigelsespolitikken” og som

opfølgning på Det Europæiske Råds tiltrædelse af den Europæiske Familiealliance

på forårstopmødet, som en europæisk platform for udveksling af familiepolitiske

erfaringer som svar på den demografiske udfordring.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

I det fremlagte udkast til rådskonklusioner er fokus på følgende mål:



Sikre implementering af eksisterende EU ligestillingslovgivning i

forhold til ligeløn mellem kvinder og mænd og ligebehandling af

kvinder og mænd både på og udenfor arbejdsmarkedet.



Sikre opfølgning på Lissabon-strategiens mål om 60 % kvinder i

arbejdsstyrken inden 2010 og Barcelona-målene om daginstitutioner til

minimum 90 % af alle børn over 3 år og minimum 33 % af alle børn

under 3 år.



Undersøge om der er behov for yderligere initiativer på EU-niveau for at

sikre, at flere fædre tager barselsorlov.

I udkastet til rådskonklusioner opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til:



At arbejde for at skabe bedre balance mellem både kvinder og mænds

arbejds- og familieliv, fremme kvinders beskæftigelse og iværksætteri

og nedbryde kønsopdeling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



At forbedre dataindsamlingen, så det bliver lettere at måle fremskridt på

området.

At udvikle bedre og sammenlignelige EU-data i forhold til kvinder og

mænds tidsforbrug og løn.

Kommissionen opfordres i rådskonklusionerne bl.a. til:



At sikre effektiv implementering af eksisterende EU-lovgivning og

overveje behovet for forbedringer.



At overveje om der er behov for yderligere initiativer på EU-niveau for

at sikre, at flere fædre tager barselsorlov.



At overveje behovet for at revidere Rådets direktiv 86/613/EEC for at

sikre barselsrettigheder til selvstændige og deres medhjælpende

ægtefæller af begge køn.

Medlemsstaterne opfordres bl.a. til:



At styrke integreringen af et ligestillingsperspektiv i Lissabon-strategien

og fremme politikker der skaber balance mellem familie- og arbejdsliv.



At fremme virksomhedernes sociale ansvar og opfordre både offentlige

institutioner og private virksomheder til at udføre

ligestillingsredegørelser eller lignende for at fremme ligestilling.



At fremme kvinders iværksætteri



At inddrage arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og

andre interessenter i arbejdet med at fremme ligestilling på en målrettet

og systematisk måde på nationalt niveau.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, administrative

konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Herudover

vurderes forslaget ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

Det forventes, at Kommissionen vil fremsætte forslag til regulering af fædres

adgang til barsel. Konsekvenserne heraf, herunder de statsfinansielle konsekvenser,

vil blive vurderet, når forslaget er fremsat.

9. Høring

Forslaget til rådskonklusioner har, forud for behandling i Rådets sociale

arbejdsgruppe været i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale

Forhold med frist den 25. september 2007. Der er modtaget følgende høringssvar:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DA:

DA finder, at flere af forslagene i rådskonklusionerne er uacceptable, da de

behandler et emne, der bedst og mest hensigtsmæssigt løses i de enkelte

medlemslande. DA finder ikke, at der er et behov for yderligere EU-initiativer

inden for ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder familie- og

arbejdslivsområdet, hvilket DA også tidligere har tilkendegivet på europæisk plan.

DA tager særligt afstand fra initiativer, der øremærker barsel til fædre. Sådanne

tiltag er et overenskomstanliggende, og de netop overståede

overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked har vist, at

overenskomstparterne kan tage hånd om sådanne temaer. Herudover vil

lovgivningsinitiativer undergrave den danske model.

KL:

KL er imod enhver form for kønskvotering, ligesom løndannelsen under

hensyntagen til princippet om ligeløn for lige arbejde, er op til arbejdsmarkedets

parter. Indikatorer vedrørende opfyldelsen af Barcelona-målene i sig selv er en god

idé, men ressourceanvendelsen til statistik vedrørende børnepasning skal stå mål

med indsatsen. Aftaler vedrørende arbejdstid skal følge den danske model. KL er i

udgangspunktet positivt stemt overfor fædreorlov, men spørgsmålet om løn og

omfang er en sag arbejdsmarkedets parter allerede selv håndterer. KL henstiller

derfor, at en sådan rettighed bliver en minimumsrettighed, der ikke specificerer

omfang mv.

SALA:

SALA kan ikke støtte, at der tages yderligere initiativer på EU-niveau, da dette bør

overlades til arbejdsmarkedets parter i de enkelte lande. Barsel til fædre hører til i

overenskomstforhandlingerne nationalt ifølge SALA.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering støtter udkast til rådskonklusion, som den ser ud i den

nuværende formulering (ændret efter ovenstående høringssvar er indkommet), hvor

Kommissionen skal undersøge behovet for yderligere initiativer på EU-niveau for

at sikre, at flere fædre tager barsel. Det bør ske efter at have undersøgt de

eksisterende regler for fædres brug af orlov, fædreorlov eller forældreorlov og i

respekt for, at der gives plads til fleksible nationale ordninger for at fremme fædres

barsel.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel tilslutning til rådskonklusionerne.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.

Migration, beskæftigelse og Lissabon-strategien

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Der henvises til Integrationsministeriets samlenotat forud for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 6.-7. december 2007.