Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2837 - Beskæftigelse m.v. Bilag 5
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Den 14. december 2007
Redegørelse for rådsmødet
(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik)
den 5.-6. december 2007 – sundhedsdelen
Dagsordenspunkt 15: Sundhed og migration i EU
Ministerdrøftelsen af sundhed i relation til migranter viste, at der var bred opbakning til
formandskabets bestræbelser på at sætte emnet på den politiske dagsorden. Flere
lande pegede på betydningen af erfaringsudveksling på europæisk niveau samt ind-
dragelse af civile organisationer for at imødekomme udfordringen. Det blev ligeledes
nævnt, at smitsomme sygdomme er et sundhedsproblem, ikke blot for migranter, men
også for befolkningerne i EU. Formandskabet opfordrede Kommissionen til at oprette
et ekspertnetværk for at fremme migranters sundhed og forbedre samarbejdet med
internationale organisationer som f.eks. WHO. Der var dog ikke fuld enighed om, hvor-
vidt der bør oprettes et nyt netværk specifikt møntet på sundhed og migration, eller om
eksisterende fora er tilstrækkelige.
Rådet vedtog udkastet til rådskonklusioner.
Dagsordenspunkt 16: EU’s sundhedsstrategi
Med hensyn til EU’s sundhedsstrategi var der generel enighed om at integrere sund-
hed i alle politikker, og at EU’s strategi er et godt redskab til at nå de sundhedsmæssi-
ge målsætninger på både kort, mellemlangt og langt sigt. Der var også enighed om, at
udgifter til sundhedsvæsenet er en investering i befolkningernes sundhed og dermed
også i landenes økonomi, og at det er vigtigt at udveksle erfaringer og bedste praksis
på tværs af landene for at fremme sundheden.
Det blev af flere medlemslande understreget, at udmøntningen af EU’s strategi skal
være ubureaukratisk og have merværdi i forhold til landenes egne strategier for at bi-
drage til løsningen af EU’s sundhedsproblemer. Desuden nævnte flere medlemslande,
at der bør fokuseres på få målsætninger, da strategien ellers bliver for ambitiøs. Kom-
missionens udspil om en fremtidig implementeringsmekanisme imødesås, og det blev
fra flere sider fremhævet, at der er behov for at strømline og effektivisere allerede eksi-
sterende strukturer.
Rådet vedtog udkastet til rådskonklusioner.
Dagsordenspunkt 17: Meddelelse fra Kommissionen om organdonation og -
transplantation
I forbindelse med spørgsmålet om en forbedring og effektivisering af systemerne for
organdonation og -transplantation blev det nævnt, at eventuelle EU-regler på området