Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2837 - Beskæftigelse m.v.
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
København, den 12. december 2007
FVM: 476
Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 3. december 2007 (2837 – Beskæftigelse
m.v. – offentligt) anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål:
2837 – Beskæftigelse m.v.
Rådsmøde nr. 2837 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den
5.-6. december 2007
Spørgsmål 2:
”Ministeren bedes – som lovet på Europaudvalgets møde den 30. november 2007 –
fremsende en redegørelse for hvilke EU-regler, der findes om indholdet af transfedtsyrer
i fødevarer, samt om status på sagen om Danmarks muligheder for at opretholde særligt
skrappe regler på området.”
Svar:
I øjeblikket er der ikke på EU-niveau regler, som regulerer indholdet af transfedtsyrer i
fødevarer.
Ved bekendtgørelse nr. 160 af 11. marts 2003, som trådte i kraft den 1. juni 2003, ind-
førte Danmark særlige nationale regler til regulering af indholdet af transfedtsyrer i fø-
devarer.
I den danske lovgivning er der indført en øvre grænse for, hvor meget industrielt frem-
stillede transfedtsyrer, der må være i olier og fedtstoffer, der sælges direkte til forbru-
gerne, eller som bruges som ingrediens i fødevarer. Fra 1. januar 2004 har maksimum-
grænsen for transfedtsyrer været 2 gram pr. 100 gram olie/fedt i alle produkter, der sæl-
ges til forbrugerne. I produkter, der anprises med ”fri for transfedtsyrer”, skal indholdet
af transfedtsyrer være mindre end 1 gram pr. 100 gram af den enkelte olie eller det en-
kelte fedtstof i det færdige produkt.
Kommissionen valgte efter indførelsen af de danske særregler at sende en åbningsskri-
velse til Danmark, da man mente at Danmark havde tilsidesat sine forpligtelser i hen-
hold til EF-Traktatens artikel 28 og 30 om varernes frie bevægelighed.