Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2838 - RIA Bilag 2
Offentligt
407343_0001.png
NOTAT
Dato:
Kontor:
J.nr.:
21. november 2007
Internationalt
2007/4050-1038
Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i
det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz
den 6.-7. december 2007
Dagsordenspunkt 21): Migration, beskæftigelse og Lissabon-strategien ................................................3
Dagsordenspunkt 22): Forslag til direktiv om betingelser for indrejse og ophold for
højtkvalificerede arbejdstagere (KOM(2007)637) ....................................................................................6
Dagsordenspunkt 23): Forslag til rammedirektiv om status for personer, der er indrejst på
medlemsstaternes territorium med henblik på at udøve økonomisk aktivitet
(KOM(2007)638) .....................................................................................................................................11
Dagsordenspunkt 24): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sanktioner
over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(KOM(2007)249) .....................................................................................................................................15
Dagsordenspunkt 25): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles
standarder og procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold (udsendelsesdirektivforslaget) (KOM(2005)391) ........................................................................20
Dagsordenspunkt 26): Kommissionens forslag til Rådets beslutning om oprettelse af et
europæisk migrationsnetværk (KOM(2007) 466 endelig) ......................................................................28
Dagsordenspunkt 27): Euromed-ministermøde om migration den 18.-19. november 2007 ..................33
Dagsordenspunkt 28): Opfølgning på EU’s samlede migrationsstrategi ...............................................36
Dagsordenspunkt 29): Frontex’ arbejdsprogram 2008 ...........................................................................40
Dagsordenspunkt 30): Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede
forhandlinger om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Brasilien
om fritagelse for visum til kortvarigt ophold, SEK(2007)927 endelig .....................................................43
Dagsordenspunkt 31): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer med
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hensyn til indførelse af biometriske kendetegn, herunder bestemmelser om organisering
af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger (KOM(2006) 269) ...........................................46
Dagsordenspunkt 32): Kommissionens forslag til direktiv om status som fastboende
udlænding for personer med international beskyttelse (KOM (2007) 298 endelig) ...............................52
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0003.png
Dagsordenspunkt 21): Migration, beskæftigelse og Lissabon-strategien
Nyt notat
Resumé:
Der forventes en drøftelse mellem beskæftigelsesministrene og indenrigs- og integrations-
ministrene om spørgsmålet om migration, beskæftigelse og Lissabon-strategien. Punktet har
hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Da der er tale om en drøf-
telse, er nærhedsprincippet ikke relevant. Regeringen er positiv over for en drøftelse af,
hvordan samspillet mellem lovlig indvandring, beskæftigelse og Lissabon-strategien håndte-
res.
1. Baggrund
Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt flerårigt
program på området for retlige og indre anliggender. Det fremgår blandt andet af program-
met, at lovlig indvandring vil spille en vigtig rolle med hensyn til udbygning af den vidensba-
serede økonomi i Europa og fremme af økonomisk udvikling og dermed bidrage til gennem-
førelsen af Lissabon-strategien. Endvidere bekræftes det i programmet, at de enkelte med-
lemsstater selv fastlægger antallet af opholdstilladelser, der udstedes med henblik på arbej-
de. DER opfordrede Kommissionen til på baggrund af resultaterne af drøftelserne om en
grønbog om arbejdskraftindvandring, bedste praksis i medlemsstaterne og dens relevans for
gennemførelsen af Lissabon-strategien inden udgangen af 2005 at forelægge en politikplan
for lovlig indvandring.
Kommissionen har som opfølgning på politikplanen om lovlig indvandring fra januar 2006
netop fremsat forslag til direktiv om betingelser for indrejse og ophold for højtkvalificerede
arbejdstagere (KOM(2007)637)
og forslag til rammedirektiv om status for personer, der er
indrejst på medlemsstaternes territorium med henblik på at udøve økonomisk aktivitet
(KOM(2007)638)
*
i oktober 2007.
Kommissionen har desuden i maj 2007 fremsat forslag til direktiv om direktiv om sanktioner
over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(KOM(2007)249)*.
Det portugisiske formandskab afholdte den 13.-14. september 2007 en ministerkonference
om lovlig indvandring og lægger stor vægt på, at EU i højere grad fokuserer på lovlig ind-
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0004.png
vandring som led i bekæmpelsen af den ulovlige indvandring, men også for at sikre den
nødvendige arbejdskraft i forhold til gennemførelsen af Lissabon-strategien.
På den baggrund ønsker det portugisiske formandskab at afholde et fælles møde mellem
beskæftigelsesministrene og indenrigs- og integrationsministrene i forbindelse med møderne
i rådet om henholdsvis retlige og indre anliggender (RIA) og om beskæftigelse, socialpolitik,
sundhed og forbrugerforhold (EPSCO).
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007 forventes der mellem
beskæftigelsesministrene og indenrigs- og integrationsministrene en drøftelse af spørgsmå-
let om migration, beskæftigelse og Lissabon-strategien.
2. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er at se nærmere på sammenhængen mellem den lovlige indvan-
dring, beskæftigelsessituationen i medlemsstaterne og målene i Lissabon-strategien. Drøf-
telsen skal desuden sikre den nødvendige koordinering både på EU-niveau og på nationalt
niveau mellem de relevante myndigheder og aktører.
Formandskabets eventuelle oplæg til drøftelserne foreligger endnu ikke.
Der forventes en overordnet drøftelse af, hvordan den lovlige indvandring, herunder gennem
de 2 direktivforslag om lovlig indvandring, som Kommissionen netop har fremsat, samt for-
slaget om sanktioner over for arbejdsgivere, kan medvirke til at sikre den nødvendige og
kvalificerede arbejdskraft i EU og dermed sikre gennemførelsen af Lissabon-strategien og
desuden medvirke til at bekæmpe den ulovlige indvandring.
Om indholdet af de 3 konkrete retsakter henvises til samlenotatet, jf. punkt 22, 23, og 24.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der alene er tale om en politisk drøftelse, er spørgsmålet om dansk ret ikke relevant.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for en drøftelse af, hvordan samspillet mellem lovlig indvandring,
beskæftigelse og Lissabon-strategien håndteres.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der foreligger endnu ikke offentlige tilkendegivelser om andre landes holdninger til drøftel-
sen.
Side 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0005.png
6. Høring
Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-
samarbejdet (SPAIS) den 19. november 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8.
Nærhedsprincippet
Da der alene er tale om en drøftelse, vurderes nærhedsprincippet ikke at være relevant.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Da der alene er tale om drøftelse, har forslaget ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske
konsekvenser, miljømæssige og forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0006.png
Dagsordenspunkt 22): Forslag til direktiv om betingelser for indrejse og ophold for
højtkvalificerede arbejdstagere (KOM(2007)637)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Kommissionen vedtog den 23. oktober 2007 et direktivforslag vedrørende indrejse og ophold
for højtkvalificerede indvandrere. Forslaget er omfattet af det danske forbehold. Forslaget
har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt. Regeringen er positiv over for vedtagelsen
af et direktiv, der forbedrer mulighederne for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU, idet
de enkelte elementer i forslaget dog vil skulle vurderes nærmere.
1. Baggrund
Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt flerårigt
program på området for retlige og indre anliggender. Det fremgår blandt andet af program-
met, at lovlig indvandring vil spille en vigtig rolle med hensyn til udbygning af den vidensba-
serede økonomi i Europa og fremme af økonomisk udvikling og dermed bidrage til gennem-
førelsen af Lissabon-strategien. Endvidere bekræftes det i programmet, at de enkelte med-
lemsstater selv fastlægger antallet af opholdstilladelser, der udstedes med henblik på arbej-
de. DER opfordrede Kommissionen til på baggrund af resultaterne af drøftelserne om en
grønbog om arbejdskraftindvandring, bedste praksis i medlemsstaterne og dens relevans for
gennemførelsen af Lissabon-strategien inden udgangen af 2005 at forelægge en politikplan
for lovlig migration.
Den 11. januar 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om en fælles tilgang til en styret
økonomisk indvandring. På baggrund af grønbogen fandt der den 14. juni 2005 en offentlig
høring sted blandt alle relevante aktører. På baggrund af resultaterne af drøftelserne vedtog
Kommissionen den 4. januar 2006 en meddelelse om en politikplan for lovlig indvandring
(KOM(2005) 669), hvoraf det fremgår, at Kommissionen i perioden fra 2007 og frem til 2009
vil fremlægge en lovgivningspakke bestående af et generelt dækkende rammedirektiv og fire
specifikke direktiver. Kommissionen ønsker hermed dels at fastlægge, hvilke grundlæggen-
de rettigheder tredjelandsstatsborgere i arbejde skal have, når pågældende har fået adgang
til en medlemsstat, og dels at regulere betingelserne og procedurerne for særlige grupper af
tredjelandsstatsborgeres adgang til EU. De fire specifikke direktiver skal supplere rammedi-
rektivet ved at fastsætte regler for indrejse og ophold for visse særlige grupper.
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0007.png
Kommissionen vedtog på den baggrund den 23. oktober 2007 et forslag til det generelle
rammedirektiv samt et forslag til et direktiv om indrejse og ophold for højtkvalificerede ind-
vandrere.
Det tre øvrige direktiver kommer til at omhandle henholdsvis sæsonarbejdere, udstationere-
de medarbejdere (Intra-Corporate Transferees) samt lønnede praktikanter og forventes
fremlagt i 2008.
Kommissionens forslag til et direktiv om indrejse og ophold for højtkvalificerede indvandrere
fremsættes med hjemmel i EF-traktatens artikel 63, stk. 3, litra a), og stk. 4, og skal vedtages
med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
Forslaget blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 8.-9. november 2007. På rådsmødet den 6.-7. december forventes en indledende drøf-
telse af forslaget.
2. Formål og indhold
Formålet med direktivforslaget er at forbedre EU’s muligheder for at tiltrække og om nød-
vendigt fastholde højtkvalificeret arbejdskraft fra tredjelande med henblik på at forbedre EU’s
økonomiske konkurrenceevne.
Forslaget skal sikre, at medlemsstaterne hurtigt og effektivt kan reagere på efterspørgsel på
højtkvalificeret arbejdskraft, og at nuværende og kommende mangel på arbejdskraft undgås.
Dette skal ske ved, at der på fællesskabsplan etableres fælles regler på området, som blandt
andet ligeledes fremmer højtkvalificerede arbejdstagernes muligheder for mobilitet inden for
EU.
Kommissionen anfører i sine bemærkninger til forslaget, at medlemslandene skal afholde sig
fra aktivt at rekruttere arbejdskraft fra sektorer i 3. landene, hvor der er mangel på arbejds-
kraft, eksempelvis sundhedssektoren, og at der derfor bør udvikles et etisk grundlag for re-
kruttering af arbejdskraft.
For at en tredjelandsborger kan gives opholds- og arbejdstilladelse efter direktivet, skal den
pågældende have en arbejdskontrakt eller et bindende arbejdstilbud med en varighed på
mindst ét år i den pågældende medlemsstat, dokumentere at have de relevante professio-
nelle kvalifikationer på det pågældende område og få en indtægt, der er mindst tre gange så
høj, som den indtægt, der i den pågældende medlemsstat kan udløse sociale ydelser, eller
være i overensstemmelse med nationale overenskomster eller praksis. Desuden stilles der
krav om, at den pågældende har et gyldigt rejsedokument, har en sygeforsikring og ikke er til
fare for den offentlige orden, sikkerhed og sundhed (artikel 5). Såfremt der er tale om en
Side 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
person under 30 år, der har en længere videregående uddannelse, skal de ovennævnte be-
tingelser i et vist omfang fraviges (artikel 6).
Artikel 5 og 6 berører ikke medlemsstaternes ret til selv at fastsætte, hvor mange tredje-
landsborgere der skal meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter direktivet (artikel 7). Med-
lemsstaterne kan, inden der træffes beslutning om meddelelse af opholds- og arbejdstilla-
delse, undersøge, om der er mangel på arbejdskraft indenfor det pågældende område (arti-
kel 9).
Hvis der meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en tredjelandsborger i overensstemmelse
med de ovennævnte betingelser, skal den pågældende have udstedt et såkaldt ”Blue Labour
Card” med en varighed på 2 år, medmindre arbejdskontrakten er af kortere varighed (artikel
8).
Ifølge forslaget skal ansøgninger omfattet af direktivet som udgangspunkt behandles inden
for 30 dage og i særligt komplicerede sager inden for 60 dage
(artikel 12).
I de første 2 år efter udstedelsen af ”Blue Labour Card” kræver en ændring i arbejdskontrak-
ten eller et jobskifte en forudgående godkendelse hos myndighederne. Efter 2 års ophold
kan den pågældende tredjelandsborger frit skifte arbejde, men kan pålægges at notificere
myndighederne i den pågældende medlemsstat herom (artikel 13). Arbejdsløshed af under
tre måneders varighed kan ikke føre til, at opholds- og arbejdstilladelsen inddrages (artikel
14).
Personer, der er meddelt et ”Blue Labour Card”, skal behandles på samme måde som med-
lemsstatens egne statsborgere blandt andet for så vidt angår forholdene på arbejdspladsen,
fagforeningsfrihed, uddannelse og studiestøtte, en række sociale ydelser, skattefordele og
muligheden for at tage sine pensioner med til et andet land (artikel 15).
Den pågældende tredjelandsstatsborger skal have ret til familiesammenføring i overens-
stemmelse med direktivet om familiesammenføring (EF 2003/86), dog er der visse lempelser
(artikel 16).
Tredjelandsborgere i besiddelse af en opholds- og arbejdstilladelse efter dette direktivforslag
skal kunne tildeles status som fastboende udlænding i overensstemmelse med betingelser-
ne i direktivet herom (EF 2003/109). Der foreslås dog fastsat særlige regler for beregningen
af den krævede opholdsperiode på 5 år, således at blandt andet ophold efter direktivforsla-
get i en anden medlemsstat indgår i beregningen af opholdsperioden (artikel 17).
Når en tredjelandsborger har opholdt sig i 2 år i en medlemsstat på grundlag af et ”Blue La-
bour Card”, kan den pågældende og dennes familie tage ophold i en anden medlemsstat
med henblik på at arbejde, såfremt de ovennævnte betingelser i artikel 5 og 6 er opfyldt. Den
pågældende skal senest 1 måned efter indrejsen i den anden medlemsstat anmelde sin til-
stedeværelse til de relevante myndigheder, der kontrollerer, at betingelserne for opholdet er
opfyldt (artikel 19).
Side 8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0009.png
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af direktivforslagene får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark
efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet ikke vil være
bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for vedtagelsen af et direktiv, der forbedrer mulighederne for at
tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU, idet de enkelte elementer i forslaget dog vil skulle
vurderes nærmere.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Direktivforslaget blev ved Kommissionens præsentation af forslaget på rådsmødet den 7.-8.
november 2007 modtaget positivt af medlemsstaterne. Der foreligger endnu ikke offentlige
tilkendegivelser om andre landes holdninger til de konkrete elementer i forslaget.
6. Høring
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-
bejdet (SPAIS)
den 15. november 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet vil skulle høres over forslaget.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke på egen hånd kan håndtere den
internationale konkurrence om kvalificeret arbejdskraft fra tredjelandene. EU’s mest væsent-
lige tiltrækningskraft i forhold til dets konkurrenter på dette område er adgangen til de 27
medlemsstaters arbejdsmarkeder, hvilket kun kan udnyttes, hvis der etableres et fælles sy-
stem for at give højtkvalificerede arbejdstagere adgang til medlemsstaterne.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-
cippet.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivforslaget har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller for-
brugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet det danske
forbehold om retlige og indre anliggender.
Side 9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0010.png
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlæn-
dinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. no-
vember 2007.
Grundnotat om Kommissionens meddelelse om en politikplan om lovlig indvandring blev
oversendt til udvalgene den 10. maj 2006.
Side 10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0011.png
Dagsordenspunkt 23): Forslag til rammedirektiv om status for personer, der er ind-
rejst på medlemsstaternes territorium med henblik på at udøve økonomisk aktivitet
(KOM(2007)638)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Kommissionen vedtog den 23. oktober 2007 et forslag til et direktiv om en enkelt procedure
for udstedelse af en samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt for
arbejdskraftsindvandrere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat. Forslaget er omfattet af
det danske forbehold. Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser for Danmark. Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt. Regeringen er
positiv over for vedtagelsen af direktiver, der forbedrer mulighederne for at tiltrække kvalifice-
ret arbejdskraft til EU, idet de enkelte elementer i forslaget dog vil skulle vurderes nærmere.
1. Baggrund
Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt flerårigt
program på området for retlige og indre anliggender. Det fremgår blandt andet af program-
met, at lovlig indvandring vil spille en vigtig rolle med hensyn til udbygning af den vidensba-
serede økonomi i Europa og fremme af økonomisk udvikling og dermed bidrage til gennem-
førelsen af Lissabon-strategien. Endvidere bekræftes det i programmet, at de enkelte med-
lemsstater selv fastlægger antallet af opholdstilladelser, der udstedes med henblik på arbej-
de. DER opfordrede Kommissionen til på baggrund af resultaterne af drøftelserne om en
grønbog om arbejdskraftindvandring, bedste praksis i medlemsstaterne og dens relevans for
gennemførelsen af Lissabon-strategien inden udgangen af 2005 at forelægge en politikplan
for lovlig migration.
Den 11. januar 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om en fælles tilgang til en styret
økonomisk indvandring. På baggrund af grønbogen fandt der den 14. juni 2005 en offentlig
høring sted blandt alle relevante aktører. På baggrund af resultaterne af drøftelserne vedtog
Kommissionen den 4. januar 2006 en meddelelse om en politikplan for lovlig indvandring,
(KOM(2005) 669) hvoraf det fremgår, at Kommissionen i perioden fra 2007 og frem til 2009
vil fremlægge en lovgivningspakke bestående af et generelt dækkende rammedirektiv og fire
specifikke direktiver. Kommissionen ønsker hermed dels at fastlægge, hvilke grundlæggen-
de rettigheder tredjelandsstatsborgere i arbejde skal have, når pågældende har fået adgang
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0012.png
til en medlemsstat, og dels at regulere betingelserne og procedurerne for særlige grupper af
tredjelandsstatsborgeres adgang til EU. De fire specifikke direktiver skal supplere rammedi-
rektivet ved at fastsætte regler for indrejse og ophold for visse særlige grupper.
Kommissionen vedtog på den baggrund den 23. oktober 2007 et forslag til det generelle
rammedirektiv samt et forslag til et direktiv om indrejse og ophold for højtkvalificerede ind-
vandrere.
Det tre øvrige direktiver kommer til at omhandle henholdsvis sæsonarbejdere, udstationere-
de medarbejdere (Intra-Corporate Transferees) samt lønnede praktikanter og forventes
fremlagt i 2008.
Kommissionens forslag til et generelt rammedirektiv om en enkelt procedure for udstedelse
af en samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt for arbejdskrafts-
indvandrere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, fremsættes med hjemmel i EF-
traktatens artikel 63, stk. 3, litra a), og skal vedtages med enstemmighed efter høring af Eu-
ropa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
Forslaget blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 8.-9. november 2007. På rådsmødet den 6.-7. december forventes en indledende drøf-
telse af forslaget.
2. Formål og indhold
Formålet med Kommissionens direktivforslag er at skabe rammerne for en retfærdig og ret-
tighedsbaseret tilgang til arbejdskraftindvandring.
Til dette formål foreslår Kommissionen vedtagelsen af et rammedirektiv, der
for det første
skal etablere en en-strenget procedure for tredjelandsborgeres indgivelse af ansøgning om
og myndighedernes udstedelse af en tilladelse til at opholde sig i en medlemsstat med hen-
blik på arbejde. For det andet skal direktivet regulerer de
overordnede rettigheder for tredje-
landsstatsborgere, der allerede har en opholds- og arbejdstilladelse, og som endnu ikke har
opholdt sig i en medlemsstat i de fem år, der kræves for at opnå status som fastboende ud-
lænding efter direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres sta-
tus som fastboende udlænding
(artikel 1).
Kommissionens forslag indeholder ingen regulering af betingelser for indrejse og ophold,
men fokuserer i stedet på et fælles sæt af rettigheder til alle arbejdstagere fra tredjelande
med lovligt ophold i en medlemsstat. Det er ikke hensigten, at indholdet af disse rettigheder
skal defineres på fællesskabsplan, men blot, at der på en række nærmere bestemte områder
skal være tale om ligebehandling.
Side 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0013.png
Kommissionen foreslå indførelsen af en proceduremæssig harmonisering, idet der ifølge di-
rektivforslaget kun skal indgives én samlet ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, der,
hvis ansøgningen bliver imødekommet, skal udstedes i ét samlet dokument
(artikel 4-6).
Mange medlemsstater har på nuværende tidspunkt to procedurer for udstedelse af hen-
holdsvis opholds- og arbejdstilladelser.
Ifølge forslaget skal der være ligebehandling på følgende områder: Arbejdsforhold, herunder
løn, regler for opsigelse samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, organisationsfrihed,
uddannelse, anerkendelse af uddannelseskvalifikationer, nærmere bestemte sociale ydelser,
udbetaling af opsparet pension ved flytning til et tredjeland, skattefordele samt adgang til va-
rer og tjenesteydelser, der stilles til rådighed for offentligheden, herunder adgang til bolig og
støtte fra arbejdsformidlingskontorer
(artikel 12).
Adgangen til ligebehandling er ikke undtagelsesfri, idet medlemsstaterne under en række
nærmere bestemte betingelser kan begrænse ligebehandlingen mellem danske statsborgere
og tredjelandsstatsborgere. Eksempelvis kan ligebehandling for så vidt angår studiestøtte
samt rettigheder i forhold til boligforhold begrænses
(artikel 12).
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af direktivforslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark
efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet ikke vil blive
bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for direktivforslaget, idet de enkelte elementer i forslaget dog vil
skulle vurderes nærmere.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Direktivforslaget blev ved Kommissionens præsentation af forslaget på rådsmødet den 7.-8.
november 2007 modtaget positivt af medlemsstaterne. Der foreligger endnu ikke offentlige
tilkendegivelser om andre landes holdninger til de konkrete elementer i forslaget.
6. Høring
Sagen har
senest
været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-
bejdet (SPAIS) den
15. november
2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet vil skulle høres over forslaget.
Side 13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0014.png
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke selv kan sikre, at der på EU-plan
indføres et ensartet niveau for behandlingen af tredjelandsstatsborgere, der har opholds- og
arbejdstilladelse i en medlemsstat. Forskellige niveauer for rettigheder kan føre til en forvrid-
ning af konkurrencen inden for fællesmarkedet og til, at der opstår sekundære bevægelser af
arbejdskraftindvandring til medlemsstater, der giver flere rettigheder til tredjelandsstatsbor-
gere.
Ifølge Kommissionen vil et direktiv, der sikrer ligebehandling på en række arbejdsmarkedsre-
laterede områder, medvirke til at beskytte EU-borgere imod billig arbejdskraft fra tredjelande
og indvandrere mod at blive udnyttet. Endvidere vil fælles regler på området sikre en bedre
integration af arbejdstagere fra tredjelande.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-
cippet.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens direktivforslag har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-
mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er
omfattet af det danske forbehold om retlige og indre anliggender.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlæn-
dinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. no-
vember 2007.
Grundnotat om Kommissionens meddelelse om en politikplan om lovlig indvandring blev
oversendt til udvalgene den 10. maj 2006.
Side 14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0015.png
Dagsordenspunkt 24): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sanktio-
ner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(KOM(2007)249)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Kommissionens forslag til et direktiv fastlægger minimumsstandarder for sanktioner over for
arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i medlemsstaterne.
Formålet med forslaget er at reducere den pull-faktor, der består i muligheden for, at ulovlige
indvandrere kan komme til EU og finde arbejde. Danmark deltager som følge af forbeholdet
ikke i vedtagelsen af forslaget. Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller stats-
finansielle konsekvenser for Danmark. Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt. Re-
geringen er positiv over for vedtagelsen af et direktiv, der sikrer en effektiv bekæmpelse af
ulovligt arbejde i EU, idet de enkelte elementer i forslaget dog vil skulle vurderes nærmere.
Forslaget forventes drøftet på rådsmødet den 6. – 7. december 2007.
1. Baggrund
I Haag-programmet, vedtaget af Det Europæiske Råd (DER) den 5. november 2004, blev
håndtering af migrationsstrømme, herunder bekæmpelse af ulovlig indvandring, fremhævet
som et område, hvor der er behov for en styrket indsats.
I Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2006 opfordres Kommissionen til senest i
april 2007 at fremsætte et forslag til bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse.
På den baggrund har Kommissionen den 16. maj 2007 fremlagt et forslag til et direktiv om
sanktioner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 63, stk. 3, litra b.
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-
les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0016.png
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. – 7. december 2007 forventes forslaget
drøftet.
2. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at sikre, at alle medlemsstater indfører ensartede former for sank-
tioner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i
medlemsstaterne, og at sådanne sanktioner bliver effektueret. Forslaget skal reducere den
pull-faktor, der består i muligheden for, at ulovlige indvandrere kan komme til EU og finde
arbejde.
Det fremgår af forslaget, at antallet af ulovlige indvandrere i EU skønnes at ligge på mellem
4,5 og 8 millioner, og at ulovligt arbejde er koncentreret i byggebranchen, landbruget, rengø-
ringsbranchen samt hotel- og restaurationsbranchen.
Det fremgår endvidere, at forslaget omhandler indvandringspolitik og ikke hverken beskæfti-
gelsespolitik eller socialpolitik.
Forslaget indeholder et generelt forbud mod ansættelse af indvandrere fra tredjelande, der
opholder sig ulovligt i en medlemsstat (artikel 3). Ifølge forslaget er det alene arbejdsgiveren,
som skal pålægges eventuelle sanktioner – ikke den ulovligt ansatte indvandrer. Forslaget
omfatter såvel juridiske personer som private individer, som benytter sig af ulovlig arbejds-
kraft (artikel 2).
Arbejdsgivere vil ifølge forslaget være forpligtet til at foretage en kontrol af opholdsgrundla-
get for de tredjelandsstatsborgere, som de måtte ønske at ansætte. Forpligtelsen består i at
undersøge, om den pågældende person har en gyldig opholdstilladelse (artikel 4). Dette in-
debærer dog ikke, at arbejdsgiveren forventes at kunne identificere falske dokumenter, med
mindre det fremstår tydeligt, at der er tale om et falsk dokument.
Overtrædelse af forbuddet mod at ansætte ulovlig arbejdskraft skal straffes med sanktioner,
som kan være af administrativ karakter, og som bør omfatte bøder samt betaling af udgifter-
ne for udsendelse af den pågældende tredjelandsstatsborger (artikel 6). Arbejdsgiveren skal
endvidere forpligtes til at betale udestående løn til den pågældende, og medlemsstaten skal
etablere en mekanisme, der sikrer, at den pågældende får sin løn, uanset om vedkommende
allerede har forladt landet.
Det foreslås endvidere, at i sager, der vedrører særlig grov udnyt-
telse af den ulovlige indvandrer, skal enhver afgørelse om udsendelse udsættes, indtil tred-
jelandsstatsborgeren har modtaget en eventuel efterbetaling af sin løn
(artikel 7).
For arbejdsgivere i erhvervslivet skal der endvidere være mulighed for at træffe andre foran-
staltninger, herunder udelukkelse fra offentlige ydelser, tilskud (herunder EU-midler, som
forvaltes af medlemsstaterne) og procedurer for indgåelse af offentlige aftaler. Derudover
skal det være muligt at inddrive offentlige tilskud, herunder EU-midler, som forvaltes af
Side 16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0017.png
medlemsstaterne, og som er ydet til arbejdsgiveren i de foregående 12 måneder. Endelig
skal der være mulighed for midlertidigt eller permanent at lukke forretningssteder, der er ble-
vet brugt til at begå overtrædelsen (artikel 8).
Ifølge forslaget bør finansielle sanktioner, der ikke inddrives fra en underkontrahent, kunne
inddrives fra andre kontrahenter i kæden af underleverandører, op til og med hovedkontra-
henten (artikel 9).
I særlig grove sager skal arbejdsgiverne kunne pålægges strafferetlige sanktioner, der skal
være effektive, proportionale og virke præventivt (artiklerne 10-13). Det drejer sig om føl-
gende sager:
-
-
-
-
hvis en arbejdsgiver gentagne gange har benyttet sig af ulovlig arbejdskraft
hvis arbejdsgiveren har ansat et betydeligt antal ulovlige indvandrere
hvis der er tale om en særlig grov udnyttelse af den ulovlige indvandrer
hvis arbejdsgiveren er vidende om, at den ansatte er offer for menneskehandel
Medlemsstaterne forpligtes til at etablere en klagemekanisme, hvor ulovligt ansatte tredje-
landsstatsborgere kan forelægge klager direkte eller gennem en tredjepart. Endvidere skal
ulovlige indvandrere, som har været udsat for særlig grov udnyttelse, og som samarbejder
med myndighederne i en retssag mod arbejdsgiveren, tilbydes samme muligheder for at få
tildelt en midlertidig opholdstilladelse, som ofre for menneskehandel har efter gældende EU-
ret (Artikel 14.).
Ifølge forslaget forpligtes medlemsstaterne til årligt at foretage inspektioner af 10 % af de re-
gistrerede virksomheder i en medlemsstat med henblik på at undersøge, om der er ansat
ulovlig arbejdskraft (artikel 15).
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da forslaget er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender,
har forslaget ikke konsekvenser for dansk ret.
Direktivforslagets bestemmelser i forhold til dansk ret vil blive vurderet nærmere. Om dansk
ret kan det dog umiddelbart oplyses, at der efter udlændingeloven alene er mulighed for at
pålægge strafferetlige sanktioner for beskæftigelse af en udlænding, der har ulovligt ophold i
Danmark. Sanktionerne omfatter bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. udlændingelovens § 59,
stk. 4. Der pålægges således ikke administrative sanktioner for ansættelse af ulovlig ar-
bejdskraft. Det fremgår dog ikke af forslaget, at det skal være obligatorisk at pålægge admi-
nistrative sanktioner.
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at udestående løn betales af arbejdsgiveren til
den ulovligt ansatte, og udsendelse af den pågældende skal udsættes, indtil betaling er sket.
Der findes ikke efter dansk ret regler om tilbagebetaling af udestående løn til den pågælden-
Side 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0018.png
de udlænding og heller ikke hjemmel til at udsætte udsendelse af en ulovlig indvandrer med
henblik på at sikre en sådan betaling.
Ifølge forslaget skal en ulovlig indvandrer tilbydes en midlertidig opholdstilladelse, hvis ved-
kommende samarbejder med myndighederne. Der findes ikke hjemmel hertil efter dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for vedtagelsen af et direktiv, der sikrer en effektiv bekæmpelse
af ulovligt arbejde i EU, idet de enkelte elementer i forslaget dog vil skulle vurderes nærme-
re.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne har udtrykt en generel positiv indstilling til indførelsen af sanktioner over for
arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Landene er enige
om vigtigheden af at bekæmpe arbejdsgiveres anvendelse af ulovligt arbejde.
6. Høring
Sagen har
senest
været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-
bejdet (SPAIS) den
15. november
2007.
Dansk Røde Kors har oplyst, at man er tilfreds med, at forslaget alene vedrører sanktioner
over for arbejdsgiveren – ikke den ulovligt ansatte.
Sagen er endvidere udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og So-
ciale Forhold.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i sit høringssvar af 22. juni 2007 anført, at DA ikke kan
støtte det foreliggende direktivforslag. Det er DA´s opfattelse, at håndhævelses- og sankti-
onspolitikken er et nationalt anliggende, idet den er tæt integreret i de nationale systemer, og
derfor ikke kan behandles som et indvandringsanliggende. DA finder ikke, at forslaget i en
dansk kontekst er hensigtsmæssig eller nødvendigt. DA finder i øvrigt, at medlemsstaterne
skal samarbejde om håndhævelsen af deres nationale regler med henblik på at hindre den
unfair konkurrence, som private virksomheder påføres, som følge af anvendelse af ulovlige
indvandrere som arbejdskraft.
Kommunernes Landsforening (KL) har i sit høringssvar af 19. juni 2007 anført, at bekæm-
pelse af sort arbejde, herunder ulovligt arbejde udført af tredjelandsborgere, er et meget vig-
tigt og betydningsfuldt arbejde. KL er dog af den opfattelse, at da problemets omfang er for-
skelligt iblandt medlemsstaterne, er der behov for forskellige løsninger i de forskellige med-
lemslande. KL er ikke enig i Kommissionens vurdering af, at det er nødvendigt at harmonise-
re sanktionsniveauet i medlemslandene for at hindre forvridning af konkurrenceevnen. KL
kan derfor ikke støtte den nuværende udformning af direktivets artikel 4-8.
Side 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0019.png
Akademikernes Centralorganisation (AC) har i sit høringssvar af 18. juni 2007 anført ikke at
have bemærkning til forslaget.
Landsorganisationen (LO) har i sit høringssvar af 25. juni 2007 anført ikke at have bemærk-
ning til forslaget.
7. Europa-Parlamentet
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-
les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke selv kan sikre, at der på EU-plan
indføres et ensartet niveau for sanktioner over for arbejdsgivere, der benytter sig af ulovligt
arbejde. Et forskelligt niveau for sanktioner kan føre til en forvridning af konkurrencen inden
for fællesmarkedet og til, at der opstår sekundære bevægelser af ulovlige indvandrere til
medlemsstater med et lavere niveau af sanktioner og fuldbyrdelse heraf.
Vedtagelsen af fælles minimumsstandarder for sanktioner over for arbejdsgivere vil ifølge
Kommissionen sikre, at alle medlemsstater indfører sanktioner, der er tilstrækkeligt strenge
til, at de har en afskrækkende virkning på arbejdsgivere, at der indføres et ensartet niveau
for sanktioner, som vil forhindre, at der opstår sekundære bevægelser af ulovlige indvandre-
re, samt at der sikres ensartede betingelser for virksomheder i EU.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-
cippet.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Da forslaget er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender,
har det hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyt-
telsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Hvis Danmark måtte ønske at indføre tilsvarende regler vurderes det ikke umiddelbart at ville
medføre hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-
skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Dog vil artikel 15 om antallet af årlige kon-
trolbesøg – hvis den opretholdes i sin nuværende form – kræve en nærmere undersøgelse
af de statsfinansielle konsekvenser.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlæn-
dinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.
juni 2007.
Side 19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0020.png
Dagsordenspunkt 25): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles
standarder og procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold (udsendelsesdirektivforslaget) (KOM(2005)391)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Kommissionens forslag til direktiv om fælles standarder og procedurer for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold forligger nu i en revideret udgave udarbejdet af
det portugisiske formandskab. Et grundnotat om det oprindelige direktivforslag er den 21.
marts 2006 oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik.
Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Da forslaget ud-
gør en udbygning af Schengen-reglerne, skal Danmark inden seks måneder efter vedtagel-
sen træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre beslutningen i dansk ret. Ved en dansk
tilslutning til forslaget vil visse dele af forslaget have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget skønnes umiddelbart, som sagen foreligger på nuværende tidspunkt, ikke at ville
få statsfinansielle konsekvenser. Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Danmark støtter, at direktivforslaget alene drejer sig om at fastsætte minimumsstandarder
og -procedurer for tredjelandsstatsborgere og ikke berører mulighederne for at få opholdstil-
ladelse.
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 1. september 2005 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredje-
landsstatsborgere med ulovligt ophold.
I foråret 2006 enedes medlemsstaterne om retningslinjer for, hvorledes reguleringen af ud-
sendelsesområdet kan ske, og derefter har det portugisiske formandskab udarbejdet et nyt
forslag til direktiv om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse
af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0021.png
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-
les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af
Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-
hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-
vidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter
sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-
lemsstater.
Det fremgår af forslagets præambel, at forslaget udgør en delvis udbygning af Schengen-
reglerne.
Formandskabet orienterede på rådsmødet kort den 8.-9. november 2007 om status på sa-
gen, hvor der fortsat er adskillige forbehold fra medlemsstaternes side. Formandskabet har
under plenarforsamlingen den 12.-15. november 2007 opfordret Europa-Parlamentet til at
udskyde afstemningen den 29. november 2007 om forslaget med henblik på at opretholde
muligheden for en løsning i første i læsning.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007 forventes forslaget
drøftet – såfremt Europa-Parlamentet har udskudt sin afstemning den 29. november 2007 –
med henblik på afklaring af eventuelle udestående problemstillinger ellers med henblik på
det videre forhandlingsforløb.
2. Formål og indhold
Generelle bestemmelser
Formålet med direktivforslaget er at fastsætte fælles standarder og procedurer vedrørende
tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Standarderne skal bl.a. fast-
sættes i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder og international ret, herunder
beskyttelse af flygtninge og menneskeretlige forpligtelser.
Direktivforslaget omfatter tredjelandsstatsborgere, som opholder sig ulovligt på en medlems-
stats område. Dette gælder dog ikke for tredjelandsstatsborgere, som er udvist på grund af
kriminalitet, eller som skal udleveres til strafforfølgelse samt tredjelandsstatsborgere, der af-
vises på grænsen. Desuden er personer, der har rettigheder som følge af EU’s regler om fri
bevægelighed, ikke omfattet af direktivforslaget.
Med direktivforslaget forpligtes medlemsstaterne til at træffe afgørelse om tilbagesendelse
vedrørende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, der opholder sig i medlemsstater-
ne. Der kan således træffes én samlet afgørelse om tilbagesendelse og udsendelse.
Side 21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det anføres i direktivforslaget, at hvis en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold i en
medlemsstat har lovligt ophold i en anden medlemsstat, skal den pågældende anmodes om
at udrejse til denne medlemsstat straks. Medlemsstaterne har til enhver tid ret til at meddele
en tredjelandsstatsborger opholdstilladelse eller andet lovligt ophold. Ligesom medlemssta-
terne kan undlade at træffe afgørelse om tilbagesendelse, hvis den pågældende tredje-
landsstatsborger har en verserende sag om forlængelse af opholdstilladelse eller andet lov-
ligt ophold.
Det fremgår af direktivforslaget, at tredjelandsstatsborgeren skal have adgang til effektive
retsmidler i form af klage til en domstol eller en administrativ appelinstans eller skal have
mulighed for at søge om genoptagelse af afgørelsen om udsendelse. Klagen/genoptagelses-
anmodningen kan have automatisk opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, ellers
skal tredjelandsstatsborgeren have mulighed for til at søge om opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen.
Tredjelandstatsborgerens ophold under sagens behandling om udsendelse skal mindst op-
fylde følgende standarder: Tredjelandsstatsborgeren skal sikres mulighed for at være sam-
men med familiemedlemmer, der aktuelt er på medlemsstatens område, så lang tid som mu-
ligt, tredjelandsstatsborgerens basale behov skal opfyldes og nødvendig sundhedsbehand-
ling være tilgængelig, mindreårige skal sikres skolegang, og der skal tages hensyn til sårba-
re personers særlige behov.
2.2. Udrejsefrist
Direktivforslaget foreskriver, at en afgørelse om udsendelse skal indeholde en passende
tidsfrist for frivillig udrejse på op til 30 dage. Denne periode kan forlænges på passende vis
efter sagens konkrete omstændigheder. Medlemsstaten kan for at undgå, at tredjelands-
statsborgeren forsvinder, benytte forskellige foranstaltninger, som meldepligt, deponering af
økonomisk garanti, indlevering af personlige dokumenter eller ophold på bestemt sted i den-
ne periode. Udrejsefristen kan fastsættes til straks, hvis der er grund til at antage, at den på-
gældende vil forsvinde eller være til fare for den offentlige orden, offentlige sikkerhed eller
nationale sikkerhed. Direktivforslaget definerer risiko for, at tredjelandsstatsborgeren forsvin-
der, som tilfælde, hvor der er væsentlige grunde til at antage, at den pågældende tredje-
landsstatsborger i udsendelsesposition vil forsvinde, for eksempel hvis den pågældende er
indrejst i medlemsstaten ulovligt uden at opnå lovligt ophold umiddelbart efter indrejsen, hvis
den pågældendes udrejsefrist er udløbet, eller den pågældende har ændret opholdssted i
medlemsstaten uden at oplyse de relevante myndigheder herom, samt hvis den pågældende
ikke overholder foranstaltninger, som skal sikre, at den pågældende ikke forsvinder, eller
den pågældende tidligere har obstrueret udsendelse.
Medlemsstaterne kan dog vælge at indføre en ordning, hvor der alene fastsættes en frist for
frivillig udsendelse på op til 30 dage, hvis den pågældende udlænding indgiver ansøgning
herom. Myndighederne vil i så fald være forpligtet til at oplyse om muligheden for at indgive
ansøgning om frist for frivillig udrejse.
Side 22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Medlemsstaterne skal gennemføre udsendelsesafgørelsen, hvis der ikke er fastsat en frist
for frivillig udrejse, eller udrejsepligten ikke er efterlevet inden for fristen for frivillig udrejse.
Hvis der er fastsat en frist for frivillig udrejse, kan udsendelse ikke gennemføres tvangs-
mæssigt, før denne frist er udløbet.
Når medlemsstaterne bruger motivationsfremmende foranstaltninger til at gennemføre ud-
sendelser, skal disse være proportionale med formålet, og magt må ikke anvendes unødigt.
Motivationsfremmende foranstaltninger skal anvendes i overensstemmelse med fundamen-
tale rettigheder og med respekt for tredjelandsstatsborgeren i overensstemmelse med natio-
nal lovgivning.
Medlemsstaterne kan udsætte udsendelsen, særligt af følgende omstændigheder: Hvis tred-
jelandsstatsborgeren ikke kan rejse på grund af sin fysiske eller psykiske tilstand, af tekniske
grunde, som f.eks. manglende transportmuligheder, manglende accept fra tredjelandet,
manglende identifikation, som umuliggør tvangsmæssig udsendelse, eller på grund af mang-
lende sikkerhed for, at uledsagede mindreårige kan overgives til familie, værge eller rette
myndigheder ved ankomsten til hjemlandet samt en vurdering af de forhold, som barnet
vender tilbage til.
2.3. Indrejseforbud
Afgørelser om udsendelse skal indeholde et indrejseforbud. Medlemsstaterne kan dog i sær-
lige konkrete sager undlade at meddele indrejseforbud, ophæve eller suspendere et meddelt
indrejseforbud af humanitære eller andre grunde, herunder hvis den pågældende tredje-
landsstatsborger udrejser frivilligt i overensstemmelse med udrejsefristen. Hvis en medlems-
stat overvejer at give opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger, der har et indrejseforbud
i en anden medlemsstat, skal den anden medlemsstat først konsulteres om baggrunden for
indrejseforbudet.
Længden af et indrejseforbud skal være indeholdt i afgørelsen og fastsat under hensyntagen
til sagens omstændigheder og kan ikke overstige fem år. Dette gælder dog ikke, hvis den
pågældende tredjelandstatsborger udgør en fare for offentlig sikkerhed.
2.5. Frihedsberøvelse
Medlemsstaterne skal frihedsberøve en tredjelandsstatsborger, når der er rimelige grunde til
at antage, at den pågældende vil forsvinde eller på anden måde undgå eller hindre udsen-
delsesproceduren, eller når andre motivationsfremmende foranstaltninger ikke er tilstrække-
lige.
Medlemsstaterne kan frihedsberøve en tredjelandsstatsborger, når det er nødvendigt for at
forberede eller gennemføre udsendelsen.
En afgørelse om frihedsberøvelse kan træffes af administrative myndigheder eller en dom-
stol. Når en afgørelse om frihedsberøvelse træffes af en administrativ myndighed, skal den
forelægges for en domstol inden for 72 timer, og en afgørelse om frihedsberøvelse skal der-
efter forelægges for retten med jævne mellemrum, såfremt frihedsberøvelsen ønskes opret-
holdt. Frihedsberøvelsen kan maksimalt finde sted i op til 6 måneder. Denne periode kan
Side 23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0024.png
dog forlænges, hvis den manglende udsendelse skyldes tredjelandsstatsborgerens mang-
lende samarbejde, manglende modtagelse af nødvendig dokumentation fra tredjelandet eller
en verserende klage-/genoptagelsessag.
Det fremgår tillige af direktivforslaget, at frihedsberøvelsen skal opretholdes, så længe de
nævnte betingelser er opfyldt, og frihedsberøvelsen er nødvendig. Hvis det viser sig, at der
ikke længere er rimelig udsigt til at udsendelse kan gennemføres, eller betingelserne ikke
længere er opfyldt, kan frihedsberøvelse ikke opretholdes.
Det fremgår også af direktivforslaget, at frihedsberøvelse af tredjelandsstatsborgere i udsen-
delsesprocedure skal foregå i særlige faciliteter. Hvor dette ikke er muligt, skal den pågæl-
dende som udgangspunkt ikke frihedsberøves sammen med almindelige fængselsindsatte.
Frihedsberøvede tredjelandsstatsborgere skal have adgang til kontakt med deres partsre-
præsentant, familiemedlemmer og relevante konsulære myndigheder samt relevante interna-
tionale organisationer og ngo’er. Der skal tillige tages særlige hensyn til sårbare personer i
forbindelse med frihedsberøvelse. Hvis uledsagede mindreårige frihedsberøves, skal de hol-
des adskilt fra voksne, medmindre det er i barnets interesse ikke at gøre det. Medlemssta-
terne skal sikre, at mindreårige ikke frihedsberøves i almindelige fængsler.
Endelig skal medlemslandene sikre, at relevante internationale organisationer og ngo’er har
mulighed for at besøge den særlige facilitet for frihedsberøvelse for at vurdere forholdene.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af direktivforslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark
efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet ikke er bin-
dende for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til direktivforslaget på mellemstatsligt grundlag vil få lovgivningsmæssige kon-
sekvenser, der kræver ændringer i udlændingeloven.
Der henvises til beskrivelsen af gældende dansk ret i grundnotat af 21. marts 2006 vedrø-
rende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles standar-
der og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med
ulovligt ophold (KOM(2005)391).
4. Danmarks foreløbige generelle holdning
Danmark støtter, at direktivforslaget alene drejer sig om at fastsætte minimumsstandarder
og -procedurer for tredjelandsstatsborgere og ikke berører mulighederne for at få opholdstil-
ladelse.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der forventes større opbakning til det reviderede direktivforslag end Kommissionens oprin-
delige forslag.
Side 24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0025.png
6. Høring
Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Institut for
Menneskerettigheder og Rådet for Etniske Minoriteter har været hørt over det reviderede
forslag til direktiv.
Dansk Flygtningehjælp har ved brev af 23. august 2007 afgivet høringssvar bl.a. med hen-
visning til det tidligere afgivne høringssvar af 12. oktober 2005. Dansk Flygtningehjælp støt-
ter fortsat generelt fælles regler om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold. Dansk Flygtningehjælp finder dog bl.a., at fristen for frivillig tilbagevenden bør være
minimum fire uger, og at udstedelse af indrejseforbud skal være en mulighed frem for et
krav. Dansk Flygtningehjælp finder, at de generelle kriterier for vurderingen af en tredje-
landsstatsborgers risiko for at forsvinde er bekymrende, da næsten alle asylansøgere indrej-
ser ulovligt og ikke må straffes herfor ifølge flygtningekonventionen. Ligeledes findes det be-
kymrende, at indrejseforbud kan gives generelt, og at der bliver mulighed for, at varigheden
heraf kan overstige 5 år. Det anføres endvidere, at personer, for hvem fuldbyrdelse af en af-
gørelse om tilbagesendelse er blevet udsat bør gives en midlertidig opholdstilladelse. Ende-
lig finder Dansk Flygtningehjælp, at der er sket et væsentligt skred i retssikkerheden for per-
soner, der frihedsberøves, idet de konkrete grunde for frihedsberøvelse ikke længere er op-
regnet i direktivforslaget, og at der indføres mulighed for at udstrække varigheden af friheds-
berøvelse udover 6 måneder.
Amnesty International har ved brev af 29. august 2007 afgivet høringssvar. Amnesty Interna-
tional anfører, at frihedsberøvelse er et alvorligt indgreb i en persons frihed, som rammer
personer, der ikke er kriminelle, og der derfor kun bør ske frihedsberøvelse, hvor meget vig-
tige hensyn taler herfor. Amnesty International så gerne, at direktivforslaget præciserer, at
der skal ske domstolsprøvelse af en afgørelse om frihedsberøvelse en gang om måneden af
hensyn til prøvelsen af nødvendigheden og lovligheden af indgrebet. Desuden findes det be-
kymrende, at der kan dispenseres fra frihedsberøvelsens varighed udover de angivne 6 må-
neder, og det findes kritisabelt, at der kan dispenseres i tilfælde, hvor tredjelandsstatsborge-
ren ikke har indflydelse på de forhold, der begrunder frihedsberøvelsen.
Amnesty International har endvidere anført ved møde i SPAIS den 18. oktober 2007, at en
varighed på op til 5 år for indrejseforbuddet synes vidtgående.
Dansk Røde Kors har ved møde i SPAIS den 18. oktober 2007 anført, at frihedsberøvelse af
ikke-kriminelle er problematisk, at frihedsberøvelser bør prøves regelmæssigt, at forlængel-
se af frihedsberøvelse er problematisk, når dette skyldes forhold, som den pågældende ikke
selv har indflydelse på, og at et indrejseforbud på 5 år synes vidtgående. Dansk Røde Kors
henviste i den forbindelse til, at flygtninge, der er indrejst ulovligt, ikke må straffes herfor.
Side 25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0026.png
7. Europa-Parlamentet
Kommissionen har sendt direktivforslaget til Europa-Parlamentet samtidig med oversendel-
sen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overensstem-
melse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.
Europa-Parlamentets
LIBE-udvalg
har afgivet udtalelse om sagen den 20. september 2007.
Der forhandles løbende mellem Europa-Parlamentet og Rådet i bestræbelserne på at nå
frem til en vedtagelse i 1. læsning.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i bemærkningerne til det oprindelige direktivforslag, at forslagets for-
mål, der er at indføre fælles regler om tilbagesendelse, udsendelse, anvendelse af tvangs-
foranstaltninger, midlertidig frihedsberøvelse, og genindrejse, ikke i tilstrækkelig grad opfyl-
des af medlemsstaterne. Fælles regler, som skal sikre en passende og ensartet behandling
af personer med ulovligt ophold i hele EU, uanset i hvilken medlemsstat de pågribes, kan
ifølge Kommissionen kun vedtages på fællesskabsplan.
Kommissionen fremhæver endvidere, at det er specielt nødvendigt med fællesskabsregler
for at håndtere sager, hvor en tredjelandsstatsborger, for hvem en medlemsstat allerede har
truffet afgørelse om tilbagesendelse eller udsendelse eller udstedt et indrejseforbud, pågri-
bes i en anden medlemsstat eller forsøger at indrejse i en anden medlemsstat.
Medlemsstaterne har endelig i Haag-programmet opfordret Kommissionen til at fremlægge
dette forslag, hvilket viser, at medlemsstaterne finder, at der er behov for fælles regler på
området.
Kommissionens vurdering kan umiddelbart tiltrædes. Det skønnes, at forslaget er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet, idet grundlæggende fælles regler om udsendelse alene
kan vedtages på fællesskabsplan, og idet visse grundlæggende regler om udsendelse er et
vigtigt led i forbindelse med vedtagelse af fælles regler i EU om asyl og indrejse og ophold.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
En vedtagelse af direktivet vil hverken få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konse-
kvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og
direktivet ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til direktivet på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks
Stilling skønnes umiddelbart, som sagen foreligger på nuværende tidspunkt, ikke at ville få
statsfinansielle konsekvenser.
Side 26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0027.png
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Et grundnotat om det oprindelige direktivforslag er den 21. marts 2006 oversendt til Folketin-
gets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0028.png
Dagsordenspunkt 26): Kommissionens forslag til Rådets beslutning om oprettelse af
et europæisk migrationsnetværk (KOM(2007) 466 endelig)
Nyt notat
Resumé
Kommissionen fremlagde den 10. august 2007 forslag til Rådets beslutning om oprettelse af
et europæisk migrationsnetværk. Formålet med netværket er at opfylde informationsbehovet
hos Fællesskabets institutioner, medlemsstaternes myndigheder og institutioner samt hos
offentligheden om migration og asyl med henblik på at støtte den Europæiske Unions politik-
formulering og beslutningstagning på disse områder. Forslaget er omfattet af det danske for-
behold. Sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og har ikke lovgivningskon-
sekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet. Regeringen støtter generelt, at der indsamles information på asyl- og ind-
vandringsområdet med henblik på at sikre tilgængelig, sammenlignelig og troværdig viden
på området, og hermed oprettelsen af et migrationsnetværk.
1.
Baggrund
På Det Europæiske Råds møde i december 2001 i Laeken blev det besluttet at oprette Det
Europæisk Migrationsnetværk (EMN) som et pilotprojekt. Formålet med projektet var at ud-
vikle et system til udveksling af oplysninger om asyl og migration på EU plan.
På den baggrund fremsatte Kommissionen efterfølgende forslag om oprettelse af et europæ-
isk migrationsnetværk. Netværket blev oprettet som et pilotprojekt (”preparatory action”),
som ikke kræver et retsgrundlag. Netværket afholdte sit første møde den 5. februar 2003.
På sit møde i Thessaloniki i juni 2003 udtrykte Det Europæiske Råd tilfredshed med opret-
telsen af EMN og opfordrede til en undersøgelse af muligheden for at etablere EMN som en
permanent struktur.
Haag-programmet, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i november 2004, understre-
ger betydningen af ”en intensiveret indsamling, tilvejebringelse, udveksling og effektiv an-
vendelse af ajourførte informationer og data om enhver relevant udvikling i migrationen”.
Kommissionen vedtog den 28. november 2005 en grønbog om det europæiske migrations-
netværk som grundlag for en høring af udvalgte eksperter, herunder repræsentanter fra
medlemslandene, om behovet for at etablere et permanent EMN. Høringen viste, at der var
bred enighed om at formalisere EMN.
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen har på den baggrund fremsat et forslag til Rådets beslutning om oprettelse af
et europæisk migrationsnetværk den 10. august 2007. Forslaget er fremsat med hjemmel i
EF-traktatens afsnit IV, artikel 66.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007 forventes Rådet at
opnå politisk enighed.
2.
Formål og indhold
Formålet med Kommissionens forslag er at muliggøre den faste etablering af EMN og i den
forbindelse at formalisere netværkets opgaver.
Formålet med EMN er at opfylde informationsbehovet hos Fællesskabets institutioner, med-
lemsstaternes myndigheder og institutioner samt hos offentligheden om migration og asyl
ved at tilvejebringe ajourførte, objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger om mi-
gration og asyl med henblik på at støtte Den Europæiske Unions politikformulering og be-
slutningstagning på disse områder.
Ifølge Kommissionen skal EMN-strukturen bidrage til at opfylde behovet for fælles analyser
af migrationsfænomener og oplysninger på migrations- og asylområdet. Selvom der forelig-
ger store mængder oplysninger om mange aspekter af den internationale migration, er det
vanskelig at få adgang til disse oplysninger, da de er spredte og ikke centralt tilgængelige. Et
enkelt referencepunkt eller centralt kontor, der kan sortere og bearbejde oplysningerne, vil
derfor være nyttigt for EU-institutionerne, medlemsstaterne og de politiske beslutningstagere
samt den brede offentlighed.
Endvidere vil EMN imødekomme behovet for troværdige, sammenlignelige og ajourførte op-
lysninger og analyser af den lovgivningsmæssige og politiske udvikling på asyl- og migrati-
onsområdet. Selvom den nyligt vedtagne forordning om EF-statistikker over migration og in-
ternational beskyttelse (Europa-Parlamentets
og Rådets forordning
(EF) Nr. 862/2007 af 11.
juli 2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse og om ophævelse af
Rådets forordning (EØF) nr. 311/76 om udarbejdelse af statistik vedrørende udenlandske
arbejdstagere) behandler dette spørgsmål, vil der fortsat være behov for sammenlignelige
analyser af sådanne statistiske data.
EMN skal således alene indsamle oplysninger og foretage analyser og får ikke mandat til at
fremkomme med anbefalinger eller guidelines.
Det foreslås at beholde meget af den allerede eksisterende struktur i EMN, selvom der indfø-
res nogle vigtige ændringer for at forbedre driften heraf. Rådets beslutning vil definere de
hovedelementer, der er nødvendige for EMN’s arbejde, herunder dets formål, opgaver,
struktur, informationsudvekslingssystem, finansiering og forbindelser til andre organisationer.
Side 29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Aktiviteter
For at opfylde formålet skal EMN udføre en række aktiviteter, der er beskrevet i artikel 2, stk.
2. Aktiviteterne omhandler blandt andet indsamling og udveksling af eksisterende ajourførte
data samt analyser heraf, udarbejdelse og offentliggørelse af rapporter, oprettelse og vedli-
geholdelse af et internetbaseret informationsudvekslingssystem og samarbejde med andre
relevante europæiske og internationale organer.
Struktur
For at fremme iværksættelsen af pilotprojektet /den forberedende foranstaltning vedrørende
EMN blev der oprettet et netværk af nationale kontaktpunkter. Kontaktpunkterne, der udpe-
ges af medlemsstaterne, udgør kernen i EMN og står for dokumentation, analyser og forsk-
ning.
De nationale kontaktpunkter fastholdes og udgør sammen med Kommissionen netværket, jf.
artikel 3.
Der oprettes et styrelsesråd, jf. artikel 4, hvor hver medlemsstat og Kommissionen er repræ-
senteret. Europa-Parlamentet kan deltage som observatør. Styrelsesrådets opgaver vil om-
fatte deltagelse i udarbejdelsen af EMN’s årlige aktivitetsprogram, gennemgang af opnåede
fremskridt og anbefalinger af eventuelle nødvendige tiltag, fremlæggelse af en statusrapport
mindst en gang om året for alle EU-institutionerne, identifikation af de mest hensigtsmæssi-
ge strategiske samarbejdsformer med andre enheder med kompetence indenfor migration
og asyl og rådgivning af de nationale kontaktpunkter, om hvordan de kan forbedre deres
drift.
Hvert medlemsstat udpeger en enhed, der optræder som nationalt kontaktpunkt, jf. artikel 5.
Enheden skal bestå af mindst tre eksperter. De nationale kontaktpunkter skal blandt andet
udarbejde nationale rapporter, bidrage med nationale data til EMN’s informationsudveks-
lingssystem, udvikle kapacitet til at udstede og hurtigt besvare ad hoc anmodninger til/fra
andre nationale kontaktpunkter samt oprette et nationalt migrationsnetværk.
Kommissionens ansvarsområder, jf. artikel 6, omfatter blandt andet generel koordinering af
EMN, vedtagelse af EMN’s årlige aktivitetsprogram, besættelse af formandsposten i styrel-
sesrådet med bistand af to videnskabelige eksperter, sikring af at Fællesskabets politikker
afspejles i EMN’s arbejde, udpegelse og overvågning af en tjenesteudbyder, der skal bistå
Kommissionen med den daglige administration af EMN, herunder informationsudvekslings-
systemet og sikring af, at de nationale kontaktpunkter er i stand til at udøve de opgaver, de
pålægges.
Artikel 7 omhandler EMN’s møder, og artikel 8 omhandler oprettelsen af informationsudveks-
lingssystemet. Artikel 9 omhandler udarbejdelsen af rapporter og studier.
Side 30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 10 omhandler samarbejde med andre enheder. EMN har på baggrund af denne be-
stemmelse mulighed for at indgå i samarbejder med enheder i medlemsstater eller i tredje-
lande, herunder andre EU-institutioner og internationale organisationer, der har kompetence
inden for indvandring og asyl. Aftaler om et sådan samarbejde skal godkendes af styrelses-
rådet.
Finansiering
De budgetmidler, der er nødvendige for EMN’s drift, opføres i form af årlige bevillinger på
Den Europæiske Unions almindelige budget. Disse midler vil medfinansiere (indtil 80%) af
de nationale kontaktpunkters støtteberettigede omkostninger og dække omkostninger til tje-
nesteudbyderen samt andre udgifter, herunder evaluering, særlige aktiviteter og støtte til ny-
oprettede nationale kontaktpunkter.
3.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender og er derfor ik-
ke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark. Beslutningen får ingen lovgivnings-
mæssige konsekvenser for Danmark.
4.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt, at der indsamles information på asyl- og indvandringsområdet
med henblik på at sikre tilgængelig, sammenlignelig og troværdig viden på området, og her-
med oprettelsen af et migrationsnetværk.
5.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget støttes generelt af de andre lande. En række lande lægger vægt på, at overlap i
forhold til andre EU informationsindsamlingsmekanismer, herunder statistikindsamling, skal
undgås.
6.
Høring
Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Institut for
Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter og Rigspolitiets Udlændingeafdeling har
været hørt over forslaget. Fristen for høringssvar var den 3. september 2007.
Dansk Røde Kors anfører i sit høringssvar af 4. september 2007 blandt andet, at et eventuelt
kommende støttekontor for asylspørgsmål i EU alene bør stå for koordinering af træning og
erfaringsudveksling.
7.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal høres om sagen.
Side 31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.
Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, da målet om at forbedre samar-
bejdet og frembringe oplysninger og analyser på europæisk niveau ikke kan opfyldes af
medlemsstaterne alene, er det nødvendigt med handling på fællesskabsniveau.
Regeringen er enig heri.
9.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af forslaget har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige
eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Dan-
marks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og beslutningen ikke er bindende for eller finder
anvendelse i Danmark.
Forinden en eventuel beslutning om dansk deltagelse i EMN på bilateralt niveau, vil det blive
vurderet, hvorvidt dansk deltagelse vil indebære statsfinansielle konsekvenser.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0033.png
Dagsordenspunkt 27): Euromed-ministermøde om migration den 18.-19. november
2007
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Den 18.-19. november 2007
blev der afholdt
et ministermøde om migration mellem Euro-
med-landene, dvs. EU-landene og landene i Middelhavsområdet, i Albufeira, Portugal. På
rådsmødet (retlige og indre anliggender) forventes formandskabet at orientere om
resultatet
af
ministermødet. Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
Punktet har
hverken lov-
givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen støtter samarbejdet mel-
lem Euromed-landene om migration.
1. Baggrund
Med henblik på at relancere Euromed-samarbejdet, dvs. samarbejdet mellem EU og landene
i Middelhavsområdet (Algeriet, Det Palæstinensiske Selvstyre, Egypten, Israel, Jordan, Li-
banon, Marokko, Syrien, Tunesien og Tyrkiet) samt virkeliggøre målene i Barcelona-
erklæringen fra 1995, mødtes stats- og regeringschefer fra de 35 lande den 27.-28. novem-
ber 2005 til topmøde i Barcelona.
Formålet med Barcelona-processen er at styrke forbindelserne mellem EU og landene om-
kring Middelhavet. Processen består af et sæt af regionale rammer, som bringer parterne
sammen på både politisk og teknisk plan for at fremme deres fælles interesser, nemlig at
skabe et område med fred og stabilitet baseret på grundlæggende principper, skabe et om-
råde, hvor velstanden deles, og forbedre den gensidige forståelse mellem regionens folke-
slag. Processen understøttes af et net af bilaterale relationer mellem hvert partnerland og
EU, hvilket blandt andet kommer til udtryk i form af associeringsaftalerne.
En del af erklæringen og det arbejdsprogram, der blev vedtaget på mødet mellem stats- og
regeringscheferne i Barcelona den 27.-28. november 2005, vedrører migration.
Af erklæringen fremgår det bl.a., at alle landene anerkender betydningen af migration og be-
hovet for at samarbejde for at mindske migrationspresset. Ligeledes blev der identificeret et
behov for tættere samarbejde om bekæmpelse af ulovlig indvandring, ligesom partnerne an-
erkendte at have forpligtelser i relation til tilbagetagelse, herunder at indgå aftaler om tilbag-
etagelse af egne statsborgere, der opholder sig ulovligt i andre lande.
I arbejdsprogrammet (sektion 11 og 12 vedrører migration) er der lagt op til øget samarbejde
om bl.a. forbedrede muligheder for lovlig migration, integration af lovlige indvandrere, mere
sikre systemer for overførelse af remitter, bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneske-
handel, indgåelse af tilbagetagelsesaftaler, udvikling af praktisk samarbejde, udveksling af
erfaringer vedrørende migrationshåndtering samt kapacitetsopbygning.
Side 33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0034.png
Den 18.-19. november 2007
blev der for
første
gang afholdt møde
mellem EU og Middel-
havspartnerlandende på ministerniveau (Euromed-ministermøde
for ministre med ansvar for
migration)
om migration med henblik på at følge op på arbejdsprogrammet vedtaget i no-
vember 2005 og styrke samarbejdet mellem EU og landene omkring Middelhavet. Minister-
mødet
havde
særligt fokus på at styrke samarbejdet vedrørende lovlig indvandring, migration
og udvikling samt ulovlig indvandring.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007 forventes formand-
skabet at orientere om
ministermødets forløb og resultater.
2. Formål og indhold
Formålet med dagsordenspunktet er at få en
orientering om forløbet og resultaterne af
Eu-
romed-ministermødet om migration den 18.-19. november 2007.
Formålet med ministermødet
var
nærmere at drøfte, hvordan en del af arbejdsprogrammet,
der vedrører migration, som blev vedtaget i november 2005 i Barcelona, kan gennemføres.
Ministermødet
mundede
ud i et sæt konklusioner, som er bygget op i to dele. Første del in-
deholder en række politiske erklæringer om samarbejdet på migrationsområdet mellem EU
og landene omkring Middelhavet. I disse erklæringer fremhæves det bl.a., at forvaltningen af
migrationsstrømme er et fælles ansvar, at der er behov for et øget operativt samarbejde mel-
lem landene på dette område, og at mulighederne for lovlig indvandring skal undersøges
nærmere. Desuden understreges det, at en styrket sammenhæng mellem migration og ud-
vikling kan bidrage positivt til udvikling i tredjelande. Der anføres herudover blandt andet, at
man skal fremme samarbejdet om tilbagetagelsesaftaler og styrke kapacitetsopbygning for
så vidt angår grænsekontrol og migration.
Anden del af konklusionerne har en mere operationel karakter, idet den indeholder en række
konkrete projekter om samarbejde mellem EU-landene og middelhavspartnerne, som vil
kunne gennemføres på kort sigt. Disse projekter er struktureret omkring de tre prioriterede
områder: lovlig indvandring, migration og udvikling samt ulovlig indvandring. I det foreliggen-
de udkast til konklusioner foreslås det bl.a. at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som
skal se nærmere på beskæftigelsessituationen og det fremtidige behov for arbejdskraft i
partnerlandene, at der skal arrangeres en workshop om udsendelse og frivillig tilbageven-
den, og at der skal arrangeres et seminar om pengeoverførsler (remitter) og mikrokrediter.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der alene er tale om
orientering om
et ministermøde mellem EU og Middelhavspartner-
landende om gennemførelse af et arbejdsprogram om migration,
har
sagen ikke at have
konsekvenser for dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter samarbejdet mellem Euromed-landene om migration.
Side 34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0035.png
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige EU-medlemslande forventes ligeledes at
tage formandskabets orientering til efter-
retning.
6. Høring
Sagen har
senest
været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-
bejdet (SPAIS) den
15. november
2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Euromed-ministermødet om migration har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske,
miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-
9. november 2007.
Side 35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0036.png
Dagsordenspunkt 28): Opfølgning på EU’s samlede migrationsstrategi
Nyt notat
Resumé:
Rådet forventes at vedtage rådskonklusioner om opfølgningen på EU’s samlede migrations-
strategi, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i 2005, særligt vedrørende mobilitetspart-
nerskaber og cirkulær migration. Udkastet til rådskonklusioner indeholder en tilkendegivelse
af, hvilke tredjelande som kunne omfattes af en eventuel aftale om pilotmobilitetspartner-
skab. Kommissionen forventes at præsentere en meddelelse om opfølgningen på migrati-
onsstrategien, der forventes fremlagt ultimo november 2007. Der er gennemført et omfatten-
de arbejde i EU og medlemslandene for at følge op på den samlede migrationsstrategi fra
2005 både i forhold til grænsekontrol og dialogen med tredjelandene i øvrigt. Nærhedsprin-
cippet har ikke betydning for sagen. Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige
eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen støtter en effektiv gennemførelse af migrati-
onsstrategien med fokus på såvel kortsigtede og langsigtede initiativer med henblik på at
bekæmpe den ulovlige indvandring.
1. Baggrund
Migrationsområdet har høj prioritet i EU, ikke mindst som et resultat af den fortsatte ulovlige
indvandring ved de sydlige og sydøstlige grænser. Der er sket en anerkendelse af, at der er
behov for et tættere og mere effektivt samarbejde på migrationsområdet.
Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 15.-16. december 2005 en samlet mi-
grationsstrategi (Global
Approach to Migration)
med fokus på Afrika og Middelhavsområdet,
der indeholder en lang række prioriterede indsatser fra EU’s side på migrationsområdet.
Strategien fokuserer på tre hovedområder: Det operative samarbejde mellem medlemslan-
dene, dialog og samarbejde med Afrika og samarbejde med nabolande.
Kommissionen fremlagde den 30. november 2006 en meddelelse med status på opfølgnin-
gen af den samlede migrationsstrategi. I meddelelsen lagde Kommissionen bl.a. op til, at der
– udover de i migrationsstrategien prioriterede tiltag fra EU’s side – skal ske en integrering af
lovlig indvandring i såvel interne som eksterne EU-politikker.
DER vedtog på sit møde den 14.-15. december 2006, at der var behov for at undersøge mu-
ligheden for at indarbejde lovlig indvandring i EU’s eksterne samarbejde, dvs. at anvende
lovlig indvandring som et instrument til at styrke samarbejdet med tredjelande om forvaltnin-
gen af migrationsstrømme. Kommissionen blev i den forbindelse opfordret til at fremlægge et
detaljeret forslag til, hvorledes de forskellige former for lovlig indvandring mellem EU og tred-
jelande bedst kan organiseres. DER vedtog på samme møde at udvide den samlede migra-
tionsstrategi til også at omfatte regioner ved EU’s østlige og sydøstlige grænser.
Side 36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0037.png
Kommissionen fremlagde den 16. maj 2007 en meddelelse om cirkulær migration og mobili-
tetspartnerskaber mellem EU og tredjelande samt en meddelelse om udvidelse af den sam-
lede migrationsstrategi til også at omfatte regioner ved EU’s østlige og sydøstlige grænser.
DER vedtog på sit møde den 21.-22. juni 2007, at der er behov for at se nærmere på tanker-
ne om cirkulær migration, at EU hurtigt skal indlede forhandlinger om frivillige mobilitetspart-
nerskaber med et begrænset antal tredjelande, og at sådanne partnerskaber i første omgang
alene skal opfattes som pilotprojekter. Siden DER har der været drøftelser på embeds-
mandsniveau om det nærmere indhold af begreberne ’cirkulær migration’ og ’mobilitetspart-
nerskaber’, herunder drøftelser om, hvilke lande det kan være interessant at indgå aftaler om
pilotmobilitetspartnerskaber med. Kommissionen forventes ultimo november 2007 at præ-
sentere en meddelelse om opfølgningen på den samlede migrationsstrategi.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007 ventes der
at blive
vedtaget rådskonklusioner
om opfølgningen på den samlede migrationsstrategi, herunder
cirkulær migration og pilotmobilitetspartnerskaber, med henblik på at forberede afrapporte-
ringen til DER ved dets møde den 14. december 2007.
2. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at foretage en opfølgning på den samlede migrations-
strategi, særligt med fokus på mobilitetspartnerskaber og cirkulær migration.
Forud for rådsmødet forventes Kommissionen at præsentere en meddelelse om opfølgnin-
gen på den samlede migrationsstrategi. Formålet med meddelelsen vil være at bidrage til de
politiske drøftelser, bl.a. ved at komme med forslag til yderligere skridt mod en fælles migra-
tionspolitik samt pege på nogle områder, hvor der fortsat er behov for at gøre en indsats for
at gennemføre migrationsstrategien. Et bilag til meddelelsen forventes at være en statusrap-
port, der skaber et overblik over de konkrete initiativer, som EU og medlemslandene indtil
videre har gennemført eller iværksat som opfølgning på migrationsstrategien.
Det nærmere indhold i Kommissionens meddelelse kendes ikke på nuværende tidspunkt.
Dog forventes det, at Kommissionen vil fastslå i meddelelsen, at der er fulgt op på de i mi-
grationsstrategien anførte initiativer i overensstemmelse med den anførte tidsplan, herunder
at samarbejdet og dialogen med en række tredjelande er blevet styrket ved bl.a. at have
gennemført EU-missioner til Kap Verde, Mauretanien, Senegal, Ghana og Etiopien, at få
etableret samarbejdsplatforme i Kap Verde og Etiopien samt at få taget kontakt til et be-
grænset antal tredjelande med henblik på at indgå en aftale om pilotmobilitetspartnerskab
med de pågældende lande. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, i hvilket omfang medde-
lelsen vil indeholde forslag til nye initiativer, som går ud over det, der er indeholdt i den sam-
lede migrationsstrategi, og som fremgår af konklusionerne fra DER i juni 2007.
For så vidt angår mobilitetspartnerskaber anføres det i udkastet til rådskonklusioner, at så-
danne partnerskaber kan medvirke til at styrke samarbejdet med konkrete tredjelande, hvor
EU gennem mobilitetspartnerskaberne tilbyder en række incitamenter til det konkrete tredje-
Side 37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0038.png
land for at fremme dets medvirken til styring af migrationsstrømme, herunder bekæmpelse af
ulovlig indvandring og medvirken ved hjemsendelser. Et af incitamenterne kunne være en
øget mulighed for lovlig migration til EU-landene. Det understreges, at det vil være op til den
enkelte medlemsstat, hvorvidt man ønsker at deltage i og bidrage til mobilitetspartnerskabet.
Der lægges i udkastet til rådskonklusioner op til, at Kommissionen sammen med interesse-
rede medlemsstater kan påbegynde en dialog om mobilitetspartnerskaber med Kap Verde
og Moldova.
Det fremgår af udkastet til rådskonklusioner, at cirkulær migration skal anvendes, hvor der er
et aktuelt behov for yderligere arbejdskraft på arbejdsmarkedet, men under respekt for med-
lemsstaternes kompetence på området. Det anføres, at cirkulær migration skal forstås som
en midlertidig, lovlig personbevægelighed mellem to eller flere lande, som er til gavn for alle
involverede parter – og knyttet til arbejdsmarkedets behov i de pågældende lande. Cirkulær
migration skal styres således, at det styrker udviklingsmålene i oprindelseslandene, ikke
mindst for at imødegå hjerneflugt.
Cirkulær migration skal fremmes gennem bilaterale aftaler mellem interesserede EU-lande
og tredjelande. I sådanne aftaler kan blandt andet indgå forberedende aktiviteter i hjemlan-
det i forhold til konkrete arbejdstilbud, træning og senere hjemvenden, udvekslingsprogram-
mer for studerende, fremme af remitter, reintegrationsindsats ved hjemvenden, investerings-
fremmende aktiviteter i hjemlandet og effektiv hjemsendelse. Det anføres, at sådanne bilate-
rale programmer kan udgøre en del af eventuelle mobilitetspartnerskaber.
Kommissionen opfordres til at tage de nødvendige skridt i forhold til mulighederne for at
igangsætte aktiviteter vedrørende cirkulær migration, sikre at fællesskabslovgivningen ikke
arbejder imod, men derimod fremmer, cirkulær migration, og at Kommissionen rapporterer
tilbage til Rådet.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om en debat om opfølgningen på den samlede migrationsstrategi samt vedta-
gelse af rådskonkonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.
I det omfang opfølgningen på EU’s samlede migrationsstrategi udmøntes i konkrete retsak-
ter med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, vil disse være omfattet af det danske forbehold på
området for retlige og indre anliggender. Hvis retsakterne er en videreudvikling af Schengen-
reglerne, vil Danmark kunne deltage på mellemstatsligt grundlag.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter en effektiv gennemførelse af migrationsstrategien med fokus på såvel
kortsigtede og langsigtede initiativer med henblik på at bekæmpe den ulovlige indvandring.
Side 38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0039.png
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at de øvrige EU-medlemslande generelt vil være positive over for det arbejde,
der pågår for at sikre en gennemførelse af DER-konklusionerne fra 15.-16. december 2005
og 14.-15. december 2006 samt den vedtagne samlede migrationsstrategi.
Der foreligger ikke offentligt kendte tilkendegivelser om de andres medlemslandes holdning
til opfølgningen på den samlede migrationsstrategi.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 15. november 2007.
Amnesty International gav udtryk for, at det i forhold til cirkulær migration er vigtigt, at ind-
vandrernes rettigheder i værtslandet også tilgodeses.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne om opfølgningen på den samlede migrationsstrategi, herunder cirkulær
migration og mobilitetspartnerskaber mellem EU og tredjelande, har ikke i sig selv statsfi-
nansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konse-
kvenser.
Hvis rådskonklusionerne fører til fremsættelse af forslag til konkrete retsakter, vil eventuelle
statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige
konsekvenser for Danmark blive vurderet i forbindelse med forhandlingerne om retsakterne.
Eventuelle forslag til lovgivningsinitiativer om arbejdskraftindvandring forventes til en vis grad
at ville blive omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender, hvorfor disse
ikke forventes at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0040.png
Dagsordenspunkt 29): Frontex’ arbejdsprogram 2008
Nyt notat.
Resumé:
EU’s grænseagentur, Frontex, er forpligtet til at fremsende agenturets godkendte arbejds-
program til Europa-Parlamentet og Rådet hvert år. Arbejdsprogrammet for 2008 skal vedta-
ges af Frontex i overensstemmelse med Fællesskabets årlige budgetprocedure og Fælles-
skabets lovgivningsprogram inden for de områder, der er relevante for forvaltning af de ydre
grænser. Arbejdsprogrammet har isoleret set hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæs-
sige konsekvenser for Danmark. Regeringen tager Frontex’ orientering af Rådet om arbejds-
programmet for 2008 til efterretning.
1. Baggrund
Det fremgår af artikel 20, stk. 2c, i Rådets forordning (EF) Nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004
om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-
medlemsstaternes ydre grænser, at bestyrelsen i Frontex hvert år inden den 30. september,
efter at have modtaget Kommissionens udtalelse, med et flertal på tre fjerdedele af sine
stemmeberettigede medlemmer vedtager agenturets arbejdsprogram for det kommende år
og sender det til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til orientering.
Arbejdsprogrammet for 2008 vil herefter blive inddraget i Fællesskabets årlige budgetproce-
dure og Fællesskabets lovgivningsprogram inden for de områder, der er relevante for for-
valtning af de ydre grænser.
På Frontex’ bestyrelsesmøde den 20. september 2007 fremlagde Frontex udkast til arbejds-
program for 2008 for Frontex’ bestyrelse. Kommissionen havde imidlertid ikke afgivet be-
mærkninger til arbejdsprogrammet på daværende tidspunkt, hvorfor vedtagelsen af arbejds-
programmet blev udskudt. Det forventes, at arbejdsprogrammet vedtages på bestyrelses-
mødet i Frontex den 22. november 2007.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007 eller et rådsmøde sna-
rest derefter forventes det, at Rådet vil tage Frontex’ arbejdsprogram for 2008 til efterretning.
2. Formål og indhold
Arbejdsprogrammet vedtages hvert år af Frontex’ bestyrelse som arbejdsplan for agenturet.
Arbejdsprogrammet for 2008 har fokus på at videreudvikle og systematisere den operationel-
le kapacitet i 2008, særligt at forbedre og træne personel i Frontex og videreudvikle ”Frontex
Joint Support Teams” og ”Rapid Border Intervention Teams”. Det Europæiske Patruljerings
Netværk vil blive udvidet i samarbejde med medlemsstaterne.
Side 40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0041.png
Af særlige prioriteter for 2008 kan herudover nævnes et fortsat aktivt og operationelt samar-
bejde med andre institutioner, herunder særligt EUROPOL og INTERPOL, men også
UNHCR og IOM, øget samarbejde med tredjelande, særligt Middelhavslande, Vestafrika,
Vestbalkan, regionen ved Sorte Havet, central Asien og Østen, samt udviklingen af Frontex
Information System (FIS).
Herudover prioriteres blandt andet fokus på optimering af procedurer, herunder de finansielle
procedurer, rekruttering af medarbejdere og styrkelse af ledelsen.
Frontex har i 2008 planlagt en række fælles operationelle indsatser og pilotprojekter både
ved EU’s lande- og lufthavnsgrænser samt maritime grænser.
For så vidt angår landegrænserne planlægges 8-10 fælles indsatser i geografiske områder
baseret på risikoanalyser af ruter for ulovlig indvandring, en fælles indsats på landegrænser
og i lufthavne med fokus på EM i fodbold i Østrig/Schweiz og 3-4 projekter om bedste prak-
sis på nærmere udpegede områder.
For så vidt angår de maritime grænser planlægges 5-6 længevarende fælles indsatser i
geografiske områder baseret på risikoanalyser, et pilotprojekt om yderligere udvikling af det
Europæiske Patruljerings Netværk i samarbejde med medlemsstaterne og 2-3 projekter om
bedste praksis på nærmere udpegede områder.
For så vidt angår grænserne i lufthavne planlægges 6-8 fælles operationer baseret på risiko-
analyser og 2-3 projekter om bedste praksis på nærmere udpegede områder.
Der er herudover planlagt aktiviteter om blandt andet fælles tilbagesendelse af tredjelands-
statsborgere, der opholder sig ulovligt i EU, opdatering og videreudvikling af bedste praksis
indenfor udsendelse af ulovlige tredjelandsstatsborgere, 4 ekspertmøder om kontaktpunkter i
medlemsstaterne i forbindelse med udsendelsesspørgsmål, et projekt om videreudvikling af
et informationsudvekslingssystem til brug ved udsendelse og 2-3 projekter på nærmere ud-
pegede områder.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om vedtagelse af et arbejdsprogram for Frontex, er spørgsmålet om gældende
dansk ret ikke relevant
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen tager Frontex’ arbejdsprogram for 2008 til efterretning.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Andre landes holdning er ikke kendt på nuværende tidspunkt.
Side 41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0042.png
6. Høring
Sagen forventes drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 15. november 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om arbejdsprogrammet, men parlamentet orienteres
herom.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om fremsendelse af et arbejdsprogram til Rådet, har nærhedsprincippet ikke
relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Arbejdsprogrammet for Frontex 2008 vurderes ikke at have samfundsøkonomiske, miljø-
mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark. Frontex finansie-
res via EU’s budget. Da arbejdsprogrammet indebærer behov for flere personaleressourcer,
har Kommissionen foreslået, at budgettet for Frontex forhøjes med yderligere 37 mio. euro i
2008 til i alt 75 mio. euro. Parlamentet nedsatte forhøjelsen til 30 mio. euro i alt 68 mio. euro.
Det endelige budget fastlægges som led i den generelle budgetprocedure vedrørende 2008
mellem Rådet og Parlamentet. Danmark bidrager med ca. 2 % af EU’s udgifter til Frontex.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at Kommissionen overfor bestyrelsen i Frontex vil
nævne, at den øgede bevilling til Frontex for 2008 også er begrundet i et ønske fra Kommis-
sionens side om yderligere fokus på de sydlige søgrænser. Frontex har på budgettet afsat
21 mio. euro til de sydlige søgrænser.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0043.png
Dagsordenspunkt 30): Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at ind-
lede forhandlinger om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og
Brasilien om fritagelse for visum til kortvarigt ophold, SEK(2007)927 endelig
Nyt notat.
Resumé:
Med henstillingen anmoder Kommissionen Rådet om mandat til at forhandle på EU’s vegne
med Brasilien om en visumfrihedsaftale, der sikrer ensartet visumfrihed for alle EU-landene i
forhold til Brasilien og omvendt for Brasilien i forhold til alle EU-landene. Henstillingen om et
forhandlingsmandat har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nær-
hedsprincippet ses overholdt. Regeringen kan tilslutte sig vedtagelsen af forhandlingsman-
datet til Kommissionen.
1. Baggrund
Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 med senere ændringer (Visumforord-
ningen) fastlægger listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af vi-
sum ved passage af de ydre grænser (den såkaldte negativliste), og listen over de tredjelan-
de, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (den såkaldte positivliste). Brasilien er opført
på positivlisten. Brasilianske statsborgere er derfor fritaget fra krav om visum, når de passe-
rer medlemsstaternes ydre grænser.
De nye EU-medlemsstater har skullet anvende Visumforordningen fra tiltrædelsen i overens-
stemmelse med tiltrædelsesakterne fra 2003 og 2005. De har indrettet deres visumpolitik i
overensstemmelse hermed, således at alle nye medlemsstater har ophævet visumpligten for
Brasiliens borgere. Brasilien har derimod ikke ophævet visumpligten i forhold til en række af
de nye medlemslande.
Kommissionen har på den baggrund den 10. juli 2007 fremsat en henstilling til Rådet om, at
Rådet bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger (forhandlingsmandat) om ind-
gåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Brasilien om fritagelse for visum
til kortvarigt ophold. Brasilien har givet udtryk for politisk vilje til indgåelse af en sådan aftale.
Kommissionens forslag til forhandlingsmandat er fremsat under henvisning til EF-traktatens
artikel 62, nr. 2, litra b, sammenholdt med artikel 300, stk. 1. Endvidere henvises til EF-
traktatens artikel 307.
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. – 7. december 2007 eller på et rådsmøde
snarest derefter forventes henstillingen drøftet med henblik på vedtagelse.
Side 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0044.png
2. Formål og indhold
Et af formålene med Visumforordningen er at skabe gensidighed i visumpolitikken med de
tredjelande, der er fritaget fra krav om visum ved indrejse i EU/Schengen-området, således
at alle EU/Schengen-landenes borgere på samme måde fritages fra krav om visum ved ind-
rejse i det pågældende tredjeland.
Der er ikke i dag fuld gensidighed i visumpolitikken mellem EU og Brasilien på grund af vi-
sumpligt for visse nye EU-landes borgere ved indrejse i Brasilien.
Formålet med henstillingen er på den baggrund, at Rådet bemyndiger Kommissionen til at
forhandle med Brasilien om en visumfrihedsaftale mellem EU og Brasilien. Selvom de fleste
EU-lande, herunder Danmark, allerede er fritaget via bilaterale aftaler fra kravet om visum
ved indrejse i Brasilien, er det nødvendigt, at en kommende aftale omfatter alle medlemslan-
dene, idet en Fællesskabsaftale indgået på baggrund af Fællesskabets eksterne kompeten-
cer bør omfatte alle medlemslandene.
Endvidere har en fællesskabsaftale den fordel, at Brasilien ikke længere vil kunne genindfø-
re visumpligt over for et enkelt EU-lands borgere, uden at dette vil medføre en suspension af
aftalen med hele Fællesskabet. I dag kan Brasilien vælge at ophæve en bilateral aftale om
visumfritagelse med et enkelt EU-land og genindføre visumpligt over for det pågældende
lands borgere og derved skabe uligevægt i forhold til gensidigheden mellem Fællesskabet
og Brasilien vedrørende visumfritagelse.
Ifølge forhandlingsdirektiverne vil en kommende fællesskabsaftale med Brasilien skulle om-
fatte visumfrit ophold for brasilianere af en varighed på højst tre måneder inden for en seks-
måneders periode på det samlede Schengen-område og omvendt visumfrit ophold for EU-
borgere på op til tre måneder i Brasilien.
Endvidere vil aftalen skulle definere de kategorier af EU-borgere og brasilianske statsborge-
re, der vil være omfattet af visumfritagelsen, herunder navnlig indehavere af ordinære pas og
indehavere af diplomatpas og tjenestepas.
Endelig vil aftalen skulle definere formålet med det ophold, for hvilket der gælder visumfrita-
gelse, herunder turisme, forretning og familiebesøg. Visumfritagelsen vil ikke gælde for per-
soner, der indrejser med henblik på beskæftigelse i en periode på højst tre måneder.
Der lægges endvidere op til med fællesskabsaftalen, at de enkelte medlemslande vil skulle
opsige eller ændre de gældende bilaterale aftaler med Brasilien om visumfrihed. Til dette
formål vil der blive fastsat en overgangsperiode, så tilpasningerne af de gældende aftaler ik-
ke vil skade medlemsstaternes eksterne relationer med Brasilien. Tilpasningerne eller opsi-
gelserne af de gældende bilaterale aftaler er nødvendige, da de ellers giver brasilianere en
ret til at opholde sig i op til tre måneder i hver enkelt medlemsstat, der har indgået en bilate-
ral aftale med Brasilien, mens retten til ophold med fællesskabsaftalen begrænses til tre må-
neder i alt på det samlede Schengen-område for hver periode på seks måneder.
Side 44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0045.png
Når overgangsperioden er afsluttet, skal alle bestemmelserne i aftalen mellem Fællesskabet
og Brasilien erstatte alle allerede eksisterende bilaterale aftaler.
I henstillingen opfordrer Kommissionen Rådet til at udnævne et særligt udvalg, der skal bistå
Kommissionen ved forhandlingerne på Det Europæiske Fællesskabs vegne med Brasilien.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan tilslutte sig vedtagelsen af et forhandlingsmandat til Kommissionen.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af forhandlingsmandatet.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 15. november 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om forhandlingsmandatet til Kommissionen.
8. Nærhedsprincippet
Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet visumpolitik mellem EU og Brasilien via en
fællesskabsaftale. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget til forhandlingsmandat har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-
mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0046.png
Dagsordenspunkt 31): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-
dring af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsenta-
tioner med hensyn til indførelse af biometriske kendetegn, herunder bestemmelser
om organisering af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger (KOM(2006)
269)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af de fæl-
les konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer med hensyn til
indførelse af biometriske kendetegn, herunder bestemmelser om organisering af modtagel-
sen og behandlingen af visumansøgninger har til formål at fastlægge bestemmelser om op-
tagelse af biometriske kendetegn og undtagelser hertil i forbindelse med indgivelse af en vi-
sumansøgning samt etablering af blandt andet fælles ansøgningscentre for visumansøgere,
hvor der ud over indgivelse af en visumansøgning ligeledes vil kunne optages biometriske
kendetegn.
Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Forslaget udgør
en udbygning af Schengen-reglerne, og Danmark skal derfor, jf. Protokollen om Danmarks
stilling, inden seks måneder efter vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil
gennemføre forordningen i dansk ret. Ved en dansk tilslutning til forslaget vil visse dele af
forslaget have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen støtter forslag til fælles løsninger i forbindelse med gennemførelsen af VIS, her-
under fælles anvendelse af det tekniske udstyr til optagelse af biometriske kendetegn.
1. Baggrund
Kommissionen har den 31. maj 2006 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om ændring af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære re-
præsentationer med hensyn til indførelse af biometriske kendetegn, herunder bestemmelser
om organisering af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger.
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 62, nr. 2,
litra b, nr. ii.
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-
les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0047.png
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af
Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-
hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-
vidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter
sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-
lemsstater.
Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-
reglerne.
Forslaget forventedes drøftet
på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. novem-
ber 2007 med henblik på afklaring af visse problemstillinger,
men blev i sidste øjeblik taget af
dagsordenen for mødet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. – 7. december 2007 forventes forslaget
drøftet med henblik på afklaring af visse problemstillinger.
2. Formål og indhold
Forslaget skal ses på baggrund af Kommissionens forslag til forordning om visuminformati-
onssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortva-
rigt ophold, hvorom der blev opnået enighed på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12. – 13. juni 2007, og som forventes formelt vedtaget i
første kvartal af 2008.
Formålet med forslaget er således at skabe et selvstændigt retligt instrument for medlems-
staternes indsamling af visumansøgeres biometriske kendetegn og skabe en retlig ramme
for registreringen af ansigtsbillede og ti flade fingeraftryk og for organiseringen af medlems-
staternes diplomatiske repræsentationer med henblik på gennemførelsen af visuminformati-
onssystemet (VIS).
Forslaget indeholder bestemmelser om, at en medlemsstat kan vælge at lade sig repræsen-
tere af en anden medlemsstat alene med henblik på dennes modtagelse af en visumansøg-
ning og optagelse af biometriske kendetegn (begrænset repræsentation), jf. forslagets artikel
1, (1), litra a. Sagen overgår herefter til det repræsenterede land, der selv træffer afgørelse i
sagen. En sådan løsning mindsker behovet for anskaffelse af udstyr til biometrioptagelse
hos den repræsenterede stat.
Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om indsamling af visumansøgers foto (scan-
net eller optaget af personalet) og ti fingeraftryk, jf. forslagets artikel 1, (2), pkt. 1.2, litra a.
Det understreges i den sammenhæng, at ansøger skal give personligt fremmøde ved indgi-
Side 47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
velsen af sin første ansøgning. De biometriske kendetegn kan dog i en efterfølgende periode
på 48 måneder genanvendes og kopieres over til nye ansøgninger fra samme person.
Der fastsættes endvidere undtagelser til kravet om optagelse af fingeraftryk for børn under
seks år og for personer, hvor det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk, jf. forslagets artikel
1, (2), pkt. 1.2, litra b. Medlemsstaterne kan herudover egenhændigt beslutte at fastsætte
undtagelser for indehavere af diplomatpas, tjenestepas og særlige pas.
Herudover foreslås bestemmelser om organiseringen af modtagelsen og behandlingen af
visumansøgninger og om samarbejdet med eksterne tjenesteydere (outsourcing). Medlems-
staterne skal således på enhver destination enten udstyre sit konsulat/ambassade med det
nødvendige udstyr til indsamling og registrering af biometriske kendetegn eller lade sig re-
præsentere af en anden medlemsstat enten i form af en repræsentationsaftale med henblik
på visumudstedelse eller alene med henblik på modtagelse af ansøgninger og optagelse af
biometriske kendetegn som ovenfor omtalt. Endvidere kan medlemsstaterne etablere et
samarbejde om ”samhusning”, fælles ansøgningscentre eller anvendelse af eksterne partne-
re.
Samhusning indbefatter, at medarbejdere fra en eller flere medlemsstaters repræsentationer
behandler ansøgninger, der indgives til dem på en anden medlemsstats repræsentation, og
deler udstyret til optagelse af biometriske kendetegn de pågældende medlemsstater imel-
lem, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1A, litra a.
Fælles ansøgningscentre, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1A, litra b, samler medarbejdere fra
to eller flere medlemsstaters repræsentationer i en bygning med henblik på at modtage vi-
sumansøgninger, der indgives til dem, og optage fingeraftryk. Ansøger henvises til den kom-
petente medlemsstats repræsentant. Centrene etableres til formålet og er ikke nogen med-
lemsstats ambassade eller konsulat.
Anvendelse af eksterne partnere kan foregå i form af en callcenter-aftale, jf. forslagets artikel
1, (3), pkt. 1.B.1, litra a, ifølge hvilken en visumansøger kan bestille tid via et privat firma
med henblik på indgivelse af en visumansøgning på ambassaden/konsulatet samt få oplys-
ninger om de generelle krav til indgivelse af en sådan ansøgning.
Der kan endvidere, hvis ingen af de andre nævnte samarbejdsformer findes anvendelige,
indgås en aftale med et privat firma om, at dette giver generelle oplysninger om kravene til
en visumansøgning, modtager ansøgninger og bilag og indsamler biometriske kendetegn fra
visumansøger samt opkræver gebyr for behandling af visumansøgningen, jf. forslagets arti-
kel 1, (3), pkt. 1.B.1, litra b. Firmaet sender herefter den samlede visumsag til ambassaden
eller konsulatet med henblik på behandling af sagen der, og med henblik på indlæggelse af
oplysningerne i VIS. Det understreges, at den eksterne samarbejdspartner af databeskyttel-
sesmæssige grunde ikke må gives adgang til at indlægge oplysninger i VIS.
Endvidere indeholder forslaget nærmere bestemmelser om de krav, der bør stilles til den
eksterne samarbejdspartner, herunder i forhold til sikkerhedsforanstaltninger, solvens og på-
lidelighed. Herudover skal selve kontrakten, der indgås, indeholde bestemmelser om blandt
Side 48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0049.png
andet omfanget af firmaets ansvar og pligt til at handle efter anvisning fra medlemssta-
ten/rne, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1.B.2.
Det bemærkes, at der i forslaget lægges op til, at medlemsstaternes samarbejde med rejse-
bureauer og rejsearrangører alene kan foregå i forhold til gentagne ansøgninger, det vil sige
for ansøgere, hvis biometriske kendetegn er indlagt i VIS inden for de foregående 48 måne-
der. Rejsebureauer og rejsearrangører kan således ikke optage biometriske kendetegn på
vegne af ambassaden/konsulatet, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1.D, litra b.
Endelig indeholder forslaget bestemmelser om, at medlemsstaterne kan beslutte at bibehol-
de muligheden for, at ansøger kan indgive sin ansøgning direkte på konsulatet eller i am-
bassaden. Medlemsstaten skal endvidere sikre kontinuitet i modtagelsen og behandlingen af
visumansøgninger i tilfælde af, at samarbejdet med andre medlemsstater eller med eksterne
samarbejdspartnere pludselig ophører, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1.C.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter
Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende
for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til forslaget på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks
Stilling vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der, som forslaget foreligger, vil skulle
ske ændringer i udlændingeloven.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter forslag til fælles løsninger i forbindelse med gennemførelsen af VIS, her-
under fælles anvendelse af det tekniske udstyr til optagelse af biometriske kendetegn.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne forventes at støtte etablering af fælles regler for optagelse af biometriske
kendetegn og for fastsættelse af visse undtagelser.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 18. oktober 2007.
Dans Røde Kors finder det bekymrende, at medlemsstaterne generelt støtter så lav en alder
for børn i relation til optagelse af fingeraftryk som muligt, og at det er afgørende, at fingeraf-
tryk af børn alene anvendes til identifikation.
Side 49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0050.png
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har modtaget forslaget samtidig med Rådet med henblik på Europa-
Parlamentets deltagelse i vedtagelsen af forslaget i overensstemmelse med EF-traktatens
artikel 251 om fælles beslutningstagen mellem Rådet og Europa-Parlamentet.
Der foreligger nu en rapport fra Europa-Parlamentet, hvoraf blandt andet fremgår, at Europa-
Parlamentet foreslår aldersgrænsen for optagelse af børns fingeraftryk fastsat til 14 år og en
øvre grænse for ældre personer på 79 år. Der foreslås endvidere en genbrugsperiode for
fingeraftryk på 59 måneder. Endelig foreslår Europa-Parlamentet at gebyret i forbindelse
med outsourcing-aftaler fastholdes på 60 euro.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget anført, at der af hensyn til en effektiv anvendelse af VIS er be-
hov for en fælles retlig ramme, for at der kan indføres harmoniserede regler om obligatorisk
registrering af biometriske kendetegn.
Konsulaternes behandling af visumansøgninger med henblik på indførelse af biometriske
kendetegn bør organiseres inden for de rammer, fællesskabsretten giver, for at sikre at der
anvendes en harmoniseret strategi. Hvis medlemsstaterne eksempelvis hver for sig valgte at
fritage forskellige kategorier af personer fra kravet om registrering af fingeraftryk, ville det
medføre risiko for visumshopping.
Målet om at opnå en harmoniseret strategi ville således ikke kunne nås af medlemsstaterne
hver for sig, og forslaget ses derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
En eventuel dansk deltagelse i en kommende etablering af fælles visumansøgningscentre vil
muligvis medføre positive statsfinansielle konsekvenser af et vist omfang, der dog ikke kan
fastlægges på nuværende tidspunkt.
En gennemførelse af forslaget vil - afhængigt af den konkrete udmøntning mv.
-
kunne med-
føre en vis reduktion af de merudgifter, indførelsen af visuminformationssystemet (VIS) vil
medføre til såvel anlæg som drift. Det mulige besparelsespotentiale fordrer, at Danmark er
repræsenteret på stedet ved en ambassade eller et generalkonsulat.
Forslaget har hverken samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelses-
mæssige konsekvenser for Danmark.
Side 50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0051.png
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) henholdsvis den 27.-28. april 2006, den
1.-2. juni 2006, den 24. juli 2006
og den 8. – 9. november 2007
blev Folketingets Europaud-
valg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om forslaget.
Side 51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0052.png
Dagsordenspunkt 32): Kommissionens forslag til direktiv om status som fastboende
udlænding for personer med international beskyttelse (KOM (2007) 298 endelig)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Der er tale om et forslag fra Kommissionen, der vedrører betingelserne for meddelelse af
status som fastboende udlænding for personer med international beskyttelse, hvilke ret-
tigheder der er knyttet til denne status, fortabelse af status samt beskyttelse mod udvisning.
Nærhedsprincippet ventes overholdt. Eventuel vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark forventes som følge af forbe-
holdet ikke at kunne deltage i vedtagelsen af det kommende forslag. Regeringen er enig i, at
EU’s regler om status som fastboende udlænding også bør omfatte flygtninge.
1. Baggrund
Kommissionen
fremsatte
den 6. juni 2007 et forslag til direktiv om status som fastboende ud-
lænding til personer med international beskyttelse.
Kommissionens forslag er
fremsat
med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 63, stk. 3,
litra a), og stk. 4.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 6.-7. december ventes formandskabet at
komme med en orientering om status på forhandlingerne af forslaget.
2. Formål og indhold
Det fremgår af Rådets og Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Haag-
programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union fra
den 10. juni 2005, at der som led i anden fase af udformningen af et fælles europæisk asyl-
system indføres ensartet status for personer, som bevilges asyl eller subsidiær beskyttelse,
og at der i den forbindelse skal fremsættes forslag om status som fastboende udlænding for
personer, der har international beskyttelse.
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0053.png
Forslaget indeholder en regulering af status som fastboende udlændinge for personer med
international beskyttelse, der er i overensstemmende med indholdet af direktivet om tredje-
landsstatsborgeres status som fastboende udlænding.
Direktivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (2003/109/EF), der
blev vedtaget den 25. november 2003, indeholder bestemmelser om betingelserne for, at en
tredjelandsstatsborger med lovligt ophold i en medlemsstat kan opnå status som fastboende
udlænding, hvilke rettigheder der er knyttet til denne status, betingelser for fortabelse af sta-
tus samt beskyttelse mod udvisning.
Det fremgår imidlertid af direktivets artikel 3, stk. 2, litra c og d, at direktivet ikke finder an-
vendelse på blandt andre tredjelandsstatsborgere, der har opholdstilladelse i en medlems-
stat i medfør af subsidiære former for beskyttelse i henhold til medlemsstaternes internatio-
nale forpligtelser, eller på flygtninge eller personer, der har ansøgt om at blive anerkendt
som flygtninge. Kommissionen har derfor til hensigt med sit nye forslag at sikre, at der etab-
leres tilsvarende regler for denne persongruppe.
Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger for at få meddelt status som fastboende ud-
lænding have opholdt sig lovligt i fem år i den pågældende medlemsstat.
Herudover skal medlemsstaterne kræve bevis for, at tredjelandsstatsborgeren er i stand til at
forsørge sig selv og de familiemedlemmer, som den pågældende har forsørgerpligt over for,
ligesom tredjelandsstatsborgeren skal bevise, at han råder over en sygeforsikring, før den
pågældende kan meddeles status som fastboende udlænding.
Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger have samme rettigheder som medlemsstatens
egne statsborgere med hensyn til blandt andet adgang til arbejdsmarkedet, undervisning og
erhvervsuddannelse samt adgangen til social sikring og social bistand.
Endvidere indeholder direktivet bestemmelser om retten for en tredjelandsstatsborger med
status som fastboende udlænding til at tage ophold i en anden medlemsstat, herunder som
arbejdstager eller studerende, hvis den pågældende kan forsørge sig selv. I direktivet fast-
sættes endvidere hvilke rettigheder en tredjelandsstatsborger, der udøver sin ret til at ophol-
de sig i en anden medlemsstat, skal have i denne medlemsstat.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter
Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende
for eller finder anvendelse i Danmark.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig i, at EU’s regler om status som fastboende udlænding også bør omfatte
flygtninge.
Side 53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407343_0054.png
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at medlemsstaterne vil tage
formandskabets orientering om forhandlingerne til
efterretning.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet vil skulle høres over forslaget.
8. Nærhedsprincippet
Personer under international beskyttelse falder uden for anvendelsesområdet for direktiv
2003/109/EF, hvilket betyder, at medlemsstaterne på nationalt plan beslutter, hvorvidt og i
givet fald på hvilke betingelser personer under international beskyttelse kan få en mere per-
manent status, og hvilket omfang en sådan status skal have. På nuværende tidspunkt kan
de opnå denne status i nogle medlemsstater, men ikke i alle. Rådet og Kommissionen er
imidlertid enige om, at personer under international beskyttelse bør have ret til status som
fastboende udlænding, jf. direktiv 2003/109/EF, i alle medlemsstater på sammenlignelige vil-
kår. Det kræver, at der vedtages fælles regler på fællesskabsplan.
Kommissionen har anført, at en ændring af direktiv 2003/109/EF derfor er den bedste måde
at sikre samme behandling af alle tredjelandsstatsborgere, der har haft lovligt ophold i en
medlemsstat i et vist tidsrum.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-
cippet.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget
har
hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbruger-
beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da Danmark efter Protokollen om Dan-
marks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller finder an-
vendelse i Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har
tidligere
været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. juni 2007.
Side 54