PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2838 - RIA Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

20. november 2007

Det Internationale

Kontor

2007-3061/1-0035

CDH43409

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets, Inden-

rigs- og Sundhedsministeriets, Ministeriet for Familie- og Forbru-

geranliggenders og Forsvarsministeriets ansvarsområder, der for-

ventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mø-

det i de blandede udvalg på ministerniveau med deltagelse henholds-

vis af Norge og Island og af Schweiz den 6.-7. december 2007.

Side:

6-9

Dagsordenspunkt 1

Rådets beslutning om gennemførelse

af forordning (EF) nr. 168/2007 for

så vidt angår vedtagelse af en flerårig

ramme for Den Europæiske Unions

Agentur for Grundlæggende Ret-

tigheder for 2007-2012

- politisk enighed

KOM(2007)0515

10-30

Dagsordenspunkt 2

31-36

Dagsordenspunkt 3

37-40

Dagsordenspunkt 4

EU-Kommissionens forslag til Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning

om lovvalgsregler for kontraktlige

forpligtelser (ROM I)

politisk enighed

KOM(2005)0650

Europæisk aftaleret

- statusrapport

KOM-dokument findes ikke

Rådskonklusioner om eksplosivstoffer

- vedtagelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om

Danmark stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten finder derfor anvendelse.

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

41-55

56-62

63-66

67-77

78-82

83-91

92-106

KOM-dokument foreligger endnu

ikke

Dagsordenspunkt 5

Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om ændring af Rådets direktiv

91/477/EØF om erhvervelse og be-

siddelse af våben

vedtagelse

KOM(2006)0093

Dagsordenspunkt 6

E-Justice

- status og udveksling af synspunkter

KOM-dokument findes ikke

Dagsordenspunkt 7

Udkast til rådskonklusioner om kemi-

ske, biologiske, radiologiske og nukle-

are risici og om biologisk beredskab

- vedtagelse

KOM(2007)0399

Dagsordenspunkt 8

EU-kommissionens forslag til Rådets

forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 2201/2003 for så vidt angår

kompetence og om indførelse af lov-

valgsregler i ægteskabssager (ROM

III)

politisk drøftelse

KOM(2006)0399

Dagsordenspunkt 9

Status for EU’s indsats mod terroris-

- orientering

KOM-dokument findes ikke

Dagsordenspunkt 10

Rådskonklusioner om Kommissio-

nens meddelelse om Eurojusts og Det

Europæiske Retlige Netværks rolle i

forbindelse med bekæmpelse af orga-

niseret kriminalitet og terrorisme i EU

- vedtagelse

KOM(2007)0644

Dagsordenspunkt 11

Rammeafgørelse om anerkendelse af

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om

Danmark stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

107-122

Dagsordenspunkt 12

123-134

Dagsordenspunkt 13

135-151

Dagsordenspunkt 14

152-161

Dagsordenspunkt 15

162-167

Dagsordenspunkt 16

og tilsyn med betingede straffe og al-

ternative sanktioner

- politisk enighed

KOM-dokument findes ikke

Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om strafferetlig beskyttelse af mil-

jøet

- politisk drøftelse

KOM(2007)0051

Rådets rammeafgørelse om ændring af

rammeafgørelse af 13. juni 2002 om

bekæmpelse af terrorisme

(2002/475/RIA)

- Præsentation og indledende drøftelse

KOM(2007)0650

Rådets rammeafgørelse om den euro-

pæiske kontrolordre under procedurer

forud for domsafsigelse mellem Den

Europæiske Unions medlemsstater

- orientering

KOM(2006)0468

Europol:

a) Rådsafgørelse om oprettelse

af Den Europæiske Politienhed

(Europol) for så vidt angår kapi-

tel 4, 6-7 og 9

- politisk enighed

KOM(2006)0817

b) orientering om arbejdet med

spørgsmålene om budgetneutra-

litet og personaleforhold, hvis

Europol fremover skal finansie-

res over fællesskabsbudgettet.

- statusorientering

KOM-dokument findes ikke

Rådsafgørelse om fuld anvendelse af

Schengen-reglerne i ni af de nye med-

lemsstater

- vedtagelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

168-170

Dagsordenspunkt 17

171-175

Dagsordenspunkt 18

176-181

Dagsordenspunkt 19

182-184

Dagsordenspunkt 20

KOM-dokument findes ikke

Status vedrørende Schengen-

informationssystemet

a)Netværk for Schengen-

informationssystemet

- statusorientering

KOM-dokument findes ikke

b) SIS II

- statusorientering

KOM(2005)0236,

KOM(2005)0230 og

KOM(2005)0237

Fjerde runde af gensidige evalueringer

vedrørende den praktiske anvendelse

af Den Europæiske Arrestordre og

tilsvarende overgivelsesprocedurer

mellem medlemsstater – 1. foreløbige

rapport om de første syv evaluerings-

besøg (Irland, Danmark, Belgien, Est-

land, Spanien, Portugal, og Storbri-

tannien)

- orientering

KOM-dokument findes ikke

Tredje runde af gensidige evalueringer

vedrørende udveksling af oplysninger

og efterretninger mellem Europol og

medlemsstaterne og mellem medlems-

staterne indbyrdes – den endelige rap-

port om evalueringsbesøg hos alle 27

medlemsstater

- vedtagelse

KOM-dokument findes ikke

Fremskridtsrapport vedrørende for-

slag til Rådets direktiv om identifikati-

on og udpegning af Europæisk Kritisk

Infrastruktur og vurdering af behovet

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om

Danmark stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for at forbedre beskyttelsen heraf

- til orientering

A-punkt

KOM(2006)0787

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Rådets beslutning om gennemførelse af forord-

ning (EF) nr. 168/2007 for så vidt angår vedtagelse af en flerårig

ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Rettigheder for 2007-2012 (KOM(2007)0515)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag til Rådets beslutning om gennem-

førelse af forordning (EF) nr. 168/2007 for så vidt angår vedtagelse af en

flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Rettigheder for 2007-2012. Rådsbeslutningen skal navnlig – ud fra de

kriterier, der er fastlagt i forordningen – fastlægge de tematiske områder,

som agenturet skal beskæftige sig med frem til 2012.

Baggrund

Rådet vedtog den 15. februar 2007 forordning (EF) nr. 168/2007 om op-

rettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Ret-

tigheder. Forordningen trådte i kraft den 1. marts 2007.

Målet med agenturet er at tilvejebringe bistand og ekspertise vedrørende

grundlæggende rettigheder til Fællesskabets og medlemsstaternes rele-

vante institutioner, organer, kontorer og agenturer, når de gennemfører

fællesskabsret, og bistå dem med fuldt ud at overholde de grundlæggende

rettigheder, når de træffer foranstaltninger eller tager initiativer inden for

deres respektive kompetenceområder.

Agenturet udfører sine opgaver med henblik på at opfylde dette mål in-

den for rammerne af Fællesskabets kompetencer som fastlagt i EF-

traktaten og skal i sit arbejde referere til grundlæggende rettigheder som

defineret i artikel 6, stk. 2, i EU-traktaten.

Agenturets opgaver omfatter bl.a. indsamling og analyse af oplysninger

og data, offentliggørelse af rapporter og udtalelser samt samarbejde med

civilsamfundet for at øge offentlighedens bevidsthed.

Ifølge artikel 5 i forordningen er det Rådet, der vedtager de tematiske

områder for agenturets arbejde gennem en flerårig ramme. Inden for dis-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se tematiske områder skal agenturet udføre sine opgaver i fuldstændig

uafhængighed.

Formålet med forslaget til rådsbeslutning er at fastlægge den flerårige

ramme for agenturet som fastsat i forordningens artikel 5.

Udkastet til Rådets beslutning om gennemførelse af forordning (EF) nr.

168/2007 for så vidt angår vedtagelse af en flerårig ramme for Den Euro-

pæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2007-2012

forventes forelagt på rådsmødet (RIA) den 8.-9. november 2007 med

henblik på vedtagelse.

Indhold

Retsgrundlaget for den foreslåede rådsbeslutning er artikel 5, stk. 1, i Rå-

dets forordning (EF) nr. 168/2007 for så vidt angår vedtagelse af en fler-

årig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Rettigheder for 2007-2012.

Det fremgår af forordningens artikel 5, stk. 2, at den flerårige ramme skal

dække fem år, og at de tematiske områder for agenturets arbejde bl.a.

skal omfatte bekæmpelse af racisme, fremmedhad og intolerance i for-

bindelse hermed. I forordningens præambel er det præciseret, at ud over

fænomenerne racisme, fremmedhad og antisemitisme skal agenturet som

efterfølger for det Europæiske Observationscenter for Racisme og

Fremmedhad i sit arbejde fortsat også dække beskyttelse af rettighederne

for personer, der tilhører mindretal, samt ligestilling mellem kønnene

som væsentlige elementer i beskyttelsen af de grundlæggende rettighe-

der.

Den flerårige ramme skal endvidere være i overensstemmelse med EU’s

prioriteter under behørig hensyntagen til de linjer, der udstikkes i Euro-

pa-Parlamentets beslutninger og Rådets konklusioner vedrørende grund-

læggende rettigheder.

I forslagets artikel 2 foreslås det, at følgende tematiske områder kommer

til at indgå i den flerårige ramme for agenturet for 2007-2012:

a) racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse,

religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering eller af

personer, der tilhører mindretal

c) kompensation til ofre, forebyggelse af kriminalitet og tilknyttede

aspekter, som er relevante for borgernes sikkerhed

d) beskyttelse af børn, herunder børns rettigheder

e) indvandring og integration af migranter

f) asyl

g) visum og grænsekontrol

h) deltagelse i den demokratiske proces i EU

i) menneskerettighedsanliggende og informationssamfundet og

j) adgang til et effektivt og uafhængigt retsvæsen

Forslagets artikel 3 fastlægger, at agenturet sikrer en hensigtsmæssig ko-

ordinering med relevante fællesskabsorganer, -kontorer og -agenturer,

medlemsstaterne, internationale organisationer og civilsamfundet på de

betingelser, der er fastlagt i forordningens artikel 7, 8 og 10, og at agen-

turet navnlig koordinerer sin virksomhed med Europarådets virksomhed

på de betingelser, der er fastlagt i artikel 9 i forordningen og i den aftale,

der henvises til i artikel 9.

Endvidere fastlægges det, at agenturet kun beskæftiger sig med spørgs-

mål vedrørende forskelsbehandling på grund af køn som led i og i den

udstrækning, det er relevant for det arbejde, der skal udføres om generel-

le spørgsmål om forskelsbehandling, som omhandlet i artikel 2, litra b),

under hensyntagen til de overordnede mål for Det Europæiske Institut for

Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, og at agenturet udfører sine op-

gaver på området menneskerettighedsanliggender i informationssamfun-

det, uden at dette griber ind i ansvarsområdet for Den Europæiske Til-

synsførende for Databeskyttelse.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget ses ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Forslaget har ikke været i høring.

Nærhedsprincippet

Forslaget ses ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til sagen. Det forventes imidlertid, at forslaget vil kunne

vedtages.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen har under forhandlingerne navnlig lagt vægt på, at forordning

nr. 168/2007 ikke giver agenturet kompetence i forhold til det politimæs-

sige og strafferetlige samarbejde i afsnit VI (TEU), og at de tematiske

områder for agenturets arbejde derfor heller ikke bør omfatte disse områ-

der.

Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke

har afgivet en udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde

den 20. november 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser

(”Rom I”) (KOM (2005) 650 endelig)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen har fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (”Rom I”).

Formålet er at erstatte Rom-konventionen af 1980 med en forordning.

Der stilles samtidigt en række forslag om ændring af Rom-konventionens

bestemmelser.

Forslaget bygger ligesom Rom-konventionen på det udgangspunkt, at

parterne frit kan aftale, hvilken lov der skal finde anvendelse på den ind-

gåede kontrakt. Ligesom konventionen indeholder forslaget særlige be-

stemmelser vedrørende forbrugeraftaler og individuelle arbejdsaftaler,

idet forbrugere og arbejdstagere bør beskyttes af særlige lovvalgsregler,

der er gunstigere end de almindelige regler.

Forslaget blev behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 19. og 20. april 2007, hvor der blev opnået politisk enighed om dele

af forslaget. Det drejer sig om artikel 1-4, artikel 6, artikel 9-10, artikel

14-17 og artikel 19-21. For så vidt angår artikel 4 er der dog fortsat et

udestående vedrørende lovvalg for aftaler indgået på det finansielle

marked.

Det portugisiske formandskab har foreløbigt sat forslaget på dagsorde-

nen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. og 7. december

2007 med henblik på at opnå politisk enighed om de øvrige bestemmel-

ser.

Europa-Parlamentet forventes at afslutte første behandling af forslaget

den 29. november 2007.

Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-traktatens artikel 61,

litra c, jf. artikel 65, deltager Danmark i henhold til artikel 1 i protokollen

om Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggen-

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der) ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsfor-

slag, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Forordningsforslaget skal i henhold til EF-traktatens artikel 67, som æn-

dret ved Nice-traktaten, vedtages ved fælles beslutningstagning efter reg-

lerne i EF-traktatens artikel 251.

1. Baggrund

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog i december 1998 en hand-

lingsplan for, hvordan Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførel-

se af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst kan gennem-

føres. I handlingsplanen opfordres der til at indlede en revision af visse

bestemmelser i Rom-konventionen af 1980 om, hvilken lov der skal an-

vendes på kontraktlige forpligtelser (herefter ”Rom-konventionen”).

På Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i oktober 1999 blev det

fastslået, at princippet om gensidig anerkendelse skal udgøre hjørneste-

nen i det retlige samarbejde inden for EU. I Rådets program for foran-

staltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig an-

erkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fra ja-

nuar 2001 understreges det, at foranstaltninger vedrørende harmonisering

af lovvalgsregler er ”ledsageforanstaltninger”, der skal lette gennemfø-

relsen af dette princip.

Rådet har den 22. december 2000 vedtaget forordning (EF) nr. 44/2001

om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsaf-

gørelser på det civil- og handelsretlige område (herefter Bruxelles I-

forordningen). Bruxelles I-forordningen regulerer bl.a. spørgsmålet om

rette værneting. Forordningen har den 1. marts 2002 afløst Bruxelles-

konventionen af 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af

retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (herefter Bru-

xelles-konventionen). Bruxelles I-forordningen er vedtaget i henhold til

afsnit IV i EF-traktaten. Danmark er derfor endnu ikke bundet af be-

stemmelserne i forordningen.

Fællesskabet og Danmark underskrev i ok-

tober 2005 en såkaldt parallelaftale, hvorefter Danmark på mellemstats-

ligt grundlag bliver tilknyttet Bruxelles I-forordningen. Lov nr. 1563 af

20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen gennemfører Bruxelles

I-forordningen i dansk ret. Loven blev sat i kraft den 1. juli 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har derudover den 22. juli 2003 fremsat et forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler for forpligtel-

ser uden for kontraktforhold (herefter forslaget til Rom II-forordning).

Kommissionen foreslår med forordningsforslaget at harmonisere med-

lemsstaternes lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold.

Der henvises til Justitsministeriets grundnotat, der er oversendt til Folke-

tingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg den 3. december 2003.

Kommissionen anfører, at Rom-konventionen er det eneste internationalt

privatretlige instrument i EU, der endnu har form af en international trak-

tat. Da Bruxelles I-forordningen, den kommende Rom II-forordning og

Rom-konventionen supplerer hinanden i spørgsmål om værneting og

lovvalg på det civil- og handelsretlige område inden for EU, bør Rom-

konventionen efter Kommissionens opfattelse erstattes af en forordning.

Kommissionen har på den baggrund den 15. december 2005 fremsat et

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler

for kontraktlige forpligtelser (herefter forslaget til Rom I-forordning).

Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 9. februar 2006.

Forslaget er udarbejdet på grundlag af Kommissionens grønbog af 14.

januar 2003 om Rom-konventionen (KOM (2002) 654 endelig). Grund-

notat om grønbogen er fremsendt til Folketingets Retsudvalg og Folke-

tingets Europaudvalg den 22. maj 2003.

2. Indhold

Forslaget tager først og fremmest sigte på at erstatte Rom-konventionen

med en fællesskabsforordning. I den forbindelse stilles samtidig en række

forslag til ændringer af konventionens bestemmelser. Derudover foreslås

nogle tilpasninger, som skyldes forskelle mellem en konventions og en

forordnings juridiske karakter.

Forslaget har været drøftet på en række møder i Rådets arbejdsgruppe,

senest den 14. november 2007.

Der er under de foreløbige drøftelser

fremsat ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag.

Det por-

tugisiske formandskab har den 25. oktober 2007 sammenfattet drøftel-

serne i arbejdsgruppen i et samlet kompromisforslag.

I den følgende

gennemgang af forordningsforslaget er indholdet af kompromisforslaget

indarbejdet de steder, hvor det er relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1. Anvendelsesområde

Forslagets anvendelsesområde fastlægges i artikel 1, hvoraf det fremgår,

at forordningen skal omfatte forpligtelser på det civil- og handelsretlige

område, hvilket svarer til anvendelsesområdet for Bruxelles I-

forordningen og forslaget til Rom II-forordning. Forordningen skal alene

finde anvendelse på kontraktlige forpligtelser. Derudover skal der fore-

ligge en lovkonflikt, dvs. at der skal være et eller flere grænseoverskri-

dende elementer i retsforholdet, således at der skal foretages et valg mel-

lem flere landes retssystemer.

Forordningen skal efter forslaget ikke finde anvendelse på bl.a. skatte- og

toldområdet eller på forvaltningsretlige anliggender. Derudover skal en

række forpligtelser undtages fra forordningens anvendelsesområde. Det

gælder bl.a. spørgsmål vedrørende fysiske personers rets- eller handleev-

ne, forpligtelser som udspringer af familieforhold, formueforholdet mel-

lem ægtefæller, testamenter og arv samt forpligtelser ifølge veksler,

checks, ordregældebreve mv. Endelig skal bl.a. voldsgifts- og værne-

tingsaftaler, visse selskabsretlige spørgsmål, bevis- og processuelle

spørgsmål samt forpligtelser, som er opstået i forbindelse med forudgå-

ende kontraktforhandlinger, undtages fra forordningens anvendelsesom-

råde.

Ifølge forslaget skal forordningen ligesom Rom-konventionen og forsla-

get til Rom II-forordning finde anvendelse, uanset om den udpegede lov

ikke er en medlemsstats lovgivning, jf. artikel 2 om universel anvendelse.

2.2. Lovvalgsregler mv.

I artikel 3 fastlægges, at medmindre andet gælder i henhold til artikel

5-7, er en aftale underlagt den lov, som parterne har

vedtaget.

Forslaget

bygger ligesom Rom-konventionen på det udgangspunkt, at parterne frit

kan aftale, hvilken lov der skal finde anvendelse.

En lovvalgsaftale kan dog ikke tilsidesætte ufravigelige bestemmelser i et

land, såfremt alle andre relevante elementer i sagen på tidspunktet for

parternes lovvalg er lokaliseret i dette land. Det samme gælder ufravige-

lige fællesskabsregler, som ikke kan fraviges ved aftale om anvendelse af

et tredjelands lov, såfremt alle andre relevante elementer i sagen er loka-

liseret i en eller flere medlemsstater. I det omfang de ufravigelige fælles-

skabsregler er blevet implementeret i national ret, så skal de finde anven-

delse i overensstemmelse med det medlemslands lov, som ville finde an-

vendelse, såfremt der ikke var indgået en lovvalgsaftale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Har parterne ikke indgået en aftale, skal lovvalgsspørgsmålet afgøres

efter forslagets artikel 4. Det foreslås, at man bibeholder udgangspunktet

i konventionen, hvorefter man anvender loven i det land, hvor den, der

skal levere

den karakteristiske ydelse,

har sit sædvanlige opholdssted. I

forslaget opregnes ud over den generelle regel nogle konkrete aftaletyper,

og det fastlægges, hvilken lov der skal finde anvendelse for disse aftale-

typer, jf. artikel 4, stk. 1. Som eksempler kan nævnes, at købs- og tjene-

steydelsesaftaler skal være underlagt loven i det land, hvor sælger har sit

sædvanlige opholdsted, og franchiseaftaler skal være underlagt loven i

det land, hvor franchisetageren har sit sædvanlige opholdssted. Derud-

over indeholder artikel 4 bestemmelser om rettigheder over fast ejendom,

leje af fast ejendom, intellektuelle ejendomsrettigheder, distributionsafta-

ler samt køb på auktion.

Formandskabet har foreslået, at der indsættes en lovvalgsbestemmelse

om aftaler indgået på det finansielle marked, jf. forslagets artikel 4, stk.

1, litra j1. Herefter er en aftale, der er indgået inden for et multilateralt

system, som sætter forskellige tredjeparters interesse i køb og salg af fi-

nansielle instrumenter i forbindelse med hinanden eller befordrer dette

under iagttagelse af ufravigelige regler og undergivet en enkelt lov, un-

dergivet denne lov. Med andre ord skal den lov, som i øvrigt finder an-

vendelse på et finansielt marked, også finde anvendelse på de aftaler,

som indgås på det pågældende finansielle marked.

Den generelle regel om anvendelse af loven i det land, hvor sælgeren har

sit sædvanlige opholdssted, skal dog ikke anvendes, hvis det må lægges

til grund, at forholdet har en nærmere tilknytning til et andet land.

I det

tilfælde er aftalen undergivet loven i det land, som den har den nærmeste

tilknytning til. Det samme er tilfældet, hvis det ikke kan afgøres, hvilken

ydelse, der er den karakteristiske for aftalen.

I formandskabets seneste kompromisforslag foreslås, at der indsættes

en bestemmelse i artikel 4 a om

transportaftaler.

Aftaler vedrørende transport af gods foreslås – i mangel af en lovvalgsaf-

tale – underlagt loven i det land, hvor transportøren har sit sædvanlige

opholdssted, forudsat at

modtagelses- eller leveringsstedet eller

afsende-

rens sædvanlige opholdssted også er beliggende i dette land.

Hvis disse

krav ikke er opfyldt, anvendes loven i det land, hvor det aftalte leverings-

sted er beliggende.

Forslaget vedrørende transportaftaler er udarbejdet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med udgangspunkt i den tilsvarende bestemmelse i Rom-konventionen

om godstransport.

For så vidt angår aftaler vedrørende passagertransport

foreslås

– i mangel

af en lovvalgsaftale –

anvendelse af loven i det land, hvor passageren

har sit sædvanlige opholdssted, forudsat at afgangs- eller bestemmelses-

stedet også er beliggende i det land. Hvis disse krav ikke er opfyldt fore-

slås anvendelse af loven i det land, hvor transportøren har sit sædvanlige

opholdssted. Derudover foreslås, at parterne kun kan vælge loven i det

land, hvor passageren har sit sædvanlige opholdssted, hvor transportø-

ren har sit sædvanlige opholdssted, hvor transportøren har sin hoved-

virksomhed, eller hvor afgangs- eller bestemmelsesstedet er beliggende.

Endelig foreslås en generel bestemmelse i artikel 4 a, stk. 3, hvorefter

den udpegede lov ikke skal anvendes, hvis det fremgår af sagens om-

stændigheder, at den har en nærmere tilknytning til et andet land.

Forordningsforslaget indeholder ligesom Rom-konventionen en særlig

bestemmelse vedrørende lovvalg for

forbrugeraftaler,

jf. artikel 5. Den

gældende bestemmelse i konventionen fører i nogle tilfælde til, at både

loven i den erhvervsdrivendes land og de ufravigelige regler i forbruge-

rens land finder anvendelse, hvilket efter Kommissionens opfattelse fører

til større omkostninger for sagens parter. Af hensyn til forbrugerbeskyt-

telsen foreslås det derfor, at loven i det land, hvor forbrugeren har sit

sædvanlige opholdssted, skal anvendes. Denne lov skal dog kun anven-

des, hvis den erhvervsdrivende udøver sin virksomhed i dette land eller

”på en hvilken som helst måde retter” virksomheden mod dette land,

aftalen er omfattet af den pågældende virksomhed,

jf. artikel 5, stk. 1.

Samtidig foreslås det, at det i en betragtning præciseres, hvad der forstås

med ”at rette virksomhed”, og at denne betragtning udformes med ud-

gangspunkt i Rådets erklæring vedrørende artikel 15 (om forbrugerafta-

ler) i Bruxelles I-forordningen. For så vidt angår Internettet fremgår det

af Rådets erklæring, at det ikke er nok, at der er adgang til en hjemme-

side. Der skal på hjemmesiden opfordres til at indgå aftaler, og der skal

reelt være indgået en fjernsalgsaftale, uanset på hvilken måde. Det er ef-

ter Rådets og Kommissionens opfattelse irrelevant, hvilket sprog eller

hvilken valuta, der anvendes på hjemmesiden.

Kommissionen anfører, at for så vidt angår aftaler indgået på Internettet,

må den erhvervsdrivende sikre sig, at kontrakten giver mulighed for at

identificere forbrugerens opholdssted.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen om forbrugeraftaler skal ifølge forslaget omfatte alle afta-

ler omfattet af forordningen, med undtagelse af

aftaler om levering af

visse tjenesteydelser,

transportaftaler (bortset fra aftaler om pakkerejser

omfattet af direktiv 90/314/EØF), aftaler vedrørende en ret over fast

ejendom eller en brugsret til fast ejendom (bortset fra aftaler omfattet af

timeshare-direktivet 94/47/EF) og aftaler vedrørende det finansielle mar-

ked.

Rom-konventionen undtager

forsikringsaftaler,

som dækker risici be-

liggende i EU. Ifølge Kommissionens oprindelige forslag skal 2. skades-

forsikringsdirektiv (direktiv 88/257/EØF, som ændret ved direktiv

92/49/EØF og 2002/13/EF) samt 2. livsforsikringsdirektiv (direktiv

90/619/EØF, som ændret ved direktiv 92/96/EØF og 2002/12/EF), finde

anvendelse forud for en eventuel Rom I-forordning. For øvrige forsik-

ringsaftaler skal forslaget til Rom I-forordning finde anvendelse.

I formandskabets kompromisforslag er der fremsat et forslag om en lov-

valgsbestemmelse i artikel 5 a vedrørende forsikringsaftaler.

Ifølge forslaget skal forsikringsaftaler vedrørende store risici, jf. artikel 5,

litra d, i direktiv 73/239/EØF, være omfattet af loven i det land, hvor for-

sikringsselskabet har sit sædvanlige opholdssted, medmindre der er ind-

gået en lovvalgsaftale.

For så vidt angår lovpligtige forsikringer, skal loven i det land, som kræ-

ver forsikringen, finde anvendelse, og det skal ikke være muligt at fravi-

ge denne del af bestemmelsen ved en lovvalgsaftale,

medmindre det land,

som kræver forsikringen, tillader frit valg af lov.

For alle andre forsikringsaftaler skal loven i det land, hvor risikoen var

beliggende ved aftalens indgåelse, finde anvendelse.

Parterne kan kun

aftale at anvende loven i det land, hvor risikoen var beliggende ved afta-

lens indgåelse, loven i det land, hvor forsikringstageren har sit sædvan-

lige opholdssted, loven i det land, hvor forsikringstageren er statsborger

eller for så vidt angår en forsikringsaftale, der er begrænset til begiven-

heder, der finder sted i ét land, loven i det land.

Det land, hvor risikoen er beliggende, fremgår af forslagets artikel 5 a,

stk. 5. Herefter er risikoen for så vidt angår forsikringsaftaler vedrøren-

de fast ejendom beliggende i det land, hvor ejendommen er beliggende,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedrørende køretøjer i det land, hvor køretøjet er registreret og vedrø-

rende ferierejser, hvor rejsen er købt. I alle andre tilfælde er risikoen be-

liggende i det land, hvor forsikringstageren har sit sædvanlige opholds-

sted.

For aftaler vedrørende store risici skal bestemmelsen finde anvendelse,

uanset om risikoen er beliggende i eller uden for EU. Forslagets artikel 5

a skal i øvrigt kun finde anvendelse, såfremt risikoen er beliggende i EU.

Efter forslagets artikel 6 må parternes aftalte lovvalg i

individuelle ar-

bejdsaftaler

ikke medføre, at arbejdstageren berøves den beskyttelse, der

tilkommer ham eller hende i medfør af ufravigelige regler i den lov, som

i henhold til bestemmelsen ville finde anvendelse i mangel af en lov-

valgsaftale.

Hvis der ikke er indgået en aftale om lovvalg, skal en individuel arbejds-

aftale efter forslaget være underlagt loven i det land, hvori eller

subsidi-

ært

hvorfra arbejdstageren ved opfyldelsen af aftalen sædvanligvis udfø-

rer sit arbejde. Det sædvanlige opholdssted ændres ikke, selv om arbejds-

tageren midlertidigt udfører arbejde i et andet land. I forhold til Rom-

konventionen foreslås det præciseret i en betragtning til forordningen, at

udførelse af arbejde i et andet land betragtes som midlertidigt, når ar-

bejdstageren skal genoptage sit arbejde i sit oprindelsesland efter at have

udført sine specifikke opgaver i udlandet. Derudover fremgår det af for-

slaget, at det forhold, at der indgås en ny arbejdsaftale med den oprinde-

lige arbejdsgiver, ikke skal være til hinder for, at arbejdstageren anses for

at udføre sit arbejde midlertidigt i et andet land.

Hvis det ikke kan afgøres i hvilket land arbejdstageren sædvanligvis ud-

fører sit arbejde i eller fra, anvendes loven i det land, hvor det forret-

ningssted, som har antaget arbejdstageren, er beliggende.

Ligesom konventionen skal forordningen efter forslaget indeholde en be-

stemmelse, hvorefter den udpegede lov ikke skal finde anvendelse, når

det af omstændighederne som helhed fremgår, at aftalen har en nærmere

tilknytning til et andet land. I det tilfælde skal loven i dette land finde

anvendelse. Ifølge præamblen til forslaget skal bestemmelsen ikke gribe

ind i anvendelsen af ufravigelige regler i udstationeringslandet i overens-

stemmelse med direktivet om udstationering af arbejdstagere som led i

udveksling af tjenesteydelser (dir. 96/71/EF).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rom-konventionen indeholder ikke en bestemmelse om lovvalg i

fuldmagtsforhold

for så vidt angår forholdet mellem fuldmagtsgiver og

tredjemand. Spørgsmålet om lovvalg for så vidt angår mellemmandens

(fuldmægtigens) beføjelser er endvidere undtaget fra konventionens an-

vendelsesområde, jf. artikel 1, litra f. Kommissionen har foreslået, at der

indsættes en bestemmelse i forslagets artikel 7 om aftaler indgået af en

mellemmand.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. og 20.

april 2007 blev der opnået politisk enighed om, at der ikke skal indsættes

en sådan bestemmelse i den kommende forordning.

Ligesom Rom-konventionens artikel 7 indeholder forslaget i artikel 8

en bestemmelse om

forholdet til ufravigelige bestemmelser.

Efter be-

stemmelsen begrænser anvendelsen af forordningen ikke anvendelsen af

ufravigelige bestemmelser i domstolslandet.

Derudover kan ufravigelige

bestemmelser i opfyldelseslandet tillægges virkning, hvis disse bestem-

melser ellers ville gøre opfyldelsen af aftalen ulovlig.

Forslaget indeholder som noget nyt i forhold til Rom-konventionen en

definition af ufravigelige bestemmelsenr. Definitionen er baseret på

Ar-

blade-dommen

(EF-Domstolens dom af 23. november 1999, sag C-

369/96 og C-374/96). Det fremgår af bestemmelsen, at ufravigelige be-

stemmelser er ”bestemmelser, hvis overholdelse et land anses for at være

så afgørende for beskyttelsen af dets offentlige interesser, som f.eks. dets

politiske, sociale og økonomiske struktur, at bestemmelserne finder an-

vendelse på alle sagsforhold, der falder inden under deres anvendelses-

område, uanset hvilken lov der i øvrigt finder anvendelse på aftalen i

henhold til denne forordning”.

Forslagets artikel 9 (om samtykke og materiel gyldighed), artikel 10

(om gyldighed med hensyn til form), artikel 11 (om rækkevidden af den

lov, der skal anvendes) og artikel 12 (om manglende handleevne) svarer

til bestemmelserne i Rom-konventionen.

Rom-konventionen indeholder forskellige lovvalgsbestemmelser ved-

rørende henholdsvis

overdragelse af fordringer og aftalebestemt subro-

gation

(retten for en tredjemand, som har indfriet en skyldners forpligtel-

se, til at indtræde i fordringshaverens rettigheder over for skyldnere).

Dette har ifølge Kommissionen givet anledning til problemer i praksis i

relation til factoring (belåning af fordringer), som i nogle lande behand-

les efter reglerne om overdragelse af fordringer og i andre lande efter

reglerne om aftalebestemt subrogation. Kommissionen foreslår, at den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samme lovvalgsregel anvendes i begge situationer, jf. forslagets artikel

13.

Efter forslagets artikel 13 skal overdragerens og erhververens indbyrdes

forpligtelser undergives loven i det land, som i øvrigt finder anvendelse

på aftalen mellem overdrageren og erhververen, dvs. den lov som i øvrigt

udpeges efter forordningen.

Den lov, som skal anvendes på den af over-

dragelsen eller subrogationen omfattede fordring, afgør følgende

spørgsmål: muligheden for at overdrage fordringen, forholdet mellem

erhververen og skyldneren, betingelserne for, at overdragelsen eller su-

brogationen kan gøres gældende mod skyldneren og hvorvidt skyldneren

er blevet frigjort fra sine forpligtelser.

Som noget nyt i forhold til Rom-konventionen foreslås, at bestemmelsen

også skal omfatte, hvorvidt overdragelsen eller subrogationen kan gøres

gældende over for tredjemand. Kommissionen har foreslået, at loven i

det land, hvor overdrageren har sit sædvanlige opholdssted på overdra-

gelsestidspunktet skal finde anvendelse for så vidt angår dette spørgsmål.

I formandskabets seneste tekst foreslås i stedet at anvende den lov, som i

øvrigt finder anvendelse på den omhandlede fordring.

Det foreslås derudover, at der i artikel 14 indsættes en særlig bestemmel-

se vedrørende lovbestemt subrogation, som overordnet svarer til Rom-

konventionens artikel 13, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at der i artikel 15 indføres en særlig bestem-

melse vedrørende lovvalg i forholdet mellem

flere skyldnere,

der svarer

til Rom-konventionens artikel 13, stk. 2.

I situationer med flere solidariske skyldnere, skal regreskravet fra en

skyldner, der har fyldestgjort fordringshaver, være underlagt det samme

lands lov, som skal anvendes på denne skyldners forpligtelse over for

fordringshaveren. De øvrige skyldnere kan påberåbe sig de anbringender,

de havde over for fordringshaveren, såfremt der er hjemmel i den lov, der

skal anvendes på forpligtelsen over for den oprindelige fordringshaver.

Rom-konventionen indeholder ikke særlige regler vedrørende

modreg-

ning.

Af forslaget fremgår, at modregning i mangel af en lovvalgsaftale

skal være underlagt den lov, som finder anvendelse på den fordring, i

forhold til hvilken retten til modregning gøres gældende, jf. forslagets

artikel 16.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen bemærker, at aftalt modregning i øvrigt er underlagt de

generelle regler i artikel 3 og 4. Dette følger også direkte af forslagets

artikel 11, stk. 1, litra d, om området for den anvendelige lov, som svarer

til artikel 10, stk. 1, litra d, i Rom-konventionen.

2.3. Andre bestemmelser

Forslagets kapitel III om andre bestemmelser svarer i store træk til be-

stemmelserne i Rom-konventionen. Det gælder for så vidt angår artikel

19-21 om udelukkelse af

renvoi

(henvisning til internationalprivatretlige

regler i national ret), om

ordre public

(grundlæggende retsprincipper) og

om stater med mere end ét retssystem.

Ligesom forslaget til Rom II-forordning indeholder Kommissionens

forslag i artikel 18 en definition af sædvanligt opholdssted, navnlig for

juridiske personer. Udgangspunktet i artikel 18 er, at juridiske personers

sædvanlige opholdssted er det sted, hvor de har deres hovedkontor. En

fysisk person, der handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed,

har sædvanligt opholdssted, hvor den pågældende har sin hovedvirksom-

hed. Hvis aftalen er indgået som led i driften af en filial, et agentur eller

en lignende virksomhed, eller påhviler det i henhold til aftalen en sådan

virksomhed at opfylde forpligtelsen, gælder dog stedet for denne virk-

somhed som sædvanligt opholdssted. Ved fastlæggelsen af det sædvanli-

ge opholdssted er tidspunktet for aftalens indgåelse afgørende.

Efter forslaget skal forordningen ikke berøre anvendelsen af fælles-

skabsretlige bestemmelser, der på særlige områder fastsætter lovvalgs-

regler for kontraktlige forpligtelser, jf. artikel 22. Forordningen skal der-

for vige for særlige lovvalgsregler i andre EU-retsakter. Efter forslaget

vil forordningen derfor i praksis alene have betydning for områder, hvor

EU ikke særskilt har vedtaget andre, specielle lovvalgsregler.

Formandskabets seneste kompromisforslag indeholder i artikel 22 a en

bestemmelse om forholdet til Rom-konventionen. Det fremgår heraf, at

forordningen skal træde i stedet for Rom-konventionen i medlemsstater-

ne. I det omfang forordningen skal træde i stedet for Rom-konventionen

vil henvisninger til Rom-konventionen skulle forstås som henvisninger

til den kommende forordning.

Det følger af forslaget, at forordningen som udgangspunkt ikke skal be-

røre anvendelsen af internationale konventioner, som en medlemsstat har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilsluttet sig,

og som fastsætter lovvalgsregler for kontraktlige forpligtel-

ser,

jf. artikel 23. Medlemsstaterne skal udarbejde en liste over de om-

handlede konventioner. Dog foreslås det, at forordningen skal have for-

rang for konventioner, der udelukkende er indgået mellem to eller flere

medlemsstater, for så vidt sådanne konventioner vedrører områder, der er

omfattet af forslaget til forordningen.

2.4.

Revisionsklausul,

ikrafttrædelse og anvendelse

I formandskabets seneste kompromisforslag er indsat et foreløbigt udkast

til revisionsklausul, hvorefter der vil skulle udarbejdes en rapport om

anvendelsen af forordningen.

Forordningen skal efter forslaget træde i kraft 18 måneder efter vedtagel-

sen. Forordningen skal finde anvendelse på aftaler, der er indgået efter

dens ikrafttræden.

3. Gældende dansk ret

Rom-konventionens lovvalgsregler (artikel 1-16, 18 og 19, stk. 1) er

gennemført i dansk ret ved lov nr. 188 af 9. maj 1984, som trådte i kraft

den 1. juli 1984. Der er ikke henvist til Rom-konventionens øvrige be-

stemmelser, idet disse alene skaber folkeretlige forpligtelser for de kon-

traherende stater. Danmark har ikke taget forbehold for anvendelsen af

artikel 7, stk. 1 (om anvendelse af et andet lands ufravigelige regler frem

for loven i det land, som Rom-konventionen udpeger), eller artikel 10,

stk. 1, litra e (om anvendelse af Rom-konventionen på virkningerne af

aftalens ugyldighed).

Af protokollen til Rom-konventionen fremgår det, at Danmark, Sverige

og Finland, uanset konventionens bestemmelser kan opretholde deres

nationale regler vedrørende den lov, som skal anvendes på spørgsmål

angående søtransport af gods og ændre disse regler.

Gennemførelsesloven er senest ændret ved lov nr. 442 af 31. maj 2000,

som bl.a. gennemfører to protokoller af 19. december 1988, hvorved EF-

Domstolens gives fortolkningskompetence i forhold til Rom-

konventionen. Lovændringen er trådt i kraft den 1. august 2004.

For så vidt angår forsikringsaftaler er Rom-konventionens bestemmel-

ser i medfør af gennemførelseslovens § 1, stk. 2, gjort anvendelige på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forsikringsaftaler, som dækker risici beliggende i EU. Det følger dog af

bekendtgørelse nr. 560 af 27. juni 1994 om lovvalget for visse forsik-

ringsaftaler, der er udstedt med hjemmel i gennemførelseslovens § 1, stk.

3, at lovvalgsreglerne i de såkaldte forsikringsdirektiver (direktiv

88/357/EØF (2. skadeforsikringsdirektiv) og direktiv 90/619/EØF (2.

livsforsikringsdirektiv) og direktiv 92/49/EØF (3. skadeforsikringsdirek-

tiv)) på direktivernes område finder anvendelse i stedet for konventio-

nens regler. Efter dansk ret skal forsikringsdirektivernes lovvalgsregler

således anvendes, hvis forsikringsrisikoen er beliggende i et EU-land, og

forsikringsaftalen falder inden for det relevante direktivs anvendelsesom-

råde, mens Rom-konventionens lovvalgsregler finder anvendelse, hvis

aftalen falder uden for det relevante direktivs område, eller hvis det rele-

vante direktiv henviser til national ret.

Hvis der er tale om løsørekøb af international karakter, afgøres lovval-

get efter loven om, hvilket lands retsregler der skal anvendes på løsøre-

køb af international karakter (lovbekendtgørelse nr. 722 af 24. oktober

1986), som gennemfører Haagerkonventionen af 1955. Konventionen er

ratificeret af syv europæiske lande (Danmark, Norge, Sverige, Finland,

Frankrig, Italien og Schweiz). Loven finder ikke anvendelse i forbruger-

køb, som derfor er omfattet af de for forbrugeren gunstigere bestemmel-

ser i Rom-konventionen.

Rom-konventionen viger i dansk ret for Haager-konventionen af 1955.

Det gælder dog ikke for så vidt angår forbrugeraftaler. I det omfang Haa-

ger-konventionen ikke indeholder bestemmelser om et spørgsmål, må det

afgøres efter Rom-konventionen.

Derudover indeholder FN’s konvention af 1980 om internationale løs-

ørekøb (Convention on Contracts for the International Sale of Goods

(CISG)) materielle regler om købsaftalens indgåelse og købsaftalens

retsvirkninger mellem parterne. Konventionen finder anvendelse i inter-

nationale løsørekøb, der ikke er forbrugerkøb. CISG er tiltrådt af 65 sta-

ter, herunder de nordiske lande. Danmark gennemførte konventionen ved

lov nr. 733 af 7. december 1988, som trådte i kraft den 1. marts 1990.

Danmark har taget forbehold over for konventionens del II om købsafta-

lens indgåelse. Derudover har de nordiske lande taget et såkaldt ”nabo-

stats”-forbehold, som fører til, at de nationale købelove skal anvendes

ved køb inden for de nordiske lande. CISG finder anvendelse, når parter-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne har forretningssted i forskellige stater, og begge stater har tiltrådt kon-

ventionen, eller den internationale privatrets regler fører til anvendelse af

loven i en kontraherende stat.

Endelig findes der rundt om i lovgivningen en række særbestemmel-

ser, hvorefter fællesskabsretlige bestemmelser eller de nationale gennem-

førelsesbestemmelser skal anvendes, hvis aftalen har en nær tilknytning

til en eller flere medlemsstaters område, selv om parterne har valgt et

tredjelands lov. Disse bestemmelser er ikke egentlige lovvalgsbestem-

melser, men kan have indflydelse på en eventuel lovvalgsaftale. På

Justitsministeriets område kan som eksempel nævnes § 27 i lov om visse

forbrugeraftaler (lov nr. 451 af 9. juni 2004) og købelovens § 87, der

gennemfører artikel 7, stk. 2, i direktivet om visse aspekter af forbruger-

køb og garantier i forbindelse hermed (direktiv 99/44/EF).

På transportområdet findes derudover flere konventioner, som Dan-

mark har tilsluttet sig, og som går forud for bestemmelserne i Rom-

konventionen. For så vidt angår landevejstransport er CMR-

konventionen gennemført i dansk ret ved lov om internationale fragtafta-

ler, den såkaldte CMR-lov (lovbekendtgørelse nr. 602 af 9. september

1986). Søloven (lovbekendtgørelse nr. 538 af 16. maj 2004 med senere

ændringer) indeholder nogle kontraktlige lovvalgsregler, der går forud

for Rom-konventionen, fordi de hviler på internationale konventioner,

som Danmark har tiltrådt. For jernbanetransport gælder der særlige lov-

valgsregler for erstatningsansvaret for skade på person eller gods. Reg-

lerne findes i bekendtgørelse nr. 71 af 18. september 1985, som gennem-

fører COTIF-konventionen af 1980. Om skade på person eller gods ved

luftfart findes der regler i luftfartsloven (lovbekendtgørelse nr. 373 af 4.

juni 1997), som gennemfører Warszawa-konventionen af 1929.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Danmark deltager som nævnt ikke i vedtagelsen af forordningsforslaget,

der er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, jf. pkt. 1.2. oven-

for. Forordningsforslaget vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Hvis man fra dansk side måtte ønske at gennemføre regler svarende til

forordningsforslaget, vil det kunne ske ved vedtagelse af en lov om lov-

valg for forpligtelser i kontraktforhold. En lov om gennemførelse af den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommende Rom I-forordning vil i givet fald skulle erstatte lov nr. 188 af

9. maj 1984 om gennemførelse af konvention om, hvilken lov der skal

anvendes på kontraktlige forpligtelser mv., som senest ændret ved lov nr.

442 af 31. maj 2000. Rom-konventionen ville i den forbindelse skulle

opsiges.

5. Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Præsidenten for Sø- og Han-

delsretten, Præsidenterne for Københavns Byret og retterne i Århus, Aal-

borg, Odense og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerfor-

ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Amtsrådsforenin-

gen, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Autobranchens Handels- og Indu-

striforening, Brancheforeningen af Forbrugerelektronik, Danmarks Au-

tomobilhandler Forening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening,

Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Indu-

stri, Dansk IT, Dansk Kredit Råd, Dansk Markedsføringsforbund, Dansk

Organisation af Detailhandelskæder, Dansk Postordre Handel, De Dan-

ske Bilimportører, Den Danske Boghandlerforening, Finans og Leasing,

Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af

Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-

manden for Forbrugerklagenævnet, Forsikring & Pension, Frederiksberg

Kommune, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Handels-

højskolen i København (Juridisk Institut), HTS Interesseorganisationen,

Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune, Københavns Universitet (Det juridiske Fakul-

tet), Liberale Erhvervs Råd, LO Landsorganisationen i Danmark, Post

Danmark, Realkreditrådet og Århus Universitet (Juridisk Institut).

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Præsidenten for Kø-

benhavns Byret og Dommerfuldmægtigforeningen

finder ikke anled-

ning til at udtale sig om forordningsforslaget.

Domstolsstyrelsen, Præsidenterne for retterne Århus, Aalborg,

Odense og Roskilde, Den Danske Dommerforening, Danmarks Au-

tomobilhandler Forening, De Danske Bilimportører, Kommunernes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsforening og Foreningen af Registrerede Revisorer

har ingen

bemærkninger til forordningsforslaget.

Advokatrådet

støtter de forenklinger, præciseringer mv. der er i forsla-

get, herunder at parterne skal kunne aftale at anvende internationalt aner-

kendte principper på en kontrakt. Derudover støtter rådet forslaget i arti-

kel 5 om forbrugeraftaler, som i de fleste tilfælde fører til anvendelsen af

loven i forbrugerens hjemland. Rådet opfordrer til, at de fremtidige rela-

tioner mellem eksisterende konventioner og den kommende forordning

afklares for parter med tilknytning til Danmark.

Danmarks Rederiforening

kan tilslutte sig den generelle bestemmelse i

artikel 3 om partsautonomi, herunder at en aftale om værneting kan anses

for en aftale om lovvalg. For så vidt angår transportaftaler fører artikel 4,

stk. 1, litra c, til anvendelsen af loven i det land, hvor transportøren har

sit sædvanlige opholdssted, hvis der ikke foreligger en lovvalgsaftale.

Bestemmelsen adskiller sig fra artikel 4, stk. 4, i Rom-konventionen.

Foreningen finder ikke, at forslagets artikel 4, stk. 1, litra c, er hensigts-

mæssig i de tilfælde, hvor transportøren har hjemsted i et land, der ligger

uden for et givet konventionsregimes geografiske område, selv om trans-

porten for så vidt er omfattet af dette konventionsregime, f.eks.

Haag/Visby-regler. Foreningen ønsker, at protokollen til Rom-

konventionen om de nordiske lande videreføres. Foreningen finder, at det

bør præciseres, om parterne fortsat kan aftale at anvende UNCTAD/ICC-

regler vedrørende multimodale transporter og CMI’s regler om ”Way-

bills” mv. Artikel 23 bør efter foreningens opfattelse udbygges, så den

omfatter alle gældende og kommende konventioner, som det er tilfældet i

Rom-konventionen.

Dansk Arbejdsgiverforening

støtter overordnet, at Rom-konventionen

omdannes til en forordning, hvilket vil være med til at skabe retssikker-

hed. Foreningen ser dog umiddelbart ingen grund til at ændre Rom-

konventionens artikel 6 om individuelle arbejdsaftaler.

Dansk Industri

støtter forslaget, herunder at princippet om partsauto-

nomi er bevaret, og opfordrer til, at Danmark via en parallelaftale bliver

omfattet af en kommende forordning.

Finansrådet

finder, at det vil skabe uklarhed, såfremt parterne får mu-

lighed for at aftale, at internationalt eller fællesskabsretligt anerkendte

aftaleretlige regler og principper skal finde anvendelse på en kontrakt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår artikel 5 om forbrugeraftaler finder rådet, at forslaget er

for uklart i forhold til e-handel, herunder i de tilfælde, hvor forbrugeren

selv opsøger en hjemmeside, som i øvrigt ikke retter sig mod den stat,

hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted. Rådet mener, at det er

forkert at anvende princippet i artikel 8, stk. 3, som giver retten mulighed

for at tage hensyn til ufravigelige bestemmelser i en anden medlemsstat.

Rådet tager forbehold for at komme med yderligere bemærkninger, så-

fremt der bliver indgået en parallelaftale om anvendelse af den kommen-

de forordning i Danmark, eller at der indføres tilsvarende regler i Dan-

mark.

Forbrugerombudsmanden

finder, at forslagets artikel 5 vil være lettere

at administrere og støtter herunder anvendelsen af loven i det land, hvor

forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted. Forbrugerombudsmanden

forudsætter, at forslagets artikel 5 ligesom Rom-konventionens artikel 5,

omfatter aftaler om ydelser, der hovedsageligt er bestemt til ikke-

erhvervsmæssig anvendelse.

Forbrugerrådet

støtter forslagets artikel 5 om forbrugeraftaler og forud-

sætter, at anvendelsen af artikel 5 skal være præceptiv. Rådet ønsker, at

bestemmelsen også skal omfatte forpligtelser, der udspringer af relevante

retsforhold mellem parterne, der består forud for kontraktens indgåelse.

Undtagelsen i artikel 1, stk. 2, litra i, bør derfor efter rådets opfattelse

ikke omfatte forbrugerkontrakter. Rådet kan i øvrigt ikke støtte, at de af-

taler, der er nævnt i artikel 5, stk. 3, undtages fra hovedreglen i artikel 5,

stk. 1.

Forsikring & Pension

lægger til grund, at forslaget ikke vil omfatte for-

sikringsaftaler, som er omfattet af særlige lovvalgsregler på det forsik-

ringsretlige område. I forhold til artikel 5 om forbrugeraftaler finder For-

sikring & Pension, at det bør præciseres, at en opfordring på en hjemme-

side til at indgå en fjernsalgsaftale med en forbruger kun kan anses for at

være rettet mod forbrugerens hjemland, hvis den erhvervsdrivende i øv-

rigt har rettet den pågældende virksomhed mod forbrugerens hjemland,

f.eks. ved hjemmesidens form, sprog eller lign.

Realkreditrådet

finder, at forordningsforslaget ikke løser de problemer,

som realkreditinstitutter oplever i dag i forbindelse med grænseoverskri-

dende virksomhed. Et dansk realkreditinstitut, der yder lån i et andet EU-

land, vil således i dag kunne opleve at skulle overholde tre landes regler.

Realkreditrådet ønsker på den baggrund, at den generelle bestemmelse i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

artikel 3 om aftalefrihed også skal finde anvendelse i forbindelse med

realkreditfinansiering. Selve pantsætningen af en fast ejendom bør dog

fortsat være omfattet af lokale regler herom. Hvis det ikke er muligt at nå

frem til denne løsning bør loven i det land, hvor ejendommen er belig-

gende, finde anvendelse for hele aftaleforholdet.

Professor, dr. jur. Ole Lando, har på vegne af

Juridisk Institut, Han-

delshøjskolen i København,

anført, at han kan støtte forslagets artikel 3,

stk. 1, hvorefter en værnetingsaftale (og i den engelske oversættelse en

voldgiftsaftale) anses som et valg af dette lands lov. Det lægges i den

sammenhæng til grund, at der alene er tale om en formodningsregel. Det

anses for en forbedring i forhold til Rom-konventionen, at parterne i

medfør af Kommissionens forslag til artikel 3, stk. 2, skal kunne vælge at

anvende aftaleretlige principper, som er anerkendt på internationalt plan

og eller på fællesskabsplan. Dog bør parterne også kunne aftale at anven-

lex mercatoria

(almindeligt internationalt anerkendte retsgrundsæt-

ninger), som efter Ole Landos opfattelse indeholder regler, der er præcise

nok til at kunne udfylde en aftale. Det foreslås, at reglerne i forslagets

artikel 4, 6 og 7, stk. 1, ikke bør finde anvendelse, såfremt det af om-

stændighederne som helhed fremgår, at aftalen har en væsentligt nærme-

re tilknytning til et andet land. Det foretrækkes til en vis grad at beholde

formodningsreglen, som findes i Rom-konventionens artikel 4 og 6. Ar-

tikel 4, stk. 1, litra b), om anvendelsen af loven i det land, hvor tjeneste-

yderen har sit sædvanlige opholdssted, på tjenesteydelsesaftaler, som må

anses for også at omfatte aftaler om opførelse og istandsættelse af fast

ejendom og andre bygge- og anlægsarbejder. Reglen vil føre til anven-

delse af loven i det land, hvor tjenesteyderen befinder sig, og ikke i det

land, hvor den faste ejendom befinder sig. Det foreslås, at bygge- og an-

lægsarbejder bør være omfattet af byggestedets lov, da den nærmeste til-

knytning er til dette land. For så vidt angår forslagets artikel 7, stk. 2, om

retsforholdet mellem fuldmagtsgiver og tredjemand foreslås det at an-

vende loven i det land, hvor tredjemand har sit sædvanlige opholdssted,

såfremt tredjemand har en berettiget forventning om, at fuldmægtigen

udøver virksomhed i dette land. Tredjemand bør herefter undersøge, om

fuldmagtsgiver har givet fuldmægtigen fuldmagt til at handle med tred-

jemand i dette land. Ole Lando foreslår i relation til artikel 3 og artikel 8,

at man henviser til henholdsvis ”ufravigelige regler” og ”absolut ufravi-

gelige regler”. For så vidt angår henvisningen i forslaget til ”sædvanligt

opholdssted” anføres det, at en fysisk persons sædvanlige opholdssted vil

være bopælen, men det bør præciseres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Adjunkt Kim Østergaard har på vegne af

Juridisk Institut, Handelshøj-

skolen i København,

anført, at anvendelsen af forbrugerens sædvanlige

opholdssted i forslagets artikel 5 som afgørende for lovvalget ikke er

hensigtsmæssigt, da det vil kunne give anledning til afgrænsningspro-

blemer. Derudover henvises til, at anvendelsen af udtrykket ”rette sin

virksomhed imod” giver anledning til tvivl i forhold til elektronisk han-

del, jf. forslagets artikel 5, stk. 2, 2. pkt. Det samme gælder bestemmel-

sen i artikel 5, stk. 1, om at det er en betingelse, at der er indgået en aftale

mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, idet forbrugeren ikke altid

er bekendt med, hvornår en aftale anses for indgået i medfør af reglerne i

opholdslandet, som ikke nødvendigvis er forbrugerens bopælsland. Der-

udover findes det uhensigtsmæssigt, at artikel 5 ikke skal anvendes i de

tilfælde, hvor en tjenesteydelse udelukkende skal præsteres i et andet

land end forbrugerens sædvanlige opholdsland. Dette kan give anledning

til vanskeligheder i de tilfælde, hvor leveringsstedet ikke er fastlagt i af-

talen, navnlig for så vidt angår digitale produkter. Kim Østergaard finder

endvidere, at definitionen af selskabers sædvanlige opholdssted i forsla-

gets artikel 18 fører til begrebsmæssig inkonsistens, idet definitionen ik-

ke er i overensstemmelse med domsforordningens artikel 2, jf. artikel 60.

Københavns Universitet

har ikke afgivet høringssvar, men har rettet

henvendelse til

professor, dr.jur. Joseph Lookofsky,

som har anført, at

forslaget til forordningens artikel 4 indebærer en væsentlig ændring af

den nuværende generelle lovvalgsregel i Rom-konventionen. Efter Rom-

konventionens artikel 4 foretages lovvalget ved hjælp af den individuali-

serende metode, som suppleres af en formodningsregel. Forordningsfor-

slaget indfører derimod en bestemmelse, som automatisk fører til anven-

delse af loven i det land, hvor sælger har bopæl. Joseph Lookofsky fin-

der, at dette vil svække retssikkerheden. Forordningsforslaget vil medfø-

re et meget stift lovvalgssystem, og ønsket om ensartede resultater vil

kun kunne opnås på bekostning af rimelighedshensyn i den enkelte sag.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført følgende vedrørende nærhedsprincippet:

”Målene for dette forslag, som er at få vedtaget ensartede

regler om lovvalg for kontraktlige forpligtelser for at gøre

retsafgørelser på dette område mere forudsigelige, kan ikke i

tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor

på grund af handlingens virkninger bedre gennemføres på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstalt-

ninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf.

traktatens artikel 5. Da forslaget styrker retssikkerheden uden

dermed at kræve en harmonisering af den materielle aftaleret,

er fremgangsmåden med at harmonisere lovvalgsregler i fuld

overensstemmelse med det proportionalitetsprincip, der er

nedfældet i nævnte artikel.

I protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og propor-

tionalitetsprincippet hedder det under nr. 6, at

"alt andet lige

foretrækkes direktiver frem for forordninger".

For det her

omhandlede forslag er forordningen imidlertid det mest hen-

sigtsmæssige instrument, for dets bestemmelser opstiller ens-

artede regler om lovvalg, som er detaljerede, præcise og ube-

tingede, og som ikke kræver, at medlemsstaterne skal handle

for at sikre deres gennemførelse i national ret. Hvis medlems-

staterne fik et spillerum ved gennemførelsen af disse regler,

ville man genindføre den retlige usikkerhed, som forslaget

netop tager sigte på at eliminere.”

Regeringen finder, at forslaget må anses for at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, og man kan i den forbindelse tilslutte sig de be-

tragtninger, som Kommissionen er fremkommet med.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om øvrige medlems-

staters holdninger til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Der findes allerede i Rom-konventionen af 1980 et velfungerende regel-

sæt, som regulerer, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forplig-

telser.

Kommissionen har begrundet forordningsforslaget med, at Rom-

konventionen er det eneste internationalt privatretlige instrument i EU,

der endnu har form af en international traktat. Da Bruxelles I-

forordningen, den kommende Rom II-forordning og Rom-konventionen

supplerer hinanden i spørgsmål om værneting og lovvalg på det civil- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handelsretlige område inden for EU, bør Rom-konventionen efter Kom-

missionens opfattelse erstattes af en forordning.

Fra dansk side kan man støtte, at lovvalgsreglerne for kontraktlige for-

pligtelser fastsættes i en forordning, hvorved lovvalgsreglerne for kon-

traktlige forpligtelser overordnet reguleres samlet. Hermed fastholdes

princippet om i videst muligt omfang at undgå sektorspecifik regulering

af lovvalgsregler.

Forslaget indeholder endvidere nogle forbedringer og præciseringer af

den gældende Rom-konvention. Formandskabets kompromisforslag in-

deholder yderligere forbedringer, herunder til f.eks. artikel 4, hvorefter

udgangspunktet om anvendelse af loven i det land, hvor den, der skal le-

vere den karakteristiske ydelse, har sit sædvanlige opholdssted, kan fra-

viges, hvis aftalen har en nærmere tilknytning til et andet land.

Fra dansk side kan man således overordnet støtte forslaget om at omdan-

ne Rom-konventionen til en forordning.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet,

der forventes at afgive en

udtalelse den 29. november 2007.

10. Juridisk Specialudvalg

Udkast til kommenteret dagsorden har været drøftet på et møde den 19.

november 2007 i Juridisk Specialudvalg.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 14. juni 2006 og til Folketingets Retsudvalg den 27.

juni 2006.

Derudover er forordningsforslaget omtalt i Justitsministeriets samlenotat

oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg for-

ud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. og 20. april

2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Status vedrørende europæisk aftaleret

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet forventes at orientere om status for projektet vedrørende

europæisk aftaleret.

Baggrund

Europa-Parlamentet har i de senere år vedtaget flere beslutninger om

eventuel harmonisering af aftaleretten mv. i EU-landene, og ved beslut-

ning af 16. marts 2000 om Europa-Kommissionens arbejdsprogram an-

modede Parlamentet Kommissionen om at undersøge, om en mere vidt-

gående harmonisering på det civilretlige område er blevet nødvendig som

følge af det indre markeds funktion.

Det Europæiske Råd besluttede i 1999, at man for så vidt angik den ma-

terielle civilret ønskede en samlet undersøgelse af behovet for indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger for at fjerne hindringer for,

at civile retssager forløber tilfredsstillende.

På denne baggrund fremlagde Kommissionen i juli 2001 en meddelelse

om europæisk aftaleret (KOM(2001) 398 endelig). Formålet hermed var

at skabe en bred debat om europæisk aftaleret, herunder at få belyst, om

– og i givet fald hvordan – forskelle mellem de nationale aftaleretlige

regler skaber vanskeligheder for en tilfredsstillende udvikling af EU’s

indre marked.

Kommissionen fremlagde den 12. februar 2003 med henblik på en vide-

reførelse af høringsprocessen en handlingsplan om en mere sammenhæn-

gende europæisk aftaleret (KOM(2003) 68 endelig), hvori Kommissio-

nen fremlagde sine konklusioner efter høringen over meddelelsen fra juli

2001.

Den 22. september 2003 vedtog Rådet (konkurrenceevne) en resolution

vedrørende Kommissionens handlingsplan. Formålet hermed var bl.a.

over for Kommissionen at give udtryk for medlemsstaternes ønske om, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejdet kommer til at foregå i tæt samarbejde med Europa-Parlamentet

og Rådet.

I april 2004 afholdt Kommissionen en konference om europæisk aftale-

ret. I konferencen deltog repræsentanter for medlemsstaterne, Europa-

Parlamentet samt europæiske og nationale interesseorganisationer mv.

På baggrund af de modtagne bidrag og tilkendegivelser fremlagde Kom-

missionen den 11. oktober 2004 meddelelsen ”Europæisk aftaleret og

revision af gældende EU-ret: Vejen frem” (KOM(2004) 651 endelig) og

iværksatte herefter første del af projektet, der vedrører udarbejdelse af en

såkaldt fælles referenceramme, der skal indeholde fælles principper og

terminologi inden for europæisk aftaleret.

Kommissionen har i første omgang etableret et netværk bestående af for-

skere, der skal udarbejde det første udkast til referenceramme. Medlems-

staterne og interesseorganisationerne holdes orienteret om dette arbejde

og vil få mulighed for at komme med forslag til forskningsgrupperne.

Kommissionen vil derved søge at sikre, at referencerammen opfylder ak-

tørernes behov.

Kommissionen afgav i september 2005 en første orienterende statusrap-

port vedrørende europæisk aftaleret (KOM(2005) 456 endelig) og afholdt

den 26. september 2005 i samarbejde med det britiske formandskab en

konference i London, hvor der også blev orienteret om status for arbej-

det.

På rådsmøde den 28.-29. november 2005 (konkurrenceevne) blev der

vedtaget en række rådskonklusioner, der opfordrede Kommissionen til

også fremover i arbejdet med aftaleretsprojektet at inddrage og orientere

medlemsstaterne og Europa-Parlamentet. Rådskonklusionerne indeholdt

tillige en opfordring til medlemsstaterne til aktivt at samarbejde med

Kommissionen og til at bistå Kommissionen i arbejdet med at tilveje-

bringe nødvendig dokumentation. I rådskonklusionerne udtrykte Rådet

endvidere anerkendelse af bl.a. den måde, hvorpå Kommissionen har til-

rettelagt projektet, og det blev fremhævet, at der i arbejdet bør fokuseres

på praktiske spørgsmål, således at resultatet giver reelle fordele for for-

brugere og virksomheder.

I marts 2007 afholdt Kommissionen i samarbejde med det tyske for-

mandskab en konference om europæisk aftaleret. I konferencen deltog

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

repræsentanter for medlemsstaterne, Europa-Parlamentet samt europæi-

ske og nationale interesseorganisationer.

På rådsmøde den 19.-20. april 2007 (retlige og indre anliggender) traf

Rådet beslutning om, at en eventuel fremtidig fælles referenceramme for

europæisk aftaleret skal drøftes i Den Civilretlige Komité, med henblik

på at Rådet fastlægger sin holdning hertil og herved bidrager til Kommis-

sionens viderearbejde.

Kommissionen har den 25. juli 2007 afgivet sin anden statusrapport ved-

rørende den fælles referenceramme for europæisk aftaleret (KOM (2007)

447 endelig).

Kommissionen har den 7. februar 2007 offentliggjort en grønbog om

gennemgang af forbrugerlovgivningen (KOM(2006) 744 endelig), der

sammen med spørgsmålet om en fælles referenceramme indgår i projek-

tet vedrørende europæisk aftaleret.

Indhold

På rådsmødet forventes formandskabet at orientere om status for projek-

tet vedrørende europæisk aftaleret.

Gældende dansk ret

Aftaleretten er i Danmark en del af privatretten (i modsætning til den of-

fentlige ret) og en del af formueretten (i modsætning til f.eks. familieretten).

Regler om aftalers indgåelse, gyldighed og fortolkning er almindelig aftale-

ret i den forstand, at reglerne er fælles for de fleste aftaler. Regler om afta-

lers indhold og opfyldelse/misligholdelse er en anden central del af aftale-

retten.

Aftaleretten er i vidt omfang lovreguleret, men der gælder også en række

ulovbestemte principper mv., f.eks. en række fortolkningsregler, som an-

vendes af domstole og klagenævn. Endvidere er der på mange væsentlige

områder inden for erhvervslivet udarbejdet standardvilkår eller standardaf-

taler, f.eks. AB 92 vedrørende entrepriseforhold.

Aftaleretten bygger på et princip om aftalefrihed, dvs. at der kan indgås af-

taler med, hvem man vil, og med det indhold, som parterne kan blive enige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om. Princippet er dog modificeret i en række love, bl.a. i forbrugerlovgiv-

ningen.

Aftaleloven indeholder generelle regler navnlig om indgåelse af aftaler og

om ugyldighed samt om fuldmagtsforhold. Loven indeholder desuden visse

særlige regler om forbrugeraftaler. Loven gælder – med undtagelse af de

særlige regler om forbrugeraftaler – kun, hvis ikke andet er aftalt eller føl-

ger af handelsbrug (kutyme).

Købeloven indeholder generelle regler om indhold og opfyldelse af aftaler

om køb af løsøre. Lovens regler kan uden for forbrugerforhold fraviges ved

aftale.

Den internationale købelov gennemfører dele af FN’s konvention om afta-

ler om internationale køb (CISG) her i landet, og loven gælder for handels-

køb, hvor parterne har forretningssted i flere lande. Lovens regler kan fra-

viges ved aftale.

Andre generelle love om aftaleretlige spørgsmål er bl.a. gældsbrevsloven

og forældelsesloven.

Der findes endvidere en række love, som regulerer visse aftaleretlige for-

hold inden for bestemte områder, f.eks. søloven, lov om internationale

fragtaftaler, forsikringsaftaleloven, pakkerejseloven, lejeloven og konkurs-

loven. Visse love indeholder både aftaleretlige og offentligretlige regler,

f.eks. lov om visse betalingsmidler.

På forbrugerområdet er der i de seneste årtier ud over de særlige forbruger-

regler i aftaleloven og købeloven gennemført en omfattende aftaleretlig

lovgivning om bestemte aftaletyper mv. Det gælder f.eks. kreditaftaleloven,

lov om visse forbrugeraftaler, lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse

af fast ejendom og lov om forbrugerbeskyttelse ved aftaler, der giver brugs-

ret til fast ejendom på timesharebasis. Bortset fra lov om forbrugerbeskyt-

telse ved erhvervelse af fast ejendom indeholder de sidstnævnte love be-

stemmelser, der gennemfører EU-direktiver i dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Formandskabets orientering om status har ingen lovgivningsmæssige el-

ler statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Høring er ikke aktuel i forhold til formandskabets mundtlige orientering

om status.

Nærhedsprincippet

Formandskabets orientering om status giver ikke anledning til spørgsmål,

der kan vurderes i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdning

Der ses ikke forud for formandskabets mundtlige orientering om status at

foreligge offentlige tilkendegivelser om øvrige medlemsstaters holdning

til orienteringen.

Foreløbig dansk holdning

Danmark vil tage formandskabets orientering om status til efterretning.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres forud for formandskabets orientering

om status.

10.

Juridisk specialudvalg

Formandskabets orientering om status har ikke været forelagt Juridisk Spe-

cialudvalg.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Kommissionens meddelelse fra 2001 tillige med et grundnotat herom

blev sendt til Europaudvalget og Retsudvalget den 13. september 2001.

Kommissionens handlingsplan fra 2003 tillige med et grundnotat herom

blev sendt til Europaudvalget og Retsudvalget den 3. april 2003. Et revi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

deret grundnotat blev den 1. maj 2003 sendt til Retsudvalget og den 5.

maj 2003 til Europaudvalget.

Aktuelt notat vedrørende rådsmødet den 22. september 2003 (konkurren-

ceevne), hvor Rådets resolution fra september 2003 var på dagsordenen,

blev sendt til Europaudvalget og Retsudvalget den 12. september 2003.

Kommissionens meddelelse ”Europæisk aftaleret og revision af gælden-

de EU-ret: Vejen frem” er den 12. december 2004 sendt til Europaudval-

get og Retsudvalget.

Aktuelt notat vedrørende rådsmødet den 28.-29. november 2005 (konkur-

renceevne), hvor Rådets konklusioner var på dagsordenen, blev sendt til

Europaudvalget og Retsudvalget den 17. november 2005.

Aktuelt notat vedrørende rådsmødet den 19.-20. april 2007 (retlige og

indre anliggender), hvor Rådets beslutning om at fastlægge sin holdning

til spørgsmålet om formål, indhold mv. af en fælles referenceramme for

europæisk aftaleret var på dagsordenen, blev sendt til Europaudvalget og

Retsudvalget den 10. april 2007.

Grundnotat vedrørende Kommissionens grønbog om gennemgang af for-

brugerlovgivningen blev sendt til Europaudvalget og Retsudvalget den

19. april 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Rådskonklusioner om eksplosivstoffer

Nyt notat

Resumé

Det portugisiske formandskab har – i lyset af Kommissionens meddelelse

af 6. november 2007 om øget sikkerhed med hensyn til eksplosivstoffer –

udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om øget sikkerhed med hensyn

til eksplosivstoffer. I udkastet lægges der bl.a. op til, at Rådet tillægger

følgende tiltag særlig prioritet:

1) Etablering af et ”Early Warning System” med henblik på udveksling

af informationer mellem medlemsstaterne om bl.a. trusler, tyveri og

mistænkelige transaktioner med hensyn til eksplosivstoffer.

2) Etablering af et netværk mellem rydningstjenester i medlemsstaterne.

3) Sikkerhed gennem forebyggelse mv. med hensyn til fremstilling, lag-

ring, transport og sporing af eksplosivstoffer.

4) Etablering af en ekspertkomité under Kommissionen, der skal identi-

ficere risici og anbefale passende foranstaltninger vedrørende stoffer,

der kan anvendes til fremstilling af eksplosivstoffer.

5) Etablering af en ad hoc gruppe om sporing af eksplosivstoffer.

6) Samarbejde mellem medlemsstaterne om vurdering og bekæmpelse

af spredning af informationer om fremstilling af bomber via Internet-

tet.

7) Etablering af en europæisk bombedatabase med informationer om

forbrydelser, hvor der er anvendt sprængstoffer mv.

Udkastet til rådskonklusioner forventes forelagt på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 6.-7. december 2007 med henblik på Rådets ved-

tagelse. Sagen rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincippet, lige-

som sagen ikke i sig selv har lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvri-

ge medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side agter man at tilslutte

sig udkastet til rådskonklusioner.

Baggrund

Det portugisiske formandskab har – i lyset af Kommissionens meddelelse

af 6. november 2007 om øget sikkerhed med hensyn til eksplosivstoffer –

udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om øget sikkerhed med hensyn

til eksplosivstoffer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I den pågældende meddelelse har Kommissionen fremsat et forslag til en

handlingsplan, der har til formål at øge sikkerheden på eksplosivstofom-

rådet.

Formandskabet har som baggrund for fremsættelsen af udkastet til råds-

konklusioner peget på, at Kommissionens forslag til handlingsplan kræ-

ver, at der iværksættes nærmere analyser og horisontal koordination, men

at det samtidig er formandskabets opfattelse, at tilstrækkelig konsensus

vil kunne opnås om hovedformålene og om en række tiltag på området,

der skal tillægges særlig prioritet.

Udkastet til rådskonklusioner forventes forelagt på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 6.-7. december 2007 med henblik på Rådets ved-

tagelse.

Indhold

Der lægges i udkastet op til, at Rådet vedtager en række konklusioner om

de tiltag, der skal prioriteres, for at øge sikkerheden med hensyn til ek-

splosivstoffer. Det drejer sig om følgende tiltag:

1) Etablering af et ”Early Warning System”, der skal kunne anven-

des af relevante myndigheder i medlemsstaterne til at udveksle

informationer om bl.a. overhængende trusler, tyveri og mistænke-

lige transaktioner med hensyn til eksplosivstoffer.

2) Etablering af et netværk mellem rydningstjenester i medlemssta-

terne. Netværket skal dele viden, organisere fælles øvelser og bi-

drage til identifikation af ”best practice” på området.

3) Sikkerhed gennem forebyggelse mv. med hensyn til fremstilling,

lagring, transport og sporing af eksplosivstoffer. Rådskonklusio-

nerne lægger på dette punkt i overordnede vendinger op til, at

medlemsstaternes regeringer og relevante myndigheder inden for

en række områder skal udveksle informationer og træffe forebyg-

gende foranstaltninger.

4) Etablering af en ekspertkomite under Kommissionen, der skal

identificere risici i forbindelse med stoffer, der kan anvendes til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremstilling af eksplosivstoffer, og komme med anbefalinger til

passende foranstaltninger.

5) Etablering af en ad hoc gruppe om sporing af eksplosivstoffer.

Gruppens skal sammensættes af repræsentanter fra medlemssta-

terne, Kommissionen og Europol.

6) Samarbejde mellem medlemsstaterne om vurdering og bekæm-

pelse af spredningen af informationer om fremstilling af bomber

via Internettet. Samarbejdet skal bestå i udveksling af informatio-

ner om national lovgivning og ”good practices” på området.

7) Etablering af en europæisk bombedatabase, der skal give relevan-

te myndigheder i medlemsstaterne adgang til informationer om

forbrydelser, hvor der er anvendt sprængstoffer mv. Databasen vil

blive etableret under Europol.

Gældende ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

Hvis der efterfølgende som led i gennemførelsen af rådskonklusionerne

måtte blive fremlagt udkast til nye EU-retsakter vil disse – afhængig af

den nærmere udformning – kunne medføre lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Udkastet til rådskonklusioner rejser ikke spørgsmålet i forhold til nær-

hedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til sagen.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side agter man at tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

Europaparlamentets udtalelser

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 20. november 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse

af våben

Revideret notat. Ændringer markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget har til formål at gennemføre den del af FN’s protokol om be-

kæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele,

komponenter samt ammunition hertil (FN’s våbenprotokol), som henhø-

rer under EU’s kompetence. Forslaget skal ses i sammenhæng med EU's

politik til bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Forslaget indebærer en

række stramninger af våbendirektivets regler om fremstilling, mærkning,

erhvervelse, salg, levering, transport, overførsel og registrering af skyde-

våben mv. Forslaget vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nær-

hedsprincippet. Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Den del af forslaget, der indebærer en række nærmere krav til medlems-

staternes elektroniske registrering af våben, vil sandsynligvis kunne have

visse statsfinansielle konsekvenser, men det er på det foreliggende grund-

lag ikke muligt at fastlægge omfanget heraf. Forslaget vil ikke have sam-

fundsøkonomiske konsekvenser og vurderes ikke at indebære administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet af betydning. Fra dansk side er man

generelt positiv over for den foreslåede skærpelse af EU’s lovgivning

vedrørende skydevåben, som vil sikre en mere effektiv kontrol med sky-

devåben inden for EU samt muliggøre ratifikation af FN’s Våbenproto-

kol.

Direktivforslaget var på dagsordenen for Corepermødet den 15. novem-

ber 2007 med henblik på politisk enighed og efterfølgende vedtagelse ved

første læsning i Europa-Parlamentet den 28.-29. november 2007, og blev

på den baggrund forelagt Folketingets Europaudvalg den 2. november

2007. På mødet stod det klart, at størstedelen af medlemsstaterne vil

kunne støtte forslaget. Formandskabet vil derfor nu informere Europa-

Parlamentet herom.

Baggrund

Rådet vedtog den 16. oktober 2001 en rådsafgørelse om EU’s underteg-

nelse af FN’s våbenprotokol, og protokollen blev herefter undertegnet

den 16. januar 2002 af EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark har undertegnet, men ikke ratificeret FN’s våbenprotokol. Det

skyldes, at Rådets Juridiske Tjeneste i notat af 6. juli 2001 har anmodet

alle medlemsstater om ikke at ratificere protokollen, før den nødvendige

regulering på EU-niveau er gennemført, således at EU og medlemsstater-

ne kan foretage ratifikation samtidig.

Med henblik på at gennemføre FN’s våbenprotokol på EU-niveau har

Kommissionen foreslået, at der gennemføres en række ændringer i Rå-

dets direktiv af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben.

Rådet har ved brev af 17. maj 2006 fremsendt Kommissionens forslag af

2. marts 2006 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben

(KOM (2006) 93 endelig). Dansk sprogversion forelå den 19. maj 2006.

Forslaget er i henhold til TEF artikel 251 forelagt for Europa-

Parlamentet. Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse,

men Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbe-

skyttelse (IMCO) har den 7. november 2006 fremlagt et udkast til be-

tænkning om forslag til Europa-Parlamentets beslutning om ændringsfor-

slaget. Udkastet er udarbejdet efter høring af Udvalget om Borgernes

Rettigheder og Retlige og Indre anliggender (LIBE), der den 7. november

2006 har afgivet et udkast til udtalelse.

Efterfølgende drøftelser mellem IMCO-udvalget og LIBE-udvalget mun-

dede herefter ud i, at Europa-Parlamentet fremsatte 50 ændringsforslag til

det oprindeligt fremsatte forslag fra Kommissionen.

På baggrund af arbejdsgruppedrøftelser og af uformelle forhandlinger

med Europa-Parlamentet har formandskabet præsenteret et kompromis-

forslag for Coreper den 15. november 2007 med henblik på, at Corepers

formand efterfølgende meddeler IMCO, at denne tekst vil blive accepte-

ret af et kvalificeret flertal i Rådet. På Corepermødet tilkendegav stør-

stedelen af medlemsstaterne, at de kunne støtte kompromisforslaget.

Indhold

Forslaget har til formål at gennemføre den del af FN’s protokol om be-

kæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

komponenter samt ammunition hertil fra 2001 (FN’s våbenprotokol),

som henhører under EU’s kompetence.

FN’s våbenprotokol knytter sig til FN’s konvention om bekæmpelse af

grænseoverskridende organiseret kriminalitet (også kaldet Palermo-

konventionen) fra 2000 og har til formål at styrke det internationale sam-

arbejde med henblik på at forebygge, bekæmpe og udrydde ulovlig frem-

stilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter og ammuni-

tion hertil.

Kommissionens forslag berører ikke de aspekter af protokollen, der lig-

ger uden for anvendelsesområdet for direktiv 91/477, f.eks. den import-

og eksportkontrol, som medlemsstaterne udfører ved EU’s ydre grænser.

Forslaget, som det tager sig ud efter formandskabets forslag til kompro-

mistekst, indebærer navnlig følgende:

Ændringsforslag 13 indebærer, at der i våbendirektivets artikel 1 indsæt-

tes en definition af ”skydevåben”, der ud over almindelige skydevåben

også omfatter våben, der ligner skydevåben, og som på grund af den må-

de de er konstrueret på eller de materialer, de er fremstillet af, kan om-

bygges hertil.

Ændringsforslag 14, 15, 16, 18 og 19 indebærer, at der ligeledes i direk-

tivets artikel 1 indsættes definitioner af våbendele, ammunition, sporing,

våbenmæglere og våbenhandlere med henblik på at tydeliggøre, hvad der

menes med disse formuleringer i direktivets øvrige artikler.

Ændringsforslag 20 og 21 indebærer, at der i direktivets artikel 1 endvi-

dere indsættes definitioner af ”ulovlig fremstilling” og ”ulovlig handel”

med skydevåben og dele og ammunition hertil.

Ved "ulovlig fremstilling" forstås fremstilling eller samling af skydevå-

ben og dele og ammunition hertil ved anvendelse af dele og komponen-

ter, der har været genstand for ulovlig handel, uden licens eller tilladelse

udstedt i henhold til national ret af en kompetent myndighed i den med-

lemsstat, hvor fremstillingen eller samlingen finder sted, eller uden

mærkning af skydevåbnene ved fremstillingen som krævet efter våbendi-

rektivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved "ulovlig handel" forstås erhvervelse, salg, levering, transport eller

overførsel af skydevåben og dele, komponenter og ammunition hertil fra

eller gennem en medlemsstats område til en anden medlemsstats område,

hvis en af de berørte medlemsstater ikke tillader det i overensstemmelse

med dette direktiv, eller hvis skydevåbnene ikke er mærket i overens-

stemmelse med våbendirektivet.

Ændringsforslag 22 indebærer, at der i direktivets artikel 1, stk. 4, ind-

sættes en beskrivelse af ordningen vedrørende europæiske våbenpas, der

kan benyttes af jægere eller konkurrenceskytter, når disse medbringer

deres våben på rejser til andre medlemsstater i forbindelse med jagt- eller

skyttearrangementer.

Ændringsforslag 25 indebærer, at der i våbendirektivets artikel 4, stk. 1,

indføres et krav om, at medlemsstaterne for at kunne identificere og spo-

re alle skydevåben sikrer, at der ved fremstillingen af et skydevåben på-

sættes dette et unikt mærke, der angiver fabrikantens navn, fremstillings-

land eller -sted, fremstillingsår og serienummer, eller at der anvendes et

andet unikt og brugervenligt mærke bestående af enkle geometriske

symboler i kombination med en numerisk eller alfanumerisk kode, som

gør det nemt for alle stater at identificere fremstillingslandet. Den pågæl-

dende mærkning skal sidde på en del af skydevåbnet, hvis ødelæggelse

vil indebære, at våbnet bliver ubrugeligt.

Ændringsforslag 26 indebærer, at der i direktivets artikel 4, stk. 1, desu-

den indføres et krav om mærkning af enhver pakke med færdig ammuni-

tion, der angiver fabrikantens navn, identifikationsnummer (lot), kaliber

og type.

Ændringsforslag 27 indebærer, at der i direktivets artikel 4, stk. 2, indfø-

res et krav om, at våbenhandlere skal have en autorisation, som meddeles

på baggrund af en undersøgelse af den pågældendes professionelle og

personlige integritet samt den pågældendes kundskab vedrørende våben.

Ændringsforslag 28 indebærer, at der i direktivets artikel 4, stk. 3, fast-

sættes en forpligtelse for hver medlemsstat til senest den 31. december

2014 at have etableret enten en central database eller et system af flere

elektroniske registreringssystemer, der er tilkoblet et nationalt kontakt-

punkt, hvor identifikationsoplysninger om våbnene (type, fabrikat, mo-

del, kaliber, serienummer og navn og adresse på leverandører, erhververe

og besiddere af våbnene) skal gemmes i 20 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at våbenhandlere i deres aktivi-

tetsperiode fører et register over til- og afgang af våben med oplysninger,

der gør det muligt at identificere og spore våbnene, herunder oplysninger

om type, fabrikat, model, kaliber, serienummer samt navne på leverandø-

rer og erhververe af våbnene. Ved ophør af våbenhandlerens aktiviteter

skal registeret indleveres til den nationale myndighed, der er ansvarlig

for det nationale registreringssystem.

Ændringsforslag 29 og 30 indebærer, at medlemsstaterne i direktivets

artikel 4, stk. 3, pålægges at sikre, at alle våben, der placeres på marke-

det, er mærkede og registrerede i overensstemmelse med direktivets krav

herom, og at skydevåben kan spores til deres til enhver tid værende ejer.

Ændringsforslag 31 indebærer, at der i direktivet indsættes en ny artikel 4

a, der indfører et krav om, at skydevåben kun skal kunne erhverves af

personer, der har tilladelse hertil.

Ændringsforslag 32 indebærer, at der i direktivets artikel 5 indføres nogle

minimumskrav til, hvilke personer der må erhverve og besidde våben,

herunder at man skal være over 18 år. Bestemmelsen indebærer endvide-

re en forpligtelse for medlemsstaterne til bl.a. at sikre, at kun personer,

der ikke kan antages at være til fare for dem selv eller den offentlige or-

den eller sikkerhed, skal kunne meddeles våbentilladelser. Medlemssta-

terne kan ligeledes efter den foreslåede bestemmelse tilbagekalde en vå-

bentilladelse, hvis den person, til hvem tilladelsen er meddelt, ikke læn-

gere opfylder denne betingelse. Det er i forslaget angivet, at hvis den på-

gældende person er dømt for en voldelig forsætlig forbrydelse, skal dette

være en indikation af, at fare er til stede.

Ændringsforslag 34 indebærer, at medlemsstaterne i direktivets artikel 6

pålægges at sikre, at erhvervelse af skydevåben, dele og ammunition via

fjernsalg kontrolleres nøje. Dette skal dog ikke gælde for våbenhandleres

erhvervelse.

Ændringsforslag 38 indebærer, at der i direktivets artikel 11, stk. 3, ind-

føres en forpligtelse for våbenhandlere til, i god tid inden en våbenover-

førsel finder sted, at indberette de i artikel 11, stk. 2, 1. led, angivne op-

lysninger til den ansvarlige nationale myndighed, der, når dette er hen-

sigtsmæssigt, skal gennemføre inspektioner for at sikre, at oplysningerne

er korrekte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændringsforslag 39 indeholder en præcisering af, hvordan reglerne i di-

rektivets artikel 12 hænger sammen med ordningen vedrørende det euro-

pæiske våbenpas.

Ændringsforslag 41 indebærer, at der i direktivets artikel 13 indsættes et

krav om at medlemsstaterne sørger for at underrette hinanden om over-

førsler af skydevåben mv., senest når overførslen finder sted, samt at

eventuelle transitmedlemsstater ligeledes underrettes, hvis dette er hen-

sigtsmæssigt.

Gældende ret

3.1. Definition af skydevåben mv.

Våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 7-9, omfatter efter sin ordlyd:

skydevåben samt piber, låsestole, aftagelige magasiner, basky-

ler og ammunition til skydevåben,

ammunition til skydevåben, derunder også patronhylstre, tænd-

skruer, fænghætter, brandrør og projektiler,

signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben,

lyddæmpere, såfremt de er konstrueret til montering på skydevå-

ben, og

optisk elektroniske sigtemidler med lysstråle eller med elektronisk lysfor-

stærknings- eller infrarødt udstyr, såfremt de er konstrueret til montering

på skydevåben.

Luft- og fjederbøsser, samt visse indstikningspatroner, slagteapparater og

antikke skydevåben er dog undtaget efter våbenlovens § 1, stk. 2, og vå-

benbekendtgørelsens § 1, stk. 1.

3.2. Fremstilling af skydevåben mv.

Det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren, eller den han bemyn-

diger dertil, at fremstille skydevåben mv., jf. våbenlovens § 1, stk. 1.

Fremstilling af skydevåben mv., som er konstrueret til militær anvendel-

se, kræver endvidere tilladelse fra justitsministeren efter krigsmateriello-

vens § 2. Det følger dog af krigsmateriellovens § 14, at justitsministeren

kan meddele dispensation fra tilladelseskravet til virksomheder, der kun i

ringe omfang fremstiller krigsmateriel, udelukkende fremstiller spræng-

stoffer eller krudt, eller som udelukkende beskæftiger sig med underord-

nede delprocesser i fremstillingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anvendelse af dele og komponenter, der har været genstand for ulovlig

handel i forbindelse med fremstilling af skydevåben mv., er ikke selv-

stændigt kriminaliseret i dansk ret. Producenten vil dog kunne straffes,

hvis han selv har medvirket til den forudgående lovovertrædelse, f.eks.

ulovlig indførsel af de pågældende dele eller komponenter.

Fremstilling af skydevåben uden identifikationsmærkning er som ud-

gangspunkt ikke strafbart efter dansk ret. Der kan dog stilles vilkår om

identifikationsmærkning i fremstillingstilladelsen.

3.3. Ulovlig handel med skydevåben mv.

Såvel indførsel som udførsel af skydevåben mv. kræver tilladelse, jf. vå-

benlovens § 1, stk. 1, og § 6, stk. 1.

Der gælder visse undtagelser for indførsel og udførsel af jagtvåben og

ammunition til jagtvåben, jf. våbenbekendtgørelsen § 27-29 og bekendt-

gørelse om erhvervelse, besiddelse og transport af skydevåben for perso-

ner bosiddende i et EF-land. Disse undtagelser er gennemført i overens-

stemmelse med våbendirektivet.

Våbentransport er reguleret i våbenlovens § 7 a. Bestemmelsen forbyder

transport af våben mv. til en række navngivne tredjelande, der er omfattet

af en FN-, EU- eller OSCE-våbenembargo. Herudover er transport af vå-

ben mv. mellem tredjelande forbudt, hvis afsender- og modtagerlandet

ikke har meddelt de nødvendige tilladelser til henholdsvis eksport og im-

port. Justitsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet i § 7

3.4. Mærkning af skydevåben mv.

Der gælder ingen særlige regler for våbenfabrikanters mærkning af sky-

devåben mv. Det følger dog af våbenlovens § 3, stk. 1, at justitsministe-

ren kan fastsætte bestemmelser om, at skydevåben mv. skal påføres iden-

tifikationsnummer.

Denne bemyndigelse er udnyttet i våbenbekendtgørelsen § 42, hvorefter

det fremgår, at politiet kan pålægge indehavere af skydevåben mv., som

ikke har et fabrikationsnummer, at forsyne disse med et identifikations-

nummer efter politiets nærmere bestemmelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forfalskning eller ulovlig sletning, fjernelse eller ændring af våben-

mærkninger vil efter omstændighederne kunne straffes efter straffelovens

§ 176, stk. 3.

3.5. Opbevaring af våbenbøger

Våbendirektivets krav vedrørende godkendelse og autorisation mv. af

våbenhandlere er gennemført i våbenbekendtgørelsens §§ 30-31.

Det fremgår af våbenbekendtgørelsens § 32, at en erhvervsdrivende, der

har tilladelse efter våbenbekendtgørelsens § 30 og 31, skal føre en vå-

benbog, som er godkendt af politiet, over samtlige køb og salg af skyde-

våben. Tilsvarende gælder for skydevåben, som er indleveret til reparati-

on, opbevaring eller er taget i kommission. I våbenbogen skal foretages

sådanne optegnelser, at der kan ske identifikation af de enkelte skydevå-

ben ved optegnelse af type, mærke, model, kaliber og fabrikationsnum-

mer eller identifikationsnummer. Der skal endvidere kunne ske identifi-

kation af leverandør, erhverver og den, som indgår aftale om reparation

mv. Våbenbøgerne skal opbevares i mindst 5 år, uanset om den pågæl-

dende har stoppet sin erhvervsvirksomhed.

3.6. Strafferammer

Fremstilling, indførsel, udførsel og transport af skydevåben mv. uden til-

ladelse (eller dispensation), jf. våbenlovens §§ 1, 6 og 7 a, straffes i med-

før af våbenlovens § 10, stk. 1, med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller

under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år.

Er der tale om forsætlig fremstilling, indførsel, udførsel eller transport af

våben, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at for-

volde betydelig skade, f.eks. automatiske skydevåben, kan forholdet hen-

føres under straffelovens § 192 a, hvor strafferammen er fængsel indtil 6

år. Sker overtrædelsen af § 192 a med forsæt til terrorisme, er straffe-

rammen fængsel indtil livstid i medfør af straffelovens § 114 stk. 1, nr. 6.

Fremstilling af krigsmateriel uden den fornødne tilladelse (eller dispensa-

tion) kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. krigsmateriello-

vens § 15.

Overtrædelser våbenbekendtgørelsens § 32 og § 42 straffes ligeledes

med

bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder

fængsel indtil 2 år

, jf. bekendtgørelsens

§ 43, stk. 1 og 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strafferammen for overtrædelse af straffelovens § 176, stk. 3, om for-

vanskning af mærker mv. er bøde eller fængsel i indtil 3 år, jf. bestem-

melsens stk. 1.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til ændring af våbendirektivet vurderes at ville have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser, navnlig for så vidt angår våbenlovens defi-

nition af skydevåben mv. og mærkning af skydevåben.

Det er således tvivlsomt, om udtrykket ”skydevåben, dele, komponenter

og ammunition hertil” på alle punkter svarer til den i våbenlovens § 1,

stk. 1, indeholdte definition af skydevåben mv. Det bemærkes, at udtryk-

ket må fortolkes i overensstemmelse med FN’s våbenprotokols artikel 3,

som bl.a. ses at omfatte dele af skydevåben, der ikke udtrykkeligt er

nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1. Endvidere er våben, der kan kon-

verteres til skydevåben, ikke omfattet af den nuværende definition af

skydevåben i lovens § 1, stk. 1.

For så vidt angår mærkning af skydevåben mv. må det i øvrigt anses for

tvivlsomt, om bemyndigelsesbestemmelsen i våbenlovens § 3, stk. 1, er

tilstrækkelig til at gennemføre alle forslagets bestemmelser om mærk-

ning, af skydevåben og ammunition mv.

Forslaget forudsætter endvidere en udvidelse af transportforbuddet i vå-

benlovens § 7 a, som alene omhandler transport af våben mellem lande

uden for EU, og som alene forbyder transport af skydevåben mv.

til og

fra

lande, som ikke har meddelt tilladelse hertil (indførsels- og udførselstilladel-

se), men derimod ikke transport

gennem

lande, der ikke har meddelt tilla-

delse hertil (transittilladelse).

Forlaget vurderes at kunne have statsfinansielle konsekvenser som følge

af den del af forslaget, der indebærer en række nærmere krav til med-

lemsstaternes elektroniske registrering af våben.

Dette hænger sammen med, at politiets våbenregister ikke p.t. indeholder

alle de oplysninger, som forslaget lægger op til. Det følger således bl.a.

af våbenbekendtgørelsens § 13, at skytteforeninger, der anskaffer eller

besidder skydevåben, selv er ansvarlige for registrering af oplysninger

om type, mærke, model, kaliber og fabrikations- eller identifikations-

nummer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det vil derfor sandsynligvis indebære visse økonomiske konsekvenser at

etablere et system, der opfylder alle kravene i forslaget, men på det fore-

liggende grundlag er det ikke muligt at fastlægge det nærmere omfang

heraf.

Forslaget om ændring af våbendirektivet vurderes ikke at have sam-

fundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet af betydning.

Høring

Det oprindelige forslag er sendt i høring hos følgende myndigheder, or-

ganisationer mv.:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-

denten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsiden-

ten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten

for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politidi-

rektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuld-

mægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsfor-

eningen af beskikkede advokater, Fagligt Fælles Forbund, Danmarks Re-

deriforening, Dansk Skibsmæglerforening, Dansk Industri, Dansk Handel

& Service, Statens Luftfartsvæsen, Scandinavian Airlines, Mærsk Air,

Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Danske Speditører, Dansk Trans-

port og Logistik, Danske Våbenhandleres Brancheforening, Dansk Bøs-

semager og Vaabenhandler Forening, Vaabenhistorisk Selskab, Dansk

Skytte Union, De Danske Skytteforeninger, Danmarks Jægerforbund,

Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Retspolitisk Forening og Institut for

Menneskerettigheder.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvoka-

ten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Poli-

timestre i Danmark, Advokatrådet, Danmarks Rederiforening, Dansk In-

dustri, Vaabenhistorisk Selskab, Dansk Land- og Strandjagt og Institut

for Menneskerettigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvoka-

ten, Advokatrådet, Dansk Industri og Institut for Menneskerettighe-

der

oplyser, at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger.

Dommerfuldmægtigforeningen

oplyser, at man ikke finder anledning

til at udtale sig om forslaget.

Rigspolitiet

oplyser, at Rigspolitiet kan henholde sig til det af Justitsmi-

nisteriets udarbejdede grundnotat om forslaget.

Politidirektøren i København

bemærker, at det fremgår af artikel 16, at

medlemsstaterne skal påse, at også forsøg på de nævnte overtrædelser

skal betragtes som strafbare handlinger.

Ifølge straffelovens § 21, stk. 3, straffes forsøg kun, for så vidt andet ikke

er bestemt, når der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der over-

stiger fængsel i 4 måneder. Strafferammen i våbenlovens § 10, stk. 1 er

bøde eller fængsel indtil 4 måneder, når der ikke er tale om skærpende

omstændigheder. Det er derfor politidirektørens opfattelse, at der, når der

ikke er tale om skærpende omstændigheder, ikke er hjemmel til at straffe

for forsøg på overtrædelse af de i § 10, stk. 1, nævnte bestemmelser i vå-

benloven.

Foreningen af Politimestre i Danmark

oplyser, at foreningen kan til-

slutte sig den overordnede positive holdning til forslaget og finder det

umiddelbart ubetænkeligt, at den danske våbenlovgivning i givet fald

skal tilpasses direktivet.

Danmarks Rederiforening

anfører om maritim transport, at der i direk-

tivforslaget tales om transport m.v.

fra

eller

gennem

en EU-medlemsstat

til

en anden EU-medlemsstat, dvs. handel med våben, hvor et eller flere

EU-lande er direkte involveret. For så vidt angår skibsfarten formoder

Danmarks Rederiforening, at transport

gennem

et lands område betyder

passage af et lands søterritorium. I Europa betyder det, at det f.eks. kan

blive aktuelt at skulle indhente transittilladelser fra Storbritanni-

en/Frankrig ved passage af Den engelske Kanal, Spanien ved passage af

Gibraltar Strædet og fra Danmark/Sverige ved passage af danske stræder.

Danmarks Rederiforening finder, at det er en bureaukratisk og unødven-

dig stramning at kræve transittilladelser, når der i forvejen forligger ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

førsels- og udførselstilladelse fra lande, der må forventes at have givet

tilladelse på samme præmisser, som en transittilladelse skal vurderes.

Af Justitsministeriets grundnotat fremgår det endvidere, at man som en

konsekvens af en ændring af direktivet finder det nødvendigt at udvide

transportforbuddet i våbenlovens § 7 a således, at der ikke kun stilles

krav om indførsels- og udførselstilladelse fra de lande

til

fra

en våben-

transport vedrører, men også fra lande

gennem

hvilke transporten foreta-

ges (transittilladelse). Denne udvidelse er ikke begrænset til EU.

Det medfører, at der uden for Europa skal udstedes transittilladelser af

relevante lande ved passage af f.eks. Suez Kanalen, Panama Kanalen el-

ler Malacca Strædet. I visse tilfælde vil man skulle indhente transittilla-

delse fra lande, der står uden for den normale verdensorden. Ved passage

af Hormuz Strædet i Den persiske Golf kan man i visse situationer skulle

indhente transittilladelse fra Iran.

Udover at det vil være bureaukratisk vanskeligt at få de fornødne transit-

tilladelser fra mange tredjelande, må det også forventes, at en række lan-

de vil betragte det som handelspolitisk eller udenrigspolitisk uacceptabelt

at skulle afgive informationer om deres handel med våben m.v. til lande,

der ikke er direkte involveret i transaktionen eller et land, som i sig selv

indebærer en sikkerhedsrisiko.

Vaabenhistorisk Selskab

oplyser, at Vaabenhistorisk Selskab kan til-

træde ændringsdirektivet, dog med det ændringsforslag, at våbensamlere

skal kunne få samlertilladelse til alle våben før år 1900 på betingelse af,

at der afgives erklæring om, at man ikke har ammunition til disse samt at

våbnene opbevares i henhold til gældende lovgivning.

Dansk Land- og Strandjagt

oplyser, at Dansk Land- og Strandjagt fin-

der det rigtigt, at våbenloven skærpes i EU-regi med hensyn til foran-

staltninger, der begrænser handel med illegale våben og dele dertil. Di-

rektivforslaget omhandler hovedsageligt kriminalitetsbegrænsninger og

kun sporadisk, hvad våben legalt anvendes til, herunder bl.a. jagt.

Dansk Land- og Strandjagt er bekendt med, at jagtvåben uheldigvis mis-

bruges kriminelt, og imødeser derfor en opstramning, som det sås med

lovkravet om opbevaring af jagtvåben og skydevåben generelt (lovkravs-

registrerede) i godkendte våbenskabe.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forhold til det oprindeligt fremsatte forslag anført, at

forslaget er begrundet i EU’s tilslutning til FN’s våbenprotokol, hvilket i

sagens natur indebærer internationale forpligtelser, som skal opfyldes.

Regeringen finder, at nærhedsprincippet i det oprindelige forslag må an-

ses for overholdt, da forslaget har til formål at opfylde de forpligtigelser,

der følger af Rådets afgørelse af 16. oktober 2001 om EU’s undertegnel-

se af FN’s våbenprotokol, hvilket kun kan ske ved gennemførelse af lov-

givning på EU-plan. Det bemærkes i øvrigt, at forslaget vedrører be-

kæmpelse af organiseret kriminalitet af grænseoverskridende karakter.

Regeringen finder imidlertid også, at to nye elementer, der på baggrund

af de uformelle forhandlinger med Europa-Parlamentet tegner til at

komme ind i forslaget, rejser nye spørgsmål i forhold til nærhedsprincip-

pet.

Det ene af disse elementer indebærer, at hver medlemsstat senest den 31.

december 2014 skal have etableret enten en central database eller et sy-

stem af flere elektroniske registreringssystemer, der er tilkoblet et natio-

nalt kontaktpunkt, hvor identifikationsoplysninger om våbnene skal

gemmes i 20 år. Det er regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er

overholdt også i relation til denne del af forslaget, da den ordning, der

foreslås, er begrundet i ønsket om hurtigt og effektivt at kunne foretage

sporing af våben, og dermed må anses for at have en naturlig sammen-

hæng med den bekæmpelse af organiseret kriminalitet af grænseover-

skridende karakter, der er en del af det overordnede formål.

Det andet element indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne til bl.a.

at sikre, at kun personer, der ikke kan antages at være til fare for dem

selv eller den offentlige orden eller sikkerhed, skal kunne meddeles vå-

bentilladelser. Medlemsstaterne kan ligeledes efter forslaget tilbagekalde

en våbentilladelse, hvis den person, til hvem tilladelsen er meddelt, ikke

længere opfylder denne betingelse. Det er i forslaget angivet, at hvis den

pågældende person er dømt for en voldelig forsætlig forbrydelse, skal

dette være en indikation af, at fare er til stede. Det er regeringens vurde-

ring, at nærhedsprincippet er overholdt også i relation til denne del af

forslaget, navnlig henset til, at der ikke pålægges medlemsstaterne en

egentlig forpligtelse til at nægte henholdsvis tilbagekalde våbentilladelser

som følge af domfældelse for et strafbart forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Størstedelen af de øvrige medlemsstater har på Corepermødet den 15.

november 2007 tilkendegivet, at de vil kunne støtte kompromisforslaget.

Østrig, Frankrig, Slovakiet og Schweiz kunne dog ikke støtte forslaget.

Modstanden skyldtes primært ændringsforslag 28, hvor bl.a. Østrig gjor-

de gældende, at disse ændringer ikke lever op til nærhedsprincippet.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side agter man at tilslutte sig forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget er i henhold til TEF artikel 251 forelagt for Europa-

Parlamentet. Europa-Parlamentet har endnu ikke har afgivet en udtalelse,

men Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbe-

skyttelse (IMCO) har den 7. november 2006 fremlagt et udkast til be-

tænkning om forslag til Europa-Parlamentets beslutning om ændringsfor-

slaget. Udkastet er udarbejdet efter høring af Udvalget om Borgernes

Rettigheder og Retlige og Indre anliggender (LIBE), der den 7. november

2006 har afgivet et udkast til udtalelse.

Det fremgår af betænkningen, at Udvalget om det Indre marked og For-

brugerbeskyttelse finder, at det er på høje tid, at våbenprotokollens be-

stemmelser indarbejdes i EU-lovgivningen. Udvalget finder endvidere, at

den aktuelle revision af våbendirektivet ikke bør begrænses til de punk-

ter, der er nævnt i FN's protokol, men at der bør medtages alle relevante

elementer, som vil kunne forbedre personsikkerheden. Udvalget foreslår

derfor navnlig, at våbendirektivets anvendelsesområde udvides, at der

indføres en mere omfattende mærkning og registrering af skydevåben

mv., at medlemsstaterne udveksler oplysninger, at der etableres fysiske

tilsyn ved våbenoverførsler, at der indføres fælles retningslinier for deak-

tivering, samt at der indføres supplerende sikkerhedsforanstaltninger ved

erhvervelse af våben.

Efterfølgende drøftelser mellem IMCO-udvalget og LIBE-udvalget mun-

dede herefter ud i, at Europa-Parlamentet fremsatte 50 ændringsforslag til

det oprindeligt fremsatte forslag fra Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været forelagt Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde

den 20. november 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen har den 2. november 2007 været forelagt Folketingets Europaud-

valg til forhandlingsoplæg forud for Corepermødet den 15. november

2007.

Et supplerende samlenotat blev i den forbindelse sendt til Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg den 1. november 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: E-justice

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resume:

På rådsmødet den 12.-13. juni 2007 vedtog Rådet en række konklusioner,

der satte rammerne for det fremtidige arbejde med E-justice, der er en

del af arbejdet med elektronisk databehandling på det civilretlige områ-

de. Det blev besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der bl.a. skulle ar-

bejde med at skabe rammer for etablering af en fælles europæisk e-

justice-portal på Internettet. E-justice-portalen skal have til formål at

forbedre den elektroniske kommunikation mellem de retlige aktører i

medlemsstaterne - f.eks. gennem etablering af fælles søgemekanismer,

der kan søge i medlemsstaternes registre, eller ved at danne grundlag for

grænseoverskridende bevisoptagelse eller bevisførelse med anvendelse af

videokonferenceudstyr. E-justice-arbejdsgruppen har til brug for råds-

mødet afgivet en rapport, der redegør for arbejdet i gruppen indtil nu, og

som foreslår en række prioriteter for gruppens arbejde i første halvår af

2008. Fra dansk side stiller man sig generelt positiv over for arbejdet

med e-justice. Arbejdsgruppens rapport bør være baseret på frivillighed

og fremme af ”best practice” og standarder. Arbejdsgruppens rapport

vurderes

på den baggrund

ikke (i sig selv) at ville have lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side agter man at tage

arbejdsgruppens rapport til efterretning

og støtte prioriteterne for ar-

bejdsgruppens arbejde i første halvår 2008.

Baggrund

På et møde i Coreper II den 20. december 2006 blev det besluttet at ind-

lede drøftelser om ”e-justice” (dvs. benyttelse af informations- og kom-

munikationsteknologi inden for det retlige område, f.eks. e-mail, video-

afhøring, elektroniske lovdatabaser mv.). Arbejdsgruppen vedrørende

juridisk databehandling blev i den forbindelse pålagt at overveje situatio-

nen med hensyn til fastlæggelse af medlemsstaternes krav og vurdere

mulighederne for en samlet indsats på området.

Desuden blev emnet e-justice drøftet på det uformelle rådsmøde (retlige

og indre anliggender) den 15.-16. januar 2007 i Dresden på baggrund af

et af det tyske formandskab udarbejdet oplæg til, hvordan man inden for

RIA-området kan forbedre brugen af e-justice. På mødet var der bred op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bakning fra medlemsstaterne til at fremme arbejdet med e-justice på

tværs af grænserne.

Sagen

blev endvidere

forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 12.-13. juni 2007,

hvor rådet vedtog en

række rådskon-

klusioner, herunder specielt om nedsættelse af en permanent arbejds-

gruppe i rådsregi, der skal udgøre et koordinerende forum for tekniske,

decentrale løsninger inden for informations- og kommunikationsteknolo-

gien.

Formandskabet var i dagene 2.-4. september 2007 værter for en konfe-

rence om E-justice i Lissabon. Endelig har E-justice været diskuteret på

det uformelle rådsmøde i Lissabon den 1. og 2. oktober 2007.

Indhold

På rådsmødet den 12.-13. juni 2007 vedtog Rådet en række konklusioner,

der satte rammerne for det fremtidige arbejde med E-justice bl.a.:

–

At arbejdet med E-justice skal være af ikke-lovgivningsmæssig

karakter, men skal foregå i samarbejde med de rådsorganer, der

har kompetence til at behandle lovgivningsmæssige forslag. Initi-

ativer inden for E-justice på fællesskabsplan skal endvidere alene

tage sigte på grænseoverskridende situationer inden for det civil-,

handels- og strafferetlige område, og

–

at der etableres en teknisk platform på europæisk plan, der giver

adgang til eksisterende eller fremtidige elektroniske systemer på

det retlige område på nationalt, fællesskabs- og, hvor det måtte

være relevant, internationalt plan. Det er forudsat, at der skal

være tale om et decentralt system, men dog således at det skal

overvejes om og (i givet fald) i hvilket omfang, der desuagtet måt-

te være behov for en vis koordination med henblik på at sikre

ensartethed i den måde, hvorpå informationssystemet kommer til

at fungere på EU-plan.

Ifølge konklusionerne skulle følgende områder tillægges særlig prioritet i

det fortsatte arbejde med E-justice:

–

Oprettelse af en europæisk grænseflade (E-justice-portal).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

Tilvejebringelse af betingelserne for et netværk, hvori indgår

strafferegistre, insolvensregistre, handelsregistre, virksomheds-

registre og tingbøger.

–

Iværksættelsen af forberedelserne til en elektronisk metode for det

europæiske betalingspåkrav i overensstemmelse med forordning

(EF) nr. 1896/2006.

–

Initiativer med henblik på at fremme anvendelsen af videotekno-

logi ved kommunikation i grænseoverskridende retssager, herun-

der særligt i relation til bevisoptagelse og -førelse.

Formandskabet var i dagene 2.-4. september 2007 værter for en konfe-

rence om E-justice i Lissabon, hvor formandskabet præsenterede et for-

slag til en såkaldt arkitektur – en teknisk platform – for den kommende

E-justice portal. Portalen skal fungere som et fælles adgangspunkt til de

relevante databaser mv. i medlemsstaterne og EU. Det vil fortsat være

overladt til de enkelte lande at vedligeholde og opdatere de nationale

systemer, som gøres tilgængelige via portalen.

E-justice blev endvidere drøftet på det uformelle rådsmøde i Lissabon

den 1.-2. oktober 2007, hvor der var bred enighed om, at arbejdet med

E-justice skal koncentreres om udveksling af erfaringer – ”best prac-

tices” – medlemsstaterne imellem. Der var endvidere enighed om, at ar-

bejdet med E-justice-portalen i første omgang skulle tage sigte på at un-

dersøge, om portalen kan medvirke til at skabe gensidig adgang til for-

skellige registre i medlemsstaterne evt. gennem etablering af fællessøge-

funktioner. Der var endelig enighed om, at E-justice-portalen på længere

sigt skal kunne anvendes som den primære kommunikationsvej for de

retslige aktører i medlemsstaterne.

E-justice-projektet er herudover behandlet på en række møder i E-

justice-arbejdsgruppen, der er nedsat på baggrund af konklusionerne fra

rådsmødet den 12.-13. juni 2007.

Arbejdsgruppen har navnlig koncentreret sig om arbejdet med at skabe

de tekniske og indholdsmæssige rammer for en E-justice-portal (internet-

side), der bl.a. skal kunne danne grundlag for, at retlige aktører og i et

vist omfang borgere kan få adgang til de forskellige registre i de øvrige

medlemsstater, herunder f.eks. kriminalregistre, tinglysnings- og matri-

kelregistre, insolvensregistre mv. Portalen kunne f.eks. indeholde en så-

kaldt fælles søgefunktion, hvorved der via E-justice-portalen elektronisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan søges oplysninger i flere forskellige medlemsstaters registre på

samme tid.

Der bemærkes dog hertil, at det indtil videre er hensigten, at regulering

af adgangskriterierne og muligheden for at udlevere data fra registrene

fortsat skal hvile på den relevante nationale eller fællesskabsretlige lov-

givning i medlemsstaterne. E-justice-projektet tilsigter således ikke på

nuværende tidspunkt at udvide adgangen eller pligten til at udlevere op-

lysninger fra registrene, men skal alene skabe de tekniske rammer herfor.

Arbejdsgruppen har evalueret en række eksisterende konstruktioner, der

indeholder fælles europæiske registre, eller ordninger, der har fællessø-

gefunktion for flere forskellige nationale registre. Evalueringen af disse

eksisterende ordninger forventes afsluttet primo 2008.

Endelig har arbejdsgruppen nedsat en undergruppe bestående af en ræk-

ke medlemslande, herunder Danmark, der skal undersøge mulighederne

for at skabe rammerne for grænseoverskridende videokonferencer via E-

justice-portalen.

Det bemærkes herudover, at flere medlemsstater, herunder navnlig

Frankrig, Østrig og Tyskland, har etableret forskellige multi- eller bila-

terale projekter, der tager sigte på at give myndigheder eller andre rele-

vante organer i de enkelte lande en gensidig adgang til de øvrige landes

registre. Disse lande har haft lejlighed til at præsentere projekterne i E-

justice-arbejdsgruppen.

Østrig og Tyskland har f.eks. til en vis grad sammenkoblet deres respek-

tive insolvensregistre, således at der via en fælles adgangsportal kan sø-

ges direkte i begge landes insolvensregistre samtidig. Dette pilotprojekt

har siden hen opnået tilslutning af en lang række andre medlemsstater.

Arbejdsgruppen har til brug for rådsmødet den 6. og 7. december 2007

afgivet en statusrapport, der beskriver arbejdsgruppens arbejde, og opli-

ster fire områder, der vil blive prioriteret under slovensk formandskab i

første halvår af 2008.

Fokusområderne i første halvår af 2008 under slovensk formandskab vil

således være, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

færdiggøre et pilotprojekt med en foreløbig portal, der skal inde-

holde eksempler på fællessøgefunktioner med deltagelse af ud-

valgte medlemslande,

–

fortsætte diskussionerne om indholdet i E-justice-portalen,

–

skabe rammerne for grænseoverskridende videokonferencer,

eventuelt gennem portalen, og

–

at fortsætte diskussionerne om den tekniske ramme, herunder om

interoperabilitet og standardisering af kommunikationsmidlerne

og autentifikationsmekanismerne og om fuld sikring af E-justice-

systemet.

Rådet opfordres i rapporten til at tage beskrivelsen af det udførte arbejde

samt forslaget til prioritering til efterretning på rådsmødet 6.-7. decem-

ber 2007. Herudover lægger formandskabet op til, at der på rådsmødet

skal udveksles synspunkter om E-justice-arbejdet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Arbejdsgruppens rapport vurderes ikke (i sig selv) at ville have lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Gældende ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Høring

Formandskabet har på et møde i arbejdsgruppen den 18. september 2007

fremlagt et forslag til en teknisk arkitektur for E-justice-portalen.

Justitsministeriet har på den baggrund den 2. oktober 2007 foretaget hø-

ring af følgende myndigheder over forslaget til teknisk arkitektur: Kort-

og Matrikelstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Datatilsynet, Civil-

styrelsen, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen.

Datatilsynet har i den forbindelse peget på, at det er vigtigt, at der ved

udformningen af den tekniske arkitektur tages hensyn til reglerne om be-

skyttelse af personlige oplysninger, herunder at det sikres, at der er en

ansvarlig myndighed og et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for dataover-

førsler, der foretages i E-justice-regi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Sagen ses ikke

på nuværende tidspunkt

at rejse spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet.

Hensigten

med arbejdsgruppen om e-justice

være

et koordinerende

forum for tekniske, decentrale løsninger inden for informations- og

kommunikationsteknologi med det formål at optimere rammerne for den

enkelte medlemsstats brug af nævnte teknologi inden for det retlige om-

råde. Medlemsstaternes eventuelle brug af arbejdsgruppens forslag til

tekniske løsninger skal være baseret på frivillighed

og fremme af ”best

practice”.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til sagen.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man positiv overfor, at der arbejdes videre med at

fremme og koordinere anvendelse af informations- og kommunikations-

teknologi i grænseoverskridende sager mv. Det må dog naturligvis i givet

fald ske inden for betryggende rammer, herunder i overensstemmelse

med kravene om databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagt kunne være

forskellige fra område til område. Udgangspunktet bør være decentrale

løsninger, der hviler på frivillighed, hvor den enkelte medlemsstat selv

kan vurdere, hvordan og i hvilket omfang medlemsstaten kan og ønsker

at deltage.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

20. november 2007.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har

tidligere

været forelagt

på et møde i

Folketingets Europaud-

valg

den 8. juni 2007

og for Folketingets Retsudvalg

den 1. juni 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Udkast til rådskonklusioner om kemiske, biolo-

giske, radiologiske og nukleare risici og om biologisk beredskab

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen lancerede i juli 2007 en offentlig høring om biologisk be-

redskab med henblik på eventuelt i 2008 at foreslå konkrete foranstalt-

ninger vedrørende biologisk beredskab. Høringen, der har form af en

grønbog om biologisk beredskab, har til formål at afdække medlemslan-

denes og andre parters synspunkter vedrørende hvilke skridt der bør tages

på EU- og fællesskabsniveau med henblik på at mindske de biologiske

risici og styrke det biologiske beredskab. Udkast til rådskonklusioner er

sat på dagsorden til rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7.

december 2007 med henblik på vedtagelse.

Baggrund

Kommissionen har den 11. juli 2007 sendt en grønbog om biologisk be-

redskab i høring med henblik på at afdække medlemslandenes og andre

parters synspunkter om, hvilke skridt der bør tages på fællesskabsniveau

med henblik på at mindske de biologiske risici og styrke det biologiske

beredskab. I grønbogen redegør Kommissionen for, hvilke tiltag der kan

overvejes og beder i den forbindelse om interessenternes reaktion herpå.

På baggrund af interessenternes reaktion vil Kommissionen evaluere de

mekanismer og rammer, som allerede er i brug, vurdere deres anvendel-

se, påpege eventuelle mangler og senere om nødvendigt fremsætte initia-

tiver om særlige foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Baggrunden for Kommissionens initiativ er risikoen for terrorhændelser

under anvendelse af biologiske agenser, idet en sådan hændelse kan have

særdeles omfattende konsekvenser både nationalt og internationalt. De

åbne grænser, øget rejseaktivitet, varetransport over landegrænser og na-

turlige udbrud af sygdomme fordrer også opmærksomhed mod området.

Det samme gør udviklingen i bioteknologien, hvor dobbeltanvendelse af

visse af teknologierne kan finde sted. Kommissionen finder derfor, at ri-

sikoen fra biologisk materiale og patogener (sygdomsfremkaldende me-

kanismer/substanser) bør reduceres og beredskabet styrkes i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som opfølgning på grønbogen har formandskabet fremlagt et udkast til

rådskonklusioner om kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici

(CBRN) og om biologisk beredskab med henblik på vedtagelse på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007.

Indhold

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om kemiske,

biologiske, radiologiske og nukleare risici og om biologisk beredskab.

I udkastet bemærkes indledningsvis behovet for at have opmærksomhed

rettet mod CBRN risici, herunder den potentielle anvendelse i terror-

sammenhæng. Idet den øgede opmærksomhed omkring sikkerhedsmæs-

sige tiltag blandt medlemslande bydes velkommen, bemærkes samtidigt,

at en effektiv CBRN politik skal udvikles i samarbejde mellem nationale

myndigheder, industrien, forskningsinstitutioner mv. Endvidere noteres

de eksisterende strukturer og instrumenter til imødegåelse af biologiske

hændelser.

I udkast til rådskonklusionerne opfordres Kommissionen og medlems-

landene bl.a. til at:



implementere Sundhedssikkerhedsprogrammet, Solidaritetspro-

grammet og andre relevante programmer som f.eks. Forsknings-

handlingsprogrammet og Stabilitetsinstrumentet



forstærke arbejdet med risikovurdering

fortsætte arbejdet på CBRN området under hensyntagen til eksi-

sterende strukturer og instrumenter

fortsætte arbejdet med at organisere regelmæssige øvelser vedrø-

rende CBRN området

prioritere biologisk beredskab

styrke samarbejdet mellem de eksisterende strukturer og instru-

menter til imødegåelse af biologiske hændelser under hensynta-

gen til de enkelte strukturers og instrumenters effektivitet og spe-

cielle karakter

Kommissionen og rådssekretariatet opfordres bl.a. til at:



opdatere CBRN kataloget fra 2002, som indeholder de mange EU

instrumenter, der kan anvendes til at modstå CBRN trusler, inden

midten af april 2008 med henblik på, at Rådet kan vurdere beho-

vene på området i løbet af 2008

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen opfordres bl.a. til at:



analysere høringssvarene fra høringen om grønbogen om biolo-

gisk beredskab inden medio april 2008

Samtidig konkluderes, at EU omhyggeligt skal analysere eksisterende

instrumenter, gøre bedst muligt brug af dem og indgå i synergi med eksi-

sterende nationale, EU, regionale og globale mekanismer og ikke oprette

nye instrumenter og systemer, medmindre der er påvist behov herfor.

Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ingen umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, admini-

strative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s bud-

get. Herudover vurderes forslaget ikke at medføre økonomiske eller ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet.

Høring

Der er ikke gennemført høring.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet er ikke relevant.

Andre landes generelle holdninger

Der forventes enighed om konklusionerne.

Foreløbig generel dansk holdning

Man kan fra dansk side støtte rådskonklusionerne.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har ikke været forelagt Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalget

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller

Folketingets Retsudvalg. Folketingets Europaudvalg har den 21. septem-

ber 2007 fået oversendt grundnotat om Kommissionens grønbog om bio-

logisk beredskab (KOM (2007)399 endelig), der ligeledes har været

sendt til orientering til Folketingets Sundhedsudvalg, Folketingets Rets-

udvalg, Folketingets Forsvarsudvalg samt Folketingets Udvalg for Føde-

varer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: EU-kommissionens forslag til Rådets forordning

om ændring af forordning (EF) nr. 2201/2003 for så vidt angår kom-

petence og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager

(KOM(2006)399) (ROM III)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv

Resumé

Forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

2201/2003 indeholder regler om behandlingen af grænseoverskridende

sager om separation eller skilsmisse, især om lovvalg, international kom-

petence samt mulighed for at indgå aftaler om lovvalg og international

kompetence. Formålet med forslaget er at skabe klare og udtømmende

retlige rammer i sager om separation eller skilsmisse inden for EU og at

sikre borgerne en fair behandling i sådanne sager i relation til retssikker-

hed, retlig forudsigelighed, smidighed og mulighed for at få behandlet en

sag om separation eller skilsmisse.

Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-traktatens artikel 61,

jf. artikel 65, deltager Danmark i henhold til artikel 1 i Protokollen om

Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender)

ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag,

der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Rådet forventes på Rådsmødet den 6.-7. december 2007 at drøfte lov-

valgsreglerne, når der ikke er indgået en lovvalgsaftale (artikel 20b).

Baggrund

1.1. Baggrunden for forslaget om international kompetence og lovvalg i

ægteskabssager

Med Amsterdamtraktaten blev EU-samarbejdet om civilretlige spørgsmål

med grænseoverskridende virkninger lagt ind under EF-traktatens afsnit

IV. Det følger nu af EF-traktatens artikel 61, litra c, og artikel 65, at Fæl-

lesskabet kan vedtage foranstaltninger vedrørende civilretligt samarbejde

i spørgsmål med grænseoverskridende virkninger i det omfang, det er

nødvendigt for det indre markeds funktion. Dette omfatter blandt andet

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling

der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foranstaltninger til forbedring og forenkling af anerkendelsen og fuldbyr-

delsen af retsafgørelser i borgerlige sager samt fremme af foreneligheden

mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og konflikter om kompeten-

ce.

Det Europæiske Råd har ved to lejligheder peget på problemerne i for-

bindelse med lovvalg i ægteskabssager

. På topmødet i Wien i 1998 an-

modede Det Europæiske Råd om, at muligheden for at fremlægge forslag

til en retsakt om lovvalg i ægteskabssager overvejes senest fem år efter

Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse

. I november 2004 opfordrede Det

Europæiske Råd Kommissionen til at fremlægge en grønbog om lov-

valgsregler i ægteskabssager i løbet af 2005

Forslaget om kompetence og lovvalg i ægteskabssager bygger på Kom-

missionens grønbog af 14. marts 2005 om lovvalg og kompetence i ægte-

skabssager (KOM(2005) 82).

1.2. EU-retlig regulering af international kompetence og lovvalg i ægte-

skabssager

På nuværende tidspunkt findes der ingen fællesskabsregler om lovvalg i

ægteskabssager. Formålet med de foreslåede lovvalgsregler er at afgøre,

hvilket lands lovgivning der skal finde anvendelse ved afgørelse af en

ægteskabssag. Dette omfatter bl.a. hvilke betingelser, der skal være op-

fyldt for at meddele separation eller skilsmisse, samt på hvilke vilkår se-

parationen eller skilsmissen meddeles.

Forordning (EF) nr. 2201/2003

(den nye Bruxelles II-forordning) inde-

holder regler om international kompetence i sager om skilsmisse mv.,

men den indeholder ingen bestemmelser om lovvalg samt mulighed for at

indgå aftaler om lovvalg eller international kompetence. Forordningen

giver dog ægtefællerne mulighed for at vælge mellem forskellige alterna-

tive kompetencegrunde.

I det følgende anvendes ”ægteskabssager” som betegnelse for sager om separation

eller skilsmisse.

Wien-handlingsplanen, vedtaget af Det Europæiske Råd den 3. december 1998, EFT C

12 af 15.1.2000, s. 1.

Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske

Union, vedtaget af Det Europæiske Råd den 4-5. november 2004.

Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende

forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når der er anlagt en ægteskabssag i en medlemsstat, afgøres spørgsmålet

om lovvalg efter den pågældende stats international privatretlige regler

om lovvalg, og disse regler er forskellige i de enkelte medlemsstater. I

flertallet af medlemsstater skal sagen afgøres efter reglerne i den retsor-

den, hvortil den har den tætteste tilknytning. I andre medlemsstater an-

vendes alene domslandets lov ("lex fori").

Det bemærkes, at Danmark på grund af det retlige forbehold ikke deltog i

vedtagelsen af den nye Bruxelles II-forordning, ligesom forordningen

ikke finder anvendelse i forhold til Danmark.

1.3. Internationale konventioner om international kompetence og lovvalg

i ægteskabssager

Den Nordiske Ægteskabskonvention

indeholder regler om lovvalg i sa-

ger om separation og skilsmisse i relation til de nordiske lande. Efter

konventionens regler anvender den kompetente myndighed egen lov.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 61 (c), jf.

artikel 65, hvorefter Fællesskabet – med henblik på at indføre et område

med frihed, sikkerhed og retfærdighed – kan vedtage foranstaltninger

vedrørende civilretligt samarbejde i spørgsmål med grænseoverskridende

virkninger i det omfang, det er nødvendigt for det indre markeds funkti-

on. Dette omfatter blandt andet fremme af foreneligheden mellem med-

lemsstaternes regler om lovvalg og konflikter om international kompe-

tence.

Vedtagelsen af forslaget er reguleret af traktatens artikel 67, stk. 2, hvor-

efter Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-

Parlamentet.

Efter artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Am-

sterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foran-

staltninger, der fremsættes under henvisning til bl.a. artikel 61, jf. 65, i

Bekendtgørelse nr. 121 af 10. april 1954 om konvention mellem Danmark, Finland,

Island, Norge og Sverige indeholdende internationalretlige bestemmelser om ægteskab,

adoption og værgemål, undertegnet i Stockholm den 6. februar 1931, senest ændret ved

bekendtgørelse nr. 34 af 28. november 2002. Artikel 7 indeholder kompetenceregler,

der svarer til reglerne i artikel 3 i den nye Bruxelles II-forordning, jf. pkt. 5.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EF-traktaten, og disse vil derfor ikke være bindende for eller finde an-

vendelse i Danmark.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget, og forordnin-

gen vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Nærhedsprincippet

3.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at formålet med forordningen – at skabe klare

retlige rammer om ægteskabssager inden for EU – ikke i tilstrækkelig

grad kan opfyldes af medlemsstaterne, og at dette bedre kan ske på fæl-

lesskabsplan. Fællesskabet kan derfor i overensstemmelse med subsidia-

ritetsprincippet i traktatens artikel 5 træffe foranstaltninger herom. I

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i den nævnte artikel

går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse

mål.

3.2. Regeringens vurdering af nærhedsprincippet

Regeringen finder, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da for-

målet med forslaget er at styrke retssikkerheden samt øge forudsigelig-

heden og fleksibiliteten for EU-borgere involveret i ægteskabssager.

Folketingets Europaudvalg har i udtalelse af 6. oktober 2006 tilsluttet sig

regeringens opfattelse af nærhedsprincippet. Medlemmerne af udvalget

fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten har dog erklæret sig uenige heri.

Formål og indhold

Det overordnede formål med forslaget er at skabe klare og udtømmende

retlige rammer om ægteskabssager inden for EU og at sikre borgerne en

fair behandling i sådanne sager i relation til retssikkerhed, retlig forudsi-

gelighed, smidighed og mulighed for at få behandlet en ægteskabssag.

Hovedelementerne i forslaget er regler om:



Lovvalg



International kompetence

Mulighed for at indgå aftaler om lovvalg eller international kom-

petence

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningen påtænkes gennemført ved at indsætte bestemmelser om

international kompetence, lovvalg mv. i den nye Bruxelles II-forordning.

4.1. Ny titel

Efter artikel 1, (1), i forslaget skal titlen på den nye Bruxelles II-

forordning affattes således: ”Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægte-

skabssager og i sager vedrørende forældreansvar samt lovvalg i ægte-

skabssager”.

4.2. Aftalt værneting i ægteskabssager

Artikel 3 i den nye Bruxelles II-forordning bestemmer, hvornår retterne

i en medlemsstat har kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål

vedrørende skilsmisse, separation og omstødelse af ægteskab. Det drejer

sig bl.a. om følgende situationer: Begge ægtefæller bor i den pågældende

stat eller havde deres sidste bopæl der, sagsøgte bor i den pågældende

stat, eller sagsøgeren bor i den pågældende stat og har boet der i mindst 1

år.

Det foreslås, at der i forordningen indsættes en ny artikel 3a, der giver

ægtefællerne mulighed for at aftale, at en ret eller retterne i en medlems-

stat skal have kompetence til at pådømme en sag mellem dem om skils-

misse eller separation, forudsat at de har en betydelig tilknytning til den-

ne medlemsstat i kraft af,

a) at en eller flere af de i artikel 3 anførte kompetence-

grunde finder anvendelse, eller

b) at det er den stat, hvor ægtefællerne i mindst tre år hav-

de deres seneste fælles opholdssted, eller

c) at en af ægtefællerne er statsborger i denne medlems-

stat.

En sådan værnetingsaftale skal være skriftlig og undertegnet af begge

ægtefæller senest på det tidspunkt, hvor sagen anlægges.

Muligheden for at aftale værneting gælder ikke i sager om omstødelse af

ægteskab.

Det bemærkes, at der ved ”ret” i denne forbindelse forstås alle myndighederne i med-

lemsstaterne med kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende skilsmis-

se, separation og omstødelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.3. Residualkompetence

Hvis ingen ret i en medlemsstat har kompetence til at behandle en ægte-

skabssag, indeholder forslaget en udtømmende regel om residualkompe-

tence, der erstatter reglerne herom i artikel 7 i den nye Bruxelles II-

forordning. Forslaget sikrer i visse situationer ægtefæller, der ikke bor i

en medlemsstat, muligheden for at få behandlet en ægteskabssag i en

medlemsstat, forudsat at de har tætte forbindelser til den pågældende

medlemsstat på grund af statsborgerskab eller tidligere bopæl der i et vist

tidsrum.

4.4. Forældreansvar (forældremyndighed og samvær)

Forslagets regler om international kompetence og lovvalg vedrørende

ægteskabssager berører ikke spørgsmålet om forældreansvar udover for-

slaget om at ændre artikel 12, således at den ret, som ægtefællerne har

valgt efter artikel 3a, også har international kompetence til at afgøre

spørgsmål om forældreansvar i tilknytning til ægteskabssagen, forudsat

at betingelserne i artikel 12 er opfyldt, især at dette er i barnets tarv.

Herudover indeholder forslaget ikke andre regler i relation til forældrean-

svar. Den internationale kompetence for en medlemsstat til at behandle

sager om forældreansvar er således reguleret af de gældende bestemmel-

ser i den nye Bruxelles II-forordning, mens spørgsmålet om lovvalg er

reguleret af national ret.

4.5. Lovvalg i ægteskabssager

Det foreslås, at der i forordningen indsættes harmoniserede lovvalgsreg-

ler i skilsmisse- og separationssager.

Efter den foreslåede artikel 20a kan ægtefællerne i relation til en sag om

skilsmisse eller separation aftale, at en af følgende love skal finde anven-

delse:

a) Loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres seneste

fælles opholdssted, for så vidt en af dem stadig er bosat

i denne stat.

b) Loven i den stat, hvori en af ægtefællerne har statsbor-

gerskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

c) Loven i en stat, hvor ægtefællerne har været bosat i

mindst fem år.

d) Loven i den medlemsstat, hvori sagen rejses.

Aftalen om lovvalg skal være skriftlig og undertegnet af begge ægtefæl-

ler senest på det tidspunkt, hvor sagen anlægges for retten.

Hvis parterne ikke har indgået en aftale om lovvalg, bestemmer den fore-

slåede artikel 20b, at ægteskabssager skal behandles efter loven i den

stat,

a) hvor ægtefællerne har deres fælles sædvanlige opholds-

sted, eller i mangel heraf

b) hvor ægtefællerne havde deres seneste fælles opholds-

sted, såfremt en af dem stadig er bosat i denne stat, eller

i mangel heraf

c) hvori begge ægtefæller er statsborgere, eller i mangel

heraf

d) hvor skilsmisse- eller separationsbegæringen indgives.

Der er ikke noget til hinder for, at disse lovvalgsregler fører til anvendel-

se af loven i en ikke-medlemsstat.

Efter den foreslåede artikel 20e kan anvendelsen af en bestemmelse i den

lov, som lovvalgsreglerne udpeger, kun afvises, hvis en sådan anvendelse

ville være åbenlyst uforeneligt med ufravigelige retsprincipper i doms-

landet (”ordre public”).

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Økonomiske og Sociale Komite har i udtalelse af

13. december 2006 grundlæggende tilsluttet sig forslaget. Komiteen fin-

der dog umiddelbart, at det havde været mere logisk, hvis forslaget også

havde omfattet spørgsmål om behandlingen af ægtefællernes formue ved

separation og skilsmisse

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

6.1. Lovvalg

Se Kommissionens grønbog om lovkonfliktregler i sager vedrørende formueforholdet

mellem ægtefæller, herunder spørgsmålet om retlig kompetence og gensidig anerken-

delse (KOM(2006) 400 endelig).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De danske regler om separation og skilsmisse indeholder ikke generelle

lovvalgsregler. Det er imidlertid fast antaget i teori og praksis, at sager

om separation eller skilsmisse, der behandles her i landet, altid afgøres

efter dansk ret (”lex fori”). Det er således ikke muligt for ægtefæller at

aftale, at danske myndigheder skal afgøre spørgsmålet om separation el-

ler skilsmisse efter et andet lands lov.

6.2. International kompetence i ægteskabssager

Med virkning fra den 1. januar 2007 skal alle anmodninger om separation

eller skilsmisse indgives til statsforvaltningen, jf. § 37, stk. 2, i ægte-

skabsloven. Efter ægteskabslovens § 43 a finder reglerne i retsplejelo-

vens § 448 c anvendelse på statsforvaltningernes internationale kompe-

tence i disse sager.

En sag om opløsning af ægteskab kan efter retsplejelovens § 448 c be-

handles i Danmark, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:



Sagsøgte har bopæl her.

Sagsøgeren har bopæl her og enten har boet her i de sidste to år

eller tidligere har haft bopæl her.

Sagsøgeren er dansk statsborger, og det godtgøres, at han på

grund af sit statsborgerskab ikke vil kunne anlægge sag i det land,

hvor han har bopæl.

Begge parter er danske statsborgere, og sagsøgte ikke modsætter

sig indbringelse for dansk domstol.

Skilsmisse søges på grundlag af separation meddelt her i landet

inden for de sidste fem år.



Efter lovens § 448 c, stk. 3, kan disse regler fraviges ved international

overenskomst. Dette er sket ved Den Nordiske Ægteskabskonvention, jf.

pkt. 2.3.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Som det fremgår af pkt. 3, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

forslaget, og det vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark. Retsakten vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser for Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Forslaget om kompetence og lovvalg i ægteskabssager blev den 28. juli

2006 sendt i høring med frist til den 9. august 2006 hos:

Børnerådet, Red Barnet Danmark, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Landsforeningen Børn og

Samvær, Mødrehjælpen, Foreningen af offentlige chefer i Statsamterne,

Foreningen af Statsamtmænd, Advokatrådet, Danske Familieadvokater,

Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af fami-

lieretsadvokater (FAF), Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Præsidenten for Østre Landsret,

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret,

Retten i Århus, Retten i Odense, Retten i Aalborg, Retten i Roskilde og

Institut for Menneskerettigheder.

Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Vestre

Landsret og Børnesagens Fællesråd har meddelt, at de ikke har bemærk-

ninger til forslaget. Institut for Menneskerettigheder har meddelt, at insti-

tuttet p.t. ikke råder over kompetence til vurdering af forslaget.

Advokatrådet har meddelt, at det principielt støtter forslaget. Rådet fore-

slår dog, at der i den foreslåede artikel 20a, stk. 2, som nyt 2. pkt. indsæt-

tes: ”Medmindre ægtefællerne har aftalt andet, er denne ret eller disse

retter enekompetente”. Der henvises til artikel 23, stk. 1, i forordning

(EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuld-

byrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Dette

forslag skal sikre, at der ikke opstår uenighed om værnetingsaftalens for-

tolkning med deraf følgende risiko for anlæg af parallelle søgsmål i to

forskellige medlemsstater. Advokatrådet foreslår endvidere, at med hen-

syn til lovvalget i mangel af aftale herom, bør udgangspunktet være lo-

ven i den stat, hvor sagen behandles (lex fori).

Børnerådet har meddelt, at det følger af artikel 3 i FN’s Børnekonventi-

on, at udgangspunktet for alle afgørelser, der træffes vedrørende et barn,

skal være det enkelte barns bedste. Denne bestemmelse gælder også for

Den Europæiske Union, da alle medlemsstaterne har tiltrådt Børnekon-

ventionen. Barnets bedste ses bedst opfyldt, når der i afgørelsen af, hvil-

ken lov der skal finde anvendelse ved separation og skilsmisse, især tages

hensyn til lovvalgets betydning for ægtefællernes børn. Er der forskel på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

barnets status og rettigheder i de forskellige lovgivninger, må dette tages

i betragtning ved valget af hvilken lov, der skal finde anvendelse.

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 13. november 2007.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Under drøftelserne af forslaget i den civilretlige arbejdsgruppe har med-

lemsstaterne tilsluttet sig grundelementerne i forslaget. Enkelte medlems-

stater har dog udtrykt betænkelighed ved, at de foreslåede lovvalgsregler

kan medføre, at en skilsmissesag skal afgøres efter en lov, der indeholder

strengere skilsmissebetingelser end loven i den medlemsstat, hvor sagen

behandles.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt tiltag på EU-niveau, der kan forbedre EU-

borgernes retssikkerhed. Dette gælder ikke mindst inden for familieret-

ten, der berører et meget stort antal EU-borgere.

Forslaget om kompetence og lovvalg i ægteskabssager er vigtigt, fordi

det vil kunne medvirke til at sikre borgerne en fair behandling i sådanne

sager i relation til retssikkerhed, retlig forudsigelighed, smidighed og

mulighed for at få behandlet en ægteskabssag.

Regeringen kan derfor generelt støtte en udvidelse af den nye Bruxelles

II-forordning til at omfatte regler om lovvalg samt mulighed for at indgå

aftaler om international kompetence og lovvalg i ægteskabssager.

Det er dog samtidig vigtigt at være opmærksom på de grundlæggende

familieretlige regler og principper, som gælder i medlemsstaterne, herun-

der de ikke uvæsentlige forskelle der findes mellem medlemsstaterne på

det familieretlige område.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om forslaget er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den

5. september 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den 29. september 2006 gennemførte Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg en teknisk gennemgang af forslaget med ministeren for fami-

lie- og forbrugeranliggender.

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 13.

april 2007 forud for Rådsmødet (RIA) den 19.-20. april 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Status for EU’s indsats mod terrorisme

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

EU’s indsats mod terrorisme har gennem de seneste år løbende været

drøftet i Rådet (retlige og indre anliggender) og blandt stats- og rege-

ringscheferne i Det Europæiske Råd, og der er i den forbindelse truffet

beslutning om såvel overordnede rammer for indsatsen som konkrete til-

tag på området.

Rådet forventes på sit møde den 6.-7. december 2007 at

få præsenteret anti-terror koordinatorens statusrapport vedrørende gen-

nemførelsen af EU’s handlingsplan.

Det forventes, at visse dele af sagen

vil blive forelagt for stats- og regeringscheferne på mødet i

Det Europæi-

ske Råd den 13.-14. december 2007.

Sagen vurderes ikke at give anled-

ning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet. Sagen har ikke i sig

selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke

at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til sagen. Fra dansk side er man positiv over for de eksiste-

rende tiltag i EU’s indsats mod terrorisme.

Baggrund

På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog

stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts

2004 en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme.

Som led i den generelle opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af

25. marts 2004 var bekæmpelse af terrorisme på dagsordenen for alle

møder i Rådet (retlige og indre anliggender) i løbet af foråret 2004, idet

Rådet navnlig drøftede status for gennemførelsen af de enkelte elementer

i erklæringen.

I den forbindelse forelagde Javier Solana på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 8. juni 2004 en rapport om, hvordan en efterretningska-

pacitet kan integreres i Rådets Generalsekretariat, som Rådet godkendte.

Javier Solana kom bl.a. med forslag til, hvordan der kan udarbejdes bedre

og mere sammenhængende trusselsanalyser inden for rammerne af Sit-

Cen (et EU overvågningscenter for bl.a. terrorisme).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som opfølgning på Rådets drøftelser på dets møde 8. juni 2004 vedtog

stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18.

juni 2004 en omfattende handlingsplan for EU’s indsats mod terrorisme.

Det Europæiske Råd besluttede samtidig fremover at se nærmere på gen-

nemførelsen af handlingsplanen to gange årligt; første gang på Det Euro-

pæiske Råds møde i december 2004.

Med henblik på bl.a. at forberede Det Europæiske Råds halvårlige be-

handling af EU’s indsats mod terrorisme har sagen ligeledes været sat på

dagsordenen for de efterfølgende møder i Rådet (retlige og indre anlig-

gender) 19. juli 2004, 25.-26. oktober 2004, 19. november 2004, 2.-3.

december 2004, 2.-3. juni 2005, 1.-2. december 2005, 1.-2. juni 2006, 4.-

5. december 2006 og

12.-13. juni 2007.

På disse rådsmøder har hen-

holdsvis formandskabet, Kommissionen og EU’s

tidligere

antiterrorko-

ordinator, Gijs de Vries, løbende orienteret om status for EU’s indsats

mod terrorisme.

Et element i EU’s strategi og handlingsplan mod rekruttering og radikali-

sering til terrorisme er bekæmpelse af terroristers brug af Internettet. Det

Europæiske Råd har i sine konklusioner af 15.-16. juni 2006 bedt Rådet

og Kommissionen om at udarbejde foranstaltninger til at forebygge mis-

brug af Internettet til terroristformål, under samtidig iagttagelse af fun-

damentale rettigheder og principper. På denne baggrund og på det tyske

formandskabs foranledning blev projektet ”Check the Web” lanceret,

hvor medlemslandene på frivilligt grundlag overvåger hjemmesider på

Internettet og deler de indsamlede informationer og erfaringer med andre

medlemslande via en informationsportal i Europol. På rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007

vedtog Rådet

en række råds-

konklusioner udformet på baggrund af forslaget om Check the Web pro-

jektet.

På sit møde den 4.-5. december 2006 godkendte Rådet (retlige og indre

anliggender) en række strategiske henstillinger udarbejdet af formand-

skabet på baggrund af SitCen-rapporter vedrørende bl.a. det afværgede

terrorangreb i Storbritannien og radikalisering og rekruttering. SitCen har

siden rådsmødet i december 2006 udarbejdet yderligere rapporter om

bl.a. ”Terroristtruslen fra terroristgrupper og netværk af nordafrikansk

oprindelse” og ”Brugen af kidnapninger som middel til terrorisme”. Rå-

det

godkendte på rådsmødet den 12.-13. juni 2007

en række strategiske

henstillinger udarbejdet på baggrund af disse rapporter til godkendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med henblik på en øget synliggørelse af de strategiske henstillinger ud-

formet på grundlag af SitCen rapporter siden 2005

godkendte Rådet på

rådsmødet den 12.-13. juni 2007 endvidere

et forslag om, at de eksiste-

rende strategiske henstillinger optages som et addendum til EU’s hand-

lingsplan mod terrorisme, herunder at de strategiske henstillinger vurde-

res halvårligt i forbindelse med afrapporteringen om gennemførelsen af

EU’s handlingsplan mod terrorisme.

I overensstemmelse med EU’s strategi mod terrorisme, hvor et af ind-

satspunkterne er at udvikle værktøjer til koordinering af kriser, der tillige

skal understøttes af de nødvendige operationelle procedurer,

fremlagde

det tyske formandskab på rådsmødet den 12.-13. juni 2007

et forslag om

udveksling af oplysninger om kidnapninger begået af terrorister.

På bag-

grund af forslaget vedtog Rådet på rådsmødet den 12.-13. juni 2007 en

række anbefalinger på området.

I overensstemmelse med Det Europæiske Råds beslutninger om jævnlige

afrapporteringer og evalueringer

forventes der på rådsmødet den 6.-7.

december 2007

at blive præsenteret en halvårlig afrapportering om gen-

nemførelsen af EU’s strategi- og handlingsplan mod terrorisme.

Det forventes, at visse dele af sagen vil blive forelagt for stats- og rege-

ringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den

13.-14. december

2007.

Indhold

I overensstemmelse med Det Europæiske Råds beslutning truffet på dets

møde den 17.-18. juni 2004 om at se nærmere på gennemførelsen af

EU’s handlingsplan mod terrorisme to gange årligt forventes der på

rådsmødet

den 6.-7. december 2007

en afrapportering vedrørende status

for gennemførelsen af EU’s strategi- og handlingsplan mod terrorisme,

herunder om indsatsen mod terrorfinansiering og en vurdering af de stra-

tegiske henstillinger.

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt nærmere oplysninger om

indholdet af den halvårlige statusrapport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for de beskrevne tiltag i EU’s indsats

mod terrorisme.

Da der som nævnt endnu ikke foreligger oplysninger om

det nærmere indhold af den halvårlige statusrapport, er det ikke på nu-

værende tidspunkt muligt at udtale sig nærmere om den danske holdning

hertil.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke som sådan været forelagt for Europa-Parlamentet. For-

mandskabet orienterer som nævnt løbende Parlamentet om EU’s indsats

mod terrorisme.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

20. november 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Et samlenotat om status for EU´s indsats mod terrorisme blev oversendt

til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmøderne (ret-

lige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2004, den 19. november

2004, den 2.-3. december 2004, den 2.-3. juni 2005, den 1.-2. juni 2006,

den 4.-5. december 2006

og den 12.-13. juni 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Rådskonklusioner om Kommissionens medde-

lelse til Rådet og Europa-Parlamentet om Eurojusts og Det Europæi-

ske Retlige Netværks rolle i forbindelse med bekæmpelse af organi-

seret kriminalitet og terrorisme i EU (KOM(2007)644)

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt en meddelelse til Europa-Parlamentet og

Rådet om Eurojusts og Det Europæiske Retlige Netværks rolle i forbin-

delse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme i EU. I

meddelelsen foreslår Kommissionen at ændre Rådets afgørelse af 28. fe-

bruar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov

kriminalitet (2002/187/RIA) med henblik på at styrke de beføjelser, som

de nationale medlemmer og Eurojusts kollegium er tillagt, og med hen-

blik på at ændre Eurojusts struktur. Desuden foreslår Kommissionen, at

Eurojusts samarbejde med de øvrige aktører på det strafferetlige område

præciseres og forenkles. Det forventes, at det portugisiske formandskab

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007 – i

lyset af Kommissionens meddelelse af 23. oktober 2007 – vil præsentere

et udkast til rådskonklusioner om emnet med henblik på vedtagelse. Sa-

gen rejser ikke i sig selv spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, lige-

som sagen ikke i sig selv vil have lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om

andre medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side agter man at

tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

1. Baggrund

Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om opret-

telse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet

(2002/187/RIA). Formålet med Eurojust er at lette samarbejdet mellem

medlemsstaterne om efterforskning og retsforfølgning af alvorlige lov-

overtrædelser, der berører to eller flere medlemsstater. Hver medlemsstat

udpeger et nationalt medlem af Eurojust. De nationale medlemmer udgør

Eurojusts kollegium.

Det Europæiske Retlige Netværk (EJN) blev oprettet ved Rådets fælles

aktion af 29. juni 1998. Formålet med Det Europæiske Retlige Netværk

er at forbedre det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne, navnlig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med henblik på kampen mod grov kriminalitet. Hver medlemsstat udpe-

ger et eller flere nationale kontaktpunkter.

Kommissionen har den 23. oktober 2007 fremlagt en meddelelse om Eu-

rojusts og Det Europæiske Retlige Netværks rolle i forbindelse med be-

kæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme i EU

(KOM(2007)644). Som begrundelse for de foreslåede ændringer har

Kommissionen anført, at gennemførelsen af de i meddelelsen anførte for-

anstaltninger vil gøre det muligt for Eurojust at udvikle sit samarbejdspo-

tentiale og bekræfte sin rolle som en vigtig aktør i forbindelse med be-

kæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme i Europa.

Kommissionen har vedhæftet en oversigt over medlemsstaternes gen-

nemførelse af Eurojust-afgørelsen i national ret og de nationale med-

lemmers status og beføjelser.

Det portugisiske formandskab har på baggrund af Kommissionens med-

delelse udarbejdet udkast til en række rådskonklusioner vedrørende Euro-

just og Det Europæiske Retlige Netværks rolle i forbindelse med be-

kæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme.

Udkastet til rådskonklusioner forventes forelagt på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 6.-7. december 2007 med henblik på Rådets ved-

tagelse.

Indhold

2.1. Indledning

Som det fremgår ovenfor, blev Eurojust oprettet ved Rådets afgørelse af

28. februar 2002 (2002/187/RIA). Eurojust er et kollegium, der består af

et nationalt medlem fra hver af de 27 EU-medlemsstater. De nationale

medlemmer er enten anklagere, dommere eller polititjeneste-mænd af-

hængig af, hvilke myndigheder der efter national ret er ansvarlig for ef-

terforskning og retsforfølgning i de enkelte medlemsstater.

Formålet med oprettelsen af Eurojust er at lette og forbedre samarbejdet

mellem medlemsstaterne om efterforskning og retsforfølgning af alvorli-

ge, grænseoverskridende lovovertrædelser, særligt i de tilfælde hvor kri-

minaliteten er organiseret. Eurojust har endvidere til formål at fremme og

forbedre koordineringen mellem medlemsstaternes kompetente myndig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

heder, for så vidt angår gensidig retshjælp og udlevering. Endelig har Eu-

rojust til formål at yde støtte til medlemsstaternes kompetente myndighe-

der med henblik på at gøre deres efterforskning og retsforfølgning mere

effektiv.

Eurojusts vigtigste funktion er således at være et stående netværk af er-

farne anklagere m.v., der kan bistå de nationale myndigheder med at sik-

re et effektivt samarbejde og en tæt koordination på tværs af landegræn-

serne vedrørende efterforskning og retsforfølgning af alvorlig kriminali-

tet.

Eurojust danner tillige rammen om udveksling mellem medlemsstaterne

af oplysninger om alvorlig kriminalitet, herunder organiseret kriminalitet

og terrorisme.

Selvom udgangspunktet for Eurojusts virke er den uformelle formidling

mellem landene af samarbejde og koordinering i straffesager, er Eurojust

imidlertid også tillagt beføjelse i sådanne sager, herunder bl.a.:

• at anmode de kompetente myndigheder i medlemslandene om at

efterforske eller retsforfølge,

• at anmode de kompetente myndigheder om at overlade det til et

andet land at efterforske eller retsforfølge,

• at anmode om, at landene etablerer fælles efterforskningshold,

• at anmode et medlemsland om oplysninger, der er nødvendige for

varetagelsen af Eurojusts opgaver,

• at anmode om, at de kompetente myndigheder etablerer et samar-

bejde,

• at anmode de kompetente myndigheder om at koordinere indsat-

sen og

• at rådgive en national myndighed, som skal fuldbyrde en Europæ-

isk Arrestordre i tilfælde af konkurrerende arrestordrer.

Det tilkommer de nationale myndigheder at beslutte, om sådanne an-

modninger m.v. fra Eurojust skal imødekommes. Efterkommes en an-

modning ikke, skal Eurojust underrettes og den nationale myndigheds

afgørelse begrundes. Der skal dog ikke gives en begrundelse, hvis det vil

være til skade for væsentlige nationale sikkerhedsinteresser, eller det vil

bringe igangværende efterforskning eller personers sikkerhed i fare.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Kommissionens meddelelse

Nationale medlemmer

I meddelelsen foreslår Kommissionen at ændre Eurojust-afgørelsen med

henblik på at præcisere og styrke de beføjelser, som de nationale med-

lemmer og Eurojusts kollegium er tillagt, og med henblik på at ændre

Eurojusts struktur.

Kommissionen foreslår bl.a., at varigheden af de nationale medlemmers

embedsperiode fastsættes til mindst 3 år, og at de ikke bør kunne afsæt-

tes. Derudover bør alle nationale medlemmer være permanent tilknyttet

Eurojust og råde over en fuldtidsstedfortræder. Kommissionen opfordrer

endvidere medlemsstaterne til at styrke de nationale kontorer og til at be-

nytte nationale eksperter.

Kommissionen foreslår endvidere en række konkrete tiltag med henblik

på at fastsætte et fælles minimumsgrundlag for de nationale medlemmers

beføjelser. Det nationale medlem bør således i samarbejde med de natio-

nale retsmyndigheder:

i tilfælde af behov herfor eller i hastesager kunne modtage og vi-

dereformidle anmodninger om efterforskning og retsforfølgning

fra de nationale domstole i vedkommende medlemsstat og sikre,

at de efterkommes,

i tilfælde af problemer med at gennemføre en anmodning via et

andet nationalt medlem, kunne sende de relevante retsmyndighe-

der i en anden medlemsstat en yderligere anmodning eller foreslå,

at der indledes yderligere efterforskning eller undersøgelser,

over for anklageren eller dommeren kunne foreslå særlige under-

søgelsesforanstaltninger vedrørende konkrete forhold,

kunne informeres forud for beslutningen om at nedsætte et fælles

efterforskningshold,

for så vidt det er nødvendigt, kunne informeres om, at der, hvis to

andre medlemsstater er involveret, er iværksat overvågning af en

kontrolleret leverance, er en infiltrering i gang eller er iværksat en

diskret undersøgelse, og få til opgave at overvåge og kontrollere

disse foranstaltninger,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

spontant og på et tidligt tidspunkt fortløbende kunne modtage

fuldstændige oplysninger om alle straffesager, der involverer

mindst tre medlemsstater og mindst to medlemsstater for særligt

alvorlige lovovertrædelser (terrorisme og menneskehandel), for så

vidt det er nødvendigt, for at Eurojust kan udføre sine opgaver,

kunne videreformidle disse oplysninger til et nationalt medlem fra

en medlemsstat, der ikke er informeret, men reelt berørt heraf, og

fra de nationale retsmyndigheder kunne modtage alle domme i

sager vedrørende hvidvaskning af penge, organiseret kriminalitet

og menneskehandel, for så vidt det er nødvendigt, for at Eurojust

kan udføre sine opgaver.

Kommissionen vil desuden på længere sigt overveje mulighederne for i

væsentlig grad at styrke de nationale medlemmers beføjelser og navnlig

mulighederne for at give de nationale medlemmer en øget rolle i forbin-

delse med iværksættelse af straffesager, nedsættelse af og deltagelse i et

fælles efterforskningshold samt iværksættelse af specifikke undersøgel-

sesforanstaltninger.

Eurojusts kollegium

Kommissionen foreslår endvidere i meddelelsen, at Eurojusts kollegiums

beføjelser udvides med henblik på at styrke dets rolle som forum for løs-

ning af kompetencekonflikter mellem medlemsstaterne. Kommissionen

vil desuden på længere sigt overveje, på hvilke betingelser og efter hvilke

retningslinjer kollegiet kan

løse kompetencekonflikter mellem medlemsstaterne og konflikter

vedrørende anvendelsen af de forskellige retsakter om gensidig

anerkendelse,

iværksætte undersøgelser i en medlemsstat og foreslå retsforfølg-

ning på dennes område samt være involveret i specifikke under-

søgelsesforanstaltninger og

iværksætte en strafferetlig undersøgelse på EU-plan, navnlig i

forbindelse med forhold i tilknytning til overtrædelser, der skader

EU’s finansielle interesser.

Eurojusts struktur

Kommissionen foreslår, at Eurojust-afgørelsen ændres, således at ud-

nævnelsen af den administrerende direktør for Eurojust ikke kræves god-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kendt med enstemmighed, men kun med to tredjedeles flertal. Desuden

skal Kommissionen have et medlem i udvælgelseskomitéen.

Eurojusts samarbejde med øvrige aktører

I meddelelsens andet afsnit foreslår Kommissionen, at Eurojusts samar-

bejde med de øvrige aktører (Det Europæiske Retlige Netværk, Europol,

OLAF, Frontex m.fl.) på det strafferetlige område præciseres og forenk-

les.

Kommissionen foreslår bl.a., at der foretages en omstrukturering af Det

Europæiske Retlige Netværk med henblik på at styrke og forbedre sam-

arbejdet med Eurojust.

Det foreslås således, at det nationale kontaktpunkt, som medlemsstaterne

udpeger til Det Europæiske Retlige Netværk, også skal fungere som nati-

onal korrespondent for det nationale medlem af Eurojust samt være med-

lem af Eurojust-teamet af nationale medlemmer. Det nationale kontakt-

punkt skal sammen med de nationale retsmyndigheder tage sig af de øv-

rige kontaktpunkter i medlemsstaten og skal fungere som mellemled for

Eurojusts kommunikationspolitik. Det nationale kontaktpunkt skal desu-

den være national repræsentant for de øvrige kontaktpunkter i medlems-

staten i forhold til Det Europæiske Retlige Netværks sekretariat.

Det nationale kontaktpunkts rolle bliver systematisk at videresende mul-

tilaterale sager, som den pågældende får kendskab til, og komplekse bila-

terale sager, som de øvrige kontaktpunkter i medlemsstaten ikke med

kort frist har kunnet løse korrekt eller omgående, til det nationale med-

lem af Eurojust. Som medlem af teamet af nationale medlemmer skal det

nationale kontaktpunkt hurtigst muligt videresende alle sager, der henhø-

rer under Eurojusts kompetence, til det nationale medlem.

For så vidt angår Eurojusts samarbejde med Det Europæiske Kontor for

Bekæmpelse af Svig (OLAF) foreslår Kommissionen, at der fastsættes

bestemmelser om regelmæssig udveksling af operative og strategiske op-

lysninger på et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt.

Kommissionen anfører endvidere, at indgåelsen af en samarbejdsaftale

mellem Eurojust og Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Ope-

rative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) bør

fremmes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3. Udkast til rådskonklusioner

Der lægges i udkastet op til, at Rådet vedtager en række konklusioner om

Eurojusts og Det Europæiske Retlige Netværks (EJN’s) rolle i forbindel-

se med bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme, hvoraf

navnlig følgende skal fremhæves:

Rådet støtter Kommissionens tilgang til evalueringen af Eurojust

afgørelsen med henblik på at vurdere behovet for en udvikling og

forbedring af Eurojust, herunder bl.a. forholdet til Det Europæi-

ske Retlige Netværk.

Rådet understreger vigtigheden af den praktiske og operationelle

erfaring, som Eurojust har opnået i de første 5 år, og finder, at

dette skal medinddrages i vurderingen af, hvorvidt der er behov

for en udvikling og forbedring af Eurojust og Det Europæiske

Retlige Netværk.

Rådet noterer, at medlemsstaterne ikke har gennemført Eurojust

afgørelsen fuldt ud eller på identisk måde, hvilket har resulteret i

en ubalance blandt de nationale medlemmer i relation til mulig-

heden for at udføre deres opgaver på en effektiv måde.

Rådet inviterer medlemsstaterne til at undersøge muligheden for

at konsolidere og forstærke Eurojust, blandt andet ved at gøre de

nationale medlemmer og kollegiet mere operationelt.

Rådet inviterer medlemsstaterne til at undersøge muligheden for

at benytte artikel 9 i Eurojust afgørelsen således, at de nationale

medlemsstater kan spille en proaktiv og effektiv rolle med hen-

blik på at lette samarbejdet og koordineringen af grænseoverskri-

dende efterforskning, samtidig med at kompetencefordelingen i

de nationale systemer respekteres.

Rådet tager i betragtning, at det bør overvejes nærmere, hvorledes

de operationelle kapaciteter i kollegiet skal forstærkes.

Rådet henleder opmærksomheden på vigtigheden af at sikre en

mere effektiv udveksling af oplysninger fra medlemsstaterne til

Eurojust og anmoder om forslag til mulige løsninger på, hvorle-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

des der kan ske en systematisk, struktureret og omfattende ud-

veksling af oplysninger,

Rådet anbefaler, at der kigges nærmere på passende løsninger for

at rationalisere og optimere Eurojusts og Det Europæiske Retlige

Netværks opgaver og inviterer medlemsstaterne til at forbedre re-

lationerne mellem det nationale Eurojustmedlem og de nationale

kompetente myndigheder, herunder Det Europæiske Retlige Net-

værk og andre netværks-kontaktpunkter med henblik på at lette

samarbejdet mellem Eurojust, EJN og andre lokale kontaktpunk-

ter, bl.a. det nationale kontaktpunkt for terrorisme.

Rådet deler Kommissionens opfattelse af, at forholdet mellem

Eurojust, Europol, OLAF og andre relevante samarbejdsarbejds-

parter på det strafferetlige område skal forbedres.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

Hvis der efterfølgende som led i gennemførelse af rådskonklusionerne

måtte blive fremlagt forslag til nye EU-retsakter, vil disse – afhængig af

den nærmere udformning – kunne medføre lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 20. november 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: Rådets rammeafgørelse om anerkendelse af og

tilsyn med betingede straffe og alternative sanktioner

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget har til formål at fastsætte regler, hvorefter en medlemsstat –

med henblik på at lette den domfældtes resocialisering og forbedre be-

skyttelsen af ofre

og offentligheden – fører tilsyn med vilkår og alternati-

ve sanktioner fastsat i eller på baggrund af en dom afsagt i en anden

medlemsstat samt træffer alle øvrige afgørelser i forbindelse hermed.

Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget

vurderes at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, hvorimod det

ikke vurderes at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Forslaget er fremlagt af Tyskland og Frankrig. Fra dansk side kan man

generelt støtte forslaget.

Forslaget forventes at blive forelagt Rådet på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007 med

henblik på opnåelse af samlet politisk enighed. På nuværende tidspunkt

udestår navnlig spørgsmålene om definition af forskellige begreber i

rammeafgørelsen, om hvilke vilkår og alternative sanktioner fuldbyrdel-

sesstaten skal føre tilsyn med, om hvilke medlemsstater domsstaten kan

fremsende dommen til, om dobbelt strafbarhed samt om de afslagsgrun-

de, som fuldbyrdelsesstaten kan benytte sig af.

Der ses ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget.

Baggrund

Tyskland og Frankrig har den 15. januar 2007 fremlagt et forslag til en

rammeafgørelse om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe og

alternative sanktioner.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev

der opnået generel tilslutning til en række overordnede principper vedrø-

rende formålet med rammeafgørelsen, rækkevidden af anvendelsesområ-

det, typer af vilkår, som fuldbyrdelsesstaten skal føre tilsyn med, og

kompetencefordelingen mellem domsstaten og fuldbyrdelsesstaten. Der-

imod blev der ikke opnået enighed for så vidt angår spørgsmålet om dob-

belt strafbarhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. september 2007

fremlagde formandskabet en rapport om de fremskridt, der var gjort ved-

rørende forslaget til rammeafgørelse siden rådsmødet den 12.-13. juni

2007.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2007

var der en generel drøftelse af spørgsmålene om udpegning af kompeten-

te myndigheder, om kompetencefordelingen mellem domsstaten og fuld-

byrdelsesstaten samt om sprogordningen. På baggrund af drøftelserne

konkluderede formandskabet, at der er en fælles forståelse blandt med-

lemsstaterne om de tre spørgsmål, men at der ikke endnu kunne konstate-

res egentlig politisk enighed herom.

Sagen forventes at blive forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 6.-7. december 2007 med henblik på opnåelse af samlet

politisk enighed. Udover de ovenfor nævnte tre spørgsmål udestår på nu-

værende tidspunkt navnlig spørgsmålene om definition af forskellige be-

greber i rammeafgørelsen, om hvilke vilkår og alternative sanktioner

fuldbyrdelsesstaten skal føre tilsyn med, om hvilke medlemsstater doms-

staten kan fremsende dommen til, om dobbelt strafbarhed samt om de

afslagsgrunde, som fuldbyrdelsesstaten kan benytte sig af.

Indhold

Forslaget til rammeafgørelse er fremlagt under henvisning til traktaten

om Den Europæiske Union, særligt artikel 31, stk. 1, litra a og c, og arti-

kel 34, stk. 2, litra b. Det følger af artikel 31, stk. 1, litra a og c, at fælles

handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter

fremme og fremskyndelse af samarbejdet om retspleje og fuldbyrdelse af

afgørelser mellem kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende

myndigheder i medlemsstaterne og sikring af forenelighed mellem med-

lemsstaternes gældende regler, i det omfang det er nødvendigt for at for-

bedre samarbejdet. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med hen-

blik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af

en medlemsstat eller Kommissionen vedtage rammeafgørelser om ind-

byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestem-

melser.

Hovedelementerne i forslaget er følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En medlemsstat, i hvilken der er afsagt en dom (domsstaten), kan

fremsende dommen til en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten),

hvor den domfældte har lovligt ophold, med henblik på anerkendelse

af og overtagelse af tilsynet med visse vilkår og alternative sanktioner

samt med henblik på, at der træffes alle øvrige afgørelser i forbindel-

se hermed. Domsstaten kan også fremsende dommen til en anden

medlemsstat end den, hvor den domfældte har lovligt ophold, såfremt

medlemsstaten har meddelt samtykke hertil.

Omfattet af begrebet "dom" er:

En frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, hvis der

på baggrund heraf eller ved en efterfølgende afgørelse er be-

vilget prøveløsladelse. Ved prøveløsladelse forstås en afgørel-

se fra en kompetent myndighed om en domfældts førtidige

løsladelse efter afsoningen af en del af en frihedsstraf eller

anden frihedsberøvende foranstaltning med pålæggelse af et

eller flere vilkår.

En betinget straf, hvorved forstås en frihedsstraf eller friheds-

berøvende foranstaltning, hvis fuldbyrdelse helt eller delvis

udsættes på visse betingelser ved domfældelsen og erstattes af

et eller flere vilkår, der kan være indeholdt i dommen eller

fastlagt i en separat afgørelse om prøvetid med tilsyn truffet af

en kompetent myndighed.

En betinget dom, hvorved forstås en dom, hvorefter straffast-

sættelsen udsættes på visse betingelser og erstattes af et eller

flere vilkår, der kan være indeholdt i dommen eller fastlagt i

en separat afgørelse om prøvetid med tilsyn truffet af en kom-

petent myndighed.

En alternativ sanktion, hvorved forstås en sanktion, som på-

lægger en forpligtelse eller et påbud, der ikke er en friheds-

straf, frihedsberøvende foranstaltning eller bødestraf.

En ”dom” kan alene fremsendes (med henblik på anerkendelse og

overtagelse af tilsynet med vilkår og alternative sanktioner), hvis

dommen indeholder et eller flere nærmere angivne påbud, såsom

f.eks. domfældtes pligt til at meddele de kompetente myndigheder i

fuldbyrdelsesstaten enhver adresseændring, påbud med hensyn til

livsførelse mv., meldepligt, kontakt- og opholdsforbud, vilkår med

hensyn til skadesgodtgørelse, samfundstjeneste, tilknytning af en til-

synsførende samt læge- eller afvænningsbehandling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den enkelte medlemsstat kan herudover angive yderligere vilkår,

som den er rede til at føre tilsyn med. Hermed kan der bl.a. tages

hensyn til særlige forhold som f.eks. et allerede eksisterende samar-

bejde mellem nabostater.

Fuldbyrdelsesstaten er som udgangspunkt forpligtet til at anerkende

dommen og omgående træffe alle nødvendige foranstaltninger til at

føre tilsyn med vilkårene og de alternative sanktioner (uden mulighed

for at foretage en prøvelse af, om det vil være foreneligt med national

ret).

For at gøre det lettere for fuldbyrdelsesstaten at overtage tilsynet med

vilkårene, åbner forslaget mulighed for at tilpasse de vilkår eller al-

ternative sanktioner, der er fastsat i dommen, til fuldbyrdelsesstatens

lovgivning. Det afgørende er i den forbindelse vilkårets uforenelig-

hed på grund af dets art eller varighed. Det tilpassede vilkår eller den

tilpassede sanktion skal så vidt muligt svare til det vilkår eller den

sanktion, der er pålagt i domsstaten, og må ikke indebære en skærpel-

se. I forbindelse med tilpasningen af en i domsstaten afsagt dom, skal

der ske underretning af domsstaten.

Fuldbyrdelsesstaten kan ikke stille krav om dobbelt strafbarhed med

hensyn til visse anførte forbrydelser svarende til dem, der er inde-

holdt i den såkaldte ”positiv-liste” i rammeafgørelsen om den euro-

pæiske arrestordre. Dog kan fuldbyrdelsesstaten, hvis den lovover-

trædelse, der ligger til grund for dommen, ikke er strafbar efter fuld-

byrdelsesstatens lovgivning, meddele domsstaten, at fuldbyrdelses-

staten ikke ønsker at træffe eventuelle efterfølgende afgørelser vedrø-

rende tilbagekaldelse af strafudsættelsen eller fastsættelse af en fri-

hedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning. Fuldbyrdelsesstaten

er dog fortsat forpligtet til at føre tilsyn med den dømte.

Fuldbyrdelsesstaten kan benytte sig af en række grunde til at afslå at

anerkende dommen og overtage tilsynet med vilkårene og de alterna-

tive sanktioner.

De pågældende afslagsgrunde svarer i vidt omfang til de grunde til

afslag, der allerede findes i andre rammeafgørelser. Afslagsgrundene

vedrører bl.a. tilfælde, hvor dommen omfatter lægebehandling eller

anden terapeutisk behandling, som der - trods de ovennævnte tilpas-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningsmuligheder - ikke kan føres tilsyn med i overensstemmelse med

fuldbyrdelsesstatens retssystem eller sundhedsvæsen.

Fuldbyrdelsesstatens lovgivning finder anvendelse på tilsynet med

vilkår og alternative sanktioner.

Det er som udgangspunkt fuldbyrdelsesstaten, der ved anvendelse af

egen national lovgivning træffer alle afgørelser i forbindelse med til-

synet med den dømte. Det gælder navnlig efterfølgende ændring af

vilkårene eller den alternative sanktion, tilbagekaldelse af strafudsæt-

telsen og fastsættelse af en frihedsstraf eller frihedsberøvende foran-

staltning.

En medlemsstat kan imidlertid ved gennemførelsen af rammeafgørel-

sen eller senere meddele, at den som fuldbyrdelsesstat ikke ønsker at

træffe eventuelle efterfølgende afgørelser vedrørende tilbagekaldelse

af strafudsættelsen eller fastsættelse af en frihedsstraf eller frihedsbe-

røvende foranstaltning i nærmere angivne kategorier af sager. Dette

vil navnlig kunne ske for så vidt angår sager vedrørende betingede

domme og alternative sanktioner uden straffastsættelse samt sager,

hvor der ikke foreligger dobbelt strafbarhed efter fuldbyrdelsesstatens

lovgivning.

Fuldbyrdelsesstaten skal underrette domsstaten om det videre forløb

af tilsynet (dvs. enhver afgørelse, der træffes med hensyn til tilbage-

kaldelse af strafudsættelsen, fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller fri-

hedsberøvende foranstaltning og ændring eller ophævelse af vilkåre-

ne eller den alternative sanktion).

Domsstaten underretter fuldbyrdelsesstaten om ethvert forhold eller

enhver oplysning, som efter domsstatens opfattelse kan føre til tilba-

gekaldelse af strafudsættelsen, fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller

frihedsberøvende foranstaltning eller ændring af vilkårene eller den

alternative sanktion.

Hvis domsstaten har bevaret kompetencen med hensyn til eventuelle

efterfølgende afgørelser vedrørende tilbagekaldelse af strafudsættel-

sen eller fastsættelse af en frihedsstraf eller frihedsberøvende foran-

staltning, skal fuldbyrdelsesstaten i tilfælde af overtrædelse af vilkå-

rene eller den alternative sanktion underrette domsstaten om enhver

oplysning, der kan begrunde sådanne afgørelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Domsstaten skal straks underrette fuldbyrdelsesstaten om trufne afgø-

relser vedrørende tilbagekaldelse af strafudsættelsen, fuldbyrdelse af

en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning eller ændring af

vilkårene eller den alternative sanktion.

Både domsstaten og fuldbyrdelsesstaten har ret til at indrømme am-

nesti eller benådning.

Det fremlagte forslag indeholder herudover bestemmelser om rammeaf-

gørelsens formål og anvendelsesområde, om pligt til at respektere grund-

læggende rettigheder, om hvilke myndigheder der kan udpeges som

kompetente myndigheder i henholdsvis domsstaten og fuldbyrdelsessta-

ten, om proceduren for fremsendelse af dommen og attesten, om afgørel-

se om overtagelse og frister, om høring mellem de kompetente myndig-

heder,

om fuldbyrdelsesstatens underretningspligt,

om ophør af fuldbyr-

delsesstatens kompetence samt om regler vedrørende sprog, omkostnin-

ger, forholdet til andre aftaler og ordninger, gennemførelse og ikrafttræ-

den.

Der henvises i øvrigt nærmere til forslaget til rammeafgørelse og de led-

sagende bemærkninger.

Gældende dansk ret

3.1. Overførelse af tilsynet med betingede domme, prøveløsladelse og

alternative sanktioner

3.1.1.

Der er ikke i dansk ret hjemmel til, at danske myndigheder aner-

kender og overtager tilsynet med personer (med lovligt ophold her i lan-

det), som i de øvrige EU-medlemslande er idømt en betinget dom eller er

blevet prøveløsladt.

Det bemærkes herved, at Danmark ikke har tiltrådt Europarådets konven-

tion af 30. november 1964 om tilsynet med betinget dømte og betinget

løsladte lovovertrædere, der trådte i kraft i 1975. Konventionen, der hidtil

kun er ratificeret af 12 EU-medlemslande, har vist sig at være besværlig

at anvende i praksis.

3.1.2.

Hvad angår samarbejdet på området i nordiske regi, sker overførel-

se af tilsynet med betingede domme og prøveløsladelse i henhold til lov

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nr. 214 af 31. maj 1963 om samarbejde mellem Finland, Island, Norge og

Sverige angående fuldbyrdelse af straf mv. med senere ændringer.

Reglerne om betingede domme fremgår af lovens kapitel 3.

Heraf følger, at der her i landet kan anordnes tilsyn med personer, der i

henhold til en i Finland, Island, Norge eller Sverige afsagt betinget dom

eller dom til samfundstjeneste skal undergives tilsyn, jf. lovens § 7.

Ifølge lovens § 8 finder straffelovens regler om betingede domme i så

fald tilsvarende anvendelse. Træffer retten bestemmelse om fuldbyrdelse

af en i den betingede dom eller i dommen til samfundstjeneste fastsat

straf, skal denne omsættes til en fængselsstraf af samme varighed. Så-

fremt omstændighederne taler derfor, kan anklagemyndigheden eller ret-

ten overlade til vedkommende myndighed i domslandet at træffe afgørel-

se i sager, hvor der er spørgsmål om ændring af en betinget dom eller en

dom til samfundstjeneste.

Såfremt en person, der i Finland, Island, Norge eller Sverige er idømt en

betinget dom eller en dom til samfundstjeneste, her i landet dømmes for

strafbart forhold, kan retten, selv om der ikke er anordnet tilsyn efter lo-

vens § 7, i overensstemmelse med straffelovens regler om betingede

domme træffe afgørelse om, at der skal fastsættes ubetinget straf for for-

hold, der er omfattet af den betingede dom eller af dommen til samfunds-

tjeneste. jf. lovens § 9.

Ifølge lovens § 10 kan tilsyn og andre foranstaltninger, hvorom der er

truffet bestemmelse ved betinget dom, der er afsagt her i landet, iværk-

sættes i Finland, Island, Norge eller Sverige. Er tilsynet med en betinget

dømt overført til myndighederne i Finland, Island, Norge eller Sverige,

finder straffelovens regler om betingede domme kun anvendelse, såfremt

han her i landet dømmes for strafbart forhold eller myndighederne i et af

de nævnte lande overlader til dansk domstol at træffe afgørelse om æn-

dring af den betingede dom. Såfremt myndighederne i det land, til hvilket

tilsynet er overført, træffer bestemmelse om forlængelse af prøvetiden

eller om ændring af andre i dommen fastsatte vilkår, har denne bestem-

melse virkning her i landet.

Ifølge lovens § 11 har en i Finland, Island, Norge eller Sverige truffet

afgørelse om fuldbyrdelse af straf for et forhold, der er omfattet af en her

i landet afsagt betinget dom, samme virkning som en tilsvarende afgørel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se truffet efter straffelovens regler. Såfremt en person, der er betinget

dømt her i landet, i Finland, Island, Norge eller Sverige dømmes for

strafbart forhold begået i prøvetiden, uden at der ved dommen tages stil-

ling til spørgsmålet om ændring af den betingede dom, finder straffelo-

vens § 60 eller § 66 tilsvarende anvendelse.

Reglerne om prøveløsladelse fremgår af lovens kapitel 4.

Personer, der er prøveløsladt efter udståelse af fængsel eller tugthus i

Finland, fængsel i Island eller Norge eller fængsel eller strafarbejde i

Sverige, kan undergives tilsyn her i landet, jf. lovens § 12.

Når der er anordnet tilsyn efter lovens § 12, finder straffelovens regler

om personer, der er prøveløsladt fra fængsel, tilsvarende anvendelse, jf.

lovens § 13. Såfremt omstændighederne taler derfor, kan justitsministe-

ren ophæve et eller flere vilkår eller ændre dem til andre så vidt muligt

tilsvarende vilkår. Træffer justitsministeren bestemmelse om fuldbyrdel-

se af reststraffen, skal denne omsættes til en fængselsstraf af samme va-

righed. Såfremt omstændighederne taler derfor, kan det overlades til

vedkommende myndighed i det land, hvor prøveløsladelse har fundet

sted, at træffe afgørelse i sager angående overtrædelse af vilkårene for

prøveløsladelse.

Såfremt en person, der i Finland, Island, Norge eller Sverige er prøveløs-

ladt, i prøvetiden begår strafbart forhold, som pådømmes her i landet, kan

der ifølge lovens § 14, selv om der ikke er anordnet tilsyn efter § 12, i

overensstemmelse med straffelovens regler om prøveløsladelse træffes

afgørelse om, at genindsættelse skal finde sted.

Ifølge lovens § 15 kan personer, der her i landet prøveløslades efter ud-

ståelse af fængselsstraf, undergives tilsyn i Finland, Island, Norge eller

Sverige. Er tilsynet med en prøveløsladt overført til myndighederne i

Finland, Island, Norge eller Sverige, finder straffelovens regler om over-

trædelse af vilkårene for prøveløsladelse kun anvendelse, såfremt han her

i landet findes skyldig i strafbart forhold, eller myndighederne i tilsyns-

landet overlader til den danske justitsminister at træffe afgørelse vedrø-

rende andre overtrædelser af vilkårene. Såfremt myndighederne i det

land, til hvilket tilsynet er overført, træffer bestemmelse om ændring af

de for prøveløsladelsen fastsatte vilkår, har denne bestemmelse virkning

her i landet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En i Finland, Island, Norge eller Sverige truffet afgørelse om genindsæt-

telse af en person, der er prøveløsladt her i landet, har samme virkning

som en tilsvarende afgørelse truffet efter straffelovens regler, jf. lovens §

16.

3.2. Dansk rets materielle bestemmelser om betingede domme mv.

3.2.1.

Reglerne om betingede domme fremgår af straffelovens kapitel 7

(§§ 56-61 a).

Heraf følger, at straffastsættelsen kan udsættes og bortfalde efter en prø-

vetid, hvis retten finder det upåkrævet, at straf kommer til fuldbyrdelse

(betinget dom uden straffastsættelse). Hvis retten anser det for mere for-

målstjenligt, kan straffen fastsættes, og fuldbyrdelsen udsættes med bort-

fald ved udløbet af prøvetiden (betinget dom med straffastsættelse). Ud-

sættelsen betinges af, at den dømte ikke begår strafbart forhold i en prø-

vetid, der som hovedregel maksimalt kan fastsættes til 3 år. Der henvises

til straffelovens § 56.

Hvis retten finder, at anvendelse af ubetinget fængselsstraf er påkrævet,

men oplysningerne om tiltaltes personlige forhold taler for anvendelse af

betinget dom, kan retten bestemme, at en del af den forskyldte straf, dog

højest 6 måneder, skal fuldbyrdes, mens dommen i øvrigt gøres betinget

(kombinationsdom), jf. straffelovens § 58.

Ifølge straffelovens § 57 kan det fastsættes som vilkår for udsættelsen, at

den pågældende i hele prøvetiden eller en del af denne undergives tilsyn

af kriminalforsorgen. Endvidere kan retten fastsætte andre vilkår, som

findes formålstjenlige, herunder at den dømte

– overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde,

uddannelse, anvendelse af fritid eller samkvem med bestemte perso-

ner,

– tager ophold i egnet hjem eller institution; for sådant ophold fastsæt-

tes ved dommen en længstetid, der i almindelighed ikke kan overstige

1 år,

– afholder sig fra misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medika-

menter,

– underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narko-

tika eller lignende medikamenter, om fornødent på hospital eller i

særlig institution,

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af

mindst et års varighed,

– underkaster sig psykiatrisk behandling, om fornødent på hospital,

– retter sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om indskrænknin-

ger i rådigheden over indtægter og formue og om opfyldelse af øko-

nomiske forpligtelser,

– betaler erstatning for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen,

– efter kommunens afgørelse undergives foranstaltninger efter § 40 i

lov om social service, eventuelt af nærmere angiven art, og efter-

kommer de forskrifter, kommunen meddeler den pågældende. Der er

tale om foranstaltninger over for børn og unge, f.eks. familiebehand-

ling og udpegning af en fast kontaktperson.

Ifølge straffelovens § 59 kan vilkårene senere ændres eller ophæves ved

retskendelse efter anmodning fra anklagemyndigheden eller den dømte.

Hvis den dømte overtræder vilkårene for en betinget dom, kan retten i

medfør af straffelovens § 60 tildele advarsel, ved kendelse ændre vilkå-

rene og forlænge prøvetiden inden for den fastsatte længstetid, ved dom

fastsætte straf eller anden retsfølge for den begåede lovovertrædelse eller

- hvis straf er fastsat i den betingede dom - træffe afgørelse om fuldbyr-

delse af denne straf.

Begår den dømte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der in-

den dennes udløb rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for

forholdet, fastsætter retten i medfør af straffelovens § 61 en ubetinget

straf eller anden retsfølge for dette forhold og den tidligere pådømte lov-

overtrædelse. Når omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet

idømme ubetinget straf alene for det nye forhold, eventuelt i forbindelse

med en ændring af vilkårene i den betingede dom, eller afsige ny betinget

dom vedrørende begge lovovertrædelser eller alene for det nye forhold i

overensstemmelse med reglerne om betingede domme eller reglerne om

samfundstjeneste.

Herudover kan der, hvis den pågældende findes egnet hertil, afsiges be-

tinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Reglerne om samfundstje-

neste findes i straffelovens kapitel 8 (§§ 62-67).

Hvis den dømte overtræder vilkårene i en betinget dom med vilkår om

samfundstjeneste, kan retten i medfør af straffelovens § 66 træffe afgø-

relse om ubetinget fængselsstraf for den begåede lovovertrædelse, eller

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestemme at betinget dom skal opretholdes, eventuelt i forbindelse med

en forlængelse af længstetiden for samfundstjeneste og af prøvetiden.

Straffelovens § 61 finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår betin-

gede domme med vilkår om samfundstjeneste, jf. straffelovens § 67.

Der findes i øvrigt regler om gennemførelse af betingede domme i straf-

fuldbyrdelseslovens kapitel 17-18 og i administrative forskrifter udstedt i

henhold hertil.

3.2.2.

Reglerne om prøveløsladelse fremgår af straffelovens kapitel 6 (§§

38-42).

Heraf følger, at når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er

udstået, afgør justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, om den

dømte skal løslades på prøve. Prøveløsladelse kan ske tidligere, når sær-

lige omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halvdelen af

straffetiden, dog mindst 2 måneder. Der henvises til straffelovens § 38,

som også fastsætter, i hvilke tilfælde der ikke kan blive tale om prøveløs-

ladelse. Ifølge straffelovens § 39 betinges løsladelse af, at den pågælden-

de ikke begår strafbart forhold i en prøvetid, der som hovedregel maksi-

malt kan fastsættes til 3 år. Det kan fastsættes som vilkår for prøveløsla-

delsen, at den dømte i hele prøvetiden eller en del af denne undergives

tilsyn af kriminalforsorgen. Endvidere kan der fastsættes de samme vil-

kår som for betingede domme, jf. straffelovens § 57.

Af straffelovens § 40 a fremgår det endvidere, at når halvdelen af straffe-

tiden, dog mindst 4 måneder, er udstået, kan justitsministeren eller den,

der bemyndiges dertil, ud over i de i § 38, stk. 2, nævnte tilfælde beslutte,

at den dømte skal prøveløslades, hvis hensynet til retshåndhævelsen

skønnes ikke at tale imod det, og hvis den dømte har ydet en særlig ind-

sats for ikke på ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i behand-

lings- eller uddannelsesforløb, eller den dømtes forhold taler derfor. Løs-

ladelse betinges af, at den dømte ikke begår strafbart forhold i en prøve-

tid, der som hovedregel maksimalt kan fastsættes til 3 år. Det fastsættes

som vilkår for prøveløsladelsen, at den dømte undergives tilsyn af krimi-

nalforsorgen indtil det tidspunkt, hvor der er forløbet to tredjedele af

straffetiden. Herefter kan tilsynsperioden forlænges. Som vilkår for prø-

veløsladelse efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, kan det fastsættes, at

den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste. Som vilkår for prøve-

løsladelse efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2, fastsættes, at den dømte

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal udføre ulønnet samfundstjeneste. Vilkår om samfundstjeneste kan

som udgangspunkt ikke udstrækkes ud over to tredjedele af straffetiden.

Endvidere kan der fastsættes de samme vilkår som for betingede domme.

Det er generelt en forudsætning for prøveløsladelse, at den dømtes for-

hold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den dømte passende

ophold og arbejde eller andet underhold, samt at den dømte erklærer at

ville overholde de fastsatte vilkår, jf. straffelovens § 38, stk. 5, og § 40 a,

stk. 6.

Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages

der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forhol-

det, ligestilles reststraffen med en betinget dom, og retten træffer afgørel-

se i overensstemmelse med reglerne herom. Overtræder den prøveløslad-

te i øvrigt de fastsatte vilkår, kan justitsministeren tildele advarsel, ændre

vilkårene og forlænge prøvetiden eller under særlige omstændigheder

bestemme, at den prøveløsladte skal indsættes til udståelse af reststraffen.

Der henvises til straffelovens § 40 og § 40 a, stk. 7.

Der gælder særlige regler om prøveløsladelse af livstidsstraffede, jf.

straffelovens §§ 41-43.

Der findes i øvrigt regler om prøveløsladelse i straffuldbyrdelseslovens

kapitel 14 og i administrative forskrifter udstedt i henhold hertil.

3.2.3.

Der findes regler i retsplejelovens §§ 722-723 om tiltalefrafald

med vilkår, som skal godkendes af retten.

3.2.4.

Hvis en person, der på gerningstidspunktet ikke var fyldt 18 år, har

begået grovere personfarlig kriminalitet, kan retten bestemme, at den på-

gældende (i stedet for en ubetinget straf) skal undergives en struktureret,

kontrolleret socialpædagogisk behandling af 2 års varighed, hvis det må

anses for formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser

(ungdomssanktion). Retten kan give den dømte pålæg svarende til de vil-

kår, der kan fastsættes for betingede domme. Længstetiden for ophold i

døgninstitution eller godkendt opholdssted er 1 år og 6 måneder, heraf

højest 12 måneder i en sikret afdeling på en døgninstitution for børn og

unge. Begår den pågældende ny kriminalitet, kan retten i stedet for at

idømme straf forlænge foranstaltningen, herunder længstetiderne med

indtil 6 måneder. Der henvises til straffelovens § 74 a.

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse vurderes i dets nuværende form at ville ha-

ve lovgivningsmæssige konsekvenser.

Efter dansk ret er der - når der bortses fra den nordiske ordning, jf. oven-

for under pkt. 3.1.2 - ikke mulighed for at anerkende og overtage tilsynet

med vilkår i tilknytning til betingede domme og alternative sanktioner. Et

sådant lovgrundlag må således tilvejebringes.

Forslaget til rammeafgørelse vil betyde, at medlemsstaterne - medmindre

der foreligger en afslagsgrund - forpligtes til (som fuldbyrdelsesstat) at

føre tilsyn med den domfældte.

Der vurderes i øvrigt at være behov for - inden for rammerne af ramme-

afgørelsen - at fastsætte nærmere bestemmelser vedrørende bl.a. procedu-

rereglerne i forslaget. Det er også muligt, at der må fastsættes nærmere

regler om de implicerede myndigheders forpligtelser i forbindelse med,

at der - i tilfælde af vilkårsovertrædelse - må træffes afgørelse om betyd-

ningen heraf.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse vurderes ikke at ville have statsfinansielle

konsekvenser af betydning.

Høring

Forslaget til rammeafgørelse har været sendt i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer (høringsfrist 27. marts 2007):

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-

denterne for samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokat-

rådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Dansk Retspolitisk For-

ening, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder og Rets-

sikkerhedsfonden.

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsidenterne for samtlige

byretter, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet,

Rigsadvokaten, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforenin-

gen af beskikkede advokater og Institut for Menneskerettigheder.

Præsidenten for Vestre Landsret

har ikke fundet at burde udtale sig om

forslaget.

Præsidenten for Østre Landsret, præsidenterne for samtlige byret-

ter, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigspolitiet, Politiforbundet i

Danmark, Advokatrådet

Landsforeningen af beskikkede advoka-

ter

har udtalt, at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger.

Domstolsstyrelsen

har oplyst, at forslaget, hvis det vedtages med sit nu-

værende indhold, kan få betydning for domstolenes arbejde. Domstols-

styrelsen har i den anledning anført, at det af forslaget ikke fremgår klart,

hvilke opgaver man forventer, at domstolene skal varetage i medfør af

rammeafgørelsen, og at det derfor også er vanskeligt at vurdere, hvilke

tiltag forslaget vil nødvendiggøre indenfor domstolsområdet.

Rigsadvokaten

har oplyst, at man kan tilslutte sig, at der søges tilveje-

bragt en ordning inden for EU, der har samme grundlæggende elementer

som ordningen mellem de nordiske lande om overførelse af tilsynet i for-

bindelse med betingede domme og prøveløsladelse, jf. lov nr. 214 af 31.

maj 1963 om samarbejde mellem Finland, Island, Norge og Sverige an-

gående fuldbyrdelse af straf mv. med senere ændringer.

Rigsadvokaten

har videre oplyst, at den i artikel 5 nævnte liste over vil-

kårenes og de alternative sanktioners art ikke giver anledning til be-

mærkninger.

Institut for Menneskerettigheder

har meddelt, at det ikke har været

muligt at afsætte ressourcer til udarbejdelse af bemærkninger til forsla-

get.

Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har anført følgende vedrørende nærhedsprincippet:

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

“Et andet middel end en rammeafgørelse til at regulere det

grænseoverskridende EU-samarbejde om bistand i forbindel-

se med betingede domme forekommer utilstrækkeligt. Med-

lemsstaterne kan navnlig ikke hver for sig fastsætte passende

og indbyrdes afstemte ordninger. Det mål, der tilstræbes med

udkastet, kan kun nås ved hjælp af en rammeafgørelse.“

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke kan anses for at

stride mod nærhedsprincippet, da formålet med forslaget som nævnt er at

sikre, at der mellem medlemsstaterne kan ske gensidig anerkendelse af

fuldbyrdelse af domme, hvorved der idømmes betinget straf eller alterna-

tive sanktioner.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Forslaget er fremlagt af Tyskland og Frankrig. Der ses ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for forslaget.

Europaparlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke

har afgivet udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Forslaget har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for poli-

timæssigt og retligt samarbejde den

20. november 2007.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Forslaget tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg den 6. marts 2007.

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet (KOM(2007)0051)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Ved dom af 13. september 2005, sag C-176/03, annullerede EF-

Domstolen Rådets rammeafgørelse om strafferetlig beskyttelse af miljø-

et, der var vedtaget under det mellemstatslige samarbejde i EU-

Traktatens afsnit VI om strafferetlige og politimæssige spørgsmål (søjle

3). EF-Domstolen fandt, at rammeafgørelsens artikel 1-7 på grund af be-

stemmelsernes formål og indhold havde miljøbeskyttelse som overordnet

mål, hvorfor de gyldigt kunne – og derfor skulle – have været vedtaget

med hjemmel i EF-Traktatens artikel 175, dvs. efter det overstatslige

samarbejde på miljøområdet (søjle 1). Kommissionen har i lyset heraf

fremlagt et forslag til et direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet.

En stor del af direktivforslagets bestemmelser er identiske med de be-

stemmelser, som var indeholdt i den annullerede rammeafgørelse, men

der er dog også medtaget flere nye bestemmelser i direktivforslaget, her-

under ikke mindst detaljerede regler vedrørende strafniveauet (straffe-

rammekrav) i relation til lovovertrædelser, som er omfattet af direktivfor-

slaget.

Ved dom af 23. oktober 2007, sag C-440/05 Kommissionen mod

Rådet, annullerede EF-Domstolen Rådets rammeafgørelse om skærpelse

af de strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen

til bekæmpelse af forurening fra skibe, der var vedtaget efter EU-

Traktatens afsnit VI om det mellemstatslige strafferetlige og politimæssi-

ge spørgsmål (søjle 3). EF-Domstolen fandt, at rammeafgørelsens artikel

2, 3 og 5 på grund af bestemmelsernes formål og indhold, der var at for-

bedre søfartssikkerheden og beskytte miljøet, skulle have været vedtaget

efter artikel 80, stk. 2, om den fælles søtransportpolitik i den overstatsli-

ge EF-Traktat. EF-Domstolen fastslog endvidere, at EF-Traktaten ikke

indeholder hjemmel til at pålægge medlemsstaterne at indføre bestemte

straffetyper og straffeniveauer. Direktivforslaget har efter EF-

Domstolens dom i skibsforureningssagen været behandlet på to møder i

Arbejdsgruppen om materiel strafferet senest den 12.-13. november

2007.

Sagen vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprin-

cippet. Direktivforslaget vurderes på det foreliggende grundlag at

kunne

have visse lovgivningsmæssige konsekvenser, hvorimod det ikke vurde-

res at ville have statsfinansielle konsekvenser.

Fra dansk side kan man

generelt støtte forslaget. Det forventes, at det portugisiske formandskab

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007 vil

orientere Rådet om status i sagen.

Der foreligger ikke offentlige tilken-

degivelser om andre medlemsstaters holdninger til forslaget.

Baggrund

Rådet vedtog den 27. januar 2003 en rammeafgørelse (2003/80/RIA) om

strafferetlig beskyttelse af miljøet. Rammeafgørelsen blev vedtaget inden

for rammerne af det mellemstatslige samarbejde i EF-traktatens afsnit VI

om strafferetlige og politimæssige spørgsmål (søjle 3).

Ved dom af 13. september 2005, sag C-176/03, Kommissionen mod Rå-

det, annullerede EF-Domstolen den pågældende rammeafgørelse under

henvisning til, at bestemmelserne i rammeafgørelsens artikel 1-7 henset

til deres formål og indhold havde miljøbeskyttelse som overordnet mål,

hvorfor de gyldigt kunne – og derfor skulle – have været vedtaget med

hjemmel i EF-Traktatens artikel 175, dvs. under det overstatslige samar-

bejde på miljøområdet (søjle 1).

Kommissionen har i lyset heraf fremlagt et forslag til direktiv om straffe-

retlig beskyttelse af miljøet (KOM(2007)51). En stor del af direktivfor-

slagets bestemmelser er identiske med de bestemmelser, som var inde-

holdt i den annullerede rammeafgørelse, men der er dog også medtaget

flere nye bestemmelser i direktivforslaget, herunder ikke mindst detalje-

rede regler vedrørende strafniveauet (strafferammekrav) i relation til lov-

overtrædelser, som er omfattet af direktivforslaget.

Direktivforslaget er fremlagt under henvisning til EF-Traktaten, særlig

artikel 175, stk. 1. Af denne bestemmelse følger, at Rådet – efter frem-

gangsmåden i artikel 251 (om fælles beslutningstagen med Europa-

Parlamentet) – træffer afgørelse om de aktioner, der skal iværksættes af

Fællesskabet med henblik på at gennemføre de mål, der er anført i artikel

174 om Fællesskabets politik på miljøområdet.

EF-Domstolen tog den 23. oktober 2007 i sag C-440/05, Kommissionen

mod Rådet, stilling til spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelserne i Rådets

rammeafgørelse 2005/667/RIA om skærpelse af de strafferetlige rammer

med henblik på håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af forure-

ning fra skibe gyldigt kunne – og derfor skulle – vedtages efter EF-

Traktatens artikel 80, stk. 2, om den fælles søtransportpolitik. Domstolen

fandt, at rammeafgørelsens artikel 2, 3 og 5 på grund af bestemmelser-

108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nes formål og indhold, der var at forbedre søfartssikkerheden og beskytte

miljøet, skulle have været vedtaget efter artikel 80, stk. 2, om den fælles

søtransportpolitik i den overstatslige EF-Traktat. Domstolen fastslog

derimod, at EF-Traktaten ikke indeholder hjemmel til at pålægge med-

lemsstaterne at indføre bestemte straffetyper og straffeniveauer. Ramme-

afgørelsens artikel 4 og 6, der indeholdt sådanne regler, kunne derfor

ikke have været vedtaget af fællesskabslovgiver inden for rammerne af

EF-Traktaten. Sagen havde tæt sammenhæng med forslaget til direktiv

om strafferetlig beskyttelse af miljøet, der netop indeholdt detaljerede

regler om straffeniveauet. Direktivforslaget om strafferetlig beskyttelse af

miljøet har efter dommen været behandlet på 2 møder i Arbejdsgruppen

om materiel strafferet senest den 12.-13. november 2007.

Det forventes, at det portugisiske formandskab på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 6.-7. december 2007 vil orientere Rådet om status

i sagen.

Indhold

Det følger af direktivforslagets formålsbestemmelse, at direktivet har til

formål at beskytte miljøet gennem strafferetlige foranstaltninger.

Direktivforslaget oplister på den baggrund en række ulovlige handlinger,

som efter forslaget skal være strafbare i medlemsstaterne, når de er begå-

et forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Det fastsættes i den nuværende udformning af forslaget, at der ved be-

grebet ”ulovlig” skal forstås ”overtrædelse af fællesskabsretlige be-

stemmelser optaget i bilaget eller love, administrative bestemmelser eller

afgørelser truffet af en kompetent myndighed i en medlemsstat, som giver

effekt til denne fællesskabsret.” Med denne formulering lægges der ikke

længere op til at forpligte medlemsstaterne til at gøre overtrædelser af

rent nationale regler på miljøområdet strafbare.

De handlinger, som medlemsstaterne forpligtes til at kriminalisere, svarer

i vidt omfang til dem, som var omfattet af den annullerede rammeafgø-

relse. Det drejer sig om udledning af skadelige stoffer eller (ioniserende)

stråling til luft, jord eller vand, ulovlig behandling af affald, ulovlig drift

af fabriksanlæg, hvor der udføres farlig aktivitet eller anvendes farlige

stoffer, ulovlig fremstilling, anvendelse mv. af nukleart materiale, ulovlig

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

besiddelse mv. af beskyttede vilde dyr eller planter samt ulovlig handel

med eller brug af stoffer, der nedbryder ozonlaget.

Som noget nyt forpligtes medlemsstaterne efter direktivforslaget til også

at kriminalisere ulovlig overførsel (dvs. transport over grænserne) af af-

fald samt ulovlig ødelæggelse af beskyttede levesteder.

Medvirken til og anstiftelse af de handlinger, som er omfattet af direktiv-

forslaget, skal – ligesom efter den annullerede rammeafgørelse – være

strafbart.

Det oprindelige direktivforslag, som Kommissionen fremlagde, fastsatte

detaljerede bestemmelser om, hvilke strafferammer medlemsstaternes

nationale lovgivning skulle indeholde i relation til de forskellige former

for strafbare handlinger på området. Der stilledes krav om, at medlems-

staterne sikrede, at de i direktivforslaget omhandlede strafbare handlin-

ger kunne straffes med strafferetlige sanktioner, der var effektive, stod i

et rimeligt forhold til den strafbare handling og havde afskrækkende

virkning. I tilknytning hertil opstilledes der – for så vidt angik nogle

nærmere definerede (grove) lovovertrædelser – krav til strafferammen i

medlemsstaternes nationale lovgivning.

Under behandlingen af direktivforslaget er de detaljerede bestemmelser

om, hvilke strafferammer medlemsstaternes nationale lovgivning skal

indeholde i relation til de forskellige former for strafbare handlinger på

området, udgået med henvisning til bl.a. EF-Domstolens dom i den om-

talte skibsforureningssag. Efter direktivets nuværende formulering for-

pligtes medlemsstaterne alene til at have sanktioner, der er effektive, står

i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har afskrækkende virk-

ning.

Ligesom den annullerede rammeafgørelse fastsætter direktivforslaget, at

juridiske personer skal kunne drages til ansvar for de strafbare handlin-

ger, som direktivforslaget omfatter.

Oprindeligt indeholdt direktivforsla-

get en række detaljerede regler om strafniveauet for juridiske personer.

Disse er på tilsvarende måde som beskrevet ovenfor i forhold til fysiske

personer udgået af forslaget, således at det i sin nuværende formulering

alene pålægger medlemsstaterne at have effektive sanktioner, der står i

forhold til den strafbare handling og har afskrækkende virkning.

110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget indeholder – i modsætning til den annullerede ramme-

afgørelse – ikke bestemmelser om henholdsvis jurisdiktion samt udleve-

ring og retsforfølgning.

Gældende ret

Strafansvaret

Direktivforslaget berører en række love og bekendtgørelser inden for

miljøområdet. Det drejer sig bl.a. om miljøbeskyttelsesloven, havmiljø-

loven, naturbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, kemikalieloven, og

loven om brug af radioaktive stoffer.

De pågældende miljølove med tilhørende bekendtgørelser er karakterise-

ret ved, at de regulerer en række miljøskadelige handlinger og fastsætter

strafferetlige sanktioner, der spænder fra bødestraf til fængsel i op til 2

år.

Herudover følger det af straffelovens § 196, at særligt grove overtrædel-

ser af miljølovgivningen, der indebærer betydelig skade på miljøet eller

fremkalder nærliggende fare derfor, eller er af mere systematisk karakter,

kan straffes med fængsel i op til 6 år.

Ansvar for medvirken og anstiftelse

Efter straffelovens § 23, stk. 1, omfatter den for en lovovertrædelse givne

straffebestemmelse alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket

til gerningen. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet yde en

mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når

forbrydelsen ikke er fuldbyrdet, eller en tilsigtet medvirken er mislykke-

des.

Det følger af § 23, stk. 3, at for så vidt ikke andet er bestemt, kan straf for

medvirken ved lovovertrædelser, det ikke straffes med højere straf end

fængsel i 4 måneder bortfalde, når den medvirkende kun har villet yde en

mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når

hans medvirken skyldes uagtsomhed.

Ansvar for juridiske personer

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der kan efter straffelovens § 306 pålægges selskaber m.v. (juridiske per-

soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel (§§ 25-27) for

overtrædelser af straffeloven.

Det følger af straffelovens § 25, at juridiske personer kan straffes med

bøde.

Endvidere følger det af straffelovens § 26, at strafansvar for selskaber

m.v. omfatter enhver juridisk person, herunder bl.a. statslige myndighe-

der, medmindre andet er bestemt. Statslige myndigheder kan dog alene

straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksom-

hed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private,

jf. straffelovens § 27, stk. 2. Myndigheders bødeansvar omfatter således

ikke handlinger, der må opfattes som led i myndighedsudøvelse.

Endelig følger det af straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at strafansvar for

en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begå-

et en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person

knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

Uagtet det i bemærkningerne til lov nr. 474 af 12. juni 1996, der fastsatte

reglerne om strafansvar for juridiske personer i straffeloven, er forudsat,

at virksomhedsansvaret som udgangspunkt er det primære, udelukker

bestemmelserne ikke, at der tillige rejses tiltale mod en eller flere fysiske

personer. I Retsudvalgets betænkning over lovforslaget afgivet den 7.

maj 1996 (Folketingstidende 1995-96, Tillæg B, side 784) er det i øvrigt

anført, at Retsudvalgets flertal har bemærket sig, at der ikke med lov-

forslaget er tilsigtet en indskrænkning i den hidtidige praksis om, at såvel

en virksomhed som en overordnet kan straffes.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Forslaget til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet vurderes

på det foreliggende grundlag

at kunne

have visse lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Det er

således

muligt, at direktivforslagets afgrænsning af, hvilke hand-

linger som skal anses for strafbare handlinger, vil kunne have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. Dette afhænger dog af den nærmere forstå-

else af direktivforslaget. Justitsministeriet vil søge dette afklaret i forbin-

delse med forhandlingerne om direktivforslaget.

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2. Direktivforslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konse-

kvenser.

Høring

Forslaget til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet er sendt i hø-

ring hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-

denterne for samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommer-

forening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigspolitichefen, Rigsadvoka-

ten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Ad-

vokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Datatilsynet, Rets-

sikkerhedsfonden, Amnesty International og Institut for Menneskeret-

tigheder, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Udviklingsråd, Kom-

munernes Landsforening, Københavns Kommune - Miljøkontrollen, Af-

fald Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, Bat-

teriforeningen, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Beredskabs-

styrelsen, Centralforeningen af autoreparatører i Danmark, Centralorga-

nisationen af industri-ansatte i Danmark (CO Industri), Centralorganisa-

tionernes fællesudvalg, DAKOFA (Dansk Komité for affald), Danmarks

Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks

Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederifor-

ening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Statistik, Danmarks

Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug,

Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk

Erhvervsfremme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Galvanisør Union,

Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Handel og Service,

Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Standard, Dansk

Transport og Logistik, Danske Fjernvarmeværkers forening, Danske

Havne, Danske Maritime, Dansk Vand- og Spildevandsforening (DAN-

VA), Dansk Automobilsports Union (DASU), DELTA, DONG, Elsam,

Emballageindustrien, Energi E2, ENERGINET.DK, Energistyrelsen, Er-

hvervs- og Boligstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansrådet,

Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Grus- og

Stenindustrier, Foreningen af Danske Jordbrugskalkværker, Foreningen

af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, For-

eningen af Vandværker i Danmark, Foreningen af danske ral- og sandsu-

gere, Forsikring og Pension, Genvindingsindustrien, Green Network,

Greenpeace Danmark, HORESTA, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsor-

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ganisationen, HTSI Erhvervsorganisationen, Håndværksrådet, IMOKA,

Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark, Kalk-

og Teglværksforeningen, Kommunekemi, Konkurrencestyrelsen, Land-

brugets Rådgivningscenter, Landbrugsrådet, Landdistrikternes Fællesråd,

Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsorganisationen i Danmark

(LO), Mejeriforeningen, Mærsk Olie og Gas A/S, Natur og Ungdom,

NOAH, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Plastindustrien i Danmark,

Procesindustrien, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindre

skibe, RenoSam, Returbat, Skovdyrkerne, Spildevandsteknisk forening,

Teknologirådet, Teknologisk Institut.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-

denterne for samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Advo-

katrådet, Landsforeningen af beskikkede Advokater, Datatilsynet, Institut

for Menneskerettigheder, Affald Danmark, Dansk Erhverv, Dansk Indu-

stri, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,

Landbrugsrådet, Foreningen af Vandværker i Danmark og Dansk Fjern-

varme.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

præsidenterne for samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Institut for

Menneskerettigheder, Foreningen af Vandværker i Danmark

Dansk Fjernvarme

har ingen bemærkninger til direktivforslaget.

Rigsadvokaten

har anført, at man for så vidt angår de mere EU-retlig

aspekter af forslaget fuldt ud kan tilslutte sig den foreløbige danske hold-

ning, der er gengivet i grundnotatet.

Rigsadvokaten har ingen bemærkninger til artikel 3 og 4, der i hovedtræk

svarer til indholdet i den nu annullerede rammeafgørelse om strafferetlig

beskyttelse af miljøet.

For så vidt angår artikel 5, stk. 1-3, er det Rigsadvokatens opfattelse, at

dansk ret formentlig lever op til strafferammekravene. Den relevante

lovgivning bør dog nøje gennemgås for at sikre, at dette gælder i alle til-

fælde.

For så vidt angår artikel 5, stk. 4, finder Rigsadvokaten, at rækkevidden

af bestemmelsen er noget uklar.

114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såfremt bestemmelsen skal forstås således, at gerningsmandens forsæt

skal dække alle aspekter af det kriminelle forhold, herunder de indtrufne

skader/virkninger af forholdet, er det Rigsadvokatens opfattelse, at dansk

ret lever op til de nævnte strafferammekrav.

Såfremt bestemmelsen skal forstås således, at forsættet alene retter sig

mod den kriminelle handling, og at skader/virkninger heraf ikke skal til-

regnes gerningsmandens som forsætlige, finder Rigsadvokaten det tvivl-

somt, om dansk ret i alle tilfælde lever op til den foreslåede bestemmelse.

For så vidt angår artikel 5, stk. 5, anfører Rigsadvokaten, at de her fore-

slåede sanktioner ses at være nye i forhold til den tidligere rammeafgø-

relse. Da bestemmelsen er fakultativ giver den dog ikke anledning til

bemærkninger.

For så vidt angår artikel 7, stk. 2, vedrørende sanktioner over for juridi-

ske personer, er det Rigsadvokatens opfattelse, at spørgsmålet om, hvor-

vidt man ønsker at fastsætte minimumsgrænser for maksimumbødestør-

relser, er et spørgsmål af hovedsagelig politisk karakter, hvorfor Rigsad-

vokaten ikke har bemærkninger dertil. Det er Rigsadvokatens opfattelse,

at en gennemførelse af forslaget ikke vil kræve lovændringer.

Rigsadvokaten anfører videre, at artikel 7, stk. 4, litra a, ses at være ny i

forhold til den tidligere rammeafgørelse. Da bestemmelsen er fakultativ,

giver den dog ikke anledning til bemærkninger.

Advokatrådet

har indledningsvist anført, at hvis direktivforslaget vedta-

ges uændret vil det indebære en ændret balance mellem EU-

institutionernes kompetence og medlemslandenes suverænitet på det

strafferetlige område. Hvorvidt en sådan ændring er hensigtsmæssig, er i

høj grad et politisk spørgsmål, som Advokatrådet ikke udtaler sig om.

Set i lyset af direktivforslagets potentielt store juridiske konsekvenser for

det strafferetlige område, og det tvivlsomme hjemmelsgrundlag, er Ad-

vokatrådet dog fremkommet med følgende bemærkninger:

Med dommen i sagen C-176/03 banede EF-Domstolen vejen for fælles-

skabets strafferetlige kompetence inden for 1. søjle. Regler om strafferet-

lige sanktioner kan nu fastsættes i direktiver. En lang række EU-lande –

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

herunder Danmark – bestred en sådan kompetence, og dommen er udtryk

for en meget dynamisk fortolkning af traktatgrundlaget.

Med direktivforslaget har Kommissionen givet dommen en vidtgående

fortolkning. For det første fastsættes i direktivforslaget arten af den straf-

feretlige sanktion (frihedsstraf). For det andet regulerer direktivet med-

lemslandenes strafferammer. For det tredje beskæftiget direktivet sig

med de dele af strafferetten, som er reguleret i straffelovens almindelige

del (regler om forsøg og medvirken). Og endelig – for det fjerde – kan

direktivet læses således, at reglerne om straf ikke er begrænset til at gæl-

de overtrædelser af direktivets materielle regler, men finder anvendelse

på alle strafferegler vedrørende national miljølovgivning.

Der er således tale om et vidtgående direktivforslag, og hjemmelsgrund-

laget i EF-Traktaten er tvivlsomt og omdiskuteret.

Det kan diskuteres, om det danske EU-forbehold på området for retlige

og indre anliggender kan siges at hvile på den forudsætning, at der ikke

er hjemmel til at fastsætte strafferetlige sanktioner inden for rammerne af

1. søjle. Hvis dette er tilfældet, kan det overvejes, om den strafferetlige

kompetence, som er fastslået med dommen i sagen C-176/03 udhuler

forbeholdet, og om direktivforslaget vil indebære en yderligere udhuling.

Det rejser en række spørgsmål af både juridisk og politisk karakter. Indtil

disse er afklaret, bør Danmark efter Advokatrådets opfattelse nøje over-

veje, om der bør afgives yderligere strafferetlig kompetence inden for 1.

søjle.

Advokatrådet henviser i den forbindelse til, at der for tiden verserer en

sag for EF-Domstolen, som formentlig vil afklare en række af spørgsmå-

lene vedrørende rækkevidden af den strafferetlige kompetence inden for

1. søjle. Indtil disse er afklaret, bør direktivforslaget efter Advokatrådets

opfattelse begrænses til at angå de dele af den strafferetlige kompetence,

som dommen i sagen C-176/03 med sikkerhed giver hjemmel for. Det vil

sige, at direktivforslaget bør begrænses, så der alene kræves strafferetlige

sanktioner for overtrædelse af direktivets regler.

Landsforeningen af beskikkede Advokater

har anført, at man deler

Justitsministeriets betænkeligheder ved, om alle de foreslåede elementer

kan reguleres i et direktiv vedtaget efter EF-Traktatens artikel 175, og at

man på den baggrund ikke kan tiltræde det foreslåede.

116

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsforeningen af beskikkede Advokater har i den forbindelse særligt

peget på de foreslåede regler om strafniveauet, som går ud over, hvad der

i forvejen gælder i dansk ret, samt på afgrænsningen af de strafbare hand-

linger. I den forbindelse fremhæves, at forslaget ikke alene omfatter

overtrædelse af fællesskabsretlige bestemmelser, men også omfatter

overtrædelse af medlemsstaternes nationale miljølovgivning.

Datatilsynet

har anført, at det fremgår af artikel 5, stk. 5, litra b, og arti-

kel 7, stk. 4, litra g, at der kan idømmes sanktioner i form af offentliggø-

relse af retsafgørelsen vedrørende domfældelsen eller idømte sanktioner

eller forholdsregler. Datatilsynet forudsætter, at en sådan offentliggørelse

vil omfatte offentliggørelse af personoplysninger.

Den foreslåede offentliggørelse rejser således spørgsmål i forhold til da-

tabeskyttelsesdirektivet og persondataloven. Eftersom direktivforslaget

ikke er fremsat på det strafferetlige område, men med hjemmel i EF-

Traktatens artikel 175 efter det overstatslige samarbejde på miljøområ-

det, forudsætter Datatilsynet umiddelbart, at databeskyttelsesdirektivet

finder anvendelse.

Datatilsynet kan ikke se af det foreliggende materiale, at forholdet til da-

tabeskyttelsesdirektivet har været overvejet i forbindelse med fremsættel-

se af direktivforslaget. Datatilsynet har på den baggrund anbefalet, at det-

te overvejes, og har i den forbindelse særligt henledt opmærksomheden

på databeskyttelsesdirektivets artikel 8, stk. 5.

I forhold til implementeringen af forslaget i dansk ret har Datatilsynet

henledt opmærksomheden på persondatalovens § 8, stk. 2, hvorefter op-

lysninger om strafbare forhold som udgangspunkt ikke må videregives.

Videregivelse kan dog ske, såfremt en af betingelserne i § 8, stk. 2, nr. 1-

4, er opfyldt. Herudover følger det at § 8, stk. 6, at videregivelse i øvrigt

kan finde sted, hvis betingelserne i § 7 er opfyldt.

Det er Datatilsynets vurdering, at en eventuel offentliggørelse af oplys-

ninger om navngivne personer, der har overtrådt lovgivningen, ikke vil

kunne ske efter de ovennævnte bestemmelser.

Datatilsynet har i den forbindelse også henledt opmærksomheden på

retsplejelovens § 1017d.

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet har endvidere bemærket, at tilsynet ikke af det foreliggende

materiale kan se, hvem der skal være dataansvarlig for en sådan offent-

liggørelse. Tilsynet har derfor henledt opmærksomheden på, at personda-

talovens § 8 kun gælder for den offentlige forvaltning og dermed ikke for

domstolene. Såfremt domstolene er dataansvarlig for offentliggørelsen,

vil denne skulle vurderes i forhold til persondatalovens § 6.

Datatilsynet har endvidere anført, at det ikke fremgår af det fremsendte

materiale, hvorvidt forslaget medfører udveksling af personoplysninger

mellem medlemslandene. Tilsynet forudsætter, at en eventuel udveksling

skal ske inden for rammerne af persondataloven.

Endelig har Datatilsynet bemærket, at det følger af persondatalovens §

57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende

generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet,

skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

Affald Danmark

har anført, at man bifalder en øget beskyttelse af miljø-

et, men at man finder, at direktivet indeholder to forhold, som er uheldi-

ge.

For det første finder man, at definitionerne af gerningsindholdet er eks-

tremt vage. Affald Danmark har i den forbindelse peget på, at selv om

man overtræder en miljøretlig regel i forbindelse med behandling af af-

fald eller med drift af et fabriksanlæg, og selv om affaldet eller stoffet

under de rette forhold kan volde betydelig skade, betyder dette ikke, at

overtrædelsen forøger risikoen for en faktisk skade. Man kan således

straffes for overtrædelser af formaliteter, indberetningskrav eller andet,

som ikke har medført en forøget risiko for miljøet eller sundheden. Ger-

ningsindholdet i en strafferetlig regel bør efter almindelig dansk praksis

være langt klarere og samtidig have en klar relation til varetagelsen af

beskyttelsesinteressen bag reglen.

For det andet finder man, at det krævede niveau for strafferammerne for

en umiddelbar bedømmelse ligger langt over det normale niveau i Dan-

mark.

På den baggrund har Affald Danmark henstillet til, at man under forhand-

lingerne om direktivet lægger afgørende vægt på ved implementeringen

at kunne leve op til den sædvanlige nøjagtighed i beskrivelsen af ger-

118

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningsindholdet samt på, at straffen bør kunne lægges på et sædvanligt

niveau for dansk ret.

Endvidere har Affald Danmark peget på, at der er en klar interesse i at få

en ensartet, stærk håndhævelse af miljøreglerne på tværs af EU, da dan-

ske virksomheder ellers ofte vil blive stillet ringere i konkurrencen end

virksomhederne i resten af EU. Affald Danmark har på den baggrund an-

befalet, at fokus på håndhævelsen af direktivet øges.

Dansk Erhverv

har anført, at man har forståelse for, at et frit marked for

varer og tjenesteydelser i EU betyder, at det er vigtigt at sikre, at reglerne

for beskyttelse af miljøet overholdes i de enkelte lande. Dansk Erhverv

har i den forbindelse peget på, at det er konkurrenceforvridende for dan-

ske virksomheder, hvis det ikke sikres, at regler for bl.a. behandling af

affald og udledning af skadelige stoffer til luft, jord eller vand overhol-

des.

Dansk Erhverv er dog enig i, at direktivforslaget i sin nuværende ud-

formning er for vidtgående i relation til de foreslåede regler om strafni-

veau og afgrænsningen af de strafbare handlinger, og kan derfor støtte

den foreløbige danske holdning, hvorefter direktivforslaget vurderes at

rejse væsentlige spørgsmål i relation til, hvad der kan reguleres med

hjemmel i EF-Traktatens artikel 175.

Dansk Industri

har anført, at man ikke er bekendt med en generelt sti-

gende miljøkriminalitet som angivet i direktivets betragtning 2. Tværti-

mod er indtrykket for danske industrivirksomheder, at miljøkriminalitet

er stort set ikke-eksisterende.

Dansk Industri er som udgangspunkt positiv overfor ensartede regler, idet

man finder, at virksomhederne bør sikres lige konkurrencevilkår i hele

EU, hvilket også de strafferetlige bestemmelser på miljøområdet bør bi-

drage til.

Dansk Industri har dog samtidig peget på, at manglende bestemmelser

om straffe for miljøkriminalitet i visse medlemsstaters lovgivning kun er

en del af problemet. Det er en forudsætning for, at sådanne bestemmelser

kan få betydning, at medlemsstaterne dels har implementeret de fælles

EU-miljøregler, dels i deres administration foretager en effektiv håndhæ-

velse af reglerne. Så længe der fortsat eksisterer betydelige forskelle i

implementeringen og administrationen af miljøreglerne landene imellem,

119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er det Dansk Industris opfattelse, at den skærpelse af sanktionerne, som

direktivet lægger op til, snarere vil føre til en forøgelse af forskellen på

betingelserne for virksomheder i lande, som loyalt har implementeret og

følger EU’s miljølovgivning, og for virksomheder i andre lande. Det er

på den baggrund Dansk Industris vurdering, at en skærpelse af sanktio-

nerne først og fremmest vil få betydning i lande som Danmark, men ikke

i tilsvarende grad i land, som har en mindre effektiv håndhævelse af reg-

lerne, idet straffesager ikke nødvendigvis kan forventes rejst i disse lan-

de, selv om straffebestemmelserne er til stede. Dansk Industri finder der-

for, at direktivet ideelt set først bør følge efter en effektiv indsats fra

Kommissionens side for at sikre fuld implementering af de allerede ved-

tagne EU-miljøregler.

Dansk Industri har videre anført, at såfremt man sammenholder det lave

niveau for miljøkriminalitet med de gældende danske strafniveauer, der –

sammenlignet med direktivforslaget – er relativt lave, kan det konstate-

res, at de gældende strafniveauer er tilstrækkelige til at virke afskræk-

kende i en dansk kontekst. Dansk Industri finder, at dette indikerer, at

implementering og håndhævelse sammen med kulturelle faktorer har

større betydning end strafniveauerne isoleret set. På den baggrund finder

Dansk Industri, at direktivets strafniveauer er ude af proportioner set i en

dansk kontekst, hvorfor de enten bør lempes generelt eller give mulighed

for, at medlemsstaterne kan tilpasse strafniveauerne efter nationale for-

skelle, så længe de fortsat er effektive, står i et rimeligt forhold til den

strafbare handling og har en afskrækkende virkning.

Danmarks Naturfredningsforening

har anført, at man finder det posi-

tivt, hvis der som følge af direktivforslaget skabes stærkere incitamenter

til at undgå miljøkriminalitet. Naturfredningsforeningen peger i den for-

bindelse på, at der gennem tiden har været mange eksempler på, at straf-

ferammen for miljøkriminalitet har været alt for lav i forhold til de øko-

nomiske fordele, som en overtrædelse har givet skadevolderen.

Danmarks Naturfredningsforening har endvidere anført, at man altid har

været tilhænger af forureneren betaler-princippet, som man mener også

bør gælde i tilfælde af miljøkriminalitet. Naturfredningsforeningen fin-

der, at såfremt der sker en overtrædelse af miljølovgivningen, bør dette

give anledning til bøder, der som minimum dækker de økonomiske for-

dele, skadevolderen har opnået, således at det sikres, at der ikke kan spe-

kuleres i at begå miljøkriminalitet.

120

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Rederiforening

har oplyst, at man generelt kan tilslutte sig

bemærkningerne i grundnotatet, og at man særligt finder det vigtigt, at

der foretages en langt klarere afgrænsning af de strafbare handlinger.

Rederiforeningen har i den forbindelse peget på, at flere af direktivfor-

slagets bestemmelser forekommer mærkværdige:

- Det synes vanskeligt at kunne tilslutte sig direktivets definition i

artikel 2, litra a, af hvad der forstås ved en ”ulovlig” overtrædelse,

når denne bestemmelse også henviser til love og afgørelser i ”en

medlemsstat”.

- Bestemmelsen i artikel 3, litra a, som indebærer et objektivt straf-

ansvar, som udløses alene af det forhold, at et dødsfald eller en

alvorlig personskade forårsages, men uden hensyn til, om der fo-

religger en ulovlig handling, er ikke acceptabel. Der bør også i ar-

tikel 3. litra a, refereres til ”ulovlig” handling.

- Forholdet mellem på den ene side artikel 3, litra a, og på den an-

den side artikel 5, stk. 4, litra a, og artikel 7, stk. 2, litra b, i, er

uklart.

- I artikel 6 bør der tages forbehold for det selskabsretlige ansvar,

hvor der er tale om, at en ansat begår abnorme handlinger.

Endelig har Rederiforeningen peget på, at det er væsentligt, at der tilve-

jebringes klarhed over forholdet mellem det foreslåede direktiv og det

ventede direktiv på skibsfartsområdet, jf. at det foreslåede direktiv også

omfatter transport.

Landbrugsrådet

har anført, at man som udgangspunkt finder, at der bør

være stor ensartethed i reglerne landene imellem, idet dette fremmer ens-

artede konkurrenceforhold. Samtidig anerkender Landbrugsrådet også

Europarådets protokol og tilslutter sig, at lovovertrædelser på miljøområ-

det sanktioneres.

Landbrugsrådet finder imidlertid, at Kommissionen på det omhandlede

område foreslår et redskab, som er unødvendigt, og som er ude af propor-

tioner i forhold til at sikre en ensartet anvendelse af fællesskabets miljø-

regler. Landbrugsrådet peger i den forbindelse på, at hovedproblemet

ifølge flere af Kommissionens rapporter om regelimplementering er, at

reglerne anvendes forskelligt i de enkelte lande.

Landbrugsrådet har på den baggrund anført, at man finder, at Kommissi-

onen i stedet bør bruge kræfterne på at få medlemsstaterne til at anvende

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de regler, som de i forvejen har fået Kommissionens godkendelse af im-

plementeringen af. Kommissionen har med denne notifikationsproces

ansvaret for konsekvensen i regelanvendelsen.

Landbrugsrådet har endvidere anført, at man finder, at de foreslåede bø-

detakster og strafferammer er eksorbitante og bør reduceres væsentligt.

Endelig har Landbrugsrådet peget på, at der bør ske en afklaring af sam-

menhængen mellem genopretningspligten i artikel 5, stk. 5, litra c, og

miljøansvarsdirektivet, som netop vedrører genopretning af miljøskader.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters

holdninger til direktivforslaget.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Sagen er ikke forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

20. november 2007.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Et grundnotat om forslaget til direktiv om strafferetlig beskyttelse af mil-

jøet (KOM(2007)51) blev den 22. marts 2007 oversendt til Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg.

122

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13: Rådets rammeafgørelse om ændring af ram-

meafgørelsen af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme

(2002/475/RIA) (KOM(2007)0650)

Nyt notat.

Resumé

Kommissionens forslag til ændring af rammeafgørelsen om bekæmpelse

af terrorisme har til formål at opdatere rammeafgørelsen og bringe den på

linie med Europarådets konvention om forebyggelse af terror, således at

rammeafgørelsen også kommer til at omfatte offentlig opfordring til at

begå en terrorhandling, hvervning til at begå en terrorhandling og træ-

ning til at begå en terrorhandling. Forslaget vurderes ikke at være i strid

med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke i sin nuværende ud-

formning at ville have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om andre med-

lemsstaters holdninger til forslaget. Det forventes, at det portugisiske

formandskab på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. de-

cember 2007 vil præsentere forslaget for Rådet med henblik på en første

udveksling af synspunkter. Fra dansk side er man umiddelbart positiv

over for Kommissionens forslag.

1. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 6. november 2007 som en del af sin ter-

rorpakke et forslag til ændring af EU’s rammeafgørelse om bekæmpelse

af terrorisme (herefter rammeafgørelsen). Forslaget (KOM(2007)650))

skal ifølge Kommissionen opdatere rammeafgørelsen og bringe den på

linie med Europarådets konvention om forebyggelse af terror (herefter

Europarådskonventionen), således at rammeafgørelsen også kommer til

at omfatte offentlig opfordring til at begå en terrorhandling samt hverv-

ning og træning til at begå en terrorhandling.

Kommissionens forslag skal navnlig ses i lyset af, at bekæmpelse af ter-

roristers brug af internettet er et element i EU’s strategi- og handlings-

plan mod rekruttering og radikalisering til terrorisme, samt at Det Euro-

pæiske Råd i sine konklusioner af 15.-16. juni 2006 bad Rådet og Kom-

missionen om under iagttagelse af fundamentale rettigheder og princip-

per at udarbejde foranstaltninger til at forebygge misbrug af internettet til

terroristformål. Kommissionen anfører i den forbindelse, at den gældende

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rammeafgørelses artikel 4 om anstiftelse og medvirken samt artikel 2 om

ledelse af eller deltagelse i en terroristgruppe ikke udtrykkeligt dækker

udbredelsen af terroristisk propaganda og ekspertise, herunder især via

internettet.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 6.-7. december 2007 vil præsentere forslaget for Rådet med

henblik på en første udveksling af synspunkter.

2. Indhold

2.1. Indledning

Kommissionens forslag har til formål at bringe den på linie med Europa-

rådskonventionen, således at rammeafgørelsen også kommer til at omfat-

te:

1) offentlig opfordring til at begå en terrorhandling,

2) hvervning til at begå en terrorhandling og

3) træning til at begå en terrorhandling

Forslaget tilsigter en yderligere harmonisering af medlemsstaternes straf-

felovgivning med hensyn til de anførte handlinger, og medlemsstaterne

forpligtes således til at gøre de pågældende handlinger strafbare.

Kommissionen henviser i forslaget bl.a. til, at internettet udgør et vigtigt

redskab for terroristerne til at inspirere og mobilisere lokale terroristnet-

værk og individer i Europa, og at internettet også fungerer som en slags

virtuel træningslejr, hvor man kan søge information om terroristiske mid-

ler og metoder.

2.2. Ændring af rammeafgørelsens artikel 3 om strafbare handlinger

med forbindelse til terroraktivitet

Den yderligere harmonisering af medlemsstaternes straffelovgivning,

som der lægges op til, skal efter forslaget ske ved en ændring af ramme-

afgørelsens artikel 3 om strafbare handlinger med forbindelse til terrorak-

tivitet.

Med forbillede i Europarådskonventionens artikel 5 forslår Kommissio-

nen, at offentlig opfordring til at begå en terrorhandling gøres strafbart.

124

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter forslaget skal medlemslandene træffe de nødvendige foranstaltnin-

ger for at sikre, at det er strafbart offentligt at opfordre til at begå terror-

handlinger. Ved offentlig opfordring til at begå en terrorhandling forstås

det at udbrede eller på anden måde gøre en meddelelse til offentligheden

tilgængelig med forsæt til at tilskynde nogen til at begå en terrorhandling,

hvor denne adfærd – uanset om der derved direkte advokeres for terror-

handlinger eller ej – indebærer en fare for, at en eller flere terrorhandlin-

ger begås.

Med henblik på at bringe rammeafgørelsen på linie med artikel 6 i Euro-

parådskonventionen foreslår Kommissionen endvidere, at hvervning til at

begå en terrorhandling skal være strafbart.

Efter forslaget skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltnin-

ger for at sikre, at det er strafbart at hverve personer til at begå terror-

handlinger. Ved hvervning til at begå terrorhandlinger forstås det at

hverve en anden til at begå eller deltage i en terrorhandling eller til at le-

de en terroristgruppe eller deltage i en terroristgruppes aktiviteter.

For at bringe rammeafgørelsen på linie med Europarådskonventionens

artikel 7 foreslår Kommissionen herudover, at træning af en person til at

begå en terrorhandling skal være strafbart.

Medlemsstaterne skal således efter forslaget sikre, at det er strafbart at

oplære personer til at begå eller deltage i en terrorhandling. Herved for-

stås instruktion af andre i at fremstille eller bruge sprængstoffer, skyde-

våben eller andre våben eller skadelige eller farlige stoffer eller i andre

konkrete metoder eller teknikker med henblik på at udføre eller bidrage

til, at en terrorhandling begås, med viden om, at det er hensigten, at de

givne færdigheder skal bruges til dette formål.

Det skal efter forslaget ikke være en betingelse for at ifalde et strafansvar

for de ovenfor beskrevne handlinger, at en terrorhandling faktisk begås.

2.3. Ændring af rammeafgørelsens artikel 4, stk. 2 om forsøg

Det er fastsat i den gældende rammeafgørelses artikel 4, stk. 2, at forsøg

på at begå en handling omfattet af bl.a. rammeafgørelsens artikel 3 er

strafbar.

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter forslaget til ændring af artikel 4, stk. 2, undtages imidlertid forsøg

på offentlig opfordring til at begå en terrorhandling samt forsøg på

hvervning og træning til at begå en terrorhandling fra det strafbare områ-

de. På dette punkt adskiller Kommissionens forslag sig fra Europaråds-

konventionen, hvor også forsøg på at hverve en person til at begå en ter-

rorhandling samt forsøg på at træne en person til at begå en terrorhand-

ling skal være strafbart.

2.4. Ændring af rammeafgørelsens artikel 9 om jurisdiktion

Kommissionen foreslår endeligt en ændring af rammeafgørelsens artikel

9 om jurisdiktion, således at medlemsstaterne forpligtes til at have juris-

diktion, når en af de nye strafbare handlinger enten sigtede til eller med-

førte en overtrædelse omfattet af rammeafgørelsens artikel 1 (terrorhand-

ling), og denne er undergivet jurisdiktion efter de nærmere regler i artikel

9, stk. 1, litra a - e.

Efter disse nærmere regler skal medlemsstaterne sikre jurisdiktion i føl-

gende tilfælde: a) når en handling er begået på dens område, b) når hand-

lingen er begået på et skib, der fører dens flag eller et luftfartøj, der er

registreret i medlemsstaten, c) når gerningsmanden er statsborger eller

har fast bopæl i medlemsstaten, d) når handlingen er begået for at skaffe

en juridisk person, som har hjemsted på dens område, vinding og e) når

handlingen er begået mod medlemsstatens institutioner eller befolkning

eller mod en af Den Europæiske Unions institutioner eller et organ, der er

oprettet i overensstemmelse med traktaten om oprettelsen af Det Europæ-

iske Fællesskab eller traktaten om Den Europæiske Union og som har

hjemsted i den pågældende medlemsstat.

3. Gældende dansk ret

3.1. Indledning

Det strafferetlige værn mod terror findes hovedsageligt i straffelovens

kapitel 12 og 13.

Bestemmelserne i kapitel 13 blev senest ændret ved lov nr. 542 af 8. juni

2006 (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme mv.), der havde

til formål at gennemføre de ændringer, der var nødvendige for, at Dan-

mark i 2006 kunne ratificere bl.a. Europarådskonventionen.

126

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det lovforslag, som lå til grund for ændringen og som byggede på Straf-

felovrådets betænkning nr. 1474/2006, indeholdt forslag til bestemmelser

i straffelovens §§ 114 a-e, herunder to nye bestemmelser i § 114 c og d

om henholdsvis hvervning og oplæring til at begå terrorhandlinger.

3.2. Terrorhandlinger og terrorlignende handlinger

Straffelovens § 114 om terrorisme omfatter meget alvorlige forbrydelser,

der begås for at forstyrre samfundsordenen og skræmme befolkningen.

Den nugældende bestemmelse i § 114 blev affattet ved lov nr. 378 af 6.

juni 2002 (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finan-

siering af terrorisme, gennemførelse af FN s Sikkerhedsråds resolution

nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme

m.v.). Nyaffattelsen skulle navnlig gennemføre den nugældende ramme-

afgørelse, der i artikel 1 forpligter medlemslandene til særskilt at krimi-

nalisere en række forsætlige handlinger som terrorhandlinger.

Bestemmelsen i artikel 114 har følgende ordlyd:

”§ 114.

For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med

forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at

tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en interna-

tional organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling el-

ler at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisa-

tions grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller

samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger,

når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den

begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade:

1) Manddrab efter § 237.

2) Grov vold efter § 245 eller § 246.

3) Frihedsberøvelse efter § 261.

4) Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter § 184, stk. 1, retsstridige forstyr-

relser i driften af almindelige samfærdselsmidler m.v. efter § 193, stk. 1,

eller groft hærværk efter § 291, stk. 2, hvis disse overtrædelser begås på

en måde, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige

økonomiske tab.

5) Kapring af transportmidler efter § 183 a.

6) Grove våbenlovsovertrædelser efter § 192 a eller lov om våben og ek-

splosivstoffer § 10, stk. 2.

7) Brandstiftelse efter § 180, sprængning, spredning af skadevoldende

luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke

efter § 183, stk. 1 og 2, sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen ef-

ter § 186, stk. 1, sundhedsfarlig forurening af ting bestemt til almindelig

udbredelse m.v. efter § 187, stk. 1.

127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8) Besiddelse eller anvendelse m.v. af radioaktive stoffer efter § 192 b.

Stk. 2.

På samme måde straffes den, som med det i stk. 1 nævnte forsæt

transporterer våben eller eksplosivstoffer.

Stk. 3.

Endvidere straffes på samme måde den, der med det i stk. 1 nævnte

forsæt truer med at begå en af de i stk. 1 og 2 nævnte handlinger.”

Det særlige terrorismeforsæt, der skal foreligge, for at en handling falder

ind under § 114, stk. 1, består i, at handlingen skal være foretaget med

forsæt til enten at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæs-

sigt at tvinge offentlige myndigheder eller en international organisation

til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere

eller ødelægge vedkommende lands eller internationale organisations

grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller sam-

fundsmæssige strukturer.

Herudover er det en betingelse for at straffe efter bestemmelsen, at hand-

lingen er egnet til at forvolde landet eller den internationale organisation

alvorlig skade. Ved dette forstås ikke blot alvorlig skade i økonomisk

forstand, men enhver form for alvorlig skade, der tilføjes et land eller en

international organisation.

Der ligger ikke i § 114, stk. 1, noget krav om, at den pågældende hand-

ling skal have haft et videregående politisk formål. Selv om terrorisme

formentlig i langt de fleste tilfælde begås med særlige politiske motiver,

vil § 114, stk. 1, således inden for de anførte rammer også kunne finde

anvendelse på andre handlinger, hvis formål er at skabe almindelig uro,

økonomisk kaos mv.

Straffelovens § 114 a omfatter andre terrorlignende handlinger, der ikke

er omfattet af § 114. Bestemmelsen indeholder en sidestrafferamme,

hvorefter straffen for en overtrædelse kan stige med indtil det halve, når

overtrædelse af visse bestemmelser i straffeloven er begået under om-

stændigheder omfattet af nærmere angivne artikler i de internationale

konventioner, der er nævnt i bestemmelsen. De konventioner, som er om-

fattet af bestemmelsen, indebærer pligt til at kriminalisere handlinger af

meget forskellig karakter, herunder ulovlige handlinger mod sikkerheden

for den civile luftfart og søfartssikkerheden og forbrydelser mod interna-

tionalt beskyttede personer. Bestemmelsen er subsidiær i forhold til §

114 og finder således kun anvendelse, hvis forholdet ikke omfattes af §

114.

Bestemmelsen i § 114 a har følgende ordlyd:

128

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”114

Begås en af de i nr. 1-6 nævnte handlinger, uden at forholdet om-

fattes af § 114, kan straffen overstige den højeste for lovovertrædelsen fo-

reskrevne straf med indtil det halve. Hvis den højeste straf, der er fore-

skrevet for den pågældende handling, er mindre end 4 års fængsel, kan

straffen dog stige til fængsel indtil 6 år.

1) Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2, § 183 a,

§ 184, stk. 1, § 192 a, § 193, stk. 1, §§ 237, 244, 245, 246, 250, § 252,

stk. 1, § 266, § 288 eller § 291, stk. 1 eller 2, når handlingen er omfattet

af artikel 1 i konventionen af 16. december 1970 om bekæmpelse af ulov-

lig bemægtigelse af luftfartøjer, artikel 1 i konventionen af 23. september

1971 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod den civile luftfarts sik-

kerhed eller artikel II i protokollen af 24. februar 1988 til bekæmpelse af

ulovlige voldshandlinger i lufthavne, der betjener den internationale civile

luftfart.

2) Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2, § 184, stk. 1,

§§ 237, 244, 245, 246, 250, § 252, stk. 1, § 260, § 261, stk. 1 eller 2,

§ 266 eller § 291, stk. 1 eller 2, når handlingen er omfattet af artikel 2 i

konventionen af 14. december 1973 om forebyggelse af og straf for for-

brydelser mod internationalt beskyttede personer, herunder diplomatiske

repræsentanter.

3) Overtrædelse af § 261, stk. 1 eller 2, når handlingen er omfattet af arti-

kel 1 i den internationale konvention af 17. december 1979 imod gidsel-

tagning.

4) Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2, § 186, stk. 1,

§§ 192 a, 192 b, 237, 244, 245, 246, 260, 266, 276, 278, 279, 279 a, 281,

288 eller § 291, stk. 2, når handlingen er omfattet af artikel 7 i IAEA-

konventionen (Det Internationale Atomenergiagenturs konvention) af 26.

oktober 1979 om fysisk beskyttelse af nukleare materialer.

5) Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2, § 183 a,

§ 184, stk. 1, § 192 a, § 193, stk. 1, §§ 237, 244, 245, 246, § 252, stk. 1,

§§ 260, 266, 288 eller § 291, stk. 1 eller 2, når handlingen er omfattet af

artikel 3 i konventionen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige

handlinger mod søfartssikkerheden eller artikel 2 i protokollen af 10.

marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod sikkerheden for

fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinentalsokkelen.

6) Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2, § 183 a,

§ 184, stk. 1, § 186, stk. 1, § 192 a, § 193, stk. 1, §§ 237, 244, 245, 246,

250, § 252, stk. 1, § 266 eller § 291, stk. 2, når handlingen er omfattet af

artikel 2 i den internationale konvention af 15. december 1997 til bekæm-

pelse af terrorbombninger.”

3.3. Terrorfinansiering

Straffelovens § 114 b gælder i forhold til finansiering af terrorhandlinger

og terrorlignende handlinger, som er omfattet af straffelovens § 114 eller

§ 114 a.

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er tale om en særlig medvirkensregel forbeholdt tilfælde, hvor der

ikke ved ydelsen af den økonomiske støtte mv. er forsæt til en konkreti-

seret handling omfattet af § 114 eller § 114 a og dermed mulighed for at

straffe for forsøg på og/eller medvirken til at begå den pågældende hand-

ling.

Straffelovens § 114 b, nr. 1, retter sig mod den enkelte bidragsyder, som

af egne midler giver økonomisk støtte til en gruppe, der begår eller har til

hensigt at begå terrorhandlinger, mens § 114 b, nr. 2, retter sig mod den

mellemmand eller formidlingsorganisation, som f.eks. tilvejebringer

pengene fra de enkelte bidragsydere ved indsamlinger eller lignende eller

skaffer lån fra pengeinstitutter mv. Straffelovens § 114 b, nr. 3, retter sig

mod pengeinstitutter eller andre, som i erhvervsmæssig sammenhæng

eller på anden måde med henblik på at opnå fortjeneste yder lån eller le-

verer en finansiel tjenesteydelse eller formidler disse ydelser.

3.4. Hvervning og oplæring til at begå en terrorhandling

Kommissionens forslag har som nævnt til formål at bringe rammeafgø-

relsen på linie med Europarådskonventionen og som omtalt i pkt. 3 oven-

for blev straffeloven ændret i 2006 med henblik på, at Danmark bl.a.

kunne tilslutte sig netop Europarådskonventionen.

Lov nr. 542 af 8. juni 2006 (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terro-

risme mv.) havde således til formål at gennemføre de ændringer, der var

nødvendige for at gennemføre bl.a. Europarådskonventionen, og lov-

forslaget indeholdt således forslag til to nye bestemmelser i straffelovens

§ 114 c og § 114 d om henholdsvis hvervning og oplæring til at begå ter-

rorhandlinger.

Det bemærkes, at Justitsministeriet i forbindelse med overvejelserne om,

hvilke lovændringer der var nødvendige af hensyn til Europarådskonven-

tionen, vurderede, at pligten efter konventionens artikel 5 til at forbyde

offentlig opfordring til at begå en terrorhandling måtte anses for opfyldt

ved bestemmelsen i straffelovens § 136, stk. 1, om offentlig tilskyndelse

til forbrydelse.

Straffelovens § 114 c, stk. 1 og 2, retter sig mod hvervning til terrorhand-

linger eller terrorlignende handlinger omfattet af straffelovens §§ 114-

114 b.

130

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved hvervning sigtes til handlinger, hvorved en anden person engageres,

rekrutteres eller hyres til et bestemt formål. Hvervning kræver ikke nød-

vendigvis et kontraktsforhold mellem den, der hverves, og f.eks. den or-

ganisation, der hverves til. Hvervning er en form for mellemmandsvirk-

somhed og kan ske på forskellige måder, f.eks. ved personlig henvendel-

se. Forbindelsen kan også etableres ved hverveannoncer, hvervekampag-

ner eller lignende udsendt f.eks. via internettet, hvorved den hvervede

opnår kontakt til den gruppe eller sammenslutning, der hverves til.

Subjektivt kræves det, at hververen har forsæt til alle led i gerningsind-

holdet. Hververen skal således have forsæt til, at personen hverves med

henblik på at begå eller fremme handlinger af den i §§ 114, 114 a, og 114

b nævnte beskaffenhed. Tilsvarende skal hververen for at kunne straffes

for at hverve en person til at slutte sig til en gruppe eller sammenslutning

have forsæt til, at den hvervede person slutter sig til gruppen mv. med

henblik på at bidrage til, at gruppen mv. begår handlinger af den om-

handlede karakter. Det er uden betydning for hververens tilregnelse, hvad

den hvervede har tilregnelse til. Den, der lader sig hverve, skal have for-

sæt hertil og til at begå handlinger af den i bestemmelsen omhandlede

beskaffenhed.

Efter straffelovens § 114 c, stk. 3, er det også strafbart at lade sig hverve

til at begå handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a.

Straffelovens § 114 d, stk. 1 og 2, retter sig mod træning, instruktion og

anden oplæring til at begå terrorhandlinger eller terrorlignende handlin-

ger omfattet af straffelovens §§ 114-114b.

Bestemmelsen omfatter såvel teoretisk undervisning og vidensformidling

som mere praktisk betonet instruktion og vejledning, der kan bruges til at

begå terror- eller terrorlignende handlinger. Bestemmelsen omfatter op-

læring i færdigheder, som i sig selv er lovlige og kan have lovlige anven-

delsesformål. Det må dog kræves, at de færdigheder, der oplæres i, kan

være egnede til at begå de handlinger, der er nævnt i bestemmelsen, og at

der er tale om oplæring i konkrete færdigheder som f.eks. brug af skyde-

våben.

Ved oplæring til at begå terrorhandlinger sigtes til oplæring til at udføre

f.eks. en eller flere bombesprængninger. Ved oplæring til at fremme ter-

rorhandlinger sigtes til oplæring til bistand til udførelsen heraf, f.eks. op-

131

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

læring i fremstilling af bomber, hvor den, der oplæres, ikke selv skal ud-

føre terroraktionen.

Strafansvar efter § 114 d, stk. 1 og 2, er betinget af, at oplæringen sker

med viden om, at den, der oplæres, har til hensigt at anvende færdighe-

derne til at begå eller fremme handlinger af den i §§ 114, 114 a eller 114

b omhandlede beskaffenhed. Herved afskæres straf for personer, der

f.eks. underviser i våbenbrug på politiskoler eller i skytteforeninger, og

som ikke har viden om, at eleverne påtænker at anvende færdighederne i

det nævnte øjemed. Endvidere udelukkes tilfælde, hvor gerningsmanden

alene har viden om, at eleven vil anvende det tillærte til at begå forbry-

delser af en anden beskaffenhed end de i §§ 114 – 114 b omhandlede.

Subjektivt kræves det, at gerningsmanden har forsæt til alle led i ger-

ningsindholdet. Gerningsmanden skal således for så vidt angår § 114 d,

stk. 1 og 2, have forsæt til, at personen oplæres til at begå eller fremme

handlinger af den i bestemmelsen nævnte beskaffenhed. Den, der lader

sig oplære, jf. § 114 d, stk. 3, skal have forsæt hertil og til at begå hand-

linger af den i bestemmelsen nævnte beskaffenhed. Herudover kræves for

at være omfattet af § 114 d, stk. 1 eller 2, at gerningsmanden handler

med viden om, at den, der oplæres, har til hensigt at anvende færdighe-

derne til at begå eller fremme handlinger af den nævnte karakter.

3.4. Jurisdiktion

Efter straffelovens § 6 hører under dansk straffemyndighed handlinger,

som foretages i den danske stat (nr. 1), på dansk fartøj, som befinder sig

uden for nogen stats folkeretligt anerkendte område (nr. 2), eller på dansk

fartøj, som befinder sig på fremmed folkeretligt anerkendt område, af

personer, der hører til fartøjet eller som rejsende følger med dette (nr. 3).

Under dansk straffemyndighed hører efter straffelovens § 7, stk. 1, tillige

handlinger, som en person, der har dansk indfødsret eller er bosat i den

danske stat, har foretaget uden for denne, for så vidt handlingen er fore-

taget uden for folkeretligt anerkendt statsområde, hvis handlinger af den

pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder (nr. 1),

eller for så vidt handlingen er foretaget inden for sådant område, hvis den

er strafbar også efter den dér gældende lovgivning (nr. 2).

Endelig hører efter straffelovens § 8, nr. 5, under dansk straffemyndighed

handlinger, uden hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme, når

132

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handlingen er omfattet af mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken

Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning. I det omfang, der er

sager omfattet af rammeafgørelsens artikel 9, som falder uden for straffe-

lovens § 6 og § 7, stk. 1, vil disse således være omfattet af § 8, nr. 5.

Efter straffelovens § 8, nr. 6, hører under dansk straffemyndighed hand-

linger uden hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme, når udleve-

ring af sigtede til retsforfølgning i et andet land afslås, og handlingen, for

så vidt den er foretaget inden for folkeretligt anerkendt statsområde, er

strafbar efter den dér gældende lovgivning, og den efter dansk ret kan

medføre højere straf end fængsel i 1 år.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som det fremgår ovenfor, har Kommissionens forslag til ændring af

rammeafgørelsen til formål at bringe rammeafgørelsen på linie med Eu-

roparådskonventionen, som Danmark ratificerede i 2006 efter at have

gennemført de lovgivningsmæssige ændringer, der blev anset for nød-

vendige.

På den baggrund vurderes forslaget på det foreliggende grundlag ikke at

nødvendiggøre lovændringer. Forslaget vurderes heller ikke at have stats-

finansielle konsekvenser.

5. Høring

Der har ikke været foretaget høring i anledning af sagen. Når forslaget er

modtaget i dansk version, vil det imidlertid på sædvanlig vis blive sendt i

høring.

6. Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man umiddelbart positiv over for Kommissionens for-

slag, da forslaget har til formål at bringe rammeafgørelsen på linie med

Europarådskonventionen om forebyggelse af terror, som Danmark ratifi-

cerede i 2006 efter at have gennemført de lovgivningsmæssige ændrin-

ger, der blev anset for nødvendige.

9. Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 20. november 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

134

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 14: Rådets rammeafgørelse om den europæiske

kontrolordre under procedurer forud for domsafsigelse mellem Den

Europæiske Unions medlemsstater

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag til rammeafgørelse om den euro-

pæiske kontrolordre under procedurer forud for domsafsigelse mellem

Den Europæiske Unions medlemsstater (KOM(2006)468). Forslaget in-

debærer, at der på EU-plan indføres en såkaldt ”europæisk kontrolordre”,

som er en retsafgørelse, som en medlemsstat kan vælge at udstede over

for en mistænkt uden bopæl i medlemsstaten med henblik på at føre den

mistænkte tilbage til bopælsmedlemsstaten. Forslaget vurderes ikke at

være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at ville have lov-

givningsmæssige konsekvenser, hvorimod det ikke vurderes at ville have

statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Sagen forventes at blive fore-

lagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. decem-

ber 2007 med henblik på en orientering om, hvorledes man vil fortsætte

drøftelsen af rammeafgørelsen om en europæisk kontrolordre på bag-

grund af et revideret forslag.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-

degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. I over-

ensstemmelse med den holdning, som tidligere er tilkendegivet i forbin-

delse med afgivelse af høringssvar vedrørende en tidligere grønbog fra

Kommissionen om samme emne

og på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 18. september 2007

er man fra dansk side umiddelbart

skeptisk over for forslaget til rammeafgørelse.

Baggrund

På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en

handlingsplan udarbejdet af Rådet og Kommissionen med henblik på

gennemførelse af Amsterdam-traktatens bestemmelser om et område

med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Det fremgår af handlingsplanen, at der inden to år efter Amsterdam-

traktatens ikrafttræden bør iværksættes en proces med henblik på at for-

enkle procedurerne for gensidig anerkendelse af kendelser og domme i

straffesager.

135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15.-16. ok-

tober 1999 vedtog stats- og regeringscheferne, at princippet om gensidig

anerkendelse skulle være hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for

EU på både det civil- og strafferetlige område. Princippet skulle gælde

for såvel domme som andre afgørelser truffet af retlige myndigheder.

Rådet vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusi-

onerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere et program for foran-

staltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig an-

erkendelse af afgørelser i straffesager. Af programmet fremgår det bl.a.,

at et af målene er at sørge for et samarbejde i tilfælde, hvor en person er

underlagt forpligtelser eller overvågningsforanstaltninger (fængslingssur-

rogat) forud for domsafsigelsen.

Programmet opstiller på baggrund heraf to foranstaltninger:

”9. Opstille en fortegnelse over de foranstaltninger, der even-

tuelt kan komme på tale, over de kontrolprocedurer, der gør

det muligt at sikre, at foranstaltningerne overholdes af perso-

ner, og over de sanktioner, der skal finde anvendelse, såfremt

de ikke overholdes.

10. Fortegnelsen skal danne grundlag for vedtagelsen af et in-

strument, der åbner mulighed for anerkendelse og øjeblikke-

lig fuldbyrdelse af kontrol-, overvågnings- eller sikkerheds-

foranstaltninger, som en retsmyndighed har beordret forud

for den endelige dom. Dette instrument skal omfatte alle de

personer, der retsforfølges i en medlemsstat, og som kan

tænkes at befinde sig i en anden medlemsstat, og skal inde-

holde bestemmelser om, hvordan disse foranstaltninger skal

overvåges, og hvilke sanktioner der bør iværksættes, såfremt

de ikke overholdes.”

Under henvisning hertil fremlagde Kommissionen den 17. august 2004

en grønbog om gensidig anerkendelse af ikke-frihedsberøvende kontrol-

foranstaltninger forud for domsafsigelse, som skulle danne grundlag for

de videre drøftelser om udarbejdelsen af et instrument til gensidig aner-

kendelse af ikke-frihedsberøvende foranstaltninger forud for domsafsi-

gelse.

Efterfølgende har Kommissionen den 4. september 2006 fremlagt et for-

slag til rammeafgørelse om den europæiske kontrolordre under procedu-

rer forud for domsafsigelse mellem Den Europæiske Unions medlemssta-

ter (KOM(2006)468).

136

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har været forelagt Rådet i forbindelse med rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 18. september 2007, og formandskabet kon-

kluderede på baggrund af drøftelserne, at der var opbakning til at fort-

sætte forhandlingerne om et revideret forslag til rammeafgørelse om den

europæiske kontrolordre under procedurer forud for domsafsigelse mel-

lem Den Europæiske Unions medlemsstater, samt om at det reviderede

forslag skal udarbejdes efter de retningslinier, som formandskabet havde

foreslået.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 6.-7. december 2007 vil orientere om, hvorledes man vil

fortsætte drøftelsen af rammeafgørelsen om en europæisk kontrolordre

på baggrund af et revideret forslag.

Forslagets indhold

Forslaget til rammeafgørelse er fremlagt under henvisning til traktaten

om Den Europæiske Union, særligt artikel 31, stk. 1, litra a og c, og arti-

kel 34, stk. 2, litra b. Det følger af artikel 31, stk. 1, litra a og c, at fælles

handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter

fremme og fremskyndelse af samarbejdet om retspleje mellem kompeten-

te ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne

og sikring af forenelighed mellem medlemsstaternes gældende regler, i

det omfang det er nødvendigt for at forbedre samarbejdet. Ifølge artikel

34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af

Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissio-

nen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-

ternes love og administrative bestemmelser.

Kommissionen har som begrundelse for forslaget anført, at der på områ-

det for varetægtsfængsling er risiko for forskelsbehandling af mistænkte,

der har bopæl i den medlemsstat, hvor retssagen skal foregå, og de per-

soner, der har bopæl i en anden medlemsstat. En mistænkt uden bopæl i

domslandet risikerer – efter Kommissionens opfattelse – varetægtsfængs-

ling i tilfælde, hvor en mistænkt med bopæl i domslandet under lignende

omstændigheder ikke ville blive varetægtsfængslet, idet førstnævnte, da

han ikke har sin bopæl i den medlemsstat, hvor retssagen skal foregå,

måske vil flygte til sin bopælsmedlemsstat og dermed vanskeliggøre for-

følgningen af sagen.

137

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen henviser i den forbindelse til, at flere undersøgelser har

vist alvorlige problemer i forbindelse med varetægtsfængsling i EU. Bl.a.

har en undersøgelse, som Kommissionen foretog i 2003, vedrørende ind-

satte i medlemsstaternes fængsler, herunder varetægtsfængslede, vist, at

der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til såvel

antal varetægtsfængslede pr. 100.000 indbyggere som andelen af egne

statsborgere i forhold til udenlandske statsborgere.

Hovedelementerne i forslaget er følgende:

Med rammeafgørelsen indføres en såkaldt ”europæisk kontrolordre”, som

er en retsafgørelse udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat

(den udstedende stat) over for en mistænkt uden bopæl i landet. Kontrol-

ordren udstedes med henblik på at føre personen tilbage til sin bopæls-

medlemsstat (den fuldbyrdende stat) på den betingelse, at vedkommende

efterkommer kontrolforanstaltninger for at sikre retsforfølgningen og

navnlig for at sikre, at personen vil kunne stilles for en domstol i den ud-

stedende stat.

Inden udstedelsen af den europæiske kontrolordre skal den udstedende

myndighed (domstol, dommer, undersøgelsesdommer eller offentlig an-

klager) oplyse den mistænkte om de vilkår, vedkommende pålægges og

om følgerne af overtrædelse heraf.

Den udstedende myndighed skal pålægge den mistænkte at stå til rådig-

hed for at modtage stævning til retssagen og give møde ved retssagen,

hvis stævningen kræver dette. Derudover kan den udstedende myndighed

pålægge den mistænkte et eller flere af følgende vilkår:

at deltage i indledende afhøringer i forbindelse med den eller de

lovovertrædelser, som vedkommende er sigtet for,

ikke uden tilladelse at tage ophold på angivne steder i den udste-

dende stat, eller

at refunderer udgifterne i forbindelse med tilbageførsel af ved-

kommende til en indledende afhøring eller til retssagen.

Den udstedende og fuldbyrdende myndighed kan i øvrigt aftale, at den

mistænkte skal pålægges yderligere vilkår, herunder f.eks. at melde sig

hos den fuldbyrdende myndighed på et givet tidspunkt og på et nærmere

angivet sted, at deponere pas eller andre legitimationspapirer hos den

138

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fuldbyrdende myndighed, at tage ophold på en nærmere angivet adresse,

eller at undergive sig en nærmere angiven lægebehandling.

Alle vilkår, der pålægges den mistænkte, skal angives i den europæiske

kontrolordre. Den fuldbyrdende myndighed kan ændre vilkårene i den

europæiske kontrolordre i overensstemmelse med national ret, hvis det er

strengt nødvendigt for at fuldbyrde den.

Den fuldbyrdende myndighed skal anerkende den europæiske kontrolor-

dre uden at stille krav om yderligere formaliteter og skal straks træffe alle

nødvendige foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelsen, medmindre

andet er fastsat i rammeafgørelsen.

Den fuldbyrdende myndighed skal dog afslå at anerkende og fuldbyrde

en europæisk kontrolordre, hvis det vil stride mod princippet om ne bis in

idem.

Den fuldbyrdende myndighed kan endvidere afslå at anerkende og fuld-

byrde en europæisk kontrolordre, hvis

den mistænkte på grund af alder efter den fuldbyrdende stats lov-

givning ikke kan gøres strafferetligt ansvarlig for de handlinger, der

ligger til grund for den europæiske kontrolordre,

lovgivningen i den fuldbyrdende stat indeholder bestemmelser om

immunitet eller privilegier, der kan hindre fuldbyrdelsen af den eu-

ropæiske kontrolordre, eller

den lovovertrædelse, der ligger til grund for den europæiske kon-

trolordre, er omfattet af amnesti i den fuldbyrdende stat, og denne

medlemsstat har kompetence til at retsforfølge lovovertrædelsen i

medfør af egen strafferet.

Hvis den mistænkte er statsborger eller bosat i den fuldbyrdende stat, kan

fuldbyrdelsen af en europæisk kontrolordre gøres betinget af, at den mis-

tænkte efter retssagen i den udstedende stat tilbageføres til afsoning i den

fuldbyrdende stat.

Den mistænkte gives samme rettigheder med hensyn til fornyet prøvelse

af den europæiske kontrolordre efter lovgivningen i den udstedende stat,

som hvis de deri indeholdte vilkår var ham pålagt som en kontrolforan-

staltning forud for domsafsigelse til fuldbyrdelse i den udstedende stat.

139

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den udstedende myndighed kan i overensstemmelse med national ret til-

bagekalde den europæiske kontrolordre, hvis det er til den mistænktes

fordel. Hvis den mistænkte har overholdt samtlige vilkår i den europæi-

ske kontrolordre, skal den udstedende myndighed tilbagekalde den.

Eksistensen af en europæisk kontrolordre berører ikke den fuldbyrdende

stats forpligtelser i henhold til en europæisk arrestordre, en anmodning

om udlevering indgivet af et tredjeland eller statutten for Den Internatio-

nale Straffedomstol. Den fuldbyrdende stat forhindres heller ikke i at ind-

lede eller videreføre egne straffesager.

Den fuldbyrdende myndighed skal straks underrette den udstedende

myndighed om enhver overtrædelse af de vilkår, der er indeholdt i den

europæiske kontrolordre.

Den udstedende myndighed kan i tilfælde af overtrædelse af den europæ-

iske kontrolordre (efter nationale bestemmelser i den udstedende stat)

træffe afgørelse om tilbagekaldelse af den europæiske kontrolordre eller

ændring eller tilbagekaldelse af et eller flere af de i den europæiske kon-

trolordre indeholdte vilkår.

I tilfælde af overtrædelse af den europæiske kontrolordre kan den udste-

dende myndighed endvidere træffe afgørelse om anholdelse og tilbage-

førsel i følgende tilfælde:

hvis den europæiske kontrolordre var udstedt for en lovovertrædel-

se, der efter loven i den udstedende stat kan medføre varetægts-

fængsling, navnlig når det er nødvendigt for at give møde til en

indledende afhøring til retsmødet,

hvis den europæiske kontrolordre var udstedt for en lovovertrædel-

se, der efter loven i den udstedende stat ikke oprindeligt kunne

medføre varetægtsfængsling,

hvis den europæiske kontrolordre indebærer indskrænkning af den

mistænktes frihed i et omfang, der kan sammenlignes med friheds-

berøvelse, og

hvis anholdelsen og tilbageførslen er nødvendig for at give møde til

en indledende afhøring til retsmødet.

Hvis den mistænkte på tidspunktet for den udstedende myndigheds afgø-

relse befinder sig i en anden medlemsstat, forestår denne medlemsstat

anholdelsen og tilbageførslen.

140

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis den mistænkte giver sit samtykke, tilbageføres denne straks til den

udstedende stat. Hvis den mistænkte ikke giver sit samtykke, tilbageføres

denne også straks til den udstedende stat, medmindre:

det er klart, at straffesagen for den lovovertrædelse, for hvilken den

europæiske kontrolordre er udstedt, ville stride mod princippet om

ne bis in idem,

den mistænkte allerede retsforfølges i den fuldbyrdende stat for det

samme forhold som det, der ligger til grund for den europæiske

kontrolordre,

der er indtrådt forældelse i henhold til den fuldbyrdende stats lov-

givning, og denne medlemsstat har jurisdiktionskompetence i med-

før af sin egen strafferet, eller

afgørelsen om anholdelse og tilbageførsel af den mistænkte vedrø-

rer nye forhold, der ikke er omfattet af den europæiske kontrolor-

dre.

Andre medlemsstater end den fuldbyrdende stat kan også afslå at anholde

og tilbageføre mistænkte på grundlag af en eller flere af de grunde, ifølge

hvilke den fuldbyrdende myndighed skal/kan afslå at anerkende og fuld-

byrde en europæisk kontrolordre.

Den udstedende stat fradrager enhver periode med frihedsberøvelse for-

årsaget af pågribelsen og tilbageførslen af den mistænkte i den samlede

tidsperiode, der skal afsones i den udstedende stat som følge af idømmel-

sen af en fængselsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning.

Det fremlagte forslag indeholder herudover bestemmelser om rammeaf-

gørelsens anvendelsesområde, om hvilke myndigheder der kan udpeges

som kompetente myndigheder i henholdsvis udstedelsesstaten og fuld-

byrdelsesstaten, om procedurer for fremsendelse af fuldbyrdelsesordren

(attesten), om høring af den mistænkte, og om frister for fuldbyrdelse af

kontrolordre og om tilbagelevering af den mistænkte. Endvidere indehol-

der forslaget bestemmelser om evaluering af rammeafgørelsen, forholdet

til andre aftaler og ordninger, beretning fra Kommissionen, gennemførel-

se og ikrafttræden af rammeafgørelsen.

Der henvises i øvrigt nærmere til forslaget til rammeafgørelse og de led-

sagende bemærkninger.

141

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende ret

3.1. Indledning

Som omtalt nærmere i pkt. 2 ovenfor har Kommissionen som begrundel-

se for forslaget til rammeafgørelse navnlig anført, at en mistænkt uden

bopæl i den medlemsstat, hvor retssagen skal foregå, efter Kommissio-

nens opfattelse risikerer varetægtsfængsling i tilfælde, hvor en mistænkt

med bopæl i domslandet under lignende omstændigheder ikke ville blive

varetægtsfængslet, idet førstnævnte – da han ikke har sin bopæl i den

medlemsstat, hvor retssagen skal foregå – måske vil flygte til sin bo-

pælsmedlemsstat og dermed vanskeliggøre forfølgningen af sagen.

Forslaget må således ses i sammenhæng med de nationale regler om va-

retægtsfængsling, og der redegøres derfor i pkt. 3.2 og 3.3 for de danske

regler på området, herunder vedrørende tilfælde, hvor der er bestemte

grunde til at antage, at en person vil unddrage sig strafforfølgning eller -

fuldbyrdelse.

3.2. Retsplejelovens regler om varetægtsfængsling

Dansk rets almindelige regler om varetægtsfængsling findes i retsplejelo-

vens § 762, og reglerne gælder både for personer med fast bopæl i Dan-

mark og for personer, der ikke har fast bopæl i Danmark. Bestemmelsen i

§ 762 har følgende ordlyd:

”§

762.

En sigtet kan varetægtsfængsles, når der er begrundet

mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som er

undergivet offentlig påtale, såfremt lovovertrædelsen efter

loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover,

1) der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte

grunde til at antage, at han vil unddrage sig forfølgningen

eller fuldbyrdelsen, eller

2) der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte

grunde til at frygte, at han på fri fod vil begå ny lovover-

trædelse af den foran nævnte beskaffenhed, eller

3) der efter sagens omstændigheder er bestemte grunde til at

antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen,

navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre.

Stk. 2.

En sigtet kan endvidere varetægtsfængsles, når der fo-

religger en særligt bestyrket mistanke om, at han har begået

1) en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, og

som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover,

og hensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om

142

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forholdets grovhed skønnes at kræve, at sigtede ikke er på

fri fod, eller

2) en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 123, §§

244-246, § 250 eller § 252, såfremt lovovertrædelsen ef-

ter oplysningerne om forholdets grovhed kan ventes at

ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60

dage og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve,

at sigtede ikke er på fri fod.”

Varetægtsfængsling kan efter retsplejelovens § 762, stk. 3, ikke anven-

des, hvis lovovertrædelsen kan ventes at ville medføre straf af bøde eller

fængsel i højst 30 dage, eller hvis frihedsberøvelsen vil stå i misforhold

til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning

og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig.

Efter retsplejelovens § 765, stk. 2, kan bl.a. følgende (alternative) foran-

staltninger med sigtedes samtykke iværksættes i stedet for varetægts-

fængsling, hvis betingelserne for varetægtsfængsling i øvrigt er opfyldt,

og varetægtsfængslingens øjemed kan opnås ved mindre indgribende for-

anstaltninger:

undergive sig et af retten fastsat tilsyn,

overholde særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde,

anvendelse af fritid og samkvem med bestemte personer,

tage ophold i egnet hjem eller institution,

undergive sig psykiatrisk behandling eller afvænningsbehandling

for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende, om fornødent på

hospital eller særlig institution,

give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter,

hos politiet deponere pas eller andre legitimationspapirer,

stille en af retten fastsat økonomisk sikkerhed for sin tilstedevæ-

relse ved retsmøde og ved fuldbyrdelsen af en eventuel dom.

Beslutningen om at iværksætte sådanne foranstaltninger træffes af retten,

jf. i øvrigt nærmere retsplejelovens § 765.

3.3. Reglerne om anvendelse af varetægtsfængsling i udleveringssa-

ger

Herudover er der i udleveringslovgivningen – dvs. henholdsvis udleve-

ringsloven (som gælder i forhold til andre EU-medlemsstater) og den

nordiske udleveringslov (der gælder i forhold til Norge og Island samt

som udgangspunkt i forhold til Sverige og Finland) – fastsat regler om

143

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anvendelse af varetægtsfængsling og andre ikke-frihedsberøvende fri-

hedsforanstaltninger for at fremme undersøgelsen af og sikre gennemfø-

relsen af en udlevering fra Danmark til et andet land. Der henvises herom

nærmere til bestemmelserne i henholdsvis udleveringslovens § 18 b, stk.

2, og den nordiske udleveringslovs § 11, som indebærer, at varetægts-

fængsling mv. kan ske i overensstemmelse med de almindelige regler

herom i retsplejeloven, jf. ovenfor under pkt. 3.1.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse vurderes i dets nuværende form at ville ha-

ve lovgivningsmæssige konsekvenser.

Efter gældende dansk ret er der ikke hjemmel til at anerkende og fuld-

byrde en ”europæisk kontrolordre” som fastlagt i forslaget til rammeaf-

gørelse. Et sådant lovgrundlag må således tilvejebringes.

I den forbindelse skal det navnlig fremhæves, at den grundlæggende pligt

til at anerkende og fuldbyrde en europæisk kontrolordre, uden at den

fuldbyrdende myndighed er berettiget til at foretage en prøvelse af, om

det vil være foreneligt med national ret, bl.a. vil betyde, at der ikke vil

kunne stilles krav om, at betingelserne for varetægtsfængsling i retspleje-

loven er opfyldt. Som omtalt ovenfor i pkt. 3.2, kan der efter dansk ret

kun iværksættes foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling,

hvis betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt. Det vil endvidere

ikke kunne kræves, at det forhold, som den mistænkte er sigtet for, også

er strafbart efter dansk ret (kravet om dobbelt strafbarhed). Danske myn-

digheder vil herudover, afhængig af forskellene i medlemsstaternes rets-

systemer, være forpligtet til at iværksætte foranstaltninger, som ikke (di-

rekte) kendes i dansk ret.

Kun de afslagsgrunde, der er nævnt i forslagets artikel 10 (ne bis in idem,

kriminelle lavalder, immunitet, amnesti), vil kunne medføre, at danske

myndigheder skal eller kan nægte at fuldbyrde en europæisk kontrolor-

dre.

Herudover vurderes der bl.a. at ville være behov for – inden for rammer-

ne af rammeafgørelsen – at fastsætte nærmere bestemmelser vedrørende

144

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

procedurereglerne i kapitel 3 og reglerne om vilkårsovertrædelse i kapitel

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse vurderes ikke at ville have statsfinansielle

konsekvenser af betydning.

Høring

Forslaget til rammeafgørelse er sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-

denten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsiden-

ten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten

for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Statsad-

vokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Københavns Politi, Forenin-

gen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politifor-

bundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advo-

kater, Dansk Retspolitisk Forening, Kommunernes Landsforening, Amts-

rådsforeningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Socialpædago-

gernes Landsforbund, Amnesty International og Institut for Menneskeret-

tigheder.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Københavns Politi, For-

eningen af Offentlige Anklagere (tidligere Politifuldmægtigforeningen),

Advokatrådet, Dansk Retspolitisk Forening og Institut for Menneskeret-

tigheder.

Fristen for afgivelse af høringssvar var den 22. december 2006.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Københavns Byret, Den Danske Dommerforening

Domstolsstyrelsen

har ikke fundet at burde udtale sig om forslaget.

145

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dommerfuldmægtigforeningen

har oplyst, at det vil være meget væ-

sentligt at få beskrevet indholdet af den europæiske kontrolordre præcist.

Desuden har Dommerfuldmægtigforeningen udtalt, at forslaget vil fordre

et effektivt håndhævelsessystem, særligt i den fuldbyrdende stat.

Rigspolitiet

henviser indledningsvis til Rigspolitiets tidligere udtalelse af

18. januar 2005 vedrørende Kommissionens grønbog om gensidig aner-

kendelse af ikke-frihedsberøvende kontrolforanstaltninger forud for

domsafsigelse. Rigspolitiet bemærker supplerende, at indførelsen af en

europæisk kontrolordre må befrygtes at vanskeliggøre efterforskningen i

konkrete straffesager, f.eks. som følge af, at det ikke umiddelbart vil væ-

re muligt at afhøre den mistænkte løbende under efterforskningen, hvil-

ket vil kunne medføre, at efterforskningens varighed forlænges unødigt.

Det er endvidere Rigspolitiets opfattelse, at en gennemførelse af ramme-

afgørelsen vil påføre politikredsene en ikke ubetydelig byrde i forbindel-

se med udenlandske afgørelser, der fuldbyrdes her i landet.

Rigsadvokaten

henviser indledningsvis til sin tidligere udtalelse af 7.

februar 2005 vedrørende Kommissionens grønbog om gensidig anerken-

delse af ikke-frihedsberøvende kontrolforanstaltninger forud for domsaf-

sigelse. For så vidt angår forslaget bemærker Rigsadvokaten, at Danmark

sammenlignet med en række andre EU-lande har begrænsede muligheder

for at gennemføre udeblivelsessager. Man kan derfor forvente, at en del

straffesager ikke umiddelbart vil kunne gennemføres, hvis den mistænkte

ikke overholder forpligtelsen til at stå til rådighed for at modtage stæv-

ning til retssagen og give møde ved retssagen, hvis stævningen kræver

dette. En efterfølgende procedure med tilbageførsel af den mistænkte kan

frygtes at ville komplicere sagernes gennemførelse yderligere og medføre

en forlængelse af sagsbehandlingstiderne. Dette kan give anledning til

betænkeligheder set i lyset af kravet i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonventions artikel 6 om rettergang inden en rimelig frist.

Derudover finder Rigsadvokaten, at forslaget giver anledning til en ræk-

ke praktiske problemer.

For det første må den foreslåede procedure i artikel 6, stk. 2, hvorefter

vilkår ud over de i stk. 1 nævnte grundvilkår skal aftales mellem den ud-

stedende og fuldbyrdende myndighed, antages at være ganske ressource-

og tidskrævende.

146

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det andet vil der ofte være behov for at afhøre og genafhøre den mis-

tænkte, hvilket i betydelig grad vil blive vanskeliggjort, hvis den pågæl-

dende er sendt tilbage til sit hjemland. Man må endvidere forudse et be-

tydeligt ressourceforbrug i forbindelse med, at den mistænkte eventuelt

skal transporteres frem og tilbage mellem den fuldbyrdende og udsteden-

de stat. Selv om videoforbindelser kan anvendes, vil det næppe umiddel-

bart kunne løse problemet.

Sammenfattende finder Rigsadvokaten, at der kan rejses tvivl om den

reelle anvendelighed og effektivitet af de foreslåede regler, idet mange

sikkert vil finde ordningen for besværlig og ressourcekrævende.

For så vidt angår de afslagsgrunde, som den fuldbyrdende myndighed

kan påberåbe sig (artikel 10), bemærker Rigsadvokaten, at den fuldbyr-

dende stat som følge af den mistænktes statsborgerskab ofte vil have ju-

risdiktion over forhold begået i den udstedende stat. Det kan forekomme,

at den fuldbyrdende stat ønsker at varetægtsfængsle den mistænkte i an-

ledning af de i den udstedende stat begåede forhold sammenholdt med

andre foreliggende oplysninger, for eksempel på grund af risikoen for ny

ligeartet kriminalitet. Forslaget synes ikke at forholde sig til denne pro-

blemstilling.

For så vidt angår forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser erklærer

Rigsadvokaten sig enig med det, der er anført i Justitsministeriets grund-

notat.

Københavns Politi

har oplyst, at man kan tilslutte sig Justitsministeriets

skepsis over for forslaget. Københavns Politi har videre tilkendegivet, at

man under ingen omstændigheder kan anbefale en ordning som den, der

lægges op til fra Kommissionens side. Umiddelbart ser ordningen meget

tilforladelig ud, idet den søger at tilstræbe en ensartet behandling af alle

EU-borgere, men i praksis vil ordningen være med til at besværliggøre

og forhale behandlingen af straffesager mod ikke herboende borgere fra

andre EU-lande. De sager, der typisk vil være omfattet af den foreslåede

ordning, er tyverisager, sager om overtrædelse af lovgivningen om eufo-

riserende stoffer samt voldssager, hvor varetægtsfængsling i medfør af

retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, ikke kan komme på tale.

Københavns Politi har videre anført, at forslaget imidlertid ikke vil

komme til at virke efter hensigten. For det første er der risiko for, at den

sigtede ikke efterlever den europæiske kontrolordre. Hvis den sigtede,

147

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efter at være blevet tilbageført til sit hjemland, beslutter sig for at tage et

andet opholdssted uden at give besked til opholdslandets relevante myn-

dighed, vil det ofte være forbundet med betydelige vanskeligheder at fin-

de frem til den pågældende. Kun ganske få EU-lande har et centralt fol-

keregister, bl.a. ikke Tyskland og Storbritannien.

For det andet forekommer procedurereglerne i forslaget meget tunge og

omstændelige at administrere. Sager, som vil være lette og hurtige at

gennemføre, såfremt den sigtede er arrestant her i landet, vil kræve et

ganske betydeligt merarbejde for såvel domstolene som anklagemyndig-

heden. Hertil kommer en del omkostninger i forbindelse med oversættel-

se af diverse dokumenter.

For det tredje er der ikke i forslaget givet anvisninger med hensyn til den

praktiske fremgangsmåde, efter at den fuldbyrdende stat har truffet afgø-

relse om at fuldbyrde den europæiske kontrolordre, herunder om den sig-

tede skal ledsages fra den udstedende stat til den fuldbyrdende stat, og

hvem der i så fald skal afholde udgifterne hertil.

Endelig bemærkes det, at der i Københavns Politi, hos domstolene og hos

de beskikkede forsvarere dagligt finder et meget stort ressourcespild sted,

fordi mange sigtede udebliver fra retsmøder. Kommissionens forslag vil

medvirke til at øge dette ressourcespild.

Foreningen af Offentlige Anklagere

giver grundlæggende udtryk for

samme synspunkter om forslaget som Københavns Politi.

Advokatrådet

henviser indledningsvis til rådets tidligere udtalelse af 18.

januar 2005 vedrørende Kommissionens grønbog om gensidig anerken-

delse af ikke-frihedsberøvende kontrolforanstaltninger forud for domsaf-

sigelse. For så vidt angår formålet med forslaget anser Advokatrådet det

for relevant at overveje fælles straffeprocessuelle regler i EU, hvor de

åbne indre grænser giver et stort flow af personer, varer og tjenesteydel-

ser. Advokatrådet anser det også for velbegrundet at forsøge at ligestille

EU-borgerne, så længe det styrker deres retsstilling. Desuden er Advo-

katrådet generelt meget enig i, at brugen af varetægtsfængsling bør redu-

ceres til kun det mest nødvendige, og kan derfor grundlæggende støtte

formålet med forslaget.

Forslaget vil imidlertid indebære en ganske betydelig udvidelse af myn-

dighedernes indgrebsmuligheder over for borgerne, hvilket ikke fremgår

148

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med tilstrækkelig tydelighed af forslaget. Advokatrådet er skeptisk over

for denne udvidelse og finder det endvidere uheldigt, at et forslag, som

begrundes med ønsket om at forbedre borgernes retsstilling, fører til ud-

videt adgang til indgreb over for borgerne. Advokatrådet foreslår i stedet,

at anvendelsen af den europæiske kontrolordre betinges af den mistænk-

tes samtykke, ligesom det kendes fra retsplejelovens § 765.

Advokatrådet finder det endvidere velbegrundet, at den europæiske kon-

trolordre vil kunne anvendes i tilfælde, hvor den mistænkte befinder sig i

den udstedende stat, idet den mistænkte således kan rejse hjem og ophol-

de sig i sit hjemland, mens efterforskningen pågår. Anvendelsen bør dog

begrænses til tilfælde, hvor der kan ske varetægtsfængsling.

Advokatrådet udtaler i øvrigt, at der ikke synes at være foretaget grundi-

ge overvejelser om forslagets overensstemmelse med proportionalitets-

princippet, på trods af at der lægges op til, at den europæiske kontrolor-

dre skal have et meget bredt anvendelsesområde. Advokatrådet anbefaler,

at dette undersøges nærmere.

Endelig finder Advokatrådet det principielt betænkeligt at opgive kravet

om dobbelt strafbarhed og foreslår, at det kun opgives i samme omfang,

som det er sket i forbindelse med den europæiske arrestordre og den eu-

ropæiske bevissikringskendelse.

Dansk Retspolitisk Forening

udtaler, at forslaget går langt videre, end

formålet tilsiger, idet det vil medføre en ganske betydelig udvidelse af

myndighedernes muligheder for at foretage tvangsindgreb af ikke fri-

hedsberøvende karakter over for borgerne.

Dansk Retspolitisk Forening udtaler, at foreningen er enig i, at brugen af

varetægtsfængsling bør begrænses og går således ind for at lave tværna-

tionale ordninger, der kan udgøre alternativer til varetægtsfængsling.

Dansk Retspolitisk Forening er imidlertid stærkt uenig i, at den europæi-

ske kontrolordre skal kunne bruges på enhver sag, uanset om der kan ske

varetægtsfængsling eller udlevering, og er bekymret for, at det kan føre

til en glidebane, hvor der anvendes kontrolforanstaltninger i udstrakt grad

på tværs af grænserne, f.eks. i sager af ringe grovhed og ringe mistanke.

For at undgå dette bør anvendelsen af kontrolforanstaltninger begrænses

til tilfælde, hvor der kan ske udlevering.

149

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Retspolitisk Forening udtaler endvidere, at foreningen går ind for,

at det i videst muligt omfang skal kunne lade sig gøre at hjemsende mis-

tænkte, mens efterforskningen pågår, men foreningen er også i denne

sammenhæng stærkt imod, at mulighederne for anvendelse af kontrolfor-

anstaltninger udvides til at omfatte andet og mere end de tilfælde, hvor

det vil være til gunst for den mistænkte.

Dansk Retspolitisk Forening anfører således, at det derfor klart bør frem-

gå af reglerne, at kontrolforanstaltninger i sådanne tilfælde kun må an-

vendes, hvis varetægtsfængsling ville have været mulig. I modsat fald

kan også dette føre til en glidebane, hvor anvendelsen af kontrolforan-

staltninger bliver mulig i stadig flere sager, uanset sagens grovhed og

mistankens styrke.

Dansk Retspolitisk Forening er generelt skeptisk i forhold til opgivelse af

kravet om dobbelt strafbarhed, og i det konkrete tilfælde finder forenin-

gen det ubegrundet at gå længere end det, som følger af den europæiske

arrestordre og andre EU-retsakter, hvor kravet kun er delvist opgivet.

Institut for Menneskerettigheder

meddeler, at det ikke har været mu-

ligt at afsætte ressourcer til udarbejdelse af bemærkninger til forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført følgende vedrørende nærhedsprincippet:

“Medlemsstaterne anerkender for øjeblikket ikke udenlandske

retsafgørelser om ikke-frihedsberøvende kontrolforanstalt-

ninger forud for domsafsigelse. Så længe der ikke er fælles

initiativer, og for at fremskynde den gensidige anerkendelse

bare en smule, ville medlemsstaterne således ensidigt skulle

indføre bestemmelser i national ret for at anerkende sådanne

foranstaltninger. Dette vil sandsynligvis ikke føre til et godt

resultat, da 25 medlemsstater således hver især vil skulle ind-

føre ensartede nationale bestemmelser. En sådan ensartethed

(i såvel indhold som anvendelsesperiode) kan lettere opnås

ved fælles handling i form af en rammeafgørelse vedtaget af

Rådet. Denne rammeafgørelse går ikke ud over, hvad der er

nødvendigt for at nå det tilstræbte formål.“

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke kan anses for at

stride mod nærhedsprincippet, da formålet med forslaget som nævnt er at

sikre, at der vil kunne ske en gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af

150

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udenlandske retsafgørelser om iværksættelse af ikke-frihedsberøvende

kontrolforanstaltninger i bopælsstaten (i stedet for frihedsberøvelse i den

medlemsstat, hvor retssagen skal finde sted). Indførelse af en ordning

som den foreslåede vil ikke kunne ske som en ren national foranstaltning,

men vil kræve en samordnet indsats på EU-plan.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget til rammeafgørelse.

Foreløbig dansk holdning

I overensstemmelse med den holdning, som tidligere er tilkendegivet i

forbindelse med afgivelse af høringssvar vedrørende en tidligere grønbog

fra Kommissionen om samme emne

og på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 18. september 2007

er man fra dansk side umiddelbart

skeptisk over for forslaget til rammeafgørelse.

Europaparlamentet

Forslaget til rammeafgørelse er forelagt for Europa-Parlamentet, der

imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

20. november 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Forslaget til rammeafgørelse og et grundnotat herom blev oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 21. november 2006 og til Folketingets

Retsudvalg den 23. november 2006.

151

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 15: Europol: a) Rådsafgørelse om oprettelse af

Den Europæiske Politienhed (Europol) for så vidt angår kapitel 4, 6,

7 og 9 samt b) statusorientering for arbejdet med spørgsmålene om

budgetneutralitet og personaleforhold, hvis Europol fremover skal

finansieres over fællesskabsbudgettet.

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 blev der

vedtaget rådskonklusioner om Europols fremtid, hvoraf det bl.a. fremgår,

at der i forskellige fora skal arbejdes videre med fremtidens Europol,

herunder i form af en eventuel omdannelse af Europol-konventionen til

en rådsafgørelse. Kommissionen fremlagde på den baggrund den 5. janu-

ar 2007 et forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk poli-

tienhed (Europol) (KOM(2006)817). Formålet med forslaget er – ifølge

Kommissionen – at erstatte den nuværende Europol-konvention (samt de

tre dertil hørende protokoller) med en rådsafgørelse, som dels indeholder

alle de ændringer, der indgår i protokollerne, dels indfører yderligere for-

bedringer med henblik på at gøre Europol i stand til at klare de nye ud-

fordringer, som Europol står over for. På rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 12.-13. juni 2007 blev der konstateret politisk enighed om

kapitel 1 i forslaget,

og på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. november 2007 blev der opnået enighed om kapitel 2-3 i forslaget.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 6.-7. december 2007 vil forelægge kapitel 4, 6, 7 og 9 i for-

slaget med henblik på politisk enighed herom samt i øvrigt give en sta-

tusorientering for arbejdet med spørgsmålene om budgetneutralitet og

personaleforhold for Europol-ansatte, hvis Europol fremover skal finan-

sieres over fællesskabsbudgettet.

Forslaget til rådsafgørelse må anses for

at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Sagen forventes

–

når rådsafgørelsen vedtages i sin helhed

–

at ville have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser i form af en ændring af Europol-loven. Forslaget vur-

deres umiddelbart ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af be-

tydning, men den endelige vurdering heraf afhænger bl.a. af den valgte

finansieringsmodel. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser

om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side ser

man generelt positivt på forslaget til rådsafgørelse.

152

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 blev der

vedtaget rådskonklusioner om Europols fremtid, hvoraf det bl.a. fremgår,

at der i forskellige fora skal arbejdes videre med fremtidens Europol,

herunder i form af en eventuel omdannelse af Europol-konventionen til

en rådsafgørelse, samt hvordan man allerede indenfor de eksisterende

rammer kunne forbedre Europols arbejde. Kommissionen fremlagde på

den baggrund den 5. januar 2007 et forslag til Rådets afgørelse om opret-

telse af en europæisk politienhed (Europol) (KOM(2006)817).

Formålet med forslaget er – ifølge Kommissionen – at erstatte den nuvæ-

rende Europol-konvention (samt de tre dertil hørende protokoller) med

en rådsafgørelse, som dels indeholder alle de ændringer, der indgår i pro-

tokollerne, dels indfører yderligere forbedringer med henblik på at gøre

Europol i stand til at klare de nye udfordringer, som Europol står over

for. Det drejer sig bl.a. om ændringer med hensyn til Europols organise-

ring, finansiering og personaleforhold, mandat og opgaver, databehand-

ling samt databeskyttelse og styrkelse af Europa-Parlamentets rolle.

Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om den Europæiske

Union (TEU), særligt artikel 30, stk. 1, litra b), hvoraf det fremgår, at

fælles handling vedrørende politisamarbejde omfatter indsamling, opbe-

varing, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger, her-

under oplysninger som de retshåndhævende myndigheder er i besiddelse

af på baggrund af rapporter om mistænkelige finansielle transaktioner,

navnlig via Europol, under overholdelse af relevante bestemmelser om

beskyttelse af personoplysninger. Endvidere henvises der til artikel 30,

stk. 2, der fastslår, at Rådet skal fremme samarbejdet via Europol, herun-

der især ved hjælp af en række nærmere opregnede tiltag, der bl.a. frem-

hæver at sætte Europol i stand til at lette og støtte forberedelsen og

fremme samordningen og gennemførelsen af særlige efterforskningsakti-

oner mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Endelig henvi-

ses der til artikel 34, stk. 2, litra c), hvorefter Rådet med henblik på op-

fyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller

Kommissionen med enstemmighed kan vedtage (andre) afgørelser i et-

hvert andet øjemed, uden at det dog indebærer nogen indbyrdes tilnær-

melse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev

der konstateret politisk enighed om kapitel 1 i forslaget,

og på rådsmødet

153

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2007 blev der opnået

enighed om kapitel 2-3 i forslaget. Det forventes, at formandskabet på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007 vil

forelægge kapitel 4, 6, 7 og 9 i forslaget med henblik på politisk enighed

herom samt i øvrigt give en statusorientering for arbejdet med spørgsmå-

lene om budgetneutralitet og personaleforhold for Europol-ansatte, hvis

Europol fremover skal finansieres over fællesskabsbudgettet.

Indhold

Kapitel 4, 6, 7 og 9 i forslaget til rådsafgørelse indeholder regler om Eu-

ropols forbindelse med andre EU-institutioner, tredjelande og internati-

onale organisationer samt andre partnere (forslagets kapitel 4), Euro-

pols organisation (forslagets kapitel 6), tavshedspligt (forslagets kapitel

7) samt diverse bestemmelser (forslagets kapitel 9). Kapitlerne viderefø-

rer i vid udstrækning den gældende ordning i Europol-konventionen og

tillægsprotokollerne. Dette gælder særligt for så vidt angår kapitel 7 og

9, hvorimod der i kapitel 4 og 6 er foretaget visse ændringer.

Forbindelser med andre EU-institutioner mv. (forslagets kapitel 4)

For så vidt angår de foreslåede regler om forbindelser med

andre EU-

institutioner, 3. lande og internationale organisationer samt andre part-

nere

(forslagets kapitel 4) kan det nævnes, at forslaget – på samme måde

som i de eksisterende regler på området – indeholder en detaljeret regule-

ring af Europols muligheder for at oprette forbindelser med andre EU-

institutioner mv. Der er efter forslaget grundlæggende lagt op til, at ud-

veksling af personoplysninger med de omhandlede EU-institutioner og

tredjelande mv. skal ske efter samme regler som i dag.

Muligheden for

informationsudveksling med andre EU-institutioner udvides dog, ligesom

Europol i et vist omfang får adgang til at sende ikke-fortrolige oplysnin-

ger til samt modtage alle slags oplysninger fra lande og internationale

organisationer, som der (endnu) ikke er indgået en samarbejdsaftale

med.

Særligt med hensyn til samarbejdsaftaler med tredjelande og internatio-

nale organisationer er det fastsat, at Rådet med kvalificeret flertal (hvor

der i dag kræves enstemmighed) – efter høring af Europa-Parlamentet –

skal vedtage en liste over de tredjelande og internationale organisatio-

ner, som Europol må indgå samarbejdsaftaler med.

154

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere åbnes der som noget nyt op for, at Europol kan modtage op-

lysninger fra private, juridiske personer, som Europol har indgået en

samarbejdsaftale med (et såkaldt ”Memorandum of Understanding”).

Dette gælder dog kun i forhold til juridiske personer, der er optaget på

en liste, som styrelsesrådet – efter at have indhentet en udtalelse fra Den

Fælles Kontrolinstans – har godkendt. Der åbnes desuden op for, at Eu-

ropol kan anvende oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder i sit ar-

bejde.

Oplysninger modtaget fra private, juridiske personer eller indhentet fra

offentligt tilgængelige kilder må efter udkastet kun behandles, såfremt det

sker med henblik på indlæsning i Europols Informationssystem, en ana-

lysedatabase eller et databehandlingssystem oprettet i medfør af reglerne

i artikel 10, stk. 2-3. Europol skal i forhold til de omhandlede oplysnin-

ger under alle omstændigheder fremsende al relevant information herom

til de pågældende nationale myndigheder.

Europols organisation (forslagets kapitel 6)

Efter forslaget har Europol to organer: Styrelsesrådet og direktøren.

Eu-

ropol vil herudover – afhængig af, om Europol fremover skal finansieres

over fællesskabsbudgettet – skulle have en finansinspektør.

Som noget nyt lægges der op til, at formandskabet for styrelsesrådet

fremover varetages af én af de tre medlemsstater, der er ansvarlige for

udarbejdelse af EU's 18-måneders arbejdsprogram (”trojkaen”). For-

manden vælges af (repræsentanterne for) de pågældende tre lande, hvor-

efter de to resterende lande skal fungere som suppleanter.

Europols Styrelsesråds opgaver er i forslaget beskrevet mindre udførligt

og i mere overordnede vendinger end i Europol-konventionen. Styrelses-

rådets opgaver er imidlertid overordnet set de samme som i dag, herunder

bl.a. med hensyn til tilsyn med direktørens embedsførelse, ligesom Sty-

relsesrådet i øvrigt er ansvarlig for de opgaver, Rådet måtte pålægge det,

samt for vedtagelse af et årligt forslag til budgetoverslag

(afhængig af

spørgsmålet om Europols fremtidige finansiering)

og et arbejdsprogram

mv.

Forslaget til rådsafgørelse fastsætter endvidere, at styrelsesrådet –

medmindre andet er bestemt – træffer samtlige beslutninger vedrørende

Europol med to-tredjedeles flertal. Dette vil være en ændring i forhold til

155

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ordningen efter Europol-konventionen, hvorefter der kræves enstemmig-

hed.

I dag er der fastsat særlige regler for Europols ansættelsesmæssige for-

hold.

Disse regler vil ikke blive opretholdt efter forslaget, som i stedet lægger

op til, at de almindelige regler for ansatte i EU fremover skal gælde for

Europols direktør, vicedirektører og personale i Europol, der ansættes

efter rådsafgørelsens ikrafttrædelse. Dette omfatter vedtægten for tjene-

stemænd i EU, ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaber-

ne og de bestemmelser, som EU’s institutioner i fællesskab har vedtaget

med henblik på anvendelse af den nævnte vedtægt og disse ansættelses-

vilkår,

Det bemærkes, at de fremtidige personaleregler for ansatte i Europol er

afhængige af den valgte finansieringsform. Der vil i forbindelse med den

nævnte statusorientering blive redegjort for de foreløbige overvejelser

om såvel spørgsmålet om finansiering som spørgsmålet om de fremtidige

personaleregler.

Tavshedspligt (forslagets kapitel 7)

De foreslåede fælles regler om tavshedspligt (forslagets kapitel 7) svarer

grundlæggende til, hvad der gælder i dag.

Andre bestemmelser (forslagets kapitel 9)

Forslaget til rådsafgørelse indeholder i kapitel 9 en række nye bestem-

melser.

Det drejer sig bl.a. om regler om aktindsigt i Europols dokumenter, sprog

og bekæmpelse af svig.

Endvidere lægges der op til, at EU’s protokol om

privilegier og immuniteter – som er forskellig fra de regler, der gælder i

dag – også skal finde anvendelse på ansatte i Europol.

De foreslåede regler om hjemstedsaftale, ansvar som følge af ulovlig el-

ler urigtig behandling af oplysninger, andre former for ansvar samt an-

svar i forbindelse med Europols deltagelse i fælles efterforskningshold

svarer grundlæggende til, hvad der gælder i dag.

156

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at en eventuel politisk enighed om kapitel 9 ikke vil gælde

i forhold til spørgsmålet om ansvar i forbindelse med Europols deltagel-

se i fælles efterforskningshold samt anvendelse af EU’s protokol om pri-

vilegier og immuniteter, idet de pågældende spørgsmål fortsat er gen-

stand for tekniske drøftelser.

Gældende dansk ret

Konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed

(Europol-konventionen) er gennemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10.

juni 1997. I overensstemmelse med lovens § 6 er det fastsat (ved be-

kendtgørelse nr. 508 af 23. juni 1999 om ikrafttræden af lov om gennem-

førelse af Europol-konventionen), at loven trådte i kraft den 1. juli 1999.

Europol-loven er ændret ved lov nr. 1435 af 22. december 2004 (om

gennemførelse af tillægsprotokoller til Europol-konventionen m.v.). Æn-

dringsloven satte protokol af 30. november 2000 (1. tillægsprotokol) og

protokol af 28. november 2002 (2. tillægsprotokol) til Europol-

konventionen i kraft den 29. marts 2007 og protokol af 27. november

2003 (3. tillægsprotokol) til Europol-konventionen i kraft den 18. april

2007.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1.

Sagen vurderes at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser i

form af en ændring af Europol-loven (lov nr. 415 af 10. juni 1997 med

senere ændringer).

Den nuværende lovgivning på området fastsætter bl.a., at Europol-

konventionen med tilhørende protokoller gælder her i landet. Som tidli-

gere nævnt ophæves disse EU-instrumenter i forbindelse med gennemfø-

relsen af en ny rådsafgørelse på området.

4.2.

Europol har hidtil været finansieret via bidrag fra medlemsstaterne

(og gennem andre lejlighedsvise indtægter).

Ifølge forslaget til rådsafgørelse vil Europol fremover (fra og med 1. ja-

nuar 2010) skulle finansieres via et tilskud fra Fællesskabet opført på

Den Europæiske Unions almindelige budget (dog uden at det berører an-

dre former for indkomst).

157

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaternes udgifter til Europol forventes dog ifølge Kommissio-

nen som udgangspunkt ikke at ville stige som følge heraf, og forslaget

vurderes således af Kommissionen ikke at ville have statsfinansielle kon-

sekvenser af betydning (set i forhold til den eksisterende finansierings-

måde). Der hersker dog uenighed om Kommissionens beregninger, og

den endelige vurdering af de statsfinansielle konsekvenser afhænger des-

uden af den valgte finansieringsmodel.

Kommissionen har i forbindelse med fremsættelsen af forslaget til råds-

afgørelse anført, at der er afsat i alt 334 mio. euro til at finansiere Euro-

pol over Fællesskabets budget i perioden 2010-2013. Disse tal er – ifølge

Kommissionen – i overensstemmelse med Europols seneste femårige fi-

nansieringsplan. Europols årsbudget for 2007 er på ca. 68 mio. euro. Det

samlede antal ansatte finansieret over dette budget vil i 2007 være på

406.

Høring

Forslaget til rådsafgørelse er sendt i høring hos Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenterne for samtlige

byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af

Beskikkede Advokater, Datatilsynet, Retssikkerhedsfonden, Amnesty

International samt Institut for Menneskerettigheder.

Justitsministeriet har modtaget svar fra

Præsidenten for Østre Lands-

ret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenterne for byretterne

og Dommeren på Bornholm, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Politiforbundet i Danmark, Advokat-

rådet

Datatilsynet.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenterne for byretterne og Dommeren på Bornholm, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Advokatrådet

er ikke

fremkommet med bemærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten

bemærker, at forslaget kun indirekte vedrører anklage-

myndighedens forhold, og Rigsadvokaten finder derfor ikke anledning til

at kommentere forslaget i detaljer. Rigsadvokaten deler den foreløbige

generelle danske holdning, som er nævnt i grundnotatet.

158

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsadvokaten kan endvidere tilslutte sig, at der ikke længere stilles krav

i Europols mandat om, at kriminaliteten skal være knyttet til organiseret

kriminalitet, men at man fremover vil give Europol kompetence ved grov

kriminalitet, navnlig organiseret kriminalitet og terrorisme. Dette kan

ifølge Rigsadvokaten sammenholdes med Eurojusts kompetence efter

artikel 3 i rådsafgørelsen af 28. februar 2002 om Eurojust.

Rigsadvokaten finder det desuden betydningsfuldt, at det fremgår af for-

slaget, at alle Europols aktiviteter skal foretages i samarbejde og i forstå-

else med myndighederne i den eller de medlemsstater, hvis område er

berørt, og at Europol således ikke tillægges egentlige operative beføjelser

i medlemsstaterne.

Politiforbundet i Danmark

bemærker, at man ikke har bemærkninger til

den ændrede finansieringsmodel, således at det fra 2010 bliver et anlig-

gende for EU og dermed indgår i EU’s almindelige driftsbudget i stedet

for bidrag fra de enkelte medlemslande.

Der er endvidere – som forbundet ser det – indlagt en bedre kontrol, idet

budgetterne efter 2010 både skal forelægges Kommissionen og godken-

des af Rådet og Europa-Parlamentet.

Med hensyn til personalereglementet bemærker forbundet, at det ikke

indenfor den meget kort høringsfrist har haft de nødvendige forudsætnin-

ger for at afgøre, om der i de ansættelsesmæssige forhold, der henvises til

i artikel 37 og 38, er lagt op til radikale ændringer, som får betydning for

Politiforbundets medlemmer. På den baggrund tages der fra forbundets

side forbehold, idet der ved eventuel ansættelse af forbundets medlem-

mer forudsættes, at de danske ansættelsesbetingelser og -vilkår respekte-

res.

Datatilsynet

bemærker, at man kan henvise til en udtalelse fra henholds-

vis Den Fælles Kontrolinstans og Den europæiske tilsynsførende for da-

tabeskyttelse vedrørende forslaget til Rådets afgørelse om oprettelse af

en fælles europæisk politienhed (Europol).

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om rådsafgørelsen anført følgende vedrørende nær-

hedsprincippet:

159

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Målene med forslaget kan af følgende grunde ikke i til-

strækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne har ikke mulighed for alene at oprette en

europæisk instans, der skal samordne deres indsats for bedre

at kunne bekæmpe kriminalitet og terror over grænserne, bl.a.

gennem en centraliseret analyse og udveksling af oplysnin-

ger.

Forslagets anvendelsesområde er begrænset til at stille de in-

strumenter til rådighed for Europol, der sætter organisationen

i stand til at bistå og støtte medlemsstaternes retshåndhæven-

de myndigheder og til at øge Europols muligheder i den hen-

seende.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritets-

princippet.”

Regeringen kan tilslutte sig det, som er anført af Kommissionen, og det

er således vurderingen, at forslaget ikke kan anses for at være i strid med

nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side ser man generelt positivt på forslaget til rådsafgørelse.

Europa-Parlamentet

Forslaget til rådsafgørelse er forelagt for Europa-Parlamentet, der imid-

lertid endnu ikke har afgivet udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

20. november

2007.

160

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Et grundnotat om forslaget til rådsafgørelse blev oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg den 13. marts 2007 og til Folketingets Retsudvalg den

14. marts 2007.

Sagen er endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Retsudvalg til orientering forud for

flere rådsmøder – senest forud for

rådsmødet den 8.-9. november 2007.

161

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 16: Rådets afgørelse om fuld anvendelse af Schen-

gen-reglerne i ni af de nye medlemsstater

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet har lagt op til, at Rådet på det kommende møde den 6.-7.

december 2007 skal træffe afgørelse om fuld anvendelse af Schengen-

reglerne i ni af de lande, der blev medlemmer af EU den 1. maj 2004,

herunder om ophævelse af den indre grænsekontrol fra 21. december

2007 for sø- og landegrænser og fra 30. marts 2008 for luftgrænser. Sa-

gen vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen, men der forventes bred tilslutning. Fra

dansk side agter man at tilslutte sig Rådets afgørelse om fuld anvendelse

af Schengen-reglerne i de ni omhandlede lande.

Baggrund

1.1. Schengen-samarbejdet og de nye landes tiltræden til EU

Ved Amsterdam-traktaten, der trådte i kraft den 1. maj 1999, blev Schen-

gen-samarbejdet integreret i Den Europæiske Union. Dette skete i form

af en protokol (Schengen-protokollen), der er knyttet som bilag til Trak-

taten om Den Europæiske Union og Traktaten om oprettelse af Det Eu-

ropæiske Fællesskab.

Den 1. maj 2004 trådte Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Un-

garn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet ind i EU. Det fremgår af til-

trædelsestraktatens artikel 1, stk. 2, at de nærmere vilkår for optagelsen

er indeholdt i den akt (tiltrædelsesakten), der er knyttet til tiltrædelses-

traktaten, og som udgør en integreret del heraf.

De vilkår, der vedrører Schengen-samarbejdet, fremgår af tiltrædelsesak-

tens artikel 3. Det følger heraf, at visse bestemmelser i Schengen-

reglerne er bindende for og finder anvendelse i de nye medlemsstater fra

tiltrædelsesdatoen (artikel 3, stk. 1). Disse bestemmelser er opregnet i

bilag I til tiltrædelsesakten. Det følger videre af artikel 3, stk. 2, at de be-

stemmelser i Schengen-reglerne, der ikke er nævnt i bilag I, er bindende

162

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen, men at de først finder

anvendelse i en ny medlemsstat, når Rådet har truffet afgørelse herom.

Dette gælder blandt andet bestemmelserne om ophævelse af den indre

grænsekontrol. Afgørelsen efter tiltrædelsesaktens artikel 3, stk. 2, kan

først træffes, efter at det i overensstemmelse med de relevante Schengen-

evalueringsprocedurer er blevet sikret, at de nødvendige betingelser for

gennemførelse af alle de pågældende regler er opfyldt i den nye med-

lemsstat. Afgørelsen træffes efter høring af Europa-Parlamentet.

1.2. SISone4all og tidsplanen for udvidelse af Schengen-området

På rådsmødet den 4.-5. december 2006 tilsluttede Rådet sig en tidsplan,

hvorefter den indre grænsekontrol i forhold til de omhandlede lande for-

ventedes ophævet med udgangen af 2007 for sø- og landegrænser og den

28. marts 2008 for luftgrænser. Som en forudsætning for denne tidsplan

besluttede Rådet samtidig at gå videre med det portugisiske forslag, SI-

Sone4all, om tilslutning af de nye medlemsstater til det eksisterende

Schengen-informationssystem, SIS1+. Med SISone4all ville man undgå,

at forsinkelserne med SIS II også skulle forsinke Schengen-udvidelsen.

Cypern meddelte i december 2006, at man formentlig først kunne være

parat med en gennemførelse af alle Schengen-reglerne i efteråret 2009,

og Cypern valgte derfor at stå uden for SISone4all. Den forestående ud-

videlse af Schengen-området vedrører derfor kun de øvrige ni lande, der

blev medlemmer af EU den 1. maj 2004 (Tjekkiet, Estland, Letland, Li-

tauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet).

Projektet SISone4all blev gennemført som planlagt, således at de om-

handlede ni nye medlemsstater alle var tilsluttet Schengen-

informationssystemet den 31. august 2007.

1.3. Evalueringen af de nye landes gennemførelse af Schengen-

reglerne

På RIA-rådsmødet den 2.-3. juni 2005 blev der opnået enighed om, at

evalueringen af de nye medlemsstaters anvendelse af Schengen-reglerne

skulle ske inden for områderne landegrænsekontrol, luftgrænsekontrol,

søgrænsekontrol, politisamarbejde, databeskyttelse, visumudstedelse og

SIS/SIRENE. Det er de samme emneområder, som hidtil er blevet evalu-

eret i forhold til de nuværende Schengen-lande.

163

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herefter påbegyndtes et omfattende evalueringsarbejde. I alle ni lande

blev der for hvert af de syv emneområder gennemført et evalueringsbe-

søg af et hold af eksperter fra de nuværende Schengen-lande inden for de

pågældende emneområder (dog ikke i tilfælde, hvor et land ikke har no-

gen sø- og/eller landegrænser til ikke-Schengen-lande). På baggrund af

besøgene udarbejdede de forskellige eksperthold evalueringsrapporter,

der blev forelagt for arbejdsgruppen om Schengen-evaluering til diskus-

sion og godkendelse. Det er fremgik af evalueringsrapporterne, på hvilke

områder Schengen-reglerne allerede var gennemført tilstrækkeligt i de

forskellige lande, og hvor der fortsat var behov for forbedringer. Efter en

periode rapporterede de omhandlede lande til arbejdsgruppen om yderli-

gere tiltag i anledning af anbefalingerne i evalueringsrapporterne. I en

række tilfælde var der behov for yderligere evalueringsbesøg, eksempel-

vis når konstruktionsarbejde til adskillelse af Schengen- og ikke-

Schengen-trafik ikke var færdigt under det første besøg. Opfølgningen

for det enkelte land samt emneområde fortsatte, indtil arbejdsgruppen

fandt gennemførelsen af Schengen-reglerne på det pågældende område

tilfredsstillende.

Hovedparten af evalueringsbesøgene fandt sted i 2006, mens opfølgnin-

gen, herunder genbesøg, overvejende har fundet sted i 2007. Evalue-

ringsbesøgene vedrørende SIS/SIRENE kunne dog først gennemføres i

september 2007, efter de nye lande med SISone4all var blevet tilsluttet

SIS.

På et møde den 25.-26. oktober 2007 i arbejdsgruppen om Schengen-

evaluering blev der opnået enighed om et udkast til rådskonklusioner,

hvoraf det fremgik, at der nu forelå en tilfredsstillende Schengen-

evaluering af de ni lande på alle punkter.

1.4. Rådets konklusioner om en tilfredsstillende Schengen-evaluering

og Rådets afgørelse om anvendelse af Schengen-reglernes bestem-

melser om SIS

På sine møder henholdsvis den 4.-5. december 2006 og den 12.-13. juni

2007 vedtog Rådet konklusioner om, at databeskyttelsesniveauet i de ni

omhandlede lande gennem evalueringsprocedurerne var konstateret til-

fredsstillende. Dette var en forudsætning for, at der kunne overføres reel-

le SIS-data til de nye lande, og dermed for at SIS/SIRENE-

evalueringerne kunne gennemføres. Desuden forudsatte evalueringen, at

de nye lande faktisk anvendte SIS.

164

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På sit møde den 12.-13. juni 2007 traf Rådet derfor afgørelse efter tiltræ-

delsesaktens artikel 3, stk. 2, om anvendelse af Schengen-reglernes be-

stemmelser om SIS i de omhandlede ni medlemsstater med virkning fra

1. september 2007. Det følger dog af afgørelsen, at de ni lande frem til

tidspunktet for ophævelse af den indre grænsekontrol ikke er forpligtet til

at nægte indrejse for tredjelandsstatsborgere, der af en anden medlems-

stat er indberettet i SIS som uønskede. Desuden følger det af afgørelsen,

at de ni lande i samme periode skal afholde sig fra at indlæse oplysninger

omfattet af Schengen-konventionens artikel 96 (oplysninger om uønske-

de udlændinge).

På sit møde den 8.-9. november 2007 vedtog Rådet et sæt konklusioner,

hvorefter evalueringsprocedurerne har vist, at de nødvendige betingelser

er opfyldt, for at Rådet – når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse –

efter tiltrædelsesaktens artikel 3, stk. 2, kan træffe afgørelse om fuld an-

vendelse af Schengen-reglerne i de ni lande.

Evalueringen af de nye lande er ikke afsluttet med disse rådskonklusio-

ner. Det fremgår af konklusionsteksten, at de ni lande i løbet af et år for-

ventes at følge op på en række udestående anbefalinger på punkter, der

ikke anses for væsentlige. Dette er en almindelig procedure, der også

blev fulgt, da de nordiske lande indtrådte i Schengen-samarbejdet. Det

væsentlige er imidlertid, at forudsætningerne nu er til stede, for at Rådet

kan træffe afgørelse om fuld anvendelse af Schengen-reglerne i de ni

lande, herunder om ophævelse af den indre grænsekontrol.

Indhold

Formandskabet har lagt op til, at RIA-rådet på sit kommende møde den

6.-7. december 2007 skal træffe afgørelse efter tiltrædelsesaktens artikel

3, stk. 2, om fuld anvendelse af Schengen-reglerne i Tjekkiet, Estland,

Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet fra den

21. december 2007 – i deres indbyrdes relationer og i forhold til de øvri-

ge Schengen-lande. De (endnu ikke anvendte) dele af Schengen-reglerne,

der vil blive bragt i anvendelse ifølge udkastet til rådsafgørelse, fremgår

af bilag I til udkastet. Det omfatter blandt andet reglerne om ophævelse

af den indre grænsekontrol.

I bilag II til udkastet opregnes de bestemmelser i Schengen-reglerne, der

fra den 21. december 2007 vil finde anvendelse på de ni nye lande i deres

165

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbindelser med Storbritannien og Irland. Disse to lande deltager kun i

meget begrænset omfang i Schengen-samarbejdet.

I det fremlagte udkast til rådsafgørelse lægges der op til, at personkon-

trollen ved luftgrænserne først skal afskaffes fra den 30. marts 2008. År-

sagen hertil er de særlige forhold, der gør sig gældende, vedrørende den

overordnede koordinering af flytrafikken.

Det fremgår desuden af det fremlagte udkast til rådsafgørelse, at alle be-

grænsninger for de pågældende medlemsstaters anvendelse af SIS ophæ-

ves fra den 21. december 2007. Dette indebærer, at de pågældende lande

– på lige fod med de øvrige Schengen-lande – vil få ret til at indberette

oplysninger om uønskede udlændinge i SIS og pligt til at nægte indrejse

for tredjelandsstatsborgere, der af en anden medlemsstat er indberettet i

SIS som uønskede.

Endelig lægges der med udkastet til rådsafgørelse op til en overgangs-

ordning for visa udstedt af de omhandlende lande før den 21. december

2007, således at disse visa kan forblive gyldige som transitvisa i en peri-

ode på cirka 6 måneder.

Udkastet til rådsafgørelse har været forelagt Europa-Parlamentet, der den

15. november 2007 afgav en positiv udtalelse. Europa-Parlamentet fore-

slog dog en tilføjelse til teksten, hvorefter de berørte medlemsstater i lø-

bet af seks måneder skrifligt skal informere Europa-Parlamentet og Rådet

om de opfølgningsskridt, man agter at foretage i anledning af de udestå-

ende anbefalinger. Europa-Parlamentets udtalelse vil blive drøftet på et

attaché-møde den 20. november 2007.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

166

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen. Der forventes dog at være tilslutning til

sagen fra alle øvrige medlemsstater.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tilslutte sig udkastet til rådsafgørelse om fuld

anvendelse af Schengen-reglerne i de ni omhandlede medlemsstater.

Europa-Parlamentet

Udkastet til rådsafgørelse har været forelagt Europa-Parlamentet, der den

15. november 2007 afgav en positiv udtalelse. Se nærmere herom under

pkt. 2.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 20. november 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen om udvidelsen af Schengen-samarbejdet har ved flere tidligere

lejligheder været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg, se-

nest forud for rådsmødet den 8.-9. november 2007.

167

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 17: Schengen-informationssystemet: Status vedrø-

rende netværket og SIS II

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Rådet forventes på det kommende møde

på sædvanlig vis

at blive orien-

teret om status for arbejdet med SIS II og med at finde en løsning på

spørgsmålet om, hvilket netværk der skal anvendes til drift af Schengen-

informationssystemet fra november 2008.

Efter det oplyste skrider arbej-

det med at finde en netværksløsning fremad som planlagt, mens der i ar-

bejdet med SIS II er opstået forsinkelser, der skaber en vis usikkerhed om

projektets samlede tidsplan.

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betyd-

ning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side agter man at

tage de to orienteringer til efterretning.

Baggrund

Forsinkelsen med udviklingen af SIS II har skabt en situation, hvor det er

uvist, hvilket netværk der skal anvendes til drift af Schengen-

informationssystemet fra november 2008 (hvor den nuværende kontrakt

vedrørende driften af Schengen-informationssystemets netværk (SIS-

NET) udløber) og frem til SIS II er klar til brug. På rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 15. februar 2007 besluttede Rådet, at man skulle

arbejde videre med to parallelle løsningmodeller: A) indgåelse (på bag-

grund af en licitation) af en ny, midlertidig kontrakt om fortsat drift af

SISNET i mellemperioden eller B) overgang til det system, SIS II skal

drives på (s-TESTA), inden udløbet af SISNET-kontrakten i november

2008, således at s-TESTA i mellemperioden anvendes til driften af det

eksisterende Schengen-informationssystem, SIS1+.

Indhold

Rådet forventes på det kommende møde at blive orienteret om status for

arbejdet med SIS II og med at finde en løsning på netværksproblemet.

Hvad angår netværksproblemet arbejder man

i princippet

fortsat ad to

parallelle spor.

168

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det første er licitationsrunden vedrørende fortsat drift af SISNET i

mellemperioden (plan A)

nu afsluttet. Rådet godkendte på sit møde den

8.-9. november 2007, at der forsøges indgået kontrakt med firmaet T-

Systems & Getronics, som har afgivet det teknisk og økonomisk mest for-

delagtige bud. Tilbudet indebærer, at SIS ikke skal drives på SISNET,

men på et andet netværk, som firmaet vil forestå overflytningen til. Der

foreligger endnu ikke oplysninger om videre skridt.

Plan B (overflytning af SIS1+ til netværket s-TESTA) ligger nu i dvale,

efter at der på rådsmødet i november blev opnået politisk enighed om de

nødvendige retsakter. Kun hvis plan A mislykkes, vil retsakterne blive

lagt frem til formel vedtagelse i Rådet.

I arbejdet med SIS II er der opstået forsinkelser, der nødvendiggør en

stram overholdelse af tidsplanen for de udestående opgaver, hvis målet

om et funktionsdygtigt SIS II pr. 17. december 2008 skal nås. Der er en

vis risiko for yderligere forsinkelse af det samlede projekt.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af forslaget.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger.

169

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tage orienteringerne vedrørende netværket og

SIS II til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

20. november 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen har ved flere lejligheder været forelagt for Folketingets Europaud-

valg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet

den 8.-9.

november 2007.

170

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 18: Fjerde runde af gensidige evalueringer vedrø-

rende den praktiske anvendelse af Den Europæiske Arrestordre og

tilsvarende overgivelsesprocedurer mellem medlemsstater – 1. fore-

løbige rapport om de første syv evalueringsbesøg (Irland, Danmark,

Belgien, Estland, Spanien, Portugal, og Storbritannien)

Nyt notat.

Resumé

Den 5. december 1997 vedtog Rådet en fælles aktion vedrørende indfø-

relse af en ordning for evaluering af, hvordan de internationale forpligtel-

ser med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og

efterleves i de enkelte medlemsstater. Der har siden været gennemført tre

runder af gensidige evalueringer. Den Tværfaglige Gruppe vedrørende

Organiseret Kriminalitet vedtog på et møde den 11. juli 2005 at iværk-

sætte en fjerde runde af gensidige evalueringer vedrørende den praktiske

anvendelse af Den Europæiske Arrestordre (EAW) og tilsvarende over-

givelsesprocedurer. I henhold til artikel 8, stk. 3, i den fælles aktion af 5.

december 1997 er der udarbejdet en sammenfattende rapport, som afspej-

ler de væsentligste konklusioner og henstillinger fra de første syv evalue-

ringsrapporter. Overordnet konkluderes det, at både myndigheder og an-

dre aktører er meget tilfredse med indførelsen af Den Europæiske Arrest-

ordre, som har gjort udleveringsproceduren betydeligt mere effektiv. Det

anføres dog samtidig, at der er plads til forbedring for så vidt angår

blandt andet overholdelse af tidsfrister. Det forventes, at det portugisiske

formandskab i forbindelse med det kommende rådsmøde vil forelægge

rapporten for Rådet til orientering. Formandskabet foreslår, at rapporten

efter forelæggelsen for Rådet fremsendes til Europa-Parlamentet til ori-

entering. Rapporten rejser ikke i sig selv spørgsmål i relation til nær-

hedsprincippet, og vil ikke i sig selv medføre lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-

degivelser om andre medlemslandes holdninger til rapporten. Fra dansk

side agter man at tage rapportens konklusioner og henstillinger til efter-

retning, ligesom man vil tilslutte sig, at rapporten fremsendes til Europa-

parlamentet til orientering.

Baggrund

Den 5. december 1997 vedtog Rådet en fælles aktion vedrørende indfø-

relse af en ordning for evaluering af, hvordan de internationale forpligtel-

171

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ser med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og

efterleves i de enkelte medlemsstater. Der har siden været gennemført tre

runder af gensidige evalueringer.

Den Tværfaglige Gruppe vedrørende Organiseret Kriminalitet vedtog på

et møde den 11. juli 2005 at iværksætte en fjerde runde af gensidige eva-

lueringer vedrørende den praktiske anvendelse af Den Europæiske Ar-

restordre (EAW) og tilsvarende overgivelsesprocedurer.

Der er foreløbigt gennemført syv evalueringsbesøg i forbindelse med den

fjerde runde af gensidige evalueringer. De første syv lande, der er blevet

evalueret, er Irland, Danmark, Belgien, Estland, Spanien, Portugal og

Storbritannien. Evalueringsbesøgene fandt sted i perioden fra marts 2006

til december 2006.

På baggrund af de enkelte evalueringsbesøg er der udarbejdet rapporter,

som har været forelagt den pågældende medlemsstat. Rapporterne er ef-

terfølgende drøftet og vedtaget på møder i Den Tværfaglige Gruppe ved-

rørende Organiseret Kriminalitet i perioden fra oktober 2006 til oktober

2007. Rapporterne er herefter med tilladelse fra de pågældende medlems-

stater blevet offentliggjort.

I henhold til artikel 8, stk. 3, i den fælles aktion af 5. december 1997,

hvoraf det fremgår, at formandskabet én gang om året skal orientere Rå-

det om resultatet af evalueringerne, er der udarbejdet en sammenfattende

rapport, som afspejler de væsentligste konklusioner og henstillinger fra

de første syv evalueringsrapporter.

Rapporten forventes forelagt på det kommende rådsmøde (retlige og in-

dre anliggender) den 6.-7. december 2007 med henblik på, at Rådet tager

rapportens konklusioner og henstillinger til efterretning. Formandskabet

foreslår, at rapporten efter forelæggelsen for Rådet fremsendes til Euro-

pa-Parlamentet til orientering.

Indhold

Rapporten indeholder indledningsvist en gennemgang af proceduren og

metoden for den foretagne evaluering. Herudover indeholder rapporten,

en række generelle og foreløbige konklusioner, som er draget på bag-

grund af de første syv evalueringsrapporter.

172

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det vurderes, at de evaluerede medlemsstater generelt har gennemført

rammeafgørelsen om Den Europæiske Arrestordre tilfredsstillende. Der

er dog konstateret tilfælde, hvor der i for vid udstrækning anmodes om

supplerende oplysninger eller kræves en for høj detaljeringsgrad i forbin-

delse med modtagelsen af en Europæisk Arrestordre. Belgien, Irland og

Storbritannien nævnes i den forbindelse, men der peges samtidig på, at

der arbejdes på dette problem i de pågældende lande.

Det konstateres på baggrund af evalueringerne, at det ikke er usædvanligt

at ikke-judicielle myndigheder spiller en central rolle i EAW-proceduren,

trods det forhold, at rammeafgørelsen lægger vægt på, at proceduren sty-

res af de judicielle myndigheder. I den forbindelse nævnes Estland, Ir-

land, Storbritannien og Danmark, og der peges på udnævnelsen af det

danske Justitsministerium som kompetent myndighed til udstedelse og

fuldbyrdelse af Europæiske Arrestordre i Danmark som det mest tydelige

eksempel herpå.

Der er endvidere i forbindelse med den hidtidige evaluering konstateret

eksempler på divergerende praksis og fortolkning af loven afhængig af

hvilken medlemsstat der har haft jurisdiktion i den enkelte sag. Desuden

er der eksempler på, at der ikke har været tilstrækkelig god kommunika-

tion både på tværs af medlemsstater og internt i de enkelte medlemssta-

ter, herunder i forbindelse med den praktiske gennemførsel af udleverin-

gen af vedkommende person. Evalueringen har herudover vist, at en af

de største vanskeligheder i forbindelse med EAW-proceduren knytter sig

til de strenge frister, som opstilles af visse medlemsstater, inden for hvil-

ke der skal foreligge en oversættelse af arrestordren, for at den pågæl-

dende medlemsstat vil fuldbyrde arrestordren. Det konstateres endvidere,

at der kan ske forbedringer i de evaluerede medlemsstater med hensyn til

information og vejledning om anvendelse og udfyldelse af arrestordren. I

forbindelse med uddannelse fremhæves dog flere positive tiltag og blandt

andet nævnes den danske ordning, hvorefter fuldmægtige i det danske

Justitsministerium - ved siden af arbejdet i ministeriet - virker som an-

klagere i straffesager.

Endelig nævnes en række eksempler fra Irland, Estland, Portugal og Bel-

gien, hvor der er konstateret et behov for tilpasning af den nationale lov-

givning. Ligeledes peges der i rapporten på en række områder, hvor det

kan overvejes, om der er behov for tilpasning af EU-lovgivning i relation

til EAW-proceduren, f.eks. i forhold til lovgrundlaget for, at føre en per-

son, som er blevet udleveret til strafforfølgning på baggrund af en EAW,

173

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilbage til den medlemsstat, hvori den pågældende er statsborger med

henblik på at afsone den idømte straf.

Overordnet konkluderes det, at både myndigheder og andre aktører er

meget tilfredse med indførelsen af Den Europæiske Arrestordre, som har

gjort udleveringsproceduren betydeligt mere effektiv. Det anføres dog

samtidig, at der er plads til forbedring for så vidt angår blandt andet

overholdelse af tidsfrister.

Gældende dansk ret

Rapporten giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rapporten medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Høring

Der har ikke været foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tage rapportens konklusioner og henstillinger

til efterretning, ligesom man vil tilslutte sig at rapporten fremsendes til

Europa-parlamentet til orientering.

174

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet

Rapporten har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet. Formandska-

bet har dog foreslået, at rapporten efter forelæggelsen for Rådet skal

fremsendes til Europa-Parlamentet til orientering.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 20. november 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

175

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 19: Tredje runde af gensidige evalueringer vedrø-

rende udveksling af oplysninger mellem Europol og medlemsstaterne

og mellem medlemsstaterne indbyrdes – Endelig rapport om samtli-

ge evalueringsbesøg af alle 27 medlemsstater

Nyt notat.

Resumé

Den 5. december 1997 vedtog Rådet en fælles aktion vedrørende indfø-

relse af en ordning for evaluering af, hvordan de internationale forpligtel-

ser med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og

efterleves i de enkelte medlemsstater. I medfør af artikel 2, stk. 1, i den

fælles aktion besluttede Den Tværfaglige Gruppe vedrørende Organiseret

Kriminalitet på et møde den 3.-4. juni 2002 at iværksætte en tredje runde

af gensidige evalueringer vedrørende udveksling af oplysninger mellem

Europol og medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne indbyrdes. Der

er herefter gennemført evalueringsbesøg i samtlige medlemsstater og

udarbejdet evalueringsrapporter på baggrund deraf. Der er udarbejdet 3

foreløbige sammenfattende rapporter, som har været forelagt for Rådet i

forbindelse med tidligere rådsmøder. I forbindelse med afslutningen af

den tredje runde af evalueringer er der nu udarbejdet en endelig rapport,

som afspejler de væsentligste konklusioner og henstillinger dels fra de tre

foreløbige rapporter vedrørende de første 15 evalueringsbesøg, dels fra

de enkelte rapporter vedrørende de følgende 12 evalueringsbesøg. Det

forventes, at det portugisiske formandskab i forbindelse med det kom-

mende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007

vil forelægge den endelige rapport for Rådet med henblik på godkendel-

se. Formandskabet foreslår, at rapporten efter Rådets godkendelse frem-

sendes til Europa-Parlamentet til orientering. Endelig foreslås det, at

medlemsstaterne inden udgangen af 2008 skal rapportere til Rådet om,

hvilke tiltag der er iværksat for at imødekomme henstillingerne til den

enkelte medlemsstat. Rapporten rejser ikke i sig selv spørgsmål i relation

til nærhedsprincippet og vil ikke i sig selv medføre lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om andre medlemslandes holdninger til rapporten. Fra

dansk side agter man at tilslutte sig Rådets vedtagelse af rapporten og

rapportens fremsendelse til Europa-Parlamentet til orientering. Man vil

endvidere fra dansk side støtte formandskabets forslag om afrapportering

til Rådet inden udgangen af 2008.

176

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Den 5. december 1997 vedtog Rådet en fælles aktion vedrørende indfø-

relse af en ordning for evaluering af, hvordan de internationale forpligtel-

ser med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og

efterleves i de enkelte medlemsstater.

I medfør af artikel 2, stk. 1, i den fælles aktion besluttede Den Tværfagli-

ge Gruppe vedrørende Organiseret Kriminalitet på et møde den 3.-4. juni

2002 at iværksætte en tredje runde af gensidige evalueringer vedrørende

udveksling af oplysninger mellem Europol og medlemsstaterne og mel-

lem medlemsstaterne indbyrdes. Evalueringen skulle navnlig tage sigte

på at vurdere samarbejdet og koordineringen mellem de forskellige en-

heder på nationalt og internationalt plan.

Der er gennemført evalueringsbesøg i samtlige medlemsstater. På bag-

grund af de enkelte evalueringsbesøg er der udarbejdet rapporter, som

har været forelagt den pågældende medlemsstat. Rapporterne er efterføl-

gende blevet drøftet og vedtaget på møder i Den Tværfaglige Gruppe

vedrørende Organiseret Kriminalitet. Dette er sket i perioden fra maj

2003 til november 2007.

I henhold til artikel 8, stk. 3, i den fælles aktion af 5. december 1997,

hvoraf det fremgår, at formandskabet én gang om året skal orientere Rå-

det om resultatet af evalueringerne, har der været udarbejdet 3 foreløbige

sammenfattende rapporter, som har været forelagt for Rådet i forbindelse

med rådsmødet (retlige og indre anliggender) henholdsvis den 25.-26.

oktober 2004, 1.-2. december 2005 og 21. februar 2006.

I forbindelse med fuldførelsen af den tredje runde af gensidige evaluerin-

ger er der nu udarbejdet en endelig rapport, som afspejler de væsentligste

konklusioner og henstillinger fra dels de tre foreløbige rapporter vedrø-

rende de første 15 evalueringsbesøg (Sverige, Portugal, Tyskland, Fin-

land, Belgien, Frankrig, Storbritannien, Luxembourg, Nederlandene, Ir-

land, Italien, Danmark, Østrig, Grækenland og Spanien), dels fra de en-

kelte rapporter vedrørende de følgende 12 evalueringsbesøg (Ungarn,

Malta, Cypern, Tjekkiet, Slovenien, Polen, Estland, Letland, Litauen,

Slovakiet, Rumænien og Bulgarien).

177

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den endelige rapport forventes forelagt Rådet på det kommende rådsmø-

de (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007 med henblik

på godkendelse. Formandskabet foreslår, at rapporten efter Rådets god-

kendelse fremsendes til Europa-Parlamentet til orientering. Endelig fore-

slås det, at medlemsstaterne inden udgangen af 2008 skal rapportere til

Rådet om, hvilke tiltag der er iværksat for at imødekomme henstillinger-

ne til den enkelte medlemsstat.

Indhold

Rapporten indeholder baggrund af de gennemførte evalueringsbesøg den

overordnede konklusion, at alle medlemsstater er bevidste om vigtighe-

den af informationsudveksling i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet,

og at der er en klar tendens til, at medlemsstaterne ønsker at forbedre sig

på dette område.

I forbindelse med evalueringen af de 15 første medlemsstater konstatere-

des det, at der er sket en tilpasning af interne strukturer i relation til de

enheder, der har ansvar for bekæmpelse af grov organiseret kriminalitet,

således at man bedre er i stand til at tilpasse sig de nye udfordringer i

forbindelse med den nuværende og fremtidige organiseret kriminalitet.

Samtidig har der været en mere intensiv drøftelse af, hvilke metoder der

skal indføres, så der bliver mulighed for at få adgang til og dele de op-

lysninger, der er til rådighed. I den forbindelse nævnes det bl.a., at de fle-

ste lande har oprettet såkaldte særlige fælles platforme for det internatio-

nale samarbejde, som gør den internationale informationsudveksling me-

re effektiv og rationel. Rapporten konstaterer dog samtidig bl.a., at der

trods de anførte ændringer i de interne strukturer og oprettelse de særlige

fælles platforme for det internationale samarbejde stadig er problemer i

forbindelse med informationsudveksling. Evalueringen imidlertid vist, at

der er iværksat konkret tiltag i næsten alle medlemsstater for løse disse

problemer.

Det konkluderes på baggrund af evalueringsbesøg i de 12 seneste evalue-

rede lande, at der også her er iværksat mange positive tiltag, og at forhol-

dene generelt er gode set i lyset af, at nogle medlemsstater er relativt nye

medlemmer af EU og Europol. Det konstateres dog, at der fortsat er plads

til forbedring.

Det konkluderes endvidere overordnet, at der i løbet af det seneste årti er

sket store fremskridt inden for det strafferetlige og politimæssige samar-

178

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bejde i EU. Evalueringerne har dog vist, at der i de enkelte afdelinger i

medlemsstaterne er manglende kendskab og overblik over de tilgængeli-

ge redskaber på EU-niveau. Der peges i flere sammenhænge på behovet

for øget uddannelse og vejledning.

Rapporten indeholder en række specifikke henstillinger rettet til med-

lemsstaterne.

Det henstilles blandt andet til medlemsstaterne at overveje muligheden

for at skabe en permanent samarbejdsstruktur mellem alle de forskellige

retshåndhævende myndigheder (politi, toldvæsen, grænsevagt osv.), så-

ledes at de optræder samlet på grundlag af en fælles efterforskningsmo-

del, at prioritere sammenlægning af forskellige kontorer eller afdelinger

med henblik på at forbedre informationsudvekslingen, at der udarbejdes

retningslinjer med henblik på at sikre en ensartet videregivelse af oplys-

ninger til internationale samarbejdspartnere i hele medlemsstaten, at der

om nødvendigt gives politipersonale med ansvar for bekæmpelse af in-

ternational kriminalitet adgang til alle relevante databaser.

Det henstilles endvidere til medlemsstaterne at overveje at tillade alle

nationale retshåndhævelsesmyndigheder at benytte sig af egne forbindel-

sesofficerer, at lande med mange forskellige retshåndhævende myndig-

heder så vidt muligt sikrer, at de forskellige myndigheder er knyttet til

kontaktpunkterne for internationalt samarbejde, at der udvikles strategi-

ske analyser på nationalt niveau til forbedring af fastlæggelsen af priori-

teter for bekæmpelse af grov kriminalitet.

Herudover findes der en række henstillinger henvendt til medlemsstater-

ne og Europol.

Der henstilles blandt andet til, at det overvejes at gøre Europol til det

centrale punkt for udveksling af information i EU, at opfordre alle rets-

håndhævende myndigheder til - hvor det er nødvendig - mere systematisk

at udveksle oplysninger via Europol, så snart to eller flere medlemsstater

synes at være berørt af organiseret og grov kriminalitet, at medlemssta-

terne forpligter sig til at give Europol så mange oplysninger vedrørende

Europol’s kompetenceområde som muligt, at overveje anvendelsen af

fælles efterforskningshold, at udarbejde skriftlige interne instruktioner

med henblik på at opfordre de retshåndhævende myndigheder til at for-

bedre anvendelsen af ressourcer og tjenester, som udbydes af Europol, at

Europols analytikere – når det er muligt – inddrages i medlemsstaternes

179

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efterforskning, hvis flere medlemsstater er berørt samt at skabe mulighed

for, at personale kan gøre midlertidig tjeneste ved Europol’s kontor.

Endelig indeholder rapporten indeholder en række specifikke henstillin-

ger til Europol.

Gældende dansk ret

Rapporten giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rapporten medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Høring

Der har ikke været foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tilslutte sig Rådets vedtagelse af rapporten og

rapportens fremsendelse til Europa-Parlamentet til orientering. Man vil

endvidere fra dansk side støtte formandskabets forslag om afrapportering

til Rådet inden udgangen af 2008.

Europa-Parlamentet

Rapporten har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet. Formandska-

bet har dog foreslået, at rapporten efter forelæggelsen for Rådet skal

fremsendes til Europa-Parlamentet til orientering.

180

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 20. november 2007.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

181

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 20: Fremskridtsrapport af 20. november 2007

vedrørende forslag til Rådets direktiv om identifikation og udpeg-

ning af Europæisk Kritisk Infrastruktur og vurdering af behovet for

at forbedre beskyttelsen heraf (KOM(2006)0787)

Nyt notat.

Resumé

På RIA Rådsmødet den 6.-7. december 2007 fremsættes en fremskridts-

rapport om status for arbejdet med direktivet om identifikation og udpeg-

ning af Europæisk Kritisk Infrastruktur og vurdering af behovet for at

forbedre beskyttelsen heraf (EPCIP). Det indstilles, at man fra dansk side

støtter fremskridtsrapporten.

Baggrund

Kommissionen blev af Det Europæiske Råd i juni 2004 anmodet om at

udsende et program for beskyttelse af kritisk infrastruktur (EPCIP) med

baggrund i terroranslagene i Madrid marts 2004. Rådet gentog ønsket om

et EPCIP-program i rådskonklusionerne fra den 16. – 17. december 2004

samt i EU’s reviderede handlingsplan vedrørende indsatsen mod terro-

risme af 10. juni 2005, og endvidere på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 1.-2. december 2005. Kommissionen udsendte i november

2005 en grønbog vedrørende EPCIP. Den 12. december 2006 udsendte

Kommissionen et forslag til direktiv og en meddelelse om EPCIP.

Det er hensigten, at direktivet konkret skal fastlægge en procedure for

udpegning af europæisk kritisk infrastruktur. Det fremgår af meddelel-

sen, at EPCIP udover proceduren for udpegning af europæisk kritisk in-

frastruktur blandt andet også omfatter informations- og varslingsnetvær-

ket vedrørende kritisk infrastruktur (CIWIN: Critical Infrastructure War-

ning Information Network), ekspertgrupper, identifikation af indbyrdes

afhængigheder, fremme af nationale programmer for kritisk infrastruk-

turbeskyttelse, udvikling af en fælles tilgang til beredskabsplanlægning,

en ydre dimension samt ledsagende finansielle tiltag.

Fra dansk side kan man støtte det overordnede mål om at sikre en for-

svarlig beskyttelse af kritisk infrastruktur i Europa og bestræbelserne på

at etablere et EPCIP-program. En nærmere dansk holdning justeres i takt

med den løbende vurdering af forslagets rækkevidde, herunder de even-

182

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tuelle nationale administrative, økonomiske og lovgivningsmæssige kon-

sekvenser.

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Formål og indhold

Det er hensigten med fremskridtsrapporten at orientere Rådet om status

for arbejdet med direktivet om identifikation og udpegning af Europæisk

Kritisk Infrastruktur og vurdering af behovet for at forbedre beskyttelsen

heraf (EPCIP).

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om fremskridtsrapporten.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

Høring

Fremskridtsrapporten sendes ikke i høring.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag til et EPCIP-

program. Regeringen kan på den baggrund støtte, at der til Rådets sendes

en fremskridtsrapport, der giver en status for arbejdet med EPCIP direk-

tivet.

183

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er støtte til at der udarbejdes en fremskridtsrapport.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedrørende fremskridtsrapporten om EPCIP direktivet har ikke

tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sagen vedrørende EPCIP direktivet har tidligere været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg og senest blev Folketingets Europaudvalg orienteret

om Rådets konklusioner om et europæisk program for beskyttelse af kri-

tisk infrastruktur (EPCIP) af 20. marts 2007.

184