Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2837 - Beskæftigelse m.v. Bilag 6
Offentligt
413810_0001.png
Folketingets Europaudvalg
kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
Folketingets Socialudvalg
Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg
17. december 2007
Rådsmødet den 5.-6. december 2007:
Beskæftigelse og socialpolitik
J.nr. 7113-0017
JAIC/zjj
Resumé
Det lykkedes ikke formandskabet at få en politisk vedtagelse af
arbejdstidsdirektivet og vikardirektivet. Trods udpræget opbakning fra
delegationerne til den valgte parallelle behandling af de to forslag og
mange opfordringer til at få lukket sagerne nu ønskede formandskabet i
sidste ende ikke at gå til afstemning. Man valgte dog at konkludere, at
”sammenkoblingen” havde vist sig at være den rigtige måde at komme
videre på, og opfordrede på den baggrund Kommissionen til ikke at gøre
alvor af udmeldingen om at ville trække de to forslag tilbage.
For så vidt angår forslaget om supplerende pensioner var det ikke muligt
at bygge bro mellem Nederlandene og Tyskland, hvorfor punktet blev
afsluttet uden en vedtagelse. De delvise generelle indstillinger (vedr.
forordning 883) og samtlige rådskonklusioner blev vedtaget – med
ingen eller få indlæg. Der er der således vedtaget et sæt fælles
principper for flexicurity.
Fra behandlingen af de enkelte punkter kan følgende fremhæves:
Forslag til ændret Arbejdstidsdirektiv og forslag til Vikardirektiv
Det lykkes ikke formandskabet at få en vedtagelse af de to direktiver. Trods
udbredt opbakning til formandskabets forslag om at behandle de to forslag parallelt
og signaler om større fleksibilitet fra flere delegationer, herunder Danmark, med
henblik på at opnå en samlet politisk vedtagelse konkluderede formandskabet efter
en kort drøftelse, at man ikke fandt sagen klar til vedtagelse
Den portugisiske formand Da Silva konstaterede, at der var udbredt opbakning til
at behandle de to forslag sammen, men at der også var behov for lidt yderligere tid
til at fortsætte arbejdet med henblik på at overkomme de resterende udeståender.
Man appellerede derfor til, at Kommissionen holdt forslagene på bordet.
Kommissær Spidla fastholdt, at Kommissionens eneste konklusion måtte være at
trække begge forslag. Dette affødte reaktioner fra en lang række lande. Mens nogle
fandt, at forhandlingerne burde fortsætte med henblik på at finde en løsning med
det samme, og andre slog på, at viljen til en løsning var der, men at der var behov
for mere tid, så fastholdt alle, at en tilbagetrækning af forslagene ville være en fejl
på nuværende tidspunkt.
I sidste ende lukkede formanden punktet med en målrettet melding til kommissær
Spidla om, at formandskabet fandt, at der var sket vigtige fremskridt og en
tilnærmelse af positionerne på dagens møde. Den parallelle behandling havde
således åbnet op for mindre fastlåste positioner i forhold til tidligere. Mere konkret
forelå således nu flere muligheder for at finde gangbare kompromiser i
formuleringerne omkring brugen af opt-out og præciseringen af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ligebehandlingshensynet i vikardirektivet. Men det vil kræve lidt mere tid og burde
ikke hastes igennem. På den baggrund ville det være et forkert signal, hvis
Kommissionen trækker de to forslag tilbage.
Spidla replicerede ved at kvittere for en god og vidtrækkende debat og sagde, at
Kommissionen i forlængelse heraf nu ville overveje nærmere, hvilken ”strategi”
der vil være den rette.
Samlet set synes sammenkædningen af de to forslag at være blevet cementeret som
fremgangsmåde. Det samme gælder opfordringen til, at sagen bør genoptages
snarest muligt for at fastholde presset på Kommissionen for ikke at trække
forslagene tilbage. Hvordan det kommende slovenske formandskab vil reagere på
den opfordring er endnu uvist.
Fælles principper for Flexicurity – tiltrædelse af fælles holdning fra SPC og
EMCO samt godkendelse af rådskonklusioner
Både Kommissær Spidla og formanden for Beskæftigelsesudvalget, Emilio
Gabaglio, understregede de 8 princippers betydning for Lissabon-strategiens videre
gennemførelse. Begge fremhævede endvidere betydningen af samarbejdet med
arbejdsmarkedets parter og udtrykte – med henvisning til det fælles papir, som de
europæiske parter har udarbejdet – håb om, at arbejdsmarkedets parter generelt vil
lade sig inspirere af principperne i deres sociale dialog og kollektive aftaler.
Gabaglio fandt, at det var nødvendigt at erkende, at der fortsat er skepsis i visse
kredse, hvorfor der ligger en selvstændig opgave i at udbrede forståelsen for
flexicurity-tankegangen. Formanden for Udvalget for Social Beskyttelse tilsluttede
sig principperne. Hun fremhævede vigtigheden af ”sikkerhedsaspektet”, men
understregede også, at dette ikke var ensbetydende med status quo.
Den franske minister benyttede sit indlæg til at slå et slag for det såkaldte offentlige
initiativ, som rådskonklusionerne giver Kommissionen i opdrag at iværksætte i
samarbejde med parterne. Ideen er udsprunget af et fransk forslag og skal forsøge
at komme med mere konkrete bud/eksempler på flexicurity i praksis. Udspillet
forventes timet i forhold til det franske formandskab i andet halvår af 2008.
Der var ingen debat om konklusionerne, men flere lande benyttede lejligheden til at
bekræfte deres støtte til principperne, som nu skulle omsættes under hensyntagen
til de nationale arbejdsmarkeder. Fra dansk side kvitterede man for en konstruktiv
proces fra alle sider og erklærede sig enig i, at der ikke eksisterer én one-size-fits-
all-model, men at man godt kan tale om én flexicurity-tankegang, og at
principperne er udtryk herfor.
Sociale tjenesteydelser af generel interesse – politisk debat
Det mest interessante forud for debatten var, i hvilket omfang der blandt
medlemsstaterne var opbakning til Kommissionens nye linje og dermed også, hvor
mange lande der kunne bakke op om ikke at arbejde videre med en specifik
regulering af området. Debatten viste, at der generelt i Rådet er meget stor
opbakning til Kommissionens tilgang. Alle lande var enige i, at der er behov for
større klarhed om, hvad sociale tjenesteydelser af generel interesse mere præcist er.
Alle lande var af den opfattelse, at den nye protokol 9 i Lissabontraktaten og
Kommissionens afklarende meddelelse var et skridt i denne retning. Kun enkelte
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
413810_0003.png
lande tilkendegav entydigt, at man ønskede retlig regulering, mens en række lande,
herunder Danmark, tog direkte afstand fra retlig regulering.
Der var således opbakning til, at man går videre i forhold til afklaring af området
ud fra de forslag, Kommissionen har lagt frem: Bedre rådgivning og vejledning fra
Kommissionen om afgrænsning af området bl.a. ved etablering af en ny
internetportal, mere erfaringsudveksling mellem landende samt yderligere
behandling i Udvalget for Social Beskyttelse
Forslag til direktiv om supplerende pensionsrettigheder
Trods et nyt forslag aftenen inden rådsmødet, der indeholdt mulighed for at give
yderligere tid (36 mdr.) til implementeringen af direktivet for visse typer
pensionsordninger, lykkedes det ikke for formandskabet at bygge bro mellem de
modstridende tyske og hollandske synspunkter om optjeningsbetingelserne
(minimumsalder og optjeningsperiode).
Tyskland fastholdt, at deres krav om en minimumsalder på 25 år og en 5-årig
optjeningsperiode var ultimative (ud fra at man allerede hermed har bevæget sig fra
hhv. 30 og 10 år). Også Østrig og Luxembourg udtrykte forbehold over for en
kortere optjeningsperiode end 5 år. Holland, som ellers udtrykte sig positivt over
for det nye forslag, ville derimod som et kompromis maksimalt acceptere en to-årig
periode. Formandskabet måtte således konstatere, at der ikke var flertal for
forslaget.
”Jumbo”-rådsmøde (RIA og EPSCO)
"Jumbo" mødet mellem landenes beskæftigelses- og indenrigs-/integrationsministre
omhandlede de udfordringer, der ligger i spændet mellem at bekæmpe illegal
indvandring og et stigende behov for at tiltrække arbejdskraft på udvalgte områder.
Kommissær Frattini gav indledningsvist sin støtte til den fælles drøftelse og
signalet om en "global approach" - bekæmpelsen af ulovlig migration er således
mere end politisamarbejde og overvågning af grænser. Det handler også om at se
på bevæggrundene for migration (push/pull faktorer). Andre elementer i debatten
gælder en fælles ramme for rettigheder og pligter i forbindelse med ophold i EU
samt udfordringerne med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Sidstnævnte skal
ske med udgangspunkt i det enkelte lands arbejdsmarked og er national
kompetence, men Kommissionen finder, at reglerne/rammerne bør variere så lidt
som muligt.
Mange delegationer kvitterede for initiativet til en fælles drøftelse og var enige i
vigtigheden af at adressere de skitserede problemstillinger og udfordringer fra en
fællesskabsvinkel. Stort set alle delegationer hilste Kommissionens forskellige
forslag til fællesskabsinitiativer velkommen og flere noterede sig det nye i, at
debatten nu ikke alene handlede om at bekæmpe den illegale indvandring, men
også om tiltag til aktivt at øge den lovlige indvandring under hensyntagen til de
mere konkrete behov, som opstår i EU som følge af en aldrende befolkning. Mange
ministre understregede i den forbindelse vigtigheden af både at slå hårdere ned på
ulovlig indvandring og sikre en bedre integration. Fra dansk side blev behovet for
et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter understreget i den forbindelse.
3